Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970/2011 af 26. februar 2011 og 1973/2011 af 17. marts 2011,

–  der henviser til suspensionen af forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen den 22. februar 2011,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) om den europæiske naboskabspolitik af 18. juli 2011,

–  der henviser til den internationale kontaktgruppes konference, der fandt sted i Paris den 1. september 2011,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, navnlig beslutningen af 10. marts 2011(1), og henstillingen af 20. januar 2011(2),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 13. september 2011 om Libyen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at efter seks måneders kampe, som har krævet tusindvis af ofre, og som har medført foruroligende humanitære behov og lidelser, er Gaddafi-regimet faldet, og en midlertidig regering under ledelse af Det Nationale Overgangsråd (NTC) skal til at indlede arbejdet med opbygge et nyt Libyen,

B.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 og 1973 blev vedtaget efter den brutale fremfærd mod fredelige demonstranter med voldsomme og systematiske menneskerettighedskrænkelser til følge, og fordi det libyske regime ikke efterkom sin folkeretslige forpligtelse til at beskytte den libyske befolkning,

C.  der henviser til, at der blev dannet en koalition bestående af de lande, der var villige til at håndhæve FN's Sikkerhedsråds resolution 1973; der henviser til, at mandatet, på et andet stadie, blev overtaget af NATO; der henviser til, at den NATO-ledede luftoffensiv Odyssey Dawn vil fortsætte, så længe det er nødvendigt for at beskytte civilbefolkningen i Libyen,

D.  der henviser til, at Overgangsrådet samtidig skal varetage befolkningens mest presserende humanitære behov, bringe voldshandlingerne til ophør og etablere retsorden samt tage fat på den formidable opgave at genrejse nationen og opbygge en velfungerende, demokratisk stat; der henviser til, at Overgangsrådet har tilkendegivet, at det vil arbejde på hurtigt at bevæge sig hen imod demokratisk legitimitet med udarbejdelse af en forfatning og snarlige frie og retfærdige valg;

E.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) den 27. juni 2011 udstedte arrestordrer mod Muammar Gaddafi, hans søn Saif al-Islam Gaddafi og hans tidligere efterretningschef Abdullah Al-Senussi for anklager om forbrydelser mod menneskeheden begået siden indledningen på det folkelige oprør,

F.  der henviser til, at ifølge UNHCR er omtrent 1 500 flygtninge fra Libyen omkommet under forsøget på at krydse Middelhavet til Europa siden begyndelsen på det libyske regimes voldelige fremfærd,

G.  der henviser til, at et »Libyens venner«-topmøde med deltagelse af omkring 60 stater og internationale organisationer blev afholdt den 1. september 2011 i Paris med det formål at koordinere den internationale indsats for at bistå med genopbygningen af Libyen,

H.  der henviser til, at EU har ydet over 152 mio. EUR i humanitær støtte, og at den højtstående repræsentant åbnede et EU-kontor i Benghazi den 22. maj 2011 med det formål at etablere forbindelser med Overgangsrådet og bistå Libyen i forberedelsen af næste faste i den demokratiske overgang; der henviser til, at et EU-kontor blev åbnet i Tripoli den 31. august 2011,

I.  der henviser til, at EU har en vital interesse i et demokratisk, stabilt, velstående og fredeligt Nordafrika,

1.  ser frem til afslutningen på den seks måneder lange konflikt i Libyen og glæder sig over faldet af Muammar Gaddafis 42-årige autokratiske regime, som var ansvarligt for det libyske folks lange og enorme lidelser; lykønsker det libyske folk for deres mod og beslutsomhed og understreger, at det libyske folks forhåbninger om frihed og selvbestemmelse bør være drivkraften i overgangsprocessen, da kun et stærkt lokalt ejerskab vil sikre dets succes;

2.  opfordrer den højtstående repræsentant til at udarbejde en konkret, effektiv og troværdig fælles strategi for Libyen og anmoder medlemsstaterne om at gennemføre denne strategi ved at undlade at tage ensidige skridt eller initiativer, der vil kunne svække strategien; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilbyde deres fulde støtte i den omstillingsproces, der nu må finde sted for på en koordineret måde at skabe et frit, demokratisk og velstående Libyen, så dobbeltarbejde undgås, og en multilateral tilgang forfølges;

3.  udtrykker sin fulde støtte til Det Nationale Overgangsråd (NTC) med den udfordrende opgave at opbygge en ny stat, der repræsenterer alle libyere; hilser de nylige anerkendelser af Overgangsrådet velkomne og opfordrer alle EU-medlemsstater og det internationale samfund til at følge trop; bifalder, at alle FN's Sikkerhedsråds permanente medlemmer, herunder senest Kina, har anerkendt Overgangsrådet som den legitime myndighed i Libyen; opfordrer alle lande i Den Afrikanske Union til at anerkende Overgangsrådet; opfordrer Overgangsrådet til fuldt ud at påtage sig sit ansvar for det libyske folks sikkerhed og velfærd, til at handle på en gennemsigtig måde og i fuld overensstemmelse med demokratiske principper og international humanitær ret; opfordrer den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen til at styrke forbindelserne med Overgangsrådet yderligere og bistå de nye libyske myndigheder i opbygningen af et forenet, demokratisk og pluralistisk Libyen, hvor menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhed er garanteret for alle libyske borgere såvel som for gæstearbejdere og flygtninge;

4.  understreger, at der ikke kan være straffrihed for forbrydelser mod menneskeheden, og at Muammar Gaddafi og medlemmerne af hans regime skal holdes ansvarlige og stilles for en domstol for deres forbrydelser under retsstatsforhold; opfordrer indtrængende Overgangsrådets kombattanter til at afstå fra repressalier og udenretslige henrettelser; forventer, at hvis personer retsforfølges i Libyen for alle forbrydelser begået under diktaturet, og ikke kun de forbrydelser, som Den Internationale Straffedomstol har anklaget dem for, vil de libyske domstole og libysk rettergang vil være i fuld overensstemmelse med de internationale normer for retssikkerhed, herunder gennemsigtighed for internationale observatører og udelukkelse af muligheden for dødsstraf;

5.  opfordrer indtrængende alle lande og især Libyens nabolande til at samarbejde med de nye libyske myndigheder og de internationale retsmyndigheder, dvs. ICC, om at sikre, at Gaddafi og hans inderkreds drages til ansvar; minder for eksempel om, at Niger og Burkina Faso er deltagerstater i ICC og derfor er forpligtede til at samarbejde med domstolen og udlevere Gaddafi og hans anklagede slægtninge hertil, hvis de sætter fod på landenes territorier; beklager Guinea-Bissaus tilbud om asyl til Gaddafi, så han kan flytte til og bo i dette land, og advarer om, at dette ville være uforeneligt med Guinea-Bissaus forpligtelser i henhold til Cotonouaftalen;

6.  bifalder de tilsagn, som de stater og internationale organisationer, der var til stede ved »Libyens venner«-topmødet i Paris den 1. september 2011, fremsatte om omgående at frigive 15 mia. USD i indefrosne libyske aktiver, såvel som EU's beslutning om at ophæve sanktionerne over for 28 libyske foretagender, herunder havne, olieselskaber og banker; opfordrer EU's medlemsstater til at anmode om tilladelse fra FN's Sikkerhedsråd til at frigøre stadig indefrosne libyske aktiver for at bistå Overgangsrådet med at varetage de nødvendige forvaltningsopgaver i overgangsperioden og opfordrer navnlig medlemsstaterne til at indfri de tilsagn, de fremsatte på Pariskonferencen; opfordrer til en international undersøgelse af, hvad der er blevet af Gaddafi-familiens stjålne aktiver og penge, og til at disse gives tilbage til Libyen;

7.  bifalder, at så snart Tripoli blev befriet, markerede EU hurtigt sin tilstedeværelse og åbnede et EU-kontor i hovedstaden; forventer, at dette vil blive fuldt bemandet så hurtigt som muligt med henblik på at bygge videre på det vigtige arbejde, der er udført af EU-kontoret i Benghazi, til videreudvikling af forbindelserne med Overgangsrådet og til at bistå de nye libyske myndigheder med at tage fat på den libyske befolknings mest presserende behov;

8.  henstiller til, at Europa-Parlamentet straks sender en delegation til Libyen for at vurdere situationen, for at sende et budskab om støtte og solidaritet og for at udvikle en dialog med Overgangsrådet, civilsamfundet og andre centrale aktører på stedet;

9.  understreger, at troværdigheden af Overgangsrådets midlertidige regering vil hvile på dens evne til at løse de mest presserende spørgsmål og samtidig skabe betingelser for demokratiske institutioner; opfordrer Overgangsrådet til at iværksætte en proces, der er så gennemsigtig og inklusiv som muligt, og som inddrager alle vigtige aktører fra alle dele af landet med henblik på at opbygge legitimitet og en national konsensus og dermed undgå regionale, etniske eller stammebaserede fraktioner, som kunne medføre yderligere vold; opfordrer Overgangsrådet til at sikre, at alle dele af det libyske samfund inddrages, og til at give kvinder og mindretal indflydelse i overgangsprocessen hen imod demokrati, nemlig ved at stimulere deres deltagelse i civilsamfundet, medierne, de politiske partier og alle former for politiske og økonomiske beslutningsorganer;

10.  bemærker den seneste rapport fra Amnesty International og opfordrer Overgangsrådet til at kontrollere og afvæbne de væbnede grupper, standse krænkelser af menneskerettighederne og undersøge de rapporterede tilfælde af krigsforbrydelser med henblik på at undgå en ond cirkel af krænkelser og gengældelse; opfordrer de nye myndigheder til straks at bringe alle tilbageholdelsescentre under Justits- menneskerettighedsministeriets kontrol og sikre, at anholdelser kun foretages af officielle organer, og at al retsforfølgelse ender i retfærdige retssager, der lever op til internationale standarder;

11.  noterer sig den tale, der blev holdt i Tripoli af Overgangsrådets formand, Jalil, hvori han meddelte, at Libyen vil være et moderat muslimsk land med en forfatning, der afspejler dette, og vil hilse kvinders deltagelse i det offentlige liv velkommen; udtrykker forventning om, at Overgangsrådet vil leve op til sit ansvar og indfri de tilsagn, det har afgivet om at opbygge en tolerant, samlet og demokratisk libysk stat, der står vagt om de universelle menneskerettigheder for alle libyske borgere såvel som for migrantarbejdere og udlændinge; opfordrer Overgangsrådet til aktivt at stimulere og inddrage kvinder og unge i de politiske processer med henblik på opbygning af politiske partier og demokratiske institutioner;

12.  opfordrer til, at Overgangsrådet omgående iværksætter en proces for retfærdighed og national forsoning; opfordrer den højtstående repræsentant til at udsende eksperter og undervisere i mægling og dialog til at bistå Overgangsrådet og andre libyske aktører;

13.  understreger betydningen af, at alle menneskerettighedskrænkelser efterforskes, uanset hvem der har begået dem; er af den opfattelse, at dette bør være en vigtig del af den forsoningsproces i landet, som libyerne selv skal varetage;

14.  opfordrer Overgangsrådets styrker til at overholde international humanitær ret ved behandlingen af krigsfanger, dvs. de resterende Gaddafi-tro styrker og lejesoldater; opfordrer indtrængende Overgangsrådet til øjeblikkeligt at sætte afrikanske migrantarbejdere og sorte libyere, der er blevet vilkårligt tilbageholdt på mistanke om at være Gaddafi-tro lejesoldater, på fri fod, og retsforfølge dem, der har begået forbrydelser, ved en uafhængig domstol;

15.  opfordrer Overgangsrådet til at beskytte rettighederne for minoriteter og sårbare grupper, herunder de tusinder af migranter fra Afrika syd for Sahara, der udsættes for forfølgelse udelukkende på grund af deres hudfarve, og til at drage omsorg for beskyttelsen og evakueringen af de migranter, der fortsat er strandede i IOM's centre eller i improviserede lejre; opfordrer i denne henseende den højtstående repræsentant til at give Overgangsrådet EU-støtte inden for mægling med henblik på at håndtere denne nødsituation i overensstemmelse med menneskerettighedsnormer og humanitære standarder; opfordrer EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at bistå med at genhuse de flygtninge, der endnu befinder sig i lejrene ved den tunesiske og andre grænser efter at være flygtet fra konflikten, og som ville komme i livsfare, hvis de vendte tilbage til Libyen;

16.  understreger, at det libyske folk indledte denne revolution og viste vejen frem; er af den opfattelse, at Libyens fremtid skal afgøres af det libyske folk alene, og at Libyens suverænitet dermed sikres;

17.  understreger, at FN vil spille en koordinerende rolle for at sikre international støtte til den politiske overgangsproces i Libyen og til genopbygningen af landet i overensstemmelse med de forventninger, som Libyen har givet udtryk for, navnlig på Pariskonferencen;

18.  opfordrer den højtstående repræsentant, Kommissionen og EU's medlemsstater til at yde assistance med henblik på en reform af den libyske sikkerhedssektor, herunder politiet og de væbnede styrker, såvel som afvæbning, demobilisering og udslusning af tidligere kombattanter i samfundet samt styrkelse af kontrollen med grænserne og den ulovlige våbenhandel i samarbejde med nabolandene; er særlig betænkelig ved den enorme mængde våben, der er i hænderne på kombattanter og civile, hvilket udgør en dødelig fare for befolkningen, navnlig for så vidt angår sårbare grupper som kvinder og børn;

19.  understreger betydningen af det vellykkede udfald af Libyen-konflikten for regionen og i sammenhængen med det arabiske forår; opfordrer andre ledere i regionen til at tage ved lære af Libyen og til at tage notits af de voksende folkelige bevægelser, der kræver, at deres rettigheder og friheder respekteres;

20.  opfordrer Overgangsrådet til at forpligte sig til at sætte en høj standard for gennemsigtigheden i landets strategiske økonomiske sektorer, således at Libyens naturressourcer kommer hele befolkningen til gavn;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og Libyens Nationale Overgangsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0095. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0020.