Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 – C7-0092/2011 – 2011/0058(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure – høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0121),
– der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0092/2011),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den bulgarske Nationalforsamling, det irske Repræsentanternes Hus, det maltesiske Repræsentanternes Hus, det nederlandske Førstekammer, den polske Sejm, det rumænske Deputeretkammer, det slovakiske Nationalråd, den svenske Riksdag og Det Forenede Kongeriges Underhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0080/2012),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 1
(1) Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed over grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der er 27 forskellige selskabsskattesystemer. Disse forhindringer og forvridninger er årsag til, at det indre marked ikke fungerer ordentligt. De hæmmer investering i Unionen og strider mod de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen, som blev vedtaget af Kommissionen den 3. marts 2010 med titlen Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De er også i konflikt med kravene om en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.
(1) Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed over grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der er 27 forskellige selskabsskattesystemer. Disse forhindringer og forvridninger er årsag til, at det indre marked ikke fungerer ordentligt. De hæmmer investering i Unionen og strider mod de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen, som blev vedtaget af Kommissionen den 3. marts 2010 med titlen Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, mod europluspagten og mod den økonomiske og budget- og skattemæssige integration, der er nødvendig for at virkeliggøre en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.
Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 1 a (ny)
(1a)Øget samarbejde mellem skattemyndighederne kan føre til en betydelig reduktion af omkostninger og administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter inden for Unionen.
Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 2
(2) Skattehindringer for grænseoverskridende virksomhed er især alvorlige for små og mellemstore virksomheder, som normalt ikke har ressourcer nok til at løse markedsbetingede problemer.
(2) Skattehindringer kan især være alvorlige for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med grænseoverskridende aktiviteter, idet de normalt ikke har ressourcer nok til at løse markedsbetingede problemer.
Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 2 a (ny)
(2a)Redelig konkurrence om skattesatser bør fremmes på medlemsstatsniveau samt på regionalt niveau, for så vidt angår regioner med skattemæssige og lovgivningsmæssige beføjelser.
Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 3 a (ny)
(3a)Forbedringer af det indre marked er nøglen til at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) skal forbedre væksten og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere de administrative omkostninger og bureaukratiet for virksomhederne, især mindre virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter.
Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 4 a (ny)
(4a)Eftersom det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør FKSSG indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet imidlertid ikke viser sig i stand til at vedtage en enstemmig afgørelse om forslaget om indførelsen af et FKSSG, vil det være passende ufortøvet at iværksætte proceduren for en afgørelse fra Rådet om tilladelse til forstærket samarbejde om et FKSSG. Et sådant forstærket samarbejde bør iværksættes af de medlemsstater, som har euroen som valuta, men det bør til enhver tid være åbent for andre medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde.
Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 4 b (ny)
(4b)Visse udtalte former for skattekonkurrence, skatteoptimering og skattearbitrage kan udhule nogle af medlemsstaternes indtægter og skabe forvridninger vedrørende beskatning mellem kapital, der er mobil, og arbejdskraft, som er mindre mobil. Ifølge den forstærkede stabilitets- og vækstpagt og traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union skal medlemsstaterne, navnlig de, der har euroen som valuta, overholde streng budgetdisciplin, idet de samtidig fører kontrol med udgifterne og genererer tilstrækkelige skatteindtægter. Af disse grunde og fordi europluspagten vedtaget af stats- og regeringschefer for medlemsstater, der har euroen som valuta, fastsætter, at udviklingen af et FKSSG »vil kunne være et indtægtsneutralt middel til at sikre konsistens mellem nationale skattesystemer, samtidig med at nationale skattestrategier respekteres, og til at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og europæiske virksomheders konkurrenceevne«, er det af afgørende betydning, at medlemsstater, der har euroen som valuta, er i stand til at opfylde deres budgetmæssige forpligtelser, for at sikre stabilitet i euroområdet som helhed, og det er ønskeligt, at FKSSG finder anvendelse så hurtigt som muligt over for så mange virksomheder som muligt.
Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 4 c (ny)
(4c)Kommissionen bør i lyset af den afgørende rolle, som SMV'er spiller for det indre marked, udvikle et værktøj, der kan lette de administrative byrder og omkostninger, og stille dette til rådighed for SMV'er med grænseoverskridende aktiviteter for dermed at gøre det muligt for dem frivilligt at vælge at anvende FKSSG-systemet.
Ændring 9 Forslag til direktiv Betragtning 5
(5) Eftersom forskelle i beskatningssatser ikke giver anledning til de samme hindringer, er det ikke nødvendigt, at systemet (det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)) griber ind i medlemsstaternes beføjelser angående deres nationale satser for selskabsbeskatning.
(5) Eftersom forskelle i beskatningssatser ikke giver anledning til de samme hindringer, er det ikke nødvendigt, at systemet FKSSG griber ind i medlemsstaternes beføjelser angående deres nationale satser for selskabsbeskatning. Medlemsstaterne bør derfor også bevare muligheden for at anvende visse incitamenter for virksomheder, navnlig i form af skattegodtgørelser.
Ændring 10 Forslag til direktiv Betragtning 5 a (ny)
(5a)Dette direktiv har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes selskabsskattesatser. Hvis det dog viser sig, at indførelsen af minimumssatser vil fremme en mere økonomisk effektiv, hensigtsmæssig og ligelig selskabsbeskatning, bør Kommissionen overveje, hvorvidt en sådan harmonisering er passende i forbindelse med evalueringen af dette direktivs gennemførelse. Dette er så meget desto mere vigtigt, eftersom udviklingen i medlemsstaternes selskabsskattesatser gør det klart, at skattekonkurrence på det indre marked har betydning. I den ånd, der er indeholdt i rapporten »En ny strategi for det indre marked« af 9. maj 2010, er det derfor hensigtsmæssigt at fastslå, hvorvidt påvirkningen fra en sådan konkurrence er til gavn eller skade for en skattekultur, der passer til det 21. århundredes indre marked. Der bør navnlig være opmærksomhed om spørgsmålet, om en fjernelse af den underliggende spænding mellem markedsintegrationen og den skattemæssige suverænitet er en af de metoder, der kan anvendes, for at opnå overensstemmelse mellem markedet og det indre markeds sociale dimension.
Ændring 11 Forslag til direktiv Betragtning 6
(6) En væsentlig del af et sådant system er konsolidering, da det kun er på den måde, at selskaberne i Unionen kan takle større skattemæssige hindringer. Med konsolidering forsvinder formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning. Desuden bliver tab, som skattesubjekter lider, automatisk udlignet med fortjeneste, som skabes af andre medlemmer af samme koncern.
(6) En væsentlig del af et sådant system er konsolidering, da det kun er på den måde, at selskaber tilhørende samme koncern med grænseoverskridende aktiviteter i Unionen kan takle større skattemæssige hindringer. Med konsolidering forsvinder formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning. Desuden bliver tab, som skattesubjekter lider, automatisk udlignet med fortjeneste, som skabes af andre medlemmer af samme koncern.
Ændring 12 Forslag til direktiv Betragtning 6 a (ny)
(6a)Det brede skattegrundlag, konsolideringen og medlemsstaternes suverænitet med hensyn til deres nationale selskabsskattesatser gør FKSSG til en skatteneutral manøvre.
Ændring 13 Forslag til direktiv Betragtning 6 b (ny)
(6b)Såfremt indførelsen af FKSSG får konsekvenser for regionale eller lokale myndigheders skatteprovenu, kan medlemsstaterne gribe ind for at modvirke dette i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige systemer og på en måde, som er i overensstemmelse med dette direktiv.
Ændring 14 Forslag til direktiv Betragtning 8
(8) Eftersom et sådant system primært er beregnet på at tjene selskaber, der driver grænseoverskridende virksomhed, bør det være en frivillig ordning, som supplerer de eksisterende nationale selskabsskattesystemer.
(8) Eftersom dette direktiv primært er udarbejdet til gavn for selskaber, der driver grænseoverskridende virksomhed, uden dog at udelukke andre virksomheder, er det udformet som et frivilligt system, der giver mulighed for, at alle kvalificerede virksomheder kan vælge at deltage. Dog anses de europæiske virksomheder og andelsselskaber, der per definition er tværnationale, for at have valgt at anvende direktivet fra to år efter den dato, hvor direktivet finder anvendelse. Alle andre virksomheder, der er kvalificeret i henhold til dette direktiv, med undtagelse af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EC1, bør også anvende dette direktiv senest fem år efter den dato, hvor direktivet finder anvendelse. I forbindelse med evalueringen af virkningen af FKSSG bør Kommissionen undersøge, om det også bør gøres obligatorisk for sådanne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
1EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
Ændring 15 Forslag til direktiv Betragtning 20
(20) Systemet bør omfatte en generel regel om bekæmpelse af misbrug suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af misbrug. Disse foranstaltninger bør omfatte begrænsninger i fradragsretten for renter, der er betalt til forbundne virksomheder, som i skattemæssigt øjemed er hjemmehørende i et lavskatteland uden for Unionen, og som ikke udveksler oplysninger med betalingsstedets medlemsstat efter en aftale svarende til Rådets direktiv 2011/16/EU om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier og regler om kontrollerede udenlandske selskaber.
(20) Systemet bør omfatte en effektiv generel regel om bekæmpelse af misbrug suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af misbrug. Disse foranstaltninger bør omfatte begrænsninger i fradragsretten for renter, der er betalt til forbundne virksomheder, som i skattemæssigt øjemed er hjemmehørende i et lavskatteland uden for Unionen, og som ikke udveksler oplysninger med betalingsstedets medlemsstat efter en aftale svarende til Rådets direktiv 2011/16/EU om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier og regler om kontrollerede udenlandske selskaber. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at gennemføre og indbyrdes samordne yderligere foranstaltninger til mindskelse af de negative konsekvenser af lave skattesatser i lande uden for EU, som ikke udveksler de nødvendige skatteoplysninger.
Ændring16 Forslag til direktiv Betragtning 21
(21) Formlen for forholdsmæssig fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør omfatte tre faktorer med lige stor vægt (arbejde, aktiver og omsætning). Arbejdsfaktoren bør opgøres på grundlag af lønsum og antal ansatte (hver post tæller halvt). Aktivfaktoren bør omfatte alle materielle anlægsaktiver. Immaterielle og finansielle aktiver bør ikke indgå i formlen på grund af deres ustadige art og risikoen for omgåelse af systemet. Gennem anvendelsen af disse faktorer bliver der lagt passende vægt på oprindelsesmedlemsstatens interesser. Endelig bør også omsætningen tages med i betragtning for at sikre en fair deltagelse af bestemmelsesmedlemsstaten. Med disse faktorer og vægtninger bør det kunne sikres, at fortjeneste beskattes dér, hvor den optjenes. Som en undtagelse fra det generelle princip er der en sikkerhedsklausul, som omhandler en alternativ metode, ifald resultatet af den forholdsmæssige fordeling ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten.
(21) Formlen for forholdsmæssig fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør omfatte tre faktorer (arbejde, aktiver og omsætning). Arbejds- og aktivfaktorerne bør vægtes med 45 % hver, mens omsætningsfaktoren bør vægtes med 10 %. Arbejdsfaktoren bør opgøres på grundlag af lønsum og antal ansatte (hver post tæller halvt). Aktivfaktoren bør omfatte alle materielle anlægsaktiver. Immaterielle og finansielle aktiver bør ikke indgå i formlen på grund af deres ustadige art og risikoen for omgåelse af systemet. Gennem anvendelsen af disse faktorer bliver der lagt passende vægt på oprindelsesmedlemsstatens interesser. Endelig bør også omsætningen tages med i betragtning for at sikre en fair deltagelse af bestemmelsesmedlemsstaten. Med disse faktorer og vægtninger bør det kunne sikres, at fortjeneste beskattes dér, hvor den optjenes. Som en undtagelse fra det generelle princip er der en sikkerhedsklausul, som omhandler en alternativ metode, ifald resultatet af den forholdsmæssige fordeling ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten.
Ændring 17 Forslag til direktiv Betragtning 21 a (ny)
(21a)De fælles regler for beregning af FKSSG bør ikke føre til uforholdsmæssigt store administrative udgifter for virksomhederne for ikke at skade deres konkurrenceevne.
Ændring 18 Forslag til direktiv Betragtning 23
(23) Selskabskoncerner bør have mulighed for kun at have med en enkelt skatteadministration (»hovedskattemyndigheden«) at gøre, nemlig i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab (»hovedskattesubjektet«) er skattemæssigt hjemmehørende. Dette direktiv bør også indeholde procedureregler for forvaltning af systemet. Det bør også omfatte en mekanisme til forhåndsafgørelse. Kontroller bør indledes og koordineres af hovedskattemyndigheden, men myndighederne i enhver medlemsstat, hvor der er et skattepligtigt koncernmedlem, vil kunne anmode om, at der bliver indledt en kontrol. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et koncernmedlem er hjemmehørende eller etableret, kan indbringe en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden om en meddelelse om valg eller om en ændret skatteansættelse for domstolen i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden. Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder bør behandles af et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i første instans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden.
(23) Selskabskoncerner bør have mulighed for kun at have med en enkelt skatteadministration (»hovedskattemyndigheden«) at gøre, nemlig myndigheden i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab (»hovedskattesubjektet«) er skattemæssigt hjemmehørende. Dette direktiv bør også indeholde procedureregler for forvaltning af systemet. Det bør også omfatte en mekanisme til forhåndsafgørelse. Kontroller bør indledes og koordineres af hovedskattemyndigheden, men myndighederne i enhver medlemsstat, hvor der er et skattepligtigt koncernmedlem, vil kunne anmode om, at der bliver indledt en kontrol. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et koncernmedlem er hjemmehørende eller etableret, kan indbringe en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden om en meddelelse om valg eller om en ændret skatteansættelse for domstolen i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden. Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder bør behandles af et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i første instans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden.
Ændring 19 Forslag til direktiv Betragtning 23 a (ny)
(23a)Kommissionen bør oprette et nyt FKSSG-forum – i lighed med det fælles EU-forum for interne afregningspriser – hvor selskaberne og medlemsstaterne kan henvende sig med spørgsmål og tvister vedrørende FKSSG. Forummet bør være i stand til at vejlede virksomhederne og medlemsstaterne.
Ændring 20 Forslag til direktiv Betragtning 27 a (ny)
(27a)Dette direktiv indeholder en fuldstændig ny tilgang til et væsentligt element i selskabsbeskatningen. Kommissionen bør derfor foretage en grundig analyse og en uafhængig evaluering, så snart dette kan gøres på en meningsfuld måde. På grund af den tid, det tager at anvende og gennemføre selskabsbeskatningen, bør der ikke foretages nogen evaluering før udgangen af de første fem år efter direktivets ikrafttræden. Kommissionens analyse og vurdering bør omfatte en undersøgelse af følgende: FKSSG's frivillige karakter, begrænsningen af harmoniseringen til at omfatte skattegrundlaget, fordelingsformlen, overvejelser vedrørende ordningens praktiske følger for SMV'er og følgerne for medlemsstaternes skatteindtægter.
Ændring 21 Forslag til direktiv Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Europæiske virksomheder og europæiske andelsselskaber
Fra … * anses kvalificerede europæiske virksomheder og europæiske andelsselskaber, jf. bilag I, litra a) og b), for at være virksomheder, der har valgt at anvende dette direktiv.
*Den første dag i den måned, der følger to år efter datoen for dette direktivs gennemførelse.
Ændring 22 Forslag til direktiv Artikel 6 b (ny)
Artikel 6b
Anvendelse for andre kvalificerede virksomheder
Fra … * anvender kvalificerede virksomheder med undtagelse af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som defineret i henstilling 2003/361/EF, dette direktiv.
*Den første dag i den måned, der følger fem år efter datoen for dette direktivs gennemførelse.
Ændring 23 Forslag til direktiv Artikel 12 – stk. 1
Fradragsberettigede udgifter omfatter alle salgsomkostninger og udgifter minus fradragsberettiget merværdiafgift, som et skattesubjekt har pådraget sig for at erhverve eller sikre indkomsten, herunder omkostninger til forskning og udvikling, og omkostninger medgået til at rejse egenkapital eller gæld til erhvervsmæssige formål.
Fradragsberettigede udgifter omfatter alle salgsomkostninger og udgifter minus fradragsberettiget merværdiafgift, som et skattesubjekt har pådraget sig for at erhverve eller sikre indkomsten, herunder omkostninger til forskning og udvikling, og omkostninger medgået til at rejse egenkapital eller gæld til erhvervsmæssige formål. Løbende omkostninger til miljøbeskyttelse og nedbringelse af kulstofemissioner anses ligeledes for fradragsberettigede udgifter.
j) afgifter anført i bilag III, med undtagelse af punkafgifter på energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak.
j) afgifter anført i bilag III.
Ændring 25 Forslag til direktiv Artikel 30 – litra c
c) de tekniske hensættelser i forsikringsforetagender, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv 91/674/EØF er fradragsberettigede med undtagelse af udjævningshensættelser. En medlemsstat kan bestemme, at der er fradrag for udjævningshensættelser. I tilfælde af en koncern anvendes et sådant fradrag for udjævningshensættelser på den forholdsmæssigt tildelte andel til de koncernmedlemmer, der er hjemmehørende eller beliggende i den pågældende medlemsstat. Fradragne beløb kontrolleres og justeres ved udgangen af hvert skatteår. Ved beregning af skattegrundlaget for senere år tages der hensyn til beløb, der allerede er fradraget.
c) de tekniske hensættelser i forsikringsforetagender, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv 91/674/EØF er fradragsberettigede med undtagelse af udjævningshensættelser. En medlemsstat, der i henhold til artikel 62 i direktiv 91/674/EØF har valgt at indføre et erhvervsretligt krav om oprettelse af udjævningshensættelser, skal også gøre sådanne bestemmelser fradragsberettigede. I tilfælde af en koncern anvendes et sådant fradrag for udjævningshensættelser på den forholdsmæssigt tildelte andel til de koncernmedlemmer, der er hjemmehørende eller beliggende i den pågældende medlemsstat. Fradragne beløb kontrolleres og justeres ved udgangen af hvert skatteår. Ved beregning af skattegrundlaget for senere år tages der hensyn til beløb, der allerede er fradraget.
Ændring 26 Forslag til direktiv Artikel 48
Når et skattesubjekt inden indtrædelsen i det i dette direktiv omhandlede system havde pådraget sig tab, som ville kunne fremføres efter gældende national lov, men som endnu ikke var blevet modregnet i skattepligtige forjenester, kan disse tab fratrækkes i skattegrundlaget, i det omfang det er bestemt i den pågældende nationale lov.
Når et skattesubjekt inden indtrædelsen i det i dette direktiv omhandlede system havde pådraget sig tab, som ville kunne fremføres efter gældende national lov, men som endnu ikke var blevet modregnet i skattepligtige fortjenester, kan disse tab fratrækkes i den del af skattegrundlaget, der beskattes i den medlemsstat, hvis nationale lov tidligere var gældende, i det omfang det er bestemt i den pågældende nationale lov.
Ændring 27 Forslag til direktiv Artikel 73 – stk. 1 – litra a
a) en skat på fortjeneste efter den generelle ordning i det pågældende tredjeland, til en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats
a) en skat på fortjeneste efter den generelle ordning i det pågældende tredjeland, til en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 70 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats
Ændring 28 Forslag til direktiv Artikel 80 – stk. 1
Kunstige transaktioner, der udelukkende gennemføres for at undgå beskatning, lades ude af betragtning ved beregning af skattegrundlaget.
Kunstige transaktioner, der hovedsageligt gennemføres for at undgå beskatning, lades ude af betragtning ved beregning af skattegrundlaget.
Ændring 29 Forslag til direktiv Artikel 82 – stk. 1 – litra b
b) efter den generelle ordning i tredjelandet beskattes fortjeneste med en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats, eller enheden er underlagt en særlig ordning, som giver mulighed for et væsentligt lavere beskatningsniveau end den generelle ordning
b) efter den generelle ordning i tredjelandet beskattes fortjeneste med en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 70 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats, eller enheden er underlagt en særlig ordning, som giver mulighed for et væsentligt lavere beskatningsniveau end den generelle ordning
1. Det konsoliderede skattegrundlag deles mellem koncernmedlemmerne i hvert skatteår på gundlag af en fordelingsformel. Ved fastsættelse af den forholdsmæssigt fordelte andel for et koncernmedlem A ser formlen ud, som følger, idet der gives lige vægt til omsætnings-, arbejds- og aktivfaktorer:
1. Det konsoliderede skattegrundlag deles mellem koncernmedlemmerne i hvert skatteår på grundlag af en fordelingsformel. Ved fastsættelse af den forholdsmæssigt fordelte andel for et koncernmedlem A ser formlen ud, som følger, idet der tages hensyn til omsætnings-, arbejds- og aktivfaktorer:
1. Hovedskattemyndigheden kan indlede og koordinere kontrol af koncernmedlemmer. Der kan også indledes en kontrol efter anmodning fra en kompetent myndighed.
1. Hovedskattemyndigheden kan indlede og koordinere kontrol af koncernmedlemmer. Der kan også indledes en kontrol efter anmodning fra en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor koncernen er etableret.
Ændring 34 Forslag til direktiv Artikel 123 a (ny)
Artikel 123a
FKSSG-forum
Kommissionen opretter et nyt FKSSG-forum, hvor virksomheder og medlemsstater kan henvende sig med spørgsmål og tvister vedrørende FKSSG. Forummet giver vejledning til virksomheder og medlemsstater.
Ændring 35 Forslag til direktiv Artikel 130
Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.
Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser. Medlemmerne af Europa-Parlamentets kompetente udvalg bør underrettes om enhver fremtidig vurdering af instrumentet.
Ændring 36 Forslag til direktiv Artikel 132 a (ny)
Artikel 132a
Grænseoverskridende SMV'er
Inden … * tilvejebringer Kommissionen et værktøj, der gør det muligt for SMV'er med grænseoverskridende aktiviteter at vælge at deltage frivilligt i FKSSG-ordningen.
*Den første dag i den måned, der følger to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 37 Forslag til direktiv Artikel 133
Kommissionen reviderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel XVI i dette direktiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne.
Kommissionen reviderer senest …* anvendelsen af dette direktiv og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen heraf. Rapporten skal blandt andet indeholde en analyse på grundlag af en uafhængig vurdering af:
a) virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel XVI til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne og følgerne for deres skatteindtægter
b)SMV'ernes anvendelse af dette direktiv og dets anvendelighed for disse
c) fordelene og ulemperne ved at gøre systemet obligatorisk for SMV'er
d) dette direktivs samfundsøkonomiske implikationer, herunder følgerne for virksomhedernes globale operationer samt for kvalificerede og ikke-kvalificerede virksomheders konkurrenceevne
e) følgerne for en rimelig og retfærdig skatteinddrivelse i medlemsstaterne
f) fordelene og ulemperne forbundet med indførelsen af minimumsskattesatser.
Hvis det er relevant, forelægger Kommissionen et forslag til ændring af dette direktiv senest i 2020. Kommissionen forelægger senest …** en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de potentielle konsekvenser af dette direktiv for det indre marked, hvori der rettes særlig opmærksomhed mod de mulige konkurrenceforvridende forhold mellem virksomheder, der er underlagt de ordninger, som er fastsat i dette direktiv, og virksomheder, der ikke opfylder konsolideringskriterierne.
*Den første dag i den måned, der følger fem år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
**Den første dag i den måned, der følger to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 38 Forslag til direktiv Bilag III – afsnit 5 – punkt 4