Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2049(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0297/2012

Indgivne tekster :

A7-0297/2012

Forhandlinger :

PV 25/10/2012 - 23
CRE 25/10/2012 - 23

Afstemninger :

PV 26/10/2012 - 6.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0405

Vedtagne tekster
PDF 146kWORD 61k
Fredag den 26. oktober 2012 - Strasbourg
Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2011
P7_TA(2012)0405A7-0297/2012

Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2012 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2011 (2012/2049(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2011,

–  der henviser til artikel 24, stk. 3, artikel 228 og artikel 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 41 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2008(1) om vedtagelse af Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(2),

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til gennemførelsesbestemmelserne af 1. januar 2009 til Ombudsmandens statut(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 205, stk. 2, andet og tredje punktum,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A7-0297/2012),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2011 formelt blev fremsendt til Europa-Parlamentets formand den 22. maj 2012, og til, at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 19. juni 2012 i Strasbourg;

B.  der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter, at »Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228«;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

D.  der henviser til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til artikel 298 i TEUF »støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning«, og at samme artikel giver mulighed for til det formål at vedtage specifik afledt ret i form af forordninger, der finder anvendelse på hele EU-forvaltningen;

E.  der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder hedder, at: »Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«;

F.  der henviser til, at fejl og forsømmelser ikke kun forekommer, når et offentligt organ ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip, og der henviser til, at EU's institutioner i henhold til principperne om god forvaltningsskik skal yde god service og sikre, at borgerne behandles korrekt og drager fuld fordel af deres rettigheder;

G.  der henviser til, at denne definition ikke begrænser fejl og forsømmelser til de tilfælde, hvor den regel eller det princip, der overtrædes, er juridisk bindende; der henviser til, at principperne om god forvaltningsskik rækker videre, end lovgivningen kræver, idet de kræver, at EU's institutioner ikke kun opfylder deres retlige forpligtelser, men også yder god service og sikrer, at borgerne behandles korrekt og drager fuld fordel af deres rettigheder;

H.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2011 modtog 2 510 klager (2 667 i 2010), indledte 396 undersøgelser (335 i 2010) og afsluttede 318 forespørgsler (326 i 2010); der henviser til, at ud af de 2 544 klager, som Ombudsmanden behandlede i 2011, lå 698 (27 %) inden for hans mandat (744 i 2010);

I.  der henviser til, at 1 321 af de modtagne klager lå inden for et medlem af det europæiske netværk af ombudsmænds kompetence; der henviser til, at dette netværk består af nationale og regionale ombudsmænd; der henviser til, at Parlamentets Udvalg for Andragender er fuldgyldigt medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd;

J.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2011 overførte 59 klager til Udvalget for Andragender; der henviser til, at 147 klager blev henvist til Kommissionen og 591 til andre institutioner og organer, herunder SOLVIT og Dit Europa – Råd og Vink, samt til specialiserede ombudsmænd eller andre klagebehandlingsorganer i medlemsstaterne;

K.  der henviser til, at næsten 61 % af de klager, der blev modtaget i 2011, blev indgivet via internettet; der henviser til, at over halvdelen af de klager, der blev indgivet via internettet, (53 %) blev modtaget gennem den elektroniske klageformular på Ombudsmandens websted;

L.  der henviser til, at det stærkt reducerede antal anmodninger om oplysninger i de seneste år viser, at Ombudsmandens interaktive vejledning, som har været tilgængelig på Ombudsmandens websted siden januar 2009, er en succes;

M.  der henviser til, at antallet af klager uden for Ombudsmandens mandat faldt til 1 846 i 2011, hvilket er det laveste registrerede antal siden 2003;

N.  der henviser til, at det største antal klager traditionelt er blevet indsendt af tyske og spanske klagere; der henviser til, at Spanien i 2011 rykkede til en placering som nr. 1, efterfulgt af Tyskland, Polen og Belgien; der henviser til, at de fleste klager i forhold til befolkningens størrelse kom fra Luxembourg, Cypern, Belgien, Malta og Slovenien;

O.  der henviser til, at Ombudsmanden indledte i alt 396 undersøgelser, hvoraf 382 var baseret på klager, og 14 blev indledt på eget initiativ; der henviser til, at antallet af undersøgelser, som blev indledt i 2011, var det højeste nogensinde;

P.  der henviser til, at de fleste undersøgelser vedrørte Kommissionen (231), efterfulgt af EPSO (42); der henviser til, at antallet af de indledte undersøgelser vedrørende Parlamentet faldt med over 50 % sammenlignet med 2010; der henviser til, at antallet af undersøgelser vedrørende Rådet steg med en tredjedel;

Q.  der henviser til, at Ombudsmanden afsluttede 318 undersøgelser i 2011; der henviser til, at de fleste af disse undersøgelser (66 %) blev afsluttet inden for et år, og at en tredjedel blev afsluttet inden for tre måneder; der henviser til, at undersøgelsernes gennemsnitlige varighed var 10 måneder;

R.  der henviser til, at Ombudsmanden i 64 sager ikke fandt nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser; der henviser til, at det ikke er et negativt resultat, at der ikke findes tilfælde af fejl eller forsømmelser, eftersom klageren kan have gavn af at få en fuld forklaring fra den berørte institution, og resultatet tjener som bevis for, at institutionen handlede i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik;

S.  der henviser til, at 84 af de afsluttede sager fik et positivt resultat, idet den berørte institution accepterede en mindelig løsning eller at afslutte sagen; der henviser til, at Ombudsmanden bestræber sig på at opnå en mindelig løsning, hvor det er muligt; der henviser til, at samarbejdet med EU's institutioner er vigtigt for at opnå en mindelig løsning;

T.  der henviser til, at Ombudsmanden i 47 sager konstaterede fejl eller forsømmelser, og at den berørte institution i 13 af disse sager enten helt eller delvist accepterede et forslag til henstilling;

U.  der henviser til, at 35 sager blev afsluttet med en kritisk bemærkning, og 39 blev afsluttet med yderligere bemærkninger, som skulle hjælpe de berørte institutioner med at forbedre kvaliteten af forvaltningen i de berørte institutioner;

V.  der henviser til, at Ombudsmanden hvert år offentliggør sine konklusioner om institutionernes opfølgning på kritiske bemærkninger og yderligere bemærkninger;

W.  der henviser til, at den overordnede tilfredshed med opfølgningen på kritiske eller yderligere bemærkninger i 2010 var 78 %; der henviser til, at opfølgningen på yderligere bemærkninger var tilfredsstillende i 95 % af tilfældene, mens opfølgningen på kritiske bemærkninger lå betydeligt lavere, nemlig på 68 %;

X.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2011 udstedte 25 forslag til henstillinger og afsluttede 13 sager, hvor den berørte institution enten helt eller delvist accepterede et forslag til henstilling;

Y.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2011 ikke sendte nogen særlige beretninger til Europa-Parlamentet;

Z.  der henviser til, at Ombudsmandens budget er en uafhængig sektion af Den Europæiske Unions budget og er opdelt i tre afsnit: afsnit 1 om lønninger, godtgørelser og andre udgifter til personale, afsnit 2 om bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter, og afsnit 3 om udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver;

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2011;

2.  bemærker, at Ombudsmanden i 2011 hjalp over 22 000 borgere, hvoraf 2 510 indsendte klager, 1 284 anmodede om oplysninger, og 18 274 modtog rådgivning gennem den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted;

3.  bemærker, at det samlede antal klager, som indsendes til Ombudsmanden, er faldet gradvist inden for de seneste år, navnlig antallet af klager, som falder uden for hans mandat; følger med interesse dette fænomen for at vurdere, om der er en direkte forbindelse mellem dette fald og indførelsen af den interaktive vejledning;

4.  bemærker, at Ombudsmanden i over 65 % af de klager, han behandlede, kunne enten indlede en undersøgelse eller henvise klageren til et kompetent organ som f.eks. et medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd, som Parlamentets Udvalg for Andragender er med i, Kommissionen eller et andet klagebehandlingsorgan (f.eks. SOLVIT); bemærker, at Udvalget for Andragender i 2011 modtog 59 klager fra Ombudsmanden;

5.  bemærker, at de primære typer af påståede tilfælde af fejl eller forsømmelser, som Ombudsmanden undersøgte i 2011, vedrørte spørgsmål om lovlighed (28 % af undersøgelserne), anmodninger om oplysninger (16,2 %), retfærdighed (13,6 %), årsager til afgørelser og klagemuligheder (8,1 %), rimelige frister med hensyn til at træffe afgørelser (7,3 %), begæringer om aktindsigt (7,1 %), manglende forskelsbehandling 86,8 %) og forpligtelsen til at svare på skrivelser på borgernes sprog og anføre den kompetente tjenestemand (5,8 %);

6.  bemærker, at størstedelen af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2011, vedrørte Kommissionen (231) med EPSO på andenpladsen (42); mener, at eftersom Kommissionen er den institution, der træffer beslutninger med direkte virkning for borgerne, er det logisk, at den først og fremmest er mål for borgernes klager;

7.  bemærker med tilfredshed, at antallet af undersøgelser, som Ombudsmanden indledte vedrørende Parlamentet, faldt med over 50 % sammenlignet med 2010; bemærker, at Ombudsmanden indledte en tredjedel flere undersøgelser vedrørende Rådet;

8.  bemærker, at Ombudsmanden i 2011 ændrede sin procedure for at gøre den mere borgervenlig og indførte en ny type undersøgelse – en præciserende undersøgelse – som giver klagerne mulighed for at præcisere deres klage, hvis Ombudsmanden ved første øjekast ikke er overbevist om, at der er grund til at anmode institutionen om en udtalelse om en sag;

9.  påpeger, at Ombudsmanden nu aktivt opfordrer klagerne til at fremsætte bemærkninger, hvis de ikke er tilfredse med en institutions svar, hvor klagerne tidligere skulle indgive en ny klage, hvis de ikke var tilfredse med et svar;

10.  glæder sig over, at denne nye tilgang medførte, at Ombudsmanden afsluttede færre sager som »løst af institutionen« og flere sager med en konklusion om »ingen fejl eller forsømmelser« eller »ingen yderligere undersøgelser påkrævet«;

11.  bemærker, at Ombudsmanden også gennemgik behandlingen af klager uden for hans mandat, som nu behandles af Ombudsmandens registersektion, som sikrer, at klagerne hurtigst muligt underrettes om, at Ombudsmanden ikke kan behandle deres klager, og at de rådgives om, hvor de skal henvende sig;

12.  påpeger, at en særlig Eurobarometerundersøgelse i 2011 om borgernes rettigheder og EU-forvaltningens indsats(4) viste, at borgerne vægter retten til at klage til Ombudsmanden højt, og at det efter deres mening kun var retten til at færdes og opholde sig frit i EU og retten til god forvaltning, der var vigtigere;

13.  roser Ombudsmanden for at offentliggøre en brochure med titlen Problemer med EU? Hvem kan hjælpe dig, som indeholder omfattende oplysninger om problemløsningsmekanismer for borgere, som oplever problemer med EU, og for også at gøre denne publikation tilgængelig i lydformat og med store skrifttyper;

14.  understreger, at andelen af de behandlede klager, der reelt hørte under Ombudsmandens kompetenceområde, på trods af nogen fremskridt i de seneste år i 2011 igen er forholdsvis beskeden (omkring 27 %), og at det derfor er nødvendigt at overveje et mere omfattende og proaktivt oplysningsarbejde rettet mod borgerne vedrørende Ombudsmandens kompetenceområde, især i tæt samarbejde med de nationale og regionale ombudsmænd, Europa-Parlamentet og Kommissionen;

15.  er enig med Ombudsmanden i, at en enkel og præcis erklæring om de grundlæggende værdier, som EU's tjenestemænd bør afspejle i deres adfærd, effektivt kan styrke borgernes tillid til de europæiske tjenestemænd samt de EU-institutioner, som de tjener;

16.  støtter Ombudsmandens mening om, at en institution, som har en iboende tjenestekultur, ikke anser klager som en trussel, men som en mulighed for at kommunikere mere effektivt og, i tilfælde af fejl, rette op på dette og tage ved lære for fremtiden;

17.  minder om, at i chartret om grundlæggende rettigheder (artikel 41) indgår retten til god forvaltning som en grundlæggende rettighed for unionsborgerskab;

18.  opfordrer EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til at handle i overensstemmelse med Den Europæiske Kodeks for God Forvaltningsskik, som Parlamentet vedtog i sin beslutning af 6. september 2001(5);

19.  . glæder sig over Ombudsmandens vedholdende bestræbelser, f.eks. ved at udarbejde relevante publikationer, på at bidrage konstruktivt til at skabe bedre forudsætninger for at udarbejde en forordning om Den Europæiske Unions almindelige forvaltningsprocedurer; understreger, at en sådan lovgivning, som skulle sikre retligt bindende minimumstandarder for kvalitet og proceduregarantier i hele den direkte EU-forvaltning, kunne være baseret på artikel 298 i TEUF, og at det i forbindelse med den konkrete formulering heraf ville være nødvendigt med et tæt høringssamarbejde med Ombudsmanden

20.  støtter Ombudsmandens synspunkt om, at principperne om god forvaltningsskik rækker videre, end lovgivningen kræver, idet de kræver, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke kun opfylder deres retlige forpligtelser, men også yder god service og sikrer, at borgerne behandles korrekt og drager fuld fordel af deres rettigheder;

21.  roser Ombudsmanden for at have offentliggjort og distribueret Den Europæiske Ombudsmands klagevejledning til personale i alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer for at opfordre EU's forvaltning til at blive bedre og øge sit engagement i forhold til principperne om en servicekultur over for borgerne;

22.  glæder sig over Ombudsmandens samarbejde med det europæiske netværk af ombudsmænd, og opfordrer til også at lade dette samarbejde omfatte bl.a. foranstaltninger til fremme af det europæiske borgerinitiativ som et nyt redskab, der sætter borgerne i stand til at deltage direkte i udarbejdelsen af EU-lovgivning, og sikring af, at dette redskab ikke bliver for besværligt at bruge for borgerne på grund af tekniske krav;

23.  minder om, at det ottende nationale seminar i det europæiske netværk af ombudsmænd blev afholdt i København i oktober 2011; minder om, at Udvalget for Andragender er fuldgyldigt medlem af netværket, og at udvalget var repræsenteret på seminaret; minder om, at medlemmerne af netværket på seminaret blev enige om at finde bedre metoder til at oplyse Europas borgere om deres rettigheder;

24.  minder om, at Ombudsmanden på seminaret fremlagde et udkast til en tekst om principper for offentlig tjeneste for EU's tjenestemænd, hvori han identificerede fem sådanne principper, nemlig engagement over for EU og borgerne, integritet, objektivitet, respekt og gennemsigtighed; bemærker, at Ombudsmanden arrangerede en offentlig høring om disse principper, og at den endelige udgave af teksten blev offentliggjort den 19. juni 2012;

25.  noterer sig med tilfredshed, at Ombudsmanden har udøvet sine beføjelser på en aktiv og afbalanceret måde, der også har været præget af en vilje til at opnå konsensus ved kritisk stillingtagen og til at arbejde tæt sammen med andre EU-organer, i hele beretningsperioden;

26.  23. insisterer på, at Ombudsmanden til fortsat at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcer og undgå unødig overlapning af personale og samarbejde med andre eksisterende EU-institutioner om at sikre effektivitetsbesparelser for EU's budget;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 172.
(2) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.
(3) Vedtaget den 8. juli 2002 og ændret ved Ombudsmandens afgørelser af 5. april 2004 og 3. december 2008.
(4) http://www.ombudsman.europa.eu/en/press/statistics.faces
(5) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik