Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og særlig artikel 14,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 »Årlig vækstundersøgelse 2012« (COM(2011)0815),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 »Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa« (COM(2011)0902),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)(2),

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 »Unge på vej - flere unge i læringsmobilitet«(3),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om forebyggelse af, at elever forlader skolen i utide(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om indlæring i tidlig alder i Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om nøglekompetencer i en verden under forandring: gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(6),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation - gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0247/2012),

A.  der henviser til, at livslang læring stadig ikke er en realitet for størstedelen af EU's befolkning trods nogen forbedring i den almene og erhvervsfaglige uddannelse, og visse indikatorer er faktisk foruroligende; der henviser til, at ud over almen uddannelse og erhvervsuddannelse bør også betydningen af formel og ikke-formel voksenuddannelse fremhæves;

B.  der henviser til, at strategier for livslang læring i mange medlemsstater langt fra gennemføres effektivt, selvom de indgår som en central del af EU 2020-strategien;

C.  der henviser til, at uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne skal give alle mulighed for livslang læring uanset deres sproglige og socioøkonomiske baggrund, alder, handicap, køn, race eller etniske oprindelse, religion eller tro eller seksuelle orientering;

D.  der henviser til, at forskellige befolkningsgrupper stadig tilbydes dårligt tilpassede læringsmuligheder; der endvidere henviser til, at såvel oprindelige folk som forskellige sproglige og kulturelle mindretal bør kunne uddanne sig på deres eget sprog;

E.  der henviser til, at økonomisk vækst i første række skal være baseret på uddannelse, viden, innovation og passende sociale politikker for at hjælpe EU ud af den nuværende krise, og at det er væsentligt at gennemføre politikkerne på dette område effektivt og i fuld udstrækning som led i EU 2020-strategien for at komme gennem denne afgørende periode;

F.  der henviser til, at udarbejdelsen af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken er medlemsstaternes offentlige ansvar, og at disse områder kræver tilstrækkelige offentlige midler for at sikre lige adgang til uddannelse uden social, økonomisk, kulturel, racemæssig eller politisk forskelsbehandling;

G.  der henviser til, at stramningerne og de deraf følgende nedskæringer i budgetterne til uddannelsessystemer i hele EU bringer en af de vigtigste drivkræfter for samhørighed og vækst i fare og undergraver målsætningen om at skabe en videnbaseret økonomi i Europa;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne skal fortsætte med at samarbejde og udveksle bedste praksis for at videreudvikle deres nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer;

I.  der henviser til, at utilstrækkelige sprogkundskaber fortsat udgør en betydelig hindring for mobiliteten i uddannelsesøjemed;

J.  der henviser til, at formålet med en vellykket uddannelses- og erhvervsuddannelsesstrategi også bør være at give de lærende de kvalifikationer og kompetencer, som er nødvendige for personlig udvikling og aktivt medborgerskab;

K.  der henviser til, at livslang læring virkelig bør betyde læring hele livet igennem inden for den aktuelle demografiske kontekst, og at vi fortsat bør tage bedre hensyn til det videnpotentiale, som er akkumuleret hos ældre mennesker;

L.  der henviser til, at kompetencer inden for nye teknologier i høj grad letter målene for programmet livslang læring;

M.  der henviser til, at livslang læring er en vedvarende læringsproces, som bør fortsætte gennem hele livet lige fra førskoleundervisning af høj kvalitet til pensionistundervisning;

N.  der henviser til, at førskolefaciliteter og -undervisning af høj kvalitet til alle børn er en fremtidsinvestering, som er til stor gavn for både den enkelte og samfundet;

O.  der henviser til, at skolefrafald har alvorlige konsekvenser for både den enkelte og EU's sociale og økonomiske vækst;

P.  der henviser til, at der er behov for yderligere innovation med hensyn til stipendier til præuniversitære uddannelser;

Q.  der henviser til, at adgangen til almen uddannelse og erhvervsuddannelse er en væsentlig udfordring, også med henblik på at bidrage yderligere til social integration, samhørighed og bekæmpelse af fattigdom;

R.  der henviser til, at europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder skal samarbejde om at håndtere de udfordringer, som Europa står over for;

1.  tager den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen »Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa« til efterretning;

2.  minder om, at der forud for den nuværende krise var stor forskel på medlemsstaternes evne til at inddrage alle aldersgrupper i uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, og at det samlede EU-gennemsnit lå under det internationale gennemsnit;

3.  påpeger, at visse medlemsstater har foretaget budgetnedskæringer inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse i lyset af den nuværende økonomiske situation, men mener, at de investeringer, der har den største strategiske værdi, bør sikres og endda forhøjes; understreger, at EU's flerårige finansielle ramme påregner, at uddannelse og de dertil knyttede sektorer vil opnå den største procentvise fremgang under EU's langsigtede budget;

4.  understreger nødvendigheden af at godkende forhøjelsen af budgettet til uddannelse og de dertil knyttede sektorer i den flerårige finansielle ramme; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage deres strategier for livslang læring med passende finansielle midler som det bedst mulige redskab til at nå de mål, der er sat i forbindelse med ET 2020-strategien;

5.  fremhæver, at de økonomiske omkostninger som følge af ineffektiv uddannelse, herunder skolefrafald og sociale uligheder inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og deres indvirkning på udviklingen i medlemsstaterne, er betydeligt højere end omkostningerne ved finanskrisen, og at medlemsstaterne allerede betaler prisen år efter år;

6.  anmoder medlemsstaterne om at prioritere udgifterne til de former for uddannelse, erhvervsuddannelse, unge, livslang læring, forskning, innovation og sproglig og kulturel mangfoldighed, der er investeringer i fremtidens vækst og økonomisk balance, idet de samtidigt sikrer merværdien af disse investeringer; gentager i denne forbindelse sin opfordring til at tilstræbe en samlet investering på mindst 2 % af BNP i videregående uddannelse, som Kommissionen anbefaler i den årlige undersøgelse af vækst og beskæftigelse som værende minimumsforudsætning for en videnbaseret økonomi;

7.  minder om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne for i fremtiden at være konkurrencedygtige med de nye globale magter når de grundlæggende Europa 2020-mål, som på området for uddannelse går ud på at opnå 3 % i investeringer i forskning, øge andelen af unge mennesker med en universitetsuddannelse til 40 % og reducere for tidligt skolefrafald til under 10 %;

8.  minder om den betydning, forskning har inden for rammerne af en ambitiøs strategi almen uddannelse og erhvervsuddannelse; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at øge andelen af unge, der går i denne retning;

9.  minder om, at der bør sættes særligt fokus på unge i lyset af, at arbejdsløsheden er steget til over 20 % i EU og til over 50 % i visse medlemsstater eller visse regioner, og idet unge, især de dårligst kvalificerede unge, er særlig hårdt ramt af den nuværende krise; understreger navnlig de skadelige virkninger af stramninger med hensyn til ungdomsarbejdsløshed i visse EU-medlemsstater, især medlemsstaterne i Sydeuropa, som bl.a. fører til en betydelig hjerneflugt til andre lande, herunder lande uden for EU; minder endvidere om, at én ud af syv unge (14,4 %) på nuværende tidspunkt forlader uddannelsessystemet allerede efter grundskolen, hvorefter de ikke tager yderligere uddannelse;

10.  gør opmærksom på erhvervsuddannelsessystemerne med skiftevis skolegang og praktik i visse medlemsstater, som sikrer en forbindelse mellem teori og praksis og giver bedre adgang til arbejdsmarkedet end uddannelsessystemer, som udelukkende er baseret på skolegang;

11.  foreslår, at medlemsstaterne trækker investeringerne i almen uddannelse og erhvervsuddannelse fra ved beregningen af det nationale underskud i den finanspolitiske aftale, da disse anses for at være en vigtig drivkraft for en sund genopretning i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien;

12.  opfordrer EU-institutionerne til at gøre en yderligere indsats for at udforme mere præcise og mere målrettede ungdomspolitikker på EU-plan, som er tilpasset de nye samfundsmæssige udfordringer; mener, at den nuværende generation af unge ikke føler, at de vil kunne opnå samme velstandsniveau som den foregående generation;

13.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger rettet mod unge, der sandsynligvis vil gå ud af skolen i utide, eller som ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, for at give dem tilbud om praktikophold og uddannelse af høj kvalitet samt ungdomsgarantiordninger, så de kan oparbejde de kompetencer og den erfaring, der er nødvendig for at komme i beskæftigelse og for nogles vedkommende at fremme deres reintegration i uddannelsessystemet; opfordrer samtidig til, at der lægges særlig vægt på erhvervsuddannelserne i de højere uddannelsessystemer, idet der tages hensyn til de nationale uddannelsessystemers forskelligartethed; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at sikre, at unge kan indhente virkelig arbejdserfaring og hurtigt komme ind på arbejdsmarkedet; understreger, at praktik skal være relevant i forhold til studierne og udgøre en del at uddannelsesplanen;

14.  påpeger, at unges beskæftigelse er særlig truet i krisetider; understreger, at det er nødvendigt at holde øje med, hvor hurtigt unge dimittender efter afslutningen af deres uddannelse får et job, som passer til deres uddannelse og viden, og at der på grundlag af disse oplysninger foretages en vurdering af kvaliteten af uddannelsessystemerne samt deres eventuelle tilpasning;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde målrettet hen imod at indføre, iværksætte og yderligere udvikle det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelser (ECVET), Europas og den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

16.  understreger, at unge spiller en afgørende rolle i opnåelsen af EU's overordnede 2020-mål for beskæftigelse, forskning og innovation, klima og energi, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom;

17.  understreger betydningen af uformel og ikke-formel uddannelse for udviklingen af værdier, færdigheder og kompetencer, særlig for unge, samt for læring om medborgerskab og demokratisk deltagelse; opfordrer Kommissionen til at sørge for støtte, herunder økonomisk støtte, til uformel og ikke-formel uddannelse inden for rammerne af de nye programmer vedrørende uddannelse og ungdommen samt med hensyn til medborgerskab;

18.  opfordrer universiteterne til at udvide adgangen til læring og modernisere læseplanerne for at bringe dem på højde med de nye udfordringer med henblik på at øge den europæiske befolknings kvalifikationer, uden at dette bringer de akademiske opgaver med hensyn til formidling af viden i fare, og idet der tages hensyn til, at de demografiske ændringer er et ubestrideligt faktum i Europa; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at understøtte og anerkende ikke-formel uddannelse og uformel læring;

19.  opfordrer til dialog mellem de private aktører, særlig SMV'erne, de lokale og regionale myndigheder, aktørerne i civilsamfundet og de videregående uddannelsesinstitutioner/universiteter for at fremme de studerendes erhvervelse af viden og færdigheder, der fremmer deres integration på arbejdsmarkedet; minder arbejdsgiverne om vigtigheden af at gøre arbejdstagere fortrolige med arbejdet, da dette fremmer de unges tilpasning til arbejdslivet;

20.  minder om, at kreativitet er et væsentligt element i den nye videnbaserede økonomi; understreger, at den kreative sektor yder et betragteligt og voksende bidrag til økonomien svarende til 4,5 % af EU's BNP og 8,5 mio. arbejdspladser;

21.  mener, at synergien mellem udbuddet af arbejdskraft og arbejdsmarkedets kapacitet til at absorbere denne er væsentlig;

22.  understreger, at de offentlige arbejdsformidlinger spiller en væsentlig rolle i forbindelse med gennemførelse af politikker for understøttelse og rådgivning for arbejdssøgende, især hvad angår hjælp til at søge beskæftigelse eller uddannelse; understreger, at stadig flere af disse arbejdssøgende skal tilbydes en passende uddannelse, som vil lette deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at afsætte de fornødne midler hertil;

23.  fremhæver, at det er af afgørende betydning at forbedre adgangen for handicappede til livslang læring, både gennem udarbejdelse og gennemførelse af målrettede programmer og ved at integrere handicapdimensionen i alle programmer for den brede befolkning; mener, at denne særlige fokusering på forbindelsen mellem handicap og livslang læring er nødvendig for at bekæmpe social udstødelse og for reelt at styrke handicappedes stilling på arbejdsmarkedet, eftersom alle undersøgelser på området viser, at handicappedes uddannelsesniveau er lavere end gennemsnittet, og at deres deltagelse i de pågældende programmer er yderst beskeden;

24.  minder om, at arbejdsgiverne har et centralt ansvar for at gøre livslang læring til en realitet for alle under behørig hensyntagen til ligestilling mellem kønnene; tilskynder arbejdsgiverne til at lette løbende efteruddannelse gennem arbejdstagernes karriereforløb ved at gøre retten til uddannelse mere synlig, ved at sikre alle arbejdstagere adgang til uddannelseskurser og ved på behørig vis at godskrive arbejdstagernes deltagelse i medarbejderkurser, således at der skabes mulighed for yderligere specialisering og karriereudvikling;

25.  slår til lyd for øgede bestræbelser på at etablere og gennemføre en EU-ordning for certificering og anerkendelse af kvalifikationer og formel og ikke-formel læring, herunder frivillige tjenester, for dermed at styrke de vitale led mellem ikke-formel og formel uddannelse, såvel som til at forbedre både den nationale som den grænseoverskridende uddannelses- og arbejdsmarkedsmobilitet;

26.  konstaterer, at der er betydelige forskelle mellem de nationale uddannelsessystemer og foreslår i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at der samtidig med statusrapporten offentliggøres en håndbog for hver enkelt medlemsstat med henstillinger om, hvordan de eksisterende politikker kan forbedres og de nationale uddannelsessystemer udvikles;

27.  opfordrer til, at den eksterne dimension af EU's politikker udbygges gennem en intensiveret politisk dialog og et politisk samarbejde om uddannelse mellem Unionen og dens internationale partnere og nabolande, som skal a) afspejle den tiltagende økonomiske, sociale og politiske indbyrdes afhængighed, b) bidrage til gennemførelsen af den eksterne dimension af EU 2020 og c) støtte stabilitet, velstand og bedre beskæftigelsesmuligheder for vores partnerlandes borgere, samtidig med at der udvikles bedre instrumenter til styring og fremme af migration af faglært arbejdskraft til EU for at udfylde de kvalifikationsmangler og -huller, der er resultatet af de demografiske udviklingstendenser i Europa;

28.  minder om nødvendigheden af, at de nationale erhvervsuddannelsessystemer som aktører på det globale uddannelsesmarked skal knyttes an til den øvrige verden med henblik på at forblive tidssvarende og konkurrencedygtige og af, at de bliver bedre i stand til at tiltrække uddannelsestagere fra andre EU-lande og tredjelande, uddanne dem samt gøre det nemmere at få deres kvalifikationer anerkendt; fremhæver, at demografisk forandring og international migration gør disse spørgsmål endnu mere relevante;

29.  understreger, at selvom et europæisk område for almen uddannelse og erhvervsuddannelse er ved at tage form, er målet om at fjerne hindringerne for mobilitet endnu ikke nået, og mobiliteten blandt uddannelsestagerne inden for erhvervsuddannelser er stadig lav; understreger, at en betydelig forøgelse af den tværnationale mobilitet blandt uddannelsestagere og lærere inden for erhvervsuddannelse såvel som anerkendelse af den viden og de kvalifikationer og kompetencer, de har opnået i udlandet, vil udgøre vigtige udfordringer i fremtiden, og at det også er nødvendigt med bedre og målrettet information og vejledning for at tiltrække flere udenlandske uddannelsestagere til vores erhvervsuddannelsessystemer;

30.  beklager, at Kommissionens meddelelse om »Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og rummeligt Europa« ikke tilstrækkeligt dækker spørgsmålet om udvikling af førskoleundervisningen, særlig med hensyn til det sproglige aspekt, til trods for, at det udgør et af de grundlæggende mål for Europa 2020-strategien; mener, at dette uddannelsestrin skal ses som det mest afgørende tidspunkt for den enkeltes fremtidige uddannelsesniveau og for personlig og social udvikling; mener, at børn vil drage fordel af en førskoleundervisning, som har til formål at styrke deres motoriske og sociale kompetencer, at fremme en afbalanceret følelsesmæssig udvikling hos dem, samtidig med, at deres intellektuelle nysgerrighed stimuleres;

31.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til og hjælpe dem med at iværksætte foranstaltninger for at bistå børn i reelle uddannelsesforløb fra de tidligste alderstrin;

32.  er overbevist om, at investering i førskoleundervisning og børnepasning, udformet i henhold til den enkelte målgruppes følsomhedsfase og modenhedsniveau, giver større udbytte end investering i nogen anden fase; påpeger, at investering i førskoleundervisning har vist sig at reducere senere omkostninger; mener også, at en vellykket uddannelse på alle niveauer afhænger af veluddannede lærere, som er under konstant faglig videreuddannelse, og at der derfor skal investeres tilstrækkeligt i uddannelse af lærerne;

33.  understreger nødvendigheden af professionel børnepasning med henblik på at sikre børns sociale udvikling, især børn i familier med sociale problemer;

34.  fremhæver nødvendigheden af, at alle erhverver fremragende sprogkundskaber fra en meget tidlig alder, ikke alene i de officielle EU-sprog men også i regionale sprog og mindretalssprog, eftersom dette vil hjælpe mennesker til at blive mere mobile, idet det giver dem bedre adgang til arbejdsmarkedet og væsentligt øgede muligheder for at uddanne sig og samtidig tjener til at fremme interkulturel udveksling og større europæisk samhørighed;

35.  understreger, at det er nødvendigt at fremme mobiliteten med henblik på læring af sprog for at nå målet med, at alle borgere i Den Europæiske Union bør beherske mindst to sprog foruden deres modersmål;

36.  understreger nødvendigheden af, at børn allerede begynder at erhverve sprogkundskaber, inden de begynder i skolen; glæder sig over de initiativer, som gør det muligt for eleverne at lære deres modersmål skriftligt og mundtligt i form af et valgfrit fag i skolen, hvorved de erhverver yderligere kompetencer;

37.  mener, at det er afgørende at fremme mobiliteten gennem ambitiøse fælles programmer for uddannelse og kultur, navnlig gennem udveksling af lærere, studerende og elever, især på sprogområdet, for at fremme aktivt medborgerskab, de europæiske værdier samt sprog og andre nyttige færdigheder og kompetencer;

38.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af innovative løsninger inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som let kan tilpasses, hvad angår sprog og i teknisk henseende, og som skaber mobilitet i de sektorer, der er mindst berørt af fænomenet med multilingualisme;

39.  anerkender det vigtige bidrag, som det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne 2012 har ydet, og minder om, at det er vigtigt for EU, at borgerne får mulighed for at deltage i alle former for læring sent i livet, ligesom det er vigtigt at inddrage ældre lærende i dialog med fagfolk, der arbejder for de tjenester, der udbyder og understøtter læring;

40.  minder om, at Grundtvigprogrammet har til formål at udvikle voksenuddannelsessektoren og give flere mennesker mulighed for at høste læringserfaring, påpeger, at programmet fokuserer på undervisnings- og uddannelsesbehovene hos de lærende, som tager kurser for voksne og »alternative« kurser, og på de organisationer, der udbyder disse tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af de uddannelser, der udbydes af voksenuddannelsesinstitutionerne, og til at fremme samarbejdet mellem disse;

41.  understreger nødvendigheden af at fremme de eksisterende europæiske instrumenter, særlig strukturfondene, som er bestemt til uddannelse;

42.  understreger, at voksenuddannelse ikke blot omfatter beskæftigelsesrelaterede aktiviteter, men også udvikling af livslange personlige, samfundsnyttige og sociale færdigheder gennem formelle uddannelsessystemer, som det understreges i programmet for livslang læring;

43.  anerkender den positive situation for samfundet som helhed, som er en følge af de ældres aktiviteter, der fremmes af, at de deltager i uddannelsesaktiviteter for at opnå personlig tilfredsstillelse eller social kontakt;

44.  fremhæver behovet for at udarbejde statistik over livslang læring for aldersgruppen 65 +; understreger, at det, i og med at pensionsalderen er stigende i mange EU-lande, og folk arbejder senere i deres liv, er nødvendigt at tage hensyn til udviklingen i den del af befolkningen, der falder inden for denne aldersgruppe;

45.  erkender den rolle, sporten spiller i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge investeringerne i sport og fremme sportsaktiviteter i skolerne for at fremme integrationen og bidrage til at udvikle positive værdier hos de unge europæere;

46.  understreger, at uddannelse af spillere på lokalt plan er af grundlæggende betydning for en bæredygtig udvikling og sportens rolle for samfundet, og udtrykker sin støtte til sportsorganisationer til at tilskynde klubber til at investere i uddannelse af unge lokale spillere gennem foranstaltninger, hvorved der sikres et minimumsantal af lokalt uddannede spillere på et klubhold, og tilskynder dem til at fortsætte denne kurs;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden af at indføre et bredere system af små tilskud med minimalt bureaukrati til de præuniversitære studerende, der er i økonomiske vanskeligheder, for at anspore dem til at blive i uddannelse og derved bidrage til at fjerne de sociale forskelle og sikre bedre muligheder for læring for alle;

48.  mener, at der bør gøres en større indsats for at udjævne forskellen i antallet af mænd og kvinder, der tager eksamen inden for naturvidenskab (forskning, teknologi, ingeniørvæsen og matematik), hvilken bl.a. kommer til udtryk ved, at kun 20 % af ingeniørkandidaterne er kvinder;

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 2. (2) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (3) EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0531. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0231. (6) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 8. (7) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 33.