Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis artikel 189 omhandler politikken for forskning og teknologisk udvikling og rumpolitikken og bl.a. omhandler udarbejdelsen af en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om en integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed (COM(2010)0614),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (COM(2011)0152),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 31. maj 2011 om en rumstrategi for Den Europæiske Union til gavn for borgerne,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. november 2003 om rummet: en ny europæisk grænse for en større Union - En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik (COM(2003)0673),

–  der henviser til Rådets beslutning 2004/578/EF af 29. april 2004 om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om midtvejsevaluering af de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (COM(2011)0005),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver(4),

–  der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500),

–  der henviser til forordning (EF) nr. 683/2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): for en sikrere planet (COM(2008)0748),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten (COM(2009)0589),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dettes indledende operationelle fase (2011-2013)(7),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A7-0431/2011),

A.  der henviser til, at artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt tildeler EU en rolle i udarbejdelsen af en rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker,

B.  der henviser til, at rumpolitikken er et nøgleelement i Europa 2020 og er en del af flagskibsinitiativet om industripolitikken,

C.  der henviser til, at EU's myndigheder og borgere allerede har adgang til satellitkommunikationstjenester,

D.  der henviser til, at det støtter målene om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at skabe højt kvalificerede job, tilbyde afsætningsmuligheder, stimulere innovation og forbedre borgernes velfærd og sikkerhed,

E.  der henviser til, at rummet er af strategisk betydning for EU og en væsentlig forudsætning for uafhængig beslutningstagning og handling,

F.  der henviser til, at den europæiske rumindustri genererer en samlet omsætning på 5,4 milliarder euro og beskæftiger mere end 31 000 højtuddannede personer,

G.  der henviser til, at den europæiske satellitkommunikationssektor er en grundlæggende forudsætning for opretholdelsen af en levedygtig EU-rumindustri, eftersom mere end halvdelen af denne EU-industris omsætning hidrører fra fremstilling eller opsendelse af telekommunikationssatellitter,

H.  der henviser til, at det konsekvent har givet sin fulde støtte til det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), der gennemføres gennem Galileo- og Egnos-programmerne og sigter på at forbedre dagligdagen for EU's borgere, sikre EU's selvstændighed og uafhængighed og opnå en betydelig andel i det verdensomspændende højteknologiske marked, der er afhængigt af satellitbaseret navigation,

I.  der henviser til, at EU i dag er afhængig af det amerikanske GPS-lokaliseringssystem, idet aktiviteter for omkring 7 % af BNP er baseret på dette system, og til, at Galileo forventes at tilbyde fordele i forhold til det amerikanske GPS-system, såsom forbedret nøjagtighed, global integritet, autentificering og servicegaranti, og samtidig sikre EU's strategiske autonomi, noterer sig den betydning, som Galileo kan have for at forbedre konkurrenceevnen og kvaliteten inden for mange tjenester i EU,

J.  der henviser til, at øgede programomkostninger, bl.a. som følge af unøjagtige omkostningsoverslag og uhensigtsmæssige omkostningsstyringsstrategier, betyder, at det med det nuværende budget kun er muligt at finansiere etableringen af den indledende operative kapacitet,

K.  der henviser til, at Kommissionen har forelagt et forslag til finansiering af Galileo under den flerårige finansielle ramme 2014-2020, men at denne ramme ikke indbefatter finansieringen af GMES, hvorfor dette programs fremtid er alvorligt truet,

L.  der henviser til, at Kommissionen bør fremlægge en klar og detaljeret vurdering af alle de tekniske muligheder, der kan komme på tale, og de dermed forbundne omkostninger og fordele for både Galileo og GMES, inden der træffes beslutning om yderligere finansielle forpligtelser fra EU-budgettet i den næste flerårige finansielle ramme,

M.  henviser til, at GMES også er et EU-ledet flagskibsprogram til gavn for EU's borgere, der leverer geoinformation, som offentlige institutioner bruger til gennemførelse af politikker såsom miljøforvaltning, risikostyring og civilbeskyttelse, der henviser til, at GMES bør sikre kontinuerlig adgang til oplysninger vedrørende miljø og sikkerhed, der bygger på jordobservationer indsamlet fra permanente ruminfrastrukturer og in situ-infrastrukturer, og sikre optimal anvendelse af de tilgængelige ressourcer i EU,

N.  der henviser til, at eksistensen af en konkurrencedygtig, højteknologisk rumindustri understøttet af et ambitiøst program for F&U og supplerende aktiviteter, udforskning af rummet, sikring af rumfartsinfrastrukturer og internationalt samarbejde er afgørende for en vellykket rumpolitik,

O.  der i lighed med Kommissionen påpeger, at man bør sikre uafhængig adgang til rummet, så den europæiske rumpolitiks mål kan nås,

P.  der henviser til, at den industrielle knowhow i EU er af afgørende betydning for en vellykket rumpolitik, og til, at de store EU programmer spiller en væsentlig rolle for EU's integration og konkurrenceevne,

Målene for en EU-rumstrategi

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne som første etape i en samlet EU-rumstrategi til gavn for EU's borgere, politikker og diplomati; mener, at EU bør fokusere sin indsats på udvikling af downstream rumtjenester til gavn for borgerne og sigte på at forbedre den politiske beslutningsproces og gennemførelsen heraf; mener, at en hensigtsmæssig anvendelse af rumprogrammer såsom Galileo og GMES kan føre til betydelige omkostningsreduktioner i de berørte sektorer og deraf følgende fordele for regionerne og lokalsamfundene;

2.  finder det vigtigt, at rumpolitikken er en realistisk politik, der sigter på at forbedre dagligdagen for de europæiske borgere ved at muliggøre ny økonomisk vækst, skabe innovationspotentiale og støtte videnskabelige fremskridt i verdensklasse; understreger, at rumløsninger baseret på de fremmeste rumteknologier og et konkurrencedygtigt industrigrundlag i EU er nødvendige for at klare nutidens store samfundsmæssige udfordringer såsom overvågning af naturkatastrofer, ressourcer og klima, udvikling af telekommunikationssektoren og fremme af relevante applikationer inden for klimaændring, fysisk planlægning, miljøforvaltning, landbrug, sikkerhed til søs, fiskeri og transport;

3.  bemærker, at satellitnetværkene har store betydning for at sikre fuldstændig dækning af EU med bredbåndsinternet i 2013 og følgelig for gennemførelsen af EU's digitale dagsorden;

4.  glæder sig over Kommissionens planer om at udarbejde en rumpolitik, der er skræddersyet til sektorens forskellige delsektorer; understreger i denne forbindelse, at denne politik bør koordineres ikke kun med ESA og medlemsstaterne, men også med Europa-Parlamentet;

5.  mener, at EU er ansvarlig for at koordinere og konsolidere de nationale rumpolitikker og -programmer for at skabe en sammenhængende europæisk tilgang i samarbejde med alle relevante interessenter; understreger, at en sådan tilgang bør tage sigte på at støtte et solidt, konkurrencedygtigt og uafhængigt europæisk industrigrundlag og konsolidere en erhvervspolitik, der kan udtænke, udvikle, iværksætte, styre og drive rumsystemer på mellemlang og lang sigt, herunder finansielle og lovgivningsmæssige mekanismer;

6.  glæder sig over strategiens målsætninger om at styrke den europæiske ruminfrastruktur og forskningsstøtten med det formål at øge EU's industrigrundlags teknologiske uafhængighed, fremme synergieffekter mellem rumsektoren og andre industrisektorer og stimulere innovation som en drivkraft for den europæiske konkurrenceevne;

7.  bemærker dog, at Kommissionens meddelelse godt nok opstiller prioriterede indsatsområder, men at disse forbliver forholdsvis uklare; understreger, at de bør præciseres og omfatte en vurdering af alle tekniske muligheder og omkostninger, risici og fordele samt sociale implikationer i forbindelse hermed, herunder alle mulige konsekvenser for EU's industrigrundlag og EU's industripolitik; mener, at et EU-rumprogram bør fokusere på områder med europæisk merværdi og undgå en spredning af indsatsen eller overlapning i forhold til ESA-aktiviteter;

8.  understreger behovet for en klar styring inden for rumpolitikken, der sikrer optimal udnyttelse af de kompetencer, der findes i EU, med effektive tilsyns- og koordineringsmekanismer, der gør det muligt at samordne prioriteringer og sikre en forsvarlig forvaltning af ressourcer fra medlemsstaterne, EU, ESA og andre EU-agenturer, der beskæftiger sig med rumsektoren og er af betydning for EU;

9.  noterer sig, at transporten i EU kun er blevet nævnt i forbifarten én gang under de syv samlinger i Rådet, der har omhandlet rumpolitikken, og at rumpolitikkens betydning for transportsektoren ikke er blevet behandlet seriøst under Rådets samlinger om rumpolitik;

10.  understreger nødvendigheden af en større forståelse for vigtige sektorers afhængighed af rummet og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremhæve rummets betydning;

11.  påpeger, at transportsektoren spiller en central rolle i forbindelse med opfyldelsen af EU's 20-20-20-mål vedrørende CO2-emissioner og energiforbrug samt gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål, og at det ikke er muligt at opnå bæredygtig vækst uden en effektiv transportsektor;

12.  mener, at EU har behov for en rumstrategi for at sikre, at rumteknologien fuldt ud bidrager til en sikrere og mere effektiv trafikstyring og trafikkontrol inden for alle transportformer;

13.  er enig med Kommissionen i, at EU bør bevare uafhængig adgang til rummet, hvis det skal nå de mål, der er opstillet for rumpolitikken, og fortsat skal kunne drage fordel af produkter, der er afledt af rumapplikationer; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag på det strategiske område for løfteraketter bl.a. ved at særligt at fokusere herpå inden for rammerne af den del af industripolitikken, der vedrører rumsektoren;

14.  understreger rumopsendelsernes særlige betydning i forbindelse med rumpolitikken og understreger behovet for nye europæiske politiske tilskyndelser på området, eftersom sektoren for rumopsendelser befinder sig i en økonomisk kritisk situation overalt på kloden;

Flagskibsprojekterne Galileo og GMES

15.  mener, at Galileo, som er et EU-flagskibsinitiativ, er det første globalt dækkende satellitnavigationssystem, som er designet til civile formål, og som kunne sikre EU uafhængighed på et strategisk område;

16.  anmoder Kommissionen om på passende vis at supplere den lovgivningsmæssige og finansielle ramme, især med henblik på fastlæggelsen af en finansiel ramme for 2014 - 2020, en effektiv styringsløsning, Galileo-tjenester og regler om ansvar; understreger i denne forbindelse, at det for at gøre Galileo-programmet operationelt og fuldstændigt funktionsdygtigt er nødvendigt at

17.  mener, at den indledende operative kapacitet, der vil gøre det muligt at levere de første tjenester, bør være nået senest i 2014 for at sikre, at Galileo rent faktisk bliver den anden GNSS-referencekonstellation, særlig i modtageudstyrsfabrikanternes bevidsthed; glæder sig over opsendelsen den 21. oktober 2011 af to operationelle satellitter til validering i kredsløb fra Europas rumhavn i Kourou;

18.  er overbevist om, at målet med en fuld operativ kapacitet baseret på en konstellation af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter og en tilstrækkelig jordinfrastruktur er en forudsætning for at opnå merværdien af Galileo i forhold til autentificering, høj præcision og uafbrudt service og dermed høste de økonomiske og samfundsmæssige fordele; frygter, at Galileo mister sin føring, hvis systemet ikke er færdig til tiden, og hvis kommercialiseringen og internationaliseringen af tjenesterne ikke gennemføres korrekt; mener, at det er nødvendigt med klar og entydig støtte fra alle EU-institutioner til gennemførelsen af fuld operativ kapacitet for at overbevise brugere og investorer om EU's langsigtede engagement;

19.  mener, at den finansieringsplan, der skal vedtages for Galileo, bør udformes således, at den sikrer opfyldelsen af forpligtelserne på langt sigt og kontinuitet, herunder i forhold til omkostninger til drift, vedligeholdelse og udskiftning;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's GNSS-tilsynsmyndighed til at lægge mange flere kræfter i at skabe opmærksomhed omkring GNSS blandt potentielle brugere og investorer, fremme anvendelsen af GNSS-baserede tjenester og identificere og koncentrere efterspørgslen efter disse tjenester i Europa;

21.  er stærkt overbevist om, at der kun kan sikres yderligere finansiering til GNSS, hvis der skabes betydelig mere opmærksomhed om de omkostninger og fordele, GNSS skaber for EU's økonomi og for samfundet, blandt beslutningstagere og den bredere offentlighed; bifalder konkrete initiativer såsom Galileo-konkurrencen;

22.  erindrer om, at Egnos er et virkeligt og operationelt program; er overbevist om, at det er nødvendigt at sikre fuldt udbytte af dette program og sikre den praktiske anvendelse af dets applikationer; påpeger vigtigheden af, at Egnos dækker hele EU med henblik på at konsolidere det indre marked, og påpeger behovet for at udvide dette system i det sydlige, østlige og sydøstlige Europa, Middelhavsregionen, Afrika og Arktis;

23.  understreger, at Galileo og Egnos bidrager til skabelsen af et fælles europæisk luftrum og til videreudviklingen af en sikker og omkostningseffektiv styring af flytrafikken i Europa og opfordrer derfor til fastlæggelsen af en ambitiøs og pålidelig tidsplan og en stabil finansiering af forskning og innovation, som kan sikre teknologiske fremskridt og øget industriel kapacitet, samt til lettelsen af SMV'ers adgang til finansiering med det formål at sikre gennemførelsen af disse to programmer, som er en forudsætning for en rettidig indførelse af det fælles europæiske luftrum, idet sidstnævnte udgør et vigtigt strategisk skridt til fremme af den europæiske integration og til styrkelse af det europæiske fælles marked;

24.  mener, at fremme af anvendelsen af Egnos og Galileo inden for den civile luftfart er en strategisk forudsætning for gennemførelsen af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), navnlig for så vidt angår dets anvendelse til landingsprocedurer og i små lufthavne;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres støtte til EU-rumprojekter såsom SESAR, som vil være af vital betydning for den fremtidige vækst og beskæftigelse i flere forskellige sektorer;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere gennemsigtigheden i finansieringen af og samarbejdet mellem de militære og civile strategier for udnyttelse af rummet;

27.  understreger, at Galileo og Egnos har afgørende betydning for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig vejtrafikstyring, systemer til opkrævning af bompenge, nødopkaldssystemet eCall, realtidsovervågningssystemer og fremtidens digitale fartskrivere;

28.  understreger, at overvågningen af farlig og forurenende godstransport bør være en prioritet inden for satellitbaserede overvågnings- og navigationssystemer;

29.  mener, at GMES-programmet også er et EU-flagskibsprogram, eftersom det har grundlæggende betydning for jordobservation; understreger, at GMES bidrager væsentligt til at gennemføre Europa 2020-målene og støtter væksten og den grønne økonomi samt langfristede investeringer i teknologi og infrastruktur; understreger betydningen af GMES som et vigtigt redskab til at bekæmpe klimaændringer og miljøforringelser; bemærker, at GMES gennem indsamling og analyse af informationer på nationalt, regionalt og globalt plan vil gøre det muligt at generere præcise og nyttige data vedrørende atmosfære-, hav- og jordovervågning, civilbeskyttelse, risikoforebyggelse, systemer for tidlig varsling, katastrofeforvaltning og redningsaktioner efter miljø-, natur- eller menneskeskabte katastrofer, hav- og kystovervågning, landbrugsudvikling, vand- og jordforvaltning og regional planlægning, anvendelse af innovativ miljøvurderings og indberetningsteknologi, der kan kombinere rum- og in-situ-data;

30.  anmoder indtrængende Kommissionen om at supplere den lovgivningsmæssige ramme og fremsætte forslag til en effektiv styringsløsning for programmets forskellige udviklings- og forvaltningsniveauer ved at trække på den ekspertise, der findes i offentlige organer i EU, herunder EU-agenturer og i den private sektor i forbindelse med udviklingen og samordningen af brugerdrevne tjenester; anmoder især Kommissionen og de øvrige institutioner om at integrere finansieringen af GMES i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020; gentager, at integrationen af GMES-støtten i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ville forhindre, at de hidtidige investeringer i det 7. forskningsrammeprogram inden for området tjenester og information går tabt; påpeger, at de hidtidige investeringer har været forgæves, fordi der ikke foreligger nogen langsigtet finansieringsplan; mener, at hvis man opfordrer medlemsstaterne til fortsat at dække udgifterne til iværksættelsen og den årlige drift af dette program, vil det føre til større omkostninger på lang sigt, ulighed i adgangen til information og fordelene for EU-borgerne, en sandsynlig midlertidig udsættelse af selve programmet, en efterfølgende afbrydelse af datamodtagelsen og i sidste ende afhængighed af ikke-europæiske ruminfrastrukturer, hvilket vil placere de sektorrelaterede erhverv i en usikker økonomisk situation;

31.  understreger, at omkostninger til GMES på i alt 3 mia. EUR til og med 2013 allerede bliver dækket (samlede omkostninger til satellitterne på 2,3 mia. EUR samt omkostninger til tjenesteydelser på 700 mio. EUR), og at de anslåede omkostninger til programmets drift fra 2014 til 2020 anslås til gennemsnitligt 850 mio. EUR om året; opfordrer Kommissionen til at fremme offentligt-privat partnerskab og tiltrække mere kapital fra den private sektor;

32.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en langsigtet styrings- og finansieringsplan med udgangspunkt i en gennemgang af alle mulige løsninger og foreslå en driftsstruktur, der kan sikre programmets egentlige forvaltning og leveringen af data fra tjenesterne for at videreføre programmets nuværende succes og sikre målet om at være fuldt operationelt fra 2014; mener, at dette bør sammenkobles med en fælles EU-datapolitik for at sikre reel åben adgang og tilgængelighed i forhold til de eksisterende data; finder det vigtigt, at der fastlægges nærmere aftaler med nationale agenturer for at sikre størst mulig interoperabilitet, kontinuitet og styring af systemet; anser det for nødvendigt at sikre sondringer dels mellem videnskabelig anvendelse og kommerciel brug, dels mellem ESA's udviklingsaktiviteter og de aktiviteter i forbindelse med udbredelse, drift og systemudvikling, som kræver EU-strukturer og specifikke kompetencer;

33.  anerkender de sociale fordele for brugere af GMES-tjenesterne, for hvem kontinuitet og bæredygtighed er af stor betydning, hvis de skal få det størst mulige udbytte af programmets observationsinfrastrukturer;

Et sikret rum til fordel for sikkerhed og forsvar

34.  tilslutter sig Kommissionens overvejelser om styrkelse af GMES-programmets sikkerhedselement, hvad angår grænseovervågning, støtte til EU's optræden udadtil, maritim overvågning, komplicerede nødsituationer, humanitær bistand, civilbeskyttelse m.m. under hensyntagen til de følsomme data, der behandles, og behovet for at beskytte privatlivets fred og andre borgerlige rettigheder;

35.  mener, at rumpolitik også bør omfatte tiltag vedrørende sikkerheden i forbindelse med vigtige EU-ruminfrastrukturer og vedrørende sikker genindvinding af udstyr, der tages ud af brug; erkender, at EU's økonomi, politikker og samfund i stigende grad er afhængige af ruminfrastrukturer, og understreger, at ruminfrastrukturer er afgørende for at styrke den europæiske beslutningsproces' selvstændighed; mener, at indførelsen af et europæisk system til overvågning af situationen i rummet vil bidrage til at beskytte vigtige EU-ruminfrastrukturer mod risikoen for kollision med andre rumfartøjer eller med rumaffald eller objekter i nærheden af jordkloden samt de risici, der er forbundet med vejrforholdene i rummet; mener, at alle nye EU-programmer bør tage udgangspunkt i de eksisterende kapaciteter, kompetencer og infrastrukturer, der har krævet investeringer fra samtlige medlemsstaters side, og udbedre eventuelle mangler i forbindelse med den nuværende kapacitet;

36.  mener, at maksimal udnyttelse af satellitkommunikationstjenester vil udgøre en direkte støtte af EU's fremstillingsindustris konkurrenceevne, vil styrke det industrielle grundlag i EU og vil bidrage til virkeliggørelsen af følgende centrale politiske mål:

Fremme af forskning og innovation

37.  mener, at EU har behov for en solid videnmæssig og teknologisk basis for at udnytte rumrelaterede applikationer bedst muligt til fordel for borgerne og for at kunne handle selvstændigt og råde over en konkurrencedygtig rumindustri, der kan konkurrere på fair betingelser med tredjelandes rumindustrier; understreger, at en lovgivningsmæssig, administrativ og finansiel ramme er afgørende for investeringerne inden for forskning og innovation; mener, at EU er nød til at investere for at sikre sig garanteret adgang til rummet og satellitinfrastrukturer;

38.  understreger betydningen af en strategi for forskning og innovation inden for rumpolitik, der kan sikre teknologisk fremskridt, industriel udvikling, EU's konkurrencedygtighed og jobskabelse i EU; mener, at en europæisk F&U-rumpolitik bør sikre adgangen til de nødvendige teknologier - med passende modenhed, den nødvendige grad af uafhængighed og på konkurrencemæssige vilkår; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategisk tidsplan for at sikre sammenhæng mellem indsatsen i EU inden for forskning og udvikling og aktioner gennemført af ESA og medlemsstaterne, hvad angår alle de teknologier, kvalifikationer og dobbelte kilder, der er nødvendige for at opnå konkurrencedygtighed, sikre EU's uafhængighed, opnå adgang til de internationale markeder og nedbringe risikoen for de europæiske programmer;

39.  finder det nødvendigt at etablere mekanismer og programmer til stimulering af markedet for applikationer og tjenester afledt af Galileo/Egnos og GMES samt telekommunikationssektoren og tjenester, der indebærer en tværsektoriel anvendelse af de forskellige rumtjenester og således på effektiv vis tilgodeser borgernes behov;

40.  finder det også nødvendigt at man for at styrke EU's uafhængighed og konkurrenceevne på økonomisk overkommelige vilkår bevarer en selvstændig adgang til rummet ved at fremme anvendelsen af europæiske løfteraketter og transportører og sikre, at den operationelle og industrielle organisation opfylder de fælles krav; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag vedrørende undersektoren for strategiske løfteraketter ved bl.a. at lægge særlig vægt herpå i rumindustripolitikken;

41.  opfordrer Kommissionen til at finde en passende løsning angående de økonomiske og praktiske krav i de fremtidige rammeprogrammer for forskning; mener især, at forskning i og udvikling af rumrelaterede applikationer bør integreres som centrale støtteteknologier i forskellige sektorforskningsområder, f.eks. klimaændringer, miljø, transport og landbrug, snarere end i et særskilt rumtema;

42.  anmoder Kommissionen om i samarbejde med ESA at undersøge mulighederne for udforskning af rummet med angivelse af de potentielle omkostninger og fordele; mener i denne forbindelse, at der bør udvikles en fælles strategi med internationale partnere gennem en samarbejdsaftale baseret på en generel konsensus mellem alle interessenter og med et rimeligt bidrag fra EU;

Internationalt samarbejde

43.  gentager, at internationalt samarbejde med fredelige formål er en grundlæggende værdi i EU og understøtter EU's politikker; mener, at det internationalt samarbejde bør fremme EU's teknologi, infrastruktur og tjenester, understøtte den videnskabelige, tekniske og industrielle ekspertise, sikre optimal adgang til data for de europæiske brugere, videndeling og interoperabel udvikling af applikationer, der kan bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, som EU og verden i øjeblikket står over for; påpeger, at EU bør være førende på rumområdet og fastholde en væsentlig strategisk rolle på verdensplan, især i de internationale forhandlinger om systemet til overvågning af situationen i rummet og om udforskning af rummet; understreger, at indsatsen på området for rumpolitik kan gennemføres mere effektivt gennem industrielt samarbejde og deling af investeringerne i større programmer såsom den internationale rumstation;

44.  understeger, at det er vigtigt, at EU sikres en passende rolle i forbindelse med reaktioner på fremtidige katastrofer inden for og uden for EU;

45.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og ESA at udarbejde en international samarbejdsstrategi med det formål at styrke dialogen vedrørende rumpolitik med de strategiske partnere (USA, Den Russiske Føderation og Japan) og udforske mulighederne for en lignende dialog med andre nye magter såsom Kina, Indien og Brasilien;

46.  minder EU's politiske beslutningstagere om, at størstedelen af verdens institutionelle markeder desværre ikke er åbne for international konkurrence, og at den imødesete internationale konkurrence bør være baseret på forhold, der sikrer retfærdige handelsvilkår;

47.  påpeger, at det internationale samarbejde, selv om det er ønskeligt specielt med hensyn til forskning skal være gensidigt og til gensidig fordel; beklager, at de institutionelle markeder hos vores vigtigste konkurrenter inden for rumsektoren er lukket for udenlandske virksomheder, herunder europæiske virksomheder;

Forbindelser mellem Den Europæiske Union og ESA

48.  minder om, at EU i henhold til EUF-traktatens artikel 189 etablerer de relevante forbindelser med ESA for at fastlægge deres respektive ansvar uden overlapning af roller og investeringer;

49.  mener, at EU's stigende engagement i rummet kræver en ny definition af EU's forbindelser med ESA og de nationale agenturer, idet der tages hensyn til, at de tekniske og programmeringsmæssige kapaciteter, ESA og de nationale agenturer har udviklet, er afgørende for at bevare den europæiske industris teknologiske kapacitet og konkurrenceevne på et højt niveau; foreslår, at EU koncentrerer sig om driften og udviklingen af samt kontinuiteten inden for de rumsystemer, vi har brug for, såvel som om markedernes internationale ekspansion og brugernes ønsker;

50.  opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle som politisk leder og tilsynsorgan i forhold til organisationer, der handler på dens vegne;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0093. (3) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 63. (4) P7_TA(2011)0265. (5) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 226. (6) EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1. (7) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1. (8) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.