Europa-Parlamentet,

–  der henviser til retningslinjerne for multinationale selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til ministererklæringen fra den fjerde samling i WTO-ministerkonferencen, der vedtoges den 14. november 2001 i Doha, navnlig artikel 44 om særlig og differentieret behandling,

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om forslag til et strategisk partnerskab mellem EU og Indien(1),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 4. oktober 2006 med titlen »Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (KOM(2006)0567),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om frihandelsaftale mellem EU og Indien(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om TRIPS-aftalen og adgang til medicin(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(4),

–  der henviser til landestrategidokumentet for Indien (2007-2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU bør fortsætte med at prioritere et regelbaseret multilateralt handelssystem inden for rammerne af WTO, da det giver de bedste muligheder for en rimelig og retfærdig international handel ved at opstille passende regler og sikre, at de overholdes,

B.  der henviser til, at et vellykket og afbalanceret resultat af Doha-udviklingsdagsordenen er af afgørende betydning for både EU og Indien, og at en sådan aftale ikke udelukker bilaterale WTO+-aftaler, som kan supplere de multilaterale regler,

C.  der henviser til, at EU er Indiens største kilde til direkte udenlandske investeringer (FDI) og i 2009 tegnede sig for 27 % af FDI, men at EU's andel er faldet i de seneste tre år fra 37 % af de direkte udenlandske investeringer i 2007 til 32 % i 2008 og 27 % i 2009, og at EU's FDI-udstrømning til Kina i 2009 var betydeligt højere end til Indien, idet den udgjorde 5,3 mia. EUR til Kina sammenholdt med 3,1 mia. til Indien,

D.  der henviser til, at Indien i 2000 var EU's 17. vigtigste handelspartner og i 2010 den ottende vigtigste (hvor denne handel beløb sig til 67,8 mia.); der henviser til, at EU's relative andel af det indiske marked imidlertid faldt fra 23,2 % i 1999 til 14,5 % i 2009, mens Kinas markedsandel firedobledes i samme periode fra 2,6 % i 1999 til 11,3 % i 2009,

E.  der henviser til, at Indien er det land, der høster de største fordele af den generelle toldpræferenceordning (GSP); der henviser til, at EU's indførsel af varer med præference- eller nultold fra Indien beløb sig til 19,9 mia. EUR i 2009 svarende til 83 % af EU's samlede import fra Indien,

F.  der henviser til, at begge parter forventer at opnå betydelige fordele ved fjernelsen af told og ved liberalisering af handel med tjenesteydelser og af etableringsretten og har gentaget deres løfte om toldnedsættelser og yderligere liberalisering af etableringsretten og af handel med tjenesteydelser,

G.  der henviser til, at markedsadgang bør ledsages af gennemsigtige og passende regler og standarder, hvis det skal sikres, at handelsliberaliseringen får gavnlig virkning,

H.  der henviser til, at markedsadgang hæmmes af ikke-toldmæssige handelshindringer såsom sundheds- og sikkerhedskrav eller tekniske hindringer, kvantitative begrænsninger, konformitetsprocedurer, handelsforsvarsmekanismer, toldprocedurer, intern beskatning og manglende gennemførelse af internationale normer og standarder,

I.  der henviser til, at der i endnu højere grad bør tages hensyn til anerkendelse, passende og effektiv beskyttelse samt gennemførelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, varemærker for varer eller tjenesteydelser, ophavsret og lignende rettigheder, geografiske betegnelser (herunder oprindelsesmærker), industrielt design og integrerede kredsløbs topografi,

J.  der henviser til, at forfalskede lægemidler potentielt kan være sundhedsskadelige; der henviser til, at EU og Indien bør gå sammen i bestræbelserne på at løse dette problem,

K.  der henviser til, at Indien er en af de største producenter og eksportører af generiske lægemidler,

L.  der henviser til, at sundhedsprogrammers succes og bæredygtighed i vid udstrækning afhænger af et kontinuerligt udbud af generiske lægemidler af høj kvalitet og til lav pris; der henviser til Indiens kritiske rolle som leverandør af sådanne produkter og til de påviste skadelige konsekvenser af TRIPS-plus-bestemmelserne om intellektuel ejendomsret for tilgængeligheden af generiske lægemidler,

M.  der henviser til, at artikel 1, stk. 1, i samarbejdsaftalen foreskriver respekt for menneskerettighederne og demokratiske principper; der henviser til, at dette er en væsentlig del af frihandelsaftalen,

N.  der henviser til, at EU's erhvervslivs adgang til det indiske marked stadig hæmmes af adskillige ikke-toldmæssige handelshindringer såsom omstændelige sundheds- og sikkerhedskrav eller tekniske hindringer, kvantitative begrænsninger, overdrevent restriktive konformitetsprocedurer, urimelige handelsforsvarsmekanismer, toldprocedurer, intern beskatning og manglende gennemførelse af internationale normer og standarder,

Generelle spørgsmål

1.  mener, at frihandelsaftalen bør være afbalanceret og i overensstemmelse med WTO's regler og forpligtelser; mener, at en succesfuld Doha-udviklingsdagsorden stadig er EU's prioritet på handelsområdet, og at forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale således skal være komplementære i forhold til de multilaterale regler;

2.  glæder sig over resultatet af topmødet mellem EU og Indien i december 2010 og opfordrer forhandlingspartnerne til at øge forhandlingstempoet og fortsætte med at høre de centrale interessenter; erindrer om EU's og Indiens løfte om at øge tempoet i forhandlingerne om frihandelsaftalen og gøre væsentlige og effektive fremskridt med henblik på en snarlig indgåelse af en ambitiøs, afbalanceret og bredt funderet handels- og investeringsaftale; er skuffet over den langsomme udvikling i forhandlingerne; opfordrer begge parter til at gøre deres yderste for at indgå en omfattende, ambitiøs og afbalanceret frihandelsaftale inden udgangen af 2011;

3.  opfordrer Indiens føderale og statslige regeringer til at afstemme deres politikker og procedurer for at give mulighed for de størst mulige gevinster;

4.  påpeger, at målene for den fælles handelspolitik skal koordineres fuldt ud med EU's overordnede mål, at EU's fælles handelspolitik i henhold til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal »føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil«, og at Unionen i henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union bl.a. skal bidrage til bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne;

5.  gør på baggrund af de to økonomiers komplementaritet opmærksom på potentialet for en stigning i handlen og investeringerne mellem EU og Indien samt i forretningsmulighederne som følge af frihandelsaftalen; opfatter i det store og hele frihandelsaftalen mellem EU og Indien som en »win-win«- situation, men anbefaler, at der foretages en vurdering af de eksisterende sektorspecifikke vanskeligheder med henblik på at afdække eventuelle ulemper ved frihandelsaftalen for følsomme sektorer i EU;

6.  anmoder Kommissionen om at indføje et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, der skal indgå som en væsentlig del af frihandelsaftalen;

Varehandel

7.  glæder sig over resultaterne af de mange simuleringer, der viser, at frihandelsaftalen vil øge den samlede eksport og import både i EU og Indien; understreger, at den bilaterale handel med den nuværende gennemsnitlige vækstrate forventes at stige til 160,6 mia. inden 2015;

8.  bemærker, at Indiens gennemsnitlige toldsatser er faldet, men stadig er betragteligt højere end EU's toldsatser; påpeger navnlig, at Indiens gennemsnitlige satser for markedsadgang for ikke-landbrugsvarer (NAMA) nu er 10,1 %, mens gennemsnittet i EU er 4 %, og at Indiens gennemsnitlige toldsatser for landbrugsvarer er 13,8 %, mens gennemsnittet i EU er 13,5 %;

9.  understreger, at målet for industrihandel bør være fuldstændig afskaffelse af told på begge sider med asymmetri i tidsplanen, og at eventuelle undtagelser fra dette mål bør være begrænsede og genstand for revision og ikke bør omfatte udelukkelse af sektorer, som er af betydning for begge parter som f.eks. personbiler;

10.  bemærker, at aftalen bør respektere følsomme områder i forbindelse med handlen med landbrugsvarer, men at dette ikke bør forhindre markedsåbning på områder, hvor der er komplementaritet;

11.  opfordrer Kommissionen til at tage behørig højde for eventuelle negative virkninger for europæisk landbrug, navnlig inden for de områder, hvor markederne åbnes, GMO'er, mælk, oksekød, beskyttelse af intellektuel ejendom og oprindelsesmærkning;

12.  betragter det som vigtigt, at frihandelsaftalen kommer til at indeholde ambitiøse afsnit om tekniske handelshindringer og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at behandle uløste problemstillinger såsom dyrevelfærd;

13.  anmoder begge parter om at sikre sig, at regulering og ikke-toldmæssige hindringer forvaltes, så de ikke hæmmer den samlede handel; opfordrer både EU og Indien til at udvikle en så effektiv disciplin, at det kan undgås, at der opstår unødvendige reguleringsmæssige hindringer for handel, og til at fjerne eksisterende hindringer, samtidig med at begge parters ret til at regulere respekteres;

14.  understreger, at frihandelsaftalen bør indeholde en bindende mekanisme for mellemstatslig tvistbilæggelse og bestemmelser om mægling i forbindelse med ikke-toldmæssige hindringer samt en effektiv beskyttelsesklausul;

Handel med tjenesteydelser og etablering

15.  erkender, at tjenesteydelser er den hurtigst voksende sektor i den indiske økonomi; konstaterer, at Indien har offensiv interesse i liberaliseringen af leveringsmåde 1 og 4 i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS); bemærker, at EU ønsker at fuldføre liberaliseringen af markedsadgang og national behandling under leveringsmåde 3 for flertallet af tjenester; konstaterer, at målet med frihandelsaftalen ikke kan nås fuldt ud uden tilsagn i forbindelse med leveringsmåde 4; understreger, at der er store fordele ved en landsdækkende og EU-dækkende anerkendelse af faglige kvalifikationer og aftaler om gensidig anerkendelse og licenskrav inden for de liberale erhverv i både EU og Indien, hvilket let kan omfattes af frihandelsaftalen; kræver ikke desto mindre, at der gennemføres en grundig undersøgelse i forhold til de enkelte medlemsstater med henblik på at undgå negative konsekvenser for EU's arbejdsmarked, samtidig med at der under leveringsmåde 4 tillades midlertidig ophold for det fornødne uddannede personale;

16.  påpeger, at liberalisering af tjenesteydelser på ingen måde må hindre retten til at regulere tjenesteydelser, herunder offentlige tjenesteydelser;

17.  påpeger, at der ikke er balance i handlen med tjenesteydelser mellem EU og Indien, idet EU eksporterer 1,9 % af sine tjenesteydelser til Indien, mens Indien sender 11,6 % af sin samlede eksport til EU;

18.  opfordrer kraftigt Indien til at udvikle en hensigtsmæssig databeskyttelseslovgivning, som kan gøre det muligt for Indien at opnå status som et land med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvilket vil kunne tillade eller muliggøre overførsel af personoplysninger fra EU på grundlag af og i overensstemmelse med EU-lovgivning;

19.  mener, at det vil kunne indebære betydelige fordele både for indisk økonomi og erhverv og for europæiske firmaer, som har ekspertise i international ret, og for deres klienter, hvis udenlandske advokat- og revisionsfirmaer får tilladelse til at arbejde i Indien; opfordrer Kommissionen til i fællesskab med de indiske myndigheder at undersøge mulighederne og omfanget af en liberalisering af juridiske tjenesteydelser og revisionstjenesteydelser som led i frihandelsaftalen;

20.  opfordrer Indien til at åbne yderligere op for bank-, forsikrings- og distributionssektoren i overensstemmelse med de reformer, som de indiske myndigheder har bebudet i erkendelse af, at den rette finansielle lovgivning er vigtig for at sikre tilsyn med finansielle tjenesteydelser, begrænse systemiske risici og yde det højst mulige forbrugerbeskyttelsesniveau;

Investering

21.  opfordrer Kommissionen til at forhandle om et kapitel om investeringer som led i frihandelsaftalen, der skal gøre det meget lettere at foretage investeringer på modpartens markeder ved at fremme og beskytte investeringsaftaler, samtidig med at umiddelbare markedsmuligheder undersøges; foreslår, at der i et sådant investeringskapitel kommer til at indgå indførelse af en ordning med informationskontorer for investorer i begge økonomier, der kan forklare dem forskellene i investeringsregler og -praksis og give oplysninger om alle retlige aspekter;

22.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne om investeringsbeskyttelse ikke begrænser parternes mulighed for at udstede tvangslicenser eller underminerer andre folkesundhedspolitikker;

Udbud

23.  glæder sig over, at Indien er gået med til at lade offentlige indkøb indgå i frihandelsaftalen; beklager imidlertid, at dette kun er sket på føderalt plan; opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne at sikre effektive og gennemsigtige ordninger for offentlige indkøb; opfordrer Indien til at anvende gennemsigtige og retfærdige procedurer i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter og give EU-virksomheder adgang til offentlige udbud; opfordrer Indien til at sikre den bredest mulige dækning og til navnlig at inddrage offentlige virksomheder;

Handel og konkurrence

24.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med udarbejdelsen af et kapitel om handel og konkurrence i frihandelsaftalen mellem EU og Indien, og opfordrer begge parter til at forstærke deres samarbejde om handelsrelaterede konkurrencespørgsmål, intellektuelle ejendomsrettigheder og industri- og handelspolitik;

25.  glæder sig over, at Indien støtter op om en effektiv ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder og agter at udnytte den fleksibilitet, der er indeholdt i TRIPS-aftalen, i international og national lovgivning med henblik på at opfylde landets folkesundhedsmæssige forpligtelser, navnlig hvad angår adgang til livsvigtige lægemidler; opfordrer Indien til at gennemføre og håndhæve denne ordning konsekvent, samtidig med at adgangen til livsvigtige lægemidler forbedres; henstiller til EU og Indien at sikre, at forpligtelser under frihandelsaftalen ikke lægger hindringer i vejen for adgang til livsvigtige lægemidler, mens Indien udvikler sin industrikapacitet fra at være generisk til at være forskningsbaseret; støtter samarbejde mellem EU og Indien inden for deres respektive forskningsbaserede lægemiddelindustri med henblik på at sikre en vækst i denne sektor, der vil gavne begge parter;

26.  opfordrer i overensstemmelse med sin beslutning af 12. juli 2007 Kommissionen til ikke at anmode om dataeneret i forbindelse med IPR-forhandlingerne og til at anerkende, at dataeneret vil have vidtrækkende konsekvenser for produktionen af generiske lægemidler, og derfor er til skade for udviklingslandenes lægemiddeladgang og folkesundhedspolitik;

27.  opfordrer Kommissionen og de indiske myndigheder til i fællesskab at udarbejde en fælles definition af forfalskede lægemidler på en måde, der ikke er til skade for adgangen til livsvigtige lægemidler, og koordinere tiltag til effektiv bekæmpelse af varemærkeforfalskning og navnlig af forfalskede lægemidler, der er til skade for patienternes sundhed;

28.  understreger, at et højt beskyttelsesniveau for geografiske betegnelser, senest på tidspunktet for frihandelsaftalens ikrafttrædelse, har afgørende betydning;

Handel og bæredygtig udvikling

29.  anerkender, at et kapitel om bæredygtig udvikling er en væsentlig del af en frihandelsaftale, der har EU som part, og opfordrer begge parter til at indgå aftale om et ambitiøst kapitel, der udtrykker en fælles forpligtelse til at fremme bæredygtig udvikling og inklusiv vækst på grundlag af fælles værdier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføje juridisk bindende klausuler om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder og håndhævelsen heraf inklusive foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser;

30.  foreslår, at dette kapitel som minimum dækker ILO's otte grundlæggende og fire prioriterede konventioner og internationalt anerkendte miljøstandarder og endvidere indeholder incitamenter for virksomheder til at indgå VSA-forpligtelser;

31.  påskønner enhver indsats, den indiske regering gør for at afskaffe børnearbejde; opfordrer den indiske regering og Kommissionen til at fortsætte med at finansiere aktiviteter, der skal give børn mulighed for at gå i skole;

32.  understreger betydningen af at sikre, at EU-virksomheder, der gør brug af særlige økonomiske zoner, respekterer grundlæggende eller andre arbejdstagerrettigheder baseret på ILO-konventioner, som er ratificeret af Indien;

33.  understreger, at menneskerettigheds-, demokrati- og sikkerhedsklausuler er væsentlige elementer af frihandelsaftalen mellem EU og Indien; opfordrer derfor begge sider til at sikre, at dialogen om uafklarede spørgsmål forstærkes, hvilket navnlig gælder for Kashmir;

34.  støtter fuldt ud den praksis, der er med at indføre retligt bindende menneskerettighedsklausuler i alle EU's internationale aftaler, sammen med en klar og præcis høringsmekanisme, der er udformet i overensstemmelse med artikel 96 i Cotonouaftalen;

Europa-Parlamentets rolle

35.  forventer, at Rådet og Kommissionen forelægger Parlamentet frihandelsaftalen til godkendelse i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(5);

36.  anmoder Kommissionen og Rådet om at tage fuldt hensyn til Parlamentets anmodninger i denne beslutning, inden de indgår frihandelsaftalen; minder om, at frihandelsaftalen skal have Parlamentets godkendelse for at kunne træde i kraft; opfordrer Kommissionen og Rådet til ikke at foreslå nogen midlertidig anvendelse af aftalen, inden Parlamentet har givet sin godkendelse;

Andre betragtninger

37.  bifalder Indiens fremskridt i forbindelse med at blive både giver og modtager af udviklingsbistand;

38.  bemærker, at hvis det økonomiske samarbejde mellem EU og Indien baseres på et system af fælles universelle værdier, kan det sætte en standard for samarbejdet med andre asiatiske lande;

39.  mener, at EU skal være særligt opmærksom på sektoren for små og mellemstore virksomheder (SMV) i Indien, og foreslår derfor, at SMV'er styrkes i alle udviklingssamarbejdsprogrammer mellem EU og Indien via foranstaltninger, som bidrager til finansiering af markedsdrevne lokale projekter;

40.  glæder sig over spredningen i hele Indien af mikrokreditter, som har opnået anerkendelse som et effektivt middel til at skabe udvikling på græsrodsniveau;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i Indien.

(1) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 589. (2) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 166. (3) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 591. (4) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128. (5) Artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.