Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, særlig artikel 3, 18 og 29,

–  der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (KOM(2011)0066),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006)0481),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 20. januar 2010 om pleje og undervisning i den tidlige barndom(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(5),

–  der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: En dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet(6),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

–  der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0099/2011),

A.  der henviser til, at børns tidlige læring danner grundlag for deres effektive livslange læring, som er afgørende for at nå Europa 2020-målene,

B.  der henviser til, at børn i den tidlige alder er særlig nysgerrige, lærevillige og modtagelige, og at vigtige kompetencer som sprog- og udtryksfærdighed, men også sociale kompetencer præges på dette tidspunkt, og til, at grundlaget for den kommende skole- og erhvervskarriere dannes i denne alder,

C.  der henviser til, at førskoleundervisning og børnepasning (ECEC) ydes på forskellige måder i EU med forskellige definitioner af »kvalitet«, som er stærkt afhængige af landenes og regioners kulturelle værdier og deres fortolkning af »barndom«,

D.  der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem en fattig og ugunstig baggrund og et dårligt uddannelsesniveau, idet familier fra en sådan baggrund har mest gavn af adgang til ECEC-tjenester, og til at disse dårligt stillede grupper er mindre tilbøjelige til at søge adgang til ECEC-tjenester på grund af problemer med tilgængelighed og overkommelig pris,

E.  der henviser til, at der er en tendens til, at ECEC får mindre opmærksomhed og lavere investeringer end nogen anden uddannelsesfase på trods af klare beviser for, at sådanne investeringer giver større afkast,

F.  der henviser til, at ECEC's mål ofte er alt for arbejdsmarkedsorienteret og fokuserer for meget på behovet for at øge antallet af kvinder i arbejde og for lidt på barnets behov og interesser,

G.  der henviser til, at mange husstande støder på store vanskeligheder, når det drejer sig om at forene familiemæssige forpligtelser og arbejdslivet, navnlig i forbindelse med de nuværende forandringer på arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af atypiske og fleksible arbejdstidsmodeller, der pålægges de ansatte, og det stigende antal usikre ansættelsesforhold,

H.  der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem forældres og børns trivsel og det kvantitative og kvalitative udbud af førskoletjenester,

I.  der henviser til, at børnepasning traditionelt har været betragtet som en naturlig aktivitet for kvinder, hvilket har ført til en overvægt af kvinder, der arbejder inden for ECEC-området,

J.  der henviser til, at personalets kvalifikationer varierer betydeligt mellem medlemsstaterne og mellem forskellige typer af leverandører, og til, at der i de fleste medlemsstater ikke findes noget krav om, at førskoleudbydere skal ansætte personale med særlige kvalifikationer,

K.  der henviser til, at der har været meget lidt forskning vedrørende små børns uddannelse på EU-plan, som kan præge udviklingen og gennemførelsen af EU-dækkende ECEC-politikker,

Børnecentreret tilgang

1.  glæder sig over følgende mål, der blev fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona, om at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010; mener dog, at Rådet og Kommissionen skal revidere og opdatere disse mål og sætte barnets behov og tarv i centrum for deres ECEC-politikker;

2.  erkender, at Europa 2020-strategien, som søger at skabe et rummeligt samfund ved at øge beskæftigelsen, sænke skolefrafaldsprocenten og mindske fattigdommen, ikke kan nås, medmindre alle børn får en passende start på livet;

3.  bemærker, at den tidlig barndom er afgørende for den kognitive, sensoriske og motoriske udvikling, den affektive og personlige udvikling samt sprogerhvervelsen, og også lægger grunden for livslang læring; erkender, at ECEC fremmer børns sunde psykiske og fysiske udvikling, så de kan blive mere afbalancerede mennesker; anbefaler derfor, at medlemsstaterne overvejer at indføre et obligatorisk børnehaveklasseår, inden skolegangen påbegyndes;

4.  understreger, at en tidlig udvikling af en sund livsstil, som f.eks. sunde ernæringsvaner og mulighed for at røre sig i tilstrækkelig grad og på en balanceret måde, kan have en betydelig indflydelse på den fysiske og mentale udvikling og kan være en nøglefaktor for livslang sundhed; advarer mod, at børn for tidligt går i gang med bestemte intensive sportsaktiviteter, hvis vigtigste mål er at opnå gode resultater;

5.  gør opmærksom på, at indlæring i førskolealderen generelt er af betydning, navnlig i forbindelse med erhvervelse af sprogkundskaber og i henseende til flersprogethed og sprogmangfoldighed;

6.  støtter anvendelse og fremme af innovative pædagogiske tiltag i sprogundervisningen, frem for alt i flersprogede vuggestuer og børnehaveklasser, der opfylder Barcelona-målsætningerne fra 2002, herunder indlæring af regionalsprog, mindretalssprog og sprog i nabolande;

7.  gør opmærksom på, at uddannelsesfaciliteter (dagcentre) der tager sig af børn uden for førskoleklassernes åbningstider, bør udbygges og optimeres;

8.  fremhæver, at ud over uddannelse og pasning har alle børn ret til hvile, fritid og leg;

Universelt udbud af ECEC

9.  bemærker, at uddannelsesmæssige skævheder ifølge Rådets konklusioner af 12. maj 2009 bør forebygges ved en førskoleundervisning af høj kvalitet og individuel støtte og ved at fremme inklusiv uddannelse;

10.  erkender, at mens dårligt stillede sociale grupper kan nyde godt af ekstra hjælp, bør ECEC ideelt set være universel for alle forældre og børn uanset deres baggrund eller økonomiske status;

11.  fremhæver, at hvor det er hensigtsmæssigt, bør børn med handicap deltage i almindelige ECEC-tjenester, og at der om nødvendigt skal tilbydes dem supplerende specialistbistand;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre FN's handicapkonvention;

13.  understreger, at medlemsstaterne bør åbne op for mangfoldige tiltag inden for de pædagogiske principper for børn i førskolealderen og den tilsvarende praksis;

Engagement med forældre

14.  understreger, at mødre og fædre er ligeberettigede partnere i forbindelse med ECEC; erkender, at ECEC-tjenester bør være fuldt participative og involvere alle medarbejdere, forældre og, hvor det er muligt, børnene selv;

15.  fremhæver, at barsels- og forældreorlov af tilstrækkelig længde samt gennemførelsen af en effektiv og fleksibel arbejdsmarkedspolitik er væsentlige elementer i en effektiv ECEC-politik;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i forældrenes uddannelser og i givet fald at yde andre former for støtte, som f.eks. hjemmebesøg, til forældre, der har brug for yderligere hjælp; fastholder, at der endvidere på stedet i dagcentrene skal stilles lettilgængelige og gratis rådgivningsmuligheder til rådighed for forældre;

17.  understreger, at kulturelle aktiviteter er en berigelse for børn og fremmer dialogen mellem de enkelte kulturer samt udvikler åbenheden og tolerancen; henviser i den forbindelse på ny til, hvor vigtigt det er, at pædagogerne gennemfører interkulturelle aktiviteter med børnene og deres forældre;

18.  henviser til, at det stadig ikke er alle medlemsstater, der giver børn af forældre uden lovlig opholdstilladelse adgang til førskoleuddannelse;

19.  opfordrer medlemsstaterne til af humanitære grunde at give børn af asylsøgere, flygtninge, mennesker med subsidiær beskyttelsesstatus eller på tålt ophold adgang til førskoleuddannelse for ikke på forhånd at reducere deres livsmuligheder;

Bedre integration af tjenester

20.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere ECEC-tjenester og støtte deres udvikling og tilknyttede aktiviteter og samtidig sikre et bedre samarbejde og en bedre koordinering mellem de forskellige institutioner og ministerier, der arbejder med førskolepolitikker og -programmer;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at give førskoleundervisningsinstitutionerne tilstrækkelig autonomi, så disse kan bevare deres selvstændighed og kreativitet i forbindelse med udformningen af løsninger til børnenes bedste;

22.  fremhæver betydningen af nyskabende ECEC-tjenester, som er af lokal karakter, og som samler lokalsamfundsmedlemmer fra sundheds-, social-, uddannelses-, kultursektoren og andre sektorer;

23.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med lokale forvaltninger og private almennyttige institutioner at fremme og støtte foranstaltninger og projekter med henblik på at tilbyde børn fra ugunstigt stillede befolkningsgrupper ECEC-tjenester og sørge for overvågning og evaluering;

24.  erkender, at der skal tages hensyn til mangfoldigheden af forskellige levevilkår for familierne og sideløbende hermed de forskellige behov, og bifalder et mangfoldigt, fleksibelt og innovativt udbud af ECEC-tjenester;

25.  opfordrer til udvikling af en europæisk ramme for ECEC-tjenester med respekt for den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne og vægt på fælles mål og værdier;

Økonomiske fordele

26.  understreger, at man i et ustabilt økonomisk klima ikke må forsømme at foretage investeringer i førskoleundervisning; understreger, at medlemsstaterne bør afsætte passende ressourcer til ECEC-tjenester;

27.  gentager, at investeringer i ECEC har vist sig at have senere økonomiske og samfundsmæssige fordele, såsom øget skattebidrag gennem en styrket arbejdsstyrke, samt reducerede fremtidige sundhedsudgifter, lavere kriminalitet og færre tilfælde af antisocial adfærd; understreger, at forebyggelse er mere effektivt og billigere end indgreb på et senere tidspunkt;

28.  erkender, at kvaliteten af førskoleuddannelsen kan bidrage til at reducere skolefrafald, at mindske uddannelsesulemperne for børn fra ugunstigt stillede sociale grupper og mindske de deraf følgende sociale og kulturelle uligheder, hvilket alt sammen påvirker samfundet som helhed; konstaterer, at unge fra sårbare sociale grupper er særligt udsatte;

29.  understreger, at ECEC-tjenester af høj kvalitet er et supplement til og ikke en erstatning for et stærkt velfærdssystem med en bred vifte af fattigdomsbekæmpelsesværktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe samfundsmæssig fattigdom;

Personale og tjenester af kvalitet

30.  understreger, at førskolealderen er den vigtigste fase for børns emotionelle og sociale udvikling, og at personer, der arbejder med børn i førskolealderen, skal råde over passende kvalifikationer; understreger, at børns velfærd og sikkerhed er af allerstørste betydning, når der skal ansættes personale;

31.  bemærker, at de positive virkninger af tidlige interventionsprogrammer kun kan videreføres på lang sigt, hvis de følges op af en primær og sekundær undervisning af høj kvalitet;

32.  erkender, at det at have kvalificeret og veluddannet personale til at arbejde med små børn, har de mest bemærkelsesværdige konsekvenser for kvaliteten af ECEC-tjenesterne, og opfordrer medlemsstaterne til at øge den faglige standard ved at indføre anerkendte kvalifikationer for dem, der arbejder på ECEC-området; bemærker, at også andre faktorer, herunder det talmæssige forhold mellem pædagoger og børn, gruppernes størrelse og undervisningsplanerne kan influere på kvaliteten;

33.  erkender, at der er behov for flere kontakter og øget videregivelse af metoder mellem pædagoger inden for ECEC og lærere på grundtrinnet, idet der fokuseres på læringsmetodernes kontinuitet;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mekanismer til evaluering af ECEC-ydelserne og sikre, at kvalitetsstandarderne overholdes for at forbedre ECEC-tjenesterne;

35.  kræver, at der i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) tages hensyn til uddannelsens kvalitet og dermed læringsresultaterne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre videreuddannelse for dem, der arbejder på ECEC-området, for at udvide og ajourføre deres specifikke kompetencer;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alt kvalificeret ECEC-personale ideelt betales en løn på linje med den, folkeskolelærere får;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at løse problemet med kønsliggørelsen af pasningsarbejdet ved at gennemføre politikker for at øge antallet af mænd på ECEC-kurser;

Forskning og udveksling af bedste praksis

38.  henviser til, at der til trods for store mængder empiriske data om små børn fra medlemsstaterne (bla.a. samlet af National Association for the Education of Young Children, UNICEF, International Early Years Education Journal, OECD) stadig er behov for en større forståelse for udviklingen i barndommen i førskoleundervisningen; opfordrer derfor til yderligere undersøgelser og mere omfattende forskning i hele EU og udveksling af resultater i EU under hensyntagen til den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne;

39.  beklager, at EU's strukturfonde og ordninger som Comenius, som gør det muligt for pædagoger at deltage i EU-udvekslinger, ikke udnyttes nok; opfordrer medlemsstaterne til at øge kendskabet til sådanne ordninger og midler blandt ECEC-pædagoger;

40.  glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at fremme identificeringen og udvekslingen af god praksis gennem den åbne koordinationsmetode som nævnt i Kommissionens meddelelse om ECEC, og anbefaler, at medlemsstaterne samarbejder og udveksler bedste praksis indbyrdes for at forbedre de eksisterende programmer inden for ECEC;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45. (2) EUT C 339 af 14.12.2010, s. 1. (3) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2. (4) EUT C 301 af 11.12.2009, s. 5. (5) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (6) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20. (7) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 12. (8) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 59.