Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2307(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0101/2012

Indgivne tekster :

A7-0101/2012

Forhandlinger :

PV 20/04/2012 - 7
CRE 20/04/2012 - 7

Afstemninger :

PV 20/04/2012 - 10.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0146

Vedtagne tekster
PDF 211kWORD 122k
Fredag den 20. april 2012 - Strasbourg
Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020
P7_TA(2012)0146A7-0101/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (2011/2307(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020« (COM(2011)0244),

–  der henviser til visionen for 2050 og hovedmålet for 2020 vedtaget af EU's stats- og regeringschefer i marts 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådets (miljø) møde den 21. juni og 19. december 2011 om EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020,

–  der især henviser til resultatet af det tiende møde i partskonferencen (COP10) under FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), særlig strategiplanen for biodiversitet for perioden 2011-2020, Aichibiodiversitetsmålene, Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, samt strategien, som sigter mod at fremskaffe ressourcer til gavn for den globale biodiversitet,

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder« (COM(2010)0672) og til Kommissionens forslag til en reform af EU's fælles landbrugspolitik efter 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Et budget for Europa 2020« (COM(2011)0500) og tilhørende dokumentation,

–  der henviser til den strategiske finansielle ramme 2014-2020,

–  der henviser til den sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter i henhold til habitatdirektivets artikel 17 (COM(2009)0358),

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelsen af EU-lovgivning med henblik på bevarelse af biodiversitet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013(2) og til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder(3),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Finansiering af Natura 2000; Investering i Natura 2000: fordele for naturen og befolkningen« (SEC(2011)1573),

–  der henviser til undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB)(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A7-0101/2012),

A.  der henviser til, at EU ikke har nået sit 2010-mål for biodiversitet,

B.  der henviser til, at FN har erklæret 2010-2020 for årtiet for biodiversitet,

C.  der henviser til, at biodiversitet er afgørende for menneskehedens eksistens og samfundets velfærd, såvel direkte som indirekte via de økosystemtjenester, det leverer - herunder kan nævnes, at EU's Natura 2000-netværk af beskyttede områder alene skønnes at have en værdi på mellem 200 og 300 mia. EUR, idet det samlede antal af fuldtidsækvivalente job, som opretholdes direkte gennem udgifter fra besøgende i og omkring disse områder, når op på mellem 4,5 og 8 millioner,

D.  der henviser til, at det nuværende tab af biodiversitet årligt reducerer det globale BNP med 3 %,

E.  der henviser til, at omkring 65 % af naturtyperne og 52 % af arterne omhandlet i habitatdirektivet har en ugunstig bevaringsstatus,

F.  der henviser til, at 88 % af fiskebestandene er blevet fisket i et omfang, der overskrider det maksimalt bæredygtige udbytte,

G.  der henviser til, at EU's grænser allerede er blevet invaderet af over 11 000 fremmede arter, hvoraf mindst 15 % er invasive og skadelige for biodiversiteten,

H.  der henviser til, at landbrugerne spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål; der henviser til, at der i 1992 blev taget et indledende initiativ til at integrere beskyttelsen af biodiversitet i den fælles landbrugspolitik, og til, at reformen i 2003 efterfølgende indførte foranstaltninger såsom krydsoverensstemmelse, enkeltbetalingsordning (afkobling) og udvikling af landdistrikter, der har været medvirkende til at fremme biodiversiteten,

I.  der henviser til, at betaling for økosystemtjenester udgør et lovende og innovativt finansielt redskab til bevarelse af biodiversitet,

J.  der henviser til, at naturtyper og arter er truet af klimaforandringer; der henviser til, at naturbevarelse og biodiversitet er afgørende for afbødning af og tilpasning til klimaforandringer,

Generelle bemærkninger

1.  beklager, at EU ikke har nået sit 2010-mål for biodiversitet;

2.  glæder sig over og støtter EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, herunder alle strategiens mål og aktioner; mener imidlertid, at visse aktioner eventuelt skal styrkes og specificeres nøjere, og at der bør træffes flere konkrete foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af strategien;

3.  understreger det presserende behov for handling samt behovet for at give biodiversitet højere politisk prioritet med henblik på at opfylde hovedmålet for 2020 vedrørende biodiversitet samt de globale forpligtelser på dette område; understreger, at man med passende finansielle ressourcer og politisk vilje råder over redskaberne til at begrænse tabet af biodiversitet; understreger, at bevarelse af biodiversitet er en fælles udfordring, som indebærer forpligtelser og deltagelse af en række aktører;

4.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om biodiversiteten frem til 2020 og bemærker, at klimaforandringer, biodiversitetstab, trusler fra invasive arter og overforbrug af naturressourcer er transnationale og transregionale udfordringer, som indvirker på alle EU-borgere, hvad enten de bor i et byområde eller i et landdistrikt, og at der er et presserende behov for handling på alle forvaltningsniveauer på lokalt, regionalt og nationalt plan for at afbøde disse virkninger;

5.  opfordrer derfor medlemsstaterne til at integrere strategien i deres planer, programmer og/eller nationale strategier;

6.  mener, at de sikkerhedsforanstaltninger for biodiversitet, der findes i den nuværende EU-lovgivning, ikke må svækkes;

7.  understreger, at den nye strategi ikke også må mislykkes; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge Parlamentet halvårlige statusrapporter, hvori Rådet og Kommissionen redegør for status;

8.  understreger, at den virkelige prøve for EU's vilje til at nå målet for biodiversitet og den egentlige nøgle til dette spørgsmål ikke er den nye strategi, men snarere de kommende reformer af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og den flerårige finansielle ramme; påpeger endvidere, at den utilstrækkelige integrering af beskyttelsen af biodiversiteten i andre EU-politikker var årsagen til, at den første strategi slog fejl;

9.  mener, at vanskelighederne med at nå det fastsatte mål for 2010 nødvendiggør en grundig undersøgelse af de metoder, der hidtil er blevet anvendt; understreger, at der skal foretages strategiske undersøgelser omfattende alle faktorer, der kan have indvirkning på de beskyttede områder, og at disse undersøgelser bør integreres i byplanlægningen og ledsages af didaktiske oplysningskampagner, som kan fremhæve betydningen af lokale naturressourcer og deres bevarelse;

10.  understreger, at biodiversitetstab ikke kun berører arter og naturtyper, men også den genetiske biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi til bevarelse af genetisk biodiversitet;

11.  bemærker, at vores naturarv udgør en vigtig økologisk ressource, som er af grundlæggende betydning for menneskers velbefindende; mener, at alle EU's medlemsstater bør samarbejde og koordinere deres bestræbelser for at sikre en bedre udnyttelse af naturressourcerne og for at undgå nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester i både land- og bydistrikter;

Mål - Inddragelse af biodiversitet i alle EU's politikker

12.  understreger betydningen af at inddrage biodiversitetsbeskyttelse og -bevarelse i udarbejdelsen, gennemførelsen og finansieringen af alle andre EU-politikker - herunder på områderne landbrug, skovbrug, fiskeri, regionaludvikling og samhørighed, energi, industri, transport, turisme, udviklingssamarbejde, forskning og innovation - med henblik på at gøre EU's sektor- og budgetpolitikker mere sammenhængende og sikre opfyldelsen af bindende tilsagn om beskyttelse af biodiversitet;

13.  understreger, at EU's biodiversitetsstrategi bør integreres fuldt ud i strategierne til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer;

14.  minder om, at forsigtighedsprincippet udgør et retsgrundlag, der skal anvendes i alle lovgivninger og beslutninger om biodiversitet;

15.  understreger behovet for at beskytte, værdsætte, kortlægge og retablere biodiversitet og økosystemtjenester for at opfylde målet om køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en del af de specifikke foranstaltninger at overveje at fremlægge en tidsplan for kortlægning og evaluering af økosystemtjenester i EU, hvilket vil gøre det muligt at iværksætte målrettede og effektive foranstaltninger for at stoppe nedbrydningen af biodiversiteten og økosystemtjenesterne;

16.  understreger, at tabet af biodiversitet har skadelige økonomiske omkostninger for samfundet, der hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været integreret i de økonomiske og andre politikker; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at værdsætte økosystemtjenesterne og integrere disse værdier i regnskabssystemerne som et grundlag for mere bæredygtige politikker; mener, at enhver økonomisk model, der ikke tager højde for en egentlig bevarelse af biodiversiteten, ikke er levedygtig; understreger ligeledes, at indsatser for at retablere økosystemer og biodiversitet har et betydeligt potentiale til at skabe nye færdigheder, arbejdspladser og forretningsmuligheder;

17.  understreger behovet for at foretage en omfattende vurdering af de forskellige økonomiske sektorers negative indvirkning på biodiversiteten;

18.  understreger, at strategien for biodiversitet er en del af flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivitet Europa, og minder om, at regionalpolitikken spiller en vigtig rolle i sikringen af en bæredygtig vækst gennem tiltag, der bidrager til at håndtere klima-, energi og miljøspørgsmål;

19.  fastholder, at en række nye smitsomme sygdomme er zoonotiske (overføres via vilde dyr, husdyr og mennesker); anerkender, at handel med vilde dyr samt ændret arealanvendelse og -forvaltning kan føre til nye eller ændrede forbindelser mellem mennesker, husdyr og vilde dyr, hvilket kan øge spredningen af sygdomme og føre til biodiversitetstab; understreger der er et afgørende behov for at integrere biodiversitetsstrategier under området for dyresundhed, -velfærd og handelspolitikker;

20.  mener dog, at det i tilfælde af manglende data kan være nødvendigt med en indgående analyse af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser;

Naturbevarelse og retablering

21.  understreger behovet for at standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, der er omfattet af EU's lovgivning om naturbeskyttelse, og realisere en mærkbar og målbar forbedring i deres status på EU-plan; understreger, at dette som minimum skal resultere i en forbedring af et af parametrene vedrørende bevarelsesstatus i henhold til habitatdirektivets artikel 1, uden at dette må medføre en forringelse af de øvrige parametre;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at vedtage integrerede strategier, der gør det muligt at identificere de enkelte geografiske områders naturværdier og deres kulturarvs karakteristika samt de betingelser, der er nødvendige for at bevare dem;

23.  understreger, at biodiversitetsmålene skal gennemføres ved hjælp af konkrete aktioner for at være effektive; beklager, at det i EU, til trods for indsatsen for bekæmpelse af tab af biodiversitet, kun er 17 % af de levesteder og arter og 11 % af de vigtige økosystemer, der er beskyttet under EU-lovgivningen, der er i en god tilstand; opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at undersøge, hvorfor den nuværende indsats endnu ikke har båret frugt, og overveje, hvorvidt der er andre og potentielt mere effektive redskaber til rådighed;

24.  understreger, at målsætningen om at nå visionen for 2050 afhænger af, at mindst 40 % af alle naturtyper og arter har en gunstig bevaringsstatus senest i 2020; minder om, at 100 % (eller næsten 100 %) af alle naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus senest i 2050;

25.  udtrykker sin bekymring over den stigende forringelse af værdifulde levesteder, herunder vådområder, som bør sikres høj prioritet og være omfattet af hasteforanstaltninger i overensstemmelse med EU's særlige beskyttelsesstatus;

26.  anerkender, at anlæg af infrastruktur og urbanisering, industrialisering og fysiske indgreb i landskabet generelt er blandt de væsentligste drivkræfter bag fragmenteringen af økosystemer og levesteder; opfordrer de lokale, regionale og nationale forvaltninger til i deres planlægningsbestemmelser og gennemførelsestiltag og inden for rammerne af deres beføjelser at tage hensyn til disse faktorer, der udgør en trussel mod økosystemer og levesteder i deres planlægnings- og udviklingsprojekter både på overordnet niveau og på detaljeplan; anerkender det pres og de behov, der findes på lokalt og regionalt plan, for at tilvejebringe en bæredygtig økonomisk udvikling og anbefaler, at lokale og regionale myndigheder er opmærksomme på at ramme balancen mellem udvikling og behovet for at beskytte biodiversitet og naturlige levesteder; støtter yderligere reformer og anvendelse af regionale og lokale udviklingspolitikker til at skabe forbedringer af biodiversiteten og bremse yderligere tab af levesteder, særlig i tider med økonomisk og finansiel krise;

27.  støtter en styrket brug af miljøkonsekvensanalyser, bæredygtighedsanalyser, strategiske miljøvurderinger og andre instrumenter med henblik på at tage højde for biodiversitetstab og virkningerne af klimaforandringerne i den regionale og lokale beslutningstagningsproces; påpeger, at alle regioner vil drage fordel af projekter, som fremmer reduktion af klimaforandringer og beskyttelse mod biodiversitetstab, herunder de mindre udviklede regioner;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udvælgelsen af Natura 2000-områder afsluttes senest i 2012 i overensstemmelse med Aichimål 11; beklager forsinkelsen i udvælgelsen af marine lokaliteter; er bekymret over genindførelsen af jagt i Donaudeltaet og over de mulige negative indvirkninger på biodiversiteten; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører artikel 7 i fugledirektivet (2009/147/EF(5)), navnlig hvad angår jagt;

29.  understreger det presserende behov for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af oceaner og havmiljøet såvel på EU-plan som ved at forbedre den internationale forvaltning af oceaner og områder uden for national kompetence;

30.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde den juridiske tidsfrist for at udarbejde forvaltningsplaner eller lignende instrumenter, der omfatter alle Natura 2000-områder, som fastsat i artikel 4 og 6 i habitatdirektivet (92/43/EØF(6));

31.  tror på, at bedre tværnationalt samarbejde, kan have betydelige fordele i forhold til at opfylde Natura 2000-målene; understreger behovet for et tættere samarbejde mellem de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder for at beskytte biodiversiteten og naturressourcerne; fremhæver i denne sammenhæng mulighederne i det grænseoverskridende interregionale og transnationale samarbejde for at håndtere tabet af biodiversitet og mener, at en bedre udnyttelse af det territoriale samarbejdes potentiale og udveksling af oplysninger, erfaringer og god praksis vil bidrage væsentligt til at nå dette mål; påpeger, at inddragelse af biodiversitetsrelaterede prioriteter i de regionale makrostrategier er et vigtigt skridt i regning af at genoprette og bevare biodiversiteten;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en reel bevarelse af Natura 2000-nettet gennem tilstrækkelig finansiering af disse områder; opfordrer især medlemsstaterne til i fællesskab med de forskellige aktører at udvikle bindende nationale instrumenter, som definerer bevaringsprioriteter og angiver den relevante planlagte finansieringskilde (hvad enten det er fra EU-midler eller midler fra medlemsstaternes nationale budgetter);

33.  mener, at håndhævelsen af EU-lovgivningen, særlig vedrørende miljøet, bør forbedres;

34.  opfordrer Kommissionen til i lyset af den betydelige forskel på medlemsstaternes gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen at give yderligere præciseringer eller retningslinjer, hvor det er nødvendigt, på grundlag af bedste praksis; anmoder også Kommissionen om at give retningslinjer eller udveksle bedste praksis, når det gælder forvaltningen af Natura 2000-områder;

35.  opfordrer Kommissionen til at øge sin kapacitet på området for behandling af klager og overtrædelser i forbindelse med korrekt gennemførelse af fugle- og habitatdirektivet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde vejledninger til medlemsstaterne, således at sidstnævnte kan overvåge gennemførelsen på stedet af disse direktiver; opfordrer endvidere Kommissionen til at medtage foranstaltninger, som kan forbedre gennemførelsen og den fælles håndhævelse af fugle- og habitatdirektivet, i de nuværende bestræbelser på at forbedre gennemførelsen og overvågningen af miljølovgivningen; anser det i lyset af sin beslutning af 20. november 2008 om gennemgangen af henstilling 2001/331/EF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne(7) for væsentligt at styrke EU's informationsnetværk om miljølovgivning (IMPEL) og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at redegøre for mulige måder at gøre dette på, herunder hvorvidt det er muligt at indføre en EU-inspektionsmekanisme på miljøområdet, og til at fremlægge et forslag til et direktiv om miljøinspektioner;

36.  støtter Kommissionens initiativ om uddannelsesprogrammer for dommere og anklagere; understreger imidlertid, at Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at sådanne uddannelsesprogrammer også er tilgængelige for personer, der beskæftiger sig med Natura 2000-områder, herunder regionale og lokale retsmyndigheder samt øvrige administrative organer med ansvar for gennemførelsen af fugle- og habitatdirektivet;

37.  mener, at der er behov for digitale og tilgængelige oplysninger om de væsentligste naturressourcer, beskyttede områder, arealanvendelser, vandmasser og risikoområder for dermed at lette de regionale og lokale myndigheders overholdelse af miljølovgivningen, navnlig på området biodiversitet;

38.  bemærker det begrænsede kendskab i EU til betydningen af bevarelse af biodiversitet samt de alvorlige miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med biodiversitetstab; understreger behovet for en mere omfattende kommunikationsstrategi i henhold til Aichimål 1;

39.  glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes intention om at indføre en større oplysningskampagne om Natura 2000 i 2013 med det formål at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning og med henblik på at fremme sameksistensen af miljøbeskyttelse, bæredygtig økonomisk vækst og social udvikling som lige, utvetydige principper; anmoder derfor om formidling af vellykkede projekter og information til offentligheden om, at det er muligt at sikre en miljørigtig økonomisk udvikling inden for vigtige områder af natur- og kulturarven, som f.eks. områder tilhørende Natura 2000-nettet;

40.  understreger nødvendigheden af bevidstgørelses- og oplysningsvirksomhed vedrørende biodiversitet for alle aldre og sociale grupper, idet børn og unge, som er dybt berørt af dette spørgsmål, først og fremmest bør bevidstgøres og oplyses i skolen; er af den opfattelse, at uddannelse og faglig uddannelse, især inden for landbrug, skovbrug og relaterede sektorer, bør lægge mere vægt på den rolle, som biodiversiteten spiller;

41.  anerkender, at ngo'er har en vigtig rolle at spille for beskyttelsen af biodiversiteten, idet de yder bidrag til beslutningsprocessen og gør en indsats »i marken« samt en indsats for at højne offentlighedens bevidsthed;

42.  anbefaler, at samfundsreguleringen udvides til også at omfatte mobilisering af borgerne samt nonprofitorganisationer og økonomiske aktører med hovedvægten i sidstnævnte tilfælde på at integrere biodiversiteten i virksomhedsstrategierne; anerkender værdien af frivillige og lokale kræfter og deres viden samt det arbejde, som de har udført i forbindelse med beskyttelse af biodiversiteten, og anmoder regionale og lokale forvaltninger om at involvere disse grupper i forbindelse med planlægning og høring af projekter ved at etablere partnerskaber mellem myndigheder, den private sektor og ikke-statslige organisationer;

43.  anerkender betydningen af at bevare en tæt forbindelse til de lokale aktører og direkte forvaltere i det pågældende land og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre en større indsats i den henseende og samtidig drage nytte af aktørernes erfaringer og særlige viden i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning med henblik på at sikre en god status for de levesteder, der rummer den biodiversitet, vi ønsker at bevare i EU;

44.  fastholder, at en af grundene til, at det ikke er lykkedes at vende den vedvarende tendens til tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet på globalt plan, er vores ufuldstændige forståelse af biodiversitetens kompleksitet og interaktionerne mellem dens bestanddele og med det levende miljø, herunder værdien af biodiversitet for nuværende og fremtidige generationer af mennesker; gentager, at biodiversitetsvidenskaben er den nødvendige rygrad for enhver gennemførelse af politikker;

45.  understreger derfor behovet for at investere mere i biodiversitetsforskning, herunder inden for en eller flere af de relevante »samfundsmæssige udfordringer« indeholdt i Horisont 2020 for at undgå en fragmentering af forskningspolitikken; mener at en sådan forøgelse af midlerne til biodiversitetsforskning kan opnås med de til rådighed værende midler på grund af den lave udnyttelsesgrad; mener, at forskningen på den ene side kan give os en bedre forståelse af biodiversiteten og dennes betydning for alle aspekter af menneskets aktiviteter og på den anden side ved hjælp af innovative koncepter kan bidrage til nye og forbedrede politikker samt til forvaltnings- og udviklingsstrategier;

46.  påpeger behovet for tværfaglige og grænseoverskridende forskningstiltag vedrørende biodiversitet, der er tæt forbundet med områder som økologi, genetik, epidemiologi, klimavidenskab, økonomi, social antropologi og teoretisk modellering; understreger behovet for videnskabsbaserede politikker i forbindelse med bæredygtig forvaltning af økosystemer og naturressourcer, særlig inden for de økonomisk og samfundsmæssigt vigtige sektorer landbrug, fiskeri og skovbrug;

47.  anser det for væsentligt, at de tilgængelige videnskabelige data om biodiversitet, eksempler på bedste praksis for at standse tabet af biodiversitet og retablere biodiversiteten samt information om potentialet for naturbaseret innovation og udvikling bliver mere kendt og udveksles blandt politiske beslutningstagere og de vigtigste interessenter, samt at den relevante informations- og kommunikationsteknologi spiller en nøglerolle i forbindelse med nye muligheder og værktøjer; glæder sig derfor over, at Kommissionen har etableret EU's erhvervs- og biodiversitetsplatform, og opfordrer den til at videreudvikle platformen og fremme større samarbejde mellem forvaltningen og erhvervslivet i EU, herunder SMV'erne;

48.  opfordrer til, at informationssystemet for biodiversitet i Europa (BISE) bliver tilgængeligt på alle de officielle EU-sprog for at bidrage til udveksling af data og oplysninger;

Bibeholde og retablere økosystemer og økosystemtjenester

49.  bemærker målsætningen fra CBD om at retablere 15 % af de skadede økosystemer frem til 2020; anser imidlertid dette som et minimum og ønsker, at EU fastsætter betydeligt højere retableringsmål, der afspejler dets egne mere ambitiøse hovedmål og dets vision for 2050 under hensyntagen til landespecifikke naturbetingelser; anmoder Kommissionen om klart at definere, hvad der menes med »skadede økosystemer« samt indgå forpligtelser, i forhold til hvilke fremskridtene kan måles;

50.  opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i 2012 at vedtage en specifik strategi for grøn infrastruktur, hvis hovedmål omfatter biodiversitetsbeskyttelse; understreger, at denne strategi bør omfatte målsætninger vedrørende såvel byområder som landdistrikter, bl.a. med henblik på bedre at overholde bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 10;

51.  beklager, at udviklingen af Kommissionens strategi for grøn infrastruktur er planlagt til først at finde sted i 2012, mens der allerede er blevet identificeret energi- og transportkorridorer i forslaget til den europæiske infrastrukturpakke; opfordrer derfor Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med strategien for grøn infrastruktur og sikre, at det foreslåede mål nr. 2 opfyldes; er enigt i, at synergierne mellem energi, transport og ikt-projekter bør maksimeres for at begrænse den negative indvirkning på biodiversiteten, og at det kun er aktioner, der er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og som er i tråd med relevante EU-politikker, der bør modtage EU-midler;

52.  understreger, at skabelsen af naturligt miljø ikke bør begrænses til udpegede områder, men også bør tilskyndes på flere lokaliteter - f.eks. i byer, langs landeveje og jernbaner samt på industriområder - med det formål at skabe en ægte grøn infrastruktur;

53.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en effektiv rammelovgivning baseret på et initiativ, der sikrer, at der ikke sker nettotab, og som tager hensyn til medlemsstaternes hidtidige erfaring på området og samtidig anvender de standarder, som anvendes i EU's program for erhverv og biodiversitet; bemærker i den forbindelse betydningen af at anvende denne tilgang på alle EU's levesteder og arter, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen;

54.  opfordrer Kommissionen til særligt at lægge vægt på arter og levesteder, hvis »funktioner« er af uvurderlig økonomisk værdi, eftersom bestræbelserne på at bevare biodiversitet fremover vil blive målrettet de områder, der på kort sigt kan skabe eller forventes at skabe økonomiske resultater;

55.  anerkender, at biodiversitet og økosystemtjenester indebærer betydelige ikke-værdsatte fordele for industrien og andre økonomiske aktører; opfordrer de organisationer, der repræsenterer den private sektor, til at fremsætte forslag til, hvordan man bedst beskytter og retablerer biodiversiteten i et meningsfuldt omfang;

56.  anerkender behovet for at fremme grøn infrastruktur og økoinnovation samt indførelse af innovative teknologier med henblik på at skabe en grønnere økonomi; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejledning om god praksis på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder til at tage hensyn til anbefalingerne i undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB), der er tænkt som et nyttigt vejledningsværktøj for lokale og regionale beslutningstagere, administratorer og forvaltere; understreger behovet for at udvide og intensivere undervisningen af modtagere af støtte fra strukturfondene og samhørighedsfonden og lokale, regionale og nationale regeringer i at anvende den komplekse EU-lovgivning og den nationale lovgivning, der har til formål at beskytte naturen og skabe øget opmærksomhed omkring betydningen af tabet af biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at indføre mekanismer for teknisk bistand for på regionalt og lokalt plan at fremme kendskabet til gennemførelsesrelaterede problemer;

Landbrug

57.  minder om, at over halvdelen af EU's territorium forvaltes af landbrugere, at landbrugsjord leverer vigtige økosystemtjenester og har en væsentlig socioøkonomisk værdi, og at og at finansieringen af den fælles landbrugspolitik tegner sig for en betydelig del af EU's budget; understreger, at målet for den fælles landbrugspolitik ikke udelukkende er fødevareforsyning og udvikling af landdristrikter, men at den er et afgørende værktøj for biodiversitet, bevarelse, afbødning af klimaændringer og vedligeholdelse af økosystemer; bemærker, at den fælles landbrugspolitik indebærer foranstaltninger, der sigter mod miljøbeskyttelse, som f.eks. afkobling, krydsoverensstemmelse og landbrugsmiljøforanstaltninger; finder dog beklageligt, at disse foranstaltninger hidtil ikke har været i stand til at standse det generelle tab af biodiversitet i EU, og at landbrugsjordens biodiversitet fortsat daler; opfordrer derfor til en omlægning af den fælles landbrugspolitik i retning af kompensation til landbrugere for levering af offentlige goder, eftersom markedet i øjeblikket undlader at kalkulere med den økonomiske værdi af de vigtige offentlige goder, som landbruget kan levere;

58.  understreger, at forbindelsen mellem vandforvaltning og biodiversitet er afgørende for opretholdelsen af liv og bæredygtig udvikling;

59.  understreger nødvendigheden af at udskifte en middelorienteret tilgang med en resultatorienteret for at vurdere effektiviteten af de instrumenter, der er benyttet;

60.  opfordrer til en grønnere søjle I under den fælles landbrugspolitik med henblik på at sikre bevarelse af biodiversiteten i det dyrkede landskab, forbedre forbindelserne samt sikre tilpasningen til virkninger af klimaforandringer; glæder sig over Kommissionens forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik, der indebærer en grønnere fælles landbrugspolitik ved at lade betalinger under søjle I gå til etableringen af grundlæggende god praksis på landbrugsområdet, herunder sædskifte, diversificering, permanente græsningsarealer og et mindste »økologisk fokusområde«; understreger, at sådanne grønne foranstaltninger skal kunne fungere og ikke må skabe unødvendigt bureaukrati; gentager sin opfordring til en arealbaseret støtte til Natura 2000-netværket under ordningen med direkte betalinger; mener, at ressourceeffektive, miljø- og klimavenlige landbrugspraksisser vil sikre såvel bæredygtigheden i landbrugsbedrifterne som en langsigtet fødevaresikkerhed, og erkender, at den fælles landbrugspolitik bør spille en betydelig rolle i opnåelsen heraf;

61.  opfordrer til, at de »grønne« tiltag tilpasses de forskellige former for landbrug i medlemsstaterne, således at der f.eks. tages hensyn til de særlige forhold i Middelhavslandene, hvilket ikke er tilfældet med de foreslåede tærskler i forbindelse med diversificeringen af afgrøder og økologiske fokusområder; bemærker, at græsningsarealer, permanente afgrøder (oliven, vin, frugtplantager) og risdyrkning er eksempler på landbrugsformer, der bør være forenelige med en grønnere politik i betragtning af den store økologiske og bevaringsmæssige værdi, som nogle af disse landbrugssystemer har;

62.  fastholder, at støtten til de offentlige og private aktører, der beskytter skovenes biodiversitet for arter, levesteder og økosystemer, skal styrkes i den nye fælles landbrugspolitik, og at støtteberettigelsen også skal udvides til også at omfatte arealer forbundet med Natura 2000-lokaliteter;

63.  opfordrer til at sikre, at alle betalinger under den fælles landbrugspolitik, herunder dem fra 2014, underlægges klare krydsoverensstemmelsesregler, der hjælper til at bevare biodiversitet og økosystemtjenester, og omfatter fugle- og habitatdirektivet (uden at udvande de nuværende standarder, der gælder fra 2007 til 2013), lovgivning om pesticider og biocider samt vandrammedirektivet(8); ønsker enkle og transparente bestemmelser for de berørte;

64.  opfordrer til at styrke søjle II og til at forbedre søjlens miljøfokus væsentligt i alle medlemsstaterne samt til at effektivisere dens miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, herunder gennem obligatoriske minimumsudgifter til miljøforanstaltninger - såsom miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, Natura 2000- og skovmiljøforanstaltninger - samt støtte til økologiske landbrug og høj natur- og landskabsværdi; understreger, at miljøforanstaltningerne under de to søjler bør styrke hinanden indbyrdes;

65.  anerkender den kritiske rapport, som er udgivet af Den Europæiske Revisionsret inden for miljøvenlige landbrugsordninger; bemærker, at der kun er nået et fåtal af miljømålene med de 22,2 mia. EUR, der var til rådighed i perioden 2007-2013; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den fremtidige støtte til miljøvenligt landbrug kun godkendes i henhold til strenge, miljømæssige kriterier;

66.  gør opmærksom på, at den øgede efterspørgsel efter biobrændstoffer og det deraf følgende større pres på produktionen heraf i udviklingslandene truer biodiversiteten, især i udviklingslandene, på grund af ødelæggelse og omlægning af levesteder og økosystemer som f.eks. vådområder og skove;

67.  mener, at tilsynet med landbrugspraksisserne skal skærpes for at undgå tab af biodiversitet; fastholder især, at udledningen af puriner bør kontrolleres og endda forbydes i de mest følsomme områder for at bevare økosystemerne;

68.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge nedlæggelsen af landbrug visse steder i Europa og støtte en målrettet bevarelse af biodiversitet og undgå ørkendannelse, hvilket samtidig vil resultere i nye socioøkonomiske muligheder for udvikling af landdistrikterne; understreger dog behovet for at respektere det eksisterende ejerskab til arealer; understreger endvidere, at europæiske landbrugere spiller en vigtig rolle som »garanter« for landskabet;

69.  påpeger, at flere arter og levesteder af stor bevaringsmæssig værdi, endog områder der er beskyttet af EU-lovgivningen, er afhængige af landbrugsmiljømæssige systemer, hvor menneskets tilstedeværelse er en nøglefaktor; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at modvirke og vende affolkningen af landdistrikterne; anbefaler øget støtte til de små og mellemstore landbrug, til familielandbrugene og til ekstensiv landbrugspraksis, der er vigtige for en ordentlig bevarelse af naturressourcerne;

70.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den nye reform af den fælles landbrugspolitik til at øge bestræbelserne til støtte for de landbrugssektorer, som påviseligt har ydet et bidrag til opretholdelsen af biodiversiteten, og navnlig biavlersektoren; påpeger, at vilde og opdrættede insekter som f.eks. bier tegner sig for 80 % af bestøvningen af blomsterplanter, og at den tilbagegang, hvormed de trues, udgør en enorm udfordring for vores samfund, hvis landbrugsproduktion og dermed fødevarer i vid udstrækning beror på insektbestøvning af blomsterplanter; understreger derfor, at der bør tages et særligt hensyn til biavlen i de foranstaltninger, som skal træffes til beskyttelse af biodiversiteten;

71.  understreger betydningen af at standse og vende tabet af artsdiversitet og afgrøder, idet det svækker det genetiske grundlag, som menneskers og dyrs ernæring er baseret på; understreger behovet for at fremme brugen af traditionelle landbrugsplantearter, som er specifikke for visse regioner; opfordrer til en passende lovgivning og incitamenter til vedligeholdelse og yderligere udvikling af en mangfoldighed i de genetiske ressourcer fra landbruget, f.eks. lokalt tilpassede racer og sorter;

72.  understreger nødvendigheden af bedre samarbejde på europæisk niveau inden for videnskabelig og anvendt forskning vedrørende bevarelsen af diversiteten af animalske og vegetabilske genetiske ressourcer, forbedring af disses kapacitet for at tilpasse sig klimaændringerne og fremme af deres passende anvendelse i programmer vedrørende genetisk forbedring;

Skovbrug

73.  opfordrer til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at nå Aichimål 5, der indebærer, at tabet af naturlige levesteder, herunder skove, som minimum skal halveres inden 2020, og helst stoppes helt, og som tilstræber en betydelig reduktion i omfanget af ødelæggelser og fragmentering;

74.  opfordrer Kommissionen til, så snart undersøgelsen om det europæiske forbrugs indvirkning på afskovning afsluttes, at følge op på dens resultater med nye politiske initiativer til afhjælpning af identificerede indvirkninger;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre skovforvaltningsplaner underlagt offentlig høring, herunder effektive foranstaltninger til bevarelse og genopretning af beskyttede arter og naturtyper samt relaterede økosystemtjenester;

76.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme vedtagelsen af skovforvaltningsplaner, blandt andet gennem foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og LIFE+-programmet; understreger behovet for at indføre specielle biodiversitetsforanstaltninger i skovforvaltningsplanerne, navnlig specifikke foranstaltninger til bevaring af beskyttede arter og naturlige levesteder for at forbedre deres status såvel inden for som uden for Natura 2000-områder;

77.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde deres skovpolitikker på en måde, der fuldt ud tager højde for betydningen af skove i forbindelse med bevarelse af biodiversitet, forebyggelse af jorderosion, kulstofbinding og luftrensning samt vedligeholdelse af vandcyklussen;

78.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ordninger til forebyggelse af skovbrande i deres skovforvaltningsplaner indeholder økosystembaserede foranstaltninger, der er udformet med henblik på at gøre skove mere robuste over for brande;

Fiskeri

79.  glæder sig over Kommissionens forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik, som skal sikre gennemførelsen af en økosystemtilgang og anvendelsen af ajourførte videnskabelige oplysninger til brug for langsigtede forvaltningsplaner for alle kommercielt udnyttede arter; understreger, at den europæiske fiskerisektors økonomiske og sociale bæredygtighed udelukkende kan sikres ved at sikre den langsigtede bæredygtighed af fiskebestandene;

80.  understreger, at intet land kan løse problemet med tab af biodiversitet, især i marine økosystemer, og at medlemsstaternes regeringer må samarbejde og koordinere deres indsats mere effektivt for at løse dette globale problem; fremhæver, at en effektiv gennemførelse af biodiversitetspolitikken er til fordel for både samfundet og økonomien;

81.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre beskyttede havområder, hvor de økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, bliver genstand for en forbedret forvaltning med udgangspunkt i økosystemer, hvilket gør det muligt at forene bevarelse af miljøet og bæredygtigt fiskeri;

82.  understreger, at der fortsat er store huller i vores viden om de marine økosystemer og fiskebestandenes tilstand, og opfordrer til at styrke EU's tiltag på området havforskning;

83.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at konsolidere deres bestræbelser i forbindelse med indsamling af videnskabelige data om fiskebestande, så vidt der forekommer en mangel på bestande, med henblik på at kunne give en mere pålidelig videnskabelig information;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om oprettelsen af en europæisk kystvagt, som vil gøre det muligt at sætte skub i den fælles overvågnings- og inspektionskapacitet samt sikre håndhævelsen heraf;

85.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre, at fangsten ligger under det maksimale bæredygtige fangstniveau (MSY) inden 2015 og til at tage hensyn til økologiske betragtninger ved definitionen af MSY; understreger i denne sammenhæng, at en mangel på passende videnskabelige data ikke skal bruges som undskyldning for manglende handling, og at fiskeridødeligheden i disse tilfælde skal reduceres til et forsigtighedsniveau; minder om den retlige forpligtelse - i henhold til havstrategirammedirektivet(9) - til at sikre, at alle kommercielt udnyttede fiskebestande holdes inden for de sikre biologiske grænser inden 2020;

86.  påpeger, at forpligtelsen til at opretholde eller genoprette fiskebestandene til et niveau, der er højere end de niveauer, der kan sikre det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) senest i 2015, som fastsat i reformpakken om den fælles fiskeripolitik, der er foreslået af Kommissionen, blev godkendt af stats- og regeringscheferne på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002;

87.  understreger, at fiskeriforvaltning skal bidrage til opnåelsen af en gunstig bevaringsstatus i henhold til fugledirektivet og habitatdirektivet og opnåelse af målet om god miljøstatus i henhold til havstrategirammedirektivet; understreger, at de langsigtede forvaltningsplaner skal tage højde for flere arter i stedet for en enkelt art, under hensyntagen til alle aspekter af fiskebestande - navnlig størrelse, alder og reproduktionsstadium - for bedre at kunne afspejle en tilgang med udgangspunkt i økosystemerne, og at der skal fastsættes strenge frister for udarbejdelse heraf;

88.  understreger, at den nye fælles fiskeripolitik og alle efterfølgende foranstaltninger, som vedtages af medlemsstaterne, skal være i fuld overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF og direktiv 2008/56/EF;

89.  understreger, at målet om at eliminere udsmid af mindre værdifulde målarter og bifangster af beskyttede ikke-målarter, herunder hvaler, havskildpadder og søfugle, hurtigst muligt bør inddrages og gennemføres i den fælles fiskeripolitik; understreger endvidere, at den nye fælles fiskeripolitik bør omfatte et tydeligt krav om at slippe ikke-målarter fri igen, så de har en høj chance for at overleve;

90.  understreger, at foranstaltninger, der skal eliminere udsætning af ung- og undermålsfisk eller fangster over de fastsatte kvoter bør udformes, således at der ikke skabes uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til udsmidning og markedsføring af udsætninger;

91.  understreger, at der skal fastsættes mål og frister for reduktionen af overkapacitet, således at der kan skabes en nettoreduktion i fiskerflådens kapacitet;

92.  bemærker, at biodiversiteten i havmiljøet er udsat for en stor fare i form af ulovligt, ikke-registreret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), og understreger, at samarbejdet mellem medlemsstaterne og tredjelande skal styrkes for at bekæmpe IUU-fiskeri.

93.  bemærker, at oprettelsen af fiskereservater (områder, hvor fiskeriaktiviteter kan forbydes eller begrænses), udgør en særligt effektiv og omkostningseffektiv foranstaltning til den langsigtede bevarelse af fiskebestanden; opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne og Rådet til at udpege fiskereservater og fastsætte forvaltningsregler til anvendelse på disse steder, med særligt fokus på gydeområder til fiskebestande;

94.  opfordrer Kommissionen til at udvikle pålidelige indikatorer for miljømæssig bæredygtighed, herunder hav- og kystområders bæredygtighed, med henblik på at vurdere graden af fremskridt hen imod det overordnede mål om beskyttelse af biodiversiteten;

Invasive fremmede arter

95.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der træffes foranstaltninger for at forhindre dels nye invasive fremmede arter i EU og dels, at eksisterende invasive fremmede arter spredes til nye områder; opfordrer navnlig til klare retningslinjer i forordningen til udvikling af landdistrikter under den fælles landbrugspolitik med henblik på at sikre, at genplantningen af skov ikke skader biodiversiteten, og forhindre, at der gives finansiel støtte til plantning af fremmede og invasive arter; understreger behovet for ambitiøse strategier og ajourførte fortegnelser på såvel EU-plan som i medlemsstaterne; mener, at disse strategier ikke bør fokusere udelukkende på arter, der anses for at være en »prioritet« i henhold til mål 5 i biodiversitetsstrategien; opfordrer Kommissionen til, med henblik på at styrke vores videngrundlag, at støtte lignende aktiviteter som dem under DASIE-projektet (Delivering Alien Invasive Species Inventories for Europe);

96.  opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at fremlægge et lovgivningsforslag, der indebærer en holistisk tilgang til problemet vedrørende invasive fremmede plante- og dyrearter for at udarbejde en fælles EU-politik inden for forebyggelse, overvågning, udryddelse og forvaltning af disse arter samt inden for systemer til hurtig alarmering på dette område;

97.  anerkender, at forebyggelse er meget mere omkostningseffektivt og miljøvenligt end foranstaltninger, der træffes, efter at en invasiv fremmed art allerede er blevet indført og har etableret sig; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere, at indførelsen af invasive fremmede arter forebygges, som anført i den hierarkiske tilgang til sådanne arter, der er vedtaget i konventionen om biologisk diversitet;

98.  understreger behovet for at sikre, at handel med truede arter - opført på Den Internationale Naturværnsunions røde liste - underlægges øgede restriktioner, og særlig streng regulering; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og med jævne mellemrum at informere om importen af fremmede og ikke naturligt hjemmehørende art arter og til at sikre fuld gennemførelse af zoodirektivet(10); anmoder Kommissionen om at vurdere og stille forslag til en forbud mod handel med indfangede dyr;

99.  opfordrer Kommissionen til at tage de eksisterende nationale strategier og handlingsplaner til efterretning og sikre, at der tages højde for øhabitater i den kommende forordning om invasive fremmede arter;

Klimaændringer

100.  minder om forbindelsen mellem biodiversitet og klimasystemet; er opmærksom på de betydelige negative konsekvenser af klimaændringerne på biodiversiteten og understreger, at biodiversitetstab har iboende forværrende indvirkninger på klimaet som følge af det faldende kulstofdræn som sikret af det naturlige miljø; understreger behovet for en beskyttelse af biodiversiteten, bl.a. som måde til begrænsning af klimaændringerne og bevarelse af det naturlige kulstofdræn;

Den internationale dimension

101.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om gennemførelse af Nagoyaprotokollen, således at EU hurtigst muligt kan ratificere protokollen;

102.  understreger i lyset af det globale aspekt af biodiversitet og økosystemer og deres afgørende rolle for opfyldelsen af de globale mål om bæredygtig udvikling, at EU's strategi ligeledes skal styrke EU's indsats for at forhindre en faldende biodiversitet og dermed bidrage til en mere effektiv opfyldelse af 2015-målene;

103.  mener, at bevarelse af havets biodiversitet skal behandles på højeste niveau på Rio+20-topmødet, der afholdes i Rio de Janeiro i juni 2012;

104.  glæder sig over FN's Generalforsamlings resolution af 6. december 2011, der har til formål at sikre bæredygtigt fiskeri i verden(11), hvori det understreges, at der kræves en omgående indsats for at opnå en bæredygtig udnyttelse af verdenshavene;

105.  glæder sig over den plan, som fire FN-agenturer (UNESCO, FAO, UNDP og IMO) har udarbejdet, som de præsenterede i november 2011, og som går ud på at tilskynde landene til at bekræfte deres tilsagn om at begrænse ødelæggelsen af havene og mindske trusler som overfiskeri, forurening og faldende biodiversitet;

106.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at fremme en fælles tilgang til naturbevarelse i hele EU og glæder sig over Kommissionens erkendelse af, at det er nødvendigt at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre en effektiv beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i EU's yderste periferi og EU's oversøiske lande og territorier, hvor der findes flere endemiske arter end på hele det europæiske kontinent; ser gerne en styrkelse af de særlige instrumenter til at sikre og beskytte biodiversiteten dér, især BEST-initiativet (frivillig ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i områderne i EU's yderste periferi og oversøiske lande og territorier), en forberedende foranstaltning, som Parlamentet har støttet siden 2011, og som yder egentlig finansiering til beskyttelsen af biodiversitet og økosystemservices i regionerne i EU's yderste periferi og EU's oversøiske lande og territorier;

107.  opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at sikre en stringent gennemførelse og håndhævelse af multilaterale miljøaftaler, herunder (men ikke begrænset til) CITES-konventionen og CMS-konventionen;

108.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at strømline den miljømæssige bæredygtighed i deres relationer til tredjelande og som en del af globale processer såsom 2015-målene;

109.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre handelspolitikkens bidrag til bevarelse af biodiversitet og støtter derfor dens forslag om at inkludere et kapitel om bæredygtig udvikling i alle nye handelsaftaler, der fastsætter væsentlige miljøbestemmelser i forbindelse med handelen, herunder også biodiversitetsmål;

110.  anerkender stigningen i ulovlig international handel med arter, der henhører under CITES-konventionen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde på at øge Interpols beføjelser på dette område og prioritere emnet ulovlig handel med vilde dyr og planter i de bilaterale diskussioner med tredjelande;

111.  anerkender, at EU er førende importør af vilde dyr og planter, og at det påvirker bevarelsen af biodiversitet andre steder i verden gennem EU's politikker og kommercielle aktiviteter; opfordrer EU til at træffe foranstaltninger til at reducere de negative konsekvenser af EU's forbrugsmønstre inden for biodiversitet ved at indføre initiativer med relation til bæredygtigt landbrug og handel med vilde dyr og planter i alle handelsaftaler;

112.  opfordrer Rio +20-verdensmiljøkonferencen til at skabe reelle fremskridt inden for innovative og uafhængige kilder til finansiering af biodiversitetsbeskyttelse i udviklingslande og understreger, at EU og medlemsstaterne skal være proaktive i opnåelsen af målene;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at »biodiversitetssikre« EU's udviklingssamarbejde med henblik på at forebygge faldende biodiversitet og samtidig tage højde for, at folk med den laveste indkomst afhænger mest af økosystemtjenesterne;

114.  anerkender, at det er nødvendigt at udvikle en økonomi, der er fuldt ud baseret på vedvarende energikilder, på en omkostningseffektiv måde uden at gå på kompromis med biodiversitetsmålene, og at en sådan økonomi kan bidrage til gennemførelsen af disse mål; mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt at indføre flere garantier med hensyn til oprindelsen, effektiviteten og mængden af den biomasse, der anvendes til energi; opfordrer i denne forbindelse også Kommissionen til snarest muligt at redegøre for, hvilken effekt biobrændsler har på biodiversiteten, herunder indvirkningen på den indirekte arealanvendelse, og opfordrer til fastsættelse af bæredygtighedskriterier for produktion og anvendelse af alle biobrændsler, herunder fast biomasse;

Finansiering

115.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere al eksisterende miljøskadelig støtte i henhold til objektive kriterier og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2012 at offentliggøre en handlingsplan (der indeholder en tidsplan) til udfasning af denne støtte senest i 2020 i tråd med tilsagnene i Nagoyaprotokollen;

116.  understreger betydningen af at mobilisere såvel EU-støtten som den nationale støtte til disse kilder, herunder oprettelse af et særligt instrument til finansiering af biodiversiteten, og fremhæver betydningen af at udvikle innovative finansieringsmekanismer - navnlig bankvirksomhed inden for levesteder i forbindelse med modregning - med henblik på at nå de mål, der er fastsat for biodiversiteten;

117.  understreger behovet for at øge budgettet til forskning inden for miljø og biodiversitet under det næste rammeprogram for forskning, således at budgettet svarer til det enorme behov og de udfordringer, der er forbundet med både at håndtere faldende biodiversitet og klimaændringer med henblik på at bidrage til at lukke identificerede videnhuller og til støtte for politikken;

118.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvorvidt den nuværende lovgivning på passende vis tilskynder til strategier, der øger biodiversiteten, og til at foreslå omkostningseffektive løsninger, således at udgifterne til biodiversitetsområdet flyttes fra bureaukrati til beskyttelse og forbedring;

119.  er enigt i, at veludformede markedsbaserede instrumenter, der sigter mod en internalisering af de eksterne miljøomkostninger ved forbrug og produktion, kan bidrage til at nå målet om at standse tabet af biodiversitet, hvis de kombineres med incitamenter til grønne investeringer i de berørte sektorer;

120.  glæder sig over Kommissionens iværksættelse af platformen for erhverv og biodiversitet med henblik på at engagere den private sektor i debatten om biodiversitet;

121.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge mulighederne for indførelse af betalinger for økosystemtjenester for Europa-Parlamentet og Rådet, idet der tages højde for betydningen af bevarelse af biodiversiteten;

122.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og finansiere den nye biodiversitetsstrategi frem til 2020 ved at sikre, at alle EU's finansieringsforanstaltninger er forenelige med biodiversitets- og vandbeskyttelseslovene;

123.  understreger det nødvendige behov for at sikre, at den kommende flerårige finansielle ramme (2014-2020) støtter indsatsen for at opfylde de seks mål i EU's biodiversitetsstrategi, og at finansieringen af LIFE-programmet styrkes; understreger, at der er brug for at fokusere på projekter om virksomhedernes sociale ansvar, der fremmer biodiversitet;

124.  bemærker desuden, at biodiversitetens enorme økonomiske værdi giver et værdifuldt afkast på investeringer i bevarelsen heraf; anmoder derfor om flere midler til naturbevarelsesforanstaltninger;

125.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU og medlemsstaterne hvert år bidrager med mindst 5,8 mia. EUR med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-nettet; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der tilvejebringes egnede økonomiske midler via flere EU-fonde (som eksempelvis Den Europæiske Landbrugsfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Samhørighedsfonden og LIFE+-Fonden), og at der sørges for en bedre koordinering af og sammenhæng mellem disse fonde, bl.a. gennem etablering af integrerede projekter, således at gennemsigtigheden styrkes for de forskellige regioner, som modtager EU-støtte; opfordrer EIB til at deltage i udviklingen af innovative finansielle instrumenter og tekniske og rådgivningsmæssige tjenester til samfinansiering af projekter med tilknytning til biodiversitet;

126.  giver udtryk for sin skuffelse over den foreslåede bevilling til det nye LIFE-program, der til trods for programmets bemærkelsesværdige succes igennem mere end to årtier fortsat kun modtager en ubetydelig del af EU's budget; mener, at udfordringerne på biodiversitets- og naturbevarelsesområdet kræver en væsentlig forøgelse af midlerne til LIFE-programmet;

127.  er bekymret over, at en række projekter, som finansieres under LIFE+-programmet hvert år, ligger under den vejledende tildeling i flere medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at vurdere årsagerne til dette underforbrug og om nødvendigt foreslå ændringer til de bestemmelser, der styrer programmet, navnlig hvad angår samfinansieringsniveauerne;

128.  anerkender betydningen af grønne offentlige indkøb og mener, at der skal være mere fokus på brugen heraf, især hos de offentlige myndigheder, der modtager EU-finansiering; anbefaler, at de myndigheder, der er ansvarlige for de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret i medlemsstaterne til håndtering af struktur- og samhørighedsmidler, støtter projekter, der tilvejebringer sådanne procedurer;

129.  glæder sig over Kommissionens forslag om at investere i beskyttelse og genopretning af biodiversiteten under samhørighedsfonden i finansieringsperioden 2014-2020; anbefaler, at man også overvejer Natura 2000-nettets potentiale for de lokale økonomier og arbejdsmarkeder;

130.  anerkender, at den »grønne økonomi« er en måde, hvorpå der kan genereres færdigheder og beskæftigelse, og opfordrer til, at den støttes med finansiering, hvilket vil bidrage til opbygning af kapacitet på lokalt niveau og bygge på lokal og traditionel viden i kampen for at beskytte biodiversiteten; fremhæver det faktum, at omtrent 30 % af de samlede bevillinger til samhørighedspolitikken for 2007-2013 er til rådighed for aktiviteter med en specifik indvirkning på bæredygtig vækst; tilskynder i forbindelse med standsningen af biodiversitetstabet medlemsstaterne, og særligt de lokale og regionale myndigheder, til at være mere aktive og optrappe bestræbelserne på at investere i naturkapital og til at bruge støttemidler under regionalpolitikken til forebyggelse af naturkatastrofer som et element i bevarelsen af naturressourcer og tilpasningen til klimaforandringer, især i forbindelse med programperioden 2014-2020;

131.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte muligheden for at tilpasse de nuværende operationelle programmer til målene for bæredygtig vækst i Europa 2020-strategien fuldt ud ved at genoverveje prioriteringen af projektinvesteringerne og opfordrer dem indtrængende til at udnytte de tilgængelige ressourcer mere effektivt;

o
o   o

132.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 19.
(2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 103.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297.
(4) http://www.teebweb.org
(5) EUT L 20 af 26.1.2010, s.7.
(6) EFT L 206 af 22.7.1992, s.7.
(7) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 67.
(8) Direktiv 2000/60/EF (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(9) Direktiv 2008/56/EF(EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(10) Direktiv 1999/22/EF (EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24).
(11) A/RES/66/68.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik