Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapport af 31. marts 2011 fra FN's generalsekretærs ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka,

–  der henviser til FN's generalsekretærs erklæring af 25. april 2011 om offentliggørelsen af ekspertpanelets rapport om Sri Lanka,

–  der henviser til de konventioner, som Sri Lanka er part i, og som indebærer, at landet skal undersøge påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning og retsforfølge de ansvarlige herfor,

–  der henviser til erklæringen fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union af 1. juli 2010 om udpegelsen af et FN-ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka,

–  der henviser til erklæringen fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. maj 2011 om rapporten fra FN's generalsekretærs ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka,

–  der henviser til sine beslutninger af 5. februar 2009(1), 12. marts 2009(2) og 22. oktober 2009(3) om Sri Lanka,

–  der henviser til tillægsprotokol II til den fjerde Genève-konvention for så vidt angår beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at den langvarige konflikt i Sri Lanka ophørte i maj 2009, da De Tamilske Tigre (LTTE) overgav sig og disses leder døde; der henviser til, at et stort antal srilankanere levede som internt fordrevne, navnlig i østatens nordlige ende, da konflikten ophørte,

B.  der henviser til, at det skønnes, at hårde kampe i civile områder i konfliktens sidste måneder resulterede i tusindvis af civile døde og sårede,

C.  der henviser til, at præsident Mahinda Rajapaksa og Ban Ki-moon den 23. maj 2009 i forbindelse med et besøg af sidstnævnte i Sri Lanka kort efter konfliktens ophør afgav en fælles erklæring, hvori FN's generalsekretær understregede betydningen af en ansvarliggørelsesproces, og Sri Lankas regering erklærede, at den ville træffe foranstaltninger med henblik på at behandle påståede overtrædelser af reglerne for krigsførelse,

D.  der henviser til, at Sri Lankas regering den 15. maj 2010 udpegede en kommission for erfaringsopsamling og forsoning med otte medlemmer, som skulle se på begivenhederne i Sri Lanka mellem februar 2002 og maj 2009 med henblik på at sikre ansvarliggørelse, retfærdighed og forsoning i landet,

E.  der henviser til, at FN's generalsekretær den 22. juni 2010 bekendtgjorde udnævnelsen af et ekspertpanel, som skulle rådgive ham om ansvarliggørelse i forbindelse med påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning under den sidste fase i konflikten i Sri Lanka,

F.  der henviser til, at FN's rapport, som blev offentliggjort den 25. april 2011, fandt, at påstande om, at både regeringsstyrker og LTTE gennemførte militære operationer, som åbenbart tilsidesatte beskyttelsen af civile og disses rettigheder og velfærd og ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeretten, var troværdige,

G.  der henviser til, at det internationale samfund i konfliktens sidste fase gentagne gange opfordrede den srilankanske regering til at give internationale observatører tilladelse til at rejse ind i landet for at overvåge den humanitære situation for den del af civilbefolkningen, der var berørt af kampene,

H.  der henviser til, at panelet også konkluderede, at Sri Lankas bestræbelser næsten to år efter krigens ophør på ingen måde lever op til de internationale standarder for ansvarliggørelse,

1.  giver udtryk for sin bekymring over den alvorlige karakter af påstandene i FN's rapport; understreger, at der skal tages ordentligt hånd om disse påstande og spørgsmålet om, hvem der skal stå til ansvar for dem, inden der kan opnås varig forsoning i Sri Lanka;

2.  anerkender, at panelet fandt, at en række påstande, der - hvis de kan bevises - indikerer, at der blev begået en lang række alvorlige overtrædelser af humanitær folkeret og international menneskerettighedslovgivning af både Sri Lankas regering og LTTE, hvoraf nogle ville kunne betragtes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, var troværdige;

3.  glæder sig over FN's generalsekretærs initiativ om at udpege et ekspertpanel om ansvarlighed i Sri Lanka vedrørende de påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning i forbindelse med den væbnede konflikts sidste fase;

4.  bifalder Ban Ki-moons beslutning om at offentliggøre panelets rapport den 25. april 2011;

5.  understreger, at forpligtelser i henhold til menneskerettighederne og ansvarliggørelse var hovedpunkter i den fælles erklæring, som Sri Lankas præsident og FN's generalsekretær afgav den 23. maj 2009;

6.  glæder sig over FN's generalsekretærs beslutning om at afgive et positivt svar på panelets opfordring til en undersøgelse af FN's ageren i forbindelse med organisationens gennemførelse af dennes humanitære mandat og beskyttelsesmandat under krigen i Sri Lanka, navnlig i konfliktens sidste fase; bemærker, at ekspertpanelet har anbefalet, at FN's generalsekretær straks bør etablere en uafhængig international mekanisme, men at han har fået oplyst, at dette kræver værtslandets samtykke eller en beslutning truffet af medlemsstaterne gennem et passende mellemstatsligt forum;

7.  er af den opfattelse, at påstandene i rapporten fra FN's ekspertpanel af hensyn til retfærdighed og forsoning i Sri Lanka berettiger til en fuldstændig, upartisk og gennemsigtig undersøgelse; opfordrer Sri Lankas regering til at afgive et konstruktivt svar på ekspertpanelets anbefalinger;

8.  er dybt bekymret over den foruroligende mangel på uafhængighed for domstolene, som kunne spille en supplerende rolle i forhold til et uafhængigt undersøgelsesorgan; opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at sikre en genoprettende og repressiv retshåndhævelse;

9.  opfordrer Sri Lankas regering til i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser og for at forbedre landets interne ansvarliggørelsesproces at bidrage til de bestræbelser, der allerede gøres for at opnå en samlet forsoning;

10.  anerkender i denne forbindelse, at Sri Lankas regering har etableret en kommission for erfaringsopsamling og forsoning; opfordrer indtrængende denne kommission til virkelig at tage højde for FN's rapport; bemærker, at kommissionen er bemyndiget til at anmode Sri Lankas kammeradvokat om at indlede straffesager på grundlag af udkommet af denne kommissions arbejde;

11.  anmoder om, at både LTTE og Sri Lankas regering ansvarliggøres i forbindelse med påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning;

12.  opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at gennemføre panelets anbefalinger, i første omgang de heri nævnte øjeblikkelige foranstaltninger, og straks indlede egentlige undersøgelser af de overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning, som begge parter i den væbnede konflikt angiveligt skal have begået;

13.  opfordrer næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen til at støtte yderligere bestræbelser på at styrke ansvarliggørelsesprocessen i Sri Lanka og støtte FN's rapport;

14.  opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at være proaktiv i forbindelse med behandlingen af de tamilske borgeres reelle politiske, økonomiske og sociale bekymringer og interesser; opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at træffe passende aktive foranstaltninger i form af politisk decentralisering og opmuntre til, at tamiler ansættes i regeringsadministrationen, politiet og de væbnede styrker, så de tamilske befolkningsgrupper kan føle sig sikre og vil kunne anerkende LTTE's nederlag som en befrielse og se frem til en lys og lovende fremtid på lige fod med deres singalesiske medborgere;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Sri Lankas præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 141. (2) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 127. (3) EUT C 265 E af 30.9.2010, s. 29.