Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (kodifikation) (KOM(2010)0641 - C7-0403/2010 - 2007/0206(CNS))
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0587) og dens ændrede forslag (KOM(2010)0641),
– der henviser til sin holdning af 19. februar 2008(1),
– der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0403/2010),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 86 og 55,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0100/2011),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. godkender Kommissionens ændrede forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.