Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311 og 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 29. juni 2011 og til Kommissionens ændrede forslag af 6. juli 2012 til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398 og COM(2012)0388),

–  der henviser til Kommissionens udkast af 29. juni 2011 til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2011)0403),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 27. april 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(COM(2010)0185),

–  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om EU's egne indtægter i fremtiden(1),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter(3),

–  der henviser til den fælles erklæring om spørgsmål vedrørende den flerårige finansielle ramme, der er vedføjet som bilag til de reviderede finansielle regler, der gælder for Unionens almindelige budget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0313/2012),

A.  der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) efter en særlig lovgivningsprocedure vedtager en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), og træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse; der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 312, stk. 2, i TEUF med enstemmighed kan vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den forordning, der fastsætter FFR, med kvalificeret flertal;

B.  der henviser til, at alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 310, stk. 1, i TEUF skal optages i budgettet;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 295 i TEUF holder indbyrdes samråd og i fællesskab aftaler formerne for deres samarbejde, og at der med henblik herpå bør vedtages en interinstitutionel aftale for at forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle budgetsamarbejde;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 312, stk. 5, i TEUF opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen af den finansielle ramme;

E.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at den skal finansieres fuldt ud af egne indtægter; der henviser til, at Rådet skal høre Parlamentet, inden det vedtager en ny afgørelse om en reform af egne indtægter, og at Rådet desuden skal indhente Parlamentets samtykke, inden det vedtager en forordning om foranstaltninger til gennemførelse af et system med egne indtægter;

F.  der henviser til, at dette vil være første gang, at en flerårig finansiel ramme vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, og at det derfor medfører nye samarbejdsformer mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de beføjelser, der tillægges ved traktaten;

G.  der henviser til, at Lissabontraktaten tildeler Den Europæiske Union betydelige nye beføjelser, for eksempel hvad angår optræden udadtil (artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)), sport (artikel 165 i TEUF), rumpolitik (artikel 189 i TEUF), klimaændringer (artikel 191 i TEUF), energipolitik (artikel 194 i TEUF), turisme (artikel 195 i TEUF) og civilbeskyttelse (artikel i 196 TEUF);

H.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011, der blev vedtaget med overvældende flertal, fastsatte sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR i både lovgivnings- og budgethenseende;

I.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. juni 2012, der blev vedtaget med overvældende flertal, i budgethenseende gav udtryk for sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR både hvad angår udgifts- og indtægtssiden;

J.  der henviser til, at de relevante udvalg i Parlamentet har gennemført en fuldstændig og dybtgående analyse af behovene for at påvise politiske prioriteter, som det fremgår af deres vedhæftede udtalelser;

K.  der henviser til, at det cypriotiske formandskab agter at fremlægge en »forhandlingspakke« indeholdende lofter (men også politikvalg, der henhører under den almindelige lovgivningsprocedure) på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd i november 2012;

L.  der henviser til, at EU-budgettet allerede indeholder garantier for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstater uden for euroområdet for op til 50 mia. EUR såvel som garantier for den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) op til 60 mia. EUR (samlet udestående lånebeløb);

M.  der henviser til, at det er nødvendigt, at Unionen har både et budget og en budgetprocedure, der fuldt ud afspejler den gennemsigtige og demokratiske essens i den parlamentariske beslutningstagning og kontrolproces på grundlag af respekt for de overordnede principper om enhed og universalitet, som foreskriver, at alle indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, og at der gennemføres en parlamentarisk forhandling og afstemning om såvel indtægter som udgifter i overensstemmelse med Parlamentets beføjelser i henhold til traktaten;

EU-budgettet som nøgleredskab til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for hele EU

1.  er helt bevidst om, at forhandlingerne om FFR 2014-2020 finder sted i en meget vanskelig social, økonomisk og finansiel situation, hvor medlemsstaterne udfolder betydelige bestræbelser på at foretage finanspolitiske justeringer af deres nationale budgetter med henblik på at skabe bæredygtige offentlige finanser og stabilitet i banksektoren og for den fælles valuta; fastholder, at Unionen ikke må opleves som noget, der lægger en ekstra skattebyrde på skatteyderne; er imidlertid overbevist om, at EU-budgettet er en del af løsningen, som skal sætte Europa i stand til at komme ud af den aktuelle krise ved at fremme investeringer i vækst og arbejdspladser og hjælpe medlemsstaterne til i fællesskab, på en samordnet måde og på et bæredygtigt grundlag at håndtere de aktuelle strukturelle udfordringer, navnlig tab af konkurrenceevne, voksende arbejdsløshed og fattigdom;

2.  mener imidlertid, at afbalancerede strukturelle reformer på såvel nationalt plan som EU-plan er en væsentlig forudsætning for en sund og effektiv gennemførelse af EU-finansieringen, og minder samtidig om betydningen sunde offentlige finanser;

3.  minder om, at Det Europæiske Råd gentagne gange har insisteret på behovet for en bedre økonomisk styring på europæisk plan og har tilsluttet sig målene i Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation og offentlige investeringer heri, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdommen;

4.  minder om, at Det Europæiske Råd selv i juni 2012 vedtog en vækst- og beskæftigelsespagt, hvori EU-budgettets løftestangsvirkning anerkendes for så vidt angår styrkelsen af vækst og beskæftigelse, ligesom der lægges stor vægt på dets bidrag til at hjælpe hele Unionen med at overvinde den aktuelle økonomiske og finansielle krise;

5.  mener, at Unionen er blevet særligt hårdt ramt af de seneste fire års på hinanden følgende finansielle kriser, til dels fordi de finansielle aktører, internationale partnere og offentligheden har sat spørgsmålstegn ved graden af solidaritet i Unionen; mener, at Unionens budget bør være det centrale punkt i en sådan form for solidaritet; er derfor af den overbevisning, at afgørelsen om den næste FFR enten vil få en betydelig positiv betydning for de bestræbelser, som de nationale regeringer udfolder for at overvinde krisen, eller føre til yderligere økonomisk afmatning i Unionen;

6.  minder om, at alle de makroøkonomiske finansielle stabiliseringsforanstaltninger, der er gennemført siden 2008, endnu ikke har kunnet bringe den økonomiske og finansielle krise til en afslutning; mener derfor, at medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at frigøre deres potentiale for bæredygtig vækst, og at der er behov for et meget målrettet, solidt og tilstrækkeligt EU-budget, som kan bidrage til at koordinere og øge de nationale indsatser, så vi igen kan vende tilbage til vækst og beskæftigelse i Europa;

7.  bemærker, at EU-budgettet kun udgør omkring 2 % af de samlede offentlige udgifter i Unionen, og dermed er mere end 45 gange mindre end summen af offentlige udgifter i medlemsstaterne;

8.  minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på Unionens budget, og budgettet derfor ikke må skabe underskud og offentlig gæld;

9.  understreger, at EU-budgettet primært er et investeringsbudget, og at 94 % af de samlede udgifter investeres i medlemsstaterne eller i Unionens eksterne prioriteringer; understreger, at offentlige investeringer i regionerne og medlemsstaterne ville være mindre eller umulige uden bidraget fra EU-budgettet; mener, at enhver reduktion af EU-budgettet uundgåeligt ville øge skævhederne og være til skade for hele Unionens økonomis vækst og konkurrenceevne samt for dens samhørighed, og at det ville undergrave solidaritetsprincippet som en central værdi for EU;

10.  understreger, at Lissabonstrategiens målsætninger ikke er blevet opfyldt, hvilket blandt andet skyldes utilstrækkelig koordination og engagement fra alle niveauer for så vidt angår både budgetter og lovgivning; er af den fast overbevisning, at Europa 2020-strategien skal gennemføres nu og ikke udsættes længere, for at den kan være virkningsfuld;

11.  minder om, at der er behov for en betragtelig mængde fremtidsrettede investeringer anslået til ikke mindre end 1 800 mia. EUR frem til 2020(4), hvis Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer skal gennemføres; understreger, at et af hovedformålene med Europa 2020-strategien, nemlig at skabe vækst og beskæftigelse af høj kvalitet for alle europæere, kun kan opnås, hvis der øjeblikkeligt foretages investeringer i uddannelse, fremme af vidensamfundet samt i forskning og innovation, SMV’er og grønne og nye teknologier, samtidig med at social inklusion fremmes, og disse ikke udskydes yderligere; er for at kombinere en tostrenget strategi bestående af vækstvenlige finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger for at reducere underskuddet og den offentlige gæld kombineret med fremme af sådanne investeringer;

12.  mener, at den bekymrende situation, som unge mennesker befinder sig i i hele EU, herunder den hidtil uset høje arbejdsløshedssats, stigende fattigdom og udfordringer i forbindelse med uddannelse, kræver en særlig indsats gennem foranstaltninger, der kan integrere dette aspekt, for at sikre, at de nye generationer fortsat skal føle tilknytning til Unionens værdier om fred, demokrati og menneskerettigheder, økonomisk velstand og social retfærdighed, og ved at stille tilstrækkelige budgetstøtteprogrammer til rådighed;

13.  understreger, at et stærkt, diversificeret og konkurrencedygtigt industrielt grundlag er af afgørende betydning for at virkeliggøre en intelligent, bæredygtigt og inklusiv europæisk økonomi; understreger industriens betydning for konkurrenceevnen og jobskabelsen i Unionen og det deraf følgende afgørende bidrag til at overvinde den økonomiske krise;

14.  støtter på det kraftigste Kommissionens forslag om at indarbejde foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer med henblik på at gøre mindst 20 % af udgifterne klimarelaterede; mener, at det er afgørende, at EU-budgettet kan mobilisere investeringer i en bæredygtig og fremgangsrig lavemissionsøkonomi, yde passende støtte til realiseringen af EU 2020-målene for klima, energi, ressourceeffektivitet og biodiversitet og gavne EU-borgerne ved at sikre et sundere miljø;

15.  opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje synergivirkninger mellem den nationale konsolideringsindsats og et velprioriteret EU-budgets merværdi, idet der tages højde for gennemførelsen af de politiske forpligtelser, der allerede er indgået på højeste niveau;

Udgiftsniveau

16.  understreger, at de nationale budgetter siden 1988 i gennemsnit er vokset hurtigere end EU-budgettet; bemærker, at de samlede offentlige udgifter i medlemsstaterne selv siden krisens indtræden i 2008 er vokset med en årlig nominel sats på 2 %; konkluderer, at denne reduktion af EU-budgettet i forhold til de nationale budgetter står i et åbenlyst modsætningsforhold til de øgede kompetencer og opgaver, som traktaten pålægger Unionen, og til de store politiske beslutninger, som Det Europæiske Råd selv har truffet, navnlig udviklingen af en styrket økonomisk styring på europæisk plan;

17.  understreger, at kløften mellem loftet over Unionens egne indtægter (1,29 % af BNI i forpligtelsesbevillinger og 1,23 % i betalingsbevillinger) og lofterne i FFR siden 2000 er vokset drastisk; bemærker desuden, at FFR kun fastsætter maksimale udgiftsniveauer, mens EU-budgettet altid har ligget langt under disse niveauer;

18.  mener, at Kommissionens forslag, der indeholder en fastfrysning af lofterne i FFR 2014-2020 på samme niveau som 2013-lofterne, ikke vil være tilstrækkeligt til at finansiere de nuværende politiske prioriteringer i tilknytning til Europa strategi om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, de nye opgaver, som Lissabontraktaten medfører, eller uforudsete begivenheder, for slet ikke at tale om de politiske mål og forpligtelser, som Det Europæiske Råd selv har fastlagt;

19.  minder om sin holdning fremsat den 8. juni 2011 om, at adskillige EU-prioriteter og -politikker uden en passende stigning i budgettet over 2013-lofterne vil skulle revideres i nedgående retning eller endog opgives helt;

20.  advarer Rådet mod ethvert forsøg på yderligere at nedbringe Unionens udgifter, sådan som Kommissionen har foreslået; er kraftigt imod enhver opfordring til lineære, generelle nedskæringer, der ville bringe gennemførelsen og effektiviteten af alle EU-politikker i fare, uanset deres europæiske merværdi, politiske vægt eller resultater; opfordrer i stedet Rådet til, hvis det foreslår nedskæringer, klart og åbent at præcisere, hvilke af dets politiske prioriteringer eller projekter der skal opgives helt;

21.  understreger EU-budgettets afgørende betydning for at nå de i fællesskab vedtagne mål i Europa 2020-strategien; er af den faste overbevisning, at EU-finansiering, hvis den er veltilrettelagt, faktisk kan igangsætte og tilskynde til aktiviteter med klar merværdi på unionsplan, som medlemsstaterne hver især ikke er i stand til at udføre, samt skabe synergivirkninger med og supplere medlemsstaternes aktiviteter ved at hjælpe dem til at fokusere på de vigtigste fremtidsorienterede investeringer;

22.  bekræfter i denne forbindelse endnu en gang, at det går ind for en væsentlig stigning i den finansiering, der står til rådighed for Unionens programmer inden for konkurrenceevne, SMV'er, iværksætteri og bæredygtige infrastrukturer, som er centrale elementer i Europa 2020-strategien; er overbevist om, at yderligere nedskæringer i tilknytning til Kommissionens forslag i alvorlig grad vil true Unionens troværdighed og politiske engagement til fordel for vækst og beskæftigelse;

23.  glæder sig meget over Kommissionens forslag om Connecting Europe-faciliteten (CEF) og over, at der er afsat realistiske finansielle midler til den med henblik på at forbedre Europas transport- og energinet samt de digitale net; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at det overførte beløb fra Samhørighedsfonden til CEF i de første år bør bruges i fuld overensstemmelse med de nationale tildelinger under denne fond;

24.  understreger betydningen af forskning og innovation med hensyn til at fremskynde overgangen til en bæredygtig og videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og som anvender sine naturressourcer effektivt og ansvarligt; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at vedtage en specifik køreplan for realisering af målet om, at 3 % af BNP skal afsættes til investering i forskning; peger på den massive økonomiske forpligtelse, dette mål vil medføre i form af ekstraudgifter på i alt 130 mia. EUR årligt, som skal finansieres af alle kilder; understreger derfor behovet for at styrke, stimulere og sikre finansieringen af forskning og innovation i Unionen via en betydelig forhøjelse af bevillingerne og af Unionens finansiering til forskning og innovation, navnlig gennem Horisont 2000-programmet;

25.  minder om, at SMV'er er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, konkurrenceevne, innovation og beskæftigelse, og anerkender deres store betydning for at sikre genopretning og fremme af en bæredygtig EU-økonomi; glæder sig derfor over Europa 2020-strategiens fokus på innovation og industripolitik; afviser på det kraftigste ethvert forsøg på yderligere at reducere tildelingen af midler til programmer, såsom COSME, der er af central betydning for den europæiske konkurrenceevne og beskæftigelse;

26.  mener, at Unionens samhørighedspolitik (strukturfondene og Samhørighedsfonden) er et strategisk redskab til investering, bæredygtig vækst og konkurrenceevne og en af de bærende søjler for europæisk solidaritet med en uomtvistelig merværdi på EU-plan; konstaterer også, at samhørighedsmidlerne har betydelig afsmittende virkning for alle medlemsstaterne; understreger, at Unionen for effektivt at nedbringe makroøkonomiske ubalancer og bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed bør kunne stole på en stabil, solid og bæredygtig finansiel ramme; bekræfter sin holdning om, at finansieringen af samhørighedspolitikken på baggrund af det presserende behov for at sikre offentlige investeringer i vækst og beskæftigelse bør holdes på mindst samme niveau som for 2007-2013 og fortsat bør dække alle EU-regioner med fokus på mindre udviklede regioner; støtter Kommissionens forslag om at øremærke 25 % af den samlede tildeling af midler til samhørighedspolitikken til ESF;

27.  minder om sin holdning om, at de beløb, der tildeles en den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, i betragtning af den brede vifte af opgaver, udfordringer og mål, den fælles landbrugspolitik skal opfylde, som minimum bør opretholdes i den næste finansielle programmeringsperiode; mener, at den nye fælles landbrugspolitik bør sigte mod en mere effektiv allokering af sit budget, bl.a. via en retfærdig fordeling af direkte betalinger og tildelinger til udvikling af landdistrikterne mellem medlemsstater, regioner og landmænd, med henblik på at reducere den eksisterende kløft; understreger i denne forbindelse den store betydning af den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, eftersom den yder et væsentligt bidrag i forbindelse med investeringer og oprettelse af arbejdspladser i landdistrikterne, i forbindelse med forbedring af effektiviteten og konkurrenceevnen i landbrugssektoren, navnlig set i lyset af de nye udfordringer, der nævnes i Europa 2020-strategien, og i forbindelse med miljøstyring og bevarelse af biodiversiteten;

28.  understreger, at det er uomgængeligt at styrke det målrettede og effektive EU-program for miljøet og klimaet, og at de målrettede integrerede udgifter til klima og miljø bør støttes aktivt inden for de relevante EU-fonde;

29.  anerkender de store udfordringer, som unge i Unionen står over for i en tid med økonomisk krise; mener, at deltagelse, beskæftigelse, uddannelse, uformel uddannelse, erhvervsuddannelse, mobilitet og social inklusion af unge europæere er spørgsmål af strategisk betydning for udviklingen af Unionen og af det europæiske samfund; insisterer på, at disse spørgsmål indarbejdes og prioriteres i alle relevante politikker og programmer, der finansieres via EU-budgettet, sammen med den nødvendige forhøjelse af finansieringen af konkrete ungdomsspecifikke instrumenter, som Kommissionen har foreslået, som f.eks. indførelsen af en ungdomsgarantiordning for at sikre, at alle unge i Europa, der ikke er i stand til at finde et job, modtager tilbud om yderligere uddannelse og efteruddannelse;

30.  understreger behovet for at fortsætte programmet for de socialt dårligst stillede; minder Kommissionen om, at den har givet tilsagn om i god tid at stille et lovgivningsforslag herom for at sikre, at støtten til et sådant program videreføres efter 2013 med et nyt retsgrundlag og med en selvstændig beløbsramme;

31.  mener, at det samlede beløb, Kommissionen har afsat til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den styrkelse af dette område, der er sket med Lissabontraktaten, og den voksende mængde opgaver og udfordringer, som det har; understreger, at aktiviteter, der modtager støtte, skal have europæiske merværdi, og at det skal sikres, at der gives fair, afbalanceret og gennemsigtig støtte til de forskellige mål, der søges opfyldt af disse programmer;

32.  minder om, at Unionens støtteprogrammer for uddannelse, ungdom, medier og kultur er tæt på borgerne, har en ekstraordinært høj udnyttelsesgrad og en bemærkelsesværdig løftestangseffekt og afsmittende virkninger, herunder betydelige økonomiske resultater, og genererer en klar og beviselig europæisk merværdi ved at samle ressourcer, fremme mobilitet og aktivt medborgerskab og øge samarbejdet blandt de forskellige sektorer og aktører;

33.  gentager sit synspunkt om, at det nye ansvar, som Unionen er blevet pålagt med traktaterne, forudsætter en tilstrækkelig ekstra finansiering i forhold til den flerårige finansielle ramme 2007-2013 med henblik på at give Unionen mulighed for at udfylde sin rolle som international aktør, samtidig med at det lever op til de forpligtelser, der allerede er indgået, navnlig opfyldelsen af medlemsstaternes udgiftsmål på 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand og realiseringen af 2015-målene senest i 2015; understreger Unionens rolle inden for fremme af demokrati, fred, solidaritet, stabilitet og fattigdomsbekæmpelse i naboskabs- og partnerlande; understreger, at EU-bistanden og finansieringen fra medlemsstaterne supplerer hinanden og har en katalysatorvirkning ved at gribe ind i regioner, hvor der ikke ydes bilateral bistand; støtter navnlig fælles programmering af medlemsstaternes og Unionens aktioner; understreger derfor, at Kommissionens forslag til et globalt Europa og Den Europæiske Udviklingsfond er at betragte som et absolut minimum for at opfylde Unionens ambitioner i verden; konstaterer navnlig behovet for, at EU-Udenrigstjenestens ansvar modsvares af tilstrækkelige budgetmidler;

Storstilede projekter

34.  understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter såsom ITER, Galileo og GMES for Unionens fremtidige konkurrencedygtighed; afviser derfor ethvert forsøg på at omdanne GMES til et mellemstatsligt program;

35.  er af den faste overbevisning, at finansieringen af disse storstilede projekter bør sikres i EU-budgettet, men samtidig øremærkes for at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke truer finansieringen og den vellykkede gennemførelse af andre af Unionens politikker;

36.  ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at fastsætte et maksimalt beløb til Galileo i FFR-forordningen, hvorved budgettildelingen øremærkes til dette projekt; mener ligeledes, at de maksimale beløb til ITER og GMES også bør fastsættes i forordningen; mener, at finansieringsrammen for disse tre projekter skal tildeles over FFR-lofterne, for at gøre det lettere for medlemsstaterne at yde supplerende støtte, hvis det er nødvendigt;

Bedre anvendelse af midlerne

37.  gentager, at realisering af europæisk merværdi og sikring af en forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. effektivitet, omkostningseffektivitet og økonomi, nu endnu mere end nogensinde bør være de styrende principper i EU-budgettet; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens række af lovgivningsforslag om den nye generation af flerårige programmer, som skal vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure; insisterer på, at synergivirkningerne mellem Unionens støtteprogrammer og nationale investeringer skal optimeres;

38.  mener, at andre finansieringskilder er absolut nødvendige i den aktuelle situation med begrænsninger på offentlige budgetter for at realisere de langsigtede investeringer, som er nødvendige for at nå målene i Europa 2020-strategien; er af den faste overbevisning, at merværdi på EU-plan navnlig skal findes i langsigtede investeringer, der overskrider de enkelte medlemsstaters formåen; understreger i denne forbindelse konklusionerne og anbefalingerne i sin beslutning om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme(5);

39.  understreger behovet for at sikre sammenhæng mellem sektorspecifikke bestemmelser og finansforordningens overordnede ramme og for at finde en balance mellem forenkling og forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker forenklingen af den resultattavle, Kommissionen har udsendt, og bekræfter sin beslutning om at støtte dagsordenen for forenkling; er overbevist om behovet for yderligere at nedbringe de administrative byrder på støttemodtagerne og opfordrer til, at der gennemføres grundige »bureaukratikontroller« af den nye generation af flerårige programmer for at forebygge enhver form for yderligere administrativ byrde på EU-niveau og nationalt niveau;

40.  mener, at EU-udgifternes effektivitet afhænger af en forsvarlig politik samt af de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer på alle niveauer; insisterer på, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 310, stk.5, og artikel 317 i TEUF skal gennemføre budgettet i overensstemmelse med princippet om sund finansiel forvaltning; minder medlemsstaterne om deres juridiske forpligtelse til at sikre, at bevillinger opført på budgettet skal anvendes i overensstemmelse med dette princip, og at de skal påtage sig deres andel af ansvaret for at gøre EU-finansieringen mere effektiv; minder om, at 90 % af de fejl, som Den Europæiske Revisionsret påviser, sker i medlemsstaterne, og at størstedelen af disse fejl kunne være undgået; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer undertegnet på det passende politiske niveau;

41.  støtter indførelsen af forudgående konditionalitetsbestemmelser for at sikre, at EU-finansiering, navnlig af Samhørighedsfonden, strukturfondene og fonden til udvikling af landdistrikterne og fiskerifonden målrettes bedre mod realiseringen af målene i Europa 2020-strategien; mener, at hvis gennemførelsen af disse på den ene side er baseret på et styrket partnerskabsprincip gennem større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og på den anden side på betingelser, der er relevante for målene for de forskellige fonde, så vil disse konditionalitetsbestemmelser kunne forbedre legitimiteten og effektiviteten af EU-støtten;

42.  opfordrer til, at støtte i medfør af partnerskabsaftalerne gøres afhængig at visse specifikke tilsagn, som fastsættes på forhånd gennem en dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne; mener, at det vil være rimeligt blandt disse betingelser at inddrage en fuldstændig gennemførelse af gældende EU-lovgivning (f.eks. om prisregulering, udbud, transport, miljø og sundhed) for således at kunne forhindre uregelmæssigheder og sikre effektiviteten; afviser dog krav om, at medlemsstaterne skal gennemføre grundlæggende sociale og økonomiske reformer; mener, at alle betingelser fuldt ud bør respektere nærheds- og partnerskabsprincippet;

43.  understreger dog, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem de regionalpolitiske resultater og en medlemsstats makroøkonomiske resultater, og at regionerne ikke bør straffes for, at man på nationalt plan ikke følger procedurerne i tilknytning til økonomisk forvaltning; mener, at indførelse af yderligere sanktioner således vil kunne forværre problemerne i medlemsstater, der allerede har makroøkonomiske problemer, og at makroøkonomiske betingelser derfor ikke er acceptable;

44.  understreger, at de decentraliserede EU-agenturers arbejde er af afgørende betydning for støtten til Unionens mål, og at disse opgaver skal modsvares af tilstrækkelige budgetressourcer;

45.  mener samtidig, at de decentraliserede EU-agenturers arbejde bør resultere i betydeligt større besparelser på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de effektivitetsgevinster, som disse agenturer opnår på nationalt plan, og til at udnytte dem fuldt ud og dermed rationalisere deres nationale udgifter; opfordrer også medlemsstaterne til at finde frem til eventuelle områder, hvor der udføres dobbeltarbejde, eller hvor merværdien af agenturernes arbejde er reduceret, for at strømline deres drift;

46.  er overbevist om, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør resultere i stordriftsfordele på EU-plan og betydelige besparelser på nationalt plan, især i de nationale diplomatiske tjenester i tredjelande;

47.  foreslår, at der gennemføres en uafhængig vurdering af effektiviteten af de ​​offentlige udgifter på tre niveauer - nationalt, regionalt og europæisk - for at foretage en tilbundsgående undersøgelse af merværdien og mulighederne for at samle ressourcer og besparelser på områder som forsvar, udviklingspolitik, decentrale agenturer, EU-Udenrigstjenesten og videnskabelig forskning, ikke blot ved at fremme stordriftsfordele på EU-plan, men også ved at respektere nærhedsprincippet; mener, at denne undersøgelse bør kunne føre til besparelser; minder om, at bedømmelsen af ​​de decentrale organer bør tage hensyn til de relevante bestemmelser i den fælles tilgang, der er vedføjet den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som blev undertegnet den 19. juli 2012;

48.  er enig i Kommissionens holdning om, at der er behov for at rationalisere de administrative udgifter; understreger dog, at det er afgørende at finde en balance mellem yderligere besparelser og behovet for at sikre, at institutionerne kan udføre deres opgaver og pligter i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne, samtidig med at der tages højde for de vanskelige udfordringer, som den økonomiske krise medfører;

49.  er dybt uenig i anvendelsen af en lineær personalereduktion på alle institutioner, organer og agenturer, eftersom deres roller og ansvar i henhold til traktaterne er meget forskellige; understreger, at det for at behandle institutionerne individuelt bør overlades til hver enkelt af dem at beslutte, hvor der kan foretages nedskæringer, og hvilke nedskæringer der kan foretages, så de ikke hindres i at fungere tilfredsstillende;

50.  påpeger, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis Europa-Parlamentet havde et enkelt hjemsted; opfordrer indtrængende budgetmyndigheden til at rejse dette spørgsmål under forhandlingerne om den kommende FFR 2014-2020;

Varighed

51.  er af den opfattelse, at for den kommende FFR bør en syvårig periode fastlagt indtil 2020 overvejes som en overgangsløsning, da den skaber en klar forbindelse til Europa 2020-strategien; mener imidlertid, at en femårig periode eller en periode på fem plus fem år bedre ville afpasse den flerårige finansielle rammes varighed efter institutionerne med hensyn til mandatperioder, hvorved den demokratiske kontrol og ansvarligheden øges; minder om, at en syvårig periode kræver en maksimal grad af fleksibilitet for at få en levedygtig og effektiv FFR;

Midtvejsrevision

52.  understreger behovet for, at der stilles krav om en midtvejsrevision i FFR-forordningen med en specifik procedure, herunder en bindende tidsplan, som sikrer fuld inddragelse af det kommende Parlament; mener, at Kommissionen bør fremlægge et lovgivningsforslag, der gør det muligt at vedtage den reviderede flerårige finansielle ramme i god tid inden budgetproceduren i 2018; understreger, at midtvejsrevisionen ikke bør påvirke investeringsmulighedernes stabilitet negativt og bør beskytte modtagerne og stabiliteten i den langsigtede programmering og de langsigtede investeringer;

Behovet for en mere fleksibel FFR

53.  er overbevist om, at ændrede politiske og økonomiske forhold samt uforudsete begivenheder principielt vil kræve tilpasninger af FFR i løbet af 7-års-perioden; insisterer på, at den kommende FFR skal indeholde øget budgetmæssig fleksibilitet både inden for og på tværs af udgiftsområderne samt mellem de regnskabsår, der er omfattet af FFR, for at sikre, at de tilgængelige budgetressourcer kan udnyttes fuldt ud;

54.  mener, at en 5 % fleksibilitet er absolut nødvendig med hensyn til lofterne over (under)udgiftsområder for at gøre det muligt at tilpasse sig nye omstændigheder, uden at det samlede beløb skal øges, og uden at der kræves en revision af FFR;

55.  ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at øge den lovgivningsmæssige fleksibilitet (mulighed for at afvige fra et givent beløb i hele det pågældende programs varighed) fra 5 % til 10 %;

56.  understreger behovet for at udnytte de lofter, der er fastsat i FFR, bedst muligt; foreslår med henblik herpå, at margenerne inden for lofterne over forpligtelsesbevillingerne i et års budget skal overføres til det efterfølgende år og anses for at udgøre en global FFR-margen, der i fremtidige år tildeles forskellige udgiftsområder i overensstemmelse med deres anslåede behov og mobiliseres inden for rammerne af den årlige budgetprocedure;

57.  understreger ligeledes behovet for at indføre en global FFR-margen for betalingsbevillinger, der muliggør fremførsel af margener under betalingsbevillingsloftet til efterfølgende år, som fastlægges som led i den årlige budgetprocedure;

58.  er navnlig bekymret over det nuværende stadigt voksende niveau af uindfriede forpligtelser; opfordrer til en fælles interinstitutionel strategi, der kan holde niveauet af uindfriede forpligtelser under kontrol i FFR 2014-2020 og til, at der træffes passende foranstaltninger med henblik herpå; opfordrer i denne forbindelse til en debat om, hvordan niveauet for betalingsbevillinger fordeles mere ligeligt over FFR-perioden for i størst muligt omfang at undgå risikoen for at hindre gennemførelsen af ​​EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen på den finansielle ramme;

59.  bemærker, at EU-budgettet hvert år udviser et overskud, og at medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet nedsættes med dette beløb; beklager samtidig Rådets lineære nedskæringer i Kommissionens skøn for betalingsbevillinger, som det står opført i budgetforslaget, samt Rådets gentagne indvendinger i de seneste år mod at tilføre EU-budgettet det niveau af supplerende betalinger, som Kommissionen har behov for, ved udgangen af ​​regnskabsåret, således at Unionen kan opfylde sine finansielle forpligtelser; betragter ikke en sådan strategi som fornuftig budgettering og mener, at det tilbagebetalte overskud ikke påvirker medlemsstaternes samlede underskud, men at beløbet derimod kan gøre en klar forskel på Unionens årlige budget; minder om, at institutionerne har forpligtet sig til at revidere finansforordningen for at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger og af budgetsaldoen;

60.  støtter på det kraftigste margenen til uforudsete udgifter, men understreger, at mobiliseringen af den for at være effektiv ikke bør medføre obligatorisk modregning af lofterne og bør vedtages med kvalificeret flertal i Rådet;

61.  ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at øge fleksibilitetsinstrumentets budget og anvendelsen af de årlige beløb frem til år n+3;

62.  understreger sin fulde støtte til Kommissionens forslag om, at nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og reserven til kriser i landbrugssektoren på grund af deres ikke-programmerbare karakter bør indarbejdes i budgettet over lofterne for de relevante udgiftsområder;

63.  påpeger merværdien af EGF som et kriseinterventionsinstrument til at hjælpe arbejdstagere, der har mistet deres job, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet; fremhæver, at EGF bør videreføres og styrkes efter 2013 som et instrument, der er tilgængeligt på lige vilkår for alle kategorier af arbejdstagere; understreger endvidere behovet for en forenklet og fremskyndet procedure for betaling af tilskud for at forbedre dens effektivitet;

Budgettets enhed

64.  minder om, at EU-budgettet omfatter alle indtægter og udgifter som følge af beslutninger truffet af EU-institutionerne inden for rammerne af deres beføjelser, og at det tager hensyn til Unionens finansielle transaktioner i form af udlån, låntagning og garantier hver for sig;

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til i et særskilt bilag at udarbejde en fortegnelse over budgetmæssige eller finansielle forpligtelser og garantier fra Den Europæiske Union eller nogle af dennes medlemsstater inden for rammerne af de europæiske stabiliseringsmekanismer (EFSM, EFSF og ESM) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 122, stk. 2, artikel 136, stk. 3, og artikel 143 i TEUF samt over direkte bilateral finansiel bistand til andre medlemsstater eller andre projekter i relation til den såkaldte bankunion;

66.  understreger, at alle beslutninger vedrørende en styrkelse af den økonomiske og monetære union bør træffes på grundlag af traktaterne og inddrage de relevante institutioner; understreger, at enhver afvigelse fra fællesskabsmetoden og øget brug af mellemstatslige aftaler blot vil splitte og svække Den Europæiske, inklusive euroområdet;

67.  udtrykker sin faste overbevisning om, at enhver ny finanspolitisk kapacitet for euroområdets medlemsstater, der har til formål at tilpasse landespecifikke chok og strukturelle reformer, og hvis finansielle funktioner ikke er dækket af FFR, skal udvikles inden for rammerne af Unionen og skal være genstand for en behørig demokratisk ansvarlighed via de eksisterende institutioner; minder om, at enhver ny budgetkapacitet, som det er fastsat i traktaterne, skal være en del af EU-budgettet, for dermed at respektere dets enhed; mener endvidere, at der bør oprettes en særlig budgetpost i FFR for at forbedre synligheden og sikre additionaliteten af denne nye budgetkapacitet; forkaster på det kraftigste ethvert forsøg på at reducere lofterne i Kommissionens forslag til FFR for at sikre midler til denne nye kapacitet;

68.  opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at indgå en fast forpligtelse til at indarbejde Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet fra 2021; bemærker, at der i forbindelse med en sådan reform bør stilles krav om, at FFR-lofterne forhøjes tilsvarende;

69.  bekræfter, at det i fremtiden agter at tilrettelægge en specifik offentlig debat og gennemføre en afstemning om budgettets indtægtsside som en del af dets undersøgelse af det årlige budgetforslag; er fast overbevist om, at man på denne måde kan opretholde en løbende debat om Unionens finansieringssystem, idet man samtidig erkender, at budgetmyndigheden ikke i øjeblikket har beføjelser til at foreslå ændringer til denne del af budgettet;

Egne indtægter

70.  mener, at forhandlingerne om den kommende FFR, som blev indledt for over et år siden, klart viser det dødvande, som manglen på en egentlig ordning for egne indtægter medfører: Rådet tilrettelægger disse forhandlinger mellem to indbyrdes uenige lejre, der ledes af nettobidragerlandene til EU-budgettet på den ene side og af nettomodtagerlandene på den anden side i et system, der skaber en rent regnskabsbaseret vision af »retfærdig tilbagebetaling«, som i sidste ende gør enhver aftale om FFR betinget af en aftale om en lang liste af undtagelser og kompensationer, der forhandles bag lukkede døre og er uforståelige for den europæiske borger;

71.  er fast overbevist om, at finansieringen af Unionens budget bør vende tilbage til en egentlig ordning for egne indtægter, som det bestemmes i Romtraktaten og alle efterfølgende EU-traktater; beklager dybt den omstændighed, at den aktuelle ordning, hvor langt størstedelen af finansieringen stammer fra nationale bidrag, er ugennemsigtig og uretfærdig og ikke er underlagt parlamentarisk kontrol, hverken på EU-plan eller på nationalt plan; understreger, at en sådan ordning dybest set er i strid med traktatens ånd og bogstav;

72.  understreger, at omstruktureringen af ordningen med egne indtægter som sådan ikke vedrører EU-budgettets størrelse, men går ud på at finde et mere effektivt miks af indtægtskilder til finansiering af Unionens politikker og mål; understreger, at indførelsen af en ny ordning ikke må medføre en forøgelse af det samlede skattetryk for borgerne, men derimod skal mindske byrden for de nationale statskasser;

73.  bekræfter endnu en gang sin grundholdning, der fremgår af dets beslutning af 13. juni 2012, om, at det ikke er indstillet på at give sit samtykke til den næste forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme uden en politisk aftale om en reform af ordningen for egne indtægter i overensstemmelse med Kommissionens forslag af 29. juni 2011, herunder dens lovgivningsmæssige forslag til egentlige nye egne indtægter; mener, at en sådan reform bør sigte mod at reducere andelen af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet til højst 40 % inden 2020, hvorved der bidrages til medlemsstaternes konsolideringsbestræbelser;

74.  er af den faste overbevisning, at den nødvendige politiske aftale skal omfatte følgende elementer:

Interinstitutionelle forhandlinger

75.  understreger, at der gælder strenge flertalskrav for både Parlamentet og Rådet ved vedtagelsen af FFR, og understreger, hvor vigtigt det er fuldt ud at udnytte bestemmelserne i artikel 312, stk. 5, der pålægger institutionerne en pligt til at gennemføre forhandlinger for at nå frem til en aftale om en tekst, som Parlamentet kan tilslutte sig;

76.  understreger, at dette vil være første gang, at en flerårig finansiel ramme vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, der medfører nye samarbejdsordninger mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de respektive beføjelser; ser i denne forbindelse med tilfredshed på de skridt, som det ungarske, det polske, det danske og det cypriotiske formandskab for Rådet har taget til at etablere en struktureret dialog og regelmæssig informationsudveksling med Parlamentet;

77.  erklærer sig parat til at indgå i indgående drøftelser med Rådet om både forordningen om den flerårige finansielle ramme og IIA og anmoder Rådet om at intensivere kontakterne på alle niveauer med henblik på mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012; understreger behovet for at nå til endelige enighed om FFR så hurtigt som muligt;

78.  bemærker, at enhver politisk aftale, der indgås af Det Europæiske Råd, kun er et forhandlingsmandat for Rådet; insisterer på, at der, når Det Europæiske Råd er nået frem til en politisk aftale, skal gennemføres fuldstændige forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet, før Rådet formelt forelægger sine forslag til FFR-forordningen for Parlamentet;

79.  gentager at, Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er de lovgivende organer, og at Det Europæiske Råd ikke fungerer som lovgiver; understreger, at forhandlingerne om lovgivningsforslagene i tilknytning til flerårige programmer vil blive gennemført under den almindelige lovgivningsprocedure;

80.  insisterer på en kvalitativ tilgang til FFR-forordningen og de tilknyttede forhandlinger om flerårige programmer; understreger, at de skal betragtes som en pakke og bekræfter endnu en gang princippet om, at »intet er aftalt, før alt er aftalt«;

81.  understreger betydningen af de udtalelser fra Parlamentets udvalg, der er vedføjet interimsbetænkningen, eftersom de supplerer og giver værdifuld vejledning til de retningslinjer for forhandlingerne om FFR/IIA, der er fastsat i denne beslutning; insisterer på, at de specifikke politiske anbefalinger i disse udtalelser bør betragtes som bidrag til forhandlingerne om de relevante flerårige programmer; gentager i denne forbindelse sin faste holdning om, at den særlige lovgivningsprocedure for FFR ikke bør behandle spørgsmål, der er underlagt de normale lovgivningsprocedurer;

82.  henleder Rådets opmærksomhed på det vedføjede arbejdsdokument, der fremhæver ændringer af forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af FFR for årene 2014-2020 og til forslaget til en interinstitutionel aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning; gør opmærksom på, at yderligere ændringer kan blive nødvendige alt afhængigt af, hvordan forhandlingerne om FFR skrider frem; påpeger, at IIA først kan færdiggøres efter FFR-proceduren er afsluttet;

83.  påpeger endelig, at hvis der ikke vedtages nogen FFR inden udgangen af 2013, vil lofterne og de øvrige bestemmelser for 2013 blive forlænget, indtil der vedtages en ny FFR; gør opmærksom på, at Parlamentet i dette tilfælde vil være parat til at indgå en hurtig aftale med Rådet og Kommissionen om tilpasning af den interne struktur til FFR for at afspejle de nye politiske prioriteringer;

o
o   o

84.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de andre berørte institutioner og organer.

(1) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 214. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0266. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0245. (4) COM(2010)0700. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0404.