Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2814(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0490/2011

Forhandlinger :

PV 15/09/2011 - 2
CRE 15/09/2011 - 2

Afstemninger :

PV 15/09/2011 - 6.5
CRE 15/09/2011 - 6.5

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0389

Vedtagne tekster
PDF 138kWORD 53k
Torsdag den 15. september 2011 - Strasbourg
Hungersnød i Østafrika
P7_TA(2011)0389RC-B7-0490/2011

Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om hungersnøden i Østafrika

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Afrikas Horn,

–  der henviser til erklæringen af 24. august 2011 fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om EU's reaktion på hungersnøden på Afrikas Horn,

–  der henviser til resultaterne af donorkonferencen i Addis Abeba, den 25. august 2011,

–  der henviser til FN's 2015-mål,

–  der henviser til FN's menneskerettighedserklæring,

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om stigende fødevarepriser(1),

–  der henviser til rapporten udarbejdet af Jack Lang, De Forenede Nationers generalsekretærs særlige rådgiver om retlige spørgsmål i relation til piratvirksomhed ud for Somalias kyst,

–  der henviser til Roadmap for Ending the Transition in Somalia vedtaget af Somalias føderale overgangsregering, de regionale myndigheder i Puntland og Galmuduug og Ahlu Sunna Wal Jama'a-bevægelsen den 6. september 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at titusindvis af mennesker er døde, 750 000 er i overhængende fare for at sulte, og 13,3 millioner mennesker i Somalia, Etiopien, Kenya, Eritrea og Djibouti har et presserende behov for fødevarehjælp i forbindelse med den værste hungersnød i 60 år;

B.  der henviser til, at underernæringsprocenten i visse områder ligger mere end tre gange over tærsklen for nødsituationer, og som endvidere henviser til, at det er blevet forudsagt, at situationen på Afrikas Horn vil blive værre, inden den bliver bedre, at situationen menes at blive værst i oktober 2011, og at der ikke er nogen udsigt til bedring inden først i 2012;

C.  der henviser til, at hungersnøden i regionen forværres af faktorer som konflikter, mangel på ressourcer, klimaændringer, høj befolkningstilvækst, mangel på infrastruktur, skæve handelsmønstre og høje råstofpriser;

D.  der henviser til, at det hårdest ramte land er Somalia, hvor over halvdelen af befolkningen er afhængig af fødevarehjælp, og 1,4 millioner personer er internt fordrevne, og at UNICEF er kommet med meldinger om, at 780 000 lider under akut underernæring i det sydlige Somalia;

E.  der henviser til, at den humanitære situation i Somalia er blevet forværret af følgerne af 20 års konflikt mellem krigsførende grupper i området; der henviser til, at den militante gruppe al-Shabab kontrollerer mange områder, hvor der er erklæret hungersnød, og har tvunget nogle vestlige hjælpeorganisationer ud af området, hvilket i alvorlig grad har vanskeliggjort hjælpearbejdet;

F.  der henviser til, at regeringen i Eritrea konsekvent nægter sit folk adgang til mad og anden humanitær bistand;

G.  der henviser til, at over 860 000 personer fra Somalia er flygtet til nabolandene, navnlig Kenya og Etiopien, i forsøget på at finde sikkerhed, føde og vand, og at flygtningelejren Dadaab i Kenya er overfyldt med over 420 000 personer;

H.  der henviser til, at flygtningelejren i Dadaab for tiden er den største flygtningelejr i verden, og at 440 000 mennesker bor der, selvom den kun var bygget til at modtage 90 000, og som endvidere henviser til, at den humanitære situation i lejrene bliver værre dag for dag pga. epidemiudbrud, f.eks. kolera og mæslinger, og at der er blevet registreret flere tilfælde af voldtægt;

I.  der henviser til, at 80 % af flygtningene er kvinder og børn, hvoraf mange har været udsat for seksuel vold og intimidering på vej til eller i flygtningelejrene;

J.  der henviser til, at mangel på lov og orden på landjorden har ført til øget piratvirksomhed i Det Indiske Ocean, hvorved leverancer af forsyninger til og fra regionen bliver alvorligt forstyrret, og EU's flådestyrkers mission, EUNAVOR, har kun været i stand til at afskrække og inddæmme piratvirksomheden snarere end at bekæmpe de grundlæggende årsager;

K.  der henviser til, at EU har afsat 158 mio. EUR til humanitær hjælp i 2011, ud over 440 mio. EUR fra medlemsstaterne og mere end 680 mio. EUR til regionen i langsigtet bistand til landbruget, udvikling af landdistrikterne og fødevaresikkerhed indtil 2013;

L.  der henviser til, at stats- og regeringscheferne i Den Afrikanske Union (AU) har givet tilsagn om over 350 mio. USD til den humanitære operation;

M.  der henviser til, at hurtig forøgelse af nødhjælpen er yderst vigtig med henblik på at opfylde de nuværende humanitære behov og forebygge en yderligere forværring; der henviser til, at det samlede operationelle underskud over de næste seks måneder for tørkerelaterede WFP-programmer i Djibouti, Etiopien, Kenya and Somalia er på 190 mio. USD;

N.  der henviser til, at øget opkøb af jord på Afrikas Horn (navnlig via udenlandske investorer) har gjort områdets sarte landbrugs- og fødevaresystem endnu mere sårbart, og at de lovede fremskridt, for så vidt angår beskæftigelse, fødevarer og økonomisk udvikling, ikke er indtrådt;

O.  der henviser til, at virkningerne fra klimaændringerne i alvorlig grad har forringet høstudbyttet i regionen, hvilket sammen med en verdensomspændende økonomiske krise og stigende priser på fødevarer og brændstof har hindret fattigdomsbekæmpelsen og opfyldelsen af 2015-målene;

P.  der henviser til, at Verdensbankens fødevareprisrapport fra august 2011 viser, at høje og svingende fødevarepriser i verden bringer de fattigste mennesker i udviklingslandene i fare og bidrager til nødsituationen på Afrikas Horn;

Q.  der henviser til, at disse instrumenters øgede likviditet og tilgængelighed hænger sammen med de høje priser og de store svingninger på de underliggende spotmarkeder, og til, at det er vanskeligere for reguleringsmyndighederne at skabe sig et fuldstændigt billede over disse markeder, fordi størstedelen af disse transaktioner udføres direkte mellem parterne;

1.  udtrykker sin dybeste beklagelse over tabet af liv og over lidelserne i regionen; opfordrer til øget mobilisering af EU-bistand til de områder, hvor hungersnøden er størst, for at sikre de mest sårbare fødevarehjælp, sundhedspleje, rent vand og hygiejneforanstaltninger;

2.  opfordrer alle myndigheder og grupper i området til i overensstemmelse med de internationale forskrifter om humanitær hjælp og menneskerettigheder at give humanitære hjælpeorganisationer uhindret adgang til de nødlidende og til at beskytte civilbefolkningen under alle forhold; opfordrer til, at der åbnes humanitære korridorer, således at fødevarer og hjælp kan føres dybere ind i de berørte områder;

3.  kræver, at alle parter omgående standser overgrebene mod civile, navnlig kvinder og børn, drager de ansvarlige til ansvar og sikrer adgang til bistand og fri bevægelighed for alle, der flygter fra konflikterne og tørken; fordømmer på det skarpeste den militante islamistiske gruppe al-Shabab's rolle, idet denne hindrer nødhjælpsorganisationerne og WFP i at levere fødevarehjælp; erindrer alle lande i området om, at det er nødvendigt at hjælpe og beskytte flygtningene i henhold til folkeretten;

4.  opfordrer til større mobilisering af det internationale samfund, som bør fordoble sine bestræbelser på at finde en løsning på denne nødsituation, så det kan opfylde det voksende behov for humanitær hjælp og forebygge en yderligere forværring af situationen, og huske på den utilstrækkelige finansiering, der er til rådighed;

5.  understreger behovet for at kontrollere hjælpen ved at finde frem til troværdige partnere i området, herunder veletablerede nødhjælpsorganisationer og lokale ledere, og gennem bedre koordinering og organisation af distributionen, hvorved omdirigering og plyndring af nødhjælpsforsyninger kan forebygges;

6.  opfordrer Kommissionen til snarest at forbedre overgangen fra nødhjælp fra EU til udviklingsbistand, da tørkekrisen på Afrikas Horn tydeligt viser, at mange års nødhjælp til tørkeramte områder ikke effektivt er blevet fulgt op af langsigtet udviklingspolitik, navnlig hvad landbruget angår; opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at støtte de østafrikanske landes projekter inden for forebyggelse samt systemer til tidlig varsling af hungersnød og tørke;

7.  glæder sig over Den Afrikanske Unions tilsagn i forbindelse med den humanitære operation, herunder den fredsbevarende AMISOM-mission; beklager imidlertid, at den fredsbevarende styrke fra Den Afrikanske Union i Somalia kun er oppe på 9 000 ud af de lovede 20 000 mand;

8.  understreger, at en løsning på hungersnøden på Afrikas Horn, og navnlig i Somalia, kun vil være mulig, hvis de lokale aktører og det internationale samfund tager fat på de tilgrundliggende politiske, økonomiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemer; opfordrer til en EU-strategi for regionen, hvori der redegøres for de politiske mål og for, hvorledes de enkelte humanitære, udviklingsmæssige, sikkerhedsmæssige og militære foranstaltninger hænger passer sammen og er forbundet med hinanden;

9.  opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at foretage en kritisk vurdering af Djibouti-fredsprocessen; understreger behovet for at inddrage alle personer, der er berørt af konflikten i Somalia, herunder civilsamfunds- og kvindegrupper, på alle niveauer; opfordrer til etablering af et nationalt udsoningsstyre, så der kan tages fat på landets genopbygning;

10.  glæder sig over tilsagnene fra EU og fra medlemsstaterne; minder imidlertid om, at FN's appel om katastrofehjælp stadig ligger 1 milliard USD fra, hvad der er behov for; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at indfri sine tilsagn, levere fødevarehjælp og forbedre sundheden i området;

11.  opfordrer til, at en større procentdel af EU's officielle udviklingsbistand anvendes til landbrugsproduktion og bistand til kvægnomader i udviklingslande for at øge fødevaresikkerheden; opfordrer i denne sammenhæng indtrængende det internationale samfund til at foretage langsigtede investeringer i landbruget som en hovedkilde til fødevarer og indtægter i regionen og i opbygning af bæredygtig infrastruktur samt til at give små landbrugere adgang til jord, hvorved det lokale marked styrkes, og befolkningen på Afrikas Horn forsynes med acceptable dagligdags fødevarer;

12.  opfordrer til, at oplysninger om fødevarereserver og -lagre samt om den internationale prisdannelse gøres mere gennemsigtige, kvalitativt bedre og mere ajourførte;

13.  kræver, at medlemsstaterne sikrer, at de finansinstitutter, der foretager spekulation på markederne for fødevarer og landbrugsråstoffer, standser deres spekulative aktiviteter, som er årsagen til høje og svingende fødevarepriser, og at de sætter bekæmpelse af fattigdom og menneskelige lidelser på Afrikas Horn og i andre udviklingslande over profit og fortjeneste på spekulation i fødevarepriser;

14.  opfordrer indtrængende disse institutter til at tage deres virksomhedsmæssige sociale ansvar alvorligt og til at fastsætte interne regler til sikring af, at de begrænser deres aktiviteter på markederne for fødevarer og landbrugsråstoffer til at udføre realøkonomiske handler, hvor risiciene afdækkes;

15.  opfordrer G20 til at intensivere sine bestræbelser, så der kan vedtages en verdensomspændende regulering med sigte på at hindre skadelig spekulation og koordinere etableringen af mekanismer til forebyggelse af overdrevne svingninger i verdens fødevarepriser; understreger, at G20 må inddrage lande uden for G20 for at sikre global konvergens;

16.  opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (2004/39/EC) og markedsmisbrugsdirektivet (2003/6/EC) for at hindre skadelig spekulation;

17.  understreger, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal have en nøglerolle i overvågningen af råstofmarkederne; bekræfter, at ESMA bør være forsigtig ved anvendelsen af reguleringsinstrumenter til at hindre manipulation og misbrug på markederne for fødevarer og landbrugsråstoffer;

18.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine retningslinjer for jordpolitik, for så vidt angår såkaldt land grabbing, sikre disses overensstemmelse med de frivillige retningslinjer om ansvarlig håndtering af besiddelse af jord, fiskeriområder og skove fra Komiteen for Verdens Fødevaresikkerhed og lægge større vægt på dette gennem sine programmer for udviklingssamarbejde, handelspolitik og sit samarbejde med multilaterale finansieringsinstitutter som Verdensbanken og IMF;

19.  anmoder Kommissionen og regionens regeringer om at vurdere følgerne af den nuværende erhvervelse af landbrugsjord for fattigdommen i landdistrikter og de områder, der er ramt af hungersnød; anmoder Kommissionen om at medtage spørgsmålet om land grabbing i sin politikdialog med udviklingslandene, forbedre rapportering om og overvågning af erhvervelse af større landområder og støtte udviklingslandene i beslutningsprocesser vedrørende investeringer;

20.  opfordrer til betragtelige bestræbelser på at integrere tilpasning til klimaændringerne i EU's udviklingspolitik; opfordrer EU til at øge disse midler betragteligt og sikre, at de supplerer den officielle udviklingsbistand, udvise dristigt lederskab på den forestående COP 17, for så vidt angår bedre gennemførelse af klimatilpasningspolitikkerne, og til at styrke den internationale styring af bæredygtige udviklingspolitikker;

21.  opfordrer FN, Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden til at skride ind over for den ulovlige dumping af giftigt affald i somalisk farvand og udarbejde en politik, der kan afhjælpe de potentielle risici for befolkningen;

22.  er bekymret over nylige rapporter om misbrug af den officielle udviklingsbistand til udføre politisk undertrykkelse i Etiopien; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at bistanden på pålidelig og transparent vis udelukkende anvendes til lindring af fattigdom, idet menneskerettighedsklausulerne i Cotonou-aftalen anvendes fuldt ud;

23.  opfordrer Kommissionen til at integrere kvægnomader bedre i EU's udviklingspolitik, eftersom de udgør en vigtig del af regionens økonomiske aktivitet og proteinproduktion; mener, at der er behov for en hastedialog med de lokale myndigheder for at sikre deres livsform, idet det anerkendes, at deres nomadiske livsførelse passer fint til tørre områder, hvor forholdene ikke tillader, at man bosætter sig;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, De Forenede Nationers Sikkerhedsråd og generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, regeringerne og parlamenterne i IGAD's medlemslande, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, G20-formandskabet og EU's medlemsstaters regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0071.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik