Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2035(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0235/2012

Indgivne tekster :

A7-0235/2012

Forhandlinger :

PV 10/09/2012 - 26
CRE 10/09/2012 - 26

Afstemninger :

PV 11/09/2012 - 10.18
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0321

Vedtagne tekster
PDF 166kWORD 75k
Tirsdag den 11. september 2012 - Strasbourg
Kvinders rolle i den grønne økonomi
P7_TA(2012)0321A7-0235/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2012 om kvinders rolle i den grønne økonomi (2012/2035(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2011 »Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring« (COM(2011)0363),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (COM(2011)0112),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 11. februar 2011 »Fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd - årsrapport 2010« (SEC(2011)0193),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

–  der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter fra FN's særlige samlinger Beijing +5, +10 og +15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijingerklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005 og den 2. marts 2010,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til rapporten fra 2012 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder »Review of the Implementation in the EU of area K of the Beijing Platform for Action: Women and the Environment Gender Equality and Climate Change«,

–  der henviser til den fælles offentliggørelse ved FN's Miljøprogram (UNEP), FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) og Kontoret for den Høje Repræsentant for de Mindst Udviklede Lande, Udviklingslande, der er Indlandsstater, og Små Udviklingsøstater (UN-OHRLLS) af rapporten »Why a Green Economy Matters for the Least Developed Countries«(1), som udarbejdedes med henblik på FN's fjerde konference om de mindst udviklede lande i maj 2011,

–  der henviser til UNEP's rapport fra september 2008 »Green Jobs: Towards Decent Work in a Sustainable, Low-Carbon World«(2),

–  der henviser til UN Womens rapport af 1. november 2011 »The Centrality of Gender Equality and the Empowerment of Women for Sustainable Development«(3), udarbejdet i afventen af slutdokumentet fra De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20), der skal afholdes i 2012,

–  der henviser til Women's Major Groups »Rio+20 Position Statement - Summary« af 1. november 2011(4),

–  der henviser til Women's Major Groups positionspapir »A Gender Perspective on the «Green Economy'»(5) fra marts 2011, udarbejdet med henblik på FN's konference om bæredygtig udvikling 2012,

–  der henviser til den svenske regerings officielle rapport (Stockholm, Sverige) fra 2005 »Bilen, Biffen, Bostaden: Hållbara laster - smartare konsumtion«(6),

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om kvinder og klimaændringer(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om kvinders deltagelse i politisk beslutningstagning - kvalitet og ligestilling(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU - 2011(9),

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2011 om udarbejdelsen af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet)(10),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(11),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder (A7-0235/2012),

A.  der henviser til, at en grøn økonomi defineres som en bæredygtig økonomi, hvilket betyder social og miljømæssig bæredygtighed, og at social bæredygtighed indebærer en samfundsorden gennemsyret af lighed og social retfærdighed uanset køn, etnisk oprindelse, hudfarve, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller politisk holdning;

B.  der henviser til, at klimaændringer og reduceret biologisk mangfoldighed truer kvinders og mænds livsbetingelser, velfærd og velbefindende, at bevarelsen af vores økosystemer således er en grundpille for en grøn økonomi, og at den nulevende generation ikke kan overlade ansvaret for at løse nutidens miljøproblemer til kommende generationer; der henviser til, at økologisk bæredygtighed indebærer anvendelse, bevarelse og udbygning af samfundets ressourcer på en sådan måde, at de økologiske processer, som livet afhænger af, kan opretholdes, og at der kan skabes en bedre samlet livskvalitet både nu og i fremtiden;

C.  der henviser til, at kvinder på grund af kønsroller ikke påvirker miljøet på samme måde som mænd, og at kvinders adgang til ressourcer og muligheder for at klare livsbetingelserne og tilpasse sig i mange lande er begrænset som følge af strukturmæssige normer og diskriminering;

D.  der henviser til, at miljøpolitik har direkte indflydelse på menneskers sundhedstilstand og socioøkonomiske status; der endvidere henviser til, at kønsdiskrimination kombineret med manglende forståelse for kvinders anderledes økonomiske og sociale status og behov betyder, at kvinder ofte lider uforholdsmæssigt meget under en forringelse af miljøet og utilstrækkelige politiske forholdsregler på dette område;

E.  der henviser til, at kvinders rolle i den grønne økonomi i nogle medlemsstater stadig undervurderes og ignoreres, hvilket skaber omfattende forskelsbehandling i form af mangel på goder som social beskyttelse, sygesikring, rimelige lønninger og pensionsrettigheder;

F.  der henviser til, at det er de fattigste mennesker, hvoraf 70 % skønnes at være kvinder, der vil blive hårdest ramt af klimaændringer og ødelæggelsen af økosystemer;

G.  der henviser til, at det er tvingende nødvendigt med en omstilling til en grøn og bæredygtig økonomi for at reducere miljøbelastningen, øge den sociale retfærdighed og skabe et samfund, hvor kvinder og mænd har de samme rettigheder og muligheder;

H.  der henviser til, at overgangen til en grøn økonomi ofte rejser særlige spørgsmål med hensyn til integrationen af kvinder på markedet for grønne job, eftersom kvinder hyppigt ikke er i besiddelse af de tekniske kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne påtage sig specialiserede opgaver i den grønne økonomi;

I.  der henviser til, at kvinder er klart underrepræsenterede ved miljøforhandlinger og budgetdrøftelser, og når det gælder om at træffe beslutninger om at nå frem til en grøn økonomi;

J.  der henviser til, at forbrugs- og livsstilsmønstre har stor indvirkning på miljøet og klimaet, og til, at den rige verdens forbrugsmønstre, f.eks. i forbindelse med fødevarer og transport, ikke er bæredygtige på sigt, navnlig eftersom alle kvinder og mænd på jorden har ret til at leve et godt liv i velfærd;

K.  der henviser til, at kvinder og mænd generelt har forskellige forbrugsmønstre, og at kvinder forbruger mindre end mænd uanset socioøkonomisk status, men tilsyneladende også har større vilje til handle for at bevare miljøet via forbrugsvalg som at spise mindre kød, køre mindre i bil og være mere energieffektive;

L.  der henviser til, at kvinder som følge af den nuværende magtfordeling mellem kønnene ikke har samme kontrol over eller adgang til transportsystemer som mænd, og at det for at forbedre kvinders transportmuligheder er nødvendigt at indføre mere effektiv kollektiv transport, flere gang- og cykelstier og kortere afstande til servicetilbud og at styrke vores viden om og innovation af miljøvenlige transportmidler;

M.  der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for følgevirkningerne af miljøskader og klimaændringer på grund af deres lavere socioøkonomiske status i forhold til mænd, deres traditionelt uforholdsmæssigt store ansvar for husarbejdet og faren for at blive udsat for voldelige overgreb i konfliktsituationer, der opstår eller forværres som følge af knapheden på naturressourcer;

N.  der henviser til, at kvinder fuldt ud skal inddrages i udformningen af politikker, i beslutningstagning og i indførelsen af en grøn økonomi, og til, at inddragelse af kvinder har ført til forbedret katastrofeberedskab, øget biologisk mangfoldighed, øget fødevaresikkerhed, reduceret ørkendannelse og øget beskyttelse af skove;

O.  der henviser til, at der ikke findes udtømmende og sammenlignelige data vedrørende en grøn økonomis indvirkning på arbejdsmarkedet;

Generelle betragtninger

1.  understreger behovet for at omstille samfundet i retning af en grøn økonomi, hvor miljøhensyn går hånd i hånd med social bæredygtighed, f.eks. større ligestilling og større social retfærdighed;

2.  konstaterer, at bestemte og vigtige aspekter af den grønne økonomi påvirker økosystemet, forbrug, fødevarer, vækst, transport, energi og velfærdssektoren;

3.  beklager, at Kommissionens meddelelse til EU-institutioner og EU-udvalg »Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring« mangler ethvert kønsperspektiv;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle alders- og kønsopdelte data i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af strategier, programmer og budgetprojekter på miljø- og klimaområdet; påpeger, at uden statistikker forringes mulighederne for at gennemføre relevante foranstaltninger med henblik på at øge ligestillingen;

5.  beklager, at kønsrelaterede problemstillinger og perspektiver ikke er særligt godt integreret i politikker og programmer for bæredygtig udvikling; minder om, at manglen på kønsrelaterede perspektiver i miljøpolitikken øger uligheden mellem kønnene, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge mekanismer for integration af kønsaspektet i miljøpolitikker på internationalt, nationalt og regionalt niveau;

6.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte forskning om køn og grøn økonomi samt om kvinders bidrag til udviklingen af grønne innovationer, tjenesteydelser og produkter;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme specifikke forskningstiltag og undersøgelser vedrørende de virkninger, som omstillingen til en grøn økonomi vil få for kvinder og mænd i forskellige sektorer, samt vedrørende kvindernes afgørende rolle som facilitatorer for omstillingen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i deres vurderinger af miljøbeskyttelse og miljøpåvirkninger;

8.  erkender det akutte behov for en international aftale om en fælles definition af grøn økonomi på basis af de to grundpiller social bæredygtighed og økologisk bæredygtighed; understreger, at der tilkommer civilsamfundet - navnlig sociale bevægelser, miljøorganisationer og kvinderetsorganisationer - en vigtig rolle, når det gælder fastlæggelsen af målsætningerne for den grønne økonomi;

9.  opfordrer Kommissionen til systematisk at inkludere et ligestillingsperspektiv i definitionen, iværksættelsen og overvågningen af miljøpolitiske tiltag på alle niveauer, herunder inden for lokal og regional udvikling samt i forbindelse med forskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i sine politikker og til at støtte fremme af en sådan integration som et led i god forvaltningspraksis;

10.  opfordrer Kommissionen til at fremme ligestilling mellem kønnene som et centralt spørgsmål ved udarbejdelsen af og forhandlinger om fremtidige forordninger og programmer knyttet til EU's strukturfonde (Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF) samt den fælles landbrugspolitik), navnlig inden for rammerne af foranstaltninger vedrørende omstillingen til en grøn økonomi;

11.  bemærker, at vedvarende energi kan benyttes i fjerntliggende og isolerede områder uden elektricitet, og at den bidrager til at producere energi, der ikke forurener; opfordrer derfor medlemsstaterne til gennem anvendelse af EFRU og ESF at udvikle faciliteter til udnyttelse af vedvarende og miljøvenlig energi; opfordrer endvidere til øget innovation og øget inddragelse af både kvinder og mænd i udviklingen af, f.eks., vedvarende og miljøvenlig energi og arkitektur;

12.  opfordrer Kommissionen til i sine informationskampagner at øge bevidstheden om betydningen af omstillingen til en grøn økonomi og om de positive følgevirkninger af miljøpolitikker, der tager hensyn til kønsaspektet;

Bæredygtigt forbrug

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mål for ligestilling mellem kønnene på alle miljørelaterede politikområder og på alle niveauer af den økonomiske beslutningstagning; påpeger, at disse mål bør opstilles i samråd med civilsamfundet;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en ny, samfundsbaseret og klimavenlig vækstindikator, som omfatter ikke-økonomiske aspekter af velfærd, og som primært fokuserer på problemstillinger knyttet til bæredygtig udvikling, f.eks. ligestilling mellem kønnene, nedbringelse af fattigdommen og lavere drivhusgasemissioner;

15.  bemærker, at arbejdet med at efterkomme menneskers legitime krav om boliger, fødevarer, forsyninger, energi og arbejdspladser altid skal foregå på en sådan måde, at økosystemerne bevares og klimaændringerne begrænses, samtidig med at jordens ressourcer anvendes på en måde, der er forenelig med menneskerettighederne, fører til øget ligestilling og betyder, at de fordeles ud fra principperne om miljøretfærdighed;

16.  understreger betydningen af at sikre, at børn og børnebørn får gode livsbetingelser, og at den økonomiske udvikling opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers behov i fare;

17.  understreger, at BNP er et mål for produktion og ikke måler miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social integration eller samfundsudvikling i almindelighed; ønsker, at der udvikles klare og målbare indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biologisk mangfoldighed, ressourceeffektivitet og social retfærdighed;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre finanspolitiske foranstaltninger, der fører til en grøn økonomi, dels ved at sætte en pris på miljøpåvirkningen og dels ved at investere midler for at tilskynde til grøn innovation og bæredygtige infrastruktursystemer;

19.  mener, at EU's offentlige midler i langt højere grad bør bruges på bæredygtige offentlige goder;

20.  opfordrer til fastlæggelse af betingelser til sikring af, at EU-støtte begrænses til aktiviteter til gavn for miljø og social bæredygtighed;

Bæredygtig transport

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe bæredygtige transportsystemer, som tager lige hensyn til kvinders og mænds transportbehov, og som samtidig har lav miljøpåvirkning;

22.  opfordrer Kommissionen til at koncentrere sine forskningsmidler, som er en uundværlig løftestang, om projekter til udvikling af innovative og bæredygtige transportløsninger;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at reducere transportsektorens miljø- og energipåvirkning og til at øge ligestillingen ved at arbejde for bedre adgang til it-systemer og trafikeffektiv planlægning;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et transporthierarki, hvor det tydeligt angives, hvilke transportformer der bør prioriteres, for at de overordnede miljø- og trafikmål kan nås;

25.  opfordrer til, at der forud for indførelsen af et transporthierarki indsamles statistiske data for offentlige og private transportformers miljøbelastning i samtlige forskellige lokale sammenhænge, og opfordrer de relevante offentlige myndigheder til at sætte eksempler i arbejdet hermed;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at deres respektive revisionsmyndigheders kontrol af offentlige regnskaber også ser på indvirkningen af de offentlige forvaltningers anvendelse af transportmidler;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme telearbejde ved hjælp af sociale og skattemæssige incitamenter og ved at etablere en beskyttende juridisk ramme for arbejdstagerne;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke kvaliteten af den lokale kollektive trafik kraftigt ved at øge kvantiteten og kvaliteten af transporttjenester, forbedre transportmidlernes og transportfaciliteternes sikkerhed, komfort og fysiske tilgængelighed og etablere integrerede, supplerende transportsystemer, herunder også i mindre byer og i landområder, for på denne måde at give kvinder, handicappede og ældre øgede muligheder for at rejse, hvilket vil øge deres sociale inklusion og forbedre deres levevilkår;

29.  understreger, at investeringer i bæredygtige transportsystemer skal tage hensyn til, at mænds og kvinders opfattelse af offentlige miljøer er forskellige og er baseret på forskellige risikovurderinger, hvilket betyder, at det er nødvendigt at prioritere trygge miljøer inden for transportsystemerne for både kvinder og mænd;

Velfærdssektoren og grønne job

30.  konstaterer, at grønne job inden for f.eks. landbrug, energi, transport, forbrug, forskning, teknologi, it, byggeri og affald er af stor betydning i en grøn økonomi;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme kvinders iværksætteraktiviteter i den grønne økonomi ved at lette kvinders adgang til denne gennem formidling af oplysninger og afholdelse af uddannelsesworkshopper og ved at hjælpe kvinder til at skabe balance mellem deres arbejdsliv og deres privatliv; opfordrer medlemsstaterne til at befordre kvinders iværksætteraktiviteter i forbindelse med udviklingen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger og miljøvenlige teknologier, f.eks. i sektorer som vedvarende energi, landbrug og turisme, og i forbindelse med udviklingen af grønne innovationer, navnlig i servicesektoren; bemærker, at vedvarende energi kan skabe nye beskæftigelsesmuligheder for kvindelige iværksættere i områder, hvor arbejdsløsheden blandt kvinder er særlig høj;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at kvinder har passende arbejdsforhold, har adgang til sundhedspleje, uddannelse og boliger af en anstændig standard og deltager i arbejdsmarkedsdialogen med en kraftig stemme for at gøre overgangen til de nye grønne job lettere;

33.  bemærker, at en bæredygtig økonomi betyder, at den er »grøn for alle« og således skaber anstændigt arbejde og bæredygtige samfund og muliggør for en mere retfærdig fordeling af velstanden;

34.  bemærker, at ikke blot grønne job, men alle job med lav miljøpåvirkning er vigtige i en grøn økonomi; konstaterer, at sådanne job ikke blot findes i den private servicesektor, men også i velfærdssektoren, f.eks. inden for undervisning og omsorg;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kvinder er ligeligt repræsenteret i beslutningstagende politiske organer samt i regeringsudpegede organer og institutioner, som beskæftiger sig med fastlæggelse, planlægning og implementering af miljø- og energipolitikker og politikker til etablering af grønne job for på denne måde at tage hensyn til kønsperspektivet; opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet af kvinder i lederjob og virksomhedsbestyrelser i den grønne jobsektor; understreger, at der, hvis dette ikke kan lade sig gøre ad frivillighedens vej, må træffes målrettede foranstaltninger såsom kvotering eller andre metoder for at styrke ligestillingen og demokratiet;

36.  påpeger, at den økologiske omlægning af økonomien og overgangen til en lavemissionsøkonomi vil skabe meget stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft; henleder opmærksomheden på, at kvindelige arbejdstagere er stærkt underrepræsenterede inden for sektoren for vedvarende energi, navnlig i forsknings- og teknologiintensive job; understreger derfor, at det er særlig vigtigt, at medlemsstaterne udvikler handlingsplaner for at få flere kvinder til at vælge uddannelser og karrierer inden for f.eks. ingeniørvæsen, naturvidenskab, it og andre højteknologiske områder, eftersom disse vil være fokus for mange af fremtidens grønne job;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende og udvikle metoder til at tilskynde kvinder til at vælge uddannelser og karrierer inden for miljø-, transport- og energisektoren og til samtidig resolut at bekæmpe stereotyper, hvor karrierer inden for naturvidenskab og anvendt forskning anses for fortrinsvis at være for mænd;

38.  bemærker, at det er nødvendigt at støtte og fremme kvinders adgang til mikrokredit til små virksomheder;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende og udvikle metoder til at tilskynde mænd til at vælge uddannelser og karrierer med lav miljøpåvirkning inden for velfærdssektoren;

40.  opfordrer medlemsstaterne til gennem EU-programmer såsom EFRU og ESF at udvikle uddannelser, der tager sigte på at lette kvinders adgang til nye grønne job, og nye teknologier med lav miljøpåvirkning, både i den private og den offentlige sektor; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kvindelige arbejdstagere i højere grad inddrages i uddannelsesprojekter og -programmer, der tager sigte på en økologisk omlægning, dvs. inden for sektoren for vedvarende energi og i forsknings- og teknologiintensive job, og til at fokusere på gennem uddannelse og erhvervsuddannelse at give kvinder de fornødne kompetencer og kvalifikationer til at kunne konkurrere på lige fod med mændene, når det gælder beskæftigelse og personlig karriereudvikling; bemærker, at mænd har lettere adgang til de avancerede landbrugsproduktionsmidler og de erhvervsteknologier, der er nødvendige for at få de stillinger i den grønne økonomi, der kræver høje kvalifikationer;

41.  konstaterer, at der, hvis kvinder skal kunne deltage i den grønne økonomi på samme vilkår som mænd, er behov for flere børnepasnings- og ældreplejeinstitutioner, for, at både kvinder og mænd får mulighed for at forene arbejdsliv og familieliv, og for, at kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder sikres; påpeger, at politikker og forskrifter bør tage sigte på at styrke socialsikring, familieplanlægning og børnepasning, eftersom kvinder kun vil kunne bidrage til blomstrende grønne økonomier med deres ekspertise og deres lige andel i et samfund, der opfylder disse krav;

42.  påpeger, at en grønnere økonomi i dag anses for at være et middel til at stimulere den økonomiske udvikling, navnlig i forbindelse med den økonomiske krise og Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bestræbelserne på at indføre en grønnere økonomi ved at befordre investeringer og programmer, der fremmer grøn innovation og grønne job, og som er målrettet dem, der har hårdest brug herfor; fastholder, at et kønsbaseret perspektiv er afgørende, hvis man vil undgå at gøre ulighederne endnu større;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle og analysere kønsopdelte data vedrørende fordelingen af finansielle ressourcer til kønsdelte sektorer og grønne innovationer og til at udvikle indikatorer til måling af en grøn økonomis potentielle opdelte følgevirkninger for territorial og social samhørighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en strategisk retning og et sæt redskaber for at kunne reagere effektivt på mulige ændringer i beskæftigelsesniveauer og i arbejdsmarkedets struktur;

Bæredygtige politikker i internationale forbindelser

44.  forventer, at overgangen til bredere og mere bæredygtige økonomiske indikatorer, herunder også inden for udviklingspolitikken, vil føre til, at der vil blive lagt mere vægt på sociale og miljømæssige mål for udviklingslandene, og at specifikke politikker og lovgivning vil sikre kvinders ejendomsret og kontrol over naturressourcer; understreger, at der er behov for at fremme kvinders adgang til de tjenesteydelser og nye teknologier, der er nødvendige for forvaltningen og driften af energi- og vandforsyningsordninger, virksomheder og landbrugsproduktion; understreger endvidere, at der er behov for, at kvinder i højere grad deltager i erhvervslivet og i organisationer på lederniveau;

45.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at anerkende og tackle de mange følgevirkninger, en forringelse af miljøet vil få på uligheder, navnlig uligheden mellem kvinder og mænd, og til at sørge for at fremme kvindernes ligestilling ved udarbejdelsen af forslag til nye politikker på områderne klimaændringer og miljøbæredygtighed;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle indikatorer til vurdering af projekters og programmers kønsspecifikke virkninger og til at fremme køns- og ligestillingsperspektivet inden for miljøstrategierne til opnåelse af en grøn økonomi;

47.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på, at adgang til rent vand er af stor betydning for piger og kvinder i store dele af verden, eftersom det ofte er deres ansvar at hente vand og bringe det hjem; understreger, at det også er vigtigt at bevare den oprindelige kvindelige befolknings viden om lokale økosystemer;

48.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på, at kvinders muligheder for at forfølge en karriere i en grøn økonomi i mange udviklingslande stadig er stærkt begrænsede som følge af social betingning og patriarkalske mønstre, og at kvinder ikke gives adgang til den information og uddannelse og de teknologier, der er nødvendige for at få adgang til denne sektor;

49.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på, at milliarder af mennesker er fuldstændig afhængige af biomasse som energikilde, og at børn og kvinder lider af sundhedsproblemer, fordi de indsamler, bearbejder og bruger biomasse; understreger, at det derfor er nødvendigt at investere i vedvarende og mere effektive energikilder;

50.  opfordrer til, at der ud fra et klima-, køns- og bæredygtighedsperspektiv foretages dybdegående analyser af konsekvenserne af multi- og bilaterale handelsaftaler indgået mellem EU og tredjelande, og henstiller indtrængende til Kommissionen at give tilladelse til, at der som led i alle aid for trade-aftaler og anden relevant udviklingsbistand udtrykkeligt afsættes støtte til forvaltning af klimaændringer;

51.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde programmer for overførsel af moderne teknologi og sagkundskab for at hjælpe udviklingslande og udviklingsregioner med at tilpasse sig miljøændringer;

52.  understreger, at manglende ligestilling mellem kønnene med hensyn til adgang til ressourcer såsom mikrolån, kreditter, information og teknologi bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af strategier til bekæmpelse af klimaændringerne;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende dette beslutningsforslag til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) http://unctad.org/en/Docs/unep_unctad_un-ohrlls_en.pdf.
(2) http://www.unep.org/labour_environment/features/greenjobs-report.asp.
(3) http://www.unwomen.org/wp-content/uploads/2011/11/Rio+20-UN-Women-Contribution-to-the-Outcome-Document.pdf
(4) http://www.womenrio20.org/Women's_MG_Rio+20_Summary.pdf.
(5) http://www.wecf.eu/download/2011/March/greeneconomyMARCH6docx.pdf.
(6) http://www.regeringen.se/content/1/c6/04/59/80/4edc363a.pdf.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0145.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0070.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0069.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0430.
(11) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 6.
(12) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik