Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 21,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne (PCA) mellem EU og Usbekistan, Den Kirgisiske Republik, Kasakhstan og Tadsjikistan og til interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem De Europæiske Fællesskaber og Turkmenistan, der blev undertegnet den 25. maj 1998, men som endnu ikke er blevet ratificeret,

–  der henviser til EU's strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007(1), og til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapporter af 24. juni 2008(2) og 28. juni 2010(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Centralasien, navnlig beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien(4), af 6. maj 2010(5) og 8. juli 2010(6) om situationen i Kirgisistan, af 11. november 2010 om styrkelse af OSCE - EU's rolle(7), af 25. november 2010 »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020«(8), af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik(9) og af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering(10),

–  der henviser til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, der blev iværksat i 2003 med det sigte at fremme menneskerettighederne og støtte reform af strafferetten, demokrati, god regeringsførelse, mediefrihed, retsstatsprincippet, sikkerhedsstrukturer (politi/væbnede styrker) og konfliktforebyggelse, og der henviser til det efterfølgende finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder (forordning (EF) nr. 1889/2006)(11),

–  der henviser til de halvårlige ministermøder mellem EU og Centralasien, som er blevet afholdt siden 2007, og ministerkonferencerne mellem EU og Centralasien om sikkerhedsspørgsmål, som blev afholdt i 2008 og 2009,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A7-0338/2011),

A.  der henviser til, at en bæredygtig udvikling i et land forudsætter, at beskyttelsen af menneskerettighederne, oprettelsen og gennemførelsen af demokratiske værdier og institutioner, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder såvel som god regeringsførelse og et stærkt civilsamfund er sikret;

B.  der henviser til, at der er konstateret alvorlige mangler med hensyn til demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder i de centralasiatiske stater;

C.  der henviser til, at et udvidet samarbejde mellem EU og de fem lande i Centralasien vil være til gensidig strategisk fordel, idet det vil udvide og uddybe de politiske, samfundsmæssige og økonomiske forbindelser og indebære, at de muligheder, som partnerskabsaftalerne rummer, kan udnyttes i fuld udstrækning;

D.  der henviser til, at Centralasien har stor betydning for EU ud fra handelspolitiske og energisikkerhedspolitiske hensyn, og til, at regionen har været ramt af den verdensomspændende finanskrise og økonomiske krise;

E.  der henviser til, at nogle medlemsstater har stærke bilaterale forbindelser med de centralasiatiske stater og dermed er ledende handels- og investeringspartnere, men at EU nødvendigvis må føre en sammenhængende og samordnet politik over for regionen for at undgå misforståelser, dobbeltarbejde og ikke mindst udsendelse af forvirrende signaler;

F.  der henviser til, at nogle centralasiatiske stater har taget de første skridt i en lang demokratiseringsproces, hvor en konstant og seriøs indsats med hensyn til regeringsførelse og regionalt samarbejde er nødvendige forudsætninger for at overvinde de vedvarende mangler, der hidtil har hindret dem i at udnytte deres udviklingsmuligheder i politisk, samfundsmæssig og økonomisk henseende i fuld udstrækning;

G.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder repræsenterer iværksætterånd og de frie markedskræfter og dermed er et magtfuldt element i etableringen af demokratiske samfund;

H.  der henviser til, at den manglende gensidige tillid skærper de spændinger, der opstår i forbindelse med deling af naturressourcer, underminerer det regionale samarbejde og forøger risikoen for konfrontation; der imidlertid henviser til, at problemerne med at skaffe tilstrækkeligt vand snarere skyldes dårlig forvaltning og spild af vandressourcer end for små mængder vand;

I.  der henviser til, at EU og landene i Centralasien deler en fælles interesse i at diversificere eksportruterne og i at samarbejde om energi- og miljømæssig bæredygtighed;

J.  der henviser til, at overvejelser omkring sikkerhed og stabilitet i regionen ikke blot bør vedrøre statens sikkerhed, men også befolkningens sikkerhed i form af bl.a. respekt for menneskerettighederne og retten til ordentlige leveforhold og respekt for miljøet samt adgang til grundlæggende offentlige ydelser;

EU's engagement

1.  understreger EU's omfattende politiske og økonomiske interesser i at styrke de bi- og multilaterale forbindelser med landene i Centralasien på alle områder som f.eks. stabilitet, sikkerhed og bæredygtig udvikling i regionen, handel og økonomiske forbindelser, energi- og transportforbindelser, styrkelse af dialogen om universelle værdier såsom demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatslige forhold samt fælles udfordringer og trusler, herunder grænseforvaltning og bekæmpelse af narkotikasmugling og menneskehandel;

2.  påpeger, at EU-strategien for Centralasien fastsætter syv prioriteter, men kun stiller få ressourcer til rådighed; bemærker derfor, at EU-bistandsmidlerne er for begrænsede til, at EU kan have reel indflydelse på alle de politiske områder; opfordrer indtrængende EU til at udarbejde en fælles vision og til at fastsætte og formulere sine prioriteter bedre; påpeger, at udviklingssamarbejde med de centralasiatiske stater kun kan give resultater, hvis disse stater overholder internationale standarder for demokrati, regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; minder ligeledes om, at EU's udviklingssamarbejde ikke må underordnes økonomiske, energimæssige eller sikkerhedsmæssige interesser;

3.  mener, at det er nødvendigt, at EU opretholder et stort engagement i Centralasien og tilpasser sin strategi til fremskridtene i de enkelte lande i regionen; mener, at omfanget af EU's engagement og den form, det antager, skal være differentieret og gøres betinget af, at der sker målelige fremskridt på områder som demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, retsstatsforhold og korruptionsbekæmpelse, samtidig med at EU om nødvendigt tilbyder assistance for at fremme denne udvikling, i tråd med principperne i EU's naboskabspolitik (dvs. »mere for mere«);

4.  understreger nødvendigheden af at forklare og udbrede EU's forestillinger om sikkerhed og stabilitet, såfremt de afviger fra deres; understreger, at EU har en moralsk pligt til at kritisere regeringer, der krænker deres borgeres grundlæggende rettigheder under henvisning til nationale sikkerhedshensyn;

5.  mener, at den fremtidige EU-Centralasien-strategi bør drage lære af reformerne af den europæiske naboskabspolitik for så vidt angår differentiering, mellemfolkelige forbindelser og øget fokus på demokrati og menneskerettigheder og desuden bør tage højde for den bredere geopolitiske sammenhæng;

6.  anerkender betydningen af, at EU's særlige repræsentant fortsat arbejder i området for at sikre et højt niveau af politisk dialog med de centralasiatiske stater; erindrer om, at hans mandat også omfatter et samarbejde med det lokale civilsamfund, og om, at dette er nødvendigt for at gøre EU mere synlig; opfordrer til, at den politiske dialog baseres på en vurdering af, i hvor høj grad de centralasiatiske stater opfylder deres forpligtelser som medlemmer af OSCE;

7.  mener, at der i forbindelse med revisionen af strategien for Centralasien skal tages hensyn til nødvendigheden af at sikre, at målsætningerne understøttes af de nødvendige ressourcer, og af at fastsætte en hensigtsmæssig fordelingsnøgle, som afspejler virkeligheden i de enkelte lande i regionen; mener, at man i lyset af de finansielle begrænsninger skal koncentrere sig om de mellem- og langsigtede programmer, som giver de bedste resultater med hensyn til udviklingen i regionen, herunder navnlig ungdom og uddannelse, teknisk bistand til økonomisk udvikling og fremme af små og mellemstore virksomheder samt sikker vandforsyning og bekæmpelse af narkotikasmugling;

8.  anmoder Kommissionen om tydeligt at integrere eller i det mindste bringe sine forskellige normative, tekniske og interesserelaterede dagsordener for Centralasien i overensstemmelse med hinanden; minder desuden om forpligtelsen til udviklingsvenlig politikkohærens, som er foreskrevet i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

9.  påpeger, at iværksættelse af strategien kan optimeres gennem forstærket intern EU-koordination på den ene side og på den anden side gennem øget dialog med andre internationale donorer og regionale aktører;

10.  foreslår at den regionale tilgang strømlines via forbindelser med Kina og Rusland, som er de vigtigste økonomiske aktører i regionen; er af den opfattelse, at tilgangen til spørgsmålet om fossil energi bør forbindes med EU-programmeringen i Kaukasus- og Sortehavsområdet samt med Tyrkiet;

11.  opfordrer Kommissionen til nøje at respektere forskellen mellem programmer og aktiviteter, der kan finansieres under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), og dem der bør finansieres under andre finansieringsinstrumenter, såsom stabilitetsinstrumentet (IfS) eller Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), navnlig når det drejer sig om grænsekontrol i bred forstand og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bedre anvendelse af retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettighederne;

12.  understreger det fortsatte behov for regelmæssige menneskerettighedsdialoger med alle fem lande, men beklager, at der har været få overordnede fremskridt på det praktiske plan, og at der i nogle tilfælde kan konstateres tilbageskridt; mener, at eksistensen af menneskerettighedsdialogerne ikke bør bruges som en undskyldning for at udelukke menneskerettighedsrelaterede spørgsmål, som opstår på andre samarbejdsområder, eller for ikke at involvere sig i yderligere foranstaltninger; anmoder om systematisk inddragelse af ngo'er og civilsamfundsaktører i forberedelsen af disse dialoger og om, at resultatet af disse dialoger offentliggøres, således at det bliver muligt at vurdere deres effektivitet og parternes engagement;

13.  minder om betydningen af ikke at overse mellemindkomstlande, som f.eks. landene i Centralasien, i forbindelse med den overordnede EU-udviklingspolitik og i bestræbelserne på at nå 2015-målene, da udviklingsindsatsen - navnlig i forbindelse med nedskæringer på udviklingsbistanden på grund af den globale finansielle og økonomiske krise - ofte koncentreres om de mindst udviklede lande og derved forbigår den centralasiatiske region;

14.  mener, at de begrænsede ressourcer og de mange behov i regionen gør det nødvendig med en stram målretning og prioritering af bistanden, hvorved der også skal tages hensyn til, hvilke konsekvenser indgroet korruption og manglende administrativ sagkundskab kan få for bistandens effektivitet; opfordrer til et stabilt aftalt bistandsniveau med større fleksibilitet i fordelingen og går ind for, at bistanden fortrinsvis ydes til Kirgisistan og Tadsjikistan, som har de største behov;

15.  giver dog udtryk for tvivl med hensyn til anvendelsen af budgetstøtte i Kirgisistan og Tadsjikistan, især i betragtning af den udbredte korruption i disse lande; opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om anvendelsen af budgetstøtte i disse lande;

16.  støtter kraftigt åbningen af fuldt udbyggede EU-delegationer i alle de centralasiatiske lande som et middel til at øge EU's tilstedeværelse og synlighed i regionen og forbedre det langsigtede samarbejde med og engagement i alle samfundssektorer og til at skabe fremskridt i retning af bedre forståelse og fremme retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne; er overbevist om, at tilstedeværelsen af sådanne delegationer i høj grad vil bidrage til, at strategiens mål og EU's interesser i regionen kan realiseres; kræver en tilstrækkelig bemanding af delegationerne med sagkyndige inden for politiske anliggender og økonomiske og handelsmæssige forhold for at opnå de bedst mulige resultater og yde effektiv bistand;

17.  anbefaler, at instrumenterne Taiex, parvist samarbejde og Sigma i fremtiden åbnes for de centralasiatiske lande for at støtte forbedringen af standarder og de nødvendige reformer;

18.  henviser med beklagelse til de vanskeligheder, EU er stødt på, med hensyn til at have kontakt med det uafhængige civilsamfund inden for områderne menneskerettigheder og god regeringsførelse og til de vedvarende chikanerier mod ngo'er i regionen; anmoder om større åbenhed omkring tildeling af EU's og medlemsstaternes udviklingsbistand og modtagerne af den og om, at EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader støtter virkeligt uafhængige ikke-statslige partnere med henblik på at hjælpe dem med at spille en effektiv rolle i udviklingen og konsolideringen af civilsamfundet; mener, at EU's fortsatte støtte til programmer til fordel for de centralasiatiske lande er et vigtigt grænseoverskridende middel til at fremme forståelsen og samarbejdet mellem staterne i regionen;

19.  understreger betydningen af, at oppositionspartier kan fungere frit i regionen, og opfordrer regeringerne i alle centralasiatiske lande til at sikre politisk frihed;

20.  bifalder, at der afholdes regelmæssige regionale topmøder mellem EU og Centralasien, og opfordrer til, at det overvejes eventuelt at etablere et ad hoc parlamentarisk forum for EU-Centralasien en gang i fremtiden inden for rammerne af de eksisterende parlamentariske samarbejdsudvalg og interparlamentariske møder med lande i Centralasien som middel til at vurdere og bidrage til indholdet af topmødeforhandlingerne; understreger betydningen af det regelmæssige bilaterale og multilaterale parlamentariske samarbejde; anser partnerskabs- og samarbejdsaftalerne for det institutionelle grundlag for udvidede kontakter mellem parlamentarikere til udvikling af gensidig forståelse og respekt; støtter derfor partnerskabs- og samarbejdsaftaler med alle fem centralasiatiske lande; understreger betydningen af, at Europa-Parlamentet deltager mere aktivt i tilsynet med forhandlingerne om partnerskabsaftalerne med landene i Centralasien og i gennemførelsen af de eksisterende aftaler;

21.  opfordrer EU til at fortsætte sin støtte til en reform af den offentlige sektor i landene i Centralasien gennem hensigtsmæssig teknisk og økonomisk bistand med henblik på at opnå en stabil, reformeret og moderniseret forvaltningsstruktur i alle de pågældende lande;

Demokratisering, menneskerettigheder og retsstatslige forhold

22.  konstaterer, at den generelle situation på områderne menneskerettigheder og retsstatsforhold fortsat er bekymrende, selv om der er sket visse positive forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige ændringer i regionen (bestræbelser på at afskaffe dødsstraffen, indsættelse af en ombudsmand, nogle retsplejemæssige reformer mv.);

23.  støtter konklusionerne i OECD's rapport fra januar 2011om perspektiverne for Centralasiens konkurrencedygtighed (Central Asia Competitiveness Outlook) og er især bekymret over situationen med hensyn til menneske- og arbejdstagerrettigheder og manglen på støtte til civilsamfundet i centralasiatiske lande samt over uddannelsessystemet, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), jordbesiddelsesreformer og regionens investeringspolitikker, som i højere grad må diversificeres på tværs af hele økonomien, da de i øjeblikket er centreret omkring energi og minedrift;

24.  opfordrer til en styrkelse af menneskerettighedsdialogerne med henblik på at gøre dem mere effektive og resultatorienterede; opfordrer i den forbindelse til, at Europa-Parlamentet i vid udstrækning inddrages i tilsynet med disse dialoger; opfordrer indtrængende Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at evaluere resultaterne af tidligere dialoger og til i samarbejde med Europa-Parlamentet at tage hensyn til benchmarks for de fremskridt, der gøres af staterne i området med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsforhold, samt til at evaluere effektiviteten af EU-bistandsprojekter, der iværksættes med dette formål for øje;

25.  fordømmer enhver form for tortur og de kraftige restriktioner på medierne og på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden; opfordrer indtrængende EU og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til offentligt at ytre sig om sager vedrørende politiske fanger, fængslede menneskerettighedsforkæmpere og journalister og kræve, at de øjeblikkeligt løslades;

26.  giver udtryk for sin anerkendelse af det arbejde, som politiske fonde udfører i form af praktisk samarbejde i demokratiseringsprocessen gennem en langsigtet tilstedeværelse i marken;

27.  betragter retsstatsinitiativet som et centralt element i samarbejdet med de centralasiatiske stater og glæder sig over det eksemplariske samspil mellem EU og dets medlemsstater for så vidt angår implementering af bistandsprojekter; fremfører, at der kun har været ringe samspil mellem projekterne og det lokale civilsamfund, og at større samspil med civilsamfundet og nemmere adgang for lokale repræsentanter fra civilsamfundet til oplysninger om initiativet ville øge synligheden, åbenheden og ansvarligheden omkring aktiviteterne i overensstemmelse med EU's overordnede målsætning om at forbedre strategien for Centralasien som beskrevet i den fælles fremskridtsrapport; understreger behovet for, at retsstatsprojektet omfatter klare målsætninger og en gennemskuelig vurdering af dets gennemførelse og resultater, samtidig med at det undgås på nogen måde at styrke de repressive dele af sikkerhedsstyrkerne; understreger, at en korrekt gennemførelse af initiativet skal være et af hovedkriterierne for tildeling af bistand og budgetstøtte;

Uddannelse, børn og menneskelige kontakter

28.  understreger, at uddannelse er grundlaget for en demokratisk udvikling i samfundet; opfordrer derfor til inden for de bredere rammer for støtte til opbygningen af et civilsamfund, der er baseret på stabile menneske- og arbejdstagerrettigheder i alle regionens lande, at videreføre bestræbelserne på at modernisere den offentlige uddannelsessektor - herunder handelsuddannelser - som skal være gratis og tilgængelig for alle, samt til en styrkelse af uddannelsesinitiativet og navnlig af den internationale akademiske udveksling af studerende og lærere; understreger, at det også er absolut nødvendigt at fremme processer, der kan sikre kvinders deltagelse og deres adgang til arbejdsmarkedet;

29.  mener, at EU's indsats for uddannelse og menneskerettigheder bør suppleres med foranstaltninger og programmer, som koncentrerer sig om de unge, der er den mest udsatte befolkningsgruppe i disse samfund; opfordrer i den forbindelse til en forhøjelse af EU-støtten til ungdomsinitiativer i regionen og navnlig til initiativer, som kan bremse den voksende radikalisering og fremme tolerance blandt de unge i disse lande;

30.  opfordrer EU til fortsat at fremme menneskelige kontakter og støtte udvekslingsprogrammer inden for videnskab, erhvervsliv og uddannelse; påpeger i den forbindelse en række mangler ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det europæisk-centralasiatiske uddannelsesinitiativ og opfordrer Kommissionen til at rette op på disse i nært samarbejde med uddannelsesspecialister og de centralasiatiske partnere;

31.  understreger sin fortsatte bekymring over børns situation, navnlig tvangsbørnearbejde, der er udbredt i forskellige former og grader, og behovet for, at alle lande i regionen i praksis efterlever deres internationales forpligtelser, herunder FN's konvention om børns rettigheder, ILO-konventionen om minimumsalder og ILO-konventionen om de værste former for børnearbejde;

Økonomisk integration og bæredygtig udvikling

32.  understreger, at retsstatsforhold og økonomisk udvikling går hånd i hånd; bekræfter sin støtte til økonomisk diversificering af de centralasiatiske lande, udvikling af en bæredygtig energisektor og bedre transportforbindelser, der forbinder ressourcerne i det kaspiske område med det europæiske marked, som en måde hvorpå der kan opnås økonomisk udvikling og en stabil vækst i BNP; opfordrer EU til at arbejde for et klima af økonomisk stabilitet via sikre og stabile retlige rammer og ved at bekæmpe korruption og nepotisme, hvilket er afgørende for, at man kan tiltrække udenlandske investeringer, fremme innovation og stimulere virkelig privat iværksættelse, herunder mikrolån til projekter, der gennemføres af uafhængige kvinder, i overensstemmelse med internationale sociale og arbejds- og miljømæssige normer;

33.  understreger behovet for, at regeringerne i de centralasiatiske lande fremmer og støtter fremkomsten af flere små og mellemstore virksomheder, hvilket er et af de elementer, der er nødvendige for udviklingen af de berørte lande, og at EU bør prioritere støtten til SMV'er højere inden for rammerne af EIB's mandat for Centralasien og lempe visumkravene for personer, der rejser fra Centralasien i forretningsøjemed eller for at påbegynde en videregående uddannelse, samtidig med at man fremmer internationale arbejdsnormer, miljønormer og normer for virksomheders sociale ansvar; finder desuden, at diskriminerende praksis i forhold til europæiske virksomheder bør undgås, herunder i den vigtige sektor for offentlige indkøb, og opfordrer EU til at lette samarbejdet mellem SMV'er fra EU og SMV'er fra Centralasien;

34.  støtter en større integration af landene i Centralasien i verdensøkonomien, navnlig gennem internationalt samarbejde med og medlemskab af WTO; mener, at strukturreformer med henblik på skabelse af en markedsøkonomi og medlemskab af WTO er af vital betydning for landenes og regionens økonomiske udvikling og for regionens integration i verdensøkonomien;

35.  understreger, at international økonomisk integration og regionalt økonomisk samarbejde supplerer hinanden og derfor bør tilstræbes effektivt i Centralasien;

36.  er klar over, at regional integration blandt landene i Centralasien er svag; opfordrer Kommissionen til at fastlægge differentierede handelsstrategier for hvert af de fem centralasiatiske lande alt efter deres specifikke behov og til at fremme integrationen inden for regionen;

Energi, vand og miljø

37.  understreger vigtigheden af en diversificering af energiforsyningerne og forsyningerne med råstoffer, navnlig sjældne jordarter, for EU og af eksportmarkeder, teknologier og teknisk viden for Centralasien; finder det af allerstørste betydning, at samarbejdsprojekter på energiområdet omfatter langfristede leveringsaftaler, der værner om principperne for miljømæssig bæredygtighed og initiativet til forbedring af gennemsigtighed i udvindingsindustrien (EITI); opfordrer EU til at fremme EITI og andre lignende initiativer i alle lande i regionen, som har betydelige råstofforekomster;

38.  understreger energiens betydning for forholdet til landene i Centralasien, idet energi udgør en vigtig indtægtskilde for landene og en mulig kilde til energisikkerhed for EU;

39.  opfordrer udenrigstjenesten og Kommissionen til fortsat at støtte energiprojekter og til at udvikle kommunikationskanaler med henblik på at opnå vigtige mål som f.eks. den transkaspiske rute; glæder sig over, at alle landene i Centralasien deltager i Baku-initiativet;

40.  erkender betydningen af energisamarbejdet med Kasakhstan og Turkmenistan, da det er til fordel både for de nævnte stater og for EU-medlemsstaterne; glæder sig derfor over undertegnelsen af aftalememoranda med Kasakhstan og Turkmenistan om køb af gas og over, hvad der er foretaget med hensyn til udviklingen af den sydlige korridor, navnlig i form af Nabucco-projektet; gør imidlertid opmærksom på, at Turkmenistan endnu ikke er medlem af initiativet til gennemsigtighed i udvindingsindustrierne (EITI); understreger på ny behovet for at fremme større gennemsigtighed med hensyn til indtægter fra naturressourcer; anmoder derfor indtrængende EU om at støtte Turkmenistans optagelse i EITI gennem dialogen om energipolitikken med henblik på at integrere god regeringsførelse i EU's energiplanlægning;

41.  understreger på baggrund af den stigende elektricitetsmangel i Centralasien mulighederne for regional synergi, bl.a. inden for den lovende sektor for varig energi; opfordrer EU til at yde politisk støtte og teknisk bistand til initiativer på dette område;

42.  henviser med bekymring til de negative konsekvenser af den verdensomspændende finanskrise og til den stigende fattigdom i Centralasien; mener, at et sundt samfundsliv og et sundt politisk liv forudsætter økonomisk velstand, hvorfor EU er nødt til at tage udviklingen af de centralasiatiske økonomier med som et væsentligt element i sin strategi for regionen; opfordrer til øget støtte til fattigdomsbekæmpelsesprogrammer og henviser til betydningen af investeringer fra EIB's side;

43.  understreger den manglende balance i visse af de centralasiatiske økonomier, der i for høj grad er afhængige af råstoffer, og mener, at diversificering er et væsentligt mellem- og langsigtet mål for regionen; henviser til det centralasiatiske investeringsprograms betydning i den forbindelse og opfordrer til, at det finder anvendelse på alle fem lande;

44.  mener, at det er af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling og opnåelsen af en vidtrækkende social og økonomisk udvikling, at der sikre en sammenhængende og omfattende reinvestering af landenes råstofindtægter;

45.  mener, at en reform af landbrugssektoren er af allerstørste betydning, især med hensyn til at opnå fødevaresikkerhed, at diversificere produktionen, at sikre en bæredygtig forvaltning af såsæd og at mindske afhængigheden af bomuldsdyrkning på bekostning af andre afgrøder; understreger endvidere nødvendigheden af at indføre avancerede praksisser og teknikker til vandforvaltning, vandbeskyttelse og kunstvanding for at opnå dette; opfordrer regeringerne i Centralasien til at gå i spidsen for an sådan tilgang;

46.  understreger, at manglen på energi (f.eks. til opvarmning og elektricitet) forværrer situationen for de fattige befolkninger i landene i Centralasien; opfordrer EU til i overensstemmelse med dets tilsagn om at bekæmpe klimaændringerne at forøge sin bistand gennem udviklingen af en bæredygtig energipolitik, bl.a. ved hjælp af energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder;

47.  understreger, at spørgsmål vedrørende vand er en af de vigtigste kilder til spændinger og potentielle konflikter i regionen, og understreger betydningen af en regional tilgang for at beskytte fælles vandressourcer og forvalte dem korrekt; bemærker især, at vandkraft- og vandressourceprojekter i opstrømslandene Kirgisistan og Tadsjikistan har øget de regionale spændinger med nedstrømslandene i Centralasien; opfordrer i denne forbindelse de lande i regionen, som ikke allerede har gjort det, til uden yderligere forsinkelse at undertegne og ratificere Espoo-konventionen og Århus-konventionen og til at fremme inddragelsen af lokale aktører i beslutningstagningen;

48.  fremhæver nødvendigheden af at skabe troværdige og effektive permanente rammer, inden for hvilke nedstrøms- og opstrømslandene kan drøfte og i fællesskab bestemme, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at behandle og løse vandproblemerne i området;

49.  glæder sig over de europæiske udviklingsbankers øgede engagement i regionen og navnlig udvidelsen af EIB's mandat til også at omfatte Centralasien med fokus på miljø- og vandspørgsmål; opfordrer udviklingsbankerne til at følge de principper, der er fastsat af EBRD, og som går ud på, at man skal afstå fra at yde støtte til statsejede virksomheder i lande, hvor der finder systematiske krænkelser af menneskerettighederne sted;

50.  opfordrer indtrængende EU til i forbindelse med den regionale vandknaphed at øge sin bistand til vandforvaltning som led i EU's miljø- og vandinitiativ og til nøjere at undersøge mulighederne for sol- og vindenergi som en måde at løse problemet med energimanglen i opstrømslandene, og som i det små kan hjælpe lokalsamfundene på landet; finder det beklageligt, at det europæiske vandforvaltningsprojekt til dato overvejende har fokuseret på vandkvaliteten, hvilket er vigtigt, men mindre relevant for situationen i Centralasien end spørgsmål vedrørende deling og tildeling af vandressourcer;

51.  mener, at EU's ekspertise med hensyn til forvaltning af grænseoverskridende vandressourcer og dets nuværende involvering i bilateralt samarbejde med tanke på integrerede nationale vandforvaltningsplaner og multilateralt samarbejde i det regionale vandforvaltningsprojekt og den internationale fond for Aralsøen giver EU mulighed for at profilere sig som mægler og formidler i fordelingen af vandressourcer mellem opstrøms- og nedstrømslande (herunder det nordlige Afghanistan) og fremme etableringen af et bæredygtigt samarbejde om vandforvaltning baseret på folkeretlige traktater, hvilket er en rolle, som ingen anden international aktør er villig eller i stand til at udfylde, selv om de berørte lande har fremsat opfordringer hertil;

Sikkerhedsstyring og grænseforvaltning

52.  glæder sig over, at fem centralasiatiske republikker for øjeblikket har undertegnet traktaten om den centralasiatiske atomvåbenfri zone; mener, at traktaten med dens bindende tilsagn om atomnedrustning fra lande, som tidligere havde atomvåben på deres territorium, og som har naboer med atomvåben, yder et vigtigt bidrag til bestræbelserne på at opnå en atomvåbenfri verden og udgør et strålende eksempel på ikke-spredningssamarbejde;

53.  erkender, at nægtelse af grundlæggende rettigheder og fremtidsudsigter som følge af manglende demokrati og retsstatsprincipper kan føre til en situation med usikkerhed;

54.  gentager sin støtte til foranstaltninger, der har til formål at fremme regionalt samarbejde som en væsentlig måde at løse de pågældende staters mange grænseoverskridende problemer med sikkerhed, ressourceforvaltning, etniske konflikter, miljø- og udviklingsproblemer samt bekæmpelse af terrorisme og voldelig religiøs ekstremisme; støtter en fortsættelse og udvidelse af BOMCA-programmet om grænseforvaltning og CADAP-programmet om narkotikabekæmpelse;

55.  understreger, at BOMCA-programmet og CADAP-programmet finansieres inden for rammerne af DCI og ikke IfS; påpeger, at da IfS er udformet med henblik på at være fleksibelt og være et svar på kortsigtede kriser, samtidig med at der arbejdes med de langsigtede tværregionale sikkerhedsudfordringer, vil det være logisk at placere disse programmer under IfS-paraplyen;

56.  understreger, at den regionale sikkerhed er af interesse for både EU og de andre parter i regionen, nemlig Rusland, Kina og USA, der alle er bekymret over den voksende ustabilitet og radikalisering i regionen og over de mange smuthuller i grænsen til Afghanistan og den dermed forbundne narkotikasmugling;

57.  noterer sig Kasakhstans tiltrædelse af toldunionen med Rusland og Hviderusland og håber, at udviklingen af denne toldunion ikke vil skabe hindringer for det regionale samarbejde eller for udvidelsen af de bilaterale forbindelser med EU;

58.  understreger, at det er afgørende at inddrage Afghanistan i den sektorielle samarbejdsstruktur, navnlig i forbindelse med sikkerhed/grænsekontrol, sikkerhed for befolkningen og vandforsyningssikkerhed, hvis der skal garanteres stabilitet og sikkerhed i regionen; opfordrer til en styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde med Afghanistan og understreger nødvendigheden af sammenhæng mellem EU's politik over for Afghanistan og strategien for Centralasien, navnlig for så vidt angår aktiviteter og programmer inden for transport, energi, handel og udvikling;

59.  opfordrer EU til at koncentrere sin bistand om bekæmpelse af narkotika- og menneskesmugling, der er blandt de vigtigste årsager til den manglende stabilitet i Centralasien, og som EU kan målrette sin indsats imod; er bekymret over udviklingen i denne sag i hele regionen og opfordrer til, at EU stiller forslag om og fremmer en grænseoverskridende indsats; støtter oprettelsen af organer i Centralasien til bekæmpelse af narkotikakriminalitet;

60.  er bekymret over det dobbeltsidede problem med udbredelsen af fundamentalistiske synspunkter og bevægelser, dels som afsmitning fra Afghanistan, dels som en reaktion på problematiske forhold til menneskerettigheder og demokrati hos regeringerne i regionen; fremfører, at bekæmpelse af terrorisme er et vigtigt element i EU's strategi over for Centralasien;

61.  opfordrer til, at spørgsmålet om støtte til reform af sikkerhedssektoren i landene i Centralasien sættes på den politiske dagsorden for møder med centralasiatiske ledere, og til, at der foretages en analyse af, hvilke områder af en reform af sikkerhedssektoren der kan ydes støtte til i regionen ud over den igangværende indsats i forbindelse med retsstatsforhold og grænseforvaltning;

62.  understreger behovet for, at OSCE- og FN-delegationerne kan arbejde frit på de pågældende landes territorium, da disse organisationer er af afgørende betydning for tilvejebringelsen af den nødvendige bistand til en reform af sikkerhedssektoren;

Landespecifikke spørgsmål

63.  understreger, at der i de følgende landespecifikke punkter er anført en række vigtige og presserende spørgsmål, men at formålet ikke har været at fremlægge en omfattende analyse af hvert land;

Kasakhstan

64.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at opretholde presset på de kasakhiske myndigheder for at få dem til i fuld udstrækning at opfylde de løfter om at forbedre valgrettighederne og mediefriheden, som de bekendtgjorde forud for deres formandskab for OSCE i 2010, i overensstemmelse med OSCE-medlemsstaternes kerneforpligtelser og med den nationale plan for menneskerettigheder, som blev vedtaget af den kasakhiske regering i 2009;

65.  opfordrer de kasakhiske myndigheder til at opfylde deres internationale tilsagn, herunder de tilsagn, de har afgivet inden for rammerne af OSCE's menneskelige dimension;

66.  glæder sig over Kasakhstans forhåbninger om tættere og udvidede forbindelser med EU og den nylige igangsættelse af drøftelser om en ny udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan, og understreger, at det økonomiske samarbejde skal gå hånd i hånd med et politisk samarbejde og være baseret på politisk vilje til at gennemføre og opretholde fælles værdier; ser i denne forbindelse frem til håndgribelige fremskridt inden for områderne mediefrihed, udtryksfrihed og forenings- og forsamlingsfrihed og til forbedringer med hensyn til afviklingen af valgprocessen ved det kommende parlamentsvalg i 2012;

67.  beklager den seneste overførsel af ansvaret for fængselstilsynet fra Justitsministeriet til Indenrigsministeriet og opfordrer Kasakhstans regering til at øge sine bestræbelser på at forhindre og kompensere for tortur og umenneskelig, grusom og nedværdigende behandling;

68.  tilskynder Kasakhstan til at føre bevis for sin støtte til udvindingsindustriens åbenhedsinitiativ(EITI) ved at fjerne alle lovgivningsmæssige og administrative hindringer for en vellykket gennemførelse af initiativet;

Kirgisistan

69.  roser Kirgisistan for dets bestræbelser på at gennemføre demokratiske reformer og et skifte til et reelt flerpartisystem; håber, at der kan opnås yderligere fremskridt i forbindelse med afholdelsen af det kommende præsidentvalg, som er planlagt til at skulle finde sted senere i år; påpeger, at der er behov for en vedvarende indsats for at udvikle et fuldt fungerende demokrati, og opfordrer under henvisning til, at Kirgisistan er et af pilotlandene for modtagelse af EU-demokratistøtte, EU til i denne forbindelse at bistå de kirgisiske myndigheder med opbygning af institutioner, konsolidering af demokratisk praksis samt med bekæmpelse af korruption og infiltreringen af organiseret kriminalitet i den kirgisiske administration;

70.  glæder sig over den kirgisiske regerings beslutning om at oprette en særlig kommission til at gennemføre og overvåge henstillingerne fra den internationale uafhængige kommission for undersøgelse af begivenhederne i Sydkirgisistan i juni 2010 og opfordrer de kirgisiske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at mindske spændingerne mellem de forskellige etniske grupper, begrænse den etniske nationalisme og stabilisere situationen, fremme kulturel dialog og respekt for mindretalsrettigheder samt bekæmpe alle former for forskelsbehandling, bl.a. ved at gennemføre tilbundsgående reformer af retsvæsenet og politiet som en forudsætning for forhindring af krænkelser af menneskerettigheder som tortur og andre former for politivold; opfordrer EU til sammen med de kirgisiske myndigheder og ngo'er at udarbejde og implementere EU-bistandsprogrammer med sigte på konfliktforebyggelse, forsoning og forhindring af straffrihed;

Tadsjikistan

71.  udtrykker bekymring over den manglende effektivitet i EU's udviklingsbistand til Tadsjikistan på grund af det høje korruptionsniveau, den organiserede kriminalitets indflydelse på regeringsførelsen og den truende regionale opsplitning, der får næring fra dårlige økonomiske og sociale forhold; opfordrer derfor til, at der anvendes en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på at opnå sikkerhed for mennesker via alternative bistandskanaler;

72.  giver udtryk for bekymring over beretninger om tortur under varetægtsfængsling og over, at kontrollører fra civilsamfundets fortsat ikke har adgang til detentionscentrene; opfordrer til, at Det Internationale Røde Kors og andre internationale kontrolorganer får adgang til fængslerne for at forbedre åbenheden og tilsynet;

73.  opfordrer i denne forbindelse den tadsjikiske regering til at sætte sig som mål at gøre fremskridt på ovennævnte områder, hvilket vil føre til væsentlige og stadige forbedringer i landets placering med hensyn til åbenhed, regeringsførelse og andre relevante indekser, som udarbejdes af internationale organisationer; opfordrer til en streng konditionalitet i forbindelse med EU's bistand via statslige strukturer;

74.  opfordrer EU til ved hjælp af gennemførlighedsundersøgelser, teknisk ekspertise og om fornødent passende lån fra EIB, at fremme og bistå med udvikling af projekter for mindre hydroelektriske anlæg langs med flodløb og alternative vedvarende energikilder;

Turkmenistan

75.  glæder sig over den lovgivning, der er blevet vedtaget på det politiske, økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige område, men understreger, at disse tiltag må følges op af omfattende gennemførelsesforanstaltninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at tilskynde de turkmenske myndigheder til fuldt og helt at gennemføre den nye lovgivning og til mere aktivt at samarbejde med internationale og regionale organisationer;

76.  kræver, at de betingelser, Europa-Parlamentet opstillede i februar 2008 for at gå videre med interimsaftalen, opfyldes i fuld udstrækning, navnlig med hensyn til fri og uhindret adgang for Den Internationale Røde Kors Komité, løsladelse af alle politiske fanger og samvittighedsfanger, fjernelse af alle statslige rejsehindringer og ngo'ers mulighed for at arbejde i landet; mener, at disse betingelser skal opfyldes, for at Turkmenistan kan anses for at overholde de internationale standarder, som landet har ratificeret;

77.  er navnlig bekymret over, at de nuværende myndigheder systematisk har ført en undertrykkelsespolitik, som er rettet mod enhver form for opposition, uafhængige ngo'er og menneskerettighedsforkæmpere; anser det navnlig for beklageligt, at det har vist sig umuligt at etablere en dialog med civilsamfundet i Turkmenistan;

Usbekistan

78.  noterer sig Rådets konklusioner fra oktober 2009, hvorved alle sanktioner mod Usbekistan blev ophævet, og EU's vilje til i omfattende grad at styrke forbindelserne med Usbekistan blev bekræftet; erindrer om, at omfanget af EU's engagement afhænger af, hvilke fremskridt Usbekistan gør inden for områder som menneskerettigheder, demokratisering, retsstatsforhold og bekæmpelse af narkotikasmugling, og forventer, at EU-Udenrigstjenesten og Rådet udvikler en politik for et kritisk, betinget og sammenhængende europæisk engagement med Usbekistan

79.  gentager sin bekymring over rapporter om fortsat anvendelse af tvangsbørnearbejde, navnlig inden for landbruget; henviser til den bekymring, som er kommet til udtryk fra ILO, arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter og nog'er om tvangsbørnearbejde i Usbekistans bomuldsindustri; opfordrer de usbekiske myndigheder til at samarbejde med ILO og give ILO uhindret adgang til at føre tilsyn med bomuldshøsten på stedet og til at udvikle, gennemføre og føre tilsyn med effektive politikker med henblik på permanent at afskaffe tvangsbørnearbejde; opfordrer EU til at støtte Usbekistan i dets bestræbelser på dette område;

80.  er foruroliget over de usbekiske myndigheders nylige beslutning om at lukke Human Rights Watch's kontor i Tasjkent; minder dem om deres tilsagn over for OSCE og opfordrer dem til at give nationale og internationale ngo'er og observatører uhindret adgang til og mulighed for at arbejde overalt i landet;

o
o   o

81.  pålægger formanden at fremsende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for Centralasien samt regeringer og parlamenter i Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

(1) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/librairie/PDF/EU_CtrlAsia_EN-RU.pdf. (2) http://eeas.europa.eu/central_asia/docs/progress_report_0609_en.pdf. (3) http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st15/st15708.da03.pdf. (4) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 49. (5) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 80. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0283. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0399. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0441. (9) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0489. (10) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0334. (11) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.