Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2027(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0249/2011

Indgivne tekster :

A7-0249/2011

Forhandlinger :

PV 13/09/2011 - 15
CRE 13/09/2011 - 15

Afstemninger :

PV 14/09/2011 - 5.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0377

Vedtagne tekster
PDF 147kWORD 64k
Onsdag den 14. september 2011 - Strasbourg
Årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009)
P7_TA(2011)0377A7-0249/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om 27. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009) (2011/2027(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til 27. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2009) (KOM(2010)0538),

–  der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2010)1143 og SEK(2010)1144),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen »Evalueringsrapport for EU Pilot« (KOM(2010)0070),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af artikel 260, stk. 3, i TEUF (SEK(2010)1371),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. september 2007 »Et resultatorienteret Europa - Anvendelse af fællesskabsretten« (KOM(2007)0502),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (KOM(2002)0141),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2008)(2),

–  der henviser til Kommissionens svar på Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om den 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2008),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 119, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget for Andragender (A7-0249/2011),

A.  der henviser til, at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009 og indførte en række nye retsgrundlag, der havde til formål at fremme implementering, gennemførelse og håndhævelse af EU-ret,

B.  der henviser til, at i henhold til artikel 298 i TEUF støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning,

1.  mener, at artikel 17 i TEU definerer Kommissionens grundlæggende rolle som »traktaternes vogter«; i denne forbindelse er Kommissionens beføjelser og pligt til at indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat, der ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til traktaterne, herunder forpligtelser i forbindelse med borgernes grundliggende rettigheder, en hjørnesten i EU's retsregler og som sådan er i overensstemmelse med opfattelsen af en Union baseret på retsstatsprincippet;

2.  understreger, at retsstatsprincippet har fundamental betydning, idet det ikke alene er en betingelse for enhver form for regeringsførelses og forvaltnings legitimitet og for et ægte demokrati, hvor de specifikke tiltag opfylder de generelle regler, men også for, at de beslutninger, der træffes, er forudsigelige og objektivt set fornuftige, og som en garanti for, at borgerne kan udøve deres rettigheder i henhold til loven fuldt ud og på en effektiv måde;

3.  understreger, at det fremgår af den 27. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten, at selv om Kommissionen indledte færre traktatbrudssager, behandlede den stadig ca. 2 900 klager og traktatbrudssager ved udgangen af 2009, og at medlemsstaterne stadig var forsinkede med gennemførelsen af direktiver i mere end halvdelen af tilfældene, en situation, som langtfra er tilfredsstillende, og som medlemsstaternes myndigheder har hovedansvaret for;

4.  bemærker, at traktatbrudsproceduren består af to etaper: den administrative (undersøgelse) etape og den retlige etape for Domstolen; mener, at borgernes rolle som klagere er vital i den administrative etape, når det drejer sig om at sikre overholdelsen af EU-retten ude i marken, hvilket igen anerkendes af Kommissionen i dens ovennævnte meddelelse af 20. marts 2002; anser det derfor af yderste vigtighed at garantere gennemskuelighed, billighed og pålidelighed i de procedurer, der giver borgerne beføjelser til at opdage overtrædelser af EU-retten og henlede Kommissionens opmærksomhed herpå;

5.  konstaterer, at Kommissionen via EU-Pilot søger at øge »engagementet, samarbejdet og partnerskabet mellem Kommissionen og medlemsstaterne«(3) og i nært samarbejde med de nationale forvaltninger overvejer, hvordan man skal tackle gennemførelsen af EU-retten; mener, at dette initiativ delvis er et svar på det nye behov for samarbejde mellem alle Den Europæiske Unions institutioner, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at garantere, at borgerne altid inddrages, når det drejer sig om overholdelse af EU-retten;

6.  konstaterer, at borgerne på den ene side fremstilles som havende en vigtig rolle med hensyn til at sikre overholdelsen af EU-retten i praksis (4), mens de på den anden side - i EU-Pilot - i endnu højere grad risikerer at blive udelukket fra alle efterfølgende procedurer; mener, at dette resultat bør undgås ved at behandle EU-Pilot som en slags mæglingsalternativ, som borgerne er fuldt inddraget og integreret i som indledende klager; mener, at dette bedre vil afspejle traktatens målsætning om, at »beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt« (artikel 1 i TEU), at »Institutionerne ... sikrer åbenhed i deres arbejde« (artikel 15 i TEUF), og at »Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes [...] side« (artikel 9 i TEU);

7.  noterer sig antallet af andragender, som ikke kan løses i henhold til afledt EU-ret eller direkte anvendelige traktatbestemmelser, men som ikke desto mindre tyder på, at der er sket overtrædelser af de principper, der skal overholdes som betingelse for optagelse i EU, og som er i overensstemmelse med de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og som håndhæves efter procedurerne i artikel 7 i TEU;

8.  bemærker, at de diskretionære beføjelser, traktaterne giver Kommissionen i forbindelse med traktatbrudsproceduren, skal overholde retsstatsprincippet, kravet om transparens og åbenhed og princippet om proportionalitet, og aldrig må bringe det allerførste mål for denne beføjelse i fare, som er at garantere en korrekt anvendelse af unionsretten i rette tid; gentager, at »absolutte skønsmæssige beføjelser ledsaget af manglende gennemsigtighed er grundlæggende i strid med retsstatsprincippet«(5);

9.  anmoder Kommissionen om at gøre traktatbrudsprocedurer mere gennemsigtige og om hurtigst muligt og på behørig vis at meddele borgerne, hvilken opfølgning deres anmodninger har givet anledning til; opfordrer Kommissionen til at foreslå en frist for medlemsstaternes efterlevelse af Domstolens domme;

10.  bemærker, at Kommissionen for at gennemføre EU-Pilot har oprettet en fortrolig onlinedatabase for kommunikation mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder; gentager manglen på gennemskuelighed over for klagerne i EU-Pilot og Parlamentets anmodning om at få adgang til databasen, hvor alle klager samles, for at give det mulighed for at kontrollere Kommissionens rolle som traktaternes vogter;

11.  glæder sig over Kommissionens tilsagn, men mener, at alle berørte parter - medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet og Parlamentet - må gøre en yderligere indsats for at gøre EU og det indre marked håndgribeligt for borgerne, deres organisationer og virksomhederne;

12.  er af den opfattelse, at EU Pilot-initiativet kunne yde et bidrag til løsningen af de problemer, som enkeltpersoner og virksomheder i det indre marked konfronteres med, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide initiativets anvendelsesområde fra 24 til 27 medlemsstater;

13.  glæder sig over, at Kommissionen fremhæver behovet for at forbedre forebyggelsen af overtrædelser ved hjælp af alle eksisterende redskaber og ved at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed;

14.  understreger, at det med henblik på at opretholde ensartethed i anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne og sikre EU-Domstolens rolle i denne henseende vil være påkrævet, at Kommissionen foretager en omhyggelig undersøgelse og om nødvendigt indleder en traktatbrudssag, når et andragende eller en klage er rettet mod en national rets afgørelse om at undlade at anmode om en præjudiciel afgørelse, selv om den var forpligtet hertil i henhold til traktaterne og gældende EU-ret;

15.  glæder sig over, at det vil kræve kortere tid at undersøge påståede overtrædelser ved hjælp af pilotprojektmetoden, men mener, at der er behov for præcisering og yderligere oplysninger fra Kommissionen, for at Parlamentet kan bedømme, hvor godt metoden fungerer, for så vidt angår medlemsstaternes faktiske overholdelse af reglerne;

16.  bemærker, at der i Kommissionens svar på Parlamentets beslutning af 25. november 2010 udelukkende henvises til sager ved Retten(6), som bekræfter, at det er nødvendigt for Kommissionen at sikre fortroligheden af dokumenter, som vedrører traktatbrudsprocedurer og undersøgelser før traktatbrudsproceduren; minder Kommissionen om, at Domstolen i disse tilfælde aldrig har nægtet, at en overvældende offentlig interesse meget vel kunne berettige adgang til dokumenter; bemærker tillige, at Ombudsmanden har udvist en positiv holdning over for frigivelse af dokumenter vedrørende traktatbrudsprocedurer(7);

17.  mener, at der i højere grad kan gives adgang til oplysninger om traktatbrudssager uden at bringe formålet med undersøgelsen i fare, og at væsentlige samfundsinteresser kan gøre det begrundet at give aktindsigt i sådanne sager, især når der kan være risiko for menneskers sundhed og uoprettelige miljøskader; mener også, at der bør gives lettere adgang til offentligt tilgængelige oplysninger om traktatbrudssager;

18.  opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at foreslå procedureregler i form af en forordning i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF, hvori fastlægges de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren, herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt, pligten til at anføre grunde og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter for at styrke borgernes rettigheder og sikre gennemskuelighed;

19.  bemærker, at der i mange andragender gøres opmærksom på interessekonflikter hos beslutningstagerne, og støtter på det kraftigste, at der vedtages regler om administrative procedurer i EU, som også bør omfatte generelle principper for traktatbrudssager;

20.  bemærker i denne forbindelse Kommissionens svar på Parlamentets anmodning om procedurebestemmelser, hvori den udtrykker tvivl om muligheden for at vedtage en eventuel fremtidig forordning baseret på artikel 298 i TEUF på grund af de diskretionære beføjelser, som Kommissionen i kraft af traktaterne har »til at organisere den måde, hvorpå den forvalter traktatbrudsprocedurerne og dertil hørende arbejde for at sikre den korrekte anvendelse af EU-retten«; er overbevist om, at en sådan procedureregel ikke på nogen måde ville begrænse Kommissionens diskretionære beføjelser, men blot ville garantere, at Kommissionen ved udøvelsen af sine beføjelser respekterer principperne om »en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning« i henhold til artikel 298 i TEUF og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

21.  glæder sig over Retsudvalgets afgørelse om at medtage andragende 1028/2009, hvori der kræves bindende regler for traktatbrudssager, i arbejdet for den arbejdsgruppe om artikel 298 i TEUF, det har nedsat;

22.  minder Kommissionen om, at den ovennævnte meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klageren i forbindelse med overtrædelser af EU-retten indeholder proceduremæssige skridt, som Kommissionen finder acceptable i forbindelse med regulering af sine skønsbeføjelser, og at der derfor ikke burde være noget til hinder for at basere en forordning på denne retsakt; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at revidere meddelelsen; opfordrer Kommissionen indtrængende til ikke at anvende blød lovgivning, når det drejer sig om traktatbrudsproceduren, men at foreslå en forordning for at give Parlamentet mulighed for at være fuldt inddraget som medlovgiver i sådan en vigtig del af EU's retsregler;

23.  bemærker især, at Kommissionen planlægger en revision af sin generelle politik om registrering af klager og forbindelser med klagerne på baggrund af erfaringer med de nye metoder, som nu er ved at blive afprøvet; er bekymret over, at Kommissionen giver afkald på at bruge traktatbrudsproceduren som et vigtigt redskab til at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-retten på en effektiv og korrekt måde; understreger, at dette er en pligt, der er pålagt Kommissionen af traktaterne, som den ikke ensidigt kan give afkald på; opfordrer indtrængende Kommissionen til ved hjælp af sammenhængende data at bevise disse »nye metoders« erklærede succes med detaljerede data fra før og efter EU-Pilot og i den kommende forordning at indføje principper og betingelser for registrering af klager og eventuelle andre rettigheder for klageren;

24.  udtrykker tilfredshed med det nye element i artikel 260 i TEUF, som gør det muligt for Kommissionen at anmode Domstolen om at pålægge en medlemsstat finansielle sanktioner for en for sen gennemførelse af et direktiv, når den indbringer en klage for Domstolen i henhold til artikel 258 i TEUF; opfordrer Kommissionen til at forelægge oplysninger om anvendelsen af denne nye skønsbeføjelse med henblik på at sikre øget gennemsigtighed;

25.  anser det for at være af yderste vigtighed, at Kommissionen bruger denne og alle andre eventuelle midler til at garantere, at medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivningen til tiden og korrekt, især med hensyn til miljøsager;

26.  understreger, at rettidig gennemførelse af EU-direktiver har afgørende betydning for det indre markeds gnidningsløse funktion til gavn for forbrugerne og virksomhederne i EU; glæder sig over de fremskridt, der er gjort hen imod dette mål, men er stadig bekymret over det høje antal traktatbrudsprocedurer, der indledes som følge af sen gennemførelse af direktiver i national lov;

27.  støtter initiativer taget af medlemsstaterne med henblik på at optimere gennemførelsen i national ret af direktiver om det indre marked, herunder indførelse af passende incitamenter for de relevante departementer og etablering af varslingssystemer, når fristen for gennemførelse i national ret nærmer sig;

28.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen i national ret af lovgivning vedrørende det indre marked ved at bygge videre på sin henstilling af 29. juni 2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked(8);

29.  bemærker, at de nationale domstole spiller en afgørende rolle ved anvendelsen af EU-retten, og støtter fuldt ud EU's indsats for at forbedre og samordne den juridiske uddannelse for nationale dommere, juridisk uddannede repræsentanter, embedsmænd og tjenestemænd i de nationale forvaltninger;

30.  understreger, at Kommissionen ganske vist med rette påpeger, at sager om overtrædelse af EU-retten primært henhører under medlemsstaternes retssystemer, men at borgerne ofte er stillet over for betydelige vanskeligheder på grund af nationale retssager, som kan vise sig at være dyre eller for langvarige; mener derfor, at retningslinjerne i Stockholmprogrammet bør følges;

31.  glæder sig over, at Kommissionen i videre udstrækning benytter sig af undersøgelsesmissioner for at undersøge overtrædelser på stedet, og mener, at man bør forsøge at koordinere og skabe synergi med de missioner, der gennemføres af EP, navnlig Udvalget for Andragender, under behørig hensyntagen til institutionernes uafhængighed;

32.  bemærker, at muligheden for, at borgere, virksomheder eller organisationer inden for det civile samfund kan indbringe deres egne klager vedrørende anvendelsen af EU-lovgivningen for medlemsstaternes administrative prøvelsesinstanser, domstole eller nævn, er særskilt, uafhængig og ikke i modstrid med Kommissionens indbringelse af traktatbrudsprocedurer;

33.  beklager, at det for mange traktatbrudsprocedurer tager lang tid, inden de afsluttes eller bringes for Domstolen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at finde løsninger på traktatbrudsprocedurer og anmoder Kommissionen om at foretage en mere systematisk og gennemsigtig prioritering af traktatbrud i forskellige sektorer;

34.  er bekymret over det store antal traktatbrud i forbindelse med anerkendelse af erhvervskvalifikationer samt i forbindelse med tjenesteydelser og offentlige indkøb; mener, at det vil være nyttigt med en yderligere afklaring af de retlige rammer på disse områder for at hjælpe de nationale myndigheder med gennemførelsesprocessen;

35.  glæder sig over den offentlige database over lovgivning og retspraksis, der er oprettet på området for urimelig handelspraksis; mener, at det bør overvejes at tage sådanne initiativer på andre områder;

36.  henleder opmærksomheden på betydningen af Solvit, når det gælder om at hjælpe Unionens forbrugere og virksomheder til at nyde godt af deres rettigheder i det indre marked; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med at forbedre Solvits funktion, og opfordrer Kommission og medlemsstaterne til at styrke dette instrument yderligere;

37.  anser det for vigtigt på praktisk vis at informere borgerne bedre om deres rettigheder i det indre marked; støtter videreudviklingen af Dit Europa-portalen;

38.  understreger, at retlige procedurer er bekostelige og tidkrævende for både enkeltpersoner og virksomheder og udgør en betydelig byrde for EU-domstole og nationale domstole, som allerede er overbelastede; understreger den betydning, som forebyggende foranstaltninger og behørige alternative tvistbilæggelsesmekanismer har for en begrænsning af denne byrde;

39.  påpeger, at mekanismen for andragender fortsat benyttes af borgere, civilsamfundsorganisationer og virksomheder, hovedsagelig til at berette om og klage over, at myndigheder på forskellige niveauer i medlemsstaterne ikke overholder EU-retten, idet emnerne først og fremmest vedrører miljø og det indre marked samt ofte fri bevægelighed, grundlæggende rettigheder og statsborgerskab;

40.  mener, at der i mange andragender henvises til chartret om grundlæggende rettigheder, selv om chartret ikke gælder for medlemsstaternes retsakter, mens man i andre andragender påberåber sig de værdier, EU bygger på; er bekymret for, at borgerne føler sig vildledt med hensyn til chartrets egentlige anvendelsesområde, og anser det for meget vigtigt at præcisere anvendelsesområdet for og håndhævelsen af charteret om grundlæggende rettigheder; understreger, at nærhedsprincippet, som er en grundpille i Den Europæiske Union, skal forklares ordentligt for at sikre, at borgerne ikke bliver forvirrede med hensyn til chartrets anvendelighed;

41.  glæder sig over det særlige afsnit om andragender i den 27. årsberetning, som Parlamentet havde anmodet om, og hvori Kommissionen redegør for nye andragender, der er modtaget, og anfører, at »selv om de fleste andragender ikke vedrører traktatbrudssager, giver de Europa-Parlamentet og Kommissionen nyttige oplysninger om borgernes interesser«;

42.  kræver, at Rådet, i overensstemmelse med sin egen udtalelse i punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, får medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre oversigter over sammenhængen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger; understreger, at sådanne oversigter er væsentlige med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at føre tilsyn med gennemførelsesforanstaltningerne i alle medlemsstaterne på effektiv vis;

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(2) Vedtagne tekster P7_TA(2010)0437.
(3) EU-Pilot-evalueringsrapporten , s. 2
(4) Se Kommissionens ovennævnte meddelelse af 20. marts 2002, s. 5: »Kommissionen har i sine årsrapporter om kontrollen med overholdelsen af fællesskabsretten anerkendt den væsentlige rolle, klagerne spiller ved afsløring af overtrædelser af fællesskabsretten«.
(5) Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om den 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2008) (Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0437).
(6) Rettens domme i sag T-105/95 WWF UK mod Kommissionen [1997] ECR II-313 og i sag T-191/99 Petrie m.fl. mod Kommissionen [2001] II-3677 og Domstolens dom den 21. september 2010 i forenede sag C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P Kongeriget Sverige mod presseforeningen og Kommissionen, Presseforeningen mod Kommissionen, og Kommissionen mod Presseforeningen, endnu ikke offentliigjort i EAS.
(7) Se http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/10096/html.bookmark.
(8) EUT L 176 af 7.7.2009, s. 17.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik