Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører bevarelse, beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed og miljøkvaliteten,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om Kommissionens grønbog om håndtering af bioaffald i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om et mere effektivt og fair detailmarked(6),

–  der henviser til den forberedende undersøgelse om madspild i EU-27 fra Kommissionens GD Miljø (2010),

–  der henviser til FAO-undersøgelsen (2011) om globalt madspild (»Global food losses and food waste«),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(A7-0430/2011),

A.  der henviser til, at en voksende mængde sunde og spiselige fødevarer i Europa - ifølge visse vurderinger op til 50 % - hvert år går tabt i alle led af fødevareforsyningskæden, i nogle tilfælde helt frem til forbrugerleddet, og bliver til affald;

B.  der henviser til, at det i en undersøgelse offentliggjort af Kommissionen anslås, at den årlige produktion af fødevareaffald i de 27 medlemsstater udgør ca. 89 mio. ton, svarende til 179 kg pr. indbygger, med nogle meget store forskelle mellem de enkelte lande og de enkelte sektorer, uden at man dog kommer nærmere ind på landbrugets spild på produktionsniveau eller fiskefangster, der smides tilbage i havet; der henviser til, at det samlede madspild i 2020 vil være steget til omkring 126 mio. tons (en stigning på 40 %), medmindre der træffes yderligere forebyggende aktioner eller foranstaltninger;

C.  der henviser til, at der i EU stadig er 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen - dvs. over 15 % af EU-borgerne har en indkomst på mindre end 60 % af gennemsnitsindkomsten i bopælslandet; der henviser til, at der blandt disse er 16 mio., som har modtaget fødevarehjælp gennem velgørende organisationer;

D.  der henviser til, at de bekymrende tal, som FAO har offentliggjort, og ifølge hvilke der i øjeblikket er 925 mio. mennesker i verden, som er i fare for underernæring, gør chancerne for at nå MDG-målene, herunder målet om en halvering af fattigdom og sult inden 2015, endnu mindre;

E.  der henviser til, at det globale befolkningstals forventede stigning fra 7 til 9 mia. ifølge FAO-undersøgelserne vil kræve en forøgelse af fødevareforsyningen på mindst 70 % frem til 2050;

F.  der henviser til, at verdens kornproduktion er steget fra 824 mio. tons i 1960 til omkring 2,2 mia. tons i 2010, og at produktionen fortsat stiger med 27 mio. tons hvert år; der påpeger, at hvis denne tendens i den globale landbrugsvareproduktion fortsætter, vil kornproduktionen i 2050 være steget til et niveau, der er tilstrækkeligt til at brødføde verdens befolkning; der samtidig påpeger, at eftersom omkring 14 % af den samlede produktion går tabt efter høsten, og at yderligere 15 % går tabt under distribution og som husholdningsaffald, kunne tre femtedele af den samlede forøgelse af udbuddet, som der vil være behov for i 2050, opnås, hvis vi simpelthen stoppede madspildet;

G.  der henviser til, at en nedbringelse af madspildet er et vigtigt første skridt i indsatsen for at bekæmpe sulten i verden, imødegå den af FAO forudsagte stigning i efterspørgslen og forbedre befolkningens ernæringsniveau;

H.  der henviser til, at mindre madspild vil betyde en mere effektiv arealudnyttelse, bedre forvaltning af vandressourcer og positive konsekvenser for hele landbrugssektoren i hele verden, samt styrke kampen mod underernæring i udviklingslandene;

I.  der henviser til, at madspild ikke bare har etiske, økonomiske, sociale og ernæringsmæssige, men også sundheds- og miljømæssige konsekvenser, eftersom bjerge af uspiste fødevarer i høj grad er med til at øge den globale opvarmning, og fødevareaffald producerer drivhusgassen metan, der er 21 gange kraftigere end kuldioxid;

J.  der henviser til, at forbrugerne i udviklingslandene har et minimalt madspild; der henviser til, at et eventuelt madspild i disse lande hovedsagelig kan tilskrives finansielle og tekniske begrænsninger i hele fødevareproduktionskæden;

K.  der henviser til, at spørgsmålet om madspild ikke havde høj politisk prioritet i Europa og Nordamerika i de årtier, hvor fødevareproduktionen var rigelig, hvilket medførte en generel stigning i madspildet i alle led af fødevareforsyningskæden; der henviser til, at madspild i Europa og Nordamerika hovedsageligt forekommer i detail- og forbrugsleddet i modsætning til i udviklingslandene, hvor spildet mest forekommer under produktion, høst, forarbejdning og transport;

L.  der henviser til, at der ifølge nylige undersøgelser udledes 4,5 kg CO2 i atmosfæren for hvert kilo fødevarer, der produceres; der henviser til, at de ca. 89 mio. tons mad, der går til spilde hvert år i Europa, producerer 170 mio. tons CO2-ækv., fordelt som følger: fødevareindustrien 59 mio. tons CO2-ækv./år, private husholdninger 78 mio. tons CO2-ækv./år, andre 33 mio. tons CO2-ækv./år; der henviser til, at produktionen af de 30 % af fødevarerne, der ender med ikke at blive konsumeret, tegner sig for et merforbrug af vandressourcer til kunstvanding på 50 %, og at der kræves 5-10 tons vand til at producere et kilo oksekød;

M.  der henviser til, at truslen mod fødevaresikkerheden har sit modbillede i de problemer med f.eks. fedme, hjerte-kar-sygdomme og kræft, der plager den rige verden som følge af en overdrevent fedt- og proteinrig kost, og at der som følge heraf er lige så mange overernærede som underernærede og fejlernærede mennesker i verden;

N.  der henviser til, at den igangværende reduktion af produktionsfaktorerne er i modstrid med behovet for at øge fødevareudbuddet i EU;

O.  der henviser til, at den bistand, som udviklingslandene får til at forbedre effektiviteten af deres fødevareforsyningskæde, ikke blot er til direkte gavn for de lokale økonomier og den bæredygtige vækst i disse lande, men også indirekte kan gavne balancen i verdenshandelen med landbrugsprodukter og omfordelingen af naturressourcerne;

P.  der henviser til, at udvekslingen af god praksis på europæisk og internationalt plan samt bistanden til udviklingslandene er af stor betydning for bekæmpelsen af madspild på verdensplan;

Q.  der henviser til, at et voksende antal medlemsstater har iværksat initiativer, der skal højne offentlighedens bevidsthed om madspildets årsager og virkninger, om de måder, hvorpå det kan mindskes, og om hvordan man kan fremme en videnskabs- og borgerkultur baseret på principperne om bæredygtighed og solidaritet;

R.  der henviser til, at madspild forekommer i alle led af fødevareforsyningskæden lige fra produktionsfasen i landbruget over oplagring, forarbejdning og distribution til forvaltning og forbrug;

S.  der henviser til, at fødevareforsyningskædens aktører har det primære ansvar for fødevaresikkerhed og imødegåelse af fødevarespild i størst muligt omfang;

T.  der henviser til, at det i nogle medlemsstater er forbudt at sælge mad under kostprisen, hvorved detailhandlerne frarøves muligheden for at afsætte usolgte friske fødevarer til forbrugerne til en billigere pris sidst på dagen, hvilket bidrager yderligere til spildet i fødevarekæden;

U.  bemærker, at det i den nyligt vedtagne forordning om fødevareinformation til forbrugerne præciseres, at fødevarer med en »sidste anvendelsesdato« efter denne dato skal betragtes som farlige;

V.  der henviser til, at Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde og »European Sustainable Consumption and Production Roundtable« arbejder på at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden i hele fødevareforsyningskæden;

1.  betragter fødevaresikkerhed som en grundlæggende menneskeret, der sikres gennem tilgængelighed af, adgang til og anvendelse af tidsmæssigt stabile, sunde og nærende fødevarer i passende mængder; understreger, at verdens fødevareproduktion er betinget af en række faktorer, herunder de naturlige ressourcers finitte karakter set i forhold til væksten i verdens befolkning og de mest udsatte befolkningsgruppers begrænsede adgang til fødevarer;

2.  anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne og aktørerne i fødevareforsyningskæden om hurtigst muligt at sætte ind mod problemet med madspild i alle led af forsynings- og forbrugskæden ved at udarbejde retningslinjer for og yde støtte til en forbedring af fødevareforsyningskædens effektivitet sektor for sektor og opfordrer dem indtrængende til at prioritere dette punkt på den europæiske politiske dagsorden; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at skabe større opmærksomhed omkring det arbejde, der foregår i både Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde og European Sustainable Consumption and Production Roundtable, bl.a. med hensyn til anbefalinger om bekæmpelse af madspild;

3.  finder det foruroligende, at der hver dag smides store mængder mad, selv om den sagtens kan spises, og at madspild afstedkommer såvel miljømæssige som etiske problemer og har økonomiske og sociale omkostninger, hvilket indebærer udfordringer for såvel virksomheder som forbrugere på det indre marked; anmoder derfor Kommissionen om at analysere årsagerne til og konsekvenserne af, at man hvert år i Europa kasserer, spilder og bortskaffer ca. 50 % af de fremstillede fødevarer, og sikre, at dette kommer til at omfatte en detaljeret analyse af affaldet samt en vurdering af de økonomiske, miljømæssige, ernæringsmæssige og sociale konsekvenser; anmoder endvidere Kommissionen om at tage konkrete skridt til at halvere madspildet inden 2025, og samtidig hindre produktionen af bioaffald;

4.  påpeger, at madspild har en række årsager: overproduktion, fejlagtig målretning af produktet (uhensigtsmæssig størrelse eller form), forringelse af produktet eller dets emballage, markedsføringsregler (problemer med udseende eller emballage), utilstrækkelig lagerstyring eller markedsføringsstrategier;

5.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan en affaldsbehandlingspolitik med sanktioner kan påvirke adfærden med hensyn til madspild; ønsker, at der vedtages en affaldsbehandlingspolitik med sanktioner baseret på »forureneren betaler«-princippet for alle led i fødevarekæden;

6.  mener, at det for at reducere madspild så meget som muligt er nødvendigt at inddrage alle deltagerne i fødevarekæden og fokusere på de forskellige årsager til spild i hver enkelt sektor; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en analyse af hele fødevarekæden med henblik på at indkredse, i hvilke sektorer der oftest forekommer madspild, og hvilke løsninger der kan benyttes til at forhindre madspild;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med FAO om at fastlægge fælles mål for begrænsning af madspild på verdensplan;

8.  finder, at problemet med madspild bør anskues som et spørgsmål om ressourceeffektivitet, og opfordrer Kommissionen til at tage specifikke initiativer rettet mod madspild inden for rammerne af flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa« med henblik på at sikre, at dette spørgsmål får lige så meget opmærksomhed og gøres til genstand for en lige så stor bevidstgørelsesindsats som spørgsmålet om energieffektivitet, eftersom de er lige vigtige for miljøet og for vores fremtid;

9.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte særlige mål for forebyggelse af madspild i medlemsstaterne som en del af de affaldsforebyggelsesmål, som medlemsstaterne i henhold til henstillingerne i affaldsrammedirektivet fra 2008 bør nå senest i 2014;

10.  anser det for afgørende vigtigt at reducere madspildet i hele fødevarekæden fra jord til bord; understreger nødvendigheden af at vedtage en koordineret strategi efterfulgt af konkrete foranstaltninger, herunder udveksling af bedste praksis, på europæisk og nationalt plan, der tager sigte på at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne for at undgå madspild samt for at forbedre effektiviteten i fødevareforsyningskæden; finder, at dette kan opnås ved at fremme direkte forbindelser mellem producenter og forbrugere og forkorte fødevareforsyningskæden samt ved at opfordre alle interessenter til at påtage sig en større del af ansvaret og tilskynde dem til at øge koordinationen med sigte på en yderligere forbedring af logistik, transport, lagerstyring og emballering;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne til at udveksle bedste praksis ved at kombinere viden fra relevante fora og platforme såsom EU's »Retail Forum on Sustainability«, »European Food Sustainable Consumption and Production Roundtable«, Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, det uformelle medlemsstatsnetværk »Friends of Sustainable Food«, »The Consumer Goods Forum« mv.;

12.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med fastlæggelsen af udviklingspolitikkerne at støtte foranstaltninger, der har til formål at reducere spild i hele fødevareforsyningskæden i udviklingslandene, hvor produktionsmetoderne, håndteringen af de høstede afgrøder, infrastrukturerne og forarbejdnings- og emballeringsprocesserne er problematiske og utilstrækkelige; foreslår, at man fremmer moderniseringen af disse landes landbrugsudstyr og infrastruktur for at reducere tabet efter høsten og forlænge fødevarernes holdbarhed; mener endvidere, at en forbedring af fødevareforsyningskædens effektivitet kan hjælpe de pågældende lande til at opnå selvforsyning med fødevarer;

13.  opfordrer til en omlægning af den EU-støtte, der går til uddeling af fødevarer til Unionens dårligst stillede borgere, til levering af mælk og mejeriprodukter til skoleelever og til fremme af forbruget af frugt i skolerne, med henblik på at forebygge madspild;

14.  bemærker, at der er forvirring omkring betydningen af begreberne »fødevareaffald« og »bioaffald«; mener, at man ved »fødevareaffald« almindeligvis forstår alle fødevarer, som fødevareforsyningskæden kasserer af økonomiske eller æstetiske årsager, eller som er tæt på sidste anvendelsesdato, men som sagtens stadig kan spises og er egnet til menneskeføde, og som grundet fraværet af enhver alternativ anvendelse i sidste ende kasseres og bortskaffes, hvilket indebærer negative eksterne omkostninger i miljømæssig henseende samt økonomiske omkostninger og tab af fortjeneste for virksomhederne;

15.  bemærker, at der i Europa ikke eksisterer en harmoniseret definition af fødevareaffald; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag med en definition af de forskellige typer af »fødevareaffald« og i samme forbindelse fastlægge en separat definition for fødevareaffald beregnet til biobrændsel eller bioaffald, som adskiller sig fra almindelige fødevareaffald ved at blive genbrugt til energiformål;

16.  mener, at alle medlemsstaterne bør gøre det muligt for detailhandlere at sætte prisen på friske fødevarer ned til under produktionsomkostningerne, når de kommer tæt på sidste salgsdato, med henblik på at reducere mængden af usolgt mad, der kasseres, og give forbrugere med en lavere disponibel indkomst mulighed for at købe fødevarer af høj kvalitet til billigere priser;

17.  understreger, at landbruget i selve sit væsen er ressourceeffektivt og kan spille en grundlæggende og førende rolle i bekæmpelsen af madspild; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i sine kommende lovgivningsforslag om landbrug, handel med og distribution af fødevarer at medtage ambitiøse foranstaltninger, som går i denne retning; håber på en fælles indsats i form af investeringer i forskning, videnskab, teknologi, uddannelse, rådgivning og innovation inden for landbruget med det formål at reducere madspild samt opdrage og tilskynde forbrugerne til at opføre sig mere ansvarligt og bevidst undgå madspild;

18.  er af den opfattelse, at kvalitetskrav, der vedrører fødevarers udseende, uanset om kravene stammer fra europæisk eller national lovgivning eller interne virksomhedsregler, og som foreskriver, at især friske frugter og grøntsager skal være af en bestemt størrelse og form, ligger til grund for, at mange fødevarer unødigt kasseres, og hvilket øger mængden af fødevarespild; opfordrer de berørte parter til at anerkende og oplyse om den ernæringsmæssige værdi af landbrugsprodukter, der ikke har den optimale størrelse eller form, for at begrænse mængden af varer, der kasseres;

19.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af artikel 5 i affaldsrammedirektivet (2008/98/EF), som definerer biprodukter, eftersom den manglende juridiske klarhed i EU-lovgivningen vedrørende sondringen mellem affald og ikke-affald kan hindre en effektiv udnyttelse af biprodukter;

20.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, forarbejdningsvirksomhederne og detailhandlerne til at udarbejde retningslinjer for at imødegå unødigt madspild, til at indføre større ressourceeffektivitet i deres del af fødevareforsyningskæden, og til løbende at arbejde på at forbedre forarbejdningen, emballeringen og transporten og derigennem reducere omfanget af unødvendigt madspild;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udveksling af bedste praksis og fremme oplysningskampagner med henblik på at bevidstgøre befolkningen om værdien af mad og landbrugsprodukter, madspildets årsager og virkninger og metoderne til at mindske det, hvorigennem man kan fremme en videnskabs- og borgerkultur baseret på principperne om bæredygtighed og solidaritet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indførelsen af kostundervisning på alle uddannelsesniveauer, herunder højere læreanstalter, med retningslinjer for, hvordan man f.eks. opbevarer, tilbereder og bortskaffer fødevarer, med henblik på at fremme bedre adfærdsmønstre; understreger den vigtige rolle, som lokale myndigheder og kommunale virksomheder sammen med detailhandlerne og medierne spiller i forhold til at give information og støtte til borgerne om forebyggelse og reduktion af madspild;

22.  bifalder de initiativer, som man allerede har taget i de forskellige medlemsstater for på lokalt plan at indsamle usolgte eller kasserede produkter i alle led af fødevareforsyningskæden og uddele dem til borgere, der tjener mindre end mindstelønnen og derfor har ringe købekraft; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis, herunder også af initiativer på lokalt plan, mellem medlemsstaterne; påpeger i den forbindelse det værdifulde bidrag, som ydes af både de frivillige, der sorterer og uddeler sådanne produkter, og de erhvervsvirksomheder, der udvikler systemer og metoder til forebyggelse af spild;

23.  opfordrer detailhandlerne til at engagere sig i programmer for omfordeling af mad til borgere med ringe købekraft og gennemføre foranstaltninger, der gør det muligt at sætte prisen ned på produkter, der nærmer sig sidste salgsdato;

24.  glæder sig over det arbejde, som virksomheder og professionelle partnerskaber i den offentlige, private, akademiske og lokale sektor udretter i udarbejdelsen og gennemførelsen på europæisk plan af koordinerede handlingsprogrammer til bekæmpelse af madspild;

25.  mener, at investering i metoder, der kan føre til en reduktion i madspild, kan resultere i en reduktion i landbrugsfødevarevirksomhedernes tab og dermed i en sænkning af fødevarepriserne, altså potentielt også en forbedring af de fattigere befolkningsgruppers adgang til mad; opfordrer Kommissionen til at identificere måder og midler til øget inddragelse af landbrugsfødevarevirksomheder, engrosmarkeder, butikker, distributionskæder, offentlige og private cateringvirksomheder, restauranter, offentlige administrationer og ngo'er i praksisser til bekæmpelse af spild; tilskynder i den henseende til brug af internettet og nye teknologier; påpeger i samme forbindelse betydningen af at oprette et videns- og innovationsfællesskab (VIF) til fødevarer, der bl.a. fokuserer på at forebygge madspild; anmoder Kommissionen om at tilskynde landbrugsfødevareindustrien og andre berørte parter til påtage sig deres del af ansvaret for problemet med madspild, bl.a. ved at udbyde fødevarer i flere forskellige portionsstørrelser, overveje at sælge flere fødevarer i løs vægt og tage større hensyn til single-husholdninger for at begrænse madspildet og dermed forbrugernes CO2-fodaftryk;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe økonomiske incitamenter til begrænsning af madspild;

27.  understreger, at de drivhusgasemissioner, der er knyttet til produktion, emballering og transport af fødevarer, er unødvendige ekstraemissioner; bemærker, at en forbedring af fødevareforsyningskæden med henblik på at forebygge madspild og helt at eliminere spildet af mad, som stadig kan spises, vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af klimaændringerne;

28.  anmoder Kommissionen om at overveje eventuelle ændringer af reglerne for offentlige indkøb af tjenester fra hotel- og restaurationsbranchen, således at man ved tildelingen af kontrakter - alt andet lige - fortrinsvis vælger foretagender, der garanterer gratis uddeling af tilbageblevne (usolgte) produkter til borgere med ringe købekraft, og som begunstiger specifikke aktiviteter med henblik på at reducere spildet i de forudgående led, f.eks. ved at give præference til landbrugsprodukter og fødevarer, der produceres så tæt som muligt på forbrugsstedet;

29.  opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel ved at bekæmpe madspild i de europæiske institutioner og hurtigst muligt træffe de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe de overordentligt store mængder af mad, der hver dag kasseres i de forskellige EU-institutioners kantiner;

30.  anmoder Kommissionen om at vurdere og tilskynde til foranstaltninger, der tager sigte på at reducere madspildet i fødevarekæden forud for forbrugsleddet, f.eks. ved at mærke med to udløbsdatoer (»sidste salgsdato« og »sidste anvendelsesdato«) og nedsætte prisen på fødevarer, der nærmer sig udløbsdatoen eller er beskadigede; bemærker, at en optimering og effektiv anvendelse af fødevareemballage kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af madspild ved at reducere et produkts samlede miljøbelastning, ikke mindst ved hjælp af miljøvenligt industrielt design omfattende foranstaltninger såsom forskellige pakningsstørrelser, der kan gøre det lettere for forbrugerne at købe de rette mængder og modvirke overforbrug af ressourcer, ved at yde rådgivning om korrekt opbevaring og anvendelse af produkter og ved at designe emballagen på en sådan måde, at varernes holdbarhed og friskhed forlænges, samtidig med at det sikres, at der altid anvendes hensigtsmæssige materialer, som ikke er til skade for sundheden eller for produkternes holdbarhed, til emballering og konservering af fødevarer;

31.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremsætte henstillinger om køletemperaturer, da det er dokumenteret, at opbevaring ved ikke-optimale og forkerte temperaturer gør fødevarer hurtigere uspiselige og fører til unødigt spild; understreger, at harmoniserede temperaturniveauer i hele forsyningskæden vil forbedre varernes holdbarhed og begrænse madspildet for varer, der transporteres og sælges på tværs af grænserne;

32.  erindrer om resultaterne af Kommissionens undersøgelse (Consumer Empowerment in the EU - SEK(2011)0469), som viste, at 18 % af de europæiske borgere ikke forstår mærkningen »mindst holdbar til«; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at præcisere betydningen af datomærkningerne (»mindst holdbar til«, »sidste holdbarhedsdato« og »sidste anvendelsesdato«) for at mindske forbrugernes usikkerhed med hensyn til spiseligheden af fødevarer og give dem præcise oplysninger, herunder især at gøre det klart, at datoen for »mindst holdbar til« relaterer til kvalitet, mens »sidste anvendelsesdato« vedrører sikkerhed, således at forbrugerne sættes i stand til at træffe informerede valg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udgive en brugervenlig vejledning i anvendelsen af fødevarer, som er tæt på en udløbsdato, og samtidig sørge for sikkerheden af fødevarer, som gives bort, herunder som dyrefoder, på grundlag af bedste praksis blandt interessenterne i fødevarekæden, f.eks. med henblik på hurtigere og mere effektivt at matche udbud og efterspørgsel;

33.  anmoder medlemsstaterne om at fremme og støtte initiativer, der er rettet mod at fremme bæredygtig produktion i lille og mellemstor målestok i forbindelse med lokale og regionale markeder og forbrug; påpeger, at lokale markeder er bæredygtige set ud fra et miljømæssigt synspunkt og bidrager til den primære sektors stabilitet; anmoder om, at den fælles landbrugspolitik i fremtiden øremærker de nødvendige midler til fremme af stabilitet i primærsektoren, for eksempel via direkte salg, lokale markeder samt enhver indsats for at fremme en kort eller »nulkilometer«-distributionskæde;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at små lokale producenter og lokale producentsammenslutninger kan deltage i procedurerne for offentlige indkøb til gennemførelse af specifikke programmer, der især fremmer forbruget af frugt og mejeriprodukter i skolerne;

35.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at udnævne 2014 til europæisk år mod madspild som et vigtigt informations- og bevidstgørelsesinitiativ over for de europæiske borgere og at henlede de nationale regeringers opmærksomhed på dette vigtige spørgsmål med henblik på bevilling af tilstrækkelige midler til de udfordringer, der skal løses i den nærmeste fremtid;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 312 af 23.11.2008, s. 3. (2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 48. (3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0307.