Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO) konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. januar 2008 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kreativt online-indhold på det indre marked (KOM(2007)0836),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om Europeana - næste fase(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(8),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation (2009)(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål« (KOM(2010)0352),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »En digital dagsorden for Europa« (KOM(2010)0245/2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2009 om ophavsret i videnøkonomien (KOM(2009)0532),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale« (KOM(2010)0183),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur og Uddannelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A7-0143/2011),

A.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier er af dobbeltsidet karakter, idet de omfatter dels et økonomisk element i kraft af, at de bidrager til økonomisk udvikling gennem beskæftigelse, økonomisk vækst og skabelse af velstand, og dels et kulturelt element i kraft af de aktiviteter, som integrerer enkeltindivider socialt og kulturelt i samfundet, samt ved at være involveret i fremme af værdier og kulturelle identiteter og at udvikle en europæisk kulturarv,

B.  der henviser til, at denne dobbeltsidede karakter adskiller dem fra andre industrier, og at gennemførelse af politikker og særlige forholdsregler derfor skal tages i betragtning,

C.  der henviser til, at denne særlige karakter er anerkendt og fremmes af EU på internationalt plan, idet EU har vedtaget en politik for videreførelsen af det kulturelle samarbejde inden for WTO, som endvidere er blevet ratificeret af UNESCO-konventionen,

D.  der henviser til, at den almindelige overenskomst om handel og tjenesteydelser (GATS) fastsætter retten til at gennemføre politikker til beskyttelse af kulturel mangfoldighed, hvilket systematisk anvendes af EU og dets medlemsstater,

E.  der henviser til, at det i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF er nødvendigt at integrere kultur i andre europæiske politikker, både internt og eksternt, og i denne henseende at være særligt agtpågivende i forbindelse med globaliseringen med hensyn til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

F.  der henviser til, at UNESCO-konventionen anerkender den betydningsfulde rolle, som de kulturelle og kreative industrier udfylder for fremstilling, distribution og fremme af adgang til en bred vifte af kulturelle varer og tjenesteydelser, og at den tilskynder til internationalt samarbejde,

G.  der henviser til, at medlemsstaterne bør være villige til at støtte kultur og kreativitet som fundamentale faktorer til bevarelse og forbedring af kultur- og landskabsarven, således af den beskyttes og bevares og på den måde bidrager til at skabe en følelse af identitet og højner offentlighedens kulturelle bevidsthed,

H.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier i EU spiller en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed, pluralisme og social og territorial samhørighed, men ligeledes i demokratiseringen af adgangen til kultur og fremme af den interkulturelle dialog på tværs af EU,

I.  der henviser til, at Europas kulturelle mangfoldighed og i særdeleshed dets rige arv i form af regionale sprog og kulturer udgør et uerstatteligt råmateriale for de kulturelle og kreative industrier,

J.  der henviser til, at opmærksomheden i særdeleshed skal henledes på kulturelle og sproglige særkender i debatten om etablering af et indre marked inden for sektoren for kreativt indhold,

K.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier er laboratorier for kunstnerisk, teknisk og ledelsesmæssig innovation og til, at de muliggør en bredere formidling af værker og kunstnere på EU-plan og internationalt plan,

L.  der henviser til, at sektoren for de kulturelle og kreative industrier udbygges, og at dens synlighed sikres gennem forskellige initiativer fra Europa-Parlamentet og Europarådet, som f.eks. Europa-prisen, LUX-prisen og kulturruterne,

M.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier har en rolle at udfylde for bevaringen af særegne, uvurderlige og enestående evner og færdigheder gennem fusionen af den nutidige kreativitet og de mangeårige erfaringer; der henviser til, at europæiske industriers renomme og verdensomspændende succes, navnlig inden for visse sektorer såsom mode, urmagerkunst og smykkekunst, er baserede på håndværkernes og skabernes håndværksmæssige færdigheder og ekspertise,

N.  der henviser til, at kunstnere ikke i øjeblikket har en retsstilling på EU-plan, som tager hensyn til deres arbejdes og karrieres særlige karakter, hvad angår mobilitet, arbejdsvilkår eller social beskyttelse,

O.  der henviser til, at de kreative og kulturelle industrier, der tegner sig for 5 mio. arbejdspladser og 2,6 % af EU's BNP, er en af de vigtigste drivkræfter for vækst i EU og skaber nye jobs, spiller en central rolle i de globale værdikæder, fremmer innovationen, skaber merværdi som en faktor for den sociale samhørighed og fungerer som et effektivt middel i bekæmpelsen af den nuværende lavkonjunktur,

P.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier har indflydelse på næsten alle andre økonomiske sektorer, idet de forsyner dem med innovationer, som er afgørende for konkurrenceevnen, især hvad ikt angår,

Q.  der henviser til, at disse industrier udgør en drivkraft i samfundsøkonomien i den digitale tidsalder, fordi de i væsentlig grad medvirker til at fremme innovation og udvikling af ny ikt og bidrager til at virkeliggøre målsætningerne i Europa 2020-strategien,

R.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier kan skabe velstand og jobs, hvis de får midler til at være konkurrencedygtige med tilsvarende industrier i lande uden for EU som led i en EU-strategi for international konkurrence,

S.  der henviser til, at nogle af de mennesker, som er involveret i de kreative og kulturelle industrier, er selvstændige,

T.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier udgør et voksende marked inden for EU og har potentiale til at blive førende på verdensmarkedet,

U.  der henviser til, at udvikling af handel med kulturelle og kreative goder og tjenesteydelser udgør et centralt element for kultur, udvikling og demokrati,

V.  der henviser til, at kreativitet er afhængig af adgangen til den eksisterende viden, eksisterende værker og det eksisterende kreative indhold,

W.  der henviser til, at det kulturelle indhold spiller en afgørende rolle for den digitale økonomi; der henviser til, at EU's digitale vækst fremover vil afhænge af, om der står et stort udvalg af kulturelt indhold af høj kvalitet til rådighed,

X.  der henviser til, at den digitale tidsalder åbner op for nye perspektiver for disse industrier i form af nye økonomiske modeller, som gør det muligt for forbrugerne at få adgang til et bredt udvalg af kvalitetsprodukter,

Y.  der henviser til, at indholdsindustrien gør sig store bestræbelser for at udvikle lovlige tilbud om kulturelt online-indhold, og at alle interesserede parter bør slå sig sammen for at øge bevidstheden om de gældende lovlige tilbud om online-indhold,

Z.  der henviser til, at aviser og ugeblade udgør en del af de kulturelle industrier såvel som af et pluralistisk og mangfoldigt europæisk medielandskab,

AA.  der henviser til, at den digitale tidsalder også udgør en udfordring for bæredygtigheden af disse industriers traditionelle sektorer, herunder bogudgivelse, bogsalg og den trykte presse,

AB.  der henviser til, at Europas kulturelle og kreative industrier har brug for et moderne, tilgængeligt og juridisk holdbart system til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for at kunne udfolde sig,

AC.  der henviser til, at det er essentielt at sikre borgerne uddannelse i kunst og kultur, og bibringe en forståelse af den kreative proces for at fremme kreativitet og kendskabet til kunst, kultur, kulturarv og kulturel mangfoldighed i EU, og at uddannelsen bør udvides til ikke kun at omfatte digitale rettigheder, men også forpligtelser, således at der skabes en bedre forståelse og respekt for værker, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder,

AD.  der henviser til, at de teknologiske fremskridt inden for ikt på ingen måde ændrer det grundlægende behov for at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder,

AE.  der henviser til, at bedre overholdelse af de gældende retlige rammer til beskyttelse af disse rettigheder samt reformer som f.eks. forenkling af licensudstedelsesprocedurerne i de kulturelle industrier er nødvendige for at drage fuld nytte af de nye muligheder og samtidig garantere et velafbalanceret system til beskyttelse af rettigheder, som tager hensyn til både skaberes og forbrugeres interesser,

AF.  der henviser til, at et moderne EU-varemærkesystem er nødvendigt for at beskytte den værdi, som EU-baserede selskabers investeringer i design, skabelse og innovation udgør,

AG.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre strategiske investeringer i de kulturelle og kreative industrier, navnlig via adgang til finansieringsformer, der er tilpasset disse industriers særlige karakter og behov, for at sætte dem i stand til at spille deres rolle fuldt ud for at skabe større dynamik i den europæiske økonomi,

AH.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier spiller en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at udvikle kreativitetsfremmende samlingspunkter på lokalt og regionalt plan, som gør regionerne mere attraktive og gør det muligt at skabe og udvikle virksomheder og job forankret i den lokale og regionale struktur, gør regionerne mere attraktive for turister, fremmer etableringen af nye virksomheder og skærper disse regioners profil og fremmer den kulturelle og kunstneriske sektor og bevarelsen, promoveringen og videreudviklingen af den europæiske kulturarv takket være en lang række instanser, som f.eks. lokale og regionale myndigheder,

AI.  der henviser til, at det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og dets regionale handlingsplan (RIP) er godkendt og finansieret for perioden 2011-2013,

AJ.  der henviser til, at alliancen for de europæiske kreative industrier bør udbygges,

De kulturelle og kreative industrier som drivkraft i EU

1.  understreger, at det er påkrævet at analysere de kulturelle og kreative industrier og indkredse, definere og beskrive dem én for én med henblik på at fremhæve deres særtræk, opnå en bedre forståelse af deres mål og problemer og gennemføre mere effektive foranstaltninger;

2.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udarbejde en bedre definition af kulturelle og kreative industrier med henblik på at foretage en dybdeborende analyse af deres indvirkning på vækst og international konkurrenceevne på lang sigt, og på at forbedre indsatsen for at fremme anerkendelsen af sektorens særtræk;

3.  anmoder medlemsstaterne om på det kraftigste at engagere sig i at beskytte og støtte deres egen kulturarv i anerkendelsen af, at hvis kulturelle og kreative industrier skal udvikle sig, kræves der en dobbeltøkonomi, hvor offentlige og private investeringer eksisterer side om side;

4.  mener, at de kulturelle og kreative industrier bør stå i centrum i en ny europæisk politisk dagsorden i tråd med sektorens økonomiske behov og i forbindelse med digitaliseringen, og at det fremtidige kulturprogram bør afspejle den kulturelle og kreative sektors behov i den digitale tidsalder gennem en mere pragmatisk og omfattende tilgang;

5.  anerkender, at de kulturelle og kreative industrier i kraft af at være kilder til økonomisk og social innovation i mange andre sektorer af økonomien indeholder stor synergi-skabende kraft;

6.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte, stimulere og lette udviklingen af kultur- og kreativitetsrammer ved at fremhjælpe et mere veludformet system til samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne baseret på erfaringsdeling af god praksis; anbefaler, at Kommissionen inddrager lokale og regionale myndigheder i processen til opfølgning på grønbogen i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

7.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en hvidbog i lyset af de kulturelle og kreative industriers stadig stigende betydning såvel som målet om at styrke denne sektor, som er af strategisk betydning for at opfylde Europa 2020-målene;

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og bevidstgørelse

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme uddannelse i kunst og kultur (med særlig vægt på kreativitet) for alle aldersgrupper, fra grundskolen til de videregående uddannelser/erhvervsuddannelser, og til at udvikle skabernes iværksættermæssige kompetencer, herunder som led i livslang læring, især på grund af dens rolle med hensyn til at skærpe bevidstheden om kreativitet og undervisning i god anvendelse af ikt og respekt for intellektuel ejendom;

9.  gør opmærksom på fordelene ved en uddannelse, der kombinerer teoretisk viden om kultur- og kunsthistorie med anvendt kunstnerisk skabelse og forvaltning af kulturværdier i virksomheder, værksteder mv., og som således styrker de teoretiske og de praktiske kvalifikationer samtidig;

10.  fremhæver betydningen af uddannelsesprogrammer, som fokuserer på erhvervsuddannelse, udvikling af ideer og fortællekunst, e-færdigheder, tekniske, iværksættermæssige og markedsføringsrelaterede færdigheder, herunder benyttelse af sociale netværk, og arbejdstagerkvalifikationer;

11.  fremhæver, at tæt samarbejde og dialog mellem de kulturelle og kreative industrier, universiteter, forskningscentre, kunstskoler og kunstinstitutioner indeholder et potentiale til at tilvejebringe fælles uddannelsesprogrammer og muligheder for livslang læring;

12.  erindrer Kommissionen og medlemsstaterne om det presserende behov for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i de kulturelle og kreative industrier for at fremme mobiliteten for studerende og undervisere og videreudvikle mulighederne for praktikpladser for kunstnere og skabere;

13.  opfordrer Kommissionen til at rette sig mod medlemsstaterne for at supplere rammen for indbyrdes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og uddannelser, navnlig hvad angår de nye kompetencer, som de kulturelle og kreative industrier kræver;

14.  opfordrer Kommissionen til at fremme fælles forskning og partnerskabsprogrammer for de kulturelle og kreative industrier og uddannelsessektoren (herunder oplæring på arbejdspladsen) således at borgerne opnår kreative og interkulturelle kompetencer, til at gøre det nemmere at anvende nye kreative teknikker og redskaber i uddannelsessektoren, til at intensivere livslang uddannelse og læring, særligt via Den Europæiske Socialfond, i betragtning af de store teknologiske forandringer på dette område og til at forny de kulturelle og kreative industrier gennem forskning og uddannelse;

15.  anmoder medlemsstaterne om at fremme tilgængeligheden af ledelses-, erhvervs- og iværksætteruddannelser, som er skræddersyede til fagfolk i de kulturelle og kreative industrier, således at de udrustes med de kommunikations- og iværksættermæssige færdigheder, der kræves i et socioøkonomisk miljø, som hele tiden udvikler sig; bemærker den positive erfaring med erhvervsuddannelse og ledelse, som er udviklet på det audiovisuelle område af MEDIA-programmet, og håber at se programmet for kulturområdet udstyret med lignende instrumenter;

16.  foreslår, at der oprettes nye pilotprojekter under Erasmusprogrammet og programmet Erasmus for unge iværksættere for at muliggøre et større samarbejde mellem universiteter og virksomheder i den kulturelle og kreative sektor;

17.  understreger, at det er nødvendigt at videreformidle teknikker og viden, og at det er nyttigt at støtte læring og indføre programmer for faglig uddannelse, der fokuserer på den kulturelle og kreative sektor og bedre udnytte brugen af eksisterende programmer og læseplaner ved at tilbyde undervisning inden for flere discipliner og ved at fremme samarbejde og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, studerende, fagfolk fra den kulturelle og kreative sektor, virksomheder af alle størrelser, herunder den private og offentlige sektor, kunsthåndværkere og finansielle institutioner;

18.  anerkender kulturelle og kreative industriers betydning med hensyn til fremme af udviklingen af EU-indhold, hvorved de bidrager til medlemsstaternes konvergens og et tættere forhold mellem deres befolkninger;

19.  understreger, at interkulturel læring og interkulturelle færdigheder hjælper mennesker til at forstå hinandens kulturer og på den måde bidrager til social samhørighed;

Arbejdsforhold og iværksætterånd

20.  anerkender de kulturelle og kreative industriers indvirkning, konkurrenceevne og fremtidige potentiale som en væsentlig drivkraft for bæredygtig vækst i EU, og at dette kan spille en afgørende rolle i EU's økonomiske genopretning;

21.  anmoder Kommissionen om at anerkende de kulturelle og kreative industrier som en produktiv del af EU's økonomi, især med hensyn til deres evne til at gøre andre sektorer i økonomien mere konkurrencedygtige;

22.  understreger, at det er nødvendigt at undersøge arbejdsforholdene og de økonomiske, sociale, juridiske og skattemæssige forhold i disse sektorer, særligt med hensyn til iværksætterdimensionen af de kulturelle og kreative industrier og til arbejdsvilkårene;

23.  understreger i denne henseende behovet for at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling og forbedre den måde, hvorpå jobs modsvarer kvalifikationsniveauet;

24.  opfordrer derfor Kommissionen til at analysere kulturelle og kreative industriers indvirkning på EU's økonomi og at offentliggøre en præstationsevalueringsvejledning om beskæftigelse og erhvervsbaseret skabelse af velstand inden for alle dele af sektoren;

25.  understreger behovet for at udvikle en stærk kulturel og kreativ iværksætterånd på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

26.  fremhæver nødvendigheden af at skabe optimale vilkår for beskæftigelse af unge akademikere og andre unge faguddannede i denne sektor og at fremme deres muligheder for at blive selvstændige iværksættere samt at uddanne dem i de økonomiske, skattemæssige, finansielle og teknologiske aspekter af det kulturelle og kreative univers samt inden for kommunikation og markedsføring, intellektuelle ejendomsrettigheder og videnoverførsel mellem generationerne;

27.  opfordrer Kommissionen til at etablere en flersproget platform, således at samtlige fagfolk i den kulturelle og kreative sektor kan tilslutte sig et netværk på europæisk plan, hvor de kan udveksle erfaringer, bedste praksis og ekspertise og samarbejde om fælles projekter eller pilotprojekter med transnationale og grænseoverskridende dimensioner og indhente udførlige oplysninger om den gældende lovgivning (såsom forhold vedrørende ophavsrettigheder og sociale rettigheder) og om finansieringsmuligheder;

28.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om på budgetposten for kulturelle og kreative industrier atter at optage nonprofitorganisationer og socioøkonomiske foretagender - som defineret i Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi - da de virker i sektorer, der er relevante for kulturelle og kreative industrier, og således tillade indførelse af skattefordele, let adgang til lån og jobbeskyttelse;

29.  anmoder Kommissionen om at respektere og anerkende de tiltag, der gennemføres af kulturtjenester, nonprofitorganisationer og private initiativer, som deltager i udviklingen af en solidarisk og kreativ økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og fastholde god praksis, der har til formål at lette adgangen for unge uanset status (studerende, lærling, praktikant, jobsøgende osv.) og særligt sårbare personer til kultur og kreativt indhold, f.eks. i form af rabatter, kulturchecks eller gratis kulturelle aktiviteter;

Kunstneres status

30.  fastholder, at der må skabes en status for europæiske kunstnere, således at de kan nyde godt af tilfredsstillende arbejdsvilkår og passende foranstaltninger med hensyn til skattesystemerne, deres ret til at arbejde, sociale sikkerhedsrettigheder og ophavsret for at forbedre mobiliteten i hele EU;

31.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at følge UNESCO's anbefaling vedrørende kunstneres status;

Kunstneriske erhverv

32.  minder om, at de kunstneriske erhverv udgør en af søjlerne i vores kulturarv og vores økonomi, og at de bør bevares gennem passende ordninger for overførsel af viden og kompetencer, som det understreges i Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa;

33.  fastholder, at formålet er at bevare særtrækkene ved visse erhverv og overføre ekspertise, især inden for den kulturelle og kreative sektor og håndværksbranchen, og at garantere mekanismer til videnoverførsel; foreslår at tilskynde til oprettelse af lokale, regionale og territoriale planer for workshops for videnoverførsel, især for den traditionelle kreative sektor;

34.  understreger, at den økonomiske model for kulturelle og kreative industrier, herunder luksussektoren, som er et typisk eksempel, er baseret på innovation, vedvarende kreativitet, forbrugertillid og investering i jobs, der ofte er yderst kompetencekrævende og indebærer enestående ekspertise; anmoder Kommissionen om at fremme denne økonomiske models bæredygtighed i forbindelse med dets forslag vedrørende kulturelle og kreative industrier ved at udvikle et regelsæt, som passer til deres særlige karakter, især med hensyn til respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder;

35.  understreger faren for mangel på arbejdskraft i nogle specifikke erhverv og erhverv med højt kvalificeret arbejdskraft, som er en medvirkende årsag til, at der findes kulturelle og kreative industrier i EU, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med virksomhederne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse unikke færdigheder bevares, og for at gøre det lettere at uddanne nye generationer af håndværkere og arbejdstagere, der specialiserer sig inden for disse erhverv;

Bedre udbredelse af værker i den digitale tidsalder

36.  opmuntrer medlemsstaterne til at fremme distributionen og cirkulationen af værker i hele EU;

37.  anerkender, at det ikke kun er innovation inden for den teknologiske produktion, der skal fremmes, men også innovation i ledelsesprocesserne og i udviklingen af selve projekterne og distributionen og markedsføringen heraf;

38.  anmoder Kommissionen om at overveje muligheden for at træffe særlige foranstaltninger og skaffe passende redskaber til at støtte og udvikle europæiske kulturelle og kreative industrier, især de små og mellemstore virksomheder, med det formål at forbedre skabelsen, produktionen, promoveringen og distributionen af kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser;

39.  understreger, at online-brug kan udgøre en reel mulighed for bedre udbredelse og distribution af europæiske værker, især audiovisuelle værker, på betingelser, hvor udleveringsbestemmelser kan udvikles i et miljø med sund konkurrence, der effektivt imødegår det illegale udbud af beskyttede værker, og at nye måder at aflønne skaberne på, som involverer dem økonomisk i succesen med deres arbejder, kan udvikles;

40.  anmoder Kommissionen om at sikre konsekvent gennemførelse af artikel 13 i direktivet om audiovisuelle medietjenester(11), i henhold til hvilket medlemsstaterne skal sikre, at bestilte audiovisuelle medietjenester fremmer produktionen af og adgangen til europæiske værker, og rapportere tilbage om gennemførelse af denne bestemmelse senest i 2012;

41.  understreger, at for at sikre øget udbredelse og mobilitet for europæiske værker og repertoirer er det nødvendigt at iværksætte initiativer, som har til formål at forbedre og fremme oversættelse, eftersynkronisering samt under- og overtekstning og digitalisering af europæiske kulturværker og at udforme særforanstaltninger på disse områder som led i den nye generation af MEDIA-programmet og kulturprogrammet for perioden 2014-2020;

42.  anmoder Kommissionen om at fremhjælpe de kulturelle og kreative industriers vækst, især online, ved at træffe relevante foranstaltninger til at sikre, at alle interessehavere har ansvar for på lige vilkår at beskytte produkter og tjenester i det digitale miljø og således opbygge større forbrugertillid online;

43.  anmoder Kommissionen om at opstille retslige rammer, der tilsikrer et højt niveau af tillid til det digitale rum - kommercielt og ikke-kommercielt - således at kulturelle og kreative industrier på den ene side og forbrugerne på den anden side kan udnytte de digitale distributionskanaler fuldt ud uden at frygte at blive afskrækket af vildledende praksis eller misbrug;

44.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage særligt hensyn til bibliotekernes rolle som institutioner til formidling af kultur og som fora for dialog; mener, at biblioteker, sammen med uddannelses- og kultursektoren, bør gives ansvar og ressourcer i forbindelse med den digitale omstilling; minder om, at denne proces haster, da europæiske biblioteker allerede nu kun har begrænsede midler til at kunne omstille sig på tilfredsstillende måde til de digitale medier;

45.  understreger især betydningen af at udvide Europeana-databasen og udvikle den til et samlingspunkt for formidlingen af Europas kulturarv, kollektiv hukommelse og kreativitet og som et afsæt for uddannelsesmæssige, kulturelle, innovationsmæssige og iværksætterorienterede aktiviteter; gør opmærksom på, at den kunstneriske udveksling udgør en af de søjler, som vores kulturelle arv og økonomi hviler på, og at kontinuiteten heraf derfor skal sikres gennem hensigtsmæssige mekanismer til videregivelse af viden og færdigheder;

46.  understreger behovet for at tage behørigt hensyn til de udfordringer, som de kulturelle og kreative industriers traditionelle sektorer står over for, som f.eks. bogudgivelse, bogsalg og de trykte medier;

47.  opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til at fremme og forøge digitale læsefærdigheder i lyset af den tiltagende orientering i retning af fremstilling og distribution af digitalt indhold inden for forlagsbranchen; understreger, at forlæggerne bør inddrages på tæt hold i initiativer vedrørende digitale færdigheder;

Mod et indre marked for kulturelt og kreativt indhold

48.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre et digitalt indre marked i EU og tekniske og økonomiske støtteforanstaltninger i forhold til de kulturelle og kreative industrier med henblik på at digitalisere kulturarven som helhed og til at indføre fælles EU-standarder;

49.  understreger vigtigheden af, at initiativet vedrørende den digitale dagsorden bliver hurtigt og vellykket gennemført, for at de kulturelle og kreative industrier kan få det fulde udbytte af og omstille sig succesrigt til de muligheder, der skabes af bredbånd med høj hastighed og stor rækkevidde og nye trådløse teknologier;

50.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre et europæisk indre marked for kulturelt og kreativt indhold online samt til at garantere borgerne adgang til dette indhold og samtidig sikre rettighedshaverne beskyttelse og et rimeligt vederlag og konsolidere samtlige finansieringskanaler i den kreative sektor;

51.  opfordrer Kommissionen til at støtte nye og innovative økonomiske modeller til den kreative og kulturelle sektor, der er tilpasset globaliseringen og de udfordringer, der kendetegner den digitale tidsalder, særlig hvad angår indholdsindustrierne;

52.  fremhæver den betydning, som interoperabilitet og standarder har for skabelsen af lige vilkår for adgang til nye platforme og nyt udstyr; opfordrer Kommissionen til at fremme interoperabilitet mellem forskellige platforme, at udarbejde standarder der kan medvirke til at skabe en markedsplads, der er fremmende for innovationen, og til at undgå at anvende systemer, der muligvis kan begrænse adgangen til forskelligartet indhold;

53.  anmoder Kommissionen om at fremme anvendelsen, udbredelsen og udviklingen af fri software og åbne standarder, der udgør et potentiale for innovation, kreativitet, udbredelse af viden og jobskabelse;

54.  bemærker, at fragmenteringen af markedet inden for den kulturelle og kreative sektor delvis skyldes den kulturelle mangfoldighed og forbrugernes sproglige præferencer;

55.  understreger betydningen af at overveje, hvordan regelværket og især de gældende konkurrenceregler kan tilpasses den kulturelle sektors særlige karakter med det formål at garantere den kulturelle mangfoldighed og sikre forbrugerne adgang til et udvalg af kulturelt indhold og kulturelle tjenesteydelser af høj kvalitet;

56.  bemærker, at e-handel og internettet udvikler sig med stor hastighed, og at »generationer« af teknologi bliver geometrisk kortere; mener derfor, at der skal gøres forsøg på at tilpasse EU's reguleringsmæssige initiativer til de nuværende sociale og kommercielle fordringer, således at de ikke bliver ligegyldige på grund af forældelse eller besværliggør en fuldstændig realisering af potentialet blandt EU's medlemsstaters kulturelle og kreative industrier;

57.  fremhæver behovet for at overveje, hvilke forhold der kan sikre en optimal udvikling af dette indre marked, særlig i skattemæssig henseende, f.eks. fradrag ved kilden gældende for ophavsretsindtægter gennem indførelse af en reduceret momssats for kulturelle varer og tjenesteydelser, der udbredes på fysisk medium eller online, med henblik på at øge udbredelsen heraf;

58.  understreger, at momsreglerne og manglen på tilgængelige betalingsmetoder ved onlinesalg også udgør en hindring for et velfungerende indre marked, og at disse spørgsmål bør behandles hurtigst muligt;

59.  opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at fremlægge konkrete lovgivningsforslag med henblik på at håndtere disse spørgsmål for at fjerne de eksisterende hindringer for udviklingen af det indre marked, særlig i onlinemiljøet, under hensyntagen til forbrugerefterspørgsel og kulturel mangfoldighed;

60.  anmoder Kommissionen om i henhold til flagskibsinitiativet den »digitale dagsorden« at tænke over behovet for at støtte tilpasningen af europæisk elektronisk publicering til udfordringerne ved konkurrence ved at skabe forhold, der tilgodeser systemernes indbyrdes kompatibilitet, flytbarhed fra en anordning til en anden samt rimelige konkurrencevilkår;

Intellektuelle ejendomsrettigheder

61.  understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder er et grundlæggende aktiv for kreative virksomheder, et incitament til individuel kreativitet og til investering i nyskabelser; henstiller derfor, at der udarbejdes planer for at hjælpe de kulturelle og kreative industrier med at tilpasse sig overgangen til den digitale tidsalder ved hjælp af onlinetjenester baseret på nye former for forvaltning af rettigheder, der beskytter ophavsretten; opfordrer desuden til afbalancerede lovgivningsrammer for beskyttelsen og håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder;

62.  fremhæver, at det er nødvendigt at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder i både online- og offlinemiljøet effektivt, og understreger i den forbindelse, at der bør foretages en grundig evaluering af alle foranstaltninger for at garantere, at de er effektive, rimelige og i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

63.  anmoder Kommissionen om at tilpasse ophavsretten til den digitale tidsalder og gøre det muligt for kulturelle og kreative industrier at høste fordelene ved digital teknologi og mediekonvergens og at overveje specifikke metoder til at gøre det lettere at anvende kreativt indhold og lagret materiale og nemme kvikskranke-ordninger til at erhverve rettigheder;

64.  understreger i denne forbindelse den essentielle rolle, som rettighedshaverorganisationer udfylder i udviklingen af europæisk kreativitet og af den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det igangværende arbejde med forslaget til direktiv om kollektiv rettighedsforvaltning at etablere hensigtsmæssige juridiske rammer for rettighedshaverorganisationer og gensammenlægning af ophavsretsrepertoiret;

65.  anmoder Kommissionen om at muliggøre eksistensen af et fælles EU-licenssystem, som bygger på de nuværende multiterritoriale individuelle og kollektive licensrettighedsmodeller og letter iværksættelsen af tjenesteydelser med et stort udvalg af valgmuligheder, hvormed den lovlige adgang til kulturelt indhold online forøges;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis vedrørende effektive metoder til at øge offentlighedens bevidsthed om de konsekvenser, som overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har;

67.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med interessehaverne at føre en kampagne for at øge bevidstheden på europæisk, nationalt og lokalt plan, især blandt unge forbrugere i EU, om nødvendigheden af at respektere intellektuelle ejendomsrettigheder;

68.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at imødegå misbrug af handelspraksis og overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som kulturelle og kreative industrier kan blive ofre for i både den virkelige og den digitale økonomi;

69.  understreger behovet for definitivt at løse problemet med den knaphed på bøger, som synshandicappede og læsebesværede personer oplever; minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap får adgang til kulturstof i tilgængelige formater, og at lovgivning til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende hindring for adgangen til kulturelle materialer for personer med handicap;

70.  opfordrer Kommissionen til at arbejde aktivt og progressivt inden for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) for at opnå enighed om en bindende juridisk norm, der er baseret på det aftaleforslag, der blev udarbejdet af Verdensorganisationen for Blinde og forelagt WIPO i 2009;

71.  understreger behovet for at løse problemet med forældreløse værker og glæder sig over, at det er Kommissionens erklærede hensigt at fremsætte forslag på dette område; bemærker, at problemet med forældreløse værker og »det 20. århundredes sorte hul« ikke er begrænset til trykt materiale som bøger og blade, men omfatter alle former for værker, herunder fotografier, musik og audiovisuelle værker;

72.  opfordrer Kommissionen til at fremme økonomisk støtte til initiativer i den private sektor til oprettelse af bredt tilgængelige rettigheds- og repertoiredatabaser over musikmedier, audiovisuelle medier og andre materialer; mener, at sådanne databaser vil øge gennemsigtigheden og strømline procedurerne for rettighedsgodkendelse;

73.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til oprettelse af retfærdige, upartiske og effektive alternative tvistbilæggelsesmekanismer for alle interessehavere;

74.  mener, at Kommissionen bør tage hensyn til SMV'ernes specifikke problemer med at gøre deres intellektuelle ejendomsrettigheder gældende i overensstemmelse med princippet »tænk småt først« som fastsat i »Small Business Act« for Europa, bl.a. ved at anvende princippet om ikke-forskelsbehandling på SMV'er.

75.  glæder sig over Kommissionens gennemgang af EU's varemærkesystem og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der træffes relevante foranstaltninger for at sikre samme beskyttelsesniveau for varemærker i online- og offlinemiljøet;

Finansiering af de kulturelle og kreative industrier

76.  minder om, at alle politikker, støtte- og finansieringsforanstaltninger, der har til formål at fremme de kulturelle og kreative industrier, skal tage højde for særtrækkene ved hver enkelt del af den kulturelle og kreative sektor;

77.  anmoder Kommissionen om at give de kulturelle og kreative industrier SMV-status som selvstændige med hensyn til alle ordninger om kreditmuligheder, støtte til opstartfase og jobbeskyttelse, som på bedste vis bør tilpasses sektorens specificiteter, særligt med hensyn til lav kapitalisering, varemærket som en værdi, den høje risiko i de tidlige stadier, stærk it-indvirkning, uregelmæssig beskæftigelse og behovet for centraliserede tjenesteydelser;

78.  opfordrer alle de berørte parter til at overveje, hvordan der kan indføres nye innovative finansieringsinstrumenter på både nationalt plan og EU-plan, som f.eks. bankgarantiordninger, fonde med risikovillig kapital og etablering af lokale partnerskaber, som tager hensyn til disse industriers behov og især til, at skabernes eneste form for kapital i mange tilfælde er af ikke-materiel art;

79.  tilskynder til, at der anvendes eksisterende europæiske fonde og programmer (f.eks. mikrofinansieringsinstrumentet) og forenklede ansøgningsprocedurer hertil i forbindelse med udviklingen af små virksomheder og mikrovirksomheder i den kulturelle og kreative sektor i den hensigt at optimere støtten til virksomhederne ved at lette adgangen til oplysninger om finansieringsmuligheder;

80.  foreslår, at der indføres kortfristede mikrofinansieringsordninger for at gøre det muligt at eksperimentere og udvikle innovative kulturelle og kreative projekter;

81.  henstiller til, at Kommissionen vurderer relevansen af strukturfonde tillige med nuværende og fremtidige programmer inden for områderne kultur, audiovisuelle medier, ungdomstiltag og -uddannelse med hensyn til deres potentiale til at bidrage til den kreative sektor, og at den udarbejder konklusioner og handler derefter med henblik på en forbedret støttepolitik;

82.  anerkender endvidere, at EU-programmer såsom rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne er virkningsfulde med hensyn til at skaffe SMV'erne adgang til finansiering, og foreslår, at Kommissionen vurderer muligheden for at udarbejde lignende, målrettede programmer for de kulturelle og kreative industrier;

83.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en særlig budgetpost under flagskibsinitiativet »den digitale dagsorden« for at støtte overgangen til digitalt format i biografer i EU med henblik på at sikre, at alle EU-borgere har adgang til indhold, der afspejler EU's forskellige identiteter og gør hele den europæiske filmindustri mere konkurrencedygtig;

84.  understreger, at såvel sponsorvirksomhed som offentlig-private partnerskaber har relevans i forbindelse med finansiering og understøttelse af kulturelle og kreative aktiviteter, og slår til lyd for at forbedre adgangen til kredit for disse sektorer og for at undersøge alternative ordninger såsom skattenedsættelser eller skatteincitamenter med henblik på at fremme sponsorvirksomhed fra erhvervslivets side;

85.  understreger betydningen af, at fagfolk i banksektoren uddannes til at rådgive om finansiering af kulturelle og kreative projekter, således at der er bedre kreditmuligheder hos de finansielle institutioner;

86.  understreger betydningen af at udvikle rådgivningen med hensyn til økonomi og virksomhedsledelse for at gøre det muligt for mennesker, der arbejder i den kulturelle og kreative sektor, og især små og mellemstore virksomheder og meget små virksomheder, at kende de redskaber, der kræves til god virksomhedsledelse, for at forbedre skabelse, produktion, fremme og udbredelse af kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser;

87.  understreger behovet for at uddanne fagfolk, som er i stand til at sikre kulturelle og kreative projekters holdbarhed, for at forbedre adgangen til kredit, når de står over for banker og finansielle institutioner, som generelt ikke er bekendt med særtrækkene ved denne sektor;

88.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den digitale dagsorden at støtte SMV'er, der er aktive inden for kulturelle og kreative industrier i deres søgning efter konkurrencedygtige og innovative online-forretningsmodeller baseret på samfinansiering og risikodeling mellem kulturelle og kreative industrier og mellemmænd;

89.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige udbudsprocedurer ikke indebærer unødvendige udgifter og bureaukrati for SMV'er;

90.  anmoder Kommissionen om i lyset af iværksættelsen i december 2011 af det ottende rammeprogram at sørge for finansiering til gennemførelse af iværksætterprojekter og virksomhedsoprettelser foreslået af unge mennesker under 35 i sektoren for kulturelle og kreative industrier;

91.  anmoder om, at prioritetsfinansieringen ydes i henhold til ENPI RIP 2011-2013-programmet til kulturelle og kreative industrier med særlig fokus på den audiovisuelle sektor og produktion og distribution af audiovisuelle værker i Euro-Middelhavsområdet;

92.  foreslår at anvende ECIA som rammen om en platform for adgang til information og rådgivning om investeringsvilje og langsigtede forretningsstrategier, adgang til lån, garantifonde og grænseoverskridende private investeringer, og opfordrer til at afsøge mulighederne for at etablere en bank for kreative industrier;

93.  tilskynder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at skabe favorable vilkår for kulturelle og kreative industrier, således at de kan etablere kontakt til organisationer, som med størst sandsynlighed vil hjælpe med til at finansiere dem, og anmoder disse myndigheder om at øge disse finansielle organisationers bevidsthed om de kulturelle og kreative industriers specielle situation for at overtale dem til at investere i disse industrier og især i SMV'er og meget små virksomheder på basis af kulturelle projekter med et stort økonomisk potentiale;

94.  tilskynder lokale, territoriale og regionale organer til at gøre de finansielle institutioner mere opmærksomme på de kulturelle og kreative industriers særtræk, således at de motiveres til at investere i disse industrier og især i SMV'er;

Lokalt og regionalt samarbejde

95.  understreger, at de kulturelle og kreative industrier ofte bidrager til en omlægning af lokale økonomier, der er i tilbagegang, og til at fremme ny økonomisk aktivitet, skabe nye og bæredygtige arbejdspladser og gøre europæiske regioner og byer mere attraktive med målet om social og territorial samhørighed for øje;

96.  understreger, at kulturen har en vigtig rolle at spille med hensyn til bæredygtig udvikling af grænseregionerne, og er klar over, at kulturelle og kreative infrastrukturer og faciliteter kan bidrage til opnåelse af territorial samhørighed; mener, at kultur- og kreativitetsfremmende foranstaltninger er en integreret del af det territoriale samarbejde, som bør styrkes;

97.  opfordrer alle organer, der er inddraget på lokalt plan, til at bruge de territoriale samarbejdsprogrammer med henblik på at bruge og overføre bedste praksis vedrørende udviklingen af den kulturelle og kreative sektor;

98.  anbefaler, at der dels foretages mere intensiv forskning i den indbyrdes afhængighed mellem kulturelle tilbud og kulturelle og kreative virksomheders beliggenhed, såvel som betydningen i EU-perspektiv af kultur som en faktor for selskabers beslutning om, hvor de etablerer sig, og dels at der gives støtte til akademisk forskning i, hvilken indvirkning kulturelle og kreative virksomheder har på de steder, hvor de etablerer sig;

99.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kortlægge tilgængelig viden om praksis, behov og vellykkede erfaringer med grænseoverskridende og territorialt samarbejde på det kulturelle og kreative område og til at opnå specifik ekspertise vedrørende kultur, kreativitet og grænseregioner (navnlig på forholdsvis ubelyste områder som forbindelsen mellem kultur, kreativitet og økonomi) samt til at udarbejde grænseoverskridende strategier for forvaltning af kulturarv og -midler;

100.  opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at etablere mødesteder og et grundlag for opbygning af lokale netværk med det formål at skabe større bevidsthed om de kulturelle og kreative industrier blandt de mennesker, der er beskæftiget i denne sektor, via udveksling af erfaring, eksperimenter, forbedring af kompetencer og uddannelse inden for innovative teknologier, som f.eks. digitale teknologier, og blandt den brede offentlighed gennem erhvervsuddannelse, debatter og andre kunstneriske og kulturelle begivenheder og for at udvikle kreativitetscentre og støbeskeer, som gør det muligt for kreative unge fagfolk og virksomheder at arbejde i netværk, fremme innovation og gøre sektoren mere synlig;

101.  anmoder lokale og regionale myndigheder om at slutte sig sammen i netværk med henblik på udveksling af god praksis og iværksætte grænseoverskridende og transnationale pilotprojekter;

102.  understreger, at lokale og regionale myndigheder kan bidrage væsentligt til bedre udbredelse og cirkulation af kulturgoder ved at arrangere, støtte og fremme kulturelle begivenheder;

103.  påpeger, at kulturelle og kreative infrastrukturer og faciliteter spiller en vigtig rolle med hensyn til udvikling af det fysiske miljø i byer, skabelse af et attraktivt investeringsmiljø og i særdeleshed rehabilitering og revitalisering af gamle industriområder, og at den kulturelle arv tilfører merværdi og individualitet til udviklingen og fornyelsen af landdistrikterne, navnlig ved at bidrage til turismen i landdistrikterne og forebygge affolkningen af disse områder;

104.  mener desuden, at kulturarven er en yderst vigtig faktor i strategierne for rehabilitering af gamle industriområder og i politikkerne for identifikation af nye sektorområder, der er ved at opstå inden for turismen, samt i nydefineringen af den traditionelle turisme;

105.  mener derfor, at skabelse af kulturelle og kreative industrier og udbygning af dem, der allerede eksisterer, bør støttes gennem nationale, regionale og lokale udviklingsstrategier i et partnerskab mellem offentlige myndigheder, der repræsenterer forskellige politikområder, SMV'er og relevante repræsentanter for civilsamfundet;

106.  opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at skabe mulighed for et sådant samarbejde, udforme politiske tiltag der kombinerer investeringer i henholdsvis infrastruktur og menneskelig kapital, og til at afsøge muligheden for ordninger om innovationsværdikuponer, der kan hjælpe kulturelle og kreative SMV'er og mennesker til at opnå faglige kvalifikationer;

107.  mener, at Kommissionen burde interessere sig mere for venskabsordningerne mellem byer, kommuner og regioner, der i mange år har været et fremragende forum for kulturelt og kreativt samarbejde og informationsudveksling; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med europæiske sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder at fremme moderne venskabs- og udvekslingsordninger af høj kvalitet, som inddrager alle dele af samfundet;

108.  foreslår, at handlingsprogrammet for tværnational kulturfremme og kultursamarbejde etableres som en del af det europæiske år for frivilligt arbejde;

Europæisk Kulturhovedstad

109.  fremhæver, at initiativet Europæisk Kulturhovedstad har vundet bred anerkendelse som et »laboratorium« for byudvikling gennem kultur; opfordrer Kommissionen til at fremme dette initiativ og tilsikre hensigtsmæssige vilkår for overførsel af bedste praksis, kultursamarbejde og etablering af netværk for deling af erfaringer vedrørende de kulturelle og kreative industriers muligheder med henblik på at gøre fuld brug af disse sektorers potentiale;

110.  opfordrer til, at en debat om de kulturelle og kreative industriers potentiale tilføjes programmet for fejringen af de Europæiske Kulturhovedstæder;

Mode og turisme

111.  mener, at mode, kultur og bæredygtig turisme bør indgå i grønbogens liste over sektorer, der udgør de kulturelle og kreative industrier; gør opmærksom på, at de to sektorer er kendetegnet ved en høj grad af kreativitet og iværksætterånd, som har en betydelig indvirkning på økonomien og EU's internationale konkurrenceevne;

112.  fremhæver turismens store betydning for de kulturelle og kreative industrier og henstiller til, at Kommissionen tilskynder byer og regioner til at gøre større brug af kultur som en unik værdi, at samarbejde tættere med hinanden inden for kulturel turisme, at udvikle samarbejdsformer mellem kulturelle sektorer og turistsektoren og støtte begge sektorer med fælles markedsføringsbestræbelser;

Internationale forbindelser og handel

113.  understreger betydningen af den ovennævnte UNESCO-konvention som et essentielt instrument til at sikre opretholdelsen inden for WTO's internationale rammer af den »kulturelle undtagelse« i internationale handelstransaktioner med varer og tjenesteydelser af kulturel og kreativ art;

114.  bemærker, at med hensyn til fremme af kulturel udveksling og mangfoldighed er adgang til tredjelandes markeder underlagt mange toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer, som sammen med usikkerheden ved distribution og udnyttelse af netværker gør det vanskeligt for europæisk kultur at opnå en reel tilstedeværelse;

115.  fremhæver de kulturelle og kreative industriers betydelige potentiale i den internationale handel og formoder, at betydningen heraf undervurderes på grund af vanskelighederne med at indsamle data;

116.  anmoder Kommissionen om i lyset af den hastige udvikling af bilaterale handelsaftaler at forelægge Parlamentet en klar, overordnet strategi om kulturelle samarbejdsprotokoller, som vedlægges disse aftaler, med henblik på at tilpasse tilbuddet om europæisk samarbejde til kulturelle og kreative industriers behov og særlige karakteristika i samhandelslandene i overensstemmelse med forpligtelserne i WTO og betingelserne i UNESCO's konventionens ånd og bogstav;

117.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at fremme eksporten af kulturelle og kreative produkter og tjenesteydelser og bestræbe sig på at skærpe Europas kulturelle og kreative industriers profil uden for EU;

o
o   o

118.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15. (2) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (3) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1. (4) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12. (5) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 16. (6) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16. (7) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32. (8) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25. (9) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223. (10) http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc/CONS_NATIVE_CS_2009_08749_1_EN.pdf (11) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.