Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2027(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0270/2012

Indgivne tekster :

A7-0270/2012

Forhandlinger :

PV 25/10/2012 - 21
CRE 25/10/2012 - 21

Afstemninger :

PV 26/10/2012 - 6.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0404

Vedtagne tekster
PDF 236kWORD 74k
Fredag den 26. oktober 2012 - Strasbourg
Innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme
P7_TA(2012)0404A7-0270/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2012 om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (2012/2027(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500), om en ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter – EU's egenkapital- og låneplatforme (COM(2011)0662) (meddelelse om finansieringsinstrumenter), om en vækstpakke for integration af Europas infrastrukturanlæg (COM(2011)0676), om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er (COM(2011)0870) og om en pilotfase for Europa 2020-initiativet med projektobligationer (COM(2011)0660),

–  der henviser til Kommissionens forslag, især forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (COM(2010)0815), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (COM(2011)0659), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (COM(2011)0809), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (COM(2011)0785), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »ERASMUS FOR ALLE« EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (COM(2011)0788), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation (COM(2011)0609), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2011)0615/2),

–  der henviser til arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene Financial Instruments in Cohesion Policy (SWD(2012)0036) og Elements for a Common Strategic Framework 2014 to 2020 – the European Regional Development Fund, the Cohesion Fund, the European Agricultural Fund for Rural Development and the European Maritime and Fisheries Fund (SWD(2012)0061) (fælles strategisk ramme for struktur- og samhørighedsfondene),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 om revision af SMV-garantifaciliteten og nr. 2/2012 om finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling såvel som Revisionsrettens udtalelse nr. 7/2011 om forslag til forordning om struktur- og samhørighedsfondene,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(1) og sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: foranstaltninger og initiativer, der bør træffes(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0270/2012),

A.  der henviser til, at EU-institutionerne siden begyndelsen af det forgangne årti har udarbejdet en række innovative finansielle instrumenter (IFI’er) baseret på mekanismer, der kombinerer tilskud fra EU-budgettet og offentlig og/eller privat finansiering med det formål at øge det investeringsvolumen, der er til rådighed for gennemførelsen af Unionens strategiske projekter;

B.  der henviser til, at det i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning er fastsat, at institutionerne er enige om, at det er nødvendigt at indføre samfinansieringsmekanismer for at styrke løftestangseffekten af Den Europæiske Unions budget ved at øge incitamentet til at tilvejebringe finansiering. De er enige om at fremme udviklingen af passende flerårige finansielle instrumenter, der fungerer som katalysatorer for offentlige og private investorer;

C.  der henviser til, at ca. 1,3 % af EU-budgettet hidtil har været afsat til IFI'er, og at EU inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) 2007-2013 har udviklet 14 finansielle instrumenter beregnet på de interne politikker (3 mia. EUR til udgiftsområde 1a, svarende til 3,4 % af de disponible midler, og omtrent 5,9 mia. EUR til regional- og samhørighedspolitikken) og 11 instrumenter beregnet på ekstern politik (1,2 mia. EUR, svarende til 2,2 % af budgettet under kategori 4, ikke medregnet de IFI’er, der er udarbejdet inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond);

D.  der henviser til de erfaringer, som EU hidtil har indhøstet vedrørende forvaltningen af IFI’er, og de talrige, relevante evalueringer og sammenlignende konsekvensanalyser, der er blevet fremlagt;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa fastsætter, at gennemførelsesrammen for IFI’er skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure for at sikre en løbende informationsstrøm og inddragelse af budgetmyndigheden i forbindelse med brugen af disse instrumenter i hele Unionen, således at Parlamentet får mulighed for at verificere, om dets politiske prioriteter tilgodeses, og Revisionsrettens kontrol med disse instrumenter styrkes;

Baggrunden for de innovative finansielle instrumenter

1.  minder om, at anvendelsen af IFI’er på EU-niveau blev opfattet som et middel for Unionen til at fremme investeringer i den europæiske realøkonomi i overensstemmelse med EU's mål i en periode, hvor de politiske ambitioner og derfor også behovene voksede støt, samtidig med at der kunne konstateres en konstant nedgang i mængden af midler, der blev afsat til budgettet;

2.  understreger, at det egentlige mål med IFI’er og selve deres eksistensberettigelse er, at de i situationer med markedssvigt eller suboptimale investeringer skal træde til som katalysatorer, som på grundlag af et bidrag fra EU-budgettet gør det muligt at tilvejebringe finansiering – offentlig og/eller privat – til projekter, som ikke kan opnå nogen eller kun mangelfuld støtte fra markedet; bemærker, at offentlig intervention således gør det muligt at reducere risikoomkostningerne ved delvist at påtage sig disse og dermed gøre gennemførelsen af projekterne lettere;

3.  bemærker, at de IFI’er, der hidtil er blevet udviklet, har dækket stærkt varierede interventionstyper, lige fra deltagelse i egenkapital-/risikokapitalfonde til garanti-/modgarantimekanismer for finansielle formidlere (fortrinsvist banker) ved at etablere risikodelingsinstrumenter sammen med finansielle institutioner med henblik på stimulering af investeringer, innovation og forskning;

4.  konstaterer, at denne store variation retfærdiggøres ved de mange områder, der dækkes (støtte til SMV'er, energi, klimaforandringer, beskæftigelse og mikrokredit, forskning og innovation, transportinfrastrukturer og it);

5.  understreger, at anvendelsen af IFI’er er nøje afgrænset på det lovgivningsmæssige (lovgivningsmyndighedens godkendelse påkrævet) og budgetmæssige plan; bemærker, at anvendelsen af IFI’er ikke medfører en uforudset finansiel belastning for EU-budgettet, i og med at EU-budgettets ansvarshæftelse begrænser sig til Unionens forpligtelse i forbindelse med det pågældende IFI på grundlag af de årlige budgetbevillinger, som aftalt af budgetmyndigheden, og at dette giver ikke anledning til eventualforpligtelser for EU-budgettet; påpeger, at IFI’erne bidrager til den forsvarlige og effektive forvaltning af offentlige midler, idet at budgetbidraget kan generere et udbytte, der kan geninvesteres (reflows) i det pågældende IFI og dermed forstærke støttekapaciteten og højne effektiviteten af den offentlige indsats; understreger således behovet for, at operationerne finansieret med IFI’er skal revideres ordentligt af Revisionsretten, og at medlovgiverne skal informeres fuldt ud om resultaterne herfra;

6.  minder om, at der findes tre slags investeringssituationer: 1) optimale, hvor investeringen med sikkerhed giver udbytte og dermed giver mulighed for finansiering af markedet, 2) suboptimale, hvor der er et udbytte, men hvor det ikke er tilstrækkeligt til sikring af finansiering af markedet, hvorefter anvendelsen af et IFI kan retfærdiggøres, 3) investeringer kendetegnet ved et lille eller intet udbytte, hvilket gør et indgreb fra EU's side nødvendigt i form af tilskud, som kan kombineres med IFI’er, hvis projektet tillader det;

7.  gentager, at den øgede anvendelse af IFI’er ikke bør føre til en strategi om reduktion af EU-budgettet, men bør tjene til optimering af anvendelsen heraf, og glæder sig over, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om IFI’er anerkender, at hensigten med den øgede anvendelse af IFI’er ikke er at erstatte tilskud med finansielle instrumenter;

8.  understreger, at de hidtidigt høstede erfaringer vedrørende IFI’er overordnet set er tilfredsstillende, selv om instrumenternes multiplikatoreffekt varierer betydeligt alt afhængig af interventionsområde, de sektorspecifikke målsætninger, der skal opnås med IFI’er, den foreslåede instrumenttype og bestemmelserne for gennemførelsen heraf;

9.  bemærker, at IFI’er inden for rammerne af EU's interne politik enten gennemføres på EU-plan (forvaltet af Kommissionen selv eller ved delegeret kompetence fra denne) eller på nationalt plan i regional- og samhørighedspolitisk regi (delt forvaltning med medlemsstaterne);

10.  understreger, at gennemførelsen af IFI’er således hviler på en kæde bestående af mange aktører, som strækker sig fra Kommissionen, der er ansvarlig for udbetalingen af midler under EU’s budget, over EIB-gruppen (Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond) til nationale og lokale banker samt kommercielle banker eller specialiserede investerings- eller udviklingsbanker og offentlige og private investorer; påpeger, at deres succes generelt afhænger af mobiliseringen af offentlige, halvoffentlige og private finansielle formidlere, hvis mål varierer alt efter interventionsområde (mikrokreditinstitutioner, garantifonde for SMV'er, regionaludviklingsorganisationer, forskningsstøttefonde osv.);

11.  konstaterer navnlig de betydelige forskelle mellem de IFI’er, der forvaltes centralt på unionskabsniveau, og dem, der er underlagt delt forvaltning inden for regional- og samhørighedspolitik eller eksterne forbindelser;

12.  bemærker, at der for samhørighedspolitikkens vedkommende for så vidt angår IFI’er er konstateret forskellige resultater på tværs af medlemsstaterne og på tværs af de forskellige typer IFI’er; anerkender, at IFI’erne i forbindelse med samhørighedspolitikken har været præget af en dårlig lovgivningsmæssig ramme, hvilket har medført forsinkelser i gennemførelsen, vanskeligheder med at opnå kritisk masse og en ordentlig multiplikatoreffekt samt manglende overblik og koordinering; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om at styrke den lovgivningsmæssige ramme og således forbedre anvendelsen af IFI’er i samhørighedspolitikken i næste programmeringsperiode (2014-2020);

13.  noterer sig, for så vidt angår anvendelsen af IFI’er inden for den eksterne politik, at antallet af involverede internationale finansielle institutioner er meget højt, hvilket også gælder for EU-bidragets multiplikatoreffekt, men at viften af instrumenter, hvis antal særligt i de seneste år er steget og nu er nået op på 13, er for bred;

14.  konstaterer, at disse IFI’er gennemføres på basis af aftaler, der er endnu mere komplekse end dem, der indgås inden for den interne politik, og omfatter en række forskellige forvaltningsformer og aktører (f.eks. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og internationale organisationer);

15.  konstaterer, at den synlige effekt for de økonomiske aktører og borgerne af aktioner under EU-budgettet under disse betingelser til tider mangler;

16.  bemærker, for så vidt angår de eksterne politikker, at hovedparten af IFI’erne genererer udbytte, der kan geninvesteres, hvorimod det modsatte er tilfældet for de interne politikker;

17.  bemærker, at IFI’erne alt afhængig af behovet er blevet udviklet med forskellige strategiske målsætninger og forskellige midler og uden altid at være samordnede, hvilket frembyder visse overlapningsproblemer;

18.  konstaterer, at gennemførelsen af IFI’erne tager tid, fordrer sofistikerede investeringskompetencer, omhyggelig udarbejdelse af projekterne og et indgående kendskab til markedsmekanismerne, men at disse instrumenter potentielt kan forbedre forvaltningen og effektiviteten af de projekter, der støttes gennem en kombination af de indblandede aktørers specifikke kompetencer og ekspertise; påpeger, at IFI’erne udgør et incitament til at sammenlægge finansielle og menneskelige ressourcer med henblik på at nå fælleseuropæiske og strategiske mål;

Kommissionens forslag for den næste finansielle ramme (2014-2020)

19.  bemærker, at Kommissionen for perioden 2014-2020 for den interne politik foreslår et lavt antal IFI’er, hvis anvendelsesområde udvides; glæder sig over denne udvikling, som burde medføre en forbedring af disse instrumenters synlighed i forhold til aktørerne og hjælpe disse med at nå den kritiske masse og forbedre risikofordelingen og -diversificeringen ved disse instrumenter alt efter porteføljetilgangen;

20.  glæder sig over Kommissionens projekt om at oprette platforme for kapital- og gældsinstrumenter; bemærker, at disse platforme er beregnet til at forenkle, standardisere og overordnet set skabe øget sammenhæng mellem alle de IFI’er, der gennemføres med udgangspunkt i EU-budgettet; understreger, at ansøgningsrammen og andre tekniske detaljer bør præsenteres rettidigt og i særdeleshed før begyndelsen af næste programmeringsperiode 2014-2020, for at platformene kan blive operationelle og kan gennemføres på vellykket vis;

21.  henleder i denne forbindelse opmærksomheden på den snarlige etablering af en EU-platform for eksternt samarbejde og udvikling, der har til formål at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de mekanismer til »blanding« (kombinationer af tilskud og lån), der anvendes inden for disse politikker, under behørig hensyntagen til de regionale rammer, der er styrende for EU's forbindelser med de forskellige partnerlande; bemærker, at formålet med platformen er at fremme både evalueringen af de eksisterende instrumenter for den eksterne politik og udarbejdelsen af nye instrumenter for 2014-2020;

22.  glæder sig over, at de finansielle instrumenters anvendelsesområde under samhørighedspolitikken udvides til at omfatte alle tematiske mål og alle FSR-fonde og de projekter, projektgrupper eller dele af projektprogrammer, der generer indtægt og overskud, og som derfor er relevante for finansielle instrumenter i næste programmeringsperiode; understreger imidlertid, at et bedre overblik over de anvendte finansielle instrumenter er nødvendigt med henblik på at afbøde risikoen for mangelfuld koordinering og overlapning mellem forskellige ordninger;

23.  bemærker, at de standardiserede instrumentmodeller vil blive stillet til rådighed for de nationale forvaltningsmyndigheder (»hyldevare«-instrumenter); finder, at instrumenternes succes afhænger af en rettidig indførelse af tekniske detaljer og intensiveret forudgående informationsudveksling mellem Kommissionen og de lokale forvaltninger;

24.  glæder sig over, at forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 [den nye finansforordning] fremover vil være den overordnede lovgivningsmæssige ramme for definition, udformning og anvendelse af IFI’er, hvorved overensstemmelsen med EU's mål og interesser sikres;

25.  finder, at etableringen af de ovennævnte platforme med fordel kan suppleres med en permanent, central samordning af IFI’er i Kommissionens regi; tager til efterretning, at der er nedsat en tværtjenstlig ekspertgruppe om finansielle instrumenter (FIEG), og mener, at den bør have til opgave at forstærke Kommissionens institutionelle kapacitet i tilsynet med IFI’er;

26.  vurderer, at indførelsen af IFI’er inden for rammerne af EU bidrager til, at finanssektoren stilles i realøkonomiens tjeneste med henblik på projekter med europæisk merværdi;

Udformningen af de nye IFI’er

27.  understreger, at siden midten af 1990'erne har de offentlige investeringer i EU været i stadig nedgang, og at denne tendens er blevet forstærket siden finanskrisens udbrud i 2008; bemærker desuden, at initiativtagere til projekter kæmper med en stramning af kreditbetingelserne og har sværere ved at låne penge på kapitalmarkedet; er følgelig overbevist om, at den fortsatte udvikling af IFI’er på nationalt plan og EU-plan kan blive en medvirkende faktor, hvis EU vil sikre en koordineret tilbagevenden til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

28.  understreger, at Kommissionen har anslået, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien og de syv flagskibsinitiativer forudsætter et samlet investeringsvolumen i hele EU på 1 600 mia. EUR frem til 2020; gør opmærksom på, at disse investeringer skal spænde over et varieret spektrum, der strækker sig fra gennemførelsen af større infrastrukturprojekter til støtte til mindre projekter, som har stort vækstpotentiale på lokalt og regionalt plan, herunder tiltag til fremme af social samhørighed;

29.  gentager, at IFI’erne er beregnet til at fremme projekter, som anses for nødvendige for at nå Unionens strategiske mål, og skal i denne henseende i højere grad sikre hensyntagen til programmernes tidsplaner og tilpasses hertil;

30.  er af den faste overbevisning, at IFI’erne skal sigte mod et eller flere af EU's specifikke politiske mål, navnlig målene i Europa 2020-strategien, operere uden forskelsbehandling, have en klar slutdato, respektere principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og supplere de traditionelle instrumenter såsom tilskud og hermed forbedre udgifternes kvalitet og bidrage til de ledende principper om sikring af en optimal anvendelse af de finansielle ressourcer;

31.  vurderer, at IFI’erne kan lette iværksættelsen af offentligt-private partnerskaber ved at tiltrække mere privat kapital til offentlige infrastrukturprojekter;

32.  understreger betydningen af forudgående vurderinger til identificering af situationer, hvor der er tale om situationer med markedssvigt eller suboptimale betingelser, eller hvor der er investeringsbehov, mulighed for inddragelse af den private sektor, muligheder for stordriftsfordele og spørgsmål om kritisk masse, og kontrol af, at instrumentet ikke skaber konkurrenceforvridninger på det indre marked og ikke overtræder reglerne for statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at foreslå objektive, tværfaglige og relevante krav til den forudgående evaluerings rolle og anvendelse; tror fuldt og fast på princippet om evidensbaseret politikudformning og mener, at sådanne evalueringer bidrager til den effektive forvaltning af IFI’erne;

33.  anser det for absolut nødvendigt, at der som del af en resultatorienteret tilgang inddrages et passende antal enkle kvalitative og/eller kvantitative indikatorer i de forudgående og efterfølgende evalueringer af alle IFI’er, både hvad angår instrumentets finansielle resultater og dets bidrag til at nå EU's mål; finder, at dette krav bør være afpasset således, at den administrative byrde for de projektansvarlige bliver rimelig; understreger i denne forbindelse den manglende kontinuitet i udnyttelsen af et IFI, som en efterfølgende nødvendig evaluering kan føre til;

34.  bemærker dog, at forøgelsen af antallet af IFI’er stiller en række udfordringer, hvad angår regulering, styring og kontrol med effektiviteten heraf, og at det er nødvendigt at opnå en rimelig balance mellem på den ene side behovet for gennemsigtighed og kontrol og på den anden side tilstrækkelig effektivitet og hurtig gennemførelse; mener, at en reduktion af antallet af finansielle instrumenter kan minimere skævheder og sikre en tilstrækkelig kritisk masse;

35.  understreger således betydningen af retlige rammer, der er så enkle, klare og gennemsigtige som muligt, som ikke gør den administrative byrde for formidlerne og støttemodtagerne tungere, og som gør IFI’er attraktive for både offentlige og private investorer;

36.  finder især, at reglerne for indberetning skal forbedres, så de bliver klare og så ensartede som muligt, således at det vil være muligt at opnå en rimelig balance mellem pålideligheden af informationer og IFI’ernes tiltrækningskraft; opfordrer Kommissionen til at gennemføre passende forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer håndhævelsen af de eksisterende revisionsregler;

37.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en samlet, særskilt årsberetning om IFI’er, som omfatter deres formål og resultater inddelt efter type af fond, tematisk mål og medlemsstat;

38.  opfordrer set i lyset af den indbyggede manglende gennemsigtighed i disse finansielle instrumenter indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre passende kommunikation om denne form for intervention, der gør brug af EU's budget, ikke blot rettet mod potentielle investorer, men også mod EU’s borgere; understreger betydningen af en omfattende oplysningskampagne på EU-niveau om de nye finansielle instrumenter for at give mulighed for adgang for alle investorer uanset størrelsen af den institution, de repræsenterer;

39.  understreger, at løftestangs- og multiplikatoreffekten varierer betydeligt fra det ene interventionsområde til det andet; er af den opfattelse, at EU-lovgiverne ikke på forhånd skal fastsætte alt for ensartede mål på området, idet disse effekter i sagens natur er stærkt afhængige af de økonomiske omstændigheder og forholdene på det pågældende område;

40.  understreger, at IFI’ernes anvendelsesområde fortsat er uklart og har tendens til at forandre sig hurtigt; bemærker derfor, at den kreative kapacitet, dvs. evnen til fleksibilitet og evnen til at tilpasse sig lokale forhold, bør være så udbygget som muligt; foreslår derfor, at det beløb, der årligt bevilges til hvert instrument, skal kunne tilpasses af budgetmyndigheden, hvis dette skulle vise sig at være hensigtsmæssigt for at opnå en bedre indfrielse af de mål, der lå til grund for instrumentets oprettelse;

41.  fastslår atter, at geninvestering i et givet instrument af renter og andre indtægter, som genereres af dette instrument, (reflows) skal være det styrende princip for alle IFI’er, og at enhver afvigelse herfra skal være behørigt begrundet; glæder sig over de fremskridt, der i denne forstand er indeholdt i den nye finansforordning, som skal træde i kraft næste år;

42.  mener, at det er af afgørende betydning at udvikle forvaltningsmyndighedernes, de finansielle formidleres, bankernes og de lokale forvaltningers ekspertise og tekniske kapacitet for så vidt angår anvendelse og forvaltning af IFI’er; anbefaler en stærkere ekspertiseudveksling mellem alle aktørerne, navnlig dem, der har kendskab til det nationale marked, forud for Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakten til fastlæggelse af de standardiserede instrumenter, der stilles til rådighed for medlemsstaterne; mener, at det er en afgørende forudsætning, at en sådan udveksling sker rettidigt, for at overvinde de kulturelle forhindringer, sikre ejerskabet til IFI’er og give dem den optimale chance for at blive vellykkede;

43.  mener, at forskellige nationale og regionale pengeinstitutters rolle skal nyde anerkendelse i betragtning af deres nødvendige erfaring med og ekspertise i at håndtere lokale og regionale særlige forhold, der er af relevans for udviklingen og gennemførelsen af finansielle instrumenter;

44.  vurderer, at IFI’ers innovative karakter kræver etablering af en koordineringsramme for de offentlige finansielle institutioner, som får delegeret budgetmæssig gennemførelseskompetence for IFI’erne, og at dette gør inddragelse af repræsentanter fra Kommissionen, Rådet og Parlamentet påkrævet;

45.  glæder sig over den hurtige aftale, der blev indgået mellem Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af en pilotfase (2012-2013) for projektobligationer inden for transport, energi og it(3); udtrykker på baggrund af den fuldt ud uafhængige evaluering af denne pilotfase villighed til at vurdere, hvilke yderligere foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at styrke effektiviteten af EU's udgifter og øge investeringerne i prioriterede projekter;

46.  anmoder derfor om, at projektobligationsinitiativet gennemføres hurtigst muligt, og at det nøje undersøges, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at iværksætte et nyt særskilt initiativ vedrørende udstedelse af europæiske obligationer til infrastruktur med direkte deltagelse af EU-kapital i infrastrukturprojekter af fælles interesse og med stor europæisk merværdi gennem offentlig udstedelse af projektobligationer fra EU's side;

47.  mener, at EU vil sende et kraftigt signal både til offentlige og private investorer og til finansmarkederne ved, alene eller sammen med medlemsstaterne, at deltage direkte i finansieringen af infrastrukturprojekter (som er kendetegnet ved et langsigtet investeringsafkast); mener, at en sådan EU-deltagelse som investor kun kan finde sted i overensstemmelse med Unionens langsigtede politiske mål, og at den vil være en garanti for, at projekterne bliver gennemført, idet den vil få en stor katalysator- og løftestangseffekt;

48.  glæder sig ligeledes over den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 om forhøjelse af EIB's kapital med 10 mia. EUR, hvormed EIB-gruppen vil kunne øge sin udlånskapacitet inden for EU i de kommende år med omtrent 60 mia. EUR og dermed spille en kærkommen kontracyklisk rolle inden for rammerne af bestræbelserne på en fælles genopretning af den europæiske økonomi; minder om, at det er almindeligt anerkendt, at EIB-lån har en multiplikatoreffekt på tre; fastholder derfor, at denne nye forpligtelse ikke må undergrave en samtidig styrkelse eller forbedring af de fælles instrumenter mellem EIB og EU-budgettet vedrørende risikodeling eller investering i kapitalandele, eftersom disse bruges til at understøtte andre typer projekter og foranstaltninger end dem, der dækkes af lån fra EIB, og har en højere multiplikatoreffekt end disse lån;

49.  henleder opmærksomheden på, at uanset hvor gode IFI’ernes resultater er, vil de kun kunne få fuld effekt, hvis de overordnede juridiske og reguleringsmæssige rammer er gavnlige for udviklingen af dem, hvilket for eksempel afspejles i håndteringen af langsigtede investeringer inden for rammerne af de forsigtighedsregler, der i øjeblikket er under revision (Basel III og Solvens II);

50.  fæster lid til den meget positive virkning af en bredere anvendelse af IFI’er for den europæiske økonomi, men frygter, at den i praksis vil være begrænset til projekter, der vil give udbytte på kort og mellemlang sigt; frygter, at investeringer i projekter, der er ligeså nødvendige for at nå EU’s strategiske mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ikke vil blive foretaget, fordi de betragtes som alt for risikobetonede for investorerne og på grund af manglende offentlig finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge forslag, der kan lette anvendelsen af den opsparede kapital, der på nuværende tidspunkt underudnyttes, til gavn for projekter af mellemlang og lang varighed, som skaber bæredygtig vækst i Unionen;

51.  vurderer, at tilstrækkelig kritisk masse i et IFI kan føre til stor interesse fra det private kapitalmarked, eftersom projektporteføljens betydelige volumen og den sandsynlige letflydende handel på markederne reducerer risikoen;

52.  understreger behovet for at sikre, at den eventuelle udvikling af en »blandet finansiel økonomi« ikke resulterer i, at IFI’erne bliver komplekse derivatprodukter, som kan securitiseres og fjernes fra deres oprindelige mål;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0266.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0331.
(3) Vedtagne tekster af 5.7.2012, P7_TA(2012)0296.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik