Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2694(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0373/2012

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/07/2012 - 13.5

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0298

Vedtagne tekster
PDF 240kWORD 68k
Torsdag den 5. juli 2012 - Strasbourg Endelig udgave
EU's politik for Vestbredden og Østjerusalem
P7_TA(2012)0298RC-B7-0373/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om EU's politik for Vestbredden og Østjerusalem (2012/2694(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutning af 29. september 2011 om situationen i Palæstina(1), beslutning af 16. februar 2012 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse(2) og beslutning af 9. september 2010 om situationen vedrørende Jordanfloden og særligt flodens nedre løb(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 samt 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til den tale, som blev holdt af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Parlamentets plenarmøde den 12. juni 2012, om den seneste udvikling i Mellemøsten og Syrien,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, navnlig erklæringen af 8. juni 2012 om udvidelse af bosættelser, erklæringen af 25. april 2012 om de israelske myndigheders afgørelse vedrørende status for bosættelserne i Sansana, Rechelim og Bruchin i det besatte palæstinensiske område og erklæringen af 22. februar 2012 om godkendelser af israelske bosættelser,

–  der henviser til EU-missionschefernes rapporter om Østjerusalem fra januar 2012 og om område C og opbygning af en palæstinensisk stat fra juli 2011 samt til EU-missionschefernes rapport om bosættervold fra april 2011 og deres ledsagenotat om bosættervold fra februar 2012,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 181 (1947) og 194 (1948) samt til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 242 (1967), 252 (1968), 338 (1973), 476 (1980), 478 (1980), 1397 (2002), 1515 (2003) og 1850 (2008),

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til Mellemøstkvartettens erklæringer, særlig erklæringen af 11. april 2012 og erklæringen af 23. september 2011,

–  der henviser til den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed (PA),

–  der henviser til Den Internationale Domstols responsum af 9. juli 2004 med titlen »De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område«,

–  der henviser til den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads toårsplan for opbygning af en stat fra august 2009 »Palæstina, afslutning af besættelsen, etablering af staten«,

–  der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995,

–  der henviser til Oslo-aftalen (»Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements«) af 13. september 1993,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed, og erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt, heller ikke hvad angår Jerusalem som hovedstad for to stater; der henviser til, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved palæstinensernes ret til selvbestemmelse og til at få deres egen stat og ej heller ved Israels ret til at eksistere inden for sikre grænser;

B.  der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 understregede, at »de forandringer, der i øjeblikket finder sted overalt i den arabiske verden, gør det endnu vigtigere at opnå fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten« og at »Et vigtigt element for varig fred, stabilitet og velstand i regionen er at lytte til de ønsker, befolkningen i regionen har, herunder palæstinensernes ønske om en stat og israelernes ønske om sikkerhed.«;

C.  der henviser til, at de direkte fredsforhandlinger mellem parterne er gået i stå, og at alle den senere tids bestræbelser på at genoptage forhandlingerne er slået fejl; der henviser til, at EU har opfordret parterne til at fortsætte med aktiviteter, der kan opbygge den atmosfære af tillid, der er nødvendig for at sikre meningsfulde forhandlinger, afholde sig fra handlinger, der undergraver processens troværdighed, og undgå provokationer;

D.  der henviser til, at Israel og Den Palæstinensiske Myndighed den 12. maj 2012 afgav følgende fælles erklæring: »Israel og Den Palæstinensiske Myndighed forpligter sig til at opnå fred, og parterne håber, at brevvekslingen mellem præsident Abbas og premierminister Netanyahu vil fremme dette mål«;

E.  der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention, er fuldt gældende på Vestbredden, herunder i Østjerusalem og i Gazastriben; der henviser til, at Israel bl.a. er forpligtet til i god tro at sikre, at den besatte palæstinensiske befolknings basale behov bliver opfyldt, at administrere sin besættelse på en måde, der tilgodeser den lokale befolkning, at beskytte og bevare civile mål og undlade at overføre sin egen befolkning til det besatte område og befolkningen i det besatte område til sit eget område;

F.  der henviser til, at EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat, om Østjerusalem og om bosættervold på ny bekræftede, at der er en stærkt bekymrende og potentielt irreversibel udvikling i gang i de pågældende områder; der henviser til, at det israelske udenrigsministerium afviser påstandene i EU-dokumenterne og har kritiseret de dokumenter, hvori det anføres, at de ikke bidrager til at fremme fredsprocessen;

G.  der henviser til, at Vestbredden efter Osloaftalerne fra 1995 er blevet administrativt opdelt i tre zoner eller områder; der henviser til, at område C udgør den største del af Vestbredden; der henviser til, at den sociale og økonomiske udvikling i område C er af afgørende betydning for levedygtigheden af ​​en fremtidig palæstinensisk stat;

H.  der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse på Vestbredden, særligt når det gælder område C, og i Østjerusalem er blevet undergravet af den israelske regerings politikker, navnlig gennem opførelsen og udvidelsen af bosættelser; der henviser til, at israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en betydelig hindring for fredsbestræbelserne, men at de understøttes af den israelske regering med betragtelige incitamenter på områderne beskatning, boliger, infrastruktur, veje, adgang til vand, uddannelse, sundhedspleje m.m.;

I.  der henviser til, at Israel i sin grundlov: »Jerusalem, Israels hovedstad« fra 1980, erklærede Jerusalem for at være Israels fuldstændige og forenede hovedstad, hvilket er i strid med FN's Sikkerhedsråds resolution 478 (1980); der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 på ny påpeger, at der gennem forhandling skal findes en løsning på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater; der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem i praksis gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater, stadig mere usandsynlig og uigennemførlig; der henviser til, at Jerusalem i stigende grad afskæres fra Vestbredden, mens det historiske område (»Historic Basin«) i stigende grad afskæres fra resten af Østjerusalem,

J.  der henviser til, at der, skønt antallet af palæstinensere, som bor i Østjerusalem, udgør 37 % af Jerusalems samlede befolkning og tegner sig for 36 % af kommunens skatteindtægter, kun anvendes 10 % af det kommunale budget i Østjerusalem, og at leveringen af tjenesteydelser er yderst mangelfulde; der henviser til, at de fleste palæstinensiske institutioner, herunder »Orient House«, er blevet lukket af de israelske myndigheder i Østjerusalem, hvilket skaber et institutionelt og ledelsesmæssigt tomrum i den lokale palæstinensiske befolkning, hvilket fortsat er en stor kilde til bekymring;

K.  der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem, har fast opholdstilladelse, som kun kan overføres til børn på særlige betingelser og ikke automatisk overføres gennem ægteskab, hvilket forhindrer ægtefæller og børn af mange, der er fast bosiddende i Østjerusalem, i at bo sammen med deres familiemedlemmer; der henviser til, at der derimod bor omkring 200 000 israelske bosættere i og omkring Østjerusalem;

L.  der henviser til, at beskyttelse af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder på Vestbredden, navnlig i område C og i Østjerusalem, er af allerstørste betydning for en levedygtig tostatsløsning; der henviser til, at den igangværende udvidelse af bosættelserne, bosættervolden, planlægningsrestriktionerne og den deraf følgende akutte boligmangel, nedrivningen af huse, udsættelserne og tvangsfordrivelserne, konfiskeringen af jord, den vanskelige adgang til vand og andre naturressourcer, mangelen på basale sociale ydelser og bistand osv. har en betydelig negativ indvirkning på palæstinensernes levevilkår; der henviser til, at den økonomiske situation i disse områder, som forværres af restriktionerne på adgang, bevægelighed og planlægning, stadig er en kilde til stor bekymring; der henviser til, at 53,5 % af de unge kvinder og 32,3 % af de unge mænd i alderen 15 til 24 år på Vestbredden ifølge den årlige ILO-rapport er arbejdsløse;

M.  der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, især i område C, og i Østjerusalem lider under alvorlig vandmangel; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det vand, der er til rådighed, bruges af Israel og af israelske bosættere; der henviser til, at tilgængeligheden af tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig,

N.  der henviser til, at den adskillelsesmur, som blev bygget af Israel, ikke følger »den grønne linje«, afskærer en betragtelig del af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem; der henviser til, at Den Internationale Domstol i sit responsum med titlen »De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område« erklærede, at bygningen af den mur, som er opført af Israel (...), og den ordning, der er forbundet hermed, strider imod folkeretten;

O.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt sin støtte til præsident Mahmoud Abbas' og premierminister Salam Fayyads bestræbelser på at opbygge en stat og anerkendt og bifaldet det positive udfald af premierminister Fayyads toårsplan for opbygning af en stat; der henviser til, at område C og Østjerusalem fortsat bør prioriteres i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner, i særdeleshed som en reaktion på den følelse af tilsidesættelse, der hersker blandt de palæstinensere, som bor i disse områder;

P.  der henviser til, at over 4 500 palæstinensiske fanger, heriblandt 24 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, omkring 240 børn og mere end 300 administrativt tilbageholdte palæstinensere, i øjeblikket tilbageholdes i israelske fængsler og tilbageholdelsescentre;

Q.  der henviser til, at arabiske beduiner er en indfødt befolkningsgruppe, som fører en fastboende og traditionel tilværelse baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og som søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduinsamfund, som trues af israelske politikker, der underminerer deres eksistensgrundlag, herunder ved tvangsflytninger, er en særlig sårbar befolkningsgruppe i såvel det besatte palæstinensiske område som i Negev;

R.  der henviser til, at israelske styrker siden januar 2011 ifølge rapporten fra arbejdsgruppen om tvangsfordrivelser (Displacement Working Group -DWG), som blev offentliggjort den 14. maj 2012, og »The Monthly Humanitarian Monitor« fra OCHA har ødelagt over 60 forskellige installationer, herunder solpaneler, vandtanke og landbrugsbygninger, som var finansieret af Den Europæiske Union og en række af dens medlemsstater; der henviser til, at mere end 100 lignende projekter er truet af ødelæggelse;

S.  der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne ved mange lejligheder, herunder i Rådets konklusioner af 14. maj 2012, har gentaget deres grundlæggende tilsagn om sikkerhed for Israel, på det kraftigste har fordømt den vold, der forsætligt er rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og har opfordret til, at indsmuglingen af våben til Gaza forhindres effektivt;

T.  der henviser til, at det i artikel 2 i associeringsaftalen EU-Israel anføres, at forbindelserne mellem parterne skal være baseret på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som styrer deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale;

U.  der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben har varet ved siden 2007 trods talrige opfordringer fra det internationale samfund til øjeblikkelig, varig og betingelsesløs åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza, hvilket også blev gentaget i Rådets konklusioner af 14. maj 2012;

1.  gentager sin stærke støtte til tostatsløsningen baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed;

2.  glæder sig over Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredsprocessen i Mellemøsten – som indeholder konklusioner vedrørende Vestbredden og Østjerusalem – og gentager, at EU ikke vil anerkende nogen ændringer af grænserne fra før 1967 andre end dem, som parterne bliver enige om, heller ikke hvad angår Jerusalem, og glæder sig over Mellemøstkvartettens erklæring af 11. april 2012;

3.  understreger, at en afslutning på konflikten er af afgørende betydning for EU samt for parterne selv og for hele regionen, og at den kan opnås gennem en omfattende fredsaftale, der er baseret på de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, Madridprincipperne, herunder land for fred, køreplanen, de aftaler, parterne hidtil har indgået, og det arabiske fredsinitiativ; insisterer på, at en herved opnået løsning ikke må komme til at gå ud over nogen af parternes værdighed; bemærker, at EU, som Den Palæstinensiske Myndigheds største donor og en af Israels vigtigste handelspartnere, har instrumenter til rådighed til mere aktivt at tilskynde begge parter til at arbejde hen imod en løsning; opfordrer begge parter til at arbejde sammen med EU, som bør fortsætte alle bestræbelser på at løse konflikten; minder om, at den humanitære folkeret finder anvendelse i de besatte palæstinensiske områder, herunder den fjerde Genèvekonvention om beskyttelse af civile personer i krigstid;

4.  understreger, at de direkte forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en tostatsløsning straks bør genoptages under overholdelse af de tidsfrister, som kvartetten har anmodet om, så den nuværende uacceptable tilstand kan ophøre; glæder sig over brevvekslingen mellem parterne, der blev indledt den 17. april 2012, og den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed;

5.  udtrykker sin dybeste bekymring over udviklingen i område C på Vestbredden og i Østjerusalem som beskrevet i EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat (»Area C and Palestinian State Building«) fra juli 2011 og om Østjerusalem fra januar 2012;

6.  understreger vigtigheden af at beskytte den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C og i Østjerusalem, hvilket er afgørende for at holde liv i muligheden for tostatsløsningen;

7.  gentager, at alle bosættelser fortsat er ulovlige i henhold til folkeretten, og opfordrer Israels regering til at stoppe alt nybyggeri og udvidelse af bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem og afvikle alle bosættelser, der er opført siden marts 2001;

8.  fordømmer kraftigt alle ekstremistiske handlinger, voldshandlinger og chikane, der udføres af bosættere mod palæstinensiske civile, og opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at retsforfølge gerningsmændene til disse handlinger og drage dem til ansvar;

9.  opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og bilaterale aftaler mellem EU og Israel med henblik på at sikre, at EU's kontrolmekanisme – »de tekniske ordninger« – ikke giver mulighed for, at varer fra israelske bosættelser importeres på det europæiske marked på de præferencevilkår, der findes i associeringsaftalen mellem EU og Israel;

10.  opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at overholde deres forpligtelser i medfør af den humanitære folkeret, navnlig ved

   at sikre, at der omgående sættes en stopper for nedrivningen af huse, udsættelserne og fordrivelsen af palæstinensere
   at fremme palæstinensiske planlægnings- og byggeaktiviteter samt gennemførelsen af palæstinensiske udviklingsprojekter
   at lette adgangsforhold og bevægelighed
   at lette palæstinenseres adgang til landbrugs- og græsningsområder
   at sikre en retfærdig fordeling af vand, der dækker den palæstinensiske befolknings behov
   at forbedre den palæstinensiske befolknings adgang til passende sociale tjenesteydelser og bistand, navnlig på områderne for uddannelse og folkesundhed, og
   at lette den humantære indsats i område C og i Østjerusalem;

11.  opfordrer til, at der sættes en stopper for administrative tilbageholdelser af palæstinensere uden formel anklage eller retssager mod dem fra de israelske myndigheders side, at alle palæstinensiske tilbageholdte får adgang til en retfærdig rettergang, og til, at palæstinensiske politiske fanger løslades – med særligt henblik på medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, herunder Marwan Barghouti, og administrativt tilbageholdte; opfordrer endvidere til omgående løsladelse af Nabil Al-Raee, den kunstneriske direktør for Frihedsteatret (The Freedom Theatre) i Jenin-flygtningelejren, der blev arresteret den 6. juni 2012 og har været tilbageholdt siden; glæder sig over den aftale, der blev indgået den 14. maj 2012, og som gjorde det muligt at bringe palæstinensiske fangers sultestrejke til ophør, og opfordrer til, at aftalen straks gennemføres fuldt ud;

12.  opfordrer til beskyttelse af beduinsamfundene på Vestbredden og i Negev og til, at deres rettigheder respekteres fuldt ud af de israelske myndigheder, og fordømmer enhver krænkelse heraf (f.eks. nedrivning af huse, tvangsfordrivelser og begrænsning af offentlig service); opfordrer endvidere i denne forbindelse til, at den israelske regering trækker Prawerplanen tilbage;

13.  tilskynder den palæstinensiske regering og de palæstinensiske myndigheder til i stigende grad at lægge vægt på område C og Østjerusalem i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner og –projekter med henblik på at forbedre situationen og levevilkårene for den palæstinensiske befolkning i disse områder;

14.  understreger endnu engang, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste vej til at skabe en holdbar løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; støtter i denne forbindelse fortsat præsident Abbas' politik med ikke-voldelig modstand og med at tilskynde til intern palæstinensisk forsoning og opbygningen af en palæstinensisk stat, og mener, at præsidentvalg og parlamentariske valg er vigtige elementer i denne proces;

15.  understreger igen sit stærke engagement med henblik på sikkerhed for staten Israel; fordømmer enhver voldshandling, som med overlæg er rettet mod civile, begået af uanset hvilken af parterne, og er forfærdet over raketangrebene fra Gazastriben;

16.  opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte og levere bistand til de palæstinensiske institutioner og udviklingsprojekter i område C og i Østjerusalem med det formål at støtte og styrke den palæstinensiske befolkning; opfordrer til bedre koordination mellem EU og medlemsstaterne på dette område; understreger, at Israel skal bringe praksis med at tilbageholde de told- og skatteindtægter, der tilhører Den Palæstinensiske Myndighed, til ophør;

17.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til ude i marken at kontrollere alle påstandene om israelske styrkers ødelæggelse af og skader på EU-finansierede infrastrukturer og projekter i de besatte områder og forelægge Parlamentet resultatet heraf;

18.  opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at arbejde for en løsning på disse spørgsmål på alle niveauer af EU's bilaterale forbindelser med Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; understreger, at Israels løfte om at respektere sine forpligtelser over for den palæstinensiske befolkning i henhold til de internationale menneskerettighedsbestemmelser og humanitær ret fuldt ud vil blive taget i betragtning i tilknytning til EU's bilaterale forbindelser med landet;

19.  opfordrer atter indtrængende EU og medlemsstaterne til at spille en mere aktiv politisk rolle, bl.a. inden for kvartetten, i bestræbelserne på at nå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; understreger endnu en gang kvartettens centrale rolle og støtter fortsat den højtstående repræsentant i hendes indsats for at skabe et troværdigt perspektiv for genoptagelsen af fredsprocessen;

20.  gentager sin opfordring til omgående, vedvarende og betingelsesløs ophævelse af blokaden af Gazastriben, både for personer, humanitær bistand og varehandel, og til iværksættelse af tiltag, som gør genopbygning af og økonomisk genopretning i området muligt; opfordrer desuden – i behørig anerkendelse af Israels legitime sikkerhedsbehov – til etablering af en effektiv kontrolmekanisme, der kan forhindre indsmuglingen af våben til Gaza; noterer sig Rådets afgørelse om at forlænge mandatet for EU's Rafah-grænsebistandsmission indtil den 30. juni 2013 og forventer, at missionen vil gennemføre sine opgaver fuldt ud og spille en afgørende og effektiv rolle med hensyn til den daglige forvaltning af de grænseoverskridende forbindelser og opbygningen af tillid mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; opfordrer Hamas til at anerkende staten Israel og give sin tilslutning til tostatsløsningen; opfordrer endvidere Hamas til at sætte en stopper for den vold, der begås både internt og eksternt mod staten Israel;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, formanden for FN's Generalforsamling, regeringerne og parlamenterne i de lande, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0429.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0060.
(3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 81.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik