Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2187(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0007/2012

Indgivne tekster :

A7-0007/2012

Forhandlinger :

PV 01/02/2012 - 17
CRE 01/02/2012 - 17

Afstemninger :

PV 02/02/2012 - 12.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0018

Vedtagne tekster
PDF 160kWORD 78k
Torsdag den 2. februar 2012 - Bruxelles
En konsekvent holdning over for regimer, som EU har vedtaget restriktive foranstaltninger over for
P7_TA(2012)0018A7-0007/2012

Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 2. februar 2012 om en konsekvent holdning over for regimer, som EU har vedtaget restriktive foranstaltninger over for, når deres ledere forfølger personlige og erhvervsmæssige interesser inden for EU (2011/2187(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Graham Watson for ALDE-Gruppen om en konsekvent holdning over for totalitære regimer, som EU har vedtaget restriktive foranstaltninger over for, når deres ledere forfølger personlige og erhvervsmæssige interesser inden for EU (B7-0235/2011),

–  der henviser til FN-pagten, navnlig artikel 1 og 25 samt artikel 39 og 41 i kapitel VII,

–  der henviser til FN's menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1674 af 28. april 2006, der bekræfter bestemmelserne i dokumentet vedrørende resultatet af Verdenstopmødet om ansvaret for at beskytte befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS) med titlen »Et sikkert Europa i en bedre verden«, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999) om situationen i Afghanistan og resolution 1371 (2001) om situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,

–  der henviser til artikel 21, stk. 2, samt artikel 22 og 36, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale(1),

–  der henviser til Rådets dokument af 22. januar 2004 (5603/2004) om oprettelse af en sanktionsgruppe under Gruppen af Råder vedrørende Eksterne Forbindelser (RELEX/sanktioner),

–  der henviser til Rådets dokument med titlen »Grundprincipper for anvendelse af restriktive foranstaltninger (sanktioner)« af 7. juni 2004 (10198/1/2004),

–  der henviser til EU-Domstolens dom i sagen Yusuf og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen (Sml. 11-3533 (2005)),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation(2),

–  der henviser til Rådets dokument af 9. juli 2007 (11679/2007) om EU's bedste praksis for effektiv gennemførelse af restriktive foranstaltninger;

–  der henviser til Rådets dokument om gennemførelse af Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 21. juli 2007 (10826/1/2007),

–  der henviser til Rådets dokument af 24. april 2008 (08666/1/2008) om ajourføring af EU's bedste praksis for effektiv gennemførelse af restriktive foranstaltninger,

–  der henviser til Rådets fælles holdning 2009/67/FUSP af 26. januar 2009 om ajourføring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af fælles holdning 2008/586/FUSP(3),

–  der henviser til Rådets dokument med titlen »Retningslinjer for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik«, senest ændret den 15. december 2009 (17464/2009),

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om evaluering af EU-sanktioner som del af EU's aktioner og politikker på menneskerettighedsområdet(4),

–  der henviser til direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(5),

–  der henviser til medlemsstaternes udenrigspolitiske ressourcer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0007/2012),

Generelle observationer vedrørende EU's tilgang til autoritære ledere

A.  der henviser til den nye artikel 21 i EU-traktaten som indført ved artikel 1, nr. 24, i Lissabontraktaten, hvori det anerkendes, at Unions optræden bygger på principperne om »demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten«;

B.  der henviser til, at sanktioner iværksættes med henblik på at nå de specifikke FUSP-mål, der er fastsat i EU-traktatens artikel 21, og som omfatter fremme af den internationale fred og sikkerhed, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet samt konsolidering af demokrati og god regeringsførelse;

C.  der henviser til, at sanktioner eller restriktive foranstaltninger inden for rammerne af FUSP betragtes som tvangsforanstaltninger uden magtanvendelse, såsom våbenembargoer, handelssanktioner, finansielle og økonomiske sanktioner, indefrysning af aktiver, flyveforbud, adgangsrestriktioner, diplomatiske sanktioner, boykot af sportsbegivenheder og kulturelle begivenheder samt midlertidig ophævelse af samarbejdet med et tredjeland;

D.  der henviser til, at anvendelse af sanktioner eller restriktive foranstaltninger kun er effektiv, hvis den indgår i en sammenhængende global strategi for EU og dens medlemsstater på menneskerettighedsområdet;

E.  der henviser til, at »målrettede sanktioner« findes i form af sanktioner rettet mod personer, selektive økonomiske foranstaltninger og diplomatiske foranstaltninger, såsom visumforbud, indefrysning af aktiver, eksport- eller importembargo mod specifikke varer, flyveforbud, forbud mod investering eller begrænsning af officielle kontakter;

F.  der henviser til, at uenighed mellem medlemsstaterne ofte fører til inkonsekvent anvendelse af restriktive foranstaltninger, hvilket er til skade for EU's troværdighed og har en negativ indvirkning på effektiviteten af de pågældende foranstaltninger;

G.  der henviser til, at EU ofte har været inkonsekvent i anvendelsen af sin sanktionspolitik ved at behandle tredjelande forskelligt, selv om tilstandene i disse lande med hensyn til menneskerettigheder og demokrati har været ensartede, hvilket har fremkaldt kritik af EU for at bruge dobbelte standarder;

H.  der henviser til, at fremskridtet på det informationsteknologiske område gør nationale grænser mere og mere irrelevante, og at kapaciteten til at isolere et land eller dets elite i en globaliseret verden således formindskes;

I.  der henviser til, at de fleste af de lande, der iværksættes sanktioner imod, er de lande, der har været mest isoleret fra det internationale system, og hvis befolkningsgrupper ville have størst gavn af forøget international kontakt med henblik på forandringer; der henviser til, at restriktive foranstaltninger, især rettet mod visse personer, ikke desto mindre i visse tilfælde kan have afskrækkende psykologiske virkninger;

J.  der henviser til, at EU kun bør træffe afgørelser om sanktioner efter grundig vurdering af, hvad der er den mest effektive måde til at opnå demokratisk forandring i det pågældende land; der henviser til, at hver enkelt afgørelse bør ledsages af en tilsvarende begrundelse;

K.  der henviser til, at mange autoritære ledere og personer med tilknytning til sådanne ser Den Europæiske Union som et sted, der tiltrækker investering, fast ejendom, bank- og sundhedstjenesteydelser, og som et område, inden for hvilket de kan rejse frit og frit bruge den rigdom, som de ofte har erhvervet på tvivlsom måde;

L.  der henviser til, at autoritære lederes mulighed for at forvandle magt til personlig rigdom, herunder ofte ved uretmæssig tilegnelse af eller personlig kontrol over statslige aktiver, giver dem incitamenter til og øger deres mulighed for at tilrane sig og bevare magten; der bemærker, at det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser med henblik på at minimere enhver forbindelse mellem udenlandsk bistand til udvikling eller andre formål og berigelse af autoritære ledere og deres nærmeste kredse;

M.  der henviser til, at det uden en samordnet indsats er vanskeligt at få fat i præcise oplysninger om de aktiver, som autoritære ledere besidder inden for EU, og at EU må blive ved med at forsøge at få oplysninger;

N.  der henviser til, at ledere, der er pålagt sanktioner, vil blive berørt, hvis de personligt kommer under pres i form af begrænsninger af deres mulighed for at flytte penge, investere og få adgang til deres finansielle aktiver, af rejsemuligheder, af adgangen til særlige goder og tjenesteydelser eller diplomatisk repræsentation;

O.  der henviser til, at de talrige internationale og regionale aktører gør det nødvendigt med en dialog samt formelle og uformelle samrådsmekanismer mellem disse aktører;

P.  der henviser til, at et væsentligt aspekt ved en effektiv politik mod autoritære regimer er, at den skal sikre ligevægt mellem diplomatiske tvangsforanstaltninger, herunder restriktive foranstaltninger med klar tale og konstruktive muligheder, som ikke involverer vold, og EU's og medlemsstaternes udenrigspolitiske ressourcer, idet der foretrækkes en kritisk og progressiv dialog frem for isolation;

Q.  der henviser til, at revisionsproceduren, der giver mulighed for at udvide, lempe eller hæve sanktioner som reaktion på ændringer i adfærden hos de ledere, sanktionerne er rettet imod, har afgørende betydning for effektiviteten af de restriktive foranstaltninger, og skal gennemføres på rigoristisk og strategisk vis;

R.  der henviser til, at alle restriktive foranstaltninger skal respektere menneskerettighederne, den humanitære folkeret, retfærdig rettergang, proportionalitet og ret til effektiv klageadgang og under ingen omstændigheder må ramme de mest sårbare befolkningsgrupper i de lande, der er omfattet af disse foranstaltninger;

1.  henstiller til Rådet:

o
o   o

  

Fastlæggelse af klarere definitioner

   a) at udvikle klare kriterier for, hvornår der skal iværksættes restriktive foranstaltninger, målet med sådanne foranstaltninger, formen af de foranstaltninger, der skal iværksættes, retningslinjer for en regelmæssig evaluering heraf, samt den revisionsprocedure, som skal følges i samråd med Europa-Parlamentet; at fastsætte kriterierne på en måde, der øger konsekvensen i og troværdigheden af EU's sanktioner, men giver tilstrækkelig fleksibilitet på det operationelle niveau, således at EU får mulighed for at anvende instrumentet som et effektivt redskab i sine eksterne aktioner
   b) klart og udtrykkeligt at fastlægge, hvem der skal pålægges sanktioner i tilfælde af fejlslagne stater eller ikke-statslige aktører, vel vidende at strukturerne ofte er uklare
   c) at indføje sanktionerne i en omfattende politisk sammenhæng og fastsætte specifikke målsætninger om en bæredygtig demokratiseringsproces på kortere og længere sigt
   d) at anerkende, at sanktionerne ikke er et mål i sig selv, og ledsage anvendelsen af dem med klare og opnåelige kriterier for ophævelse af sanktioner
   e) systematisk at støtte Den Internationale Straffedomstols arbejde ved at sikre, at der i EU's sanktionspolitik tages behørigt hensyn til domstolens procedurer og domme
   f) at opfordre EU-medlemsstaterne til at anvende princippet om universel jurisdiktion i bekæmpelsen af straffrihed og forbrydelser mod menneskeheden med henblik på at forbedre det internationale strafferetlige system
  

Opbygning af en effektiv sanktionspolitik

   g) at forpligte sig til at øge samarbejdet og synergien mellem de 27 EU-medlemsstater mest muligt og indtrængende opfordre dem til at tale med samlet og konsekvent stemme med hensyn til fordømmelse af autoritære regimer ved hjælp af én fælles integreret EU-tilgang
   h) at erkende, at sanktioner, der ikke koordineres på internationalt plan, kan være ineffektive og modvirke deres erklærede mål, kan underminere troværdigheden af samt gennemsigtigheden og konsekvensen i den europæiske sanktionspolitik og kan styrke det pågældende autoritære regime eller indskrænke EU's og medlemsstaternes relative forhandlingsspillerum og troværdighed over for den pågældende stat; at sikre bedre koordination og udveksling af information mellem medlemsstaterne ved hjælp af klare procedurer
   i) at gennemføre eksisterende sanktionsordninger på en stram og sammenhængende måde, idet det tilstræbes at undgå anvendelse af dobbelte standarder, og udvide anvendelsesområdet for sanktionsordningerne til at omfatte krænkelse af de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig for så vidt angår religionsfrihed og ytringsfrihed; at sikre, at lande, der hører til det Europæiske Økonomisk Samarbejdsområde (EØS), og lande, der søger om optagelse i Den Europæiske Union, også anvender de restriktive foranstaltninger og udveksler relevant information med EU
   j) at iværksætte sanktioner eller restriktive foranstaltninger, der er målrettede og står i et rimeligt forhold til det mål, der søges nået, og som kun har til formål at indvirke på den ansvarlige elite i repressive eller kriminelle regimer og de ansvarlige ikke-statslige aktører i fejlslagne stater, samt så vidt muligt minimere risikoen for, at sanktionerne rammer civilbefolkningen, navnlig de mest sårbare
   k) at sikre, at den udenlandske bistand til udvikling eller andre formål ikke ender med at blive et incitament for autoritære ledere og deres inderste kreds til at berige sig
   l) at sikre, så vidt muligt, at sanktionspolitikken kombineres med støtte til civilsamfundet i det pågældende land; at forbedre kvaliteten af og gennemsigtigheden i indberetningsfasen, således at det bliver muligt nøjagtigt at angive den ydede bistand og det bidrag, den faktisk yder med henblik på at opfylde civilsamfundets behov
   m) at sikre, at der ikke anvendes dobbelte standarder, når der træffes afgørelser om restriktive foranstaltninger eller sanktioner, og at disse anvendes uanset politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser
   n) at sikre, at restriktive foranstaltninger, der begrænser europæiske virksomheders markedsaktiviteter i lande, der er underkastet sanktioner, ikke er til fordel for konkurrenter fra tredjelande
   o) at sikre, at medlemsstaterne og EU's missions- og delegationsledere er tæt involveret i processen med at udforme, gennemføre, overvåge og evaluere restriktive foranstaltninger og deres konsekvenser på stedet ved at tilvejebringe materiale til konsekvensanalyse, hvilket gør EU's tilstedeværelse på stedet absolut nødvendig; at sikre, at de relevante oplysninger straks videregives til Europa-Parlamentet
   p) at sikre, at de vigtigste forkæmpere for demokrati og menneskerettigheder i de lande, som der er iværksat sanktioner over for, inddrages nøje i processen med at udforme, gennemføre og evaluere restriktive foranstaltninger
   q) at pålægge de eksisterende strukturer i EU's Udenrigstjeneste og Kommissionen at foretage en grundig situationsanalyse af den økonomiske og samfundsmæssige struktur i det pågældende land før og efter vedtagelse af sanktioner, og således undersøge de direkte og indirekte virkninger af alle specifikke foranstaltninger på det politiske og socioøkonomiske område i det pågældende samfund samt tage hensyn til, hvilken virkning de får på erhvervslivets elite, civilsamfundets grupper, den politiske opposition og også de reformorienterede elementer i regeringen
   r) at forpligte RELEX/Sanktionsgruppen til at opfylde sit mandat om at gennemføre forskning i iværksættelse af sanktioner, evaluering af eksisterende sanktioner og udvikling af bedste praksis med hensyn til anvendelsen og gennemførelsen af restriktive foranstaltninger og til regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om sine resultater
   s) at pålægge EU's juridiske og andre relevante tjenester at rådgive Rådet om, hvilke forsigtighedsforanstaltninger der er nødvendige for at hindre, at sortlistede personer omgår sanktionerne
   t) at forpligte EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at anvende en mere integreret fremgangsmåde, hvor de deler ekspertise og viden i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og revisionen af sanktioner
   u) at pålægge Rådet og Kommissionen at afsætte tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer og anvende eksperter med viden om det pågældende land og personale, der er specialiseret i menneskerettigheder, til de analyser, der går forud for udformningen af sanktioner og til evaluering af sanktionernes effektivitet
   v) at pålægge Kommissionen og medlemsstaterne at koordinere gennemførelsen af våbenembargoer, hvilket hører under medlemsstaternes kompetenceområde
   w) at pålægge Kommissionen og medlemsstaterne årligt at aflægge rapport om iværksættelsen af sanktioner og deres effektivitet
   x) at opfordre Frankrig og Det Forenede Kongerige og alle EU's ikke-permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at udøve tilstrækkeligt pres til at sikre, at FN's Sikkerhedsråds resolutioner gennemføres nøje og fuldt ud
   y) i givet fald at overveje at gøre brug af bestemmelser om »væsentlige elementer« i den bilaterale handel, som giver EU mulighed for at pålægge sanktioner for krænkelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper, og føre en sammenhængende europæisk udenrigspolitik med henblik på at støtte foranstaltninger mod autoritære regimer
  

Tilsagn om en konsekvent politik inden for EU's grænser

   z) at pålægge EU's medlemsstater at oplyse, når personer på sanktionslisten har fysiske og finansielle aktiver inden for medlemsstaternes grænser, samt aktivernes omtrentlige værdi og beliggenhed; at opfordre EU-medlemsstaterne til at samarbejde om udveksling af relevante oplysninger eksempelvis gennem de eksisterende kontorer for inddrivelse af aktiver samt gennem Camden Asset Recovery Inter-Agency Network (CARIN); at fremme samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne med henblik på identifikation og konfiskation af disse aktiver
  aa) at pålægge alle EU-medlemsstater at sikre nøje gennemførelse af målrettede finansielle sanktioner eller restriktive foranstaltninger, såsom:
   – at udvide anvendelsen af direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme til obligatorisk at dække alle forsøg på at åbne konti eller deponere penge, der gøres af diktatorer, som er genstand for sanktioner, og fysiske og juridiske personer, der har tilknytning til dem, eftersom disse penge stammer fra kriminalitet, tyveri og underslæb, og undersøge mulighederne for andre forebyggende mekanismer, der kan bremse indstrømningen af uretmæssigt tilegnede statsmidler eller -aktiver i EU's finansielle institutioner
   – afslag på långivning, stramning af foranstaltninger i forbindelse med tilbagebetaling af lån samt indefrysning af indlån for at sikre, at foranstaltningerne i praksis forhindrer bestemte personer og enheder al adgang til finansielle tjenesteydelser inden for EU's retsområde
   ab) at sikre, at de restriktive økonomiske og finansielle foranstaltninger anvendes af alle personer og foretagender, der driver virksomhed inden for EU, herunder tredjelandsstatsborgere, samt af EU-borgere eller økonomiske foretagender, der driver virksomhed uden for EU's grænser, men som er registreret eller oprettet i henhold til en EU-medlemsstats lovgivning
   ac) at sikre, at der nedlægges strengt forbud mod, at ledere, der er genstand for sanktioner, samt fysiske og juridiske personer og foretagender, som har en klar tilknytning til dem, kan eje aktiver og fast ejendom i EU
   ad) at pålægge EU-medlemsstaterne at forbyde skoler og universiteter, tænketanke og andre akademiske institutioner at acceptere støtte, lån eller gaver fra ledere, der er genstand for sanktioner, og fra fysiske og juridiske personer, der er knyttet til disse ledere, og at skabe transparens i deres private finansiering
   ae) at pålægge EU-medlemsstaterne at forbyde sportsforeninger (herunder fodboldklubber) og velgørende organisationer at acceptere støtte, lån eller gaver fra ledere, der er genstand for sanktioner, og fra fysiske og juridiske personer, der er knyttet til disse ledere
   af) at pålægge EU og EU-medlemsstaterne nøje at håndhæve rejseforbud, der forbyder personer, som er genstand for sanktioner, at rejse inden for EU af andre end humanitære årsager
   ag) at pålægge EU-medlemsstaterne aktivt at undersøge og i givet fald retsforfølge fysiske eller juridiske personer i Europa, der har bistået ledere, som er genstand for sanktioner, og personer, der er knyttet til disse ledere, med at omgå eller undgå de sanktioner, der lovligt er blevet iværksat mod dem
  

Udadrettede aktiviteter

   ah) at forpligte EU til at opbygge international støtte og koalitioner i forbindelse med sine politikker, navnlig i forhold til indflydelsesrige aktører i den pågældende region og internationale organisationer, samt til at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i denne proces
   ai) at engagere EU i at styrke legitimiteten af og opbygge bred offentlig og politisk støtte til sine politikker, herunder restriktive foranstaltninger og sanktioner, på EU-niveau og på internationalt plan, navnlig i lande, hvis styre er genstand for sanktioner, og til at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i denne proces
   aj) at opfordre EU indtrængende til, i mangel af sanktioner eller restriktive foranstaltninger fra FN's Sikkerhedsråds side, at samarbejde med andre stater, der anvender sanktioner, udveksle oplysninger og koordinere sine aktioner med henblik på at sikre den størst mulige virkning på internationalt plan og gøre anvendelsen af EU-sanktioner så effektiv som muligt
   ak) at forpligte næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant, missionsledere og EU-Udenrigstjenesten til udtrykkeligt at meddele ledere, som er genstand for sanktioner, hvad der kræves af dem, til at opstille præcise og opnåelige mål med henblik på at fremme positive ændringer og tilbyde passende teknisk bistand
   al) at pålægge medlemsstaterne så vidt det er juridisk muligt at dele oplysninger om sortlistede personer med andre stater, relevante EU-organer og internationale organisationer
   am) at pålægge medlemsstaterne at sikre en rimelig grad af offentlig adgang til informationer om nationale foranstaltninger vedrørende de restriktive foranstaltninger, der anvendes
   an) at pålægge Rådet at høre Europa-Parlamentet fuldt ud under revisionen af sanktioner og at indhente forslag fra Europa-Parlamentet om de politiske retningslinjer og udformningen af EU's sanktionspolitik i et bredere perspektiv
   ao) at erindre om, at diplomatiske tvangsforanstaltninger også skal kombineres med positive foranstaltninger såsom udviklingsstøtte, bæredygtigt økonomisk samarbejde og bistand til civilsamfundet
   ap) at ledsage sanktioner og evalueringen heraf med foranstaltninger, der er baseret på samarbejde og dialog med civilsamfundsorganisationer og med befolkningen i mållandene, med henblik på at udvikle eller styrke en kultur med respekt for demokrati og menneskerettigheder i det pågældende land
   aq) at bestræbe sig på at mobilisere indefrosne og konfiskerede aktiver med henblik på hurtigst muligt at sende dem tilbage til deres respektive lande til gavn for befolkningen

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

(1) EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45.
(2) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59.
(3) EUT L 23 af 27.1.2009, s. 37.
(4) EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 49.
(5) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik