Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsrapporten 2009 fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) forelagt Europa-Parlamentet i medfør af del II, afsnit G, punkt 43, i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006(1),

–  der henviser til ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til sine beslutninger om FUSP-årsrapporterne 2007 og 2008 af henholdsvis 19. februar 2009(2) og 10. marts 2010(3),

–  der henviser til sin holdning af 8. juli 2010 om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om styrkelse af OSCE - EU's rolle(5),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om politisk ansvarlighed(6),

–  der henviser til den højtstående repræsentants redegørelse på Europa-Parlamentets plenarmøde den 8. juli 2010 om den grundlæggende organisering af EU-Udenrigstjenestens centraladministration(7),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 16. september 2010 om EU's forbindelser udadtil,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0168/2011),

A.  der henviser til, at EU fortsat bør udvikle målene for sin udenrigspolitik og fremme sine værdier og interesser globalt med det overordnede mål at bidrage til fred, sikkerhed, solidaritet, konfliktforebyggelse, fremme af demokrati, beskyttelse af menneskerettighederne, ligestilling mellem mænd og kvinder, overholdelse af folkeretten og støtte til internationale institutioner, reel multilateralisme og gensidig respekt mellem nationerne, bæredygtig udvikling, fri og fair handel og udryddelse af fattigdom,

B.  der henviser til, at gennemførelsen af Lissabontraktaten tilføjer en ny dimension til EU's optræden udadtil og vil medvirke til at gøre EU's udenrigspolitik mere sammenhængende, konsekvent og virkningsfuld,

C.  der henviser til, at Lissabontraktaten skaber en ny fremdrift i EU's udenrigspolitik, navnlig ved at tilvejebringe institutionelle og operationelle redskaber, der kan give EU mulighed for at påtage sig en international rolle, som svarer til Unionens fremtrædende økonomiske status og ambitioner, og for at organisere sig på en måde, så den kan optræde som en effektiv global aktør, der kan tage et medansvar for den globale sikkerhed og påtage sig en ledende rolle med hensyn til at udforme fælles svar på fælles udfordringer,

D.  der henviser til, at den nye fremdrift i EU's optræden udadtil også kræver, at EU handler mere strategisk for at gøre sin vægt gældende internationalt; der henviser til, at EU's evne til at påvirke den internationale orden ikke kun kræver sammenhæng mellem Unionens politikker, aktører og institutioner, men også et reelt strategisk koncept for EU's udenrigspolitik, hvormed alle medlemsstaterne enes om at følge det samme sæt af prioriteter og mål, således at de kan tale med én stærk stemme på den internationale scene; der henviser til, at EU's udenrigspolitik bør udstyres med de nødvendige midler og instrumenter for at sætte EU i stand til at handle effektivt og sammenhængende på den internationale scene,

E.  der henviser til, at den internationale orden befinder sig i en gennemgribende forandringsproces, hvorved der dukker nye udfordringer op og skabes nye magtstrukturer, som kræver, at EU samarbejder mere aktivt med nuværende og kommende magter og ikke-statslige aktører samt med bilaterale og multilaterale partnere og institutioner for at fremme effektive løsninger på problemer, som er fælles for europæiske borgere og verden som helhed, og som kan have indflydelse på den globale sikkerhed,

F.  der henviser til, at den nye fremdrift også skal føre til, at der defineres et nyt paradigme for EU's strategiske partnerskaber, nye som gamle; der henviser til, at dette bør baseres på fælles grundlæggende værdier såsom viljen til demokrati, respekten for menneskerettighederne, grundlæggende friheder, retsstatsprincipperne og folkeretten samt på fælles fordele, interesser og en fælles forståelse af den globale sikkerhed,

G.  der henviser til, at parlamentarisk kontrol med EU's udenrigspolitik er afgørende for, at EU-borgerne forstår og støtter Unionens optræden udadtil; der henviser til, at kontrol styrker denne optrædens legitimitet; der henviser til, at organisering og fremme af et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde i EU skal besluttes i fællesskab af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i overensstemmelse med Lissabontraktatens protokol 1, artikel 9 og 10,

Rådets årsrapport 2009 om FUSP

1.  glæder sig over Rådets årsrapport og roser dens gennemsigtige og temaorienterede struktur, som giver et klart overblik over politikker og aktioner inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; glæder sig også over Rådets bestræbelser på at lægge større vægt og sætte et stærkere fokus på konflikternes og problemernes regionale kontekst; beklager imidlertid, at rapporten ikke anfører nogen mulige tilgangsvinkler til løsning af de konflikter og problemer, der beskrives i rapporten;

2.  opfordrer Rådet til ikke at begrænse indholdet af FUSP-årsrapporterne til blot at omfatte en beskrivelse af FUSP-aktiviteterne, men gøre dem til et redskab fokuseret på politikker og løsninger; er af den opfattelse, at rapporten bør være mere end blot et katalog over begivenheder og udviklingstræk land for land, og at der i rapporten også bør tages stilling til spørgsmålet om effektiviteten i EU's udenrigspolitik såvel som de midler, som er nødvendige for at forfølge målene for EU's optræden udadtil; opfordrer Rådet til også at lade rapporten omfatte en evaluering af samordningen og sammenhængen mellem FUSP og EU's andre eksterne politikker såvel som strategiske og organisatoriske anbefalinger for fremtiden på basis af en evaluering af aktionerne inden for rammerne af FUSP;

3.  mener, at den årlige rapport om FUSP i højere grad bør baseres på den nye institutionelle ramme, som er skabt med Lissabontraktaten, og fungere som et instrument til en forbedret interinstitutionel dialog, navnlig ved at diskutere gennemførelsen af en strategi for EU's udenrigspolitik, evaluere dens effektivitet og skitsere dens fremtidige retning;

Håndhævelse af Lissabontraktaten

4.  gentager, at det er tilhænger af at udvikle en sammenhængende strategi for EU's udenrigspolitik på baggrund af de mål og principper, der er fastslået i artikel 21 i EU-traktaten, som klart fastlægger EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) til at gøre brug af sine fulde beføjelser til at igangsætte, gennemføre og sikre overholdelse af FUSP, idet hun inddrager Parlamentets relevante organer fuldt ud i disse bestræbelser;

5.  understreger behovet for at skabe større kohærens mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen og medlemsstaterne under ledelse af den højtstående repræsentant; henstiller, at synergien mellem EU-niveauet og det nationale niveau forbedres, og at samordningen mellem de forskellige institutionelle aktører styrkes med henblik på at integrere alle relevante instrumenter og politikker bedre og sende et fælles EU-budskab om centrale politiske spørgsmål; anser samarbejde på alle planer mellem EU-Udenrigstjenesten, de relevante organer og udvalg i Europa-Parlamentet og de respektive tjenestegrene i Kommissionen som afgørende for, at EU kan udforme en strategisk tilgang til EU's nabolande og til kandidatlande, potentielle kandidatlande og andre partnerlande samt til andre politikområder såsom fremme af menneskerettigheder og demokrati, handel, udvikling, energisikkerhed og retlige og indre anliggender;

6.  forventer, at EU-Udenrigstjenesten ved at sikre en tættere samordning mellem FUSP og andre eksterne politikker vil medvirke til at styrke EU's rolle og indflydelse på den globale scene og gøre Unionen i stand til at fremføre sine interesser og værdier mere effektivt og på en måde, som er i overensstemmelse med Unionens nuværende internationale handelsmæssige og økonomiske status; opfordrer den højtstående repræsentant til at etablere de nødvendige samordningsstrukturer og -mekanismer i EU-Udenrigstjenesten;

7.  bemærker dog, at tilvejebringelsen af fuld sammenhæng og effektivitet i den fælles EU-politik sideløbende med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten først og fremmest vil kræve EU-medlemsstaternes politiske vilje til at overvinde deres forskellige syn på centrale udenrigspolitiske spørgsmål; anser det i denne henseende for afgørende, at medlemsstaterne ikke blot bliver enige om en fælles strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men også sikrer, at deres nationale politik støtter EU's holdninger;

8.  beklager, at udtalelser fra enkelte medlemsstater eller grupper af medlemsstater i flere tilfælde har efterladt et indtryk af manglende enighed og gjorde arbejdet særligt vanskeligt for den højtstående repræsentant; opfordrer derfor medlemsstaterne til at afstå fra sådanne individuelle og ukoordinerede handlinger og udtalelser og til at bestræbe sig på at bidrage til en effektiv og synlig FUSP; anmoder på den anden side den højtstående repræsentant om at sikre, at EU's holdninger kommer klart til udtryk, om at reagere hurtigt og synligt og om at give FUSP en klar og specifik profil;

9.  understreger, at EU's særlige repræsentanters rolle generelt bør være at repræsentere og koordinere EU's politik over for regioner, som er af specifik strategisk eller sikkerhedsmæssig betydning for EU, og som kræver, at EU til stadighed er til stede og synlig; mener, at der bør etableres en tæt samordning mellem EU's særlige repræsentanter og de relevante afdelinger i EU-Udenrigstjenesten, og at vigtige tematiske spørgsmål, som tidligere blev varetaget af personlige repræsentanter, bør genbehandles, og at der bør stilles forslag om at overdrage denne rolle til højtstående embedsmænd i EU-Udenrigstjenesten eller EU's særlige repræsentanter; anser det for afgørende, at fastlæggelsen EU's særlige repræsentanters rolle og mandater underlægges forudgående høring af Parlamentet, og at der i henhold til EU-traktatens artikel 36, stk. 1, stilles forslag om procedurer og omfang af de underretninger og rapporter, som EU's særlige repræsentanter skal stille til rådighed for Parlamentet;

10.  minder om, at traktaten foreskriver, at Parlamentet har ret til at blive hørt vedrørende FUSP- og FSFP-anliggender, at der tages behørigt hensyn til dets synspunkter, og at det har ret til at rette henstillinger; opfordrer den højtstående repræsentant til at konsolidere hørings- og underretningsforpligtelserne, som i dag udføres af Kommissionen og Rådet med hensyn til EU's optræden udadtil; anmoder Rådet om at anlægge en konstruktiv strategi inden for rammerne af forligsudvalget for instrumenterne til bistand til tredjelande, herunder stabilitetsinstrumentet, ved at anerkende Parlamentets ret til demokratisk kontrol af strategipapirer og flerårige handlingsplaner, som fastslået i artikel 290 i TEUF;

11.  understreger, at den reviderede interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning fra 2006 skal give større gennemsigtighed i FUSP's budgetprocedure og tage behørig højde for Budgetmyndighedens krav til informationsniveauet, så myndigheden regelmæssigt og fuldt ud informeres om baggrunden, konteksten og de finansielle implikationer af politiske beslutninger på dette politikområde; er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet bør modtage tilstrækkelige oplysninger forud for vedtagelsen af mandater og strategier på FUSP-området; glæder sig over, at den højtstående repræsentant har udtrykt sin støtte til forslaget om, at alle vigtige FSFP-missioner anføres i budgettet; mener i denne forbindelse, at fuld gennemsigtighed og demokratisk kontrol kræver separate budgetposter for hver enkelt mission; gentager, at Parlamentets kompetente organer med henblik på at forbedre den demokratiske legitimitet af FUSP bør høres forud for iværksættelsen af FSFP-missioner og bør kunne føre kontrol med FSFP-missioner; understreger, at det for at opfylde kriterierne om troværdighed og selvdefinering i Lissabontraktaten er nødvendigt at tilføre FUSP-målene tilstrækkelige budgetmidler;

12.  mener, at de regelmæssige fælles konsultationsmøder om FUSP bør suppleres af ekstra møder, som afholdes, hvis der opstår behov for forudgående orientering; foreslår i denne henseende, at møderne også bør udformes som lektioner i centrale strategiske og politisk-militære emner for at forbedre planlægningen og styringen af fremtidige missioner og bidrage til at udvikle en fremsynet tilgang til fremtidige behov; minder også om Parlamentets ret til at blive hørt og om Parlamentets behov for at blive underrettet om hastende finansielle ordninger for visse initiativer, som iværksættes i FUSP-regi i henhold til artikel 41, stk. 3, i EU-traktaten;

13.  støtter i overensstemmelse med den aftale, som kvadrilogen undertegnede i Madrid om oprettelsen og driften af EU-Udenrigstjenesten, og i overensstemmelse med finansforordningen som ændret, hvad angår EU-Udenrigstjenesten, oprettelsen i 2011-budgettet af budgetposter til de tre store missioner under FUSP/FSFP; mener, at denne forbedrede opførelse af missioner vil øge både gennemsigtigheden og ansvarligheden i FUSP/FSFP og tjene EU's interesser; understreger, at opførelsen af større FUSP/FSFP-missioner ikke må ske på bekostning af oplysningsniveauet og gennemsigtigheden vedrørende missioner af mindre omfang og mindre politisk synlighed;

14.  betragter dog denne nye kontoplan som en grundlæggende forudsætning og kun som et første skridt hen imod et fuldt detaljeret FUSP-budget, som vil give et samlet overblik og muliggøre opfølgning af missioner, der finder sted i FUSP-regi; er af den opfattelse, at en sådan ny kontoplan hverken vil bringe den nødvendige fleksibilitet i FUSP-budgettet eller kontinuiteten i indsatsen for de allerede indledte missioner i fare;

15.  minder om ånden i TEUF, som sigter mod at gøre den fælles beslutningsprocedure til den generelle procedure, og som tilsvarende fører til ophævelse af særlige klausuler eller procedurer, der tidligere blev anvendt på nogle instrumenter eller politikker i henhold til den tidligere traktat og den interinstitutionelle aftale; bekræfter herved, at de bestemmelser, der begrænser fleksibiliteten i finansieringen af FUSP nu er grundløse; understreger, at en ny kultur for dialog, gensidig tillid og udveksling af oplysninger i overensstemmelse med ovenstående og med henblik på at øge FUSP's effektivitet og ansvarlighed omsider bør være fremherskende i interinstitutionelle forbindelser, i faserne for både udformning, gennemførelse og efterfølgende vurdering;

16.  understreger, at der i forbindelse med de kommende overvejelser om den flerårige finansielle ramme 2014-2020 er behov for at foretage en grundig analyse af de finansielle behov for FUSP på lang sigt;

17.  gentager, at ifølge artikel 218, stk. 6, i TEUF er Europa-Parlamentets udtalelse/godkendelse påkrævet for alle internationale aftaler, herunder aftaler, der hovedsageligt vedrører FUSP, med undtagelse af aftaler, der udelukkende vedrører FUSP; i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF skal Parlamentet underrettes fuldt ud i indlednings-, forhandlings- og afslutningsfasen af proceduren for indgåelse af internationale aftaler; forventer, at den højtstående repræsentant giver alle relevante oplysninger om forhandlingerne under hele proceduren, herunder forhandlingsdirektiver og udkast til forhandlingstekster, og minder om, at den højtstående repræsentant i erklæringen om politisk ansvarlighed har forpligtet sig til at anvende bestemmelserne i rammeaftalen om internationale aftaler, for så vidt angår fortrolige FUSP-dokumenter; opfordrer til, at der etableres en effektiv samarbejdsform, som kombinerer respekt for Parlamentets beføjelser med den nødvendige grad af fortrolighed; mener, at der er behov for en omfattende aftale, som inddrager alle institutionerne og dækker alle EU-organer for at regulere parlamentsmedlemmernes indsigt i fortrolige dokumenter;

18.  noterer sig sin traktatforpligtelse til sammen med nationale parlamenter at sikre, at der etableres et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde, og at dette fremmes, navnlig hvad angår den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik; finder det beklageligt, at der endnu ikke foreligger nogen aftale om, hvordan dette skal ske; understreger, at Parlamentets egen repræsentation i et eventuelt nyt interparlamentarisk samarbejde bør være af et omfang, der afspejler, hvor stor og betydningsfuld en rolle det spiller i forbindelserne udadtil; gentager på denne baggrund sin vilje til at nå frem til en aftale med de nationale parlamenter, der kan føre til en reel styrkelse af den parlamentariske dimension af EU som en global aktør;

Tematiske hovedemner under FUSP

19.  understreger, at FSFP-aktioner bør indlejres i en samlet politik, der er målrettet mod lande og regioner i krise, hvor EU's værdier og strategiske interesser står på spil, og hvor FSFP-operationer ville skabe en reel merværdi med hensyn til at styrke fred, stabilitet og retsstatsprincipperne; understreger også behovet for en proces, hvor der drages lære af tidligere erfaringer, og hvor man mere præcist kan evaluere de enkelte operationers vellykkede gennemførelse og varige indvirkning på stedet;

20.  opfordrer den højtstående repræsentant, Rådet og medlemsstaterne til at afhjælpe den manglende balance mellem den civile og den militære planlægningskapacitet i EU-Udenrigstjenesten og til at øge antallet af ansatte inden for retlige anliggender, civil administration, toldvæsen og mægling for at sikre, at der tilføres FUSP-missionerne passende og tilstrækkelig ekspertise;

21.  fremhæver behovet for optimal koordinering mellem EU's katastrofeberedskab og andre af EU's instrumenter – såsom civile og/eller militære FSFP-missioner – som allerede er iværksat, eller som vil kunne iværksættes umiddelbart efter en katastrofe; er af den opfattelse, at den i mange tilfælde alt for skarpe skelnen mellem militære og civile krisestyringsoperationer snarere afspejler forholdsvis forældede institutionelle mønstre, og at et civilt og militært samspil bedre er i stand til at tackle de faktiske forhold på stedet; understreger derfor nødvendigheden af en systematisk evaluering af behovene fra sag til sag for at sikre den mest hensigtsmæssige reaktion, eftersom mange kriser kan kræve en kombination af militære og civile redskaber baseret på en generel forståelse for forbindelserne mellem sikkerhed og udvikling;

22.  betragter det som en strategisk prioritet for EU at styrke de internationale partnerskaber for krisestyring og forbedre dialogen med andre større krisestyringsaktører, f.eks. FN, NATO, Den Afrikanske Union (AU), OSCE og tredjelande som USA, Tyrkiet, Norge og Canada, og at synkronisere aktioner, dele informationer og forene ressourcerne inden for fredsbevarende og fredsskabende aktiviteter, herunder samarbejde om krisestyring og navnlig sikkerhed til havs samt kampen mod terror i henhold til folkeretten;

23.  understreger, at etableringen af EU-Udenrigstjenesten giver EU en enestående mulighed for at indfri sine løfter om konfliktforebyggelse og fredsopbygning med særlig henvisning til Göteborgprogrammet og for yderligere at styrke EU's evne til at forebygge konflikter som et alternativ til krisestyring; understreger med henblik herpå vigtigheden af at sidestille Direktoratet for Konfliktforebyggelse og Sikkerhedspolitik med andre direktorater ved at ved at tilføre det tilstrækkelige ressourcer til politikprogrammering og ved at styrke kontakten til de geografiske afdelinger og oprette formelle relationer til de relevante rådsarbejdsgrupper; er af den opfattelse, at den nuværende adskillelse mellem krisestyringsstrukturen og Direktoratet for Konfliktforebyggelse og Sikkerhedspolitik også bør tages op til fornyet overvejelse;

24.  advarer mod risikoen for, at EU's medlemsstater bliver alt for afhængige af tredjelande med hensyn til deres energileverancer, hvilket i sidste ende vil kunne undergrave EU's udenrigspolitiske uafhængighed; understreger, at begrebet energisikkerhed i bund og grund er forbundet med forsyningssikkerheden; minder følgelig om det presserende behov for at tage energiudfordringerne op ved at fremme både vedvarende og interne energikilder, etablere et effektivt internt energimarked og gennemføre en fælles europæisk ekstern energipolitik, som bygger på en bedre samordning af medlemsstaternes politik på området, diversificering af energileverandørerne og fremme af strategiske energiinfrastrukturprojekter såsom Nabuccoledningen eller andre levedygtige sydkorridoralternativer; går ind for et integreret og interoperabelt europæisk energinet; beklager, at medlemsstaterne aktivt støtter initiativer, som i realiteten konkurrerer med bestræbelser på at sikre og diversificere energiforsyningskilderne;

25.  glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning om at opfordre Kommissionen til inden juni 2011 at offentliggøre en meddelelse om forsyningssikkerhed og internationalt samarbejde, som tager sigte på yderligere at forbedre konsekvensen og sammenhængen i EU's optræden udadtil på energiområdet; opfordrer i den forbindelse den højtstående repræsentant til målrettet at følge Parlamentets henstillinger om at udvikle en konsekvent og samordnet politik, navnlig ved at fremme EU's samhørighed i forbindelse med en konstruktiv dialog med energileverandørerne, navnlig Rusland samt transitlandene; mener, at energisikkerheden også til fulde bør afspejles i EU's udvidelses- og naboskabspolitik, herunder gennem politisk dialog og praktisk samarbejde med vores partnere;

26.  henleder opmærksomheden på en ny generation af sikkerhedsudfordringer og -risici, f.eks. cyberangreb, social uro, politiske oprør, globale kriminelle netværk og økonomiske aktiviteter, som truer retsstatsprincippet og de demokratiske principper, og understreger vigtigheden af at opstille strategier, som tager højde for denne udvikling;

27.  understreger behovet for at samordne arbejdet på at imødegå ukonventionelle trusler, som f.eks. cybertrusler; opfordrer Kommissionen og Rådet til at foretage en grundig analyse af truslerne og behovene på dette område, der udmunder i en flerdimensionel og samlet europæisk cybersikkerhedsstrategi, som bør omfatte beredskabsplaner i tilfælde af cyberangreb;

28.  understreger, at EU's optræden udadtil bør tage hensyn til den eksterne dimension, hvad angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; gentager vigtigheden af en hensigtsmæssig indvandringsforvaltning; mener derfor, at det er afgørende at sikre samarbejde fra såvel oprindelses- som transitlandenes side og fremme en reel vilje til samarbejde mellem disse lande ved at gennemføre en positiv konditionalitetspolitik;

29.  understreger, at EU er nødt til at styrke sin ledende position inden for klimastyring på globalt plan og yderligere udbygge dialogen med andre nøgleaktører, såsom de nye vækstlande (Kina, Brasilien, Indien), Rusland, USA og udviklingslandene, eftersom klimaforandringer er blevet en central faktor i de internationale forbindelser;

30.  mener, at hvis EU's udenrigspolitik og optræden udadtil skal være konsekvent i forhold til EU's egne værdier, må de prioritere fremme af demokratiet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og retfærdige samfund, eftersom et regelbaseret demokratisk samfund er grundlaget for at styrke menneskerettighederne og fremme stabilitet; gentager således sin holdning om, at menneskerettighederne konsekvent bør mainstreames i EU's udenrigspolitik; mener, at EU's nye institutionelle struktur, navnlig EU-Udenrigstjenesten og den tilhørende tjenestegren, åbner mulighed for at forbedre EU's konsekvens og effektivitet på dette område; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til proaktivt gennem bilaterale forbindelser med tredjelande og aktiv deltagelse i internationale fora at tilstræbe, at tredjelande forpligter sig til at respektere menneskerettighederne, og påtale menneskerettighedsovergreb og ikke at afstå fra at træffe egnede foranstaltninger, hvis menneskerettighederne krænkes; opfordrer på baggrund af de voksende grove krænkelser af trosfriheden Kommissionen til at gennemføre en grundig evaluering og mainstreame trosfriheden i EU's menneskerettighedspolitik;

31.  betragter spørgsmålet om religions- og trosfrihed verden over - navnlig for kristne, forfulgte eller truede mindretal og religiøse kritikere - og den tværreligiøse dialog som et nyt vigtigt emne for FUSP; understreger, at religions- og trosfrihed er en central menneskeret såvel som et instrument til tackling af religiøst motiveret diskrimination og vold, og at den dermed bidrager til politisk og samfundsmæssig stabilitet; opfordrer derfor den højtstående repræsentant til snarest at opstille en EU-strategi for styrkelse af menneskeretten til religions- og trosfrihed; opfordrer hende desuden til at oprette en stående enhed i EU-udenrigstjenestens menneskerettighedsdirektorat, som skal overvåge situationen med hensyn til statslige og samfundsmæssige begrænsninger af religions- og trosfriheden og beslægtede rettigheder;

32.  opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at sikre, at FUSP-politikkerne og -aktionerne til fulde gennemfører FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, hvori der opfordres til, at kvinder deltager i alle aspekter og på alle niveauer af konfliktløsningen; opfordrer også til, at FUSP-politikkerne tager hensyn til FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) om seksuel vold i konflikt- og postkonfliktsituationer og til FN's Sikkerhedsråds efterfølgende resolution 1888 (2009), 1889 (2009) og 1960 (2010), der bygger på de tidligere nævnte resolutioner; opfordrer den højtstående repræsentant, EU-medlemsstaterne og lederne af FSFP-missionerne til at indføre samarbejde med og høring af lokale kvindeorganisationer som en standardprocedure for alle FSFP-missioner; bemærker med beklagelse, at kun en enkelt kvinde hidtil er blevet udpeget til en højerestående post i EU-Udenrigstjenesten, og at der kun er én kvinde blandt EU's særlige repræsentanter;

Centrale geografiske prioriteter for FUSP
Multilateralt diplomati, internationale organisationer

33.  fremhæver, at virkningsfuld multilateralisme bør være det altoverskyggende strategiske hensyn for EU, og at Unionen i denne forbindelse bør indtage en ledende rolle i det internationale samarbejde, støtte internationale institutioner, lette international konsensus og fremme global handling; understreger det presserende behov for at behandle globale spørgsmål, som vedrører alle EU's borgere, f.eks. bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, pandemier og klimaforandringer, cybersikkerhed, opnåelse af 2015-målene og udryddelse af fattigdom, energisikkerhed, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, fredelig konfliktløsning og nedrustning, migrationsforvaltning og fremme af menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder; påpeger behovet for forbedret kontrol med EU-midler i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2009;

34.  finder det særdeles glædeligt, at FN's Generalforsamling den 3. maj 2011 vedtog en resolution om EU's deltagelse i FN's arbejde, hvorved der tages hensyn til de institutionelle ændringer, som Lissabontraktaten har medført, og at Unionens repræsentanter får mulighed for hurtigt og effektivt at forelægge og fremme EU's holdninger i FN; anser det for afgørende at samarbejde med EU's strategiske partnere med henblik på at finde løsninger på større regionale og globale problemer; henstiller endvidere, at strategiske partnerskaber tilføjes en multilateral dimension ved at indarbejde globale spørgsmål i dagsordnerne for EU's bilaterale og multilaterale topmøder; opfordrer Frankrig og Det Forenede Kongerige til som permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 34, stk. 2, at opfordre den højtstående repræsentant til at forelægge EU's holdning, hver gang EU har fastlagt en fælles holdning om et emne på Sikkerhedsrådets dagsorden; mener, at EU som sådan bør være repræsenteret i multilaterale finansielle institutioner, herunder Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, med forbehold af medlemsstaternes repræsentation;

35.  mener, at EU bør udnytte vedtagelsen af NATO's nye strategiske koncept til at styrke sit partnerskab med NATO betragteligt og samtidig udbygge EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik; finder det i denne forbindelse positivt, at den højtstående repræsentant har forelagt en række konkrete forslag for NATO's generalsekretær med henblik på etablering af en organisation-til-organisation-forbindelse; understreger, at EU er enig i de fleste af de sikkerhedstrusler, som NATO har kortlagt i sit nye strategiske koncept; påpeger, at der er behov for at finde pragmatiske måder at udrede udestående vanskeligheder, opfordrer i den forbindelse EU til at gøre sin indflydelse gældende for at sikre en vellykket afslutning af den igangværende proces hen imod en samlet løsning af Cypernproblemet, der kan fjerne alle uoverensstemmelser mellem Cypern og Tyrkiet, som står i vejen for udviklingen af et tættere samarbejde mellem EU og NATO,

36.  finder det vigtigt at sikre, at ´de eksisterende styrker og kapaciteter, som de to organisationer i vidt omfang er fælles om, anvendes så effektivt som muligt, og at de sikkerhedsmæssige forhold for de europæiske tropper og civile operatører er så optimale som muligt; opfordrer NATO til at afholde sig fra at udvikle en civil krisestyringskapacitet, der vil overlappe EU-strukturer og -kapaciteter, opfordrer til en sammenhængende strategi vedrørende nuklear ikkespredning og nedrustning inden for rammerne af EU-NATO-samarbejdet på linje med handlingsplanen i erklæringen fra NPT-gennemgangskonferencen 2010; opfordrer både NATO og Rusland til at bestræbes sig på at skabe et mere stabilt forhold baseret på gensidig tillid;

37.  anerkender, at det er nødvendigt at styrke OSCE og bekræfte organisationens værdier; er kraftigt tilhænger af, at EU involverer sig aktivt i bestræbelserne på at styrke OSCE, herunder ved at sikre, at processen ikke resulterer i en svækkelse af nogen af organisationens tre dimensioner (den politisk-militære dimension, den økonomiske og miljømæssige dimension og den menneskelige dimension); understreger, at EU også bør henlede opmærksomheden på betydningen af at fortsætte Korfuprocessen og afholde regelmæssige møder på højt niveau for at give politisk opbakning til OSCE's aktiviteter og gøre dem mere synlige;

38.  erkender den arktiske regions voksende internationale status og betydning og opfordrer til en socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig EU-politik for Arktis, som tager hensyn til de lokale og oprindelige folks rettigheder; anser Arktisk Råd, den nordlige dimension og Det Euro-arktiske Barentsråd for knudepunkter for samarbejdet i Arktis og støtter EU's ønske om at få status af fast observatør i Arktisk Råd; understreger behovet for en arktisk enhed i EU-Udenrigstjenesten;

Transatlantiske forbindelser

39.  gentager sin opbakning bag det transatlantiske partnerskab som et vigtigt element og et af hovedelementerne i EU's optræden udadtil; opfordrer EU til på ny at bekræfte sin opbakning bag det transatlantiske partnerskab med USA og målsætningen om et barrierefrit transatlantisk marked, der kan danne baggrund for et forstærket transatlantisk partnerskab; opfordrer den højtstående repræsentant til at bestræbe sig på at skabe en bedre koordinering og et øget samarbejde mellem EU og dets nærmeste allierede, USA; opfordrer hende til at sikre, at EU optræder som en konsekvent, aktiv, lige og dog selvstændig partner til USA, bl.a. når det gælder om at styrke den globale sikkerhed og stabilitet og fremme freden og respekten for menneskerettighederne; opfordrer endvidere til, at der fastlægges en fælles tilgang til globale udfordringer såsom spredning af atomvåben, terrorisme, klimaændringer og energisikkerhed og en fælles tilgang til global ledelse ved at støtte og reformere internationale institutioner og fremme respekten for folkeretten og fredelige løsninger af konflikter; opfordrer den højtstående repræsentant til at foretage tæt samordning og udvikle synergier med USA med henblik på at sikre stabilitet og sikkerhed på det europæiske kontinent og på verdensplan, herunder med udgangspunkt i et ønskeligt samarbejde med relevante aktører såsom Rusland, Kina, Indien og Tyrkiet og med hensyn til stabilitet i hele Mellemøsten, Iran, Afghanistan og Pakistan;

40.  opfordrer indtrængende til, at der opstilles en samlet EU-USA-strategi til forbedring af sikkerhedssituationen i hele Mellemøsten, Iran, Afghanistan og Pakistan, som omfatter samarbejde med Tyrkiet, Rusland og Kina;

Vestbalkan

41.  bekræfter, at alle landene på Vestbalkan har udsigt til EU-medlemskab, og understreger vigtigheden af et fortsat engagement i udvidelsesprocessen fra såvel regionens landes som EU's side; minder om, at udsigterne til en EU-udvidelse udgør et vigtigt incitament for videreførelsen af politiske og økonomiske reformer i Vestbalkanlandene og dermed bidrager til en effektiv stabilitet og udvikling i regionen;

42.  anerkender det fremskridt, alle lande i regionen har gjort på deres vej hen imod EU; bemærker dog, at politisk ustabilitet og institutionelle svagheder sammen med uløste bilaterale spørgsmål hæmmer yderligere fremskridt for nogle lande i EU-integreringen; understreger, at Unionen har behov for en klar og fælles vision i forhold til regionen; opfordrer den højtstående repræsentant til aktivt at engagere sig i løsningen af de vedvarende problemer;

43.  bemærker, at situationen i Kosovo fortsat er stabil og fredelig, men skrøbelig; er bekymret over de alvorlige problemer og overtrædelser af valgloven, der fandt sted i en lang række distrikter under det seneste valg, og opfordrer EU til nøje at overvåge demokratisituationen i Kosovo; tilskynder alle de involverede parter til at forbedre de demokratiske rettigheder og levevilkårene for alle, der lever i Kosovo, og understreger betydningen af en valgreform og retfærdige valg som led i Kosovos igangværende overgang til demokrati; opfordrer Kosovos politikere til at respektere forfatningen; tilskynder Kosovos nye regering og parlament til at forbedre den fremtidige valgproces med det formål at sikre alle kosovoske borgeres demokratiske rettigheder og styrke landets udsigter til integration i EU; er bevidst om, at det ikke er alle medlemsstater, der har anerkendt Kosovos uafhængighed;

44.  glæder sig over dialogen mellem Kosovo og Serbien og understreger, at den kan bidrage til stabilitet ikke kun i Kosovo, men i hele regionen og bidrage til at forbedre situationen for hele Kosovos befolkning; udtrykker sin fulde tillid til, at retsstatsmissionen EULEX i Kosovo tackler problemet med savnede personer i relation til Kosovokonflikten og efterforsker organiseret kriminalitet og forfølger de implicerede kriminelle, specielt som en reaktion på påstandene om umenneskelig behandling og handel med organer under og umiddelbart efter konflikten; opfordrer til en grundig EULEX-efterforskning af disse påstande og en mønsterværdig rettergang for alle, som i sidste ende bliver fundet skyldige; gentager nødvendigheden, at EULEX støtter og bistår den lokale administration med hensyn til god forvaltningsskik og sikrer, at missionen kan fungere effektivt i hele Kosovo, ved at optrappe sine aktiviteter i den nordlige del af Kosovo; opfordrer Kommissionen til straks at indlede en visumdialog med myndighederne i Pristina for at fastlægge køreplanen for visumliberaliseringen;

45.  opfordrer den højtstående repræsentant til at optrappe dialogen med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina efter valget for at hjælpe landet og dets befolkninger med at holde kursen mod EU-integration; mener, at Bosnien-Hercegovina har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til reformer i forbindelse med EU-integrationsprocessen, og at de fremherskende politiske dagsordener, der er baseret på etnicitet og afgrænsede fællesskaber, kan hindre opfyldelsen af kravene til EU- og NATO-medlemskab;

46.  er dybt bekymret over den aktuelle interne konflikt i Albanien og opfordrer regering og opposition til at afstå fra brugen af magt og til at indlede en ny dialog for at gøre en ende på konflikten og finde et bæredygtigt kompromis; glæder sig i denne forbindelse over de initiativer, der er taget af repræsentanten for den højtstående repræsentant i samarbejde med kommissæren for udvidelse og naboskabspolitik;

Det østlige partnerskab

47.  opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til at videreføre deres engagement i forhold til det østlige partnerskab med vores østeuropæiske naboer med henblik på politisk associering og økonomisk integration, herunder på energiområdet, på grundlag af fælles europæiske værdier og inden for rammerne af vilkår og incitamenter, som har til formål at udvirke reformer; minder om, at uløste konflikter i regionen fastlåser de involverede parter i en situation, hvor freden ikke er bæredygtig; opfordrer de involverede parter til at søge en fredelig løsning på lang sigt; understreger vigtigheden af, at der tages hensyn til internationale menneskerettighedsnormer under de igangværende forhandlinger om en associeringsaftale med de østlige partnerskabslande; opfordrer til initiativer og aktioner, som kan afføde og fremme regionalt samarbejde i Sydkaukasus;

48.  håber, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik, som Kommissionen har igangsat, vil føre til en ny strategisk vision og en differentieret strategi inden for rammerne af samme politik, hvad angår interesseområderne, afstemt efter EU's mange forskellige interesser, udfordringerne og de regionale trusler;

49.  bekræfter nødvendigheden af en sammenhængende strategi i det regionale samarbejde gennem operationaliseringen af de initiativer og instrumenter, som EU har foreslået for sit østlige naboskab (det europæiske partnerskab, Sortehavssynergien/EU-strategien for Sortehavet osv.); er af den opfattelse, at det er nødvendigt at sikre komplementariteten og differentieringen mellem de foreslåede initiativer, især på projektplan, med henblik på en mere effektiv anvendelse af ressourcerne og for at opnå konkrete resultater;

50.  fordømmer den belarussiske præsident Lukasjenkos regimes voldsomme undertrykkelse af oppositionsmedlemmer, journalister og civilsamfundsrepræsentanter efter præsidentvalget den 19. december 2010, og kræver alle tilbageholdte personer løsladt øjeblikkeligt og renset for alle anklager; glæder sig over Rådets afgørelse af 31. januar 2011 om at indføre et visumforbud og indefryse 157 udvalgte belarussiske embedsmænds økonomiske aktiver; indtager den holdning, at sanktionerne over for de belarussiske regeringsembedsmænd bør forblive i kraft, indtil alle politiske fanger er løsladt fra de belarussiske fængsler; glæder sig over resultatet af den internationale donorkonference for solidaritet med Belarus afholdt den 2. februar 2011, hvor EU forpligtede sig til at bevilge 17,3 mio. euro til støtteaktioner til civilsamfundet, herunder til studerende og uafhængige medier; er af den opfattelse, at Kommissionen bør styrke de mellemfolkelige kontakter mellem EU og Belarus; opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at tage unilaterale skridt for at lette udstedelsen og nedsætte prisen på korttidsvisa, især Schengenvisa, eftersom de er mest relevante for den bredere befolkning, studerende og andre unge; understreger betydningen af at sikre, at Belarus ikke isoleres, navnlig ikke fra de eksisterende regionale rammer;

51.  opfordrer til, at Den Parlamentariske Forsamling Euronest etableres hurtigst muligt, uden deltagelse af det belarussiske parlament, for dermed at fremhæve forsamlingens rolle for styrkelsen af demokratiet og de demokratiske institutioner og dets rolle i udbygningen af den parlamentariske dimension af partnerskabet;

52.  beklager manglen på væsentlige fremskridt, hvad angår løsningen på de fastlåste konflikter i Sydkaukasus; understreger, at dette er en anstødssten, som forhindrer udviklingen af en ægte multilateral og regional dimension af det østlige partnerskab; forventer et styrket engagement fra EU-Udenrigstjenestens side i regionen og opfordrer til en mere proaktiv rolle, som sigter mod at fremme dialogen mellem parterne, udvikle tillidsskabende foranstaltninger, anspore til mellemfolkelige kontakter og dermed bane vejen for en varig løsning;

53.  understreger vigtigheden af en mere aktiv EU-rolle ved løsningen af de fastlåste konflikter i Transnistrien og Sydkaukasus;

54.  udtrykker tilfredshed med og støtter Republikken Moldovas myndigheders ønske om at styrke forbindelserne til EU via indgåelsen af en associeringsaftale og etableringen af en dialog om visumliberalisering og indledningen af forhandlinger om en frihandelsaftale;

EU's strategi for Sortehavet

55.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af projekterne under Sortehavssynergien og til at bevare dette spørgsmål på EU-Udenrigstjenestens dagsorden;

56.  understreger Sortehavsområdets betydning i det østlige partnerskab og mener, at et større engagement fra EU's side er nødvendigt i denne forbindelse;

Centralasien

57.  erkender det store potentiale for etablering af et strategisk samarbejde mellem EU og Centralasien; opfordrer under hensyntagen til regionens strategiske beliggenhed til et forstærket samarbejde omkring imødegåelsen af de fælles sikkerhedsudfordringer samt politiske, økonomiske og energimæssige anliggender; understreger behovet for snarest at beskæftige sig med spørgsmålet om vandforvaltning på regionalt plan for at fremme en samlet bæredygtig udvikling, forbedre den menneskelige sikkerhed, fremme godt naboskab og forebygge konflikter;

Rusland

58.  opfordrer den højtstående repræsentant til at sikre, at EU's holdning til Rusland, herunder i forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland, er sammenhængende; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at fremme af retsstatsprincippet, herunder folkeretten, principperne om gensidighed og gennemsigtighed såvel som et engagement til fordel for det pluralistiske demokratis værdier og respekt for menneskerettighederne udgør kernen i den nye omfattende aftale; understreger, at et tilsagn om at forbedre menneskerettighedssituationen i Rusland og korruptionsbekæmpelsen, specielt inden for retsvæsenet, bør udgøre en integrerende del af den nye aftale; forventer stabile fremskridt i de nuværende forhandlinger;

59.  understreger, at styrkelsen af retsstatsprincippet på alle områder af det russiske offentlige liv, herunder økonomien, ville gavne samfundet som helhed, kræver en styrkelse af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Rusland for at fremme positive ændringer i menneskerettighedssituationen i Rusland; opfordrer til aktioner og gennemførelse af initiativer, der styrker kontakterne mellem de europæiske og russiske civilsamfund, og som styrker det russiske civilsamfund; understreger betydningen af partnerskabet for modernisering i denne forbindelse; understreger samtidig behovet for et fornyet partnerskab med Rusland, som bygger på gensidig respekt og gensidighed, og som omhandler spørgsmålene om kampen mod terror, energisikkerhed og -forsyning, klimaændring, nedrustning, konfliktforebyggelse og ikkespredning af atomvåben, herunder med henvisning til Iran, Afghanistan og Mellemøsten, med henblik på at nå målet om at styrke den globale sikkerhed og stabilitet;

60.  opfordrer den højtstående repræsentant til at intensivere samtalerne med Rusland for at sikre en betingelsesløs opfyldelse af alle bestemmelserne i sekspunktsaftalen fra 2008 mellem Rusland, EU og Georgien og til at arbejde på at nå frem til en endelig løsning på denne konflikt, hvad angår Georgiens territoriale integritet; er af den opfattelse, at Rusland navnlig bør garantere fuld ubegrænset adgang for Den Europæiske Unions observatørmission (EUMM) til Abkhasien og Sydossetien; understreger nødvendigheden af at skabe stabilitet i de ovennævnte georgiske regioner;

Tyrkiet

61.  understreger behovet for en langsigtet strategisk tilgang fra både EU's og Tyrkiets side til deres fremtidige forbindelser; glæder sig over udtalelsen fra Rådet af 14. december 2010, hvori der opfordres til et intensiveret samarbejde omkring sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål af fælles interesse; er af den opfattelse, at Ankaras stadigt mere aktive udenrigspolitik frembyder nye udfordringer og muligheder for FUSP; opfordrer den højtstående repræsentant til at inddrage Tyrkiet i en institutionaliseret dialog om centrale strategiske spørgsmål - såsom energipolitik, stabilitet på Vestbalkan og i Kaukasusområdet, Irans atomprogram og de demokratiske tendenser i Mellemøsten - og derved sikre større tilnærmelse af målene og tilføre de bilaterale forbindelser en ny dynamik; understreger imidlertid, at en sådan dialog ikke bør træde i stedet for, men supplere og styrke Tyrkiets tiltrædelsesproces;

62.  beklager, at Tyrkiets tiltrædelsesproces er så godt som gået i stå; minder om, at alle EU's medlemsstater og Tyrkiet bærer et fælles ansvar for at overvinde hindringerne på Tyrkiets vej hen imod EU-medlemskab; advarer mod alvorlige problemer på lang sigt, hvis forbindelserne mellem EU og Tyrkiet ikke stabiliseres, og EU og NATO fortsat hindres i at opfylde målsætningen om et tættere samarbejde; håber under alle omstændigheder, at Tyrkiet vil fortsætte sin moderniseringsproces efter europæiske retningslinjer;

Mellemøsten og Middelhavsregionen

63.  støtter genoptagelsen af direkte fredsforhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed og understreger, at det er nødvendigt, at der føres meningsfulde forhandlinger inden for en begrænset tidsramme og i et klima af gensidig tillid, og at et sådant klima forudsætter, at Israel øjeblikkeligt gør en ende på den politik, der går ud på at fortsætte med opførelsen af bosættelser; minder om, at EU er den største bidragyder til Den Palæstinensiske Myndighed og Israels største handelspartner og dermed har en direkte interesse i at overbevise begge parter om hurtigst muligt at løse de grundlæggende udestående spørgsmål (dvs. flygtninge, grænser og Jerusalems status) og i at have en levedygtig palæstinensisk stat, der lever i fred side om side med Staten Israel; understreger nødvendigheden af en tostatsløsning og anerkender begges ret til at leve side om side i sikkerhed, velstand og fred; glæder sig derfor over Rådets konklusioner vedrørende Mellemøstfredsprocessen af 13. december 2010 og over EU's erklærede vilje til at hjælpe parterne med at nå dette mål;

64.  opfordrer EU til i overensstemmelse med konklusionerne fra Rådets møde den 12. december 2009 at indtage en stærkere politisk rolle, som svarer til Unionens økonomiske engagement i regionen; er overbevist om, at der er presserende behov for en omfattende omformulering af EU's politik over for Mellemøsten, så Unionen kan udøve en afgørende og sammenhængende politisk rolle ledsaget af effektive diplomatiske redskaber til gavn for freden og sikkerheden i denne naboregion, som er at vital strategisk betydning for EU; opfordrer den højtstående repræsentant til at fremlægge en ny EU-strategi for regionen, som skitserer EU's interesser, mål og de midler, den kan bringe i anvendelse, idet EU fremmer demokratiet og retsstatsprincippet i regionen og primært kanaliserer ressourcer til styrkelse af civilsamfundet;

65.  er dybt foruroliget over magtanvendelsen mod Camp Ashrafs beboere i Irak, som medførte store skader, og beklager tabet af menneskeliv; opfordrer den irakiske regering til at afstå fra at anvende vold og til at respektere menneskerettighederne i forhold til lejrens beboere; kræver, at der gennemføres en uafhængig international undersøgelse med bl.a. uhindret adgang til Camp Ashraf med henblik på en omfattende vurdering af situationen på stedet; opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed og finde en fredelig og varig løsning på situationen;

66.  giver udtryk for sin solidaritet med borgerne i de sydlige naboskabslande, der kæmper for demokrati, frihed og social retfærdighed; opfordrer EU til utvetydigt og prompte at støtte nye ønsker om demokrati, frihed og social retfærdighed; er fortsat bekymret over, at EU's Middelhavspolitik ikke indeholder en klar, langsigtet strategisk vision for fremskridt og udvikling i regionen; kræver en klarlæggelse og forbedring af Middelhavsunionens begrundelse, mål og arbejdsmetoder; mener, at det er af største vigtighed og yderst presserende at nytænke og revidere EU's strategi i forhold til Middelhavsregionen, og understreger, i denne forbindelse, at den strategiske gennemgang af ENP bør tage fuldt hensyn til og afspejle den nye udvikling i regionen og indlede en politisk dialog med EU's sydlige naboer; kræver desuden, at Middelhavsunionen omdefineres, så den kan bidrage aktivt og effektivt til skabelsen af demokratiske, bæredygtige og retfærdige samfund i hele regionen; understreger betydningen af at kvinderne inddrages i den demokratiske overgang og de institutionelle reformer; understreger igen, at styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder er væsentlige elementer i denne dialog;

67.  minder om Parlamentets rolle i EU's budgetprocedure og understreger, at det er nødvendigt at sikre Middelhavsunionens demokratiske legitimitet, at beslutninger tages på en gennemsigtig måde og at Europa-Parlamentet, Middelhavsunionens parlamentariske forsamling og de nationale parlamenter er involveret i beslutningsprocessen;

68.  overvåger situationen i Tunesien og Egypten og andre lande i regionen; støtter befolkningernes legitime krav om demokrati, frihed og social retfærdighed; opfordrer EU til at opbygge et partnerskab baseret på gensidig interesse og med fokus på beskæftigelse, uddannelse og faglig uddannelse, der kan bidrage til at mindske den aktuelle sociale og økonomiske krise i disse lande, og til at yde passende bistand til eventuelt at støtte de igangværende politiske reformer og den sociale og økonomiske udvikling; understreger, hvor vigtigt det er at støtte institutionel kapacitetsopbygning, skabelsen af et uafhængigt retssystem, styrkelsen af civilsamfundets organisationer og dannelsen af pluralistiske politiske partier inden for et sekulært system; glæder sig over folkeafstemningen om forfatningsreformerne i Egypten; tilskynder det egyptiske myndigheder til at fortsætte revisionen af forfatningen og valgloven med henblik på afholdelsen af frie og retfærdige valg;

69.  beklager EU-medlemsstaternes manglede enighed om, hvordan situationen i Libyen skal gribes an, eftersom dette indsnævrer den højtstående repræsentants muligheder for omfattende FUSP-aktioner på dette område; glæder sig dog over Rådets beslutning om at iværksætte en EU-militæroperation til støtte for humanitære bistandsoperationer som reaktion på krisesituationen i Libyen, den såkaldte EUFOR Libyen-operation;

70.  understreger, at de voldsomme overgreb mod fredelige demonstranter i Syrien med hundreder af dræbte og anholdte må bringes til ophør omgående; opfordrer den syriske præsident og regering til at behandle de legitime krav fra det syriske folk ved at indgå i en ægte national dialog, der skal have til formål at gennemføre væsentlige politiske, økonomiske og sociale reformer, og til at sætte en stopper for undertrykkelsen af den politiske opposition, civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmperne; glæder sig over FN's Menneskerettighedsråds resolution, som indeholder en fordømmelse af den syriske regerings vold mod fredelige demonstranter og et forslag om, at FN's højkommissær for menneskerettigheder sender en undersøgelsesdelegation til landet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til fuldt ud at tage de igangværende begivenheder i Syrien i betragtning i deres bilaterale forbindelser med landet og bl.a. suspendere de videre forhandlinger om associeringsaftalen mellem EU og Syrien, tage samarbejdet med syriske myndigheder under ENPI op til fornyet overvejelse og træffe alvorlige og målrettede sanktioner mod det syriske regime med henblik på at opnå en ændring af regimets politik;

71.  opfordrer myndighederne i Bahrain og Yemen til at afholde sig fra magtanvendelse over for demonstranter og respektere deres forsamlings- og ytringsfrihed; understreger, at de ansvarlige for tab af menneskeliv og forvoldte skader snarest muligt vil blive holdt ansvarlige og retsforfulgt enten ved nationale domstole eller ved Den Internationale Straffedomstol i Haag; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte de fredelige demokratiske forhåbninger hos befolkningerne i Bahrain og Yemen, revidere deres politikker i forhold til disse lande, respektere EU's adfærdskodeks for våbeneksport og være parat til at bistå med gennemførelsen af konkrete politiske, økonomiske og sociale reformdagsordener i disse lande, hvis de nationale myndigheder reelt forpligter sig hertil; er dybt bekymret over udviklingen i Bahrain og navnlig over den dødsdom, der blev afsagt den 28. april 2011 over fire demonstranter; opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at lægge pres på myndighederne i Bahrain med henblik på et moratorium for dødsstraf og for at sikre retfærdig rettergang samt passende retlige repræsentation og ret til appel;

72.  gentager, at det støtter fuldstændig op om den særlige domstol for Libanon som en uafhængig domstol, der er nedsat ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1757, og som opfylder de højeste juridiske standarder; fastslår atter, at det støtter kraftigt op om Libanons suverænitet, enhed og territoriale integritet og den uindskrænkede funktion af alle libanesiske institutioner; understreger, at intern stabilitet og respekt for folkeretten er fuldt forenelige; opfordrer de libanesiske politiske kræfter til fortsat at indgå i en åben og konstruktiv dialog til fremme af velfærd, velstand og sikkerhed for alle libanesiske borgere; udtrykker sin anerkendelse af den centrale rolle, som FN's fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL) indtager, og opfordrer til gennemførelse af alle bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1701;

Asien

73.  understreger, at udgangspunktet for enhver langsigtet løsning på krisen i Afghanistan må være de afghanske borgeres interesser med hensyn til den interne sikkerhed, civilbeskyttelse og økonomisk og socialt fremskridt, og at den bør omfatte konkrete foranstaltninger til udryddelse af fattigdom og diskrimination mod kvinder og til styrkelse af respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt forsoningsmekanismer, et ophør af opiumsproduktionen, en solid statsopbygningsproces, integration af Afghanistan i det internationale samfund og fordrivelse af al-Qaeda fra landet; understreger, at Afghanistan bør udstyres med en politistyrke, som er i stand til at sikre et mindstemål af sikkerhed, der kan muliggøre en efterfølgende tilbagetrækning af udenlandsk militær tilstedeværelse fra landet; gentager, at et meningsfyldt engagement fra EU's side og fra det internationale samfund som helhed i Afghanistan bør fokusere på at hjælpe afghanerne med at opbygge deres eget statsapparat med stærkere demokratiske institutioner, som kan repræsentere folket, sikre retsstatsprincippet, fred, territorial integritet, bæredygtig social og økonomisk udvikling og forbedre levevilkårene for alle borgerne, og navnlig kvinder og børn, og samtidig respektere alle landets etniske og religiøse samfundsgruppers historiske, religiøse, åndelige og kulturelle traditioner; minder endvidere om, hvor vigtigt det er at støtte civilsamfundet, opbygge demokratiske institutioner, f.eks. gennem uddannelse af sikkerhedsstyrker og dommerstanden, støtte uafhængige medier, ngo'er og parlamentarisk kontrol;

74.  gentager, at Pakistan spiller en central rolle i regionen, og at et stabilt, verdsligt og lovformeligt Pakistan er af afgørende betydning for stabiliteten i Afghanistan og regionen i bredere forstand; understreger endvidere Pakistans mulige rolle i den afghanske fredsproces; understreger, at Pakistan ikke må tjene som sikkert område for Al-Quaeda og Taleban; erkender, at de ødelæggende oversvømmelser i august 2010 har betydet et tilbageslag for Pakistans nye regering, der var begyndt at gøre fremskridt i håndteringen af en lang række udfordringer; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til sammen med det internationale samfund at udvise stærk solidaritet og konkret støtte som svar på Pakistans presserende behov for genopbygning og rehabilitering efter oversvømmelserne og på landets forhåbninger om at opbygge et robust og velstående samfund; glæder sig over og opfordrer til at intensivere EU's bestræbelser på at styrke den politiske støtte til fremskyndelse af institutions- og kapacitetsopbygningen i Pakistan og til at hjælpe Pakistans demokratiske institutioner med at bekæmpe ekstremismen, idet man navnlig søger at afskaffe blasfemilovene og at støtte Pakistans civilsamfund; opfordrer Pakistan til øjeblikkelig at tiltræde ikkespredningstraktaten og til fuldt ud at samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur i afdækningen af Pakistans atomarsenal og -faciliteter;

75.  støtter fuldt ud E3+3»s tilsagn om at tilstræbe en tidlig forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål med det sigte at genoprette den internationale tillid til, at Irans atomprogram udelukkende er beregnet til fredelige formål, i overensstemmelse med NPT's centrale princip; støtter Rådets tosporede model, som sigter mod at finde en diplomatisk løsning, da det er den eneste bæredygtige løsning på det iranske atomspørgsmål; beklager, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1929(2010), som indfører en fjerde runde af sanktioner over for Iran på grund af landets atomprogram, og de supplerende restriktive foranstaltninger bebudet af EU, USA, Japan, Canada og Australien blev uundgåelig, fordi Iran ikke samarbejdede fuldt ud med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) angående målene for landets atomprogram; understreger, at en løsning på atomspørgsmålet ikke må findes på bekostning af EU's støtte til det iranske civilsamfund og dets berettigede krav om universelle menneskerettigheder og ægte demokratiske valg;

76.  fordømmer på det kraftigste de vedvarende provokerende, opildnende og antisemitiske udtalelser fra den iranske præsident, der har krævet Israel fjernet fra kortet, og beklager navnlig truslerne mod selve eksistensen af staten Israel; er meget foruroliget over det kraftigt stigende antal henrettelser i Iran, der kan betegnes som udenretslige statsmord i betragtning af manglen på en behørig rettergang, samt den fortsatte systematiske undertrykkelse af borgere, der ønsker mere frihed og demokrati; understreger, at officielle gensidige kontakter mellem Europa-Parlamentets delegationer og det iranske parlament, Majlis, også bør benyttes til at tage menneskerettighedsspørgsmål op og bør være betinget af fri adgang til at besøge politiske fanger og menneskerettighedsaktivister, og at repræsentanterne bør have mulighed for frit at udveksle alle former for politiske tilkendegivelser; opfordrer den højtstående repræsentant til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at genindsætte en EU-delegation i Iran, således at det bliver muligt at overvåge situationen på stedet ud fra et EU-perspektiv; opfordrer indtrængende det iranske regime til at afstå fra indblanding i Iraks interne anliggender;

77.  udtrykker sin tilfredshed med intensiveringen af sektordialogerne med Kina og opfordrer til et samordnet fælles arbejde om de kontroversielle emner, som blev fremhævet på topmødet mellem EU og Kina for nylig; glæder sig over fremskridtene i retning af en bedre forvaltningspraksis med hensyn til økonomi og retsvæsen; er dybt bekymret over de vedvarende, alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne i landet, herunder krænkelserne af mindretallenes rettigheder, især hvad angår tibetanere, uighurer og mongoler, og opfordrer den højtstående repræsentant til at intensivere menneskerettighedsdialogen og sikre, at menneskerettighederne til stadighed er på dagsordenen;

78.  påpeger, at forbindelserne med Japan vil blive gennemgribende påvirket af det forfærdelige jordskælv, tsunamien og den efterfølgende atomkatastrofe, som har ramt landet, og forventer, at EU udviser solidaritet og yder støtte med det formål at hjælpe de japanske myndigheder med at håndtere denne katastrofe; påpeger, at især efter de seneste dramatiske begivenheder er EU's forbindelser til Japan, som er et land, der deler EU's demokratiske værdier og prioritering af menneskerettighederne, fortsat ekstremt vigtige både i økonomisk forstand og med hensyn til samarbejde i multinationale fora; understreger, at den nuværende fokusering på Kina ikke må overskygge den nødvendige indsats for at styrke samarbejdet med Japan og fjerne de tilbageværende hindringer for økonomisk integration;

79.  glæder sig over de skridt, der blev taget af parterne på begge sider af Taiwanstrædet, og som resulterede i undertegnelsen af 15 aftaler, herunder den økonomiske samarbejdsrammeaftale (ECFA) og en aftale om intellektuelle ejendomsrettigheder, i juni 2010; støtter kraftigt styrkelsen af de økonomiske bånd mellem EU og Taiwan og undertegnelsen af en økonomisk samarbejdsaftale mellem EU og Taiwan, i betragtning af at udbygningen af de økonomiske forbindelser over strædet er i begge parters og EU's interesse; gentager sin støtte til Taiwans meningsfyldte deltagelse som observatør i relevante internationale organisationer og aktiviteter, f.eks. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO); udtrykker sin anerkendelse af EU's beslutning om at yde visumfritagelse til taiwanske borgere, et skridt, der vil bidrage til at styrke handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Taiwan samt de mellemfolkelige kontakter;

80.  anerkender Indiens enorme betydning som en fremspirende regional økonomisk magt og som en stor demokratisk partner for Europa; udtrykker sin anerkendelse af Indiens samarbejde med EU, navnlig i Afghanistan og i operation Atalanta; opfordrer til et tættere samarbejde om spørgsmål vedrørende atomnedrustning, klimaforandringer, globale økonomiske forvaltningsstrukturer og fremme af demokrati, retsstatsprincipperne og menneskerettighederne; udtrykker foruroligelse over truslerne mod de borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettighederne i Jammu og Kashmir og den vedvarende kulturelle diskrimination på grundlag af kaster; forventer, at det strategiske partnerskab med Indien vil udvikle sig i overensstemmelse med den fælles handlingsplan og føre til konkrete resultater; ser frem til en snarlig indgåelse og undertegnelse af en frihandelsaftale, men understreger samtidig vigtigheden af, at de aktuelle forhandlinger om en sådan frihandelsaftale på ingen måde skader bestræbelserne på at nedbringe fattigdommen i Indien;

Afrika

81.  udtrykker sin kraftige støtte og opmuntring til partnerskaberne med AU og andre afrikanske regionale organisationer i forbindelse med håndteringen af stabilitets- og sikkerhedsproblemer på det afrikanske kontinent og bestræbelserne på at sikre fremskridt på andre centrale områder, f.eks. demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder, klimaforandringer og opnåelsen af 2015-målene; mener, at processen med voksende ejerskab og beføjelser for AU med hensyn til sikkerheds- og stabilitetsspørgsmål på det afrikanske kontinent, navnlig hvad angår fredsbevarende missioner, kræver en konsolidering af institutionsopbygnings- og beslutningsprocesserne i AU, og at EU bør støtte AU i denne henseende;

82.  udtrykker sin støtte til beslutningen om at udarbejde en sammenhængende EU-holdning til regionen på Afrikas Horn ved at hjælpe med at genopbygge statsinstitutionerne i Somalia og ved at kæde menneskelig sikkerhed sammen med udvikling, retsstatsprincipper, respekt for menneskerettighederne og kvinders rettigheder og dermed inddrage alle EU-instrumenter med henblik på at skabe langsigtede løsninger;

83.  glæder sig over EU's vilje til at støtte en fredelig gennemførelse af den samlede fredsaftale i Sudan og til at arbejde hen mod varig stabilitet i regionen; understreger samtidig behovet for en fornyet indsats for at løse sikkerhedsproblemerne og opnå en varig fredsaftale for Darfur; er af den opfattelse, at Sydsudans snarlige uafhængighed har følger for stabiliteten i kulturelt delte stater og indebærer udfordringer, som den højtstående repræsentant bør være forberedt på; lykønsker den sudanske befolkning med den positive udvikling i forbindelse med folkeafstemningen i Sydsudan, som oplyst af EU's valgobservationsmission; opfordrer EU til fortsat at støtte parternes bestræbelser på at opnå fremskridt i forbindelse med fredsaftalens resterende punkter, med særlig vægt på situationen for flygtninge og hjemvendte; opfordrer til at træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af en bæredygtig relation mellem nord og syd efter folkeafstemningen;

84.  minder om, at Alassane Ouattara er den eneste legitime vinder af præsidentvalget i Côte d'Ivoire den 28. november 2010, og at valgresultatet ikke kan drages i tvivl; noterer sig arrestationen af den siddende leder, Laurent Gbagbo, og håber, at det vil bidrage til at standse voldshandlingerne; opfordrer indtrængende alle politiske kræfter i landet til at respektere de ivorianske vælgeres vilje og sikre en fredelig magtoverdragelse så snart som muligt; opfordrer i denne forbindelse til genindførelse af lov og orden; opfordrer EU til fuldt ud at støtte præsident Quattaras bestræbelser i retning af forsoning, genopbygning og udvikling såvel som fremme af velfærd og stabilitet for det ivorianske folk;

85.  mener, at EU bør vedtage en omfattende holdning til sikkerheds- og stabilitetsproblemerne i Sahelregionen; insisterer på, at terrorisme og tværnational organiseret kriminalitet (smugling af narkotika, våben, cigaretter og mennesker) frembyder alvorlige trusler ikke kun for landene i regionen, men også direkte for EU; finder det nødvendigt, at EU hjælper landene i regionen med at udvikle politikker og instrumenter til imødegåelse af disse voksende sikkerhedstrusler ved at anvende alle relevante EU-instrumenter for at løse vedvarende konflikter, såsom Vestsaharakonflikten, og fremme demokratiske reformer i alle landene i regionen, udrydde fattigdommen, sikre en bæredygtig udvikling, behandle regionens problemer i forbindelse med klimaforandringer, forvalte migrationsstrømmene syd-syd og syd-nord og sikre demokrati, retsstatsprincipperne, menneskerettighederne, institutionsopbygning (navnlig for sikkerhedssektoren) og bekæmpelse af organiseret kriminalitet; mener, at der også bør etableres en konsensusproces mellem landene i regionen i samarbejde med og gradvist under ejerskab af AU;

86.  glæder sig over Rådets beslutning vedrørende Zimbabwe om at forny de restriktive foranstaltninger mod visse politikere, embedsmænd og selskaber, der holder Mugaberegimet ved magten; beklager, at der endnu ikke har fundet tilstrækkelige demokratiske ændringer sted, og opfordrer navnlig SADC-landene til at hjælpe med at sikre, at Zimbabwe gør hurtige fremskridt hen imod frie og fair internationalt overvågede valg, og at der sker en hurtig udvikling i retning af en gnidningsløs magtovergang;

87.  udtrykker bekymring over lukningen af FSFP-missionen i Guinea-Bissau i september 2010 og opfordrer indtrængende Rådet og den højtstående repræsentant til at overveje nye veje til bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Guinea-Bissau og dermed hindre dette land i at blive en ny narkostat;

Latinamerika

88.  glæder sig over afslutningen af forhandlingerne om associeringsaftalen med Centralamerika og om flerpartshandelsaftalen med Peru og Colombia; understreger dog, at EU fortsat bør prioritere de regionale integrationsprocesser i Latinamerika; bemærker med tilfredshed, at forhandlingerne om associeringsaftalen med Mercosur er blevet genoptaget, og opfordrer til en hurtig afslutning af forhandlingerne;

89.  anerkender de positive resultater af topmødet mellem EU og LAC i Madrid og understreger behovet for at føre tilsyn med gennemførelsen af Madridhandlingsplanen; minder om behovet for at vedtage et euro-latinamerikansk charter for fred og sikkerhed, og at dette charter med udgangspunkt i FN's charter og de hertil hørende dele af folkeretten skal indeholde strategier og retningslinjer for en fælles politisk og sikkerhedsmæssig indsats til at imødegå fælles trusler og udfordringer;

o
o   o

90.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, den fungerende formand for OSCE, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 54. (3) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 51. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0280. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0399. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0280, bilag II. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0280, bilag II.