Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 »Kommissionens arbejdsprogram for 2011« (COM(2010)0623), navnlig henvisningen til den planlagte lovgivning om adgang til basale bankydelser,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid« »Sammen om fornyet vækst« (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse: »EUROPA 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet)(1), og navnlig oprettelsen af et fælles eurobetalingsområde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(2),

–  der henviser til Kommissionens konsultationer om finansiel inklusion: sikring af adgang til en basiskonto fra 2009 og om adgang til en basal betalingskonto fra 2010,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2011/442/EU af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto(3) og til den konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens henstilling (SEC(2011)0906),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Single Market through the lens of people: A snapshot of citizens’ and businesses’ views and concerns« (SEC(2011)1003), navnlig bekymring nr. syv om de vanskeligheder, som borgerne møder, når de vil oprette en bankkonto i andre medlemsstater end deres bopælsstat,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0197/2012),

A.  der henviser til, at et velfungerende indre marked og udvikling af en moderne og socialt inkluderende økonomi er betinget af et universelt udbud af billige og let tilgængelige basale bankydelser og af en socialt ansvarlig banksektor;

B.  der henviser til, at adgang til basale bankydelser er en af forudsætningerne for, at borgerne kan udnytte fordelene ved det indre marked, navnlig ved den fri bevægelighed, pengeoverførsler og køb af varer og tjenesteydelser på ikke-diskriminerende omkostningsbetingelser; der henviser til, at basale bankydelser er en forudsætning for, at borgerne kan nyde godt af fordelene ved e-handel; der henviser til, at de årlige alternativomkostninger for ikke at have adgang til en betalingskonto vurderes til mellem 185 EUR og 365 EUR pr. forbruger; der henviser til, at adgang til basale bankydelser i stadig større grad er en forudsætning for social inklusion gennem adgang til beskæftigelse, sygesikring og bolig;

C.  der henviser til, at Kommissionen skønner, at 7 % af den voksne befolkning i Unionen, dvs. omkring 30 millioner mennesker, i øjeblikket ikke har en bankkonto, og at skønsmæssigt 6,4 millioner af dem er blevet frataget eller ikke tør bede om en bankkonto; der henviser til, at økonomisk udstødelse varierer medlemsstaterne imellem; der henviser til, at nogle medlemsstater har en meget lav dækningsgrad af bankkonti med den laveste procent på omkring 50 % af den voksne befolkning i Rumænien og Bulgarien.

D.  der henviser til, at alle forbrugere har ret til at vælge ikke at have en betalingskonto eller en basiskonto; der henviser til, at alle forbrugere derfor ikke skal have pligt til at have en betalingskonto eller en basiskonto; der i denne forbindelse henviser til betydningen af undervisning i økonomiske anliggender og fremhævelse af fordelene ved økonomisk integration;

E.  der henviser til, at banker kan nægte en person muligheden for at åbne en bankkonto, hvis personen det drejer sig om, ikke bor i medlemsstaten; der henviser til, at ikkefastboendes problemer med at åbne bankkonti obstruerer virkningen af det frie marked;

F.  der henviser til, at den generelle økonomiske udvikling og sociale samhørighed bidrager til en stor udbredelse af bankkonti; der henviser til, at 33 % af variationerne i den procentdel af befolkningen, der anvender en anfordringskonto, i de forskellige medlemsstater kan forklares ud fra det økonomiske udviklingsniveau, og 67 % skyldes dermed andre faktorer som f.eks. lovgivning eller selvregulerende instrumenter;

G.  der henviser til udbydere af betalingstjenester, der handler i overensstemmelse med markedslogik, har tendens til at fokusere på kommercielt attraktive forbrugere, og efterlader i visse tilfælde kommercielle mindre attraktive forbrugere uden det samme valg af produkter; der henviser til, at branchekodekser, som er blevet indført i Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien, Irland, Slovenien og Luxembourg, blandt andet har været resultatet af et offentligt pres for og krav om lovgivningsinitiativer; der henviser til, at selvregulerende instrumenter har haft positive eller blandede resultater og har, indtil videre, ikke sikret adgang til grundlæggende betalingstjenester i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at lovgivningsmæssige tiltag, for at sikre grundlæggende banktjenester, har haft tilfredsstillende resultater; der henviser til, at for eksempel tæt på 100 % af husstande i Danmark og Finland er dækket af betalingstjenester, og antallet af borgere uden en bankkonto er faldet drastisk i Belgien og Frankrig, som et resultat af gennemførelsen af lovgivningsmæssige initiativer;

I.  der henviser til, at ikke alle medlemsstater har foretaget det fornødne i henhold til Kommissionens henstilling 2011/442/EU af 18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto(4), og alt for mange medlemsstater har endnu ikke nogle lovbestemte eller frivillige krav til udbydere om at tilbyde en grundlæggende betalingstjeneste;

J.  der henviser til, at en basal betalingskonto - for at være effektiv - skal være let og overskuelig at oprette, og at den skal omfatte en specificeret række kerneydelser, ligesom det er nødvendigt, at der er iværksat effektive tilsyns- og tvistbilæggelsesforanstaltninger, samt at forbrugere uden nogen fast adresse får adgang til disse konti; der henviser til, at lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør anvendes på en forholdsmæssig måde og aldrig bør anvendes som et grundløst påskud for at afvise kommercielt mindre attraktive forbrugere; der henviser til, at Kommissionen bør undersøge om det er nødvendigt for forbrugere at have forbindelse til medlemsstaten for at være berettiget til en basiskonto;

K.  der henviser til, at udbydere af betalingstjenester bør give adgang til en gratis basiskonto eller til en rimelig pris;

L.  der henviser til at udbydere af betalingstjenester bør lægge særligt vægt på økonomisk sårbare forbrugere, når de tilbyder overtræk og yderligere kreditprodukter med henblik på at undgå overdreven gældsættelse; der henviser til, at medlemsstaterne bør forhindre eventuelle gebyrer for basale betalingstjenester i at blive en barriere, som forhindrer forbrugere, der er økonomisk udelukket, i at få adgang til basale betalingstjenester;

M.  der henviser til, dels som et resultat af den sociale og økonomiske krise, at overdreven gældssætning er blevet den største nye sociale risiko i Unionen, og beskyttelse mod udlæg, som bør forvaltes og udvikles udelukkende på nationalt plan, er et vigtigt aspekt i denne forbindelse.

N.  der henviser til, at konkurrenceforvridning skal undgås, at der skal tages hensyn til forbrugernes behov i regioner med et utilstrækkeligt banksystem, og at initiativets anvendelsesområde følgelig bør favne så bredt som muligt; der henviser til nye udviklinger på markedet for betalingstjenester, såsom forudbetalte løsninger eller mobilbanking, bør tages i betragtning ved yderligere udvikling og vurdering af initiativer på dette område;

O.  der henviser til, at for ethvert initiativ for adgang til grundlæggende betalingstjenester er tilgængeligheden af forståeligt information til forbrugerne et centralt element; der henviser til, at Kommissionen derfor bør opfordre medlemsstaterne til at udvikle målrettede kommunikationskampagner, der tager fat på de særlige behov og bekymringer vedrørende sårbare og mobile forbrugere uden en bankkonto; der henviser til, at for at forbrugere, der har en basiskonto, bliver serviceret på en hensigtsmæssig måde, bør udbyderne sikre, at relevante medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet; der henviser til, at udbydere også bør sikre, at potentielle interessekonflikter ikke påvirker disse kunder på en negativ måde;

P.  der henviser til, at studerende, arbejdere og serviceudbydere skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænser og let drage fordel af mobiliteten inden for Unionen;

Q.  der henviser til, at åbning af en bankkonto i en medlemsstat ikke bør kræve, at forbrugeren lukker en eksisterende konto i en anden medlemsstat;

R.  der henviser til, at de gældende krav fra udbyderen af betalingstjenester om at åbne en basiskonto er restriktive og kan forhindre grænseoverskridende mobilitet inden for Unionen.

1.  anmoder Kommissionen om at fastlægge en detaljeret vurdering af situationen i alle medlemsstater senest i september 2012; anmoder, på baggrund af artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde, Kommissionen om senest i januar 2013 at fremsætte et forslag til et direktiv, som sikrer adgang til basale betalingstjenester for alle forbrugere, der opholder sig lovligt i Unionen, medmindre den detaljerede vurdering viser, at der ikke er behov for et sådant forslag, efter de detaljerede henstillinger i bilaget hertil;

2.  bekræfter, at disse henstillinger respekterer borgernes grundlæggende rettigheder samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

3.  finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger for Unionens budget;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1. (2) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. (3) EUT L 190 af 21.7.2011, s. 87. (4) EUT L 190 af 21.7.2011, s. 87.

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

Henstilling 1 (vedrørende anvendelsesområde)

1.  En »basiskonto« bør defineres som en betalingskonto, der tilbydes i henhold til bestemmelserne i det foreliggende forslag til retsakt. Betalingskonti af en grundlæggende art, som ikke fuldt ud opfylder disse bestemmelser, bør ikke anses for at være dækket af denne betegnelse.

2.  Direktivet bør sikre, at medlemsstaterne sikrer adgang til grundlæggende betalingstjenester ved i princippet at pålægge alle udbydere af betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv 2007/64/EF, der tilbyder betalingskonti til forbrugere som en integreret del af deres normale forretning, at tilbyde basiskonti.

3.  Ethvert lovgivningsinitiativ bør respektere subsidiaritetsprincippet og bør tage hensyn til gældende juridiske eller frivillige ordninger i medlemsstater, hvor retten til adgang til og anvendelse af en basiskonto allerede er sikret på en velfungerende måde.

4.  Med henblik på at undgå at pålægge udbydere af betalingstjenester, som ikke tilbyder betalingskonti til forbrugere, unødige byrder, bør følgende fritages fra kravet om at udbyde en basiskonto:

5.  Medlemsstater bør have tilladelse til at fritage andre udbydere af betalingstjenester fra forpligtelsen til at tilbyde en basiskonto. Alle undtagelser bør baseres på objektive og meget restriktive kriterier, og bør kun omfatte udbydere af betalingstjenester, såsom dem, der er baseret på en ikke-kommerciel model, eller dem, der ikke opererer i generelle detailbetalingstjenester. Eventuelle undtagelser bør ikke undergrave retten til adgang for forbrugerne og bør være så få som muligt for at minimere de negative virkninger på konkurrencen.

Henstilling 2 (vedrørende adgang og legitimationskrav)

6.  Den lovgivning, der skal vedtages bør sikre, at alle forbrugere, det vil sige, enhver person, der handler med andet mål for øje end sin handels-, forretnings-, håndværks- eller erhvervsvirksomhed og har lovlig bopæl i Unionen, har ret til at åbne og bruge en basiskonto hos en udbyder af betalingstjenester, der opererer i en medlemsstat, forudsat at forbrugeren ikke allerede har en betalingskonto i den medlemsstat. Medlemsstater bør sikre, at der findes brugbare mekanismer til rådighed for forbrugerne til at lukke en almindelig betalingskonto med henblik på at konvertere elle flytte en basiskonto. Bevis for identitet bør kræves, når der åbnes en basiskonto.

7.  Den lovgivning, der skal vedtages, bør sikre, at det ikke er urimeligt byrdefuldt for forbrugerne at påvise, at de allerede har en betalingskonto. Dette kan opnås bl.a. ved at kræve en erklæring fra forbrugeren på tro og love.

8.  Kriterier som indkomstniveau eller indkomstens regelmæssighed, beskæftigelse, kredithistorie, gældsætningsniveau samt den personlige situation med hensyn til konkurs og forventet omsætning på kontoen bør ikke have indflydelse på oprettelsen af en basiskonto. Adgangen til en basiskonto bør under ingen omstændigheder være betinget af køb af andre produkter eller tjenester som f.eks. en forsikring eller en yderligere bankkonto.

9.  Forslaget bør sikre, at en grundlæggende basiskonto kun kan afvises eller annulleres i objektivt begrundede tilfælde i henhold til relevant EU- eller national lovgivning, der ikke vedrører kriterierne i punkt 8 som i tilfælde af:

10.  Medlemsstaterne bør om nødvendigt indføre ikke-diskriminerende og fleksible foranstaltninger for at hjælpe forbrugerne med at opfylde kravene om påpasselighed, under overholdelse af lovgivningen om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Sådanne foranstaltninger bør navnlig tage hensyn til de forbrugeres behov, som ikke har en fast adresse.

11.  For at lette dette, bør medlemsstaterne have tilladelse til at klassificere basiskonti, som lav-risikoprodukter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Kommissionens direktiv 2006/70/EF om gennemførelse af direktiv 2005/60/EF. Dermed kan udbydere forpligtes til at anvende forenklede påpasselighedskrav over for kunderne. Kommissionen bør tilstræbe yderligere at præcisere fortolkninger af regler til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og regler til bekæmpelse af finansiering af terror for at sikre, at de anvendes på en afbalanceret og proportional måde i forbindelse med basale banktjenester. Ingen bør nægtes adgang til eller blive diskvalificeret fra en basiskonto på disse præmisser, medmindre der er velbegrundede og objektive grunde til at gøre det. Sådanne regler bør aldrig anvendes som et ubegrundet påskud for at afvise kommercielt mindre attraktive forbrugere.

12.  Den lovgivning, der skal vedtages, bør forpligte udbydere af betalingstjenester til at handle på en gennemsigtig måde, når de træffer beslutning om at nægte at oprette eller om at lukke en betalingskonto, idet de samtidig overholder lovgivningen om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt om forebyggelse og efterforskning af forbrydelser. Udbydere af betalingstjenester bør - for at give forbrugerne mulighed for at stille spørgsmålstegn ved udbydernes beslutning - skriftligt underrette forbrugerne om årsagen til afslaget på oprettelse eller beslutningen om lukning af en basal betalingskonto. Udbyderne bør tillige forpligtes til at underrette forbrugerne om muligheder for alternative klage- og tvistbilæggelsesmekanismer.

13.  Den lovgivning, der skal vedtages, bør kræve, at udbyderne handler hurtigt, når de undersøger, om forbrugerne har ret til adgang til en basiskonto, og udbyderne skal skriftligt underrette forbrugerne om årsagen til alle forsinkelser på mere end to uger. Årsager, som ligger inden for udbyderens ansvarsområde - f.eks. stor arbejdsbyrde - bør ikke kunne retfærdiggøre forsinkelsen. Udbyderne kan kræve, at forbrugerne er fysisk til stede i den nærmest beliggende filial ved oprettelse af en konto. Alternative løsninger bør findes, hvor det er umuligt eller urimeligt byrdefuldt for forbrugerne at være fysisk til stede.

Henstilling 3 (vedrørende anvendelsesmuligheder og omkostninger)

14.  Lovgivningen bør sætte basiskontobrugeren i stand til at foretage alle væsentlige betalingstransaktioner som f.eks. modtagelse af indkomst eller ydelser, betaling af regninger eller afgifter og køb af varer og tjenesteydelser via fysiske eller fjerne kanaler ved anvendelse af konventionelle nationale systemer.

15.  Medlemsstaterne bør i givet fald give bankerne mulighed for at tilbyde små mellemfinansieringslån til at dække midlertidige negative balancer. Udbydere bør også have mulighed for at tilbyde kreditprodukter, som separate tjenester, til en kunde med basiskonto, hvor det er relevant. Adgang til eller anvendelse af en basiskonto bør på ingen måde være begrænset eller gøres betinget af køb af sådanne tjenester eller produkter. De gebyrer, der opkræves af sådanne overtræk og for separate kredit-produkter bør være gennemsigtige og mindst lige så fordelagtige som udbyderens almindelige prispolitik.

16.  Adgang til en basal betalingskonto bør enten være gratis eller være rimeligt prissat. Hvis der opkræves gebyrer, bør disse være gennemsigtige. Hver medlemsstat bør fastsætte en øvre grænse for de samlede årlige gebyrer forbundet med at åbne og anvende en basiskonto. Kommissionen bør vurdere muligheden for fastsættelse af en EU-dækkende øvre grænse for de samlede årlige gebyrer forbundet med at åbne og bruge en basal betalingskonto. Kommissionen bør også undersøge måder at tilpasse EU-grænsen til nationale forhold såsom generelle forbrugerprisniveauer, indkomstniveauer og gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med regelmæssige betalingskonti. Udbydere af betalingstjenester skal forpligtes til at sikre, at den basale betalingskonto altid - uanset hvordan sammenligningen foretages - er den billigste konto til gennemførelse af grundlæggende betalingstransaktioner blandt de produkter, de tilbyder.

17.  Alle renter på overtræk bør være rimelige og mindst lige så fordelagtige som udbyderens almindelige prispolitik. Strafrenter bør ikke medregnes ved beregningen af de samlede årlige gebyer.

18.  Udbydere bør kun forpligtes til at tilbyde de anvendelsesmuligheder, som er en del af deres almindelige tilbud. Når dette er tilfældet, bør en basal betalingskonto omfatte følgende tjenester:

A.  Basale kontoadministrationstjenester

B.  Standardbetalingstjenester

Der bør ikke være nogen begrænsning i antallet af effektuerede operationer i henhold til afsnit A eller afsnit B. Forbrugeren bør med henblik på gennemførelsen af tjenesterne under A og B have ret til adgang uden forskelsbehandling til de forskellige metoder, som udbyderen tilbyder, som f.eks. manuelle transaktioner, transaktioner i filialer, transaktioner via en pengeautomat, herunder andre udbyderes pengeautomater, når dette er teknisk muligt, og bankydelser via internettet eller telefonen.

C.  Yderligere tjenesteydelser

Medlemsstater kan kræve, at basiskontoen skal omfatte yderligere anvendelsesmuligheder. Udbydere af betalingstjenester bør have lov til på eget initiativ at udvide rækken af anvendelsesmuligheder med f.eks. en facilitet til opsparing eller til internationale pengeoverførsler til konti uden for Unionen.

Henstilling 4 (vedrørende anvendelsesområde)

19.  Medlemsstaterne bør give forbrugerne nødvendige og forståelige oplysninger om tilgængeligheden af basale betalingskonti, rettet mod de særlige behov og bekymringer, der gør sig gældende for sårbare og mobile forbrugere uden en bankkonto. Kommissionen og medlemsstater bør bidrage til en høj grad af bevidsthed blandt forbrugere og interessenter. Udbydere bør bruge forskellige tilgængelige kanaler såsom deres hjemmesider, og i givet fald deres filialer, hvor oplysninger bør være synlige for forbrugerne.

20.  Medlemsstaterne bør opfordre pengeinstitutterne til at sørge for bistand til deres mest sårbare kunder for at ansvarliggøre dem og hjælpe dem med at forvalte deres budget.

21.  Med henblik på at forbrugere af en basal betalingskonto bliver serviceret på en hensigtsmæssig måde bør den lovgivning, der skal vedtages, sikre, at udbyderne sørger for, at relevante medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet, og at potentielle interessekonflikter ikke påvirker disse kunder på en negativ måde;

22.  Oplysningskravene i henhold til den lovgivning, der skal vedtages, bør ikke berøre de krav om levering af oplysninger til forbrugerne, der er fastsat i direktiv 2007/64/EF.

Henstilling 5 (vedrørende tilsyn, tvistbilæggelse og kompensation)

23.  Den lovgivning, der skal vedtages, bør forpligte medlemsstaterne til at udpege de myndigheder, der har kompetence til at sikre og føre tilsyn med, at lovkravene efterkommes på effektiv vis. De udpegede kompetente myndigheder bør være uafhængige af udbyderne af betalingstjenester.

24.  Medlemsstaterne bør være forpligtet til at angive principper for sanktioner, der pålægges udbydere for manglende overholdelse af den basale betalingskontos rammer, herunder for overtrædelser af statistiske krav, som beskrevet i punkt 25.

25.  Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at udbyderne løbende giver de kompetente nationale myndigheder pålidelige oplysninger om basale betalingskonti, der er oprettet og lukket, samt om ansøgninger om basale betalingskonti, der afvises og årsagerne hertil. Udbyderne bør også stille detaljerede oplysninger til rådighed for de kompetente nationale myndigheder om omkostninger i forbindelse med basale betalingskonti.

26.  Medlemsstaterne bør hvert år samlet angive oplysningerne som beskrevet i punkt 25 til Kommissionens og til den europæiske tilsynsmyndighed (den europæiske bankmyndighed). Disse data bør offentliggøres i sammenfattet og forståelig form.

27.  Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvistbilæggelse mellem udbydere af betalingstjenester og forbrugere vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til de principper, der fastsættes i den lovgivning, der skal vedtages, og hvor det er relevant anvendes de eksisterende organer. Alternative tvistbilæggelsesorganer skal være uafhængige og lettilgængelige, og deres tjenesteydelser skal være gratis. For at sikre at disse organer er upartiske, er det nødvendigt at sikre en lige repræsentation af udbydere, forbrugere og andre brugere. Medlemsstaterne bør sikre, at alle udbydere af basiskonti tilslutter sig et eller flere af de organer, som gennemfører sådanne klage- og ankeprocedurer.

28.  Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at de alternative tvistbilæggelsesorganer samarbejder aktivt i bilæggelsen af tværnationale tvister. Såfremt tvister involverer parter i flere medlemsstater, bør klagenetværket for finansielle tjenesteydelser (Fin-Net) anvendes til at finde frem til en løsning på forbrugerklager.

Henstilling 6 (vedrørende gennemførelse og revision)

29.  Medlemsstaterne bør gennemføre den lovgivning, der skal vedtages, senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

30.  Kommissionen bør - i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de berørte parter - senest tre år efter direktivets ikrafttræden og derefter hvert femte år offentliggøre en rapport om anvendelsen heraf. I denne rapport skal følgende vurderes:

Hvor det er relevant, bør rapporten ledsages af et forslag til ændringer af lovgivningen og af henstillinger til bedre gennemførelse i medlemsstaterne. Rapporten bør fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

31.  Kommissionen bør supplere direktivforslaget om basale betalingskonti med yderligere initiativer med henblik på yderligere integration og harmonisering af banktjenester og forebyggelse af økonomisk udstødelse. En sådan pakke bør, navnlig: