Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet om europaskolesystemet i 2009 (KOM(2010)0595),

–  der henviser til aftalen om vedtægten for Europaskolerne(1),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2005 om mulighederne for udvikling af europaskolesystemet(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne(3),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, der trådte i kraft den 3. maj 2008 og blev ratificeret af Den Europæiske Union den 23. december 2010, og særlig til artikel 24(4),

–  der henviser til årsberetningen fra generalsekretæren for Europaskolerne til Det Øverste Råd på mødet i Bruxelles den 12., 13. og 14. april 2011(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Retsudvalget (A7-0293/2011),

A.  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter, at Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed,

B.  der henviser til, at ordningen med Europaskolerne i henhold til præamblet til aftalen af 1994 om vedtægten for Europaskolerne er en ordning »sui generis«, og at denne ordning udgør en form for samarbejde mellem medlemsstaterne, samt mellem disse og De Europæiske Fællesskaber, samtidig med at medlemsstaternes ansvar med hensyn til undervisningens indhold og tilrettelæggelsen af deres uddannelsesordning samt deres kulturelle og sproglige forskelle fuldt ud respekteres,

C.  der henviser til, at andre børn i henhold til artikel 1 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne kan følge undervisningen på Europaskolerne på de betingelser, der fastsættes af Det Øverste Råd, som i henhold til kapitel XII, punkt II.7, i samlingen af afgørelser og beslutninger truffet af Det Øverste Råd, kan tildele kategori I-status til ansatte ved EU-organer oprettet af EU-institutionerne og ansatte ved andre organer, der er anerkendt af Det Øverste Råd,

D.  der henviser til, at Europaskolerne giver eleverne mulighed for at bekræfte deres kulturelle identitet og få et særdeles godt kendskab til mindst to sprog, herunder deres modersmål, som de tilskyndes til at lære fra de yngste alderstrin, idet betydningen af multikulturalisme understreges, og gensidig forståelse og respekt fremmes,

E.  der henviser til, at Europaskolerne ikke kan sidestilles med internationale skoler, da deres berettigelse er at opfylde et behov for at give børnene skoleundervisning på deres modersmål og udvikle den europæiske dimension i uddannelsen snarere end at tilbyde forældrene mulighed for en bestemt type skolegang til deres børn,

F.  der henviser til, at Europaskolernes funktionsmåde, som fra begyndelsen var baseret på en mellemstatslig aftale, bør forbedres, og at systemet skal have et retsgrundlag, som gør det muligt at forenkle det og gøre det mere gennemsigtigt og effektivt,

G.  der henviser til, at Det Øverste Råd i april 2009 godkendte reformen af europaskolesystemet,

H.  der henviser til, at erfaringerne med Europaskolernes virke gennem mere end 50 år har vist, at systemet og dets uddannelsesmodel er enestående og tiltrækkende; der ligeledes henviser til, at et af målene med reformen er at åbne systemet for andre elever i Unionen og give disse adgang til den europæiske studentereksamen, og at reformens mål ikke kan nås uden en grundlæggende ændring af den retlige status, som hele systemet hviler på,

I.  der henviser til, at der i Kommissionens beretning om europaskolesystemet i 2009(6) omtaltes vedvarende og forværrede systemrelaterede problemer som f.eks. mangel på udstationerede lærere eller forsinkelser i eller manglende tilvejebringelse af tilstrækkelig infrastruktur på skolernes hjemsteder, hvilket direkte indvirker på undervisningens kvalitet, optagelsespolitikken, livskvaliteten for elever, forældre og lærere og finansielle aspekter af skolernes virke,

J.  der henviser til manglen på skolebygninger og infrastruktur på skolerne i Bruxelles og Luxembourg, som går ud over undervisningens kvalitet og forhindrer, at andre end børn af ansatte i EU-institutionerne kan optages; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at alle elever får den samme uddannelseskvalitet uanset modersmål, skolens beliggenhed eller kategori,

K.  der henviser til, at reformen af Europaskolerne i 2009 havde som hovedformål at åbne Europaskolerne for et bredere og mere forskelligartet publikum og samtidig sikre systemets langsigtede bæredygtighed,

L.  der henviser til, at den undervisningsmodel, som Europaskolerne er baseret på, bør fremmes i medlemsstaterne, da den tilfører merværdi, og gøres til en integreret del af deres uddannelsessystemer,

M.  der henviser til de problemer, der er forbundet med at samle elever med forskellig kulturel og sproglig baggrund og med yderst forskelligartede anlæg og evner i samme undervisningssystem, som udelukkende er gearet til den europæiske studentereksamen, og der henviser til, at det derfor er nødvendigt at sørge for passende støtte til elever med særlige undervisningsbehov (SEN),

N.  anerkender behovet for at overveje at indføre et andet afsluttende eksamensbevis end den europæiske studentereksamen for elever, som ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse,

O.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. september 2005 bl.a. opfordrede til at iværksætte et pilotprojekt vedrørende et SEN-ressourcecenter, at et beløb på 200 000 EUR blev øremærket til dette formål i EU-budgettet for 2008, og at pengene i sidste ende blev anvendt til at finansiere en undersøgelse af politik og praksis med hensyn til dækning af SEN-behovene i Europaskolerne,

P.  der henviser til, at artikel 4 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne fastsætter, at der for at forbedre sammenholdet og fremme den gensidige forståelse mellem eleverne fra de forskellige sprogsektioner og forbedre deres sprogkundskaber holdes fælles timer på et hvilket som helst fællesskabssprog, hvis omstændighederne berettiger det, for klasser på samme niveau,

Q.  der henviser til, at Europaskolerne i overensstemmelse med artikel 25 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne hovedsageligt finansieres af bidrag fra medlemsstaterne i form af udstationering af lærere, som i 2010 udgjorde 21 % af Europaskolernes budget, og et reguleringsbidrag fra EU, som skal dække forskellen mellem skolernes samlede udgifter og deres samlede indtægt fra andre kilder, som i 2010 udgjorde 58 % af budgettet; der henviser til, at Europaskolerne desuden via Det Øverste Råd er afhængige af en mellemstatslig ledelse,

R.  der henviser til, at artikel 25 også fastsætter, at Europaskolernes budget kan omfatte et finansielt bidrag, som Det Øverste Råd træffer afgørelse om med enstemmighed,

S.  der henviser til, at den økonomiske krise har indvirket på finansieringen af Europaskolerne, og at Kommissionen derfor har opfordret til reformer for at rationalisere udgifterne i skolerne, men at dette ikke bør få lov til at berøre undervisningen af sårbare børn med indlæringsvanskeligheder og særlige behov og ikke bør påvirke modersmålsundervisningen eller medføre, at undervisningen på andre sprog end fransk, tysk og engelsk begrænses,

T.  der henviser til, at antallet af elever uden egen sprogsektion (SWALS-elever) er i stadig stigning efter de to seneste udvidelser af EU, men at det ikke på nogen måde bør skade dem, at de ikke har en sprogsektion,

U.  der henviser til, at stigningen i antallet af elever på Europaskolerne er en direkte konsekvens af EU-institutionernes ansættelsespolitik efter 2004, som medførte ansættelse af personale på under 30 år, og at disse unge tjenestemænd i mellemtiden har stiftet familie og efterfølgende indskrevet deres børn i Europaskolerne,

V.  der henviser til, at SWALS-elever modtager dels støtteundervisning i sproget i den sprogsektion, som de er tilmeldt, således at de kan følge undervisningen, og dels undervisning i deres modersmål, idet et par timer om ugen er det absolutte minimum for at bevare båndene til modersmålet og hjemlandets kultur,

W.  der henviser til, at der i 2004 blev indført et særligt fradrag i tjenestemændenes løn, som blandt andet var beregnet til Europaskolerne, med det erklærede formål at afspejle omkostningerne til socialpolitik, bedre arbejdsvilkår og Europaskolerne,

Generelle betragtninger

1.  beklager, at Europaskolerne ofte fejlagtigt betragtes som eliteskoler, en luksus snarere end en nødvendighed, skønt deres formål blot er at sørge for undervisning på modersmålet for børn af ansatte, der risikerer at skifte ansættelsessted eller at flytte tilbage til deres oprindelsesland, samt at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet;

2.  mener, at dette specifikke uddannelsessystem giver eleverne mulighed for at studere alle fag (særlig de naturvidenskabelige) på deres modersmål med kvalificerede lærere, eller, for SWALS-elevers vedkommende, med den nødvendige undervisningsstøtte og timer til vedligeholdelse af deres modersmål;

Systemets og den europæiske studentereksamens struktur og udbredelse

3.  mener, at dette uddannelsessystem gør det muligt for eleverne at studere alle fag i et multikulturelt, flersproget miljø med kvalificerede lærere og samtidig at bevare deres modersmål;

4.  mener, at Europaskolerne, som udgør et udmærket uddannelsesmæssigt eksperiment, der er baseret på en undervisningsmetode, som er blevet afprøvet og har bevist sit værd, bør fungere som eksempel på en af de bedst mulige uddannelsesformer i Europa, der er baseret på udbredelse af europæisk kultur og europæiske værdier og sprog, og at det kunne fremme faglig mobilitet, flersprogethed og europæisk integration, hvis dele af denne model, som f.eks. prioriteringen af kendskab til fremmedsprog, eksporteres til de nationale og regionale uddannelsessystemer;

5.  mener, at Europaskolerne spiller en værdifuld rolle i deres lokalsamfund;

6.  mener, at Europaskolerne også bør fungere som fortalere for multikulturalisme og flersprogethed og som modeller for beskyttelse og fremme af sprog, der i mindre grad benyttes internationalt; mener, at den omstændighed, at kun et lille antal elever kræver undervisning på et bestemt sprog, ikke bør føre til, at undervisningen på dette sprog ophører under henvisning til, at modersmålsundervisning er det grundlæggende princip for Europaskolerne;

7.  gør opmærksom på, at det er nødvendigt at gøre Europaskolernes læseplan mere forenelig med de nationale uddannelsessystemer for at fremme en hurtig reintegration af elever, som vender tilbage til deres oprindelsesland;

8.  mener, at de budgetrestriktioner, som skolerne er tvunget til at affinde sig med, bør ledsages af en reelt mere selvstændig forvaltning - ved f.eks. at give skolerne lov til at finde anden finansiering - og af de nødvendige ressourcer til udøvelse af denne selvstændighed i overensstemmelse med de mål, der blev fastsat i forbindelse med reformen i 2009; mener, at den organisatoriske reform, der skal iværksættes, ikke bør få negativ indflydelse på Europaskolernes grundlæggende principper;

9.  mener, at større budgetmæssig selvstændighed for de enkelte skoler kan være en hensigtsmæssig metode til at opnå bedre forvaltning af de ressourcer, de får tildelt, men at dette først bør gennemføres, efter at Kommissionen har foretaget en vurdering med henblik på at sikre, at en større grad af selvstændighed ville være til gavn for skolerne;

10.  understreger, at Europaskolerne i øjeblikket befinder sig i et juridisk vakuum, hvilket kommer til udtryk i den uklare retlige status af afgørelser, der træffes af skolernes organer, de utilstrækkelige muligheder for at indbringe disse afgørelser for nationale domstole og den manglende mulighed for at indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand;

11.  mener, at Europaskolernes nuværende mellemstatslige retlige status har nået sine grænser og kræver en gennemgribende ændring; mener, at denne ændring bør være af en sådan karakter, at Unionens tiltag kan understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden at det griber ind i deres beføjelser, og at der kan vedtages juridisk bindende retsakter, jf. artikel 2 og 6 i TEUF;

12.  understreger, at det er nødvendigt at give Europaskolerne et passende retsgrundlag inden for EU's kompetenceområde, og håber, at Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur sammen med Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg, som i henhold til bilag VII til dets forretningsorden er ansvarligt for at fremme europaskolesystemet, kan inddrages i eventuelle drøftelser om spørgsmålet og i eventuelle overvejelser om Europaskolernes fremtid;

13.  mener, at Europaskolerne bør underlægges Unionens struktur; mener, at et passende retsgrundlag i denne henseende kunne være artikel 165 TEUF, hvori det hedder: »Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed«, og hvori målene for Unionens indsats, som svarer til Europaskolernes mål, er nærmere fastsat;

14.  opfordrer Det Øverste Råd til at foregribe behovene for infrastruktur og træffe foranstaltninger, som gør det muligt at opfylde den reelle efterspørgsel efter det europæiske undervisningssystem; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme udviklingen af skoler af type II og III;

15.  tilskynder medlemsstaterne og regionale regeringer med lovgivningsbeføjelser på uddannelsesområdet til at fremme europaskolekonceptet på deres område ved at organisere kampagner for at øge kendskabet til europæisk uddannelse, fremme den europæiske studentereksamen og iværksætte pilotprojekter som fastsat i reformen fra 2009 med det formål at åbne systemet for at fremme adgangen til europæiske studier og den europæiske studentereksamen i alle medlemsstaterne;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde, når de udvikler deres nationale læseplaner, og til at trække på Europaskolernes undervisningserfaring, for sikre en tilnærmelse mellem de nationale systemer og europaskolesystemet; understreger den særlige rolle, som læseplaner for sprog, historie og geografi spiller med hensyn til at fremme en fælles europæisk identitet; gentager sin anmodning til medlemsstaterne om på studentereksamensniveau eller lignende at fremme indførelsen af et specifikt fag, som omhandler Den Europæiske Unions og dens institutioners baggrund, mål og funktionsmåde, hvilket ville bidrage til at få unge mennesker til at føle sig mere involveret i den europæiske integrationsproces;

17.  opfordrer medlemsstaterne til i fællesskab at overveje, hvordan målet om at åbne systemet bedst føres ud i livet;

18.  henstiller til medlemsstaterne i deres uddannelsessystemer at integrere en række elementer, der er lånt fra europaskolesystemet og kan fremme EU-borgerskab allerede fra børnenes tidlige år;

19.  opfordrer den centrale optagelsesmyndighed til at oprette et udvekslingsforum for alle forældre, som ikke har fået deres børn optaget i den valgte skole, således at de kan overføres til den ønskede skole gennem udveksling med andre elever;

20.  påpeger, at studenter fra Europaskolerne i henhold til artikel 5 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne kan ansøge om optagelse på ethvert universitet i EU med samme rettigheder som statsborgere med tilsvarende kvalifikationer i det pågældende land, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overvåge, at de dertil knyttede bestemmelser overholdes, og således forhindre enhver form for forskelsbehandling mellem studenter fra Europaskolerne og studenter, der har tilsvarende nationale kvalifikationer;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle deres universiteter og højere læreanstalter anvender de samme krav ved anerkendelse af uddannelse gennemført af studenter fra Europaskoler og af studenter fra nationale skoler, og at studenterne får samme anerkendelse for deres uddannelse for at have lige chancer og muligheder, når de søger optagelse på en højere uddannelse;

22.  tilskynder medlemsstaterne og regionale regeringer med lovgivningsbeføjelser på uddannelsesområdet til at bemyndige en relevant del af deres offentlige skolesystem til at give eleverne en europæisk studentereksamen, når de er færdige med sekundærtrinnet;

23.  opfordrer Det Øverste Råd til mere aktivt at udvikle Europaskolerne ved at følge eksempler fra de bedste skolesystemer i verden ifølge PISA-undersøgelserne og tilskynder til oprettelse af venskabsordninger mellem Europaskolerne og skoler i medlemsstaterne som et middel til at fremme udveksling af studenter og lærere og øge kendskabet til europaskolesystemet i medlemsstaterne i tråd med Comeniusprogrammet;

Budgetmæssige aspekter

24.  konstaterer, at Europaskolernes indtægter er stagnerende eller faldende, bl.a. fordi det på grund af pladsmangel ikke har været muligt at optage elever, der er omfattet af kontrakter med eksterne organisationer, eller hvis forældre ikke er ansat i EU-institutionerne, og tilskynder til nye løsninger ved at overveje nye finansielle midler fra mobile arbejdstagere fra den private sektor og andre internationale institutioner;

25.  noterer sig, at det er nødvendigt at rationalisere skolernes driftsomkostninger, men understreger, at forsøgene på at mindske udgifterne ikke må gå ud over Europaskolernes grundlæggende principper som f.eks. modersmålsundervisning varetaget af lærere, der har det pågældende sprog som modersmål, og ikke må berøre grundfagene i læseplanen som f.eks. naturvidenskabelige fag og matematik eller ske på bekostning af uddannelseskvaliteten; understreger, at der skal sikres lige og ensartede undervisningsbetingelser for børn fra alle Europaskolernes sprogsamfund;

26.  anmoder EU om at definere sit budgetbidrag under overholdelse af disse principper og med henblik på at sikre, at der kan træffes passende foranstaltninger for elever med særlige undervisningsbehov (SEN) eller med andre indlæringsvanskeligheder, som kræver særlig støtte, og om at angive en detaljeret fordeling af de midler, der er afsat til SEN-elever, for at sikre en optimal udnyttelse af midlerne; opfordrer Kommissionen til, før den vedtager eventuelle budgetmæssige ændringer, i samarbejde med skolerne og forældre-/lærerorganisationer at udarbejde en konsekvensanalyse af de forskellige løsningsmodeller for rationalisering af systemet, herunder en behandling af de uddannelsesmæssige aspekter;

27.  finder det hensigtsmæssigt på kort sigt at honorere EU's forpligtelser og samtidig tage hensyn til den gældende tendens med budgetnedskæringer på både EU- og medlemsstatsniveau; bemærker, at der i udkastet til 2012-budgettet er fastsat en forhøjelse på 1,7 % til Europaskolerne på et tidspunkt, hvor budgetmæssige problemer har fået Kommissionen til at foreslå en indefrysning af egne administrative udgifter og en stigning på 1,3 % for institutionernes administrative omkostninger generelt; forpligter sig til nøje at undersøge de bevillinger, der er opført på de pågældende budgetposter, for at sikre opfyldelse af alle budgetmæssige krav;

28.  understreger, at Unionens engagement i Europaskolerne er uforholdsmæssigt beskedent sammenholdt med det finansielle bidrag fra EU-budgettet;

29.  påpeger, at de foreslåede nedskæringer af Europaskolernes budgetter er en alvorlig trussel mod undervisningens kvalitet og Europaskolernes funktionsmåde og modsætter sig derfor enhver form for budgetnedskæringer;

30.  mener, at mange af de systemrelaterede problemer skyldes manglende opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelser; henleder opmærksomheden på de ikke-eksisterende retlige garantier for medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til aftalen;

31.  konstaterer, at en række medlemsstater i stigende grad tilsidesætter deres forpligtelser med hensyn til udstationering af lærere, bl.a. under henvisning til forskellen mellem antallet af elever fra det pågældende land og det bidrag, de anmodes om at yde til skolernes budget;

32.  påpeger, at omkostningsfordelingsmekanismen også skal bidrage til at fremme et mere retfærdigt system med hensyn til betaling af skolepenge, der opkræves af forældre, som ikke arbejder for EU-institutionerne, eller af virksomheder, der har en aftale med Europaskolerne;

33.  anmoder Kommissionen om at overveje at indføre et system med reservelister til besættelse af stillinger, som ikke kan besættes med udstationerede lærere, og stillinger, som skal besættes med lokalt rekrutteret personale, for at sikre, at behovene opfyldes, såvel med hensyn til antallet af lærere som for at garantere undervisningens kvalitet og kontinuitet;

34.  tilskynder til oprettelse af nye sprogsektioner, så snart det nødvendige antal elever er nået, for at sikre SWALS-eleverne undervisning på deres modersmål og undgå enhver forskelsbehandling i forhold til elever fra de øvrige sprogsektioner og samtidig begrænse de omkostninger, der er forbundet med SWALS-elevers særlige status;

35.  understreger, at der skal kompenseres for manglen på udstationeret personale gennem ansættelse af lokalt rekrutteret personale, som aflønnes af skolerne; anmoder Det Øverste Råd om at sørge for, at de medlemsstater, der ikke bidrager økonomisk gennem udstationering af lærere, betaler et tilsvarende økonomisk bidrag til skolernes budget;

36.  er af den opfattelse, at det nuværende finansieringssystem i uforholdsmæssig grad belaster visse medlemsstater med hensyn til udstationering af personale og tilvejebringelse af infrastruktur til skolerne, og anmoder Det Øverste Råd om at revidere modellen for finansiering af skolerne og ansættelse af lærere;

37.  bekræfter, at Europaskolerne skal finansieres på et solidt og hensigtsmæssigt grundlag, således at forpligtelserne i henhold til aftalen og til vedtægten for tjenestemænd og vilkårene for øvrige ansatte i Den Europæiske Union overholdes, og kvaliteten af undervisningen såvel som lige og ensartede undervisningsvilkår sikres for børn i alle sprogsamfund på Europaskolerne; henviser i denne forbindelse til det nylige andragende fra forældre- og lærerforeninger ved Europaskolerne i Bruxelles, som peger på de alvorlige trusler, som de foreslåede nedskæringer udgør for undervisningens kvalitet og Europaskolernes drift, og derfor udtrykker modstand mod enhver budgetnedskæring;

38.  anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på at fastsætte, hvilken procentdel af det særlige fradrag der skal anvendes til Europaskolerne;

39.  understreger den langsigtede betydning af at sikre større gennemsigtighed med hensyn til EU's finansielle bidrag og i højere grad at sikre åbenhed og mangfoldighed i skolerne, samtidig med at der indføres et bæredygtigt finansieringssystem; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at redegøre for, til hvilke formål den særlige afgift er blevet anvendt; anmoder Kommissionen om at forelægge en statusrapport om gennemførelsen af reformen fra 2009 og om finansieringsbehovet for de kommende år, især hvad angår bygningspolitikken;

Pædagogiske aspekter

40.  ønsker i overensstemmelse med artikel 4 i aftalen om vedtægten for Europaskolerne, som sigter på at skabe kontakt mellem elever fra de forskellige sprogsektioner ved at tilbyde fælles undervisning på samme klassetrin i visse fag, at der systematisk undervises på de såkaldte arbejdssprog i alle andre fag end grundfagene, uden at det går ud over elever, der ikke har et af arbejdssprogene som modersmål;

41.  fastholder, at det i sig selv har værdi at undervise i visse fag på mindre udbredte nationale sprog, som kun tales af et lille antal EU-borgere;

42.  understreger, at der er behov for en ekstern evaluering af Europaskolernes læseplaner, som ikke medfører yderligere omkostninger for Europaskolerne, og at det er vigtigt at gennemføre den igangværende studentereksamensreform;

43.  kræver, at der anvendes kompetencekriterier ved lokal ansættelse af timelærere, at kvaliteten af undervisning, uddannelse og vikariater ved fravær sikres, og at Det Øverste Råd sørger for, at timelærernes faglige kvalifikationer kontrolleres af inspektører;

44.  mener, at der bør tilrettelægges særlige uddannelsesprogrammer og faglige workshops for lærere, som kommer fra de forskellige nationale systemer, for at forberede dem til arbejdet i europaskolesystemet i overensstemmelse med fælles standarder og kriterier;

45.  bekræfter, at foranstaltninger til fordel for elever med særlige undervisningsbehov fortsat skal være en prioritet, og at Europaskolerne skal gøre alt, hvad de kan, for at forbedre deres muligheder for at uddanne elever med handicap; anmoder i denne forbindelse Det Øverste Råd om at overvåge, at der fastsættes kvotienter for denne elevkategori ved beregning af klassernes størrelse, og om at sørge for fuldstændig integration af disse elever;

46.  opfordrer Det Øverste Råd for Europaskolerne til at iværksætte de anbefalinger med hensyn til elever med særlige undervisningsbehov, som et hold svenske eksperter fremsatte efter undersøgelsen i 2009, og til at udarbejde en SEN-handlingsplan;

47.  understreger behovet for at udarbejde et velfungerende system, som kan hjælpe elever med handicap i forbindelse med deres integration i Europaskolerne (f.eks. støtte fra speciallærere), for at sikre deres forældres mobilitet;

48.  påpeger, at den officielle dumpeprocent på 2,7 %, som Det Øverste Råd har indberettet, ikke afspejler den store forskel i resultaterne i Europaskolernes forskellige sprogsektioner, idet der i mange år har været en unormalt høj dumpeprocent i den franske sprogsektion; opfordrer Det Øverste Råd til at undersøge de uddannelsesmæssige og økonomiske årsager og konsekvenser af, at europaskolesystemet har fungeret dårligt i denne henseende, dumpeprocenten generelt og det vedvarende betydelige antal børn, der går et år om;

49.  anmoder endnu en gang Det Øverste Råd om at arbejde på at skaffe alternativer til de elever, som forlader forberedelsen til den europæiske studentereksamen i utide, og om i tillæg til det europæiske studentereksamensbevis at indføre et alternativt afgangsbevis for elever, der ønsker at tage en erhvervsrettet uddannelse; påpeger, at et eventuelt nyt eksamensbevis skal underkastes en konsekvensanalyse, og at det skal sikres, at det tilfører merværdi til de eksisterende kvalifikationsrammer;

50.  bekræfter, at støtte til elever med særlige undervisningsbehov fortsat skal prioriteres, særlig da Europaskolerne stadig kun tilbyder én type afsluttende eksamensbevis og derfor skal sikre, at der ydes den størst mulige støtte med henblik på så vidt muligt at forebygge et akademisk nederlag, således at eleverne ikke bagefter risikerer at stå uden andre muligheder, hvis de af sprogmæssige eller andre grunde ikke kan følge alternative kurser i deres værtslands nationale uddannelsessystem;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og Europaskolernes Øverste Råd.

(1) EFT L 212 af 17.8.1994, s. 3. (2) EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 333. (3) EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1. (4) http://www.un.org/disabilities/documents/convention/convoptprot-f.pdf. (5) Reference: 2011-02-D-39. (6) KOM(2010)0595.