Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 15. februar 2012 - Strasbourg
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz og Schengenreglerne ***
 Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
 Uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (ændring af »fusionsmarkedsordningen«) ***II
 Radiofrekvenspolitikprogram ***II
 Kontraktforhold i mejerisektoren ***I
 Ændring af forretningsordenens artikel 48, stk. 2, om initiativbetænkninger
 Muligheden for at indføre stabilitetsobligationer
 Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2012
 Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2012

Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz og Schengenreglerne ***
PDF 104kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (07763/2010 – C7-0272/2011 – 2009/0168(NLE))
P7_TA(2012)0040A7-0013/2012

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07763/2010),

–  der henviser til udkastet til ordningen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (07763/2010), og berigtigelsen til artikel 5, stk. 1, fodnote 1 til ordningen (13573/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74, 77 og 79 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0272/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0013/2012),

1.  godkender indgåelsen af ordningen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, Republikken Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins, Kongeriget Norges og Det Schweiziske Forbunds regeringer og parlamenter.


Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
PDF 99kWORD 31k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2012 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2011)0813 – C7-0500/2011 – 2011/0390(CNS))
P7_TA(2012)0041A7-0011/2012

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0813),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0500/2011),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0011/2012),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (ændring af »fusionsmarkedsordningen«) ***II
PDF 201kWORD 36k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen (18733/1/2011 – C7-0022/2012 – 2008/0183(COD))
P7_TA(2012)0042A7-0032/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (18733/1/2011 – C7-0022/2012),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Folketinget, den svenske Riksdag og det britiske Overhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 20. januar 2011(1), og 8. december 2011(2),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 27. januar 2011(3),

–  der henviser til sin holdning af 26. marts 2009(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (COM(2009)0665) – »Omnibus«(5)

–  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (COM(2010)0486 og COM(2011)0634),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0032/2012),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 84 af 17.3.2011, s. 49.
(2) Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(3) EUT C 104 af 2.4.2011, s. 44.
(4) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 258.
(5) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 1.


Radiofrekvenspolitikprogram ***II
PDF 197kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (16226/1/2011 – C7-0012/2012 – 2010/0252(COD))
P7_TA(2012)0043A7-0019/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16226/1/2011 – C7-0012/2012),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011(1),

–  efter at have hørt Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2010)0471),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0019/2012),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 107 af 6.4.2011, s. 53.
(2) Vedtagne tekster af 11.5.2011, P7_TA(2011)0220.


Kontraktforhold i mejerisektoren ***I
PDF 10kWORD 46k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. februar 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mejerisektoren (COM(2010)0728 - C7-0408/2010 - 2010/0362(COD))
P7_TA(2012)0044A7-0262/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0728),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0408/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det polske Senat, ifølge hvilken udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 4. maj 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. december 2011 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0262/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. februar 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren

P7_TC1-COD(2010)0362


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 261/2012).

(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 110.


Ændring af forretningsordenens artikel 48, stk. 2, om initiativbetænkninger
PDF 100kWORD 41k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. februar 2012 om ændring af artikel 48, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden om initiativbetænkninger (2011/2168(REG))
P7_TA(2012)0045A7-0399/2011

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 7. april 2011 om initiativbetænkninger,

–  der henviser til skrivelse af 26. april 2011 fra Europa-Parlamentets formand til formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0399/2011),

1.  tager Formandskonferencens afgørelse af 7. april 2011, hvori anføres, at initiativbetænkninger, der udarbejdes på grundlag af årlige aktivitetsbetænkninger og overvågningsbetænkninger, som er opført i bilag 1 og 2 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002, der er indeholdt i bilag XVIII til forretningsordenen (»2002-afgørelsen«), skal betragtes som strategiske betænkninger, som omhandlet i artikel 48, stk. 2, til efterretning, og pålægger sin generalsekretær at indarbejde afgørelsen i bilag XVIII;

2.  finder, at artikel 2, stk. 4, i 2002-afgørelsen er blevet overflødig som følge af Europa-Parlamentets afgørelse af 13. november 2007 om ændring af forretningsordenen i lyset af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(1), og pålægger sin generalsekretær at tilpasse bilag XVIII i overensstemmelse hermed;

3.  vedtager at optage nedenstående ændring i forretningsordenen;

4.  gør opmærksom på, at denne ændring træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

5.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring
Ændring 6/rev.
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 48 – stk. 2
2.  Forslag til beslutninger, der er indeholdt i initiativbetænkninger, behandles af Parlamentet efter proceduren i artikel 139 med kortfattet forelæggelse. Der kan kun behandles ændringsforslag til sådanne forslag til beslutninger på plenarmødet, hvis de er indgivet af ordføreren for at tage hensyn til nye oplysninger eller af mindst 1/10 af Parlamentets medlemmer. Politiske grupper kan indgive alternative beslutningsforslag, jf. artikel 157, stk. 4. Dette stykke finder ikke anvendelse, når betænkningens emne giver anledning til en prioriteret forhandling på plenarmødet, når betænkningen er udarbejdet i medfør af en i artikel 41 eller 42 omhandlet initiativret, eller når betænkningen kan betragtes som en strategisk betænkning ifølge de kriterier, som Formandskonferencen har opstillet.
2.  Forslag til beslutninger, der er indeholdt i initiativbetænkninger, behandles af Parlamentet efter proceduren i artikel 139 med kortfattet forelæggelse. Der kan kun behandles ændringsforslag til sådanne forslag til beslutninger på plenarmødet, hvis de er indgivet af ordføreren for at tage hensyn til nye oplysninger eller af mindst 1/10 af Parlamentets medlemmer. Politiske grupper kan indgive alternative beslutningsforslag, jf. artikel 157, stk. 4. Artikel 163 og 167 finder anvendelse på udvalgets beslutningsforslag og ændringsforslag hertil. Artikel 167 finder også anvendelse i forbindelse med afstemninger om alternative beslutningsforslag. .
Første afsnit finder ikke anvendelse, når betænkningens emne giver anledning til en prioriteret forhandling på plenarmødet, når betænkningen er udarbejdet i medfør af en i artikel 41 eller 42 omhandlet initiativret, eller når betænkningen er blevet tilladt som en strategisk betænkning

(1) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 106.


Muligheden for at indføre stabilitetsobligationer
PDF 21kWORD 42k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2012 om muligheden for at indføre stabilitetsobligationer (2011/2959(RSP))
P7_TA(2012)0046B7-0016/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(1) (en del af den såkaldte »six pack«),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 23. november 2011 om muligheden for at indføre stabilitetsobligationer,

–  der henviser til redegørelse fra næstformand Olli Rehn i Udvalget om Økonomiske og Monetære Anliggender af 23. november 2011 og drøftelse med det tyske råd af økonomiske eksperter om den europæiske amortiseringsfond den 29. november 2011,

–  der henviser til Det Europæiske Råds formand Van Rompuys midtvejsrapport af 6. december 2011: Imod en stærkere økonomisk union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentet har anmodet om, at Kommissionen forelægger en rapport om muligheden for at indføre euroobligationer, der er en integreret del af overenskomsten mellem Parlamentet og Rådet om pakken om økonomisk styring (»six pack«);

B.  der henviser til, at euroområdet er i en ganske særlig situation, idet euroområdets medlemsstater har en fælles valuta men hverken en fælles finanspolitik eller noget fælles obligationsmarked;

C.  der henviser til, at udstedelse af obligationer med solidarisk ansvar ville kræve en proces i retning af dybere integration;

1.  er dybt bekymret over det vedvarende pres på euroområdets obligationsmarkeder, der giver sig udslag i større spredning, høj volatilitet og sårbarhed over for spekulationsangreb gennem de sidste to år;

2.  mener, at euroområdet som udsteder af verdens næststørste internationale valuta er medansvarlig for stabiliteten af det internationale valutasystem;

3.  understreger, at det er i euroområdets og dets medlemsstaters strategiske interesse på lang sigt at drage alle de mulige fordele af at udstede euroen, som har potentiale til at blive en international reservevaluta;

4.  påpeger især, at det amerikanske statsobligationsmarked og det samlede statsobligationsmarked i euroområdet er sammenlignelige i størrelse men ikke med hensyn til likviditet, spredning og prisfastsættelse; understreger, at det kunne være i euroområdets interesse at udvikle et fælles likvidt og diversificeret obligationsmarked, og at et stabilitetsobligationsmarked vil kunne udgøre et bæredygtigt alternativ til US-dollaren og gøre euroen til en »sikker havn« globalt set;

5.  Mener også, at euroområdet og dets medlemsstater har ansvaret for at sikre stabiliteten på lang sigt af den valuta, der bruges af mere end 330 millioner mennesker og mange virksomheder og investorer, der indirekte påvirker resten af verden;

6.  fremhæver, at stabilitetsobligationer ville være af en anden karakter end obligationer, der udstedes af forbundsstater som USA og Tyskland, og at de derfor ikke helt kan sammenlignes med amerikanske og tyske statsobligationer;

7.  bifalder forelæggelsen af grønbogen, der imødekommer et længe næret ønske fra Europa-parlamentets side, og anser det for et nyttigt udgangspunkt for yderligere overvejelse; er åben og ivrig for aktivt at diskutere alle spørgsmål - både styrker og svagheder - i forbindelse med muligheden for at indføre stabilitetsobligationer efter andre metoder; tilskynder Kommissionen til yderligere at uddybe sin analyse efter en bred, offentlig debat, som Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bør bidrage til, ligeså vel som ECB, hvis den finder det relevant; mener ikke, at nogen af de tre metoder, som Kommissionen beskriver, i sig selv kan afhjælpe den nuværende statsgældskrise;

8.  tager til efterretning, at stabilitetsobligationer ifølge Kommissionens vurdering indeholdt i dens grønbog om mulighederne for at indføre stabilitetsobligationer vil kunne give euroområdets pengepolitik større gennemslagskraft og fremme effektiviteten på obligationsmarkedet og i euroområdets finanssystem i bredere forstand;

9.  understreger atter sin holdning gående ud på, at der for fælles udstedelse af obligationer skal indføres holdbare finanspolitiske rammer, som tager sigte på både øget økonomisk styring og økonomisk vækst i euroområdet, og at rækkefølgen er af afgørende betydning, idet den omfatter en bindende køreplan i lighed med Maastrichtkriterierne for indførelse af den fælles valuta, idet erfaringerne herfra udnyttes;

10.  er af den opfattelse, at de målsætninger, der danner grundlag for de afgørelser, der blev truffet i Det Europæiske Råd den 8.-9. december 2011 om yderligere at øge holdbarheden af de offentlige finanser, også bidrager til at skabe de nødvendige forudsætninger for en mulig indførelse af stabilitetsobligationer;

11.  mener, at stabilitetsobligationer kan være et yderligere middel til at anspore til overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, forudsat at de løser spørgsmålene om moralsk risiko og fælles ansvar; bemærker, at der skal gøres en yderligere indsats, hvad angår de metoder, som er omhandlet i grønbogen, såsom:

   effektive markedsincitamenter til nedbringelse af gælden
   »entry- og exitkriterier«, aftaler om konditionalitet, aftaler om løbetid, omfordeling af finansieringsfordele til de nuværende AAA-lande
   et system med differentiering af rentesatser mellem medlemsstater, der har afvigende ratings
   budgetdisciplin og styrkelse af konkurrenceevnen
   procykliske og gældsdeflatoriske virkninger
   tilstrækkelig attraktivitet for markedsinvestorer, idet man begrænser eller undgår overdreven sikkerhedsstillelse eller omfordeling af risici mellem landene
   stabilitetsobligationers have prioritet frem for nationale obligationer, hvis en medlemsstat ikke kan indfri sin gæld,
   kriterierne for ydelse af lån til medlemsstaterne og kapacitet til at afvikle gælden
   målbare og gennemførlige gældsprogrammer
   modaliteter i form af en bindende køreplan i lighed med Maastrichtkriterierne for indførelse af den fælles valuta
   samarbejde mellem EFSF/ESM og medlemsstater, der har likviditetsproblemer
   passende retlige krav, herunder traktat- og forfatningsændringer;

12.  mener, at udsigten til stabilitetsobligationer kan fremme stabiliteten i euroområdet på mellemlang sigt; opfordrer dog Kommissionen til hurtigt at forelægge forslag til en afgørende afhjælpning af den nuværende statsgældskrise, såsom den europæiske amortiseringspagt, som det tyske råd af økonomiske eksperter har foreslået, og/eller fuldendelse og ratificering af en ESM-traktat og/eller eurosedler samt fælles styring af udstedelsen af statsgældsbeviser;

13.  understreger, at denne beslutning er en foreløbig reaktion på Kommissionens grønbog, der vil blive fulgt op af en mere omfattende beslutning i form af en initiativbetænkning;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Den Europæiske Centralbank

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.


Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2012
PDF 128kWORD 87k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2012 om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2012 (2011/2320(INI))
P7_TA(2012)0047A7-0021/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 9 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

–  der henviser til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 om den årlige vækstundersøgelse for 2012 (COM(2011)0815) og udkastet til fælles rapport om beskæftigelsen i bilaget hertil,

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til sin holdning af 8. september 2010 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse (COM(2010)0682),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed (COM(2010)0758),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(5),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (meddelt under nummer K(2008) 5737)(6), og til sin beslutning herom af 6. maj 2009(7),

–  der henviser til udtalelse og rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse om den sociale dimension af Europa 2020-strategien (SPC/2010/10/7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2010 om Unge på vej: Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union (COM(2010)0477),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om Unge på vej: en ramme for at forbedre Europas uddannelsessystemer(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger(10),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(11),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP(12),

–  der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS(13),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(14),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0021/2012),

A.  der henviser til, at krisen har vidtrækkende sociale konsekvenser, som nu bliver forstærket af virkningerne af de økonomiske stramninger i visse lande som reaktion på statsgældskrisen, som skærer ned på antallet af arbejdspladser i såvel den private som den offentlige sektor, og på sociale ydelser og begunstigelser og offentlige tjenesteydelser, og således forværrer fattigdomssituationen i hele EU;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden er steget markant siden 2008 og er nået op på 23 mio. arbejdsløse i EU, svarende til 10 % af den erhvervsaktive befolkning, og at EU for at nå sit beskæftigelsesmål vil skulle have yderligere 17,6 mio. mennesker i beskæftigelse inden 2020;

C.  der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen er særlig kritisk for unge, uafhængigt af uddannelsesniveau, som ofte ender med usikre ansættelseskontrakter og i ulønnet praktik; der henviser til, at de unges vanskelige situation til dels skyldes, at deres kvalifikationer ikke matcher dem, som arbejdsmarkedet efterspørger;

D.  der henviser til, at personer, der nærmer sig pensionsalderen, langtidsledige, tredjelandsstatsborgere og lavtuddannede arbejdstagere også er blandt dem, der er hårdest ramt af krisen;

E.  der henviser til, at kønsaspektet er af afgørende betydning for at nå de overordnede Europa 2020-mål, idet kvinder udgør den største hidtil uudnyttede arbejdskraftreserve og samtidig udgør hovedparten af de fattige i EU; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at fokusere på såvel integration af kønsaspektet som målrettede politikker for kvinder gennem hele processen med det europæiske semester;

F.  der henviser til, at der i stigende grad forekommer fattigdom hos personer i beskæftigelse og usikkerhed i ansættelsesforholdene, ligesom der er blevet flere ledige, og den gennemsnitlige ledighedsperiode er vokset; der henviser til, at krisen har skabt nye kategorier af mennesker, der risikerer fattigdom, og at Udvalget for Social Beskyttelse advarer om et stigende antal mennesker, der risikerer indkomstfattigdom, børnefattigdom, alvorlige materielle afsavn og social udstødelse på grund af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltningers indvirkning på de sociale beskyttelsessystemer, når de anvendes forfejlet og regressivt, samt påpeger, at anvendelsen af integrerede aktive integrationspolitikker derfor bør være et centralt punkt på EU's og medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden;

G.  der påpeger, at stramninger og foranstaltninger med sigte på en finanspolitisk konsolidering kan have en uforholdsmæssig negativ indvirkning på kvindernes stilling på arbejdsmarkedet og på fattigdommen blandt kvinder, for eksempel som følge af nedskæringer i den offentlige sektor, som især rammer kvinder, eller begrænsninger af skattemæssige begunstigelser i forbindelse med børnepasning;

H.  der henviser til, at medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde Europa 2020-målsætningerne på trods af den presserende situation har været mindre end forventet, og at de tilsagn, der er givet i de nationale reformprogrammer, er utilstrækkelige til at opfylde de fleste af de mål, der er opstillet på EU-plan;

I.  der henviser til, at de sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter er samlet i blot en af de fem prioriteter i den årlige vækstundersøgelse, mens de repræsenterer tre ud af fem af de overordnede mål i Europa 2020-strategien;

Nøglebudskaber med henblik på det europæiske råds forårsmøde

1.  opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at sikre, at følgende meddelelse indgår i dets politiske retningslinjer for det europæiske semester 2012, og giver sin formand mandat til at forsvare denne holdning under det Det Europæiske Råds forårsmøde den 1.-2. marts 2012;

I.  Sikre sammenhæng og øge ambitionerne om at opfylde Europa 2020-målene

2.  opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at de årlige politiske retningslinjer, der fastlægges på grundlag af den årlige vækstundersøgelse, fuldt ud sigter mod at opfylde alle målsætningerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

3.  opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre sammenhæng mellem de forskellige prioriteter i dets politiske retningslinjer, således at retningslinjerne for finanspolitisk konsolidering bygger på social retfærdighed og ikke forøger fattigdommen eller hæmmer bestræbelserne på at bekæmpe arbejdsløsheden og modvirke krisens sociale konsekvenser; er stærkt overbevist om, at det primære fokus skal ligge på integrerede reformforanstaltninger, som fremmer vækst på såvel kort som mellemlang og lang sigt; understreger derfor nødvendigheden af at træffe budget-, vækst- og beskæftigelsesforanstaltninger samlet, fordi de alle er indbyrdes forbundne og sammen udgør forudsætningerne for et opsving.

4.  opfordrer Det Europæiske Råd til i sine politiske retningslinjer at sikre, at der afsættes EU-midler til opnåelse af Europa 2020-målene;

5.  er dybt foruroliget over, at de nuværende nationale mål ikke er tilstrækkelige til at opfylde de overordnede mål i Europa 2020 for beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at sikre, at medlemsstaterne gør deres nationale mål mere ambitiøse, og at målene bliver ledsaget af konkrete og realistiske køreplaner for gennemførelsen og bliver evalueret ved hjælp af klare og konsekvente indikatorer, der bygger på den vedtagne fælles evalueringsramme, således at EU bliver sat på et klart defineret og realistisk spor i retningen af opfyldelse af alle Europa 2020-målene, og således at fremskridtene kan måles på en gennemsigtig måde;

II.  Støtte bæredygtig jobskabelse med investeringer og skattereform

6.  opfordrer Det Europæiske Råd til at sørge for det nødvendige budgetpolitiske råderum og den nødvendige tilskyndelse til investeringer i bæredygtig og anstændig jobskabelse inden for en bred vifte af sektorer, såvel som investering i uddannelse af arbejdstagere, både beskæftigede og ledige, samt i fattigdomsreduktion;

7.  opfordrer Det Europæiske Råd til at godkende de politiske retningslinjer for at flytte skattebyrden som del af de lønrelaterede udgifter væk fra arbejde samtidig med, at de virksomheder, der nyder godt af sådanne fritagelser eller nedsættelser, tilskyndes til til gengæld at betale en anstændig løn, som man kan leve af; er af den opfattelse, at dette vil gøre det mere attraktivt at ansætte og beholde medarbejdere og forbedre situationen på arbejdsmarkedet som helhed og navnlig situationen for sårbare grupper; opfordrer Det Europæiske Råd til i overensstemmelse med nærhedsprincippet at godkende retningslinjerne om at øge indtægterne gennem en retfærdig, progressiv og effektiv omfordelingsbeskatning og bedre skattekoordination for at bekæmpe skatteunddragelse med henblik på at sikre systemets retfærdighed og bevare den sociale samhørighed;

III.  Forbedre beskæftigelsens kvalitet og vilkårene for øget deltagelse på arbejdsmarkedet

8.  beklager, at de politiske retningslinjer, der har til formål at gøre det mere attraktivt at arbejde, ikke beskæftiger sig med ansættelsens kvalitet, og at der ikke gøres nok for at skabe de nødvendige forudsætninger for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, navnlig for kvinder, personer med handicap og de socialt dårligst stillede, såsom de langtidsledige; opfordrer Det Europæiske Råd til at medtage retningslinjer om ordentligt arbejde og bestræbelser på at gøre det lettere at forene arbejde, familie og privatliv ved hjælp af omsorgs- og børnepasningsfaciliteter til overkommelige priser, familierelateret orlov og fleksible arbejdsordninger;

9.  advarer om, at de økonomiske stramninger og nedbringelsen af de administrative byrder ikke må undergrave de sociale, de sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder eller resultere i lempelse af eller fritagelse for kravene i EU-lovgivningen;

IV.  Bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden

10.  understreger betydningen ikke at tabe den unge generation på gulvet og opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden til en prioritet; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle omfattende strategier for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder målrettede, aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, foranstaltninger til at håndtere det manglende sammenfald mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet, fremme iværksætterånden blandt unge og indføre rammer for sikring af overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, såsom systemet med vekseluddannelser; opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at indføre en ungdomsgaranti, der kan sikre retten for alle unge i EU til at blive tilbudt et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse efter en periode på højst 4 måneders ledighed; understreger vigtigheden af at reducere omfanget af usikre ansættelsesformer blandt unge, herunder midlertidig ansættelse, deltidsansættelse og ulønnet praktik, hvor dette er uønsket;

V.  Bekæmpe fattigdom og social udstødelse med særligt fokus på grupper uden eller med begrænset kontakt til arbejdsmarkedet

11.  glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse for første gang omfatter retningslinjer inden for fattigdom og social udstødelse, og opfordrer Det Europæiske Råd til at godkende disse retningslinjer som en prioritet og derved sikre, at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse rækker ud over foranstaltninger, der har til formål at integrere folk på arbejdsmarkedet, ved at fokusere på social beskyttelse og aktiv inddragelse af sårbare grupper uden eller med begrænset kontakt til arbejdsmarkedet;

12.  understreger, at artikel 9 i TEUF skal have en central placering hele vejen igennem de europæiske semestre, herunder i de landespecifikke henstillinger, som bør ledsages af forudgående og efterfølgende sociale konsekvensanalyser;

VI.  Styrke den demokratiske legitimitet, ansvarligheden og ejerskabet

13.  minder om, at den stadig større europæiske dimension i medlemsstaternes økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med en øget demokratisk legitimitet og passende ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; mener, at Det Europæiske Råd har et særligt ansvar for at tage hensyn til parlamentariske betragtninger, når det godkender de politiske retningslinjer, for at give dem demokratisk legitimitet, eftersom der ikke er noget retsgrundlag for at anvende den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse, og mener at det presserende behov for at gennemføre økonomiske stramninger og finanspolitisk disciplin under ingen omstændigheder må tilsidesætte behovet for en demokratisk beslutningsproces;

14.  opfordrer Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at sikre, at de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedsparter, offentlige myndigheder og civilsamfund involveres dybt i gennemførelsen og overvågningen af de politiske retningslinjer under Europa 2020-strategien og den økonomiske styringsproces for at sikre ejerskab;

15.  opfordrer Kommissionen til at ændre den årlige vækstundersøgelse til årlige retningslinjer for bæredygtig vækst i 2013, udforme dem på en sådan måde, at Parlamentet kan fremsætte ændringsforslag, og sikre, at en gennemsigtig interinstitutionel beslutningsproces udmunder i politiske retningslinjer, der er vedtaget i fællesskab;

Ekstra indsats på beskæftigelsesområdet og det sociale område
Øge beskæftigelsen og forbedre jobkvaliteten

16.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte initiativer, der fremmer udviklingen af de sektorer, der har det største beskæftigelsespotentiale, navnlig i forbindelse med overgangen til en bæredygtig økonomi (grønne job), sundhedstjenester og sociale tjenester (hvide job) og den digitale økonomi;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre erhvervsklimaet, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og i særdeleshed at fremme virksomhedsetableringer og støtte eksisterende små og mellemstore virksomheder i deres indsats for at skabe arbejdspladser;

18.  opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre en forstærket indsats for at forbedre det indre marked, styrke den digitale økonomi og fokusere på intelligent regulering for at reducere unødigt bureaukrati;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at øge arbejdsformidlingernes dækning og effektivitet og til at vedtage effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker - i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter - der gensidigt støttes af aktiveringsincitamenter, såsom programmer for at overgå fra overførselsindkomst til arbejde, og rimelige støttesystemer for at fastholde beskæftigelsesevnen, støtte mennesker, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og sikre anstændige levevilkår;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte og udvikle vilkår for mere fleksible arbejdsordninger navnlig for ældre og yngre arbejdstagere og til at fremme arbejdstagernes mobilitet; understreger betydningen af at øge arbejdskraftens produktivitet og effektivitet i hele EU for at genvinde Europas konkurrenceevne;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende strukturfondene fuldt ud for at øge beskæftigelsesevnen og bekæmpe den strukturelle og langsigtede arbejdsløshed på effektiv vis; mener, at Kommissionen bør give medlemsstaterne yderligere støtte og vejledning med henblik på at nå dette mål, navnlig i disse tider med økonomisk afmatning og sociale udfordringer;

22.  mener, at det overordnede mål for beskæftigelsesgraden i Europa 2020 kun kan nås, hvis kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet øges betydeligt, og opfordrer Kommissionen til at sikre stærkere retningslinjer til medlemsstaterne, der bør sigte mod at skabe de nødvendige forudsætninger for højere beskæftigelsesgrader blandt kvinder, såsom børnepasning til overkommelige priser, passende barsels-, fædre- og forældreorlovsordninger og fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og arbejdssted;

23.  opfordrer Det Europæiske Råd til at vurdere effektiviteten af sine politiske anbefalinger med hensyn til at støtte deltagelse på arbejdsmarkedet for alle voksne i husholdningen, sikre en løn, der gør det muligt at leve en anstændig tilværelse, og lette overgangen til bedre job for dem, der er fanget i lavtlønnede eller usikre job, da disse er de tre mekanismer, der kan begrænse fattigdommen blandt personer i beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom blandt beskæftigede ved at føre en arbejdsmarkedspolitik, der tager sigte på at sikre lønninger, man kan leve for, til dem, der er i beskæftigelse;

24.  opfordrer Kommissionen til at anvende kønsopdelte data i deres statusrapporter;

25.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at anerkende den reelle merværdi, ældre arbejdstagere udgør i den virksomhed, hvor de arbejder, og skabe ældrevenlige arbejdsvilkår for at gøre det muligt for ældre arbejdstagere, der ønsker det, at deltage og forblive på arbejdsmarkedet, opfordrer medlemsstaterne til at gøre dette ved at bekæmpe aldersdiskrimination, erstatte incitamenter for ældre arbejdstagere til at forlade arbejdsmarkedet med incitamenter til et rummeligt arbejdsmarked og ved at tilpasse arbejdsvilkårene til ældre arbejdstageres behov, f.eks. ved at indføre ret til fleksible arbejdstider og arbejdssteder, ret til uddannelse og ret til en fleksibel overgang til pensionering, samtidig med at man sikrer tilstrækkelige pensioner til alle; mener, at sundhedsforebyggelse på arbejdspladsen bør sikre en aktiv aldring under og efter arbejdslivet;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at midlertidigt ansatte og deltidsansatte behandles på samme måde, herunder hvad angår afskedigelse og aflønning i overensstemmelse med primær og sekundær EU-lovgivning, og at disse ansatte og de selvstændige har en passende social beskyttelse og adgang til uddannelse og livslang læring, samt at der eksisterer rammebetingelser, der giver dem mulighed for at gøre karriere; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeaftalerne om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse og til på effektiv vis at håndhæve direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

27.  mener, at nødvendige reformer på arbejdsmarkedet, som sigter mod at forøge produktiviteten og konkurrenceevnen, bør gennemføres på en måde, der sikrer den sociale retfærdighed og fremmer jobkvaliteten, samtidig med at de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog respekteres;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at forbedre mobiliteten inden for og på tværs af arbejdsmarkederne og fjerne alle eksisterende juridiske og administrative barrierer, der hæmmer arbejdstagernes frie bevægelighed i Den Europæiske Union;

29.  opfordrer Det Europæiske Råd til at indføre en skat på finansielle transaktioner for at fremme den bæredygtige jobskabelse;

30.  beklager den utilstrækkelige indsats for at gennemføre kønsaspektet i prioriteringerne i den årlige vækstundersøgelse til trods for, at den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) opfordrer Kommissionen til at integrere et ligestillingsaspekt i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at den manglende ligestilling tages op i de politiske retningslinjer; opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet ved udformningen af nationale reformprogrammer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte landespecifikke henstillinger, hvis medlemsstater ikke tager hensyn til kønsaspektet;

Investere i uddannelse

31.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse og udvide investeringerne i uddannelse, fremme af iværksætterevner og livslang læring for alle aldersgrupper, ikke blot i form af formel læring, men også gennem udvikling af ikke-formel og uformel læring, hvilket fører til højere vækstpotentiale, og advarer om de langsigtede sociale og økonomiske omkostninger ved nedskæringer i uddannelsesbudgetterne;

32.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at bygge bro over den manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og manglen på kvalifikationer og til at udvikle omfattende strategier, der øger synergierne mellem universiteter, uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer og virksomheder ved at blive bedre til at komme kvalifikationsbehovene i forkøbet, tilpasse uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og bevilge arbejdsstyrken nye kvalifikationer med henblik på at bekæmpe strukturel arbejdsløshed og forberede arbejdsstyrken på overgangen til en intelligent, bæredygtig og rummelig økonomi;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at tillade, at økonomiske stramninger undergraver vækstfremmende politikker, og til at prioritere vækstfremmende udgifter som f.eks. uddannelse, livslang læring, forskning og innovation og samtidig sikre, at disse udgifter er effektive;

34.  minder om, at Kommissionen i sit flagskibsinitiativ »Unge på vej« lovede at fremsætte forslag til nye rammer for praktikophold af kvalitet, og opfordrer den til straks at fremlægge disse rammer;

35.  opfordrer til en energisk gennemførelse af den nationale referenceramme for kvalifikationer som et redskab til at fremme udviklingen af livslang læring;

36.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at skabe flere muligheder for kvindelige arbejdstagere inden for nye teknologisektorer med henblik på at styrke den højteknologiske sektor i overensstemmelse med målsætningerne i Europa 2020-strategien;

Bekæmpe fattigdom og fremme social inklusion og kvaliteten af offentlige tjenester

37.  fremhæver, at Eurobarometerundersøgelsen fra november 2011 viste, at 49 % af borgerne i EU anførte håndtering af fattigdom og social udstødelse som en politisk prioritet, som de ønskede at se fremmet af Parlamentet ved at gøre den til sin kerneopgave med forrang frem for koordinering af økonomiske, budget- og finansmæssige politikker;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre de sociale beskyttelsessystemer mere hensigtsmæssige og effektive, herunder sikre adgang til pensionsordninger med passende hensyn til ligestillingen mellem mænd og kvinder, og til at sørge for, at de fortsat fungerer som stødpuder mod fattigdom og social udstødelse;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre strategier for aktiv inklusion og tilstrækkelige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, tilstrækkelig minimumsindkomststøtte samt integrerede strategier for beskæftigelse af høj kvalitet for at forhindre marginalisering af lavindkomstgrupper og sårbare grupper;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge op på forslaget fra Udvalget for Social Beskyttelse om nationale deltagelsesbaserede sociale rapporter, der kan underbygge de nationale reformprogrammer og, med udgangspunkt i de fælles målsætninger for den åbne koordinationsmetode for sociale spørgsmål, levere flerdimensionelle løsninger på fattigdomsproblemet og fremme adgangen til rettigheder, ressourcer og tjenesteydelser;

41.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme, implementere og håndhæve effektive foranstaltninger mod forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om problemet med manglende fremskridt i implementeringen og håndhævelsen af de foranstaltninger mod forskelsbehandling, der er anført i de landespecifikke henstillinger;

42.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale reformprogrammer at præcisere, hvordan EU-midlerne vil blive brugt til at støtte de nationale fattigdomsmål og øvrige sociale samt beskæftigelses- og uddannelsesmæssige mål med henblik på at sikre, at Europa 2020-målene opfyldes;

43.  advarer om, at de pensionsreformer, som der slås til lyd for i den årlige vækstundersøgelse, ikke blot må gå ud på at forhøje pensionsalderen for at dæmme op for underskud, men også skal tage hensyn til antallet af arbejdsår og sikre en anstændig universel dækning, der kan mindske fattigdommen blandt ældre uden at bringe de offentlige pensionssystemer i fare;

44.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sørge for, at enhver sundhedsvæsenreform fokuserer på kvalitetsforbedringer og på at sikre, at de dækker behovet, er prismæssigt overkommelige og giver adgang for alle;

45.  er foruroliget over krisens sociale konsekvenser for fattigdommen blandt kvinder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at den finanspolitiske konsolidering er forenelig med den sociale dimension i Europa 2020-strategien og beskæftigelsesretningslinjerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere spareforanstaltningernes indvirkning på kvinders ligestilling og beskæftigelse;

46.  opfordrer Kommissionen til at indføre kønsspecifikke analyser og kønsmainstreaming for så vidt angår pensionsreformers indvirkning på kvinders tilværelse i EU med henblik på også at individualisere pensionsrettigheder og socialsikrings- og skattesystemer;

Nødvendig yderligere indsats for at opnå bedre styring, engagement og demokratisk legitimitet

47.  er bekymret over, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter fortsat spiller en begrænset rolle i det europæiske semester; beklager, at de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse, der er iværksat af Kommissionen, og som skal godkendes af Det Europæiske Råd, savner parlamentarisk deltagelse og dermed demokratisk legitimitet;

48.  bemærker, at fem medlemsstater, som i øjeblikket har et aftalememorandum med EU, IMF og ECB, ikke modtog nogen landespecifikke henstillinger i juli 2011; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af aftalememorandummet er fuldt forenelig med opfyldelsen af Europa 2020-målene om at øge beskæftigelsen og mindske fattigdommen; gentager sin holdning om, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) bør inddrages i programmerne for finansiel støtte, som aftales mellem Kommissionen, IMF og ECB; opfordrer Det Europæiske Råd til at give de pågældende medlemsstater den nødvendige opmuntring til at investere i bæredygtig jobskabelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt fattigdomsbekæmpelse med henblik på at lette deres medvirken til at nå EU's overordnede målsætninger på disse områder:

49.  opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af den værste økonomiske krise, Den Europæiske Union nogensinde har oplevet, omgående at gennemføre de nødvendige nationale reformprogrammer;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0542.
(2) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 116.
(3) EFT L 308 af 24.11.2010, s. 46.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0466.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0495.
(6) EUT L 307 af 18.11.2008, s.11.
(7) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0092.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0230.
(10) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.
(11) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 6.
(12) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.
(13) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.
(14) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.


Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2012
PDF 42kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2012 om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2012 (2011/2319(INI))
P7_TA(2012)0048A7-0018/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 om den årlige vækstundersøgelse (COM(2011)0815),

–  der henviser til lovpakken om økonomisk styring, som blev vedtaget den 16. november 2011, og navnlig til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en resultattavle til overvågning af makroøkonomiske ubalancer: det første projekterede design(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes(4),

–  der henviser til konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0018/2012),

A.  der påpeger, at der ifølge de seneste statistikker er voksende ulighed og arbejdsløshed i EU;

B.  der påpeger, at de fleste medlemsstater har tabt 2020-strategiens overordnede mål af syne;

Økonomiske udfordringer og vigtige makroøkonomiske politikker

1.  hilser Kommissionen årlige vækstundersøgelse 2012 velkommen som et godt grundlag for dette års europæiske semester; understreger, at de løsninger, der specifikt sigter på den nuværende statsgælds- og finanskrise, og som alle institutioner dagligt arbejder på, bør gå hånd i hånd med et stærkt fokus på vækstfremmende foranstaltninger på mellemlang og lang sigt såvel som en revision af de overordnede økonomiske rammer for at forbedre den europæiske økonomis bæredygtighed og konkurrenceevne og sikre den langvarig succes;

2.  mener imidlertid, at den årlige vækstundersøgelse er utilstrækkelig til at genskabe tilliden hos europæiske forbrugere og virksomheder samt de finansielle markeder, da den ikke tilgodeser behovet for at træffe hasteforanstaltninger, der kan fremme aktivitets- og beskæftigelsesniveauet på kort sigt ved at investere i EU 2020-målene;

3.  minder om, at allerede den årlige vækstundersøgelse 2011 og en række andre initiativer, som skal gennemføres gennem national og europæisk lovgivning, indeholdt de fleste af de elementer, som er nødvendige for at genskabe tilliden, øge konkurrenceevnen og fremme intelligent og bæredygtig vækst og jobskabelse;

4.  minder om, at det i sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker rettede en række anmodninger til Rådet og Kommissionen, og kræver et offentligt svar på elementerne i den nævnte beslutning;

5.  beklager, uden at forklejne det nødvendige råderum, medlemsstaterne skal have til at forfølge deres egne politikker, deres manglende eller ujævne gennemførelse af de retningslinjer, som er vedtaget på EU-plan, idet dette forhindrer, at de vedtagne retningslinjers fulde potentiale kan udnyttes til at opnå Europa 2020-målene; glæder sig over, at der i dette års vækstundersøgelse fokuseres på behovet for gennemførelse såvel som for vækstfremmende foranstaltninger; understreger nødvendigheden af, at den demokratiske legitimitet og det nationale ejerskab af de ændringer, som er blevet vedtaget for den fremtidige økonomiske styring, øges betydeligt;

6.  er enig i, at den årlige vækstundersøgelse samt Europa-Parlamentets og de øvrige europæiske institutioners officielle synspunkter på dette område fastlægger prioriteterne for foranstaltninger på nationalt og EU-plan i de næste tolv måneder, bl.a. med henblik på opnåelsen af Europa-2020-målene, som bør integreres i de nationale økonomiske og budgetmæssige beslutninger i overensstemmelse med EU's landespecifikke henstillinger;

7.  tilslutter sig Kommissionens analyse, ifølge hvilken indsatsen på nationalt og EU-plan bør koncentreres om følgende fem prioriteter:

   opnåelse af en differentieret, vækstfremmende finanspolitisk konsolidering kombineret med sikring af økonomisk opsving og jobskabelse
   sikring af en langsigtet finansiering af realøkonomien
   fremme af bæredygtig vækst gennem større konkurrenceevne og flere investeringer
   bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale følger
   modernisering af EU's offentlige forvaltning og tjenester af almen interesse;

8.  hilser evalueringen af fremskridtene for flagskibsinitiativerne i Europa-2020-strategien velkommen, men understreger, at kampen mod social udstødelse og fattigdom bør forblive en høj prioritet for alle politikker;

9.  mener, at adgangen til grundlæggende banktjenester fortsat er en forudsætning for social inklusion, og opfordrer derfor Kommissionen til at træffe mere vidtgående foranstaltninger for at sikre denne adgang;

Opnåelse af en differentieret, vækstfremmende finanspolitisk konsolidering kombineret med sikring af økonomisk opsving og jobskabelse

10.  anerkender, at medlemsstaternes økonomier og finanspolitikker er indbyrdes afhængige og dermed har afsmittende virkninger på hinanden; understreger, at vækstudsigterne for alle medlemsstater, uanset om de p.t. er med i euroområdet eller ej, i høj grad afhænger af, hvor beslutsomt statsgældskrisen håndteres, og hvor effektivt man gennem koordinerede økonomiske politikker kan opnå en bedre fokusering på bæredygtig vækst og jobskabelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage passende skridt til at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud inden for de frister, Rådet har fastsat, og til at nedbringe deres statsgæld til et bæredygtigt niveau;

11.  noterer sig de nye lovforslag om økonomisk styring; mener, at sådanne forslag bør være en anledning til at øge Europa-Parlamentets rolle vedrørende fastlæggelse og gennemførelse af overvågningsprocedurer for den økonomiske politik som led det europæiske semester, jf. bestemmelserne i traktatens artikel 121 og 136;

12.  påpeger, at i den nuværende situation, hvor flere medlemsstater står over for at skulle træffe hårde og vanskelige valg med hensyn til fordelingen af offentlige midler, er det vigtigt at sikre sammenhængen mellem de forskellige instrumenter i den økonomiske politik, herunder især de politikker, der kan bidrage til at sikre opfyldelsen af Europa 2020-strategiens prioriteringer og overordnede mål på lige fod;

13.  minder i den forbindelse om nødvendigheden af eksplicit at identificere, vurdere og håndtere afsmittende virkninger af medlemsstaternes økonomiske politikker samt at foretage sociale konsekvensanalyser af de økonomipolitiske instrumenter, der indgår i det europæiske semester;

14.  understreger, at medlemsstaterne bør følge differentierede strategier, der afspejler deres budgetsituationer, og fremhæver vigtigheden af, at medlemsstaterne holder væksten i deres offentlige udgifter under trendvæksten i BNP på mellemlang sigt, hvis ikke øgede udgifter opvejes med nye diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden; opfordrer medlemsstaterne til i deres budgetter, på såvel udgifts- som indtægtssiden, at prioritere vækstfremmende politikker som f.eks. uddannelse, forskning, innovation, infrastruktur og energi og til at sikre effektiviteten af sådanne udgifter og indtægter; opfordrer til:

   en effektiv, socialt retfærdig og bæredygtig reform af pensions- og socialsikringsordningerne
   vækstfremmende skattepolitikker i medlemsstaterne samt bedre samordning og i relevant omfang harmonisering af skatterne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres hjemlige finanspolitiske rammer som aftalt med henblik på at fremme effektive og bæredygtige finanspolitikker(5); opfordrer Kommissionen til at sørge for, at bekæmpelsen af skatteunddragelse koordineres;

Sikring af langsigtet finansiering af realøkonomien

15.  konstaterer med tilfredshed, at der er iværksat en omfattende gennemgang af reguleringen af og tilsynet med den finansielle sektor; mener, at der er behov for mere håndfaste og ambitiøse foranstaltninger for at øge modstandsdygtigheden af EU's finansielle system; fremhæver, at dette ville forstærke EU's konkurrenceevne; understreger, at dette skal foregå på en måde, der afskrækker fra regelarbitrage, og som ikke tilskynder til kapitalflugt eller udflytning af finansielle aktiviteter fra EU;

16.  understreger, at genskabelse af investorers tillid vil kræve en styrkelse af bankernes kapitalpositioner og foranstaltninger til at fremme deres adgang til finansiering på en måde, der så vidt muligt indskrænker anvendelsen af kortsigtede aflønningssystemer og utilstrækkelige forretningsmodeller; mener, at der med henblik på at afspejle forhøjede risici på markederne for statslig og privat gæld er behov for en yderligere reform af reguleringen af og tilsynet med den finansielle sektor, der bl.a. skal omfatte en styrkelse af systemisk vigtige bankers kapitalpositioner, uden at ikke-systemiske finansielle institutioners konkurrencemæssig stilling dermed undergraves; understreger, at banker efter at være blevet forsvarligt kapitaliseret ikke bør begrænse långivningen til realøkonomien i urimelig grad, og at det derfor gennem lovgivningsmæssige tiltag bør sikres, at de får grundlag for at øge deres udlånskapacitet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Europæiske Finanstilsynssystem opretholder bankernes långivning, herunder navnlig udlånet fra de institutioner, der har modtaget kriserelateret statsstøtte og støtte fra ECB's likviditetslinjer; forventer, at Kommissionen fremlægger sine forslag om bankkrisestyring inden sommeren 2012; udtrykker sin beklagelse af socialiseringen af private tab gennem likviditetsindsprøjtninger i banksektoren og af enhver spekulativ adfærd fra kreditvurderingsagenturers og internationale finanscentres side;

17.  støtter indførelsen af projektobligationer, der skal bidrage til finansiering af centrale infrastrukturprojekter for at fremme bæredygtig vækst og jobskabelse;

18.  understreger den centrale rolle, som EIB-Gruppen spiller for understøttelsen af realøkonomien og SMV'erne i særdeleshed og for investeringerne i langsigtede infrastrukturprojekter i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at EU bør anvende de eksisterende ressourcer og skabe innovative finansieringsinstrumenter for medlemsstater med begrænset kapacitet til finanspolitiske stimuli;

Fremme af bæredygtig vækst gennem større konkurrenceevne og flere investeringer

19.  er betænkelig ved de makroøkonomiske ubalancer i EU og ved det faktum, at mange medlemsstater og især dem, der er under pres fra markedet, er ved at sakke bagud med hensyn til produktivitet; fremhæver den rolle, som en forbedret koordination af de økonomiske politikker samt strukturelle reformer kan spille for at løse disse problemer på tilfredsstillende vis i såvel underskuds- som overskudslande; finder det foruroligende, at hovedparten af den globale vækst forventes at komme fra lande uden for EU i de kommende år, og påpeger, at det derfor bliver nødvendigt at styrke medlemsstaternes eksportkapacitet samt at tilvejebringe et stabilt grundlag for værdiskabende direkte udenlandske investeringer i EU's realøkonomi;

Tackling af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen (under EMPL-Udvalgets kompetence)

20.  mener, at det strukturelt betingede misforhold mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den, der efterspørges, vil lægge hindringer i vejen for opsving og vækst på lang sigt, og opfordrer derfor til strukturreformer på arbejdsmarkedet, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes og den sociale samhørighed sikres; gør opmærksom på den rolle og de opgaver, som tilkommer arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af strukturreformer;

Modernisering af EU's offentlige forvaltning og tjenesteydelser af almen interesse

21.  minder om, at den offentlige forvaltnings kvalitet på EU- samt nationalt, regionalt og lokalt plan er et afgørende element i forbindelse med konkurrenceevnen og en vigtig produktivitetsfaktor; bemærker, at reformer af den offentlige sektor er en absolut forudsætning for genoprettelse af konkurrenceevnen; mener, at en høj kvalitet i den offentlige forvaltning kræver tilstrækkelige budgetmidler og reformer, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes, som fastsat i protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse;

22.  noterer sig kvalitetsrammen for tjenester af almen interesse, som har til formål at skabe større klarhed og retlig sikkerhed om EU-reglernes anvendelse på tjenesteydelser af almen interesse, sikre adgangen til væsentlige tjenesteydelser og forbedre kvaliteten;

23.  beklager den langsomme gennemførelse af EU-lovgivning fra visse medlemsstaters side og opfordrer dem indtrængende til at levere de aftalte resultater med hensyn til statistikkers kvalitet; er fast overbevist om, at adgangen til pålidelige, nøjagtige og ajourførte data er et centralt element i den politiske beslutningsproces; bifalder Kommissionens bestræbelser på at forbedre pålideligheden af de data, medlemsstaterne leverer til Kommissionen (Eurostat); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det nyligt vedtagne rådsdirektiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer så hurtigt som muligt;

24.  kræver mere effektivitet i leveringen af offentlige tjenesteydelser såvel som en øget gennemsigtighed og kvalitet i den offentlige forvaltning og i retssystemet, og opfordrer endvidere til at mindske omfanget af unødvendige administrative byrder og bureaukrati; understreger betydningen af overvågning og evaluering af den offentlige forvaltnings præstationer i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

25.  tilskynder under henvisning til, at den årlige vækstundersøgelse dækker meget mere end blot økonomiske elementer, Kommissionen til at udvikle programmer for specifikke sektorer, såsom forsvar, hvor fælles ledelse eller fælles ejerskab mellem flere medlemsstater ville give stordriftsfordele og dermed skabe merværdi og økonomiske besparelser for de pågældende medlemsstater;

26.  understreger i den nuværende økonomiske situation den endnu mere afgørende rolle, som EU-finansierede programmer spiller, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om at finansiere tiltag under Europa 2020-strategien gennem overførsel af uudnyttede betalingsbevillinger;

Proceduremæssig ramme

27.  beklager, at inddragelsen af Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af BEPG (overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker) og den årlige vækstundersøgelse ikke formelt er fastsat i traktaten, og at Parlamentets bidrag til beskæftigelsesemner finder sted i henhold til høringsproceduren (artikel 148, stk. 2, i TEUF); påpeger, at den årlige vækstundersøgelse bør indgå i en procedure med fælles beslutningstagning, som bør indføres ved den næste traktatændring; ønsker - i det omfang det er relevant og på et grundlag af gensidig respekt og samtykke - at styrke dialogen mellem de europæiske og de nationale institutioner, og især mellem parlamenterne;

28.  minder om, at det europæiske semester nu er en del af den afledte EU-ret (se artikel 2a, i forordning (EU) nr. 1175/2011)(6);

29.  minder om, at lovgivningspakken om økonomisk styring (den såkaldte »six pack«) leverer værktøjet til økonomisk dialog: »for at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og med henblik på at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg opfordre formanden for Rådet, Kommissionen og i relevant omfang formanden for Det Europæiske Råd eller formanden for Eurogruppen til at give møde i udvalget med henblik på at drøfte afgørelser [der er] truffet... Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan give den medlemsstat, der er berørt af sådanne afgørelser, lejlighed til at deltage i drøftelsen«; opfordrer til, at dette værktøj, som muliggør økonomisk samarbejde og gensidig forståelse, udnyttes så meget som muligt;

30.  bemærker, at 2012-udgaven af det europæiske semester er den første under den vedtagne lovgivningsramme for økonomisk styring (»six pack«), der omfatter skærpede bestemmelser for stabilitets- og vækstpagten og nationale finanspolitiske regler såvel som nye procedurer til overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer;

31.  opfordrer Kommissionen til fremover at fremlægge undersøgelserne under titlen »årlige retningslinjer for bæredygtig vækst«;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en detaljeret vurdering af medlemsstaternes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, som vil blive offentliggjort inden Det Europæiske Råd i juni 2012;

33.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Rådet om udvikling af en ægte og fælles nomenklatur på budget- og regnskabsområdet;

34.  minder om, at Rådet som led i den økonomiske dialog i Parlamentet bør gøre offentligt rede for sin holdning, når denne afviger væsentligt fra Kommissionens henstillinger og forslag;

35.  understreger i denne forbindelse, at Kommissionens henstillinger og forslag skal respektere og opretholde det politiske råderum for medlemsstaterne, som er nødvendigt for gennemførelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bestemmelserne i artikel 126, eftersom de anbefalede mål kan nås på flere forskellige måder;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at redegøre nærmere for, hvorfor den har givet en negativ vurdering af det nationale reformprogram og stabilitets- og vækstpagten og ethvert andet dokument, som medlemsstaterne har forelagt inden for rammerne for den økonomiske styring; forventer, at Kommissionen i den forbindelse vil oplyse den pågældende medlemsstat om sin detaljerede metodologi og den arbejdshypotese, der underbygger vurderingen;

37.  minder om, at der i den nye lovgivningsramme fastsættes, at Europa-Parlamentet skal inddrages behørigt i det europæiske semester for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden af de beslutninger, der træffes, navnlig ved hjælp af den økonomiske dialog, som er fastsat i den relevante afledte ret;

38.  roser Kommissionen for at have offentliggjort den årlige vækstundersøgelse inden udgangen af november og forventer, at denne tidsplan fremover vil være permanent, således at Parlamentet får tilstrækkelig tid til at give udtryk for sine holdninger, inden de årlige retningslinjer vedtages på Det Europæiske Råds forårsmøde;

39.  understreger, at formanden for Rådet, Kommissionen i henhold til artikel 121 i TEUF, og i givet fald formanden for Eurogruppen hvert år skal aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om resultaterne af den multilaterale overvågning;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd til at blive enige med Parlamentet om en strømlinet tidsplan for det europæiske semester for at gøre det så effektivt, gennemsigtigt og legitimt som muligt;

41.  giver sin formand mandat til at forsvare denne holdning under Det Europæiske Råds forårsmøde (den 1.-2. marts 2012);

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Råd.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0583.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0542.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0331.
(5) Se f.eks. Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).
(6) Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik