Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2033(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0266/2012

Indgivne tekster :

A7-0266/2012

Forhandlinger :

PV 10/09/2012 - 23
CRE 10/09/2012 - 23

Afstemninger :

PV 11/09/2012 - 10.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0309

Vedtagne tekster
PDF 209kWORD 120k
Tirsdag den 11. september 2012 - Strasbourg
CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger
P7_TA(2012)0309A7-0266/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning (2012/2033(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, 3, 4, 6, 7 og 21,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 2, 3, 4, 18 og 19,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,

–  der henviser til FN's relevante menneskerettighedsinstrumenter, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, den europæiske konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984 og de relevante tilhørende protokoller, og til Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding af 20. december 2006,

–  der henviser til artikel 5 i den nordatlantiske traktat af 1949,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(1),

–  der henviser til Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse(2), og til Kommissionens meddelelse af 20. april 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU's borgere: Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet« (COM(2010)0171),

–  der henviser til retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande om tortur og anden grusom, inhuman og nedværdigende behandling eller straf og EU's retningslinjer for dødsstraf,

–  der henviser til Bruxelleserklæringen af 1. oktober 2010 fra den sjette konference i parlamentsudvalget for overvågning af EU-medlemsstaternes sikkerheds- og efterretningstjenester,

–  der henviser til FN's fælles undersøgelse af den overordnede praksis med hensyn til hemmelige tilbageholdelser i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, der gør sig gældende hos den særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder under bekæmpelse af terrorisme, Martin Scheinin; den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Manfred Nowak; arbejdsgruppen om vilkårlige tilbageholdelser, som blev repræsenteret af gruppens næstformand, Shaheen Sardar Ali; samt arbejdsgruppen om tvungen eller ufrivillig forsvinden, som blev repræsenteret af gruppens formand, Jeremy Sarkin(3),

–  der henviser til rapporten fra den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i FN's Menneskerettighedsråd, der fokuserer på undersøgelseskommissioner som reaktion på mønstre eller anvendt praksis med hensyn til tortur eller andre former for mishandling(4),

–  der henviser til rapporten fra den særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder under bekæmpelse af terrorisme, Martin Scheinin, med titlen »Compilation of good practices on legal and institutional frameworks and measures that ensure respect for human rights by intelligence agencies while countering terrorism, including on their oversight« (samling af god praksis med hensyn til retlige og institutionelle rammer og foranstaltninger, der sikrer, at efterretningstjenesterne respekterer menneskerettighederne under bekæmpelse af terrorisme, også i forbindelse med deres tilsyn)(5),

–  der henviser til bidragene fra Europarådet, navnlig indsatsen fra den tidligere kommissær for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg, og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur samt til de relevante resolutioner fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, navnlig følgende resolutioner: »Påståede hemmelige tilbageholdelser og ulovlige mellemstatslige overførsler af tilbageholdte, hvor Europarådets medlemsstater er involveret«(6) og »Hemmelige tilbageholdelser og ulovlige overførsler af tilbageholdte, hvor Europarådets medlemsstater er involveret: anden rapport«(7) samt rapporten fra Den Parlamentariske Forsamlings komité for retlige anliggender og menneskerettigheder med titlen »Abuse of state secrecy and national security: obstacles to parliamentary and judicial scrutiny of human rights violations« (misbrug af statshemmeligheder og national sikkerhed: hindringer for parlamentarisk og retlig kontrol af menneskerettighedskrænkelser)(8),

–  der henviser til følgende sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: al-Nashiri mod Polen og Abu Zubaydah mod Litauen, Abu Zubaydah mod Polen, og el-Masri mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som blev behandlet i den store afdeling den 16. maj 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste - Stockholmprogrammet(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2007(10) og 19. februar 2009(11) om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger,

–  der henviser til sine beslutninger om Guantánamo, navnlig til beslutningen om Guantánamo af 9. juni 2011: »forestående afgørelse om dødsstraf«(12) af 4. februar 2009 om tilbagelevering og genbosættelse af indsatte fra tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo(13) og 13. juni 2006 om situationen for fangerne i Guantánamo(14), og til sin henstilling til Rådet af 10. marts 2004 om Guantánamofangernes ret til en retfærdig rettergang(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) - effektiv gennemførelse efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse(16),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om EU's politik for bekæmpelse af terrorisme: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer(17),

–  der henviser til den tale, som Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen, holdt i Strasbourg den 17. september 2008(18),

–  der henviser til Kommissionens erklæringer om de berørte medlemsstaters behov for at foretage undersøgelser af den påståede deltagelse i CIA's overførsler og hemmelige tilbageholdelsesprogram, og til de dokumenter, som Kommissionen har overdraget ordføreren, herunder fire skrivelser, som er sendt til Polen, fire til Rumænien og to til Litauen i perioden 2007-2010,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 15. oktober 2003 om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på (COM(2003)0606),

–  der henviser til EU-formandskabets skrivelse af 29. november 2005 til den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice, hvori USA anmodes om at kaste lys over disse indberetninger [om påstået tilbageholdelse eller transport af terrormistænkte i eller via visse EU-medlemsstater] i håb om, at dette vil dæmpe Europa-Parlamentets og offentlighedens bekymringer,

–  der henviser til det 2748./2749. møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 15. september 2006, hvor punktet »Bekæmpelse af terrorisme - hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter« blev drøftet,

–  der henviser til EU-erklæringen af 7. marts 2011 på den 16. samling i FN's Menneskerettighedsråd om ovennævnte FN-undersøgelse af hemmelig tilbageholdelse,

–  der henviser til artiklen »Counter-terrorism and human rights« (bekæmpelse af terrorisme og menneskerettigheder) af Villy Søvndal, Gilles de Kerchove og Ben Emmerson, som blev offentliggjort i »European Voice« den 19. marts 2012,

–  der henviser til den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rices svar af 5. december 2005 på EU-formandskabets skrivelse af 29. november 2005, hvori det erklæres, at (...) overførsler er et vigtigt værktøj til bekæmpelse af terrorisme, at USA eller den nuværende regering ikke er ene om at foretage overførsler, samtidig med at det understreges, at »formålet« med overførslerne ikke var at torturere den overførte person og til erklæringen fra udenrigsminister Condoleezza Rice om, at »vi (USA) respekterer vore partneres suverænitet«(19),

–  der henviser til den tidligere amerikanske præsident George W. Bushs anerkendelse i sin tale fra Det Hvide Hus' East Room den 6. september 2006 af tilstedeværelsen af et CIA-ledet program for overførsler og hemmelig tilbageholdelse, herunder oversøiske operationer,

–  der henviser til George W. Bushs erindringer, der blev offentliggjort den 9. november 2010,

–  der henviser til den ikke-klassificerede udgave fra august 2009 af CIA-generalinspektør John Helgersons rapport fra 2004 om CIA's operationer under Bush-æraen,

–  der henviser til rapporten fra Den Internationale Røde Kors Komité fra 2007 om behandlingen af 14 meget værdifulde fanger i CIA's varetægt, som blev gjort offentligt tilgængelig i 2009,

–  der henviser til de forskellige initiativer på nationalt plan til redegørelse af medlemsstaternes involvering i CIA's programmer for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, herunder den igangværende undersøgelse i Danmark og tidligere undersøgelser i Sverige, de nuværende strafferetlige efterforskninger i Polen og Det Forenede Kongerige, tidligere straffesager i Italien, Tyskland, Litauen, Portugal og Spanien, Parlamentets tværpolitiske gruppes undersøgelse i Det Forenede Kongerige og tidligere parlamentariske undersøgelser i Tyskland, Litauen, Polen og Rumænien,

–  der henviser til den portugisiske retslige undersøgelse, som pludselig blev lukket ned i 2009 efter to års efterforskning,

–  der henviser til konklusionerne af de nationale undersøgelser, som allerede er gennemført i visse medlemsstater,

–  der henviser til de talrige medierapporter og oplysninger fremkommet ved undersøgende journalistik, navnlig, men ikke begrænset til, ABC-nyhedsudsendelser i 2005(20) og 2009(21) og artikler i Washington Post i 2005(22), uden hvilke overførslerne og tilbageholdelserne ikke ville være blevet afsløret,

–  der henviser til den efterforskning og de undersøgelser og rapporter, som er blevet foretaget og udarbejdet af uafhængige forskere, civilsamfundsorganisationer, nationale og internationale ikke-statslige organisationer siden 2005, navnlig Human Rights Watch(23), Amnesty International og Reprieve,

–  der henviser til høringerne, som blev afholdt i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) den 27. marts 2012 og i Underudvalget om Menneskerettigheder den 12. april 2012, samt til LIBE-delegationens besøg i Litauen den 25.-27. april 2012, ordførerens besøg til Polen den 16. maj 2012 og alle de skriftlige og mundtlige bidrag, som ordføreren modtog,

–  der henviser til den fælles anmodning om flyvedata fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt ordføreren til direktøren for Eurocontrol den 16. april 2012 samt til det omfattende svar fra Eurocontrol af 26. april 2012,

–  der henviser til notatet fra GD IPOL »The results of the inquiries into the CIA's programme of extraordinary rendition and secret prisons in European states in light of the new legal framework following the Lisbon Treaty« (PE 462.456),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48 og 50,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0266/2012),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har fordømt det USA-ledede CIA-program for overførsler og hemmelige tilbageholdelser, der involverer talrige krænkelser af menneskerettighederne, herunder ulovlig og vilkårlig tilbageholdelse, tortur og anden mishandling, overtrædelser af non-refoulement-princippet, samt tvungen forsvinden; der henviser til, at Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger (i det følgende benævnt »Det Midlertidige Udvalg«) har dokumenteret CIA's brug af det europæiske luftrum og territorium, og at Europa-Parlamentet siden har gentaget sin anmodning om en fuldstændig undersøgelse af nationale regeringers og myndigheders samarbejde med CIA-programmet;

B.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme sikres fuld respekt for den menneskelige værdighed, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder i internationalt samarbejde på området, i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, EU's charter om grundlæggende rettigheder og nationale forfatninger og love om grundlæggende rettigheder, og at denne opfordring for nylig er blevet gentaget i dokumentet om EU's politik for bekæmpelse af terrorisme, hvor det også blev fremført, at respekt for menneskerettighederne er en forudsætning for sikring af politikkens effektivitet;

C.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange og stærkt har fordømt ulovlig praksis, som f.eks. »ekstraordinære overførsler«, bortførelse, tilbageholdelse uden rettergang, forsvindinger, hemmelige fængsler og tortur og har anmodet om tilbundsgående undersøgelse af den påståede grad af visse medlemsstaters involvering i samarbejde med USA's myndigheder, særlig CIA, på EU's territorium;

D.  der henviser til, at formålet med denne beslutning er at »følge politisk op på det midlertidige udvalgs arbejde og overvåge udviklingen, især i tilfælde af, at Rådet og/eller Kommissionen ikke har truffet nogen passende handling, for at fastslå, om der er klar fare for et alvorligt brud på de principper og værdier, som EU bygger på, og for at anbefale det enhver beslutning, der tager udgangspunkt i artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, som måtte være nødvendig i denne sammenhæng«(24);

E.  der henviser til, at EU bygger på demokrati, overholdelse af retsstatsprincippet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, respekt for den menneskelige værdighed og folkeretten, ikke alene i Unionens interne politikker, men også i den eksterne dimension; der henviser til, at EU's engagement i menneskerettighederne, der styrkes af ikrafttrædelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder og tiltrædelsesprocessen til den europæiske menneskerettighedskonvention, skal afspejles på alle politiske områder for at gøre EU's menneskerettighedspolitik effektiv og troværdig;

F.  der henviser til, at en korrekt ansvarliggørelsesproces er af afgørende betydning for at bevare borgernes tillid til EU's demokratiske institutioner og for effektivt at beskytte og fremme menneskerettigheder i EU's interne og eksterne politikker samt for at sikre en legitime og effektive sikkerhedspolitik, som bygger på retsstatsprincippet;

G.  der henviser til, at ingen medlemsstat hidtil har opfyldt sin pligt til at beskytte, bevare, respektere og forebygge krænkelser af de internationale menneskerettigheder;

H.  der henviser til, at de instrumenter, der regulerer EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) omfatter verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil, konventionen mod tortur og den valgfrie protokol hertil, den europæiske menneskerettighedskonvention, EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, der samlet ikke alene absolut forbyder tortur, men også rummer en positiv forpligtelse til at efterforske påstande om tortur og til at sikre retsmidler og erstatning; der henviser til, at EU's retningslinjer om tortur udgør rammerne for EU's bestræbelser på »at forebygge og udrydde tortur og mishandling i alle dele af verden«;

I.  der henviser til, at alle associerings-, handels- og samarbejdsaftaler indeholder menneskerettighedsklausuler med henblik på at sikre fremme af folkeretten og respekt for menneskerettighederne, og til, at EU også fører politiske dialoger med tredjelande på baggrund af menneskerettighedsretningslinjer, som omfatter bekæmpelse af dødsstraf og tortur; der henviser til, at EU inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) støtter civilsamfundsorganisationer, som bekæmper tortur og støtter rehabilitering af torturofre;

J.  der henviser til, at hemmelig tilbageholdelse, der er en form for tvungne forsvinden, hvis det praktiseres omfattende eller systematisk, kan karakteriseres som en forbrydelse imod menneskeheden; der henviser til, at undtagelsestilstande og bekæmpelse af terrorisme udgør et gunstigt miljø for hemmelig tilbageholdelse;

K.  der henviser til, at der, skønt EU har vist sin vilje til at undgå medvirken til tortur via Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005(25), senest ændret i december 2011(26), der forbyder enhver eksport eller import af varer, som ikke har anden praktisk anvendelse end henrettelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, stadig er behov for en yderligere indsats for at sikre, at dette overholdes overalt;

L.  der henviser til, at godkendelse af udlevering eller deportation af en person til et land, hvor der er væsentlige grunde til at tro, at vedkommende vil være i fare for at blive udsat for tortur eller mishandling, udelukkende på grundlag af diplomatiske forsikringer er uforeneligt med det absolutte forbud mod tortur i international lovgivning, europæisk lovgivning og EU-lovgivning og medlemsstaternes nationale forfatninger og love(27);

M.  der henviser til, at Rådet den 15. september 2006 indrømmede, at tilstedeværelsen af hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter, hvor de tilbageholdte personer fastholdtes i et juridisk tomrum, ikke var i overensstemmelse med den humanitære folkeret og den internationale straffelov, men at det stadig ikke har erkendt og fordømt medlemsstaternes involvering i CIA-programmet, selv om CIA's brug af det europæiske luftrum og territorium er blevet fastslået af medlemsstaternes politiske myndigheder og retsmyndigheder;

N.  der henviser til, at der forekommer vedvarende krænkelser af menneskerettighederne som følge af CIA-programmet, hvilket især den nuværende regerings frihedsberøvelse i Guantánamo Bay af hr. Abu Zubaydah og hr. Al-Nashiri, som har fået tildelt status som ofre i den polske strafferetlige undersøgelse af CIA's hemmelige fængsler, vidner om;

O.  der henviser til, at efterforskning udført af FN, Europarådet, nationale og internationale medier, undersøgende journalister og civilsamfundet har bragt nye konkrete oplysninger frem i lyset om beliggenheden af hemmelige CIA-tilbageholdelsessteder i Europa, overførselsflyvninger i det europæiske luftrum samt transport og tilbageholdelse af personer;

P.  der henviser til, at der kan være udført ulovlige handlinger på EU's territorium inden for rammerne af NATO's multilaterale ordninger eller bilaterale aftaler;

Q.  der henviser til, at nationale undersøgelser og international efterforskning viser, at medlemmer af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) indvilligede i at foretage en række foranstaltninger i kampen mod terror, som muliggjorde CIA's brug af hemmelig lufttrafik og af EU- medlemsstaters territorium i dets overførselsprogram, hvilket lader formode, at de medlemsstater, som også er medlemmer af NATO, alle har kendt til programmet;

R.  der henviser til, at der i FN's fælles undersøgelse af globale praksisser i forbindelse med hemmelig tilbageholdelse ved bekæmpelse af terrorisme (A/HRC/13/42), som blev gennemført af den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og bekæmpelse af terrorisme, den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, arbejdsgruppen om vilkårlige tilbageholdelser og arbejdsgruppen vedrørende påtvungen eller ufrivillig forsvinden, blev redegjort for anvendelsen af hemmelige tilbageholdelsessteder på EU-medlemsstaternes område som en del af CIA-programmet, og at der blev udsendt opfølgningsskrivelser til medlemsstaterne med anmodning om yderligere oplysninger som nævnt i meddelelsesrapporterne for særlige procedurer, herunder rapporten af 23. februar 2012(28);

S.  der henviser til, at det af Europarådets rapport fra 2011 fremgår, at oplysningerne, der i 2009 og 2010 blev modtaget fra de polske myndigheder, »giver vished for«, at syv CIA-tilknyttede fly landede i Polen, og til, at de polske medier har berettet om anklager mod den tidligere polske efterretningschef og afsløret mulige kontakter mellem efterretningsofficerer og den polske regering om brug af et CIA-tilbageholdelsescenter på polsk territorium; der henviser til, at journalister på baggrund af oplysninger fra tidligere CIA-ansatte har identificeret et »sort område« i det rumænske nationale register over fortrolige oplysninger(29); der henviser til, at eksistensen af dette »sorte område« er blevet benægtet af de rumænske myndigheder, ligesom det ikke blev påvist under den undersøgelse, som det rumænske parlament gennemførte; der henviser til, at tidligere libyske systemkritikere har anlagt sag mod Det Forenede Kongerige for MI6»s direkte involvering i overførsel, hemmelig tilbageholdelse og tortur af dem selv og deres familiemedlemmer;

T.  der henviser til, at de litauiske myndigheder har bestræbt sig at kaste lys over Litauens involvering i CIA-programmet gennem parlamentariske og retlige undersøgelser; der henviser til, at det af den parlamentariske undersøgelse, der er udført af Seimas' udvalg om national sikkerhed og forsvar, vedrørende CIA's påståede transport og indespærring af tilbageholdte personer på litauisk territorium, fremgår, at fem CIA-tilknyttede fly landede i Litauen i perioden 2003-2005, og at to skræddersyede faciliteter til frihedsberøvelse af fanger i Litauen (projekt nr. 1 og projekt nr. 2) blev etableret efter anmodning fra CIA; der henviser til, at LIBE-delegationen takker de litauiske myndigheder for at modtage Europa-Parlamentets medlemmer i Vilnius i april 2012 og for at have givet LIBE-delegationen adgang til projekt nr. 2; der henviser til, at bygningernes konstruktion og indendørs installationer forekommer egnet til tilbageholdelse af fanger; der henviser til, at mange spørgsmål vedrørende CIA's operationer i Litauen stadig fremstår ubesvarede trods den efterfølgende juridiske efterforskning, der blev gennemført i 2010 og afsluttet i januar 2011; der henviser til, at de litauiske myndigheder har meddelt, at de er klar til at iværksætte nye undersøgelser, hvis der skulle dukke nye oplysninger op, og henviser til, at anklagemyndigheden på Europa-Parlamentets anmodning har tilbudt at fremsende nye oplysninger om den strafferetlige undersøgelse;

U.  der henviser til, at de portugisiske myndigheder endnu ikke har fremlagt oplysninger om de mange elementer, der peger på, at formålet med mange flyvninger, som bl.a. blev identificeret af det midlertidige udvalg, var at flytte fanger rundt mellem Bagram, Diego Garcia, hemmelige fængsler og Guantánamo;

V.  der henviser til, at efterforskning og domstolsundersøgelser af logistikken i forbindelse med tilsløringen af disse ulovlige operationer, herunder falske flyveplaner og statsgodkendte flyvninger i civile og militære luftfartøjer samt anvendelse af private luftfartsselskaber til gennemførelse af CIA-overførsler yderligere har påvist den europæiske systematiske og omfattende involvering i CIA-programmet; der henviser til en analyse af de nye data fra Eurocontrol især underbygger påstanden om, at de selskaber, der udførte overførselsmissioner skiftede fly midtvejs for at hemmeligholde, hvor fangeoverførslerne kom fra, og hvor de skulle hen;

W.  der henviser til, at EU har udviklet politikker for den indre sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme på baggrund af politisamarbejde og retligt samarbejde samt fremme af udveksling af efterretninger; der henviser til, at disse politikker bør gennemføres i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og på grundlag af et effektivt parlamentarisk tilsyn med efterretningstjenesterne;

X.  der henviser til, at Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur anfører følgende: »De forhørsmetoder, der anvendes i CIA-styrede oversøiske tilbageholdelsesfaciliteter, har helt sikkert ført til krænkelser af forbuddet mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling«(30);

Y.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og USA bygger på et stærkt partnerskab og samarbejde på mange områder på baggrund af fælles demokratiske værdier, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at EU og USA har styrket deres engagement i kampen mod terror siden terrorangrebet den 11. september 2001, navnlig med den fælles erklæring om terrorbekæmpelse af 3. juni 2010, og henviser til, at det er nødvendigt at sikre overensstemmelse i praksis med de erklærede forpligtelser og at løse uoverensstemmelser mellem EU's og USA's politik i kampen mod terror;

Z.  der henviser til, at den amerikanske regering i december 2011 i loven om det amerikanske forsvarsbudget (NDAA), vedtog bestemmelser, som giver lovhjemmel til ubegrænset tilbageholdelse af personer, der er mistænkt for at være involveret i terroraktiviteter i USA, og dermed undergraver retten til en behørig procedure og en retfærdig rettergang; der henviser til at NDAA er genstand for en juridisk indsigelse;

AA.  der henviser til, at præsident Obama den 22. januar 2009 underskrev tre dekreter, der indebar forbud mod tortur under afhøringer, oprettelse af en task-force for alle agenturer, der systematisk skal kontrollere tilbageholdelsespolitikker og -procedurer samt alle individuelle sager og en lukning af Guantánamo;

AB.  der henviser til, at Guantánamo stadig ikke er lukket som følge af stærk modstand fra den amerikanske kongres; der henviser til, at USA med henblik på at fremskynde lukningen har anmodet EU's medlemsstater om at modtage Guantánamoindsatte; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder har udtrykt dyb skuffelse over, at det ikke er lykkedes at lukke Guantánamo, og over etableringen af et system med vilkårlig tilbageholdelse;

AC.  der henviser til, at Guantánamoindsatte stadig stilles for militærdomstole, navnlig efter den amerikanske præsidents beslutning af 7. marts 2011 om at underskrive det dekret, der ophævede et toårigt stop for nye sager ved militærdomstolene, og loven af 7. januar 2012, der hindrer overførsler af Guantánamoindsatte til rettergang i USA;

Alment

1.  erindrer om, at strategier til bekæmpelse af terrorisme kun kan være effektive, såfremt de føres i nøje overensstemmelse med forpligtelserne vedrørende menneskerettighederne og i særdeleshed med retten til en retfærdig rettergang;

2.  gentager, at der ikke findes noget modsætningsforhold mellem effektive terrorbekæmpelsesforanstaltninger og respekten for menneskerettigheder, men at der er tale om målsætninger, der supplerer og gensidigt forstærker hinanden; erindrer om, at respekten for grundlæggende rettigheder er en væsentlig forudsætning for en vellykket terrorbekæmpelsespolitik;

3.  påpeger, at terrorbekæmpelsespolitikkerne er særdeles følsomme; mener, at kun reelle hensyn til den nationale sikkerhed kan retfærdiggøre hemmeligholdelse; der henviser til, at statshemmeligheder aldring kan have forrang frem for ufravigelige menneskerettigheder, og at hensynet til statshemmeligheder derfor aldrig kan påberåbes som grund til at begrænse staternes juridiske forpligtelse til at undersøge alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; mener imidlertid, at klassificeringen af visse oplysninger som fortrolige og som statshemmeligheder ikke må være for bred, og at misbrug af henvisninger til statshemmeligheder og den nationale sikkerhed udgør en alvorlig hindring for den demokratiske kontrol;

4.  understreger, at terrormistænkte ikke bør være omfattet af særlige procedurer; påpeger, at alle bør være omfattet af samtlige garantier, herunder princippet om en retfærdig rettergang som defineret i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention;

5.  gentager sin fordømmelse af praksis som ekstraordinære overførsler, hemmelige fængsler og tortur, som er forbudt efter national og international lovgivning om menneskerettigheder, og som bl.a. krænker retten til frihed, sikkerhed, human behandling, frihed fra tortur, non-refoulement, uskyldsformodning, retfærdig rettergang, juridisk bistand og lighed for loven;

6.  insisterer på nødvendigheden af at indsætte garantier med henblik på fremover at undgå enhver krænkelse af de grundlæggende rettigheder ved gennemførelsen af terrorbekæmpelsespolitikkerne;

7.  mener, at medlemsstaterne har givet udtryk for, at de er villige til at respektere folkeretten, men hidtil ikke på korrekt vis har opfuldt deres positive pligt at undersøge alvorlige menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med CIA-programmet, og beklager i den forbindelse forsinkelserne med at kaste lys over sagen med henblik på at kunne give ofrene fuld oprejsning hurtigst muligt samt undskyldninger og erstatning, hvis det er relevant;

8.  mener, at visse medlemsstaters problemer med at gennemføre undersøgelserne fører til, at de er ude af stand til at overholde deres internationale forpligtelser, hvilket undergraver den gensidige tillid til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og således bliver hele EU's ansvar;

9.  gentager, at medlemsstaternes og EU's pligt til at undersøge den europæiske involvering i CIA-programmet er i overensstemmelse med princippet om oprigtigt og loyalt samarbejde, som er nedfældet i artikel 4, stk. 3, i TEU;

Ansvarliggørelsesprocesser i medlemsstaterne

10.  udtrykker bekymring over de hindringer, der er opstået i forbindelse med de nationale parlamentariske og retlige undersøgelser af visse medlemsstaters involvering i CIA-programmet som nærmere dokumenteret i Europarådets rapport fra 2011 om misbrug af statshemmeligheder og national sikkerhed, herunder manglende gennemsigtighed, klassificering af dokumenter, forrang til nationale og politiske interesser, snævre undersøgelsesbeføjelser, begrænsninger af ofres ret til reel deltagelse og forsvar, fravær af grundige undersøgelsesteknikker og manglende samarbejde mellem undersøgelsesmyndighederne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at undgå anvende sådanne argumenter i forbindelse med deres nationale straffesager, der giver mulighed for at afslutte straffesager under påberåbelse af forældelsesbestemmelserne og deraf følgende straffrihed og til at overholde princippet i den internationale sædvaneret, som anerkender, at forældelsesbestemmelserne ikke kan eller bør anvendes i sager vedrørende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

11.  opfordrer de medlemsstater, der ikke har opfyldt deres pligt til at gennemføre uafhængige og effektive undersøgelser af krænkelser af menneskerettighederne under hensyntagen til samtlige nye beviser, der er kommet frem; opfordrer især medlemsstaterne til at undersøge, om der findes hemmelige fængsler på deres territorium eller om der har været gennemført operationer, hvor mennesker er blevet tilbageholdt i henhold til CIA-programmet i faciliteter på deres territorium;

12.  bemærker, at konklusionen på den parlamentariske undersøgelse i Rumænien var, at der ikke kunne påvises eksistensen af et hemmeligt CIA-fængsel på landets territorium; opfordrer de retlige myndigheder til indlede en uafhængig undersøgelse af påståede hemmelige CIA-tilbageholdelsessteder, navnlig i lyset af de nye beviser på, at der har fundet flyvninger sted mellem Rumænien og Litauen;

13.  opfordrer Polen til at fortsætte sin igangværende strafferetlige undersøgelse af hemmelige tilbageholdelser, men beklager manglen på officiel kommunikation vedrørende undersøgelsens omfang, gennemførelse og forløb; opfordrer de polske myndigheder til at udføre en grundig og gennemsigtig undersøgelse, der giver ofrene og deres advokater mulighed for at deltage;

14.  henviser til, at de parlamentariske og retlige undersøgelser, der fandt sted i Litauen mellem 2009 og 2011, ikke fandt beviser på, at der havde fundet hemmelige tilbageholdelser sted i Litauen; opfordrer de litauiske myndigheder til at efterleve deres tilsagn om at genåbne den strafferetlige efterforskning af Litauens involvering i CIA-programmet, hvis nye oplysninger skulle komme frem i lyset, på baggrund af nye beviser fra Eurocontrols data, der viser, at fly N787WH, som efter forlydende skulle have transporteret Abu Zubaydah, gjorde et stop i Marokko den 18. februar 2005 på vej til Rumænien og Litauen; bemærker, at analysen af Eurocontrols data endvidere har afdækket nye oplysninger ud fra flyveplaner, der forbinder Rumænien og Litauen via et flyskifte i Tirana i Albanien den 5. oktober 2005, og Litauen og Afghanistan via Kairo i Egypten den 26. marts 2006; finder det vigtigt, at de nye undersøgelser ud over embedsmænds magtmisbrug også dækker eventuelle ulovlige tilbageholdelser og mishandling af personer på litauisk territorium; opfordrer anklagemyndigheden til at dokumentere de påstande, der blev fremsat under LIBE-delegationens besøg, om at de »kategoriske« konklusioner af den retlige undersøgelse var, at ingen fanger var blevet tilbageholdt i projekt 1- og 2-faciliteterne i Litauen,

15.  henviser til den strafferetlige undersøgelse, der er indledt i Det Forenede Kongerige om overførsler til Libyen, og glæder sig over beslutningen om at fortsætte med en yderligere undersøgelse af Det Forenede Kongeriges ansvar i forbindelse med CIA-programmet, når den strafferetlige undersøgelse er afsluttet; opfordrer Det Forenede Kongerige til at gennemføre denne undersøgelse i fuld åbenhed, så ofrene og civilsamfundet får mulighed for at deltage;

16.  anerkender, at medlemsstaternes undersøgelser skal være baseret på solide retslige beviser og respekt for de nationale retssystemer og EU-lovgivningen, og ikke blot på spekulationer i medierne og offentligheden;

17.  opfordrer medlemsstater som Finland, Danmark og Portugal, Italien og Det Forenede Kongerige, Tyskland, Spanien, Irland, Grækenland, Cypern, Rumænien og Polen, som blev nævnt i betænkningen fra det midlertidige udvalgs betænkning, til at videregive alle nødvendige oplysninger om alle mistænkelige flyvninger i forbindelse med CIA og deres territorium; opfordrer samtlige medlemsstater til at respektere retten til aktindsigt og reagere korrekt på anmodninger om aktindsigt; er på denne baggrund bekymret over, at de fleste medlemsstater med undtagelse af Danmark, Finland, Tyskland, Irland og Litauen ikke har reageret korrekt på anmodninger fra Reprieve og Access Info Europe om adgang til oplysninger i forbindelse med deres undersøgelser af sager med ekstraordinære overførsler;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere bestemmelser eller fortolkninger, som accepterer tortur, som f.eks. Michael Woods juridiske udtalelse (omhandlet i Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2007), som i modstrid med den internationale retspraksis hævdede, at det var legitimt at modtage og bruge oplysninger, som var fremkommet via tortur, så længe man ikke var direkte ansvarlig for den (hvilket tilskynder til og begrunder udlicitering af tortur);

19.  opfordrer alle EU's medlemsstater til at underskrive og ratificere FN's konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger;

20.  opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af det øgede samarbejde og udveksling af oplysninger mellem deres efterretningstjenester og sikkerhedsorganer at sikre en fyldestgørende demokratisk kontrol med disse tjenester og organer via et passende internt, forvaltningsmæssigt, retsligt og uafhængigt parlamentarisk tilsyn, som helst skal udføres af specialiserede udvalg med omfattende ansvarsområder og beføjelser, bl.a. til at kræve oplysninger, og med tilstrækkelige ressourcer til at foretage undersøgelser og efterforskninger, så de ikke blot kan undersøge politiske, administrative og finansielle emner, men også kan se nærmere på tjenesternes og organernes operative arbejde;

Reaktioner fra EU-institutionerne

21.  anser det for afgørende, at EU i kampen mod terror fordømmer samtlige former for krænkelser, herunder krænkelser begået på EU's område, således at EU ikke blot kan leve op til sine værdier, men også på troværdig vis kan forsvare dem i sine eksterne partnerskaber;

22.  minder om, at Rådet aldrig har givet en officiel undskyldning for at have krænket princippet i Traktaten om loyalt samarbejde mellem fællesskabets institutioner ved fejlagtigt at have forsøgt at få Europa-Parlamentet til at udarbejde forkortede versioner af protokollerne fra møderne i COJUR (Arbejdsgruppen for det offentligretlige internationale råd) og COTRA (Arbejdsgruppen for de transatlantiske relationer) med højtstående amerikanske embedsmænd; forventer en undskyldning fra Rådet;

23.  forventer, at Rådet udsteder en erklæring, hvori medlemsstaternes erkender, at de har deltaget i CIA-programmet, og beskriver de problemer, som de stødte på i forbindelse med undersøgelserne;

24.  opfordrer Rådet til fuldt ud at støtte de sandhedssøgende processer og ansvarliggørelsesprocesserne i medlemsstaterne ved officielt at rejse problemet på møder inden for områderne retlige og indre anliggender, udveksle alle oplysninger, yde assistance i forbindelse med undersøgelser og især imødekomme anmodninger om aktindsigt;

25.  opfordrer Rådet til at høre de relevante EU-sikkerhedsorganer, navnlig Europol, Eurojust og EU's koordinator for bekæmpelse af terrorisme med henblik på at klarlægge deres kendskab til medlemsstaternes involvering i CIA-programmet og EU's reaktion; opfordrer desuden Rådet til at foreslå beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre respekt for menneskerettighederne i forbindelse med udveksling af efterretninger og en streng afgrænsning af rollerne mellem efterretning og retshåndhævelsesaktiviteter, så efterretningstjenesterne ikke får beføjelser til at foretage anholdelse og til at tilbageholde personer, til at aflægge beretning til Parlamentet inden for et år;

26.  opfordrer Rådet til at tilskynde medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om det parlamentariske og juridiske tilsyn med efterretningstjenesterne og involvere de nationale Parlamenter og Europa-Parlamentet i denne indsats;

27.  gentager sin opfordring til Rådet og medlemsstaterne til ikke at stole på uforpligtende diplomatiske løfter fra tredjelande som grundlag for udlevering eller deportation af personer, som menes at true den offentlige sikkerhed, hvis der er en reel risiko for, at disse vil blive udsat for tortur eller mishandling eller vil blive retsforfulgt på grundlag af beviser, der er opnået ved tortur;

28.  opfordrer de relevante myndigheder til at undlade at påberåbe sig af statshemmeligheder i forbindelse med internationalt efterretningssamarbejde for at blokere for ansvarliggørelse og klagemuligheder, og insisterer på, at udelukkende reelle nationale sikkerhedshensyn kan begrunde hemmeligholdelse, som under alle omstændigheder tilsidesættes af ufravigelige forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder såsom det absolutte forbud mod tortur;

29.  opfordrer de relevante myndigheder til at sikre, at der foretages en klar sondring mellem på den ene side efterretnings- og sikkerhedstjenesternes aktiviteter og på den anden side de retshåndhævende myndigheder, så det sikres, at det generelle princip »nemo iudex in sua causa« opretholdes;

30.  understreger, at Europa-Parlamentets midlertidige udvalg, der forestod den undersøgelse, som lå til grund for beslutningerne af 14. februar 2007 og 19. februar 2009, dokumenterede, i hvilken grad godkendelses- og kontrolprocedurerne for civile fly, der overflyver luftrum eller lander på deres område, var ekstremt mangelfulde, og derfor ikke blot udsatte dem for misbrug i CIA's »ekstraordinære overførsler«, men også for let at blive omgået af enhver udøver af organiseret kriminalitet, herunder terrornetværk; minder endvidere om EU's kompetence inden for transportsikkerhed og Parlamentets henstillinger til Kommissionen om at regulere og overvåge forvaltningen af EU's luftrum, lufthavne og ikke-erhvervsmæssige luftfart; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til ikke længere at udsætte en grundig gennemgang af deres gennemførelse af konventionen om international civil luftfart (Chicago-konventionen), for så vidt angår godkendelse og inspektion af civile fly, der overflyver deres luftrum eller lander på deres område, for at sikre, at sikkerheden forbedres, og at der udføres systematiske kontroller, som indebærer forhåndsidentifikation af passagerer og besætning, og at flyafgange, der er klassificeret som »statslige flyvninger« (som er undtaget fra konventionens anvendelsesområde) får forudgående og korrekt godkendelse; minder også om Parlamentets anbefaling om, at Tokyo-konventionen om lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer håndhæves effektivt af medlemsstaterne;

31.  bemærker Kommissionens initiativer i forlængelse af Parlamentets henstillinger; beklager imidlertid, at de ikke har været en del af en bredere dagsorden og strategi til sikring af ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser begået i forbindelse med CIA-programmet og de nødvendige klage- og erstatningsmuligheder for ofrene;

32.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om nogen EU-bestemmelser, navnlig bestemmelserne vedrørende asyl og retligt samarbejde, er blevet overtrådt i forbindelse med samarbejdet om CIA-programmet;

33.  opfordrer Kommissionen til at lette og støtte gensidig juridisk bistand og retsligt samarbejde, som respekterer menneskerettighedsbestemmelserne, mellem undersøgelsesorganer og samarbejde mellem jurister, som beskæftiger sig med ansvarliggørelse i medlemsstaterne, til at sikre, at de vigtigste oplysninger udveksles, og til at fremme en effektiv anvendelse af samtlige EU-instrumenter og -ressourcer;

34.  opfordrer Kommissionen til inden for et år at vedtage en ramme, herunder krav om rapportering for medlemsstaterne, for overvågning af og støtte til de nationale ansvarliggørelsesprocesser, bl.a. i form af retningslinjer for undersøgelser i overensstemmelse med menneskerettighederne, der bygger på de standarder, der er udarbejdet i Europarådet eller på FN-plan;

35.  opfordrer Kommissionen til i lyset af de institutionelle mangler, der er påvist i forbindelse med CIA-programmet, at vedtage foranstaltninger, der har til formål at styrke EU's evne til at forhindre og afhjælpe menneskerettighedskrænkelser på EU-plan og at styrke Parlamentets rolle;

36.  opfordrer Kommissionen til at overveje indførelse af foranstaltninger til etablering af et permanent samarbejde og udveksling af oplysninger og efterretninger mellem Europa-Parlamentet og de nationale tilsynsudvalg for medlemsstaternes sikkerheds- og efterretningstjenester i sager, hvor medlemsstaternes efterretnings- og sikkerhedstjenester efter al sandsynlighed har gennemført fælles aktioner på EU's territorium;

37.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til, hvordan der gradvist kan føres demokratisk tilsyn med grænseoverskridende efterretningsaktiviteter i forbindelse med EU's terrorbekæmpelsespolitikpolitik; agter ud at udnytte sine egne parlamentariske beføjelser til at føre kontrol med antiterrorpolitikker i overensstemmelse med anbefalingerne fra Europa-Parlamentets undersøgelsesafdeling (PE 453.207);

38.  opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at undersøge Kommissionens, Rådets og EU's sikkerhedsorganers, navnlig Europol og Eurojust, manglende overholdelse af grundlæggende rettigheder og principperne om god forvaltningsskik og loyalt samarbejde, for så vidt angår deres reaktioner på TDIP-udvalgets henstillinger;

39.  opfordrer EU til at sikre, at Unionens egne internationale forpligtelser overholdes fuldt ud, og at EU's politikker og udenrigspolitiske instrumenter, såsom retningslinjerne om tortur og dialogerne om menneskerettighederne, er gennemført fuldt ud, således at EU er i en stærkere position til at opfordre til konsekvent integration af menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, som EU indgår, samt opfordre Unionens største allierede, som f.eks. USA, til at overholde landets egen nationale lovgivning og folkeretten;

40.  bekræfter, at den internationale kamp mod terror og det bilaterale og multilaterale internationale samarbejde på dette område, herunder inden for rammerne af NATO og mellem efterforsknings- og sikkerhedstjenester, udelukkende må finde sted under fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder og med passende demokratisk tilsyn og domstolskontrol; opfordrer EU's medlemsstater, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Rådet til at sikre, at disse principper anvendes i deres forbindelser med tredjelande, og kræver, at de foretager en grundig vurdering af menneskerettighedssituationen i partnerlandene, inden der indgås nye aftaler, navnlig for så vidt angår efterforskningssamarbejde og udveksling af oplysninger, at de tager eksisterende aftaler op til ny vurdering, hvis modparten ikke overholder menneskerettighederne, og at de underretter Europa-Parlamentet om konklusionerne af sådanne vurderinger;

41.  kræver, at udenlandske specialtjenester fremover ikke indblandes i suveræne EU-medlemsstaters sager, og at terrorbekæmpelsen foregår med fuld respekt for menneskerettighederne, de grundlægende frihedsrettigheder, demokratiet og retsstatsprincippet;

42.  erindrer om, at den valgfri protokol til konventionen mod tortur kræver oprettelse af overvågningssystemer, der dækker alle aspekter af frihedsberøvelse, og insisterer på, at en tilslutning til dette internationale instrument giver yderligere beskyttelse; opfordrer på det kraftigste EU's partnerlande til at ratificere den valgfri protokol og til at oprette uafhængige nationale forebyggende mekanismer, der er i overensstemmelse med Paris-principperne, og til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding;

43.  gentager sin opfordring på grundlag af til folkeretten, og særlig artikel 12 i FN's konvention mod tortur, til, at alle stater, der rettes troværdige anklager mod, gør deres yderste for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, og, hvis disse oplysninger berettiger det, foretager grundige efterforskninger og undersøgelser af alle påståede ekstraordinære overførsler, hemmelige fængsler, tortur og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser med henblik på at få sandheden frem og, om nødvendigt, placere ansvaret, sikre ansvarliggørelse og undgå straffrihed, herunder at retsforfølge personer, hvor der foreligger bevis for strafferetligt ansvar; opfordrer i den forbindelse den højtstående repræsentant/næstformanden i Rådet og EU's medlemsstater til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en behørig opfølgning på FN's fælles undersøgelse af globale praksisser i forbindelse med hemmelig tilbageholdelse som led i bekæmpelse af terrorisme, især med hensyn til den opfølgende skrivelse, de særlige mandathavere den 21. oktober 2011 sendte til 59 stater med anmodning om, at de respektive regeringer ajourfører gennemførelsen af anbefalingerne i denne undersøgelse;

44.  opfordrer EU til at sikre, at EU-medlemsstater, associerede lande og partnerlande, navnlig under Cotonou-aftalen, som har indvilliget i at huse tidligere Guantánamoindsatte, også reelt giver dem gode levevilkår og fremmer deres integration i samfundet, giver dem adgang til lægebehandling, herunder psykologhjælp, adgang til identifikations- og rejsepapirer, mulighed for at udøve deres ret til familiesammenføring samt alle øvrige grundlæggende rettigheder, der er tilkendt mennesker med politisk asyl;

45.  er især bekymret over den sag, en amerikansk militærkommission har ført mod Abd al-Rahim al-Nashiri, der kan dømmes til døden, hvis han bliver fundet skyldig; opfordrer de amerikanske myndigheder til at sikre, at al-Nashiri ikke bliver dømt til døden og gentager sin vedvarende modstand mod dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder; konstaterer, at al-Nashiris sag har verseret ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden den 6. maj 2011; opfordrer myndighederne i alle lande, hvor han har været tilbageholdt, til at anvende alle tilgængelige midler til at sikre, at han ikke bliver dømt til døden; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at rejse al-Nashiris sag over for USA som et prioriteret spørgsmål, i overensstemmelse med EU's retningslinjer om dødsstraf;

46.  gentager, at fuld anvendelse af menneskerettighedsklausulen i alle aftaler er fundamental i forholdet mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og tredjelande, og mener, at øjeblikket er gunstigt til genoverveje, hvordan de europæiske regeringer har samarbejdet med diktaturers undertrykkelsessystemer med bekæmpelse af terrorisme som begrundelse; mener i den forbindelse, at den netop reviderede europæiske naboskabspolitik skal give stærk støtte til reformen af sikkerhedssektoren, som navnlig skal sikre en klar adskillelse af efterretnings- og retshåndhævelsesfunktioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen til at intensivere deres samarbejde med Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og andre af Europarådets relevante mekanismer i planlægningen og gennemførelsen af bistandsprojekter til bekæmpelse af terrorisme med tredjelande og i alle former for terrorismebekæmpelsesdialoger med tredjelande;

47.  opfordrer regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) til at afklare ansvaret og sikre ansvarlighed for bortførelsen - som tilsyneladende skyldtes identitetsforveksling - af Khaled el-Masri, som førte til ulovlig tilbageholdelse og mulig tortur af ham; beklager, at anklagemyndigheden i Skopje har undladt at efterforske El-Masris klage; konstaterer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget El-Masris sag op, og at den store afdeling havde sin første høring den 16. maj 2012; mener, at den makedonske regerings påståede adfærd i El-Masris sag er i uoverensstemmelse med EU's grundlæggende principper om de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, og bør tages op officielt af Kommissionen inden for rammerne af den makedonske tiltrædelsesproces til EU;

48.  opfordrer NATO og myndighederne i USA til at foretage deres egne efterforskning, til at samarbejde tæt i forbindelse med EU's og medlemsstaternes parlamentariske og retlige undersøgelser af disse spørgsmål(31), bl.a. ved straks at besvare anmodninger om gensidig juridisk bistand, videregive oplysninger om ekstraordinære overførselsprogrammer og anden praksis, der krænker menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder samt til at give de mistænktes juridiske repræsentanter de oplysninger, der er nødvendige til forsvaret af deres klienter; kræver, at alle NATO-aftaler, NATO-EU-aftaler og andre transatlantiske ordninger er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder;

49.  roser det amerikanske civilsamfunds initiativer i forbindelse med oprettelsen i 2010 af en uafhængig toparts task-force, der skal undersøge den amerikanske regerings politik og handlinger i forbindelse med USA's tilfangetagelse, tilbageholdelse og retsforfølgelse af »mistænkte terrorister« under Clinton-, Bush- og Obama-regeringerne;

50.  opfordrer, i betragtning af det transatlantiske partnerskabs afgørende rolle og USA's lederskab på dette område, USA til at foretage en fuld efterforskning af og sikre ansvarliggørelse for alle overtrædelser, landet har begået, til sikre, at relevante nationale og internationale love overholdes fuldt ud for dermed at lukke legale smuthuller, standse sagerne ved de militære domstole, fuldt ud at anvende straffelovgivningen over for terrormistænkte og at genindføre prøvelse af lovligheden af tilbageholdelser samt habeas corpus-princippet, retfærdig rettergang, frihed fra tortur og ikke-forskelsbehandling mellem udenlandske og amerikanske borgere;

51.  opfordrer præsident Obama til at holde det løfte, han gav i januar 2009 om at lukke Guantánamo, lade alle tilbageholdte, som ikke vil blive sigtet, vende tilbage til deres hjemland eller et andet sikkert land så hurtigt som muligt, samt at alle tilbageholdte, mod hvem USA har tilstrækkelige gyldige beviser, hurtigt gives en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol, og til at sikre, at de fængsles i USA, hvis de findes skyldige i overensstemmelse med gældende internationale standarder og principper; opfordrer ligeledes til at undersøge de krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted på Guantánamo, og til at sikre ansvarliggørelse;

52.  opfordrer til, at alle tilbageholdte, der ikke vil blive sigtet, men som ikke kan hjemsendes på grund af en reel risiko for tortur eller forfølgelse i hjemlandet, får mulighed for at bosætte sig i USA under humanitær beskyttelse og får oprejsning(32), og opfordrer EU-medlemsstaterne til også at være villige til at modtage sådanne tidligere Guantánamoindsatte;

53.  opfordrer de amerikanske myndigheder til at ophæve beføjelserne til ubegrænset tilbageholdelse uden sigtelse eller retssag under NDAA;

54.  opfordrer Delegationsformandskonferencen til at sikre, at der indledes parlamentariske dialoger om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af terrorisme på baggrund af og som opfølgning på resultaterne i FN's fælles undersøgelse af globale praksisser i forbindelse med hemmelig tilbageholdelse ved bekæmpelse af terrorisme og på grundlag af FN's samling af god praksis vedrørende juridiske og institutionelle rammer og foranstaltninger, der sikrer, at efterretningstjenesterne overholder menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, herunder tilsynet med dem;

55.  påtager sig på det kommende interparlamentariske møde med de nationale parlamenter at afsætte tid til en fornyet gennemgang af parlamenternes rolle med hensyn til at sikre ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser begået i forbindelse med CIA-programmet samt fremme et tættere samarbejde og en regelmæssig udveksling blandt de nationale tilsynsorganer, der har ansvar for kontrol af efterretningstjenesterne, med tilstedeværelse af de relevante nationale myndigheder, EU-institutioner og EU-agenturer;

56.  er fast besluttet på fortsat at varetage det mandat, det er blevet tilkendt af Det Midlertidige Udvalg i henhold til artikel 2, 6 og 7 i TEU; pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Underudvalget om Menneskerettigheder til at tage emnet op på Europa-Parlamentets plenarforsamling et år efter vedtagelsen af denne beslutning; anser det for vigtigt at vurderer graden af opfyldelsen af Parlamentets henstillinger og at undersøge årsagerne til, at nogle eventuelt ikke er blevet fulgt;

57.  opfordrer Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes, ansøgerlandenes og de associerede landes regeringer og parlamenter, Europarådet, NATO, De Forenede Nationer, USA's regering og Kongressens to kamre til at holde Parlamentet orienteret om eventuelle nye elementer på de områder, der falder ind under denne betænkning;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes, ansøgerlandenes og de associerede landes regeringerne og parlamenter, Europarådet, NATO, De Forenede Nationer og USA's regering og Kongressens to kamre.

(1) EUT L 200 af 30.7.2005, s.1.
(2) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
(3) A/HRC/13/42 af 19.2.2010.
(4) A/HRC/19/61 af 18.1.2012.
(5) A/HRC/14/46 af 17.5.2010.
(6) Resolution 1507(2006).
(7) Resolution 1562(2007).
(8) Dok. 12714 af 16.9.2011.
(9) EUT C 285 E af 21.10.2010, s.12.
(10) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 309.
(11) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 51.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0271.
(13) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 91.
(14) EUT C 300 E af 9.12.2006. s. 136.
(15) EUT C 102 E af 28.4.2004, s. 640.
(16) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0577.
(18) SPEECH/08/716, »Une politique visant à assurer l'effectivité des droits fondamentaux sur le terrain«.
(19) »Bemærkninger på vej til Tyskland«, pressemøde med Condoleezza Rice den 5. december 2005 i Berlin og pressemøde efter Det Nordatlantiske Råds møde den 8. december 2005 i Bruxelles.
(20) »Sources Tell ABC News Top Al Qaeda Figures Held in Secret CIA Prisons«, ABC News, 5.12.2005.
(21) »Lithuania Hosted Secret CIA Prison To Get «Our Ear'», ABC News, 20.8.2009.
(22) «CIA Holds Terror Suspects in Secret Prisons», 2.11.2005 og «Europeans Probe Secret CIA Flights», Washington Post, 17.11.2005.
(23) Blandt andet Human Rights Watch' udtalelse om USA's hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter i Europa, 6.11.2005, Amnesty International Europe: »Open secret: Mounting evidence of Europe's complicity in rendition and secret detention«, 15.11.2010, Reprieves rapport »Rendition on Record: Using the Right of Access to Information to Unveil the Paths of Illegal Prisoner Transfer Flights«, 15.12.2011.
(24) Se punkt 232 i Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2007.
(25) EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1.
(26) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 31.
(27) Artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og relateret retspraksis og artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.
(28) A/HRC/19/44.
(29) »Inside Romania's secret CIA prison«, The Independent, 9.12.2011.
(30) CPT's rapport om besøget til Litauen den 14.-18. juni 2010 (19. maj 2011) i citationstegn.
(31) Se bl.a. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011.
(32) Se punkt 3 i Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2009 om tilbagelevering og genbosættelse af indsatte fra tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo (Vedtagne tekster, P6_TA (2009)0045).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik