Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 15. marts 2012 - Strasbourg
En konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050
 Diskriminerende internetsteder og myndighedernes reaktioner
 Resultatet af præsidentvalget i Rusland
 Kasakhstan
 Situationen i Nigeria
 Det sjette verdensvandforum
 Menneskehandel i Sinai, især sagen om Solomon W.
 Palæstina: israelske styrkers razzia mod palæstinensiske tv-stationer
 Menneskeretskrænkelser i Bahrain
 Kapacitetsopbygning inden for videnskab i Afrika: fremme af europæisk-afrikanske radioastronomipartnerskaber
 Fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union
 Indførelse af programmet »Skak i skolen« i Den Europæiske Unions uddannelsessystemer

En konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050
PDF 270kWORD 118k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 (2011/2095(INI))
P7_TA(2012)0086A7-0033/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (COM(2011)0112) og de ledsagende arbejdsdokumenter SEC(2011)0288 og SEC(2011)0289,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder« (COM(2010)0265) og det ledsagende dokument SEC(2010)0650,

–  der henviser til forslagene om omarbejdning (COM(2011)0656) og ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) (COM(2011)0652) og direktivet om markedsmisbrug (MAD) (COM(2011)0651) vedrørende emissionskvoter i henhold til EU's emissionshandelssystem,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. oktober 2011,

–  der henviser til EU's klima- og energipakke,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF (den »sociale klausul«),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0033/2012),

A.  der henviser til, at omkring 90 parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, heriblandt vækstøkonomier, der tilsammen er ansvarlige for mere end 80 % af de globale emissioner, har fremsat ensidige erklæringer om kvantitative mål for emissionsreduktioner i hele økonomien, omend disse ikke er juridisk bindende;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har en erklæret ambition om at sænke drivhusgasemissionerne med 80-95 % inden 2050;

C.  der påpeger, at Den Europæiske Union må vedtage specifikke mål for emissionsreduktioner, der kan udgøre grundlaget og rammerne for de nødvendige retsakter og andre foranstaltninger;

D.  der henviser til, at køreplanen viser, at det nuværende klimamål på 20 %, hvoraf mere end halvdelen vil kunne opnås gennem kompensationskøb fra tredjelande, ikke er en omkostningseffektiv vej mod en reduktion på 80 % i 2050 i forhold til 1990; der påpeger, at 80 % er i den lave ende af det interval på 80-95 %, som IPCC har vurderet er nødvendigt for industrialiserede lande, og som Det Europæiske Råd har sat som EU's mål for 2050;

E.  der henviser til, at industrien har behov for klarhed omkring EU's lavemissionsstrategi, som endvidere skal underbygges med faste lovregler, ambitiøse mål og velkonstruerede finansieringsmekanismer, for at kunne foretage langsigtede grønne investeringer;

F.  der henviser til, at det er i medlemsstaternes interesse at nedbringe deres afhængighed af udenlandske energileverandører, navnlig fra politisk problematiske lande;

G.  der henviser til, at Det Internationale Energiagentur har beregnet, at fire femtedele af de samlede energirelaterede CO2-emissioner, der tillades frem til 2035 i henhold til 450 ppm-scenariet, allerede nu er »reserveret« af det eksisterende kapitalapparat;

H.  der henviser til, at det er nødvendigt at vurdere og modvirke risikoen for, at den lokale indsats i mangel af en tilstrækkelig global indsats vil føre til flytning af markedsandele til mindre effektive anlæg andetsteds og dermed til øgede emissioner globalt set, dvs. til en CO2-lækage;

I.  der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gøre noget inden for klimabeskyttelse ifølge Stern-rapportens vurderinger vil svare til at miste mindst 5 % af det globale BNP om året;

J.  der påpeger, at produktion og anvendelse af biomasse som energikilde ikke pr. definition er CO2-neutral;

K.  der henviser til nødvendigheden af at tage hensyn til de sociale og arbejdsmarkedsmæssige aspekter gennem brug af instrumentet for »sociale konsekvensanalyser«;

1.  påpeger de fordele, som udviklingen af en lavemissionsøkonomi indebærer for medlemsstaterne og i relevant omfang for deres regioner; støtter derfor Kommissionens køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 og den deri fastlagte rute, de specifikke milepæle for hjemlige emissionsreduktioner på henholdsvis 40 %, 60 % og 80 % i 2030, 2040 og 2050 og målene for sektorspecifikke milepæle som grundlag for lovgivningsmæssige og andre initiativer inden for den økonomiske politik og klimapolitikken; påpeger, at det planlagte forløb og de milepæle, der skal være afsæt for udarbejdelsen af de nødvendige lovgivnings- og reguleringsinstrumenter, bygger på PRIMES-modellen;

2.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte den foreløbige reduktion af drivhusgasemissionerne for 2030 og 2040 med specifikke mål for hver sektor sammen med en ambitiøs tidsplan;

3.  opfordrer Kommissionen til i løbet af de kommende to år at foreslå de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå 2030-målene, under hensyntagen til særlige nationale kapaciteter og potentialer samt internationale fremskridt med hensyn til klimaindsatsen;

4.  mener, at foranstaltningerne skal gennemføres på en samordnet, omkostningseffektiv og virkningsfuld måde, der tager højde for de enkelte medlemsstaters særlige forhold;

5.  opfordrer til større sammenhæng mellem fællesskabsprogrammer og -politikker for at nå målene i køreplanen og sikre, at prioriteringerne heri integreres fuldt ud i den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020; anerkender, at EU kan reducere sit interne CO2-udslip med 25 % eller mere inden 2020, hvis det opfylder sit energieffektivitetsmål på 20 %, og at denne reduktion stadig vil være et omkostningseffektivt bidrag til det mere langsigtede 2050-mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 80-95 % i forhold til 1990-niveauet; bemærker, at en mindre ambitiøs fremgangsmåde ifølge køreplanen vil resultere i betydeligt højere omkostninger over hele perioden; minder imidlertid om, at investeringernes omkostningseffektivitet ​​altid bør måles i lyset af medlemsstaternes budgetter;

6.  minder om, at Europa-Parlamentet i optakten til Durban-klimakonferencen opfordrede til at hæve målet for CO2-reduktion til over 20 % inden 2020;

7.  understreger, at klare emissionsmål vil stimulere de nødvendige tidlige investeringer i FoU, demonstration og implementering af lavemissionsteknologier, og at fastlæggelsen af en langsigtet strategi er en forudsætning for at sikre, at EU kan nå sit vedtagne reduktionsmål i 2050;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af fordele og ulemper ved at følge den foreslåede køreplan på nationalt plan under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige teknologiske udviklingsniveauer, til de nødvendige investeringer (og den samfundsmæssige accept heraf) og til eksistensen af en bredere vifte af eventuelle globale faktorer;

9.  understreger, at overgangen til en lavemissionsøkonomi vil have et betydeligt jobskabelsespotentiale, samtidig med at den vil sikre økonomisk vækst og give europæisk industri en konkurrencemæssig fordel;

10.  minder om, at overgangen til rene teknologier vil reducere luftforureningen drastisk og således give betydelige sundheds- og miljømæssige fordele;

Den internationale dimension

11.  bemærker, at udviklingen og anvendelsen af lavemissionsteknologier vokser hurtigt på verdensplan, og at det er af afgørende betydning for EU's fremtidige konkurrenceevne at øge investeringerne i forskning, udvikling og anvendelse inden for disse teknologier;

12.  bemærker, at indsatsen inden for bæredygtig videnskabelig og teknologisk innovation i stigende grad foregår uden for Europa, hvilket kan føre til, at EU mister sin teknologiske førerstilling og bliver nettoimportør af disse teknologier og de ​​hertil knyttede slutprodukter; understreger derfor den vigtige rolle, som europæisk merværdi spiller for udviklingen og den EU-baserede produktion af teknologier og produkter, navnlig inden for energieffektivitet og vedvarende energi;

13.  understreger, at Kina er førende i verden hvad installeret vindkraftkapacitet angår, at der er kinesiske og indiske vindmølleproducenter blandt verdens ti største, samt at Kina og Taiwan i øjeblikket fremstiller de fleste af verdens solcellepaneler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at fremme den miljøeffektive udvikling og produktion i EU af såvel disse teknologier som af de nye innovative teknologier, der er nødvendige for at nå de ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner;

14.  opfordrer EU til fortsat at spille en aktiv rolle i de internationale forhandlinger om indgåelsen af en ambitiøs, omfattende og juridisk bindende aftale; påpeger vigtigheden af, at EU fører sine holdninger ud i livet og optræder som rollemodel ved at demonstrere lavemissionsøkonomiens fordele og gennemførlighed; konstaterer med tilfredshed, at der ved Durban-konferencen blev vedtaget en klar køreplan for indgåelse af en international aftale for tiden efter 2012, samt at der var enighed om, at store udledere, uanset om de er industri- eller udviklingslande, skal fastlægge ambitiøse og fyldestgørende mål for reduktion af drivhusgasemissionerne;

15.  understreger, at EU fortsat skal optræde konstruktivt i de globale klimaforhandlinger, og at det europæiske klimadiplomati skal udvikles yderligere inden for rammerne af EU-Udenrigstjenesten;

16.  påpeger, at den største udfordring for en bæredygtig lavemissionsøkonomi består i at sikre, at klimaændringspolitikker integreres i alle centrale aktivitetsområder vedrørende energi, transport, landbrug, uddannelse, innovation osv.;

17.  understreger, at en forsinkelse af den globale og europæiske klimaindsats vil medføre højere omkostninger, ikke kun i forbindelse med opnåelse af 2050-målet på grund af »strandede« investeringer i et kapitalapparat med store kulstofemissioner og langsommere teknologisk læring, men også fordi EU vil miste sin innovative førerstilling inden for forskning, jobskabelse og vejledning med hensyn til etablering af en grønnere bæredygtig økonomi; påpeger desuden, at en forsinket indsats for 2020 vil resultere i et nedsat reduktionspotentiale for 2030 og tiden derefter;

18.  gentager, at kumulative emissioner er afgørende for klimasystemet; bemærker, at selv ved et forløb med en reduktion på 30 % i 2020, 55 % i 2030, 75 % i 2040 og 90 % i 2050 vil EU fortsat udlede cirka det dobbelte af sin per capita-andel af den globale kulstofbalance, som gør det muligt at begrænse temperaturstigningen til 2 °C, og at en forsinkelse af emissionsreduktionerne øger den kumulative andel betydeligt;

19.  minder om, at en begrænsning af den globale temperaturstigning til et gennemsnit på 2 °C ikke er nogen garanti for, at man undgår betydelige negative klimapåvirkninger;

Emissionshandelssystemet

20.  erkender, at EU's emissionshandelssystem (ETS) er det vigtigste, omend ikke det eneste, instrument til reduktion af industriemissioner og fremme af investeringer i lavemissionsteknologier; bemærker, at der er behov for yderligere forbedringer af ETS; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere EU ETS med en teknologi- og innovationsbaseret tilgang for at opnå de betydelige reduktioner, som der er behov for;

21.  bemærker, at EU ETS fungerer efter hensigten, og at den lavere CO2-pris er et resultat af den nedsatte økonomiske aktivitet og af, at udbuddet af kvoter langt overstiger efterspørgslen; påpeger risikoen for, at de manglende incitamenter til at investere i lavemissionsteknologi og øge energieffektiviteten vil stille EU ringere i forhold til dets industrielle konkurrenter; noterer sig rapporter om, at CO2-prisen ikke forventes at stige, før der kommer langt større vækst, eller der foretages justeringer af ETS;

22.  erkender, at den nuværende CO2-pris ikke giver incitament til investeringer i lavemissionsteknologier, og at den derfor vil have en meget begrænset rolle som drivkraft bag emissionsreduktioner, samtidig med at den risikerer at fastlåse EU i en CO2-intensiv infrastruktur i årtier fremover;

23.  understreger, at politikkerne for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer ikke udelukkende kan hvile på markedsmekanismer;

24.  påpeger, at ETS er stødt på problemer, som ikke oprindelig var forudset, og at det overskud af kvoter, som er ved at ophobe sig, vil mindske incitamentet til at fremme lavemissionsinvesteringer i mange år fremover; bemærker, at dette udgør en trussel mod ETS' effektivitet som EU's vigtigste instrument til at nedbringe emissioner på en måde, der sikrer ensartede vilkår for konkurrerende teknologier, giver virksomhederne et spillerum til at udvikle deres egen strategi for modvirkning af klimaændringer og omfatter særlige foranstaltninger til bekæmpelse af CO2-lækage; opfordrer Kommissionen til at vedtage foranstaltninger til afhjælpning af manglerne ved det europæiske emissionshandelssystem, så det kan komme til at fungere som oprindeligt planlagt; sådanne foranstaltninger kan omfatte::

   a) fremlæggelse hurtigst muligt af en rapport til Parlamentet og Rådet omfattende bl.a. en undersøgelse af konsekvenserne for incitamenterne til at investere i lavemissionsteknologi og risikoen for CO2-lækage. Før påbegyndelsen af tredje fase ændrer Kommissionen om nødvendigt den forordning, der er omhandlet i artikel 10. stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, med henblik på at implementere passende foranstaltninger, som kan omfatte tilbageholdelse af den fornødne mængde af kvoter
   b) fremsættelse af et lovforslag ved først givne lejlighed om ændring af kravet om en årlig lineær nedskæring på 1,74 %, således at det bliver muligt at opfylde emissionsreduktionsmålet for 2050
   c) gennemførelse og offentliggørelse af en vurdering af værdien af at fastsætte en mindstepris ved bortauktionering af kvoter
   d) foranstaltninger til at øge inputtet af relevante oplysninger i og gennemsigtigheden af ETS-registret for at muliggøre mere effektiv overvågning og evaluering
   e) yderligere forbedring af anvendelsen af kompensationsmekanismer, f.eks. ved at begrænse adgangen til kompensationer, der indebærer subsidiering af EU's industrielle konkurrenter, f.eks. på HFC-området
   f) samtidig sikring af, at ingen af disse foranstaltninger medfører nedsættelse af omfanget af kvoter for sektorer, som kan risikere CO2-lækage, jf. benchmarkafgørelsen (Kommissionens afgørelse 2011/278/EU);

25.  konstaterer, at disse foranstaltninger vil øge medlemsstaternes auktionsindtægter; henleder regeringernes opmærksomhed på, at der ikke er noget loft for, hvor stor en del af disse penge der kan bruges til klimarelaterede formål, og henstiller, at beløbene bruges til at fremme lavemissionsinvesteringer i industrien eller til at fremme andre jobskabelsestiltag, f.eks. sænkning af skatten på arbejde;

26.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at forelægge forslag om udvidelse af kravet om, at kvoter skal opkøbes på auktion, til også at gælde de energiintensive industrier, der kun i minimalt omfang trues af konkurrence fra tredjelande;

27.  erkender, at beslutningen om indsatsfordeling (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF) vil skulle justeres, hvis målene i lavemissionskøreplanen skal opfyldes;

CO2-lækage

28.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre detaljerede oplysninger om EU's reelle bidrag til reduktion af de globale CO2-emissioner siden 1990 og i den forbindelse medtage EU's forbrug af produkter, der nu fremstilles i andre lande;

29.  understreger, at overgangen til en lavemissionsøkonomi bør understøttes af fornuftige og velovervejede reguleringsmæssige foranstaltninger; påpeger, at miljøkrav, som medfører store administrative og økonomiske byrder, har væsentlig indvirkning på beskæftigelsen og produktionen i energiintensive sektorer, øger risikoen for CO2-lækage og tvinger virksomheder og dermed også arbejdspladser ud af EU;

30.  tilslutter sig Kommissionens synspunkt om, at grænsetilpasningsforanstaltninger eller foranstaltninger omfattende importerede produkter inden for ETS vil skulle kombineres med indførelse af fuld auktionering af kvoter til de berørte sektorer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en analyse af sektorer, for hvilke tildelingen af gratiskvoter ikke har forhindret CO2-lækage;

31.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at give medlemsstaterne retningslinjer for indførelsen af eventuelle foranstaltninger med henblik på den i direktivet omhandlede mulighed for at yde industrier med en konstateret væsentlig risiko for CO2-lækage kompensation for indirekte omkostninger i relation til drivhusgasemissioner;

32.  opfordrer Kommissionen til at forklare, hvorfor det geografiske kriterium er fraværende i CO2-lækage-vurderingen for elektricitetsmarkedet i Sydøsteuropa;

33.  bemærker køreplanens konklusion om, at elsektoren skal være næsten fuldstændig CO2-fri inden udgangen af 2050 (med en emissionsreduktion på 93-99 %); påpeger, at de EU-industrivirksomheder, som hurtigst omstiller sig til lavemissionsteknologi, har en konkurrencemæssig fordel i såvel den nuværende som morgendagens CO2-fattige verden; påpeger, at emissionsreduktioner derfor bør opnås på en måde, der ikke skader EU's konkurrenceevne og imødegår risikoen for CO2-lækage, navnlig i energiintensive sektorer;

Energieffektivitet

34.  minder om, at der er foretaget fremskrivninger, i henhold til hvilke målet om en forbedring af energieffektiviteten og en nedbringelse af energiforbruget med 20 % i 2020 ikke vil nås, hvis indsatsen fortsætter på sit nuværende niveau; opfordrer til hurtig handling, større ambitioner og et stærkere politisk engagement med henblik på at opfylde 2020-målene og planlægge ud over 2020 for derigennem at tiltrække de nødvendige investeringer; tilslutter sig konklusionen i Kommissionens køreplan om, at energieffektivitetspolitikker er af central betydning for yderligere reduktioner af CO2-emissionerne; mener derfor, at bindende mål ikke må udelukkes; understreger, at energieffektivitetsforanstaltninger fører til jobskabelse, økonomiske besparelser samt til øget forsyningssikkerhed og øget konkurrenceevne; glæder sig i denne forbindelse over de prioriteringer, der opstilles i det foreslåede energieffektivitetsdirektiv om at øge energieffektiviteten i alle sektorer og navnlig i bygninger gennem renovering af den eksisterende bygningsmasse, med særligt fokus på opstilling af mål for renovering af offentlige bygninger; opfordrer til en forøgelse af midler og foranstaltninger med henblik på mobilisering af nye finansieringskilder på europæisk og nationalt niveau, bl.a. gennem nye finansieringsinstrumenter; understreger betydningen af private investeringer for at løse problemet med de nuværende budgetmæssige begrænsninger i den offentlige sektor;

35.  beklager manglen på foranstaltninger til udnyttelse af det potentiale for drivhusgasreduktion med negative omkostninger, der ligger i energi- og ressourceeffektivitet, og opfordrer til, at arbejdet under direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) fremskyndes, at der sker streng anvendelse af princippet om lavest mulige livscyklusomkostninger, og at der fastsættes gennemførelsesforanstaltninger afpasset efter dem, der opnår de bedste resultater, samt at der også fastsættes minimumskrav for ikke-elektriske produkter;

36.  opfordrer til, at arbejdet under direktivet om miljøvenligt design kommer til at omfatte opvarmningsudstyr, varmekedler og isolationsmaterialer, som kan fremme reduktioner af energi- og ressourceforbruget og samtidig åbne mulighed for øget genanvendelse, samt til en udvidelse og styrkelse af mærkningskravene, der kan gøre det lettere for forbrugerne at træffe informerede valg;

37.  fremhæver behovet for at opdatere handlingsplanen for energieffektivitet med bindende mål og en komplet række af reelle, kvantificerede foranstaltninger i hele energiforsyningskæden;

38.  mener, at energieffektivitet er det mest effektive middel til at øge den teknologiske innovation i industrien, bidrage til en samlet reduktion af emissioner på økonomisk effektiv vis og samtidig fremme jobskabelse; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fremme energieffektiviteten ved at indføre stabile, langsigtede incitamentsordninger til fremme af de teknologier, der er mest effektive ud fra et cost-benefit-synspunkt; er af den opfattelse, at der for at nå 2020-energieffektivitetsmålsætningen bør foretages en passende harmonisering af de europæiske effektivitetsstandarder;

39.  fastholder betydningen af at skabe incitamenter til offentlige og private investeringer, der sigter mod udformning og udvikling af let kopierbare teknologier med henblik på at forbedre energibesparelsernes og energieffektivitetens kvalitet;

40.  opfordrer Kommissionen til i sin indsat for fremme af energieffektivitet at træffe særlige foranstaltninger til at afhjælpe problemet med modsatrettede incitamenter mellem forbrugere og energidistributører;

41.  opfordrer Kommissionen til at indføre et langsigtet mål for reduktion af energiforbruget i EU's bygningsmasse i tiden frem til 2050;

42.  henleder opmærksomheden på, at EU og medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang har investeret i foranstaltninger til at reducere CO2-emissionerne eller øge energieffektiviteten i bygge- og transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevilge flere midler til foranstaltninger til forøgelse af energieffektiviteten i bygninger og i centralvarme- og -kølingsanlæg i byområder, både som led i revisionen af de nuværende finansielle overslag og i forbindelse med kommende flerårige finansielle rammer;

Vedvarende energi

43.  opfordrer Kommissionen til at udforme en politik for biomasseforsyningen med henblik på at fremme en bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse; understreger, at dette bør omfatte bæredygtighedskriterier for forskellige former for biomasse, der tager hensyn til de forskellige kilders livscyklus-CO2-profiler og prioriterer udnyttelsen af biomasse-råmaterialernes primære værdi højere end deres udnyttelse til energiformål; påpeger, at opfyldelsen af EU's biobrændstofsmål ikke må ske på bekostning af fødevare- og foderproduktionen eller føre til tab af biodiversitet;

44.  opfordrer derfor Kommissionen til at anlægge en bredere indfaldsvinkel til spørgsmålet om ILUC og arbejde for en tilstrækkelig miljøbeskyttelse i tredjelande, som er berørt af ændringer i arealanvendelsen, på bilateralt og multilateralt plan for at tage højde for drivhusgasemissioner, der kan tilskrives ændringer i arealanvendelsesmønstre; dette kan gøres ved at stille supplerende bæredygtighedskrav til visse kategorier af biobrændstoffer, der importeres fra tredjelande;

45.  understreger betydningen af ​​nye teknologier i udviklingen af ​​vedvarende energi og produktionen af bioenergi og betoner, at EU bør udnytte alle tilgængelige innovationer for at nå sine mål for reduktion af CO2-emissionerne;

46.  understreger den vigtige rolle, der spilles af vedvarende energiformer, herunder innovative løsninger på området, og det presserende behov for bedre løsninger til lagring, forøgelse af energieffektiviteten og sikring af effektiv energitransmission, herunder passende infrastrukturforanstaltninger; anerkender, at medlemsstaterne har gjort betydelige fremskridt i udviklingen af vedvarende energikilder, siden de bindende mål for 2020 blev opstillet; henleder opmærksomheden på betydningen af at videreføre denne fremgangsmåde og fastsætte yderligere bindende mål for vedvarende energi for 2030 under hensyntagen til mulighederne for og de makroøkonomiske virkninger heraf; påpeger, at sådanne tiltag vil bidrage til at nå målene for 2050, give industrien den nødvendige sikkerhed for dens investeringer, nedbringe drivhusgasemissionerne betragteligt, skabe beskæftigelse, fremme EU's energimæssige uafhængighed samt fremme teknologisk lederskab og industriel innovation; understreger, at opfyldelsen af​ målene i de nationale handlingsplaner for vedvarende energi er afgørende for opnåelsen af de overordnede EU-mål for 2050; mener, at Kommissionen skal træffe foranstaltninger, hvis de nationale mål ikke nås;

47.  understreger, at Kommissionen må sikre, at fastlæggelsen af sådanne mål ikke reducerer incitamenterne til at investere i andre former for CO2-fattig energiproduktion;

48.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med offentliggørelsen af den rapport, som den skal forelægge inden udgangen af 2012 om de fremskridt, medlemsstaterne som helhed har gjort hen imod opfyldelsen af de forskriftsmæssige krav vedrørende produktionen af vedvarende energi, ledsaget af en vurdering af, hvorvidt 2020-målene vil blive nået, at foreslå et handlingsprogram til fremme af opfyldelsen af kravene i de medlemsstater, der ikke i øjeblikket synes på vej hertil;

49.  minder om, at elnettene skal opgraderes og udvikles, navnlig for at transportere vedvarende energi, der produceres i områder med stort potentiale, såsom offshore-vindenergi i Nordsøen og solenergi i Sydeuropa, og for at skabe bedre vilkår for den decentrale produktion af vedvarende energi;

50.  understreger, at øget ressourceeffektivitet gennem eksempelvis genanvendelse af affald, bedre affaldshåndtering og adfærdsændringer spiller en meget vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde EU's strategiske målsætninger for reduktion af CO2-emissionerne;

51.  bemærker, at med den viden og de teknikker, der findes i dag, kan landbrugsbedrifter allerede blive selvforsynende med energi med mulighed for både at øge rentabiliteten og skabe miljømæssige gevinster gennem den lokale produktion af bioenergi på grundlag af organisk affald;

52.  bemærker, at landbrugerne af hensyn til ressourceeffektiviteten bør tilskyndes til i højere grad at udnytte det potentiale, som biogas og biogas-biprodukter har med hensyn til erstatning af gødningsstoffer;

53.  understreger i den forbindelse vigtigheden af forarbejdning af husdyrgødning, hvilket ikke kun giver vedvarende energi, men også mindsker presset på miljøet og kan erstatte kunstgødning i form af mineralske koncentrater; understreger samtidig, at hvis husdyrgødning skal betragtes som energikilde, er det afgørende, at forarbejdet husdyrgødning anerkendes som en erstatning for kunstgødning i nitratdirektivet;

54.  fremhæver nødvendigheden af ​​at forbedre selvforsyningen med energi på bedrifterne gennem incitamenter til egenproduktion af vedvarende via f.eks. vindmøller, solcelleanlæg og bio-fermenteringsteknologi, hvilket vil reducere produktionsomkostningerne og øge deres økonomiske levedygtighed ved at give landbrugere en alternativ indtægtskilde;

Forskning

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at »Horisont 2020«-initiativet og de europæiske innovationspartnerskaber, der oprettes inden for rammerne af initiativet »Innovation i EU«, prioriterer behovet for at udvikle alle former for bæredygtige lavemissionsteknologier med henblik på at forbedre EU's konkurrenceevne, fremme skabelsen af grønne job og afstedkomme ændringer i forbrugernes adfærd;

56.  understreger, at der er et presserende behov for en øget forskningsindsats og øget finansiering for at udvikle og integrere mere klimaeffektive samt mindre energiintensive og mindre forurenende landbrugsmetoder og en mere effektiv energiproduktion; bemærker endvidere, at lavt forurenende, energieffektive alternativer allerede forefindes; anser forskning og udvikling på dette område for at være en væsentlig del af en fuldstændig gennemførelse af den strategiske energiteknologiplan, og at dette kræver yderligere investeringer; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at sikre, at forskningens resultater omsættes i praksis på bedriftsplan; hilser Kommissionens forslag om at etablere en ny forskningsramme (Horisont 2020) velkomment;

57.  opfordrer til en budgetstøtte, der tager højde for det forhold, at en fuldstændig gennemførelse af SET-planen vil kræve 50 mia. EUR fra offentlige og private kilder;

58.  understreger betydningen af F&U for udviklingen af lavemissionsteknologier og energieffektive teknologier; opfordrer EU til at indtage en ledende rolle inden for forskningen i klimavenlige og energieffektive teknologier og udvikle et tæt videnskabeligt samarbejde med sine internationale partnere med særlig vægt på rene og bæredygtige teknologier, som kan gøre det muligt at nå 2020-målene i overensstemmelse med SET-planen (EU's flagskibsinitiativ vedrørende lavemissionsteknologier); understreger, at midler til alle former for energiforskning under Horisont 2020-initiativet skal øges, navnlig midler til vedvarende energi; minder om, at de nuværende finansielle bevillinger på energiområdet kun udgør 0,5 % af EU-budgettet for 2007-2013, og at dette ikke er i overensstemmelse med EU's politiske prioriteringer;

CO2-opsamling og -lagring

59.  anerkender betydningen af i muligt omfang at anvende opsamlings- og lagringsteknologi (CCS), hvis målene for emissionsreduktion skal nås med de lavest mulige omkostninger, men erkender, at proceduremæssige forsinkelser, pengemangel samt mangel på engagement fra visse medlemsstaters side sandsynligvis vil forsinke realiseringen af Det Europæiske Råds ambition om, at der skal være 12 CCS-demonstrationsprojekter i gang i 2015; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en handlingsplan for CCS; erkender, at CCS ikke er egnet i alle tilfælde, end ikke i 2050, og måske kun vil blive anvendt i forbindelse med store anlæg og med henblik på forebyggelse af emissioner fra industriprocesser; opfordrer til, at der ydes støtte til banebrydende teknologier på andre områder for at øge energieffektiviteten og sænke energiforbruget og tilvejebringe løsninger på områder uden for CCS-regiet;

60.  opfordrer Kommissionen til at foreslå, at uudnyttede midler fra CCS-projekter inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan omfordeles til alternative CCS-demonstrationsprojekter;

Nationale og sektorspecifikke køreplaner

61.  bemærker, at alle udviklede lande ifølge Cancúnaftalen skal udvikle lavemissionsstrategier;

62.  konstaterer med tilfredshed, at nogle EU-medlemsstater har udarbejdet lavemissionsstrategier, men opfordrer alle til at fremlægge sådanne strategier senest i juli 2013; understreger, at Kommissionen bør fremsætte lovgivningsforslag med krav om udarbejdelse heraf, hvis ikke alle medlemsstater har forpligtet sig hertil inden udgangen af 2012;

63.  opfordrer Kommissionen til at evaluere disse planers tilstrækkelighed i forhold til Cancúnaftalens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 °C over det førindustrielle niveau;

64.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at nationale og sektorspecifikke køreplaner underlægges en uafhængig gennemgang med henblik på at vurdere, om der er blevet taget fuld højde for den potentielle brug af den bedste tilgængelige teknologi, og at de foreslåede omkostninger svarer overens med vedtagen praksis;

65.  forventer, at Kommissionen tager fuldt hensyn til køreplaner, når den udarbejder politiske initiativer, og at den endvidere sætter fokus på tilfælde, hvor industrisektorer ikke har udarbejdet sådanne handlingsplaner;

66.  opfordrer de relevante industrigrupper til at udarbejde sektorspecifikke køreplaner, som viser, hvordan EU's lavemissionsmål bedst kan nås, herunder med angivelse af, hvor store investeringer der kræves, og hvilke finansieringskilder der tænkes anvendt;

67.  forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter de sektorer, som har udarbejdet køreplaner til videreudvikling af de initiativer og partnerskaber, der følger af disse køreplaner, til udvikling af banebrydende teknologi, der kan gøre de pågældende energiintensive industrier CO2-frie;

68.  opfordrer Kommissionen til at opdatere 2050-køreplanen og prognoserne hvert 3.-5. år og til at integrere sektor-, regions- og medlemsstatskøreplaner i den opdaterede version af sine egne køreplaner, idet der sikres fuld åbenhed omkring de anvendte modeller og metoder;

69.  understreger, at der er behov for en meget mere effektiv anvendelse af ressourcerne, hvis det skal kunne lade sig gøre at indføre en lavemissionsøkonomi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle eller styrke eksisterende strategier for ressourceeffektivitet og integrere dem i de nationale politikker for vækst og beskæftigelse senest i 2013;

Elektricitetsproduktion

70.  erindrer om, at verdens primære energibehov frem til 2035 vil stige med mere end 30 %, hvilket vil øge den globale konkurrence om energiressourcer;

71.  holder fast ved, at medlemsstaterne bør råde over den bredest mulige vifte af metoder til opnåelse af en CO2-fattig elproduktion (herunder vedvarende energikilder, atomkraft, anvendelse af teknologier til CO2-opsamling og –lagring og bæredygtigt produceret biomasse), og at ingen af de muligheder, der findes for at leve op til kravene, bør udelukkes;

72.  opfordrer Kommissionen til at være særlig årvågen over for lækage af energiproduktion uden for EU ETS-regi og rette særlig opmærksomhed mod medlemsstater, der er sammenkoblet med lande uden for EU;

73.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af de mekanismer, der kan sætte elmarkedet i stand til at fungere korrekt inden for en lavemissionsøkonomi, og om nødvendigt udarbejde lovforslag om tættere integration af grænseoverskridende elmarkeder og andre foranstaltninger til imødekommelse af behovet for at kunne bedømme, om produktionskapaciteten er i balance og tilstrækkelig;

74.  opfordrer EU til at forpligte sig til, at energisektoren skal være CO2-fri inden udgangen af 2050;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i de energiinfrastrukturer, der er nødvendige for overgangen til en bæredygtig økonomi; understreger, at EU bør være i front inden for udvikling af standarder og kompatible energirelaterede internetteknologier og energieffektive ikt-applikationer, navnlig intelligente net, fuld og rettidig udbredelse af intelligente systemer til hjemmet, såsom intelligente målere indrettet til gavn for forbrugerne og modernisering og udvikling af et sammenkoblet europæisk superelnet og LNG-infrastrukturer; understreger med hensyn til interregionale sammenkoblinger behovet for iværksættelse af en investeringsplan, der navnlig er baseret på EU's energiinfrastrukturpakke, for at sikre diversificeringen af energiforsyningskilderne; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til praktiske løsninger med henblik på effektiv integration af store mængder vedvarende energi ved at fremme en markedsregulering, der giver mulighed for effektiv og gennemsigtig international udveksling af energi; opfordrer derfor til en hurtig integrering og anvendelse af grænseoverskridende elmarkeder; anerkender det presserende behov en langsigtet vision i betragtning af de mange år, det kræver at bygge ny energiinfrastruktur med lang levetid; glæder sig over, at den foreslåede facilitet »Netforbindelser i Europa« fokuserer på energiinfrastruktur;

76.  henleder opmærksomheden på, at det nuværende mål om 20 % bl.a. bygger på det bidrag, som atomkraften yder til energimikset i en række medlemsstater; bemærker, at Det Internationale Energiagenturs (IEA) World Energy Outlook 2011 indeholder et scenario baseret en lavere atomkraftsandel, hvorefter den forventede stigning i hele verdens CO2-udledning fra elsektoren vil være betydeligt højere på mellemlang sigt på grund af øget anvendelse af fossile brændstoffer; gentager, at visse medlemsstaters beslutning om at nedlukke nogle af deres eksisterende atomreaktorer ikke må bruges til at retfærdiggøre et lavere ambitionsniveau i deres nuværende klimapolitikker; påpeger, at det ifølge IEA vil kræve en hurtigere udvikling og udbredelsen af ​​CCS-teknologier i både kul- og gasfyrede kraftværker for at nå målet om 2° C; påpeger imidlertid samtidig, at CCS-teknologi stadig er på forsøgsstadiet og i den prækommercielle fase, og at alternative scenarier, der eksempelvis forudsætter en høj andel af vedvarende energi eller øget energieffektivitet, derfor også skal tages i betragtning; opfordrer derfor til øget støtte til udvikling og anvendelse af banebrydende teknologier for at forøge energieffektiviteten og fjerne koblingen mellem økonomisk vækst og energiforbrug;

77.  er af den opfattelse, at opnåelse af disse målsætninger inden udgangen af 2050, uden at foregribe medlemsstaternes interne energimiks, kan medføre nedsat forbrug, øget sikkerhed og pålidelighed i energiforsyningerne og begrænsning af energiprissvingningerne, og at der således kan sikres rimelige og konkurrencedygtige energipriser for forbrugere og virksomheder og skabes en forbedring af EU's konkurrenceevne og beskæftigelsesvækst;

Industri

78.  understreger, at der i forbindelse med EU's støtte til en »grøn økonomi« skal lægges vægt på betydningen af, at de eksisterende industrivirksomheder foretager investeringer, der kan bidrage til en væsentlig effektivisering af ressourceforbruget og nedbringelse af CO2-emissionerne og til at opfylde EU-2020-strategiens målsætninger om skabelse af grønne job; understreger, at en grønnere økonomi bør støtte konkurrenceevnen og innovationen inden for alle sektorer ved at fokusere på de områder, hvor forbedringerne økonomisk og miljømæssigt er mest effektive;

79.  opfordrer Kommissionen til at udforske de innovative finansielle instrumenter for investering i en lavemissionsøkonomi;

80.  opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at støtte oprettelsen af innovationsklynger med henblik på udvikling af regionale og nationale løsninger;

Transport

81.  støtter kravet i Kommissionens »køreplan for et fælles europæisk transportområde« om nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra transport i EU med 60 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer desuden Kommissionen til at fremsætte delmål for emissionsreduktioner for sektoren med henblik på at sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger på et tidligt tidspunkt;

82.  konstaterer med tilfredshed, at bilproducenterne siden 2007 har gjort fremskridt inden for reduktion af CO2-emissionerne fra personbiler, og understreger betydningen af en intensiveret indsats for yderligere forbedringer af brændstofeffektiviteten; fastslår, at Kommissionen i forbindelse med forberedelsen af den kommende revision bør foreslå metoder til sikring af, at de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye biler opfylder den vedtagne målsætning om højst 95 g/km i 2020; opfordrer Kommissionen til at øge dialogen og samarbejdet med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for at sikre, at skibsfartssektoren omfattes af CO2-reduktionsforpligtelserne;

83.  minder om, at Kommissionen i henhold til direktiv 2009/29/EF skulle have foretaget en evaluering af IMO's fremskridt vedrørende emissioner fra skibsfart inden den 31. december 2011; opfordrer Kommissionen til at inkludere søtransporten i sin køreplan samt, i mangel af en international aftale om nedbringelse af emissionerne fra skibsfarten, at foreslå en retsakt om medtagelse af disse emissioner i Fællesskabets reduktionsforpligtelser med henblik på at lade denne retsakt træde i kraft i 2013;

84.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til forbedring af brændstofeffektiviteten for tunge lastvogne og til i sin revision af lovgivningen om emissioner fra lette erhvervskøretøjer i 2013 at tage større hensyn til behovet for at forbedre brændstofeffektiviteten for at nedbringe virksomhedernes omkostninger som følge af forhøjede brændstofpriser;

85.  opfordrer Kommissionen til at give købere af alle typer passager- og fragtkøretøjer større klarhed om disses brændstofeffektivitet samt til at fremlægge de længe ventede forslag til reform af mærkningsdirektivet, som skal omfatte alle former for salgsfremmende foranstaltninger;

86.  opfordrer Kommissionen til straks at tage skridt til at sikre, at de testcyklusser, der anvendes til at vurdere emissioner fra nye biler, nøje afspejler den måde, sådanne køretøjer rent faktisk anvendes på under normale kørselsforhold;

87.  anerkender visse medlemsstaters bestræbelser på at oprette infrastruktur til opladning/optankning for at fremme anvendelsen af elektriske køretøjer og køretøjer med ultralave CO2-emissioner og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til opstilling af minimumskrav i hvert medlemsland for at oprette et netværk, der dækker hele Europa;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, med henblik på at reducere de forurenende emissioner fra transportsektoren, at prioritere investeringer i udvikling af et paneuropæisk intelligent energinet, der kan udnytte lokalt og regionalt produceret energi, herunder fra vedvarende kilder, og bidrage til at udvikle den nødvendige infrastruktur til anvendelse af elkøretøjer;

89.  mener, at der er behov for et kulturelt skifte i retning af mere bæredygtige transportformer; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde til nye former for investeringer, både for at lette overgangen til mere miljøvenlige transportformer og for at formindske behovet for transport bl.a. ved øget brug af it og gennem fysisk planlægning;

90.  understreger, at indregning af eksterne transportomkostninger, gradueret efter forureningsniveau, i transportpriser er en central forudsætning for fremme af energibesparelser og energieffektivitet, og at et øget præstationsniveau på dette område vil medføre et miljøvenligt valg af transportform;

91.  påpeger vigtigheden af, at der sikres sammenhæng med køreplanens prioriteter i forbindelse med de planlagte investeringer i ny transportinfrastruktur, da der ellers er risiko for, at de 1,5 billioner EUR, som Kommissionen har anmodet om over de næste to årtier mellem 2010-2030, ikke vil blive placeret i projekter med tilstrækkelig prioritering af lavemissionsmålsætningen; understreger derfor nødvendigheden af at »grønne« EU's infrastruktur, navnlig i relation til strukturfondene og Samhørighedsfonden;

92.  glæder sig over de foreslåede nye retningslinjer for det transeuropæiske transportnet og den betydning, der tillægges udviklingen af jernbanekorridorer til passager- og godstransport; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremlægge en strategi for anvendelsen af alternative brændstoffer og nye teknologier inden for transport; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre foranstaltningerne for det fælles europæiske luftrum og således forbedre effektiviteten af luftfart og trafikstyring;

93.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen om luftfart fuldt ud indenfor rammerne af emissionshandelssystemet;

Landbrug

94.  opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne, fremme af effektivitetsgevinsten ved anvendelsen af landbrugsjord og nedbringelse af brugen af gødningsstoffer, der er baseret på fossilt brændsel, under særlig hensyntagen til landbrugets rolle som producent af fødevarer (frem for af brændsel); er endvidere af den opfattelse, at mindre landbrugere kan have behov for uddannelse og teknisk bistand på dette område; opfordrer også Kommissionen til at intensivere forskningen i den måde, forskellige landbrugsmetoder fungerer på, og effektiviteten af de forskellige former for miljøvenlig landbrugspraksis, med skyldig hensyntagen til de herskende klimaforhold;

95.  mener, at landbruget er godt placeret til at yde et væsentligt bidrag til at modvirke klimaændringerne og skabe nye arbejdspladser gennem grøn vækst; bemærker, at reduktion af drivhusgasemissionerne inden for landbrugssektoren er en win-win-målsætning, fordi den også kan forbedre landbrugernes økonomiske og agronomiske levedygtighed på lang sigt; slår til lyd for at integrere mål for anvendelsen af bæredygtig energi i den fælles landbrugspolitik;

96.  understreger, at den fælles landbrugspolitik efter 2013 forventes at øge ovennævnte bidrag; anerkender, at landbruget allerede har nedbragt sine emissioner væsentligt gennem en forbedret produktionseffektivitet; påpeger imidlertid, at selv om landbrugets potentiale for yderligere emissionsreduktion på lang sigt er betydeligt (landbrugssektoren vil frem til 2050 kunne reducere sine ikke-CO2-relaterede emissioner med mellem 42 og 49 % i forhold til 1990), kan det betragtes som temmelig begrænset i sammenligning med andre sektorer; understreger, at alle de store emissionslande skal yde et passende bidrag;

97.  går ind for at anvende den grønne komponent som et EU-omfattende system til fremme af næringsstof-, energi- og klimaeffektiviteten ved at fokusere på at forøge CO2-bindingen i jorden, reducere drivhusgasemissionerne og forbedre næringsstofforvaltningen; formålet med et sådant system vil være at sikre landbrugets konkurrenceevne og den langsigtede fødevaresikkerhed gennem en mere effektiv forvaltning af begrænsede naturressourcer;

98.  opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, herunder finansiering af forskning, uddannelsestiltag, investeringsstøtte og andre incitamentsbaserede initiativer, med henblik på at støtte og muliggøre brugen af ​​restprodukter fra land- og skovbrug i produktionen af ​​bæredygtig energi;

99.  erindrer om, at forbedrede landbrugs- og skovbrugsmetoder bør forøge sektorens evne til at oplagre og binde CO2 i jordbunden og skovene; understreger samtidig, at de fleste skovejere også er landbrugere; fremhæver endvidere EU's målsætning om at bremse den skovrydning, der finder sted over hele verden, især i udviklingslandene, og om at standse tabet af jordens skovdække senest i 2030;

100.  understreger betydningen af ​​at udvikle passende foranstaltninger og/eller mekanismer, der muliggør en ægte finansiel anerkendelse af landbrugs- og skovbrugssektorens rolle i binding af CO2;

101.  understreger, at bæredygtig udnyttelse af skove bidrager til at reducere CO2-emissionerne, og at det derfor er nødvendigt at træffe foranstaltninger under landbrugspolitikkens anden søjle for at muliggøre skovforvaltning også på vanskelige lokaliteter;

102.  understreger, at der må rettes særlig opmærksomhed mod nytilplantning af skov, da dette er den eneste naturlige metode til at forøge CO2-drænet og mængden af træ til bioenergi;

103.  anmoder om en strategi for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i EU for at sikre varighed og den miljømæssige integritet i sektorens bidrag til emissionsreduktioner; tilskynder medlemsstaterne til at udforme deres nationale politikker på en sådan måde, at deres respektive LULUCF-sektorers potentiale for modvirkning af klimaændringer udnyttes under hensyntagen til nærhedsprincippet, eftersom dette kan bidrage til at indhøste værdifulde erfaringer; understreger behovet for at investere i videnskabelig forskning om lagringskapacitet og emissioner fra LULUCF-aktiviteter;

104.  mener, at konkurrenceevnen på lang sigt kun kan sikres ved at have sunde og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, og ved at tage behørig vare på begrænsede og udtømmelige naturressourcer såsom jord, vand og landområder;

105.  understreger at beskyttelse, vurdering og genoprettelse af biodiversitet og økosystemtjenester er af central betydning for gennemførelsen af en lavemissionsøkonomi;

106.  understreger, at Kommissionen bør lægge vægt på klimamainstreaming for at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker på områder som industri, forskning, energi, biodiversitet, handel, udvikling, landbrug, innovation, transport, dyrevelfærd og Europa 2020-strategien; mener, at Europa med en solid strategisk forvaltning af landbrugets potentiale vil være godt på vej til at blive en konkurrencedygtig aktør i morgendagens globale lavemissionsøkonomi;

107.  understreger, at fødevarekæden bør være kortere og mere gennemsigtig, og at der bør opmuntres til forbrug af lokalt producerede fødevarer, herunder gennem støtte til lokale og regionale markeder, for at nedbringe landbrugsproduktionens transportrelaterede emissioner; understreger, at en udflytning af Europas multifunktionelle produktion og forarbejdning af landbrugsvarer til lande uden for EU vil have en negativ indvirkning på den europæiske merværdi og på klimamålene;

108.  mener, at bedre husdyrfoderforvaltning, herunder i form af proteinafgrøder på arealer i omdrift og en øget variation af ​​proteinafgrøder i fodergræsblandinger på arealer uden for omdrift med henblik på at dyrke mere dyrefoder på bedrifterne, ville reducere afhængigheden af importeret ​​dyrefoder med en høj CO2-pris; mener, at dette også vil reducere landbrugernes udgifter til foder, medføre bedre jordbundsforvaltning ved at øge jordens vandbinding og samtidig mindske følsomheden over for skadegørere;

Finansiering

109.  støtter de forslag, Kommissionen har fremsat til den flerårige finansielle ramme 2014-2020 med henblik på at sikre øremærkede midler til øget investering i og fremme af udviklingen og anvendelsen af lavemissionsteknologier; støtter planerne om mainstreaming af den klimarelaterede støtte fra FFR som helhed samt intentionen om at øremærke 20 % af midlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, men understreger, at der skal føres en effektiv kontrol hermed; finder, at Kommissionen bør sørge for, at disse midler navnlig anvendes til at bistå medlemsstater, der har et stort potentiale for at bringe emissionerne ned under de eksisterende mål, men mangler den fornødne investeringskapacitet;

110.  understreger, at der skal tages højde for den nuværende finansielle og økonomiske krise, når der udarbejdes politikker til at sikre og fremme startinvesteringer, som kan bidrage til at øge udbuddet af vedvarende energikilder med henblik på at nedbringe energiomkostningerne på længere sigt og forbedre energieffektiviteten inden for energiforsyning og transport;

111.  minder om, at de langsigtede økonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget for at modvirke klimaændringerne langt overstiger de kortsigtede omkostninger ved at træffe resolutte og målrettede foranstaltninger nu;

112.  håber, at der hurtigt vil blive fastsat konkrete og målbare specifikke mål for hver sektor for at opmuntre de private investorer og skabe tillid og samarbejdsvilje blandt dem og samtidig skabe grundlag for en bedre anvendelse af EU-midler; understreger, at vedvarende energi, innovation samt udvikling og anvendelse af banebrydende teknologier kan bidrage til bekæmpelse af klimaændringerne og samtidig hjælpe til med at overbevise EU's partnere i hele verden om, at emissionsreduktioner er mulige, uden at det går ud over konkurrenceevnen eller sætter jobskabelsen på spil; finder det afgørende, at EU og medlemsstaterne går foran med et godt eksempel med hensyn til etablering af et system for investeringer i nye og energieffektive lavemissionsteknologier; opfordrer til styrkelse af de eksisterende finansieringsordninger for at nå målene i køreplanen samt til snarlig iværksættelse af drøftelser om de finansielle instrumenter, der er behov for at tage i anvendelse, og fremme af bedre synergier mellem nationale og europæiske finansieringsordninger; mener, at finansieringsordninger baseret på flere kilder kan være et effektivt redskab; understreger den afgørende rolle, som finansieringen gennem regional- og samhørighedspolitikken spiller, fordi den er det vigtigste instrument til medfinansiering af regionale foranstaltninger med sigte på overgangen til en lavemissionsøkonomi; mener, at en betydelig del af finansieringen for programmeringsperioden 2014-2020 skal afsættes til at opfylde målene i køreplanen for 2050;

113.  bemærker, at auktionerne over ETS-kvoter på grund af de lave CO2-priser ikke vil kunne mobilisere de forventede midler til klimainvesteringer; minder om, at mindst 50 % af indtægterne fra auktionerne skal geninvesteres i klimaforanstaltninger, både i EU og i udviklingslandene, og opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at overvåge medlemsstaternes anvendelse af sådanne indtægter og årligt at aflægge rapport herom til Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at anvende auktionsindtægterne effektivt til fremme af FoU samt innovation med henblik på at opnå reduktioner i drivhusgasemissionerne på lang sigt;

114.  opfordrer Kommissionen til fra 2013 at indsamle oplysninger vedrørende anvendelsen af midler fra auktioner over ETS-kvoter og årligt at offentliggøre en rapport med en sammenligning af det omfang, hvori de enkelte medlemsstater anvender sådanne midler til at fremme udviklingen af CO2-fattige teknologier og andre midler til at dæmme op for drivhusgasemissionerne;

115.  opfordrer Kommissionen til at foreslå, at medlemsstaterne afsætter en andel af auktionsmidlerne til at yde yderligere EU-midler til støtte for innovation via SET-planen eller tilsvarende initiativer;

116.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og overveje supplerende og innovative finansieringskilder, herunder eventuel anvendelse af regionudviklingsfonde for yderligere at fremme udviklingen og anvendelsen af CO2-fattig teknologi;

117.  understreger det presserende behov for at løse problemet med miljøskadelige subsidier inden for køreplanens rammer; efterlyser en koordineret indsats for at indkredse og udfase alle miljøskadelige subsidier inden 2020 for at støtte budgetkonsolideringen og overgangen til en bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at offentliggøre en meddelelse, der peger på alle de måder, hvorpå EU-budgettet bruges til at berettige finansiel støtte – det være sig direkte eller via medlemsstaterne – til aktiviteter, der modarbejder målene i dens køreplan for omstilling til en lavemissionsøkonomi;

118.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en hurtigere gennemførelse af G20-aftalen om afskaffelse af subsidier til fossile brændstoffer; understreger, at gennemførelsen skal koordineres internationalt for at få den ønskede virkning;

Yderligere foranstaltninger

119.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2012 at fremsætte ambitiøse forslag til reduktion af emissionen af metangas, kønrøg og F-gasser;

120.  minder om træs potentiale som erstatning for de mest CO2-intensive materialer, bl.a. inden for byggesektoren, og opfordrer til, at der oprettes et klart hierarki inden for anvendelsen af træ fra bæredygtig skovdrift for at sikre overensstemmelse med såvel klimamålene som målene for ressourceeffektivitet; mener, at der kan udvindes bæredygtig bioenergi af affald, visse restprodukter og industrielle biprodukter under forudsætning af, at der træffes tilstrækkelige forholdsregler mod tab af CO2 i jordbunden og af biodiversitet og mod indirekte emissioner som følge af, at andre anvendelser af samme materiale fortrænges;

121.  minder om, at det økologiske fodaftryk af byggeri er stort, da det forbruger store mængder af ikke-vedvarende naturressourcer og energi og er ansvarligt for betydelige CO2-emissioner; minder om, at anvendelsen af bæredygtige byggematerialer reducerer forbruget af naturressourcer og skaderne på miljøet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tage mere hensyn til byggematerialers egenskaber i forhold til lave emissioner og energieffektivitet gennem hele deres livscyklus og til at fremme anvendelsen af økologisk bæredygtige, vedvarende og CO2-fattige materialer såsom træ ved byggeri; minder om, at træ binder CO2 under væksten og dermed er et CO2-neutralt materiale;

o
o   o

122.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


Diskriminerende internetsteder og myndighedernes reaktioner
PDF 22kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om diskriminerende internetsteder og indgriben fra regeringens side (2012/2554(RSP))
P7_TA(2012)0087RC-B7-0152/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 4 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 2, 3, 4, 9, 10, 18, 19, 20, 21, 26, 45, 49, 56, 67, 83 og 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(2),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(3),

–  der henviser til erklæringen af 11. februar 2012 fra Kommissionens næstformand, Viviane Reding, om PVV's websted(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at PVV (Det Nederlandske Frihedsparti) i begyndelsen af februar 2012 åbnede en internet-hotline kaldet »Meldpunt Midden en Oost Europeanen«, som opfordrede folk til at indberette klager over den »massive indvandring af arbejdskraft« fra lande i Central- eller Østeuropa, navnlig fra Polen, Rumænien og Bulgarien; der henviser til, at der navnlig spørges til, om folk har oplevet problemer vedrørende asocial adfærd, og om de har mistet deres arbejde til borgere fra disse lande;

B.  der henviser til den frie bevægelighed for borgerne i Den Europæiske Union som fastsat i artikel 21 i TEUF og til arbejdstagernes frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union som fastsat i artikel 45 i TEUF;

C.  der henviser til, at retten til beskyttelse mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er fastsat i artikel 18 i TEUF, og at retten til beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er fastsat i artikel 10 i TEUF;

D.  der henviser til retten til at tænke frit som fastsat i artikel 10 i chartret om grundlæggende rettigheder og til retten til ytringsfrihed som fastsat i artikel 11;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på demokratiske værdier og retsstatsprincippet som fastsat i artikel 2 i TEU og på ubetinget respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er stadfæstet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i den europæiske menneskerettighedskonvention;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne er forpligtede over for alle EU-borgere til at sikre, at de ikke forskelsbehandles eller stigmatiseres, når de bor og arbejder i EU;

G.  der henviser til, at PVV's hotline åbent tilskynder til forskelsbehandling af EU-arbejdstagere fra lande i Central- og Østeuropa og skaber splittelse i lokalsamfundene i Nederlandene;

H.  der henviser til, at PVV's websted underminerer den frie bevægelighed for personer og retten til ikke-forskelsbehandling på grundlag af direktiv 2004/38/EF og de relevante artikler i traktaterne;

I.  der henviser til, at den nederlandske regering har indgået en parlamentarisk støtteaftale med PVV og dermed kan regne med et flertal i det nederlandske parlament;

J.  der henviser til, at den nederlandske regering hidtil ikke formelt har fordømt PVV's hotline;

K.  der henviser til, at oprettelsen af denne internet-hotline har givet anledning til en voldsom debat i Nederlandene, og mange politiske partier, medier, SMV'er og andre virksomhedsledere, civilsamfundsledere og privatpersoner har fordømt PVV's initiativ; der henviser til, at der er blevet iværksat mange modinitiativer, såsom en internetside, hvor det er muligt at indberette positive oplevelser med polakker;

L.  der henviser til, at ambassadørerne fra ti central- og østeuropæiske lande i Nederlandene kraftigt har protesteret over webstedet under henvisning til, at det bidrager til en negativ opfattelse af særlige grupper af EU-borgere i det nederlandske samfund;

M.  der henviser til, at vandrende arbejdstagere fra de central- og østeuropæiske lande ifølge de seneste undersøgelser fra Erasmus-universitetet i Rotterdam(5) yder et væsentligt bidrag til den nederlandske økonomi og det nederlandske arbejdsmarked;

N.  der henviser til, at den nederlandske regerings politik om europæisk integration er blevet betydeligt nedprioriteret i de seneste år, hvilket tydeligt ses af den nuværende nederlandske regerings holdning til spørgsmål såsom Schengen-udvidelse og arbejdstageres frie bevægelighed;

O.  der henviser til, at der er en reel risiko for, at lignende hotlines oprettes i andre medlemsstater;

1.  fordømmer på det skarpeste den hjemmeside, som PVV har oprettet, idet den strider mod de grundlæggende europæiske værdier, nemlig den menneskelige værdighed, frihed, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, og idet den kan ødelægge selve grundlaget for Unionen, som er pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og fri bevægelighed;

2.  mener, at PVV's hotline er et ondsindet initiativ, der har til formål at skabe splittelse i samfundet og opnå politisk gevinst på bekostning af arbejdstagere fra Central- og Østeuropa;

3.  opfordrer på det kraftigste premierminister Mark Rutte til på vegne af den nederlandske regering at fordømme og tage afstand fra dette forkastelige initiativ; understreger endvidere, at alle EU-medlemsstaters regeringer er forpligtede til at garantere retten til fri bevægelighed og ikke-diskrimination, og opfordrer derfor Det Europæiske Råd til at fremsætte en formel fordømmelse af PVV's hotline, eftersom den undergraver disse rettigheder og er en hån mod de europæiske værdier og principper;

4.  opfordrer indtrængende den nederlandske regering til ikke at vende det blinde øje til PVV's politikker, som strider imod EU's grundlæggende værdier;

5.  opfordrer de nederlandske myndigheder til at undersøge, om dette initiativ har resulteret i tilskyndelse til had og forskelsbehandling;

6.  understreger, at arbejdstagere fra de lande, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, har haft en positive virkning på medlemsstaternes økonomier og har ikke forårsaget alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkederne, men tværtimod har ydet et betydeligt bidrag til den vedvarende økonomiske vækst i EU;

7.  opfordrer den nederlandske regering til hurtigt at besvare skrivelserne fra Kommissionen vedrørende planlagt lovgivning, som muligvis er i strid med direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, og til at følge op på de anmodninger, Parlamentet har fremsat i sine resolutioner;

8.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre deres yderste for at bremse udbredelsen af fremmedfjendske holdninger som de, der kommer til udtryk på dette websted, og til at sikre en effektiv gennemførelse af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad i alle medlemsstater;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Europarådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(2) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(3) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(4) http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/reding/multimedia/news/2012/02/20120211_en.htm
(5) Arbeidsmigranten uit Polen, Roemenie en Bulgarije in Den Haag. Sociale leefsituatie, arbeidpositie en toekomstperspectief, Prof. Godfried Engbersen, Afdeling Sociologie Universiteit Rotterdam.


Resultatet af præsidentvalget i Rusland
PDF 124kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om resultatet af præsidentvalget i Rusland (2012/2573(RSP))
P7_TA(2012)0088B7-0177/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation, som trådte i kraft i 1997 og er blevet forlænget, indtil den kan erstattes af en ny aftale,

–  der henviser til de igangværende forhandlinger om en ny omfattende rammeaftale for forbindelserne mellem EU og Rusland og til partnerskabet for modernisering, der blev indledt i 2010,

–  der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Rusland, navnlig beslutningerne af 16. februar 2012(1) om det forestående præsidentvalg i Rusland, af 14. december 2011(2) om resultatet af valget til Dumaen, navnlig kritikken af valgets gennemførelse, samt af 7. juli 2011(3) om forberedelserne til valget til den russiske Statsduma i december,

–  der henviser til den fælles erklæring af 5. marts 2012 fra OSCE/ODIHR, OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådets Parlamentariske Forsamling om foreløbige resultater og konklusioner,

–  der henviser til erklæringen af 4. marts 2012 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om præsidentvalget i Rusland den 4. marts 2012 samt hendes taler af 14. december 2011 i Strasbourg vedrørende topmødet mellem EU og Rusland og af 1. februar 2012 i Bruxelles vedrørende den politiske situation i Rusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU i sin egenskab af Ruslands strategiske partner og umiddelbare nabo med særlig stor interesse har fulgt valgprocessen samt den offentlige debat og de udbredte fortsatte protester i Rusland mod valget til Statsdumaen i december og præsidentvalget, der blev afholdt den 4. marts 2012;

B.  der henviser til, at udviklingen i Den Russiske Føderation fortsat vækker betydelig bekymring, hvad angår respekt for og beskyttelse af menneskerettigheder og overholdelse af fælles demokratiske principper, valgregler og procedurer; der henviser til, at Den Russiske Føderation er fuldgyldigt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og derfor har forpligtet sig til at overholde principperne om demokrati og respekt for menneskerettighederne;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 12. april 2011 fastslog, at de besværlige procedurer for registrering af politiske partier i Rusland er i uoverensstemmelse med de valgstandarder, som Europarådet og OSCE har fastlagt; der henviser til, at begrænsningerne med hensyn til registrering af politiske partier og kandidater indskrænker den politiske konkurrence og pluralismen i Rusland;

D.  der henviser til, at de generelle regler – til trods for de begrænsede initiativer, der for nylig er taget med henblik på at forbedre valglovene – fortsat er alt for indviklede og i nogle tilfælde uklare og fører til en uensartet anvendelse af retsgrundlaget;

E.  der henviser til, at de russiske myndigheder forsøgte at forkætre ikke-statslige organisationer, der var involveret i valgobservationer, og navnlig Golos, der blev sat ud fra sit hovedkontor i Moskva og udsat for en mediekampagne, der havde til formål at skade organisationens renomme, ligesom dens regionale afdelinger blev underkastet skatteundersøgelser; der henviser til, at uafhængige medier også blev sat under hårdt pres;

F.  der henviser til, at den fælles erklæring af 5. marts 2012 fra OSCE/ODIHR, OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådets Parlamentariske Forsamling om foreløbige resultater og konklusioner anførte, at valgprocessen hverken havde været fri eller retfærdig, men tværtimod havde været »alvorligt skævvredet til fordel for én kandidat« grundet fordømmelser af mulige modkandidater under processen med at registrere kandidater, ulige og partisk mediedækning samt anvendelse af statslige ressourcer til fordel for én kandidat;

G.  der henviser til, at den russiske befolkning, og navnlig de demonstranter, der bar hvide armbind, gennem en række massedemonstrationer siden valget til Dumaen den 4. december 2011 har udtrykt deres ønske om mere demokrati og en omfattende reform af valgsystemet;

1.  noterer sig resultatet af præsidentvalget i lyset af de foreløbige konklusioner fra OSCE/ODIHR såvel som fra de indenlandske observationsorganisationer, f.eks. Golos, Grazhdanin Nabludatel, Vælgernes Liga og repræsentanter for de politiske partier;

2.  understreger nødvendigheden af en kritisk dialog med Rusland – samtidig med at der gives fuld opbakning til moderniseringsdagsordenen, der indbefatter dialog om såvel økonomiske som politiske reformer med henblik på at indføre og implementere reformer, som kan tackle de eksisterende svagheder;

3.  kritiserer på det kraftigste manglerne og uregelmæssighederne i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af dette valg samt den omstændighed, at vælgernes valgmuligheder var begrænsede; fremhæver, at de russiske audiovisuelle medier ikke foretog en afbalanceret dækning af alle kandidaterne under valgkampen, hvilket er i modstrid med lovens krav; glæder sig over det betydelige medborgerlige engagement i kampagnen og opfordrer til omfattende og gennemsigtige analyser af alle uregelmæssigheder og indførelse, styrkelse og gennemførelse af demokratiske regler for kommende valg; beklager tilbageholdelsen af dusinvis af demonstranter over hele Rusland under protestdemonstrationer;

4.  anmoder præsident Medvedev om at sætte handling bag ordene og sikre vedtagelsen af de nødvendige reformer af det politiske system, og forventer, at den nye russiske præsident er villig til at føre dem videre, herunder den stærkt nødvendige forenkling af reglerne vedrørende registrering af politiske partier; opfordrer til, at der udvises seriøs vilje til også at tage fat på problemerne med mediefrihed og forsamlings- og ytringsfrihed; gentager, at EU er parat til at samarbejde med Rusland, bl.a. inden for rammerne af partnerskabet for modernisering, for at forbedre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, i hvilken forbindelse frigivelsen af politiske fanger er et centralt punkt, og effektiviteten af et uafhængigt retsstatssystem i Rusland;

5.  opfordrer de russiske myndigheder og de politiske partier, der er repræsenteret i Statsdumaen, til at indlede en meningsfuld dialog med dem, der demonstrerer for demokrati, og med oppositionen til fordel for en omfattende reform, gennemsigtighed og demokrati; opfordrer den kommende præsident, Vladimir Putin, til at nedtone sin retorik over for demonstranterne og gå i oprigtig dialog med dem om landets fremtid;

6.  tilskynder de forskellige russiske demokratiske oppositionsgrupper til at gå tættere sammen om et positivt program for politiske reformer og dermed give Ruslands borgere et troværdigt alternativ;

7.  glæder sig over, at præsident Dmitrij Medvedev har pålagt generalanklageren at undersøge legaliteten af 32 straffesager, herunder fængslingen af Mikhail Khodorkovskij; opfordrer den kommende præsident, Vladimir Putin, til at beordre en tilsvarende undersøgelse af Sergej Magnitskij-sagen;

8.  bemærker Statsdumaens foreløbige godkendelse af præsidentens lovforslag, som sigter mod omfattende ændringer i det politiske system, herunder en forenkling af reglerne vedrørende registrering af politiske partier og deres adgang til at opstille ved valgene; opfordrer indtrængende Statsdumaen til i forbindelse med vedtagelsen af de nødvendige love at tage hensyn til ændringsforslag, der stilles af de ikke-registrerede partier i fællesskab; forventer, at alle parter benytter lejligheden inden indsættelsen af den kommende præsident til at træffe afgørelse om en omfattende reformpakke, der bl.a. indeholder ændringer af valgloven; udtrykker et stærkt ønske om at se et vellykket resultat og fuldstændig gennemførelse af alle de reformforslag, der er under drøftelse i Medvedevs arbejdsgruppe; er af den overbevisning, at den nye valglov og registreringen af politiske oppositionspartier bør skabe et grundlag for frie og demokratiske valg til Statsdumaen;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0054.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0575.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0335.


Kasakhstan
PDF 140kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om Kasakhstan (2012/2553(RSP))
P7_TA(2012)0089RC-B7-0135/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og proceduren for indgåelse af internationale aftaler, der er fastsat i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til EU-strategien for Centralasien,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EF og Kasakhstan, som trådte i kraft i 1999, navnlig dens artikel 2 (afsnittet om generelle principper),

–  der henviser til EU's strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 21. og 22. juni 2007, og til situationsrapporterne af 24. juni 2008 og 28. juni 2010,

–  der henviser til Rådets erklæring om Kasakhstan af 24. maj 2011,

–  der henviser til EU's erklæringer om Kasakhstan i OSCE's Permanente Råd af 3. november og 22. december 2011 samt 19. januar, 26. januar og 9. februar 2012 og næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashtons, erklæring af 17. december 2011 om begivenhederne i Sjanaosen-området og af 17. januar 2012 om parlamentsvalget i Kasakhstan den 15. januar 2012,

–  der henviser til erklæringen med de foreløbige resultater og konklusioner fra den OSCE/ODIHR-ledede mission, der skulle observere parlamentsvalget den 15. januar 2012,

–  der henviser til den erklæring, som OSCE's repræsentant for frie medier fremsatte om mediesituationen i Kasakhstan den 25. januar 2012,

–  der henviser til den erklæring om den hårde kurs mod den kasakhiske opposition, som lederen af OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder fremsatte den 1. februar 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om EU-strategien for Centralasien(1),

–  der henviser til punkt 23 i sin beslutning af 16. februar 2012 om De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at både EU og Kasakhstan kunne drage store fordele af et tættere samarbejde, og at Parlamentet støtter denne målsætning, men understreger samtidig, at økonomisk samarbejde skal gå hånd i hånd med politisk samarbejde og være baseret på den politiske vilje til at gennemføre og opretholde fælles værdier som følge af den afgørende rolle, som Kasakhstan spiller for den socioøkonomiske udvikling i Centralasien og for stabiliteten og sikkerheden i regionen;

B.  der henviser til, at forhandlingerne om en ny udvidet aftale mellem EU og Kasakhstan, som skal erstatte den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale, blev iværksat i juni 2011;

C.  der henviser til, at Kasakhstans præsident den 17. februar 2012 underskrev en række love, som sigtede på at forbedre retsgrundlaget for forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, sikring af arbejdstagernes rettigheder og for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og på at styrke retsvæsenets uafhængighed;

D.  der henviser til, at et stort antal mennesker omkom, og mange blev såret den 16. december 2011 i byen Sjanaosen i det vestlige Kasakhstan, hvor mere end 3 000 mennesker samledes fredeligt på hovedtorvet for at støtte kravene fra de strejkende oliearbejdere, der siden maj havde strejket for højere lønninger og bedre vilkår og retten til at vælge deres egen fagforeningsrepræsentation;

E.  der henviser til, at myndighederne rapporterer, at 17 mennesker omkom, efter at uropolitiet ifølge uafhængige indberetninger og øjenvidner angreb demonstranter, åbnede ild mod civile herunder ubevæbnede strejkende og deres familier; der henviser til, at efter sammenstødene erklærede de kasakhiske myndigheder undtagelsestilstand ved at nægte journalister og uafhængige observatører adgang til Sjanaosen; der henviser til, at undtagelsestilstanden omsider blev ophævet den 31. januar 2012, men at vidner har hævdet, at dødstallet kan være meget højere; der henviser til, at de regionale myndigheder har lovet økonomisk støtte til familierne til dem, som omkom under begivenhederne;

F.  der henviser til, at det stadig er uklart, hvad der faktisk skete i Sjanaosen den 16. december 2011; der henviser til, at kommunikationsforbindelserne i første omgang blev afbrudt af myndighederne, og at adgangen til byen derefter blev kontrolleret under en undtagelsestilstand, som varede frem til den 31. januar 2012; der henviser til, at intimidering og voldelige angreb mod uafhængige medier sammen med et klima præget af frygt blandt borgerne til stadighed forhindrer, at der kan kastes mere lys over situationen; der henviser til, at de kasakhiske myndigheder som reaktion på begivenhederne i december 2011 øgede censuren på internettet i landet og nu er ved at foretage »deep packet«-inspektion af al internettrafik;

G.  der henviser til, at omkring 43 personer i Sjanaosen er blevet anholdt siden december 2011 med anklager, der kan føre til straffe på op til seks års fængsel, blandt dem fremtrædende ledere og aktivister fra oliearbejdernes strejke, herunder Talat Saktaganov, Rosa Tuletajeva og Natalija Ashigalijeva; der henviser til, at en række unge, der blev anklaget for islamistiske aktiviteter, blev anholdt i byen Uralsk den 3. februar 2012, mistænkt for at organisere masseuroligheder i Sjanaosen;

H.  der henviser til, at Kasakhstans præsident opfordrede til en fuldstændig undersøgelse af begivenhederne og nedsatte en regeringskommission, ledet af den første vicepremierminister, og inviterede internationale eksperter, herunder fra FN, til at deltage i undersøgelsen; der henviser til, at en række politifolk er under efterforskning for uretmæssigt at have affyret deres våben, selv om ingen af dem hidtil er blevet tiltalt;

I.  der henviser til, at der er flere rapporter om, at fanger har været udsat for tortur og mishandling; der henviser til, at der også i denne forbindelse er behov for troværdige undersøgelser efterfulgt af passende juridiske tiltag;

J.  der henviser til, at parlamentsvalget den 15. januar 2012 af OSCE blev anset for ikke at være i overensstemmelse med OSCE's standarder med udbredte uregelmæssigheder i forbindelse med afstemningen og brug af statslige midler og sloganer for at styrke det regerende partis popularitet, hvilket ikke giver de nødvendige betingelser for gennemførelse af et ægte pluralistisk valg, selv om valget denne gang blev godt forvaltet på det tekniske plan;

K.  der henviser til, at Kasakhstans præsident den 6. januar 2012 underskrev loven om national sikkerhed, der øger sikkerhedstjenesternes beføjelser, og fastslår, at personer, der anses for at skade landets image på den internationale scene, kan anses for »destruktive« og må bære følgerne;

L.  der henviser til, at de sidste par måneder har været kendetegnet ved en forværring af menneskerettighedssituationen i Kasakhstan, hvilket afspejles i EU's erklæringer i OSCE's Permanente Råd og i de seneste erklæringer fra OSCE's repræsentant for frie medier og lederen af OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder;

M.  der henviser til, at myndighederne i september 2011 vedtog en lov om religion, som forpligter alle religiøse grupper at registrere sig på ny, og som indeholder bestemmelser, der kan forbyde borgerne i Kasakhstan til frit at praktisere deres tro; der endvidere henviser til, at nyligt vedtagne love om massemedier og national sikkerhed alle indeholder bestemmelser, der styrker undertrykkende elementer i Kasakhstans politiske system og er i modstrid med de erklærede ambitioner om en demokratisering;

N.  der henviser til, at byretten i Aktau den 8. august 2011 fandt Natalija Sokolova, oliearbejdernes advokat, skyldig i »tilskyndelse til social disharmoni« og »aktiv deltagelse i ulovlige forsamlinger« og idømte hende seks års fængsel;

O.  der henviser til, at Kasakhstan med forventning om at øge sin anseelse på internationalt plan, overtog formandskabet for OSCE i 2010 og forpligtede sig til rækken af demokratiske reformer og til at respektere denne organisations grundlæggende principper;

P.  der henviser til, at oppositionspartierne og -organisationerne Alga og Azat og »Den socialistiske bevægelse Kasakhstan« og uafhængige medier, herunder aviserne Vsgljad, Golos Republik og Respublika og satellittv-kanalen Stan TV og uafhængige fagforeninger, herunder fagforeningen Sjanartu og andre civilsamfundsorganisationer de seneste to måneder er blevet mål for tiltagende undertrykkelse, herunder tilbageholdelse af lederen af partiet Alga, Vladimir Koslov, og chefredaktøren for Vsgljad, Igor Vinjavskij; der henviser til, at omkring 1 000 mennesker den 28. januar 2012 deltog i en uautoriseret protest i Almaty mod undertrykkelsen og opfordrede myndighederne til at sætte en stopper for den politiske forfølgelse;

Q.  der henviser til, at oppositionspartierne har fremlagt deres planer om en protestdemonstration den 24. marts 2012 i Almaty for at markere, at det er 100 dage siden drabene i Sjanaosen;

R.  der henviser til, at Vladimir Koslov blev anholdt og holdt i isolation kort efter sin hjemkomst fra møder i Europa-Parlamentet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvilket giver EU yderligere grund til bekymring og understreger betydningen af at beskytte vores institutioners evne til at føre dialog med en bred vifte af aktører i EU's partnerlande, uden at dette får nogen negative følger for vores samtalepartnere;

1.  understreger betydningen af forbindelserne mellem EU og Kasakhstan og styrkelsen af det politiske og økonomiske samarbejde, bl.a. på strategiske områder som demokrati, menneskerettigheder, miljø, energi, handel og transport sammen med bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og narkotikahandel; understreger, at det seneste år har været kendetegnet af et øget samarbejde, hyppige møder på højt niveau og indledningen af forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale;

2.  giver udtryk for dyb bekymring og medfølelse i anledning af de begivenheder, som fandt sted den 16. december 2011 i Sjanaosen-distriktet i Kasakhstan, hvor 17 mennesker omkom, og 110 blev såret;

3.  fordømmer på det kraftigste politistyrkernes voldelige overgreb mod demonstranter i Sjanaosen og kræver en uafhængig og troværdig undersøgelse af begivenhederne med international deltagelse;

4.  erklærer, at det har til hensigt at fortsætte med at føre dialoger med civilsamfundsaktører som led i sine forbindelser med Kasakhstan og i overensstemmelse med sin normale praksis i sine forbindelser med andre tredjelande; forventer, at disse dialoger respekteres, og understreger, at dets samarbejdspartneres velfærd ligger det på sinde;

5.  mener, at dårlig håndtering af arbejdskonflikter i oliesektoren i det vestlige Kasakhstan var den vigtigste årsag til forøgelsen af den folkelige utilfredshed inden begivenhederne i midten af december 2011; er overbevist om, at anerkendelse i ord og gerninger af arbejdstagernes ret til at organisere sig, en gensidigt respektfuld dialog mellem fagforeningsrepræsentanter, arbejdsgivere og myndigheder, genansættelse af afskedigede arbejdstagere eller nye job til disse, støtte til familier, der lider under konsekvenserne af de seneste begivenheder, og opbygning af tillid til de retshåndhævende myndigheder er nøglen til opnåelse af social fred og varig stabilitet;

6.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til nøje at følge retssagen mod dem, der står tiltalt for at have organiseret demonstrationerne, og rapportere tilbage til Parlamentet;

7.  glæder sig over den nylige løsladelse af menneskerettighedsforkæmperen Jevgenij Sjovtis, leder af Kasakhstans Internationale Kontor for Menneskerettigheder og Retsstatsforhold, og over at »Vremja«-journalisten Tokhnijas Kusjukov blev benådet ved en domstolsafgørelse den 2. februar 2012 efter at være blevet idømt fire års arbejdslejr i september 2009;

8.  beklager, at der ellers kun er få undtagelser fra den negative menneskerettighedsudvikling i Kasakhstan, hvilket har været tilfældet i længere tid og på det seneste er taget til, og opfordrer de kasakhiske myndigheder til at give garantier for sikkerheden for de tilbageholdte aktivisters familier;

9.  opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at gøre alt for at forbedre menneskerettighedssituationen i landet; understreger, at fremskridt i forhandlingerne om den nye udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan skal afhænge af fremskridt med politiske reformer; tilskynder Kasakhstan til at fortsætte sin erklærede reformpolitik med henblik på at skabe et åbent og demokratisk samfund med et uafhængigt civilsamfund og en uafhængig opposition, som respekterer de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet;

10.  gentager, at uhindret adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digitale friheder) er universelle rettigheder og absolut nødvendige for menneskerettigheder som f.eks. ytringsfrihed og adgang til information såvel som for at sikre åbenhed og ansvarlighed i det offentlige liv;

11.  glæder sig over de lovgivningsmæssige ændringer i de sidste måneder, der har til formål at udvide antallet af partier, som kan opstille parlamentskandidater; bemærker, at tre partier efter det sidste parlamentsvalg har været repræsenteret i det nye parlament; beklager, at en række oppositionspartier ikke har lov til at registrere sig, og tilskynder de kasakhiske myndigheder til at gennemføre yderligere reformer, der er nødvendige for at sikre ægte pluralistiske valg og støtte driften af uafhængige medier og ngo'er,

12.  opfordrer de kasakhiske myndigheder til at reagere hurtigt på resultaterne i OSCE/ODHIR-rapporten, for at landets opposition kan komme til at spille den rolle, som den bør have i et demokratisk samfund, og træffe alle de fornødne foranstaltninger for at overholde internationale valgstandarder; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at hjælpe Kasakhstan med løsningen af denne opgave;

13.  henviser til køreplanen for Kasakhstans optagelse i WTO, hvilket vil bidrage til at skabe ensartede forhold for erhvervslivet på begge sider, lette og liberalisere handelen og være et signal om samarbejde og åbenhed; understreger, at Kasakhstan ved sin tiltræden vil være forpligtet til at overholde alle WTO's regler, herunder fjernelse af protektionistiske foranstaltninger;

14.  udtrykker sin forargelse over fængslingen af oppositionsledere og journalister siden januar 2012 og opfordrer de kasakhiske myndigheder til at standse den hårde kurs mod oppositionen og uafhængige medier i landet og løslade alle personer, der er fængslet på et tilsyneladende politisk motiveret grundlag, herunder lederen af partiet Alga, Vladimir Koslov og chefredaktøren af avisen Vsgljad, Igor Vinjavskij, samt alle de personer, der nævnes i de seneste EU-erklæringer i OSCE's Permanente Råd, og som stadig tilbageholdes; kræver, at Koslov gives adgang til sine nærmeste familiemedlemmer, herunder sin hustru, og at der foretages en uafhængig vurdering hans sundhedstilstand; glæder sig over løsladelsen af Natalija Sokolova, advokat for fagforeningerne i olieselskabet Karazhanbasmunai, der tidligere blev dømt til seks års fængsel, hvilket nu er reduceret til en betinget straf på tre år; beklager ikke desto mindre, at Sokolova stadig forhindres i at deltage i fagforeningsaktiviteter under sin betingede straf som følge af en højesteretsafgørelse;

15.  opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til hurtigt at øge respekten for forsamlings-, forenings-, ytrings- og religionsfriheden i overensstemmelse med anbefalingerne fra OSCE's repræsentanter og organer samt være meget opmærksomme på de internationale forpligtelser, som Kasakhstan har indgået, samt de løfter, der blev afgivet, inden beslutningen om at give Kasakhstan formandskabet i OSCE i 2010 blev truffet; henleder opmærksomheden på den gennemarbejdede nationale handlingsplan for menneskerettigheder, som blev vedtaget i 2009, og opfordrer de kasakhiske myndigheder til at gennemføre den fuldt ud;

16.  er overbevist om, at de kasakhiske myndigheder og det kasakhiske samfund vil høste store fordele ved at gøre dette, ikke mindst med hensyn til stabilitet, sikkerhed og en tilbagevenden til en tidligere støt stigning i landets internationale anseelse;

17.  fremhæver, at Kasakhstans officielle repræsentanter siden januar 2012 har deltaget i åbne og konstruktive møder med MEP'er i Europa-Parlamentet med deltagelse af civilsamfundet og ngo'er, hvori de viste sig at være åbne for undersøgelser med international deltagelse af begivenhederne og lovede oplysninger om anholdelserne i de seneste måneder; forventer, at disse udmeldinger vil blive fulgt op af konkrete handlinger;

18.  understreger betydningen af menneskerettighedsdialogen mellem EU's og de kasakhiske myndigheder, hvori alle spørgsmål kan drøftes; opfordrer til en styrkelse af disse dialoger for at gøre dem mere effektive og resultatorienterede og for at gøre det muligt at inddrage aktører fra civilsamfundet;

19.  opfordrer EU og navnlig den højtstående repræsentant for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik til nøje at følge udviklingen, til at rejse alle problemer med de kasakhiske myndigheder og at tilbyde bistand og til regelmæssigt at aflægge beretning til Europa-Parlamentet;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Kasakhstans regering og parlament og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0588
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0058


Situationen i Nigeria
PDF 141kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om situationen i Nigeria (2012/2550(RSP))
P7_TA(2012)0090RC-B7-0131/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til erklæringerne af 26. december 2011 om bombningerne i Kano i Nigeria, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Cathrine Ashton, fremsatte den 22. januar 2012,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 27. december 2011 om overgrebene i Nigeria,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som blev ratificeret af Nigeria den 29. oktober 1993,

–  der henviser til den anden reviderede udgave af Cotonou-aftalen 2007-2013, som blev ratificeret af Nigeria den 27. september 2010,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder fra 1981, som blev ratificeret af Nigeria den 22. juni 1983,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning og navnlig bestemmelserne heri om beskyttelse af religionsfrihed i kapitel IV om retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,

–  der henviser til ministermødet mellem Nigeria og EU, der blev afholdt den 8. februar 2012 i Abuja,

–  der henviser til resolution E/CN.4/RES/2005/69 fra FN's Menneskerettighedsråd, hvori generalsekretæren anmodes om at udnævne en særlig repræsentant for menneskerettigheder og multinationale og andre selskaber,

–  der henviser til henstillingerne i UNEP-rapporten om etablering af en myndighed til genoprettelse af miljøet i Ogoniland,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at det er forfærdet over de seneste bølger af skud- og bombeattentater udført af den terroristiske islamistiske sekt Boko Haram, der kostede mindst 185 mennesker livet i Kano den 20. januar 2012 og fortrinsvist var rettet mod politiposter; der henviser til, at Boko Haram via løbesedler omdelt i Kano ved nattetide advarede byens indbyggere om, at angrebene på sikkerhedsstyrkerne vil fortsætte, og opfordrede til udholdenhed under gruppens kamp for at indføre et »islamisk system«;

B.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer har påvist, at den islamistiske gruppe Boko Haram har været involveret i angreb på politistationer, militære anlæg, kirker og banker samt i et selvmordsbombeangreb på FN's hovedkontor, der dræbte mindst 24 mennesker og sårede mere end 100 andre,

C.  der henviser til, at Nigarias politi og militær som svar på Bako Harams voldelige angreb har foretaget udenretslige henrettelser af talrige formodede medlemmer af gruppen;

D.  der henviser til, at Boko Haram gik efter kristne mål, især på juledag, hvor dusinvis blev dræbt i en række bombeangreb – hvoraf det voldsomste kostede 44 mennesker livet uden for en katolsk kirke nær hovedstaden Abuja; der henviser til, at gruppen har svoret at føre religiøs krig mod de kristne og fortrænge dem fra landets muslimsk-dominerede nordlige del;

E.  der henviser til, at Boko Haram den 3. januar 2012 udsendte et ultimatum, der gav de kristne i det nordlige Nigeria tre dage til at forlade området; der henviser til, at mindst otte kristne, der var til andagt i Gombe, blev dræbt den 5. januar 2012, og 20 kristne deltagere i en begravelse i Mubi blev dræbt den 6. januar 2012;

F.  der henviser til, at to selvmordsbombere fra Boko Haram den 26. februar 2012 detonerede sprængstoffer placeret i en bil uden for en kirke i byen Jos, der dræbte tre personer og sårede 38; der henviser til, at ekstremister den 21. februar 2012 detonerede en bombe uden for en kirke i byen Suleja og sårede fem personer;

G.  der henviser til at, Boko Haram den 4. marts 2012 erklærede, at det ville gennemføre en række af koordinerede angreb for at udslette hele det kristne samfund i landets nordlige dele;

H.  der henviser til, at religions-, tros- og tankefrihed er grundlæggende universelle værdier og er væsentlige elementer i et demokrati; der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for sin støtte til religions-, tros- og tankefrihed og har understreget, at regeringer har pligt til at garantere disse frihedsrettigheder over hele verden;

I.  der henviser til at Boko Haram holdes ansvarlig for drabene på mere end 900 mennesker i omtrent 160 forskellige angreb siden juli 2009; der henviser til, at indtil flere nylige rapporter peger på, at der muligvis findes en forbindelse mellem Boko Haram og AQMI (Al Qaeda i det islamiske Maghreb), som kan udgøre en betydelig trussel mod freden og sikkerheden i Sahel-regionen og Vestafrika;

J.  der henviser til, at præsident Goodluck Jonathan som reaktion på den opblussende vold erklærede flere delstater i katastrofetilstand den 31. december 2011 og midlertidigt lukkede grænserne til Tchad, Cameroun og Niger; der henviser til, at præsidenten har indrømmet, at Boko Haram har infiltreret statsinstitutioner og sikkerhedsstyrker, og at korrupte embedsmænd menes at have forsynet Boko Haram med våben;

K.  der henviser til, at problemerne i Nigeria skyldes manglende økonomisk udvikling, og at spændingerne har rødder i årtiers modvilje mellem indfødte grupper, der strides om kontrollen over den frugtbare landbrugsjord med migranter og bosættere fra den hausa-talende, muslimske nordlige del af Nigeria;

L.  der henviser til, at en fredelig løsning på konflikterne vil kræve respekt for menneskerettighederne, domstolsadgang og afskaffelse af straffrihed såvel som fair adgang til ressourcer og omfordeling af indtægter i et land, der som Nigeria er rigt på olie,

M.  der henviser til, at Nigeria er verdens ottendestørste olieproducent, men at størstedelen af de 148 millioner indbyggerne alligevel lever under fattigdomsgrænsen;

N.  der henviser til, at den nigerianske regering bruger ca. 8 milliarder USD om året på brændselstilskud; der henviser til, at statsstøttet gas – i et land som Nigeria, der er rigt på ressourcer, og hvor kløften mellem rig og fattig er stor – er en af de få fordele, regeringen, som er berygtet for korruption, og som har misbrugt overskuddet fra olieproduktionen, lader sine undersåtter nyde godt af;

O.  der henviser til, at voldelige offentlige protester og en ugelang generalstrejke i begyndelsen af året tvang præsident Goodluck Jonathan til delvist at genindføre brændselstilskuddet; der henviser til, at internationale finansinstitutioner som f.eks. Den Internationale Valutafond hævder, at tilskuddene hellere skulle bruges til at finansiere uddannelse, sundhedsvæsen og andre tjenester;

P.  der henviser til, at den herskende elites dårlige forvaltning og misbrug af landets enorme naturressourcer – især olie – stadig foregår i næsten uformindsket omfang; der endvidere henviser til, at flere olieudslip fra multinationale olieboringsaktiviteter, sabotage mod olieledninger, tyveri af råolie og udbredt gasafbrænding har ført til alvorlig forurening af Nigerdeltaet; der henviser til, at genopretningen af miljøet i olieregionen Ogoniland i Nigeria ifølge en FN-rapport kan blive verdens mest vidtrækkende og langvarige olieoprensningsprojekt, hvis der skal rettes fuldstændig op på forureningen af drikkevand, jord, vandløb og andre økosystemer;

Q.  der henviser til, at ministeren for kvindespørgsmål og social udvikling, Hajia Zainab Maina, har kritiseret den store forekomst af voldtægt og seksuelle overgreb mod kvinder i landet og erklæret, at det er nødvendigt, at lovforslaget om »vold mod personer« gøres til lov for at vende denne foruroligende udvikling;

R.  der henviser til, at homoseksuel adfærd i henhold til Nigerias nationale straffelov medfører en straf på op til 14 års fængsel; der henviser til, at homoseksuelt samkvem mellem samtykkende parter i visse delstater, der anvender Sharia-loven, kan straffes med dødsstraf for mænds vedkommende, mens straffen for kvinders vedkommende er piskning og seks måneders fængsel; der henviser til, at der også for nylig er blevet forelagt et forslag til en national lov, der kriminaliserer ægteskab mellem personer af samme køn og straffer dem med op til 14 års fængsel; der henviser til, at Nationalforsamlingen to gange har forsøgt at indføre en sådan lov, men blev forhindret i det af internationale og nationale menneskerettighedsforkæmpere;

S.  der henviser til, at de to nigerianske fagforeningsaktivister og menneskerettighedsforkæmpere Osmond Ugwu og Raphael Elobuike tilbageholdes i Enugu-statsfængslet i den sydøstlige del af Nigeria under tiltale for mord på en politimand, efter at de blev anholdt ved et arbejderstævne den 24. oktober 2011; der henviser til, at der ifølge Amnesty International og Human Rights Watch ikke foreligger nogen beviser for tiltalen mod dem;

T.  der henviser til, at EU yder stor finansiel støtte til Nigeria; der henviser til, at Europa-Kommissionen og Nigerias forbundsregering den 12. november 2009 undertegnede Nigeria-EU-landestrategipapiret og det nationale vejledende program for 2008-2013, inden for hvis rammer EU vil finansiere projekter med henblik på bl.a. fred og sikkerhed og menneskerettigheder;

U.  der henviser til, at EU ifølge artikel 8 i den ændrede Cotonou-aftale skal føre en regelmæssig politisk dialog med Nigeria om menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder etnisk, religiøs og racemæssig forskelsbehandling;

1.  fordømmer på det kraftigste den seneste vold og især de angreb, der blev udført af den terroristiske islamistiske sekt Boko Haram og det tragiske tab af menneskeliv i de voldsplagede nigerianske regioner, og udtrykker sin medfølelse med de efterladte og de sårede;

2.  opfordrer alle lokalsamfundene til at udvise tilbageholdenhed og anvende fredelige midler til at løse uoverensstemmelserne mellem religiøse og etniske grupper i Nigeria;

3.  opfordrer indtrængende den nigerianske regering til hurtigst muligt at sætte en stopper for volden og garantere befolkningens sikkerhed og beskyttelse og respekt for menneskerettighederne;

4.  opfordrer Nigerias præsident til at fremme en dialog mellem forskellige religioner og trosretninger og indføre større tanke-, tros- og religionsfrihed;

5.  understreger betydningen af et uafhængigt, upartisk og tilgængeligt retssystem, hvis man vil afskaffe straffrihed og øge respekten for retsstaten og befolkningens grundlæggende rettigheder;

6.  opfordrer forbundsregeringen til at gennemføre en efterforskning af årsagerne til den seneste vold og til at sikre, at gerningsmændene til voldshandlinger bliver retsforfulgt; opfordrer i særdeleshed til, at forbundsregeringen skrider ind mod Boko Haram, der forøger sin styrke ved at spille på de rodfæstede religiøse spændinger i Nigeria;

7.  understreger betydningen af regionalt samarbejde for at håndtere den trussel, som en mulig forbindelse mellem Boko Haram og AQMI udgør; opfordrer landene i regionen til at indgå i snævrere samarbejde, herunder via de relevante regionale organisationer, med henblik på at forhindre synergier mellem Boko Haram og AQMI; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at støtte disse regionale bestræbelser;

8.  fordømmer på det kraftigste drabet på den britiske statsborger Chris McManus og den italienske statsborger Franco Lamolinara, to ingeniører, der arbejdede for et italiensk byggefirma, der blev holdt som gidsler af AQMI i ti måneder i det nordlige Nigeria, under et fejlslagent redningsforsøg den 8. marts 2012 og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier;

9.  opfordrer til en omfattende undersøgelse af de underliggende årsager til konflikten, herunder sociale, økonomiske og etniske spændinger, og til, at der undgås brede og forenklede forklaringer, der kun bygger på religion, hvilket ikke vil tilvejebringe basis for en langsigtet og varig løsning på problemerne i regionen;

10.  opfordrer forbundsregeringen til at beskytte landets befolkning og til at tage fat om de underliggende årsager til volden ved at sikre alle borgere lige rettigheder og tage fat om problemerne vedrørende arbejdsløshed og fattigdom;

11.  opfordrer forbundsregeringen til at bekæmpe korruption, fattigdom og ulighed og presse på for at få gennemført sociale, politiske og økonomiske reformer med henblik på at skabe en demokratisk, stabil, sikker og fri stat, som tager hensyn til menneskerettighederne;

12.  opfordrer myndighederne til at tage sig af de alvorlige problemer, der plager de borgere, der bor i områder den nordlige del af landet, der er langt fattigere end nogle af de mere velhavende sydlige delstater, og prioritere en højnelse af deres usle levestandard uden at overse de delstater i den sydlige del af landet, der har tilsvarende problemer;

13.  opfordrer de nigerianske myndigheder og udenlandske selskaber, der er aktive i den nigerianske oliesektor til at bidrage til en forbedring af forvaltningen ved at øge gennemsigtigheden og kontrollen inden for udvindingssektoren og opfordrer selskaberne til at følge udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ op og offentliggøre, hvor meget de betaler til den nigerianske regering;

14.  understreger nødvendigheden af, at de nigerianske myndigheder og de multinationale olieselskaber gør deres yderste for at standse den igangværende forurening og at gennemføre henstillingerne fra FN's miljøprogram, så der kan ske en opretning af de miljøskader, der er en følge af olieforureningen;

15.  opfordrer kraftigt de nigerianske myndigheder til at sikre, at lovforslaget om »vold mod personer« gøres til lov, og håber, at det på afgørende vis vil bidrage til at nedbringe den store forekomst af seksuelle overgreb og andre voldshandlinger mod kvinder;

16.  opfordrer til afskaffelse af den nuværende lov, der kriminaliserer homoseksualitet og i nogle tilfælde straffer den med stening; opfordrer det nigerianske parlament til at forkaste lovforslaget om forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, som, hvis det blev vedtaget, ville indebære en alvorlig risiko for vold mod og arrestation af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner – både nigerianske statsborgere og udlændinge;

17.  opfordrer regeringen til at løslade fagforeningslederen Osmond Ogwu og fagforeningsmedlemmet Raphael Elobuike på grund af manglende beviser for tiltalen imod dem;

18.  gentager sin bekymring med hensyn til, om der i en række tredjelande hersker fuldstændig og konkret respekt for religiøse mindretals ret til religionsfrihed; understreger, at fri religionsudøvelse kun er et af aspekterne ved retten til religionsfrihed, som også omfatter retten til at skifte religion og også til at lade sin religion manifestere sig i undervisning og i praktisering og overholdelse af religiøse regler på personligt, kollektivt, privat, offentligt og institutionelt plan; understreger i denne sammenhæng, at det offentlige aspekt er en central del af religionsfriheden, og at det udgør en krænkelse af kristne troende og andres religionsfrihed at forhindre dem i at udtrykke deres tro offentligt og dermed indskrænke deres religionsudøvelse til en privat foreteelse;

19.  understreger, at der i mange dele af verden stadig findes forhindringer for frit at bekende sig til en given religion eller tro og opfordrer den højtstående repræsentant Ashton og Kommissionen til at rejse disse spørgsmål i forbindelse med deres initiativer vedrørende menneskerettighederne;

20.  opfordrer den højtstående repræsentant, der er ansvarlig for EU's udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at træffe foranstaltninger i Nigeria, der kombinerer diplomati med langsigtet udviklingssamarbejde, med henblik på at opnå fred, sikkerhed, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne;

21.  opfordrer EU til at fortsætte sin politiske dialog med Nigeria i overensstemmelse med artikel 8 i den ændrede Cotonouaftale og til omgående at tage fat på spørgsmål vedrørende universelle menneskerettigheder, herunder tanke-, tros- og religionsfrihed og bekæmpelse af enhver form for diskrimination, som fastsat i de universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Nigerias forbundsregering, Den Afrikanske Unions og Ecowas' institutioner, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.


Det sjette verdensvandforum
PDF 134kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om det sjette internationale vandforum i Marseille den 12.-17. marts 2012 (2012/2552(RSP))
P7_TA(2012)0091B7-0130/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til, at det sjette internationale vandforum finder sted i Marseille den 12.-17. marts 2012,

–  der henviser til sluterklæringerne fra de fem første internationale vandfora, som blev afholdt henholdsvis i Marrakesh (1997), Haag (2000), Kyoto (2003), Mexico City (2006) og Istanbul (2009),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010 om menneskets universelle ret til vand og sanitet og FN's Menneskerettighedsråds resolution 15/9 af 30. september 2010 om menneskerettigheder og adgang til sikkert drikkevand og sanitet,

–  der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000, hvori det internationale samfund i fællesskab opstillede 2015-målene om bl.a. udryddelse af fattigdom og en halvering den andel af befolkningen, der ikke har varig adgang til rent drikkevand og basal sanitet, inden 2015,

–  der henviser til FN's tredje rapport om den globale vandudvikling med titlen vand i en verden i forandring,

–  der henviser til beslutning om vandforurening vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Budapest (16.-18. maj 2011),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(1) (vandrammedirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2011 om udarbejdelse af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet)(2),

–  der henviser til sine beslutninger af 12. marts 2009 om det femte verdensvandforum i Istanbul den 16.-22. marts 2009(3) og af 15. marts 2006 om det fjerde verdensvandforum i Mexico City (16.-22. marts 2006)(4),

–  der henviser til den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om det sjette internationale vandforum i Marseille den 12.-17. marts 2012 (O-000013/2012 – B7-0101/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at næsten halvdelen af befolkningen i udviklingslandene mangler sanitære faciliteter, at over 800 mio. mennesker stadig anvender usikre drikkevandskilder og har utilstrækkelig adgang til rent vand og sanitære installationer, og at dårlig hygiejne er årsag til, at mere end 2,5 mio. børn dør hvert år;

B.  der påpeger, at vandforvaltning har direkte indflydelse på menneskers sundhed, energiproduktionen og fødevaresikkerheden, og at effektiv vandforvaltning er en grundlæggende forudsætning for, at fattigdommen kan nedbringes,

C.  der henviser til, at skovrydning, urbanisering, befolkningstilvækst, biologisk og kemisk forurening og klimaændringer lægger øget pres på tilgængeligheden og kvaliteten af sikre og trygge vandressourcer og samtidig forårsager øget risiko for vandrelaterede ekstreme hændelser, og påpeger, at de fattige befolkningsgrupper er mest sårbare over for og mindst i stand til at tilpasse sig til disse tendenser,

D.  der henviser til, at vand geografisk er meget ulige fordelt, og at det ofte administreres bedst gennem forvaltning på flere myndighedsniveauer med særlig vægt på de regionale og lokale myndigheders rolle,

E.  der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger om det fjerde og femte internationale vandforum opfordrede Kommissionen og Rådet til at tilskynde de lokale myndigheder i EU til at afsætte en del af de afgifter, der opkræves fra brugerne for vand og sanitet, til decentrale samarbejdsforanstaltninger, der henviser til, at selv om en indsats på dette område vil føre til øget adgang til vand og sanitet for de fattigste, har disse krav ikke ført til konkrete foranstaltninger,

F.  der henviser til, at vandinfrastruktursystemerne ofte er utilstrækkelige i udviklingslandene og forældede i de udviklede lande,

G.  der henviser til, at ny teknologisk udvikling har potentiale til at sikre øget vandeffektivitet og bæredygtighed og kan bruges navnlig til fordel for udviklingslandene,

H.  der henviser til, at der med vandrammedirektivet blev fastlagt en ramme til beskyttelse og genopretning af forsyningen med rent vand i EU og sikring af en langsigtet og bæredygtig anvendelse af vandet,

I.  der påpeger, at god vandtilstand bedst opnås ved at reducere udledninger, emissioner og tab af forurenende stoffer i miljøet;

J.  der henviser til, at de foreslåede nye EU-rammer for den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i forbindelse med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har fremmet en integrering af miljø- og klimaspørgsmålene,

K.  der henviser til, at det internationale vandforum, som gennemføres hvert tredje år, udgør en unik platform, hvor samfundsaktører, politikere og beslutningstagere fra alle dele af verden, som beskæftiger sig med vand, kan mødes, debattere og forsøge at finde løsninger med henblik på sikker vandforsyning,

L.  der henviser til, at det sjette internationale vandforum, hvis tema er »tid til løsninger«, har udpeget 12 vigtige prioriteter for vandforanstaltninger, inddelt i tre strategiske målsætninger, nemlig at »sikre trivsel for alle«, »bidrage til økonomisk udvikling« og »holde planeten blå«, samt tre »forudsætninger for succes«,

At sikre trivsel for alle

1.  erklærer, at vand er en fælles ressource for menneskeheden og derfor ikke bør være en kilde til illegitim profit, og at adgang til vand bør være en grundlæggende og universel rettighed; glæder sig over FN's anerkendelse af retten til sikkert drikkevand og sanitære forhold som en menneskeret, der er afledt af retten til en tilstrækkelig levestandard; opfordrer til, at der gøres den nødvendige indsats for at sikre adgang til drikkevand for den fattigste del af befolkningerne inden 2015;

2.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre en forstærket indsats for fuldt ud at opfylde FN's 2015-mål på vand- og sanitetsområdet og endvidere tage hensyn til relevante resultater fra Rio+20-konferencen om bæredygtig udvikling; understreger, at debatten under det internationale vandforum bør sigte på strategier og løsninger for landbrugsmæssig og økonomisk udvikling, der kan sikre en bred adgang til vand af høj kvalitet;

3.  understreger nødvendigheden af, at der gives konkrete tilsagn om fremme og beskyttelse af vandressourcer, ikke mindst i lyset af den forestående Rio+20-konference;

4.  anser folkesundhed og miljøbeskyttelse for prioriteter for enhver vandforvaltningspolitik; understreger den grundlæggende betydning af at beskytte drikkevandsressourcerne af hensyn til menneskers sundhed; opfordrer til planlægning og gennemførelse af vandforanstaltninger på vandløbsoplandsniveau, der dækker hele det hydrologiske kredsløb; påpeger, at vandforurening bør angribes ved kilden ved at begrænse mængden af farlige stoffer, der kommer ud i miljøet og områder med drikkevandsressourcer; opfordrer til gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler;

5.  understreger vands betydning for fred og samarbejde; og opfordrer til indgåelse og gennemførelse af internationale aftaler om delt forvaltning af grænseoverskridende overfladevand og grundvand, der kan samle befolkningsgrupper og forvaltninger for at sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og udgøre et værn mod lokale og internationale konflikter;

At bidrage til økonomisk udvikling

6.  understreger behovet for at skabe balance i anvendelsen af vand for at sikre, at behovet for vand er dækket, at vandet er tilgængeligt, og at kvaliteten er i orden, især i udviklingslandene; opfordrer til vedtagelse af integrerede planer for forvaltning af vandressourcerne samt fysisk planlægning på internationalt, nationalt og lokalt plan;

7.  efterlyser offentlige og private investeringer i forskning og udvikling af innovative teknologier for vand på alle områder; opfordrer til anvendelse af ny vandteknologi, nyt udstyr og nye anlæg i landbruget til at producere tilstrækkelige og sikre fødevarer på en bæredygtig måde ved at anvende vand mere effektivt og udnytte ikke-konventionelle vandkilder bedre, herunder gennem genbrug af renset spildevand til kunstvanding og industrielle formål;

8.  opfordrer til fjernelse af hindringerne for overførsel af viden og teknologi vedrørende beskyttelse af vandressourcer, vandopsamling, kunstvandingsteknikker, grundvandsforvaltning, spildevandsbehandling osv.;

9.  betoner vigtigheden af vandeffektivitet; opfordrer til et mere effektivt vandforbrug, navnlig inden for de sektorer såsom landbruget, der har det største vandforbrug, eftersom det er i disse sektorer, de største effektiviseringsgevinster kan opnås; opfordrer endvidere til, at der stilles minimumseffektivitetskrav til produkter med vidtrækkende konsekvenser for vandforbruget, som bringes i omsætning i EU, og at der samtidig tages hensyn til det hermed forbundne energibesparelsespotentiale;

10.  understreger, at et bæredygtigt vandforbrug er en økonomisk nødvendighed i lige så høj grad som en miljømæssig og sundhedsmæssig nødvendighed; opfordrer til større gennemsigtighed i ordningerne for fastsættelse af priserne på vand;

At holde planeten blå

11.  understreger, at vand er særlig sårbart over for virkningerne af klimaændringer, hvilket kan føre til et fald i mængden og kvaliteten af det vand, navnlig drikkevand, der er til rådighed, samt til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser og tørke; henstiller, at foranstaltninger til tilpasning til klimaændringerne og politikker til bekæmpelse heraf tager behørigt hensyn til indvirkningen på vandressourcerne; fremhæver vigtigheden af risikoforebyggelse og strategier til modvirkning og imødegåelse af klimaændringer for at forhindre vandrelaterede ekstreme fænomener;

12.  opfordrer alle lande til inden 2015 at opstille et kvantitativt mål for reduktion af kemisk og biologisk forurening fra byspildevand og landbaserede aktiviteter med henblik på at beskytte og genoprette vandkvaliteten og for at fremme vandressourcernes og økosystemernes bæredygtighed; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til vandrammedirektivet til at opnå god vandtilstand inden 2015; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger og stille tilstrækkelig finansiering til rådighed med henblik på at nå disse vandkvalitetsmål;

Forudsætninger for succes

13.  tilskynder til udvikling af en hydrologisk videnbase, der deles på globalt plan og på EU-plan; opfordrer til udvikling af vigtige globale indikatorer for vandkvalitet, mængde, tilgængelighed og prisoverkommelighed samt indikatorer for vandeffektivitet på vandløbsoplandsniveau;

14.  støtter udviklingen af integrerede vandområdeplaner på globalt plan; understreger vandområdeplaners fremtrædende betydning for gennemførelsen af EU's vandpolitik i henhold til vandrammedirektivet; understreger de regionale og lokale myndigheders grundlæggende rolle i håndteringen af globale vandproblemer på en omkostningseffektiv måde samt i forebyggelsen af korruption;

15.  opfordrer Kommissionen til på EU's og medlemsstaternes vegne at tiltræde FN's konvention fra 1997 om internationale vandveje og fremme ikrafttrædelsen af ændringerne til Helsinkikonventionen fra 1992 om beskyttelse og anvendelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, som vil gøre det muligt at udvide dette instruments anvendelsesområde, så det ikke kun gælder for UNECE-landene; opfordrer den endvidere til at fremme en mere udbredt ratificering af protokollen om vand og sundhed til Helsinkikonventionen fra 1992 med henblik på at opnå en samordnet og afbalanceret forvaltning af vandet i nationale og transnationale vandområder;

16.  understreger behovet for at opnå en tematisk koncentration af tilgængelig finansiering til vandrelaterede formål og integrere temaet vand i alle politikområder, herunder i alle EU's finansielle og juridiske instrumenter; understreger, at udfordringerne på vandområdet skal løses, hvis man vil sikre en vellykket overgang til en velfungerende »grøn økonomi«;

17.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at tilskynde de lokale myndigheder i EU til at afsætte en del af de afgifter, der opkræves hos brugerne for vand og sanitet, til decentrale samarbejdsforanstaltninger; henleder opmærksomheden på en række medlemsstaters princip om 1 % solidaritet på vandområdet som et eksempel, der kunne fremmes;

o
o   o

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.

(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0430.
(3) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 157.
(4) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 294.


Menneskehandel i Sinai, især sagen om Solomon W.
PDF 127kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om menneskehandel på Sinaihalvøen, navnlig sagen om Solomon W. (2012/2569(RSP))
P7_TA(2012)0092RC-B7-0158/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om eritreiske flygtninge holdt som gidsler på Sinai(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, navnlig artikel 3 (Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed), artikel 4, som forbyder alle former for slavehandel, og artikel 5,

–  der henviser til artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 1, 3, 4, 5 og 6,

–  der henviser til Euro-Middelhavs-menneskerettighedsnetværkets første konference i Kairo den 26.-27. januar 2006,

–  der henviser til FN's Palermoprotokol fra 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, navnlig artikel 6 og 9,

–  der henviser til Bruxelleserklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget den 20. september 2002,

–  der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel fra 2005,

–  der henviser til artikel 2, artikel 6, stk. 1, artikel 7 og artikel 17 (»Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb«) i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til erklæring af 21. september 2010 fra Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, om politiske fanger i Eritrea,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at tusindvis af asylansøgere og indvandrere hvert år mister livet og forsvinder på Sinai, mens andre, herunder mange kvinder og børn, bliver bortført og holdt som gidsler af menneskehandlere med henblik på udbetaling af løsepenge; der henviser til, at ofre for menneskehandlere bliver misbrugt på den mest umenneskelige måde og er genstand for systematisk vold, tortur, voldtægt, seksuelt misbrug og tvangsarbejde;

B.  der henviser til, at flere personer blev kidnappet i december 2011 uden for en FN-flygtningelejr i Sudan af menneskehandlere fra Rashaida-stammen; der henviser til, at 27 af dem, herunder fire piger og en kvinde med et lille barn, var eritreere og blev bragt til Rafah i Sinai Mahadya i Egypten;

C.  der henviser til, at navnlig kvinderne i gruppen blev tævet og mishandlet og nogle af dem dræbt og deres kroppe smidt i ørkenen, og kun Solomon, en eritreisk mand på 25 år, nåede at flygte fra sine bortførere;

D.  der henviser til, at Solomon var blevet skånet for at bære vand til de yderligere 125 fanger fra Eritrea, Sudan og Etiopien, som blev holdt fanget i huse og stalde i landsbyen Al Mahdya, og Solomon ved, hvor fangerne nøjagtigt holdes indespærret, og han var også vidne til mord, tortur og voldtægter;

E.  der henviser til, at den unge eritreiske mand afslørede, at en af fangevogterne viste ham en plastikpose indeholdende menneskelige organer fra en flygtning, der ikke havde betalt løsesummen;

F.  der henviser til, at Solomons liv er i fare, eftersom organhandlerne er lige i hælene på ham og har udlovet en dusør på 50 000 USD for hans hoved, og for øjeblikket beskyttes Solomon af sheik Mohammeds salafistiske beduiner;

G.  der henviser til, at der efter sigende kommer gennemsnitligt 2 000 mennesker ind i Israel gennem Sinai hver måned, og at mange af dem har gjort det med hjælp fra smuglere, som har etableret et betydeligt netværk i dette område; der henviser til, at der ifølge den israelske regerings skøn er kommet omkring 50 000 afrikanere illegalt ind Israel gennem Sinai siden 2005;

H.  der henviser til, at politiet anholdt flere hundrede illegale indvandrere, primært eritreere, etiopiere og sudanere, og tilbageholdt dem på politistationer og i fængsler på Sinai og i Egypten uden adgang til De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge og dermed nægtede dem retten til at søge om asyl;

I.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer beretter, at de, der undlader at betale prisen for deres løsladelse, bliver dræbt og får deres organer fjernet, så de kan sælges; der henviser til forlydender om massegrave med dræbte flygtninge;

J.  der henviser til, at EU gentagne gange har opfordret Egypten og Israel til at udvikle og forbedre kvaliteten af den hjælp og beskyttelse, der tilbydes til asylansøgere og flygtninge, som er bosat eller i transit på deres område;

K.  der henviser til, at FN's protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn definerer »menneskehandel« på følgende måde: det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende;

L.  der henviser til, at menneskehandel er en yderst indbringende forretning for den organiserede kriminalitet;

1.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til hurtigt at gribe ind for at yde effektiv beskyttelse og redde Salomons liv, eftersom organhandlerne er lige i hælene på ham og har udlovet en dusør på 50 000 USD for hans hoved, eftersom han ved, hvor fangerne præcist holdes indespærret;

2.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at beskytte Solomon som offer for menneskehandel, og alle ofre for menneskehandel, navnlig kvinder og børn, fra at blive offer igen;

3.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at undersøge denne sag om mord, tortur og voldtægter, hvor kvinder bliver tævet og mishandlet og nogle af dem dræbt og deres kroppe smidt ud i ørkenen, og i den forbindelse anvende den nationale lovgivning og folkerettens bestemmelser mod denne form for organiseret kriminalitet vedrørende menneskehandel;

4.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til hurtigt at gribe ind for at sikre, at disse flygtninge bliver reddet og træffe passende foranstaltninger med henblik på at skride til anholdelse og retsforfølgelse af medlemmer af grupper, der bedriver menneskehandel;

5.  opfordrer de egyptiske myndigheder til fuldt ud gennem den nationale lovgivning at gennemføre principperne i de konventioner, som Egypten er part i, dvs. FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 (og dens valgfrie protokol fra 1967), OAU's konvention om specifikke aspekter af flygtningeproblemer i Afrika fra 1969 og den internationale konvention om beskyttelse af alle migrerende arbejdstageres og deres familiers rettigheder, som landet ratificerede i 1993, og som efterfølgende trådte i kraft i 2003;

6.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at få sat en stopper for tortur og afpresning af og menneskehandel med eritreiske flygtninge og andre flygtninge i landet og retsforfølge dem, der forsøger at krænke flygtninges menneskerettigheder, og dem, der praktiserer enhver form for slaveri, med særligt hensyn til kvinder og børn;

7.  bifalder de aktiviteter, som udføres af egyptiske og israelske menneskerettighedsorganisationer, der yder bistand og medicinsk behandling til ofre for menneskesmuglere på Sinai, og opfordrer indtrængende det internationale samfund og EU til at støtte deres arbejde;

8.  anerkender, at illegale indvandrere på Sinai udgør en sikkerhedsrisiko for Egypten og Israel; anmoder imidlertid igen indtrængende de egyptiske og israelske sikkerhedsstyrker om at undgå anvendelse af dødbringende vold mod illegale migranter;

9.  understreger, at de egyptiske og israelske myndigheders ansvar for at stoppe menneskesmuglere på Sinai samt for at beskytte ofrene; bifalder den egyptiske og israelske regerings indsats i denne henseende; opfordrer dog til mere hjælp og støtte til ofrene, særligt til kvinder og børn;

10.  glæder sig over Egyptens bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel, især over oprettelsen af det nationale koordinationsudvalg for bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel i 2007, og opfordrer de egyptiske myndigheder til at gennemføre loven om bekæmpelse af menneskehandel fra 2010 og iværksætte foranstaltninger såsom forskning, information og massemediekampagner samt sociale og økonomiske initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel;

11.  opfordrer indtrængende Egypten, Israel og det internationale samfund til at fortsætte og yderligere intensivere deres bestræbelser på at bekæmpe menneskesmugling og -handel på Sinai;

12.  opfordrer til, at der gives fuld adgang for FN-agenturer og menneskerettighedsorganisationer til de områder, der er berørt af menneskesmugling og -handel på Sinai;

13.  opfordrer Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at sætte dette emne højt på dagsordenen for den politiske dialog med Egypten og til indtrængende at opfordre landets regering til at bekæmpe menneskehandel og til at vedligeholde sine forpligtelser i henhold til de internationale flygtningekonventioner med henblik på at fremme det internationale samarbejde om at skride ind over for menneskehandel;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen, Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den egyptiske og israelske regering, det egyptiske og israelske parlament samt til FN's generalsekretær og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0496.


Palæstina: israelske styrkers razzia mod palæstinensiske tv-stationer
PDF 120kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om Palæstina: israelske sikkerhedsstyrkers ransagninger af palæstinensiske tv-stationer (2012/2570(RSP))
P7_TA(2012)0093RC-B7-0160/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den erklæring, der den 3. marts 2012 blev afgivet af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Cathrine Ashtons talsmand om lukningen af to palæstinensiske tv-stationer,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. december 2009, 13. december 2010 og 18. juli 2011 om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til associeringsaftalen EU-Israel, særlig artikel 2,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, som fastslår: »Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser«,

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til Oslo-aftalen (Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements) fra 1993 og til de øvrige aftaler mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed,

–  der henviser til Mellemøstkvartettens erklæringer, særlig erklæringen af 23. september 2011 og af 12. marts 2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til en tostatsløsning med oprettelse af en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat, der eksisterer side om side med Israel i fred og sikkerhed;

B.  der henviser til, at soldater fra de israelske sikkerhedsstyrker og tjenestemænd i det israelske kommunikationsministerium den 29. februar 2012 ransagede to palæstinensiske tv-stationer i Ramallah, Wattan TV og Al Quds Educational TV, og beslaglagde sendere, computere, transmissionsudstyr, kassetter samt administrative og finansielle dokumenter, og tilbageholdt ansatte i adskillige timer;

C.  der henviser til, at det israelske kommunikationsministerium i en udtalelse anførte, at det gentagne gange havde advaret begge tv-stationer om, at de anvendte frekvenser, som krænkede aftaler indgået mellem Israel og Palæstina, og at dette forstyrrede kommunikations- og transmissionssystemer i Israel; der henviser til, at en talsmand fra det israelske militær udtalte, at interferensen påvirkede flykommunikationen i Ben Gurion International Airport;

D.  der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndigheds svar herpå var, at de israelske beskyldninger vedrørende forstyrrelsen af flykommunikationen var falske, og at hverken Den Palæstinensiske Myndighed eller de to tv-stationer havde modtaget nogen form for advarsler fra de israelske myndigheder, samt at tv-stationerne ikke havde krænket nogen aftaler mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, hvorimod Israel med sine ransagninger havde tilsidesat disse aftaler, ifølge hvilke, sådanne spørgsmål skal løses gennem konsultationer;

E.  der henviser til, at EU har samarbejdet med begge tv-stationer, som har transmitteret tv i mange år;

F.  der henviser til, at Oslo-aftalen etablerede et fælles teknisk udvalg mellem Israel og Palæstina med ansvar for at behandle alle spørgsmål vedrørende telekommunikation;

G.  der henviser til, at de israelske ransagninger af de to palæstinensiske tv-stationer fandt sted i område A, som hører under palæstinensisk civil- og sikkerhedsmæssig administration og kontrol;

1.  er dybt bekymret over ransagningerne af de palæstinensiske tv-stationer Wattan TV og Al Quds Educational TVi Ramallah, som blev udført af israelske sikkerhedsstyrker;

2.  støtter de palæstinensiske myndigheders og de to tv-stationers bestræbelser på at genetablere tv-transmissionsudstyret og fortsætte de afbrudte tv-transmissioner; opfordrer indtrængende de israelske myndigheder til straks at tilbagelevere det beslaglagte udstyr og gøre det muligt for de to tv-stationer at genoptage deres aktiviteter;

3.  opfordrer de israelske myndigheder til fuldt ud at overholde bestemmelserne i eksisterende aftaler mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed i sager, der vedrører de palæstinensiske medier; opfordrer det palæstinensiske kommunikationsministerium til at arbejde tættere sammen med de israelske myndigheder med henblik på at sikre sikkerheden i alle transmissionanlæg, og at disse opererer inden for lovens rammer;

4.  opfordrer Israel og Den Palæstinensiske Myndighed til at gøre den bedst mulige brug af det fælles tekniske udvalg mellem Israel og Palæstina, som blev etableret ved Oslo-aftalen med henblik på at behandle alle spørgsmål inden for telekommunikationsområdet og hurtigst muligt løse ethvert spørgsmål vedrørende tv-transmissioner fra disse tv-kanaler;

5.  glæder sig over bestræbelserne på at opbygge palæstinensiske institutioner; bemærker, at de israelske styrkers ransagninger i palæstinensiske byer, hvor magtbeføjelserne og ansvaret for den interne sikkerhed og offentlige orden i henhold til Oslo-aftalen påhviler Den Palæstinensiske Myndighed, udgør en tilsidesættelse af disse aftaler;

6.  understreger endnu engang, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste vej til at skabe en holdbar løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt;

7.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen til at sætte spørgsmålet vedrørende de grundlæggende rettigheder til adgang til information, pressefrihed og ytringsfrihed på dagsordenen for Associeringsrådet EU-Israel, og gentager i denne sammenhæng EU's forpligtelse til at påse, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og de øvrige politikker, som nævnt i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union;

8.  opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til at indtage en stærk samlet holdning og spille en mere aktiv rolle, også inden for rammerne af kvartetten, i bestræbelserne på at opnå retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; understreger kvartettens centrale rolle og støtter fuldt ud den højtstående repræsentant i hendes indsats for, at kvartetten kan skabe et troværdigt perspektiv for genoptagelsen af fredsprocessen;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, formanden for FN's Generalforsamling, regeringerne og parlamenterne i de lande, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.


Menneskeretskrænkelser i Bahrain
PDF 137kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om menneskerettighedskrænkelser i Bahrain (2012/2571(RSP))
P7_TA(2012)0094RC-B7-0171/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger af 7. juli 2011(1) om situationen i Syrien, Yemen og Bahrain på baggrund af situationen i den arabiske verden og Nordafrika, og af 27. oktober 2011 om Bahrain(2),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd(3),

–  der henviser til sin formands erklæringer af 12. april 2011 vedrørende to bahrainske borgerrettighedsforkæmperes død og af 28. april 2011, hvori han fordømte de dødsdomme, fire bahrainere var blevet idømt for deltagelse i fredelige demonstrationer for demokrati,

–  der henviser til høringen af 3. oktober 2011 om Bahrain i Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant om Bahrain fra 2011, særlig den af 24. november 2011 om offentliggørelse af rapporten fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission, erklæringen fra Catherine Ashtons talsmand i anledning af årsdagen for urolighederne i Bahrain den 13. februar 2012, og erklæringerne af 12. oktober 2011 i Europa-Parlamentet fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant om situationen i Egypten, Syrien, Yemen og Bahrain,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. marts, 12. april og 23. maj 2011 om Bahrain,

–  der henviser til erklæringerne af 23. juni og 30. september 2011 fra FN's Generalsekretær om de lange fængselsdomme, som 21 bahrainske politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsledere var blevet idømt, herunder i visse tilfælde livsvarigt fængsel, og erklæringen af 15. februar 2012 fra talsmanden for FN's Generalsekretær om Bahrain,

–  der henviser til erklæringen af 29. september 2011 om Bahrain fremsat af FN's 66. Generalforsamling,

–  der henviser til den pressemeddelelse, som blev udsendt af Kongeriget Bahrains udenrigsministerium den 5. oktober 2011, og den erklæring, som blev udsendt af Bahrains sundhedsministerium om domfældelsen over læger, sygeplejersker og medicinsk personale den 30. september 2011,

–  der henviser til erklæringen af 23. oktober 2011 fra den offentlige anklager i Bahrain om fornyet domstolsprøvelse for læger, som tidligere er blevet retsforfulgt ved militære domstole,

–  der henviser til rapporten af 23. november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og det arabiske menneskerettighedscharter, som alle er tiltrådt af Bahrain,

–  der henviser til artikel 19, litra d), i Bahrains forfatning,

–  der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere af 2004 som ajourført i 2008,

–  der henviser til rapporten af 28. februar 2012 fra Human Rights Watch,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1949,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at den 14. februar 2012 var årsdagen for den fredelige folkelige bevægelse, der kræver respekt for menneskerettighederne og demokratiske reformer; der henviser til, at de statslige myndigheder foretog anholdelser og forhindrede fredelige demonstranter i at forsamle sig; der henviser til, at regeringsstyrker slog hårdt ned på demonstranterne; der henviser til, at der blev anvendt tåregas, chokgranater og fuglehagl i beboelsesområder, og at politiet angiveligt brød ind i adskillige huse;

B.  der henviser til, at protestaktionerne fortsat undertrykkes ved brug af vold; der henviser til, at forfølgelse, tilbageholdelse og tortur af menneskerettighedsforkæmpere, advokater, lærere, sundhedsarbejdere og bloggere, der deltog i de fredelige protester for demokrati, fortsat finder sted; der henviser til, at over 100 borgere ifølge menneskerettighedsorganisationerne er blevet vilkårligt tilbageholdt i løbet af de seneste to måneder;

C.  der henviser til, at den bank- og turismebaserede økonomi, der i forvejen er svækket af den globale finansielle krise, kæmper for at overleve;

D.  der henviser til, at omkring 250 politiske fanger den 29. januar 2012 indledte en omfattende national sultestrejke, fordi 14 fremstående politiske aktivister og menneskerettighedsaktivister havde været vilkårligt tilbageholdt siden marts 2011;

E.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder siden starten af 2012 har nægtet internationale menneskerettighedsorganisationer og journalister adgang til landet og begrænset deres besøg, hvilket er stærkt hæmmende for deres mulighed for at udføre deres arbejde;

F.  der henviser til, at rapporten fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI), som blev bestilt af kongen i juni sidste år og offentliggjort i november 2011, konstaterer, at 35 mennesker døde under urolighederne sidste år, herunder fem medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og fem tilbageholdte, der blev tortureret ihjel, mens de sad varetægtsfængslet; der henviser til, at BICI's rapport konkluderer, at der havde været overdreven magtanvendelse over for fredelige demonstranter, politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og journalister, at tortur var udbredt, og at mange mennesker var stillet for retten eller var blevet idømt fængselsstraffe for at gøre brug af deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed; der henviser til, at BICI i sin rapport gav udtryk for den opfattelse, at retssagerne ikke var i overensstemmelse med internationale standarder for retfærdig rettergang eller med Bahrains egen straffelov;

G.  der henviser til, at Bahrains konge har accepteret rapportens konklusioner og nedsat en 19 mand stor national kommission til at overvåge gennemførelsesprocessen; der henviser til, at den nationale kommission ifølge planen skal offentliggøre sine konklusioner den 20. marts 2012, og at de skal omfatte forvaltning af områderne politi, retsvæsen, uddannelse og medier; der henviser til, at Kong Hamad Ben Issa Al Khalifa af Bahrain offentligt har lovet at iværksætte reformer med henblik på at opnå national forsoning;

H.  der henviser til, at Bahrain efter BICI's henstillinger har færdiggjort oprettelsen af en særlig efterforskningsenhed hos anklagemyndigheden, der har til formål at fastlægge ansvaret hos dem, der har begået ulovlige eller uagtsomme handlinger, som har ført til drab på, tortur og mishandling af civile i løbet af det seneste år;

I.  der henviser til, at gennemførelsen af BICI's henstillinger fortsat er langsommelig; der henviser til, at der er indledt en national dialogproces med henblik på forsoning;

J.  der henviser til, at uretfærdig rettergang for militære og civile domstole ifølge flere ngo-rapporter udgør et centralt element i undertrykkelsen af protestbevægelsen for demokrati i Bahrain; der henviser til, at en af BICI's henstillinger var, at alle borgere, der havde været stillet for en militærdomstol, skulle have prøvet deres sag igen ved en almindelig domstol, men dette er stadig ikke blevet gennemført i alle tilfælde;

K.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder gentagne gange har erklæret sig villige til at gennemføre menneskerettighedsreformer og samarbejde med internationale menneskerettighedsorganisationer;

L.  der henviser til, at der har været adskillige opfordringer til Bahrains regering om at udstede stående invitationer til de særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd;

M.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Juan Mendez, skulle have besøgt Bahrain i perioden 8.-17. marts 2012, men officielt blev anmodet af de bahrainske myndigheder om at udskyde sit besøg til efter juli 2012;

N.  der henviser til, at mere end 4 000 mennesker angiveligt blev afskediget fra deres arbejde eller bortvist fra universitetet for deltagelse i protestaktionerne; der henviser til, at mere end 1 000 af dem ifølge de bahrainske fagforeninger stadig ikke er blevet genansat og til, at dusinvis af universitetsstuderende fortsat venter på at få lov til at genoptage deres studier; der henviser til, at mange af de genansatte er blevet presset til at underskrive erklæringer, hvori de lover at afstå fra fagforeningsrelaterede aktiviteter og samtykker i at blive anbragt i andre stillinger end deres oprindelige;

O.  der henviser til, at Journalister Uden Grænser på baggrund af begivenhederne i det forgangne år har udpeget Bahrain som en »fjende af internettet«;

1.  glæder sig over BICI's henstillinger og opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at tage alle nødvendige skridt til hurtigt at implementere disse henstillinger fuldt ud med henblik på at tackle de mest presserende spørgsmål, sætte en stopper for straffriheden, genoprette den sociale konsensus, forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne i tråd med de internationale menneskerettighedsstandarder og gennemføre omfattende reformer;

2.  udtrykker sin solidaritet med ofrene for undertrykkelsen i Bahrain og deres pårørende;

3.  fordømmer de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Bahrain og opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder og sikkerhedsstyrker til at indstille deres overdrevne magtanvendelse, herunder den overdrevne brug af tåregas, undertrykkelse, tortur, ulovlig tilbageholdelse og retsforfølgelse af fredelige demonstranter, og til at udvise ekstrem tilbageholdenhed i forsøget på at kontrollere demonstrationer; opfordrer indtrængende myndighederne til at handle i nøje overensstemmelse med deres lovgivning og internationale forpligtelser; understreger retten til en retfærdig rettergang, som Bahrain har tilsluttet sig;

4.  gentager sin opfordring til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle fredelige demonstranter, politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, læger og paramedicinere, bloggere og journalister, i særdeleshed Abdulhadi al-Khawaja, formand for det bahrainske menneskerettighedscenter, og Mahdi Abu Dheed, formand for den bahrainske lærerforening, der er blevet tilbageholdt eller dømt for at gøre brug af deres ytringsfrihed, foreningsfrihed og ret til fredelig forsamling eller for at have levet op til deres faglige forpligtelser;

5.  understreger, at demonstranterne har givet udtryk for deres legitime ønske om demokrati, og opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at gennemføre en forsoningsproces i form af en inklusiv og konstruktiv dialog, hvilket er afgørende for den demokratiske stabilitet i det mangfoldige bahrainske samfund, hvor hver enkelt borgers rettigheder bør være sikret både gennem lovens bogstav og i praksis;

6.  opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at foretage grundige, upartiske og uafhængige undersøgelser af menneskerettighedskrænkelser mod fredelige demonstranter og borgere begået af politi og sikkerhedsstyrker og som følge af militærets tilstedeværelse i Bahrain under og efter demonstrationerne for demokrati, og til at sikre ansvarliggørelse og forhindre straffrihed for de ansvarlige, uanset deres stilling eller rang, og vedtage foranstaltninger til forebyggelse af fremtidige menneskerettighedskrænkelser;

7.  opfordrer den bahrainske regering til at frafalde alle anklager og omstøde alle domme, der er afsagt siden februar 2011 ved de nationale sikkerhedsdomstole eller civilretslige domstole, som er begrundet i udøvelsen af ytringsfriheden, foreningsfriheden og retten til fredelig forsamling, samt alle domme der alene er baseret på tilståelser;

8.  opfordrer de bahrainske myndigheder til at sørge for, at myndighederne giver alle, der er tiltalt for overtrædelse af straffeloven, øjeblikkelig og uindskrænket adgang til advokatbistand, som foreskrevet i bahrainsk og international ret, herunder i forbindelse med afhøringer og forberedelser til retssager, og til at efterforske troværdige anklager om tortur og mishandling under forhør og drage alle de embedsfolk til ansvar, som undlader at indfri kravene til en retfærdig rettergang;

9.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at holde Bahrains regering fast på dens løfter om at respektere menneskerettighederne, gennemføre de nødvendige reformer, indlede uafhængige undersøgelser af menneskerettighedskrænkelser og sikre, at de ansvarlige drages til ansvar, samt indtrængende at opfordre Bahrains regering til at frafalde alle anklager mod læger og sundhedspersonale og frigive alle, der er tilbageholdt for deltagelse i de fredelige demonstrationer for demokrati;

10.  opfordrer de bahrainske myndigheder til at genindføre og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, både på og uden for internettet, forsamlingsfrihed, trosfrihed, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, til at bekæmpe forskelsbehandling og til øjeblikkeligt at ophæve alle restriktioner på adgangen til informations- og kommunikationsteknologi; opfordrer de bahrainske myndigheder til at ophæve alle indrejsebegrænsninger for udenlandske journalister og internationale menneskerettighedsorganisationer og tillade overvågning af de bebudede uafhængige undersøgelser af menneskerettighedsovertrædelser og gennemførelsen heraf;

11.  glæder sig over oprettelsen af et ministerium for menneskerettigheder og social udvikling i Bahrain, og opfordrer dette ministerium til at varetage sit hverv i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser;

12.  opfordrer indtrængende de nationale myndigheder såvel som EU-baserede virksomheder, der er involveret, til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en øjeblikkelig genansættelse af de resterende personer, der er blevet afskediget fra deres arbejde;

13.  glæder sig over, at USA har suspenderet sin eksport af våben og andet udstyr, der kan anvendes til voldelig undertrykkelse af borgerne og til krænkelse af menneskerettighederne, og tilskynder ligeledes medlemsstaterne til at sikre, at de efterlever Det Europæiske Råds fælles holdning om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr;

14.  gentager sin stærke modstand mod anvendelsen af dødsstraf og opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0333.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0475.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0109.


Kapacitetsopbygning inden for videnskab i Afrika: fremme af europæisk-afrikanske radioastronomipartnerskaber
PDF 65kWORD 33k
Europa-Parlamentets erklæring af 15. marts 2012 om kapacitetsopbygning inden for videnskab i Afrika: fremme af europæisk-afrikanske radioastronomipartnerskaber
P7_TA(2012)0095P7_DCL(2011)0045

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi, der har til formål at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem EU og Afrika;

–  der henviser til 2015-målene, ifølge hvilke videnskab og teknologi spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå en samfundsøkonomisk forandring;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123;

A.  der anerkender forskningsinfrastrukturens værdi i samarbejdet med Afrika til udvikling af den menneskelige kapital og løsning af de samfundsmæssige udfordringer som anført i EU's innovationsstrategi og Europa 2020-strategien,

B.  der anerkender Afrikas enestående konkurrencefordele med hensyn til undersøgelser inden for radioastronomi, hvilket afspejles af de mange eksisterende radioastronomiprojekter i Afrika (PAPER, VLBI network, MeerKAT osv.),

C.  der anerkender, at et stærkere europæisk engagement i afrikansk radioastronomi kan blive en kraftig katalysator for økonomisk vækst i Afrika og skabe nye markedsmuligheder for begge kontinenter,

1.  henstiller til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter at:

   a) støtte udviklingen af videnskabskapacitet i Afrika gennem øgede investeringer i forskningsinfrastrukturer med særlig fokus på radioastronomiprojekter,
   b) fremme radioastronomi som videnskabeligt område og radioastronomiinitiativers innoverende rolle og forskningspotentiale i fremtidige Afrika-EU-partnerskaber,
   c) iværksætte EU-finansieringsordninger omfattende rammeprogrammerne og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med det formål at støtte disse mål;

2.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 15.3.2012 (P7_PV(2012)03-15(ANN1)).


Fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union
PDF 64kWORD 32k
Europa-Parlamentets erklæring af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union
P7_TA(2012)0096P7_DCL(2011)0049

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.  der henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 i sine betragtninger erkender, at »transport over lange afstande af dyr, herunder dyr til slagtning, [...] af hensyn til dyrenes velfærd [må] begrænses så meget som muligt«, men stadig tillader meget lange transporter i henseende til afstand og varighed, hvilket under sådanne rejser gør dyrene meget nervøse og bange, påfører dem lidelser og endog fører til dødsfald,

1.  konstaterer, at 8hours.eu-andragendet, hvori der kræves fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr, støttes af en næsten én million europæere;

2.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at revidere forordning (EF) nr. 1/2005 med henblik på at fastlægge en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr;

3.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(2) til Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 25.
(2) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 2 til mødeprotokollen af 15.3.2012 (P7_PV(2012)03-15(ANN2)).


Indførelse af programmet »Skak i skolen« i Den Europæiske Unions uddannelsessystemer
PDF 65kWORD 33k
Europa-Parlamentets erklæring af 15. marts 2012 om indførelse af programmet »Skak i skolen« i Den Europæiske Unions uddannelsessystemer
P7_TA(2012)0097P7_DCL(2011)0050

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 6, hvor det hedder, at sport er et af de områder, hvor »Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag«;

B.  der henviser til, at skak er et let tilgængeligt spil for børn af enhver samfundsgruppe og kan hjælpe til social samhørighed og bidrage til politiske mål såsom social integration, bekæmpelse af forskelsbehandling, mindskelse af kriminaliteten og oven i købet bekæmpe forskellige former for afhængighed;

C.  der henviser til, at uanset børnenes alder kan skak forbedre børnenes koncentration, tålmodighed og uholdenhed og kan udvikle fornemmelse af kreativitet, intuition, hukommelse og analytiske og besluttende evner; der henviser til, at skak også lærer børn beslutsomhed, motivation og sportsånd;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme indførelsen af programmet »Skak i skolen« i medlemsstaternes uddannelsessystemer;

2.  opfordrer Kommissionen til i dens kommende meddelelse om sport at lægge særlig vægt på programmet »Skak i skolen« og sikre tilstrækkelige midler fra 2012;

3.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til resultaterne af eventuelle undersøgelser om virkningerne af dette program for børnenes udvikling;

4.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 3 til mødeprotokollen af 15.3.2012 (P7_PV(2012)03-15(ANN3)).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik