Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2012 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien (07434/2012 – C7-0085/2012 – 2012/0028(NLE))
(Godkendelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07434/2012),
– der henviser til traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien og udkastet til den tredje protokol hertil,
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 209, artikel 212, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0085/2012),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0139/2012),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringerne og parlamenterne i de stater, der har undertegnet traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien.