Europa-Parlamentets erklæring af 17. november 2011 om behovet for alment tilgængelige 112-alarmtjenester
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets beslutning 91/396/EØF af 29. juli 1991 om indførelse af 112 som fælleseuropæisk alarmnummer, efterfølgende forstærket ved direktiv 98/10/EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold,
– der henviser til direktiv 2009/136/EF om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123,
A. der påpeger, at de fleste EU-alarmtjenester fortsat kun kan nås gennem tale, hvorved millioner af borgere er afskåret fra at få hjælp i livstruende situationer, hvad enten det skyldes, at de er døve, høre- eller talehæmmede, eller at der kræves diskretion under opkaldet,
B. der påpeger, at EU har ratificeret FN-konventionen om handicappedes rettigheder og vedtaget en handicapstrategi for perioden 2010-2020 samt en digital dagsorden, der støtter princippet om design for alle,
1. opfordrer Kommissionen til at fremlægge lovgivnings- og standardiseringsforslag med henblik på at gøre 112-tjenester fuldt tilgængelige for alle borgere, fortrinsvis gennem videobaserede tegnsprogstjenester og tekstbaserede tjenester, således at også døve samt høre- og talehæmmede kan benytte sig heraf;
2. opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af næste generation af 112-tjenester, som skal være fuldt tilgængelige og pålidelige samt uafhængige af apparater og netværk i overensstemmelse med »total conversation«-princippet;
3. pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.