Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/0187(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0149/2012

Indgivne tekster :

A7-0149/2012

Forhandlinger :

PV 09/05/2012 - 17
CRE 09/05/2012 - 17

Afstemninger :

PV 10/05/2012 - 12.50
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0197

Vedtagne tekster
PDF 102kWORD 79k
Torsdag den 10. maj 2012 - Bruxelles
Roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen ***I
P7_TA(2012)0197A7-0149/2012
Beslutning
 Tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning) (COM(2011)0402 - C7-0190/2011 - 2011/0187(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0402),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0190/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 26. oktober 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 25. november 2011 fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. marts 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0149/2012),

A.  der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 24 af 28.1.2012, s. 131.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. maj 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning)
P7_TC1-COD(2011)0187

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 531/2012).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik