Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg
Forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 - Sektion III - Kommissionen
 Anvendelse af EU's Solidaritetsfond - Oversvømmelser 2010 i Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien
 Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF og Comorerne ***
 Tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem EF og Jordan ***
 Aftale EU/Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning ***
 Tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem EF og Egypten ***
 Ukraines deltagelse i EU-programmer ***
 Import fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf ***I
 Tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne ***I
 Europæiske statistikker om turisme ***I
 EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten ***I
 Fiskeri - tekniske overgangsforanstaltninger ***I
 Overslag over indtægter og udgifter for 2012 - Sektion I - Parlamentet
 Fremtidig EU-politik for internationale investeringer
 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig
 Statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan
 Styring og partnerskab i det indre marked
 Et indre marked for europæere
 Et indre marked for virksomheder og vækst

Forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 - Sektion III - Kommissionen
PDF 13kWORD 37k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2011 for regnskabsåret 2011 - Sektion III - Kommissionen (07704/2011 - C7-0072/2011 - 2011/2022(BUD))
P7_TA(2011)0128A7-0115/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, endeligt vedtaget den 15. december 2010(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2011 for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 14. januar 2011 (KOM(2011)0009),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2011, vedtaget af Rådet den 15. marts 2011 (07704/2011 - C7-0072/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0115/2011),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 til det almindelige budget for 2011 vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien,

B.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 1/2011 formelt er at opføre denne budgetmæssige tilpasning på 2011-budgettet,

C.  der henviser til, at der ifølge den fælles erklæring om betalingsbevillinger, der er knyttet som bilag til budgettet for regnskabsåret 2011, forelægges et ændringsbudget, »hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2011 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne«,

D.  der henviser til, at Rådet har vedtaget at oprette en »negativ reserve« som omhandlet i artikel 44 i finansforordningen,

E.  der henviser til, at Rådets afgørelse kun er af pragmatisk karakter og ikke leverer en bæredygtig og økonomisk forsvarlig løsning i forbindelse med eventuelle uforudsete behov i fremtiden, og at den derfor bør anses for at være en engangsforeteelse,

F.  der henviser til, at Rådet anmodede Kommissionen om »snarest muligt« at fremsætte et forslag om anvendelse af den negative reserve,

G.  der henviser til, at det kommende forslag til ændringsbudget vedrørende opførelse på budgettet af overskuddet fra regnskabsåret 2010 vil være en passende og rettidig anledning til anvendelse af den negative reserve,

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 1/2011 til efterretning;

2.  mener, at EU's Solidaritetsfond bør anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at ansøgninger om økonomisk støtte, evaluering og udarbejdelse af forslag samt vedtagelse af de relevante budgetdokumenter og retsakter bør ske på en effektiv og hurtig måde;

3.  opfordrer Kommissionen til, uden at dette berører Kommissionens initiativret, at benytte ændringsbudgettet vedrørende opførelse på budgettet af overskuddet fra regnskabsåret 2010 med henblik på anvendelse af den negative reserve, jf. artikel 15 i finansforordningen;

4.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2011 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 68 af 15.3.2011.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.


Anvendelse af EU's Solidaritetsfond - Oversvømmelser 2010 i Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien
PDF 13kWORD 38k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2011)0010 - C7-0023/2011 - 2011/2021(BUD))
P7_TA(2011)0129A7-0114/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0010 - C7-0023/2011),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), særlig punkt 26,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0114/2011),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  minder om, at punkt 26 i IIA af 17. maj 2006 fastsætter, at Kommissionen, hvis der er mulighed for omfordeling af bevillinger inden for det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, tager hensyn hertil, når den udfærdiger det nødvendige forslag;

3.  noterer sig, at Kommissionen, idet den anmoder om ekstra forpligtelses- og betalingsbevillinger til dækning af behovene under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond så tidligt på året, ikke har fundet nogen mulighed for hverken omplacering eller omfordeling inden for eller mellem de pågældende udgiftsområder;

4.  er rede til at overveje den generelle situation for betalinger i lyset af resultaterne af de gennemførte bevillinger på 2010-budgettet;

5.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

(Bilagets tekst gengives ikke her, fordi den svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2011/286/EU).

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.


Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EF og Comorerne ***
PDF 9kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (15572/2010 - C7-0020/2011 - 2010/0287(NLE))
P7_TA(2011)0130A7-0056/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15572/2010),

–  der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (15571/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0020/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A7-0056/2011),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i artikel 9 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne(1) nævnte Blandede Komité samt det i artikel 7, stk. 2, i protokollen nævnte flerårige sektorprogram og resultaterne af de årlige evalueringer; fastholder, at repræsentanter fra Europa-Parlamentet som observatører skal have mulighed for at deltage i møder og arbejdet i den i artikel 9 i aftalen nævnte Blandede Komité; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af aftalen i protokollens sidste gyldighedsår inden der indledes forhandlinger om fornyelse af aftalen;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Unionen Comorernes regeringer og parlamenter.

(1) Godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1563/2006 af 5. oktober 2006 (EUT L 290 af 20.10.2006, s. 6).


Tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem EF og Jordan ***
PDF 8kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (13758/2010 - C7-0057/2011 - 2010/0173(NLE))
P7_TA(2011)0131A7-0067/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13758/2010),

–  der henviser til udkast til en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (13974/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0057/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0067/2011),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regeringer og parlamenter.


Aftale EU/Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning ***
PDF 8kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning (13754/2010 - C7-0431/2010 - 2010/0181(NLE))
P7_TA(2011)0132A7-0066/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13754/2010),

–  der henviser til udkast til en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning (13973/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0431/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0066/2011),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Marokkos regeringer og parlamenter.


Tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem EF og Egypten ***
PDF 9kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (13762/2010 - C7-0372/2010 - 2010/0229(NLE))
P7_TA(2011)0133A7-0068/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13762/2010),

–  der henviser til udkast til en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (13975/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0372/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0068/2011),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Arabiske Republik Egyptens regeringer og parlamenter.


Ukraines deltagelse i EU-programmer ***
PDF 8kWORD 33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer (13604/2010 - C7-0401/2010 - 2010/0218(NLE))
P7_TA(2011)0134A7-0063/2011

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13604/2010),

–  der henviser til udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om etablering af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, der blev indgået den 14. juni 1994(1), vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om de generelle principper for Ukraines deltagelse i Unionens programmer (13962/2010),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse i overensstemmelse med artikel 114, 168, 169, 172, 173, stk. 3, 188, 192 og artikel 218, stk. 6, afsnit 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0401/2010),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, artikel 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0063/2011),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Ukraines regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 49 af 19.2.1998, s. 3.


Import fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf ***I
PDF 232kWORD 71k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf (KOM(2010)0176 - C7-0136/2010 - 2010/0097(COD))
P7_TA(2011)0135A7-0057/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure - førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0176),

–  der henviser til artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0136/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, der inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske senat, og hvori det vurderes, at forslaget til retsakt ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0057/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf [Ændring 1]

P7_TC1-COD(2010)0097


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 204, [Ændring 2]

under henvisning til den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland, der er knyttet som bilag til traktaten,[Ændring 3]

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2)[Ændring 2], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Grønland er opført på listen over oversøiske lande og territorier, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som bilag II. Formålet med associeringen er i overensstemmelse med artikel 198 i TEUF, at fremme den økonomiske og sociale udvikling i de oversøiske lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Unionen som helhed.

(2)  Danmark og Grønland har anmodet om, at handelen mellem Unionen og Grønland med fiskevarer, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter fremstillet heraf med oprindelse i Grønland, jf. bilag III til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab(3), tillades i overensstemmelse med reglerne for samhandel i Unionen.

(3)  Handelen bør foregå i overensstemmelse med både EU-bestemmelserne om dyresundhed og fødevaresikkerhed, der er fastsat i Unionens retsakter, og bestemmelserne om den fælles markedsordning for fiskevarer.

(4)  Danmark og Grønland bør derfor forpligte sig til at sikre, at sendinger af produkter, der sendes til Den Europæiske Union fra Grønland, overholder gældende EU-bestemmelser om dyresundhed, fødevaresikkerhed og den fælles markedsordning for fiskevarer. Ledere af foder- og fødevarevirksomheder, der er berettiget til at blive registreret og opført på en liste i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes(4), bør sørge for at blive registreret.

(5)  Den kompetente myndighed i Grønland har givet Kommissionen officielle garantier med hensyn til håndhævelsen af overensstemmelsen med EU-bestemmelserne og dyresundhedskravene for de pågældende produkter. Disse garantier omfatter navnlig de gældende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum(5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer(6) og Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr(7), ligesom garantierne omfatter en forpligtelse til at opretholde overensstemmelsen med reglerne for samhandel i Unionen.

(6)  Det er i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf(8) fastsat, at der skal udarbejdes nationale overvågningsplaner for akvakulturdyr. Disse bestemmelser bør derfor også finde anvendelse på Grønland.

(7)  For at tillade import til Den Europæiske Union fra Grønland af produkter i overensstemmelse med bestemmelserne i Unionens retsakter om samhandel i Unionen bør Danmark og Grønland forpligte sig til at omsætte og gennemføre de relevante bestemmelser i Grønland inden datoen for vedtagelse af denne forordning[Ændring 1]. Danmark og Grønland bør forpligte sig til at sikre, at EU-bestemmelser om dyresundhed og fødevaresikkerhed er opfyldt ved import af de pågældende produkter fra tredjelande til Grønland. Der bør foretages veterinærkontrol på grænsekontrolstederne i Grønland i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(9). Veterinærkontrollen ved grænsekontrolstederne foretages i tæt samarbejde med toldembedsmænd. For at forenkle denne opgave bør de kompetente myndigheder have relevante henvisninger til den kombinerede nomenklatur (KN), der er fastsat i bilag I til Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF(10).

(8)  Ifølge Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(11) skal der udarbejdes et edb-system for forbindelserne mellem veterinærmyndighederne, navnlig med henblik på at lette den hurtige udveksling af oplysninger om dyresundhed og -velfærd mellem de kompetente myndigheder (Traces). I Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet(12) fastsættes det, at medlemsstaterne skal anvende systemet fra den 1. april 2004. Traces spiller en vigtig rolle i den effektive overvågning af handelen med dyr og animalske produkter og bør derfor anvendes til at sende data om flytninger af og handel med produkterne i Grønland.

(9)  Udbrud af de dyresygdomme, der er opregnet i Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet(13), skal indberettes til Kommissionen via systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS) i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2005/176/EF af 1. marts 2005 om fastsættelse af kodeformen og koderne for anmeldelse af dyresygdomme i henhold til Rådets direktiv 82/894/EØF(14). Disse bestemmelser bør også finde anvendelse på Grønland for så vidt angår de pågældende produkter.

(10)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(15) indførtes der et system for hurtig varsling om en direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker på grund af fødevarer eller foder (RASFF). Disse bestemmelser bør også finde anvendelse på Grønland for så vidt angår pågældende produkter.

(11)  Inden Grønland kan foretage veterinærkontrol af produkter, der indføres til Grønland fra tredjelande, bør der aflægges et EU-kontrolbesøg i Grønland for at kontrollere, at grænsekontrolstederne i Grønland opfylder kravene i direktiv 97/78/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004 af 22. januar 2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter(16) og Kommissionens beslutning 2001/812/EF af 21. november 2001 om betingelserne for godkendelse af grænsekontrolsteder, der er ansvarlige for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter, som føres ind i EF(17).

(12)  Hvis resultatet af ovennævnte kontrolbesøg er positivt, bør grænsekontrolstederne i Grønland opføres på listen i Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces(18). For at sikre en effektiv kontrol med fiskevarer, der importeres til Grønland og til Den Europæiske Union, bør denne forordning[Ændring 1] finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor grænsekontrolstederne i Grønland opføres på listen i beslutning 2009/821/EF.

(13)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning[Ændring 1] bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(19)

VEDTAGET DENNE FORORDNING[Ændring 1]:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning[Ændring 1] finder anvendelse på fiskevarer, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt biprodukter fremstillet heraf (i det følgende benævnt »produkterne«), der har oprindelse i Grønland eller importeres til Grønland og derpå importeres til Den Europæiske Union.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning[Ændring 1] forstås ved:

   a) »toskallede bløddyr«: bløddyr som defineret i punkt 2.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004
   b) »fiskevarer«: produkter som defineret i punkt 3.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004
   c) »biprodukter«: animalske biprodukter, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1774/2002, der er fremstillet af fiskevarer, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr eller havsnegle
   d) »produkter med oprindelse i Grønland«: produkter, der opfylder bestemmelserne i bilag III til afgørelse 2001/822/EF.

Artikel 3

Almindelige bestemmelser vedrørende handel mellem Den Europæiske Union og Grønland med fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf

1.  Medlemsstaterne tillader import til Den Europæiske Union af produkter med oprindelse i Grønland i overensstemmelse med Unionensretsakter om samhandel i Unionen.

2.  Importen af produkterne til Unionen sker på betingelse af:

   a) at gældende bestemmelser i Unionens retsakter om dyresundhed, fødevaresikkerhed og den fælles markedsordning for fiskevarer, for så vidt angår produkterne, omsættes og gennemføres effektivt i Grønland
   b) at den kompetente myndighed i Danmark og Grønland udarbejder og ajourfører en liste over registrerede foder- og fødevarevirksomhedsledere i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EF) nr. 882/2004
   c) at sendinger af produkter, der sendes til Den Europæiske Union fra Grønland, er i overensstemmelse med gældende bestemmelser i Unionens retsakter om dyresundhed, fødevaresikkerhed og den fælles markedsordning for fiskevarer
   d) at bestemmelserne i Unionens retsakter om dyresundhed, fødevaresikkerhed og den fælles markedsordning for fiskevarer anvendes korrekt på importen af produkterne til Grønland.

Artikel 4

Planer for overvågning af akvakulturdyr

Danmark og Grønland forelægger til godkendelse i Kommissionen deres overvågningsplaner for påvisning af tilstedeværelse af restkoncentrationer og stoffer i akvakulturdyr i Grønland i overensstemmelse med direktiv 96/23/EF.

Artikel 5

Kontrol af produkter, der importeres til Grønland fra tredjelande

1.  Der foretages veterinærkontrol af sendinger af produkterne, der indføres til Grønland fra tredjelande, jf. bestemmelserne i direktiv 97/78/EF.

For at lette veterinærkontrollen giver Kommissionen de kompetente myndigheder i Danmark og Grønland henvisninger til koderne, der er opført i bilag I til Kommissionens beslutning 2007/275/EF for så vidt angår produkterne.

2.  Kommissionen forelægges forslag om grænsekontrolsteder i Grønland, der godkendes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 97/78/EF.

Listen over godkendte grænsekontrolsteder i Grønland optages på listen over grænsekontrolsteder i medlemsstaterne, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 91/496/EØF og direktiv 97/78/EF.

Artikel 6

Informationssystem

1.  Data om flytninger af og handel med de pågældende produkter i Grønland indsendes på dansk via Traces i overensstemmelse med beslutning 2004/292/EF.

2.  Sygdomme hos vanddyr i Grønland, der vedrører produkterne, indberettes via ADNS i overensstemmelse med direktiv 82/894/EØF og beslutning 2005/176/EF.

3.  Direkte eller indirekte risici for menneskers sundhed som følge af produkterne i Grønland anmeldes via RASSF, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002.

Artikel 7

Identifikationsmærke

Sendinger af produkterne, der afsendes til Den Europæiske Union fra Grønland, mærkes med identifikationsmærket for Grønland, »GL«, i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit I, kapitel B, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.

Artikel 8

Bekræftelse af overensstemmelse med betingelserne i denne forordning[Ændring 1]

Danmark og Grønland giver inden datoen for anvendelsen af denne forordning[Ændring 1], jf. artikel 11, skriftlig bekræftelse af, at de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning [Ændring 1] er truffet.

Artikel 9

Gennemførelsesforanstaltninger

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning [Ændring 1] vedtages efter proceduren i artikel 10.

Artikel 10

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) 182/2011.

Artikel 11

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning [Ændring 1] træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat [Ændring 1].

Den anvendes fra den dato, hvor det første grænsekontrolsted i Grønland opføres på listen i beslutning 2009/821/EF.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT …
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.4.2011.
(3) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.
(4) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(5) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
(6) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.
(7) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.
(8) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.
(9) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.
(10) EUT L 116 af 4.5.2007, s. 9.
(11) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(12) EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63.
(13) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58.
(14) EUT L 59 af 5.3.2005, s. 40.
(15) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(16) EUT L 21 af 28.1.2004, s. 11.
(17) EFT L 306 af 23.11.2001, s. 28.
(18) EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1.
(19) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.


Tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne ***I
PDF 544kWORD 564k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne (omarbejdning) (KOM(2009)0554 - C7-0248/2009 - 2009/0165(COD))
P7_TA(2011)0136A7-0085/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure - omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2009)0554),

–  der henviser til artikel 251, stk. 2, og artikel 63, nr. 1), litra d), og nr. 2), litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0248/2009),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. april 2010(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om det fælles europæiske asylsystems fremtid(3),

–  der henviser til skrivelse af 2. februar 2010 fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0085/2011),

A.  der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/.../EU om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning)

P7_TC1-COD(2009)0165


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus(6). Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)  En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som tvunget af omstændighederne legitimt søger beskyttelse i Unionen.

(3)  Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 (»Genève-konventionen«), og bekræfter dermed »non refoulement«-princippet og sikrer, at ingen sendes tilbage til forfølgelse.

(4)  I konklusionerne fra Tammerfors hedder det, at et fælles europæisk asylsystem på kort sigt bør omfatte fælles standarder for en retfærdig og effektiv asylprocedure i medlemsstaterne, og på længere sigt fællesskabsbestemmelser, der fører til en fælles asylprocedure i Det Europæiske Fællesskab.

(5)  Direktiv 2005/85/EF var en første foranstaltning vedrørende asylprocedurer.

(6)  Første fase i oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem er nu blevet afsluttet. Den 4. november 2004 vedtog Det Europæiske Råd Haagprogrammet, som fastsætter de mål, der skal gennemføres på området frihed, sikkerhed og retfærdighed i perioden 2005-2010. I den forbindelse opfordrede Haagprogrammet Europa-Kommissionen til at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne fra første fase og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden 2010. I overensstemmelse med Haagprogrammet er det mål, der skal forfølges ved oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem, etableringen af en fælles asylprocedure og en ensartet status, som er gyldig i hele Unionen.

(7)  I den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget den 16. oktober 2008, har Det Europæiske Råd bemærket, at der stadig er store forskelle fra en medlemsstat til en anden med hensyn til tildeling af beskyttelse, og det opfordrede til, at der blev iværksat nye initiativer, herunder et forslag om indførelse af en ensartet asylprocedure med fælles garantier, for at færdiggøre indførelsen af et fælles europæisk asylsystem, som blev vedtaget i Haagprogrammet.

(8)  Det er nødvendigt, at ressourcer fra Den Europæiske Flygtningefond og Det Europæiske Asylstøttekontor ▌inddrages, blandt andet så der kan ydes passende støtte til medlemsstaternes bestræbelser i forbindelse med gennemførelsen af standarderne i anden fase af det europæiske asylsystem, især til de medlemsstater, som konfronteres med et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres på deres asylsystemer på grund af især deres geografiske og demografiske situation. Det er også nødvendigt, at der i medlemsstater, der modtager et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgninger i forhold til størrelsen af deres befolkning, omgående stilles økonomisk støtte og administrativ/teknisk bistand til rådighed fra henholdsvis Den Europæiske Flygtningefond og Det Europæiske Asylstøttekontor, således at de pågældende medlemsstater bliver i stand til at overholde dette direktiv.[Ændring 1]

(9)  For at sikre en alsidig og effektiv evaluering af ansøgeres behov for international beskyttelse, jf. direktiv [2011/.../EU] [om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse (direktivet om anerkendelse)] bør EU-rammen for procedurer for tildeling af international beskyttelse baseres på begrebet en ensartet asylprocedure.

(10)  Hovedformålet med dette direktiv er at udvikle yderligere minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse med henblik på at få indført en fælles asylprocedure i Unionen.

(11)  Den indbyrdes tilnærmelse af reglerne vedrørende procedurerne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse bør medvirke til at begrænse ansøgere om international beskyttelse i sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser forårsages af forskelle i de retlige rammer, og at skabe tilsvarende vilkår for anvendelsen af [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse] i medlemsstaterne.

(12)  Da der er tale om minimumsstandarder, ligger det i sagens natur, at medlemsstaterne har beføjelser til at indføre eller opretholde gunstigere bestemmelser for tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der ansøger en medlemsstat om international beskyttelse, når en sådan ansøgning anses for at være begrundet med, at den pågældende har behov for international beskyttelse efter direktiv [2011/.../EU] [direktivet om godkendelse].

(13)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv søger især at fremme anvendelsen af artikel 1, 4, 18, 19, 21, 24 og 47 i charteret og skal gennemføres i overensstemmelse hermed. [Ændring 2]

(14)  Med hensyn til behandlingen af de personer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i.

(15)  Medlemsstaterne er forpligtet til i fuldt omfang at overholde non refoulement-princippet og asylretten, der omfatter adgang til en asylprocedure for personer, der ønsker at ansøge om asyl, og som er under deres jurisdiktion, herunder personer, der er under faktisk kontrol af et EU-organ eller et organ i en medlemsstat.[Ændring 3]

(16)  Det er væsentligt, at der i alle ansøgninger om international beskyttelse træffes afgørelse på grundlag af de faktiske omstændigheder og i første instans af myndigheder, hvis personale har den relevante viden og modtager den nødvendige uddannelse i asyl- og flygtningespørgsmål. [Ændring 4]

(17)  Både medlemsstaterne og ansøgere om international beskyttelse har interesse i, at der træffes hurtig afgørelse om ansøgninger om international beskyttelse, med forbehold af en korrekt og komplet behandling.

(18)  Begrebet offentlig orden kan blandt andet omfatte en dom for en grov forbrydelse.

(19)  For at gøre det muligt at identificere dem, der har behov for beskyttelse som flygtninge efter Genève-konventionens artikel 1 eller som personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, bør alle ansøgere have effektiv adgang til procedurerne, mulighed for at samarbejde og kommunikere på en passende måde med de kompetente myndigheder, så de kan fremlægge de relevante oplysninger i sagen, og effektive proceduregarantier, således at de kan gå videre med sagen i alle faser af proceduren. Proceduren for behandling af en ansøgning om international beskyttelse bør desuden under normale forhold som et minimum sikre ansøgeren retten til at forblive i landet, indtil den besluttende myndighed træffer endelig afgørelse, og i tilfælde af en negativ afgørelse den nødvendige tid til at anke afgørelsen, og så længe en kompetent domstol tillader dette, adgang til tolkebistand ved fremlæggelsen af sagen under samtaler med myndighederne, mulighed for at kommunikere med en repræsentant for De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) og med organisationer, der giver vejledning eller rådgivning til ansøgere om international beskyttelse, retten til passende underretning om en afgørelse, begrundelse af afgørelsen, både hvad angår de faktiske og retlige spørgsmål, mulighed for at rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver og retten til at blive orienteret om deres retsstilling på afgørende tidspunkter i proceduren på et sprog, som de kan forstå, eller som de med rimelighed kan formodes at forstå, og i tilfælde af en negativ afgørelse retten til et effektivt retsmiddel ved en domstol. [Ændring 5]

(20)  For at sikre en effektiv adgang til behandlingsproceduren bør de instanser, der først kommer i kontakt med personer, der søger om international beskyttelse, især de, der foretager overvågning af lande- eller søgrænser, eller som udfører grænsekontrol, have instruktioner og nødvendig oplæring i, hvordan de genkender, registrerer og sender den besluttende myndighed anmodninger om international beskyttelse. De bør være i stand til at give tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som befinder sig på medlemsstaternes område, herunder ved grænsen, i søterritoriet eller i transitområder, og som ønsker at anmode om international beskyttelse, alle relevante oplysninger om, hvor og hvordan ansøgninger om international beskyttelse kan indgives. Når disse personer befinder sig i en medlemsstats søterritorium, bør de sættes i land og få deres ansøgninger behandlet i overensstemmelse med dette direktiv. [Ændring 6]

(21)  Der bør endvidere fastsættes særlige proceduregarantier for sårbare ansøgere, for eksempel mindreårige, uledsagede mindreårige, gravide kvinder, personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige voldshandlinger som f.eks. kønsbaseret vold og skadelige traditionelle skikke, eller handicappede, således at der opnås de nødvendige betingelser for, at de har effektiv adgang til procedurer med de elementer, der skal til for at underbygge ansøgningen om international beskyttelse. [Ændring 7]

(22)  Nationale foranstaltninger, hvor der ses på identifikation og dokumentation af symptomer og tegn på tortur eller anden alvorlig fysisk eller psykisk vold, herunder seksuelle overgreb, i procedurer omfattet af dette direktiv, bør blandt andet være baseret på manualen om effektiv efterforskning og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Istanbulprotokollen).

(23)  For at sikre reel lighed mellem kvindelige og mandlige ansøgere, bør behandlingsprocedurerne være kønssensitive. Blandt andet bør de personlige samtaler være tilrettelagt på en sådan måde, at både kvindelige og mandlige ansøgere har mulighed for at tale om deres tidligere erfaringer i tilfælde, hvor der er tale om kønsbaseret forfølgelse, efter anmodning med en interviewer af samme køn, der er uddannet i at gennemføre interview om kønsbaseret forfølgelse. De meget komplicerede aspekter af kønsrelaterede sager, bør der tages hensyn til i de procedurer, der er baseret på begrebet sikkert tredjeland, begrebet sikkert hjemland eller begrebet fornyede ansøgninger. [Ændring 8]

(24)  »Barnets tarv« bør, hvor det er relevant, være medlemsstaternes primære hensyn ved gennemførelsen af dette direktiv på linje med FN's konvention om barnets rettigheder.

(25)  Procedurerne til behandling af behov for international beskyttelse bør tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt for de besluttende myndigheder at foretage en meget nøje behandling af ansøgninger om international beskyttelse. [Ændring 9]

(26)  Indgiver en ansøger en fornyet ansøgning uden at fremlægge nyt bevismateriale eller nye argumenter, vil det være ude af proportion at pålægge medlemsstaterne at gennemføre hele behandlingsproceduren på ny. I så fald bør medlemsstaterne kunne afvise en ansøgning ud fra princippet om res judicata.

(27)  Mange ansøgninger om international beskyttelse fremsættes ved grænsen eller i en medlemsstats transitområde, inden det besluttes, om ansøgeren kan rejse ind i landet. Medlemsstaterne bør kunne indføre procedurer for antagelse af sager og/eller grundig behandling, således at det bliver muligt at træffe afgørelse om ansøgninger, der indgives ved grænsen eller i transitområder på disse steder.

(28)  Et afgørende kriterium for, om en ansøgning om international beskyttelse er velbegrundet, er, om ansøgeren er i sikkerhed i sit hjemland. Hvis et tredjeland kan betragtes som et sikkert hjemland, bør medlemsstaterne kunne betragte det som sikkert for en given ansøger, medmindre den pågældende fremlægger oplysninger om det modsatte.

(29)  I betragtning af den harmonisering, der er opnået vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløses flygtningestatus, bør der etableres fælles kriterier for tredjelandes status som sikre hjemlande.

(30)  Udpegelsen af et tredjeland som sikkert hjemland som omhandlet i dette direktiv kan ikke give dette lands statsborgere en absolut garanti for sikkerhed. Det siger sig selv, at den vurdering, der ligger til grund for udpegelsen, kun kan tage hensyn til de generelle civile, lovgivningsmæssige og politiske forhold i dette land og til, om aktører, der står bag forfølgelse, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i praksis bliver straffet, hvis de bliver fundet skyldige i det pågældende land. Det er derfor vigtigt, at hvis en ansøger påviser, at der er gyldige grunde til ikke at anse landet som sikkert i vedkommendes særlige situation, kan udpegelsen af landet som sikkert ikke længere betragtes som relevant for ham/hende.

(31)  Medlemsstaterne bør undersøge substansen i samtlige ansøgninger, dvs. vurdere om den pågældende ansøger har ret til international beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, navnlig hvis det kan sikres, at et andet land vil foretage undersøgelsen eller yde effektiv beskyttelse. Især bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en ansøgning om international beskyttelse, hvis et første asylland har givet ansøgeren flygtningestatus eller på anden vis ydet tilgængelig og effektiv beskyttelse, og ansøgeren vil kunne tilbagetages til det pågældende land. Medlemsstaterne bør kun følge denne fremgangsmåde, hvis ansøgeren vil være i sikkerhed i det pågældende tredjeland.[Ændring 10]

(32)  Medlemsstaterne bør heller ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en ansøgning om international beskyttelse, hvis ansøgeren på grund af en tilstrækkelig tilknytning til et tredjeland i henhold til national ret med rimelighed kan forventes at søge beskyttelse i det pågældende tredjeland, og der er grund til at formode, at ansøgeren vil få tilladelse til at indrejse eller genindrejse i tredjelandet. Medlemsstaterne bør kun følge denne fremgangsmåde, hvis ansøgeren vil være i sikkerhed i det pågældende tredjeland. Der bør fastsættes fælles principper for, hvordan medlemsstaterne kan betragte eller udpege tredjelande som sikre, for dermed at undgå ansøgeres sekundære bevægelser.
[Ændring 11]

(33)  Med hensyn til fratagelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus bør medlemsstaterne sikre, at de personer, der er omfattet af international beskyttelse, underrettes behørigt om en eventuel fornyet overvejelse af deres status og får mulighed for at forelægge deres synspunkt, inden myndighederne kan træffe begrundet afgørelse om at fratage dem deres status.

(34)  Det afspejler et grundlæggende princip i EU-retten, at de afgørelser, der træffes vedrørende en ansøgning om international beskyttelse og fratagelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, omfattes af et effektivt retsmiddel ved en domstol.

(35)  I henhold til artikel 72 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde berører dette direktiv ikke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

(36)  Dette direktiv omhandler ikke de procedurer mellem medlemsstater, der er reguleret ved forordning (EU) nr. […/2011] [om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller statsløs i en af medlemsstaterne (Dublinforordningen)].

(37)  Ansøgere, som forordning (EU) nr. […/2011] [Dublinforordningen] gælder over for, bør have adgang til de grundlæggende principper og garantier, der er fastsat i dette direktiv, og til de særlige garantier i henhold til nævnte forordning.

(38)  Anvendelsen af dette direktiv bør evalueres med regelmæssige mellemrum.

(39)  Målet for dette direktiv, nemlig at indføre minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(40)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(41)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2005/85/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af direktiv 2005/85/EF.

(42)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne ‐

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsstandarder for procedurerne i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medfør af direktiv [2011/…/EU] [direktivet om anerkendelse].

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

   a) »Genève-konventionen«: konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967
   b) »ansøgning« eller »ansøgning om international beskyttelse«: en anmodning, der indgives af en tredjelandsstatsborger eller statsløs om beskyttelse fra en medlemsstat, når der er grundlag for at antage, at ansøgeren søger om flygtninge- eller subsidiær beskyttelsesstatus, og vedkommende ikke udtrykkeligt anmoder om anden form for beskyttelse, der ligger uden for anvendelsesområdet for direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], og som kan søges særskilt
   c) »ansøger« eller ' ansøger om international beskyttelse »: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om
   d) «ansøger med særlige behov»: en ansøger, som på grund af alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, fysiske eller psykiske sygdomme eller følger af tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter har brug for særlige garantier for at kunne udnytte rettighederne og overholde forpligtelserne i henhold til dette direktiv [Ændring 13]
   e) «endelig afgørelse»: en afgørelse om, hvorvidt en tredjelandsstatsborger eller statsløs kan indrømmes subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], og for hvilken der ikke findes flere retsmidler i henhold til kapitel V i dette direktiv, uanset om et sådant retsmiddel bevirker, at ansøgere får tilladelse til at blive i den berørte medlemsstat, indtil afgørelsen er truffet
   f) «besluttende myndighed»: enhver domstolslignende eller administrativ instans i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, og som er kompetent til at træffe afgørelse i første instans i sådanne sager, jf. dog bilag I
   g) «flygtning»: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som opfylder kravene i artikel 2, litra d), direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]
   h) «person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse»: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som opfylder kravene i artikel 2, litra f), i direktiv [2011/.../EU] [ direktivet om anerkendelse]
   i) «international beskyttelse»: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som værende berettiget til subsidiær beskyttelse
   j) «flygtningestatus»: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som flygtning
   k) «subsidiær beskyttelsesstatus»: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som værende berettiget til subsidiær beskyttelse
   l) «mindreårig»: en tredjelandsstatsborger eller statsløs under 18 år
   m) «uledsaget mindreårig»: en mindreårig som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]
   n) «repræsentant»: en person, der er udpeget som værge af de kompetente myndigheder til at bistå og repræsentere en uledsaget mindreårig med henblik på at varetage barnets tarv og udøve retlig handleevne for den mindreårige, hvor det er nødvendigt
   o) «fratagelse af international beskyttelse»: en afgørelse truffet af en kompetent myndighed om at tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en persons flygtningestatus eller subsidiære beskyttelsesstatus i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]
   p) «forblive i medlemsstaten»: at forblive på medlemsstatens område, herunder ved grænsen i den medlemsstat, hvor ansøgningen om international beskyttelse er indgivet eller behandles, eller i transitområder i den pågældende medlemsstat
   q) «nye forhold og omstændigheder»: forhold, der støtter det væsentligste indhold i ansøgningen, og som kan bidrage til revisionen af en tidligere afgørelse. [Ændring 15]

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på alle ansøgninger om international beskyttelse, der indgives på medlemsstaternes område, herunder ved grænsen, søterritoriet eller i transitområderne i medlemsstaterne, samt på fratagelse af international beskyttelse.

2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på anmodninger om diplomatisk eller territorialt asyl, der indgives til medlemsstaternes repræsentationer.

3.  Medlemsstaterne kan endvidere beslutte at anvende dette direktiv som led i procedurer for behandling af ansøgninger om enhver anden form for international beskyttelse, der falder uden for anvendelsesområdet for direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse].

Artikel 4

Ansvarlige myndigheder

1.  Medlemsstaterne udpeger med henblik på alle procedurer en besluttende myndighed, der skal være ansvarlig for en hensigtsmæssig behandling af ansøgningerne i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne sørger for, at denne myndighed har så mange kompetente og specialiserede ansatte til rådighed, som er nødvendige til at udføre de opgaver, den får pålagt, inden for de fastsatte frister. Til det formål sørger medlemsstaterne for uddannelse og efteruddannelse af det personale, der skal behandle ansøgninger og træffe afgørelser om international beskyttelse.

2.  Den i stk. 1 nævnte uddannelse skal især omfatte følgende:

   a) væsentlige og proceduremæssige regler om international beskyttelse og menneskerettigheder, der er fastsat i relevante internationale instrumenter og EU-instrumenter, herunder princippet om non refoulement og princippet om forbud mod forskelsbehandling
   b) ansøgere med særlige behov, jf. artikel 2, litra d)[Ændring 16]
   c) bevidsthed om køn, seksuel orientering, traumer og alder, idet der særlig fokuseres på uledsagede mindreårige[Ændring 17]
   d) brug af oplysninger om hjemland
   e) samtaleteknikker, herunder tværkulturel kommunikation
   f) identifikation og dokumentation af tegn og symptomer på tortur
   g) bevisbedømmelse, herunder princippet om lade tvivl komme ansøgeren til gode
   h) retspraksis, som er relevant for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse.

3.  Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at en anden myndighed er ansvarlig for at behandle sager i henhold til forordning (EU) nr. […/2011] [Dublinforordningen].

4.  Når der udpeges en myndighed i overensstemmelse med stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at denne myndigheds personale har det relevante kendskab og får den nødvendige uddannelse, så det kan opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv. [Ændring 18]

5.  Ansøgninger om international beskyttelse, der indgives i en medlemsstat til myndighederne i en anden medlemsstat, som foretager grænse- eller indvandringskontrol dér, behandles af den medlemsstat, på hvis område ansøgningen indgives.

Artikel 5

Gunstigere bestemmelser

Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde gunstigere standarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af international beskyttelsesstatus, for så vidt sådanne standarder er forenelige med dette direktiv.

KAPITEL II

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER OG GARANTIER

Artikel 6

Adgang til proceduren

1.  Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal være ansvarlige for modtagelse og registrering af ansøgninger om international beskyttelse. Med forbehold af stk. 5, 6, 7 og 8 kan medlemsstaterne kræve, at ansøgninger om international beskyttelse skal indgives personligt og/eller på et nærmere angivet sted.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at en person, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse i praksis har mulighed for at indgive ansøgningen til den kompetente myndighed så hurtigt som muligt. Kan ansøgere ikke personligt indgive deres ansøgning, sørger medlemsstaterne for, at en juridisk repræsentant kan gøre dette på deres vegne.[Ændring 19]

3.  Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt myndig person, der har retlig handleevne, har ret til at indgive en ansøgning om international beskyttelse på egne vegne.

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at en ansøger kan indgive en ansøgning på vegne af de personer, denne har forsørgerpligt over for. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at myndige personer, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, giver deres samtykke til, at ansøgeren indgiver en ansøgning på deres vegne; ellers skal de have mulighed for selv at indgive en ansøgning på egne vegne.

Der anmodes om samtykke på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, eller senest når den personlige samtale med den myndige person, over for hvem der består forsørgerpligt, finder sted. Inden der anmodes om samtykke, skal hver enkelt myndig blandt disse personer i fortrolighed underrettes om relevante proceduremæssige konsekvenser og om vedkommendes ret til at indgive en særskilt ansøgning om international beskyttelse.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at en mindreårig har ret til at indgive en ansøgning om international beskyttelse enten på egne vegne - hvis vedkommende efter national ret anses for at kunne optræde i retssager - eller gennem vedkommendes retlige repræsentanter eller disses befuldmægtigede. I alle øvrige tilfælde finder stk. 6, anvendelse.[Ændring 20]

6.  Medlemsstaterne sikrer, at de relevante organer, der henvises til i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(7) har ret til at indgive en ansøgning om international beskyttelse på vegne af en uledsaget mindreårig, hvis disse organer på grundlag af en individuel vurdering af vedkommendes personlige situation er af den opfattelse, at den mindreårige kan have behov for beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse].

7.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte:

[Ændring 21]

   a) de tilfælde, hvor en mindreårig kan indgive en ansøgning på egne vegne
   b) de tilfælde, hvor ansøgningen fra en uledsaget mindreårig skal indgives af en udpeget repræsentant, jf. artikel 21, stk. 1, litra a).

8.  Medlemsstaterne sikrer, at grænsevagter, politi og indvandringsmyndigheder samt personale i forvaringscentre får instruktioner og nødvendig uddannelse i, hvordan de skal genkende, registrere og videresende ansøgninger om international beskyttelse. Hvis disse myndigheder udpeges som kompetente myndigheder i henhold til stk. 1, skal instruktionerne omfatte en forpligtelse til at registrere ansøgningen. I andre tilfælde skal det af instruktionerne fremgå, at ansøgningen skal videresendes til den for denne registrering kompetente myndighed sammen med alle relevante oplysninger. [Ændring 22]

Medlemsstaterne sikrer, at alle andre myndigheder, der kan forventes at modtage henvendelser fra personer, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse, er i stand til at rådgive ansøgerne om, hvordan og hvor de kan indgive en sådan ansøgning, og/eller medlemsstaterne kan kræve, at disse myndigheder videresender ansøgningen til den kompetente myndighed.

9.  En ansøgning om international beskyttelse registreres af de kompetente myndigheder inden for 72 timer efter det tidspunkt, hvor en person har udtrykt ønske om at ansøge om international beskyttelse i henhold til stk. 8, første afsnit.

Artikel 7

Oplysninger og rådgivning ved grænseovergangssteder og i forvaringscentre

1.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om, hvilke procedurer der skal følges for at indgive en ansøgning om international beskyttelse, er tilgængelige

   a) ved grænseovergangssteder, herunder transitområder, ved de ydre grænser, og
   b) i forvaringscentre.

2.  Medlemsstaterne sørger for tolkebistand for at sikre kommunikationen mellem de personer, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse, og grænsevagter eller personale i forvaringscentre.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at organisationer, der yder juridisk bistand og/eller repræsentation til ansøgere om international beskyttelse, har hurtig adgang til grænseovergangssteder, herunder transitområder, og forvaringscentre ▌. [Ændring 23]

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for sådanne organisationers tilstedeværelse i de i denne artikel nævnte områder, så længe de ikke begrænser ansøgernes adgang til vejledning og rådgivning. [Ændring 24]

Artikel 8

Ret til at forblive i medlemsstaten under behandlingen af ansøgningen

1.  Ansøgere har lov til at forblive i medlemsstaten, men kun med henblik på proceduren og indtil den besluttende myndighed har truffet endelig afgørelse, herunder i sager, hvor en ansøger indgiver en anke, og så længe en kompetent domstol tillader dette. Denne ret til at forblive giver ikke ret til opholdstilladelse. [Ændring 25]

2.  Medlemsstaterne må kun indrømme en undtagelse fra denne regel, hvis en person indgiver en fornyet ansøgning som beskrevet i artikel 34, stk. 7, eller hvis de vil overgive eller udlevere en person til enten en anden medlemsstat i henhold til forpligtelser, der følger af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(8) eller på anden måde, eller til et tredjeland, med undtagelse af den pågældende ansøgers hjemland, eller til internationale straffedomstole eller -tribunaler.

3.  En medlemsstat kan kun udlevere en ansøger til et tredjeland i medfør af stk. 2, når ▌en afgørelse om udlevering ikke vil føre til direkte eller indirekte refoulement i strid med medlemsstatens internationale forpligtelser eller udsætte ansøgeren for umenneskelig eller nedværdigende behandling ved ankomsten til det pågældende tredjeland. [Ændring 26]

Artikel 9

Krav til behandlingen af ansøgninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgninger om international beskyttelse hverken afslås eller udelukkes fra behandling alene med den begrundelse, at de ikke er indgivet hurtigst muligt.

2.  Ansøgninger om international beskyttelse skal som det første behandles for at fastslå, om ansøgerne kan betragtes som flygtninge. Hvis ikke, skal de behandles for at fastslå, om ansøgerne er berettiget til subsidiær beskyttelse.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at den besluttende myndigheds afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse træffes efter en passende behandling af ansøgningerne. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå:

   a) at ansøgningerne behandles og afgørelserne træffes individuelt, objektivt og upartisk
   b) at der indhentes præcise og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. fra De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR), Det Europæiske Asylstøttekontor og internationale menneskerettighedsorganisationer, om den generelle situation i ansøgernes hjemlande og om nødvendigt i de lande, de er rejst igennem, og at disse oplysninger stilles til rådighed for det personale, der har ansvaret for at behandle ansøgningerne og træffe afgørelse og, når den besluttende myndighed tager det med i overvejelserne med henblik på at træffe en afgørelse, til ansøgeren og vedkommendes juridiske rådgiver [Ændring 27]
   c) at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, har viden om de relevante standarder, der finder anvendelse inden for asyl- og flygtningeretten samt menneskerettighedslovgivningen, og har gennemgået de uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer, der er nævnt i artikel 4, stk. 1[Ændring 28]
   d) at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, bliver instrueret og har mulighed for at søge rådgivning, når det er nødvendigt, fra eksperter om særlige spørgsmål, for eksempel af lægelig art eller vedrørende kultur, børn, køn, religion eller seksuel orientering[Ændring 29]
   e) at ansøgeren og dennes juridiske rådgiver har adgang til oplysningerne fra de i litra d) nævnte eksperter.[Ændring 30]

4.  De myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, skal gennem den besluttende myndighed eller ansøgeren eller på anden måde have adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra b), og som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

5.  Medlemsstaterne fastsætter regler for oversættelse af dokumenter, der er relevante for behandlingen af ansøgninger.

Artikel 10

Krav til den besluttende myndigheds afgørelser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse meddeles skriftligt.

2.  Medlemsstaterne sikrer også, at de faktiske og retlige grunde anføres klart i afgørelsen i tilfælde af afslag på eller imødekommelse af en ansøgning med hensyn til flygtninge- og/eller subsidiær beskyttelsesstatus, og at der gives skriftlige oplysninger på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, som undertegnes af modtageren ved modtagelsen, om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse. [Ændring 31]

[Ændring 32]

3.  Medlemsstaterne kan i forbindelse med artikel 6, stk. 4, og hvis ansøgningen hviler på samme grundlag, træffe en enkelt afgørelse, der omfatter alle de personer, over for hvem der består forsørgerpligt.

4.  4. Stk. 3 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor formidlingen af en persons særlige forhold til medlemmer af vedkommendes familie kan skade denne persons interesser, herunder tilfælde, der indebærer ▌forfølgelse baseret på seksuelt tilhørsforhold, kønsidentitet og/eller alder. I sådanne tilfælde tilstilles der en separat afgørelse til den pågældende person. [Ændring 33]

Artikel 11

Garantier for ansøgere om international beskyttelse

1.  I forbindelse med de procedurer, der er omhandlet i kapitel III, sikrer medlemsstaterne, at enhver ansøger om international beskyttelse:

   a) på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå, modtager oplysning om den procedure, der skal følges, om rettigheder og forpligtelser under proceduren og om de eventuelle følger, det kan få, hvis vedkommende ikke opfylder sine forpligtelser og ikke samarbejder med myndighederne. Ansøgeren informeres om tidsrammen og om de midler, som vedkommende har til sin rådighed med henblik på at opfylde sin pligt til at forelægge de elementer, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]. Disse oplysninger skal gives tidligt nok til, at ansøgeren dels kan udøve de rettigheder, der er garanteret i nærværende direktiv, og dels kan opfylde de forpligtelser, der er fastsat i dets artikel 12 [Ændring 34]
   b) hvis det er nødvendigt, får stillet en tolk til rådighed med henblik på forelæggelsen af sagen for de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne betragter det som nødvendigt at stille en tolk til rådighed, i det mindste når den besluttende myndighed indkalder ansøgeren til en samtale i henhold til artikel 13, 14, 15, 16 og 31, og der ikke kan sikres kommunikation uden tolk. I sådanne tilfælde og i andre tilfælde, hvor de kompetente myndigheder indkalder ansøgeren, afholdes udgifterne til tolkning af det offentlige
   c) får mulighed for at kontakte UNHCR eller en anden organisation, der yder juridisk rådgivning eller anden rådgivning til asylansøgere efter aftale med den pågældende medlemsstat
   d) inden for en rimelig frist underrettes om den besluttende myndigheds afgørelse om deres ansøgning om international beskyttelse. Hvis en juridisk rådgiver eller anden rådgiver lovmæssigt repræsenterer ansøgeren, kan medlemsstaterne vælge at underrette denne om afgørelsen i stedet for ansøgeren om international beskyttelse
   e) underrettes om resultatet af den besluttende myndigheds afgørelse på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå, når de ikke bistås eller repræsenteres af en juridisk rådgiver eller anden rådgiver. De oplysninger, der gives, skal omfatte oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, stk. 2. [Ændring 35]

2.  For så vidt angår procedurerne i kapitel V sikrer medlemsstaterne, at alle ansøgere nyder garantier svarende til dem, der er anført i denne artikels stk. 1, litra b), c) og d).

Artikel 12

Forpligtelser for ansøgere om international beskyttelse

1.  Ansøgere om international beskyttelse er forpligtet til at medvirke ved opklaringen af sagsforholdet og fremlægge oplysninger om deres identitet og statsborgerskab og andre af de i artikel 4, stk. 2, i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse] nævnte elementer over for de kompetente myndigheder. Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af et gyldigt pas eller et dokument, der træder i stedet for pas, er denne forpligtet til at medvirke ved fremskaffelsen af identitetspapirer. Så længe ansøgeren har tilladelse til at forblive i den pågældende medlemsstat under behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, er vedkommende ikke forpligtet til at optage kontakt med myndighederne i oprindelseslandet, hvis der er grund til at frygte forfølgelse fra denne stats side. Medlemsstaterne kan pålægge ansøgerne andre forpligtelser til at samarbejde med de kompetente myndigheder, for så vidt sådanne forpligtelser er nødvendige for behandlingen af en ansøgning. [Ændring 36]

2.  Medlemsstaterne kan navnlig fastsætte:

   a) at ansøgere skal melde sig til de kompetente myndigheder eller give personligt fremmøde for disse enten straks eller på et nærmere angivet tidspunkt
   b) at ansøgere skal udlevere de dokumenter, de er i besiddelse af, og som er relevante for behandlingen af ansøgningen, f.eks. deres pas
   c) at ansøgere snarest muligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres aktuelle bopæl eller adresse og om enhver ændring heraf. Medlemsstaterne kan fastsætte, at ansøgeren skal modtage enhver meddelelse på den seneste bopæl eller adresse, som vedkommende har oplyst
   d) at de kompetente myndigheder kan undersøge ansøgeren og de genstande, som vedkommende medbringer, forudsat at undersøgelsen foretages af en person af samme køn, som har forståelse for ansøgerens alder og kulturelle baggrund og fuldt ud respekterer princippet om menneskelig værdighed og fysisk og mental integritet[Ændring 37]
   e) at de kompetente myndigheder kan fotografere ansøgeren, og
   f) at de kompetente myndigheder kan registrere ansøgerens mundtlige erklæringer, forudsat at vedkommende på forhånd oplyses herom.

Artikel 13

Personlig samtale

1.  Inden den besluttende myndighed træffer afgørelse, skal ansøgeren tilbydes en personlig samtale om sin ansøgning om international beskyttelse på et sprog, som den pågældende forstår, med en person, der i henhold til den nationale lovgivning er kompetent til at forestå en sådan samtale. Samtaler om behandlingsantagelse af en ansøgning om international beskyttelse og om indholdet af en ansøgning om international beskyttelse skal altid forestås af personale fra den besluttende myndighed. [Ændring 38]

Når en person har indgivet en ansøgning om international beskyttelse på vegne af de personer, denne har forsørgerpligt over for, skal hver enkelt myndig person, som ansøgningen vedrører, have lejlighed til i fortrolighed at give udtryk for sin opfattelse og tilbydes en samtale om sin ansøgning.

Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale lovgivning ▌, i hvilke tilfælde en mindreårig under skyldig hensyntagen til varetagelse af barnets tarv og særlige behov skal tilbydes en personlig samtale. [Ændring 39]

2.  En personlig samtale om indholdet af ansøgningen kan undlades:

   a) hvis den besluttende myndighed kan træffe en positiv afgørelse med hensyn til flygtningestatus på grundlag af de foreliggende bevismidler, eller
   b) hvis den besluttende myndighed mener, at ansøgeren er uegnet eller ude af stand til at deltage i en samtale på grund af omstændigheder, som den pågældende ikke selv er herre over. I tvivlstilfælde konsulterer den besluttende myndighed en speciallæge for at fastslå, om tilstanden er forbigående eller permanent. [Ændring 40]

Hvis den besluttende myndighed ikke giver ansøgeren mulighed for en personlig samtale i henhold til litra b) eller eventuelt den person, over for hvem der består forsørgerpligt, skal den besluttende myndighed give ansøgeren eller den person, over for hvem der består forsørgerpligt, mulighed for en personlig samtale på et senere tidspunkt og for at fremlægge yderligere oplysninger. [Ændring 41]

[Ændring 42]

3.  Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted i henhold til stk. 2, litra b), har ikke negativ indvirkning på den besluttende myndigheds afgørelse.

4.  Uanset artikel 25, stk. 1, kan medlemsstaterne, når de tager stilling til ansøgningen om international beskyttelse, tage i betragtning, at ansøgeren er udeblevet fra den personlige samtale, medmindre vedkommende havde en gyldig grund til at udeblive.

Artikel 14

Krav til den personlige samtale

1.  En personlig samtale finder normalt sted, uden at der er andre familiemedlemmer til stede, medmindre den besluttende myndighed finder det nødvendigt af hensyn til en tilfredsstillende sagsbehandling, at der er andre familiemedlemmer til stede.

2.  En personlig samtale skal finde sted under forhold, der sikrer passende fortrolighed.

3.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personlige samtaler finder sted under forhold, som giver ansøgerne mulighed for at give en fyldestgørende redegørelse for grundene til deres ansøgning. Til det formål skal medlemsstaterne:

   a) sikre, at den person, som skal forestå samtalen, er kvalificeret, uddannet og kompetent til at tage hensyn til de personlige og generelle omstændigheder i forbindelse med ansøgningen, herunder ansøgerens kulturelle oprindelse, køn, seksuelle orientering, kønsidentitet eller sårbarhed [Ændring 43]
   b) når det er muligt, tilbyde, at samtalen med ansøgeren forestås af en person af samme køn, hvis den pågældende ansøger anmoder herom
   c) vælge en kompetent tolk, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem ansøgeren og den person, der forestår samtalen, og som skal overholde en adfærdskodeks for tolkes rettigheder og pligter. Kommunikationen behøver ikke nødvendigvis at finde sted på det sprog, som ansøgeren foretrækker, hvis der er et andet sprog, som den pågældende kan forstå, og som ansøgeren kan kommunikere tydeligt på. Når det er muligt, tilbyder medlemsstaterne en tolk af samme køn, hvis ansøgeren anmoder herom [Ændring 44]
   d) sikre, at den person, der forestår en samtale om indholdet af en ansøgning om international beskyttelse, ikke bærer en uniform
   e) sikre, at samtaler med mindreårige foregår på en børnevenlig måde og gennemføres af en person med den fornødne viden om mindreåriges særlige behov og rettigheder. [Ændring 45]

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte regler om tredjeparters tilstedeværelse under den personlige samtale.

Artikel 15

Indholdet af en personlig samtale

Når der foregår en personlig samtale om indholdet af en ansøgning om international beskyttelse, sikrer den besluttende myndighed, at ansøgeren har passende mulighed for at forelægge de elementer, der er nødvendige til at underbygge ansøgningen om international beskyttelse, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

   a) de spørgsmål, der stilles til ansøgeren, er relevante for vurderingen af, om vedkommende har brug for international beskyttelse henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]
   b) ansøgeren har passende mulighed for at give en forklaring på de elementer, der er nødvendige for at underbygge ansøgningen, og som mangler, og/eller på alle uoverensstemmelser eller modsigelser i vedkommendes udtalelser.

Artikel 16

Afskrift af og rapport over personlig samtale

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en afskrift af alle personlige samtaler.

2.  Medlemsstaterne anmoder ansøgeren om at godkende indholdet af afskriften efter afslutningen af den personlige samtale. Til det formål sikrer medlemsstaterne, at ansøgeren har lejlighed til at fremsætte bemærkninger til og/eller afklare eventuelle fejl i oversættelsen eller misforståelser i afskriften.

3.  Hvis en ansøger nægter at godkende indholdet i afskriften, skal begrundelsen herfor optages i ansøgerens sagsakter.

Hvis ansøgeren nægter at godkende indholdet af afskriften, forhindrer dette ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om den pågældendes ansøgning.

4.  Med forbehold af stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne sørge for, at der udarbejdes en skriftlig rapport over en personlig samtale, som mindst indeholder de væsentlige oplysninger, der vedrører ansøgningen, som forelagt af ansøgeren. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at afskriften af den personlige samtale vedlægges rapporten.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne i god tid får adgang til afskriften af og i givet fald rapporten over den personlige samtale, inden den besluttende myndighed træffer en afgørelse

Artikel 17

Retsmedicinske rapporter

1.  Medlemsstaterne tillader, at ansøgere efter anmodning kan få foretaget en lægeundersøgelse for at kunne understøtte erklæringer om tidligere forfølgelse eller alvorlig overlast. Til det formål giver medlemsstaterne ansøgerne rimelig tid til at forelægge en lægeerklæring for den besluttende myndighed.

2.  Hvor der er rimelig grund til at tro, at ansøgeren lider af posttraumatiske stressforstyrrelser, sikrer den besluttende myndighed efter at have indhentet ansøgerens samtykke, at der foretages en lægeundersøgelse, jf. dog stk. 1.

3.  Medlemsstaterne sørger for, at betingelserne er til stede for at kunne sikre en uvildig og kvalificeret lægefaglig ekspertise til den i stk. 2 nævnte lægeundersøgelse, og at de undersøgelser, der er mindst muligt invasive, vælges, når ansøgeren er mindreårig. [Ændring 46]

4.  Medlemsstaterne fastsætter yderligere regler og ordninger til identifikation og dokumentation af symptomer på tortur og andre former for fysisk, seksuel eller psykisk vold, som er relevante for anvendelsen af denne artikel.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at personer, der forestår samtaler med ansøgere i henhold til dette direktiv, får uddannelse i identifikation af symptomer på tortur.

6.  Resultaterne af de i stk. 1 og 2 nævnte lægeundersøgelser vurderes af den besluttende myndighed sammen med andre elementer i ansøgningen. De vil især blive taget i betragtning, når det skal fastslås, om ansøgerens udtalelser er troværdige og tilstrækkelige.

Artikel 18

Ret til rådgivning om proceduremæssige og retlige aspekter samt juridisk bistand og repræsentation [Ændring 47]

1.  Ansøgere om international beskyttelse skal have mulighed for på en effektiv måde at rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, om spørgsmål, der vedrører deres ansøgninger om international beskyttelse, på alle trin i proceduren, også efter en negativ afgørelse.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der efter anmodning ydes gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, medmindre andet er fastsat i stk. 3. Til det formål tilbyder medlemsstaterne:

   a) gratis rådgivning om proceduremæssige og retlige aspekter i procedurer efter kapitel III. Dette skal mindst omfatte levering af oplysninger om proceduren til ansøgeren ud fra vedkommendes særlige forhold, forberedelse af de nødvendige proceduremæssige dokumenter, også som led i en personlig samtale, og forklaringer om de faktiske og retlige grunde til, at der er truffet en negativ afgørelse. Sådan rådgivning kan varetages af en kvalificeret ikke-statslig organisation eller af kvalificerede sagkyndige[Ændring 48]
   b) gratis juridisk bistand og repræsentation i procedurer efter kapitel V. Dette skal mindst omfatte forberedelsen af de nødvendige proceduremæssige dokumenter og deltagelse i høringen ved en domstol i første instans på vegne af ansøgeren. [Ændring der ikke vedrører alle sprog]

3.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte, at en sådan gratis juridisk bistand og/eller repræsentation kun kan ydes:

   a) til ansøgere, der ikke har tilstrækkelige midler, og/eller
   b) for de ydelser, der leveres af de juridiske rådgivere eller andre rådgivere, som specifikt i den nationale lovgivning er udpeget til at bistå og/eller repræsentere ansøgere om international beskyttelse. [Ændring 50]

Med hensyn til de i kapitel V omhandlede procedurer kan medlemsstaterne vælge kun at tilbyde ansøgere gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, hvis en sådan bistand er nødvendig for at sikre, at de har effektiv adgang til domstolene. Medlemsstaterne sikrer, at juridisk bistand og/eller repræsentation, der ydes i henhold til dette stykke, ikke indskrænkes vilkårligt. Medlemsstaterne kan kun vælge at yde en sådan juridisk bistand og/eller repræsentation, hvis der efter rettens vurdering er en tilstrækkelig udsigt til et positivt resultat.[Ændring 51]

4.  De nærmere bestemmelser for indgivelse og behandling af anmodninger om juridisk bistand og/eller repræsentation kan fastsættes af medlemsstaterne.

5.  Medlemsstaterne tillader og fremmer, at ikke-statslige organisationer yder gratis juridisk bistand og/eller repræsentation til ansøgere om international beskyttelse i procedurer omhandlet i kapitel III og/eller kapitel V. [Ændring 52]

6.  Medlemsstaterne kan desuden

   a) fastsætte økonomiske og/eller tidsmæssige begrænsninger for ydelse af gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, medmindre sådanne begrænsninger vilkårligt indskrænker adgangen til juridisk bistand og/eller repræsentation
   b) bestemme, at behandlingen af ansøgere for så vidt angår gebyrer og andre omkostninger ikke må være gunstigere end den behandling, der generelt indrømmes landets egne borgere i spørgsmål vedrørende juridisk bistand.

7.  Medlemsstaterne kan anmode om helt eller delvist at få godtgjort alle de udgifter, som de har betalt, hvis og når ansøgerens finansielle situation har forbedret sig betydeligt, eller hvis afgørelsen om at betale sådanne ydelser er blevet truffet på grundlag af urigtige oplysninger fra ansøgeren.

Artikel 19

Omfanget af juridisk bistand og repræsentation

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, og som bistår eller repræsenterer en ansøger om international beskyttelse i overensstemmelse med national lovgivning, har adgang til de oplysninger i ansøgerens sagsakter, ud fra hvilke en afgørelse er eller vil blive truffet.

Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, hvis videregivelse af oplysninger eller kilder ville bringe statens sikkerhed, sikkerheden for de organisationer eller personer, der giver oplysningerne, eller sikkerheden for den eller de personer, som oplysningerne vedrører, i fare, eller hvis efterforskningsinteresser i forbindelse med den behandling af ansøgninger om international beskyttelse, som medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager, eller medlemsstaternes internationale forbindelser ville blive bragt i fare. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne:

   a) give adgang til de pågældende oplysninger eller kilder i det mindste til en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, som har været gennem en sikkerhedsundersøgelse, for så vidt som oplysningerne er relevante for behandlingen af ansøgningen eller for at kunne træffe afgørelse om at fratage international beskyttelse
   b) give de myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, adgang til de pågældende oplysninger eller kilder.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at den juridiske rådgiver eller anden rådgiver, som bistår eller repræsenterer en ansøger om international beskyttelse, har adgang til lukkede områder, såsom forvaringscentre og transitområder, med henblik på at rådføre sig med ansøgeren.

Medlemsstaterne må kun begrænse mulighederne for at besøge ansøgere i lukkede områder, hvis en sådan begrænsning i henhold til den nationale lovgivning er objektivt nødvendig for områdets sikkerhed, offentlige orden eller administrative forvaltning eller for at sikre en effektiv behandling af ansøgningen, for så vidt den juridiske rådgivers eller den anden rådgivers adgang ikke derved begrænses væsentligt eller umuliggøres.

3.  Medlemsstaterne tillader, at ansøgeren til den personlige samtale kan medtage en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er anerkendt eller godkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning, eller en kvalificeret sagkyndig. [Ændring 53]

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte regler for juridiske rådgiveres eller andre rådgiveres tilstedeværelse under alle samtaler under proceduren, uden at dette i øvrigt berører denne artikel eller artikel 21, stk. 1, litra b).

Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren selv er til stede ved den personlige samtale, selv om en sådan juridisk rådgiver eller anden rådgiver repræsenterer vedkommende i henhold til den nationale lovgivning, og kan kræve, at ansøgeren selv besvarer de spørgsmål, der stilles.

Hvis en juridisk rådgiver eller anden rådgiver ikke er til stede, forhindrer dette ikke den besluttende myndighed i at afholde den personlige samtale med ansøgeren, jf. dog artikel 21, stk. 1, litra b).

Artikel 20

Ansøgere med særlige behov

1.  I overensstemmelse med artikel 21 i direktiv 2011/.../EU [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere] (direktivet om modtagelsesforhold), fastlægger medlemsstaterne i deres nationale lovgivning procedurer med henblik på, så snart en ansøgning om international beskyttelse er indgivet, at klarlægge, hvorvidt ansøgeren har særlige behov, og registrere karakteren af disse behov.[Ændring 54]

2.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at ansøgere med særlige behov får lejlighed for at forelægge elementerne i en ansøgning så fuldstændigt som muligt og med alle foreliggende bevismidler. Om nødvendigt skal der gives mere tid, så de bliver i stand til at forelægge bevismidler eller tage andre nødvendige skridt i proceduren.

3.  I de tilfælde hvor den besluttende myndighed mener, at en ansøger har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter som beskrevet i artikel 21 i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om modtagelsesforhold], skal ansøgeren have tilstrækkelig tid og fornøden støtte til at forberede sig til den personlige samtale om indholdet af sin ansøgning. Der tages særlig hensyn til personer, som ikke har nævnt deres seksuelle orientering ved første lejlighed.[Ændring 55]

4.  Bestemmelserne i artikel 28, stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse på de i stk. 3 i nærværende artikel omhandlede ansøgere.

5.  I overensstemmelse med betingelserne i artikel 18 skal ansøgere med særlige behov have gratis juridisk bistand i alle de procedurer, der er omhandlet i dette direktiv.[Ændring 56]

Artikel 21

Garantier for uledsagede mindreårige

1.  Med forbehold af artikel 13, 14 og 15 skal medlemsstaterne i forbindelse med alle de procedurer, der er omhandlet i dette direktiv:

   a) omgående træffe foranstaltninger for at sikre, at en repræsentant repræsenterer og bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med indgivelsen og behandlingen af ansøgningen. Repræsentanten skal være uvildig og have den fornødne ekspertise hvad angår bistand til børn. Denne repræsentant kan også være den repræsentant, der er omhandlet direktiv [2011/.../EU] [direktivet om modtagelsesforhold] [Ændring der ikke vedrører alle sprog]
   b) sikre, at repræsentanten får mulighed for at oplyse den uledsagede mindreårige om betydningen og de mulige følger af den personlige samtale og om nødvendigt om, hvordan den pågældende kan forberede sig på den personlige samtale. Medlemsstaterne sikrer, at der er en repræsentant og/eller en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er anerkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning, eller en kvalificeret sagkyndig til stede under den personlige samtale og har lejlighed til at stille spørgsmål eller fremsætte bemærkninger inden for de rammer, der fastlægges af den person, der forestår samtalen. [Ændring 58]

Medlemsstaterne kan kræve, at den uledsagede mindreårige selv er til stede ved den personlige samtale, selv om repræsentanten er til stede.

[Ændring 59]

2.  Medlemsstaterne sikrer:

   a) at når en uledsaget mindreårig deltager i en personlig samtale om sin ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med artikel 13, 14 og 15, forestås denne samtale af en person, der har det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov og rettigheder[Ændring 60]
   b) at det er en embedsmand med det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov og rettigheder, der forbereder den besluttende myndigheds afgørelse om ansøgningen fra en uledsaget mindreårig. [Ændring 61]

3.  Med forbehold af betingelserne i artikel 18 skal uledsagede mindreårige samt den udpegede repræsentant have gratis rådgivning om proceduremæssige aspekter og retsstillingen samt gratis juridisk repræsentation i alle de procedurer, der er omhandlet i dette direktiv. [Ændring 62]

4.  Medlemsstaterne kan i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse lade den uledsagede mindreåriges alder fastslå ved en lægeundersøgelse, når medlemsstaterne efter vedkommendes almindelige udtalelser og bevismidler stadig er i tvivl om vedkommendes alder. Består en sådan tvivl fortsat efter en lægeundersøgelse, skal enhver afgørelse altid tjene den uledsagede mindreåriges tarv. [Ændring 63]

Alle lægeundersøgelser skal foregå under fuld respekt for individets værdighed, og de undersøgelser, der vælges, skal være mest muligt pålidelige og mindst muligt invasive og udføres af kvalificerede og upartiske speciallæger. [Ændring 65]

Hvis medlemsstaterne lader alderen fastslå ved en lægeundersøgelse, skal de sikre:

   a) at uledsagede mindreårige inden behandlingen af deres ansøgning om international beskyttelse underrettes på et sprog, som de med rimelighed kan formodes at forstå, om muligheden for at deres alder kan bestemmes ved hjælp af en lægeundersøgelse. De skal blandt andet underrettes om undersøgelsesmetoden og de mulige konsekvenser af resultatet af undersøgelsen for behandlingen af deres ansøgning om international beskyttelse, herunder hvad der vil ske, hvis de nægter at lade sig undersøge [Ændring 66]
   b) at uledsagede mindreårige og/eller deres repræsentanter indvilliger i en undersøgelse for at fastslå de pågældende mindreåriges alder, og
   c) at en afgørelse om at afslå en ansøgning om international beskyttelse fra en uledsaget mindreårig, som har nægtet at lade sig underkaste en lægeundersøgelse, ikke ▌baseres på denne vægring. [Ændring 67]

Det forhold, at en uledsaget mindreårig har nægtet at lade sig underkaste en sådan lægeundersøgelse, er ikke til hinder for, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen om international beskyttelse.

5.  Artikel 28, stk. 6 og 7, artikel 30, stk. 2, litra c), og artikel 36 finder ikke anvendelse på uledsagede mindreårige.

6.  Den mindreåriges tarv kommer i første række, når medlemsstaterne anvender denne artikel.

Artikel 22

Frihedsberøvelse

1.  Medlemsstaterne frihedsberøver ikke en person alene med den begrundelse, at vedkommende er ansøger om international beskyttelse. Begrundelser og betingelser for frihedsberøvelse samt garantier for frihedsberøvede ansøgere om international beskyttelse skal være i overensstemmelse med direktiv [2011/…/EU] [direktivet om modtagelsesforhold].

2.  Hvis en ansøger om international beskyttelse frihedsberøves, sikrer medlemsstaterne, at der er mulighed for hurtig domstolsprøvelse i overensstemmelse med direktiv [2011/…/EU] [direktivet om modtagelsesforhold].

Artikel 23

Frihedsberøvelse af mindreårige

Frihedsberøvelse af mindreårige er strengt forbudt under alle omstændigheder.[Ændring 68]

Artikel 24

Procedure, hvis ansøgningen trækkes tilbage

1.  Hvis medlemsstaterne giver mulighed for udtrykkeligt at trække ansøgningen tilbage i henhold til national lovgivning, sikrer de, såfremt en ansøger udtrykkelig trækker sin ansøgning om international beskyttelse tilbage, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om ▌at afbryde sagsbehandlingen og forklarer ansøgeren konsekvenserne af at trække ansøgningen tilbage. [Ændring 69]

2.  Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den besluttende myndighed kan beslutte at afbryde sagsbehandlingen uden at træffe afgørelse. I så fald sikrer medlemsstaterne, at den besluttende myndighed anfører dette i ansøgerens sagsakter.

Artikel 25

Procedure, hvis ansøgningen implicit er trukket tilbage eller opgivet

1.  Hvis der er rimelig grund til at antage, at en ansøger om international beskyttelse implicit har trukket sin ansøgning om international beskyttelse tilbage eller har opgivet den uden gyldig grund, sikrer medlemsstaterne, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om enten at afbryde sagsbehandlingen eller afslå ansøgningen med den begrundelse, at den pågældende ikke er berettiget til flygtningestatus i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], hvis vedkommende i tillæg til de ovennævnte årsager:

   har nægtet at samarbejde, eller
   er forsvundet ulovligt, eller
   efter al sandsynlighed ikke har nogen ret til international beskyttelse, eller
   stammer fra eller har passeret gennem et sikkert tredjeland i overensstemmelse med artikel 37. [Ændring 103]

   a) at ansøgeren ikke har besvaret anmodninger om at give oplysninger, der er afgørende for den pågældendes ansøgning, jf. artikel 4, i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], eller er udeblevet fra en personlig samtale, jf. artikel 13, 14, 15 og 16, medmindre ansøgeren inden for et rimeligt tidsrum kan påvise, at udeblivelsen skyldtes omstændigheder, som vedkommende ikke selv var herre over
   b) at ansøgeren er rømmet eller uden tilladelse har forladt det sted, hvor vedkommende var indkvarteret eller var anbragt i varetægt, uden at ansøgeren har kontaktet den kompetente myndighed inden for et rimeligt tidsrum, eller ikke inden for et rimeligt tidsrum har opfyldt sin meldepligt eller andre forpligtelser til at kommunikere.

Medlemsstaterne kan fastsætte tidsfrister eller retningslinjer for gennemførelsen af disse bestemmelser.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at en ansøger, der igen melder sig til den kompetente myndighed, efter at der er truffet afgørelse om at afbryde sagsbehandlingen, jf. stk. 1, har ret til at anmode om at få sin sag genoptaget. Der kan kun indgives én anmodning om genoptagelse af en sag under en asylprocedure.[Ændring 70]

Medlemsstaterne sikrer, at den pågældende ikke udsendes i modstrid med non refoulement-princippet.

Medlemsstaterne kan tillade, at den besluttende myndighed genoptager sagen på det trin af sagsbehandlingen, hvor den blev afbrudt.

3.  Denne artikel berører ikke forordning (EU) nr. […/2011] [Dublinforordningen].

Artikel 26

UNHCR's rolle

1.  Medlemsstaterne giver UNHCR mulighed for:

   a) at besøge ansøgere om international beskyttelse, herunder ansøgere, der er frihedsberøvet eller befinder sig i transitområder i lufthavne eller havne
   b) med ansøgerens samtykke at få adgang til oplysninger om individuelle ansøgninger om international beskyttelse, om udviklingen i proceduren og om de afgørelser, der træffes
   c) som led i udførelsen af sine overvågningsopgaver i henhold til Genève-konventionens artikel 35 at fremlægge sine synspunkter om individuelle ansøgninger om international beskyttelse for en hvilken som helst kompetent myndighed i en hvilken som helst fase af proceduren.

2.  Stk. 1 finder også anvendelse på en organisation, der arbejder på den pågældende medlemsstats område på vegne af UNHCR efter aftale med den pågældende medlemsstat.

Artikel 27

Indsamling af oplysninger om individuelle sager

I forbindelse med behandlingen af individuelle sager må medlemsstaterne ikke:

   a) give oplysninger om individuelle ansøgninger om international beskyttelse eller om at der er indgivet en ansøgning, til den eller de formodede aktører bag forfølgelse eller alvorlig overlast
   b) indhente oplysninger i nogen form fra den eller de formodede aktører bag forfølgelse eller alvorlig overlast på en måde, der vil føre til, at sådanne aktører får ▌oplysninger om, at den pågældende har indgivet ansøgning, hvis dette vil indebære en risiko for ansøgerens fysiske integritet eller sådan risiko for personer, som vedkommende har forsørgerpligt over for, eller risiko for den pågældendes familiemedlemmers frihed og sikkerhed, hvis de stadig bor i det oprindelige hjemland. [Ændring 71]

KAPITEL III

PROCEDURER I FØRSTE INSTANS

AFDELING I

Artikel 28

Behandlingsprocedure

1.  Den behandlingsprocedure, medlemsstaterne anvender i forbindelse med behandling af ansøgninger om international beskyttelse, skal være i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at denne procedure bliver så kort som muligt, dog således at det ikke sker på bekostning af en korrekt og komplet behandling.

3.  Medlemsstaterne sørger for, at en procedure bliver afsluttet senest seks måneder, efter, at ansøgningen er indgivet.

Medlemsstaterne kan forlænge fristen med en periode, som ikke må overstige yderligere seks måneder, i enkeltsager, hvor der er komplekse faktiske og retlige forhold.

4.  Medlemsstaterne sørger for, at den berørte ansøger, når der ikke kan træffes afgørelse inden for den i stk. 3, første afsnit, nævnte periode:

   a) underrettes om forsinkelsen og
   b) på den pågældendes anmodning modtager oplysninger om årsagerne til forsinkelsen og den tidsramme, inden for hvilken afgørelsen om ansøgningen forventes at foreligge.

Konsekvenserne af, at der ikke bliver truffet en afgørelse inden for de i stk. 3 fastsatte frister, fastsættes i henhold til den nationale lovgivning.

5.  De besluttende myndigheder kan prioritere en behandling af en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II: [Ændring 73]

   a) når ansøgningen sandsynligvis er velbegrundet
   b) når ansøgeren har særlige behov, navnlig uledsagede mindreårige[Ændring 74]
   c) i andre tilfælde med undtagelse af ansøgninger omhandlet i stk. 6.

6.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at en behandlingsprocedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II fremskyndes, såfremt:

[Ændring 76]

   a) ansøgeren ved indgivelsen af sin ansøgning og fremlæggelsen af sagens faktiske omstændigheder kun har fremlagt elementer, der ikke er relevante for at fastslå, om den pågældende kan anerkendes som flygtning eller som en person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], eller
   b) ansøgeren tydeligvis ikke kan anerkendes som flygtning eller indrømmes flygtningestatus i en medlemsstat i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], eller[Ændring 105]
   c) ansøgeren kommer fra et sikkert hjemland i henhold til dette direktiv, eller
   d) ansøgeren har vildledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger eller dokumenter eller ved at tilbageholde relevante oplysninger eller dokumenter vedrørende sin identitet og/eller nationalitet, som kunne have fået negativ indvirkning på afgørelsen, eller
   e) det er sandsynligt, at vedkommende i ond tro har tilintetgjort eller bortskaffet et identitets- eller rejsedokument, der ville have bidraget til at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet, eller
   f) ansøgeren tydeligvis har afgivet inkonsekvente, modstridende, usandsynlige, utilstrækkelige eller urigtige forklaringer, hvilket klart gør det utroværdigt, at ansøgeren skulle have været udsat for forfølgelse som omhandlet i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], eller[Ændring 75]
   g) ansøgeren har indgivet en fornyet ansøgning, der tydeligvis ikke indeholder nye elementer af relevans for vedkommendes særlige omstændigheder eller for situationen i vedkommendes oprindelsesland, eller[Ændring 107]
   h) ansøgeren uden gyldig grund har undladt at indgive sin ansøgning tidligere, selv om vedkommende havde mulighed for det, eller[Ændring 108]
   i) ansøgeren udelukkende indgiver en ansøgning for at forsinke eller forhindre fuldbyrdelsen af en tidligere eller forestående afgørelse, som ville medføre udsendelse af ham/hende
   j) ansøgeren uden god grund ikke har opfyldt sine forpligtelser til at medvirke til sagens oplysning eller til at fremlægge oplysninger om sin identitet, jf. artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse] eller jf. artikel 12, stk. 1 og 2, litra a)-c), og artikel 25, stk. 1, i dette direktiv, eller[Ændring 109]
   k) ansøgeren er indrejst ulovligt på medlemsstaternes område eller har forlænget sit ophold ulovligt og uden gyldig grund har undladt enten at melde sig til myndighederne eller at indgive en asylansøgning, så snart det var muligt, omstændighederne ved vedkommendes indrejse taget i betragtning, eller[Ændring 110]
   l) ansøgeren af tungtvejende grunde må betragtes som en fare for medlemsstatens nationale sikkerhed, eller ansøgeren er blevet tvangsudsendt på grund af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed og offentlige orden i henhold til national ret. [Ændring 77]

7.  I tilfælde af grundløse ansøgninger som omhandlet i artikel 29, hvor en hvilken som helst af de omstændigheder, der er nævnt i stk. 6 i nærværende artikel gør sig gældende, kan medlemsstaterne afslå ansøgningen som åbenbart grundløs efter en korrekt og komplet behandling.

8.  Medlemsstaterne fastsætter rimelige frister til vedtagelse af en afgørelse i proceduren i første instans i henhold til stk. 6.

9.  Det forhold, at en ansøgning om international beskyttelse blev indgivet efter en ulovlig indrejse i området eller ved grænsen, herunder i transitområder, samt mangel på dokumenter ved indrejsen eller brug af forfalskede dokumenter medfører ikke i sig selv, at der automatisk vil blive benyttet en fremskyndet behandlingsprocedure. [Ændring 78]

Artikel 29

Grundløse ansøgninger

▌Medlemsstaterne anser kun en ansøgning om international beskyttelse for grundløs, hvis den besluttende myndighed har fastslået, at ansøgeren ikke kan har ret til international beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]. [Ændring 79]

AFDELING II

Artikel 30

Ansøgninger, der kan afvises

1.  Ud over de tilfælde, hvor en ansøgning ikke behandles i overensstemmelse med forordning (EU) nr. […/2011] [Dublinforordningen], behøver medlemsstaterne ikke at tage stilling til, hvorvidt ansøgeren har ret til international beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], hvis en ansøgning i henhold til denne artikel afvises.

2.  Medlemsstaterne kan kun afvise en ansøgning om international beskyttelse, hvis:

   a) en anden medlemsstat har givet flygtningestatus
   b) et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som ansøgerens første asylland i henhold til artikel 32
   c) et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren i henhold til artikel 37
   d) ansøgeren har indgivet en identisk ansøgning, efter at der er truffet en endelig afgørelse
   e) en person, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, indgiver en ansøgning, efter at vedkommende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, har indvilget i, at hans/hendes sag behandles sammen med en ansøgning, der er indgivet på hans/hendes vegne, og der ikke er kendsgerninger i forbindelse med den pågældendes situation, der begrunder en separat ansøgning.

Artikel 31

Særlige regler for en samtale om antagelse til behandling

1.  Medlemsstaterne tillader, at ansøgere kan fremsætte deres synspunkter til anvendelsen af de i artikel 30 anførte begrundelser i deres særlige tilfælde, inden der træffes en afgørelse om at afvise en ansøgning. Til det formål gennemfører den besluttende myndighed en personlig samtale om, hvorvidt ansøgningen kan antages til behandling. Medlemsstaterne kan kun gøre en undtagelse i medfør af artikel 35 i tilfælde af fornyede ansøgninger. [Ændring 80]

2.  Stk. 1 berører ikke artikel 5 i forordning (EU) nr. […/2011] [Dublinforordningen].

3.  Medlemsstaterne sikrer, at den af den besluttende myndigheds ansatte, som forestår samtalen om, hvorvidt ansøgningen kan antages til behandling, ikke bærer uniform.[Ændring 81]

Artikel 32

Begrebet første asylland

og det pågældende land vil tilbagetage ansøgeren.

Et land kan betragtes som første asylland for en bestemt ansøger om international beskyttelse, hvis:

   a) ansøgeren i det pågældende land er blevet anerkendt som flygtning, og vedkommende fortsat kan opnå denne beskyttelse, eller
   b) ansøgeren nyder en i øvrigt effektiv beskyttelse i dette land og bl.a. er omfattet af non refoulement-princippet, [Ændring 82]

Ved anvendelse af begrebet første asylland i forbindelse med de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for en ansøger om international beskyttelse, tager medlemsstaterne ▌hensyn til artikel 37, stk. 1.

Ansøgeren har ret til at gøre indsigelse mod anvendelsen af begrebet første asylland med den begrundelse, at dette første asylland ikke er sikkert i vedkommendes særlige tilfælde.[Ændring 83]

[Ændring 84]

AFDELING III

[Ændring 85]

Artikel 33

Begrebet sikkert hjemland

1.  Et tredjeland udpeget som sikkert hjemland i overensstemmelse med dette direktiv kan efter en individuel behandling af ansøgningen kun betragtes som et sikkert hjemland for en bestemt ansøger, såfremt

   a) den pågældende er statsborger i det pågældende land, eller
   b) den pågældende er statsløs eller tidligere havde sit sædvanlige opholdssted i dette land
   c) og den pågældende ikke har anført nogen væsentlige argumenter, der giver anledning til at antage, at det ikke er et sikkert hjemland under hensyn til hans/hendes særlige omstændigheder med hensyn til opnåelse af flygtningestatus eller som person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse i henhold til [direktiv 2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse].

2.  Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale lovgivning yderligere regler og bestemmelser for anvendelsen af begrebet sikkert hjemland.

AFDELING IV

Artikel 34

Fornyede ansøgninger

1.  Hvis en person, som har søgt om international beskyttelse i en medlemsstat, afgiver yderligere forklaringer eller indgiver en fornyet ansøgning i samme medlemsstat, behandler medlemsstaten disse yderligere forklaringer eller elementerne i den fornyede ansøgning inden for rammerne af behandlingen af den tidligere ansøgning eller inden for rammerne af behandlingen af en afgørelse, som bliver påklaget eller prøvet, for så vidt den besluttende myndighed kan tage hensyn til og behandle alle de elementer, der ligger til grund for de yderligere forklaringer eller den fornyede ansøgning inden for disse rammer. [Ændring 87]

2.  Med henblik på at træffe en afgørelse om antagelse af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til artikel 30, stk. 2, litra d), kan medlemsstaterne anvende en særlig procedure, jf. nærværende artikels stk. 3, hvis en person indgiver en fornyet ansøgning om international beskyttelse:

   a) efter at have frafaldet sin tidligere ansøgning, jf. artikel 24,
   b) efter at der er truffet afgørelse om den tidligere ansøgning.

3.  En fornyet ansøgning om international beskyttelse underkastes først en indledende undersøgelse af, om der, efter at den pågældende har frafaldet sin tidligere ansøgning, eller efter den i stk. 2, litra b), omhandlede afgørelse om den pågældendes ansøgning, er fremkommet nye elementer eller oplysninger af betydning, eller ansøgeren har fremlagt sådanne, med henblik på at fastslå, om den pågældende kan anerkendes som flygtning eller som person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse].

4.  Hvis der efter den i stk. 3 omhandlede indledende undersøgelse er fremkommet nye elementer eller oplysninger, eller hvis ansøgeren fremlægger sådanne oplysninger, som i væsentligt omfang gør det sandsynligt, at ansøgeren kan anerkendes som flygtning eller som person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], realitetsbehandles ansøgningen i overensstemmelse med kapitel II.

5.  Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med deres nationale lovgivning beslutte at realitetsbehandle en fornyet ansøgning, hvis der er andre årsager til at genoptage en procedure.

[Ændring 88]

6.  Den i denne artikel omhandlede procedure kan også finde anvendelse, hvis en person, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, indgiver en ansøgning, efter at den pågældende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, har givet sit samtykke til, at hans/hendes sag indgår i en ansøgning indgivet på vegne af den pågældende. I så fald går den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede indledende undersøgelse ud på at afklare, om der foreligger oplysninger vedrørende den pågældendes forhold, der berettiger en særskilt ansøgning.

7.  Hvis den pågældende person, efter at proceduren om den første ansøgning er afsluttet i henhold til stk. 2, indgiver en ny ansøgning om international beskyttelse i den samme medlemsstat, inden en afgørelse om tilbagesendelse er blevet gennemført, og denne ansøgning ikke fører til realitetsbehandling i henhold til denne artikel, kan den pågældende medlemsstat: [Ændring 113]

   a) gøre en undtagelse i retten til at forblive i området, forudsat at den besluttende myndighed finder det godtgjort, at en afgørelse om tilbagesendelse ikke vil føre til direkte eller indirekte refoulement i strid med medlemsstaternes internationale forpligtelser og fællesskabsforpligtelser, og/eller
   b) bestemme, at ansøgningen skal gøres til genstand for en antagelsesprocedure i overensstemmelse med denne artikel og artikel 30, og/eller
   c) bestemme, at en undersøgelsesprocedure bliver fremskyndet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 6, litra i).

I de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), kan medlemsstaterne fravige de tidsfrister, der normalt gælder for antagelsesprocedurer og/eller fremskyndede procedurer, i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

8.  Hvis en person, for hvem der er truffet en afgørelse om overførsel, som skal gennemføres i henhold til forordning (EU) [nr. …/2011] [Dublinforordningen], afgiver yderligere forklaringer eller indgiver en fornyet ansøgning i den medlemsstat, som skal foretage overførslen, skal disse forklaringer eller fornyede ansøgninger behandles af den ansvarlige medlemsstat som fastlagt i nævnte forordning i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 35

Procedureregler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere om international beskyttelse, hvis ansøgning underkastes en indledende undersøgelse, jf. artikel 34, er omfattet af de garantier, der er fastlagt i artikel 11, stk. 1.

2.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte regler for den indledende undersøgelse, jf. artikel 34. Disse regler kan bl.a.:

   a) pålægge ansøgeren at oplyse om konkrete omstændigheder og fremlægge bevismidler, som berettiger en ny procedure
   b) tillade, at den indledende undersøgelse udelukkende foretages på et skriftligt grundlag uden en personlig samtale med undtagelse af de i artikel 34, stk. 6, omhandlede tilfælde.

Reglerne må ikke gøre det umuligt for en ansøger at få adgang til en ny procedure, og de må ikke medføre, at denne adgang i praksis bortfalder eller begrænses væsentligt.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at:

   a) ansøgeren på passende måde underrettes om udfaldet af den indledende undersøgelse og, hvis ansøgningen ikke vil blive realitetsbehandlet, om grundene hertil og om mulighederne for at påklage eller prøve afgørelsen
   b) den besluttende myndighed snarest muligt realitetsbehandler den fornyede ansøgning i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II, hvis der foreligger en af de situationer, der er omhandlet i 34, stk. 3.

AFDELING V

Artikel 36

Grænseprocedurer

1.  Medlemsstaterne kan fastlægge procedurer i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II med henblik på ved grænsen eller i medlemsstaternes transitområder at kunne træffe afgørelse om

   a) antagelsen af en ansøgning, som omhandlet i artikel 30, indgivet dér og/eller [Ændring 89]
   b) indholdet af en ansøgning ved en fremskyndet procedure i henhold til artikel 28, stk. 6.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der træffes en afgørelse inden for rammerne af de procedurer, der er omhandlet i stk. 1, inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der ikke er truffet en afgørelse inden fire uger, skal ansøgeren have tilladelse til indrejse på medlemsstatens område, så den pågældendes ansøgning kan blive behandlet i overensstemmelse med dette direktivs øvrige bestemmelser. Tilbageholdelse af ansøgere ved en medlemsstats grænse eller i dens transitområder svarer til en frihedsberøvelse, jf. artikel 22.[Ændring 90]

3.  Hvis ankomster, der indebærer et stort antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som indgiver ansøgninger om international beskyttelse ved grænsen eller i et transitområde, gør det praktisk umuligt at anvende bestemmelserne i stk. 1, kan disse procedurer dog anvendes, når og så længe disse tredjelandsstatsborgere eller statsløse er normalt indkvarteret på steder i nærheden af grænsen eller i transitområdet.

AFDELING VI

Artikel 37

Begrebet ▌sikre tredjelande

1.  Et tredjeland kan kun anses for et sikkert tredjeland ▌, hvis ansøgere, som søger om international beskyttelse, behandles i overensstemmelse med følgende principper i det pågældende tredjeland:

   a) ansøgernes liv og frihed må ikke være truet på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning
   b) der er ikke risiko for alvorlig overlast som defineret i direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse]
   c) non refoulement-princippet skal overholdes i overensstemmelse med Genève-konventionen
   d) forbuddet mod udsendelse skal overholdes, hvis udsendelse ville være i strid med retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i international ret
   e) der er mulighed for at anmode om flygtningestatus eller en anden supplerende form for beskyttelse svarende til den, der gives i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], og hvis en sådan status eller beskyttelse gives, er der mulighed for at opnå beskyttelse svarende til den, der ydes i henhold til nævnte direktiv
   f) det har ratificeret og overholder Genève-konventionens bestemmelser uden nogen geografiske begrænsninger
   g) det har indført en asylprocedure ved lov, og
   h) det er blevet udpeget af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  Europa-Parlamentet og Rådet vedtager eller ændrer efter den almindelige lovgivningsprocedure en fælles liste over tredjelande, der kan anses som sikre tredjelande med henblik på stk. 1.

3.  De berørte medlemsstater fastsætter i deres nationale lovgivning proceduren for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 og regler, der kræver:

   a) en sådan forbindelse mellem den person, der søger om international beskyttelse, og det pågældende tredjeland, at det ville være rimeligt, at personen tog til det pågældende land
   b) en metode, hvorved de kompetente myndigheder sikrer sig, at begrebet sikkert tredjeland kan anvendes på et særligt land eller en særlig ansøger. En sådan metode omfatter en gennemgang fra sag til sag af landets sikkerhed for en bestemt ansøger
   c) regler i henhold til international ret, der gør det muligt at foretage en individuel vurdering af, om tredjelandet er sikkert for en bestemt ansøger, der som minimum giver ansøgeren mulighed for at gøre indsigelse mod anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, fordi tredjelandet ikke er sikkert under hensyn til hans/hendes særlige omstændigheder. Ansøgerne skal også kunne bestride, at der er en forbindelse mellem ham/hende og tredjelandet i henhold til litra a).

4.  Når medlemsstaterne fuldbyrder en afgørelse, der ▌bygger på denne artikel, skal de ▌give ansøgeren de nødvendige oplysninger ▌.

5.  Hvis det sikre tredjeland ikke tager asylansøgeren tilbage, sikrer medlemsstaten, at der gives adgang til en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

6.  Medlemsstaterne må ikke udfærdige nationale lister over sikre oprindelseslande eller nationale lister over sikre tredjelande.[Ændring 91]

KAPITEL IV

PROCEDURER FOR FRATAGELSE AF INTERNATIONAL BESKYTTELSE

Artikel 38

Fratagelse af international beskyttelse

Medlemsstaterne sikrer, at der kan indledes en undersøgelse med henblik på fratagelse af en bestemt persons internationale beskyttelse, hvis der fremkommer nye elementer eller oplysninger, som viser, at der er grund til at tage det berettigede i den pågældendes internationale beskyttelse op til fornyet overvejelse.

Artikel 39

Procedureregler

1.  Hvis den kompetente myndighed overvejer at fratage tredjelandsstatsborgeres eller statsløses internationale beskyttelse i henhold til artikel 14 eller artikel 19 direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], skal medlemsstaten sikre, at disse personer nyder følgende garantier:

   a) de skal skriftligt underrettes om, at den kompetente myndighed tager den pågældendes internationale beskyttelse op til fornyet overvejelse og om grundene hertil, og
   b) de tilbydes mulighed for i en personlig samtale i henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 13,14 og 15 eller i en skriftlig erklæring at fremlægge grunde, der taler imod at fratage vedkommendes internationale beskyttelse.

   a) den kompetente myndighed kan indhente nøjagtige og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. hvor det er relevant fra UNHCR og Det Europæiske Asylstøttekontor om den generelle situation i de berørte personers hjemlande, og
   b) hvis der i den enkeltes sag indsamles oplysninger med henblik på at tage dennes nationale beskyttelsesstatus op til fornyet overvejelse, må disse ikke indhentes fra aktøren/aktørerne bag forfølgelse eller alvorlig overlast på en sådan måde, at denne aktør/disse aktører får direkte meddelelse om, at den berørte person er en person under international beskyttelse, hvis status er til fornyet overvejelse, eller på en sådan måde, at den fysiske integritet for den berørte person og den/de personer, denne har forsørgerpligt over for, eller friheden og sikkerheden for de familiemedlemmer, som fortsat er bosat i hjemlandet, bringes i fare.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndigheds afgørelse om at fratage en person international beskyttelse meddeles skriftligt. De faktiske og retlige grunde anføres i afgørelsen, og der gives skriftlige oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod afgørelsen.

3.  Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om at fratage en person international beskyttelse, finder artikel 18, stk. 2, artikel 19, stk. 1, og artikel 26 ligeledes anvendelse.

4.  Uanset denne artikels stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne beslutte, at en persons internationale beskyttelse ophører ved lov, hvis personen under international beskyttelse utvetydigt har givet afkald på sin anerkendelse som person under international beskyttelse.

KAPITEL V

KLAGEADGANG

Artikel 40

Retten til effektive retsmidler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere om international beskyttelse har ret til effektive retsmidler ved en ret i forbindelse med følgende:

  a) en afgørelse, der er truffet om deres ansøgning om international beskyttelse, herunder en afgørelse
   i) om at betragte en ansøgning som grundløs hvad angår flygtningestatus og/eller subsidiær beskyttelsesstatus
   ii) om afvisning i henhold til artikel 30
   iii) truffet ved en medlemsstats grænse eller i dens transitområder, jf. artikel 36, stk. 1
   iv) om at undlade at foretage en undersøgelse i henhold til artikel 37
   b) et afslag på genoptagelse af behandlingen af en ansøgning, efter at den er afbrudt i henhold til artikel 24 og 25
   c) en afgørelse truffet i henhold til artikel 39 om fratagelse af international beskyttelsesstatus.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at personer, der af den besluttende myndighed anerkendes som værende berettiget til subsidiær beskyttelse, har ret til effektive retsmidler som omhandlet i stk. 1, hvis der er truffet en afgørelse om at betragte en ansøgning som grundløs med hensyn til flygtningestatus.

Den berørte person, skal have de rettigheder og fordele, der gælder for personer under subsidiær beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], indtil resultatet af appelprocedurerne foreligger.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede retsmidler omfatter en fuldstændig undersøgelse af både faktiske og retlige omstændigheder, herunder en ex nunc-undersøgelse af behovene for international beskyttelse i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], i det mindste i appelprocedurer ved en ret i første instans.

4.  Medlemsstaterne fastsætter minimumsfrister eller andre nødvendige bestemmelser for ansøgerens ret til effektive retsmidler som omhandlet i stk. 1. [Ændring 92]

Medlemsstaterne fastlægger en minimumsfrist på 45 arbejdsdage, i løbet af hvilke ansøgerne kan udøve deres ret til effektive retsmidler. For ansøgninger, der behandles efter den fremskyndede procedure i artikel 28, stk. 6, fastlægger medlemsstaterne en minimumsfrist på 30 arbejdsdage. Tidsfristerne må ikke gøre det umuligt eller urimeligt vanskeligt for ansøgere at få adgang til effektive retsmidler i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at der foretages en ex officio-gennemgang af afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 36. [Ændring 93]

5.  Med forbehold af stk. 6 bevirker de i stk. 1 i denne artikel omhandlede retsmidler, at ansøgere får lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet.

6.  I tilfælde af at der træffes en afgørelse efter den fremskyndede procedure i artikel 28, stk. 6, og en afgørelse om at afvise en ansøgning i henhold til artikel 30, stk. 2, litra d), og hvis, i sådanne tilfælde, retten til at forblive i medlemsstaten, indtil behandlingen af sagen er afsluttet, ikke er omhandlet i den nationale lovgivning, har en domstol eller ret beføjelse til at afgøre, om ansøgeren kan forblive i medlemsstatens område, enten efter anmodning fra den berørte ansøger eller ex officio. [Ændring 94]

Dette stykke gælder ikke for de procedurer, der er omhandlet i artikel 36.

7.  Medlemsstaterne tillader, at ansøgeren forbliver på området, indtil den i stk. 6 omhandlede procedure er afsluttet. Der kan gøres en undtagelse for fornyede ansøgninger, som ikke bliver realitetsbehandlet i henhold til artikel 34 og 35, når der foreligger en afgørelse om tilbagesendelse, jf. artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/115/EF, og for afgørelser efter proceduren i artikel 37, når dette er foreskrevet i national ret.[Ændring 117]

8.  Stk. 5, 6 og 7 i denne artikel berører ikke artikel 26 i forordning (EU) nr. […/2011] [Dublinforordningen].

9.  Medlemsstaterne fastsætter med hensyn til anvendelsen af stk. 1 tidsfrister for rettens behandling af den besluttende myndigheds afgørelse.

10.  Hvis en ansøger er blevet indrømmet en status, der giver de samme rettigheder og fordele i henhold til national ret og EU-ret som flygtningestatus i henhold til direktiv [2011/.../EU] [direktivet om anerkendelse], kan ansøgeren betragtes som havende et effektivt retsmiddel, såfremt en ret beslutter, at retsmidlet som omhandlet i stk. 1 ikke vil kunne antages eller sandsynligvis ikke vil være effektivt, fordi ansøgeren ikke har tilstrækkelig interesse i at opretholde sagen.

11.  Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning også fastsætte betingelserne for, hvornår det kan antages, at en ansøger implicit har trukket sit retsmiddel som omhandlet i stk. 1 tilbage eller har opgivet det, samt regler for den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 41

Indsigelse ved offentlige myndigheder

Dette direktiv berører ikke offentlige myndigheders ret til at gøre indsigelse over for administrative og/eller retlige afgørelser i henhold til national lovgivning.

Artikel 42

Tavshedspligt

Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der får til opgave at gennemføre dette direktiv, har tavshedspligt som defineret i national ret med hensyn til oplysninger, som de får kendskab til under deres arbejde.

Artikel 43

Samarbejde

Medlemsstaterne udpeger hver især et nationalt kontaktpunkt og sender adressen herpå til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle nødvendige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde, herunder informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 44

Beretning

Senest den [...] aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af og de finansielle omkostninger ved dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår eventuelle nødvendige ændringer. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle de oplysninger og finansielle data, der er relevante for udarbejdelsen af denne beretning. Efter fremlæggelsen af beretningen aflægger Kommissionen mindst hvert andet år beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne. [Ændring 95]

Artikel 45

Gennemførelse i national lov

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel […] senest den […]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 28, stk. 3, senest ▌...(9). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. [Ændring 96]

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, der er omfattet af dette direktiv, samt en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Artikel 46

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne anvender de i artikel 45, stk. 1, omhandlede love og administrative bestemmelser i forbindelse med ansøgninger om international beskyttelse, der indgives efter den […] og i forbindelse med procedurer for fratagelse af international beskyttelse, der er indledt efter den […]. Ansøgninger, der er indgivet inden den […] og procedurer for fratagelse af flygtningestatus, der er indledt inden den […], er omfattet af love og administrative bestemmelser i henhold til direktiv 2005/85/EF.

Medlemsstaterne anvender de i artikel 45, stk. 2, omhandlede love og administrative bestemmelser i forbindelse med ansøgninger om international beskyttelse, der indgives efter den […]. Ansøgninger, der er indgivet inden den […], er omfattet af love og administrative bestemmelser i henhold til direktiv 2005/85/EF.

Artikel 47

Ophævelse

Direktiv 2005/85/EF ophæves med virkning fra den [dagen efter den dato, der er angivet i artikel 45, stk. 1, i nærværende direktiv], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktivet.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 48

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel […] anvendes fra [dagen efter den dato, der er angivet i artikel 45, stk. 1].

Artikel 49

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Definition af »besluttende myndighed«

Ved gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv kan Irland, for så vidt bestemmelserne i afsnit 17, stk. 1, i Refugee Act af 1996 (som ændret) stadig er gældende, anlægge den betragtning, at der ved:

     ─ »besluttende myndighed«, jf. artikel 2, litra f), i dette direktiv, for så vidt angår undersøgelsen af, om en ansøger kan eller ikke kan anerkendes som flygtning, skal forstås »the Office of the Refugee Applications Commissioner«, og ved
     ─ »afgørelse i første instans«, jf. artikel 2, litra f), i dette direktiv, skal forstås anbefalinger fra »the Refugee Applications Commissioner« om, hvorvidt en ansøger kan eller ikke kan anerkendes som flygtning.

Irland underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af bestemmelserne i afsnit 17, stk. 1, i Refugee Act af 1996 (som ændret).
[Ændring 85]

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv

(jf. artikel 47)

Rådets direktiv 2005/85/EF

(EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13)

Del B

Frist for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 47)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

2005/85/EF

Første frist: 1. december 2007

Anden frist: 1. december 2008

BILAG III

Sammenligningstabel(10)

Direktiv 2005/85/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, litra a)

Artikel 2, litra a)

Artikel 2, litra b)

Artikel 2, litra b)

Artikel 2, litra c)

Artikel 2, litra c)

-

Artikel 2, litra d)

Artikel 2, litra d)

Artikel 2, litra e)

Artikel 2, litra e)

Artikel 2, litra f)

Artikel 2, litra f)

Artikel 2, litra g)

-

Artikel 2, litra h)

-

Artikel 2, litra i)

Artikel 2, litra g)

Artikel 2, litra j)

-

Artikel 2, litra k)

-

Artikel 2, litra l)

Artikel 2, litra h)

Artikel 2, litra m)

Artikel 2, litra i)

Artikel 2, litra n)

Artikel 2, litra j)

Artikel 2, litra o)

Artikel 2, litra k)

Artikel 2, litra p)

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

-

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3, stk. 3

Artikel 4, stk. 1, første afsnit

Artikel 4, stk. 1, første afsnit

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

-

-

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 4

-

Artikel 4, stk. 5

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6, stk. 1

-

-

Artikel 6, stk. 1

-

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 6, stk. 3

Artikel 6, stk. 4

-

Artikel 6, stk. 5

-

Artikel 6, stk. 6

Artikel 6, stk. 4

Artikel 6, stk. 7

Artikel 6, stk. 5

-

-

Artikel 6, stk. 8

-

Artikel 6, stk. 9

-

Artikel 7, stk. 1, 2 og 3

Artikel 7, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

Artikel 7, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

-

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

-

Artikel 9, stk. 2

Artikel 8, stk. 2, litra a)

Artikel 9, stk. 3, litra a)

Artikel 8, stk. 2, litra b)

Artikel 9, stk. 3, litra b)

Artikel 8, stk. 2, litra c)

Artikel 9, stk. 3, litra c)

-

Artikel 9, nr. 3), litra d)

Artikel 8, stk. 3

Artikel 9, stk. 4

Artikel 8, stk. 5

Artikel 9, stk. 5

Artikel 9, stk. 1

Artikel 10, stk. 1

Artikel 9, stk. 2, første afsnit

Artikel 10, stk. 2, første afsnit

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit

-

Artikel 9, stk. 3

Artikel 10, stk. 3

-

Artikel 10, stk. 4

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 12, stk. 1

Artikel 13, stk. 1

Artikel 12, stk. 2, litra a)

Artikel 13, stk. 2, litra a)

Artikel 12, stk. 2, litra b)

-

Artikel 12, stk. 2, litra c)

-

Artikel 12, stk. 3

Artikel 13, stk. 2, litra b)

Artikel 12, stk. 4, 5 og 6

Artikel 13, stk. 3, 4 og 5

Artikel 13, stk. 1 og 2

Artikel 14, stk. 1 og 2

Artikel 13, stk. 3, litra a)

Artikel 14, stk. 3, litra a)

-

Artikel 14, stk. 3, litra b)

Artikel 13, stk. 3, litra b)

Artikel 14, stk. 3, litra c)

-

Artikel 14, stk. 3, litra d)

-

Artikel 14, stk. 3, litra e)

Artikel 13, stk. 4

Artikel 14, stk. 4

Artikel 13, stk. 5

-

-

Artikel 15

Artikel 14

-

-

Artikel 16

-

Artikel 17

Artikel 15, stk. 1 og 2, og stk. 3, første afsnit

Artikel 18, stk. 1 og 2, og stk. 3, første afsnit

Artikel 15, stk. 3, litra a)

-

Artikel 15, stk. 3, litra b)

Artikel 18, stk. 3, litra a)

Artikel 15, stk. 3, litra c)

Artikel 18, stk. 3, litra b)

Artikel 15, stk. 3, litra d)

-

Artikel 15, stk. 3, andet afsnit

Artikel 18, stk. 3, andet afsnit

Artikel 15, stk. 4

Artikel 18, stk. 4

-

Artikel 18, stk. 5

Artikel 15, stk. 5

Artikel 18, stk. 6

Artikel 15, stk. 6

Artikel 18, stk. 7

Artikel 16, stk. 1

Artikel 19, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

Artikel 19, stk. 2

-

Artikel 19, stk. 3

Artikel 16, stk. 3

Artikel 19, stk. 4

Artikel 16, stk. 4

Artikel 19, stk. 4

-

Artikel 20, stk. 1, 2 og 3

Artikel 17, stk. 1

Artikel 21, stk. 1

Artikel 17, stk. 2, litra a)

Artikel 21, stk. 2, litra a)

Artikel 17, stk. 2, litra b)

-

Artikel 17, stk. 2, litra c)

Artikel 21, stk. 2, litra b)

Artikel 17, stk. 3

-

Artikel 17, stk. 4

Artikel 21, stk. 3

-

Artikel 21, stk. 4

Artikel 17, stk. 5

Artikel 21, stk. 5

-

Artikel 21, stk. 6

Artikel 17, stk. 6

Artikel 21, stk. 7

Artikel 18

Artikel 22

Artikel 19

Artikel 23

Artikel 20

Artikel 24

Artikel 20, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 24, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 20, stk. 2

Artikel 24, stk. 2

-

Artikel 24, stk. 3

Artikel 21

Artikel 25

Artikel 22

Artikel 26

Artikel 23

Artikel 27

Artikel 23, stk. 1

Artikel 27, stk. 1

Artikel 23, stk. 2, første afsnit

Artikel 27, stk. 2

Artikel 23, stk. 2, andet afsnit

-

-

Artikel 27, stk. 3

-

Artikel 27, stk. 4

Artikel 23, stk. 3

Artikel 27, stk. 5

Artikel 23, stk. 4

Artikel 27, stk. 6

Artikel 23, stk. 4, litra a)

Artikel 27, stk. 6, litra a)

Artikel 23, stk. 4, litra b)

-

Artikel 23, stk. 4, litra c), nr. i)

Artikel 27, stk. 6, litra b)

Artikel 23, stk. 4, litra c), nr. ii)

-

Artikel 23, nr. 4), litra d)

Artikel 27, stk. 6, litra c)

Artikel 23, stk. 4, litra e)

-

Artikel 23, stk. 4, litra f)

Artikel 27, stk. 6, litra d)

Artikel 23, stk. 4, litra g)

-

Artikel 23, stk. 4, litra h)

-

Artikel 23, stk. 4, litra i)

-

Artikel 23, stk. 4, litra j)

Artikel 27, stk. 6, litra f)

Artikel 23, stk. 4, litra k)-n)

-

Artikel 23, stk. 4, litra o)

Artikel 27, stk. 6, litra e)

-

Artikel 27, stk. 7

-

Artikel 27, stk. 8

-

Artikel 27, stk. 9

-

Artikel 28

Artikel 24

-

Artikel 25

Artikel 29

Artikel 25, stk. 1

Artikel 29, stk. 1

Artikel 25, stk. 2, litra a), b) og c)

Artikel 29, stk. 2, litra a), b) og c)

Artikel 25, stk. 2, litra d) og e)

-

Artikel 25, stk. 2, litra f) og g)

Artikel 29, stk. 2, litra d) og e)

-

Artikel 30

Artikel 26

Artikel 31

Artikel 27

Artikel 32

Artikel 27, stk. 1, litra a)

Artikel 32, stk. 1, litra a)

-

Artikel 32, stk. 1, litra b)

Artikel 27, stk. 1, litra b), c) og d)

Artikel 32, stk. 1, litra c), d) og e)

Artikel 27, stk. 2-5

Artikel 32, stk. 2-5

Artikel 28

-

Artikel 29

-

Artikel 30

Artikel 33

Artikel 30, stk. 2 til 4

-

-

Artikel 33, stk. 2

Artikel 30, stk. 5

Artikel 33, stk. 3

Artikel 30, stk. 6

Artikel 33, stk. 4

Artikel 31

Artikel 34

Artikel 31, stk. 2

-

Artikel 31, stk. 3

Artikel 34, stk. 2

Artikel 32, stk. 1-7

Artikel 35, stk. 1-7

-

Artikel 35, stk. 8 og 9

Artikel 33

-

Artikel 34

Artikel 36

Artikel 34, stk. 1 og stk. 2, litra a)

Artikel 36, stk. 1 og stk. 2, litra a)

Artikel 34, stk. 2, litra b)

-

Artikel 34, stk. 2, litra c)

Artikel 36, stk. 2, litra b)

Artikel 34, stk. 3, litra a) og b)

Artikel 36, stk. 3, litra a) og b)

Artikel 35, stk. 1

Artikel 37, stk. 1, litra a)

-

Artikel 37, stk. 1, litra b)

Artikel 35, stk. 2 og stk. 3, litra a)-f)

-

Artikel 35, stk. 4

Artikel 37, stk. 2

Artikel 35, stk. 5

Artikel 37, stk. 3

Artikel 36, stk. 1 og stk. 2, litra a), b) og c)

Artikel 38, stk. 1 og stk. 2, litra a), b) og c)

Artikel 36, stk. 2, litra d)

-

Artikel 36, stk. 3

-

Artikel 36, stk. 4

Artikel 38, stk. 3

Artikel 36, stk. 5

Artikel 38, stk. 4

Artikel 36, stk. 6

Artikel 38, stk. 5

Artikel 36, stk. 7

-

Artikel 37

Artikel 39

Artikel 38

Artikel 40

Artikel 39

Artikel 41

Artikel 39, stk. 1, litra a)

Artikel 41, stk. 1, litra a)

-

Artikel 41, stk. 1, litra a), nr. i)

Artikel 39, stk. 1, litra a), nr. i)

Artikel 41, stk. 1, litra a), nr. ii)

Artikel 39, stk. 1, litra a), nr. ii)

Artikel 41, stk. 1, litra a), nr. iii)

Artikel 39, stk. 1, litra a), nr. iii)

-

Artikel 39, stk. 1, litra b)

Artikel 41, stk. 1, litra b)

Artikel 39, stk. 1, litra c) og d)

-

Artikel 39, stk. 1, litra e)

Artikel 40, stk. 1, litra c)

-

Artikel 41, stk. 2 og 3

Artikel 39, stk. 2

Artikel 41, stk. 4

Artikel 39, stk. 3

-

-

Artikel 41, stk. 5-8

Artikel 39, stk. 4

Artikel 41, stk. 9

Artikel 39, stk. 5

Artikel 41, stk. 10

Artikel 39, stk. 6

Artikel 41, stk. 11

Artikel 40

Artikel 42

Artikel 41

Artikel 43

-

Artikel 44

Artikel 42

Artikel 45

Artikel 43

Artikel 46

Artikel 44

Artikel 47

-

Artikel 48

Artikel 45

Artikel 49

Artikel 46

Artikel 50

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

-

-

Bilag III

-

Bilag IV

(1) EUT C 18 af 19.1.2011, s. 85.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(3) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 10.
(4) EUT C 18 af 19.1.2011, s. 85.
(5) Europa-Parlamentets holdning af 6.4.2011.
(6) EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.
(7) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.
(8) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
(9)* To år fra datoen for gennemførelsen af dette direktiv i national ret.
(10) Sammenligningstabellen er ikke ajourført.


Europæiske statistikker om turisme ***I
PDF 102kWORD 29k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker om turisme (KOM(2010)0117 - C7–0085/2010 - 2010/0063(COD))
P7_TA(2011)0137A7-0329/2010

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0117),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2 og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0085/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de bidrag, som Portugals Republikanske Forsamling og det italienske Senat har fremsendt til udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. marts 2011 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0329/2010),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af direktiv 95/57/EF

P7_TC1-COD(2010)0063


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 692/2011).


EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten ***I
PDF 10kWORD 35k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten (KOM(2010)0145 - C7-0107/2010 - 2010/0080(COD))
P7_TA(2011)0138A7-0017/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0145),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0107/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de bidrag, som Portugals Republikanske Forsamling og det italienske Senat har fremsendt til udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juli 2010(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. marts 2011 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0017/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten

P7_TC1-COD(2010)0080


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 693/2011).

(1) EUT C 44 af 11.2.2011, s. 171.


Fiskeri - tekniske overgangsforanstaltninger ***I
PDF 11kWORD 38k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. april 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011 (KOM(2010)0488 - C7-0282/2010 - 2010/0255(COD))
P7_TA(2011)0139A7-0024/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0488),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0282/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. januar 2011(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. marts 2011 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0024/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. april 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer og Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011

P7_TC1-COD(2010)0255


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 579/2011).

(1) EUT C 84 af 17.3.2011, s. 47.


Overslag over indtægter og udgifter for 2012 - Sektion I - Parlamentet
PDF 99kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2012 (2011/2018(BUD))
P7_TA(2011)0140A7-0087/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 31,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om retningslinjerne for 2012-budgetproceduren - sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX og X(3),

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 23. marts 2011, jf. forretningsordenens artikel 23, stk. 7, og artikel 79, stk. 1,

–  der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 79, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 79,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0087/2011),

A.  der henviser til, at den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i Unionen tvinger institutionerne til at reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og til at indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser; der henviser til, at disse besparelser bør vedrøre budgetposter, der er knyttet til medlemmerne af Europa-Parlamentet,

B.  der henviser til, at institutionerne bør have tilstrækkelige midler til rådighed, selv om midlerne i den givne økonomiske situation bør forvaltes stramt og effektivt,

C.  der henviser til, at det især vil være ønskeligt for Budgetudvalget og Præsidiet at fortsætte det forstærkede samarbejde under hele den årlige budgetprocedure i henhold til forretningsordenens artikel 23 og 79, hvorefter Præsidiet er ansvarligt for at træffe afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende Parlamentets interne organisation samt for at opstille det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag, og Budgetudvalget er ansvarligt for udarbejdelsen af en betænkning til forelæggelse for plenarforsamlingen om Parlamentets budgetoverslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure,

D.  der henviser til, at plenarforsamlingens beføjelser i forbindelse med vedtagelsen af overslag og det endelige budget vil blive fuldt ud bibeholdt i overensstemmelse med traktaten og forretningsordenen,

E.  der henviser til, at der som forberedelse til budgetsamrådet fandt et møde sted mellem Præsidiets og Budgetudvalgets delegationer den 15. og 22. marts 2011,

F.  der henviser til, at kommissæren med ansvar for budgettet i en nylig skrivelse opfordrede alle institutionerne til at udnytte alle muligheder for at begrænse udgifterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres egne overslag over udgifterne til budgetforslaget for 2012,

Generel ramme og samlet budget

1.  glæder sig over det indtil videre gode samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget under den aktuelle budgetprocedure samt over aftalen mellem Præsidiet og Budgetudvalget, der blev indgået den 22. marts 2011 på mødet til forberedelse af budgetsamrådet;

2.  bemærker, at det foreløbige forslag til budgetoverslag for 2012-budgettet, som foreslået af generalsekretæren til Præsidiet, beløber sig til 1 773 560 543 EUR, hvilket udgør 20,26 % af udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme; bemærker, at den foreslåede forhøjelsessats ligger 5,20 % højere end 2011-budgettet;

3.  glæder sig over, at Præsidiet vedtog besparelser i forhold til det oprindeligt foreslåede foreløbige forslag til budgetoverslag i sit foreløbige forslag til budgetoverslag for 2012-budgettet, som blev vedtaget på dets møde den 23. marts 2011 efter forberedelsen til budgetsamrådet med Budgetudvalget; bekræfter Præsidiets forslag og fastsætter det samlede niveau for 2012-budgettet til 1 724 575 043 EUR, hvilket udgør 19,7 % af udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme; bemærker, at den foreslåede forhøjelsessats ligger 2,30 % højere end 2011-budgettet;

4.  opfordrer til en langsigtet revision af Parlamentets budget; anmoder om, at der identificeres potentielle fremtidige besparelser med henblik på at reducere omkostningerne og frigøre midler til Parlamentets virksomhed på lang sigt som del af den lovgivende myndighed;

5.  gentager, at Parlamentet i lyset af medlemsstaternes vanskelige økonomiske og budgetmæssige situation selv bør udvise budgetansvar og tilbageholdenhed ved at holde sig under den nuværende inflationsrate(4); mener, at udvidelsesrelaterede behov i overensstemmelse med den interinstitutionelle linje bør integreres i budgettet enten ved en ændringsskrivelse eller ved et ændringsbudget; mener, at de 18 nye medlemmer af Parlamentet efter Lissabontraktaten ligeledes bør integreres i budgettet ved hjælp af en ændringsskrivelse eller et ændringsbudget;

6.  opfordrer endvidere administrationen til at gennemføre en objektiv evaluering af Parlamentets budget med henblik på at finde besparelser på alle områder og fremlægge denne evaluering for Budgetudvalget i god tid før afslutningen af budgetproceduren;

7.  minder om, at loftet for udgiftsområde 5 under den flerårige finansielle ramme for Unionens budget i 2012 er på 8 754 mio. EUR;

8.  er af den opfattelse, at Parlamentet og de øvrige institutioner bør udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i en situation med økonomisk krise og byrden med store offentlige underskud og en fortsat indsats for at konsolidere de nationale budgetter uden at underminere målet for lovgivningsmæssig kvalitet;

Særlige spørgsmål

9.  tilskynder Præsidiet til at anvende en klar strategi for forvaltning af de menneskelige ressourcer, inden der oprettes nye stillinger inden for Parlamentet;

10.  mener, at de løbende bestræbelser på at modernisere og rationalisere administrationen og forslagene for 2012 bør bidrage til en nedbringelse i den eksterne ydelse af tjenester, og forventer. at der her gøres betragtelige besparelser og således opnås et udgiftsniveau, der mindst er sammenligneligt med niveauet for 2010;

11.  glæder sig over generalsekretærens forslag om at fortsætte gennemførelsen af Parlamentets miljøpolitik, påbegynde en oplysningskampagne, yde støtte til den flerårige ikt-strategi og fortsætte moderniseringen og rationaliseringen af administrationen;

12.  mener, at bestræbelser på at modernisere og rationalisere administrationen også skal omfatte Parlamentets sikkerhed; anmoder om en reserve på 3 mio. EUR, som der vil kunne trækkes på ved forelæggelse af en bæredygtig plan for forbedringer og omkostningerne forbundet hermed; minder om, at der på baggrund af ovennævnte beslutning af 9. marts 2011 bør foretages en grundig undersøgelse af, om europæiske borgeres ret til fri adgang til at mødes med deres EU-repræsentanter mere effektivt kunne tilpasses det presserende behov for at garantere sikkerheden for dem, som arbejder i institutionerne; anmoder generalsekretæren om at forelægge en rapport om dette spørgsmål senest den 30. juni 2011;

13.  minder om betydningen af alle de punkter, der er nævnt i retningslinjerne for budgettet 2012, såsom modernisering af softwareprogrammer og -systemer, herunder den digitale strategi med hensyn til web 2.0-værktøjer og sociale netværk, cloud computingsystemet og WiFi, informations- og kommunikationspolitik, videnstyringssystemet, oversættelse og tolkning, miljøpolitik og EMAS samt aktive ikke-diskriminationspolitikker;

14.  mener, at der under gennemførelsen af 2012-budgettet bør opnås yderligere besparelser ved at nedbringe forbruget af navnlig vand, elektricitet og papir, og at der bør gøres en indsats for at nedbringe transportomkostningerne i forbindelse med officielle tjenesterejser og befordring;

15.  understreger behovet for konstant og ligeligt fordelt information til EU-borgerne og anmoder sin administration om løbende at kontrollere eksisterende og potentielle steder for placering af dets informationskontorer, især steder, hvor indkvartering tilbydes gratis;

16.  anmoder om, at der foretages en grundig undersøgelse af de aktuelle forbindelser mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for derigennem at finde frem til måder, hvorpå de sektorielle kontakter mellem de parlamentariske udvalg i Europa-Parlamentet og medlemsstaterne kan forbedres, så der skabes en mere indholdsrig og tilfredsstillende dialog;

Bygninger under opførelse

17.  minder om sin holdning, som det gav udtryk for i ovennævnte beslutning af 9. marts 2011; mener, at hurtig afbetaling stadig er en af de væsentligste prioriteter for fremtiden med henblik på at reducere omkostningerne; anmoder i denne forbindelse om, at budgetmidlerne anvendes optimalt, at der udvikles en mellem- og langsigtet strategi, der sigter mod at finde den bedste løsning og tager højde for behovet for at vurdere forskellige muligheder og alternative finansieringsmuligheder, under hensyntagen til principperne om gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning;

18.  gentager, at Europa-Parlamentet kun vil overveje yderligere finansiering på grundlag af de nødvendige oplysninger vedrørende 1) beløbet på og kilderne til de forventede finansieringsmidler, 2) yderligere oplysninger om de juridiske virkninger, og forudsat at 3) alle beslutninger vedrørende projektet underlægges en korrekt beslutningsprocedure, der sikrer en åben debat og gennemsigtighed; noterer sig de samlede anslåede udgifter til etableringen af Huset for Europæisk Historie, de anslåede driftsomkostninger og personalebehovet; anmoder Præsidiet om at mindske de anslåede driftsomkostninger; anmoder -for at bevare en gennemsigtig og frugtbar dialog med de involverede parter - om at få forelagt en forretningsplan, der beskriver den langsigtede forretningsstrategi for Huset for Europæisk Historie, og anmoder om at blive underrettet snarest muligt om byggeprojektet i henhold til artikel 179, stk. 3, i finansforordningen; foreslår en reserve af 2 millioner EUR, indtil denne forretningsplan modtages;

19.  støtter ikke i denne fase oprettelsen af en ny specifik budgetpost for Huset for Europæisk Historie; anmoder derfor om, at de 1 mio. EUR, der er opført under den nye konto »3247« (Huset for Europæisk Historie), overføres til kapitel 10 1 (reserve til uforudsete udgifter); mener imidlertid, at oprettelsen af en sådan post bør ske som led i en gennemsigtig procedure og godkendes af budgetmyndigheden;

Afsluttende bemærkninger

20.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2012 og minder om, at vedtagelsen af Parlamentets holdning til budgetforslaget, som modificeret af Rådet, finder sted i oktober 2011 i overensstemmelse med den procedurer der er fastlagt i traktaten;

o
o   o

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0088.
(4) Eurostat pressemeddelelse 41/2011 af 16. marts 2011.


Fremtidig EU-politik for internationale investeringer
PDF 147kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer (2010/2203(INI))
P7_TA(2011)0141A7-0070/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse af 7. juli 2010 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik« (KOM(2010)0343) og til forslag af 7. juli 2010 fra Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (KOM(2010)0344),

–  der henviser til meddelelse af 3. marts 2010 fra Kommissionen med titlen »Europa 2020 - en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020) og til meddelelse af 9. november 2010 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Handel, vækst og verdensanliggender - handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (KOM(2010)0612),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. oktober 2010 om etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder,

–  der henviser til EU-Domstolens retspraksis i spørgsmålet om medlemsstaternes tilsidesættelse af deres forpligtelser, særlig dom af 3. marts 2009 i sagen Kommissionen mod Østrig (sag C-205/06), dom af 3. marts 2009 i sagen Kommissionen mod Sverige (sag C-249/06) og dom af 19. november 2009 i sagen Kommissionen mod Finland (sag C-118/07),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0070/2011),

A.  der henviser til, at EU's enekompetenceområde med Lissabontraktaten også omfatter direkte udenlandske investeringer (FDI), som det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e), og artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

B.  der henviser til, at der siden 1959 er indgået mere end 1.200 bilaterale investeringsaftaler af medlemsstaterne, og at det samlede antal indgåede bilaterale investeringsaftaler udgør næsten 3.000,

C.  der henviser til, at det er almindeligt anerkendt, at indenlandske investeringer forbedrer værtslandets konkurrenceevne, men det kan blive nødvendigt at yde tilpasningsbistand til lavtlønsgruppen i tilfælde af udenlandske investeringer; der henviser til, at det er enhver regerings ansvar at fremme de gunstige virkninger af investeringerne og forebygge eventuelle skadelige virkninger,

D.  der henviser til, at FDI ikke er defineret i EUF-traktatens artikel 206 og 207, og at Den Europæiske Unions Domstol(1) har præciseret sin fortolkning af udtrykket FDI på grundlag af tre kriterier: Der skal være tale om langsigtede investeringer, der udgør mindst 10 % af selskabets egenkapital/aktier og giver investoren ledelsesmæssig kontrol over selskabets transaktioner; der henviser til, at denne definition er i overensstemmelse med IMF's og OECD's definitioner og skal ses i modsætning til især porteføljeinvesteringer og intellektuelle ejendomsrettigheder, der henviser til, at det er vanskeligt at sondre klart mellem FDI og porteføljeinvesteringer og at anvende en streng juridisk definition på den investeringspraksis, der foregår i den virkelige verden,

E.  der henviser til, at nogle medlemsstater anvender brede definitioner af begrebet »udenlandsk investor«, således at en simpel postadresse anses for tilstrækkelig til at bestemme, hvor en virksomhed er hjemmehørende; der henviser til, at dette har gjort det muligt for nogle virksomheder at anlægge sag mod deres egne lande på grundlag af bilaterale investeringsaftaler med tredjelande; der endelig henviser til, at ethvert europæisk selskab bør kunne stole på kommende EU-investeringsaftaler eller frihandelsaftaler med investeringskapitler,

F.  der henviser til, at de nye industrilande med stærk investeringskapacitet som lokale eller globale magtcentre har ændret den traditionelle opfattelse af, at investorerne kun kommer fra de udviklede lande,

G.  der henviser til, at de første tvistbilæggelsessager i 1990»erne ud over de generelt positive resultater afslørede en række problemer som følge af vag sprogbrug, der muliggjorde fortolkninger, især med hensyn til en mulig konflikt mellem private interesser og de offentlige myndigheders reguleringsopgaver, f.eks. i tilfælde hvor vedtagelse af legitim lovgivning medførte, at en stat ved international voldgift blev dømt for krænkelse af princippet om «retfærdig og rimelig behandling»,

H.  der henviser til, at USA og Canada, som er blandt de første stater, der har måttet anvende sådanne regler, har tilpasset deres model for bilaterale investeringsaftaler for at indsnævre voldgiftens fortolkningsmuligheder og sikre en bedre beskyttelse af deres mulighed for offentlig intervention,

I.  der henviser til, at Kommissionen har udarbejdet en liste over de lande, der skal være privilegerede partnere i forhandlingerne om de første investeringsaftaler (Canada, Kina, Indien, Mercosur, Rusland og Singapore),

J.  der henviser til, at den nyligt oprettede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil skal styrke EU's globale tilstedeværelse og rolle og i den forbindelse bl.a. fremme og forsvare EU's handelspolitiske målsætninger, herunder også på investeringsområdet,

1.  anerkender, at direkte udenlandske investeringer som følge af TEUF nu hører ind under EU's enekompetence; bemærker, at dette er forbundet med en dobbelt udfordring: dels spørgsmålet om forvaltning af de eksisterende bilaterale investeringsaftaler, dels fastlæggelsen af en europæisk investeringspolitik, der ikke blot opfylder forventningerne hos investorerne og modtagerlandene, men også tjener EU's bredere økonomiske interesser og tager hensyn til den eksterne politiks målsætninger;

2.  glæder sig over dette nye EU-kompetenceområde og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at benytte denne lejlighed til sammen med Parlamentet at skabe en integreret og sammenhængende investeringspolitik, der fremmer investeringer af høj kvalitet og yder et positivt bidrag til økonomisk fremskridt og bæredygtig udvikling i verden; mener, at Parlamentet i tilstrækkelig grad skal inddrages i udformningen af den fremtidige investeringspolitik, hvilket kræver ordentlige høringer vedrørende mandaterne for kommende forhandlinger samt regelmæssig og grundig orientering om status for igangværende forhandlinger;

3.  bemærker, at EU er en vigtig økonomisk blok, der har betydelig vægt i forhandlinger; mener, at en fælles politik for investeringer kan opfylde både investorernes og de pågældende staters forventninger og kan bidrage til at øge EU's og dets virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelsen;

4.  bemærker, at der er behov for en koordineret europæisk ramme, der er udformet med henblik på at skabe sikkerhed, og for at tilskynde til, at Den Europæiske Unions principper og målsætninger fremmes;

5.  minder om, at der i nuværende globaliseringsfase har været tale om en dramatisk stigning i omfanget af direkte udenlandske investeringer, der i 2007 - året inden investeringerne blev ramt af den internationale finanskrise - nåede et rekordniveau på næsten EUR 1.500 mia., med EU som den største kilde til direkte udenlandske investeringer i hele den globale økonomi; der imidlertid understreger, at investeringerne faldt i 2008 og 2009 som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise; understreger ligeledes, at ca. 80 % af den samlede værdi af direkte udenlandske investeringer vedrører sammenslutninger eller erhvervelser;

6.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om »etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik«, men påpeger, at meddelelsen i vid udstrækning omhandler beskyttelse af investorerne, hvorfor retten til at beskytte det offentliges lovgivningskapacitet og EU's pligt til at føre en sammenhængende udviklingspolitik bør prioriteres højere;

7.  mener, at investeringer kan have en positiv indvirkning på vækst og beskæftigelse, ikke kun i EU, men også i udviklingslandene, hvis investorerne bidrager aktivt til udviklingsmålene i værtslandene, f.eks. gennem støtte til den lokale økonomi via teknologioverførsel og anvendelse af lokal arbejdskraft og lokalt input;

8.  opfordrer Kommissionen til ikke at glemme læren fra forhandlingerne på multilateralt, plurilateralt og bilateralt niveau, især de mislykkede OECD-forhandlinger om en multilateral investeringsaftale;

9.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at udvikle EU's investeringsstrategi på en forsigtig og koordineret måde med udgangspunkt i bedste praksis fra de bilaterale investeringsaftaler; bemærker, at medlemsstaternes aftaler har forskelligt indhold, og anmoder Kommissionen om at udjævne disse forskelle for at skabe en solid EU-model for investeringsaftaler, som imidlertid kan tilpasses partnerlandets udviklingsniveau;

10.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udstikke ikke-obligatoriske retningslinjer, f.eks. i form af en model for bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstaterne kan benytte for at øge sikkerheden og ensartetheden;

Definitioner og anvendelsesområde

11.  opfordrer Kommissionen til at udforme en klar definering af, hvilke investeringer der skal beskyttes, både hvad udenlandske direkte investeringer og porteføljeinvesteringer angår; mener imidlertid ikke, at spekulative investeringer som defineret af Kommissionen skal nyde beskyttelse; kræver, at det i de tilfælde, hvor investeringsaftaler omfatter intellektuelle ophavsrettigheder, herunder aftaler, hvor udkastet til forhandlingsmandat allerede er fremsat, skal sikres, at der ikke opstår negative konsekvenser for fremstillingen af generisk medicin, og at TRIPS-undtagelserne vedrørende den offentlige sundhed respekteres;

12.  bemærker med bekymring, at forhandlinger om en bred vifte af investeringer vil medføre en sammenblanding af enekompetence og delt kompetence;

13.  opfordrer til indførelse af udtrykket »EU-investor«, hvilket i overensstemmelse med ånden i artikel 207 i TEUF vil fremhæve betydningen af, at investorer fra alle medlemsstaterne tilgodeses på lige fod, således at de er sikret samme vilkår for behandling og beskyttelse af deres investeringer;

14.  erindrer om, at der i forbindelse med EU-medlemsstaterne normale udenlandske direkte investeringer anvendes en bred definition på »udenlandsk investor«; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af, om dette har ført til misbrug; opfordrer endvidere Kommissionen til på grundlag af denne evaluering at formulere en klar definition af »udenlandsk investor« baseret på OECD's seneste benchmark-definition af direkte udenlandske investeringer;

Investorbeskyttelse

15.  betoner, at investorbeskyttelse for alle EU-investorer skal have førsteprioritet i investeringsaftaler;

16.  bemærker, at det er en tidskrævende proces at forhandle bilaterale investeringsaftaler på plads; anmoder Kommissionen om at anvende alle sine personalemæssige og materielle ressourcer til forhandlinger om og indgåelse af EU-investeringsaftaler;

17.  mener, at der er risiko for, at den anmodning, Rådet fremsatte i sine konklusioner om meddelelsen om, at det nye europæiske regelsæt ikke må få negative konsekvenser for den investorbeskyttelse og de garantier, som eksisterer under de eksisterende aftaler, vil give anledning til modstand mod enhver ny investeringsaftale og forstyrre den nødvendige balance mellem investorbeskyttelse og retten til at regulere i en periode med øgede indenlandske investeringer; tilføjer, at en sådan formulering af evalueringskriteriet kan være i modstrid med indholdet og ånden i artikel 207 i TEUF;

18.  er af den opfattelse, at nødvendigheden af at kortlægge »bedste praksis«, som Rådet ligeledes kommer ind på i sine konklusioner, er en mere fornuftig og effektiv løsning, fordi den vil gøre det muligt at udvikle en sammenhængende europæisk investeringspolitik;

19.  mener, at de investeringsaftaler, som EU indgår i fremtiden, bør være baseret på bedste praksis i medlemsstaternes aftaler og omfatte følgende standarder:

   ikke-diskrimination (national behandling og mestbegunstigelse) med præcis formulering i definitionen om, at der for udenlandske og indenlandske investorer skal gælde »ens forhold«, samtidig med at der gives mulighed for en vis fleksibilitet i MFN-klausulen for ikke at forhindre regionale integrationsprocesser i udviklingslandene
   rimelig og retfærdig behandling, defineret ud fra det niveau, der er fastlagt ved international sædvaneret
   beskyttelse mod direkte eller indirekte ekspropriation med en definition, som sikrer en klar og retfærdig ligevægt mellem de forskellige offentlige og private interesser, og med hjemmel for tilstrækkelig kompensation i forhold til de opståede skader i tilfælde af ulovlig ekspropriation;

20.  opfordrer Kommissionen til at evaluere de potentielle konsekvenser af medtagelsen af en paraply-bestemmelse i fremtidige europæiske investeringsaftaler og til at aflægge beretning til både Europa-Parlamentet og Rådet;

21.  anmoder Kommissionen om at sikre gensidighed, når den forhandler om markedsadgang med sine vigtigste udviklede handelspartnere, og samtidig være opmærksom på, at det er nødvendigt at udelukke følsomme sektorer og bevare asymmetrien i EU's handelsforbindelser med udviklingslandene;

22.  bemærker, at den forventede forbedring af sikkerheden vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at investere i udlandet, og bemærker i denne forbindelse, at SMV'erne skal have lov at komme til orde under forhandlingerne;

Beskyttelse af reguleringsretten

23.  understreger, at EU's fremtidige investeringsaftaler skal beskytte det offentliges mulighed for intervention;

24.  er stærkt bekymret over de internationale voldgiftsinstansers skønsbeføjelser til at fortolke bestemmelserne om investorbeskyttelse bredt, hvilket vil føre til udelukkelse af legitime offentlige reguleringsbestemmelser; anmoder Kommissionen om at opstille klare definitioner af standarder for investorbeskyttelse for at undgå sådanne problemer i de nye investeringsaftaler;

25.  anmoder Kommissionen om i alle fremtidige aftaler at indføje særlige klausuler, hvorved der fastsættes nærmere retningslinjer for aftaleparternes ret til at vedtage forskrifter inden for bl.a. områder som beskyttelse af den nationale sikkerhed, miljøbeskyttelse, folkesundhed, arbejdstager- og forbrugerrettigheder, industripolitik og kulturel mangfoldighed;

26.  understreger, at den i hvert enkelt tilfælde bør afgøre, hvilke sektorer der er udelukket fra de fremtidige aftaler, f.eks. følsomme sektorer som kultur- og uddannelses- og sundhedssektoren og sektorer, som er strategisk vigtige for det nationale forsvar, og opfordrer Kommissionen til at orientere Europa-Parlamentet om, hvilket mandat den har fået i hvert enkelt tilfælde; bemærker, at EU også bør tage hensyn til anliggender, der ligger partnerne i udviklingslandene på sinde, og ikke kræve yderligere liberalisering, hvis de sidstnævnte finder det nødvendigt for deres udvikling at beskytte bestemte sektorer, især de offentlige serviceydelser;

Medtagelse af sociale og miljømæssige standarder

27.  betoner, at EU's fremtidige politik også skal fremme bæredygtige investeringer og investeringer, som respekterer miljøet (især inden for udvindingsindustrien) og sikrer gode arbejdsvilkår i de virksomheder, der investeres i; anmoder Kommissionen om i alle fremtidige aftaler at medtage en henvisning til OECD's ajourførte retningslinjer for multinationale virksomheder;

28.  fremsætter med henvisning til kapitlerne om investeringsspørgsmål i de bredere frihandelsaftaler igen ønsket om indføjelse af en klausul om virksomhedernes sociale ansvar og effektive sociale bestemmelser og miljøbestemmelser i alle frihandelsaftaler, som EU undertegner;

29.  ønsker, at Kommissionen undersøger, hvordan sådanne bestemmelser er blevet medtaget i medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler, og hvordan de kan medtages i EU's fremtidige uafhængige investeringsaftaler

30.  finder det glædeligt, at adskillige eksisterende bilaterale investeringsaftaler allerede indeholder en klausul, som skal hindre en lempelse af den sociale lovgivning og miljøreglerne, for at tiltrække investeringer, og anmoder Kommissionen om at overveje at indføje en sådan klausul i sine fremtidige aftaler;

Tvistbilæggelsesordning og EU's ansvar

31.  mener, at den nuværende tvistbilæggelsesordning bør ændres, så der medtages aspekter som øget gennemsigtighed, parternes mulighed for at appellere afgørelserne, forpligtelsen til at udnytte de lokale retsmidler (hvis det er relevant), muligheden for at anvende amicus curiae-indlæg og forpligtelsen til at vælge ét voldgiftssted;

32.  er af den opfattelse, at der ud over tvistbilæggelse mellem stater også bør skabes mulighed for tvistbilæggelse mellem investor og stat for at sikre omfattende investorbeskyttelse;

33.  er klar over, at EU ikke kan anvende de eksisterende tvistbilæggelsesmekanismer under Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID) og FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL), da EU som sådan ikke er medlem af de to organisationer; opfordrer EU til at indføje et kapitel om tvistbilæggelse i hver ny EU-investeringsaftale i overensstemmelse med de reformer, der foreslås i denne beslutning; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at påtage sig deres ansvar for som centrale aktører på internationalt plan at arbejde for de nødvendige reformer af ICSID's og UNCITRAL's bestemmelser;

34.  opfordrer Kommissionen til at forelægge løsninger, der vil gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at finansiere de høje omkostninger i forbindelse med tvistbilæggelse;

35.  anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremsætte forslag til forordning om, hvordan ansvaret skal fordeles mellem EU og medlemsstaterne, især det finansielle spørgsmål, i tilfælde af, at EU taber en sag for en international voldgiftsinstans;

Valg af partnere og Europa-Parlamentets beføjelser

36.  støtter princippet om, at de prioriterede partnere i EU's fremtidige investeringsaftaler skal være lande, som har et betydeligt markedspotentiale, men hvor udenlandske investorer bør beskyttes bedre;

37.  bemærker desuden, at investeringsrisikoen generelt er højere i udviklingslandene og de mindre udviklede lande, og at en stærk og effektiv investorbeskyttelse på grundlag af investeringsaftaler er afgørende for, at de europæiske investorer beskyttes, og samtidig med, at de kan forbedre regeringsførelsen og dermed skabe forudsætningerne for, at omfanget af de direkte udenlandske investeringer i disse lande øges; er af den opfattelse, at investeringsaftaler, hvis de skal bringe disse lande yderligere fordele, også skal omfatte investorpligter som f.eks. respekt for menneskerettighederne og antikorruptionsnormer som led i et bredere partnerskab mellem EU og udviklingslandene med henblik på at reducere fattigdommen; opfordrer Kommissionen til at evaluere solide fremtidige partnere på grundlag af bedste praksis i medlemsstaternes i forbindelse med bilaterale investeringsaftaler;

38.  giver udtryk for sin bekymring over, at udenlandske direkte investeringer i de mindst udviklede lande er meget begrænset og som regel rettet mod udvinding af naturressourcer;

39.  mener, at der bør gives mere støtte til lokale virksomheder i udviklingslandene, især gennem incitamenter til højnelse af deres produktivitet, indgåelse af tættere samarbejde og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer, som er områder med et betydeligt potentiale for fremme af den økonomiske udvikling, konkurrenceevnen og væksten i udviklingslandene; tilskynder desuden til overførsel af nye, grønne teknologier fra EU til udviklingslandene, som er den bedste måde at fremme grøn og bæredygtig vækst på;

40.  ønsker, at Kommissionen og medlemsstaterne fuldt ud tager hensyn til Parlamentets holdning, før der indledes forhandlinger om investeringsaftaler, og mens forhandlingerne står på; minder om indholdet af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen og anmoder Kommissionen om at høre Europa-Parlamentet om udkastet til forhandlingsmandat i tide til at kunne udtrykke sin holdning, som Kommissionen og Rådet dernæst skal tage behørigt hensyn til;

41.  understreger, at det er nødvendigt at medtage den rolle, som EU-Udenrigstjenestens delegationer kan spille i strategien for den fremtidige investeringspolitik i erkendelse af, at deres potentiale og lokale knowhow udgør strategiske trumfkort i bestræbelserne på at nå de nye politiske mål;

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1) Dom af 12. december 2006 i sag C-446/04, Test Claimants in the FII Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue.


Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig
PDF 233kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om beskyttelse af EU's finansielle interesser - Bekæmpelse af svig - Årsberetning for 2009 (2010/2247(INI))
P7_TA(2011)0142A7-0050/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine beslutninger om tidligere årsberetninger fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet af 14. juli 2010 om beskyttelse af EU's finansielle interesser - bekæmpelse af svig - årsberetning for 2009 (KOM(2010)0382) samt bilagene (SEK(2010)0897 og SEK(2010)0898),

–  der henviser til OLAF's 10. aktivitetsberetning - Årsberetning for 2010(1),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2009, med institutionernes svar(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret, med Kommissionens svar(3),

–  der henviser til artikel 319, stk. 3, og artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4),

–  der henviser til sin erklæring af 18. maj 2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption(5), for at sikre, at EU-midler ikke bliver genstand for korruption,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0050/2011),

Generelle forhold

1.  beklager, at Kommissionens beretning om beskyttelse af EU's finansielle interesser - bekæmpelse af svig - årsberetning for 2009 (KOM(2010)0382) (»PIF«-beretningen 2009), der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten), generelt ikke giver oplysninger om det anslåede omfang af uregelmæssigheder og svig i individuelle medlemsstater, da den koncentrerer sig om indberetningsniveauet, og at det derfor ikke er muligt af få et overblik over det aktuelle omfang af uregelmæssigheder og svig i medlemsstaterne eller identificere og disciplinere dem med det højeste niveau af uregelmæssigheder og svig;

2.  understreger, at svig er et eksempel på en målbevidst forseelse og er en kriminel handling, og at en uregelmæssighed er en manglende evne til at overholde en bestemmelse; beklager, at Kommissionens beretning ikke behandler svig i enkeltheder og behandler uregelmæssigheder meget generelt; påpeger, at artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrører svig, ikke uregelmæssigheder, og kræver, at der skelnes mellem svig og fejl eller uregelmæssigheder;

3.  påpeger, at der i løbet af de seneste år er udviklet teknikker til at måle svig som en del af en bredere indsats for at bekæmpe korruption, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme denne forskningsindsats og i samarbejde med medlemsstaterne gennemføre hensigtsmæssige nye metoder som pilotprojekter, der skal udvikles for at måle fænomenet uregelmæssigheder og svig;

4.  opfordrer Kommissionen til at udøve sit ansvar ved at sikre, at medlemsstaterne overholder deres indberetningsforpligtelser med henblik på at tilvejebringe pålidelige og sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og svig, selv om dette kræver, at Kommissionen ændrer sanktionsordningen for manglende overholdelse af disse indberetningsforpligtelser;

5.  beklager, at en stor andel af EU-midlerne fortsat udbetales uretmæssigt, og opfordrer Kommissionen til at træffe passende forholdsregler for hurtigst muligt at inddrive disse midler;

6.  er bekymret over niveauet af udestående uregelmæssigheder, som ikke er inddrevet eller erklæret for uinddrivelige i Italien ved udgangen af regnskabsåret 2009;

7.  opfordrer Kommissionen til at gøre medlemsstaterne mere ansvarlige for omfanget af de uregelmæssigheder, som stadig mangler at blive inddrevet;

8.  bemærker, at unionslovgivningen kræver, at medlemsstaterne indberetter alle uregelmæssigheder senest to måneder efter afslutningen på det kvartal, hvor en uregelmæssighed har været genstand for en primær administrativ eller retlig afgørelse, og/eller nye oplysninger om en indberettet uregelmæssighed bliver kendt; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder en strømlining af nationale administrative procedurer, for at opfylde de obligatoriske tidsfrister og reducere tidsintervallet mellem identifikationen og indberetningen af en uregelmæssighed; opfordrer endvidere medlemsstaterne til primært at handle som beskyttere af skatteydernes penge i deres bestræbelser på at bekæmpe svig;

9.  spørger om, hvilke skridt Kommissionen har taget for at bekæmpe stigningen i mistanken om svig i en række tilfælde og beløb sammenlignet med det samlede antal af tilfælde af uregelmæssigheder i medlemsstaterne Polen, Rumænien og Bulgarien;

10.  er bekymret over de mistænkeligt lave niveauer for mistanke om svig i Spanien og Frankrig, navnlig i betragtning af deres størrelse og den økonomiske bistand, som de modtager, som det fremgår af Kommissionens PIF-beretning 2009, og opfordrer derfor Kommissionen til at medtage detaljerede oplysninger om den anvendte indberetningsmetode og evnen til at påvise svig i disse stater;

11.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret enten konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(6) eller protokollerne(7) hertil (PIF-instrumenter), dvs. Den Tjekkiske Republik, Malta og Estland, til at gå videre med ratifikationen af disse juridiske instrumenter uden forsinkelse; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der har ratificeret PIF-instrumenterne til at intensivere deres bestræbelser på at styrke deres nationale straffelovgivning for at beskytte EU's finansielle interesser, navnlig ved at tage de eksisterende mangler op, der er blevet påvist i den anden rapport fra Kommissionen om Gennemførelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og dens protokoller (KOM(2008)0077);

12.  glæder sig over, at der i 2009 blev indført et system til forvaltning af uregelmæssigheder (IMS), en applikation, der er udviklet og vedligeholdes af OLAF, og den positive udvikling, den har medført; er bekymret over, at Kommissionen forklarer stigningen i antallet af indberettede tilfælde og den økonomiske virkning ved anvendelse af ny teknologisk indberetning; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en detaljeret metode for den for nylig gennemførte teknologiske indberetning og medtage den i næste års beretning; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre IMS og yderligere forbedre deres indberetninger;

13.  anmoder Kommissionen om i sin beretning for næste år at medtage antallet af uregelmæssigheder, der er indberettet ved at bruge den nye teknologiske indberetning i forhold til traditionelle indberetningsmetoder; opfordrer medlemsstaterne til at øge hastigheden for indberetning af uregelmæssigheder;

14.  gentager - i betragtning af den alvorlige tvivl om kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne indsender - sin beklagelse over, at Kommissionen sætter flere kræfter ind på at overbevise Europa-Parlamentet om behovet for at indføre en »acceptabel fejlrisiko« end på at overbevise medlemsstaterne om behovet for, at obligatoriske nationale forvaltningserklæringer er behørigt revideret af den nationale revisionsinstans og konsolideret af Revisionsretten; opfordrer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og ved at udarbejde en hensigtsmæssig beretning i overensstemmelse med traktaten til at give Parlamentet tilstrækkelig garanti for, at dette mål er blevet nået, og at indsatsen for at bekæmpe svig gennemføres korrekt;

Indtægter: Egne indtægter

15.  er bekymret over omfanget af svig sammenlignet med uregelmæssigheder inden for området egne indtægter i medlemsstaterne Østrig, Spanien, Italien, Rumænien og Slovakiet, idet svig udgør mere end halvdelen af det samlede beløb for uregelmæssigheder i hver medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder tæt samarbejde med EU's institutioner for at tage fat på alle årsager til svig i forbindelse med EU-midler;

16.  beklager de mangler i de nationale toldtilsyn, som Revisionsretten har påvist - navnlig hvad angår gennemførelsen af risikoanalyser ved udvælgelse af erhvervsdrivende og importerede varer til toldkontrol - hvilket øger risikoen for uregelmæssigheder, der ikke opdages og kan føre til tab af traditionelle egne indtægter; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres toldtilsyn og Kommissionen til at yde den relevante støtte i så henseende;

17.  understreger, at omkring 70 % af alle procedurer for importtold er blevet forenklet, hvilket betyder, at de har en betydelig indflydelse på opkrævningen af traditionelle egne indtægter og på den fælles handelspolitiks effektivitet; finder det i den sammenhæng uacceptabelt, at der, som det fremgår af Revisionsrettens særberetning nr. 1/2010, savnes effektive kontroller af de forenklede procedurer ved import i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til fortsat at undersøge effektiviteten af kontroller for forenklede procedurer i medlemsstaterne, og især til at undersøge fremskridt i medlemsstaternes udførelse af efterfølgende revision og til at fremlægge resultaterne af disse undersøgelser for Parlamentet inden udgangen af 2011;

18.  noterer sig resultatet af OLAF's undersøgelser på området egne indtægter; er dybt bekymret over omfanget af svindel med varer importeret fra Kina og opfordrer medlemsstaterne til at inddrive de pågældende beløb snarest muligt;

19.  glæder sig over det vellykkede resultat af den fælles toldaktion Diabolo II med deltagelse af toldembedsmænd fra 13 asiatiske lande og 27 EU-medlemsstater og koordineret af Kommissionen gennem OLAF;

20.  glæder sig over de aftaler, Den Europæiske Union og dens medlemsstater har indgået med tobaksfabrikanterne med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med tobak; mener, at det er i EU's finansielle interesse fortsat at bekæmpe cigaretsmugling, som anslås at give et årligt indtægtstab for EU's budget på omkring 1 mia. EUR; opfordrer indtrængende OLAF til at spille en ledende rolle i de internationale forhandlinger om protokollen til udryddelse af den ulovlige handel med tobaksvarer i henhold til artikel 15 i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol, hvilket vil bidrage til at bekæmpe ulovlig handel i Unionen; mener, at de 500 mio. EUR, som de to selskaber, nemlig British American Tobacco and Imperial Tobacco, skal betale, også bør anvendes af Kommissionen og de pågældende medlemsstater til at styrke foranstaltningerne mod svig;

Udgifter: Landbruget

21.  glæder sig over Kommissionens konklusion, at den generelle indberetningsdisciplin på dette politikområde er blevet forbedret, og at overholdelsen nu er oppe på 95 %; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke indsender indberetninger rettidigt (Østrig, Finland, Nederlandene, Slovakiet og Det Forenede Kongerige) til at rette op på situationen hurtigst muligt;

22.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge situationen i Spanien og Italien, som indberettede henholdsvis det højeste antal tilfælde af uregelmæssigheder og de højeste involverede beløb, og aflægge beretning til Europa-Parlamentet om de specifikke foranstaltninger, der bliver truffet med henblik på at løse problemerne i de to medlemsstater;

23.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt forskellen mellem højere udgifter og et minimumniveau for indberettede uregelmæssigheder og den betydelige variation i niveauet for de indberettede uregelmæssigheder (Estland 88,25 %), Cypern, Ungarn, Letland, Malta, Slovenien og Slovakiet 0,00 %) skyldes kontrolsystemernes effektivitet, med henblik på at foretage en undersøgelse af disse systemer;

24.  er dybt foruroliget over Revisionsrettens konstatering af, at betalinger for året 2009 på dette politikområde har været berørt af væsentlige fejl, og at overvågnings- og kontrolsystemerne generelt i bedste fald var delvis effektive med henblik på at sikre betalingernes formelle rigtighed; beklager Revisionsrettens konstatering af, at selv om det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) i princippet er godt udformet, påvirkes dets effektivitet negativt af ukorrekte oplysninger i databaser, ufuldstændig krydskontrol eller urigtig eller ufuldstændig opfølgning af uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne for at sikre, at oplysninger om uregelmæssigheder pr. medlemsstat giver et korrekt og retvisende billede af den aktuelle situation; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe manglerne i IFKS' effektivitet;

25.  bemærker, at de endelige tal kun kan fastlægges for de regnskabsår, som kan anses for afsluttede, og at 2004 på denne baggrund er det seneste regnskabsår, som kan anses for afsluttet;

26.  beklager den katastrofale situation med hensyn til den samlede inddrivelsessats på dette politikområde, som i 2009 var på 42 % af de udestående 1 266 mio. EUR ved udgangen af regnskabsåret 2006; er især bekymret over Revisionsrettens bemærkning om, at 121 mio. EUR, der blev inddrevet i perioden 2007-2009 fra modtagerne, udgør mindre end 10 % af de samlede inddrivelser; konstaterer, at situationen er uacceptabel, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at finde en løsning; opfordrer Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt for at indføre et effektivt inddrivelsessystem og informere Europa-Parlamentet om de opnåede fremskridt i sin næste årsberetning om beskyttelse af EU's finansielle interesser;

Udgifter: Samhørighedspolitik

27.  beklager, at oplysningerne i PIF-beretningen 2009 ikke giver et pålideligt billede af antallet af uregelmæssigheder og svig på dette politikområde, da et højt niveau af uregelmæssigheder og/eller svig blot kan være et tegn på en effektiv indberetning og/eller effektive bedrageribekæmpelsessystemer;

28.  er dybt foruroliget over Revisionsrettens konstatering af, at betalinger for året 2009 har været berørt af væsentlige fejl (over 5 %);

29.  bemærker, at en vigtig fejlkilde inden for samhørighedsudgifter er en alvorlig mangel på anvendelse af reglerne om offentlige indkøb; anmoder derfor Kommissionen om hurtigst muligt at foreslå en ny lovgivning for at forenkle og modernisere disse regler;

30.  er dybt foruroliget over, at Revisionsretten har konstateret, at mindst 30 % af de fejl, som Retten har påvist i 2009-stikprøven, kunne have været opdaget og korrigeret af medlemsstaterne inden certificeringen af udgifter over for Kommissionen på grundlag af de oplysninger, de havde til rådighed; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at forbedre deres opdagelses- og korrektionsmekanismer;

31.  opfordrer Kommissionen til at give Europa-Parlamentet oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til de uregelmæssigheder, medlemsstaterne har indberettet, og Kommissionen har opdaget på dette politikområde;

32.  er ikke tilfreds med en inddrivelsessats på over 50 % for programmeringsperioden 2000-2006: opfordrer medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at inddrive uregelmæssige beløb, og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre en højere inddrivelsessats - i betragtning af, at Kommissionen gennemfører budgettet på sit eget ansvar, som det fremgår af artikel 317 i EUF-traktaten;

Udgifter: Førtiltrædelsesmidler

33.  er dybt bekymret over mistanken om omfattende svig i Bulgarien for det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter (SAPARD) i 2009, som - for hele programmeringsperioden - er på 20 % og udgør den højeste sats i alle analyserede fonde (samhørighed og landbrug); bemærker, at der blev indledt flere sager om mistanke om svig ved eksterne kontroller og interventioner end ved interne eller nationale; bemærker, at Kommissionen behørigt udøvede sine forpligtelser ved at suspendere betalingerne fra Sapard i 2008 og ophævede denne suspension den 14. september 2009 efter grundige kontroller; opfordrer Kommissionen til at fortsætte tilsynet med de bulgarske myndigheder for yderligere at forbedre denne situation;

34.  bemærker, at Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland og Slovenien indberettede en grad af svig på nul for SAPARD, og stiller spørgsmålstegn ved pålideligheden af de indberettede oplysninger eller disse staters evne til at påvise svig; understreger, at tilsvarende grader af svig på nul eller lave grader af svig kunne være tegn på svagheder i kontrolsystemerne og vice versa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge oplysninger for kontrolmekanismer og sammen med OLAF gennemføre strengere kontrol med, hvordan EU-midler anvendes;

35.  finder den meget lave inddrivelsessats for formodet svig i forbindelse med førtiltrædelsesmidlerne, som kun udgør 4,6 % for hele programmeringsperioden, uacceptabel, og opfordrer Kommissionen til at indføre et effektivt system for at rette op på denne situation;

Offentlige indkøb, øget gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption

36.  opfordrer Kommissionen, de relevante EU-organer og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger og afsætte midler til at sikre, at EU-midler ikke er genstand for korruption, at vedtage afskrækkende foranstaltninger, når der konstateres korruption og svig, og at intensivere konfiskation af kriminelle aktiver, der stammer fra kriminelle handlinger i forbindelse med svig, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme, gennemføre og med jævne mellemrum vurdere ensartede indkøbssystemer for at forhindre svig og korruption, til at definere og gennemføre tydelige betingelser for deltagelse i offentlige indkøb og kriterier, hvorefter beslutninger om offentlige indkøb træffes, og også til at indføre og gennemføre systemer til at gennemgå beslutninger om offentlige indkøb på nationalt plan, til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige finanser og til at indføre og gennemføre risikostyring og interne kontrolsystemer;

38.  glæder sig over Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb: Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb; opfordrer Rådet og Kommissionen til at afslutte vedtagelsen af reformen af EU's grundlæggende regler for offentlige indkøb (direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF) senest ved udgangen af 2012;

39.  opfordrer efter sin anmodning i sidste års beretning om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser indtrængende OLAF til i sin næste årsberetning at forelægge en detaljeret analyse af de strategier og foranstaltninger, som hver medlemsstat har indført i bekæmpelsen af svig og for at forebygge og konstatere uregelmæssigheder ved anvendelsen af EU-midler, herunder når de er genstand for korruption; finder, at der bør ofres særlig opmærksomhed på gennemførelsen af landbrugs- og strukturfondene; mener, at beretningen med 27 landeprofiler bør analysere den fremgangsmåde, der anvendes af nationale retlige og efterforskende organer, og kvantiteten og kvaliteten af gennemførte kontroller samt statistikker og årsager i de tilfælde, hvor nationale myndigheder ikke rejste tiltale efter henvendelse fra OLAF;

40.  opfordrer efter sin anmodning i sidste års beretning om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser indtrængende Rådet til at afslutte indgåelsen af samarbejdsaftaler med Liechtenstein snarest muligt og opfordrer indtrængende Rådet til at give Kommissionen et mandat til at forhandle aftaler om bekæmpelse af svig med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre one-stop-gennemsigtighed for modtagerne af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at udforme foranstaltninger med henblik på at øge gennemsigtigheden af retlige arrangementer og et system, hvorved alle modtagere af EU-midler offentliggøres på det samme websted, uanset hvem der forvalter midlerne, og baseret på standardkategorier af oplysninger, som skal fremlægges af alle medlemsstater på mindst ét af EU's arbejdssprog; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen og give den fuldstændige og pålidelige oplysninger om modtagerne af de EU-midler, som medlemsstaterne forvalter; opfordrer Kommissionen til at vurdere systemet med »delt forvaltning« og som en prioritet at forelægge en rapport for Parlamentet;

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Overvågningsudvalget for OLAF og OLAF.

(1) http://ec.europa.eu/anti_fraud/reports/olaf/2009/en.pdf
(2) EUT C 303 af 9.11.2010, s. 1.
(3) EUT C 303 af 9.11.2010, s. 243.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0176.
(6) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.
(7) EFT C 313 af 23.10.1996, s. 1, EFT C 151 af 20.5.1997, s. 1 og EFT C 221 af 19.7.1997, s. 11.


Statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan
PDF 42kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (2010/2201(INI))
P7_TA(2011)0143A7-0062/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 10, stk. 4, og EUF-traktatens artikel 224,

–  der henviser til artikel 12, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan(1) (finansieringsforordningen) og navnlig artikel 12,

–  der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om politiske partier på europæisk plan(2),

–  der henviser til generalsekretærens rapport af 18. oktober 2010 til Præsidiet om finansiering af politiske partier på europæisk plan, jf. artikel 15 i Præsidiets afgørelse af 29. marts 2004(3) om gennemførelsesbestemmelser til forordningen,

–  der henviser til notat fra Præsidiet af 10. januar 2011, som ændrer Præsidiets afgørelser af 13. december 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 210, stk. 6, og artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0062/2011),

A.  der henviser til, at det af artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union fremgår, at »Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje«, og at Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 244 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter statutten for politiske partier på europæisk plan og navnlig reglerne for deres finansiering,

B.  der henviser til, at det af EU's charter om grundlæggende rettigheder klart fremgår, at politiske partier på europæisk plan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje,

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union skal fungere på grundlag af princippet om repræsentativt demokrati i medfør af EU-traktatens artikel 10. stk. 1

D.  der henviser til, at grundlaget for europæiske politiske partier blev fastlagt i Maastricht- og Nicetraktaterne, hvormed der blev indført mulighed for finansiering og dermed givet dem operationel selvstændighed i forhold til de parlamentariske grupper,

E.  der henviser til, at Kommissionen i 2007 efter opfordring fra Europa-Parlamentet(4) fremlagde et forslag om finansiering af politiske fonde på europæisk plan (europæiske politiske fonde), der blev vedtaget i december 2007 med henblik på at støtte de europæiske politiske partier i debatten om politiske spørgsmål og den europæiske integration,

F.  der henviser til, at sigtet med ændringsforordningen fra 2007(5) var at lette integrationsprocessen for politiske partier på europæisk plan ved at gøre det muligt for de politiske partier i EU at strukturere og organisere sig selv mere effektivt,

G.  der henviser til, at ændringsforordningen fra 2007 i væsentlig grad styrkede den rolle, som de politiske partier på europæisk plan spillede i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, idet den indeholdt en bestemmelse om, at de finansielt kunne støtte valgkampagner; der dog henviser til, at denne mulighed blev begrænset af en betingelse om, at de berørte bevillinger ikke måtte anvendes til direkte eller indirekte finansiering af nationale politiske partier eller kandidater,

H.  der henviser til, at alle europæiske politiske partier, der modtager finansiering, har underskrevet en adfærdskodeks om de regler, der skal følges under valgkampagner, og som Præsidiet betragter som bindende for alle parter,

I.  der henviser til, at en styrkelse af den rolle, de europæiske politiske partier spiller, nødvendigvis er forbundet med deres deltagelse i valg til Europa-Parlamentet,

J.  der henviser, at der i forordningen fra 2007 opfordres til en mere formel anerkendelse af de europæiske politiske partier,

K.  der henviser til, at forordningen fra 2007 sigter mod at skabe fuldt organiserede og effektive politiske partier på europæisk plan og i medlemsstaterne gennem en afbalanceret institutionaliseringsproces,

L.  der henviser til, at ændringsforordningen fra 2007 tilsigter en organisatorisk konvergens mellem politiske partier og deres fonde på europæisk plan, samtidig med at det anerkendes, at de politiske partier og deres fonde har forskellige opgaver,

M.  der henviser til, at denne organisatoriske konvergens kun kan opnås ved at etablere en fælles politisk, juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier, selv om dette ikke må indebære en standardisering af organisationsstrukturen i de politiske partier på europæisk plan og deres fonde, som de politiske partier på europæisk plan og deres fonde er eneansvarlige for,

N.  der henviser til, at kravet om vedtagelse af en juridisk statut for de europæiske politiske partier og deres politiske fonde baseret på EU-retten er et klart og væsentligt skridt hen imod en styrkelse af demokratiet i Unionen,

O.  der henviser til, at organisatorisk og formålsmæssig konvergens og forbedringer i finansieringsprocessen kun kan opnås gennem vedtagelse af en ensartet og fælles europæisk vedtægt for alle politiske partier på europæisk plan og deres fonde på grundlag af EU-retten

P.  der henviser til, at forordningen om politiske partier på europæisk plan ikke skelner mellem anerkendelse og finansiering af politiske partier

Q.  der henviser til, at Præsidiets notat af 10. januar 2011 henstiller, at der sker en stramning af kriterierne for finansieringen af europæiske politiske partier; der henviser til, at dette udgør en begrænsning af konkurrencen mellem politiske partier på europæisk plan, så længe kriterierne for den juridiske anerkendelse og finansieringen af politiske partier er identiske,

R.  der henviser til, at forordningen fra 2007 giver et klart juridisk og økonomisk grundlag for etablering af integrerede politiske partier på EU-plan med henblik på at øge den europæiske bevidsthed og effektivt give udtryk for de europæiske borgeres vilje,

S.  der henviser til, at finansiering af europæiske politiske partier er underlagt bestemmelserne i afsnit VI »Tilskud« i finansforordningen(6) og dens gennemførelsesbestemmelser(7),

T.  der henviser til, at Præsidiet, som det organ, der er ansvarlig for gennemførelsen af finansieringsforordningen inden for Parlamentet, i 2006 traf afgørelse om en række væsentlige forbedringer til gennemførelsesbestemmelserne, såsom at øge muligheden for forskudsfinansiering fra 50 % til 80 % for at forenkle procedurerne og forbedre modtagernes solvens, og lempe reglerne om overførsler mellem kapitler i modtagernes budget med henblik på at give dem mulighed for at tilpasse deres budgetter til de skiftende politiske forhold,

U.  der henviser til, at erfaringer med finansiering af europæiske politiske partier og deres europæiske politiske fonde har vist, at de har behov for mere fleksibilitet med hensyn til fremførsel af midler til det efterfølgende regnskabsår, samt til at opbygge reserver af egne indtægter ud over den foreskrevne minimum af deres udgifter, der skal finansieres fra egne midler

V.  der henviser til, at de europæiske politiske partier i gennemsnit bruger næsten halvdelen af deres budget på den centrale administration (personale, leje osv.) og en fjerdedel til møder i (vedtægtsmæssige og ikke-vedtægtsmæssige) partiorganer, mens resten bruges på valgkampagner og støtte til tilknyttede organisationer,

W.  der henviser til, at europæiske politiske fonde har et andet udgiftsmønster, idet de i gennemsnit anvender 40 % af deres budget på den centrale administration og møder og yderligere 40 % på eksterne tjenester såsom undersøgelser, forskning, publikationer og seminarer,

X.  der henviser til, at den vigtigste kilde til de europæiske politiske partiers egne indtægter er kontingent fra medlemspartierne, mens mindre end 5 % af deres samlede indtægter består af medlemskontingent og pengegaver fra individuelle medlemmer,

Y.  der henviser til, at andelen af deres samlede indtægter, som stammer fra EU-budgettet, er højere for de europæiske politiske partier end for de europæiske politiske fonde,

Z.  der henviser til, at pengegaver endnu ikke udgør en væsentlig del af finansieringen, da kun tre partier og to fonde regelmæssigt modtog pengegaver i 2009,

AA.  der henviser til, at der ligger en potentiel konflikt i på den ene side at ville lette og fremskynde finansieringen, og dermed gøre det mere effektivt, og på den anden side at ville minimere den finansielle risiko for EU's budget,

AB.  der henviser til, at det i den periode, der er omfattet af denne betænkning (2008-2011) ikke har været nødvendigt at pålægge et finansieret parti eller fond nogen form for sanktioner,

AC.  der henviser til, at de europæiske politiske partier og fonde skal have status som juridisk person i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, for at være berettiget til støtte, mens de ikke har en fælles juridisk status,

AD.  der henviser til, at tilskud til europæiske politiske partier og fonde er »tilskud« i medfør af afsnit VI i Den Europæiske Unions finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser, men at deres særlige karakter betyder, at de ikke er sammenlignelige med nogen andre former for tilskud, der uddeles og forvaltes af Kommissionen; der henviser til, at dette afspejles i et betydeligt antal bestemmelser i finansieringsforordningen, der fastlægger undtagelser; der henviser til, at denne løsning ikke er tilfredsstillende,

Det nye politiske landskab

1.  bemærker, at de politiske partier - og deres tilknyttede politiske fonde - er afgørende instrumenter i et parlamentarisk demokrati, idet de drager parlamentarikerne til ansvar, bidrager til at forme borgernes politiske vilje, udarbejder politiske programmer, uddanner og udvælger kandidater, opretholder dialogen med borgerne og gør det muligt for borgerne at give udtryk for deres synspunkter;

2.  understreger, at Lissabon-traktaten giver de politiske partier og deres fonde denne rolle med henblik på at skabe et europæisk polis, en politisk arena på europæisk plan, og et europæisk demokrati, hvor det europæiske borgerinitiativ spiller en nøglerolle;

3.  bemærker, at de europæiske politiske partier i deres nuværende form ikke er i stand til fuldt ud at spille denne rolle, fordi de blot er paraplyorganisationer for nationale partier og ikke direkte i kontakt med vælgerne i medlemsstaterne;

4.  konstaterer dog med tilfredshed, at de europæiske politiske partier og politiske fonde ikke desto mindre er blevet uundværlige aktører i det politiske liv i EU, især med hensyn til at udforme og være talerør for de respektive holdninger i de forskellige politiske familier;

5.  understreger nødvendigheden af, at alle europæiske politiske partier overholder de højeste normer med hensyn til internt demokrati i partiet (i forbindelse med de demokratiske valg til partiorganer og de demokratiske beslutningsprocesser, herunder udvælgelsen af kandidater);

6.  er af den opfattelse, at et politisk parti på europæisk plan, når det har opfyldt betingelserne for at blive betragtet som sådant, kun kan modtage støtte, hvis det er repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst et medlem

7.  påpeger, at politiske partier har rettigheder, pligter og ansvar, og derfor bør følge stadig mere ensartede organisationsmønstre; mener, at denne organisatoriske konvergens kun kan opnås ved at etablere en fælles juridisk og skattemæssig status for de europæiske politiske partier og deres fonde på grundlag af EU-retten;

8.  er overbevist om, at en egentlig juridisk statut for de europæiske politiske partier og deres egen status som juridisk person, der er direkte baseret på EU-lovgivningen, vil gøre det muligt for de europæiske politiske partier at handle som repræsentanter i den europæiske offentligheds interesse;

9.  mener, at de europæiske politiske partier bør agere indbyrdes og konkurrere om spørgsmål vedrørende fælles europæiske udfordringer og EU og udviklingen af den på tre niveauer: regionalt, nationalt og på EU-niveau; mener, at det er af største betydning. at de europæiske politiske partier er effektive og produktive på EU- og medlemsstatsniveau og derudover;

10.  understreger de store organisatoriske udfordringer, som de europæiske politiske partier vil blive konfronteret med på grund af eventuelle ændringer i det europæiske valgsystem (skabelse af yderligere valgkredse, opstilling af tværnationale lister);

11.  bemærker, at dette i princippet er i overensstemmelse med tanken om at lade de europæiske politiske partier deltage i folkeafstemningskampagner, når de pågældende folkeafstemninger er direkte forbundet med spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union;

12.  vedtager derfor at anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til en statut for politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

13.  bemærker, at der er på kortere sigt er behov for en forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske politiske partier og fonde, hvor vedtagelsen af en europæisk juridisk statut ville være et første skridt;

Yderligere forslag til reformer

14.  mener, at der kun bør tages hensyn til medlemmer af regionale parlamenter eller forsamlinger i forbindelse med opfyldelsen af betingelserne for tilskud, såfremt det pågældende parlament eller den pågældende forsamling har lovgivningsmæssige beføjelser;

15.  påpeger, at tildelingen af midler og afslutning af regnskaberne for de europæiske politiske partier og fonde indebærer bureaukratiske og tunge procedurer; mener, at dette i høj grad skyldes, at finansieringsbeløbene betragtes som »tilskud« jf. finansforordningen, der er velegnet til finansiering af projekter eller foreninger, men ikke af partier;

16.  er derfor af den opfattelse, at Kommissionen bør fremsætte forslag om indføjelse af et nyt afsnit i finansforordningen dedikeret og skræddersyet specielt til finansiering af europæiske partier og fonde; mener, at finansieringsforordningen med hensyn til den finansielle gennemførelse bør henvise til bestemmelserne i dette nye afsnit;

17.  understreger, at selvfinansiering af partier og fonde er et tegn på vitalitet; mener, at det bør fremmes ved at sætte det nuværende loft på 12 000 EUR om året for pengegaver op til 25 000 EUR om året pr. donor, dog kombineret med et krav om offentliggørelse af donorernes identitet på tidspunktet for modtagelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning og af hensyn til åbenheden;

18.  anser et krav om indsendelse af årlige arbejdsprogrammer som en forudsætning for finansiering for uhensigtsmæssigt i forbindelse med politiske partier; påpeger desuden, at et sådant krav ikke findes i nogen medlemsstat i Unionen;

19.  understreger, at rettidig finansiering er afgørende, hvis det skal opfylde sit formål; opfordrer til, at der som en undtagelse til gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen stilles 100 % finansiering til rådighed i begyndelsen af regnskabsåret i stedet for 80 %; mener, at risikoen for Parlamentet i betragtning af de positive erfaringer fra tidligere er ubetydelig;

20.  påpeger, at det af finansforordningen fremgår, at tilskud »ikke [må] finansiere samtlige modtagerorganets driftsudgifter«; bemærker, at det er særlig svært for fonde at overholde denne regel, og at det fører til uigennemskuelige bogføringsmetoder (for eksempel »bidrag i naturalier«); påpeger, at næsten ingen af finansieringsordningerne i medlemsstaterne kræver en delvis selvfinansiering, da dette kan stille mindre eller nyligt etablerede partier ugunstigt;

21.  påpeger, at de uafhængige ressourcer, som der er krav om, at de europæiske politiske partier skal kunne påvise, bør reduceres til 10 % af deres samlede budget for yderligere at fremme udviklingen af de europæiske politiske partier; mener samtidig, at deres egne indtægter i form af fysiske ressourcer ikke bør overstige 7,5 %;

22.  bemærker, at en revision af lovgivningen vedrørende de europæiske politiske fonde bør betragtes som en mulighed for at ophæve kravet om at påvise, at de har egne indtægter;

23.  påpeger, at kravet om, at europæiske politiske fonde skal anvende deres ressourcer inden for EU bør fjernes i forbindelse med denne revision for at sætte dem i stand til at spille en rolle både inden for og uden for EU;

24.  understreger dog, at en mere fleksibel finansieringsordning vil skulle opvejes af en mulighed i finansieringsforordningen for at pålægge sanktioner, hvilket hidtil har manglet; sådanne sanktioner kunne ske i form af økonomiske sanktioner i tilfælde af overtrædelse af reglerne om for eksempel gennemsigtighed i forbindelse med pengegaver; understreger nødvendigheden af at skabe de samme betingelser både for europæiske politiske partier og deres tilknyttede europæiske politiske fonde vedrørende opbygning af reserver fra overskydende egne ressourcer og fremførte beløb;

25.  påpeger, at de europæiske politiske partier siden 2008 har været berettiget til at anvende modtagne tilskud til »finansiering af kampagner ... ... i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ...« (artikel 8, tredje afsnit, i finansieringsforordningen); påpeger endvidere, at det er forbudt at anvende disse beløb til finansiering af kampagner i forbindelse med folkeafstemninger; mener imidlertid, at de europæiske politiske partier, hvis de skal spille en politisk rolle på EU-plan, bør have ret til at deltage i sådanne kampagner, så længe emnet for folkeafstemningen har en direkte forbindelse med spørgsmål om Den Europæiske Union;

26.  opfordrer de europæiske politiske partier til at indlede overvejelserne omkring vilkårene for individuelt medlemskab og for enkeltmedlemmers direkte eller indirekte deltagelse i de interne aktiviteter og beslutningsprocesser i partierne;

o
o   o

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.
(2) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 127.
(3) Ændret ved Præsidiets afgørelse af 1. februar 2006 og 18. februar 2008.
(4) Beslutning af 23. marts 2006 om politiske partier på europæisk plan (EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 127).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1524/2007 af 18. december 2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 5).
(6) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
(7) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1).


Styring og partnerskab i det indre marked
PDF 160kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om styring og partnerskab i det indre marked (2010/2289(INI))
P7_TA(2011)0144A7-0083/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked - For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne: 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen« (KOM(2010)0608),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Europa 2020 »En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Et indre marked for Europa i det 21. århundrede« (KOM(2007)0724) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument med titlen »Det indre marked: Revision af de opnåede resultater« (SEK(2007)1521),

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om det indre marked(1) og Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument om det indre marked: et år senere' (SEK(2008)3064),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Smart regulering i Den Europæiske Union« (KOM(2010)0543),

–  der henviser til Kommissionens 27. årsberetning om forvaltning af anvendelsen af fællesskabslovgivningen og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument med titlen »Situationen inden for de forskellige sektorer« (SEK(2010)1143),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 29. juni 2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2010 om en akt for det indre marked,

–  der henviser til professor Mario Montis rapport til Kommissionen om relancering af det indre marked,

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere(3),

–  der henviser til resultattavlen for det indre marked nr. 21 (2010) og til sine beslutninger af 9. marts 2010(4) og 23. september 2008(5) om resultattavlen for det indre marked,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten« (KOM(2007)0502),

–  der henviser til artikel 258-260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 7, 10 og 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0083/2011),

A.  der henviser til, at en relancering af det indre marked kræver aktiv støtte fra alle borgere, EU-institutioner, medlemsstater og andre berørte parter,

B.  der henviser til, at det med henblik på at opnå aktiv støtte fra alle interessenter er af afgørende betydning, at der sikres effektiv repræsentation af civilsamfundet og SMV'er under høringer og dialogen med Kommissionen samt i ekspertgrupperne,

C.  der henviser til, at en korrekt udbredelse, koordinering og forvaltning af de forskellige EU-institutioners høringer, rapporter og betænkninger (EU 2010, rapport om unionsborgerskab 2010, den integrerede industripolitik, den digitale dagsorden for Europa, Monti, Parlamentets beslutning om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere, Gonzales og IMCO-betænkninger osv.) er afgørende for en vellykket relancering af det indre marked,

D.  der henviser til, at der stadig findes en betydelig kløft mellem reglerne for det indre marked og de fordele, som borgerne og virksomhederne kan drage af disse regler i praksis,

E.  der henviser til, at EU's gennemsnitlige gennemførelsesefterslæb udgør 1,7 %, når man tager hensyn til de tilfælde, hvor gennemførelsestidspunktet for et direktiv overskrider fristen, og hvor Kommissionen har iværksat en overtrædelsesprocedure for manglende overholdelse,

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en akt for det indre marked, navnlig tredje kapitel, og den globale tilgang, som foreslås for at bringe ligevægt i det indre marked mellem virksomheder og borgere og forbedre demokratiet og åbenheden omkring beslutningsprocessen; understreger, at denne tilgang skal sikre den bedste balance mellem forslagene fra meddelelsens tre dele;

2.  mener, at meddelelsens tre afsnit er lige vigtige og hænger sammen, og at de bør behandles på en sammenhængende måde, hvor de forskellige spørgsmål ikke isoleres fra hinanden;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at styrke den holistiske strategi om en relancering af det indre marked, integrering af det indre markeds prioriteter i alle politikområder, som er altafgørende for at opnå, at det indre marked bringer fordele for europæiske borgere, forbrugere og virksomheder;

4.  mener, at en styrkelse af den europæiske økonomiske styring, gennemførelsen af EU 2020-strategien og relanceringen af det indre marked er lige vigtige, hvis der skal skabes ny fremdrift i den europæiske økonomi, og at de bør ses i sammenhæng;

5.  mener, at der bør sikres endelig etablering af et konkurrencedygtigt indre marked uden barrierer for at skabe konkrete fordele for arbejdstagere, studerende, pensionister og borgerne generelt samt for virksomheder, navnlig SMV'er, i dagligdagen;

6.  opfordrer Kommissionen til at angive tidsplanen for gennemførelsen af akten om det indre marked og regelmæssigt offentliggøre konkrete fremskridt med henblik på at gøre borgerne opmærksomme på gennemførelsen af akten og fordelene ved den;

Generel vurdering
Styrkelse af politisk lederskab og partnerskab

7.  er overbevist om, at en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med relanceringen af det indre marked er at sikre politisk lederskab, engagement og samordning; mener, at en samlet styring fra højeste politiske niveau er altafgørende for relanceringen af det indre marked;

8.  foreslår, at Kommissionens formand får mandat til at samordne og overvåge relanceringen af det indre marked i nært samarbejde med formanden for Det Europæiske Råd og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne; opfordrer kraftigt Kommissionens formand og formanden for Det Europæiske Råd til at sikre en tæt samordning af deres respektive indsats, hvis sigte skal være at fremme den økonomiske vækst, forbedre konkurrenceevnen, udvikle en social markedsøkonomi og sikre bæredygtigheden i EU;

9.  understreger Europa-Parlamentets og de nationale parlamenter styrkede rolle i medfør af Lissabon-traktaten; opfordrer til en styrkelse af Parlamentets rolle i forbindelse med lovgivningen om det indre marked; tilskynder de nationale parlamenter til at beskæftige sig med bestemmelserne om det indre marked under hele lovgivningsprocessen og til at deltage i fælles aktiviteter sammen med Europa-Parlamentet, så der kan skabes bedre synergi mellem de to parlamentariske niveauer;

10.  glæder sig over Kommissionens tilgang med at sætte dialog og partnerskab i centrum for fornyelsen af det indre marked og opfordrer alle aktører til at øge bestræbelserne på at sikre den praktiske gennemførelse af denne tilgang for at sikre fuld udnyttelse af det indre markeds potentiale til at fremme væksten og udvikle en meget konkurrencedygtig markedsøkonomi;

11.  opfordrer Kommissionen til sammen med formandskabet hver år at afholde et forum om det indre marked med deltagelse af interesserede parter fra EU-institutionerne, medlemsstaterne, civilsamfundet og erhvervsorganisationer for at gøre status over, hvilke fremskridt der er sket med hensyn til relanceringen af det indre marked, udveksle bedste praksis og drøfte EU-borgernes vigtigste problemer; henstiller til Kommissionen, at den fortsætter med at identificere de 20 vigtigste kilder til utilfredshed med og frustration over det indre marked hos borgerne; foreslår, at Kommissionen anvender forummet om det indre marked til at redegøre for disse problemer og løsningerne på dem;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at påtage sig ejerskabet for relanceringen af det indre marked; glæder sig over de initiativer, som medlemsstaterne har truffet for at udnytte den procedure bedst muligt, som de anvender ved behandlingen af direktiver om det indre marked i form af et forbedret samarbejde, skabelse af strukturer for incitamenter og styrkelse af den politiske betydning af gennemførelsen heraf; finder det afgørende, at der i forbindelse med drøftelserne om prioriteterne for den nye lovgivning sættes øget fokus på og skabes bedre incitamenter til rettidig og korrekt gennemførelse, korrekt anvendelse og bedre håndhævelse af lovgivningen om det indre marked;

13.  bemærker, at det ofte er de lokale og regionale myndigheder, der gennemfører reglerne for det indre marked; understreger nødvendigheden af at sikre mere medvirken fra regionale og lokale myndigheder i opbygningen af det indre marked, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og partnerskabsprincippet, i alle faser af beslutningstagningsprocessen; foreslår for at understrege denne decentraliserede tilgang, at der i alle medlemsstater etableres »De regionale og lokale myndigheders territoriale pagt om Europa 2020-strategien« for at skabe stærkere ansvarsbevidsthed i forbindelse med gennemførelsen af EU 2020-strategien;

14.  mener, at god forvaltning af det indre marked indebærer respekt for den rolle, der er tillagt de to rådgivende organer på EU-plan, dvs. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, samt arbejdsmarkedets parter;

15.  understreger, at dialogen med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har en central betydning for genoprettelsen af tilliden til det indre marked; forventer, at Kommissionen fremsætter nye og innovative idéer til, hvorledes denne dialog rent faktisk kan forbedres; kræver, at arbejdsmarkedets parter inddrages i og høres om al relevant lovgivning om det indre marked, som berører arbejdsmarkedet;

16.  glæder sig over, at Kommissionen agter at styrke en åben, gennemskuelig og regelmæssig dialog med civilsamfundet;

17.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog om retningslinjer for EU-institutionernes høring af repræsentative organisationer og civilsamfundet, så det sikres, at disse høringer er vidtfavnende og interaktive og bringer merværdi til den foreslåede lovgivning;

18.  opfordrer Kommissionen til at tilpasse dialogen og kommunikationen til de almindelige borgere, eksempelvis ved at gøre alle sine offentlige høringer tilgængelige på alle EU's officielle sprog eller ved at bruge sproget på en måde, som almindelige borgere forstår;

19.  opfordrer Kommissionen til at lancere en oplysnings- og uddannelseskampagne om kernen i det indre marked og de mål, der er fastsat for at øge det indre markeds dynamik og samtidig indarbejde social og regional samhørighed; understreger behovet for, at denne oplysningskampagne fører til øget medvirken - og bedre muligheder for at medvirke - fra den enkelte borgers, arbejdstagers og forbrugers side i skabelsen af et konkurrencedygtigt, retfærdigt og afbalanceret marked;

20.  mener, at anvendelsen af de nye samarbejdsbaserede værktøjer og metoder i Web 2.0 er en mulighed for at skabe en mere åben, ansvarlig, reaktiv og effektiv ledelse af det indre marked;

Regulering af det indre marked

21.  er af den opfattelse, at initiativer i enkeltstående medlemsstater ikke kan være effektive uden en koordineret indsats på EU-plan, hvilket gør det afgørende, at Den Europæiske Union taler med én stærk stemme og iværksætter fælles aktioner; mener, at solidaritet, som den europæiske socialøkonomiske model er baseret på, og koordination af nationale svar har været afgørende for at undgå kortsigtede protektionistiske foranstaltninger i de enkelte medlemsstater; giver udtryk for sin bekymring for, at en tilbagevenden til økonomisk protektionisme på nationalt plan efter al sandsynlighed ville føre til en fragmentering af det indre marked og et fald i konkurrenceevnen og derfor skal undgås; er bekymret over, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kan anvendes til at retfærdiggøre genindførelse af protektionistiske foranstaltninger i nogle medlemsstater, når nedgangsperioden kræver fælles beskyttelsesmekanismer i stedet;

22.  mener ikke, at fremskridt på det indre marked bør baseres på den laveste fællesnævner; tilskynder derfor Kommissionen til at gå i spidsen og fremsætte modige forslag; tilskynder medlemsstaterne til at anvende metoden med udvidet samarbejde på områder, hvor bestræbelserne på at nå til enighed blandt de 27 slår fejl; understreger, at andre lande bør have lov til at deltage i disse banebrydende initiativer på et senere stadium;

23.  mener, at det indre markeds samlede effektivitet og legitimitet lider under den omstændighed, at styringen i det indre marked er kompliceret;

24.  mener, at der bør lægges mere vægt på kvalitet og klarhed i forbindelse med EU-lovgivningen for at lette gennemførelsen af bestemmelserne om det indre marked i medlemsstaterne;

25.  mener, at anvendelsen af forordninger i stedet for direktiver, hvor dette er relevant, ville bidrage til en mere klar lovgivning og mindske omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen heraf; opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere målrettet strategi ved valget af lovgivningsinstrumenter, der er baseret på de juridiske og indholdsmæssige karakteristika i de regler, der skal gennemføres, samtidig med, at subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet respekteres;

26.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge deres bestræbelser på at gennemføre strategien med intelligent lovgivning for yderligere at forbedre kvaliteten af reguleringen, idet subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet skal respekteres fuldt ud;

27.  foreslår, at Kommissionen fortsætter de ex-ante og ex-post-evalueringer af lovgivningen med deltagelse af de interesserede parter for at forbedre lovgivningens effektivitet;

28.  henstiller, at Kommissionen systematiserer og videreudvikler SMV-testen under hensyntagen til deres forskellige situationer for at evaluere konsekvenserne af lovforslag for disse virksomheder;

29.  mener, at sammenlignende tabeller bidrager til en bedre gennemførelse og i væsentlig grad lettet håndhævelse af bestemmelserne om det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde sammenlignende tabeller for al lovgivning om det indre marked og gøre dem offentligt tilgængelige; påpeger, at der er mulighed for, at Parlamentet ikke sætter kompromistekster, som der er opnået enighed om med Rådet, på dagsordenen for plenarmøderne, hvis de ikke indeholder bestemmelser om sammenlignende tabeller;

Administrativ samordning, problemløsningsmekanismer og information

30.  støtter forslagene om det indre marked, hvis mål er en videreudvikling af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder en udvidelse af informationssystemet for det indre marked til at omfatte andre lovgivningsområder under hensyntagen til systemets sikkerhed og brugervenlighed; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne ved at tilbyde uddannelse og vejledning;

31.  mener, at lokale og regionale myndigheder kunne inddrages i udviklingen og udvidelsen af informationssystemet for det indre marked efter grundig vurdering af de fordele og problemer, en sådan udvidelse af ordningen kan medføre;

32.  understreger betydningen af bedre kommunikation og udvidelse af informationssystemet for det indre marked, da dette er en væsentlig forudsætning for, at der kan formidles klare oplysninger om det indre marked til, navnlig små og mellemstore virksomheder;

33.  glæder sig over, at Kommissionen agter at samarbejde med medlemsstaterne om at konsolidere og styrke uformelle problemløsningsværktøjer som SOLVIT, »EU Pilot«-projektet og netværket af europæiske forbrugercentre; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en køreplan for udvikling and samkøring af forskellige problemløsningsmekanismer med henblik på at sikre effektiviteten og brugervenligheden og undgå overlapninger; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte de nødvendige bevillinger til disse problemløsningsværktøjer;

34.  opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle og fremme webstedet Dit Europa, således at der tilbydes en samlet adgang til al den information og alle de hjælpetjenester, som borgere og virksomheder måtte have behov for til at gøre brug af deres rettigheder på det indre marked;

35.  tilskynder medlemsstaterne til at udvikle de såkaldte »kvikskranker« under tjenesteydelsesdirektivet til e-forvaltningscentre, hvor virksomhederne kan indhente alle nødvendige oplysninger på de relevante EU-sprog, afvikle alle formaliteter og fuldføre de nødvendige trin elektronisk, så de kan levere tjenesteydelser i den pågældende medlemsstat;

36.  anerkender den vigtige rolle, som Eures spiller i forhold til at lette arbejdstagernes frie bevægelighed inden for EU og sikre det tætte samarbejde mellem de nationale arbejdsformidlinger; opfordrer medlemsstaterne til at øge offentlighedens kendskab, så denne nyttige tjenesteydelse kan gøre det muligt for flere EU-borgere at drage fuld nytte af beskæftigelsesmulighederne i hele EU;

37.  opfordrer de nationale parlamenter, regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter til at tage aktiv del i formidlingen af fordelene ved det indre marked;

Gennemførelse og håndhævelse

38.  opfordrer Kommissionen til at anvende samtlige beføjelser, som den har i medfør af traktaterne, til at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelserne om det indre marked til fordel for borgere, forbrugere og erhvervsliv i EU; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked;

39.  mener, at overtrædelsesproceduren fortsat er det vigtigste instrument til at sikre, at det indre marked fungerer, men understreger, at andre instrumenter, som er mindre tidskrævende og omstændelige, bør tages i betragtning;

40.  opfordrer Kommissionen til at modsætte sig enhver politisk indblanding og øjeblikkeligt iværksætte overtrædelsesprocedurer, hvor de administrative problemløsningsmekanismer slår fejl;

41.  bemærker, at Domstolens seneste retspraksis åbner nye muligheder for, at Kommissionen kan tage medlemsstaternes generelle og strukturelle overtrædelser af reglerne for det indre marked op;

42.  opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at gøre brug af de ændringer, som indførtes ved artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som er udformet med henblik på at forenkle og fremskynde iværksættelsen af finansielle sanktioner i forbindelse med overtrædelsesprocedurer;

43.  mener, at Kommissionen bør indtage en mere aktiv rolle i forbindelse med håndhævelsen af reglerne for det indre marked gennem en mere systematisk og uafhængig overvågning for at fremskynde overtrædelsesprocedurerne;

44.  beklager, at alt for mange overtrædelsesprocedurer tager for lang tid, inden de afsluttes eller bringes for Domstolen; opfordrer Kommissionen til som benchmark at fastsætte en frist på 12 måneder for den maksimale gennemsnitlige tid, som det tager at gennemføre overtrædelsesprocedurer, lige fra procedurens indledning til fremsendelsen af en begæring til Domstolen; beklager dybt, at sådanne procedurer ikke har nogen direkte virkninger for EU-borgere eller -indbyggere, som eventuelt har været ofre for manglende håndhævelse af EU-lovgivningen;

45.  anmoder Kommissionen om at fremlægge bedre og mere gennemskuelige oplysninger om igangværende overtrædelsesprocedurer;

46.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en frist for medlemsstaternes overholdelse af Domstolens retspraksis;

47.  støtter Kommissionens initiativer til yderligere forbedring af anvendelsen af alternative konfliktløsningsmekanismer i EU for at give forbrugere og virksomheder hurtig og effektiv adgang til enkelt og billig udenretslig bilæggelse af nationale og grænseoverskridende tvister, hvad enten der er tale om køb offline eller online; glæder sig over den høring, som Kommissionen har indledt; understreger, at borgerne har behov for bedre informationer om eksistensen af alternative konfliktløsningsmekanismer;

48.  opfordrer Kommissionen til også at fokusere på forebyggelse af tvister, f.eks. gennem mere stringente forholdsregler til forhindring af urimelig handelspraksis;

49.  glæder sig over, at Kommissionen agter at indlede en offentlig høring om en europæisk strategi for kollektiv klageadgang og er imod indførelse af kollektive klageordninger i stil med den amerikanske model, som indeholder stærke økonomiske incitamenter til at indbringe urimelige krav for retten;

50.  bemærker, at ethvert forslag om kollektive søgsmål for overtrædelse af konkurrencereglerne skal være i overensstemmelse med den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 26. marts 2009 om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EU's kartel- og monopolregler; insisterer på, at Parlamentet inddrages i vedtagelsen af en sådan retsakt gennem den almindelige lovgivningsprocedure, og opfordrer Kommissionen til at overveje minimumsstandarder for retten til erstatning for skader som følge af overtrædelse af EU-retten mere generel;

Overvågning, evaluering og modernisering

51.  går ind for en målrettet strategi baseret på fakta med henblik på overvågning og evaluering; opfordrer Kommissionen til at fortsætte udviklingen af sine markedsovervågningsinstrumenter, eksempelvis varslingsmekanismen i tjenesteydelsesdirektivet, ved at forbedre metodologi, indikatorer og dataindsamling samtidig med, at principperne om praktisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet overholdes;

52.  påpeger, at det er nødvendigt med en hurtigere og klarere evaluering af, hvor langt gennemførelsen af al lovgivning om det indre marked er nået i de enkelte medlemsstater;

53.  påpeger, at den gensidige evaluering i henhold til tjenesteydelsesdirektivet er en innovativ måde, hvor gruppepres kan anvendes til at forbedre gennemførelseskvaliteten; støtter om nødvendigt anvendelsen af gensidig evaluering inden for andre områder, som f.eks. inden for fri bevægelighed for varer;

54.  tilskynder medlemsstaterne til regelmæssigt at genbehandle de nationale regler og procedurer, som har indvirkning på den fri bevægelighed for tjenesteydelser og varer, med henblik på at forenkle og modernisere de nationale regler og fjerne overlapninger; mener, at processen med screening af national lovgivning, der anvendes i forbindelse med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, kunne være et effektivt redskab på andre områder til at fjerne overlapninger og uretmæssige nationale hindringer for den frie bevægelighed;

55.  opfordrer Kommissionen til at understøtte den offentlige sektors bestræbelser på at indføre nye tilgange, som udnytter ny teknologi og nye procedurer, og sprede bedste praksis inden for den offentlige sektor, hvilket vil mindske bureaukratiet og fremme borgercentrerede politikker;

Vigtige prioriteter

56.  opfordrer til, at der på hvert af det Det Europæiske Råds forårstopmøder foretages en vurdering af udviklingen på det indre marked på grundlag af en overvågningsprocedure;

57.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog om retningslinjer for EU-institutionernes høring af repræsentative organisationer og civilsamfundet, så det sikres, at disse høringer er vidtfavnende og interaktive og bringer merværdi til den foreslåede lovgivning;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde sammenlignende tabeller for al lovgivning om det indre marked og gøre dem offentligt tilgængelige;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at mindske gennemførelsesefterslæbet for direktiverne om det indre marked til 0,5 % for manglende gennemførelse og 0,5 % for ukorrekt gennemførelse inden udgangen af 2012;

60.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2011 at stille lovforslag om anvendelsen af alternative former for tvistbilæggelse i EU og understreger vigtigheden af, at det vedtages hurtigt;

o
o   o

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 80.
(2) EUT L 176 af 7.7.2009, s. 17.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0186.
(4) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 25.
(5) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 7.


Et indre marked for europæere
PDF 184kWORD 101k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om et indre marked for europæere (2010/2278(INI))
P7_TA(2011)0145A7-0072/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som indarbejdet i traktaterne med artikel 6 i EU-traktaten,

–  der henviser til artikel 26 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastslår, at »det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne«,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i EU-traktaten, som forpligter EU til at arbejde for »en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten«,

–  der henviser til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastslår, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager »hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau af uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed«,

–  der henviser til artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastslår, at »miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling«,

–  der henviser til artikel 12 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastlægger, at »forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og aktiviteter«,

–  der henviser til artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og protokol 26 hertil om tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd med titlen »Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »På vej mod en akt for det indre marked - For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne« (KOM(2010)0608),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En dagsorden for EU's borgere - Et resultatorienteret EU« (KOM(2006)0211),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Et indre marked for Europa i det 21. århundrede« (KOM(2007)0724) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemgangen af resultaterne vedrørende det indre marked (SEK(2007)1521), Parlamentets beslutning af 4. september 2007 om det indre marked(1) og Kommissionens arbejdsdokument om gennemgang af det indre marked et år senere (SEK(2008)3064),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Muligheder, adgang og solidaritet: en ny social vision for det 21. århundredes Europa« (KOM(2007)0726) og Kommissionens meddelelse med titlen »Tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse: Europas nye udfordring« (KOM(2007)0725) og Parlamentets beslutning af 27. september 2006 om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser(2),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 29. juni 2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked(3) og Kommissionens henstilling af 12. juli 2004 om gennemførelsen i national ret af direktiver af betydning for det indre marked(4),

–  der henviser til resultattavlen for det indre marked af juli 2009 (SEK(2009)1007) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2010(5) og 23. september 2008(6) om resultattavlen for det indre marked,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 - Stærke forbrugere, højere forbrugervelfærd og effektiv forbrugerbeskyttelse« og Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2009 med titlen »Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne - Anden udgave af resultattavlen for forbrugermarkederne« (KOM(2009)0025) og til Kommissionens ledsagende arbejdsdokument anden resultattavle for forbrugermarkederne (SEK(2009)0076),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2009 om håndhævelse af forbrugerlovgivningen (KOM(2009)0330) og Kommissionens rapport af 2. juli 2009 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (KOM(2009)0336),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU (KOM(2009)0557),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2010 om forbrugerbeskyttelse(8),

–  der henviser til professor Mario Montis rapport til Kommissionen om relancering af det indre marked,

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere(9),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om »Unge på vej« (KOM(2010)0477),

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af det indre marked for e-handel(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder« (KOM(2010)0603),

–  der henviser til beretning fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, om »Hindringer for det europæiske indre marked 2008«(12),

–  der henviser til SOLVIT-årsrapporten fra 2008 om SOLVIT-nettets udvikling og resultater (SEK(2009)0142), Kommissionens arbejdsdokument af 8. maj 2008 om handlingsplanen for en integreret tilgang til ydelse af bistandstjenester for det indre marked til borgere og virksomheder (SEK(2008)1882) og Parlamentets beslutning af 9. marts 2010 om SOLVIT(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, der sigter mod at skabe et overordnet sæt regler og principper vedrørende akkreditering og markedsovervågning(14),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt Udvalget for Andragender (A7-0072/2011),

A.  der henviser til, at et velfungerende indre marked er den afgørende drivkraft, der vil sætte EU i stand til at realisere sit fulde potentiale angående konkurrenceevne, intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, skabelse af flere og bedre arbejdspladser, bestræbelserne på at skabe lige konkurrencevilkår for virksomheder af enhver art, sikring af lige rettigheder for alle EU-borgere og styrkelse af en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi,

B.  der henviser til, at akten for det indre marked har betydning for europæerne i deres egenskab af aktive deltagere i den europæiske økonomi,

C.  der henviser til, at det indre marked ikke kan anskues ud fra et rent økonomisk synspunkt, men skal opfattes som værende forankret i bredere lovgivningsrammer, der giver borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne, iværksætterne og virksomhederne, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) af enhver art, bestemte grundlæggende rettigheder,

D.  der henviser til, at der består alt for mange hindringer for borgere, der ønsker at studere, arbejde eller slå sig ned i en anden medlemsstat eller ønsker at drive forretning på tværs af grænser, og for SMV'er, der ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat eller handle på tværs af grænser; der henviser til, at disse hindringer bl.a. er en følge af utilstrækkeligt harmoniserede national lovgivning, begrænsede muligheder for at overføre sociale rettigheder og overvældende bureaukrati, hvilket forhindrer den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital inden for EU,

E.  der henviser til, at realiseringen af det indre marked fordrer en helhedsorienteret vision, der skal styrke udviklingen af markedet yderligere, som de fremhæves i Monti-rapporten og beslutningen om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere, hvilket indebærer indarbejdelse af alle relevante politikker i en samlet strategisk markedsmålsætning, der ikke blot omfatter konkurrencepolitik, men bl.a. også politikker vedrørende industri, forbrugere, energi, transport, digitalisering, miljø, klimaforandringer, handel, regioner, retsforhold og borgerskab, med henblik på at opnå et højt integrationsniveau,

F.  der henviser til, at det indre marked skal give EU's forbrugere flere valgmuligheder til lavere priser, især til dem, der bor i vanskeligt tilgængelige områder, såsom øer, bjergegne og tyndt befolkede områder, og dem, der lider af nedsat mobilitet,

G.  der henviser til, at det trykte og onlinetilgængelige materiale, som Kommissionen offentliggør, enten er for abstrakt eller for komplekst til, at det reelt formår at vække borgernes interesse eller nå ud til en større læserskare,

H.  der henviser til, at det er vigtigt, at akten om det indre marked ikke består af en række foranstaltninger, der er isoleret fra hinanden, og at alle forslagene skal bidrage til opnåelsen af en sammenhængende strategi,

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked«, særlig del 2, »Europæerne skal sættes i centrum for det indre marked, så de kan genvinde tilliden«, der indeholder 19 initiativer til imødekommelse af EU-borgernes behov;

2.  mener, at meddelelsens forslag generelt set opfylder Europa-Parlamentets forventninger, men at de må styrkes yderligere med henblik på at sætte borgerne i centrum for projektet om det indre marked;

3.  beklager dybt, at meddelelsen er inddelt i tre dele med fokus på EU-borgerne, virksomhederne og styring, i stedet for at have en emneorienteret disposition; påpeger, at det indre markeds konkurrenceevne og dets accept blandt borgerne ikke bør opfattes som modstridende mål, men derimod som gensidigt styrkende mål; mener dog, at meddelelsens tre dele er lige vigtige og forbundne, og bør håndteres via en konsekvent tilgang, der tager hensyn til de fremsatte forslag og betænkeligheder, som interessehaverne har givet udtryk for på EU-niveau og i medlemsstaterne;

4.  er overbevist om, at det er nødvendigt for akten for det indre marked at bestå af en sammenhængende og afbalanceret pakke af foranstaltninger i overensstemmelse med Grech-betænkningen (A7-0132/2010) og Monti-rapporten, som lægger grunden til et Europa med merværdi for borgere og virksomheder;

5.  mener, at relanceringen og uddybningen af det indre marked er afgørende i forbindelse med EU's politikker til bekæmpelse af virkningerne af den finansielle og økonomiske krise og som en del af EU's 2020-strategi;

6.  mener, at EU-borgerne endnu ikke i fuld udstrækning har udnyttet det indre markeds potentiale inden for en lang række områder, herunder fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, og at der er behov for nye initiativer, navnlig for at sikre konkret geografisk mobilitet blandt arbejdstagere i hele EU;

7.  mener, at strategien for det indre marked bør styrke den sociale velfærd og arbejdstagernes rettigheder samt sikre rimelige arbejdsvilkår for alle EU-borgere;

8.  støtter Kommissionens idé om gennem akten for det indre marked at starte en bred og pragmatisk debat i hele Europa om fordelene og ulemperne ved det indre marked og anmoder Kommissionen om at sikre en effektiv gennemførelse af de regler for det indre marked, der letter den administrative byrde, som hviler på borgerne;

9.  deler den overbevisning, at fuldstændig gennemførelse af det europæiske indre marked bør danne basis for fuldførelsen af den politiske og økonomiske integrationsproces;

10.  understreger især Kommissionens forpligtelse, i denne meddelelse, til at fremme nye muligheder for bæredygtig udvikling;

11.  understreger, at det ikke kun er lovgivningen om det indre marked, som gennemføres og anvendes utilstrækkeligt af medlemsstaterne, men også anden lovgivning, der berører EU-borgernes og andre lovlige indbyggeres rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre gennemførelse, navnlig af direktivet om fri bevægelighed (2004/38/EF);

12.  finder, at bestræbelserne på at fuldstændiggøre det indre marked nødvendigvis må fokusere på borgernes, forbrugernes, offentlige tjenesteydelsers brugeres og virksomheders bekymringer og rettigheder og give dem håndgribelige fordele med henblik på at genoprette deres fulde tillid til det indre marked og gøre dem mere bevidste om de fordele, det indebærer;

13.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre fælles sag for at informere borgerne om det indre marked for at sikre, at dets fordele erkendes, og at deres rettigheder som borgere i vid udstrækning forstås og håndhæves; erkender i denne forbindelse behovet for bedre kommunikationsstrategier, der reel formår at fange interessen blandt flertallet af borgerne, og for at der gøres vidtstrakt og fantasifuldt brug af moderne teknologi;

14.  understreger, at det indre marked for EU-borgerne først og fremmest drejer sig om job og jobskabelse, og at det er afgørende, at der skabes et miljø, hvor virksomheder og borgere kan udøve deres rettigheder i fuld udstrækning;

15.  betoner, at det indre marked udgør et stort potentiale, hvad angår beskæftigelse, vækst og konkurrencevene, og at der skal vedtages solide strukturpolitiske tiltag for at realisere dette potentiale i fuldt omfang;

16.  fremhæver, at de demografiske udfordringer fordrer en strategi, der kan bidrage til at skabe job, som kan udfylde hullerne på EU's arbejdsmarked;

17.  gentager det synspunkt, der gives udtryk for i beslutningen af 20. maj 2010 om »realisering af et indre marked for forbrugere og borgere«, at Kommissionen burde fremme »forbrugervenlig« lovgivning vedrørende det indre marked med henblik på at sikre, at forbrugerinteresserne er fuldt integrerede i det indre markeds mekanismer;

18.  påpeger, at borgernes og forbrugernes tillid er af afgørende betydning for, at det indre marked kan fungere, og ikke må tages for givet, men skal fremhjælpes; mener især, at medlemsstaterne og EU's institutioner med henblik på at indfri deres løfter skal sikre, at de nuværende rammer for det indre marked fungerer fuldt ud; fremhæver, at borgernes tillid er lige så uundværlig for en succesfuld gennemførelse af det indre marked som et gunstigt miljø for virksomheder; mener, at økonomisk integration bør følges op af hensigtsmæssige social-, miljø- og forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger for at nå begge mål;

19.  mener endvidere, at forslag vedrørende det indre marked i forbindelse med spørgsmålet om tilførsel af merværdi for de europæiske borgere skal respektere principperne om nærhed og medlemsstaternes suverænitet og fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

20.  påpeger manglen på direkte kommunikation med borgerne, og mener, at EU's repræsentationer i medlemsstaterne skal have bemyndigelse til straks at reagere på negative og misvisende beretninger i medierne ved at henvise til kendsgerninger, og at de bør gøre en større indsats for at formidle information om EU's lovgivning, projekter og programmer, og derved også at fremme oplyst debat om europæiske spørgsmål; opfordrer yderligere til omfattende og fantasifuld brug af moderne teknologi, herunder computerrollespil, hvor de unge kan spille og konkurrere mod hinanden på europæisk plan (for eksempel som del af en EU-konkurrence for skoler), mens de på samme tid lærer og informeres om, hvordan økonomien og EU fungerer;

21.  påpeger, at det udvidede EU's effektivitet og demokratiske legitimitet kan og bør forbedres, eftersom de europæiske borgeres støtte til EU tydeligvis er ved at smuldre; mener, at der bruges for lidt tid og for få kræfter, eller der anvendes en forkert metode, i bestræbelserne på at samle EU's befolkning, hvilket burde være EU's vigtigste opgave; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU-institutionerne til at gøre en større indsats for at skabe opbakning til EU og for at overbevise EU's befolkning om EU's værdier og om EU's nytte, gavn og positive virkninger;

22.  finder, at bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet er afgørende for at opnå et velfungerende indre marked, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres arbejde på dette område og bruge alle de til rådighed stående midler, herunder Mekanismen for Samarbejde og Kontrol;

23.  fremhæver behovet for at inddrage Stockholmprogrammets mål, især åbne grænser og fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer, i udarbejdelsen af akten for det indre marked;

24.  bekræfter, at medlemsstaterne har pligt til at overtage og gennemføre EU-lovgivningen vedrørende det indre marked og EU-borgernes hertil knyttede rettigheder;

25.  understreger, at gennemførelsen af det indre marked bør ske med fuld respekt for EU-borgernes og de fastboende udlændinges rettigheder, således som de er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder;

26.  mener, at ordningen vedrørende andragender kan bidrage positivt til at hjælpe borgerne med at få gavn af det indre marked;

27.  anmoder Kommissionen om at indføre et klart og lettilgængeligt »borgercharter« om retten til at bo og arbejde overalt i EU og om at etablere målrettet, flersproget information om de dagligdags problemer, borgerne støder på i forbindelse med flytning, indkøb eller forretningsaktiviteter over hele Europa, samt om de sociale, sundhedsmæssige, forbrugerbeskyttelsesrelaterede og miljømæssige beskyttelsesnormer, som de kan sætte deres lid til;

28.  mener, at de 19 foranstaltninger, der er foreslået af Kommissionen, bør prioriteres ud fra deres virkning på jobskabelsen og ud fra, om de giver håndgribelige fordele for de europæiske borgere og virksomheder inden for en rimelig tidshorisont;

29.  henviser til, at det i sin beslutning om den sociale økonomi slog til lyd for øget anerkendelse af socialøkonomiske virksomheder, herunder en generaliseret integrering af dette begreb i EU's politikker, en intensiveret dialog med repræsentanter for den sociale økonomi, bedre støtteforanstaltninger til virksomheder og anerkendelse i arbejdsmarkedsdialogen; minder om, at det i samme beslutning opfordrede til, at nationale registre medtog socialøkonomiske virksomheder, og at der blev udarbejdet specifikke statistikker om aktiviteterne i socialøkonomiske virksomheder;

30.  opfordrer til, at der iværksættes en konkurrence på europæisk tv om at blive »årets europæiske, grænseoverskridende virksomhed« for at åbne folks øjne for det indre markeds muligheder og fordele og for det potentiale, der findes hos unge iderige mennesker; mener, at det attraktive i at se mennesker fra forskellige dele af Europa samles om at udvikle en forretningsplan, fremskaffe finansiering og starte noget positivt i fællesskab, vil medvirke til at fremme både den europæiske idé og det indre marked sammen med ideen om iværksætterkultur; mener endvidere, at en opfølgning på den vindende virksomhed over et år - hvor der også fokuseres på medarbejdere, venner og familie - vil kunne fremhæve det indre markeds fordele og mangler samt afhjælpningen af disse med henblik på at gøre folk bevidste om, hvad EU i virkeligheden drejer sig om, også i menneskelig forstand;

31.  erindrer om nødvendigheden af inden for rammerne af EU's integrerede politikker at tage hensyn til situationen i regioner med særlige geografiske forhold, især regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at give disse regioner, deres virksomheder, deres arbejdsstyrke og borgere mulighed for virkelig integration i EU's indre marked, således at de kan få fuldt udbytte af fordelene ved dette marked; tilskynder Kommissionen til at bibeholde og videreudvikle de særlige tiltag vedrørende disse regioner; erindrer om nødvendigheden af at iværksætte den naboskabsaktion, der henvises til i Kommissionens meddelelse (KOM(2004)0343), som et supplement til integrationen i det indre marked; opfordrer endelig til, at forslagene i afsnittet »Styrkelse af solidariteten på det indre marked« udvides og styrkes, og navnlig til, at der tages hensyn til virkningen af det indre marked i de mest ugunstigt stillede regioner for at tage højde for og støtte disse regioners tilpasningsbestræbelser;

Overordnet vurdering

32.  opfordrer Kommissionen til at tage øjeblikkelige skridt til at fremme mobilitet blandt unge med det formål at skabe bæredygtig vækst, beskæftigelse og social inddragelse, og opfordrer til etablering af en mobilitetsresultattavle til måling af mobiliteten inden for EU; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens initiativer vedrørende anerkendelse af faglige kvalifikationer, initiativet »Unge på vej«, det »europæiske kvalifikationspas«, forslaget om flypassagerers rettigheder, initiativet om adgangen til basale banktjenester og det foreslåede initiativ om forbedring af gennemsigtighed og sammenlignelighed af bankgebyrer; foreslår, at Kommissionen i sin konsekvensundersøgelse foretager en cost-benefit-analyse og søger efter synergier mellem de ovennævnte initiativer; opfordrer Kommissionen til at forøge og udvide deltagelsen i mobilitetsprogrammer, navnlig blandt unge, og til at skærpe disse programmers profil;

33.  bemærker, at spørgsmål vedrørende produktsikkerhed og markedstilsyn er af afgørende betydning for de europæiske borgere; glæder sig derfor over Kommissionen flerårige handlingsplan for udvikling af EU-markedstilsynet, baseret på retningslinjer for grænsekontrol og produktsikkerhed, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en tilsynsordning for alle varer på det indre marked, baseret på én retsakt, der omfatter både produktsikkerhedsdirektivet og markedsovervågningsforordningen; opfordrer Kommissionen til at spille en mere aktiv rolle i samordningen og delingen af bedste praksis mellem nationale toldmyndigheder og markedstilsynsmyndigheder med henblik på at forbedre effektiviteten af grænsekontrollen af varer, der indføres fra tredjelande; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at gøre markedstilsynsaktiviteterne virkningsfulde;

34.  opfordrer Kommissionen til at anmode de medlemsstater, der endnu lægger begrænsninger på deres arbejdsmarkeder, til at gennemgå deres overgangsbestemmelser med henblik på at åbne deres arbejdsmarkeder for arbejdstagere fra hele EU;

35.  anser en tilførsel af højt kvalificerede migrant- og sæsonarbejdere for gavnlig for EU's økonomi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre en aktiv indsats for at fremskynde fjernelsen af de restriktioner, der er i kraft på deres arbejdsmarkeder, for alle EU-borgere; opfordrer desuden Kommissionen til at videreudvikle indvandringspolitikken i forhold til disse grupper, men ligeledes være opmærksom på, at oprindelseslandene ikke må fratages deres essentielle menneskelige ressourcer, og til samtidig at forbedre foranstaltningerne til forvaltning af de ydre grænser og forebyggelse af ulovlig indvandring;

36.  gentager, at princippet om ikke-forskelsbehandling i det indre marked fjerner det krav, der stilles til statsborgere fra andre medlemsstater om at forelægge originale dokumenter, attesterede kopier, attester for nationalitet eller officielle oversættelser af dokumenter for at kunne gøre brug af en tjeneste eller opnå mere fordelagtige betingelser eller priser;

37.  mener, at tjenesteydelsesdirektivet skaber den grundlæggende ramme for en højere grad af fri bevægelighed for tjenesteudbydere, samtidig med at det sigter på at styrke forbrugernes rettigheder som modtagere af tjenester og forbedre tilgængeligheden af information, assistance og gennemsigtighed med hensyn til tjenesteyderne og deres tjenester;

38.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge praktiske forslag til styrkelse af forbrugerbeskyttelsen mod illoyal handelspraksis over for små virksomheder;

39.  glæder sig over Kommissionens intention om at foreslå et lovgivningsinitiativ til reform af systemet til anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer; opfordrer Kommissionen til at evaluere den etablerede EU-ret på området og fremlægge en grønbog inden september 2011; gør opmærksom på nødvendigheden af at sikre muligheden for at overføre pensionsrettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at samordne deres pensionspolitikker mere effektivt og udveksle bedste praksisser på EU-plan;

40.  opfordrer til, at det etableres en stærkere forbindelse mellem de gymnasiale og videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov, og understreger lærlingeuddannelsernes betydning; opfordrer Kommissionen til at fremme formel og uformel læring; mener, at erhvervspas kan være et konkret middel til at fremme fagfolks mobilitet på det indre marked, i hvert fald inden for bestemte sektorer; opfordrer indtrængende Kommissionen til, forud for denne revision, at gennemføre en konsekvensanalyse af oprettelsen af europæiske erhvervspas, hvor passets fordele, merværdi, databeskyttelseskrav og omkostninger inddrages;

41.  mener, at Kommissionen bør fremme en europæisk udveksling af færdigheder, hvorved SMV'er kan få gavn af de færdigheder, der findes i større virksomheder, og derved fremme synergier og mentorordninger;

42.  glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at vedtage en meddelelse om de prioriterede mål for energiinfrastrukturerne for perioden 2020-2030; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om de manglende infrastrukturforbindelser og lette integrationen af vedvarende energikilder med henblik på at udvikle et fuldt operationelt indre marked for energi;

43.  glæder sig over meddelelsen om det lovgivningsmæssige initiativ om gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere (96/71/EF) med henblik på at sikre, at udstationerede arbejdstageres rettigheder respekteres, og på at præcisere de nationale myndigheders og virksomhedernes forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe manglerne i gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet;

44.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en foranstaltning til sikring af adgangen til visse basale banktjenester; bemærker, at de kontrolforanstaltninger, der anvendes i forbindelse med kunder, som anses for at udgøre en øget risiko for bankerne, bør være objektivt begrundede og proportionelle; glæder sig over forslaget om at gøre bankgebyrer mere gennemsigtige og sammenlignelige;

45.  opfordrer Kommissionen til i sit program at medtage de vigtigste finansielle tjenesteydelsesinitiativer (f.eks. det fælleseuropæiske betalingsområde (SEPA) og øget retssikkerhed i forbindelse med værdipapirbeholdninger), som er yderst relevante for det indre marked; understreger, at et opsplittet betalingssystem udgør en hindring for den grænseoverskridende handel; opfordrer Kommissionen til at yde fortsat støtte til SEPA-systemet for at definere en grundlæggende betalingstjeneste for alle kort, hvilket vil skabe øget gennemsigtighed for transaktionsomkostninger og mindske udvekslingsgebyrerne inden for EU;

46.  opfordrer til foranstaltninger, der opstiller hensigtsmæssige lovgivningsrammer for stiftelser, gensidige selskaber og sammenslutninger, således at disse gives EU-status, for at forebygge juridisk usikkerhed og fremme andre socialøkonomiske virksomheder og øvrige sociale projekter; glæder sig over Kommissionens intention om at revidere forordning (EF) nr. 1435/2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE), og opfordrer til, at der som led i denne revision skabes en virkelig uafhængig statut; understreger behovet for at forbedre den grænseoverskridende adgang for socialøkonomiske virksomheder og maksimere deres iværksættermæssige, sociale, kulturelle og innovative potentiale i det indre marked;

47.  glæder sig over Kommissionens intention om at tage hensyn til den sociale virkning af samtlige lovgivningsforslag om det indre marked, hvor dette er nødvendigt for at træffe politiske beslutninger på et bedre og mere bevisbaseret grundlag; opfordrer Kommissionen til at foreslå en række indikatorer, der kan anvendes til at vurdere lovgivningens sociale virkning; mener, at denne konsekvensanalyse bør gennemføres som del af en integreret vurdering, der tager højde for alle relevante konsekvenser af et forslag (dvs. finansielle og miljømæssige og for konkurrenceevne, jobskabelse og vækst);

48.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedsrettighederne respekteres i forbindelse med genlanceringen af et mere konkurrencepræget indre marked med henblik på at skabe bæredygtig vækst med flere og bedre jobs; mener, at Kommissionen med henblik herpå bør medtage en henvisning til arbejdsmarkedspolitik og -rettigheder i lovgivningen om det indre marked, hvor det er relevant på grundlag af en evaluering af den foreslåede lovgivnings indvirkning på arbejdsmarkedet; understreger endvidere, at der, hvor det er relevant i lovgivningen om det indre marked, skal tages behørigt hensyn til de nye artikler 8 og 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og ikrafttrædelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, som giver europæerne en hel række civile, politiske, økonomiske og arbejdsmarkedsmæssig rettigheder samt retten til at forhandle om, indgå og gennemføre kollektive overenskomster i overensstemmelse med national praksis og lovgivning og under behørig respekt for EU-lovgivningen;

49.  glæder sig over Kommissionens intention om at fremlægge et lovforslag om realkreditlån med det formål at afhjælpe den nuværende mangel på forbrugerbeskyttelse og den utilstrækkelige sammenlignelighed mellem de betingelser og valgmuligheder, som udbydere af realkreditlån tilbyder, at sikre stabilitet i det økonomiske og finansielle system og reducere hindringerne, således at udbydere af realkreditlån kan drive forretning og borgerne tage realkreditlån i andre medlemsstater;

50.  beklager dybt, at der ikke er fastsat foranstaltninger vedrørende roamingtakster i Kommissionens meddelelse om akten om det indre marked, trods sådanne foranstaltningers håndgribelige karakter og borgernes store forventninger på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille forslag om en forlængelse af de eksisterende roamingbestemmelser, både hvad angår tid - indtil juni 2015 - og anvendelsesområde, ved at indføre detailprislofter for dataroaming; er af den opfattelse, at dette initiativ bør inkluderes i anvendelsesområdet for akten om det indre marked med det formål at nå målene for den digitale dagsorden; opfordrer telekommunikationssektoren til at fremme en forretningsmodel baseret på enhedspriser for datatransmission-, voice messaging- og sms-roaming i hele EU;

51.  opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at stabilisere de finansielle markeder, sikre, at disse markeder fungerer til gavn for realøkonomien, og skabe et behørigt reguleret og kontrolleret indre detailmarked med henblik på at opnå både en høj grad af forbrugerbeskyttelse og sikre finansiel stabilitet ved at undgå bobler, især hvad angår fast ejendom;

52.  opfordrer Kommissionen til at indkredse og fjerne de skattemæssige hindringer, EU-borgerne fortsat står over for; opfordrer til kraftigere bestræbelser på at undgå dobbeltbeskatning af EU-borgerne;

53.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at iværksætte en offentlig høring om virksomhedsledelse og forbedre gennemsigtigheden i de oplysninger, som virksomhederne fremlægger om sociale og miljømæssige forhold og respekten for menneskerettighederne, men understreger betydningen af at tage yderligere skridt til at fremme solide og ansvarlige lønpolitikker, tilstrækkelig deltagelse af kvinder i ledelsesudvalg og bestyrelser, opvurdering af langvarigt aktionærengagement og forbedring af hørings-, deltager- og aktieordninger for medarbejderne; opfordrer især til, at ordninger om medarbejderaktier fremmes, at aktionærernes engagement på lang sigt styrkes og medarbejdernes og deres repræsentanters ret til information og høring såvel som retten til deltagelse i bestyrelsesarbejde fremmes; understreger, at øget gennemsigtighed, gode personalemæssige relationer og produktionsprocesser, som følger principperne for bæredygtig udvikling, også er i virksomhedernes og deres ejeres og investorers interesse;

54.  tager Kommissionens forslag om initiativet vedrørende sociale iværksættertiltag til efterretning og anbefaler, at der afholdes en høring om dette projekt for at vurdere denne foranstaltnings potentiale i forhold til økonomisk vækst og jobskabelse;

55.  mener, at akten for det indre marked bør foreslå måder, hvorpå den offentlige sektor bedre kan inddrage erhvervslivet i fremme af innovative ordninger i forbindelse med leveringen af offentlige tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med udgangspunkt i deres respektive beføjelser at sørge for, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse, sikres inden for rammerne af universel adgang, høj kvalitet, økonomisk overkommelighed og klare finansieringsregler ved at give de offentlige myndigheder en »værktøjskasse«, de kan bruge til evaluering af kvaliteten af sådanne tjenesteydelser; mener, at Kommissionen bør iværksætte sektorspecifikke initiativer under anvendelse af alle tilgængelige valgmuligheder, baseret på og i overensstemmelse med artikel 14 i og protokol 26 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at sikre, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og sociale ydelser af almen interesse ydes på passende niveau i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

56.  opfordrer Kommissionen til at gøre det lettere at anvende EU-reglerne ved at præcisere kriterierne for, hvornår statsstøtte og offentlige indkøb i forbindelse med socialydelser af almen interesse er forenelige med det indre marked;

57.  opfordrer til strategisk og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne fra struktur- og samhørighedsfondene, og til udbygning af de transeuropæiske net med det formål at udvikle det indre marked;

58.  gør navnlig opmærksom på TEN-T-nettets merværdi, især hvad angår de projekter, der er grundlæggende tværnationale og afbøder flaskehalsproblemer; betoner, at TEN-T udgør effektive rammer om personers og varers bevægelse inden for EU, og bemærker, at EU 2020-strategien anerkender merværdien for EU af en fremskyndelse af de strategiske projekter, der krydser grænser, fjerner flaskehalsproblemer og støtter intermodale trafikknudepunkter (byer, havne, lufthavne, logistikplatforme);

59.  tilslutter sig konceptet om et kernenetværk bestående af prioriterede projekter, der efterlever disse principper, og som derfor bør være hovedmodtagere af EU-midler, og tilskynder til, at EU-støttede transportinvesteringer tilpasses andre relaterede transportinfrastrukturprojekter, der modtager EU-midler fra anden side;

60.  glæder sig over indførelsen af reelle rettigheder for passagerer i forbindelse med rejser inden for EU i luftfarts-, jernbane-, søtransport- og bussektoren og anerkender, at disse rettigheder er essentielle for at lette den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser i det indre marked;

61.  opfordrer til en gennemgang af håndhævelsen af disse rettigheder inden for luftfartssektoren, der om nødvendigt følges op af lovforslag til tydeliggørelse og konsolidering af disse rettigheder med henblik på at sikre en ensartet anvendelse i hele EU og på at fjerne risikoen for konkurrenceforvridning på det indre marked, både inden for de enkelte transportformer og imellem dem; opfordrer til, at disse forslag omfatter tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne på områder såsom pakkerejser, konkurser og voldsomme gebyrer for tjenesteydelser;

62.  påpeger, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer for passagerers rettigheder har brug for bedre håndhævelsesforanstaltninger, således at borgerne, især bevægelseshæmmede personer, kan få det fulde udbytte af deres rettigheder; opfordrer Kommissionen til at vedtage et forslag til ændring af forordningen om flypassagerers rettigheder med henblik på at forbedre forbrugerbeskyttelsen og vedtage en meddelelse om rettigheder for passagerer, der benytter alle transportformer, der følges op med lovgivningsmæssige forslag;

63.  opfordrer Kommissionen til at gøre status over de erfaringer, der hidtil er gjort vedrørende passagerrettigheder, indkredse mønstre der er fælles for transportformerne og opstille overordnede retningslinjer for politikken for de kommende år, med særlig fokus på at øge passagerernes kendskab til deres rettigheder og mulighederne for at udøve dem;

64.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af ny teknologi inden for et effektivt, intelligent og bæredygtigt transportsystem, der er til hjælp for passagererne ved at støtte anvendelsen af integrerede billetsystemer;

65.  fremhæver nødvendigheden af at fuldstændiggøre det digitale indre marked og bemærker, at fordelene herved vil have direkte indvirkning på EU-borgernes dagligdag; opfordrer til foranstaltninger til fremme af e-sundhed og universel adgang til bredbåndsydelser til overkommelige priser; glæder sig over forslaget til afgørelse om et handlingsprogram vedrørende den europæiske frekvenspolitik, især frigørelsen af den digitale dividende for 800 MHz-båndet pr. 2013, således at markedet for trådløst bredbånd kan vokse og sikre hurtig internetadgang for alle borgere, navnlig dem der bor i mindre tilgængelige dele af Europa, såsom øer, bjergegne og sparsomt beboede områder;

66.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke blot at vægte Kommissionens forslag til et horisontalt direktiv om ligebehandling (KOM(2008)0426) i forhold til omkostningerne ved det, men også i forhold til de potentielle fordele ved, at personer, der tidligere ikke har følt sig sikre inden for visse områder, kan begynde at søge adgang til tjenester her;

67.  bakker kraftigt op om de »25 foranstaltninger til at forbedre unionsborgernes dagligliv«, der fremgår af rapporten om unionsborgerskab 2010 (KOM(2010)0603), især dem der vedrører øget beskyttelse af ofre, mistænkte og anklagede;

68.  glæder sig over direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det fuldt ud;

Hovedprioriteter

69.  opfordrer Kommissionen til at give sin tilslutning til følgende liste over forslag, der udgør Parlamentets hovedprioriteter:

o
o   o

   opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at øge EU-borgernes mobilitet, især ved senest i september 2011 at fremlægge en grønbog om anerkendelsen af fagkvalifikationer, herunder en vurdering af de eksisterende rammer og, om nødvendigt, foreslå lovgivningsinitiativer til en reform af disse rammer i 2012 og samtidig anslå lønsomheden og merværdien ved professionsidentitetskort gældende i hele EU og et europæisk kvalifikationspas i 2011 og etablering af en mobilitetsresultattavle til måling af mobilitet inden for EU
   opfordrer Kommissionen til at indtage en mere aktiv rolle i samordningen af de nationale markedstilsyns og toldmyndigheders aktiviteter med det formål at forbedre effektiviteten af grænsekontrollen af varer, der indføres fra tredjelande, og til i 2011 at udarbejde en flerårig handlingsplan for udarbejdelse af et virkningsfuldt EU-markedstilsynssystem for alle varer, idet medlemsstaterne samtidig gives plads til fleksibilitet i opfyldelsen af deres juridiske forpligtelser
   opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en forlængelse af de eksisterende roamingbestemmelser, både hvad angår tid - indtil juni 2015 - og anvendelsesområde, ved at indføre detailprislofter for dataroaming, med henblik på at nedbringe roamingudgifterne for personer og erhvervsliv
   opfordrer Kommissionen til pr. juni 2011 at fremlægge et lovforslag om sikring af adgang til visse basale banktjenester og til forbedring af gennemsigtigheden og sammenligneligheden af bankgebyrer ved udgangen af 2011
   opfordrer Kommissionen om at udarbejde et lovgivningsforslag om fjernelse af hindringer, der besværer mobile arbejdstagere, med henblik på at sikre fuld overførsel af pensionsrettigheder;

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 80.
(2) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 277.
(3) EUT L 176 af 7.7.2009, s. 17.
(4) EUT L 98 af 16.4.2005, s. 47.
(5) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 25.
(6) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 7.
(7) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 17.
(8) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0186.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0376.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0320.
(12) http://www.eesc.europa.eu/smo/news/Obstacles_December-2008.pdf.
(13) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 10.
(14) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.


Et indre marked for virksomheder og vækst
PDF 174kWORD 100k
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om et indre marked for virksomheder og vækst (2010/2277(INI))
P7_TA(2011)0146A7-0071/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked« For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen' (KOM(2010)0608),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere(1),

–  der henviser til professor Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om en ny strategi for det indre marked,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Europa 2020 »En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«(KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Europa 2020-flagskibsinitiativ - Innovation i EU« (KOM(2010)0546),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Smart regulering i Den Europæiske Union« (KOM(2010)0543),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »En digital dagsorden for Europa« (KOM(2010)0245),

–  der henviser til rapporten om evaluering af SMV'ers adgang til markederne for offentlige indkøb i EU(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU« (KOM(2009)0557),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 29. juni 2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Offentlige indkøb for et bedre miljø« (KOM(2008)0400),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Tænk småt først« - En »Small Business Act« for Europa' (KOM(2008)0394),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Et indre marked for Europa i det 21. århundrede« (KOM(2007)0724) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument med titlen »Det indre marked: Revision af de opnåede resultater« (SEK(2007)1521),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Muligheder, adgang og solidaritet: en ny social vision for det 21. århundredes Europa« (KOM(2007)0726),

–  der henviser til Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner på institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er) (C(2007)6661),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Fuld fart fremad: Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse«(KOM(2006)0030),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2010 om akten for det indre marked,

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelse af det indre marked for e-handel(4),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter(5),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2010 om resultattavlen for det indre marked(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation(7),

–  der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om fuld fart fremad - opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst(8),

–  der henviser til Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb (KOM(2011)0015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget samt til Retsudvalget (A7-0071/2011),

A.  der henviser til, at EU har en helt central målsætning om økonomisk reform, der går ud på at etablere et indre marked med fri og fair konkurrence, og at dette indre marked udgør en afgørende konkurrencefordel for Europa i den globale økonomi,

B.  der henviser til, at en af de store fordele ved det indre marked har været fjernelsen af hindringer for mobilitet og harmoniseringen af institutionelle regler, fremme af kulturel forståelse, integration, økonomisk vækst og europæisk solidaritet,

C.  der henviser til at det er vigtigt at styrke tilliden til det indre marked på alle niveauer og fjerne eksisterende hindringer for, at selskaber kan starte virksomhed, og til at store administrative byrder tager modet fra nye iværksættere,

D.  der henviser til, at det er vigtigt, at akten om det indre marked ikke består af en række foranstaltninger, der er isoleret fra hinanden, og at alle forslag sammen skal bidrage til opnåelsen af en sammenhængende strategi,

E.  der henviser til, at alle virksomheder berøres af markedsopsplitninger, men at SMV'er er særlig sårbare over for de problemer, de medfører,

F.  der henviser til, at det indre marked ofte opfattes som noget, der indtil videre mest har gavnet større virksomheder, selv om SMV'erne er EU's vækstmaskine,

G.  der henviser til, at manglen på innovation i EU er en nøglefaktor i forhold til de senere års lave vækstrate, men at innovativ grøn teknologi giver mulighed for at forene vækst på lang sigt med miljøbeskyttelse,

H.  der henviser til, at det indre marked må sørge for forudsætningerne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for at nå målene i EU 2020-strategien, og at det indre marked bør gøres til et bedre miljø for EU-virksomheders innovation og forskning,

I.  der henviser til, at konkurrencepolitikken er et afgørende værktøj til at sikre EU et dynamisk, effektivt og innovativt indre marked og sikre EU's konkurrenceevne på verdensmarkedet,

J.  der henviser til, at risikovillig kapital er en vigtig kilde til finansiering af nye innovative virksomheder, og at venturekapitalfonde, der ønsker at investere i forskellige EU-medlemsstater, mødes af forhindringer,

K.  der henviser til, at udvikling og bredere anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i EU's virksomheder er væsentlig for vores fremtidige vækst,

L.  der henviser til, at e-handel og e-tjenesteydelser, herunder e-forvaltningsydelser og e-sundhed, stadig er underudviklede på EU-niveau,

M.  der henviser til, at postsektoren og en forbedring af interoperabiliteten og samarbejdet mellem postsystemer og tjenesteydelser kan have en betydelig indvirkning på udviklingen af grænseoverskridende e-handel,

N.  der henviser til, at der findes lovgivningsmæssige hindringer for effektive licensordninger for ophavsrettigheder, som fører til en høj grad af opsplitning på markedet for audiovisuelle produkter, som er til skade for EU's virksomheder, og at både virksomheder og forbrugere ville nyde godt af oprettelsen af et ægte indre marked for audiovisuelle produkter og tjenester, som respekterer internetbrugernes grundlæggende rettigheder,

O.  der henviser til, at forfalskning og piratkopiering mindsker virksomhedernes tillid til e-handel og fremmer opsplitningen af reglerne for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, hvilket kvæler innovationen på det indre marked,

P.  der henviser til forskelle i skattemæssige bestemmelser kan medføre betydelige hindringer for grænseoverskridende transaktioner, og at en koordinering af de nationale skattepolitikker, som Mario Monti foreslår i sin rapport, vil have en betydelig merværdi for virksomheder og borgere,

Q.  der henviser til, at offentlige indkøb spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme den økonomiske vækst, idet disse tegner sig for omkring 17 % af EU's BNP; henviser til, at grænseoverskridende offentlige indkøb tegner sig for en lav andel af det samlede marked for offentlige indkøb, selv om det er en mulighed for EU-virksomheder, og at SMV'er stadig har begrænset adgang til markederne for offentlige indkøb,

R.  der henviser til, at tjenesteydelser er en vigtig sektor for økonomisk vækst og beskæftigelse, men at det indre marked for tjenesteydelser stadig er underudviklet navnlig grundet uoverensstemmelser og medlemsstaternes problemer med gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser,

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked«; mener, at de tre kapitler i meddelelsen er lige vigtige og hænger sammen, og at de bør behandles ved hjælp af en konsekvent metode, uden at de forskellige spørgsmål isoleres fra hinanden;

2.  understreger specifikt Kommissionens forpligtelse i denne meddelelse til at fremme nye muligheder for bæredygtig udvikling;

3.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en finansiel revision af EU's budgetprioriteringer for de kommende finansielle overslag og til at prioritere projekter, som kan skabe europæisk merværdi, der kan styrke EU's konkurrenceevne og integration inden for forskning, viden og innovation;

4.  understreger, navnlig i lyset af den økonomiske og finansielle krise, det indre markeds betydning for EU's virksomheders konkurrenceevne og for væksten i de europæiske økonomier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at forbedre gennemførelsen af reglerne for det indre marked og glæder sig over den helhedsorienterede strategi i meddelelsen; understreger komplementariteten mellem de forskellige foranstaltninger i Monti-rapporten, hvis stringens ikke afspejles fuldt ud i akten for det indre marked;

5.  opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs pakke af foranstaltninger, der understøttes af en klar og sammenhængende strategi, med henblik på at fremme det indre markeds konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at genfinde ånden fra Mario Montis rapport, som anbefalede at fremme liberaliseringen og konkurrencen, samtidig med at den skattemæssige og sociale konvergens fremmes;

6.  understreger betydningen af at forbedre EU's økonomiske styring med henblik på at skabe de økonomiske betingelser for, at virksomheder kan udnytte mulighederne i det indre marked, som gør dem i stand til at vokse og blive mere konkurrencedygtige, og opfordrer til, at denne kobling gøres eksplicit i akten for det indre marked; opfordrer Kommissionen til at være meget opmærksom på indvirkningen af den voksende økonomiske forskel mellem EU's medlemsstater på det indre markeds interne samhørighed;

7.  understreger, at det er nødvendigt at vedtage en ambitiøs europæisk industripolitik for at styrke realøkonomien og sikre, at denne gøres mere intelligent og bæredygtig;

8.  understreger, at den eksterne dimension af den europæiske strategi, som også omfatter international handel, bliver stadig vigtigere for markedernes integration, og derfor kan en passende ekstern strategi være yderst nyttig med henblik på at skabe bæredygtig vækst, beskæftigelse og en styrkelse af det indre marked for virksomheder, i tråd med målsætningerne i Europa 2020-strategien; understreger nødvendigheden af at gøre EU's handelspolitik til et sandt redskab for bæredygtig udvikling og skabelsen af flere og bedre arbejdspladser; anmoder Kommissionen om at udforme en ny handelspolitik, der er i overensstemmelse med en stærk, jobskabende industripolitik;

9.  bemærker, at EU's politikker om det indre marked og regionaludvikling er stærkt komplementære, og understreger, at fremskridt i det indre marked og videreudvikling af EU's regioner er knyttet til hinanden og fører til et Europa med samhørighed og konkurrencedygtighed; glæder sig over Kommissionens forslag om at uddybe det indre marked; understreger, at reel og effektiv adgang til det indre marked for alle EU-regioner er en forudsætning for den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser, og dermed for et stærkt og dynamisk indre marked; påpeger i denne forbindelse den væsentlige rolle, som EU's regionalpolitik spiller, for så vidt angår udvikling af infrastruktur og i forbindelse med en økonomisk og social sammenhængende og afbalanceret udvikling af regionerne;

Overordnet vurdering
Et innovativt indre marked

10.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en sammenhængende og afbalanceret strategi i samarbejde med de relevante berørte parter med henblik på at fremme innovation og desuden støtte innovativ erhvervsvirksomhed - som den bedste måde at belønne skabelse på - samt beskytte de grundlæggende rettigheder såsom retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

11.  støtter kraftigt oprettelsen af et SMV-venligt, EU-dækkende patentsystem og en fælles ordning til afgørelse af patentsager for at gøre det indre marked førende på innovationsområdet og styrke EU's konkurrenceevne; understreger, at oversættelsen af patenter til mange sprog er en yderligere omkostningsmæssig byrde, der hæmmer innovationen i det indre marked, og at der snarest muligt bør indgås et kompromis om de sproglige aspekter;

12.  støtter oprettelsen af EU-projektobligationer med henblik på at støtte langsigtet innovation og jobskabelse på det indre marked og på at finansiere gennemførelsen af større grænseoverskridende infrastrukturprojekter, navnlig inden for energi, transport og telekommunikation, og således støtte omlægningen af vores økonomier i en bæredygtig retning; understreger behovet for hensigtsmæssige risikoforvaltningsstrukturer og fuldstændig afdækning af alle potentielle forpligtelser;

13.  påpeger vigtigheden af et fuldt funktionsdygtigt indre marked for energi for at opnå øget selvstyre i energiforsyningen; mener, at dette kan opnås gennem en tilgang baseret på regional klyngedannelse såvel som gennem diversificering af energiruter og -kilder; understreger, at den østeuropæiske infrastruktur bør styrkes for at bringe den på lige fod med infrastrukturen i de vestlige medlemsstater; understreger, at det indre marked for energi bør bidrage til at opretholde rimelige energipriser for både forbrugerne og virksomhederne; mener, at der for at nå EU's klima- og energimål er behov for en ny tilgang bestående i anvendelse af hensigtsmæssige minimumspunktafgiftssatser for CO2-udledning og energiindhold; understreger, at der er behov for yderligere energieffektivitetsplaner og -foranstaltninger med henblik på en væsentlig forøgelse af energibesparelserne; understreger behovet for at fremme intelligente net og vedvarende energiformer samt at tilskynde lokale og regionale myndigheder til at udnytte ikt i deres energieffektivitets- og miljøplaner; understreger, at der er behov for yderligere energieffektivitetsplaner og -foranstaltninger med henblik på en væsentlig forøgelse af energibesparelserne, og opfordrer Kommissionen til nøje at følge gennemførelsen direktiverne om energimærkning, miljøvenligt design, transport, bygninger og infrastruktur for at sikre og gennemføre en fælles europæisk rammetilgang;

14.  støtter initiativet vedrørende produkters miljømæssige fodaftryk og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at fremlægge forslag om indførelse af et rigtigt fælles evaluerings- og mærkningssystem;

15.  opfordrer Kommissionen til at fremme grænseoverskridende investeringer og etablere en ramme for at tilskynde risikovillige kapitalfonde til at investere effektivt inden for det indre marked, beskytte investorer og give incitamenter til, at disse midler investeres i bæredygtige projekter med henblik på at opnå de ambitiøse målsætninger i EU 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at oprette en europæisk venturekapitalfond, der kan investere i tidlige faser af »proof of concept« og forretningsudvikling forud for kommercielle investeringer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig vurdering af behovene for offentlige og private investeringer og af, hvordan disse behov opfyldes eller bør opfyldes inden for rammerne af dens forslag;

16.  anerkender betydningen af offentlige indkøb, især prækommercielle indkøb, og den rolle, de spiller i stimuleringen af innovation på det indre marked, og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte prækommercielle indkøb til at give et afgørende indledende skub til nye markeder for innovative og grønne teknologier og samtidig forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at formidle de eksisterende muligheder for prækommercielle indkøb bedre til offentlige myndigheder, og Kommissionen til at undersøge, hvordan grænseoverskridende fælles indkøb kan lettes;

17.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at forene de innovative ressourcer gennem oprettelse af innovationsklynger og fremme af SMV'ers deltagelse i EU's forskningsprogrammer; understreger behovet for formidling og grænseoverskridende udnyttelse af resultaterne af videnskabelig forskning og innovation;

Et digitalt indre marked

18.  glæder sig over Kommissionens foreslåede revision af direktivet om elektroniske signaturer med henblik på at etablere en juridisk ramme for grænseoverskridende anerkendelse og interoperabilitet for sikre e-autentifikationssystemer; understreger behovet for gensidig anerkendelse af e-identifikation og e-autentificering i hele EU og beder i denne forbindelse især Kommissionen løse problemer med forskelsbehandling af modtagere af tjenesteydelser på grund af deres nationalitet eller bopæl;

19.  mener, at man i hvidbogen om transportpolitik bør fokusere på forslag om at styrke bæredygtige transportformer, herunder intermodalitet; understreger betydningen af den foreslåede e-mobilitetspakke, der har til formål at anvende nye teknologier til støtte for et effektivt og bæredygtigt transportsystem, navnlig gennem brug af integrerede billetsystemer; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre direktivet om intelligente transportsystemer;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at øge virksomheders og borgeres tillid til e-handel, navnlig ved at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse på dette område; understreger, at dette kan opnås efter en grundig evaluering af direktivet om forbrugerrettigheder og en grundig konsekvensanalyse af alle løsningsmodellerne i grønbogen om europæisk aftaleret; påpeger, at forenkling af registreringen af domænenavne på tværs af grænserne for onlinevirksomheder, såvel som forbedring af sikre onlinebetalingssystemer og fremme af grænseoverskridende inddrivelse af gæld, også vil udgøre nyttige foranstaltninger til fremme af e-handel i hele EU;

21.  understreger, at det er absolut nødvendigt at tilpasse EU's standardiseringspolitik inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til markeds- og politikudviklinger med henblik på opfyldelse af europæiske politikmål, som kræver interoperabilitet;

22.  understreger behovet for at sætte sig ud over de eksisterende barrierer for grænseoverskridende e-handel i EU; understreger behovet for en aktiv politik, der giver befolkningen og virksomhederne mulighed for at udnytte dette redskab fuldt ud, som kan sikre dem kvalitetsbetonede produkter og tjenesteydelser til konkurrencedygtige priser; mener, at dette er vigtigt i lyset af den nuværende økonomiske krise, og at det vil være en kolossal hjælp ved færdiggørelsen af det indre marked som middel til at bekæmpe voksende ulighed og beskytte forbrugere, der er sårbare, bor i perifere regioner eller er ramt af begrænset mobilitet, samt lavindkomstgrupper og SMV'er, for hvem det er særligt vigtigt at blive integreret i e-handelens verden;

23.  understreger EU-regionernes muligheder for at spille en betydelig rolle ved at bistå Kommissionen i dens bestræbelser på at skabe et digitalt indre marked; påpeger i denne forbindelse den betydning, det må tillægges at anvende de midler, der er til rådighed for EU's regioner, med henblik på at kompensere for deres manglende udvikling på områderne e-handel og e-tjenester, der kan vise sig at være en frugtbar kilde til fremtidig vækst i regionerne;

24.  mener, at SMV'er bør have mulighed for at gøre omfattende brug af e-handel i Europa; beklager, at Kommissionen først vil fremsætte et forslag til et europæisk system for bilæggelse af onlinetvister i 2012, 12 år efter at Parlamentet bad om et sådant initiativ i september 2000(9);

25.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre det tredje postdirektiv (2008/6/EF); understreger behovet for at garantere universel adgang til posttjenester af høj kvalitet, undgå social dumping og fremme interoperabilitet og samarbejde mellem postsystemer og -tjenester for at fremme effektiv distribution og sporing af onlinekøb, hvilket vil styrke forbrugernes tillid til grænseoverskridende indkøb;

26.  understreger behovet for at skabe et indre marked for audiovisuelle varer på internettet ved at fremme åbne ikt-standarder og støtte innovation og kreativitet gennem en effektiv forvaltning af ophavsrettigheder, herunder oprettelse af et paneuropæisk licenssystem, med det formål at sikre en bredere og mere retfærdig adgang til kulturelle goder og tjenesteydelser for borgerne og sikre, at rettighedshaverne modtager en passende betaling for deres kreative værker, og at internetbrugernes grundlæggende rettigheder respekteres; understreger behovet for at bringe lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder for onlinemiljøer i overensstemmelse med lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder for offlinemiljøer, navnlig vedrørende varemærker, således at forbrugere og virksomheder kan have større tillid til e-handel;

27.  påpeger behovet for at styrke kampen mod piratkopiering på nettet for at beskytte rettighederne for ophavsmænd, samtidig med at forbrugernes grundlæggende rettigheder respekteres; påpeger, at forskellige instanser og borgere skal informeres ordentligt om konsekvenserne af forfalskninger og piratkopiering glæder sig over Kommissionens initiativ om bekæmpelse af piratkopiering af varemærker og produkter og navnlig de forslag til lovgivning, der vil blive fremsat i 2011, hvormed man vil forsøge at tilpasse den juridiske ramme til de nye udfordringer på internettet og styrke toldmyndighedernes indsats på dette område; bemærker, at man i denne forbindelse også kan opnå synergieffekter med den kommende handlingsplan om en styrkelse af den europæiske markedsovervågning;

28.  understreger også, at beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være genstand for en bredere indfaldsvinkel, hvor man tager højde for forbrugernes og EU-borgernes rettigheder og behov, og som ikke strider mod andre interne og eksterne EU-politikker såsom fremme af informationssamfundet, fremme af uddannelse, sundhed og udvikling i tredjelande og fremme af biologisk og kulturel mangfoldighed i international målestok;

Et erhvervsvenligt indre marked

29.  understreger behovet for en effektiv gennemførelse og afslutning af finanstilsynspakken for at opnå et bæredygtigt indre marked; opfordrer til, at der fra Kommissionens side foretages evalueringer for at sikre en sådan gennemførelse i hele EU, og at der offentliggøres en sammenligningstabel på årlig basis; mener, at der til dette formål bør skabes interesse for bedste praksis blandt nationale og EU-tilsynsenheder;

30.  opfordrer Kommissionen til at forbedre SMV'ers adgang til kapitalmarkederne ved at strømline informationen om forskellige EU-finansieringsmuligheder, såsom dem, som stilles til rådighed gennem rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, og ved at gøre finansieringsprocedurer nemmere, hurtigere og mindre bureaukratiske; anbefaler i den forbindelse en langt mere holistisk tilgang til tilvejebringelse af finansiering, især med henblik på at støtte overgangen til en mere bæredygtig økonomi;

31.  mener, at det europæiske bankmarkeds pluralistiske struktur er det bedst egnede til at opfylde SMV'ernes forskelligartede finansieringsbehov, og at de forskelligartede juridiske modeller og forretningsmæssige mål sikrer en bedre adgang til finansiering;

32.  fremhæver SMV'ernes og mikrovirksomhedernes betydning for den europæiske økonomi; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at sikre, at »tænk småt først«-princippet, der anvendes i »Small Business Act«, gennemføres korrekt og støtter Kommissionens foranstaltninger med henblik på at fjerne den administrative byrde for SMV'er; foreslår, at SMV'er med et særligt vækstpotentiale, høje lønninger og gode arbejdsvilkår bør støttes, og kræver en differentiering inden for initiativet vedrørende SMV'er (Small Business Act) for at bringe det på linje med Europa 2020-strategien;

33.  henleder opmærksomheden på de lokale virksomheders betydning for det sociale netværk, beskæftigelsen og dynamikken i ugunstigt stillede områder, navnlig byområder med vanskeligheder eller tyndt befolkede områder; opfordrer til at yde dem passende støtte via EU's regionalpolitik;

34.  understreger nødvendigheden af at styrke SMV'ernes muligheder vedrørende projektdesign og udfærdigelse af forslag, herunder programmer for teknisk bistand og hensigtsmæssige undervisningsprogrammer;

35.  opfordrer til vedtagelse af en statut for et europæisk privat selskab for at gøre det lettere at etablere og drive små og mellemstore virksomheder på tværs af grænserne i det indre marked;

36.  mener, at investorer med risikovillig kapital vil have større lyst til at finansiere mindre virksomheder og mikrovirksomheder i opstartsfasen, hvis der findes mere effektive muligheder for at trække sig ud igen i form af nationale eller paneuropæiske værdipapirmarkeder, som ikke fungerer korrekt i øjeblikket;

37.  opfordrer alle medlemsstaterne til at gennemføre pakken om varer fuldt ud;

38.  påpeger betydningen af sammenkoblede erhvervsregistre og opfordrer Kommissionen til at udvikle en klar juridisk ramme, der kan sikre, at oplysningerne i sådanne erhvervsregistre er fuldstændige og korrekte;

39.  anerkender detailsektorens store bidrag til vækst og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at medtage et forslag om en europæisk handlingsplan for detailsektoren i akten for det indre marked, hvori man identificerer og foreslår løsninger på de talrige udfordringer, som detailhandlende og leverandører står over for på det indre marked; mener, at handlingsplanen skal være baseret på konklusionerne af det igangværende arbejde i Parlamentet om »et mere effektivt og retfærdigt detailmarked«;

40.  understreger betydningen af at fjerne unødvendige skattemæssige, administrative og juridiske hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, og mener, at der er behov for en klarere momsramme og klarere indberetningsforpligtelser for virksomhederne for at tilskynde til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, begrænse tilpasningsomkostningerne, bekæmpe momssvindel og forbedre EU's virksomheders konkurrence;

41.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at offentliggøre en grønbog om virksomhedsledelse og iværksætte en offentlig høring om de sociale, miljømæssige og menneskerettighedsmæssige aspekter af virksomhedernes investeringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag om private investeringer for at skabe effektive incitamenter til langsigtede, bæredygtige og etiske investeringer med henblik på at opnå en bedre koordinering af virksomhedsbeskatningspolitikker og på at tilskynde virksomhederne til ansvarlighed;

42.  glæder sig over ændringen af energibeskatningsdirektivet med henblik på at fremhæve målsætningerne i forbindelse med klimaforandringen, forudsat at skattebyrden ikke i urimeligt omfang rammer sårbare forbrugere;

43.  glæder sig i høj grad over Kommissionens initiativ til et direktiv om indførelse af et fælles, konsolideret selskabsskattegrundlag og understreger, at dette kunne bidrage til at bekæmpe skattesvig og -unddragelse og ville øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af selskabsskattesatser og dermed reducere hindringerne for grænseoverskridende aktiviteter;

44.  opfordrer Kommissionen til at gøre procedurerne for offentlige udbud mere effektive og mindre bureaukratiske for at tilskynde EU-virksomheder til at deltage i grænseoverskridende offentlige licitationer; understreger, at der er behov for yderligere at forenkle procedurerne, navnlig for lokale og regionale myndigheder, og for at give SMV'er øget adgang til offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om graden af åbenhed inden for offentlige indkøb og for at sikre gensidighed med andre industrialiserede lande og de store nye vækstøkonomier; opfordrer Kommissionen til at undersøge nye metoder til at forbedre de europæiske virksomheders adgang til markederne for offentlige indkøb uden for EU for at sikre ensartede regler for både europæiske og udenlandske virksomheder, der konkurrerer om tildelingen af offentlige kontrakter;

45.  foreslår mere generelt, at fremtidige handelsaftaler, der forhandles af EU, bør indeholde et kapitel om bæredygtig udvikling baseret på VSA-principperne som defineret i de ajourførte OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder fra 2010;

46.  opfordrer Kommissionen til at skabe en større samordning mellem foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder på nationalt og internationalt plan og til at identificere og fremme små og mellemstore virksomheder, som har handelspotentiale; mener, at medlemsstaterne bør gøre mere for at tilskynde små og mellemstore virksomheder til at bruge de eksisterende initiativer og redskaber såsom markedsadgangsdatabasen og eksporthelpdesken;

47.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør styrke sin indsats for at lette grænseoverskridende bankforretninger ved at fjerne alle eksisterende hindringer for brugen af konkurrerende clearing- og afviklingssystemer og ved at anvende fælles regler for handel;

48.  mener, at Kommissionen bør sponsere en europæisk ordning for udveksling af færdigheder, hvor ansatte i små og mellemstore virksomheder kan benytte sig af de færdigheder, der findes i større virksomheder, hvorved erhvervsfaglig uddannelse og læring, synergier og mentorordninger fremmes;

49.  opfordrer Kommissionen til at stille forslag om at revidere regnskabsdirektiverne for at undgå bekostelig og ineffektiv overregulering, særligt for SMV'er, så disses konkurrenceevne og vækstpotentiale kan udnyttes mere effektivt;

Et indre marked for tjenesteydelser

50.  understreger behovet for fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser, herunder etablering af fuldt ud operationelle kvikskranker, der giver mulighed for at gennemføre procedurer og formaliteter online, hvilket i betydelig grad kunne reducere de operationelle omkostninger for virksomhederne og fremme det indre marked for tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at gå videre med udviklingen af det indre marked for tjenesteydelser på grundlag af den gensidige evalueringsproces; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge særlig vægt på udviklingen af et indre marked for onlinetjenester;

51.  opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af erhvervsservicesektoren og træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at beskytte virksomheder, især SMV'er, mod urimelig handelspraksis fra større virksomheders side i forsyningskæden; opfordrer Kommissionen til i samråd med interessenterne at definere »entydigt urimelig handelspraksis« i forsyningskæden og at fremsætte forslag om yderligere foranstaltninger til forhindring af urimelig handelspraksis vedrørende konkurrence og aftalefrihed; erindrer om sin beslutning af 16. december 2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere(10) og opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag om at forhindre de vildledende erhvervsvejviseres svigagtige praksis;

52.  mener, at alle forslag til lovgivning om tjenesteydelseskoncessioner bør indeholde en juridisk ramme for at sikre gennemsigtighed og effektiv retsbeskyttelse af både erhvervsdrivende og ordregivende myndigheder over hele EU; anmoder Kommissionen, før den foreslår nogen lovgivning, om at godtgøre, at de almindelige principper i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (forbud mod forskelsbehandling, princippet om ligebehandling og gennemsigtighed) ikke i praksis finder tilfredsstillende anvendelse på koncessionskontrakter vedrørende tjenesteydelser;

53.  glæder sig over, at Kommissionen agter at foreslå en lovgivningsmæssig reform af standardiseringsrammen, der også omfatter tjenesteydelser; understreger, at standardiseringen af tjenesteydelser bør føre til færdiggørelsen af det indre marked, hvor dette har vist sig at være hensigtsmæssigt, og navnlig skal tage hensyn til SMV'ernes interesser; erkender, at varestandarder har stor betydning for et velfungerende indre marked, og betragter sådanne standarder som et vigtigt redskab til fremme af bæredygtige varer og tjenesteydelser af høj kvalitet til forbrugere og virksomheder; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til fremme af gennemsigtighed, omkostningsreduktion og bedre inddragelse af de berørte parter;

54.  understreger betydningen af regionernes »intelligente specialisering« med henblik på at øge den regionale konkurrenceevne; mener, at EU's indre marked kun kan trives som helhed, hvis alle aktører og alle regioner - herunder SMV'er i alle sektorer, herunder den offentlige sektor, socialøkonomien og borgerne selv - er involveret; mener endvidere, at ikke kun nogle få højteknologiske områder, men alle Europas regioner og alle medlemsstater skal inddrages og hver for sig fokusere på deres egne stærke sider (»intelligent specialisering«) i Europa;

55.  fremhæver betydningen af det indre markeds eksterne dimension og i særdeleshed af det lovgivningsmæssige samarbejde med de vigtigste handelspartnere både på bilateralt og multilateralt niveau med det formål at fremme overensstemmelse på lovgivningsområdet, ækvivalens af tredjelandes systemer og bredere anvendelse af internationale standarder; opfordrer Kommissionen til at undersøge de eksisterende aftaler med tredjelande, der udvider visse dele af det indre marked ud over Fællesskabets grænser, for at se, hvor effektivt de garanterer retssikkerheden for de potentielle modtagere;

Nøgleprioriteter
Oprettelsen af et EU-patent og en fælles ordning til afgørelse af patentsager

56.  understreger, at indførelsen af EU-patentet og et fælles tvistbilæggelsessystem samt et forbedret system til forvaltning af ophavsrettigheder er nødvendig for at støtte innovation og kreativitet på det indre marked (akten for det indre marked - forslag 1 og 2);

Finansiering af innovation

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skyldigt hensyn til innovationens betydning for en stærk og mere bæredygtig vækst samt jobskabelse ved at sikre, at der forefindes tilstrækkelig finansiering til innovation, navnlig gennem indførelse af EU-projektobligationer, især inden for energi, transport og telekommunikation, og således støtte omlægningen af vores økonomier i en bæredygtig retning, og gennem en lovgivningsmæssig ramme, der tilskynder venturekapitalfonde til at investere effektivt i hele EU; understreger, at incitamenter bør gives for langsigtede investeringer i innovative og jobskabende sektorer (akten for det indre marked - forslag 15 og 16);

Stimulering af e-handel

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at øge virksomheders og forbrugeres tillid til e-handel og stimulere dens udvikling på det indre marked; understreger, at en EU-handlingsplan mod forfalskning og piratkopiering samt et rammedirektiv om forvaltning af ophavsrettigheder er afgørende for at nå dette mål (akten for det indre marked - forslag 2, 3 og 5);

Forbedring af SMV'ernes deltagelse i det indre marked

59.  understreger, at yderligere tiltag er nødvendige for at gøre det indre marked til et bedre miljø for SMV'er; mener, at sådanne foranstaltninger bør omfatte forbedring af deres adgang til kapitalmarkederne, fjernelse af administrative og skattemæssige hindringer for deres grænseoverskridende aktiviteter ved at indføre en tydeligere momsramme samt et fælles, konsolideret selskabsskattegrundlag, såvel som an revision af rammerne for offentlige indkøb, med henblik på at gøre procedurerne mere fleksible og mindre bureaukratiske (akten for det indre marked - forslag 12, 17, 19 og 20);

Rationalisering af procedurerne ved offentlige indkøb

60.  anmoder Kommissionen om at revidere lovgivningen for offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber med henblik på at fremme en intelligent, bæredygtig og integrerende vækst på det indre marked og stimulere grænseoverskridende offentlige licitationer; understreger behovet for en klarere ramme, der skaber retssikkerhed for både erhvervsdrivende og de ordregivende myndigheder; tilskynder på det kraftigste medlemsstaterne til at bruge prækommercielle offentlige indkøb til at stimulere markedet for innovative og grønne teknologier; fremhæver behovet for at sikre gensidighed med industrialiserede lande og de store nye vækstøkonomier inden for offentlige indkøb (akten for det indre marked - forslag 17 og 24);

o
o   o

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0186.
(2) http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/business-environment/files/smes_access_to_public_procurement_final_report_2010_en.pdf
(3) EUT L 176 af 7.7.2009, s. 17.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0320.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0173.
(6) EUT C 349 E af 22.10.2010, s. 25.
(7) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 10.
(8) EUT C 316 E af 22.12.2006, s. 378.
(9) EFT C 146 af 17.5.2001, s. 101.
(10) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 17.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik