Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

–  der henviser til erklæringen af 22. januar 2011 fra EU's højtstående repræsentant på vegne af E3+3-landene efter drøftelserne med Iran i Istanbul den 21. og 22. januar 2011,

–  der henviser til skrivelse af 21. oktober 2011 fra EU's højtstående repræsentant til Saeed Jalili, sekretær for det øverste nationale sikkerhedsråd i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til rapport af 8. november 2011 fra generaldirektøren for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om gennemførelsen af sikkerhedsaftalen til ikke-spredningstraktaten og de relevante bestemmelser i Sikkerhedsrådets resolutioner om Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til resolution af 18. november 2011 fra IAEA's Styrelsesråd,

–  der henviser til EU's højtstående repræsentants udtalelse af 18. november 2011 om resolutionen fra IAEA's Styrelsesråd,

–  der henviser til EU's højtstående repræsentants udtalelse af 29. november 2011 om angrebet på og plyndringen af den britiske ambassade i Teheran,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 9. december 2011,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. november 2011, 1. december 2011 og 23. januar 2012,

–  der henviser til Irans engagement i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT), behovet for, at alle stater, der er parter i denne traktat, fuldt ud opfylder alle deres forpligtelser, og parternes ret til, i overensstemmelse med traktatens artikel I og II, at udvikle forskning, produktion og anvendelse af atomenergi til fredelige formål uden forskelsbehandling,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets henstilling til Rådet om at føre en konsekvent politik over for regimer, over for hvilke EU anvender restriktive foranstaltninger, når deres ledere udøver deres personlige og kommercielle interesser inden for EU's grænser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Iran med ratifikationen af NPT har svoret ikke at erhverve atomvåben og er retligt forpligtet til at anmelde alle sine nukleare aktiviteter, herunder nukleart materiale, og lægge dem ind under IAEA's kontrol;

B.  der henviser til, at Iran stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, hvoraf den seneste er resolution 1929 (2010), samt alle krav fra IAEA's Styrelsesråd, som fastslår, at agenturet skal have fuld og betingelsesløs adgang til alle lokaliteter, alt udstyr, alle personer og alle dokumenter, der vil gøre det muligt at foretage en grundig inspektion af Irans atomprogram og give IAEA mulighed for at varetage sin opgave som nuklear vagthund;

C.  der henviser til, at IAEA i sin rapport fra november 2011 udtrykker alvorlig bekymring over det iranske atomprograms mulige militære dimensioner, fordi der stadig kan være aktiviteter i gang, som har relevans for udviklingen af nukleare sprængladninger;

D.  der henviser til, at den iranske vicepræsident, Reza Rahimi, den 27. december 2011 truede med at anvende militær magt til at lukke Hormuzstrædet, såfremt landets olieeksport blev pålagt sanktioner; der henviser til, at den europæiske og amerikanske flådeindsats er øget med henblik på at imødegå denne trussel, og at den militære status nu er øget til »fuldt alarmberedskab« i hele regionen;

E.  der henviser til, at Iran i strid med sin forpligtelse i henhold til ikke-spredningstraktaten i hemmelighed har opført et berigningsanlæg i Fordow nær Qom og først oplyste IAEA om dets eksistens, længe efter at opførelsen var påbegyndt; der henviser til, at denne hemmelighedsfulde tilgang yderligere underminerer tilliden til de iranske forsikringer om, at landets atomprogram udelukkende er af civil karakter;

F.  der henviser til, at den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoğlu, den 5. januar 2012 på vegne af EU's højtstående repræsentant har sendt en indbydelse til Iran om at genoptage de nukleare drøftelser med E3+3-landene; der henviser til, at den iranske udenrigsminister, Ali Akbar Salehi, under den tyrkiske udenrigsministers besøg udtalte, at Iran er parat til at genoptage drøftelserne;

G.  der henviser til, at EU's udenrigsministre har aftalt yderligere restriktive foranstaltninger over for Iran inden for både energisektoren, herunder en faseinddelt embargo på import af iransk råolie til EU, finanssektoren, herunder over for den Iranske nationalbank, og transportsektoren såvel som i form af yderligere eksportrestriktioner, navnlig hvad angår guld og kontroversielle varer med dobbelt anvendelse og teknologi samt yderligere angivelser af personer og foretagender, herunder mange der styres af korpset Den Islamiske Revolutionsgarde;

H.  der henviser til, at Rådet har genbekræftet, at det stræber efter at opnå en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål i overensstemmelse med tosporstilgangen;

I.  der henviser til, at Rådet atter har fastslået, at EU's mål fortsat er at opnå en omfattende og varig løsning, der kan styrke den internationale tillid til, at det iranske atomprogram udelukkende tjener fredelige formål, samtidig med at det respekterer Irans legitime ret til fredelig udnyttelse af atomkraft i overensstemmelse med NPT;

1.  gentager, at spredningsrisikoen i forbindelse med Irans atomprogram fortsat er en kilde til stor bekymring for EU og finder IAEA-rapportens udtalelse om, at pålidelige oplysninger peger på, at Iran har udført aktiviteter, der er relevante for udviklingen af et nukleart sprænglegeme, stærkt foruroligende;

2.  finder det dybt beklageligt, at Iran med sin nylige påbegyndelse af uranberigelse på op til 20 % i det underjordiske anlæg i Fordow nær Qom har optrappet sine berigelsesaktiviteter i strid med seks resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og elleve resolutioner fra IAEA's Styrelsesråd;

3.  gentager sin opfordring til Iran om at stoppe sin udvikling af berigelsesteknologi, som går langt ud over, hvad der er nødvendigt for at garantere en sikker levering af brændsel til civile formål, og som tilsidesætter de internationale bekymringer om hemmelige militære hensigter;

4.  er tilhænger af de yderligere restriktioner, som Rådet har vedtaget mod Iran inden for energi- og finanssektoren, såvel som de yderligere sanktioner mod personer og foretagender, herunder mange tilknyttet korpset Den Islamiske Revolutionsgarde; anerkender, at sanktioner og diplomatiske foranstaltninger kunne være nyttige i forbindelse med bestræbelserne på at få den iranske regering til at acceptere og respektere FN's resolutioner og således undgå en yderligere eskalering af situationen; noterer sig, at sanktioner ikke er et mål i sig selv, og at EU-sanktionerne mod Iran endnu ikke har opfyldt de erklærede mål;

5.  gentager EU's mangeårige holdning om, at de uafklarede spørgsmål med hensyn til Irans atomprogram skal løses på en fredelig måde, og at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten;

6.  noterer sig, at der vil blive tale om en faseinddelt embargo mod import af iransk råolie til EU, og at allerede indgåede kontrakter fortsat kan gennemføres indtil 1. juli 2012; opfordrer Rådet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at modvirke embargoens konsekvenser for de forskellige medlemsstater;

7.  anmoder om, at sanktioner eller restriktive foranstaltninger målrettes mod og står i et rimeligt forhold til det mål, der søges nået, og hovedsagelig har til formål at indvirke på den ansvarlige elite i repressive eller kriminelle regimer og de ansvarlige ikke-statslige aktører i fejlslagne stater, samt at risikoen for, at sanktionerne rammer civilbefolkningen, navnlig de mest sårbare grupper, så vidt muligt minimeres;

8.  støtter Rådets tilsagn om at arbejde for en diplomatisk løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram i overensstemmelse med tosporstilgangen og EU's målsætning om at nå frem til en omfattende og langsigtet løsning; opfordrer de iranske myndigheder til at reagere positivt på tilbuddet om omfattende forhandlinger, således som det fremgår af EU's højtstående repræsentants skrivelse af 21. oktober 2011, ved tydeligt at vise, at de er rede til at engagere sig i tillidsskabende foranstaltninger og uden forhåndsbetingelser deltage i relevante drøftelser med henblik på at forholde sig seriøst til de eksisterende bekymringer over atomspørgsmålet;

9.  gentager sin opfordring til de iranske myndigheder om at opfylde Irans forpligtelser i henhold NPT; opfordrer indtrængende det iranske parlament og den iranske regering til at ratificere og gennemføre tillægsprotokollen og fuldt ud gennemføre bestemmelserne i den omfattende kontrolaftale;

10.  glæder sig over, at Iran har indvilliget i at modtage en fremtrædende IAEA-inspektionsdelegation under ledelse af vicegeneraldirektør Herman Nackaerts i perioden fra den 29. - 31. januar 2012;

11.  opfordrer på det kraftigste til, at Iran samarbejder fuldt ud med IAEA om alle uafklarede spørgsmål, især dem, der giver anledning til bekymring om det iranske atomprograms eventuelle militære dimensioner, herunder ved straks at give adgang til alle lokaliteter, udstyr, personer og dokumenter, som IAEA anmoder om, samt undlade at gøre indsigelse mod udnævnelsen af inspektører; understreger betydningen af at sikre, at IAEA får alle de ressourcer og den bemyndigelse, der er påkrævet for at kunne fuldføre sit arbejde i Iran;

12.  støtter op om IAEA's bestræbelser på at overvåge udviklingen af Irans atomprogram i den hensigt at kunne give det internationale samfund et nøjagtigt overblik over situationen;

13.  anerkender, at dialogen og samarbejdet med Tyrkiet kan vise sig at spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at opnå en løsning;

14.  fordømmer på det kraftigste Irans trussel om at lukke Hormuzstrædet; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til ikke at blokere Hormuzstrædet; mener, at et sådant tiltag ville kunne resultere i en konflikt i regionen og udløse gengældelsesangreb fra det internationale samfund;

15.  beklager, at Kina og Rusland fortsat afviser at støtte sanktioner mod Iran i FN's Sikkerhedsråd; opfordrer Rusland til at indstille støtten til Irans nukleare udvikling, indtil Iran fuldt ud overholder sine forpligtelser i henhold til de relevante FN-resolutioner;

16.  fordømmer på det kraftigste angrebet på Det Forenede Kongeriges ambassade i Teheran den 29. november 2011; opfordrer den iranske regering til at opfylde sine internationale forpligtelser om at beskytte diplomater og ambassader, herunder Wienerkonventionen;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommisionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Tyrkiets regering og parlament, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, Den Russiske Føderations regering og parlament, generaldirektøren for IAEA, FN's generalsekretær og det åndelige overhoveds samt den Islamiske Republik Irans regering og parlament.