Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne (KOM(2010)0311),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2008 om indvirkningen af luftfartssikkerhedsforanstaltninger og bodyscannere på menneskerettighederne, privatlivets fred, den personlige værdighed og databeskyttelse(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart(2),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til forordning (EF) nr. 300/2008(3),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 af 4. marts 2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed(4),

–  der henviser til den femte rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2320/2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (KOM(2010)0725),

–  der henviser til sin holdning af 5. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter(5),

–  der henviser til Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz)(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i direktiv 89/391/EØF)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(10),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af securityscannere i EU's lufthavne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0216/2011),

Securityscannere

A.  der henviser til, at securityscanner er den generiske betegnelse for en teknologi, der kan spore metalgenstande og andre genstande, som er skjult i tøjet; der henviser til, at detektionsegenskaberne er den kapacitet, som securityscannerne har til at spore alle former for forbudte genstande, som den undersøgte person bærer skjult i tøjet,

B.  der henviser til, at EU's regler om luftfartssikkerhed omfatter flere undersøgelsesmetoder og -teknologier, der anses for at kunne spore forbudte genstande, der er skjult i tøjet, og heraf vælger medlemsstaterne en eller flere; der henviser til, at securityscannere i øjeblikket ikke står på denne liste,

C.  der henviser til, at adskillige medlemsstater i øjeblikket anvender securityscannere midlertidigt - i en maksimumsperiode på 30 måneder - i deres lufthavne, idet de gør brug af deres ret til at gennemføre forsøg med nye teknologier (punkt 12.8 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010),

D.  der henviser til, at medlemsstaterne har ret til at anvende strengere foranstaltninger end de fælles grundlæggende normer, der kræves i henhold til EU-retten, og de kan derfor indføre securityscannere på deres område; der henviser til, at de i så tilfælde skal basere sig på en risikovurdering og overholde fællesskabslovgivningen; der henviser til, at disse foranstaltninger skal være relevante, objektive og ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til den risiko, der søges begrænset (art. 6 i forordning (EF) nr. 300/2008),

E.  der henviser til, at medlemsstaternes indførelse af securityscannere i et af de to nævnte tilfælde umuliggør en reel »one-stop-sikkerhedskontrol«; der henviser til, at hvis den nuværende situation fortsætter, vil bestemmelsernes anvendelse i medlemsstaterne, ikke være ens, og derfor ikke være til fordel for passagerne,

F.  der henviser til, at diskussionen om securityscannere ikke bør føres uafhængigt af den generelle debat om en integreret overordnet sikkerhedspolitik for Europas lufthavne,

G.  der henviser til, at sundhed er et aktiv, der skal bevares, og en ret, der skal beskyttes, der henviser til, at udsættelse for ioniserende stråling udgør en risiko, der bør undgås, der henviser til, at scannere med ioniserende stråling, hvis virkning er kumulativ og skadelig for menneskers sundhed, derfor bør ikke være tilladt i EU,

H.  der henviser til, at både EU's og medlemsstaternes lovgivning allerede indeholder regler om beskyttelse mod sundhedsrisici, der kan opstå i forbindelse med anvendelse af teknologier, hvor der udsendes ioniserende stråling, samt vedrørende grænseværdier for eksponeringen for denne form for stråling, der henviser til, at scannere, der anvender ioniserende stråling, bør forbydes i EU,

I.  der henviser til, at Kommissionen har konsulteret Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Artikel 29-Gruppen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og at svarene fra dem indeholder vigtige elementer vedrørende betingelserne for, at anvendelsen af securityscannere opfylder bestemmelserne om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder,

J.  der henviser til, at man er nødt til at forholde sig til bekymringer over sundheden, retten til privatlivets fred, tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, retten til ikke-forskelsbehandling og databeskyttelse, både hvad angår den involverede teknologi og anvendelsen heraf, inden det kan overvejes at indføre securityscannere,

K.  der henviser til, at securityscannere foruden at sikre en højere grad af sikkerhed end det nuværende udstyr forventes at gøre sikkerhedskontrollen af passagererne hurtigere og nedbringe ventetiden,

Finansiering af luftfartssikkerheden

L.  der henviser til, at Rådet endnu ikke har taget stilling til Parlamentets holdning vedrørende direktivet om luftfartssikkerhedsafgifter,

Sikkerhedsforanstaltninger for fragt

M.  der henviser til, at de seneste planlagte terrorhandlinger, der er blevet afsløret af efterretningsvæsenet, havde til formål at bruge fragttransporten som middel til at gennemføre angrebene,

N.  der henviser til, at ikke kun passagerer, men også fragt og post er og bør være underkastet passende sikkerhedsforanstaltninger,

O.  der henviser til, at fragt og post, der lastes på passagerfly, udgør et mål for terrorangreb, og at det, i betragtning af at sikkerhedskontrollen for fragt og post er langt mindre streng end for passagerer, er nødvendigt at skærpe sikkerhedsforanstaltningerne for fragt og post, der lastes på passagerfly,

P.  der henviser til, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke kun vedrører lufthavnene, men hele forsyningskæden,

Q.  der henviser til, at i forbindelse med luftfartssikkerhed spiller posttjenesterne en vigtig rolle med hensyn til forvaltningen af forsendelsen af post og pakker, og at de i overensstemmelse med europæiske regler har investeret store beløb og indført ny teknologi for at sikre opfyldelse af internationale og europæiske sikkerhedsstandarder,

Internationale forbindelser

R.  der henviser til, at det er nødvendigt med international koordination af luftfartsikkerhedsforanstaltninger for at sikre et højt beskyttelsesniveau, således at man undgår at kontrollere passagerne flere gange med deraf følgende begrænsninger og ekstraomkostninger,

Uddannelse af sikkerhedspersonalet

S.  der henviser til, at den oprindelige uddannelse og videreuddannelsen af sikkerhedspersonalet er et grundlæggende element for at sikre høj luftfartssikkerhed, som til gengæld skal kunne forenes med en behandling af passagerne, der beskytter deres værdighed som personer og deres personoplysninger,

T.  der henviser til, at sociale normer og undervisnings- og uddannelsesnormer for sikkerhedspersonale bør integreres i revisionen af Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne(11),

Generelle betragtninger

1.  mener, at der er behov for en integreret fremgangsmåde i forbindelse med luftfartssikkerheden, hvor der foretages »one-stop-sikkerhedskontrol« én gang, således at passagerer, bagage og fragt, der kommer til en lufthavn i EU fra en anden lufthavn i EU, ikke behøver at blive kontrolleret igen;

2.  mener, at i betragtning af hvor lang tid, der anvendes ved kontrolpunkterne, vil metoder med effektive og hurtige scannere til passagerne være af stor værdi for luftfartssikkerheden;

3.  opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsen af andre teknikker til at spore sprængstoffer, herunder faste stoffer, inden for luftfartssikkerhedsområdet;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et integreret risikoanalysesystem for passagerer, som med god grund kan mistænkes for at udgøre en sikkerhedsrisiko, og til kontrol af bagage og fragt, som er baseret på alle disponible, pålidelige oplysninger, især oplysninger fra politi, efterretningstjenester, toldvæsen og transportvirksomheder; mener, at hele systemet skal være baseret på effektiv søgen efter information og fuldt ud overholde artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om ikke-forskelsbehandling samt være i overensstemmelse med EU-lovgivningen om databeskyttelse;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et effektivt samarbejde, sikkerhedsstyring og en effektiv udveksling af oplysninger mellem alle involverede myndigheder og tjenester samt mellem myndigheder, sikkerhedsfirmaer og lufttransportselskaber, både på europæisk og nationalt niveau;

6.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere listen over autoriserede kontrolmetoder og betingelserne og minimumsstandarderne for deres anvendelse under hensyntagen til eventuelle problemer, praktisk erfaring og teknologiske fremskridt med henblik på at sikre en høj detektionseffektivitet og beskyttelse af passagerernes og arbejdstagernes rettigheder og interesser i takt med dette fremskridt;

7.  understreger betydningen af kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, der udgør en trussel mod sikkerheden i EU, som allerede anført i Stockholmprogrammet, og støtter udelukkende i denne forbindelse anvendelsen af sådanne sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af terrorhændelser, som er foreskrevet ved lov, som er effektive, som er nødvendige i et frit og åbent demokratisk samfund, som står i et rimeligt forhold til det forfulgte mål, og som fuldt ud overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention; henleder opmærksomheden på, at det er meget vigtigt, at borgerne har tillid til deres institutioner, og at der derfor bør være en rimelig balance mellem behovet for sikring af sikkerhed og sikringen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

8.  understreger med hensyn hertil, at antiterrorforanstaltninger bør være i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder og forpligtelser, som er nødvendige i et demokratisk samfund, og at de skal stå i et rimeligt forhold til risiciene samt være strengt nødvendige og fastsat ved lov og således kun anvendes til opfyldelse af deres specifikke målsætninger;

Securityscannere

9.  opfordrer Kommissionen til at foreslå, at securityscannere medtages på listen over autoriserede kontrolmetoder, forudsat at de ledsages af passende regler og minimumsstandarder for deres anvendelse, som det fremgår af denne beslutning, og forudsat at den konsekvensanalyse, som Europa-Parlamentet anmodede om i 2008, er blevet gennemført og viser, at disse apparater ikke udgør en risiko for passagerernes sundhed, personoplysninger, personlige værdighed og privatliv og at disse scannere er effektive;

10.  mener, at anvendelsen af securityscannere skal være reguleret i henhold til fælles regler, procedurer og standarder, der ikke blot fastsætter detektionsegenskaber, men også indeholder de nødvendige bestemmelser om beskyttelse af de rejsendes, arbejdstagernes, besætningsmedlemmernes og sikkerhedspersonalets sundhed og grundlæggende rettigheder og interesser;

11.  mener, at securityscannere bør bruges til at øge lufthavnskontrollernes hastighed og tempo og mindske besværet for passagererne, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for dette aspekt i den foreslåede lovgivning;

12.  foreslår mere konkret, at Kommissionen, når den har fastsat fælles regler om anvendelse af securityscannere, reviderer disse regler regelmæssigt, og når det er nødvendigt, med henblik på at tilpasse bestemmelserne om beskyttelse af sundhed, privatlivets fred, personoplysninger og grundlæggende rettigheder til det teknologiske fremskridt;

Nødvendighed og proportionalitet

13.  mener, at de offentlige myndigheder på grund af den stigende terrortrussel skal iværksætte de beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger, som kræves i et demokratisk samfund;

14.  mener, at securityscannernes detektionseffektivitet er større end de nuværende metaldetektorers, navnlig med hensyn til genstande, der ikke er af metal, og væsker, og at kropsvisitering sandsynligvis vil skabe større irritation, tidsspilde og modvilje end scannere;

15.  mener, at anvendelse af securityscannere, forudsat at man har passende sikkerhed, er at foretrække frem for andre mindre krævende metoder, der ikke garanterer den samme grad af beskyttelse; minder om, at inden for luftfartssikkerhed bør efterretninger i bred forstand og veluddannet sikkerhedspersonale i lufthavnene fortsat være vores hovedprioriteter;

16.  mener, at bekymringer og krav vedrørende privatlivets fred og sundhed kan afhjælpes med den teknologi og de metoder, der er til rådighed; mener, at den teknologi, der er under udvikling i øjeblikket, er lovende, og at man bør anvende den bedste, der findes;

17.  skønner, at spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres securityscannere eller ej, hører under EU-medlemsstaternes ansvarsområde, og at de har frihed til at træffe bestemmelse herom; mener imidlertid, at der er behov for yderligere harmonisering af anvendelsen af scannere for at få skabt et sammenhængende europæisk luftfartssikkerhedsområde;

18.  mener, at når EU-medlemsstater installerer securityscannere, skal disse være overholde de standarder og mindstekrav, som EU har fastsat for alle EU-medlemsstater, dog med forbehold af medlemsstaternes ret til at anvende strengere foranstaltninger;

19.  mener, at medlemsstaterne bør øge antallet af kontrolpunkter og ansætte mere sikkerhedspersonale for at sikre, at passagererne ikke berøres af anvendelsen af securityscannere;

20.  mener, at de personer, der kontrolleres, selv skal kunne bestemme, om de vil anvende securityscannere, og at de, hvis de afviser det, skal være forpligtede til at underkaste sig alternative kontrolforanstaltninger, der kan garantere samme sikkerhedsniveau som securityscannere og fuldstændig respekt for deres rettigheder og værdighed; understreger, at en sådan afvisning ikke bør give anledning til mistænkeliggørelse af den pågældende passager;

Sundhed

21.  erindrer om, at EU-lovgivningen og den nationale lovgivning skal anvendes i overensstemmelse med især princippet om at lovgive så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt, ALARA-princippet;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende den teknologi, som er mindst skadelig for den menneskelige sundhed, og som er acceptabel for offentligheden med hensyn til respekten for privatlivets fred;

23.  mener, at eksponering for kumulerede doser af ioniserende stråling ikke kan accepteres; mener derfor, at enhver form for teknologi, der anvender ioniserende stråling, udtrykkeligt bør udelukkes fra anvendelse ved sikkerhedsscreening;

24.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med næste rammeprogram for forskning at undersøge mulighederne for at anvende teknologi, som er fuldstændig uskadelig for offentligheden, og som samtidig kan garantere luftfartssikkerhed;

25.  anmoder medlemsstaterne om regelmæssigt at overvåge de langsigtede virkninger af eksponeringen i forbindelse med securityscannere, idet der tages højde for nye videnskabelige fremskridt, og om at kontrollere, at apparaterne er korrekt installeret og anvendes og betjenes efter hensigten;

26.  kræver, at der tages passende hensyn til særlige forhold i forbindelse med og gives en retfærdig og individualiseret behandling af passagerer, der er sårbare med hensyn til helbred og evne til at kommunikere såsom gravide kvinder, børn, ældre og handicappede samt personer med indopererede medicinske anordninger (f.eks. ortopædiske proteser eller pacemaker), såvel som personer, der medbringer medicin og/eller medicinske anordninger til sikring af deres helbred (f.eks. injektionssprøjter og insulin);

Billeder af kroppen

27.  mener, at der kun bør anvendes tændstiksfigurer, og at der ikke bør fremstilles billeder af kroppen;

28.  insisterer på, at data fremstillet under scanningsprocessen ikke må anvendes til andre formål end at spore forbudte genstande, kun må anvendes i den tid, det tager at gennemføre screeningen, skal destrueres øjeblikkeligt, når hver enkelt person har passeret sikkerhedskontrollen, og ikke må lagres;

Forbud mod forskelsbehandling

29.  mener, at driftsnormerne skal sikre, at der sker en tilfældig udvælgelse, og at de passagerer, der skal passere en securityscanner, ikke udvælges på grundlag af diskriminerende kriterier;

30.  understreger, at enhver form for profilfastlæggelse baseret på f.eks. køn, race, farve, etnisk tilhørsforhold, genetiske træk, sprog, religion eller tro er uacceptabel som led i proceduren for udvælgelse til eller afvisning af sikkerhedsscanning;

Databeskyttelse

31.  mener, at alle securityscannere bør anvende tændstikfigurer for at beskytte passagerernes identitet og sikre, at de ikke kan identificeres gennem billeder af nogen del af deres krop;

32.  understreger, at den anvendte teknologi ikke må gøre det muligt at lagre eller gemme data;

33.  erindrer om, at anvendelsen af securityscannere skal ske under overholdelse af direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995;

34.  understreger, at de medlemsstater, der beslutter at anvende securityscannere, i henhold til nærhedsprincippet bør have mulighed for at anvende strengere bestemmelser end de i fællesskabsretten fastsatte bestemmelser om beskyttelse af borgerne og deres personoplysninger;

Information til de scannede personer

35.  mener, at de kontrollerede personer på forhånd skal modtage omfattende oplysninger, navnlig om den pågældende scanners funktion, foranstaltningerne til beskyttelse af den personlige integritet, privatlivets fred og persondata samt om muligheden for at afvise at passere gennem scanneren;

36.  henstiller, at der i Kommissionens informationskampagner om flypassagerers rettigheder indføjes et afsnit med detaljerede oplysninger om passagernes rettigheder i forbindelse med sikkerhedsscreening og securityscannere;

Behandling af scannede personer

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at sikkerhedspersonalet modtager særlig uddannelse i at betjene securityscannerne på en sådan måde, at de respekterer passagerernes grundlæggende rettigheder, personlige integritet, personlige data og sundhed; mener i denne forbindelse, at en adfærdskodeks kunne være et yderst nyttigt redskab for sikkerhedspersonale med ansvar for scannerne;

Finansiering af luftfartssikkerheden

38.  erindrer om sin holdning af 5. maj 2010 om luftfartssikkerhedsafgifter;

39.  mener, at sikkerhedsafgifterne skal være gennemskuelige, at de kun må anvendes til at dække sikkerhedsomkostninger, og at medlemsstater, der beslutter at anvende strengere krav, skal finansiere de ekstra omkostninger, som det medfører;

40.  opfordrer Rådet til øjeblikkeligt at fastlægge en førstebehandlingsholdning om luftfartssikkerhedsafgifter, eftersom lovgivningen om luftfartssikkerhed og lovgivningen om luftfartssikkerhedsafgifter er nært forbundet;

41.  anbefaler, at udgifterne til sikkerhedsforanstaltninger anføres på hver enkelt passagers billet;

Forbud mod væsker, aerosoldåser og geléer

42.  gentager og fastholder sin holdning til fordel for en ophævelse af forbuddet mod at transportere væsker i 2011 og 2013, som fastlagt i EU-bestemmelserne; opfordrer derfor alle berørte parter, Kommissionen, medlemsstaterne og luftfartssektoren til at arbejde tæt sammen for at sikre, at restriktionerne angående transport af væsker om bord på fly ophæves til fordel for passagererne;

43.  opfordrer medlemsstater og lufthavne til at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at disponere over passende teknologi i tide, således at ophævelsen af forbuddet mod at transportere væsker på de planlagte tidspunkter ikke indebærer nogen forringelse af sikkerheden;

44.  mener i denne forbindelse, at alle involverede bør gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre overgangen fra et forbud mod transport af væsker, aerosoldåser og geléer til kontrol heraf på en så tilfredsstillende og ensartet måde som muligt, således at passagerernes rettigheder til enhver tid garanteres;

Sikkerhedsforanstaltninger for fragt

45.  mener, at kontrollen af fragt og post, der er baseret på en risikoanalyse, bør stå i rimeligt forhold til de trusler, som transporten heraf indebærer, og at der bør være den nødvendige sikkerhed, navnlig når fragt og post transporteres i passagerfly;

46.  erindrer om, at det ikke er muligt at foretage en 100 % scanning af fragten; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at gennemføre forordning (EF) nr. 300/2008 såvel som den tilsvarende kommissionsforordning (EU) nr. 185/2010 for at forbedre sikkerheden inden for hele forsyningskæden;

47.  mener, at sikkerhedsniveauet for fragt stadig er forskelligt i de forskellige medlemsstater, og at de for at opnå »one-stop-sikkerhedskontrol« skal sikre korrekt anvendelse af de eksisterende foranstaltninger for europæisk fragt og post og anerkendelse af fragtagenter, der er sikkerhedsgodkendt i andre medlemsstater;

48.  mener, at medlemsstaternes sikkerhedsforanstaltninger for luftfragt og -post og Kommissionens inspektion af disse foranstaltninger er blevet styrket, og anser det derfor for fuldstændigt afgørende at udarbejde en teknisk rapport med henblik på at kortlægge svaghederne i det nuværende fragtsystem og eventuelle løsninger til at afhjælpe disse svagheder;

49.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke screening og inspektioner vedrørende luftfragt, bl.a. i forbindelse med valideringen af sikkerhedsgodkendte fragtagenter for kendte befragtere; understreger i den forbindelse behovet for at have flere inspektører på nationalt niveau;

50.  understreger toldoplysningernes potentiale, hvad angår beregningen af risikoen i forbindelse med specifikke forsendelser, og anmoder Kommissionen om at fortsætte sit arbejde vedrørende mulighederne for at anvende toldrelaterede elektroniske systemer til luftfartssikkerhedsformål, især ved hjælp af EU's importkontrolsystem til forbedring af samarbejdet mellem toldmyndighederne;

51.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere sikkerheden i forbindelse med forsendelse af fragt fra tredjelande allerede i oprindelseslufthavnen og opstille kriterier for identificering af højrisikofragt og de forskellige agenters ansvar;

52.  anmoder Kommissionen om, at der i sikkerhedsprogrammet tages hensyn til alle de berørte aktørers særlige forhold, og om at forlige hensynet til sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med udveksling af post og fragt og behovet for at sikre en økonomisk dynamik, der fortsat tilgodeser samhandel, tjenesteydelser af høj kvalitet og udvikling af e-handlen;

53.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et harmoniseret system til oprindelig uddannelse og videreuddannelse af sikkerhedspersonalet i forbindelse med fragt, således at det kan holde sig underrettet om den seneste tekniske udvikling på sikkerhedsområdet;

Internationale forbindelser

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og tredjelande om en risikovurdering og om efterretningssystemer på luftfartsikkerhedsområdet;

55.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme globale normative standarder inden for rammerne af ICAO for at støtte tredjelandenes bestræbelser på at gennemføre disse standarder, for at nå frem til gensidig anerkendelse af sikkerhedsforanstaltninger og for at forfølge målet om en fælles effektiv sikkerhedskontrol;

o
o   o

56.  mener, at det er uhensigtsmæssigt at anvende komitologiproceduren i forbindelse med luftfartssikkerhedssektoren, i det mindste for så vidt angår foranstaltninger, der indvirker på borgernes rettigheder, og kræver fuld inddragelse af Europa-Parlamentet gennem den fælles beslutningstagning;

57.  forventer, at Kommissionen i løbet af indeværende valgperiode forlægger et forslag til retsakt om tilpasning af forordning (EF) nr. 300/2008, således at den tager hensyn til Kommissionens erklæring af 16. december 2010 i forbindelse med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 71. (2) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72. (3) EUT L 91 af 3.4.2009, s. 7. (4) EUT L 55 af 5.3.2010, s. 1. (5) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 164. (6) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59. (7) EUT L 184 af 24.5.2004, s. 1. (8) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 38. (9) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (10) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1. (11) EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36.