Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

P7_TA(2011)0230 A7-0169/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. juni 2010 om et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien (KOM(2010)0296),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2010 »Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union« (KOM(2010)0477),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om »En EU-strategi for unge - investering og mobilisering«(1),

–  der henviser til Rådets beslutning af 27. november 2009 om det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse og om kompetencer til støtte for livslang læring og initiativet »nye kvalifikationer til nye job«(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2010 om den ny strategi for beskæftigelse og vækst, navnlig den del, hvori de overordnede mål om forbedring af uddannelsesniveauerne bekræftes,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2010 om »Unge på vej«-initiativet, hvor man anerkender vigtigheden af en mere integreret, tværsektoriel tilgang til de udfordringer, som de unge står over for(5),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 28. januar 2011(6) om »Unge på vej« og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. marts 2011(7) om initiativet »Unge på vej«,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0169/2011),

A.  der henviser til, at unge menneskers kundskaber og færdigheder i forbindelse med Europa 2020-strategien er afgørende for at opfylde målsætningerne om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

B.  der henviser til, at Unge på vej, som er et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien, har til formål at gøre højere læreanstalter i EU mere attraktive og forbedre den overordnede kvalitet på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og af studie- og jobmobiliteten gennem en bedre udnyttelse af de eksisterende EU-programmer,

C.  der henviser til, at det af Europa 2020-strategien fremgår, at »senest i 2020 skal alle unge i Europa have mulighed for at tilbringe en del af deres uddannelsesforløb i andre medlemsstater«,

D.  der henviser til, at unge har en vigtig rolle at udfylde i opnåelsen af EU's fem overordnede mål for 2020: beskæftigelse, forskning og innovation, klima og energi, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom,

E.  der henviser til, at Unge på vej styrker den eksisterende EU-strategi for unge (KOM(2009)0200) ved at give unge mennesker de kundskaber, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at arbejde og leve,

F.  der henviser til, at unge er blevet særligt hårdt ramt af krisen og at ungdomsarbejdsløsheden i EU er over 20 %, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for voksne, og i nogle medlemsstater over 40 %,

G.  der henviser til, at en ungdomsarbejdsløshed tæt på 21 % er en af Europas mest presserende udfordringer,

H.  der henviser til, at medlemsstaterne på grund af den økonomiske krise skærer ned på investeringerne i uddannelse og erhvervsuddannelse, hvilket har direkte indflydelse på unge menneskers fremtidsudsigter, i en tid, hvor EU står over for en stadig større demografisk udfordring i bestræbelserne på at opnå den nødvendige vækst,

I.  der henviser til, at de økonomiske omkostninger ved en utilstrækkelig indsats på uddannelsesområdet er betydeligt højere end omkostningerne ved finanskrisen,

J.  der henviser til, at krisen understregede, at det er nødvendigt at reformere vores økonomier og samfund, og at det er af afgørende betydning at få indført erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet for at understøtte disse reformer med henblik på at klæde Europa bedre på til at imødegå nutidens og fremtidens udfordringer,

K.  der henviser til, at som følge af den gradvise nedgang i de offentlige investeringer i universiteterne og den heraf følgende stigning i gebyrer og/eller reduktion i social støtte og studiestøtte forlader et stigende antal studerende universitetssystemet, hvilket fører til en stadig større social kløft,

L.  der henviser til, at menneskelig kapital er et strategisk redskab til at sikre en vellykket social udvikling af vores samfund,

M.  der henviser til, at der ifølge Europass-data er et stadig større antal unge, som giver udtryk for ønsket om at rejse inden for EU enten med uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige formål,

N.  der henviser til, at uddannelse er afgørende for at fremme unge menneskers kreativitet og innovative potentiale, og at uddannelse giver folk de nødvendige redskaber til at udvikle sig intellektuelt, komme ind på arbejdsmarkedet, udvikle sig personligt og spille en social og samfundsmæssig rolle,

O.  der henviser til, at forskning viser, at mobilitet er med til at skabe en følelse af at være EU-borger og fremme engagement i den demokratiske proces,

P.  der henviser til, at adgang til mobilitetsprogrammer ikke kun skal være muligt for universitetsstuderende, men også for personer med få kvalifikationer, idet en sådan adgang kan øge mulighederne på arbejdsmarkedet,

Q.  der henviser til, at mobilitetsprogrammerne bør være tilgængelige for alle unge, uanset hvilken type uddannelse de har valgt,

R.  der henviser til, at antallet af unge, der kan tage til udlandet for at studere eller arbejde, især gennem EU-programmer, ikke vokser hurtigt nok,

S.  der henviser til, at Bolognaprocessen i sit første årti er stødt på mange vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af målsætningerne om udvikling af de videregående uddannelser i EU,

T.  der henviser til, at det er meget vigtigt at reducere antallet af unge, der forlader skolen tidligt, både for at forhindre at de risikerer social udstødelse og fattigdom, og for at forbedre og lette deres adgang til arbejdsmarkedet,

U.  der henviser til, at overgangen fra uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejde udgør en stor udfordring for unge,

V.  der henviser til, at frivilligt arbejde er en vigtig mulighed for at erhverve flere kompetencer gennem formel og uformel læring, til at påtage sig socialt ansvar, til at forstå vigtigheden af den europæiske integration og til at spille en aktiv rolle som EU-borger på en lang række områder, og der henviser til, at denne mulighed bør fremmes, navnlig inden for rammerne af Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde 2011,

W.  der henviser til, at ungdomsorganisationerne er vigtige udbydere af uformel uddannelse som supplement til formel uddannelse, hvilket er afgørende for at give de unge færdigheder og kompetencer, der gør dem til aktive borgere og letter deres adgang til arbejdsmarkedet; der henviser til, at ungdomsorganisationerne på denne måde er med til at nå målene i Europa 2020-strategien,

X.  der henviser til, at det er afgørende at involvere unge mennesker og de forskellige ungdomsorganisationer, der repræsenterer dem, i beslutningsprocessen for at få dem til at føle ejerskab og sikre, at de aktivt bidrager til en ungdomsstrategi med deres synspunkter,

Y.  der henviser til, at et af de centrale formål med Unge på vej er at styrke sammenhængskraften inden for EU og skabe borgere, der er sig deres europæiske identitet bevidst,

Generelle betragtninger og finansiel støtte

1.  glæder sig over Unge på vej som et politisk initiativ til stimulering af de eksisterende uddannelses-, mobilitets- og beskæftigelsesprogrammer for unge og et incitament for medlemsstaterne til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien;

2.  understreger, at Unge på vej tilskynder højere læreanstalter til at hæve standarderne ved at fremme et større samarbejde med institutioner i hele verden, og påpeger, at et samarbejde med amerikanske institutioner kan være særligt fordelagtigt i den henseende;

3.  påpeger, at det uden tvivl er en afgørende forudsætning for bæredygtig vækst og udvikling, at der investeres i uddannelse, og at finansiering af ungdommen og uddannelse selv i økonomiske krisetider ikke bør betragtes som en omkostning på nuværende tidspunkt, men som en investering i Europas fremtid;

4.  understreger, at formålet med alle initiativer skal være at lede alle unge på vej, så det lykkes for dem at blive integreret i samfundet og de løbende forberedes på fremtidens Europa, hvilket indebærer, at de også gives mulighed for at indgå i sociale aktiviteter og for at hjælpe med at forme samfundet, og at det gøres muligt for alle unge at få gavn af skolegang, videregående og ikke-formel uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, hvor der lægges vægt på at opfylde det moderne, konkurrenceprægede, inklusive og bæredygtige samfunds fordringer med henblik på at gøre det nemmere for de unge at få adgang til arbejdsmarkedet;

5.  understreger, at krisen ikke må bruges som begrundelse for at skære ned på uddannelsesudgifterne, eftersom videregående uddannelse til unge er nødvendig for at overvinde krisens konsekvenser;

6.  beklager, at de nationale tidsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet som en yderligere indsats for at opfylde uddannelsesmålsætningerne i Europa 2020-strategien, ifølge Kommissionen ikke er tilstrækkelige;

7.  anerkender, at et af målene med videregående uddannelse skal være at sikre beskæftigelsesegnetheden, men påpeger, at den også skal fremme unges kreativitet og iværksætterevne og hjælpe dem med at udvikle sig intellektuelt og socialt;

8.  erkender, at Unge på vej-initiativets succes først og fremmest er afhængig af, at medlemsstaterne gennemfører deres nøgleaktioner; anmoder derfor Kommissionen om at overvåge gennemførelsen nøje og analysere de vigtigste elementer af gennemførelsen for at hjælpe medlemsstaterne og sikre en bedre samordning mellem dem;

9.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om effektiviteten af nøgleaktionerne i Unge på vej og de fremskridt, som medlemsstaterne gør;

10.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at etablere en solid, struktureret dialog om uddannelse inden for Europa 2020-rammerne for uddannelse og erhvervsuddannelse, at inddrage ungdomsorganisationerne og andre interessehavere i gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger for at kunne følge op på Unge på vej i samarbejde med unge, og til at drøfte prioriteter og tiltag for unge, idet de gives en styrket rolle i beslutningsprocessen vedrørende spørgsmål, der angår dem;

11.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag til en ny flerårig finansiel ramme (FFR) gradvist at øge investeringerne i mobilitets- og ungdomsprogrammerne, f.eks. Livslang Læring (Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius, Grundtvig), Marie Curie, Erasmus Mundus og Aktive Unge i deres nuværende form, såvel som i den europæiske volontørtjeneste for unge; opfordrer til, at disse programmer fremmes på en mere effektiv måde, og til, at deres målgrupper i højere grad gøres bevidste om de muligheder, som de giver; opfordrer til fortsatte investeringer i samarbejdet med kandidatlande og potentielle kandidatlande og til, at forslag til den næste generation af mobilitets- og ungdomsprogrammer er i tråd med målene i Europa 2020-strategien;

12.  understreger, at intet ungt menneske, som har haft problemer i sit uddannelsesforløb, uanset årsagen, må være tabt for arbejdslivet, men at sådanne unge i stedet skal modtage målrettet støtte; påpeger, at adgang til uddannelse ikke må være betinget af den unges forældres sociale eller økonomiske status; understreger vigtigheden af horisontal mobilitet på alle uddannelsesniveauer, både i skolen og under erhvervsuddannelse;

13.  understreger, at mobilitet bør gøres mere attraktivt, og at den finansielle støtte bør være bred, tilstrækkelig og have særlig fokus på de mest udsatte; gentager, at denne holdning bør afspejles i den næste FFR; opfordrer til, at den del af budgettet, der er afsat til Leonardo-programmet, forhøjes med det formål at øge mobiliteten;

14.  understreger, at der kræves ambitiøs støtte for at nå målet om at give alle mulighed for at gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet; er af den opfattelse, at EU skal prioritere uddannelse, og at dette mål bør afspejles i den kommende FFR;

15.  kræver, at uddannelsesprogrammer, der har til formål at fremme mobiliteten, forlænges til efter 2013, og opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af fremtidige rammeprogrammer at forhøje bevillingerne til sådanne programmer;

16.  opfordrer EU til at udnytte sine egne finansielle instrumenter for at hjælpe de unge ved at gøre bedre brug af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i højere grad investeres i uddannelse og erhvervsuddannelse på alle niveauer, og til at yde finansiel støtte til gennemførelsen af EU's mobilitetsprogrammer på nationalt plan samt til at sikre eller højne kvaliteten af uddannelse generelt;

18.  er overbevist om, at programmet Unge på vej er af afgørende betydning for unges deltagelse i EU, og at dette program bør styrkes og videreføres; opfordrer derfor Kommissionen til at bibeholde programmet Aktive Unge som særskilt i den kommende FFR;

19.  understreger vigtigheden af programmet Unge på vej, som er et middel til at inddrage de unge i samfundet, og opfordrer Kommissionen til at gøre brug af den knowhow, som er opnået gennem Aktive Unge;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sætte en samlet investering på mindst 2 % af BNP af til videregående uddannelse, hvilket Kommissionen anbefaler i den årlige vækst- og beskæftigelsesundersøgelse som det nødvendige minimum for videnintensive økonomier;

21.  gør opmærksom på vigtigheden af fleksible uddannelsesprogrammer, som er forenelige med sideløbende beskæftigelse;

Unge og mobilitet

22.  opfordrer unge til at tage aktiv del i alle stadier af EU-programmerne, fra udformning til gennemførelse;

23.  understreger betydningen af, at unge ikke blot integreres på arbejdsmarkedet og i økonomien, men også inddrages i udformningen af Europas fremtid; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en grønbog om inddragelse af unge;

24.  er enig i, at der må gribes ind tidligt for at få antallet af unge, der går tidligt ud af skolen, ned på under 10 %, som aftalt inden for rammerne af Europa 2020-strategien, med særlig fokus på ugunstigt stillede områder; glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om at støtte medlemsstaternes bestræbelser for at reducere skolefrafaldsprocenterne;

25.  understreger, at skolefrafald, der er en anerkendt faktor i forøgelsen af risikoen for fremtidig udstødelse fra både beskæftigelse og samfund, skal reduceres kraftigt; understreger, at dette fænomen skal håndteres på en nuanceret måde i kombination med sociale foranstaltninger med henblik på at fremme uddannelse i de ugunstigt stillede områder;

26.  opfordrer EU-institutionerne til, i betragtning af at ungdomsmobilitet kan være med til at støtte demokratiske processer, at opstille rammer, der gør det muligt for unge fra lande omfattet af EU's naboskabspolitik (ENP) at deltage aktivt i programmet Unge på vej og dermed give unge fra både EU's medlemsstater og ENP-landene bedre uddannelsesmuligheder;

27.  understreger vigtigheden af også at fremme mobiliteten blandt undervisere og personer, der er beskæftiget med ungdoms- og uddannelsesaktiviteter, eftersom de kan virke som katalysator for de unge, som de får opsyn med;

28.  anerkender de regionale og lokale regeringers vigtige bidrag til at stimulere mobiliteten;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at give særlig opmærksomhed og støtte til de mest udsatte, til kategorier af unge med færre muligheder og til dem, der gerne vil have »en chance til« for atter at komme under uddannelse;

30.  opfordrer Kommissionen til at indsamle oplysninger om de praktiske hindringer for mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan og til at tage alle de nødvendige skridt til at fjerne dem for at sikre mobilitet af høj kvalitet for alle igennem hele uddannelsesforløbet, herunder erhvervsuddannelse; er af den opfattelse, at resultattavlen for mobilitet, som Kommissionen har foreslået, vil være yderst nyttig for opfyldelsen af denne målsætning;

31.  opfordrer Kommissionen til at tage flere initiativer vedrørende ungdomsmobilitet, også i de regioner, der støder op til EU;

32.  opfordrer Kommissionen til at tage øjeblikkelige skridt til at tilskynde til mobilitet med det formål at fremme uddannelse, beskæftigelse og anerkendelse af faglige kvalifikationer;

33.  gør opmærksom på betydningen af at træffe foranstaltninger, der sikrer, at unge - herunder dem der stammer fra ugunstigt stillede områder - er mobile på alle stadier af deres uddannelse, at der er garanti for komplet overførsel af stipendier og at deres foreløbige karakterer og kvalifikationer anerkendes i alle medlemsstater, jf. forslagene i den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

34.  erkender, at handicappede studerende og unge med børn skal tilbydes supplerende støtte for at få adgang til eksisterende mobilitetsprogrammer, for at få optimal gavn heraf og for at skabe balance mellem studier, arbejde og fritid;

35.  minder om, at man ud over den internationale mobilitet bør fremme en internationalisering i hjemlandet og støtte oprettelsen af et internationalt samarbejdsnetværk fra den studerendes universitet og hjemland; understreger potentialet af unges virtuelle mobilitet som et supplement til den geografiske mobilitet;

36.  understreger betydningen af at anerkende færdigheder, der er opnået gennem enhver form for læring, herunder ikke-formel og uformel læring, og deres rolle i udviklingen af vigtige færdigheder og kompetencer, der kan sikre adgang og omstillingsevne til arbejdsmarkedets behov, og opfordrer til, at hermed opnåede færdigheder og kompetencer inddrages i mobilitetsresultattavlen;

37.  anbefaler at fremme projekter, der støtter overlevering af viden og færdigheder fra generation til generation; gør opmærksom på de fordele, som mobile internationale studerendes færdigheder og kulturkapital giver;

38.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en altomfattende strategi til fremme af ikke-formel uddannelse og til at yde støtte til udbydere af ikke-formel uddannelse;

39.  understreger betydningen af mobilitet, når det gælder om at styrke unionsborgerskabsfølelsen, styrke den europæiske kultur og de europæiske værdier med gensidig respekt, udvide de unges inddragelse i den demokratiske proces og skabe en stærkere europæisk dimension hos unge;

40.  minder medlemsstaterne om at indføre undervisning i modersmålet og to andre sprog på et tidligt tidspunkt i livet og skoleforløbet; påpeger, at mobiliteten ikke vil blive til virkelighed for folk, der ikke kan et andet sprog; påpeger vigtigheden af at lære nabolandenes sprog;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme mobiliteten for læring og beskæftigelse ved at (a) øge bevidstheden herom og gøre relevant information lettilgængeligt for alle interesserede unge, (b) fremhæve merværdien ved mobilitet tidligt i uddannelsesforløbet, (c) tilsikre, at læringsresultaterne fra mobilitetseksperimenter mellem medlemsstaterne gøres formelt gældende og (d) reducere de administrative byrder og stimulere samarbejdet mellem de relevante myndigheder medlemsstaterne imellem;

42.  opfordrer Kommissionen til at lette lærings- og beskæftigelsesmobilitet ved at (a) styrke EU's uddannelses- og ungdomsprogrammer, såsom Erasmus, Leonardo og Aktive Unge, (b) udvide gennemførelsen af eksisterende EU-instrumenter og -redskaber, såsom ECTS-systemet og Europass, og (c) udvikle de nye redskaber, den allerede har undersøgt, såsom Unge på vej-webstedet, Unge på vej-kortet, det europæiske kvalifikationspas og pilotprojektet »Dit første EURES-job«;

43.  glæder sig over de vigtigste nye tiltag i initiativet Unge på vej, som f.eks. et fælles og centralt websted for mobilitet, et mobilitetskort, som supplerer og styrker succesen af allerede indførte ungdoms- og studiekort, og et europæisk kvalifikationspas, der bør blive en online-portefølje for livslang læring, som alle forbedrer nogle nyttige og allerede eksisterende mobilitetsværktøjer; opfordrer endvidere til øget mobilitet vedrørende alle eksisterende og fremtidige programmer;

Videregående uddannelse i EU og Bolognaprocessen

44.  fremhæver betydningen af, at der indledes en ny og mere konstruktiv dialog mellem alle interessehavere inden for Bolognaprocessen ved at gøre status over processens succeser og problemer med henblik på at forbedre den yderligere;

45.  opfordrer Kommissionen til at udvide fokus for universiteternes moderniseringsdagsorden og forny prioriteringerne med henblik på at håndtere nye udfordringer såsom den sociale dimension af videregående uddannelse, fremme af læring med de studerende i centrum og støtte til medlemsstaternes bestræbelser på at nå referencemærket på 40 %;

46.  er helt overbevist om, at det er nødvendigt med selvstyre for universiteterne, men understreger samtidig universiteternes ansvar over for samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at investere i en reform og modernisering af videregående uddannelse;

47.  gør opmærksom på behovet for at finde en balance mellem systemerne for videregående uddannelse på den ene side og økonomiens og samfundets behov i almindelighed på den anden side og for at sammenkoble dem gennem hensigtsmæssige studieplaner, der udruster de pågældende med de kompetencer og færdigheder, der er behov for i fremtidens samfund og økonomi;

48.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte og styrke samarbejdet mellem universiteter og institutioner for erhvervsuddannelse og den private sektor med henblik på at sikre en bedre samordning mellem de tre hjørner af videntrekanten, nemlig forskning, uddannelse og innovation;

49.  understreger vigtigheden af de eksisterende programmer til finansiering af forskning og innovation, der eksisterer under rammeprogrammet for forskning og udvikling og samhørighedspolitikken, og af at sikre en bedre samordning med uddannelsesforanstaltningerne; mener desuden, at grænseoverskridende samarbejde er essentielt for, at initiativet Unge på vej kan blive en succes; opfordrer derfor interessenterne til at gøre fuldstændigt brug af de muligheder, der er tilgængelige under samhørighedspolitikkens mål om territorialt samarbejde;

50.  påpeger betydningen af, at der etableres mere fleksible uddannelsesstrukturer, såsom åbne universiteter og øget anvendelse af internetbaserede uddannelsesredskaber, således at alle unge får mulighed for at nå op på et højt uddannelsesniveau, og de sikres mod at blive udelukket fra denne mulighed på grund af afstand eller ugunstige timeplaner; mener, at det på grund af de unges forsinkede overgang til arbejdsmarkedet og problemerne med at sikre videreførelsen af de sociale sikringsordninger også er yderst vigtigt, at der skabes betingelser, der er hensigtsmæssige for at kombinere studier og arbejde;

51.  tilskynder universiteterne til i højere grad at afpasse deres programmer og strukturer efter arbejdsmarkedets særlige behov, til at tage virksomhedernes behov i betragtning ved udarbejdelsen af læseplaner og til at stræbe efter nye metoder til samarbejde med private og offentlige virksomheder ved at tilskynde til offentlig-private partnerskaber og sponsorater, og til samtidigt at fostre og støtte unges iværksætterinitiativer;

52.  påpeger, at universiteterne skal udvikle programmer for at fremme iværksætterånden blandt de studerende ved hjælp af uddannelsesprogrammer og ved at oprette kontaktpunkter med finansielle aktører, der er interesserede i at støtte innovative projekter;

53.  understreger betydningen af at fremme iværksættervirksomhed og hjælpe unge med at oprette deres egne virksomheder og af at fremme og udvide programmet »Erasmus for unge iværksættere«; anbefaler derfor, at der på uddannelsesinstitutioner føres en EU-informationskampagne omfattende iværksættervirksomhed, opstartskapital, beskatning af opstartsvirksomhed og støtte til løbende efteruddannelse;

54.  anmoder indtrængende Kommissionen om at oprette en database over innovative projekter, som letter udvekslingen af god praksis mellem projekter, der allerede er gennemprøvet af medlemsstaterne eller universiteterne, for at bidrage til at skabe kontakter mellem de nyuddannede og virksomhederne og sikre de nyuddannede øjeblikkelig adgang til arbejdsmarkedet;

55.  anerkender værdien af, at studerende får stipendier af private virksomheder;

56.  foreslår, at Kommissionen i stedet for det globale rangordningssystem for universiteter indfører et informationsbaseret system for europæiske universiteters studieprogrammer, som bl.a. regelmæssigt skal offentliggøre rapporter om beskæftigelses- og mobilitetsmuligheder for de studerende på de enkelte studier;

57.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sig de nødvendige bestræbelser på at færdiggøre det europæiske forskningsrum, der vil skabe øget støtte til mobilitet for unge forskere med det formål at fremme EU's dygtighed på forskningsområdet;

58.  mener, at medlemsstaterne er nødt til at sikre, at en stipendieordning, som giver adgang til postgymnasiale uddannelser, er tilgængelig for unge mænd og unge kvinder på lige vilkår, med det formål at undgå en gentagelse af uligheder, idet der skal lægges særlig vægt på videregående uddannelse;

Erhvervsuddannelse

59.  opfordrer medlemsstaterne til at modernisere de erhvervsrettede uddannelser og gøre dem mere attraktive, så de bliver bedre tilpasset til de nuværende og kommende behov på et arbejdsmarked i stadig forandring, og som i 2020 vil kræve nye kundskaber og færdigheder baseret på eksamensbeviser, som bør være gensidigt anerkendt i alle medlemsstater; understreger i den forbindelse den store succes med de tosporede uddannelsesordninger i de pågældende medlemsstater;

60.  betoner, at en tilpasning af uddannelsessystemerne til fremtidens kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet er en af nøgleforanstaltningerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, og at overgangen fra skolegang, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse til beskæftigelse skal forberedes bedre og ligge i umiddelbar forlængelse af uddannelsesforløbet; finder, at der skal tilskyndes til bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, arbejdsmarkedets sektorer og arbejdsgiverne, eksempelvis ved at specialister på forskellige områder holder foredrag eller seminarer, der skal give de studerende indblik i deres fremtidige arbejde;

61.  understreger derfor den store betydning af, at det europæiske ungdomsgaranti-initiativ bliver vellykket og gøres til et brugbart instrument for integration på arbejdsmarkedet; understreger, at medlemsstaterne indtil videre ikke har ydet nogen overbevisende indsats for at gennemføre det europæiske ungdomsgaranti-initiativ, og opfordrer dem til at gøre dette hurtigt;

62.  er af den opfattelse, at mobilitet med henblik på tilegnelse af nye kompetencer er et stærkt værktøj til at forbedre unges færdigheder og kompetencer, personlige udvikling og aktive medborgerskab; finder, at frivillig mobilitet i forbindelse med skolegang og erhvervs- og efteruddannelse og videregående uddannelse bør fremmes for alle unge, uanset deres finansielle, sociale eller etniske baggrund, den type uddannelse de tager, eller deres handicaps, sundhedsproblemer eller geografiske situation, og at de bør understøttes i form af karrierevejledning og -rådgivning, der skal stilles til rådighed under hele forløbet;

63.  indskærper, at mobilitet ikke må føre til en forringelse af de sociale standarder i værtslandet; understreger, at gensidig anerkendelse af skole-, erhvervs- og videregående uddannelse samt kvalifikationer fra efteruddannelser, der er gennemført i EU, har betydning for en forøgelse af mobiliteten;

64.  opfordrer til behørig gennemførelse af ECVET, den europæisk referenceramme for kvalifikationer og ECTS-systemet; mener endvidere, at dokumenteret gensidig anerkendelse skal ske inden for 12 måneder efter, at kvalifikationen er opnået; gør opmærksom på, at Parlamentet holdes regelmæssigt informeret gennem mobilitetsindikatorerne;

65.  understreger vigtigheden af at støtte og yderligere fremme mobiliteten på erhvervsuddannelsesområdet, herunder lærlingeuddannelse, ved at give de studerende og lærlinge oplysninger, rådgivning, vejledning og værtsordninger, når de studerer i udlandet; lægger særlig vægt på nødvendigheden af at oprette partnerskaber med erhvervsuddannelsescentre og erhvervsorganisationer med henblik på at sikre tilgængeligheden af mobilitetsmuligheder af høj kvalitet og gøre dem til en integreret del af uddannelsesforløbet;

66.  fremhæver vanskelighederne i forbindelse med at skifte fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse og understreger, at læreanstalterne må tilpasse sig for at gøre denne overgang lettere;

67.  understreger, at ved at give unge mennesker viden og færdigheder kan erhvervsuddannelse og videregående uddannelse forbedre unges motivation og optimisme samt hjælpe dem med at styrke deres selvværd;

Overgangen fra uddannelse til arbejde

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme frivilligt arbejde ved f.eks. at give det et solidt retsgrundlag og anerkende det som arbejdstid, så det bliver et fornuftigt valg for de unge, navnlig når de er arbejdsløse;

69.  fremhæver på det kraftigste, at unges mulighed for gnidningsløst at få fodfæste på arbejdsmarkedet fortrinsvist afhænger af, at erhvervsuddannelsesinstitutionerne og universiteterne moderniseres, herunder også deres studieplaner, med det formål at sikre kvaliteten af undervisningen og at afstemme studieplanerne efter arbejdsmarkedets behov;

70.  understreger vigtigheden af at gøre universiteternes skemaer mere fleksible for studerende, som allerede er blevet en del af arbejdsstyrken, og som ønsker at studere samtidig;

71.  understreger, at unge skal have adgang til erhvervsuddannelse, når de først er i arbejde, således at de kan oparbejde kvalifikationer, mens de arbejder, og at løbende oplæring, en tilgang baseret på livslang læring og en faglig udvikling skal understøttes lige fra det første job, og at medlemsstaterne skal tilskyndes til at etablere uafhængige ordninger for rådgivning om videreuddannelse for at sikre, at systematisk videreuddannelse bliver normen;

72.  fremhæver, at en høj kvalitet af den grundlæggende uddannelse og erhvervsuddannelse omfattende alle fag og brancher øger unges jobmuligheder og sikrer kvalificerede medarbejdere til erhvervslivet; opfordrer medlemsstaterne til at etablere hensigtsmæssige tilsynsorganer med henblik på at sikre, at der skabes sådanne uddannelsesmuligheder;

73.  går stærkt ind for EU's målsætning om, at 40 % af de unge afslutter en postgymnasial eller tilsvarende uddannelse (dvs. universitets- eller erhvervsuddannelse);

74.  understreger betydningen af vejledningsinstrumenter for unge, der kan hjælpe dem med deres uddannelses- og erhvervsrelaterede valg fra grundskoleforløbet til videregående uddannelser for at forberede dem bedre på en problemfri overgang til arbejdslivet; mener, at der bør træffes foranstaltninger for at styrke den rolle, som unges familie, sociale miljø og skole spiller, når det gælder om at vejlede dem i deres karrierevalg og til at finde et job; påpeger, at det i mange tilfælde er nødvendigt med individuelt skræddersyet støtte i form af rådgivning til unge, som vælger en karriere og begynder at arbejde, for at kunne nå dette mål;

75.  opfordrer de postgymnasiale uddannelsesinstitutioner til, i hensigtsmæssigt omfang, at indarbejde velaflønnede praktikophold af høj kvalitet i studieforløbene for at unge kan forberede sig på arbejdslivet og navnlig for at give dem adgang til jobs, der kræver høje kvalifikationer; indskærper, at sådanne praktikophold ikke må ske på bekostning af rigtige jobs og skal omfatte tilstrækkelig aflønning og social beskyttelse, og understreger nødvendigheden af arbejdsmarkedets anerkendelse af sådanne praktikophold; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at udvikle politikker, som fremmer ansættelsen af unge;

76.  opfordrer Kommissionen til på EU-plan at fremme initiativer til anerkendelse i socialsikringsmæssig henseende af praktik som en periode i beskæftigelse, hvilket allerede er tilfældet i nogle medlemsstater;

77.  mener, at det er af afgørende vigtighed at støtte de initiativer i den private sektor, som er rettet mod unge, med henblik på at fostre jobskabelse og social integration;

78.  påpeger nødvendigheden af at bruge europæisk historie og europæisk kultur som vigtige værktøjer til at uddybe den europæiske integration;

79.  mener, at uddannelsessystemer af høj kvalitet kan bidrage til at øge unges muligheder for at finde et tilfredsstillende arbejde, hvilket dernæst vil styrke deres tro på fremtiden og stimulere deres kreativitet således, at de vil kunne bidrage til samfundets velstand;

80.  anerkender de lokale og regionale myndigheders rolle inden for uddannelse og mobilitet; er af den opfattelse, at deres kompetencer og erfaring bør betragtes som supplement til EU's tiltag; fremhæver, at EU med henblik på at nå sine mål bør anlægge en partnerskabstilgang, navnlig over for de lokale og regionale myndigheder;

Beskæftigelsessituationen for unge

81.  understreger, at beskæftigelsessituationen for unge afhænger af de overordnede økonomiske politikker; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bevæge sig i retning af investeringer og jobskabelse; påpeger, at besparelsesforanstaltninger, der f.eks. indebærer nedskæringer i uddannelsessystemet og jobskabelse, ikke vil hjælpe de unge og eventuelt vil kunne skade samfundet og økonomien på lang sigt;

82.  fremhæver, at der skal knyttes tætte forbindelser mellem flagskibsinitiativerne til imødegåelse af ledighed, såsom initiativerne Unge på vej og Nye kvalifikationer til nye job; er af den opfattelse, at arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for erhvervslivet, lokale og regionale myndigheder og ungdomsorganisationer bør inddrages i formuleringen af en bæredygtig strategi for nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden, og at strategien skal omfatte en EU-dækkende, formel anerkendelse og certificering af de færdigheder, som formelle og uformelle kvalifikationer afspejler - i tråd med den europæiske referenceramme for kvalifikationer - og som er opnået inden for rammerne af formelle, ikke-formelle og uformelle læringssituationer;

83.  understreger, at ungdomsarbejdsløshed på grund af den økonomiske og finansielle krise - hvis årsager ifølge ILO ikke har rod i indkomsternes og arbejdskraftomkostningernes størrelse, i medbestemmelsesretten eller i normerne for social beskyttelse - er blevet en stor udfordring i hele EU og indtil videre ikke er blevet håndteret tilstrækkeligt af EU og medlemsstaterne; understreger, at arbejdsløshed i en ung alder udsætter den enkelte for en meget stor risiko for fattigdom på lang sigt; understreger behovet for kvalitetsjobs for at forhindre unge i at ende i kategorien af arbejdende fattige;

84.  betoner, at ansættelses- og praktikkontrakter bør give sociale rettigheder til alle fra den dag, kontrakten er gældende; afviser ethvert forslag, der fraviger dette princip; understreger, at der ikke må anvendes kortere opsigelsesvarsler, at ordninger fastlagt i henhold til overenskomstbestemmelser og lovgivning skal gælde i samme omfang som for fastansatte, og at ubegrænsede medbestemmelsesrettigheder og foreningsfrihed gælder fra første arbejdsdag;

85.  opfordrer til etablering af EU-rammer, der fastlægger rettigheds- og beskyttelsesforanstaltninger for atypiske og usikre job på en måde, der er i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

86.  fremhæver, at unge skal beskyttes mod diskrimination på arbejdspladsen, især hvis begrundet i deres alder eller erhvervserfaring, via virkningsfuld anvendelse af direktiv 2000/78/EF; opfordrer alle medlemsstaterne til at formulere nationale strategier til håndtering af ungdomsarbejdsløsheden;

87.  understreger, at det vigtigste for unge er at være uafhængige, have adgang til sundhedsydelser og en anstændig bolig til en rimelig pris og samtidig kunne tage en uddannelse, arbejde og udvikle sig selv; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne aldersrelateret forskelsbehandling, for så vidt angår sociale velfærdsordninger;

88.  påpeger atter vigtigheden af konkrete, verificerbare mål sammen med tilstrækkelige finansielle midler ved gennemførelsen af Europa 2020-strategien og de integrerede retningslinjer for nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden; indskærper derfor, at medlemsstaterne gennem deres nationale reformprogrammer skal forpligte sig til at øge beskæftigelsen for unge i alderen 15-25 år med 10 % inden 2014 og til at øge beskæftigelsen for unge (der ikke er under uddannelse) til 75 % pr. 2020;

89.  bemærker, at eftersom 35 % af alle de job, der vil stå til rådighed fra nu af og indtil 2020, vil kræve store kvalifikationer i kombination med evnen til at tilpasse sig og være innovativ, skal der gøres intensive bestræbelser på at øge andelen af personer mellem 30 og 34 år med en universitetsgrad eller tilsvarende kvalifikationer til mindst 40 %;

90.  erkender, at det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre de integrerede retningslinjer, mens Kommissionen bør støtte og overvåge foranstaltningerne på nationalt plan ved hjælp af den åbne koordinationsmetode; er af den opfattelse, at Kommissionen bør overvåge de målgrupper og indikatorer, der er foreslået i initiativet, og at fremskridt i gennemførelsen bør måles ved hjælp af klare indikatorer;

91.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger med henblik på at stille så megen information og så mange valg og uddannelser som muligt til rådighed for at hjælpe unge med at realisere deres potentiale, men er overbevist om, at dette bedst opnås via de personer, der varetager de konkrete arbejdsopgaver på lokalt plan i hver enkelt medlemsstat;

92.  er af den opfattelse, at karriere- og erhvervsvejledning af høj kvalitet skal videreudvikles; understreger, at det er vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen, organiseringen, gennemførelsen og finansieringen heraf med henblik på at sikre relevans og effektivitet for arbejdsmarkedet;

93.  understreger betydningen af erhvervslivets sociale ansvar for at hjælpe de unge med at træffe hensigtsmæssige karrierevalg under hensyntagen til både det nationale og EU's arbejdsmarked, og gør opmærksom på, at sådanne initiativer kan ledsages af erhvervspraktikophold;

94.  er af den opfattelse, at erhvervsvalg fortsat i høj grad er kønsspecifikke, og at denne faktor er med til at øge uligheden mellem kønnene; understreger, at dette påvirker både arbejdsløshed blandt kvinder og fattigdom; understreger, at denne kønsbaserede forskelsbehandling skal overvindes;

95.  fremhæver, at der skal træffes foranstaltninger til at opstille et altomfattende overblik over mulige uddannelsesretninger og senere karrieremuligheder, eksempelvis med assistance fra lighedsrådgivere, og at der på et tidligt stadie skal gøres forsøg på at vække og støtte pigers interesse for at tage uddannelser inden for fagområderne matematik, datalogi, naturvidenskab og teknologi og på områder af strategisk betydning, for så vidt angår faglig udvikling, og drenges interesse for undervisning, forsorg og sociale erhverv;

96.  indskærper, at der i betragtning af den fremtidige mangel på veluddannet arbejdskraft skal træffes specifikke foranstaltninger for at fremhjælpe pigers og kvinders potentiale, navnlig i form af særlige støtteprogrammer, der fremmer forberedelse af piger til videnskabelige og tekniske professioner;

97.  glæder sig over EIB's voksende rolle, hvad angår etablering af finansieringsprogrammer for studerende og støtte til unges iværksætterinitiativer; mener, at EIB skal spille en endnu større rolle ved at investere målrettet i sektorer med stor ekstra nytteværdi for medlemsstaterne og især for virksomheder, der gør en stor indsats for at ansætte unge og give dem en grundig oplæring;

98.  indskærper, at unge med ringere muligheder for at komme i gang med arbejdslivet, især kategorien af personer, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, skal støttes eller vejledes med henblik på at indkredse deres individuelle behov og med fokus på at forbedre deres integration på arbejdsmarkedet og deres adgang til kvalitetsjobs;

99.  mener, at gratis, offentligt støttede praktikpladser og et standardiseret system til oplæringsassistance kan være et effektivt redskab til at integrere særlig ugunstigt stillede unge på arbejdsmarkedet;

100.  understreger dog, at integration på det første arbejdsmarked er essentielt, og at alle integrationsforanstaltninger bør have til formål at fremme adgangen til det almindelige arbejdsmarked fra et tidligt stadie og skal ledsages af støtteforanstaltninger med fokus på den enkeltes behov;

101.  fremhæver unges specifikke problemer i forbindelse med udlandsophold som følge af finansielle og sproglige begrænsninger og i nogle tilfælde forskelsbehandling; er overbevist om, at den finansielle støtte især bør håndtere de mest udsattes behov;

102.  påpeger betydningen af at skabe beskæftigelsesmuligheder for handicappede unge ved etablering af hensigtsmæssigt tilpassede uddannelsesprogrammer og af at tilskynde til flere beskæftigelsestilskud til denne betydelige ungdomsgruppe, således at de i øget omfang inddrages og realiserer deres samfundsmæssige potentiale;

103.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte oplysningskampagner om uddannelsesmuligheder for handicappede unge, f.eks. projektet »Exchange Ability«, der er udviklet af Det Europæiske Handicapforum og netværket af Erasmus-studerende;

104.  understreger, at Eurofounds arbejdsprogram 2009-2012 omfatter det konkrete projekt »Aktiv integration for unge med handicap eller helbredsproblemer«, og påpeger den afgørende rolle, som udfyldes af uddannelsescentre, der tilbyder uddannelse i sociale og erhvervsmæssige kvalifikationer for unge, der er handicappede eller er vokset op på institutioner; opfordrer til, at der ydes støtte til opbygningen og anvendelsen af disse uddannelsescentre i det nødvendige omfang;

105.  mener, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at belyse situationen på nationalt plan og EU-plan vedrørende unge, der er uden arbejde og ikke er i gang med en uddannelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at indkredse årsagerne til marginaliseringen af unge og foreslå foranstaltninger til at reintegrere dem og til at løse problemet ved i løbet af de kommende ti år at opfylde de relevante målsætninger, hvad angår EU-arbejdstagernes beskæftigelses- og konkurrenceevne og nedbringelse af skolefrafaldsprocenten;

106.  betoner, at praktikophold er en hensigtsmæssig hjælp til at træffe de rette karrierevalg på alle trin i forløbet til valg af erhverv, og gør atter opmærksom på nødvendigheden af, at der fastsættes minimumsstandarder for praktikophold, f.eks. vedrørende indkomst og sociale rettigheder, herunder social beskyttelse og socialsikringsordninger, med henblik på at forbedre praktikopholdenes kvalitet og sikre, at de har uddannelsesmæssig værdi;

107.  gentager, at praktikophold ikke må organiseres på bekostning af rigtige jobs, og at deres varighed skal være nøje begrænset; understreger, at der er hårdt brug for juridisk bindende EU-kvalitetsrammer for praktikophold omfattende alle former for uddannelse og oplæring med henblik på at forhindre, at praktikanter udnyttes, og at Kommissionen bør fremlægge en handlingsplan med en tidsplan, der omfatter en redegørelse for, hvordan disse kvalitetsrammer vil blive gennemført;

108.  glæder sig over initiativet »Dit første EURES-job« til fremme af beskæftigelsesmobiliteten, der bør knyttes tæt sammen med redskabet til overvågning af ledige stillinger i Europa, således at arbejdstagerne og arbejdsgiverne kan danne sig et omfattende og gennemsigtigt overblik over arbejdsmarkedet i EU og ledige stillinger kan besættes med kompetente personer så hurtigt som muligt; men påpeger, at dette ikke må medføre hjerneflugt fra andre dele af EU;

109.  understreger, at EU's samordnede, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, såsom offentligt støttede beskæftigelsesprogrammer for unge og skabelse af nye, bæredygtige og gode jobs med ordentlige lønforhold, nye virksomheder, tiltag til fremme af virksomhedskultur i skolerne, incitamenter til opstart af initiativer, teknisk bistand til iværksættere, administrativ forenkling med henblik på at fremskynde formalitetsprocedurer, lokale servicenetværk til at lette driftsledelse, forbindelser til universiteter og forskningsinstitutter for at fremme innovative produkter og processer, anerkendelse af frivilligt arbejde som arbejdserfaring og fremme af iværksætterånden, alle sammen er essentielle elementer i indsatsen for på vellykket vis at håndtere ungdomsarbejdsløshed og støtte inklusiv vækst;

110.  understreger betydningen af ikke-formel og uformel læring og uddannelse for udviklingen af unge; understreger, at de opnåede færdigheder ikke kun giver de unge mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet, men også sætter dem i stand til at blive aktivt involveret i samfundet og til at tage ansvar for deres eget liv;

111.  understreger, at endemålet med Unge på vej-initiativet ikke kun er at forbedre de europæiske uddannelsessystemer og øge de unges beskæftigelsesegnethed, men også at skabe et socialt miljø, hvor alle unge kan udnytte deres potentiale og få opfyldt deres ambitioner;

o
o   o

112.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0166. (2) EFT L 17 af 22.1.2010, s. 43. (3) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (4) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2 og s. 8. (5) EUT C 326 af 3.12.2010, s. 9. (6) CdR 292/2010. (7) SOC/395.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union (2010/2159(INI))

P7_TA(2011)0231 A7-0099/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, særlig artikel 3, 18 og 29,

–  der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (KOM(2011)0066),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006)0481),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 20. januar 2010 om pleje og undervisning i den tidlige barndom(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(5),

–  der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: En dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet(6),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

–  der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0099/2011),

A.  der henviser til, at børns tidlige læring danner grundlag for deres effektive livslange læring, som er afgørende for at nå Europa 2020-målene,

B.  der henviser til, at børn i den tidlige alder er særlig nysgerrige, lærevillige og modtagelige, og at vigtige kompetencer som sprog- og udtryksfærdighed, men også sociale kompetencer præges på dette tidspunkt, og til, at grundlaget for den kommende skole- og erhvervskarriere dannes i denne alder,

C.  der henviser til, at førskoleundervisning og børnepasning (ECEC) ydes på forskellige måder i EU med forskellige definitioner af »kvalitet«, som er stærkt afhængige af landenes og regioners kulturelle værdier og deres fortolkning af »barndom«,

D.  der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem en fattig og ugunstig baggrund og et dårligt uddannelsesniveau, idet familier fra en sådan baggrund har mest gavn af adgang til ECEC-tjenester, og til at disse dårligt stillede grupper er mindre tilbøjelige til at søge adgang til ECEC-tjenester på grund af problemer med tilgængelighed og overkommelig pris,

E.  der henviser til, at der er en tendens til, at ECEC får mindre opmærksomhed og lavere investeringer end nogen anden uddannelsesfase på trods af klare beviser for, at sådanne investeringer giver større afkast,

F.  der henviser til, at ECEC's mål ofte er alt for arbejdsmarkedsorienteret og fokuserer for meget på behovet for at øge antallet af kvinder i arbejde og for lidt på barnets behov og interesser,

G.  der henviser til, at mange husstande støder på store vanskeligheder, når det drejer sig om at forene familiemæssige forpligtelser og arbejdslivet, navnlig i forbindelse med de nuværende forandringer på arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af atypiske og fleksible arbejdstidsmodeller, der pålægges de ansatte, og det stigende antal usikre ansættelsesforhold,

H.  der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem forældres og børns trivsel og det kvantitative og kvalitative udbud af førskoletjenester,

I.  der henviser til, at børnepasning traditionelt har været betragtet som en naturlig aktivitet for kvinder, hvilket har ført til en overvægt af kvinder, der arbejder inden for ECEC-området,

J.  der henviser til, at personalets kvalifikationer varierer betydeligt mellem medlemsstaterne og mellem forskellige typer af leverandører, og til, at der i de fleste medlemsstater ikke findes noget krav om, at førskoleudbydere skal ansætte personale med særlige kvalifikationer,

K.  der henviser til, at der har været meget lidt forskning vedrørende små børns uddannelse på EU-plan, som kan præge udviklingen og gennemførelsen af EU-dækkende ECEC-politikker,

Børnecentreret tilgang

1.  glæder sig over følgende mål, der blev fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona, om at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010; mener dog, at Rådet og Kommissionen skal revidere og opdatere disse mål og sætte barnets behov og tarv i centrum for deres ECEC-politikker;

2.  erkender, at Europa 2020-strategien, som søger at skabe et rummeligt samfund ved at øge beskæftigelsen, sænke skolefrafaldsprocenten og mindske fattigdommen, ikke kan nås, medmindre alle børn får en passende start på livet;

3.  bemærker, at den tidlig barndom er afgørende for den kognitive, sensoriske og motoriske udvikling, den affektive og personlige udvikling samt sprogerhvervelsen, og også lægger grunden for livslang læring; erkender, at ECEC fremmer børns sunde psykiske og fysiske udvikling, så de kan blive mere afbalancerede mennesker; anbefaler derfor, at medlemsstaterne overvejer at indføre et obligatorisk børnehaveklasseår, inden skolegangen påbegyndes;

4.  understreger, at en tidlig udvikling af en sund livsstil, som f.eks. sunde ernæringsvaner og mulighed for at røre sig i tilstrækkelig grad og på en balanceret måde, kan have en betydelig indflydelse på den fysiske og mentale udvikling og kan være en nøglefaktor for livslang sundhed; advarer mod, at børn for tidligt går i gang med bestemte intensive sportsaktiviteter, hvis vigtigste mål er at opnå gode resultater;

5.  gør opmærksom på, at indlæring i førskolealderen generelt er af betydning, navnlig i forbindelse med erhvervelse af sprogkundskaber og i henseende til flersprogethed og sprogmangfoldighed;

6.  støtter anvendelse og fremme af innovative pædagogiske tiltag i sprogundervisningen, frem for alt i flersprogede vuggestuer og børnehaveklasser, der opfylder Barcelona-målsætningerne fra 2002, herunder indlæring af regionalsprog, mindretalssprog og sprog i nabolande;

7.  gør opmærksom på, at uddannelsesfaciliteter (dagcentre) der tager sig af børn uden for førskoleklassernes åbningstider, bør udbygges og optimeres;

8.  fremhæver, at ud over uddannelse og pasning har alle børn ret til hvile, fritid og leg;

Universelt udbud af ECEC

9.  bemærker, at uddannelsesmæssige skævheder ifølge Rådets konklusioner af 12. maj 2009 bør forebygges ved en førskoleundervisning af høj kvalitet og individuel støtte og ved at fremme inklusiv uddannelse;

10.  erkender, at mens dårligt stillede sociale grupper kan nyde godt af ekstra hjælp, bør ECEC ideelt set være universel for alle forældre og børn uanset deres baggrund eller økonomiske status;

11.  fremhæver, at hvor det er hensigtsmæssigt, bør børn med handicap deltage i almindelige ECEC-tjenester, og at der om nødvendigt skal tilbydes dem supplerende specialistbistand;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre FN's handicapkonvention;

13.  understreger, at medlemsstaterne bør åbne op for mangfoldige tiltag inden for de pædagogiske principper for børn i førskolealderen og den tilsvarende praksis;

Engagement med forældre

14.  understreger, at mødre og fædre er ligeberettigede partnere i forbindelse med ECEC; erkender, at ECEC-tjenester bør være fuldt participative og involvere alle medarbejdere, forældre og, hvor det er muligt, børnene selv;

15.  fremhæver, at barsels- og forældreorlov af tilstrækkelig længde samt gennemførelsen af en effektiv og fleksibel arbejdsmarkedspolitik er væsentlige elementer i en effektiv ECEC-politik;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i forældrenes uddannelser og i givet fald at yde andre former for støtte, som f.eks. hjemmebesøg, til forældre, der har brug for yderligere hjælp; fastholder, at der endvidere på stedet i dagcentrene skal stilles lettilgængelige og gratis rådgivningsmuligheder til rådighed for forældre;

17.  understreger, at kulturelle aktiviteter er en berigelse for børn og fremmer dialogen mellem de enkelte kulturer samt udvikler åbenheden og tolerancen; henviser i den forbindelse på ny til, hvor vigtigt det er, at pædagogerne gennemfører interkulturelle aktiviteter med børnene og deres forældre;

18.  henviser til, at det stadig ikke er alle medlemsstater, der giver børn af forældre uden lovlig opholdstilladelse adgang til førskoleuddannelse;

19.  opfordrer medlemsstaterne til af humanitære grunde at give børn af asylsøgere, flygtninge, mennesker med subsidiær beskyttelsesstatus eller på tålt ophold adgang til førskoleuddannelse for ikke på forhånd at reducere deres livsmuligheder;

Bedre integration af tjenester

20.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere ECEC-tjenester og støtte deres udvikling og tilknyttede aktiviteter og samtidig sikre et bedre samarbejde og en bedre koordinering mellem de forskellige institutioner og ministerier, der arbejder med førskolepolitikker og -programmer;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at give førskoleundervisningsinstitutionerne tilstrækkelig autonomi, så disse kan bevare deres selvstændighed og kreativitet i forbindelse med udformningen af løsninger til børnenes bedste;

22.  fremhæver betydningen af nyskabende ECEC-tjenester, som er af lokal karakter, og som samler lokalsamfundsmedlemmer fra sundheds-, social-, uddannelses-, kultursektoren og andre sektorer;

23.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med lokale forvaltninger og private almennyttige institutioner at fremme og støtte foranstaltninger og projekter med henblik på at tilbyde børn fra ugunstigt stillede befolkningsgrupper ECEC-tjenester og sørge for overvågning og evaluering;

24.  erkender, at der skal tages hensyn til mangfoldigheden af forskellige levevilkår for familierne og sideløbende hermed de forskellige behov, og bifalder et mangfoldigt, fleksibelt og innovativt udbud af ECEC-tjenester;

25.  opfordrer til udvikling af en europæisk ramme for ECEC-tjenester med respekt for den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne og vægt på fælles mål og værdier;

Økonomiske fordele

26.  understreger, at man i et ustabilt økonomisk klima ikke må forsømme at foretage investeringer i førskoleundervisning; understreger, at medlemsstaterne bør afsætte passende ressourcer til ECEC-tjenester;

27.  gentager, at investeringer i ECEC har vist sig at have senere økonomiske og samfundsmæssige fordele, såsom øget skattebidrag gennem en styrket arbejdsstyrke, samt reducerede fremtidige sundhedsudgifter, lavere kriminalitet og færre tilfælde af antisocial adfærd; understreger, at forebyggelse er mere effektivt og billigere end indgreb på et senere tidspunkt;

28.  erkender, at kvaliteten af førskoleuddannelsen kan bidrage til at reducere skolefrafald, at mindske uddannelsesulemperne for børn fra ugunstigt stillede sociale grupper og mindske de deraf følgende sociale og kulturelle uligheder, hvilket alt sammen påvirker samfundet som helhed; konstaterer, at unge fra sårbare sociale grupper er særligt udsatte;

29.  understreger, at ECEC-tjenester af høj kvalitet er et supplement til og ikke en erstatning for et stærkt velfærdssystem med en bred vifte af fattigdomsbekæmpelsesværktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe samfundsmæssig fattigdom;

Personale og tjenester af kvalitet

30.  understreger, at førskolealderen er den vigtigste fase for børns emotionelle og sociale udvikling, og at personer, der arbejder med børn i førskolealderen, skal råde over passende kvalifikationer; understreger, at børns velfærd og sikkerhed er af allerstørste betydning, når der skal ansættes personale;

31.  bemærker, at de positive virkninger af tidlige interventionsprogrammer kun kan videreføres på lang sigt, hvis de følges op af en primær og sekundær undervisning af høj kvalitet;

32.  erkender, at det at have kvalificeret og veluddannet personale til at arbejde med små børn, har de mest bemærkelsesværdige konsekvenser for kvaliteten af ECEC-tjenesterne, og opfordrer medlemsstaterne til at øge den faglige standard ved at indføre anerkendte kvalifikationer for dem, der arbejder på ECEC-området; bemærker, at også andre faktorer, herunder det talmæssige forhold mellem pædagoger og børn, gruppernes størrelse og undervisningsplanerne kan influere på kvaliteten;

33.  erkender, at der er behov for flere kontakter og øget videregivelse af metoder mellem pædagoger inden for ECEC og lærere på grundtrinnet, idet der fokuseres på læringsmetodernes kontinuitet;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mekanismer til evaluering af ECEC-ydelserne og sikre, at kvalitetsstandarderne overholdes for at forbedre ECEC-tjenesterne;

35.  kræver, at der i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) tages hensyn til uddannelsens kvalitet og dermed læringsresultaterne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre videreuddannelse for dem, der arbejder på ECEC-området, for at udvide og ajourføre deres specifikke kompetencer;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alt kvalificeret ECEC-personale ideelt betales en løn på linje med den, folkeskolelærere får;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at løse problemet med kønsliggørelsen af pasningsarbejdet ved at gennemføre politikker for at øge antallet af mænd på ECEC-kurser;

Forskning og udveksling af bedste praksis

38.  henviser til, at der til trods for store mængder empiriske data om små børn fra medlemsstaterne (bla.a. samlet af National Association for the Education of Young Children, UNICEF, International Early Years Education Journal, OECD) stadig er behov for en større forståelse for udviklingen i barndommen i førskoleundervisningen; opfordrer derfor til yderligere undersøgelser og mere omfattende forskning i hele EU og udveksling af resultater i EU under hensyntagen til den kulturelle mangfoldighed i medlemsstaterne;

39.  beklager, at EU's strukturfonde og ordninger som Comenius, som gør det muligt for pædagoger at deltage i EU-udvekslinger, ikke udnyttes nok; opfordrer medlemsstaterne til at øge kendskabet til sådanne ordninger og midler blandt ECEC-pædagoger;

40.  glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at fremme identificeringen og udvekslingen af god praksis gennem den åbne koordinationsmetode som nævnt i Kommissionens meddelelse om ECEC, og anbefaler, at medlemsstaterne samarbejder og udveksler bedste praksis indbyrdes for at forbedre de eksisterende programmer inden for ECEC;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45. (2) EUT C 339 af 14.12.2010, s. 1. (3) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2. (4) EUT C 301 af 11.12.2009, s. 5. (5) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (6) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20. (7) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 12. (8) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 59.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien

P7_TA(2011)0232 RC-B7-0193/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EUF-traktatens artikel 208 og 218,

–  der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) fra 1982,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1801/2006 af 30. november 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien(1),

–  der henviser til Fiskerikomitéens besøg i Mauretanien i november 2010,

–  der henviser til forespørgslen til mundtlig besvarelse til Kommissionen om forhandlinger om fornyelse af partnerskabsaftalen om fiskeri mellem EU og Mauretanien (O-000038/2011 - B7-0018/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.  der henviser til, at den nuværende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Den Islamiske Republik Mauretanien udløber den 31. juli 2012, og der henviser til, at Kommissionen agter at indlede forhandlinger om fornyelsen heraf, til hvilket formål den har modtaget det fornødne mandat fra Rådet,

B.  der henviser til, at fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien har sikret et finansielt bidrag på 305 mio. EUR over en periode på fire år, hvilket gør den til en vigtig international aftale for Mauretanien, eftersom EU-bidragene og licensafgifterne udgør omkring en tredjedel af landets samlede indkomst,

C.  der henviser til, at den mauretaniske fiskerisektor er af stor betydning for Mauretaniens økonomi, idet den udgør 10 % af landets BNP og 35-50 % af dets eksport og ligeledes bidrager til statsbudgettet med op til 29 %,

D.  der henviser til, at Mauretanien er et af de fattigste lande i Afrika, der er klassificeret som et stærkt gældstynget fattigt land (HIPC) og som økonomisk afhængigt af udenlandsk bistand, og at det har været præget af betydelig politisk ustabilitet,

E.  der henviser til, at samarbejdet bør være baseret på gensidig interesse og ske i form af initiativer og handlinger, der, uanset om de gennemføres i fællesskab eller af parterne hver for sig, er komplementære og sikrer sammenhæng mellem politikkerne,

F.  der henviser til, at Fiskerikomitéen under sit seneste besøg i Mauretanien ikke var i stand til at afklare en række vigtige spørgsmål om landets fiskeripolitik, herunder bestandenes situation og niveauet af fiskeriaktiviteter udført af mauretanske og andre flåder,

G.  der henviser til, at fiskeri i henhold til artikel 61 og 62 i De Forenede Nationers havretskonvention skal forvaltes med henblik på at opretholde bestandene af de befiskede arter på eller genopbygge dem til det niveau, der kan sikre det størst mulige bæredygtige udbytte som defineret ud fra relevante miljømæssige og økonomiske faktorer,

H.  der henviser til, at fiskeripartnerskabsaftalen har bidraget til overfiskeri af visse bestande, især blæksprutter, og derfor har begrænset fiskerimulighederne for Mauretaniens fiskere og givet den EU-baserede industri en konkurrencemæssig fordel på grund af tilskud til adgangsafgifter til EU-fartøjer,

I.  der henviser til, at det i forbindelse med forhandlingerne om fiskerimuligheder under den nye protokol er vigtigt at tage hensyn til Mauretaniens forbindelser med tredjelande, der ligeledes fisker i dets eksklusive økonomiske zone (EZZ) under bilaterale eller private aftaler,

J.  der henviser til, at EUF-traktatens artikel 218 indeholder klare bestemmelser om, under hvilke forhold Parlamentet skal inddrages i afgørelser om fiskeriaftaler, og der henviser til, at disse forhold begrunder Parlamentets ønske om at bidrage til processen ved at anføre sine prioriteter for de nye protokoller, der skal forhandles om,

K.  der henviser til, at bilag II i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen regulerer Kommissionens tilsendelse til Parlamentet af fortrolige oplysninger, jf. punkt 1.2., og disses behandling som led i udøvelsen af Parlamentets prærogativer og beføjelser; der henviser til, at de to institutioner handler i overensstemmelse med deres gensidige pligt til loyalt samarbejde og med fuld gensidig tillid samt under nøje overholdelse af relevante traktatbestemmelser,

L.  der henviser til, at Mauretanien på grund af den svage udvikling i landets fiskerisektor, herunder manglen på betydende landingshavne uden for Nouadhibou, går glip af den merværdi, som landet ville opnå, hvis det selv udnyttede sine fiskeressourcer (herunder ved forarbejdning og salg),

M.  der henviser til, at følgende former for støtte til fiskerisektoren i Mauretanien ikke er blevet gennemført på tilfredsstillende vis: modernisering og udvikling af traditionelt kystnært småfiskeri og af industrier med relation til fiskeriet; udvikling af havneinfrastrukturer og forbedring af vilkårene for landing af fisk; udvikling af akvakulturprojekter samt forbedring af kontrol og overvågning på havet,

1.  glæder sig over Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger om fornyelse af protokollen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien, men understreger samtidig, at den kun bør bibeholdes, såfremt den er til gavn for begge parter, justeres ordentligt og gennemføres korrekt;

2.  glæder sig over Kommissionens forslag om at indføje en menneskerettighedsklausul i aftalen;

3.  fastholder, at enhver adgang, der forhandles for fartøjer, der sejler under EU-flag, til at fiske i mauretanske farvande, skal bygge på princippet om overskudsbestande som beskrevet i FN's havretskonvention; understreger navnlig, at der skal foreligge en meget omhyggelig vurdering af alle bestande, som der søges adgang til, eller som sandsynligvis vil blive fanget som bifangst af EU-flåden; understreger, at enhver adgang, der gives til EU, skal vedrøre de ressourcer, som ikke kan fanges af den mauretaniske flåde; understreger, at de tredjelandsflåder (EU's og andre), der forårsager størst miljømæssig skade, skal være de første til at indføre reduktioner af aktiviteterne, hvis sådanne reduktioner skulle blive nødvendige;

4.  insisterer på at modtage pålidelige oplysninger om tredjelandes fiskerimuligheder og fangster i mauretanske farvande, således at man kan identificere eventuelle overskud af ressourcer; mener, at for de bestande, der deles med andre vestafrikanske stater, skal niveauerne for adgang til fiskeri i Mauretanien forhandles under behørig hensyntagen til fiskeriniveauer i de andre stater;

5.  noterer sig med betydelig bekymring, at den efterfølgende evaluering konkluderede, at de fleste bestande i Mauretanien enten udnyttes fuldt ud eller overudnyttes, og anbefalede reduktioner i fiskeriet efter disse bestande; mener, at Den Fælles Videnskabelige Komité bør tilføres tilstrækkelige ressourcer til at udføre sit arbejde; opfordrer Kommissionen til med Mauretanien at drøfte udvikling af langsigtede fiskeriforvaltningsplaner, der skulle omfatte samtlige fiskerikvoter, som de mauretanske myndigheder tildeler både deres nationale flåder og tredjelandes flåder, samt udryddelse af eventuel overkapacitet i flåden;

6.  mener, at alle relevante videnskabelige oplysninger, herunder Den Fælles Videnskabelige Komités rapporter, data om EU-flådens fangster og oplysninger om domsfældelser for overtrædelser bør sendes til Parlamentet og være offentligt tilgængelige;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfordre de mauretanske myndigheder til at afgive garantier vedrørende deres fortolkning af kontrolforanstaltningerne; gentager navnlig, at EU-fartøjer er udstyrede med fartøjsovervågningssystemer, og at deres position skal fastslås ved hjælp af disse systemer; understreger, at det bør være forbudt at henholde sig til en omtrentlig vurdering på øjemål af afstand til kysten, eftersom det har vist sig at være upålideligt og ført til retsusikkerhed for flåden; understreger, at eventuelle alternative systemer skal aftales indbyrdes i forvejen; mener, at positionssignalerne bør sendes direkte til de mauretanske myndigheder i realtid; mener endvidere, at protokollen bør fastsætte, at fartøjet, hvis fartøjsovervågningssystemet svigter, skal få det repareret inden for to uger eller vil få sin tilladelse til at fiske suspenderet, indtil det er blevet repareret;

8.  udtrykker bekymring over procedurerne for mauretanske myndigheders bording af EU-fartøjer, der er et tilbagevendende problem; sætter spørgsmålstegn ved de mauretanske myndigheders overholdelse af protokollens bilag II, kapitel VI, navnlig dets punkt 3, der omhandler procedurer for bording af fartøjer;

9.  anmoder Kommissionen om at forhandle fiskerimulighederne for forskellige kategorier af fartøjer samtidig med de tekniske foranstaltninger, der skal træffes i hvert enkelt tilfælde, for således at undgå underudnyttelse eller situationer, hvor det viser sig umuligt at fiske som følge af tekniske foranstaltninger med betydelige indkomsttab til følge; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at fiskeriaktiviteter, der falder ind under fiskeripartnerskabsaftalen, lever op til de samme bæredygtighedskriterier som fiskeriaktiviteter i EU's farvande, herunder dem, der vedrører selektivitet; opfordrer Kommissionen til at etablere en dialog med Mauretanien med det formål at hjælpe landet med at videreudvikle en ansvarlig fiskeripolitik, der både imødekommer bevaringskravene og landets målsætning om at fremme en økonomisk udvikling af fiskeressourcerne;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelse af FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, navnlig hvad angår henstillingen om at give lokale ikke-industrielle fiskere præferenceadgang til ressourcerne i de mauretanske farvande;

11.  opfordrer Mauretanien til at ratificere de relevante internationale fiskeriinstrumenter såsom havnestatsaftalen og FN-aftalen om fiskebestande;

12.  mener, at der forud for indgåelsen af fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande bør gennemføres en omfattende debat i de berørte lande, som befolkningerne, de sociale organisationer og de nationale parlamenter har mulighed for at deltage i, for på denne måde at fremme mere demokrati og gennemsigtighed;

13.  mener, at de midler, der betales som kompensation for adgang til fiskebestande i mauretanske farvande, skal være klart adskilt fra finansiel støtte til det mauretanske flerårlige fiskerisektorprogram, idet en reduktion af fiskemulighederne ikke må føre til en reduktion af EU-betalingerne til det flerårige program;

14.  mener endvidere, at den finansielle støtte til det mauretanske flerårige fiskeriprogram skal stemme overens med Mauretaniens behov for bæredygtig fiskeriudvikling, særlig fiskeriforvaltning (forskning, kontrol, mekanismer for interessentdeltagelse, infrastrukturer osv.), sådan som det kommer til udtryk i EU's og Mauretaniens fælles ramme for samarbejde og udvikling; fastholder, at økonomisk støtte under fiskeripartnerskabsaftalen bør understøtte og styrke EU's målsætninger for udviklingssamarbejde med henblik på at gennemføre EU's retlige forpligtelse i EUF-traktatens artikel 208 til at sikre sammenhæng med henblik på udvikling;

15.  anser det for nødvendigt at foretage en omfattende og detaljeret evaluering af årsagerne til den utilstrækkelige opfyldelse af fiskeripartnerskabsaftalens mål hvad angår udviklingssamarbejdet og diverse former for støtte til fiskerisektoren i Mauretanien; understreger, at denne evaluering skal inddrage de mauretanske myndigheder;

16.  er af den opfattelse, at fiskeripartnerskabsaftalen skal indeholde virkningsfulde overvågningsmekanismer, der sikrer, at midler øremærket til udvikling og navnlig forbedring af infrastruktur inden for fiskerisektoren anvendes hensigtsmæssigt;

17.  glæder sig over, at Det Regionale Rådgivende Råd for Fjernfiskerflåden er indforstået med, at skibsrederne skal betale en rimelig andel af fangsternes værdi;

18.  anerkender de betydelige investeringer, som både EU og visse medlemsstater har gjort og fulgt op på i Mauretanien, men efterlyser større bestræbelser fra både Kommissionens og medlemsstaternes side på at skabe bedre koordinering af deres finansielle bidrag, således at man kan opnå et reelt samarbejde i forbindelse med udviklingen af Mauretanien og undgå ukoordineret dobbeltarbejde;

19.  går ind for, at EU, som det fremgår af den nuværende protokols artikel 6, stk. 3, skal støtte en hurtigst mulig etablering af hensigtsmæssige indretninger til landing af fisk på Mauretaniens centrale og sydlige kyst, herunder - men ikke kun - i Nouakchott, således at de fisk, der fanges i de mauretanske farvande, landes i nationale havne og ikke uden for landet, som det ofte er tilfældet i øjeblikket; tror, at dette vil øge det lokale forbrug af fisk og støtte lokal beskæftigelse;

20.  er af den opfattelse, at disse forbedringer sammen med fjernelse af vrag og modernisering af den store havn i Nouadhibou vil gøre det muligt for EU-flåden at agere mere effektivt, fremme investeringsstrømme og højne fiskeripartnerskabsaftalens virkninger på lokaløkonomien betydeligt;

21.  understreger, at det er nødvendigt at inddrage Parlamentet fuldt ud i såvel forhandlingsprocessen som den langsigtede overvågning af, hvordan den nye protokol fungerer, for således at overholde forpligtelserne i EUF-traktaten om omgående og fuld underretning af Parlamentet; minder om, at det er af den opfattelse, at Parlamentet bør være repræsenteret på de møder i Den Blandede Komité, som fiskeriaftalerne foreskriver, og kræver, at civilsamfundet, herunder fiskerirepræsentanter fra både EU og Mauretanien, også deltager i disse møder;

22.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet den efterfølgende evaluering af den nuværende protokol som et ikke-hemmeligtstemplet dokument, så medlemmerne kan foretage en kvalificeret vurdering af, i hvilket omfang de målsætninger, der er fastsat for denne aftale, er blevet opnået, og dermed hvorvidt de bør give deres samtykke til en fornyelse af protokollen;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og Mauretaniens regering.

(1) EUT L 343 af 8.12.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om lige adgang til offentlige markeder i EU og i tredjelande og om revision af lovrammerne for offentlige indkøb, herunder koncessioner

P7_TA(2011)0233 B7-0284/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF om indgåelse af offentlige kontrakter og direktiv 89/665/EØF, 92/13/EØF og 2007/66/EF om klageprocedurerne ved indgåelse af offentlige kontrakter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010 om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter(1),

–  der henviser til rapport fra Mario Monti til José Manuel Barroso, formand for Europa-Kommissionen, med titlen »En ny strategi for det indre marked - til gavn for Europas økonomi og samfund«,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »På vej mod en akt for det indre marked - For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne« (KOM(2010)0608),

–  der henviser til Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb (KOM(2011)0015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked, stimulere innovation, fremme vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, fremme en højere grad af miljø- og klimabeskyttelse og beskyttelse af sociale rettigheder i hele EU og for at opnå optimal værdi for offentlige myndigheder, borgere og skatteydere,

B.  der henviser til, at offentlige indkøb, navnlig med henblik på at overvinde den finansielle og økonomiske krise og beskytte mod eventuelle fremtidige kriser, er af afgørende betydning, idet de fungerer som en katalysator for genoplivningen af EU's økonomi og dermed for beskæftigelsen og velfærden i EU,

C.  der henviser til, at en velfunderet og velovervejet proces med at optimere lovrammerne for offentlige indkøb er af afgørende betydning for velfærden for EU's borgere, EU's forbrugere og virksomhederne i EU, for de nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder og dermed for accepten af EU som en helhed,

D.  der henviser til, at der, hvad angår de mange forskellige spørgsmål i forbindelse med revisionen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb, skal foretages forskellige prioriteringer i forhold til den hastende karakter og den tematiske forbindelse i lyset af den igangværende politiske udvikling på europæisk og internationalt plan,

E.  der henviser til, at en omfattende række af spørgsmål indenfor de traditionelle rammer for offentlige indkøb og det tæt knyttede spørgsmål om koncessioner vil kræve en sammenhængende vurdering, der bygger på en grundig høring af de berørte parter,

F.  der henviser til, at der er et presserende behov for større politisk opmærksomhed på det specifikke spørgsmål om at sikre ligebehandling og loyal konkurrence på markederne for offentlige indkøb i EU og i tredjelande, især med henblik på de nuværende problemer med hensyn til adgang til offentlige markeder i tredjelande, langsomme fremskridt i forhandlingerne om revisionen af WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA) og mange tredjelandes åbenlyse modvilje mod at tilslutte sig GPA,

1.  henviser til sine bemærkninger i beslutningen af 18. maj 2010 om nye udviklingstendenser for offentlige indkøbskontrakter, især punkt 46, hvoraf fremgår, at Parlamentet er stærkt imod protektionistiske foranstaltninger på området for offentlige indkøb på globalt niveau, men er stærk tilhænger af princippet om gensidighed og proportionalitet på dette område; og opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret analyse af de potentielle fordele og problemer i forbindelse med indførelse af forholdsmæssige målrettede adgangsbegrænsninger på dele af EU's markeder for offentlige indkøb, en konsekvensanalyse, hvoraf fremgår, hvornår adgangsbegrænsningen eventuelt kan anvendes, og en vurdering af hjemlen for et sådant instrument, der ville kunne anvendes over for de handelspartnere, der drager fordel af EU-markedets åbenhed, men ikke synes at have til hensigt at åbne deres egne markeder for virksomheder fra EU, samtidig med at EU's partnere fortsat tilskyndes til at tilbyde europæiske virksomheder ordninger for gensidig og forholdsmæssig markedsadgang, inden der foreslås en ny lovtekst vedrørende offentlige indkøb;

2.  er af den opfattelse, at den positive gensidigheds og gennemsigtigheds ånd i realiteten vil sikre mere åbne markeder for offentlige indkøb og undgå protektionistiske foranstaltninger ved hjælp af alle eksisterende redskaber, der er til rådighed;

3.  anmoder derfor Kommissionen om at fremlægge oplysninger om omfanget af åbenhed om offentlige indkøb og sikre gensidighed med andre industrialiserede lande og store vækstøkonomier; opfordrer Kommissionen til at undersøge nye metoder til at forbedre de europæiske virksomheders adgang til markederne for offentlige indkøb uden for EU for at sikre ensartede regler for både europæiske og udenlandske virksomheder, der konkurrerer om tildelingen af offentlige kontrakter; foreslår mere generelt, at fremtidige handelsaftaler, der forhandles af EU, bør indeholde et kapitel om bæredygtig udvikling baseret på principperne om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) som defineret i de ajourførte OECD-retningslinjer for multinationale virksomheder fra 2010;

4.  er overbevist om, at for at undgå nye protektionistiske foranstaltninger, der også kan skade EU-eksportørers interesser uden for markederne for offentlige indkøb, bør Kommissionen søge passende foranstaltninger, som ikke vil give mulighed for omfattende modforanstaltninger på EU- eller nationalt plan, men som er baseret på hensigtsmæssige redskaber på området for offentlige indkøb;

5.  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at vurdere problemerne i forbindelse med ekstraordinære lave bud og at foreslå passende løsninger;

6.  anbefaler, at de ordregivende myndigheder sørger for tidlige og tilstrækkelige oplysninger til andre tilbudsgivere i tilfælde af unormalt lave bud med henblik på at give dem mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at indlede en klageprocedure;

7.  finder det bydende nødvendigt, at EU opnår en bedre sammenhæng mellem EU's fælles udenrigshandelspolitik og medlemsstaternes praksis vedrørende accept af usædvanligt lave bud fra virksomheder, hvis hjemlande ikke har undertegnet GPA, til skade for EU's virksomheder samt for de arbejdsstandarder og sociale og miljømæssige standarder, der gælder i EU's medlemsstater;

8.  er, under henvisning til, at der i spørgsmål 114 i Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb anmodes om, at de forskellige spørgsmål i grønbogen opstilles efter deres betydning, enige i vigtigheden af ​​at opnå effektive løsninger vedrørende behovet for en retfærdig, åben og afbalanceret markedsadgang og desuagtet straks at behandle andre presserende spørgsmål, som f.eks. at forenkle og præcisere reglerne, forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter, fremme innovation gennem offentlige indkøb og efterfølgende overveje andre aspekter af gennemgangen af offentlige indkøb med hensyn til koncessioner; opfordrer derfor Kommissionen til først at behandle til spørgsmålene om at forenkle reglerne, opnå en afbalanceret adgang til de offentlige markeder og forbedre små og mellemstore virksomheders adgang og i anden omgang foretage en revision bestemmelserne vedrørende offentlige indkøb og koncessioner, for at give mulighed for den nødvendige og formålstjenlige inddragelse af ikke blot Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, men også af borgere og virksomheder, med henblik på at opnå den nødvendige anerkendelse af alle disse spørgsmål vedrørende det indre marked, som er yderst relevante for den samlede velfærd i EU;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0173.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om krisen i den europæiske fiskerisektor som følge af stigende oliepriser

P7_TA(2011)0234 RC-B7-0297/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.  der henviser til, at energi er en væsentlig faktor i fiskerisektorens driftsomkostninger, og der henviser til, at omkostningerne ved fiskeri er stærkt afhængige af prisen på olie,

B.  der henviser til, at den seneste tids stigning i oliepriserne har påvirket fiskerisektorens økonomiske bæredygtighed og fået mange fiskere til at bekymre sig om, hvordan de skal udligne disse ekstra omkostninger; der henviser til, at stigningen i olieprisen har direkte indflydelse på fiskeres indkomst,

C.  der henviser til, at indtægter og lønninger for de personer, som arbejder i fiskerisektoren, er præget af usikkerhed som følge af forskellige faktorer som f.eks. fiskeriets uregelmæssighed, de anvendte markedsføringsstrategier, og den måde, hvorpå priserne ved første salg fastsættes, og det betyder, at visse former for offentlig støtte på nationalt og EU-plan må opretholdes,

D.  der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise især har indvirkning på erhvervssektorer og små og mellemstore virksomheder (SMV) og er til fare for virksomheden og beskæftigelsen i den primære og sekundære sektor,

E.  der henviser til, at Kommissionen tidligere har vedtaget midlertidige hasteforanstaltninger for at overvinde de problemer, som fiskerisektoren står overfor i forbindelse med stigende brændstofpriser,

F.  der henviser til, at prisen på fiskeri- og akvakulturprodukter bestemmes af balancen mellem udbud og efterspørgsel, og at producenterne, på grund af EU's stærke afhængighed af import fra tredjelande (60 %) for at sikre forsyninger til sit interne marked, har meget begrænset eller slet ingen indflydelse på prisniveauet for fiskeriprodukter,

G.  der henviser til, at Kommissionen tillader medlemsstaterne at yde de minimis-støtte til fiskerivirksomheder op til et loft på 30 000 EUR pr. modtager over en treårig periode,

1.  er bekymret over den vanskelige økonomiske situation, som mange europæiske fiskere befinder sig i, og som er blevet yderligere forværret af stigningen i brændstofpriserne; giver udtryk for sin støtte til EU's fiskere og anmoder Kommissionen og Rådet om at træffe passende foranstaltninger til at lette fiskernes virksomhed;

2.  opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger til at afbøde den vanskelige økonomiske situation for de europæiske fiskere og herved også tage hensyn til de finansielle vanskeligheder, som flere lande i øjeblikket står over for;

3.  opfordrer Kommissionen til at forhøje loftet på de minimis-støtte fra 30 000 EUR til 60 000 EUR pr. virksomhed i en overgangsperiode på tre år, samtidig med, at den sikrer, at den miljømæssige og sociale bæredygtighed ikke undergraves, og at konkurrencen mellem medlemsstaterne ikke forvrides;

4.  understreger behovet for at gøre brug af alle til rådighed værende muligheder og finansielle marginer under EU's fiskeribudget med henblik på at finansiere omgående støtteforanstaltninger til sektoren og dermed give den mulighed for at overvinde de vanskeligheder, som stigningen i brændstofpriserne har medført, indtil der iværksættes andre former for foranstaltninger;

5.  opfordrer til, at der indføres mekanismer til at forbedre prisen ved det første salg og fremme retfærdig og passende fordeling af merværdien i hele fiskerisektorens værdikæde ved at øge de priser, der betales i produktionsfasen, og holde priserne for den endelige forbruger så lave som muligt;

6.  fastholder, at Den Europæiske Fiskerifond (EFF) fortsat bør yde støtte til at forbedre fiskeredskabernes selektivitet og til motorudskiftning af hensyn til sikkerhed, miljøbeskyttelse og/eller brændstoføkonomi - først og fremmest til det ikke-industrialiserede og traditionelle kystfiskeri; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en mellem- og langsigtet plan med henblik på at forbedre brændstofeffektiviteten i fiskerisektoren (herunder akvakultur); opfordrer endvidere Kommissionen til i sine kommende forslag til reform af den fælles fiskeripolitik og navnlig i sit forslag til forordning om reform af EFF at medtage passende foranstaltninger til forbedring af brændstofeffektiviteten i fiskeri- og akvakultursektoren;

7.  anmoder Kommissionen om at foreslå en handlingsplan for kystregioner og øer, der har en aktiv fiskerisektor;

8.  opfordrer Kommissionen til omgående at foreslå investeringer, både på EU-plan og på nationalt plan, i nye teknologier med henblik på at øge energieffektiviteten i fiskerfartøjer og dermed mindske fiskernes afhængighed af fossile brændstoffer;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om gennemgangen af »Small Business Act«

P7_TA(2011)0235 B7-0286/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 23. februar 2011 »Status vedrørende «Small Business Act' for Europa' (KOM(2011)0078),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om Small Business Act(1),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2011 om praktiske aspekter af revisionen af EU-instrumenterne til støtte for finansieringen af SMV'er i den næste programmeringsperiode(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at de 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som udgør ca. 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 millioner jobs, yder et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen, er en væsentlig kilde til innovation, spiller en vital rolle for bevarelsen og forøgelsen af beskæftigelsen og bidrager til at nå hovedmålene for EU 2020-flagskibsinitiativerne,

B.  der henviser til, at »Small Business Act« (SBA) hviler på en række vigtige politik-søjler, såsom adgang til finansiering, adgang til markedet (det indre marked, internationale markeder, offentlige udbud) og bedre regulering; der henviser til, at fremskridtene i medlemsstaterne med hensyn til konkrete skridt til forbedring af forretningsmiljøet for SMV'er varierer og er ofte marginalt på trods af de politiske erklæringer om tilslutning til SBA-principperne,

C.  der henviser til, at SMV'erne fortsat står over for betydelige problemer, for så vidt angår at udvide deres aktiviteter, innovationskapacitet og markedsadgang, hvilket fortrinsvist skyldes vanskeligheder med at opnå finansiering såvel som vedholdende administrative byrder, der bør reduceres yderligere,

D.  der henviser til, at rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation er blevet en succes, som de 100 000 deltagende SMV'er har gavn af, og som flere forventes at få gavn af inden programperiodens udløb i 2013,

Gennemførelse af SBA

1.  glæder sig over Kommissionens gennemgang af SBA og udtrykker sin tilslutning til de nye forslag, der fokuserer på yderligere forbedring af adgangen til finansiering, øget markedsadgang og fortsat afbureaukratisering gennem en styrkelse af forvaltningspraksis og overvågning og gennem smart regulering og smarte foranstaltninger, såsom SMV-præstationsmålingen;

2.  glæder sig endvidere over den vellykkede vedtagelse af næsten alle SBA-lovforslag; tilskynder stærkt medlemsstaterne til snarest muligt at vedtage de resterende forslag om en europæisk privat selskabsvedtægt, der vil sætte SMV'erne i stand til at handle i hele EU og samtidig nedbringe deres omkostninger og skabe grundlag for vækst på dette område, via et fremstød til fordel for den 25 %»s reduktion af den administrative byrde som er indeholdt i SBA, hvilket vil bidrage til effektiviteten af akten for det indre marked og modvirke ethvert protektionistisk økonomipolitisk tiltag fra medlemsstaternes side samt vil stimulere erhvervslivet;

3.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre det reviderede direktiv om forsinkede betalinger som et effektivt middel til at imødegå forsinkede betalinger og de negative følger heraf, især for SMV'er; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre det godkendte pilotprojekt til støtte for SMV'er i etableringen af effektive kreditstyringssystemer og dermed gøre grænseoverskridende gældsinddrivelse nemmere;

4.  gør opmærksom på, at graden af gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i SBA, varierer fra medlemsstat til medlemsstat; opfordrer i denne henseende indtrængende medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser i denne retning og indgå konkrete forpligtelser ved det næste møde i Rådet (konkurrenceevne);

5.  finder det nødvendigt, at Kommissionens regelmæssige overvågning tilsikrer, at gennemførelsen sker på systematisk og altomfattende vis; mener, at Kommissionen bør kunne råde over mere virkningsfulde redskaber til at tilskynde medlemsstaterne til at implementere SBA-principperne, og opfordrer den til årligt at aflægge rapport om fremgangen i SBA-gennemførelsen, både på EU-plan og medlemsstatsplan;

6.  glæder sig over Kommissionens udnævnelse af en ny SMV-repræsentant, og støtter dennes mandat til at overvåge medlemsstaternes fremskridt i gennemførelsen af SBA og til at fremme SMV'ernes interesser inden for hele Kommissionen, navnlig så det sikres, at »tænk småt først«-princippet anvendes effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at udpege nationale SMV-repræsentanter til at samordne SMV-politikkerne og kontrollere gennemførelsen af SBA på tværs af de forskellige forvaltninger;

7.  opfordrer Kommissionen til, i lyset af den tværgående rolle, som SMV-politik spiller, og for at sikre overensstemmelse mellem politikkerne, at udpege vicegeneralsekretærer for SMV-anliggender inden for de relevante GD'er (såsom Forskning, Miljø, Indre Marked, Beskæftigelse, Handel), idet de skal indgå i et tæt samarbejde med SMV-repræsentanten;

8.  er betænkelig ved, at SMV-testen ifølge Kommissionen ikke er blevet anvendt korrekt og konsekvent i forbindelse med alle de nye lovforslag, især ikke på nationalt niveau; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at al ny lovgivning evalueres i forhold til dens mulige indvirkning på SMV'er, og at SMV-testen anvendes regelmæssigt som en del af konsekvensanalyserne; opfordrer desuden Kommissionen til at fremsætte minimumsstandarder og krav, der er baseret på bedste praksis, for anvendelse af SMV-testen på EU-plan og nationalt plan;

9.  fremhæver, at konsekvensanalyser, herunder SMV-testen, skal gennemføres i fuld uafhængighed og altid skal hvile på en objektiv og velfunderet analyse af de mulige konsekvenser; mener derfor, at medlemmerne af Udvalget for konsekvensanalyse (IAB) bør udpeges af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen og ikke længere skal modtage instrukser fra formanden for Kommissionen; foreslår, at SMV-repræsentanten gøres til permanent medlem af IAB og skal have opsyn med, at SMV-testen gennemføres korrekt;

Smart regulering

10.  advarer mod fortsat bureaukrati og administrative byrder, der udgør en betydelig hindring for SMV'er; glæder sig over Kommissionens holdning om, at medlemsstaterne bør undgå at »overregulere« ved at gå videre end EU-lovgivningens krav, når direktiver gennemføres i national ret; er af den mening, at medlemsstaterne bør anvende sammenligningstabeller ved gennemførelse i national ret af EU-direktiver, således at det fremgår klart, hvilke dele af forslaget, der stammer fra EU-lovgivning, og hvilke dele fra supplerende national lovgivning;

11.  understreger betydningen af e-forvaltning og »kun én gang«-princippet, hvorved medlemsstaternes myndigheder kan undgå dobbeltarbejde ved imødekommelse af anmodninger om oplysninger;

12.  glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse gør sig fornyede bestræbelser på at fremme en reduktion af de administrative byrder for SMV'erne på nationalt niveau, eftersom det ikke er alle medlemsstater, der har indført eller når de nationale reduktionsmål; opfordrer medlemsstaterne til at udvise et stærkere politisk engagement i opstillingen og en større indsats til opnåelsen af disse mål;

13.  understreger, at den administrative byrde er relativt højere, jo mindre virksomheden er, og opfordrer derfor til, at der skelnes mellem mikro-, små og mellemstore virksomheder; understreger, at mikrovirksomheder (mindre end 10 ansatte) udgør 91,8 % af alle virksomheder i EU, og at de derfor fortjener større opmærksomhed og en hertil svarende skræddersyet tilgang;

Adgang til finansiering

14.  understreger, at en vellykket strategi til at fostre innovation i SMV'er ikke bør være baseret på at yde flere tilskud, men på at skabe et forretningsmiljø, hvor SMV'erne har konkret, stimulerende, spændende, billig, effektiv, holistisk og omfattende frihed og bedre adgang til alle former for finansiering og finansieringsinstrumenter, såsom investeringstilskud, garantier og egenkapitalfinansiering; bemærker, at innovation nødvendigvis indebærer en vis grad af fiasko, og understreger derfor betydningen af at finansiere »en chance til« for mislykkede SMV-iværksættere, der ikke har begået svig;

15.  opfordrer især til forbedret adgang til finansiel støtte i de indledende innovationsstadier i form af startkapital, kapital fra virksomhedsengle og flere egenkapital- og kvasi-egenkapitalmidler til støtte for nystartede og små innovative virksomheder, på EU-plan og på regionalt og lokalt plan; understreger i denne henseende behovet for at oprette en EU-fond for risikovillig projektkapital; mener, at EU bør udvide anvendelsen af permanente risikodelingsprodukter, som tilbydes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) via finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF); fremhæver, at EIB kan spille en betydelig rolle, navnlig ved at fremme programmer såsom Jasmine og Jeremieinitiativet, der kan tilvejebringe bæredygtig støtte til at imødekomme SMV'ernes behov;

16.  mener, at der, med henblik på at sikre at de nye Basel III-krav til bankerne ikke får nogen indvirkning på deres finansiering til SMV'er, bør rettes et særligt fokus mod at foretage en omfattende SMV-test som led i konsekvensanalysen af kapitalkravsdirektivet (CRD IV), der på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse, og på at fastlægge, hvilke foranstaltninger der kan sikre, at bankerne fortsat kan udføre den samfundsmæssige opgave at yde finansiering til realøkonomien, og at der på EU-niveau skal lægges større vægt på at tilvejebringe garantiordninger som en alternativ finansieringsmetode;

17.  glæder sig i denne forbindelse over, at EIB overdrog Den Europæiske Investeringsfond 1 mia. EUR til at investere på bankens vegne som en mezzanine-vækstfacilitet gennem investeringsfonde rettet mod voksende, innovative og konkurrencedygtige SMV'er i hele EU; opfordrer derfor til en yderligere forhøjelse af midlerne til disse finansieringsinstrumenter, eftersom de fremmer innovationen, som er fundamentet for EU's konkurrenceevne;

18.  støtter kraftigt op om rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, der har vist sig at være en succes, og advarer mod den mulige effekt, det vil få for programmets effektivitet og fleksibilitet, hvis dets struktur ændres som følge af en eventuel sammenlægning med fremtidige EU-forskningsprogrammer; opfordrer til, at rammeprogrammet bevares som et uafhængigt flagskibsprogram for SMV'er; mener, at der bør oprettes en særskilt SBA-budgetpost under det fremtidige rammeprogram til finansiering af specifikke SBA-prioriteter;

19.  beklager, at kun 75 % af det samlede beløb på 21 mia. EUR til finansiel støtte ved udgangen af 2009 var blevet stillet til fuld rådighed - med banker som mellemmænd - for blot 50 000 SMV'er ud af 23 millioner; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til at gøre betalingsmekanismen, især systemet med partnerbanker som mellemmænd, mere gennemsigtigt og effektivt for at undgå, at der opstår underskud, og for at blive i stand til at nå målet om at udlåne det samlede beløb på 30 mia. EUR til SMV'erne mellem 2008 og 2011;

Markedsadgang

20.  glæder sig over vedtagelsen af akten om det indre marked, baseret på Europa-Parlamentets initiativ i forlængelse af Monti-rapporten; glæder sig navnlig over de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der sætter SMV'erne i stand til at høste fuld fordel af det indre marked, såsom EU-reglerne for projektkapitalfonde, et fælles konsolideret grundlag for selskabsbeskatning, reviderede momsregler og en forenkling af regnskabsdirektiverne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at engagere sig kraftigt til fordel for gennemførelsen af akten om det indre marked, især hvad angår vedtagelsen af de prioriterede foranstaltninger frem til udgangen af 2012; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage nøje hensyn til SMV'ernes interesser i forbindelse med alle foranstaltninger under hele denne proces;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke og udvide den rolle, som EU's erhvervsstøttenetværk »Enterprise Europe Network« spiller, med henblik på at assistere og støtte mindre virksomheder i deres bestræbelser på at opnå en mere effektiv udnyttelse af de muligheder, som det indre marked skaber;

22.  finder, at dialogen mellem SMV'erne og udbydende myndigheder bør styrkes med henblik på at lette SMV'ernes deltagelse i offentlige udbudsprocedurer; foreslår i denne henseende, at mulighederne afsøges for at bistå SMV'er med at indgå partnerskaber og konsortier, hvormed de kan indgive fælles tilbud på offentlige udbud; opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse og undersøge tærsklerne for EU's offentlige udbud, hvilket vil gøre det muligt for SMV'er at deltage i kontrakter, der ellers ville være underkastet specifikke krav og dermed være uopnåelige for dem; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan offentliggørelsen af offentlige udbud i hele EU kan forbedres, og hvordan den administrative byrde, som forhindrer EU-baserede virksomheder i at byde på grænseoverskridende offentlige udbud, kan fjernes; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere systematisk brug af den europæiske kodeks for god praksis, der giver SMV'er lettere adgang til offentlige udbud;

23.  opfordrer Kommissionen til i sine kommende forslag til modernisering af EU's standardiseringssystem at sikre, at SMV'ernes interesser er tilstrækkeligt repræsenteret i de europæiske standardiseringsorganer, og til at gøre standarderne mere tilgængelige for SMV'erne;

24.  understreger den rolle, som initiativer såsom forskningsinitiativet for mindre virksomheder spiller i at assistere offentlige organer med at opnå forskning og udvikling fra små virksomheder i den hensigt at formulere løsninger, der imødekommer offentlige behov og samtidig fostrer udvikling af innovative produkter og tjenesteydelser;

SMV-støtte

25.  gentager sin tidligere opfordring til etablering af nationale, funktionsspecifikke fysiske eller elektroniske informationskontaktpunkter og støttetjenester for SMV'er i tråd med kvikskranke-princippet, således at der gives adgang til forskellige informationskilder og støtteydelser, der er struktureret i overensstemmelse med en virksomheds arbejdsproces;

26.  mener, at mindre virksomheder bør få assistance, så de øger deres evne til at konkurrere på de internationale markeder via forbedring af deres eksportkapacitet, udbredelse af information vedrørende programmer og initiativer, der letter adgangen til internationale markeder og styrker SMV-produkters og serviceydelsers gennemslagskraft, så det sikres, at små virksomheders interesser er tilstrækkeligt repræsenteret i bi- og multilaterale handelsforhandlinger;

27.  støtter Kommissionens initiativ »En chance til« for SMV'er, der vil blive oprettet inden for rammerne af den europæiske uge for SMV'er;

Forskning og innovation

28.  opfordrer til fortsatte bestræbelser på at forenkle finansieringen af forskning, udvikling og innovation og af hensigtsmæssig programforvaltning, især til gavn for SMV'er, som skitseret i Parlamentets beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning og af 16. februar 2011 om praktiske aspekter af revisionen af EU-instrumenterne til støtte for finansieringen af SMV'er i den næste programmeringsperiode;

29.  glæder sig over Kommissionens intention om at foreslå mindre omstændelige administrative og finansielle regler for SMV'er, såvel som et sæt rationaliserede instrumenter til styrkelse af deres innovationskapacitet gennem hele innovationscyklussen, herunder ikke-teknologisk innovation, inden for de fremtidige finansieringsrammer for forskning og innovation og især arvtager-programmerne til det syvende forskningsrammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation; minder Kommissionen om betydningen af, at der stilles lokal støtte til rådighed for SMV'er, f.eks. gennem inddragelsen af innovationscentre, handelskamre, erhvervsorganisationer og innovationsklynger;

30.  opfordrer til vedtagelse af det fælles europæiske patent og til videreudvikling og EU-samordning af instrumenter og programmer (såsom innovationsværdikuponer), der fremmer SMV'er innovationsstyringskapacitet, deres adgang til forsknings- og innovationsydelser og andre videnbaserede, erhvervsrettede tjenesteydelser (modellering af virksomhedsprocedurer, risikovurdering etc.); gør navnlig opmærksom på medlemsstaternes bedste praksis vedrørende universitetsbaserede centrummer for teknologioverførsel, som letter SMV'ers adgang til forskning og udvikling; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at etablere en europæisk patentfond, der skal lette teknologioverførslen mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet, især de innovative SMV'er;

31.  beklager, at kun få af EU's innovative SMV'er udvikler sig til større virksomheder, der beskæftiger mennesker i stort antal; gør opmærksom på, at der også er færre, nystartede, forsknings- og udviklingsintensive og innovative firmaer i EU end i USA, og at betydelige mangler inden for innovation og e-færdigheder forhindrer SMV'er i at indføre innovative og smarte forretningsmodeller og nye teknologier;

32.  opfordrer de nationale regeringer til at overveje skatteincitamenter for innovative små, nystartede virksomheder i de første år, de er i drift;

Færdigheder og uddannelse
33. beklager, at SBA ikke har tilstrækkeligt fokus på social- og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål, der indvirker på iværksætterånden og SMV'ers evne til at opfylde deres beskæftigelsespotentiale eller til at ansætte arbejdskraft med de rette kvalifikationer;
34. er opmærksom på, at iværksætterorienterede SMV'er overvejende er drivkraften bag vækst og innovation; understreger, at der skal vies mere opmærksomhed til at fremhjælpe udviklingen af iværksætterånden på alle uddannelsesniveauer ved anvendelsen af innovative metoder, såsom egentlige miniselskaber inden for de gymnasiale uddannelser; understreger vigtigheden af at støtte udviklingen af de ledelsesmæssige og digitale færdigheder, som små virksomheder skal besidde for at få succes i det rådende markedsmiljø;
35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme initiativer, der understøtter en bedre indkredsning og forudsigelse af SMV'ers behov, hvad færdigheder angår, især således at de bliver i stand til at drive forretning på mere bæredygtig vis og til at udvikle strategier for iværksætterorienteret og erhvervsrettet uddannelse baseret på medlemsstaternes bedste praksis;
36. opfordrer Kommissionen til at give programmet Erasmus for unge iværksættere et permanent fundament med et tilstrækkeligt budget, på baggrund af de yderst opmuntrende resultater af den forberedende foranstaltning, selv om denne endnu kun fungerer i en begrænset størrelsesorden;
Effektiv ressourceudnyttelse
37. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at SMV'er udfylder en central rolle i overgangen til en ressourceeffektiv økonomi; er af den opfattelse, at opnåelsen af ressourceeffektivitesmålene forudsætter en værdikæde-tilgang; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette koordinerede, sektorspecifikke SMV-projekter og -aktiviteter, der sigter mod at indkredse potentielle ressourceeffektive innovationer inden for værdi- og forsyningskæderne;
38. glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre en handlingsplan for øko-innovation; opfordrer til ambitiøse foranstaltninger til støtte for SMV'er indsats for at indføre øko-innovative løsninger på alle stadier af værdikæden, herunder i udformningen; finder det nødvendigt at forhøje støttemidlerne til initiativer på dette område, f.eks. gennem det fremtidige rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, såvel som gennem målrettet anvendelse af strukturfondene; opfordrer Kommissionen til hvert halve år at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt, hvad angår fremme af SMV'ernes øko-innovation;
39. henleder opmærksomheden på SMV'ernes potentiale vedrørende energibesparelse, idet kun 24 % af SMV'erne på nuværende tidspunkt deltager i tiltag til reduktion af deres miljømæssige skadevirkninger; understreger, at anvendelsen af omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger vil bistå SMV'erne med at nedbringe deres energiudgifter og forøge deres kapacitet til geninvestering; mener, et der er et stort behov for skridt til at forbedre bevidstheden om CO2-spørgsmål blandt iværksættere med små eller mellemstore projekter; understreger, at mens der findes mindst én finansiel rådgiver for hver SMV, findes der kun meget få eksperter, der yder rådgivning til SMV'er om energibesparelser og -effektivitet;

40.  bemærker den tiltagende illegale handel i alle medlemsstaterne med forfalskede og piratkopierede varer, der importeres fra tredjelande, og som truer europæiske SMV'ers konkurrenceevne;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 48. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0057. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0093.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om innovation i EU: Omdannelse af Europa til en verden efter krisen (2010/2245(INI))

P7_TA(2011)0236 A7-0162/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 »Europa 2020-flagskibsinitiativ: Innovation i EU« (KOM(2010)0546),

–  der henviser til artikel 179, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i henhold til hvilket »Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i traktaterne«,

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om europæiske innovationspartnerskaber inden for flagskibsinitiativet »Innovation i EU«(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 »Flagskibsinitiativet - Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien« (KOM(2011)0021),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2010 »En digital dagsorden for Europa« (KOM(2010)0245),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (KOM(2011)0112),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning(5),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011 om innovation,

–  der henviser til konklusionerne fra den 3049. samling i Rådet (konkurrenceevne) den 25. og 26. november 2010 om Innovation i EU,

–  der henviser til konklusionerne fra den 3035. samling i Rådet (konkurrenceevne) den 12. oktober 2010 om at gøre EU's forsknings- og innovationsprogrammer mere attraktive: udfordringen med forenkling (»raising the attractiveness of EU Research and Innovation programmes: the challenge of simplification«),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om »En integreret industripolitik for en globaliseret verden: fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (KOM(2010)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 »Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020« (KOM(2010)0553),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2009 »Forberedelse på fremtiden: Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU« (KOM(2009)0512),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2009 »En europæisk strategi for forskning, udvikling og innovation på ikt-området: Øget indsats og effektivitet« (KOM(2009)0116),

–  der henviser til Kommissionens grønbog om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 »Status vedrørende «Small Business Act' for Europa' (KOM(2011)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. februar 2007 om videnskabelig information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og bevarelse (KOM(2007)0056),

–  der henviser til rapporten »Fremme af innovative forretningsmodeller med miljøfordele« fra november 2008, som Kommissionen havde givet i opdrag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A7-0162/2011),

A.  der henviser til artikel 179, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i henhold til hvilket den »i hele Unionen [opmuntrer] virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet; den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige aftaler, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde«,

B.  der henviser til, at det ikke kun er væsentligt at fremskynde forskning og innovation for at opnå en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk model og sikre fremtidig beskæftigelse, men at det også vil skabe løsninger på de fælles store samfundsmæssige udfordringer, som det europæiske samfund står over for, nemlig:

C.  der henviser til, at nøglen til at sætte skub i innovationen ligger i:

D.  der henviser til, at risikovillighed er en forudsætning for, at innovation kan lykkes,

E.  der henviser til, at der for at bevare den europæiske konkurrenceevne er behov for et kulturskifte for at forbedre den europæiske iværksætterånd og potentialet for innovation; der henviser til, at der er behov for ændringer, således at der sættes pris på risikotagning, og betingelserne for nystartede innovative virksomheder og iværksættere forbedres,

F.  der henviser til, at EU i betragtning af den globale økonomiske situation skal lægge en offensiv linje og indtage en frontløberposition med hensyn til konkurrenceevne, og at EU derfor er nødt til at investere i en innovationseksplosion,

G.  der henviser til, at EU har behov for et moderne, økonomisk overkommeligt og velfungerende system til beskyttelse af intellektuel ejendomsret for at fremme innovation og styrke konkurrenceevnen,

H.  der henviser til, at intellektuel ejendomsret er en væsentlig forudsætning for kapitalintensiv forskning, udvikling og innovation,

I.  der henviser til, at etablering af et EU-patent udgør den bedste mulighed for styrkelse af innovation i Europa med hensyn til intellektuel ejendomsret,

J.  der henviser til, at det er af afgørende betydning med et moderne EU-varemærkesystem for at beskytte værdien af europæiske virksomheders investeringer i design, udvikling og innovation,

K.  der henviser til, at øremærkning af 3 % af EU's BNP til forskning og udvikling frem til 2020 kunne skabe 3,7 mio. arbejdspladser, og at det årlige BNP kunne vokse med omkring 800 mio. EUR frem til 2025,

L.  der henviser til, at over 30 % af de europæiske forskere er kvinder, mens kun 13 % af lederne af de europæiske forskningsinstitutter er kvinder,

En integreret og tværfaglig tilgang

1.  glæder sig over flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, som er det vigtigste og mest målrettede forsøg hidtil fra Fællesskabets side på at indføre en strategisk, integreret og virksomhedsorienteret europæisk innovationspolitik for at supplere medlemsstaternes indsats, hvorigennem innovationen styres og fremskridtet måles på det højeste politiske plan, hvis succes imidlertid afhænger af fuldstændigt samarbejde - og gennemførelsen heraf - mellem medlemsstaterne, bl.a. gennem deres finansielle støtte og velgennemtænkte finanspolitiske konsolidering, som prioriterer vækstfremmende udgifter på områder som innovation, forskning og uddannelse, og hvorigennem de fælles innovationsmål styrer deres politikker på alle relevante områder; glæder sig over Det Europæiske Råds strategiske tilgang på mødet den 4. februar 2011;

2.  støtter initiativet Innovation i EU som en grundpille i den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i EU, navnlig med hensyn til inklusiv uddannelse på alle niveauer, herunder erhvervsuddannelse;

3.  anmoder om et bredt koncept for innovation, som fokuserer på resultater og går ud over teknologisk og produktorienteret innovation, involverer alle interessenter, navnlig virksomhederne, og fremhæver borgernes forskellige understøttende roller, samtidig med at det tilvejebringer en ændring i måden at tænke på; erindrer om, at innovation drejer sig om med held at anvende idéer i praksis og er rettet mod produkter, procedurer, tjenester, bevægelser, systemer og organisatoriske strukturer; foreslår, at Kommissionen forelægger en definition på innovation;

4.  mener, at innovation på alle vidensområder og økonomiske og sociale områder skal styres af kriterier om almenhedens interesse, forbedring af befolkningens livskvalitet, fremme af den sociale velfærd samt bevarelse af miljøet og naturens balance;

5.  er af den opfattelse, at den ikketeknologiske innovation skal styrkes, eftersom innovation er et komplekst begreb, og at der i den forbindelse bør ske en udbredelse af bedste praksis angående denne form for innovation, ligesom det på grundlag af en åben og altomfattende tilgang bør præciseres, hvilke regler og vilkår der gælder for adgang til EU-finansiering;

6.  opfordrer til, at der skelnes klart mellem »original innovation«, hvilket vil sige noget, der bliver lavet for første gang og ikke eksisterer på markedet, og kommercielle forbedringer eller ændringer af et produkt, en tjeneste, en proces eller en aktivitet, der allerede findes på markedet;

7.  er af den opfattelse, at socioøkonomisk innovation skal defineres præcist, men fleksibelt, da den i mange tilfælde ikke har form af et produkt eller anvendelsen af en teknisk løsning, men af en række indbyrdes forbundne, langsigtede, institutionelle, tekniske og forvaltningsmæssige ændringer, der tilsammen udgør en proces;

8.  påpeger, at målene i Europa 2020-strategien, energieffektivitetsplanen 2020, initiativet »Et ressourceeffektivt Europa«, råstofinitiativet og energistrategien for Europa 2011-2020, der opstiller milepæle frem mod energikøreplanen for 2050 og køreplanen for en C02-fattig økonomi i 2050, skal prioriteres i Innovation i EU;

9.  påpeger, at internationalisering og innovation er de vigtigste drivkræfter for ekstern konkurrenceevne og vækst og er af afgørende betydning for de strategiske målsætninger i Europa 2020-strategien;

10.  understreger betydningen af klima- og energieffektive og vedvarende teknologier i omstillingen til en bæredygtig global økonomi; anerkender EU's førende position i mange nøglesektorer for klimavenlig og ressourceeffektiv industriel produktion; opfordrer Kommissionen til at definere strategier for internationalisering og innovation inden for disse sektorer;

11.  erkender, at kampen mod klimaændringer og bestræbelserne på energieffektivitet og dematerialisering af den industrielle produktion kræver en aktiv politik for global udbredelse af ny teknologi;

12.  understreger, at miljøbeskyttelse, folkesundhed og fødevaresikkerhed samt bekæmpelse af klimaændringer er blandt de områder, hvor der er størst behov for en forøgelse af innovationsindsatsen, hvilket indebærer en styrkelse af det eksisterende videnskabelige og teknologiske grundlag; fremhæver, at de fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer i EU skal tage hensyn til disse områder på behørig vis; understreger i denne forbindelse behovet for at anvende en tværsektoriel tilgang, der er baseret på økosystemernes modstandskraft;

13.  bemærker, at fragmenteringen af markedet inden for den kulturelle og kreative sektor delvis skyldes den kulturelle mangfoldighed og forbrugernes sproglige præferencer;

14.  glæder sig over Kommissionens fokus på store samfundsmæssige udfordringer og understreger, at innovation og forskning er nødvendige for at øge ressourceproduktivitet, bæredygtig anvendelse og substitution og samtidig finde frem til nye måder, hvorpå effektiviteten af ressourceanvendelse og energiforbrug kan øges;

15.  bemærker, at det bør undgås at reducere prioriteringen af innovationer til begrænsede områder for ikke at miste værdifuldt innovationspotentiale på lang sigt;

16.  mener, at innovation kan spille en vigtig rolle i en styrkelse af den sociale samhørighed ved, at kvaliteten af de leverede tjenesteydelser forbedres, og at der derfor bør oprettes specifikke erhvervsuddannelsesprogrammer;

17.  påpeger, at innovation i en markedsøkonomi ikke udelukkende har til formål at imødegå store samfundsmæssige udfordringer, men også spiller en særligt vigtig rolle for frembringelsen af forbrugervenlige og attraktive produkter inden for områderne fritid, teknologi, industri, kultur og underholdning; påpeger, at der er et kæmpe internationalt marked for innovative high-tech-fritidsprodukter (smart phones, tablet-PC'er, konsolspil, bærbart udstyr til rekreative formål osv.) og et verdensmarked for sociale netværk og innovative online-tjenester, på hvilket europæiske foretagender spiller en forsvindende lille rolle;

18.  understreger betydningen af flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa« og flagskibsinitiativet vedrørende industripolitik samt af bestræbelserne på at adskille økonomisk vækst fra brugen af naturressourcer ved at støtte omstillingen til en bæredygtig, CO2-fattig, vidensbaseret økonomi, øge anvendelsen af vedvarende og bæredygtige energikilder, udvikle CO2-reducerende teknologier og bæredygtig transport og samtidig forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne;

19.  minder om, at den digitale verden og ikt er innovationsmotorer, og at adgang til højhastighedsbredbånd derfor er en afgørende forudsætning, også for alle europæiske innovationspartnerskaber, idet det styrker samarbejde og borgerdeltagelse: opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde implementeringen af højhastighedsinternet og støtten til e-initiativer, der kan sikre en hurtig gennemførelse af EU's digitale dagsorden;

20.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de teknologier, der understøtter de »smartere«, bæredygtige systemer, som gør det muligt for virksomhederne at udvikle responsive realtidstjenester inden for så forskellige sektorer som transport og logistik, byggeri og bygningsadministration, energiforsyning, telekommunikation og finansielle tjenesteydelser;

21.  understreger, at innovations- og forskningspolitikkens succes afhænger af:

22.  understreger behovet for at ændre EU's handels- og innovationspolitik til en reel drivkraft for jobskabelse, udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling på verdensplan; er overbevist om, at sammenhæng mellem de interne og eksterne aspekter af EU's politikker er strengt nødvendig, og at udformningen af en ny handelspolitik skal være forenelig med en stærk, jobskabende industri- og innovationspolitik for at sikre økonomisk vækst og dermed skabe flere og bedre job;

23.  understreger forholdet mellem flagskibsinitiativet »Innovation i EU« og den årlige vækstundersøgelse som et vigtigt redskab for styrket samarbejde, der viser den årlige fremgang i medlemsstaterne;

24.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et integreret indikatorsystem under hensyntagen til forskellene i de eksisterende økonomiske systemer i medlemsstaterne og til at inddrage virksomhederne for at muliggøre en bedre overvågning og vurdering af fremskridtene og de målbare resultater af innovationspolitikker og -programmer; opfordrer til, at der udvikles pålidelig datainfrastruktur, som hjælper med at overvåge udviklingen i finansieringen af forskning, og opfordrer indtrængende til yderligere udvikling af »resultattavlen« gennem internationalt samarbejde og ved hjælp af et mere indikator- og vidensbaseret system, der måler EU's innovationskapacitet i absolutte tal og samtidig anvender de tilgængelige ressourcer på en intelligent måde;

25.  påpeger, at innovation og kreativitet er processer, der til en vis grad kan opdyrkes, undervises i og fremmes; henstiller derfor, at innovation og kreativitet i højere grad skal indgå i uddannelsessystemerne i EU's medlemsstater; opfordrer til anerkendelse og udbredelse af bedste praksis vedrørende kreative og innovative uddannelsesmæssige læseplaner og undervisningsmetoder, der anvendes af medlemsstaterne;

26.  understreger den afgørende rolle, som økoinnovation vil spille i opfyldelsen af ​​EU's 2020-mål; opfordrer derfor til vedtagelse af en ambitiøs økoinnovationshandlingsplan, der indeholder forslag om at indføre økoinnovation på alle trin i værdikæden, herunder design, og øgede midler til initiativer på dette område gennem programmet for konkurrenceevne og innovation;

27.  mener i betragtning af, at innovation plejer at være tæt knyttet til markedet og udvikler sig ad uformelle kanaler, at EU bør forbedre sine metoder til evaluering af innovation under hensyntagen til, at ikke alle områder kan bedømmes ud fra de samme kriterier;

28.  understreger faren for, at begrebet »innovation« bliver en slidt kliché, som yngler selvtilfredshed blot ved gentagen brug; mener, at innovation alene ikke er patentløsningen på alle problemer og ikke kan fremtrylles i en tid med økonomisk og social krise; mener, at den offentlige og den private sektor tværtimod konstant skal gøre sig anstrengelser i den retning og aktivt støttes af sammenhængende strategier på uddannelses-, forsknings-, industri-, social- og miljøområdet fra EU's side og fra medlemsstaternes side;

29.  anerkender de kulturelle og kreative industriers betydning i forbindelse med innovation, idet undersøgelser har vist, at firmaer, der i relativt højere grad benytter sig af kulturelle og kreative industriers ydelser, klarer sig væsentligt bedre inden for innovation;

30.  bekræfter princippet om netneutralitet og om åbne standarder som drivkræfter for innovation;

Innovationssamfundet, hvor borgeren står i centrum

31.  understreger, at borgernes efterspørgsel og virksomhedernes aktive engagement er hoveddrivkræfterne bag innovation; fremhæver, at skabelsen af et innovativt samfund derfor skal baseres på borgernes deltagelse, og dette skal gøres ved at sætte dem i stand til at formulere deres behov og deres kreative potentiale gennem en bottom-up-tilgang og ved at komme med innovative løsninger, der sætter den enkelte borger i stand til at bidrage til ressourceeffektiviteten;

32.  fremhæver behovet for at skabe en kultur for læring, videbegærlighed og risikovillighed; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre en seriøs indsats for at ændre mentaliteten mod en mere innovativ og videbegærlig tankegang og mod risikotagning og en mere afslappet holdning til fiasko ved at tilskynde til bæredygtige forbrugsmønstre og aktivt fremme borgernes og virksomhedernes deltagelse i innovationen og et åbent innovationssystem; understreger, at innovation er en proces, der hverken kan eller bør styres fuldstændigt af regeringer, og som har brug for gunstige vilkår, der giver mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til at understøtte uforudsete udviklinger;

33.  mener, at forbedret viden og de mange forskellige anvendelsesmuligheder for den ikke overflødiggør behovet for en åben og omfattende vurdering af de etiske, sociale og politiske virkninger af disse anvendelsesmuligheder; gør opmærksom på, at der er behov for at fremme og generelt udbrede den videnskabelige kultur i befolkningen;

34.  mener, at der bør gives støtte til initiativer, der har til formål at fremme den videnskabelige dialog og formidling af resultater til det bredest mulige publikum ud over forskerkredse, således at civilsamfundets rolle i forskningen øges;

35.  mener, at der bør lægges vægt på at fremme udviklingen af en innovationskultur på regionalt plan, både blandt iværksættere, unge under erhvervsuddannelse og arbejdstagere og blandt de partnere, der har indflydelse på forretningsaktiviteter, f.eks. regionale offentlige beslutningstagere, forskningscentre, virksomhedsklynger og finansieringsorganer, som i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på innovationskapaciteten hos virksomhederne i deres regioner, især SMV'erne (herunder også mikrovirksomheder og håndværksvirksomheder);

36.  understreger, at det er afgørende med en korrekt forståelse af de videnskabelige fremskridt, og hvad de indebærer, hvis offentligheden skal inddrages i innovationsindsatsen; opfordrer til en intensivering af formidlingen af videnskabelig og teknisk viden; understreger betydningen af ​​både livslang læring og foranstaltninger, der specifikt er rettet mod befolkningsgrupper, der kun har vanskelig adgang til videnskab og teknologi, især i landbosamfundene;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af bæredygtige økonomiske modeller, der bygger på innovation og kreativitet, og som skaber og bevarer højt kvalificerede arbejdspladser i Europa;

38.  fremhæver betydningen af en bottom-up-tilgang og fremme af et åbent miljø for kreative idéer med henblik på at sætte skub i produktivitetstilvæksten, give de ansatte ansvar og udvikle løsninger med hensyn til uindfriede sociale behov (som f.eks. inklusion og immigration);

39.  opfordrer til, at den nuværende up-front-finansiering suppleres med nye finansieringsmekanismer, såsom konkurrencer med pengepræmier eller priser, der kan tilskynde til innovation, for europæiske innovatorer (enkeltpersoner eller grupper) med henblik på at anspore idéer og belønne opfindelser, f.eks. inden for socialt værdifulde områder, således at viden skabes som et offentligt gode; anmoder Kommissionen om at overveje, om det vil være passende med et indledende pilotprojekt vedrørende et præmieringssystem inden for pilotprojektet om det europæiske innovationspartnerskab om sund aldring;

40.  understreger, at social innovation handler om nye og effektive løsninger på presserende sociale behov, skabt af enkeltpersoner eller organisationer med et socialt, og ikke nødvendigvis et kommercielt, formål; understreger endvidere, at social innovation udgør en mulighed for borgere i en hvilken som helst rolle til at styrke deres arbejds- og levemiljø og dermed kan bidrage til at styrke den europæiske sociale model;

41.  fremhæver den rolle, som den kooperative sektor (andelsforetagender, gensidige selskaber, sammenslutninger og stiftelser) spiller for den sociale innovation i kraft af, at den udformer og implementerer midlerne til at imødekomme de behov, der ikke tages i betragtning af markedet og de konventionelle former for iværksætteraktivitet;

42.  mener, at EU's innovationsstrategi bør frigøre medarbejderes potentiale ved at give også ikke-akademiske medarbejdere mulighed for at deltage i forskellige former for EU-ordninger og innovationsprojekter;

43.  påpeger, at EU's innovationsstrategi bør anerkende vigtigheden af ideer, forslag og kompetencer fra almindelige medarbejdere, når det gælder innovation; understreger, at flere undersøgelser peger på, at medarbejderdreven innovation ikke kun er godt for erhvervslivet, men også for arbejdsglæden - og - hvis den udføres på den rigtige måde - rent faktisk kan reducere stress;

44.  anmoder EU samt nationale, regionale og lokale myndigheder om at igangsætte pilotprojektet og fremme forskning i social innovation og tilvejebringe offentlige midler til støtte herfor og offentlig-private partnerskaber, der kan udgøre grundlaget for fremtidige aktiviteter på dette område; understreger, at social innovation bør inkluderes i midlerne og støtteprogrammerne, som f.eks. Den Europæiske Socialfond, rammeprogrammerne (RP'er) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP);

45.  understreger betydningen af forskning i medicinalsektoren, der kombineret med innovative applikationer vil fremme vækst og velfærd i et aldrende samfund; støtter et tæt samarbejde mellem universiteters forskningsafdelinger og medicinalindustrien for at skabe produkter og tjenesteydelser, som borgerne i EU vil have et stærkt behov for i løbet af det kommende årti;

46.  opfordrer Kommissionen til at udnytte ressourcerne fra den fælles strategiske ramme for finansiering af forskning og innovation i EU til at sikre bæredygtig gennemførelse af den biologiske og medicinske forskningsinfrastruktur som en offentlig F&U-tjeneste, der tager sigte på en bedre livskvalitet for borgerne og er et skridt på vejen mod et vidensbaseret samfund, som kan leve op til de samfundsmæssige udfordringer i Europa;

47.  mener, at en større vægt på innovationspolitikken vil give mulighed for at modernisere og styrke de offentlige tjenester både på eksisterende og fremtidige områder inden for en række økonomiske og sociale sektorer, hvilket vil fremme kvalitet og effektivitet, skabe beskæftigelse, medvirke til at bekæmpe fattigdom og social marginalisering samt styrke økonomisk, social og territorial samhørighed;

48.  mener, at en bedre koordination af indsatsen inden for forskning, teknologi og innovation ikke må føre til mangel på eller begrænsning af investeringerne i visse medlemsstaters og regioners forskningsmæssige kapacitet til fordel for andre, men derimod bør føre til investering i et solidt og sammenhængende innovations- og udviklingsgrundlag i de forskellige lande og regioner, der tager hensyn til deres specifikke forhold og forskellige udviklingsgrad, med henblik på at fremme gavnlige synergier og et frugtbart samarbejde;

49.  understreger betydningen af at modernisere uddannelsessystemet; anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til forbedring af (unge) europæeres iværksættermæssige og kvantitative færdigheder og uddannelse ved at indarbejde iværksætteri og innovation i alle uddannelsesområder og forbedre den menneskelige kapital, hvilket sætter dem i stand til at spille en aktiv rolle i innovationen, f.eks. gennem Kommissionens program »Erasmus for unge iværksættere«, og samtidig sikre håndværksfagene som en kilde til innovation;

50.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne ved udarbejdelsen af mellem- og langsigtede prognoser vedrørende de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, og tilskynde til partnerskaber mellem universiteter og erhvervssektoren for at fremme unges indtræden på arbejdsmarkedet, samtidig med at der ydes bistand til etableringen af et innovativt vidensbaseret samfund, samt udvikle anvendt forskning og skabe bedre udsigter på arbejdsmarkedsmarkedet for kandidater, der har afsluttet deres studier;

51.  mener, at det i krisetider er meget vigtigt at tiltrække unge til de nye typer job, der er tilgængelige, og sikre, at kvalificeringsprogrammer fremmer adgangen til arbejdsmarkedet for unge, således at de kan udnytte deres jobmuligheder bedst muligt, den høje arbejdsløshed blandt personer under 25 år kan bekæmpes, og man kan udnytte den unge generations kompetencer inden for nye teknologier;

52.  efterlyser en indsats for, at de manglende kompetencer inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik kan overvindes; fremhæver betydningen af at højne kvaliteten på uddannelsesområdet, forbedre adgangen til livslang læring og erhvervsuddannelse, fremme efter- og videreuddannelse for ansatte og etablering af ordninger for adgang til og tilrettelæggelse af sådanne uddannelsesprogrammer, der er inkluderende og ikke forskelsbehandler kvinder; mener dog, at disse foranstaltninger i første række bør være rettet mod arbejdstagere, der tildeles mindre kvalificeret arbejde, end det tidligere var tilfældet, og som risikerer at miste deres job som følge af indførelsen af nye teknologier, og mod dem, der afskediges, fordi de mangler de kvalifikationer, som omstruktureringen og omstillingen kræver; minder også om behovet for at udvikle alle uddannelsesaktiviteter på alle uddannelsesniveauer mere udførligt med henblik på at styrke kreativitet, innovation og iværksætterånd;

53.  understreger betydningen af at højne niveauet for livslang læring og udvikle uddannelsesaktiviteter for alle med henblik på at styrke miljøinnovation og iværksætterånd og sikre, at arbejdsstyrken kan tilpasse sine kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov i en mere bæredygtig økonomi, der hviler på kompetencebaserede uddannelsesmodeller; opfordrer medlemsstater, arbejdsgivere og arbejdstagere til at anerkende et fælles ansvar for forvaltning af kvalifikationer, uddannelse og livslang læring for innovation, jf. arbejdsmarkedets parters rammeaftale fra 2002 om livslang læring;

54.  påpeger, at der på baggrund af manglen på studerende på de videregående uddannelser inden for videnskab og teknologi skal tages skridt til at sikre, at ingen studerende forlader deres studier eller begrænses i deres valg af uddannelsesinstitution af økonomiske årsager, og at det derfor er nødvendigt fortsat at fremme adgangen til banklån, der til dels kan finansieres af medlemsstaterne;

55.  understreger behovet for at opdage »sovende« innovatorer, især i SMV'erne; påpeger den vigtige rolle, som formidlingsorganer har, når det drejer sig om at opdage »sovende« innovatorer, skabe incitamenter, rådgive og støtte innovation; er af den opfattelse, at disse organer bør styrkes, og at der bør udvikles et program med henblik på at forbedre deres uddannelse, kvalifikationer og ekspertise, samt at modeller med dobbelt faglig uddannelse for to erhverv bør få stigende betydning i fremtiden;

56.  gentager, at det er vigtigt at tilegne sig en kerne af grundlæggende færdigheder og et solidt niveau af almen dannelse for bedre at kunne tilpasse sig et arbejdsmiljø; understreger i denne forbindelse, at det er særlig vigtigt at lære sprog;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe klynger og forhold, der fremskynder innovation, og til at støtte udviklingen af stærkere partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, både på nationalt og internationalt plan, og til samtidig at tage hensyn til erhvervslivets behov i udarbejdelsen af studieplaner;

58.  finder det af afgørende betydning at oprette programmer, der er særligt beregnet til at fremme videnskabelig og teknologisk kultur som et af midlerne til at fremme innovation på alle områder;

59.  støtter forslaget fra Regionsudvalget om at oprette et »virtuelt kreativitetsnetværk«, som skal være åbent for alle (virksomheder, lokale og regionale myndigheder, statslige myndigheder, den private sektor og borgerne) og tilbyde rådgivning, bistand og adgang til risikovillig kapital og tekniske tjenester; understreger, at et virtuelt netværk endvidere har den fordel, at det giver indbyggerne på øer, i regioner i den yderste periferi, landdistrikter, bjergområder og tyndt befolkede områder lettere adgang til ekspertrådgivning, uddannelse og information, erhvervsstøtte og økonomisk vejledning;

60.  glæder sig over Kommissionens forslag om at gøre store fremskridt med hensyn til at forbedre karrieremulighederne for forskere og øge deres mobilitet mellem forskningssektorer og på tværs af nationale grænser; mener, at dette vil bidrage til at sikre en tilstrækkelig forsyning af forskere og forbedre kvaliteten af ​​EU's forskning og innovation; mener, at forskere i hele EU bør kunne drage fordel af den rette uddannelse og spændende karrierebetingelser og fjernelse af hindringer for mobilitet;

61.  bemærker, at social innovation er en udfordring for den menneskelige kapital, hvor universiteter skal spille en større rolle gennem uddannelse, livslang læring, forskning, innovation og iværksætteri; understreger betydningen af mere åbne og moderniserede universiteter og behovet for større selvstændighed for universiteterne i forbindelse med fastlæggelsen af ​​strategiske prioriteter og egen indsats som reaktion på samfundsmæssige prioriteringer;

62.  understreger, med henblik på at sikre større integration af komponenterne i videntrekanten, at det er nødvendigt at fremme politikker, der har til formål at styrke samarbejdet mellem uddannelsessystemerne og erhvervslivet i udviklingen af nye læseplaner og ph.d.-programmer;

63.  opfordrer Kommissionen til at oprette en digital platform for »åben innovation«, hvor politiske problemer af betydning for hele EU kan blive offentliggjort, og hvor idéer og løsninger kan fremsættes af borgere og interessenter i hele Europa;

64.  bemærker, at der eksisterer en kvalifikationskløft på universiteterne med hensyn til et forbedret og proaktivt samspil med erhvervslivet; opfordrer Kommissionen til at lancere et nyt EU-dækkende program for undervisning og uddannelse af universitetsledere og fagfolk inden for teknologioverførsel og teknologiformidling og til at udstede retningslinjer med henblik på at professionalisere disse karriereforløb på universiteterne;

Forenkling, defragmentering, finansiering og standardisering

65.  understreger, at der er forbundet betydelige offeromkostninger med de mere traditionelle EU-udgiftssektorer, og peger på behovet for at afstemme strategiske Europa 2020-prioriteter med budgetpolitikken; opfordrer derfor til, at en større andel af EU-budgettet afsættes til FUI;

66.  fremhæver, at den andel af EU-budgettet, som anvendes til FUI, er relativt lille i forhold til medlemsstaternes budgetter, der tegner sig for størstedelen af de offentlige forskningsmidler; opfordrer derfor til, at der lægges større vægt på finansieringsinstrumenter med en løftestangsvirkning på nationale forskningsudgifter, private investeringer og EIB-finansiering med henblik på at fremme koordineringen af bestræbelserne og stimulere investeringerne, så de opfylder de europæiske mål;

67.  anmoder Kommissionen om at kombinere eksisterende støtteordninger og støttestrukturer for at opnå et enkelt og tilgængeligt system for at fremskynde innovation, fokusere på de store samfundsmæssige udfordringer og aktivt undgå fragmentering og bureaukrati;

68.  opfordrer Kommissionen til at evaluere de eksisterende støtteordninger og -strukturer og til i samarbejde med medlemsstaterne at oprette en kvikskranke, dvs. et sted, hvor alle interesserede parter (navnlig innovative SMV'er) - inklusive lokale og regionale myndigheder - kan indhente information og ansøge om økonomisk støtte eller blive sat i forbindelse med potentielle partnere;

69.  understreger behovet for at støtte SMV'er lige fra innovationsfasens begyndelse til dens afslutning med henblik på at sætte dem i stand til at innovere og deltage i europæiske støtteprogrammer;

70.  er tilhænger af klyngeinternationaliseringsstrategier, der er gearet til at etablere passende støtte- og vejledningssystemer for SMV'er;

71.  understreger behovet for europæiske klynger for at øge profileringen og effektiviteten i forbindelse med formidlingen af deres ressourcer og resultater; mener, at der bør oprettes en serviceplatform for innovative SMV'er i form af et klyngelink, som bringer de forskellige klynger og teknologiparker i Europa og i resten af verden (for eksempel i Middelhavsområdet) sammen;

72.  understreger, at der er en tendens til, at investeringer i FoU går tilbage i perioder med økonomisk krise, selv om det har vist sig, at det er de virksomheder og medlemsstater, der investerer mest under sådanne perioder, der får de største komparative fordele på markedet;

73.  anmoder Kommissionen om at indføre én politisk ramme for støtte til og finansiering af innovation med ensartede regler, at skabe synergier og, hvor det er muligt, fusionere støtteprogrammer for forskning, udvikling og innovation (FUI) samt om at støtte innovation ved at rette flere midler mod innovation og ved at tilskynde den finansielle sektor til at involvere sig mere; minder medlemsstaterne om, at de skal respektere deres tilsagn om at afsætte 50 % af indtægterne fra emissionskvoteordningen til finansiering af klimarelaterede foranstaltninger, herunder innovationsprojekter;

74.  opfordrer Kommissionen til at overveje flerfondsprogrammer for medlemsstater og regioner, der ønsker at bruge dem; mener, at dette ville bidrage til at arbejde på en mere integreret og fleksibel måde og ville øge effektiviteten af samspillet mellem de forskellige fonde (strukturfondene og rammeprogrammerne for forskning og udvikling);

75.  er enig med Rådet i at anmode om en bedre balance mellem tillid og kontrol og mellem risikovillighed og risikominimering, men erkender samtidig, at innovation og forskning er højrisikoaktiviteter uden garanti for resultater;

76.  henleder opmærksomheden på, at de, som deltager i innovationsprocessen, er nødt til at forholde sig til forskellige procedurer og støttekriterier både i de forskellige EU-programmer og mellem disse og de nationale programmer; mener, at dette resulterer i bureaukrati og høje omkostninger samt er spild af tid og muligheder; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår en fælles forpligtelse til at gennemføre en forenkling og en konvergensproces for så vidt angår de udvælgelsesprocedurer og støttekriterier, der anvendes på det europæiske forsknings- og innovationsområde;

77.  anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en ekstern evaluering af de innovationsinstrumenter, der er etableret under det syvende rammeprogram, såsom f.eks. teknologiske platforme og fælles europæiske teknologiinitiativer, hvor evalueringen bør omfatte aktiviteter, indkaldelse af forslag, innovationsprojekter og -resultater (hvis de findes) samt økonomiske bidrag fra offentlige og private midler;

78.  gentager behovet for at øge såvel de private som de offentlige FUI-investeringer betydeligt for at sikre, at EU's industri forbliver teknologisk førende og bevarer den globale konkurrenceevne inden for områder som vedvarende energi og transporteffektivitet; mener desuden, at en øget offentlig FUI-finansiering er nødvendig som løftestang for private investeringer;

79.  opfordrer til, at det kommende rammeprogram fremmer optimal anvendelse af forskningsresultater ved at knytte dem til innovationsprocessen gennem en udvidelse af anvendelsesområdet for projektfinansiering til også at omfatte præsentation og prototypestadier;

80.  understreger vigtigheden af at yde bedre bistand til gennemførelsen af politikker og programmer, som styrker synergien i kæden forsknings- og udviklingsinfrastrukturer - innovation - jobskabelse;

81.  mener, at administrativ og finansiel forenkling af offentlige finansieringsprocedurer, navnlig inden for EU's rammeprogrammer, er en forudsætning for stabilitet, deltagernes retssikkerhed og dermed en øget deltagelse fra industriens side;

82.  gentager, at rammeprogrammer fortsat bør støtte forskningssamarbejde inden for industrien, eftersom dette virker som en løftestang for tildeling af industrielle midler og har en positiv indflydelse på innovationslysten på det indre marked;

83.  tilskynder til opretholdelse af en stærk base for ekspertise i grundforskning, som bygger på Det Europæiske Forskningsråds succes, og til opretholdelse af en stærk base for anvendt videnskabelig forskning og innovation ved at etablere et agentur for anvendt forskning og innovation - i lighed med Det Europæiske Forskningsråd - ved i fornødent omfang at sammenlægge eksisterende strukturer;

84.  mener, at innovation og kreativitet er nøglen til Unionens økonomiske genopretning, og at betydningen af at omsætte Unionens videnskabelige og teknologiske landvindinger til nye varer og tjenesteydelser ikke bør undervurderes;

85.  minder om, at innovation anvender idéer i praksis med positivt resultat, og fremhæver den grundlæggende sammenhæng mellem innovation og markedet; mener derfor, at der bør stilles passende finansielle instrumenter til rådighed for at fremskynde indførelsen af succesrige teknologier, tjenesteydelser eller processer på EU-markedet, navnlig dem der tackler de store samfundsmæssige udfordringer;

86.  mener, at den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater i EU sker for langsomt og i utilstrækkelig grad, og anbefaler, at der oprettes virksomhedsinkubatorer, der aktivt søger innovationer og er i kontakt med videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner, og hvis opgave er at fremme den kommercielle udnyttelse af forskningsresultater, f.eks. gennem virksomhedskontakter eller ved at hjælpe med at finde »virksomhedsengle« eller startkapital til etablering af nye virksomheder;

87.  understreger, at man for at stimulere efterspørgslen efter og markedet for innovative produkter bør fremme innovation ved at skabe nye markedsmuligheder;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge og gennemføre politiske rammer, der har til formål at stimulere hurtig brugeradgang til værdifulde innovationer overalt i EU, således at det sikres, at nyopdagede innovationer faktisk kan nå potentielle slutbrugere inden for en rimelig tidsfrist;

89.  understreger betydningen af ​​at skelne mellem innovation og forskning; påpeger, at innovation er en kompleks tværgående socioøkonomisk proces, som involverer bestræbelser på at øge udgifterne til FoU, støtte til SMV'er og til højteknologisk virksomhed og fokuserer på at udvikle integrerede systemer, der er baseret på de forskellige områders kendetegn og særlige forhold;

90.  anmoder Kommissionen om at knytte finansieringsinstrumenter tættere til innovationsredskaber på efterspørgselssiden og til i højere grad at rette denne støtte mod SMV'er og nystartede virksomheder, der har behov for tidlig adgang til EU-markederne eller de internationale markeder; finder det derfor nødvendigt at vedtage klare og konkrete »regler for deltagelse«, som omfatter foranstaltninger til at øge deltagelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder;

91.  understreger betydningen af ​​ph.d.-programmer for europæisk innovation og foreslår udvikling af en europæisk ramme for ph.d.-programmer, der fremmer livslang læring og tilskynder virksomheder til at støtte, fremme og anvende forskningsresultaterne; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne alle lovgivningsmæssige eller administrative hindringer, som kan begrænse interesserede parters adgang til ph.d.-programmer;

92.  opfordrer Kommissionen til at overveje flerfondsprogrammer for medlemsstater og regioner, der ønsker at bruge dem; mener, at dette ville bidrage til at arbejde på en mere integreret og fleksibel måde og ville øge effektiviteten mellem de forskellige fonde (strukturfondene og rammeprogrammerne for forskning og udvikling);

93.  understreger behovet for at støtte en sammensat finansiel struktur og udviklingen af nye finansieringsmekanismer, der samtidig kombinerer automatiske instrumenter med tilskudsbaserede instrumenter, med henblik på at fremme de investeringer, som er nødvendige for at opnå de strategiske målsætninger for forskning og udvikling;

94.  glæder sig over Kommissionens forslag om i 2014 at frigive bevillinger til at øge og styrke den private finansiering, som er nødvendig for at fremme innovation i Europa;

95.  anbefaler, at EIB's mandat ændres, således at det bliver muligt at finansiere højrisikofyldt og markedsnær forskning og innovation; opfordrer i lyset heraf indtrængende Kommissionen til at udvide EIB's vellykkede finansieringsfacilitet for risikodeling (RSFF) ved at

96.  mener, at der bør oprettes en europæisk finansieringsfond for innovation med det formål at øge investeringerne i innovative SMV'er gennem risikodeling med mobilisering af private ressourcer;

97.  glæder sig over Kommissionens forslag om at øremærke specielle investeringer til innovative virksomheder i opstartsfasen;

98.  anmoder Kommissionen om at flytte en større andel af den markedsnære forskning, herunder demonstrationsprojekter, over til instrumenter, der drives af lån eller egenkapital, i de fremtidige rammeprogrammer, der kan generere mere privat kapital, som f.eks. CIP, RSFF og EIF og sikre SMV'er adgang hertil i hele EU; understreger behovet for at bygge bro over finansieringskløften for (grænseoverskridende) virksomheder i opstartsfasen;

99.  understreger, at en bedre forståelse af de særlige forhold, der er forbundet med virksomheders størrelse, udviklingsfase og aktivitetssektor er påkrævet i forbindelse med udformningen af finansieringsinstrumenter; opfordrer til omgående handling for at tackle større flaskehalse i de indledende innovationsstadier ved at forbedre adgangen til startkapital, kapital fra virksomhedsengle og flere egenkapital- og kvasiegenkapitalmidler både på EU-plan, men også på regionalt og lokalt plan;

100.  understreger, at udviklingspotentialet for risikovillig kapital i EU langt fra er nået på grund af forskelle i de nationale regler og skattesystemer; glæder sig over Kommissionens forslag om at sikre, at venturekapitalfonde, der er etableret i en hvilken som helst medlemsstat, senest i 2012 kan operere og investere frit i hele EU og dermed skabe et ægte indre marked for risikovillig kapital;

101.  efterlyser videreudvikling af instrumenter og mekanismer, der kan lette SMV'ernes adgang til forsknings- og innovationstjenester (såsom innovationsværdikuponer) og andre vidensbaserede serviceydelser til virksomhederne (modeludformning, risikovurdering osv.), som er afgørende for SMV'ers innovation og for, at de kan markedsføre innovative løsninger;

102.  fremhæver forretnings- og miljøeffektivitetsfordelene ved produkt/service-systemer og funktionsorienterede forretningsmodeller, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi på dette område;

103.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at revurdere hele innovationssystemet med henblik på at fjerne unødvendige økonomiske og administrative hindringer, f.eks. for

104.  beklager, at innovationsprotokoller underkastes lange bureaukratiske godkendelsesprocesser, der hæmmer innovationen, begrænser EU-markedets konkurrenceevne og standser udviklingen af videnskabelige viden i lægekredse, således at fordelene for patienterne forsinkes;

105.  understreger betydningen af at give prioritet til revision af direktivet om kliniske forsøg i dialog med forskere med henblik på at sikre bedre lovgivningsmæssige rammer for udvikling af lægemidler og sammenligning af alternativ behandling med lægemidler i den kliniske forskning (som det fremgår af Rådets konklusioner om innovation og solidaritet i lægemiddelsektoren vedtaget i Bruxelles den 6. december 2010);

106.  understreger den store betydning af at anvende ny viden til at skabe nye og bedre metoder til forebyggelse, påvisning og behandling af cancer og til at fremme hurtige mekanismer til at gøre disse opdagelser tilgængelige for patienter;

107.  fremhæver betydningen af innovation i videntrekanten og gør opmærksom på behovet for at udvikle en innovationskultur inden for de finansielle overslag og overslagene for perioden efter 2013;

108.  anmoder medlemsstaterne om i tæt samarbejde med regionerne at gøre bedst mulig brug af strukturfondene til FUI i den nuværende finansieringsperiode og samtidig at rette dem mod de store samfundsmæssige udfordringer, tilstræbe at opnå sammenhæng i innovation og forskning og tilpasse strukturfondenes strategier og prioriteter til målene i Europa 2020-strategien; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undgå dyrt dobbeltarbejde ved at fremme intelligente og mere målrettede specialiseringsstrategier; mener, at regionerne bør tilskyndes til at fremme denne arkitektur af europæisk specialisering;

109.  fremhæver, at samhørighedsfondsmidler, som er øremærkede til innovation, i vid udstrækning forbliver ubrugte på grund af uhensigtsmæssige administrative krav, og fordi der er mangel på medfinansiering i perioder med presset økonomi; bemærker, at dette forhold bidrager til den voksende økonomiske kløft mellem medlemsstaterne, som er kernen i den nuværende krise i euroområdet; opfordrer til en reform og effektivisering af strukturfondene for at gøre dem tilgængelige for omstrukturering af de involverede økonomiske aktører, især SMV'er;

110.  mener, at fastsættelsen af benchmarks og standarder har vist sig at være en stærk drivkraft for fremme af innovation og bæredygtig konkurrenceevne i flere industrisektorer; er enig med Rådet i at opfordre Kommissionen til at stille forslag til fremskyndelse, forenkling, modernisering af og omkostningsnedsættelse for standardiseringsprocedurerne gennem større gennemsigtighed og inddragelse af de interesserede parter, og således fremkalde en hurtigere europæisk reaktion på innovative globale markedsudviklinger; opfordrer Kommissionen til seriøst at overveje succesfulde innovative mekanismer såsom etablering af åbne standarder, der integrerer aktørerne i værdikæden;

111.  påpeger, at standardisering kan øge innovation og konkurrenceevne ved at lette adgangen til markeder og ved at skabe forudsætninger for interoperabilitet; tilskynder Kommissionen til i fremtidens frihandelsaftaler at øge bestræbelserne på at fremme medtagelsen af europæiske standarder, især på det sociale og miljømæssige område;

112.  understreger derfor, at alle strategier med hensyn til at forandre Europa med henblik på verden efter krisen skal være styret af bæredygtig jobskabelse;

113.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge ekspertgruppens henstillinger fra den foreløbige evaluering af det syvende rammeprogram, hvor der anmodes om overvejelse af et moratorium for nye instrumenter, indtil de eksisterende er blevet tilstrækkeligt udviklet og evalueret; maner derfor til særlig forsigtighed for at undgå forvirring på grund af hastig forøgelse af antallet af instrumenter;

114.  anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet en ekstern evaluering af de innovationsinstrumenter, der er etableret under det syvende rammeprogram, som f.eks. platforme og fælles europæiske teknologiinitiativer (JETIs), og overveje, om evalueringen skal omfatte aktiviteter, indkaldelser af forslag, innovationsprojekter og resultaterne heraf (hvis sådanne foreligger) samt økonomiske bidrag fra offentlige og private fonde;

115.  opfordrer Kommissionen at overveje muligheden af at etablere et foreløbigt bindende minimumsniveau for finansiering til forskning og teknologisk udvikling svarende til omkring 1 % af BNP frem til 2015 på baggrund af, at 2020-finansieringsmålet for forskning og teknologisk udvikling svarer til 3 % af BNP, og i erkendelse af, at forskning og innovation er de eneste sikre midler til at opnå økonomiske genopretning i EU;

116.  henleder opmærksomheden på, at innovation er meget vigtig for den økonomiske udvikling, og at Den Europæiske Union skal rekruttere yderligere ca. en million forskere for at opfylde målet om at anvende 3 % af BNP på FoU som fastsat i Europa 2020-strategien; mener, at dette mål lettest kan nås ved i væsentlig grad at øge antallet af kvindelige forskere, der kun udgør 39 % af forskerne i den offentlige sektor og inden for højere uddannelse og 19 % af forskerne i den private sektor(6);

117.  støtter målet om at øge antallet af forskere i EU med en million senest i 2020 og konstaterer, at en sådan vældig satsning ville få betydelige følger for beskæftigelsen, men fastholder samtidig, at dette er en meget ambitiøs målsætning, der vil kræve, at der fastsættes landespecifikke mål og gøres en målrettet indsats; påpeger, at det er usikkert, om midlerne i den offentlige sektor vil være tilstrækkelige til at opfylde denne målsætning, således at de fleste nye forskere vil blive ansat i den private sektor, selv om der er et stort behov for at øge antallet af forskerstillinger i videregående uddannelsesinstitutioner og offentlige forskningsinstitutioner; mener, at der bør lægges mindre vægt på forskernes antal end på deres innovationsevne, kvaliteten af deres uddannelse, arbejdsfordelingen inden for den europæiske forskning, forskningens ressourcer og dens kvalitet;

118.  glæder sig over Kommissionens støtte til åben og samarbejdsorienteret innovation, der vil skabe langsigtede sociale og økonomiske fordele; bifalder i denne sammenhæng Kommissionens engagement i udbredelsen, overførslen og udnyttelsen af forskningsresultater, herunder fri adgang til publikationer og data fra offentligt støttet forskning; opfordrer Kommissionen til at fremskaffe de nødvendige midler til at nå disse mål og fremhæver den rolle, som Europeana kan spille på dette område;

Det indre marked og intellektuel ejendomsret

119.  understreger, at det europæiske indre marked hurtigst muligt skal gennemføres for alle varer og tjenester, herunder innovative sundhedsprodukter, som således giver adgang til 500 mio. forbrugere; gentager, at en stor udfordring for det indre marked er opsplitningen af lovgivningen og valideringsprocedurerne;

120.  understreger, at forskningsresultater inden for visse sektorer, som f.eks. sundhedsvæsenet, altid har ført til innovation, når det har været videnskabeligt muligt, og mener derfor, at Kommissionens pessimisme i forbindelse med innovation i mange tilfælde er uberettiget;

121.  fremhæver, at den nuværende ordning for licensudstedelse bidrager til fragmenteringen af EU's indre marked; bemærker, at spørgsmålet om forbrugernes efterspørgsel efter multiterritoriale licenser og multirepertoirelicenser til anvendelse på tværs af grænserne og på nettet ikke er blevet behandlet på tilfredsstillende vis, omend der er sket fremskridt på området;

122.  minder om, at det er EU's mål at fremme kulturindustrien og den kreative industri både online og offline, og mener, at en udbredt anvendelse af licenser, der dækker hele EU, i overensstemmelse med markedet og forbrugernes behov bør være målet, og at der, hvis dette ikke kan opnås inden for en kort tidsramme, bør gennemføres en omfattende vurdering af den nødvendige lovgivning til imødegåelse af alle potentielle hindringer for oprettelsen af et effektivt indre marked i EU, herunder af territorialitetsprincippet;

123.  bifalder Kommissionens revision af EU-varemærkesystemet og opfordrer Kommissionen til at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at varemærker kan nyde godt af samme beskyttelsesniveau både online og offline;

124.  understreger, at et stærkt og afbalanceret system for intellektuel ejendomsret (IPR), der bidrager til større gennemsigtighed og forebygger fragmentering af markedet, er et af de vigtigste rammevilkår for innovation; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forhindre, at IPR udgør en barriere for konkurrence og innovation; anmoder endvidere Kommissionen om at udvikle en omfattende strategi for intellektuel ejendomsret - og om nødvendigt fremlægge lovgivningsmæssige forslag - som afbalancerer opfindernes rettigheder med fremme af brugen af og adgangen til viden og opfindelser;

125.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at gøre effektivt brug af intellektuel og industriel ejendomsret;

126.  mener, at Kommissionen bør tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders specifikke problemer, når det gælder forfægtelsen af deres intellektuelle ejendomsret i overensstemmelse med princippet »tænk småt først«, som fastsat i »Small Business Act« for Europa, bl.a. ved at anvende princippet om ikke-forskelsbehandling på SMV'er;

127.  er af den opfattelse, at en vellykket styrkelse af den intellektuelle ejendomsret øger virksomhedernes incitament til at udvikle innovative produkter og dermed øger udbuddet af varer og tjenesteydelser for forbrugerne;

128.  opfordrer til, at der indføres et velafbalanceret fælles europæisk patent; glæder sig i mellemtiden over den brede støtte i Rådet til en forbedret samarbejdsprocedure om et fælles EU-patent, som starter i 2011;

129.  påpeger, at det er nødvendigt at vedtage det fælles europæiske patent og statutten for det europæiske selskab for at lette overgangen til handel med tredjelande; understreger behovet for at reducere omkostningerne til et EU-patent og intellektuel ejendomsret, idet der tages hensyn til de eksisterende økonomiske forskelle mellem EU's medlemsstater, for at gøre dem mere konkurrencedygtige over for amerikanske og japanske priser;

130.  opfordrer til gennemførelse af det europæiske forskningsrum - en forpligtelse i henhold til traktaten - senest i 2014 med henblik på at sætte EU i stand til at tiltrække og fastholde de største talenter, maksimere forskernes frie bevægelse, fremme grænseoverskridende aktivitet for forskningsinstitutioner og fonde samt formidling, overførsel og udnyttelse af forskningsresultater; understreger, at det derfor er af afgørende betydning, at der udvikles passende finansieringsmekanismer;

131.  understreger, at politikker, der bidrager til, at forskere forbliver i EU's medlemsstater, bør fremmes gennem attraktive arbejdsvilkår i de offentlige forskningsinstitutioner;

132.  mener, at en effektiv innovations- og vækstpolitik uvægerligt må investere i forskningsprogrammer, som fremmer mobilitet og udvekslinger mellem forskere på internationalt plan og styrker samarbejdet mellem videnskabsverdenen og erhvervslivet (Marie Curie-stipendier);

133.  understreger betydningen af, at man både på europæisk og nationalt plan skaber gunstige vilkår og incitamenter for at styrke deltagelsen i ph.d.-studier og i innovativ forskning med henblik på at forebygge hjerneflugt og gøre det muligt for EU at opnå betydelige fordele, idet EU's konkurrenceevne styrkes gennem innovativ forskning og innovative studier;

134.  opfordrer til hurtig revision af lovgivningen om EF-varemærket, og i denne forbindelse til, at der tages hensigtsmæssige skridt for at sikre, at varemærker ydes samme grad af beskyttelse i både online og offline-miljøer;

135.  glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle et europæisk vidensmarked for handel og licensudstedelse inden udgangen af 2011, herunder at gøre det lettere at få adgang til ubenyttet intellektuel ejendom, bl.a. ved at tilskynde til oprettelse af fælles patentplatforme og patentpuljer;

136.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge de nødvendige lovgivningsmæssige forslag med henblik på oprettelse af et velfungerende digitalt indre marked senest i 2015, da dette i væsentlig grad vil forbedre rammevilkårene for innovation; understreger, at initiativerne skal være ambitiøse, navnlig på centrale områder som f.eks. ophavsret, e-handel, herunder forbrugerpolitikken for e-handel, og anvendelse af oplysninger fra den offentlige sektor;

137.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte gennemførelsen af det indre marked, herunder foranstaltninger til fremme af et digitalt indre marked, i centrum for innovationspolitikken, da dette vil sikre forbrugerne bedre priser og mere kvalitet, støtte udviklingen af innovative produkter, øge jobskabelsen i EU og skabe nye vækstmuligheder for EU på førende markeder;

138.  påpeger, at der, hvis vi skal bevæge os i retning af et indre innovationsmarked, skal indgås aftaler om metoder til vurdering af direkte og indirekte, kort- og langsigtede, økonomiske og sociale fordele;

Offentlige indkøb

139.  erindrer om, at offentlige indkøb, som udgør 17 % af EU's årlige BNP, spiller en vigtig rolle i det europæiske indre marked og i stimuleringen af innovation;

140.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til strategisk at udnytte offentlige indkøb til at tackle de samfundsmæssige udfordringer, at stimulere innovation og rette deres offentlige indkøbsbudgetter mod innovative, bæredygtige og miljøeffektive produkter, procedurer og tjenester, idet der tages højde for, at det billigste tilbud ikke nødvendigvis altid er det økonomisk mest fordelagtige; opfordrer derfor Kommissionen til

141.  fastholder, at innovation bør være et afgørende element i den offentlige politik inden for områder som miljø, vand, energi, transport, telekommunikation, sundhed og uddannelse; understreger betydningen af at fremme generel udbredelse og anvendelse af innovation i den offentlige sektor, i virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder;

142.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den offentlige sektors indsats for at indføre innovative tiltag og igangsætte det nye forskningsprogram for innovation i den offentlige sektor, f.eks. inden for e-forvaltning, e-sundhed og e-indkøb, og ligeledes til at formidle bedste praksis i den offentlige administration, hvilket vil begrænse bureaukratiet og omfatte foranstaltninger, hvor borgeren står i centrum; understreger den offentlige sektors betydning med hensyn til at styrke offentlighedens tillid til det indre digitale marked;

143.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at fremme anvendelsen af e-indkøb og navnlig indførelsen af prækommercielle offentlige indkøb, herunder fælles og elektroniske indkøb, i hvilken forbindelse der skal tages behørigt hensyn til, at bestemmelserne om databeskyttelse overholdes som en integrerende del af EU's innovationsstrategi; opfordrer navnlig Kommissionen til som led i den almindelige revision af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb at klarlægge og forenkle de relevante bestemmelser og åbne mulighed for, at de ordregivende myndigheder kan anvende prækommercielle offentlige indkøb på en mere gennemskuelig måde; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme, at der i forbindelse med offentlige indkøb på en gennemskuelig måde tages hensyn til nærmere bestemte og egentlige sociale og miljømæssige kriterier samt tilsvarende kriterier omkring fair handel og innovation, uden at de små og mellemstore virksomheders aktive indsats i arbejdet med at finde frem til nye og innovative løsninger undergraves og under overholdelse af gældende konkurrenceregler;

144.  bemærker, at innovative SMV'er blandt andre hindringer har problemer med at få adgang til finansiering af internationalisering og international handelskreditforsikring, og fremhæver behovet for at gennemføre nye støtteforanstaltninger til fordel for SMV'er inden for rammerne af den reviderede Small Business Act og den forventede meddelelse om international handelspolitik og SMV'er;

145.  fremhæver, at der er behov for international gensidighed i forbindelse med adgangen til markeder for offentlige indkøb, som således sætter EU's virksomheder i stand til at konkurrere internationalt på rimelige vilkår;

146.  fastholder, at det især er nødvendigt at fokusere på ikke-toldmæssige hindringer, der i takt med den gradvise begrænsning af eller fjernelse af tariffer ofte er de vigtigste hindringer for den internationale handel; betragter alle hindringer som følge af uoverensstemmende gennemførelse af bilaterale og multilaterale handelsregler som uberettigede; betragter derimod alle de hindringer som berettigede, der skyldes offentlige myndigheders legitime lovgivningsmæssige og administrative aktiviteter, der hidrører fra ikke-handelsområder, men som har utilsigtede konsekvenser for handelen, og fjernelse heraf skal være underlagt offentlig høring og forhandling;

147.  anerkender, at teknologioverførsel med henblik på udvikling og på at nå 2015-målene skal være en vigtig del af EU's handelspolitik, men erkender, at overførsel af højteknologisk knowhow fra EU til tredjelande bør overvåges af Kommissionen for at opnå bedre information om innovationsmønstre og fremtidig udvikling samt at undgå illoyal konkurrence;

148.  understreger den vigtige rolle, som SMV'er kan spille, hvis reglerne for offentlige indkøb er udformet med justerbare krav (herunder kapitalkrav og størrelsen af kontrakter) efter størrelsen af de deltagende virksomheder;

149.  understreger betydningen af, at ​​EU og medlemsstaterne deltager i det videnskabelige samarbejde med tredjelande; mener, at EU-virksomheder skal sikres bedre adgang til forsknings- og udviklingsprogrammer i tredjelande;

150.  understreger, at EU og medlemsstaterne bør handle koordineret i forhold til aftaler og foranstaltninger inden for videnskab og teknologi vedrørende tredjelande; mener, at der bør tages hensyn til potentialet for EU's og medlemsstaternes rammeaftaler med tredjelande;

Europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er)

151.  erindrer om sin beslutning af 11. november 2010 om EIP'er:

152.  understreger, at EIP'er

153.  mener, at det mål, der er fastsat for pilotpartnerskabet om en aktiv og sund alderdom, nemlig en forlængelse af den sunde levealder med to år i 2020, er forbilledligt, og mener, at der bør fastsættes klare mål for alle innovationspartnerskaber, som uden innovative foranstaltninger ville mangle visioner og motivation, hvilket vil gøre det vanskeligere at fastsætte målbare etape- og delmål;

154.  glæder sig over de »europæiske innovationspartnerskaber«, der har til formål at øge og koordinere investeringer i F&U samt at skabe bedre koordination af offentlige indkøb med henblik på at fremskynde indførelsen af innovationer på markedet; understreger imidlertid, at indkøbspolitikken ikke bør udformes til at erstatte private markeder eller forvride konkurrencen, men til at virke som løftestang for dem ved at stimulere til udbredelse af innovation, samtidig med at markederne skal være frie til at bevæge sig i nye retninger;

155.  opfordrer Kommissionen til i forordningen at stille forslag, hvad angår de forskellige fonde i perioden 2014-2020, med henblik på konkret at lette Det Europæiske Innovationspartnerskab;

156.  opfordrer Kommissionen til årligt at orientere Parlamentet om alle EIP'er og to gange årligt om det første pilotprojekt, og kræver, at Parlamentet inddrages i alle faser af gennemførelsen af EIP'er;

157.  opfordrer Kommissionen til at oprette et innovationspartnerskab for råvarer;

Regionen som en vigtig partner

158.  understreger, at fuldt engagement fra de regionale og lokale myndigheders side er afgørende for at nå målene for Innovation i EU, da de spiller en vigtig rolle med hensyn til at samle virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder og borgerne i »Diamant 4«-standard og dermed fungerer som et mellemled mellem disse forskellige aktører, medlemsstaterne og EU; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå områder for drøftelse og operationelle arrangementer, som regionerne kan deltage i og yde et bidrag i retning af at tilvejebringe de mest hensigtsmæssige løsninger på samfundets store udfordringer, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og samtidig anerkende de forskellige regioners særlige behov;

159.  noterer sig Det Europæiske Innovationspanels konklusioner fra 2009, ifølge hvilke den økonomiske og finansielle krise har uforholdsmæssigt stor indvirkning på forskellige lande og regioner, hvilket underminerer konvergensmålsætningen; er bekymret over, at de nuværende budgetstramninger, der pålægges medlemsstaterne, kan medføre større begrænsninger i investeringerne i forskning, teknologi og innovation, og det kan få meget negative følger; er enig i, at initiativet »Innovation i EU« bør omfatte alle medlemsstater og regioner, og at det er afgørende at undgå at skabe en »innovationskløft« mellem mere og mindre innovative lande og regioner;

160.  opfordrer hver region til at investere i innovation og tilpasse sin innovationsstrategi for at øge dens effektivitet samt til at opgradere sin menneskelige kapital og forbedre sine virksomheders evne og vilje til at innovere og blive internationalt konkurrencedygtige;

161.  påpeger, at beslutningstagerne på regionalt plan skal være fuldt bevidste om det potentiale for økonomisk vækst, som forsknings- og innovationsaktiviteter giver alle regioner, da de fleste ​​innovationer skabes i forbindelse med det praktiske interface (efterspørgsels- og brugerbaseret innovation) og for det meste er finansieret af EFRU; bemærker i den forbindelse, at i det omfang innovationsaktiviteter ikke nødvendigvis eller primært kræver, at der findes højere læreanstalter, bør regioner uden universiteter og forskningscentre også kunne udvikle deres egen innovationskapacitet og få maksimalt udbytte af regionale og lokale ressourcer og aktiver, for så vidt angår mulighederne for innovation;

162.  bemærker, at fremme af innovation på regionalt plan kan medvirke til at mindske de regionale forskelle; tilskynder ikke desto mindre de forskellige niveauer (regionalt, nationalt og EU) til at koordinere deres indsats mere effektivt som en del af en EU-dækkende planlægning af FoU-aktiviteter;

163.  påpeger, at innovation - både i den politiske beslutningsproces og i virksomheders og forskningscentres aktiviteter - er af grundlæggende betydning for konkretiseringen af EU's territoriale samhørighedspolitik og i sagens natur kan yde et afgørende bidrag til at opfylde samhørighedsmålene og overvinde de barrierer, der står i vejen herfor i områder med særlige geografiske og demografiske karakteristika;

164.  henleder opmærksomheden på det bidrag, som kulturel mangfoldighed yder til innovation; mener i denne forbindelse, at foranstaltninger til at beskytte og fremme den regionale kulturelle mangfoldighed bør gives en fremtrædende rolle i innovationspolitikken;

165.  understreger den centrale rolle, som regionerne spiller i forbindelse med udarbejdelsen af ​​politikker for at stimulere innovation på nationalt plan; påpeger imidlertid, at de regionale og lokale budgetter i mange medlemsstater er utilstrækkelige, og at de ​​nationale budgetter for innovation er lave;

166.  understreger, at det er nødvendigt at mobilisere EU's regioners fulde innovationspotentiale for at opfylde Europa 2020-målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og påpeger, at fremtidens regionalpolitik skal prioritere denne udfordring højt; mener, at denne prioritering gælder for alle målene for regionalpolitikken, og fremhæver behovet for at sikre, at konkurrenceevnen i Europa er garanteret gennem internationale standarder; henstiller til industrien at deltage i innovation på miljøområdet, eftersom iværksættere er vigtige for en større udbredelse af miljøinnovation på regionalt plan; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for, om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes.

167.  understreger den rolle, som udgøres af potentialet blandt lande, der ikke er medlemmer af EU, men samarbejder med EU inden for rammerne af det østlige partnerskab, og opfordrer til, at disse lande inkluderes i initiativet Innovation i EU;

168.  understreger storbyers store potentiale for at videreføre forskning og innovation; mener, at en mere intelligent bypolitik og initiativet »intelligente byer« inden for energiområdet, som er baseret på teknologiske fremskridt og på det faktum, at 80 % af europæerne bor i byer, hvor også de største sociale forskelle findes, vil bidrage til en bæredygtig økonomisk innovation;

Gennemførelse af strategien

169.  opfordrer Kommissionen til at omsætte det eksisterende strategiske dokument »Innovation i EU« til en handlingsplan med konkrete målsætninger og målbare, tidsbestemte mål, og opfordrer Kommissionen til jævnligt at overvåge fremskridtene, vurdere hindringer og foreslå mekanismer, der muliggør forbedringer, samt at rapportere regelmæssigt til Europa-Parlamentet og Rådet;

170.  opfordrer Kommissionen til at evaluere den europæiske innovationspolitiks specifikke instrumenter i forhold til vores vigtigste eksterne konkurrenter (USA, Japan og BRIK-landene) og aflægge rapport om deres fremskridt inden for innovation;

o
o   o

171.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0398. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0093. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0209. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0223. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0401. (6) Pressemeddelelse med titlen »She Figures 2009 - major findings and trends«, Europa-Kommissionen,2009,http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/09/519&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om ILO-konventionen suppleret med en henstilling om hushjælp

P7_TA(2011)0237 B7-0296/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forespørgslen af 24. februar 2011 til Kommissionen om en ILO-konvention om hushjælp (O-000092/2011 - B7-0305/2011),

–  der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold(3),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om atypiske arbejdskontrakter, jobsikkerhed, flexicurity og nye former for arbejdsmarkedsdialog(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektiv)(6) og til dets særdirektiver,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2006 om fremme af anstændigt arbejde for alle - EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden (KOM(2006)0249)(7) og til Europa-Parlamentets beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde til alle,

–  der henviser til rapport IV(1) og IV (2) om værdigt arbejde til personer beskæftiget som hushjælp, som ILO udarbejdede med henblik på den 99. samling i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2010, og rapport IV(1) (eller den såkaldte brunrapport) og IV(2) (eller den såkaldte blårapport, der er offentliggjort i to bind) om værdigt arbejde til personer beskæftiget som hushjælp udarbejdet med henblik på den 100. samling i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2011,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om professionalisering af husligt arbejde(8),

–  der henviser til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettighederne og de Grundlæggende Frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom, og artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

–  der henviser til den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling (1977),

–  der henviser til den europæiske overenskomst om »au-pair«-ansættelse (1969),

–  der henviser til henstilling 1663 i tilknytning til det europæiske charter om rettigheder for hushjælp (2004),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2

A.  der henviser til, at krisen har bortraderet millioner af arbejdspladser og forværret jobusikkerheden og fattigdommen, og til, at 17 % af EU's indbyggere er truet af fattigdom samt til, at 23 millioner EU-borgere er arbejdsløse,

B.  der henviser til, at meget husligt arbejde i nogle lande foregår som led i den uformelle økonomi, under usikre ansættelsesforhold og/eller som sort arbejde,

C.  der henviser til, at husligt arbejde i industrilandene tegner sig for mellem 5 og 9 % af al beskæftigelse, at hovedparten af de beskæftigede inden for denne sektor er kvinder, at sådant arbejde er undervurderet, underbetalt og uformelt, og at den sårbare situation, som personer, der udfører husligt arbejde, befinder sig i, betyder, at de ofte forskelsbehandles og let kan udsættes for ulige, uretfærdig eller grov behandling,

D.  der henviser til, at vandrende arbejdstagere, der påtager sig lavtkvalificerede midlertidige jobs i udkanten af arbejdsmarkedet eller jobs som hushjælp, kan blive udsat for dobbelt forskelsbehandling, eftersom de ofte arbejder på dårlige, uordnede vilkår, og til, at der bør gøres en indsats for at mindske tilfældene af dårlig behandling, uregelmæssig betaling af eller vold eller seksuelle overgreb mod vandrende arbejdstagere, og til, at de ofte er uvidende om deres rettigheder, har begrænset adgang til offentlige tjenesteydelser, har begrænset kendskab til det lokale sprog og mangler sociale netværk, samt til, at hushjælp, der ledsager deres arbejdsgiver fra et tredjeland, er særligt sårbar,

E.  der henviser til, at formålet med konventionen er at sikre juridisk anerkendelse af husligt arbejde som arbejde, udvide rettighederne til alle former for husligt arbejde og forhindre krænkelser og misbrug, således at der skabes en retlig ramme for alle arbejdstagere, der er beskæftiget med husligt arbejde, og sikre, at deres arbejde ikke finde sted uden for de lovgivningsmæssige rammer,

F.  der henviser til, at mange arbejdsgivere til personer, der udfører husligt arbejde, selv mangler forståelse eller passende rådgivning og bistand, for så vidt angår arbejdsret, social sikring og arbejdsgivernes forpligtelser over for personer, der udfører husligt arbejde,

G.  der henviser til, at au pairs er en gruppe af arbejdstagere, der udfører husligt arbejde, som ofte ikke betragtes som regulær arbejdskraft; der henviser til, at talrige rapporter tyder på, at dette kan føre til misbrug, idet au pairs f.eks. tvinges til at arbejde uforholdsmæssigt mange timer; der henviser til, at au pairs skal beskyttes på samme måde som andre former for hushjælp,

1.  bifalder og støtter ILO's initiativ til en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for hushjælp; opfordrer de EU-lande, som er medlemmer af ILO, til at vedtage disse instrumenter på ILO-konferencen i juni 2011; opfordrer EU's medlemsstater til hurtigt at ratificere og gennemføre konventionen og henstillingen;

2.  mener, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en ILO-konvention om anstændigt arbejde for hushjælp kan få en virkning ved at reducere antallet af arbejdende fattige;

3.  mener, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en sådan overenskomst ville imødekomme behovene hos en af de mest udsatte kategorier af arbejdstagere;

4.  mener, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en sådan konvention ikke blot vil forbedre forholdene for det store antal kvinder på arbejdsmarkedet for husligt arbejde ved at garantere dem ordentlige arbejdsforhold, men også vil styrke deres grad af social integration;

5.  støtter fuldt ud den rettighedsbaserede tilgang til beskæftigelse, der fremmes i udkastet til konvention og henstilling; anerkender, at der sættes fokus på at skabe anstændigt arbejde for hushjælp, og støtter definitionen af hushjælp i konventionen; glæder sig over, at konventionen klart fastslår, at enhver arbejdstager, der er omfattet af denne definition, har ret til at blive behandlet i overensstemmelse med de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, social sikring, ikke-diskrimination og ligebehandling, mens de søger arbejde eller er i beskæftigelse, beskyttelse mod misbrug fra vikarbureauer, uddannelse og karriereudvikling, sundhed og sikkerhed, barselsorlov og bestemmelser om arbejdstid/hviletid, beskyttelse mod misbrug og chikane, foreningsfrihed og repræsentation, kollektive forhandlinger, kollektive aktioner og livslang læring; støtter det faktum, at konventionen indeholder krav om en mindstealder for beskæftigelse og afskaffelse af lønforskelle på grund af køn eller etnisk tilhørsforhold;

6.  kræver bredere adgang til lettilgængelige og prismæssigt overkommelige børnepasningsmuligheder af høj kvalitet og ældreplejefaciliteter for dermed at bidrage til at sikre, at arbejdstagere ikke tvinges til at udføre disse opgaver på en uformel basis; understreger endvidere, at det er vigtigt, at usikre jobs i form af plejearbejde i hjemmet i videst mulig omfang ændres til ordentlig, velbetalt, langsigtet beskæftigelse;

7.  kræver, at der gennemføres en kampagne for gradvis omdannelse af usikkert arbejde til fast arbejde; kræver godkendelse af et program, der har til formål at uddanne arbejdstagere om konsekvenserne af usikkert arbejde, herunder de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser;

8.  mener, at anvendelsen af bedste praksis fra visse regioner eller medlemsstater, f.eks. i form af standardkontrakter, kunne skabe mere stabile former for beskæftigelse for hushjælp i private hjem;

9.  mener, at konventionen bør fokusere på at fremme produktiv og udbytterig beskæftigelse af høj kvalitet og udvikling af arbejdsretlige bestemmelser, som effektivt beskytter rettighederne for personer, der er beskæftiget med hushjælp, og sikrer dem ligebehandling, giver et maksimalt niveau for beskyttelse og sikre deres personlige værdighed;

10.  bemærker, at tendensen i retning af en stigning i andelen af ​​ikke-standardmæssige eller atypiske kontrakter har en stærk køns- og generationsmæssig dimension, og at dette bør anerkendes i forslaget til konvention og henstilling;

11.  påpeger, at den høje arbejdsløshed og segmenteringen af arbejdsmarkedet skal bekæmpes ved at give alle arbejdstagere samme rettigheder og investere i jobskabelse, kvalifikationer og livslang læring;

12.  understreger, at bekæmpelsen af ​​sort arbejde bør ledsages af foranstaltninger, der kan skabe varige og bæredygtige beskæftigelsesalternativer og støtte mennesker i at få adgang til det åbne arbejdsmarked, herunder gennem ægte selvstændig beskæftigelse;

13.  Mener, at konventionen bør indeholde politikker, der sætter alle mennesker, herunder de svageste og dårligst stillede, i stand til at få effektiv adgang til det formelle arbejdsmarked og til lige muligheder;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990(9);

15.  mener, at problematikken omkring ikke-registreret arbejde skal løses; fastholder, at sektoren for husligt arbejde er præget af en høj grad af uformelle forhold og sort arbejde, at mange vandrende arbejdstagere er beskæftiget i denne sektor, og at deres rettigheder ofte krænkes; mener ligeledes, at det er af afgørende betydning at bekæmpe de mere usikre job generelt, da det er velkendt, at dette problem navnlig berører de vandrende arbejdstagere og forværrer deres i forvejen sårbare situation;

16.  Er af den opfattelse, at det kunne blive nødvendigt at tilpasse lovgivningen med henblik på fleksible og sikre kontrakter, der sikrer ligebehandling; finder det vigtigt at undersøge den specifikke situation, som vandrende arbejdstagere og deres familier står i;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og ILO.

(1) EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 131. (2) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 14. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0365. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0375. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0263. (6) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. (7) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321. (8) EESC/SOC/372 af 26.5.2010. (9) A/RES/45/158.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens

P7_TA(2011)0238 B7-0295/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010(2),

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser,

–  der henviser til den fælles udtalelse om antimikrobiel resistens (AMR) med fokus på zoonotiske infektioner fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS), EFSA Journal 2009; 7(11):1372,

–  der henviser til spørgsmål til mundtlig besvarelse (O-000048/2011 - B7-0304/2011) af 1. marts 2011 til Kommissionen om antibiotikaresistens,

–  der henviser til WHO-rapporten »The Medical Impact Of the Use of Antimicrobials In Food Animals« (den medicinske virkning af at bruge antimikrobielle stoffer i dyr beregnet til fødevarer),

–  der henviser til sin beslutning om forslag til Rådets henstilling om forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at antimikrobiel resistens er et spørgsmål om dyresundhed for Europas husdyrsektor, særlig når behandlinger slår fejl, og at der allerede er udstedt retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i flere medlemsstater, hvilket har ført til en nedgang i anvendelsen af disse stoffer,

B.  der henviser til, at husdyrsektoren (produktionen af mejerivarer, oksekød, kød fra svin og fjerkræ, æg samt mælk og kød fra får og geder) spiller en betydningsfuld rolle i Europas landbrugsøkonomi,

C.  der henviser til, at landbrugernes primære mål er at holde deres husdyr sunde og produktive gennem godt landmandskab (hygiejne, ordentligt foder, fornuftigt husdyrhold og ansvarlig håndtering af dyresundheden),

D.  der henviser til, at dyrene på trods af de forholdsregler, landbrugerne træffer, alligevel kan blive syge og få brug for behandling,

E.  der henviser til, at antimikrobielle stoffer anvendt på den rette måde er et nyttigt redskab til at hjælpe landbrugerne med at holde deres husdyr sunde og produktive og sikre dyrenes velbefindende,

F.  der henviser til, at Europas husdyrsektor fremover skal kunne stole på sikkerheden og effektiviteten af antimikrobielle behandlinger,

G.  der henviser til, at der ved administration af antibiotika både til dyr og til mennesker bør tages højde for den potentielle trussel om antimikrobiel resistens,

H.  der henviser til, at en væsentlig del af de antimikrobielle stoffer ordineres til dyr, og at antimikrobiel resistens påvirker både mennesker og dyr og både kan overføres fra mennesker til dyr og fra dyr til mennesker, hvorfor dette virkelig er et tværgående anliggende, der kræver en koordineret tilgang på EU-plan,

I.  der henviser til, at antimikrobiel resistens hos mennesker ofte skyldes forkert dosering af antibiotisk medicin, ukorrekte behandlinger samt at patogener konstant udsættes for antimikrobielle stoffer på hospitaler,

J.  der henviser til, at overførsel af patogene bakterier, som bærer på gener for antimikrobiel resistens, udgør en særlig trussel for mennesker, såsom landbrugere og landbrugsmedarbejdere, som er i daglig kontakt med dyrene,

K.  der henviser til, at høje belægningsgrader af dyr kan medføre højere sygdomsrater, og at forkert anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr generelt må anses for en risikofaktor, der kan føre til, at der opstår resistens med konsekvenser folke- og dyresundheden,

L.  der henviser til, at det muligvis endnu ikke er tilstrækkelig klart belyst, hvilken rolle dyrene, de animalske fødevarer og de resistente bakterier, der forekommer i husdyrhold, spiller for overførelsen af antimikrobiel resistens til mennesker og de potentielle farer, der følger heraf,

M.  der henviser til, at anvendelse af antimikrobielle stoffer på subterapeutiske niveauer i længere perioder generelt skaber større risiko for at antimikrobiel resistens udvikles og/eller forøges eller spredes i sammenligning med terapeutiske behandlinger,

N.  der henviser til, at anvendelse af antimikrobielle stoffer på subterapeutiske niveauer er forbudt i EU,

O.  der henviser til, at en nedsat anvendelse af antimikrobielle stoffer på længere sigt vil medføre lavere omkostninger både for landbrugerne og for samfundet som helhed, forudsat at effektiviteten af disse stoffer bibeholdes,

P.  der henviser til, at overdreven og unødig anvendelse af biocider også kan bidrage til udvikling af antimikrobiel resistens,

Q.  der henviser til, at kemisk dekontaminering af slagtekroppe, hvilket er forbudt i Europa, også kan bidrage til udvikling af antimikrobiel resistens,

R.  der henviser til, at fødevarer kan vise sig at være en vigtig vektor for overførsel af antimikrobiel resistens,

S.  der henviser til, at dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, såsom selskabsdyr, også kan fungere som formidlere og fremme overførslen af antimikrobiel resistens, idet der henvises til, at antimikrobielle lægemidler, der er tiltænkt mennesker, anvendes til andre formål end det, der er anført på etiketten,

T.  der henviser til, at det i dag forekommer uladsiggørligt at have et moderne husdyrhold uden mulighed for anvendelse af nogen form for antimikrobielle stoffer til sygdomsbehandling, men at en god dyresundhed og en rationel og ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer vil kunne bidrage til at forebygge udbredelsen af antimikrobiel resistens,

U.  der henviser til, at antimikrobiel resistens hos dyr er forskellig fra den ene art til den anden og fra den ene form for husdyrhold til den anden,

V.  der henviser til, Europa-Parlamentet i sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 understregede forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed og indtrængende opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle det voksende problem med antimikrobiel resistens i dyr på en ansvarlig måde,

W.  der henviser til, at Europa-Parlamentet særligt opfordrede Kommissionen til at indsamle og analysere data om anvendelsen af dyresundhedsprodukter, herunder antimikrobielle stoffer, med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af sådanne produkter,

Fælles dataindsamling

1.  glæder sig over Kommissionens og dens agenturers indsats med hensyn til fælles dataindsamling på dette område, især initiativet i 2009 til oprettelse af ESVAC (europæisk overvågning af veterinært forbrug af antimikrobielle stoffer); beklager, at ikke alle medlemsstater endnu har tilsluttet sig ESVAC-netværket og opfordrer til, at flere lande gør dette; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for ESVAC-netværket, således at det kan udføre sine opgaver; opfordrer Kommissionen til straks at tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at give medlemsstaterne myndighed til at foretage en effektiv dataindsamling;

2.  opfordrer Kommissionen til at stræbe efter en dataindsamling, der er harmoniseret og sammenlignelig, også med aktiviteter, der finder sted i tredjelande, såsom USA;

3.  erkender, at en korrekt indsamling og analyse af sammenlignelige data vedrørende salg af veterinærmidler - og den efterfølgende anvendelse af sådanne produkter på dyr - er et vigtigt første skridt; understreger behovet for at få et samlet billede af, hvornår, hvor, hvordan og til hvilke dyr der i dag faktisk anvendes antimikrobielle stoffer, uden at landbrugere eller andre dyreejere pålægges yderligere finansielle eller administrative byrder;

4.  understreger, at der ikke blot skal indsamles data, men at de også skal analyseres ordentligt, og resultaterne udnyttes i praksis, samt at de nødvendige foranstaltninger skal træffes både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, idet der også tages hensyn til forskellen mellem dyrearter og mellem forskellige former for husdyrhold;

5.  anerkender, at sådanne data skal ses i den rette kontekst, da landbrugspraksis og -intensitet er forskellig fra den ene medlemsstat til den anden;

Forskning

6.  efterlyser mere forskning i nye antimikrobielle stoffer samt i andre alternativer (vaccination, biosikkerhed, resistensavl) og evidensbaserede strategier for at undgå og begrænse smitsomme sygdomme hos dyr; betoner betydningen af EU's forskningsrammeprogrammer i denne henseende; understreger i den forbindelse vigtigheden af at udvikle systemer for husdyrhold, der mindsker behovet for ordinering af antimikrobielle stoffer;

7.  opfordrer til, at forskningsressourcer fra såvel human- som veterinærsiden koordineres bedre gennem oprettelsen af et netværk bestående af eksisterende forskningsinstitutter;

8.  efterlyser forskning i, hvilken rolle dyr, animalsk foder, bæredygtige produktionssystemer, herunder robuste racer, dyrs levealder, forbedret besætningsstyring, tidlig sygdomsforebyggelse, motion, adgang til friland, lavere belægningsgrader og andre forhold, som sikrer, at dyrenes biologiske behov opfyldes, spiller for overførelsen af antimikrobiel resistens til mennesker og de potentielle farer, der følger heraf;

Kontrol og overvågning

9.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en regelmæssig, systematisk overvågning af og kontrol med antimikrobiel resistens hos såvel dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, som hos selskabsdyr, uden at landbrugere eller andre dyreejere pålægges yderligere finansielle eller administrative byrder; understreger behovet for harmoniserede data herunder oplysninger om risikofaktorer, der skal være let tilgængelige fra en enkelt indgangsportal; understreger behovet for årlige indberetninger fra medlemsstaterne med data, som gør det muligt at sammenligne på europæisk plan;

10.  opfordrer til, at de fremtidige budgetter for Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afspejler det øgede behov for yderligere inspektioner og analyser på dette område;

11.  opfordrer alle interessenter til at erkende deres ansvar for at forhindre både udvikling og udbredelse af antimikrobiel resistens inden for deres respektive aktivitetsområder såsom veterinærmedicin og husdyrhold;

12.  foreslår, at der oprettes en harmoniseret overvågning af antimikrobiel resistens i indikatorbakterier (som E. coli og E. enterococci) med støtte i videnskabelig rådgivning;

Bevarelse af antimikrobielle stoffers effektivitet

13.  understreger, at det endelige mål er at bevare antimikrobielle stoffer som et virksomt middel til bekæmpelse af sygdomme hos såvel dyr som mennesker, idet man begrænser anvendelsen af antimikrobielle stoffer til det strengt nødvendige;

14.  opfordrer til en forsigtig og ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr samt bedre information til dyrlæger og landbrugere for at bremse udviklingen af antimikrobiel resistens; opfordrer til udveksling af bedste praksis, såsom accept af retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer, som vigtige redskaber til at bekæmpe udviklingen af antimikrobiel resistens;

15.  opfordrer til, at der fastlægges en god praksis for husdyrbrug, der minimerer risikoen for udvikling af antimikrobiel resistens; understreger, at denne praksis især skal gælde for unge dyr, der er bragt sammen fra forskellige avlere hvilket forøger risikoen for overførbare sygdomme;

16.  opfordrer medlemsstaterne og Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret til at sikre en bedre kontrol med overholdelsen af forbuddet mod at anvende af antimikrobielle stoffer som vækstfremmere fra 2006;

17.  opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod et internationalt forbud mod antimikrobielle stoffer som vækstfremmere i dyrefoder samt at tage dette emne op i sine bilaterale forhandlinger med tredjelande som f.eks. USA;

18.  opfordrer Kommissionen til at vurdere og overvåge, hvordan medlemsstaterne gennemfører og anvender den relevante eksisterende europæiske lovgivning om antimikrobielle stoffer;

19.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af EU's strategi for dyresundhed at udvikle en bred flerårig handlingsplan mod antimikrobiel resistens; mener, at en sådan handlingsplan bør omfatte alle dyr under EU's strategi for dyrevelfærd, herunder selskabsdyr, og understreger den logiske forbindelse mellem dyresundhed og anvendelsen af antimikrobielle stoffer samt forbindelsen mellem dyre- og folkesundhed;

20.  mener, at denne handlingsplan bør omfatte en detaljeret gennemgang af de forskellige måder, hvorpå antimikrobielle stoffer anvendes profylaktisk, med henblik på at afgøre stridsspørgsmål om, hvad der er rutinemæssig profylakse, og hvad der er acceptabel profylakse;

21.  der henviser til, at forarbejdet animalsk protein fra ikke-drøvtyggere udviser væsentlige dyresundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele, som kunne bidrage væsentligt til afbalancerede diæter for enmavede dyr, herunder opdrættede fisk, og samtidig bidrage til at reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer, og anmoder derfor Kommissionen om at ophæve de nuværende restriktioner under betingelser, som sikrer et maksimalt niveau af fødevaresikkerhed;

o
o   o

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 89. (2) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 25. (3) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 106.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil (2010/2161(INI))

P7_TA(2011)0239 A7-0112/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU-traktatens artikel 27, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til UNESCO-konventionen af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (UNESCO-konventionen),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1041/2009/EF af 21. oktober 2009 om oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra tredjelande (Media Mundus 2011-2013)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF af 18. december 2006 om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)(4),

–  der henviser til den europæiske kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (KOM(2007)0242),

–  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden (KOM(2010)0390),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om Europeana - næste fase(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. og 19. november 2010 om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 (2010/C 325/01)(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser (2008/C 320/04)(7),

–  der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring (2000), særlig artiklerne under overskriften »Menneskerettigheder, demokrati og god forvaltningspraksis«,

–  der henviser til De Forenede Nationers resolution »Keeping the promise: united to achieve the Millennium Development Goals« af 22. september 2010,

–  der henviser til De forenede Nationers resolution »Culture and Development« af 20. december 2010,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(8), som ændret først i Luxembourg den 25. juni 2005(9) og derefter for anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010(10),

–  der henviser til protokollen om kulturelt samarbejde, der er vedføjet standardfrihandelsaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0112/2011),

A.  der henviser til, at EU er et kulturelt diversificeret værdisamfund, hvis motto - »Forenet i mangfoldighed« - kommer til udtryk på forskelligartede måder,

B.  der henviser til, at successive udvidelser af EU, personlig mobilitet i det fælles europæiske område, etablerede og nye migrationsstrømme og udveksling af enhver art med resten af verden er med til at fremme den kulturelle mangfoldighed,

C.  der henviser til, at kultur har en indre værdi, beriger menneskers liv og fremmer gensidig forståelse og respekt,

D.  der henviser til, at den europæiske kulturdagsorden som strategisk mål har fastlagt, at fremme af kultur er et væsentligt element i EU's internationale forbindelser,

E.  der henviser til, at kulturen kan og bør være en facilitator for udvikling, integration, innovation, demokrati, menneskerettigheder, uddannelse, konfliktforebyggelse og forsoning, gensidig forståelse, tolerance og kreativitet,

F.  der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne, borgerne, erhvervslivet og civilsamfundet i EU og tredjelande er nøgleaktører i de kulturelle relationer,

G.  der henviser til, at kulturgoder, herunder sport, bidrager til EU's ikke-materielle udvikling og økonomi ved at fremme virkeliggørelsen af et videnbaseret samfund, særlig gennem kulturelle industrier og turisme,

H.  der henviser til, at kunstnere de facto optræder som kulturelle diplomater, der udveksler og konfronterer forskellige æstetiske, politiske, etiske og sociale værdier,

I.  der henviser til, at de nye medier og kommunikationsteknologier som f.eks. internettet potentielt er et instrument til ytringsfrihed, pluralisme, udveksling af information, menneskerettigheder, udvikling, forsamlingsfrihed, demokrati og integration og kan lette adgangen til kulturelt indhold og uddannelse,

J.  der henviser til, at kulturelt samarbejde og kulturel dialog, der er byggesten i det kulturelle diplomati, kan fungere som instrumenter til fremme af global fred og stabilitet,

Kultur og europæiske værdier

1.  understreger kulturens tværgående karakter og betydning i alle livets aspekter og mener, at kultur skal tages i betragtning i alle EU's eksterne politikker i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF;

2.  understreger behovet for, at alle EU-institutioner i højere grad anerkender værdien af kultur som en kraft, der fremmer tolerance og forståelse, og som et redskab for vækst og et rummeligere samfund;

3.  kræver samarbejde med regionerne i de enkelte medlemsstater om udarbejdelse, gennemførelse og fremme af de kulturpolitiske tiltag;

4.  understreger, at de demokratiske og grundlæggende frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed, pressefrihed, frihed fra nød og frihed fra frygt, frihed fra intolerance og had og frihed til at få adgang til trykt og digital information samt det privilegium at kunne oprette forbindelser, online og offline, er en vigtig forudsætning for kulturel udfoldelse, kulturel udveksling og kulturel mangfoldighed;

5.  minder om betydningen af protokollerne om kulturelt samarbejde og den merværdi, de skaber i forbindelse med bilaterale aftaler om udvikling og handel; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge sin strategi for fremtidige protokoller om kulturelt samarbejde og høre Europa-Parlamentet og civilsamfundet om denne strategi;

6.  gentager, at kultur spiller en rolle i de bilaterale aftaler om udvikling og handel, og gennem foranstaltninger såsom de europæiske instrumenter for udviklingssamarbejde, stabilitet, demokrati og menneskerettigheder og førtiltrædelse, den europæiske naboskabspolitik (ENP), det østlige partnerskab, Middelhavsunionen og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), som alle afsætter ressourcer til kulturelle programmer;

7.  understreger, at det transatlantiske samarbejde og samarbejde med europæiske nabostater er vigtigt for at fremme fælles interesser og fælles værdier;

8.  værdsætter offentligt-privat samarbejde med en stærk rolle for civilsamfundet, herunder ngo'er og europæiske kulturnetværk, når det gælder om at varetage de kulturelle aspekter af EU's eksterne aktioner;

EU-programmer

9.  er bekymret over opsplitningen af EU's eksterne kulturpolitik og -projekter, der hæmmer en strategisk og effektiv udnyttelse af kulturelle ressourcer og udviklingen af en synlig fælles EU-strategi for de kulturelle aspekter af EU's eksterne forbindelser;

10.  opfordrer indtrængende til en strømlining af interne transaktioner i de forskellige GD'er i Kommissionen, som fokuserer på eksterne forbindelser (udenrigspolitik, udvidelse, handel, udvikling), uddannelse og kultur og den digitale dagsorden;

11.  fastslår, at kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger potentielt kan styrke civilsamfundet, fremme demokratisering og god regeringsførelse og anspore til udvikling af færdigheder, fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og fungere som byggesten i et vedvarende samarbejde;

12.  støtter den stigende inddragelse af tredjelande i EU's programmer for kultur, mobilitet, ungdom samt almen og faglig uddannelse og kræver derfor, at det bliver lettere for (unge) mennesker fra tredjelande såsom europæiske nabolande at få adgang til disse programmer;

13.  kræver sammenhængende strategier for at fremme mobilitet blandt unge og blandt kulturarbejdere, kunstnere og kreative mennesker, kulturel og uddannelsesmæssig udvikling (herunder medie- og IKT-kundskaber) og adgang til kunstnerisk udtryk i alle dets former; tilskynder derfor til synergier mellem programmer for kultur, sport, uddannelse, medier, flersprogethed og ungdom;

14.  tilskynder til samarbejde med udøvere, formidlingsorganisationer og civilsamfundet, både i medlemsstaterne og tredjelande, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af eksterne kulturpolitikker og promovering af kulturbegivenheder og -udvekslinger, der fremmer gensidig forståelse og samtidig respekterer den europæiske kulturelle og sproglige diversitet;

15.  opfordrer til indførelse af et kulturvisum for tredjelandsstatsborgere, kunstnere og andre fagfolk på kulturområdet på linje med det eksisterende program for videnskabsvisum, der har været i kraft siden 2005; opfordrer også Kommissionen til at foreslå et kortsigtet visuminitiativ med det formål at fjerne hindringer for mobiliteten i den kulturelle sektor;

Medier og nye informationsteknologier

16.  understreger betydningen af, at EU iværksætter initiativer i hele verden for at fremme respekten for ytringsfriheden, pressefrihed og fri adgang til audiovisuelle medier og nye informationsteknologier på en måde, der er i overensstemmelse med reglerne om ophavsret;

17.  beklager, at undertrykkende regimer i stigende grad anvender censurering og overvågning af internettet, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et frit internet globalt;

18.  bekræfter princippet om netneutralitet, som har til formål at sikre, at internettet forbliver en fri og åben teknologi, der fremmer den demokratiske kommunikation;

19.  understreger internettets rolle som et redskab til fremme af europæisk kultur, og opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle investeringer i bredbåndsinternet i hele EU;

20.  understreger betydningen af de nye medier og frem for alt af internettet som frie, let tilgængelige og brugervenlige kommunikations- og informationsplatforme, som bør anvendes aktivt, i og uden for EU som led i den interkulturelle dialog; understreger desuden betydningen af de nye medier for adgang til kulturelle goder og indhold og for bestræbelserne på at gøre Europas kulturarv og historie mere kendt både inden for og uden for EU, som det fremgår af centrale projekter som Europeana;

21.  opfordrer Kommissionen til at skabe en central internetportal, der både indeholder oplysninger om eksisterende EU-støtteprogrammer på området eksterne forbindelser, som har en kulturel komponent, og om planlægning og tilrettelæggelse af kulturelle arrangementer af paneuropæisk betydning på foranledning af EU's udenlandske repræsentationer, og som optræder som et centralt informationsforum for at lette netværkssamarbejde mellem kulturarbejdere, institutioner og civilsamfundet, og som samtidig indeholder links til andre EU-sponsorerede arrangementer, såsom Europeana;

Kulturelt diplomati og kulturelt samarbejde

22.  understreger betydningen af et kulturelt diplomati og et kulturelt samarbejde med henblik på at fremme og formidle EU's og medlemsstaternes interesser og de værdier, der udgør europæisk kultur, i hele verden; understreger behovet for, at EU agerer (i hele verden) med et globalt perspektiv og et globalt ansvar;

23.  mener, at EU's eksterne aktioner primært bør fokusere på at fremme fred og forsoning, menneskerettigheder, international handel og økonomisk udvikling, uden at overse diplomatiets kulturelle aspekter;

24.  understreger behovet for at udarbejde effektive strategier for interkulturelle forhandlinger og mener, at en multikulturel tilgang til denne opgave kan fremme indgåelsen af gavnlige aftaler, som ligestiller EU og tredjelande;

25.  opfordrer indtrængende til, at der udpeges én person i hver EU-repræsentation i udlandet, som bør være ansvarlig for at koordinere de kulturelle relationer og interaktioner mellem EU og tredjelande og for at promovere europæisk kultur i nært samarbejde med kulturelle aktører og netværksbaserede organisationer som EUNIC;

26.  understreger behovet for at vedtage en samlet tilgang inden for kulturel formidling og kulturel udveksling og kulturens rolle i forbindelse med fremme af demokratisering, menneskerettigheder, konfliktforebyggelse og fredsskabelse;

27.  tilskynder til lancering af politiske dialoger om kultur, såsom den nyligt lancerede dialog mellem EU og Indien, for at styrke forbindelserne folk til folk;

28.  tilskynder til, at der fastsættes prioriteringer i direkte tilknytning til den kulturelle dimension inden for EIDHR, herunder styrkelse af retsstatsprincippet, konflikthåndtering og -forebyggelse, samarbejde med civilsamfundet og den rolle, nye teknologier spiller med hensyn til ytringsfrihed, demokratisk deltagelse og menneskerettigheder;

EU's eksterne forbindelser og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten)

29.  forventer, at udkastet til organisationsplan for EU-Udenrigstjenesten indeholder stillinger, der er skræddersyet til varetagelse af kulturelle aspekter, og foreslår, at der oprettes en koordineringsenhed for dette område;

30.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at koordinere den strategiske anvendelse af kulturelle aspekter, hvilket indebærer konsekvent og systematisk indarbejdelse af kultur i EU's eksterne forbindelser og en indsats for at opnå komplementaritet med medlemsstaternes politik;

31.  kræver en passende uddannelse og videreuddannelse af EU-Udenrigstjenestens personale med hensyn til kulturelle og digital aspekter af de eksterne politikker, således at de kan sikre koordineringen af dette område for EU-delegationer, og kræver samtidig fælles, europæiske uddannelsesmuligheder for nationale eksperter og ansatte fra kulturinstitutter, samt uddannelsesfaciliteter, der er åbne for global deltagelse;

32.  opfordrer til, at et generaldirektorat for kulturelt og digitalt diplomati bliver en del af EU-Udenrigstjenesten;

33.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til, når den udvikler sine ressourcer og kompetencer på kulturområdet, at samarbejde med netværk som EUNIC for at kunne trække på deres erfaringer som uafhængige forbindelsesled til medlemsstaterne og kulturelle formidlingsorganisationer og skabe og udnytte synergier;

34.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at tage hensyn til EU's nyligt indførte europæiske kulturarvsmærke som et redskab, der skal benyttes i relationerne med tredjelande med henblik på at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie;

35.  opfordrer Kommissionen til at oprette en interinstitutionel taskforce for kultur som led i EU's eksterne forbindelser med henblik på at udvikle og udvide koordinering, strømlining, strategier og udveksling af bedste praksis og til i den forbindelse at tage højde for Europarådets aktiviteter og initiativer og aflægge beretning til Parlamentet om denne taskforces arbejde;

36.  foreslår, at Kommissionen forelægger Parlamentet regelmæssige beretninger om gennemførelsen af denne beslutning om kulturens rolle i EU's eksterne forbindelser;

37.  foreslår indførelse af særlige informationssystemer til støtte for mobilitet for kunstnere og andre fagfolk på kulturområdet som foreslået i den undersøgelse, der har titlen »Informationssystemer til at støtte mobiliteten for kunstnere og andre fagfolk på kulturområdet: a feasibility study«(11);

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå og vedtage en grønbog om en strategi for kultur og kultursamarbejde i EU's eksterne aktioner i 2011 efterfulgt af en meddelelse;

39.  tilskynder til konkrete skridt til at fremme kapacitetsopbygningen gennem civilsamfundet og finansiering af uafhængige initiativer;

UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

40.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at tilskynde tredjelande til at udvikle kulturpolitikker og til systematisk at opfordre tredjelande til at ratificere og gennemføre UNESCO-konventionen;

41.  minder medlemsstaterne om betydningen af de forpligtende tilsagn, som de har givet i forbindelse med ratificeringen af UNESCO-konventionen, da beskyttelsen af den kulturelle mangfoldighed på verdensplan kræver en oplyst og afbalanceret politik i den digitale sfære;

42.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til den dobbelte karakter af kulturelle goder og tjenesteydelser, når der forhandles bilaterale og multilaterale handelsaftaler og indgås kulturelle protokoller og til at give udviklingslande fortrinsbehandling i overensstemmelse med artikel 16 i UNESCO's konvention;

43.  glæder sig over den nylige undertegnelse af en aftale mellem EU og UNESCO om at afsætte et beløb af 1 mio. EUR til en ekspertfacilitet til støtte for styringen i den kulturelle sektor og for at sætte regeringerne i udviklingslandene i stand til at drage fordel af ekspertviden med henblik på at udforme effektive og bæredygtige kulturpolitikker;

44.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere deres samarbejdsindsats for yderligere at forbedre de nationale juridiske rammer og politikker for beskyttelse og bevarelse af den kulturelle arv og kulturværdier i overensstemmelse med national lovgivning og internationale juridiske rammer, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder og intellektuelle ejendomsrettigheder; tilskynder dem til at forhindre uretmæssig tilegnelse af kulturarven og produkter fremkommet ved kulturel aktivitet, idet betydningen af ophavsretten og den intellektuelle ejendomsret for opretholdelsen af eksistensgrundlaget for dem, der er involveret i kulturelle frembringelser, samtidig anerkendes;

45.  opfordrer til en sammenhængende EU-strategi for international promovering af europæiske kulturelle aktiviteter og programmer baseret på beskyttelse af mangfoldigheden og den dobbelte natur af kulturelle goder og aktiviteter, der bl.a. dækker følgende aspekter: mere effektiv koordinering af eksisterende eksterne EU-programmer med kulturelle komponenter og deres gennemførelse i aftaler med tredjelande og sammenhæng med klausuler om kulturel kompatibilitet i de europæiske traktater, nærhedsprincippet og UNESCO-konventionen;

46.  kræver en sammenhængende strategi for beskyttelse og fremme af den kulturelle og naturlige arv, både på det materielle og det immaterielle område, og internationalt samarbejde i konfliktområder, f.eks. via Blue Shield, hvorved kulturen kommer til at spille en rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og genetablering af fredelige tilstande;

47.  kræver, at personale, der sendes til konflikt- og postkonfliktområder, uddannes til at være opmærksomme på de kulturelle aspekter af indsatsen for at bevare kulturarven og fremme forsoning, demokrati og menneskerettigheder;

48.  ønsker at sikre, at de operationelle programmer inden for rammerne af de eksisterende finansielle instrumenter fokuseres på forenkling, effektivitet og koordinering af EU's politikker;

49.  tilskynder til fremme af kulturens rolle inden for EIDHR og i EIDHR's arbejde for en styrkelse af retsstatsprincippet, konflikthåndtering og -forebyggelse, samarbejde med civilsamfundet og den rolle, nye teknologier spiller med hensyn til ytringsfrihed, demokratisk deltagelse og menneskerettigheder;

50.  anerkender, at alle menneskerettigheder skal respekteres, således som det er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og EU's charter om grundlæggende rettigheder, og anerkender derfor sammenhængen mellem kulturelle rettigheder, mangfoldighed og menneskerettigheder og modsætter sig anvendelsen af kulturelle argumenter for at retfærdiggøre krænkelser af menneskerettighederne;

51.  foreslår, at der medtages et kapitel om kultur i den årlige undersøgelse om menneskerettigheder, og at kulturaspektet integreres i de interparlamentariske delegationers arbejde;

52.  opfordrer indtrængende til, at udviklingen af kulturelle aktiviteter ikke bruges som et argument for at hindre den frie bevægelighed for kulturarbejder mellem EU og tredjelande;

53.  tilskynder til etablering af kulturelle forbindelser med lande, som der ikke er indgået andre partnerskabsaftaler med, som et springbræt for udvikling af yderligere forbindelser;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30. (2) EUT L 95 af 15.4 2010, s. 1. (3) EUT L 288 af 4.11.2009, s. 10. (4) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 44. (5) EFT C 81 E af 15.3.2011, s. 16. (6) EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1. (7) EUT C 320 af 16.12.2008, s. 10. (8) EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (9) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27. (10) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3. (11) Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur, Europa-Kommissionen, marts 2009.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale (2010/2156(INI))

P7_TA(2011)0240 A7-0143/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO) konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. januar 2008 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kreativt online-indhold på det indre marked (KOM(2007)0836),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om Europeana - næste fase(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(8),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation (2009)(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål« (KOM(2010)0352),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »En digital dagsorden for Europa« (KOM(2010)0245/2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2009 om ophavsret i videnøkonomien (KOM(2009)0532),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen »Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale« (KOM(2010)0183),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur og Uddannelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A7-0143/2011),

A.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier er af dobbeltsidet karakter, idet de omfatter dels et økonomisk element i kraft af, at de bidrager til økonomisk udvikling gennem beskæftigelse, økonomisk vækst og skabelse af velstand, og dels et kulturelt element i kraft af de aktiviteter, som integrerer enkeltindivider socialt og kulturelt i samfundet, samt ved at være involveret i fremme af værdier og kulturelle identiteter og at udvikle en europæisk kulturarv,

B.  der henviser til, at denne dobbeltsidede karakter adskiller dem fra andre industrier, og at gennemførelse af politikker og særlige forholdsregler derfor skal tages i betragtning,

C.  der henviser til, at denne særlige karakter er anerkendt og fremmes af EU på internationalt plan, idet EU har vedtaget en politik for videreførelsen af det kulturelle samarbejde inden for WTO, som endvidere er blevet ratificeret af UNESCO-konventionen,

D.  der henviser til, at den almindelige overenskomst om handel og tjenesteydelser (GATS) fastsætter retten til at gennemføre politikker til beskyttelse af kulturel mangfoldighed, hvilket systematisk anvendes af EU og dets medlemsstater,

E.  der henviser til, at det i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF er nødvendigt at integrere kultur i andre europæiske politikker, både internt og eksternt, og i denne henseende at være særligt agtpågivende i forbindelse med globaliseringen med hensyn til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

F.  der henviser til, at UNESCO-konventionen anerkender den betydningsfulde rolle, som de kulturelle og kreative industrier udfylder for fremstilling, distribution og fremme af adgang til en bred vifte af kulturelle varer og tjenesteydelser, og at den tilskynder til internationalt samarbejde,

G.  der henviser til, at medlemsstaterne bør være villige til at støtte kultur og kreativitet som fundamentale faktorer til bevarelse og forbedring af kultur- og landskabsarven, således af den beskyttes og bevares og på den måde bidrager til at skabe en følelse af identitet og højner offentlighedens kulturelle bevidsthed,

H.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier i EU spiller en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed, pluralisme og social og territorial samhørighed, men ligeledes i demokratiseringen af adgangen til kultur og fremme af den interkulturelle dialog på tværs af EU,

I.  der henviser til, at Europas kulturelle mangfoldighed og i særdeleshed dets rige arv i form af regionale sprog og kulturer udgør et uerstatteligt råmateriale for de kulturelle og kreative industrier,

J.  der henviser til, at opmærksomheden i særdeleshed skal henledes på kulturelle og sproglige særkender i debatten om etablering af et indre marked inden for sektoren for kreativt indhold,

K.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier er laboratorier for kunstnerisk, teknisk og ledelsesmæssig innovation og til, at de muliggør en bredere formidling af værker og kunstnere på EU-plan og internationalt plan,

L.  der henviser til, at sektoren for de kulturelle og kreative industrier udbygges, og at dens synlighed sikres gennem forskellige initiativer fra Europa-Parlamentet og Europarådet, som f.eks. Europa-prisen, LUX-prisen og kulturruterne,

M.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier har en rolle at udfylde for bevaringen af særegne, uvurderlige og enestående evner og færdigheder gennem fusionen af den nutidige kreativitet og de mangeårige erfaringer; der henviser til, at europæiske industriers renomme og verdensomspændende succes, navnlig inden for visse sektorer såsom mode, urmagerkunst og smykkekunst, er baserede på håndværkernes og skabernes håndværksmæssige færdigheder og ekspertise,

N.  der henviser til, at kunstnere ikke i øjeblikket har en retsstilling på EU-plan, som tager hensyn til deres arbejdes og karrieres særlige karakter, hvad angår mobilitet, arbejdsvilkår eller social beskyttelse,

O.  der henviser til, at de kreative og kulturelle industrier, der tegner sig for 5 mio. arbejdspladser og 2,6 % af EU's BNP, er en af de vigtigste drivkræfter for vækst i EU og skaber nye jobs, spiller en central rolle i de globale værdikæder, fremmer innovationen, skaber merværdi som en faktor for den sociale samhørighed og fungerer som et effektivt middel i bekæmpelsen af den nuværende lavkonjunktur,

P.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier har indflydelse på næsten alle andre økonomiske sektorer, idet de forsyner dem med innovationer, som er afgørende for konkurrenceevnen, især hvad ikt angår,

Q.  der henviser til, at disse industrier udgør en drivkraft i samfundsøkonomien i den digitale tidsalder, fordi de i væsentlig grad medvirker til at fremme innovation og udvikling af ny ikt og bidrager til at virkeliggøre målsætningerne i Europa 2020-strategien,

R.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier kan skabe velstand og jobs, hvis de får midler til at være konkurrencedygtige med tilsvarende industrier i lande uden for EU som led i en EU-strategi for international konkurrence,

S.  der henviser til, at nogle af de mennesker, som er involveret i de kreative og kulturelle industrier, er selvstændige,

T.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier udgør et voksende marked inden for EU og har potentiale til at blive førende på verdensmarkedet,

U.  der henviser til, at udvikling af handel med kulturelle og kreative goder og tjenesteydelser udgør et centralt element for kultur, udvikling og demokrati,

V.  der henviser til, at kreativitet er afhængig af adgangen til den eksisterende viden, eksisterende værker og det eksisterende kreative indhold,

W.  der henviser til, at det kulturelle indhold spiller en afgørende rolle for den digitale økonomi; der henviser til, at EU's digitale vækst fremover vil afhænge af, om der står et stort udvalg af kulturelt indhold af høj kvalitet til rådighed,

X.  der henviser til, at den digitale tidsalder åbner op for nye perspektiver for disse industrier i form af nye økonomiske modeller, som gør det muligt for forbrugerne at få adgang til et bredt udvalg af kvalitetsprodukter,

Y.  der henviser til, at indholdsindustrien gør sig store bestræbelser for at udvikle lovlige tilbud om kulturelt online-indhold, og at alle interesserede parter bør slå sig sammen for at øge bevidstheden om de gældende lovlige tilbud om online-indhold,

Z.  der henviser til, at aviser og ugeblade udgør en del af de kulturelle industrier såvel som af et pluralistisk og mangfoldigt europæisk medielandskab,

AA.  der henviser til, at den digitale tidsalder også udgør en udfordring for bæredygtigheden af disse industriers traditionelle sektorer, herunder bogudgivelse, bogsalg og den trykte presse,

AB.  der henviser til, at Europas kulturelle og kreative industrier har brug for et moderne, tilgængeligt og juridisk holdbart system til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for at kunne udfolde sig,

AC.  der henviser til, at det er essentielt at sikre borgerne uddannelse i kunst og kultur, og bibringe en forståelse af den kreative proces for at fremme kreativitet og kendskabet til kunst, kultur, kulturarv og kulturel mangfoldighed i EU, og at uddannelsen bør udvides til ikke kun at omfatte digitale rettigheder, men også forpligtelser, således at der skabes en bedre forståelse og respekt for værker, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder,

AD.  der henviser til, at de teknologiske fremskridt inden for ikt på ingen måde ændrer det grundlægende behov for at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder,

AE.  der henviser til, at bedre overholdelse af de gældende retlige rammer til beskyttelse af disse rettigheder samt reformer som f.eks. forenkling af licensudstedelsesprocedurerne i de kulturelle industrier er nødvendige for at drage fuld nytte af de nye muligheder og samtidig garantere et velafbalanceret system til beskyttelse af rettigheder, som tager hensyn til både skaberes og forbrugeres interesser,

AF.  der henviser til, at et moderne EU-varemærkesystem er nødvendigt for at beskytte den værdi, som EU-baserede selskabers investeringer i design, skabelse og innovation udgør,

AG.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre strategiske investeringer i de kulturelle og kreative industrier, navnlig via adgang til finansieringsformer, der er tilpasset disse industriers særlige karakter og behov, for at sætte dem i stand til at spille deres rolle fuldt ud for at skabe større dynamik i den europæiske økonomi,

AH.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier spiller en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at udvikle kreativitetsfremmende samlingspunkter på lokalt og regionalt plan, som gør regionerne mere attraktive og gør det muligt at skabe og udvikle virksomheder og job forankret i den lokale og regionale struktur, gør regionerne mere attraktive for turister, fremmer etableringen af nye virksomheder og skærper disse regioners profil og fremmer den kulturelle og kunstneriske sektor og bevarelsen, promoveringen og videreudviklingen af den europæiske kulturarv takket være en lang række instanser, som f.eks. lokale og regionale myndigheder,

AI.  der henviser til, at det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og dets regionale handlingsplan (RIP) er godkendt og finansieret for perioden 2011-2013,

AJ.  der henviser til, at alliancen for de europæiske kreative industrier bør udbygges,

De kulturelle og kreative industrier som drivkraft i EU

1.  understreger, at det er påkrævet at analysere de kulturelle og kreative industrier og indkredse, definere og beskrive dem én for én med henblik på at fremhæve deres særtræk, opnå en bedre forståelse af deres mål og problemer og gennemføre mere effektive foranstaltninger;

2.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udarbejde en bedre definition af kulturelle og kreative industrier med henblik på at foretage en dybdeborende analyse af deres indvirkning på vækst og international konkurrenceevne på lang sigt, og på at forbedre indsatsen for at fremme anerkendelsen af sektorens særtræk;

3.  anmoder medlemsstaterne om på det kraftigste at engagere sig i at beskytte og støtte deres egen kulturarv i anerkendelsen af, at hvis kulturelle og kreative industrier skal udvikle sig, kræves der en dobbeltøkonomi, hvor offentlige og private investeringer eksisterer side om side;

4.  mener, at de kulturelle og kreative industrier bør stå i centrum i en ny europæisk politisk dagsorden i tråd med sektorens økonomiske behov og i forbindelse med digitaliseringen, og at det fremtidige kulturprogram bør afspejle den kulturelle og kreative sektors behov i den digitale tidsalder gennem en mere pragmatisk og omfattende tilgang;

5.  anerkender, at de kulturelle og kreative industrier i kraft af at være kilder til økonomisk og social innovation i mange andre sektorer af økonomien indeholder stor synergi-skabende kraft;

6.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte, stimulere og lette udviklingen af kultur- og kreativitetsrammer ved at fremhjælpe et mere veludformet system til samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne baseret på erfaringsdeling af god praksis; anbefaler, at Kommissionen inddrager lokale og regionale myndigheder i processen til opfølgning på grønbogen i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

7.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en hvidbog i lyset af de kulturelle og kreative industriers stadig stigende betydning såvel som målet om at styrke denne sektor, som er af strategisk betydning for at opfylde Europa 2020-målene;

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og bevidstgørelse

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme uddannelse i kunst og kultur (med særlig vægt på kreativitet) for alle aldersgrupper, fra grundskolen til de videregående uddannelser/erhvervsuddannelser, og til at udvikle skabernes iværksættermæssige kompetencer, herunder som led i livslang læring, især på grund af dens rolle med hensyn til at skærpe bevidstheden om kreativitet og undervisning i god anvendelse af ikt og respekt for intellektuel ejendom;

9.  gør opmærksom på fordelene ved en uddannelse, der kombinerer teoretisk viden om kultur- og kunsthistorie med anvendt kunstnerisk skabelse og forvaltning af kulturværdier i virksomheder, værksteder mv., og som således styrker de teoretiske og de praktiske kvalifikationer samtidig;

10.  fremhæver betydningen af uddannelsesprogrammer, som fokuserer på erhvervsuddannelse, udvikling af ideer og fortællekunst, e-færdigheder, tekniske, iværksættermæssige og markedsføringsrelaterede færdigheder, herunder benyttelse af sociale netværk, og arbejdstagerkvalifikationer;

11.  fremhæver, at tæt samarbejde og dialog mellem de kulturelle og kreative industrier, universiteter, forskningscentre, kunstskoler og kunstinstitutioner indeholder et potentiale til at tilvejebringe fælles uddannelsesprogrammer og muligheder for livslang læring;

12.  erindrer Kommissionen og medlemsstaterne om det presserende behov for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i de kulturelle og kreative industrier for at fremme mobiliteten for studerende og undervisere og videreudvikle mulighederne for praktikpladser for kunstnere og skabere;

13.  opfordrer Kommissionen til at rette sig mod medlemsstaterne for at supplere rammen for indbyrdes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og uddannelser, navnlig hvad angår de nye kompetencer, som de kulturelle og kreative industrier kræver;

14.  opfordrer Kommissionen til at fremme fælles forskning og partnerskabsprogrammer for de kulturelle og kreative industrier og uddannelsessektoren (herunder oplæring på arbejdspladsen) således at borgerne opnår kreative og interkulturelle kompetencer, til at gøre det nemmere at anvende nye kreative teknikker og redskaber i uddannelsessektoren, til at intensivere livslang uddannelse og læring, særligt via Den Europæiske Socialfond, i betragtning af de store teknologiske forandringer på dette område og til at forny de kulturelle og kreative industrier gennem forskning og uddannelse;

15.  anmoder medlemsstaterne om at fremme tilgængeligheden af ledelses-, erhvervs- og iværksætteruddannelser, som er skræddersyede til fagfolk i de kulturelle og kreative industrier, således at de udrustes med de kommunikations- og iværksættermæssige færdigheder, der kræves i et socioøkonomisk miljø, som hele tiden udvikler sig; bemærker den positive erfaring med erhvervsuddannelse og ledelse, som er udviklet på det audiovisuelle område af MEDIA-programmet, og håber at se programmet for kulturområdet udstyret med lignende instrumenter;

16.  foreslår, at der oprettes nye pilotprojekter under Erasmusprogrammet og programmet Erasmus for unge iværksættere for at muliggøre et større samarbejde mellem universiteter og virksomheder i den kulturelle og kreative sektor;

17.  understreger, at det er nødvendigt at videreformidle teknikker og viden, og at det er nyttigt at støtte læring og indføre programmer for faglig uddannelse, der fokuserer på den kulturelle og kreative sektor og bedre udnytte brugen af eksisterende programmer og læseplaner ved at tilbyde undervisning inden for flere discipliner og ved at fremme samarbejde og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, studerende, fagfolk fra den kulturelle og kreative sektor, virksomheder af alle størrelser, herunder den private og offentlige sektor, kunsthåndværkere og finansielle institutioner;

18.  anerkender kulturelle og kreative industriers betydning med hensyn til fremme af udviklingen af EU-indhold, hvorved de bidrager til medlemsstaternes konvergens og et tættere forhold mellem deres befolkninger;

19.  understreger, at interkulturel læring og interkulturelle færdigheder hjælper mennesker til at forstå hinandens kulturer og på den måde bidrager til social samhørighed;

Arbejdsforhold og iværksætterånd

20.  anerkender de kulturelle og kreative industriers indvirkning, konkurrenceevne og fremtidige potentiale som en væsentlig drivkraft for bæredygtig vækst i EU, og at dette kan spille en afgørende rolle i EU's økonomiske genopretning;

21.  anmoder Kommissionen om at anerkende de kulturelle og kreative industrier som en produktiv del af EU's økonomi, især med hensyn til deres evne til at gøre andre sektorer i økonomien mere konkurrencedygtige;

22.  understreger, at det er nødvendigt at undersøge arbejdsforholdene og de økonomiske, sociale, juridiske og skattemæssige forhold i disse sektorer, særligt med hensyn til iværksætterdimensionen af de kulturelle og kreative industrier og til arbejdsvilkårene;

23.  understreger i denne henseende behovet for at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling og forbedre den måde, hvorpå jobs modsvarer kvalifikationsniveauet;

24.  opfordrer derfor Kommissionen til at analysere kulturelle og kreative industriers indvirkning på EU's økonomi og at offentliggøre en præstationsevalueringsvejledning om beskæftigelse og erhvervsbaseret skabelse af velstand inden for alle dele af sektoren;

25.  understreger behovet for at udvikle en stærk kulturel og kreativ iværksætterånd på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;

26.  fremhæver nødvendigheden af at skabe optimale vilkår for beskæftigelse af unge akademikere og andre unge faguddannede i denne sektor og at fremme deres muligheder for at blive selvstændige iværksættere samt at uddanne dem i de økonomiske, skattemæssige, finansielle og teknologiske aspekter af det kulturelle og kreative univers samt inden for kommunikation og markedsføring, intellektuelle ejendomsrettigheder og videnoverførsel mellem generationerne;

27.  opfordrer Kommissionen til at etablere en flersproget platform, således at samtlige fagfolk i den kulturelle og kreative sektor kan tilslutte sig et netværk på europæisk plan, hvor de kan udveksle erfaringer, bedste praksis og ekspertise og samarbejde om fælles projekter eller pilotprojekter med transnationale og grænseoverskridende dimensioner og indhente udførlige oplysninger om den gældende lovgivning (såsom forhold vedrørende ophavsrettigheder og sociale rettigheder) og om finansieringsmuligheder;

28.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om på budgetposten for kulturelle og kreative industrier atter at optage nonprofitorganisationer og socioøkonomiske foretagender - som defineret i Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi - da de virker i sektorer, der er relevante for kulturelle og kreative industrier, og således tillade indførelse af skattefordele, let adgang til lån og jobbeskyttelse;

29.  anmoder Kommissionen om at respektere og anerkende de tiltag, der gennemføres af kulturtjenester, nonprofitorganisationer og private initiativer, som deltager i udviklingen af en solidarisk og kreativ økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og fastholde god praksis, der har til formål at lette adgangen for unge uanset status (studerende, lærling, praktikant, jobsøgende osv.) og særligt sårbare personer til kultur og kreativt indhold, f.eks. i form af rabatter, kulturchecks eller gratis kulturelle aktiviteter;

Kunstneres status

30.  fastholder, at der må skabes en status for europæiske kunstnere, således at de kan nyde godt af tilfredsstillende arbejdsvilkår og passende foranstaltninger med hensyn til skattesystemerne, deres ret til at arbejde, sociale sikkerhedsrettigheder og ophavsret for at forbedre mobiliteten i hele EU;

31.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at følge UNESCO's anbefaling vedrørende kunstneres status;

Kunstneriske erhverv

32.  minder om, at de kunstneriske erhverv udgør en af søjlerne i vores kulturarv og vores økonomi, og at de bør bevares gennem passende ordninger for overførsel af viden og kompetencer, som det understreges i Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa;

33.  fastholder, at formålet er at bevare særtrækkene ved visse erhverv og overføre ekspertise, især inden for den kulturelle og kreative sektor og håndværksbranchen, og at garantere mekanismer til videnoverførsel; foreslår at tilskynde til oprettelse af lokale, regionale og territoriale planer for workshops for videnoverførsel, især for den traditionelle kreative sektor;

34.  understreger, at den økonomiske model for kulturelle og kreative industrier, herunder luksussektoren, som er et typisk eksempel, er baseret på innovation, vedvarende kreativitet, forbrugertillid og investering i jobs, der ofte er yderst kompetencekrævende og indebærer enestående ekspertise; anmoder Kommissionen om at fremme denne økonomiske models bæredygtighed i forbindelse med dets forslag vedrørende kulturelle og kreative industrier ved at udvikle et regelsæt, som passer til deres særlige karakter, især med hensyn til respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder;

35.  understreger faren for mangel på arbejdskraft i nogle specifikke erhverv og erhverv med højt kvalificeret arbejdskraft, som er en medvirkende årsag til, at der findes kulturelle og kreative industrier i EU, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med virksomhederne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse unikke færdigheder bevares, og for at gøre det lettere at uddanne nye generationer af håndværkere og arbejdstagere, der specialiserer sig inden for disse erhverv;

Bedre udbredelse af værker i den digitale tidsalder

36.  opmuntrer medlemsstaterne til at fremme distributionen og cirkulationen af værker i hele EU;

37.  anerkender, at det ikke kun er innovation inden for den teknologiske produktion, der skal fremmes, men også innovation i ledelsesprocesserne og i udviklingen af selve projekterne og distributionen og markedsføringen heraf;

38.  anmoder Kommissionen om at overveje muligheden for at træffe særlige foranstaltninger og skaffe passende redskaber til at støtte og udvikle europæiske kulturelle og kreative industrier, især de små og mellemstore virksomheder, med det formål at forbedre skabelsen, produktionen, promoveringen og distributionen af kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser;

39.  understreger, at online-brug kan udgøre en reel mulighed for bedre udbredelse og distribution af europæiske værker, især audiovisuelle værker, på betingelser, hvor udleveringsbestemmelser kan udvikles i et miljø med sund konkurrence, der effektivt imødegår det illegale udbud af beskyttede værker, og at nye måder at aflønne skaberne på, som involverer dem økonomisk i succesen med deres arbejder, kan udvikles;

40.  anmoder Kommissionen om at sikre konsekvent gennemførelse af artikel 13 i direktivet om audiovisuelle medietjenester(11), i henhold til hvilket medlemsstaterne skal sikre, at bestilte audiovisuelle medietjenester fremmer produktionen af og adgangen til europæiske værker, og rapportere tilbage om gennemførelse af denne bestemmelse senest i 2012;

41.  understreger, at for at sikre øget udbredelse og mobilitet for europæiske værker og repertoirer er det nødvendigt at iværksætte initiativer, som har til formål at forbedre og fremme oversættelse, eftersynkronisering samt under- og overtekstning og digitalisering af europæiske kulturværker og at udforme særforanstaltninger på disse områder som led i den nye generation af MEDIA-programmet og kulturprogrammet for perioden 2014-2020;

42.  anmoder Kommissionen om at fremhjælpe de kulturelle og kreative industriers vækst, især online, ved at træffe relevante foranstaltninger til at sikre, at alle interessehavere har ansvar for på lige vilkår at beskytte produkter og tjenester i det digitale miljø og således opbygge større forbrugertillid online;

43.  anmoder Kommissionen om at opstille retslige rammer, der tilsikrer et højt niveau af tillid til det digitale rum - kommercielt og ikke-kommercielt - således at kulturelle og kreative industrier på den ene side og forbrugerne på den anden side kan udnytte de digitale distributionskanaler fuldt ud uden at frygte at blive afskrækket af vildledende praksis eller misbrug;

44.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage særligt hensyn til bibliotekernes rolle som institutioner til formidling af kultur og som fora for dialog; mener, at biblioteker, sammen med uddannelses- og kultursektoren, bør gives ansvar og ressourcer i forbindelse med den digitale omstilling; minder om, at denne proces haster, da europæiske biblioteker allerede nu kun har begrænsede midler til at kunne omstille sig på tilfredsstillende måde til de digitale medier;

45.  understreger især betydningen af at udvide Europeana-databasen og udvikle den til et samlingspunkt for formidlingen af Europas kulturarv, kollektiv hukommelse og kreativitet og som et afsæt for uddannelsesmæssige, kulturelle, innovationsmæssige og iværksætterorienterede aktiviteter; gør opmærksom på, at den kunstneriske udveksling udgør en af de søjler, som vores kulturelle arv og økonomi hviler på, og at kontinuiteten heraf derfor skal sikres gennem hensigtsmæssige mekanismer til videregivelse af viden og færdigheder;

46.  understreger behovet for at tage behørigt hensyn til de udfordringer, som de kulturelle og kreative industriers traditionelle sektorer står over for, som f.eks. bogudgivelse, bogsalg og de trykte medier;

47.  opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til at fremme og forøge digitale læsefærdigheder i lyset af den tiltagende orientering i retning af fremstilling og distribution af digitalt indhold inden for forlagsbranchen; understreger, at forlæggerne bør inddrages på tæt hold i initiativer vedrørende digitale færdigheder;

Mod et indre marked for kulturelt og kreativt indhold

48.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre et digitalt indre marked i EU og tekniske og økonomiske støtteforanstaltninger i forhold til de kulturelle og kreative industrier med henblik på at digitalisere kulturarven som helhed og til at indføre fælles EU-standarder;

49.  understreger vigtigheden af, at initiativet vedrørende den digitale dagsorden bliver hurtigt og vellykket gennemført, for at de kulturelle og kreative industrier kan få det fulde udbytte af og omstille sig succesrigt til de muligheder, der skabes af bredbånd med høj hastighed og stor rækkevidde og nye trådløse teknologier;

50.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre et europæisk indre marked for kulturelt og kreativt indhold online samt til at garantere borgerne adgang til dette indhold og samtidig sikre rettighedshaverne beskyttelse og et rimeligt vederlag og konsolidere samtlige finansieringskanaler i den kreative sektor;

51.  opfordrer Kommissionen til at støtte nye og innovative økonomiske modeller til den kreative og kulturelle sektor, der er tilpasset globaliseringen og de udfordringer, der kendetegner den digitale tidsalder, særlig hvad angår indholdsindustrierne;

52.  fremhæver den betydning, som interoperabilitet og standarder har for skabelsen af lige vilkår for adgang til nye platforme og nyt udstyr; opfordrer Kommissionen til at fremme interoperabilitet mellem forskellige platforme, at udarbejde standarder der kan medvirke til at skabe en markedsplads, der er fremmende for innovationen, og til at undgå at anvende systemer, der muligvis kan begrænse adgangen til forskelligartet indhold;

53.  anmoder Kommissionen om at fremme anvendelsen, udbredelsen og udviklingen af fri software og åbne standarder, der udgør et potentiale for innovation, kreativitet, udbredelse af viden og jobskabelse;

54.  bemærker, at fragmenteringen af markedet inden for den kulturelle og kreative sektor delvis skyldes den kulturelle mangfoldighed og forbrugernes sproglige præferencer;

55.  understreger betydningen af at overveje, hvordan regelværket og især de gældende konkurrenceregler kan tilpasses den kulturelle sektors særlige karakter med det formål at garantere den kulturelle mangfoldighed og sikre forbrugerne adgang til et udvalg af kulturelt indhold og kulturelle tjenesteydelser af høj kvalitet;

56.  bemærker, at e-handel og internettet udvikler sig med stor hastighed, og at »generationer« af teknologi bliver geometrisk kortere; mener derfor, at der skal gøres forsøg på at tilpasse EU's reguleringsmæssige initiativer til de nuværende sociale og kommercielle fordringer, således at de ikke bliver ligegyldige på grund af forældelse eller besværliggør en fuldstændig realisering af potentialet blandt EU's medlemsstaters kulturelle og kreative industrier;

57.  fremhæver behovet for at overveje, hvilke forhold der kan sikre en optimal udvikling af dette indre marked, særlig i skattemæssig henseende, f.eks. fradrag ved kilden gældende for ophavsretsindtægter gennem indførelse af en reduceret momssats for kulturelle varer og tjenesteydelser, der udbredes på fysisk medium eller online, med henblik på at øge udbredelsen heraf;

58.  understreger, at momsreglerne og manglen på tilgængelige betalingsmetoder ved onlinesalg også udgør en hindring for et velfungerende indre marked, og at disse spørgsmål bør behandles hurtigst muligt;

59.  opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at fremlægge konkrete lovgivningsforslag med henblik på at håndtere disse spørgsmål for at fjerne de eksisterende hindringer for udviklingen af det indre marked, særlig i onlinemiljøet, under hensyntagen til forbrugerefterspørgsel og kulturel mangfoldighed;

60.  anmoder Kommissionen om i henhold til flagskibsinitiativet den »digitale dagsorden« at tænke over behovet for at støtte tilpasningen af europæisk elektronisk publicering til udfordringerne ved konkurrence ved at skabe forhold, der tilgodeser systemernes indbyrdes kompatibilitet, flytbarhed fra en anordning til en anden samt rimelige konkurrencevilkår;

Intellektuelle ejendomsrettigheder

61.  understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder er et grundlæggende aktiv for kreative virksomheder, et incitament til individuel kreativitet og til investering i nyskabelser; henstiller derfor, at der udarbejdes planer for at hjælpe de kulturelle og kreative industrier med at tilpasse sig overgangen til den digitale tidsalder ved hjælp af onlinetjenester baseret på nye former for forvaltning af rettigheder, der beskytter ophavsretten; opfordrer desuden til afbalancerede lovgivningsrammer for beskyttelsen og håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder;

62.  fremhæver, at det er nødvendigt at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder i både online- og offlinemiljøet effektivt, og understreger i den forbindelse, at der bør foretages en grundig evaluering af alle foranstaltninger for at garantere, at de er effektive, rimelige og i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

63.  anmoder Kommissionen om at tilpasse ophavsretten til den digitale tidsalder og gøre det muligt for kulturelle og kreative industrier at høste fordelene ved digital teknologi og mediekonvergens og at overveje specifikke metoder til at gøre det lettere at anvende kreativt indhold og lagret materiale og nemme kvikskranke-ordninger til at erhverve rettigheder;

64.  understreger i denne forbindelse den essentielle rolle, som rettighedshaverorganisationer udfylder i udviklingen af europæisk kreativitet og af den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det igangværende arbejde med forslaget til direktiv om kollektiv rettighedsforvaltning at etablere hensigtsmæssige juridiske rammer for rettighedshaverorganisationer og gensammenlægning af ophavsretsrepertoiret;

65.  anmoder Kommissionen om at muliggøre eksistensen af et fælles EU-licenssystem, som bygger på de nuværende multiterritoriale individuelle og kollektive licensrettighedsmodeller og letter iværksættelsen af tjenesteydelser med et stort udvalg af valgmuligheder, hvormed den lovlige adgang til kulturelt indhold online forøges;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis vedrørende effektive metoder til at øge offentlighedens bevidsthed om de konsekvenser, som overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har;

67.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med interessehaverne at føre en kampagne for at øge bevidstheden på europæisk, nationalt og lokalt plan, især blandt unge forbrugere i EU, om nødvendigheden af at respektere intellektuelle ejendomsrettigheder;

68.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at imødegå misbrug af handelspraksis og overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som kulturelle og kreative industrier kan blive ofre for i både den virkelige og den digitale økonomi;

69.  understreger behovet for definitivt at løse problemet med den knaphed på bøger, som synshandicappede og læsebesværede personer oplever; minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap får adgang til kulturstof i tilgængelige formater, og at lovgivning til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende hindring for adgangen til kulturelle materialer for personer med handicap;

70.  opfordrer Kommissionen til at arbejde aktivt og progressivt inden for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) for at opnå enighed om en bindende juridisk norm, der er baseret på det aftaleforslag, der blev udarbejdet af Verdensorganisationen for Blinde og forelagt WIPO i 2009;

71.  understreger behovet for at løse problemet med forældreløse værker og glæder sig over, at det er Kommissionens erklærede hensigt at fremsætte forslag på dette område; bemærker, at problemet med forældreløse værker og »det 20. århundredes sorte hul« ikke er begrænset til trykt materiale som bøger og blade, men omfatter alle former for værker, herunder fotografier, musik og audiovisuelle værker;

72.  opfordrer Kommissionen til at fremme økonomisk støtte til initiativer i den private sektor til oprettelse af bredt tilgængelige rettigheds- og repertoiredatabaser over musikmedier, audiovisuelle medier og andre materialer; mener, at sådanne databaser vil øge gennemsigtigheden og strømline procedurerne for rettighedsgodkendelse;

73.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til oprettelse af retfærdige, upartiske og effektive alternative tvistbilæggelsesmekanismer for alle interessehavere;

74.  mener, at Kommissionen bør tage hensyn til SMV'ernes specifikke problemer med at gøre deres intellektuelle ejendomsrettigheder gældende i overensstemmelse med princippet »tænk småt først« som fastsat i »Small Business Act« for Europa, bl.a. ved at anvende princippet om ikke-forskelsbehandling på SMV'er.

75.  glæder sig over Kommissionens gennemgang af EU's varemærkesystem og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der træffes relevante foranstaltninger for at sikre samme beskyttelsesniveau for varemærker i online- og offlinemiljøet;

Finansiering af de kulturelle og kreative industrier

76.  minder om, at alle politikker, støtte- og finansieringsforanstaltninger, der har til formål at fremme de kulturelle og kreative industrier, skal tage højde for særtrækkene ved hver enkelt del af den kulturelle og kreative sektor;

77.  anmoder Kommissionen om at give de kulturelle og kreative industrier SMV-status som selvstændige med hensyn til alle ordninger om kreditmuligheder, støtte til opstartfase og jobbeskyttelse, som på bedste vis bør tilpasses sektorens specificiteter, særligt med hensyn til lav kapitalisering, varemærket som en værdi, den høje risiko i de tidlige stadier, stærk it-indvirkning, uregelmæssig beskæftigelse og behovet for centraliserede tjenesteydelser;

78.  opfordrer alle de berørte parter til at overveje, hvordan der kan indføres nye innovative finansieringsinstrumenter på både nationalt plan og EU-plan, som f.eks. bankgarantiordninger, fonde med risikovillig kapital og etablering af lokale partnerskaber, som tager hensyn til disse industriers behov og især til, at skabernes eneste form for kapital i mange tilfælde er af ikke-materiel art;

79.  tilskynder til, at der anvendes eksisterende europæiske fonde og programmer (f.eks. mikrofinansieringsinstrumentet) og forenklede ansøgningsprocedurer hertil i forbindelse med udviklingen af små virksomheder og mikrovirksomheder i den kulturelle og kreative sektor i den hensigt at optimere støtten til virksomhederne ved at lette adgangen til oplysninger om finansieringsmuligheder;

80.  foreslår, at der indføres kortfristede mikrofinansieringsordninger for at gøre det muligt at eksperimentere og udvikle innovative kulturelle og kreative projekter;

81.  henstiller til, at Kommissionen vurderer relevansen af strukturfonde tillige med nuværende og fremtidige programmer inden for områderne kultur, audiovisuelle medier, ungdomstiltag og -uddannelse med hensyn til deres potentiale til at bidrage til den kreative sektor, og at den udarbejder konklusioner og handler derefter med henblik på en forbedret støttepolitik;

82.  anerkender endvidere, at EU-programmer såsom rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne er virkningsfulde med hensyn til at skaffe SMV'erne adgang til finansiering, og foreslår, at Kommissionen vurderer muligheden for at udarbejde lignende, målrettede programmer for de kulturelle og kreative industrier;

83.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en særlig budgetpost under flagskibsinitiativet »den digitale dagsorden« for at støtte overgangen til digitalt format i biografer i EU med henblik på at sikre, at alle EU-borgere har adgang til indhold, der afspejler EU's forskellige identiteter og gør hele den europæiske filmindustri mere konkurrencedygtig;

84.  understreger, at såvel sponsorvirksomhed som offentlig-private partnerskaber har relevans i forbindelse med finansiering og understøttelse af kulturelle og kreative aktiviteter, og slår til lyd for at forbedre adgangen til kredit for disse sektorer og for at undersøge alternative ordninger såsom skattenedsættelser eller skatteincitamenter med henblik på at fremme sponsorvirksomhed fra erhvervslivets side;

85.  understreger betydningen af, at fagfolk i banksektoren uddannes til at rådgive om finansiering af kulturelle og kreative projekter, således at der er bedre kreditmuligheder hos de finansielle institutioner;

86.  understreger betydningen af at udvikle rådgivningen med hensyn til økonomi og virksomhedsledelse for at gøre det muligt for mennesker, der arbejder i den kulturelle og kreative sektor, og især små og mellemstore virksomheder og meget små virksomheder, at kende de redskaber, der kræves til god virksomhedsledelse, for at forbedre skabelse, produktion, fremme og udbredelse af kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser;

87.  understreger behovet for at uddanne fagfolk, som er i stand til at sikre kulturelle og kreative projekters holdbarhed, for at forbedre adgangen til kredit, når de står over for banker og finansielle institutioner, som generelt ikke er bekendt med særtrækkene ved denne sektor;

88.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den digitale dagsorden at støtte SMV'er, der er aktive inden for kulturelle og kreative industrier i deres søgning efter konkurrencedygtige og innovative online-forretningsmodeller baseret på samfinansiering og risikodeling mellem kulturelle og kreative industrier og mellemmænd;

89.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige udbudsprocedurer ikke indebærer unødvendige udgifter og bureaukrati for SMV'er;

90.  anmoder Kommissionen om i lyset af iværksættelsen i december 2011 af det ottende rammeprogram at sørge for finansiering til gennemførelse af iværksætterprojekter og virksomhedsoprettelser foreslået af unge mennesker under 35 i sektoren for kulturelle og kreative industrier;

91.  anmoder om, at prioritetsfinansieringen ydes i henhold til ENPI RIP 2011-2013-programmet til kulturelle og kreative industrier med særlig fokus på den audiovisuelle sektor og produktion og distribution af audiovisuelle værker i Euro-Middelhavsområdet;

92.  foreslår at anvende ECIA som rammen om en platform for adgang til information og rådgivning om investeringsvilje og langsigtede forretningsstrategier, adgang til lån, garantifonde og grænseoverskridende private investeringer, og opfordrer til at afsøge mulighederne for at etablere en bank for kreative industrier;

93.  tilskynder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at skabe favorable vilkår for kulturelle og kreative industrier, således at de kan etablere kontakt til organisationer, som med størst sandsynlighed vil hjælpe med til at finansiere dem, og anmoder disse myndigheder om at øge disse finansielle organisationers bevidsthed om de kulturelle og kreative industriers specielle situation for at overtale dem til at investere i disse industrier og især i SMV'er og meget små virksomheder på basis af kulturelle projekter med et stort økonomisk potentiale;

94.  tilskynder lokale, territoriale og regionale organer til at gøre de finansielle institutioner mere opmærksomme på de kulturelle og kreative industriers særtræk, således at de motiveres til at investere i disse industrier og især i SMV'er;

Lokalt og regionalt samarbejde

95.  understreger, at de kulturelle og kreative industrier ofte bidrager til en omlægning af lokale økonomier, der er i tilbagegang, og til at fremme ny økonomisk aktivitet, skabe nye og bæredygtige arbejdspladser og gøre europæiske regioner og byer mere attraktive med målet om social og territorial samhørighed for øje;

96.  understreger, at kulturen har en vigtig rolle at spille med hensyn til bæredygtig udvikling af grænseregionerne, og er klar over, at kulturelle og kreative infrastrukturer og faciliteter kan bidrage til opnåelse af territorial samhørighed; mener, at kultur- og kreativitetsfremmende foranstaltninger er en integreret del af det territoriale samarbejde, som bør styrkes;

97.  opfordrer alle organer, der er inddraget på lokalt plan, til at bruge de territoriale samarbejdsprogrammer med henblik på at bruge og overføre bedste praksis vedrørende udviklingen af den kulturelle og kreative sektor;

98.  anbefaler, at der dels foretages mere intensiv forskning i den indbyrdes afhængighed mellem kulturelle tilbud og kulturelle og kreative virksomheders beliggenhed, såvel som betydningen i EU-perspektiv af kultur som en faktor for selskabers beslutning om, hvor de etablerer sig, og dels at der gives støtte til akademisk forskning i, hvilken indvirkning kulturelle og kreative virksomheder har på de steder, hvor de etablerer sig;

99.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kortlægge tilgængelig viden om praksis, behov og vellykkede erfaringer med grænseoverskridende og territorialt samarbejde på det kulturelle og kreative område og til at opnå specifik ekspertise vedrørende kultur, kreativitet og grænseregioner (navnlig på forholdsvis ubelyste områder som forbindelsen mellem kultur, kreativitet og økonomi) samt til at udarbejde grænseoverskridende strategier for forvaltning af kulturarv og -midler;

100.  opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at etablere mødesteder og et grundlag for opbygning af lokale netværk med det formål at skabe større bevidsthed om de kulturelle og kreative industrier blandt de mennesker, der er beskæftiget i denne sektor, via udveksling af erfaring, eksperimenter, forbedring af kompetencer og uddannelse inden for innovative teknologier, som f.eks. digitale teknologier, og blandt den brede offentlighed gennem erhvervsuddannelse, debatter og andre kunstneriske og kulturelle begivenheder og for at udvikle kreativitetscentre og støbeskeer, som gør det muligt for kreative unge fagfolk og virksomheder at arbejde i netværk, fremme innovation og gøre sektoren mere synlig;

101.  anmoder lokale og regionale myndigheder om at slutte sig sammen i netværk med henblik på udveksling af god praksis og iværksætte grænseoverskridende og transnationale pilotprojekter;

102.  understreger, at lokale og regionale myndigheder kan bidrage væsentligt til bedre udbredelse og cirkulation af kulturgoder ved at arrangere, støtte og fremme kulturelle begivenheder;

103.  påpeger, at kulturelle og kreative infrastrukturer og faciliteter spiller en vigtig rolle med hensyn til udvikling af det fysiske miljø i byer, skabelse af et attraktivt investeringsmiljø og i særdeleshed rehabilitering og revitalisering af gamle industriområder, og at den kulturelle arv tilfører merværdi og individualitet til udviklingen og fornyelsen af landdistrikterne, navnlig ved at bidrage til turismen i landdistrikterne og forebygge affolkningen af disse områder;

104.  mener desuden, at kulturarven er en yderst vigtig faktor i strategierne for rehabilitering af gamle industriområder og i politikkerne for identifikation af nye sektorområder, der er ved at opstå inden for turismen, samt i nydefineringen af den traditionelle turisme;

105.  mener derfor, at skabelse af kulturelle og kreative industrier og udbygning af dem, der allerede eksisterer, bør støttes gennem nationale, regionale og lokale udviklingsstrategier i et partnerskab mellem offentlige myndigheder, der repræsenterer forskellige politikområder, SMV'er og relevante repræsentanter for civilsamfundet;

106.  opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at skabe mulighed for et sådant samarbejde, udforme politiske tiltag der kombinerer investeringer i henholdsvis infrastruktur og menneskelig kapital, og til at afsøge muligheden for ordninger om innovationsværdikuponer, der kan hjælpe kulturelle og kreative SMV'er og mennesker til at opnå faglige kvalifikationer;

107.  mener, at Kommissionen burde interessere sig mere for venskabsordningerne mellem byer, kommuner og regioner, der i mange år har været et fremragende forum for kulturelt og kreativt samarbejde og informationsudveksling; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med europæiske sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder at fremme moderne venskabs- og udvekslingsordninger af høj kvalitet, som inddrager alle dele af samfundet;

108.  foreslår, at handlingsprogrammet for tværnational kulturfremme og kultursamarbejde etableres som en del af det europæiske år for frivilligt arbejde;

Europæisk Kulturhovedstad

109.  fremhæver, at initiativet Europæisk Kulturhovedstad har vundet bred anerkendelse som et »laboratorium« for byudvikling gennem kultur; opfordrer Kommissionen til at fremme dette initiativ og tilsikre hensigtsmæssige vilkår for overførsel af bedste praksis, kultursamarbejde og etablering af netværk for deling af erfaringer vedrørende de kulturelle og kreative industriers muligheder med henblik på at gøre fuld brug af disse sektorers potentiale;

110.  opfordrer til, at en debat om de kulturelle og kreative industriers potentiale tilføjes programmet for fejringen af de Europæiske Kulturhovedstæder;

Mode og turisme

111.  mener, at mode, kultur og bæredygtig turisme bør indgå i grønbogens liste over sektorer, der udgør de kulturelle og kreative industrier; gør opmærksom på, at de to sektorer er kendetegnet ved en høj grad af kreativitet og iværksætterånd, som har en betydelig indvirkning på økonomien og EU's internationale konkurrenceevne;

112.  fremhæver turismens store betydning for de kulturelle og kreative industrier og henstiller til, at Kommissionen tilskynder byer og regioner til at gøre større brug af kultur som en unik værdi, at samarbejde tættere med hinanden inden for kulturel turisme, at udvikle samarbejdsformer mellem kulturelle sektorer og turistsektoren og støtte begge sektorer med fælles markedsføringsbestræbelser;

Internationale forbindelser og handel

113.  understreger betydningen af den ovennævnte UNESCO-konvention som et essentielt instrument til at sikre opretholdelsen inden for WTO's internationale rammer af den »kulturelle undtagelse« i internationale handelstransaktioner med varer og tjenesteydelser af kulturel og kreativ art;

114.  bemærker, at med hensyn til fremme af kulturel udveksling og mangfoldighed er adgang til tredjelandes markeder underlagt mange toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer, som sammen med usikkerheden ved distribution og udnyttelse af netværker gør det vanskeligt for europæisk kultur at opnå en reel tilstedeværelse;

115.  fremhæver de kulturelle og kreative industriers betydelige potentiale i den internationale handel og formoder, at betydningen heraf undervurderes på grund af vanskelighederne med at indsamle data;

116.  anmoder Kommissionen om i lyset af den hastige udvikling af bilaterale handelsaftaler at forelægge Parlamentet en klar, overordnet strategi om kulturelle samarbejdsprotokoller, som vedlægges disse aftaler, med henblik på at tilpasse tilbuddet om europæisk samarbejde til kulturelle og kreative industriers behov og særlige karakteristika i samhandelslandene i overensstemmelse med forpligtelserne i WTO og betingelserne i UNESCO's konventionens ånd og bogstav;

117.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at fremme eksporten af kulturelle og kreative produkter og tjenesteydelser og bestræbe sig på at skærpe Europas kulturelle og kreative industriers profil uden for EU;

o
o   o

118.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15. (2) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (3) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1. (4) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12. (5) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 16. (6) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16. (7) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32. (8) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25. (9) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223. (10) http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc/CONS_NATIVE_CS_2009_08749_1_EN.pdf (11) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Sarajevo som Europæisk Kulturhovedstad 2014

P7_TA(2011)0241 B7-0281/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 167, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2007-2019(1),

–  der henviser til det aftalememorandum om vilkår og betingelser for fuld deltagelse af Bosnien-Hercegovina i kulturprogrammet 2007-2013, der blev undertegnet den 21. december 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at der er indført en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« med det formål at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give europæerne større forståelse for hinanden,

B.  der henviser til, at ovennævnte afgørelse om en fællesskabsaktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2007-2019 i dag kun finder anvendelse på EU-medlemsstater,

C.  der henviser til, at byer fra europæiske tredjelande ved flere lejligheder har haft mulighed for at opnå titlen af Europæisk Kulturhovedstad,

D.  der henviser til, at Sarajevo har en særlig plads i den europæiske historie og kultur og vil fejre flere vigtige årsdage i 2014,

E.  der henviser til, at Sarajevos byråd og lokale kulturelle aktører har truffet omfattende forberedelser til deres kandidatur til denne titel,

1.  opfordrer Rådet til undtagelsesvist at tildele Sarajevo titlen af Europæisk Kulturhovedstad 2014;

2.  mener, at det vil være et vigtigt skridt mod at overvinde tidligere europæiske splittelse og fremvise det nye Europa ved at tildele titlen af Europæisk Kulturhovedstad til en by, der var skueplads for så tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

(1) EUT L 304 af 3.11.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om situationen i Sri Lanka

P7_TA(2011)0242 RC-B7-0324/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapport af 31. marts 2011 fra FN's generalsekretærs ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka,

–  der henviser til FN's generalsekretærs erklæring af 25. april 2011 om offentliggørelsen af ekspertpanelets rapport om Sri Lanka,

–  der henviser til de konventioner, som Sri Lanka er part i, og som indebærer, at landet skal undersøge påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning og retsforfølge de ansvarlige herfor,

–  der henviser til erklæringen fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union af 1. juli 2010 om udpegelsen af et FN-ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka,

–  der henviser til erklæringen fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. maj 2011 om rapporten fra FN's generalsekretærs ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka,

–  der henviser til sine beslutninger af 5. februar 2009(1), 12. marts 2009(2) og 22. oktober 2009(3) om Sri Lanka,

–  der henviser til tillægsprotokol II til den fjerde Genève-konvention for så vidt angår beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at den langvarige konflikt i Sri Lanka ophørte i maj 2009, da De Tamilske Tigre (LTTE) overgav sig og disses leder døde; der henviser til, at et stort antal srilankanere levede som internt fordrevne, navnlig i østatens nordlige ende, da konflikten ophørte,

B.  der henviser til, at det skønnes, at hårde kampe i civile områder i konfliktens sidste måneder resulterede i tusindvis af civile døde og sårede,

C.  der henviser til, at præsident Mahinda Rajapaksa og Ban Ki-moon den 23. maj 2009 i forbindelse med et besøg af sidstnævnte i Sri Lanka kort efter konfliktens ophør afgav en fælles erklæring, hvori FN's generalsekretær understregede betydningen af en ansvarliggørelsesproces, og Sri Lankas regering erklærede, at den ville træffe foranstaltninger med henblik på at behandle påståede overtrædelser af reglerne for krigsførelse,

D.  der henviser til, at Sri Lankas regering den 15. maj 2010 udpegede en kommission for erfaringsopsamling og forsoning med otte medlemmer, som skulle se på begivenhederne i Sri Lanka mellem februar 2002 og maj 2009 med henblik på at sikre ansvarliggørelse, retfærdighed og forsoning i landet,

E.  der henviser til, at FN's generalsekretær den 22. juni 2010 bekendtgjorde udnævnelsen af et ekspertpanel, som skulle rådgive ham om ansvarliggørelse i forbindelse med påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning under den sidste fase i konflikten i Sri Lanka,

F.  der henviser til, at FN's rapport, som blev offentliggjort den 25. april 2011, fandt, at påstande om, at både regeringsstyrker og LTTE gennemførte militære operationer, som åbenbart tilsidesatte beskyttelsen af civile og disses rettigheder og velfærd og ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeretten, var troværdige,

G.  der henviser til, at det internationale samfund i konfliktens sidste fase gentagne gange opfordrede den srilankanske regering til at give internationale observatører tilladelse til at rejse ind i landet for at overvåge den humanitære situation for den del af civilbefolkningen, der var berørt af kampene,

H.  der henviser til, at panelet også konkluderede, at Sri Lankas bestræbelser næsten to år efter krigens ophør på ingen måde lever op til de internationale standarder for ansvarliggørelse,

1.  giver udtryk for sin bekymring over den alvorlige karakter af påstandene i FN's rapport; understreger, at der skal tages ordentligt hånd om disse påstande og spørgsmålet om, hvem der skal stå til ansvar for dem, inden der kan opnås varig forsoning i Sri Lanka;

2.  anerkender, at panelet fandt, at en række påstande, der - hvis de kan bevises - indikerer, at der blev begået en lang række alvorlige overtrædelser af humanitær folkeret og international menneskerettighedslovgivning af både Sri Lankas regering og LTTE, hvoraf nogle ville kunne betragtes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, var troværdige;

3.  glæder sig over FN's generalsekretærs initiativ om at udpege et ekspertpanel om ansvarlighed i Sri Lanka vedrørende de påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning i forbindelse med den væbnede konflikts sidste fase;

4.  bifalder Ban Ki-moons beslutning om at offentliggøre panelets rapport den 25. april 2011;

5.  understreger, at forpligtelser i henhold til menneskerettighederne og ansvarliggørelse var hovedpunkter i den fælles erklæring, som Sri Lankas præsident og FN's generalsekretær afgav den 23. maj 2009;

6.  glæder sig over FN's generalsekretærs beslutning om at afgive et positivt svar på panelets opfordring til en undersøgelse af FN's ageren i forbindelse med organisationens gennemførelse af dennes humanitære mandat og beskyttelsesmandat under krigen i Sri Lanka, navnlig i konfliktens sidste fase; bemærker, at ekspertpanelet har anbefalet, at FN's generalsekretær straks bør etablere en uafhængig international mekanisme, men at han har fået oplyst, at dette kræver værtslandets samtykke eller en beslutning truffet af medlemsstaterne gennem et passende mellemstatsligt forum;

7.  er af den opfattelse, at påstandene i rapporten fra FN's ekspertpanel af hensyn til retfærdighed og forsoning i Sri Lanka berettiger til en fuldstændig, upartisk og gennemsigtig undersøgelse; opfordrer Sri Lankas regering til at afgive et konstruktivt svar på ekspertpanelets anbefalinger;

8.  er dybt bekymret over den foruroligende mangel på uafhængighed for domstolene, som kunne spille en supplerende rolle i forhold til et uafhængigt undersøgelsesorgan; opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at sikre en genoprettende og repressiv retshåndhævelse;

9.  opfordrer Sri Lankas regering til i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser og for at forbedre landets interne ansvarliggørelsesproces at bidrage til de bestræbelser, der allerede gøres for at opnå en samlet forsoning;

10.  anerkender i denne forbindelse, at Sri Lankas regering har etableret en kommission for erfaringsopsamling og forsoning; opfordrer indtrængende denne kommission til virkelig at tage højde for FN's rapport; bemærker, at kommissionen er bemyndiget til at anmode Sri Lankas kammeradvokat om at indlede straffesager på grundlag af udkommet af denne kommissions arbejde;

11.  anmoder om, at både LTTE og Sri Lankas regering ansvarliggøres i forbindelse med påståede overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning;

12.  opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at gennemføre panelets anbefalinger, i første omgang de heri nævnte øjeblikkelige foranstaltninger, og straks indlede egentlige undersøgelser af de overtrædelser af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning, som begge parter i den væbnede konflikt angiveligt skal have begået;

13.  opfordrer næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen til at støtte yderligere bestræbelser på at styrke ansvarliggørelsesprocessen i Sri Lanka og støtte FN's rapport;

14.  opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at være proaktiv i forbindelse med behandlingen af de tamilske borgeres reelle politiske, økonomiske og sociale bekymringer og interesser; opfordrer indtrængende Sri Lankas regering til at træffe passende aktive foranstaltninger i form af politisk decentralisering og opmuntre til, at tamiler ansættes i regeringsadministrationen, politiet og de væbnede styrker, så de tamilske befolkningsgrupper kan føle sig sikre og vil kunne anerkende LTTE's nederlag som en befrielse og se frem til en lys og lovende fremtid på lige fod med deres singalesiske medborgere;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Sri Lankas præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 141. (2) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 127. (3) EUT C 265 E af 30.9.2010, s. 29.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Aserbajdsjan

P7_TA(2011)0243 RC-B7-0330/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Aserbajdsjan, navnlig beslutningen af 17. december 2009(1),

-  Der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010(2) om nødvendigheden af en EU-strategi for Sydkaukasus, af 7. april 2011(3) om revisionen af den europæiske naboskabspolitik - den østlige dimension og af 20. januar 2011(4) om en EU-strategi for Sortehavet,

–  der henviser til erklæringen af 18. april 2011 fra talsmanden for kommissæren for udvidelse og den europæiske naboskabspolitik og erklæringen af 10. marts 2011 fra EU-delegationens kontor i Baku,

–  der henviser til konklusionerne om det østlige partnerskab fra udenrigsministrenes møde den 13. december 2010,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan, som trådte i kraft den 1. juli 1999,

–  der henviser til erklæringerne fra OSCE's repræsentant for frie medier om angreb på journalister af 10. marts 2011 og 28. marts 2011,

–  der henviser til rapporten fra ODIHR's valgobservationsmission om parlamentsvalget den 7. november 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at Aserbajdsjan deltager aktivt i den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab, er stiftende medlem af Euronest og har afgivet tilsagn om at respektere demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne, som er centrale værdier i disse to initiativer,

B.  der henviser til, at der siden 15. juli 2010 har været forhandlinger i gang om en associeringsaftale mellem EU og Aserbajdsjan om fælles forpligtelser til et sæt fælles værdier, der omfatter en lang række områder, herunder politisk dialog, retfærdighed, frihed og sikkerhed samt handel og samarbejde om sektorspecifikke politikker,

C.  der henviser til, at selvom parlamentsvalget den 7. november 2010 i Republikken Aserbajdsjan ifølge den fælles erklæring fra valgobservationsmissionen bestående af OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europa-Parlamentet kendetegnedes af en fredelig atmosfære, og alle oppositionspartier deltog i den politiske proces, var afholdelsen af disse valg dog generelt ikke tilstrækkelig til at skabe et meningsfuldt fremskridt i landets demokratiske udvikling,

D.  der henviser til, at der i Aserbajdsjan gennemføres en vidtgående stramning af ytrings- og forsamlingsfriheden efter de fredelige protester imod regeringen den 11. marts og 2. april 2011; der henviser til, at stramningen omfatter arrestationer, forfølgelse og intimidering af aktivister fra civilsamfundet, mediefolk og oppositionspolitikere i Aserbajdsjan,

E.  der henviser til, at sagerne vedrørende aktivisterne Jabbar Savalan og Bakhtiyar Hajiyev er særlig foruroligende, der henviser til, at Savalan, et medlem af ungdomsgruppen under det aserbajdsjanske Folkefrontsparti (APFP), og Hajiyev, en aktivist og tidligere kandidat til parlamentet, tilsyneladende blev sigtet for at bruge Facebook til at opfordre til demonstrationer imod regeringen; der henviser til, at Savalan blev idømt to et halvt års fængsel for angiveligt at have været i besiddelse af narkotika; der henviser til, at Hajiyev blev arresteret den 4. marts efter på Facebook at have opfordret til demonstrationer imod regeringen, og at der nu forestår ham to år i fængsel for angiveligt at have unddraget sig militærtjeneste; der henviser til, at der hersker alvorlig tvivl, hvad angår retfærdigheden af retssagerne imod Savalan og Hajiyev,

F.  der henviser til, at aserbajdsjanske domstole i midten af marts 2011 idømte mindst 30 mennesker, der deltog i disse fredelige protester mellem 5 og 8 dage i fængsel ved retssager, der fandt sted sent ud på aftenen og var lukkede for offentligheden, der henviser til, at de fleste af de sagsøgte ikke havde adgang til rådgivning efter eget valg, der henviser til, at politiet nægtede at give de tilbageholdte tilladelse til at kontakte advokater, og at nogle af de sagsøgtes advokater ikke vidste, hvornår eller hvor retssagerne fandt sted,

G.  der henviser til, at ca. 200 aktivister blev arresteret den 2. april 2011, herunder formanden for Musavatpartiets ungdomsorganisation, Tural Abbasli,

H.  der henviser til, at Menneskerettighedshuset for Aserbajdsjan (Human Rights House Azerbaijan), der er medlem af International Rights House Network, registreret i Aserbajdsjan i maj 2007, blev lukket af myndighederne efter en ordre fra Justitsministeriet udstedt den 10. marts 2011; der henviser til, at ministeriet begrundede lukningen ved at henvise til en overtrædelse af den aserbajdsjanske lov om ikke-statslige organisationer, som denne organisation havde begået,

I.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde givet Republikken Aserbajdsjan ordre til at løslade den fængslede journalist Eynulla Fatullayev fra fængslet og betale ham 25 000 EUR for tort,

J.  der henviser til, at Aserbajdsjan er medlem af Europarådet og part i den europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR) samt en række andre internationale menneskerettighedstraktater, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

1.  udtrykker sin dybe bekymring over det voksende antal hændelser med forfølgelse, angreb og vold mod aktivister fra civilsamfundet og det sociale netværk samt journalister i Aserbajdsjan;

2.  beklager dybt handlinger med intimidering, arrestationer, forfølgelser og domfældelse imod uafhængige journalister og politiske aktivister på grundlag af forskellige anklager for kriminelle handlinger;

3.  beklager arrestationen af ca. 200 mennesker inden og under protestdemonstrationerne imod regeringen den 2. april 2011 i Baku; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at tillade fredelige protester såvel som forsamlingsfrihed, der er centrale principper for et åbent og demokratisk samfund; beklager den fysiske vold, der bruges imod demonstranter;

4.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at løslade alle medlemmer af oppositionen, ungdomsaktivister og bloggere, der stadig tilbageholdes efter de fredelige demonstrationer den 11. marts og den 17. april 2011, at løslade Salavan og Hajiyev og frafalde anklagerne imod dem; opfordrer Aserbajdsjans regering til at overholde de internationale konventioner, som det har ratificeret, ved at respektere ytringsfriheden;

5.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre alle nødvendige betingelser for, at medierne, herunder oppositionsmedierne, kan få mulighed for at drive virksomhed, så journalister kan arbejde og rapportere frit uden noget pres, samt til at være særlig opmærksomme på journalisternes sikkerhed; erindrer i denne forbindelse det løfte, som præsident Ilham Aliyev afgav i 2005, hvor han forsikrede, at alle journalisters rettigheder er beskyttede og forsvares af staten;

6.  udtrykker sin bekymring over indberetninger om trusler i fængslet imod avisredaktør Eynulla Fatullayev, hans forværrede helbredstilstand samt over, at han nægtes adgang til lægehjælp, og opfordrer til omgående løsladelse af ham;

7.  er bekymret over den forværrede menneskerettighedssituation i Republikken Aserbajdsjan; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre de grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som Republikken Aserbajdsjan er part i, og til at respektere forpligtelserne under OSCE og Europarådet;

8.  beklager de nylige skriftlige advarsler om »indstilling af aktiviteter«, udsendt af det aserbajdsjanske Justitsministerium til Det Nationale Demokratiske Institut og Human Rights House Network, og opfordrer i denne forbindelse indtrængende de aserbajdsjanske myndigheder til at give sidstnævnte organisation tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter i landet uden yderligere hindring;

9.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at føre en dialog med medlemmer af civilsamfundsorganisationer og tage alle skridt til at tillade enkeltpersoner at engagere sig i fredelige, demokratiske aktiviteter og give aktivister mulighed for frit at organisere sig uden indblanding fra regeringen;

10.  tilskynder de aserbajdsjanske myndigheder til at tillade fredelige demonstrationer at finde sted på relevante steder og opfordrer dem indtrængende til at afstå fra at intimidere initiativtagerne ved at tilbageholde dem og anklage dem for kriminelle handlinger og andre overtrædelser; beklager, at nogle ungdomsaktivister er blevet udvist fra Bakus statslige universitet efter at have forsømt eksamener, mens de har siddet i varetægtsfængsel på grund af deres politiske aktiviteter;

11.  bifalder den nylige løsladelse fra fængslet af de to bloggere Adnan Hajizade og Emin Abdullayev (Milli);

12.  anser adgang til informations- og kommunikationsteknologier, herunder fri og ucensureret adgang til internettet, for væsentlig for udvikling af demokrati og retsstatsprincipper og som et middel til at fremme udvekslingen og kommunikationen mellem aserbajdsjanerne og EU;

13.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at udbedre de mangler, der er fastslået i den endelige rapport fra OSCE/ODIHR om parlamentsvalget, og forventer yderligere samarbejde med Venedigkommissionen om at sikre, at Aserbajdsjans valglovgivning fuldt ud er i overensstemmelse med de internationale normer og standarder;

14.  kræver, at Aserbajdsjan gør sig fornyede bestræbelser på fuldt ud at gennemføre handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik i dens sidste løbeår, og opfordrer Kommissionen til fortsat at bistå Aserbajdsjan i disse bestræbelser;

15.  bifalder oprettelsen af nye underudvalg under Samarbejdsudvalget mellem EU og Aserbajdsjan, som vil styrke den institutionelle ramme for drøftelser på områderne retfærdighed, frihed og sikkerhed og om respekt for menneskerettigheder og demokrati;

16.  bifalder Aserbajdsjans bidrag til det østlige partnerskab og Milli Majlis' (Nationalforsamlingens) deltagelse i den konstituerende samling i Euronests Parlamentariske Forsamling;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Aserbajdsjans præsident, regering og parlament samt OSCE/ODIHR.

(1) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 27. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0193. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0153. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0025.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Hviderusland

P7_TA(2011)0244 RC-B7-0334/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Hviderusland (Belarus), navnlig beslutningerne af 10. marts 2011(1), 20. januar 2011(2) og 17. december 2009(3),

–  der henviser til erklæring af 18. februar 2011 fra Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, om domfældelsen af en hviderussisk oppositionsrepræsentant, samt til hendes talspersons erklæring af 10. april 2011 om anslag mod de uafhængige medier i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/69/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus,

–  der henviser til den endelige rapport af 22. februar 2011om præsidentvalget i Belarus fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR) og OSCE's Parlamentariske Forsamling (OSCE PA),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at præsidentkandidaterne Ales Mikhalevitj, Vladimir Nekljajev, Vitalij Rymasjevskij, Andrej Sannikov, Nikolaj Statkevitj og Dimitrji Uss og deres kampagneledere, navnlig Pavel Seviarynets, Vladimir Kobets and Sergej Martselev, er under anklage for forbrydelser, som kan medføre domme på op til 15 års fængsel,

B.  der henviser til, at en række aktivister fra oppositionen, heriblandt Anatol Ljabedzka, leder af Det Forenede Borgerparti (AHP), de forhenværende præsidentkandidater Vital Rymasjeuski og Ales Mikhalevitj, Natalja Radzina, chefredaktør for en online-nyhedsportal, Andrej Dimitriev, kampagneleder for præsidentkandidat Vladimir Nekljajev, samt aktivisten Sjarhej Vaznjak fra kampagnen »Sig Sandheden!« er blevet løsladt fra KGB's varetægtsarrestcenter, men placeret i husarrest, medens efterforskningen mod dem fortsætter; der henviser til, at Ales Mikhalevitj og Natalja Radzina siden er flygtet fra landet for at undgå en retssag, medens Dsjmitrij Bandarenka, som støttede Andrej Sannikov i en tidligere præsidentvalgskampagne, er blevet sendt i straffekoloni i to år,

C.  der henviser til, at Aljaksandr Atrosjtjankov, Aljaksandr Maltjanov, Dsjmitrij Novik og Vasil Parfjankov, medlemmer af valgkampagnestaben for de demokratiske oppositionskandidater Vladimir Nekljajev og Andrej Sannikov, Mikita Likhavid, medlem af bevægelsen »For Frihed«, Ales Kirkevitj, Zmister Dasjkevitj og Eduard Lobov, aktivister i »Ung Front«, Paval Vinahradov, aktivist i kampagnen »Sig Sandheden«, Andrej Pratasienja, aktivist uden partitilhørsforhold, Dsjmitrij Drozd, historiker, Vladimir Khamitjenka, protestdeltager, og Dsjmitrij Bandarenka, koordinator for borgerkampagnen »Europæisk Hviderusland«, er blevet idømt mellem et og fire års fængsel for deres deltagelse i demonstrationerne den 19. december 2010,

D.  der påpeger, at der er dokumentation for, at politiet torturerer folk til at tilstå deres påståede forbrydelser mod staten, som det er fremgået af sagerne med Olga Klasowska og Ales Mikhalevitj,

E.  der henviser til, at det hviderussiske informationsministerium den 25. april 2011 indgav en begæring til Den Økonomiske Højesteret om lukning af de uafhængige aviser »Narodnaja Volja« og »Nasja Niva«,

F.  der henviser til, at Andrzej Poczobut, journalist ved tv-kanalen Belsat og avisen »Gazeta Wyborcza«, er blevet arresteret og risikerer op til to års fængsel, fordi han anklages for at have »fornærmet præsidenten« i forlængelse af nogle nylige artikler; der henviser til, at Amnesty International anerkender Andrzej Poczobut som samvittighedsfange; der henviser til, at Irina Khalip, som er gift med Andrej Sannikov, også er blevet arresteret og risikerer at blive anklaget i forbindelse med protesterne; der henviser til, at hun for tiden sidder i husarrest med forbud mod at kommunikere med sin mand,

G.  der henviser til, at de repressive foranstaltninger mod medlemmer af den demokratiske opposition, de frie medier, civilsamfundsaktivister og menneskerettighedsforkæmpere er blevet skærpet yderligere, til trods for gentagne appeller fra det internationale samfund om straks at bringe dem til ophør; der henviser til, at denne situation udgør en alvorlig krænkelse af talrige internationale forpligtelser indgået af Hviderusland,

1.  fordømmer kraftigt alle domfældelser baseret på anklager om »masseoptøjer« og finder dem vilkårlige og politisk motiverede; fremhæver, at myndighederne ifølge forlydender ikke formåede at bevise de anklagedes skyld, at retssagerne blev gennemført bag lukkede døre, at de tilbageholdte blev nægtet muligheden for at føre egne vidner og holde regelmæssige og fortrolige møder med deres advokater, at de pågældende advokater modtog adskillige advarsler fra Justitsministeriet, og at nogle af dem har fået frataget deres bestalling; konstaterer derfor, at retssagerne ikke blev gennemført på upartisk vis;

2.  anser alle anklager mod præsidentkandidaterne Vladimir Nekljajev, Vitalij Rymasjevskij, Nikolaj Statkevitj, Dmitrji Uss og Andrej Sannikov for at være ulovlige og uacceptable; opfordrer til, at kandidaterne frikendes og spares for yderligere forfølgelse; fordømmer i denne forbindelse de hviderussiske myndigheders manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed og opfordrer til, at alle de protesterende, der stadig tilbageholdes, løslades omgående og betingelsesløst, og at alle anklager mod dem frafaldes;

3.  udtrykker dyb foruroligelse over forværringen af situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Hviderusland; fordømmer kraftigt de ærekrænkende beskyldninger, som for nylig blev fremsat mod f.eks. Ales Bjaljatski, formand for menneskerettighedscentret »Vjasna«, af den hviderussiske præsident og adskillige journalister i de statsejede medier, der i deres kommentarer vedrørende bombeangrebet i metroen i Minsk hævdede, at der var en femte kolonne i landet;

4.  fordømmer det vedvarende klima af frygt og trusler mod politiske modstandere i Hviderusland og den forfølgelse af medlemmer af oppositionen, der har stået på siden præsidentvalget i december 2010;

5.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at ophæve de hindringer for fri bevægelighed, der er indført for de ukrainske statsborgere Marina Tsapok og Maxim Kitsjuk samt den russiske statsborger Andrej Jurov, som i deres egenskab af repræsentanter for Komitéen for International Kontrol med Menneskerettighedssituationen i Hviderusland blev nægtet adgang til Hvideruslands territorium, og for Alik Mnatsnakjan og Viktoria Gromova, russiske menneskerettighedsforkæmpere, der blev anholdt den 4. maj 2011 i menneskerettighedscentret »Vjasna« og kort efter udvist af Hviderusland og forbudt indrejse i landet igen i to år; fordømmer i denne forbindelse alle de handlinger, som de hviderussiske myndigheder begår mod menneskerettighedsforkæmpere;

6.  fordømmer den systematiske chikane og intimidering af samt det stigende pres på uafhængige journalister og medier i Hviderusland; opfordrer i denne forbindelse indtrængende de hviderussiske myndigheder til at standse proceduren med lukning af de to ugetidsskrifter »Narodnaja Volja« og »Nasja Niva«, at afstå fra at begrænse adgangen til de to uafhængige internetportaler »Karta «97' og »Bielorusskij Partizan«, hvilket vil indebære en stærk begrænsning af mediepluralismen i Hviderusland, samt til at løslade Andrzej Poczobut og frafalde alle anklager mod ham;

7.  fordømmer manglen på uafhængige undersøgelser af politiets og KGB's anvendelse af rå magt mod demonstranter på valgdagen, især eftersom Hviderusland har afvist en opfordring fra 14 af EU's medlemsstater om at lade en undersøgelsesmission vedrørende menneskerettighedsforhold under ledelse af OSCE undersøge den massive nedkæmpelse af oppositionen i forbindelse med efterspillet til valget i december 2010; glæder sig over interimsrapporten fra Neil Jarman, særlig rapportør for Komitéen for International Kontrol med Menneskerettighedssituationen i Hviderusland, og finder det forkasteligt, at menneskerettighedsforkæmpere fra forskellige OSCE-lande igen er blevet tilbageholdt i Minsk;

8.  opfordrer Kommissionen, Rådet, den højtstående repræsentant og andre EU-partnerlande til at udvide de restriktive foranstaltninger mod det hviderussiske styre, herunder ved at indføre målrettede økonomiske sanktioner, navnlig mod statsejede virksomheder;

9.  påpeger, at EU i lyset af den konstante og hidtil usete undertrykkelse af oppositionen må finde nye måder at hjælpe det hviderussiske civilsamfund på med at lette informationen af offentligheden og derved undgå en fuldstændig opsplittelse af den politiske opposition og samtidig støtte et politisk alternativ til Lukasjenkos styre; opfordrer EU til at yde bistand til demokratiske oppositionspartier, civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier, så de kan opretholdes og styrkes, f.eks. via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder;

10.  understreger, at EU's potentielle samarbejde med Hviderusland vil være underlagt streng konditionalitet og betinget af, at Hviderusland forpligter sig til at overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet som fastsat i den fælles erklæring fra topmødet den 7. maj 2009 i Prag om det østlige partnerskab, der også er undertegnet af den hviderussiske regering;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, OSCE's og Europarådets Parlamentariske Forsamlinger og regeringen og parlamentet i Hviderusland.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0099. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0022. (3) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 16.

Europa-Parlamentets erklæring af 12. maj 2011 om Cleanup in Europe og Let's do it World 2012

P7_TA(2011)0245 P7_DCL(2011)0003

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.  der henviser til, at gennemførelsen og håndhævelsen af EU's affaldslovgivning er mangelfuld,

B.  der henviser til, at manglen på socialt ansvar og bevidsthed om miljøspørgsmål fortsat er et problem i mange medlemsstater,

C.  der henviser til, at der er blevet iværksat nationale borgerinitiativer på græsrodsplan inden for rammerne af »Let's do it«-aktionen, som siden 2008 har fået meget stor opbakning fra borgere i Estland, Letland, Litauen, Portugal, Slovenien og Rumænien siden 2008, og at disse initiativer har medført konkrete resultater såsom lokalisering af ulovligt affald og oprydning i forbindelse hermed,

1.  mener, at »Let's do it World!« er en frivillig aktion, der tilskynder alle lande i Europa til at være med i den største oprydningsaktion nogensinde i deres land på én dag i 2012;

2.  opfordrer politikere til aktivt at fremme initiativer og tilskynde borgerne til at deltage i aktionen;

3.  mener, at dette effektive redskab bør fremmes overalt for at skabe større opmærksomhed og ansvarsbevidsthed om affaldsforvaltning, idet det tilsigtes at opnå den højst mulige grad af genanvendelse;

4.  opfordrer Kommissionen til at støtte dette initiativ med alle midler og oprette en webside med eksisterende oplysninger om nationale affaldsregistre og kort over ulovlige lossepladser;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en ekstra indsats for fuldt ud at gennemføre og håndhæve den gældende EU-affaldslovgivning i deres lande;

6.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Kommissionen, Rådet og de 27 medlemsstaters regeringer og parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 12. maj 2011 (P7_PV(2011)05-12(ANN1)).