Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om »Bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2009-2013« (KOM(2009)0569,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om en rettighedsbaseret tilgang til EU's indsats mod hiv/aids(1),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2008 om hiv/aids: tidlig diagnosticering og tidlig behandling(2),

–  der henviser til den politiske erklæring om hiv/aids, der blev vedtaget under FN's Generalforsamlings særlige samling på højt plan om hiv/aids i 2011,

–  der henviser til Rom-erklæringen vedtaget på International Aids Society's konference i 2011, som kræver flere midler til udvikling af en funktionel kur mod hiv,

–  der henviser til UNAIDS' strategi for 2011-2015 og Verdenssundhedsforsamlingens globale strategi for sundhedssektoren vedrørende hiv/aids for 2011-2015, der identificerer de eksisterende og aftalte globale mål, der skal motivere landene til at planlægge en indsats mod hiv/aids frem til 2015,

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) europæiske handlingsplan for hiv/aids for 2012-2015, som beskæftiger sig med en den nuværende situation for så vidt angår hiv/aids-epidemien i den europæiske region, og hvori der er fastlagt en effektiv indsats herimod,

–  der henviser til Dublinerklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien, vedtaget på ministerkonferencen »Nedbrydning af barriererne - partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien«, som blev afholdt den 23.-24. februar 2004 inden for rammerne af det irske EU-formandskab,

–  der henviser til 2010-rapporten fra Det Europæiske Center for Kontrol med Sygdomme om fremskridt i gennemførelsen af Dublinerklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien,

–  der henviser til vejledningen i hiv-testning udgivet i 2010 af Det Europæiske Center for Kontrol med Sygdomme, hvori det beskrives, hvordan hiv-test kan gennemføres i medlemsstaterne,

–  der henviser til WHO Europas politikramme fra 2010 for øget hiv-testning og -rådgivning i WHO's europæiske region,

–  der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at der ifølge rapporten fra 2010 om hiv-overvågning udgivet af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme blev indberettet 25 917 nye diagnosticerede tilfælde af hiv af landene i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

B.  der henviser til, at 161 000 mennesker blev smittet med hiv i EU og EU's nabolande i 2009, hvilket ifølge beregninger fra UNAIDS og WHO bringer det samlede antal personer, der lever med hiv, op på mere end 2,2 mio.;

C.  der henviser til, at antallet af hiv-infektioner stiger med alarmerende hastighed, navnlig i Østeuropa;

D.  der henviser til, at hiv's kompleksitet på trods af bedre langsigtede behandlinger og prognoser fortsat er årsag til særlige problemer for kvinder, som det konventionelle sundhedsvæsen måske ikke får taget hånd om, og som for kvindernes vedkommende skaber en overset kløft mellem diagnose og effektiv, velinformeret sundhedspleje(3);

E.  der henviser til, at aids er en sygdom, der helt kan forebygges, og der henviser til, at primære forebyggelsestiltag i form af oplysning, ekspertise, tjenester og produkter, som er nødvendige for at beskytte folk mod hiv-smitte og fremme sikrere former for adfærd, er af central betydning for bestræbelserne på at forhindre spredningen af hiv,

F.  der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme skønner, at 30 % af de hiv-smittede i EU ikke ved, at de har virussen, og at infektionen hos halvdelen af de diagnosticerede allerede er så fremskreden, at de ikke kan få det fulde udbytte af behandlingen, hvilket skaber unødvendige risici for sygelighed, dødelighed og smitte,

G.  der henviser til, at der er 3,5 gange større sandsynlighed for, at udiagnosticerede hiv-smittede overfører hiv til andre, end at diagnosticerede gør det;

H.  der henviser til, at et stort antal hiv-infektioner forbliver udiagnosticerede; der henviser til, at mange mennesker ikke har kendskab til deres serostatus og sandsynligvis først får kendskab hertil, når de rammes af hiv/aids-relaterede sygdomme;

I.  der henviser til, at man også bør være opmærksom på problemet med samtidig smitte med navnlig tuberkulose, viral hepatitis B og C og de dermed forbundne komplikationer; der henviser til, at tuberkulose og viral hepatitis er meget udbredte, udvikler sig hurtigere og forårsager betydelig sygelighed og dødelighed blandt de hiv-positive; der henviser til, at det f.eks. anslås, at 30 % af de hiv-positive i Vesteuropa også er smittet med hepatitis C, og at tallet er endnu højere i Østeuropa;

J.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin skriftlige erklæring fra marts 2007 slog fast, at den omfattende underdiagnosticering af hepatitis C er et alvorligt sundhedsproblem i EU, og at hepatitis C udvikler sig hurtigere hos mennesker, der allerede er smittet med hiv, hvilket understreger vigtigheden af omfattende og tidlige diagnoser;

K.  der henviser til, at hiv er betydelig mere smitsom, når en person allerede er smittet med andre seksuelt overførte sygdomme såsom gonorré, klamydia, herpes og syfilis;

L.  der henviser til, at nylige forsøg har vist, at tidlig adgang til behandling effektivt kan reducere både patienternes smittefarlighed og hiv-smittehastigheden med op til 96 %;

M.  der henviser til, at niveauet for adgang til tjenester for forebyggelse, behandling og pleje af samt støtte i forbindelse med hiv varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat;

N.  der henviser til, at anvendelsen af smittebærende indsprøjtningsudstyr blandt stiknarkomaner øger den hurtige udbredelse af hiv i mange østeuropæiske lande;

O.  der henviser til, at der er et kritisk behov for grænseoverskridende og tværvidenskabeligt samarbejde med henblik på at bekæmpe epidemien;

P.  der henviser til, at fuld inddragelse af civilsamfundet er afgørende for bestræbelserne på at sikre adgang til hiv-behandling og hiv-tjenester for udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper;

Q.  der henviser til, at spørgsmål vedrørende EU's nabolande bør vies særlig opmærksomhed i betragtning af, at hiv/aids og andre seksuelt overførbare sygdomme ikke kender nogen grænser, hvilket fremhæves i den tekniske rapport om udbredelse af og screeningpolitik for hepatitis B og C i EU's nabolande fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme: »Technical Report on Hepatitis B and C in the EU neighbourhood: prevalence, burden of disease and screening policies«;

R.  der henviser til, at fuld beskyttelse af de hiv-ramtes menneskerettigheder er væsentlig i hvert eneste aspekt af bekæmpelsen af hiv;

S.  der henviser til, at social udstødelse, stigmatisering og forskelsbehandling som følge af at være hiv-smittet, at den tavshed og fornægtelse, som sygdommen er omgivet af, og at manglen på respekt for de grundlæggende menneskerettigheder i almindelighed for de mennesker, der lever med hiv, og i særdeleshed for de mennesker, der tilhører sårbare grupper (mænd, der har sex med mænd, stiknarkomaner), fortsat eksisterer og fortsat underminerer hiv-forebyggelse, -omsorg og -behandling og øge følgerne af epidemien for enkeltpersoner, familier, samfund og stater;

T.  der henviser til, at programmerne for forebyggelse, behandling, pleje og støtte til gavn for hiv-smittede hverken har været tilstrækkelig målrettede eller været tilgængelige for personer med handicap;

U.  der henviser til, at der er et akut behov for at intensivere udviklingen og gennemførelsen af omfattende forebyggelsestiltag og samtidig fortsætte med at investere i forskning i og udvikling af ny forebyggende teknologi;

V.  der henviser til, at man ikke bør lade den økonomiske og finansielle krise få en negativ indvirkning på sundhedssektoren, f.eks. i form af færre investeringer i områder, der har afgørende betydning for bekæmpelsen af hiv/aids;

W.  der henviser til, at den vanskelige økonomiske situation er en trussel mod støtten til hiv/aids-programmer;

X.  der henviser til, at den mest almindelige årsag til hiv-smitte i EU er sex mellem mænd, efterfulgt af heteroseksuel kontakt, især mellem personer fra lande med udbredt hiv-smitte;

Y.  der henviser til, at uligheder mellem kønnene er en af hiv-smittens drivkræfter, og der henviser til, at kvinder nu tegner sig for næsten halvdelen af nyligt rapporterede smittetilfælde i EU's nabolande;

Z.  der henviser til, at yngre kvinder bliver mere og mere sårbare over for hiv, idet ca. 45 % af alle nye smittetilfælde registreres blandt 15-24-årige kvinder;

AA.  der henviser til, at det er overordentligt vigtigt at slå til lyd for at styrke og udvide politik og programmering for så vidt angår forbindelsen mellem seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) på den ene side og hiv på den anden side, således at programmer til forebyggelse af hiv/aids integreres i SRHR-programmer, og forebyggelse af hiv/aids bliver en integreret del af seksuel og reproduktiv sundhedspleje;

AB.  der henviser til, at kvinder på grund af deres begrænsede indflydelse på beslutningsprocessen, manglende kontrol med de økonomiske ressourcer, begrænset mobilitet og ansvaret for børneopdragelse løber en større risiko for at blive udelukket fra tjenester til forebyggelse, behandling og pleje af hiv;

1.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gennemføre meddelelsen »Bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2009-2013« og den dertil knyttede handlingsplan ved at:

2.  minder om, at fjenden snarere er hiv end de hiv-smittede;

3.  opfordrer Rådet til at vise politisk lederskab ved at gøre noget mod den fortsatte hiv-epidemi i Europa, til at udvikle landespecifikke hiv-handlingsplaner og til at støtte effektive reaktioner på hiv i nabolandene gennem politikdialog, teknisk kapacitetsopbygning og støtte til inddragelse af civilsamfundet;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige for at sikre lige adgang til hiv-forebyggelse, testning, behandling, pleje og støtte, til at bekæmpe stigmatisering og andre hindringer for rettidig adgang til hiv-rådgivning, testning og tidlig behandling, til at øge investering i forskning med det sigte at finde en effektiv kur og til at forbedre instrumenterne og tiltagene til håndtering af samtidig smitte med f.eks. tuberkulose eller hepatitis B og C, blandt andet via forbedret adgang til screening og effektiv adgang til behandling;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at mindske risiciene for samtidig smitte ved at forbedre diagnosticeringen og adgangen til behandling af hepatitis C, tuberkulose og andre samtidige smitteformer, samtidig med at de anerkender, at det at tage hånd om kvinders behov for hiv/aids-behandling og -pleje er en nødvendighed og en væsentlig foranstaltning til at begrænse den epidemiske smitte;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme tidlig diagnosticering og pleje ved at gennemføre evidensbaseret testning og forbundne behandlingsstrategier;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte fortsatte investeringer i forskning i ny forebyggende teknologi, der anvendes og forvaltes af kvinder, herunder mikrobicider;

8.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at civilsamfundet og det akademiske forskningsmiljø bliver inddraget på alle stadier i gennemførelsen af Kommissionens meddelelse om EU's bekæmpelse af hiv/aids og den dertil knyttede handlingsplan;

9.  bekræfter på ny, at alle hiv/aids-smittede bør have adgang til de bedste tilgængelige standarder for pleje og behandling uanset deres oprindelse, nationalitet, overbevisning, alder, køn, seksuel orientering, religion eller anden status, samtidig med at principperne om personlig integritet og fortrolighed respekteres;

10.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles indsats og strategi på EU-plan med henblik på at fremme fuld overholdelse af menneskerettighederne og en rettighedsbaseret tilgang til arbejdet med hiv/aids-politikker, herunder oplysningskampagner til bekæmpelse af stigmatisering og diskrimination af mennesker, der lever med hiv/aids;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sætte en stopper for forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids, fremme og beskytte alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i den forbindelse især rette opmærksomheden mod mennesker, der er sårbare over for eller ramt af hiv, revidere love og politikker, der har en negativ indvirkning på gennemførelsen af effektive hiv-programmer, og sikre, at mennesker, der lever med hiv/aids, inddrages og er repræsenteret i forbindelse med udarbejdelse af politikker mod forskelsbehandling; understreger vigtigheden af at tage højde for kønsaspektet i forbindelse med bekæmpelsen af diskrimination for således at udvikle en fyldestgørende hiv/aids-strategi;

12.  anerkender det kæmpemæssige bidrag, som arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne har potentiale til at yde, i partnerskab med regeringerne, i kampen mod udbredelsen af hiv/aids, og når det drejer sig om at støtte de arbejdstagere, der lever med hiv/aids;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sætte en stopper for al forskelsbehandling af mennesker, der lever med hiv/aids, for så vidt angår adgang til og vilkår og priser for forsikringsordninger;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle nationale aids-programmer og -strategier fremmer tætte forbindelser mellem seksuel og reproduktiv sundhed på den ene side og hiv-tjenester på den anden side, som fremhævet i »Cochrane Review«(4) og igen slået fast på det 42. møde i FN »s Kommission for Befolkning og Udvikling, som overvåger gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD);

15.  anfører, at forebyggelsesforanstaltninger udtrykkeligt bør omfatte fyldestgørende information og seksualoplysning, adgang til beskyttelsesmidler, såsom kondomer til mænd og kvinder, og bør styrke kvinders rettigheder og autonomi i seksuelle forhold;

16.  påpeger, at stigmatisering og diskrimination gør det væsentligt vanskeligere at bekæmpe spredningen af hiv/aids;

17.  glæder sig over de tilsagn, der blev givet under FN's Generalforsamlings særlige samling på højt plan om hiv/aids i 2011, især målet om at sikre behandling til 15 millioner hiv-positive på verdensplan inden 2015 og at få reduceret antallet af nye hiv-infektioner med 50 % inden 2015;

18.  glæder sig over FN's krav om fortsatte tilsagn om støtte til hiv-programmer;

19.  glæder sig over FN's opfordring til, at medicinalfirmaerne sørger for rettidig levering af effektive antiretrovirale behandlinger af høj kvalitet og til overkommelige priser, og at fokus især rettes mod omkostningseffektive strategier, især anvendelsen af generiske lægemidler;

20.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i UNGASS' (De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samlings) politiske erklæring om hiv/aids;

21.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser over for den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria og til fortsat at støtte dens arbejde i udviklingslandene;

22.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre adgang til universelle tjenester af høj kvalitet for seksuel og reproduktiv sundhed samt til information og forsyninger; mener, at sådanne tjenester bl.a. bør omfatte fortrolig og frivillig rådgivning, testning for og behandling af hiv og alle seksuelt overførte sygdomme; forebyggelse af uønskede graviditeter; lige adgang til svangerskabsforebyggende midler til en overkommelig pris, herunder adgang til nødpræventive midler; sikker og lovlig abort, herunder pleje efter abort; samt pleje og behandling til forebyggelse af vertikal smitte med hiv, herunder smitte af partnere og børn;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, FN's generalsekretær, UNAIDS, Verdenssundhedsorganisationen og medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0284. (2) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 62. (3) WHO: »Gender inequalities and HIV«, http://www.who.int/gender/hiv_aids/en/ (4) http://www.unfpa.org/webdav/site/global/shared/documents/publications/2008/linkages_evidence.PDF