Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2011 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (05307/2010 - C7-0032/2010 - 2009/0192(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05307/2010),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (09644/2006),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 82, stk. 1, litra d), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0032/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0268/2011),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Islands og Kongeriget Norges regeringer og parlamenter.