Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
PDF 65kWORD 32k
Tirsdag den 27. september 2011 - Strasbourg
Oprettelse af Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmer for Euro-Middelhavsområdet
P7_TA(2011)0413P7_DCL(2011)0015

Europa-Parlamentets erklæring af 27. september 2011 om oprettelse af Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmer for Euro-Middelhavsområdet

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.  der henviser til, at de sydlige Middelhavslande gennemgår en hidtil uset udvikling, som EU bør støtte gennem nye initiativer,

B.  der henviser til den grundlæggende rolle, som uddannelse spiller for demokrati og økonomisk og social udvikling,

C.  der henviser til betydningen af erhvervsuddannelse for bekæmpelsen af arbejdsløshed blandt unge,

D.  der henviser til, at Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmerne er store succeser i den europæiske integrationsproces,

E.  der henviser til det beskedne antal personer, der er omfattet af Middelhavsdelen af programmet Erasmus Mundus, og den manglende syd-syd-mobilitet,

1.  anmoder Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen om at foreslå, at der oprettes et Erasmus-program for Euro-Middelhavsområdet inden udgangen af 2011, der har til formål at fremme tværnational mobilitet for studerende på begge sider af Middelhavet;

2.  anmoder Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen om at foreslå, at der oprettes et Leonardo da Vinci-program for Euro-Middelhavsområdet inden udgangen af 2011, der har til formål at fremme tværnational mobilitet for unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse i udlandet;

3.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Kommissionen, Rådet, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, EU's og Middelhavsunionens medlemsstater, deres parlamenter, Middelhavsunionens generalsekretariat og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 27.9.2011 (P7_PV(2011)09-27(ANN1)).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik