Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(2),

–  der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem?(4),

–  der henviser til OECD's foreløbige rapport fra maj 2011 med titlen »A Green Growth Strategy for Food and Agriculture«(5),

–  der henviser til Eurostat-data vedrørende prisindekser for landbrugets produktionsmidler (inputomkostninger) og prisindekser for landbrugsprodukter (outputpriser)(6),

–  der henviser til artikel 349 i EUF-traktaten, som indeholder bestemmelser om etablering af en særlig ordning for regionerne i den yderste periferi,

–  der henviser til den tredje SCAR-fremsynsrapport fra Kommissionens Stående Komité for Landbrugsforskning (SCAR) med titlen »Sustainable food consumption and production in a resource-constrained world« (februar 2011)(7),

–  der henviser til »Global Report - Agriculture at a crossroads« fra FN's Landbrugspanel, IAASTD,

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2008 med titlen »Low input farming systems: an opportunity to develop sustainable agriculture«(8),,

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2007 med titlen »Consequences, opportunities and challenges of modern biotechnology in Europe«,

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2010 med titlen »Compendium of reference methods for GMO analysis«,

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2010 med titlen »Impacts of the EU biofuel target on agricultural markets and land use: a comparative modelling assessment«,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats med henblik på bæredygtig anvendelse af pesticider(9),

–  der henviser til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om reform af den fælles landbrugspolitik forelagt den 12. oktober 2011 (COM(2011)0625, COM(2011)0627, COM(2011)0628, COM(2011)0629, COM(2011)0630, COM(2011)0631) og til forslaget til forordning om en fusionsmarkedsordning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0421/2011),

A.  der henviser til, at store udsving i priserne for landbrugsvarer og for landbrugsbedrifternes input har øget usikkerheden omkring såvel indtægterne inden for landbruget som landbrugernes langsigtede investeringer, navnlig i isolerede regioner, bjergregioner, øregioner og regionerne i den yderste periferi, for hvilke faktorerne afstand og isolation indebærer høje ekstraudgifter med negative følger for landbrugernes indkomster i disse regioner;

B.  der henviser til, at de samlede inputomkostninger for EU's landbrugere gennemsnitligt steg med næsten 40 % mellem 2000 og 2010, mens producentpriserne ifølge Eurostat gennemsnitligt steg med under 25 %; der henviser til, at stigningen i inputomkostningerne i løbet af nævnte årti nåede op på 60 % for energi og smøremidler, næsten 80 % for kunstgødning og jordforbedringsmidler, over 30 % for foder, omkring 36 % for maskiner og andet udstyr, næsten 30 % for frø og plantemateriale og næsten 13 % for plantebeskyttelsesmidler og pesticider, hvilket understreger behovet for at lette adgangen til billigere input for landbrugerne, navnlig fra verdensmarkedet;

C.  der henviser til, at højere fødevarepriser ikke automatisk fører til øgede landbrugsindtægter, hvilket hovedsageligt skyldes den hurtige stigning i landbrugenes produktionsomkostninger og den stadig større divergens mellem producentpriser og forbrugerpriser;

D.  der henviser til, at højere produktionsomkostninger og vanskeligheder med at lade disse smitte af på priserne i fødevaredistributionskæden på kort sigt kan bringe visse virksomheders overlevelse i fare og samtidig undergrave produktionsstrukturen i visse medlemsstater og dermed forværre handelsbalancen på importområdet og afhængigheden af ustabile eksterne markeder;

E.  der henviser til, at forbrugerne i øjeblikket også stilles ugunstigt i den forstand, at producenterne ikke kan lade den eksponentielle stigning i udgifterne til produktionsfaktorer smitte af på de priser, der betales af de store detailhandlende, som dog for deres vedkommende lader omtalte stigning smitte af på forbrugerpriserne med store profitmargener;

F.  der henviser til, at det opadgående pres på inputpriserne forventes at stige yderligere som følge af ressourceknaphed, øget efterspørgsel efter fødevarer i nye vækstlande og politikker, der gør det vanskeligere for EU's landbrugere at få adgang til billigt foder på det internationale marked;

G.  der henviser til, at en række faktorer, herunder virkningerne af skadedyr og sygdomme, naturressourcetilgængelighed og naturkatastrofer, med jævne mellemrum påvirker fødevareproduktionen i negativ retning;

H.  der henviser til, at EU's landbrug i øjeblikket er stærkt afhængigt af import af input – fortrinsvis fossile brændstoffer, men også foder og knappe jordforbedringsmineraler som phosphat – og derfor er sårbart over for prisstigninger; der henviser til, at dette har givet anledning til stor bekymring med hensyn til landbrugernes konkurrencedygtighed, navnlig i husdyrsektoren;

I.  der henviser til, at det aktuelle fænomen med prisudsving har såvel en europæisk som en international dimension, og at det derfor er nødvendigt at søge at finde en særlig fællesskabsløsning for landbrugsfødevarekæden i betragtning af dennes strategiske rolle i Unionen, samtidig med, at der også er brug for en samlet indsats på G-20-plan;

J.  der henviser til, at EU bliver stadig mere afhængigt af de produktionsfaktorer, der er nødvendige for at bevare landbruget i Europa; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at opfordre til en hurtig indsats for at begrænse denne afhængighed ved hjælp af investeringer og rent politiske afgørelser med henblik på at sikre øget selvforsyning med fødevarer i EU;

K.  der henviser til, at EU er stærkt afhængigt af import af fossile brændstoffer, og at stigende ressourceeffektivitet er en central tanke i Europa 2020-strategien og Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa;

L.  der henviser til, at landbrugsproduktion i EU i hovedsagen er afhængig af olie, og at fødevareforsyningskæden er stærkt afhængig af tilgængelige olieforsyninger til overkommelige priser; der henviser til, at verdens samlede olieproduktion forventes at begynde at falde med gennemsnitligt 2-3 % om året;

M.  der henviser til, at stigninger i råoliepriserne er uløseligt forbundne med stigninger i landbrugets inputomkostninger, idet de fører til højere energi-, foder- og gødningsstofpriser med heraf følgende konsekvenser for den globale fødevareproduktion;

N.  der henviser til, at fremstillingen af landbrugsgødningsstoffer er fuldstændig afhængig af rigelige råphosphatforsyninger; der henviser til, at prisen på råphosphat steg med 800 % i 2007-2008, og at forsyningerne med denne råvare kunne toppe i 2033-2035, hvorefter de vil blive mere og mere knappe;

O.  der henviser til, at der, navnlig i husdyrsektoren, også er tale om stigende udgifter som følge af stadig strengere krav med hensyn til plantesundhed, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse, hygiejne og fødevaresikkerhed, hvilket vil føre til en yderligere forringelse af europæiske producenters konkurrencedygtighed set i forhold til producenter i tredjelande, som ikke er forpligtede til at overholde disse strenge krav;

P.  der henviser til, at EU har fastsat høje standarder for fødevaresikkerhed og beskyttelse af mennesker og miljø, hvilket har konsekvenser for den tid og de udgifter, der er forbundet med udvikling af nye fremgangsmåder og værktøjer op- og nedstrøms i fødevarekæden;

Q.  der henviser til, at forbrugerne stillet over for en indskrænkning i deres købekraft i stigende grad vælger produkter, hvis kvalitet og sikkerhedsstandarder er lavere end for produkter med oprindelse i EU, og som ikke kan spores, navnlig når det gælder kød;

R.  der henviser til, at gennemsnitligt 42 % af de samlede vandforsyninger i Europa bruges af landbruget (i Grækenland er det 88 %, i Spanien 72 % og i Portugal 59 %), og at udgifterne til kunstvanding, kanalisering af vand i regioner med vådområder og dræning er steget for at gøre kunstvandingsteknologier mere effektive, og til, at noget af det vand, der bruges af landbruget, vender tilbage til det naturlige vandkredsløb;

S.  der henviser til, at prisen på landbrugsjord og udgifterne til leje af jord har direkte konsekvenser for landbrugets levedygtighed og nye, unge landbrugeres muligheder for at blive fast etablerede inden for landbruget;

T.  der henviser til, at der er en meget høj markedskoncentration blandt leverandører til landbruget, idet seks virksomheder kontrollerer næsten 75 % af markedet for landbrugskemikalier, mens tre virksomheder kontrollerer over 45 % af frømarkedet; der henviser til, at denne koncentration er med til at holde frøpriserne på et højt niveau og har en betydelig negativ indvirkning på afgrødediversiteten, og til, at landbrugerne kun har ringe indflydelse på prisudviklingen; der henviser til, at høj markedskoncentration ikke blot gør sig gældende opstrøms, men også i fødevare(detail)handlen, hvilket lægger et yderligere omkostningspres på landbruget;

U.  der henviser til, at lovgivningsmæssige og strukturelle ændringer i inputindustrier i uforholdsmæssig høj grad påvirker småproduktions (dyrkning af mindre afgrøder) leve- og konkurrencedygtighed, og at der er behov for et bedre kendskab til konsekvenserne af disse ændringer;

V.  der henviser til, at det hovedsagelig er højere priser på brændstoffer, gødningsstoffer og foder, der tegner sig for stigningen i landbrugernes udgifter;

W.  der henviser til, at det i lyset af de ekstreme udsving i landbrugspriserne i hele fødevarekæden og den hermed forbundne finansielle spekulation også er særdeles vigtigt med markedsgennemsigtighed i leverandørleddet for at forbedre konkurrencen og modstandsdygtigheden over for prisudsving;

X.  der henviser til, at der er brug for langsigtede investeringer i mere effektiv input- og ressourceforvaltning, herunder energi, jordbund og næringsstoffer, vandteknologi, frø og agrokemikalier, for at imødegå de nye økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder inden for rammerne af Europa 2020-strategien; der henviser til, at konsulenttjenester og institutionelle forbedringer og fornyelser, der påvirker anvendelsen af input og landbrugernes holdninger og kunnen, har kritisk betydning for indførelsen af mere ressourceeffektive, bæredygtige og innovative landbrugssystemer;

Y.  der henviser til, at gæring af gylle er ønskeligt i plantedyrknings- og miljømæssig henseende, men at der også må skabes incitamenter for energiproduktion på grundlag af biomasse, en foranstaltning der desuden vil bidrage til bæredygtigt landbrug;

Z.  der henviser til, at der inden for landbruget er et betydeligt potentiale for energi- og udgiftsbesparelser gennem forbedret energieffektivitet, som kunne forbedres yderligere gennem lokal produktion af vedvarende energi, der fuldt ud udnytter potentialet ved denne form for energi (navnlig vind-, sol-, biomasse- og biogasenergi, biobrændstoffer, anvendelse af affaldsprodukter osv.);

AA.  der henviser til, at afgrødediversificering og vekseldrift kan bidrage til afbødning af klimaændringerne og sikre bæredygtig anvendelse af kunstgødning og pesticider;

AB.  der henviser til, at produktion af proteinholdige bælgplanter i EU såvel som forbedrede græsfodringsbaserede produktionssystemer ville begrænse EU's proteinunderskud og dets afhængighed af importeret foder og kunne være forbundet med store økonomiske fordele for landbrugerne, men ikke ville være nogen universalløsning på de i øjeblikket eksisterende mangfoldige skævheder i forsyningskæden for landbrugsbedrifternes input og desuden ville medføre en reduktion i produktionen af andre, mere ressourceeffektive markafgrøder;

AC.  der henviser til, at udsæd af egen avl under visse omstændigheder og for bestemte sorters vedkommende kan være et alternativ til kommercielt producerede frø;

AD.  der henviser til, at betydelige mængder landbrugsråvarer som følge af uegnede lagrings- og transportforhold bliver ødelagt og dermed må bortskaffes, således at de ikke længere står til rådighed som fødevarer eller foder (FAO, Global Food Losses And Food Waste, 2011);

Generelle løsninger

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemsigtigheden af priserne på landbrugsbedrifternes input og sikre, at konkurrencereglerne finder anvendelse og håndhæves i hele fødevarekæden såvel opstrøms som nedstrøms;

2.  opfordrer til, at der på EU-plan og globalt plan foretages nøjere undersøgelser og bedre analyser af de økonomiske faktorer, der ligger til grund for stigende fødevarepriser – hovedsagelig samspil mellem forsynings- og efterspørgselsudsving samt stadig flere samspil mellem prisudviklingerne for energi, input og fødevareråvarer;

3.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sin analyse af årsagerne til ekstreme markedsudsving og skabe større klarhed om samspillene mellem spekulation og landbrugsmarkeder samt mellem energimarkeder og fødevareråvarepriser; understreger, at dette bør være et led i bestræbelserne med henblik på bedre regulering og øget gennemsigtighed af samt bedre oplysninger om de finansielle markeder på globalt plan og EU-plan, bl.a. i forbindelse med den kommende revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og markedsmisbrugsdirektivet (MAD);

4.  opfordrer Kommissionen til at fremme mere effektiv agronomisk praksis og bedre, bæredygtig forvaltning af landbrugsressourcerne med det formål at skabe et stabilt og produktivt landbrug, begrænse inputomkostningerne og spild af næringsstoffer og øge innovation, ressourceeffektivitet og effektivitet og bæredygtighed inden for landbrugssystemer; er overbevist om, at dette kunne gøres inden for rammerne af det bekendtgjorte europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed; understreger behovet for, at landbrugerne følger en integreret tilgang, som skaber balance inden for alle landbrugets sfærer (produktion, miljø, rentabilitet, den sociale dimension);

5.  opfordrer Kommissionen til at støtte bæredygtigt og produktivt landbrug endnu mere for at tage de miljø- og fødevaremæssige udfordringer op samt til at sikre, at landbruget forbliver rentabelt og konkurrencedygtigt på verdensmarkedet;

6.  glæder sig over Eurostats etablering af en europæisk mekanisme til overvågning af fødevarepriserne og over oprettelsen af forummet på højt plan for en bedre fungerende fødevareforsyningskæde, som skal omfatte inputsektoren opstrøms og burde føre til øget gennemsigtighed i udviklingen af inputpriser og være med til at skabe bedre producentpriser; insisterer på, at regelmæssige beretninger om de gjorte fremskridt og konkrete forslag bør sendes til og drøftes med Europa-Parlamentet;

7.  mener ikke, at primærproducenter kan få fuld gavn af højere outputpriser, da de er klemt mellem, på den ene side, lave producentpriser som følge af forarbejdnings- og detailvirksomheders stærke position og, på den anden, høje inputpriser som følge af øget virksomhedskoncentration blandt inputvirksomheder;

8.  opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre evaluering af EU-lovgivningens indvirkning på europæisk landbrugs bæredygtighed og konkurrencedygtighed; mener, at det navnlig bør undersøges, hvor store udgifter der er forbundet med overholdelse af lovgivningen, og hvilken indvirkning dette har på inputtilgængeligheden og på inputpriserne;

9.  opfordrer medlemsstaternes og EU's konkurrencemyndigheder til at gribe hårdt ind over for råvarehandleres, fødevaredetailhandleres og inputvirksomheders misbrug af dominerende stilling og til at anvende EU's antitrustlovgivning, navnlig i gødningsstofsektoren, hvor landbrugerne støder på kolossale vanskeligheder med at foretage forhåndskøb af vigtige gødningsstoffer; mener derfor, at EU's konkurrencemyndigheder (Generaldirektoratet for Konkurrence osv.) bør foretage en tilbundsgående undersøgelse af denne sektor med det formål at gøre indsigelse mod al konkurrenceforvridende praksis;

10.  understreger, at alle foranstaltninger på dette område kræver en forudgående konceptuelt objektiv og rigorøs definition af lyssky, unfair og konkurrenceforvridende praksis for at gøre det muligt at foretage de fornødne specifikke former for regulering og overvågning;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af forskellene mellem de 27 nationale konkurrencemyndigheders og konkurrencepolitikkers tilgange og til at fremme løsninger, der inddrager alle parter i fødevareproduktionskæden, og som forhindrer, at én eller blot nogle få dele af input- eller outputkæden indtager dominerende stillinger, hvilket ofte sker på landbrugsproducenternes bekostning;

12.  mener, at det er nødvendigt at indføre en ordning for effektiv kontrol af en sådan praksis ved hjælp af enten administrative eller juridiske værktøjer, at etablere en mekanisme, der gør det muligt for Kommissionen at evaluere og overvåge medlemsstaterne, og at indføre straffeforanstaltninger af tilstrækkelig afskrækkende og rettidig art;

13.  understreger også behovet for et EU-dækkende system for udveksling af oplysninger om god praksis med hensyn til næringsstoffer, energi og naturressourcer og med hensyn til forvaltningen af andre input for at opnå øget inputeffektivitet;

14.  opfordrer til, at der i den nye fælles landbrugspolitik medtages særlige foranstaltninger til støtte for bedre og mere effektiv ressourceforvaltning og bæredygtige fremgangsmåder, som begrænser anvendelsen af og udgifterne til input og forbedrer landbrugernes evne til at tilpasse sig prisudsving, herunder foranstaltninger til støtte for korte input- og fødevarekæder;

15.  glæder sig over Kommissionens øgede fokus på Europas bioøkonomi; opfordrer til, at en væsentlig del af det næste forskningsrammeprogram reserveres til F&U inden for effektiv anvendelse og forvaltning af landbrugsbedrifternes input og forbedring af agronomisk effektivitet; understreger, at forskningsresultaterne skal omsættes til en konkret styrkelse af landbrugsproduktionen gennem uddannelse og kapacitetsopbygning for landbrugere; fremhæver med hensyn hertil behovet for et bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, herunder også landbrugsorganisationerne, som ude i marken resulterer i konkrete applikationer, der kan forbedre og modernisere landbruget;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at styrke landbrugernes forhandlingsposition i forhold til de industrier, der leverer input til landbruget, at se nærmere på den rolle, som producentorganisationer og producentkooperativer kunne spille med hensyn til organiseringen af kollektive indkøb af input til landbrugsbedrifter;

17.  opfordrer Kommissionen til at informere landbrugerne og forbrugerne bedre om behovet for en mere effektiv forvaltning af energi, vand og naturressourcer i hele fødevarekæden for på denne måde at begrænse spild af ressourcer og fødevarer væsentligt;

18.  erkender, at bæredygtig vækst er en af de centrale prioriteringer i Europa 2020-strategien, og at Unionens afhængighed af fossile brændstoffer gør den sårbar over for chok på disse markeder; gentager, at det er nødvendigt at erstatte denne afhængighed af finitte ressourcer med tilstrækkelig robuste alternativer, dog uden at glemme balancen mellem opretholdelse af fødevareproduktionen og fremme af energiproduktion;

Energi

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme investeringer i energibesparelser og produktion af vedvarende energi på landbrugsbedrifterne (vind-, sol-, biomasse- og biogasenergi, geotermisk energi osv.) eller i lokale partnerskabsprojekter (vind-, sol- og biogasenergi, geotermisk energi osv.) fremmet af lokale aktører og med særligt fokus på anvendelse af affald og biprodukter på lokalt plan;

20.  understreger betydningen af forarbejdning af husdyrgødning, hvilket ikke blot tilvejebringer vedvarende energi, men også sænker presset på miljøet og er en erstatning for kunstgødning i form af mineralske koncentrater; opfordrer Kommissionen til for at sikre, at husdyrgødning betragtes som en energikilde, at anerkende forarbejdet husdyrgødning som en erstatning for kunstgødning i nitratdirektivet;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forvisse sig om, at offentlige støtteforanstaltninger til fordel for biomasse og agrobrændstoffer – herunder biogas – ikke bidrager til ikkebæredygtig konkurrence om ressourcer mellem fødevareproduktion og energiproduktion, som begge skal være bæredygtigt indrettet;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe med at generere ny indtægt for landbrugerne ved at fremme integrationen af energi og varme, der er produceret på basis af vedvarende landbrugskilder, i private og offentlige energisystemer og -net;

23.  mener, at der overalt i EU gennem programmer til udvikling af landdistrikterne og de valgfrie grønne foranstaltninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik bør indføres effektive foranstaltninger til energibesparelser og -forvaltning på landbrugsbedrifterne og på lokalt plan;

24.  opfordrer Kommissionen til i forhold til produktivitet og output at analysere energiomkostningerne inden for de forskellige eksisterende landbrugssystemer og for de hertil knyttede inputleverandører, forarbejdningsvirksomheder og distributionssystemer og til i denne forbindelse at tage energieffektivitet og anvendelsen af bæredygtige energikilder til imødegåelse af de nye udfordringer med i beregningen;

Jordforbedringsmidler og plantebeskyttelsesmidler

25.  opfordrer til, at reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 kommer til at omfatte effektive foranstaltninger og incitamenter såsom afgrødediversificering, herunder dyrkning af bælgplanter og vekseldrift tilpasset lokale forhold, i betragtning af den positive virkning, som sådanne foranstaltninger og incitamenter har på afbødning af klimaændringerne, jord- og vandkvaliteten og landbrugernes mulighed for at sænke deres inputomkostninger;

26.  opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til at medtage investeringer i præcisionsdyrkning på en frivillig EU-dækkende liste over grønne foranstaltninger, som skal belønnes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, eftersom disse innovative praksisser (som f.eks. GPS-baseret overvågning af landbrugsarealer) har en tilsvarende positiv virkning på afbødning af klimaændringerne, jord- og vandkvalitet og landbrugernes finanser (i kraft af væsentligt reduceret anvendelse af gødningsstoffer, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelsesmidler og pesticider, hvilket alt sammen vil sænke landbrugeres inputomkostninger);

27.  understreger, at EU's landbrugsproduktion er afhængig af importen af råphosphat til fremstilling af gødningsstoffer, og at størstedelen af dette phosphat brydes i miner i fem lande i verden; opfordrer Kommissionen til at tage fat på dette problem;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – med forbehold af en grundig undersøgelse af deres mulige anvendelse, fyldestgørende behandling af potentielt skadelige stoffer og strenge kontrolforanstaltninger – at fremme genanvendelsen af næringsstoffer (navnlig phosphat og nitrogen) fra affaldsstrømme og navnlig at genanvende affald som led i en kaskadeproces efter at have anvendt det til produktion af termisk energi; understreger, at gylle, der opfylder de ved lov fastsatte kvalitetskrav for gødningsstoffer og er beregnet til at blive forarbejdet til dette formål, ikke er et affaldsprodukt, selv om den først er blevet gæret på et landbrugsbiogasanlæg;

29.  opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre evaluering af konsekvenserne af tabet af plantebeskyttelsesmidler for det europæiske landbrugs konkurrenceevne og bæredygtighed og til navnlig at se på de stadig tilgængelige midlers formålstjenlighed og virkningen på priserne, når der er færre konkurrerende midler på markedet;

30.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes mindre afgrøders og mindre anvendelsers fremtidige levedygtighed kan sikres, og til samtidig at sikre fuldstændig kompatibilitet og kohærens med den fælles landbrugspolitik og inddrage alle aktører i fødevareforsyningskæden;

Foder

31.  gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om mulighederne for at øge produktionen af proteinafgrøder i EU; understreger, at det, selv om en øget egenproduktion af proteinafgrøder vil være forbundet med visse fordele, er usandsynligt, at det vil få nogen væsentlig betydning for importen af foder fra lande uden for EU; mener derfor, at det på kort sigt er nødvendigt at undersøge andre muligheder for at tackle proteinunderskuddet i EU, og peger konkret på soyaimportens grundlæggende rolle; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse foranstaltninger ikke bringer EU's fødevareforsyningssikkerhed i fare, hverken i henseende til produktivitet eller produktion;

32.  understreger atter behovet for i den nye fælles landbrugspolitik at medtage egnede foranstaltninger og instrumenter til støtte for de landbrugere, der dyrker proteinafgrøder, for på denne måde ikke blot potentielt at reducere EU's proteinafgrødeunderskud og prisudsvingene, men også at forbedre landbrugsmetoderne og forbedre jordens frugtbarhed;

Frø

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med den kommende revision af forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse at holde fast landbrugernes mulighed for som fastsat i nævnte forordnings artikel 14, stk. 1 og 2, at anvende udsæd, der er produceret og forarbejdet på bedrifterne, eftersom denne praksis er forbundet med økonomiske, kulturelle og miljømæssige fordele og bidrager til biodiversiteten i landbruget; henstiller i denne forbindelse, at der foretages en fair og afbalanceret undersøgelse af såvel forædlingsrettigheder som de nuværende restriktioner for anvendelsen af udsæd af egen avl med henblik på at forbedre og forenkle den retlige ramme og sikre en passende balance mellem behovet for innovation, bevarelsen og forbedringen af afgrødernes mangfoldighed samt forbedringen af udkommet på små og mellemstore bedrifter;

34.  henleder opmærksomheden på betydningen af forskningsprojekter, der undersøger avlen af plantesorter, som bevarer deres egenskaber på lang sigt, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte sådanne projekter og derudover fremme foranstaltninger, der ansporer til dyrkning af​lokale foderafgrøder såsom hør, triticale og vårvikke (Vicia Lathyroides), osv.;

35.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en europæisk frøbank for at lagre og bevare de mange forskellige genetiske varianter af planter, bekæmpe tabet af biodiversitet og knytte afgrødediversitet til medlemsstaternes kulturarv;

36.  efterlyser på baggrund af den forestående Rio+20-verdenskonference et nyt EU-initiativ om bevarelse, bæredygtig anvendelse og kvalitetsmarkedsføring af biodiversitet i landbruget for at øge merværdien fra landbruget;

Jord- og jordlejepriser

37.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af den indvirkning, som leje af jord og øgede udgifter til køb og leje af jord har på landbrugssektoren i EU's medlemsstater;

38.  understreger, at støtterettigheder efter enkeltbetalingsordningen, for så vidt disse rettigheder er baseret på historiske værdier eller kan handles uden jord, kan opkøbes af investorer og spekulanter til kunstigt høje priser og anvendes som en indtægtskilde i stedet for aktiv landbrugsdrift; bemærker, at de forvridninger, der derved opstår, fungerer som en væsentlig inputomkostning og adgangsbarriere for nye landbrugere; opfordrer Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne samt regionerne til at sikre, at reformen af den fælles landbrugspolitik i tilstrækkeligt omfang tager fat på disse problemer, og at alle landbrugere har adgang til støtte med henblik på aktiv produktion;

39.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den indvirkning, som ​​arealanvendelse til infrastrukturudvikling, boliger og stødpudezoner har på landbrugsbedrifters omkostninger;

Vand

40.  opfordrer Kommissionen til som led i reformen af den fælles landbrugspolitik og i forbindelse med vandrammedirektivet at arbejde for at give landbruget bedre kunstvandings-, vanddrænings- og vandoplagringssystemer, som udnytter vandet mere effektivt og omfatter forbedret vandoplagringskapacitet i jorden, indvinding af vand i tørre områder og vanddræning i våde områder som et middel til at begrænse anvendelsen af frisk vand og også som en forholdsregel mod ændringer i nedbørsmønstre som følge af klimaændringer;

41.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på at finde løsninger på dræningsproblemer, der tager højde for faktorer som kraftig regn, lavtliggende områder og stillestående vand;

42.  henleder med hensyn hertil Kommissionens opmærksomhed på den positive virkning, som præcisionsdyrkning har på vandforbruget (ved hjælp af GPS-baseret overvågning af jordbundsforhold og vejrudsigter), og kræver, at investeringer i disse og andre innovative løsninger, der mindsker anvendelsen af input såsom vand, gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, kommer til at indgå i de »grønne« foranstaltninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre forvaltningen og omfordelingen af vandrettigheder og til at styrke multifunktionelle landbrugsøkosystemer og skovlandbrugssystemer;

44.  efterlyser øget støtte til uddannelse af landmænd i effektiv vandforvaltning, dræning og kunstvanding, herunder oplysning om praktiske værktøjer til oplagring af vand og foranstaltninger til forebyggelse af næringsstoftab eller tilsaltning og forsumpning, samt forbedret prisfastsættelse for vand og bedre vandforvaltningsordninger på lokalt og regionalt plan, alt sammen med henblik på at bidrage til at forhindre vandspild og begrænse inputomkostningerne på lang sigt; der bør også tilskyndes til kontrol af vandledninger for at sikre, at vandlækage ikke har nogen væsentlig indvirkning på produktionsomkostninger og produktkvalitet;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297. (2) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0084. (5) http://www.oecd.org/dataoecd/38/10/48224529.pdf. (6) http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/hicp/data/database. (7) http://ec.europa.eu/research/agriculture/conference/pdf/feg3-report-web-version.pdf. (8) http://agrienv.jrc.ec.europa.eu/publications/pdfs/LIFS_final.pdf. (9) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.