(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0330),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0154/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 26. oktober 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. april 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0449/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 24 af 28.1.2012, s. 116.

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 500/2012).

Europa-Parlamentets erklæring om gennemførelsesretsakter

Europa-Parlamentet erklærer, at bestemmelserne i denne forordning vedrørende gennemførelsesretsakter er resultatet af et nøje afstemt kompromis. Med henblik på at nå til enighed ved førstebehandlingen, før fangstperioden for almindelig tun begynder, har Europa-Parlamentet således accepteret gennemførelsesretsakter som en mulighed i visse specifikke tilfælde. Det understreger dog, at disse bestemmelser hverken må betragtes eller anvendes som præcedens for reguleringen af lignende situationer med henblik på effektiv gennemførelse af kommende internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som er blevet fastlagt af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, og som får bindende virkning for Unionen i medfør af bestemmelserne i de internationale konventioner, hvorved disse organisationer er oprettet.