Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, særlig artikel 23, 28 og 29,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006)0481),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Unge på vej: Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union« (KOM(2010)0477),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt: Et vigtigt bidrag til dagsordenen for Europa 2020 (KOM(2011)0018)

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt (KOM(2011)0019),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (KOM(2011)0066),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020« (KOM(2011)0173),

–  der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: En dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse(5),

–  der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om uddannelsesmæssig forskelsbehandling af unge kvinder og piger(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om en EU-strategi for børns rettigheder(7),

–  der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet(8),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010«(9),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om »En EU-strategi for unge – investering og mobilisering«(10),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(11),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0363/2011),

A.  der henviser til, at unge mennesker for at kunne deltage fuldt ud i samfundet og udvikle sig tilfredsstillende som personer og som borgere må besidde bred viden og færdigheder af grundlæggende betydning for deres intellektuelle og sociale udfoldelse, herunder evnen til at kunne kommunikere effektivt, arbejde sammen med andre, løse problemer samt evaluere oplysninger på en kritisk måde;

B.  der henviser til, at de unges uddannelse bidrager til deres personlige udvikling, til en bedre social integration og til udviklingen af ansvarsfølelse og initiativ;

C.  der henviser til, at andelen af elever, der forlader skolen for tidligt (skolefrafald) varierer meget mellem EU-medlemsstaterne samt mellem byer, regioner og de socioøkonomiske befolkningskategorier og påvirkes af en lang række komplekse faktorer;

D.  der henviser til, at et af de fem overordnede mål under Europa-2020 er at reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af unge, der får en højere uddannelse eller en tilsvarende uddannelse, til mindst 40 %;

E.  der henviser til, at medlemsstaterne enedes om målet på 10 % i 2003, men at det kun er lykkedes syv af dem at nå denne referenceværdi, og at den gennemsnitlige andel af elever, der forlader skolen for tidligt, i 2009 lå på 14,4 %,

F.  der henviser til, at de fleste medlemsstater stadig takler problemet på en usammenhængende og utilstrækkelig koordineret måde til trods for, at andelen af elever, der forlader skolen for tidligt, er faldet støt i det sidste årti;

G.  der henviser til, at 24,1 % af alle 15-årige i medlemsstaterne har dårlige resultater i læse- og skrivefærdighed;

H.  der henviser til, at læsning er et grundlæggende redskab for alle unge og en nødvendig færdighed for at kunne gøre fremskridt i alle skolefag og blive integreret i arbejdslivet, kunne forstå og evaluere oplysninger, kommunikere korrekt samt deltage i kulturelle aktiviteter, hvorfor der bør iværksættes specifikke foranstaltninger med henblik på at afhjælpe mangler for så vidt angår læsefærdigheder;

I.  der henviser til, at skolefrafaldet har alvorlige konsekvenser ikke alene for den økonomiske vækst, men også for EU's sociale samhørighed, det europæiske vidensgrundlag og den sociale stabilitet, eftersom det skader de unges karrieremuligheder, sundhed og velfærd, samtidig med, at et lavt uddannelsesniveau også er en central årsag til fattigdom og dårligt helbred;

J.  der henviser til, at skolefrafald bidrager afgørende til arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse;

Karakteristik af skolefrafald

1.  understreger, at grundlaget for et barns fremtidige uddannelsesforløb og velfærd lægges i den tidlige barndom og kan hjælpe med at indpode ideen om livslang læring, idet den tidlige barndom er en periode, hvor åbenhed, sprogfærdigheder og socialisering, som er væsentlige færdigheder i morgendagens samfund, bør fremmes for at lette barnets skole- og samfundsmæssige integration i en tidlig alder og således forebygge skolefrafald; gentager opfordringen i sin beslutning om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union til, at der på europæisk plan udvikles rammebestemmelser for førskoleundervisning og børnepasningsordninger fra så tidlig en alder som mulig, navnlig gennem udvikling af offentlige og gratis vuggestuer og daginstitutioner;

2.  noterer sig, at skolefrafald er særlig udtalt blandt børn fra fattig og dårligt stillet baggrund og børn fra indvandrerfamilier, og at det ofte er forbundet med fattigdom og social udstødelse;

3.  foreslår, at indvandrerbørn tilbydes støtteundervisning i sprog;

4.  understreger i den forbindelse, at der skal tages skridt til at gøre det muligt for romabørn og børn uden identifikationspapirer at gå i skole;

5.  bemærker, at der blandt romabørn er 20 %, der slet ikke er indskrevet i en skole, og 30 %, der forlader skolen for tidligt; understreger, at skolefrafaldet generelt er større blandt drenge end blandt piger, men at særlige forhold gør sig gældende i de traditionelle romasamfund, hvor skolefrafaldet på grund af traditionen med at indgå ægteskab tidligt er større blandt unge piger (ca. 12-13 år) end blandt drenge (ca. 14-15 år); påpeger, at der for så vidt angår traditionelle romasamfund er behov for supplerende positive foranstaltninger for at bekæmpe det skolefrafald, som er konsekvensen af denne skadelige traditionsmæssige praksis;

6.  bemærker, at ineffektive politikker til forening af arbejdsliv og familieliv øger antallet af elever, der forlader skolen for tidligt eller ikke klarer studierne i almindelighed, og at det er nødvendigt at intensivere bestræbelserne på at forbedre sådanne politikker;

7.  er opmærksom på eksistensen af en afsmitning fra den ene generation til den anden, dvs. den stærke tendens til, at børn af forældre, der forlod skolen for tidligt, selv forlader skolen for tidligt; understreger familiestrukturens væsentlige indflydelse på børns evne til og ønske om at klare sig godt i skolen;

8.  bemærker, at familiens rolle og de tætte bånd mellem børn og forældre i forbindelse med børnepasningen i de tidlige leveår er af afgørende betydning for at sikre en god integration i skolen;

9.  advarer mod følgerne af specifikke indlæringsproblemer og relaterede problemer, som øger risikoen for, at de berørte børn forlader skolen;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde aktiviteter uden for skoletiden og uden for skolen til elever med indlæringsvanskeligheder med henblik på at udvikle de basale færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet;

11.  påpeger, at skolefrafald kan indvirke negativt på adgangen til livslang læring af høj kvalitet;

12.  gør i denne sammenhæng opmærksom på OECD's Pisa-undersøgelser, der viser, at studerende i uddannelsessystemer med en mindre grad af vertikal og horisontal differentiering er mindre tilbøjelige til at gå et år om eller blive bortvist; fremhæver OECD's konklusion om, at studerende fra dårligt stillede hjem lider mest under at være nødt til at gå et år om eller blive udvist fra skolen;

13.  fremhæver OECD's konklusion om, at tidlig fordeling af elever på de forskellige uddannelsesretninger forstærker socioøkonomiske uligheder for så vidt angår uddannelsesmæssige muligheder, uden at det har nogen effekt med hensyn til at forbedre det gennemsnitlige resultat i de pågældende uddannelsesretninger;

14.  henleder i den forbindelse opmærksomheden på OECD's konklusion om, at skoleskift på grund af dårlige præstationer, adfærdsproblemer eller særlige indlæringsbehov og opdeling af eleverne efter deres evner i alle fag påvirker skolesystemets resultater negativt i Pisa-undersøgelsen;

15.  påpeger i denne sammenhæng, at socioøkonomisk dårligt stillede elever ifølge OECD ofte er dobbelt forfordelte, fordi de går på skoler, der på flere måder er socioøkonomisk dårligt stillede og har færre og mindre velkvalificerede lærere;

Behovet for en personorienteret tilgang

16.  fastslår, at lige muligheder og lige valg med hensyn til uddannelse og adgang til uddannelse af høj kvalitet for personer fra alle sociale, etniske og religiøse baggrunde, uanset køn eller handicap, er afgørende for at skabe et mere retfærdigt, mere lige og rummeligt samfund, som er levende, innovativt og sammenhængende; understreger den rolle, som offentlige tjenesteydelser spiller i denne henseende;

17.  fastslår, at skoleundervisning er et af de bedste midler til at give alle den samme chance for succes og mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, der er nødvendige for at blive integreret på arbejdsmarkedet, og dermed bryde cyklussen mellem generationerne; henstiller, at uddannelsesstøtten samordnes bedre, at adgangen hertil øges og at de sociale ydelser og den hjælp, der ydes til familierne, udvides;

18.  efterlyser en personorienteret og omfattende tilgang til uddannelse lige fra de tidligste klasser og pasningsordninger, som om nødvendigt omfatter målrettet støtte til personer, der er i risiko for skolefrafald, navnlig børn og unge, som lider af et handicap;

19.  opfordrer til at gøre en større indsats for at sikre, at denne personorienterede tilgang især gavner de elever, der lider af indlæringsvanskeligheder forårsaget af f.eks. ordblindhed, dyspraksi, dyskalkuli, opmærksomhedsforstyrrelser eller hyperaktivitet;

20.  bemærker, at problemer, der fører til skolefrafald ofte har deres rødder uden for skolen, og at de bør identificeres og løses;

21.  foreslår, at sekundærskoler og erhvervsskoler opretter rådgivningstjenester, der er uafhængige af undervisningspersonalet, således at elever med problemer får mulighed for at få snakket problemerne igennem i al fortrolighed; understreger, at personalet, som yder den pågældende rådgivning, skal have den fornødne uddannelse, og med sigte herpå have adgang til løbende videreuddannelse med henblik på at opnå særlige færdigheder;

22.  henstiller, at man sætter ind over for problemerne tidligt i læringsforløbet, og foreslår, at der indføres mekanismer for tidlig varsling og opfølgningsprocedurer for at forhindre problemerne i at blive værre; påpeger, at flervejskommunikation og tættere samarbejde mellem skoler og forældre og lederne i forskellige befolkningsgrupper samt lokale støttenetværk om nødvendigt med inddragelse af en skolekontaktperson er af afgørende betydning for at opnå dette;

23.  mener, at der bør indføres rådgivningstjenester for forældre i betragtning af familiens betydning for elevens uddannelsesforløb og sociale udvikling;

24.  understreger, at børns og unges dårlige resultater ofte skyldes manglende overensstemmelse mellem undervisningens indhold og de reelle krav og børnenes socialt betingede interesseområder; påpeger, at uddannelsessystemets alt for stive og ensartede karakter gør det vanskeligere at individualisere arbejdet med eleven og vanskeligt at skabe en forbindelse mellem den teoretiske undervisning og elevens generelle behov;

25.  går ind for bedre ordninger for karriererådgivning og erhvervserfaring af høj kvalitet samt programmer for kulturelle og uddannelsesmæssige besøg og udvekslingsophold i skolerne, herunder bekendtskab med iværksætteraktiviteter, så arbejdsverdenen gøres mere gennemskuelig for eleverne, og de således får mulighed for at træffe velfunderede uddannelsesvalg; understreger, at studierådgiverne bør modtage passende og løbende uddannelse i proaktiv opsøgning af personer, der er i risiko for ikke at afslutte skolen;

26.  erkender behovet for at iværksætte målrettede politikker til integration af elever med sensoriske handicap i de almindelige skoler, og opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe politikker baseret på adskilt specialundervisning;

27.  understreger på ny, at frivilligt arbejde har stor betydning som social integrationsfaktor, og opfordrer medlemsstaterne til at udbrede den europæiske volontørtjenesteordning som personlig, uddannelsesmæssig og faglig udviklingsfaktor;

28.  henstiller, at der i skolerne indføres mentorordninger, så eleverne kan få kontakt med navnlig tidligere elever og drøfte de forskellige retninger og beskæftigelsesmuligheder;

29.  erkender, at det faktum at gå en klasse om kan stigmatisere elever med dårlige resultater, og at det ikke nødvendigvis fører til bedre resultater; understreger, at problemet med skolefrafald vil kunne løses betydeligt mere effektivt, hvis man begrænser antallet af elever, der går en klasse om, i medlemsstater, hvor det er almindelig praksis, og i stedet indfører en individuel, fleksibel støtte;

30.  påpeger, at informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan have en positiv indvirkning i planlagte pædagogiske sammenhænge og fremme motivation og indlæring; foreslår, at medlemsstaterne fremmer og øger elevernes adgang til ikt fra de første skoleår og indfører ikt-uddannelsesprogrammer for lærere;

31.  bemærker, at socialt og finansielt pres på dårligt stillede familier kan tvinge elever til at forlade skolen tidligt for at træde ind på arbejdsmarkedet og supplere husstandsindtægten; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre et system for behovsvurderet finansiel støtte til dem, der har brug for det, for at bekæmpe dette problem; opfordrer medlemsstaterne til at yde finansiel bistand til forældre, der vier deres kærlighed og tid til barnet i dets første leveår og sikrer samfundet en fremtidig gevinst ved således at investere i en menneskelig kapital, der ofte undervurderes;

32.  foreslår, at der indføres andre omfordelingsordninger, som f.eks. gratis skolemåltider, skolebøger og vigtigt sportsudstyr, så virkningen af social ulighed kan reduceres, idet man samtidig bekæmper risikoen for stigmatisering af disse elever;

33.  påpeger, at der bør ydes ekstra støtte til handicappede for at mindske risikoen for skolefrafald og sikre dem en passende uddannelse;

34.  understreger den afgørende betydning af statslige uddannelsessystemer af højeste kvalitet, hvor undervisningen er gratis og tilgængelig for alle og finder sted i et trygt og stimulerende miljø;

35.  henstiller, at der ydes en særlig indsats for at forebygge og bekæmpe mobning og vold i skolerne;

36.  erindrer om, hvor vigtigt det er at øge antallet af elever, der afslutter første del af sekundærtrinnet, og således fremme tilegnelsen af grundlæggende kompetencer;

Ansvarsdeling

37.  understreger, at mange aktører kan medvirke til at forhindre, at børn forlader skolen for tidligt; understreger, at dette ikke alene omfatter forældre og samtlige aktører inden for uddannelsessektoren, men også de offentlige myndigheder på både nationalt og lokalt plan, og opfordrer til et tættere samarbejde mellem alle disse aktører samt med de lokale sundheds- og socialtjenester; bemærker, at en fælles indsats kan udgøre en effektiv hjælp for det pågældende menneske til at overvinde en række hindringer for uddannelsesmæssig succes og beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af en uddannelsesstøtte, der giver børn fra dårligt stillede miljøer samme muligheder som de øvrige;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte aktioner til bekæmpelse af de eksisterende stereotyper hos personer i de dårligst stillede sociokulturelle miljøer, som betyder, at de for tidligt vender sig mod korte faglige uddannelser, selv om børnene klarer sig godt i skolen;

39.  foreslår, at strategierne til forebyggelse af skolefrafald fastlægges med udgangspunkt i en analyse af de vigtigste årsager til skolefrafald, som de relevante myndigheder på lokalt og regionalt plan skal forestå, og som skal omfatte forskellige grupper af elever, skoler, regioner og kommuner;

40.  understreger behovet for at styrke det særlige bånd mellem forældre og børn, for så vidt det er vigtigt for børns udvikling og fremtidige ligevægt såvel som en god skolegang; understreger, i hvor høj grad tilstedeværelsen i de første år af det lille barns opvækst tilfører værdi til samfundet og reducerer omkostningerne som følge af ungdomskriminalitet, kriminalitet, depression eller andre stabilitetsproblemer, der får børn til at opgive deres skolegang;

41.  understreger, at de unge, herunder også de unge, der forlader skolen tidligt, skal inddrages i diskussioner om udformningen og gennemførelsen af politikker og programmer til bekæmpelse af skolefrafald; bemærker, at elevernes aktive deltagelse f.eks. via elevråd, kan fremme deres motivation ved at øge deres følelse af at være inddraget i drøftelser, der vedrører deres egen faglige succes;

42.  understreger, at der bør gennemføres en analyse af de nuværende nationale strategier for at indhente oplysninger, der kan anvendes til udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne;

43.  foreslår, at medlemsstaterne gør forældrene ansvarlige for at sikre deres børn undervisning indtil barnets fyldte 18. år, således at undervisningspligten forlænges med to år indtil barnets fyldte 18. år i stedet det 16., eller indtil udgangen af gymnasiet;

44.  anerkender, hvor vanskeligt det kan være at kortlægge de forskellige aktørers bidrag i medlemsstaterne, men mener dog, at dette bør tilskyndes med det formål at udveksle oplysninger om bedste praksis; understreger behovet for en bedre koordination på EU-niveau mellem disse forskellige tjenester samt en bedre koordination inden for medlemsstaterne mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre udarbejdelse og udvikling af politikker, der vil gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at indkredse, hvilke elever der med størst sandsynlighed forlader skolesystemet tidligt;

46.  bemærker, at målrettede foranstaltninger til sikring af højt kvalificeret førskoleundervisning og -pasning varetaget af veluddannede fagfolk fører til en reduktion af skolefrafaldet;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i læreruddannelse og kvalificeret personale på både førskoleniveau og inden for den obligatoriske skoleuddannelse samt regelmæssigt revidere og ajourføre skolesystemerne og lærernes efteruddannelsesprogrammer; understreger betydningen af de yngste elevers modtagelse i skolemiljøet og foreslår, at der i skolerne ansættes lærerassistenter til at arbejde med elever med problemer og bistå klasselærerne i deres arbejde såvel som hjælpelærere til bistand i forbindelse med handicappede børns skolegang i det almindelige skolemiljø eller i skoler tilpasset deres handicap;

48.  bemærker, at supplerende støtteundervisning i skolerne er en vigtig forudsætning for at hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder, og understreger vigtigheden af at opmuntre og støtte elever, der er skuffet over og føler sig opgivet af skolemiljøet og familien; opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af og social bistand til forældre, der vælger at blive hjemme for at passe deres børn i de første leveår;

49.  minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at forelægge nationale handlingsplaner og anmoder Kommissionen om inden et år at forlægge det en oversigt over samt en analyse og en evaluering af disse handlingsplaner;

50.  understreger, at positive relationer mellem lærere og elever er afgørende for at engagere de unge i læringsprocessen; opfordrer følgelig medlemsstaterne til at investere i relevant uddannelse af lærerne for at sikre, at de har de nødvendige færdigheder til at engagere og motivere deres elever;

51.  opfordrer læreruddannelsesinstitutionerne til at udarbejde programmer for kompetenceudvikling for lærere, hvor de pædagogiske, psykologiske og metodiske aktiviteter integrerer arbejde med risikogruppen af elever med højt fravær og manglende motivation, og til at henlede lærernes og forældrenes opmærksomhed på flere metodologiske værker;

52.  påpeger, at der bør indføres en pædagogisk behandling og træffes opdragende og pædagogiske foranstaltninger, der fokuserer på årsagerne til og symptomerne på de vanskeligheder, børnene møder i løbet af deres skolegang, med det formål at forebygge dårlige skoleresultater og følgerne heraf;

53.  erkender, at lærerne har brug for sociale færdigheder og tid til at fastlægge og understøtte forskellige læringsformer samt frihed og plads til at gennemføre forskellige undervisnings- og læringsmetoder efter aftale med eleverne;

54.  bemærker, at eleverne så tidligt som muligt bør gøres opmærksomme på de karrieremuligheder, der står åbne for dem, og foreslår, at skolerne og universiteterne indgår partnerskab med lokale myndigheder, organisationer og foreninger, så eleverne kan møde erhvervsudøvere fra forskellige områder og også lære mere om iværksætteraktiviteter;

55.  understreger, hvor vigtigt en rimelig klasse- eller gruppestørrelse og et stimulerende og inklusivt læringsmiljø er for unge mennesker;

56.  bemærker også, at hyppige lærerskift i en given klasse, arbejde i to skift på skolen og dårlig skemalægning også har en negativ indvirkning på, hvor godt eleverne tilegner sig viden, og dermed på deres holdning til skolen;

Forskellige tilgange til læring

57.  anerkender den universelle ret til livslang læring, hvilket ikke alene omfatter formel, men også ikke-formel og uformel læring;

58.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder med beføjelser på uddannelsesområdet til at anerkende og validere viden tilegnet på ikke-formelle og uformelle måder, og således lette genoptagelsen i uddannelsessystemet;

59.  anerkender, at sport, kulturelle aktiviteter, frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab bidrager til at skabe et forum for ikke-formel uddannelse og livslang læring;

60.  understreger, hvor vigtigt det er for elever at have adgang til varierede uddannelsesforløb, der kombinerer generel og erhvervsfaglig uddannelse, og er overbevist om, at det netop er kombinationen af de to undervisningsformer, der afhængigt af elevernes alder og fagkombination giver eleverne størst chance for at finde et godt job; erindrer i denne forbindelse om, hvor vigtigt det er at udbygge kontaktfladerne mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet såvel som mellem de forskellige uddannelsessystemer; understreger endvidere betydningen af at sikre muligheden for at lære et andet europæisk sprog for at fremme de unges mobilitet og motivere dem til at udvikle interesser og perspektiver uden for deres eget snævre miljø;

61.  understreger den merværdi, der er forbundet med initiativer og programmer, der tager sigte på forældre, og som tilbyder dem livslang læring, hvorved de kan forbedre deres uddannelse og dermed styrke undervisningen og læringen i hjemmet med deres børn;

62.  opfordrer til modernisering af skolernes udstyr med henblik på at udnytte de muligheder, der er forbundet med undervisningsmetodernes digitalisering, og henstiller desuden, at de nødvendige kvalifikationer til fremtidens job tages i betragtning, herunder sprogkundskaber og it-kompetencer;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til arbejdsmarkedets krav og træffe foranstaltninger til at forbedre de erhvervsfaglige kvalifikationers status og samtidig styrke samarbejdet mellem erhvervsuddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, så de for alle typer elever vil kunne opfattes som en værdig valgmulighed;

64.  understreger, at princippet om at »lære at lære« bør indtage en central plads i alle skolernes læseplaner; bemærker, hvor vigtige aktive pædagogiske tiltag er for at inddrage flere unge mennesker i læreprocessen og give dem lyst til at uddybe deres viden og foreslår at inddrage nye teknologiske applikationer, herunder tingenes internet, for at øge deres motivation og forbedre deres resultater;

65.  understreger betydningen af at udvikle og støtte aktiviteter uden for uddannelsessystemet; mener, at adgang for alle til ikke-skemalagte aktiviteter, det være sig sportslige eller kulturelle aktiviteter eller slet og ret fritidsaktiviteter, kan reducere skulkeri og skolefrafald og er særdeles vigtig for børns udvikling;

66.  understreger, at fritidsaktiviteterne inden for skolerne bør udvikles, da de bidrager til at skabe et positivt billede af skolemiljøet; erkender, at det at give eleverne flere incitamenter til at gå i skole er en måde at forebygge skolefrafald;

67.  anerkender, at ungdomsorganisationer har stor betydning for forebyggelsen af skolefrafald, fordi de tilbyder en ikke-formel uddannelse, som giver de unge vigtige kompetencer, en følelse af ansvar og øget selvværd;

68.  erkender, at det i alle medlemsstater er sjældent, at alle skoleelever når et passende niveau for læse- og regnefærdigheder, hvilket er en medvirkende årsag til skolefrafald; understreger, at medlemsstaterne som en hastesag bør opstille mål om, at alle elever, der forlader folkeskolen, kan læse, skrive og regne på et passende niveau for deres alder; mener desuden, at medlemsstaterne også bør indføre læse- og regnefærdighedsordninger, hvor elever, der ikke har tilegnet sig disse væsentlige færdigheder i løbet af deres formelle undervisningsforløb, kan nå op på et passende niveau hurtigst muligt;

'Ny chance»-løsninger

69.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte tiltag, der har til formål at genoptage unge, der forlader skolen for tidligt, i skolesystemet, som f.eks. gennem tilpassede programmer som »ny chance«-skoler, der tilbyder et passende læringsmiljø, der kan hjælpe de unge med at genvinde deres selvtillid og troen på deres evner til at lære;

70.  bemærker, at hvis man vil sikre, at disse genoptagelsesforanstaltninger når ud til de personer, der har størst behov for dem, bør der indføres passende ordninger til identificering og overvågning såvel som opmærksomhedsskabelse og måling af resultater;

71.  understreger, at de højeste reintegrationsprocentsatser opnås ved hjælp af programmer, der er rettet mod de individuelle behov hos elever, der forlader skolen for tidligt; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at respektere den enkelte persons behov og rettigheder i forbindelse med udvikling af programmer til dem;

72.  understreger, at der er behov for at organisere aktiviteter på lokalt plan for at tilskynde folk til at vende tilbage til skolebænken og for at fremme et positivt miljø for dem, som er gået ud af skolen tidligt og ønsker at vende tilbage;

73.  bemærker, at der er foretaget meget få evalueringer af de forskellige genoptagelsesforanstaltninger i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at overvåge og evaluere deres genoptagelsesprogrammer og opstille mål for forbedringer;

74.  understreger behovet for at analysere fænomenet med at tage et skoleår om og dets indvirkning på skolefrafaldet, og fremhæver i den forbindelse betydningen af individuelle programmer for den enkelte elev;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere flere »ny chance«-skoler og styrke deres undervisningsplaner og deres materialer og tekniske udstyr såvel som kvalifikationerne hos underviserne, idet disse skoler viser sig som et vigtigt redskab til reintegration af personer, der er faldet igennem maskerne i det formelle undervisningssystems net;

Uddannelsessystemer og beskæftigelse

76.  gør opmærksom på, at en reducering af skolefrafaldet til højst 10 %, hvilket er en opfyldelse af et af de overordnede mål i EU 2020-strategien, vil have en effekt i form af nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden og forbedring af beskæftigelsesprocenten, idet 52 % af de unge, der er droppet ud af skolen, for tiden står uden arbejde, og antallet af jobs, der er til rådighed for lavtuddannet og ufaglært arbejdskraft vil falde yderligere i de kommende år ifølge videnskabelige skøn; gør opmærksom på, at man alene ved at nedbringe frafaldsandelen med blot 1 % vil kunne øge antallet af kvalificerede, potentielle arbejdstagere med 500 000;

77.  mener, at skolefrafald omdanner sig til tab af muligheder for den enkelte og spild af socialt og økonomisk potentiale for EU som helhed; understreger, at de europæiske lande ud over de aktuelle demografiske ændringer ikke har råd til det enorme spild af talent, og understreger, at denne tendens bør ses i lyset af, at arbejdsmarkedet og konkurrenceniveauet i Europa begge tenderer til at begunstige personer med en videregående uddannelse; påpeger, at en forbedring af uddannelsesresultaterne derfor vil bidrage til at vende denne tendens, for så vidt som et højere kvalifikationsniveau giver mulighed for »intelligent vækst«, og afhjælpning af en af de centrale risikofaktorer i forbindelse med arbejdsløshed og fattigdom vil bane vejen for »inklusiv vækst«;

78.  påpeger sammenhængen mellem skolefrafald og ungdomsarbejdsløshed; bemærker, at i EU var mere end halvdelen af de personer, der forlod skolen tidligt, arbejdsløse i 2009, og at skolefrafald kan føre til uforholdsmæssig stor afhængighed af usikre job og forværre problemet med strukturelt betinget arbejdsløshed i befolkningen mere generelt;

79.  bemærker, at personer, der forlader skolen tidligt, er mindre tilbøjelige til at være aktivt involveret i sociale og økonomiske iværksætteraktiviteter, hvilket har negative konsekvenser for økonomien og samfundet;

80.  understreger vigtigheden af at bekæmpe skolefrafald, ikke mindst i betragtning af de demografiske tendenser i EU;

81.  gør opmærksom på, at de langsigtede økonomiske og sociale følger af skolefrafald indebærer en betydelig fattigdomsrisiko, og at bekæmpelse af skolefrafaldet er en måde at forebygge social udstødelse blandt unge på; mener derfor, at en nedbringelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, er en foranstaltning af central betydning for at nå målet, der indgår i strategier på både nationalt og europæiske plan, om at få mindst 20 mio. mennesker ud af gruppen, der har risiko for fattigdom, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at sænke aldersgrænsen for obligatorisk undervisning;

82.  opfordrer arbejdsgiverne til så vidt muligt at tilskynde unge arbejdstagere, der ikke har gået i gymnasiet, til at tage en studentereksamen ved at tilpasse den interne forvaltning, således at de kan forlige studier og arbejde; erindrer i denne forbindelse om behovet for at fremme de studerendes deltagelse i Leonardo da Vinci-programmet;

83.  opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at udarbejde politikker, der tilskynder til at skabe nye jobs baseret på nye kvalifikationer;

84.  fremhæver behovet for at tilpasse uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov; påpeger, at eleverne i betragtning af, at man i fremtiden sjældent vil tilbringe hele ens arbejdsliv i en enkelt sektor, er nødt til at tilegne sig en bred vifte af færdigheder såsom kreativitet, kreativ tænkning, generelle kvalifikationer og evnen til hurtigt at tilpasse sig samt fleksibilitet over for skiftende vilkår og krav;

85.  opfordrer medlemsstaterne til med hjælp fra Kommissionen at gøre noget effektivt for dels at beskrive fænomenet med unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, dels at løse de dermed forbundne problemer;

86.  foreslår at udvide anvendelsesområdet for at gennemføre et praktikantophold i en virksomhed og samtidig fortsat modtage undervisning;

87.  understreger, at medlemsstaterne bør forbedre deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer yderligere for bedre at kunne dække individuelle behov og arbejdsmarkedets behov, bl.a. ved at løse problemerne med de grundlæggende færdigheder (læse- og regnefærdigheder), fremme erhvervsrettet uddannelse og praktik og ved hjælp af foranstaltninger til at lette overgangen mellem skole og arbejdsmarked;

88.  bemærker, at drenge oftere forlader skolen tidligt, og at man risikerer at skabe en lavere klasse af unge, arbejdsløse mænd med ringe eller ingen uddannelse og dårlige muligheder for at blive en del af arbejdsmarkedet og samfundet generelt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at rette særlig opmærksomhed mod drenge, der har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet, og til ikke at sænke den obligatoriske skolealder;

89.  minder om, at der er flere tilfælde af kortvarige og usikre arbejdsforhold blandt personer med lavt uddannelsesniveau, og opfordrer i lyset heraf Kommissionen til at sikre, at bestræbelserne på at gøre det muligt for personer, der er gået ud af skolen tidligt, at komme tilbage på arbejdsmarkedet ubetinget ledsages af yderligere erhvervsrettede uddannelsesprogrammer med henblik på at forbedre disse personers fremtidige ansættelsesmuligheder;

90.  fremhæver, at investering i omskoling og modernisering af erhvervsuddannelseskurser er af væsentlig betydning for at hjælpe folk, der er gået ud af skolen tidligt, med at blive integreret på arbejdsmarkedet;

91.  fremhæver behovet for at opgradere de færdigheder, der opnås ved teknisk erhvervsmæssig uddannelse, og for mere effektivt at skabe et match mellem den specialisering, der tilbydes, og arbejdsmarkedets krav, da det at skabe sammenhæng mellem uddannelse og arbejde er en integrerende del af løsningen på problemerne med skolefrafald;

92.  mener, at det for at bekæmpe skolefrafaldet er nødvendigt at koble uddannelsespolitikker sammen med politikker, hvis formål er at fremme et økonomisk opsving og dermed skabe varige jobs og hindre skolefrafald, kortvarige og usikre ansættelsesforhold samt acceleration af hjerneflugten;

93.  anbefaler, at oplæring i nye informations- og kommunikationsteknologier samt sprogteknologier bør påbegyndes i en tidlig alder, da disse er særlig nyttige kommunikationsmidler, som unge mennesker har evnen til at lære hurtigt;

EU-politikker

94.  udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag til en henstilling fra Rådet om politikker til reducering af skolefrafald, herunder en ramme for omfattende politiktiltag på dette område, en analyse af de forhold, der forårsager skolefrafaldet på nationalt og lokalt plan i hver enkelt medlemsstat, en evaluering af de eksisterende politikkers effektivitet og en integration af forebyggelse, intervention og kompensation i bekæmpelsen af dette fænomen;

95.  mener, at en europæisk ramme for omfattende strategier til løsning af problemet med skolefrafald, der samtidig overholder nærhedsprincippet, kunne være en nyttig vejledning for medlemsstaterne med hensyn til, hvad der er den rigtige tilgang til opgradering af eksisterende politikker og udarbejdelse af de nationale reformprogrammer;

96.  advarer om, at eventuelle nedskæringer i de offentlige udgifter til uddannelsessektoren som følge af den økonomiske krise og gennemførelsen af krisepolitikker i medlemsstaterne vil få negative følger, idet de vil medføre en yderligere stigning i antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, i EU;

97.  understreger, at det at investere flere penge i at bekæmpe skolefrafaldet på lang sigt kan forhindre, at unge bliver afhængige af socialhjælp;

98.  går inden for rammerne af EU-budgettet for 2012 ind for det foreslåede pilotprojekt vedrørende ungdom med det formål at skabe en garanti for integrering af unge og navnlig unge, der er droppet ud af skolen, i arbejdsmarkedet;

99.  går ind for målrettet, effektiv og sammenhængende anvendelse af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), til fuld gennemførelse af EU's ungdomsstrategier, især til fordel for unge, der forlader skolen, med henblik på at fremme social inklusion inden for rammerne af specifikke programmer i hver enkelt medlemsstat, sikre kvalitetsundervisning for alle og undgå skolefrafald og skulkeri;

100.  bemærker, at problemet med skolefrafald er forskelligt fra land til land og også varierer i regionerne, og at der derfor ikke findes en enkelt løsning, der passer til alle;

101.  glæder sig over og støtter Rådets planer om at fortsætte kortlægningen af det sociale udviklingsforløb hos børn, der går for tidligt ud af skolen, ved at indsamle data fra alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at støtte dette initiativ;

102.  tilskynder medlemsstaterne til at analysere problematikken bag skolefrafald til bunds under hensyntagen til reglerne om databeskyttelse med henblik på at finde de grundlæggende årsager på nationalt, regionalt og lokalt plan;

103.  bemærker imidlertid, at der for at kunne analysere de grundlæggende årsager til skolefrafald er behov for mere omfattende, konsekvente og sammenhængende data fra medlemsstaterne;

104.  opfordrer til, at der bevilges flere midler til, og at man letter adgangen til EU's program for livslang læring, som øger mobiliteten af elever og lærere, styrker udvekslingen af bedste praksis og bidrager til en forbedring af undervisnings- og læringsmetoderne; foreslår en mere effektiv anvendelse af de midler, EU's strukturfonde yder til iværksættelsen af foranstaltninger til forebyggelse af skolefravær;

105.  understreger betydningen af EU's program for livslang læring og programmets fire enkeltprogrammer, hhv. Comenius, Erasmus, Leonardo da Vinci og Grundtvig, hvor især Comenius spiller en vigtig rolle for bekæmpelsen af skolefrafald;

106.  opfordrer Kommissionen til at fremme synligheden af Kommissionens Comenius-program om den enkelte elevs mobilitet, som kan bidrage til at reducere skolefrafaldet;

o
o   o

107.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45. (2) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20. (3) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (4) EUT C 301 af 11.12.2009, s. 5. (5) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2. (6) EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 102. (7) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 24. (8) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 12. (9) EUT C 161E af 31.5.2011, s. 8 (10) EUT C 161E af 31.5.2011, s. 21 (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0092. (12) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0231.