Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, særlig beslutningerne af 20. april 2012(1) og af 13. september 2012(2),

–  der henviser til rapporten af 24. august 2012 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2012/225/FUSP af 26. april 2012,

–  der henviser til præsident Thein Seins udtalelser af 17. august 2012, der blev fremsendt til det burmesiske parlament, vedrørende situationen i Rakhine,

–  der henviser til udtalelserne fra FN’s generalsekretær af 25. oktober 2012 om situationen i delstaten Rakhine i Burma/Myanmar,

–  der henviser til udtalelsen fra talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton af 26. oktober 2012 om den genopblussede vold i delstaten Rakhine i Burma/Myanmar,

–  der henviser til den fælles erklæring undertegnet den 3. november 2012 af Europa-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso og ministeren for den burmesiske præsidents kontor, U Aung Min, i Burma/Myanmar-fredscentret i Rangoon,

–  der henviser til opfordringen fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay af 9. november 2012 til regeringen i Burma/Myanmar om at tage de fornødne skridt til at tildele rohingya-folket borgerrettigheder og sikre ligebehandling af det,

–  der henviser til skrivelsen fra præsident Thein Sein af 16. november 2012 til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, hvori Burma/Myanmars præsident afgav løfte om at overveje at tildele statsborgerskab til de statsløse rohingya-muslimer,

–  der henviser til FN’s konvention af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til artikel 18–21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til artikel 25 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til erklæringerne fra en række repræsentanter for den burmesiske regering og opposition, heriblandt Aun San Suu Kyi, der nægter det etniske rohingya-mindretal borgerrettigheder og underspiller de statslige myndigheders ansvar i forbindelse med de seneste voldelige sammenstød,

–  der henviser til erklæringen fra Burma/Myanmars nationale menneskerettighedskommission i august, hvori det hedder, at forfølgelsen af rohingyaerne og begivenhederne i Rakhine ikke hører ind under kommissionens ansvarsområde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at den burmesiske regering siden begyndelsen af 2011 har taget betydelige skridt til at genindføre borgerlige rettigheder, men at de seneste grusomheder i Rakhine tydeliggør, at der stadig er uhyre store vanskeligheder, der skal overvindes;

B.  der henviser til, at situationen i Rakhine fortsat er spændt, idet mindst 110 000 mennesker har måttet flygte fra deres hjem siden juni 2012, og idet 89 mennesker har mistet livet og mere end 5300 hjem og religiøse bygninger er blevet ødelagt, siden volden blussede op på ny i oktober;

C.  der henviser til, at størsteparten af de fordrevne rohingyaer opholder sig i lejre under uacceptable forhold med betydelig overbefolkning, et alarmerende omfang af fejlernæring blandt børn, fuldstændigt utilstrækkelige vandressourcer og sanitære faciliteter, næsten uden nogen skoleundervisning og uden tilstrækkelig humanitær adgang;

D.  der henviser til, at Rakhine har været erklæret katastrofeområde siden sammenstødene mellem befolkningsgrupper begyndte i juni, hvilket har muliggjort indførelsen af en militær undtagelsestilstand, og at regeringen i oktober indførte udgangsforbud i de berørte områder og indsatte yderligere sikkerhedsstyrker – foranstaltninger der hidtil ikke har været i stand til at bremse volden;

E.  der henviser til, at forskelsbehandlingen af rohingya-mindretallet stadig pågår; der henviser til, at de lokale myndigheder angiveligt er medskyldige i angreb på rohingyaerne og fører en aktiv politik til at udvise dem af landet; der henviser til, at det internationale samfund indtrængende har opfordret den burmesiske regering til at revidere landets borgerskabslov fra 1982 i den hensigt at sikre, at rohingyaerne ikke længere er statsløse, og for at fjerne grundlaget for den langvarige forskelsbehandling, som rohingyaerne er udsat for;

F.  der henviser til, at Rakhine er den næstfattigste delstat i Burma/Myanmar, der i forvejen er et af verdens mindst udviklede lande, og fattigdom og undertrykkelse har været medvirkende til at fremkalde volden mellem befolkningsgrupperne tillige med begge gruppers bitre historiske erfaringer;

G.  der henviser til, at tre FN-eksperter den 31. oktober 2012 udtrykte dyb bekymring over den fortsatte vold mellem befolkningsgrupperne i Rakhine og opfordrede regeringen til hurtigst muligt at imødegå de bagvedliggende årsager til spændingerne og konflikten mellem de buddhistiske og muslimske samfund i regionen;

H.  der henviser til, at den burmesiske regering i august 2012 nedsatte en undersøgelseskommission uden nogen repræsentant for rohingya-samfundet, til at undersøge årsagerne til udbruddet af den sekteriske vold og til at fremsætte forslag til, hvordan den kan standses, men at dens arbejde hidtil har været ineffektivt;

I.  der henviser til, at den vedvarende vold har drevet skønsmæssigt en million rohingyaer på flugt til nabolandene gennem årene, heraf har ca. 300 000 søgt tilflugt i Bangladesh og 92 000 i Thailand såvel som skønsmæssigt 54 000 uregistrerede asylansøgere i ni lejre langs den thailandsk-burmesiske grænse;

J.  der henviser til, at mindst 4000 mennesker er flygtet i både til Sittwe, hovedstaden i Rakhine, hvor regeringen har afskilt muslimerne, herunder rohingyaerne, fra resten af befolkningen og indkvarteret dem i lejre; og som henviser til, at mindst 3000 rohingyaer menes at være flygtet over havet til grænsen mellem Burma/Myanmar og Bangladesh, hvor de bangladeshiske sikkerhedsstyrker siden juni har haft ordre til at trænge alle personer, der nærmer sig grænsen, tilbage;

K.  der henviser til, at Kommissionens formand Jose Manuel Barroso tilbød Burma 78 mio. EUR i EU-udviklingshjælp under sit besøg i den burmesiske hovedstad Nay Pyi Taw, og understregede, at EU var parat til at anvende 4 mio. EUR i øjeblikkelig humanitær bistand, forudsat at der kunne garanteres adgang til de berørte områder;

1.  er dybt bekymret over det nye udbrud af etnisk vold i Rakhine, som har medført mange døde og sårede, ødelæggelse af ejendom og fordrivelse af lokalbefolkningerne, og udtrykker bekymring over, at sammenstødene mellem befolkningsgrupper kan risikere at undergrave landets overgang til demokrati og have videre konsekvenser for hele regionen;

2.  anerkender de fortsatte politiske og borgerretlige reformer, der finder sted i Burma, men opfordrer indtrængende myndighederne til at intensivere deres indsats, herunder gennem løsladelse af de resterende politiske fanger, og til at imødegå volden mellem befolkningsgrupper og konsekvenserne heraf som et spørgsmål af højeste prioritet;

3.  mener, at det aktuelle frembrud af vold mellem befolkningsgrupperne i Rakhine er en konsekvens af den forskelsbehandlingspolitik, som rohingyaerne i lang tid har været udsat for; fremhæver, at der hidtil ikke er gjort meget for hverken at forebygge eller imødegå de grundlæggende årsager til spændingerne mellem grupperne og den etniske forskelsbehandling;

4.  tager til efterretning, at regeringen har fremsat forsikringer om at ville foretage en grundig og uafhængig undersøgelse af begivenhederne og skride ind mod de personer, der anstiftede volden; opfordrer den burmesiske regering til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at sætte en stopper for den etniske vold og forskelsbehandling og til at stille gerningsmændene til de voldelige sammenstød og andre, hermed forbundne krænkelser i Rakhine til ansvar;

5.  opfordrer alle parter til at finde holdbare måder til at løse befolkningsgruppernes udeståender og gentager sin opfordring til de politiske kræfter om at indtage en holdning, der klart forfægter det pluralistiske samfund med en inklusiv dialog med lokalsamfundene;

6.  opfordrer den burmesiske regering til at indstille de diskriminerende praksisser, der anvendes over for rohingyaerne; gentager sine tidligere opfordringer til, at borgerskabsloven af 1982 ændres eller ophæves, således at rohingyaerne sikres lige adgang til burmesisk statsborgerskab;

7.  opfordrer indtrængende de burmesiske myndigheder til at tage mere beslutsomme skridt vedrørende borgernes rettigheder, navnlig adgang til uddannelse, arbejdstilladelser og fri bevægelighed for rohingya-mindretallet;

8.  opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til at give FN-agenturer og ikke-statslige humanitære hjælpeorganisationer, såvel som journalister og diplomater uhindret adgang til alle dele af landet, herunder Rakhine, og til at alle de berørte befolkninger får uhindret adgang til humanitærhjælp; opfordrer desuden de burmesiske myndigheder til som højeste prioritet at forbedre forholdene i rohingya-flygtningelejrene;

9.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde humanitær bistand og støtte den burmesiske regering i dens bestræbelser på at stabilisere situationen og i øget tempo at gennemføre reformprogrammer på en måde, der inkorporerer retsstatsprincippet, respekten for menneskerettighederne og den politiske frihed;

10.  glæder sig over de forslag, der er fremsat af retsstatsudvalget under det burmesiske parlament og opfordrer indtrængende regeringen til hurtigt at gennemføre lovgivningsmæssige, institutionelle og politiske reformer, der gør en ende på alvorlige menneskerettighedskrænkelser i de områder, der er ramt af etniske eller andre væbnede konflikter og til at håndtere den vedvarende straffrihed for menneskerettighedsovertrædelser, navnlig når de begås af regeringsstyrker;

11.  glæder sig over løsladelsen den 17. september 2012 af 514 fanger, heriblandt 90 politiske fanger, og løsladelsen den 19. november 2012 af 66 fanger, heriblandt mindst 44 politiske fanger, som led i en amnesti, der var sammenfaldende med den amerikanske præsident Obamas besøg i Burma/Myanmar; opfordrer den burmesiske regering til at løslade alle de resterende samvittighedsfanger, gøre klart præcist hvor mange der fortsat tilbageholdes og tage skridt til at sikre genindslusningen af de løsladte fanger i samfundet;

12.  glæder sig over Rådets konklusioner om Burma/Myanmar af 23. april 2012, herunder suspenderingen af de restriktive foranstaltninger over for regeringen, med undtagelse af våbenembargoen, og EU’s ønske om at fortsætte sin støtte til landets overgang; der henviser til, at menneskerettighedsspørgsmål er af central betydning for EU: at bistå reformprocessen, bidrage til økonomisk, politisk og social udvikling og indførelsen af retsstatsforhold og grundlæggende frihedsrettigheder, især ytrings- og forsamlingsfriheden; glæder sig i denne forbindelse over besøget for nylig af Europa-Kommissionens formand og den øjeblikkelige forhøjelse af Kommissionens humanitære finansiering for 2012 som hjælp til befolkningen i Rakhine;

13.  pålægger sin formand at sende denne forordning til regeringen og parlamentet i Burma/Myanmar, EU's højtstående repræsentant, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for ASEAN, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, generalsekretæren for Commonwealth, FN's særlige repræsentant for menneskerettighederne i Burma/Myanmar, FN's flygtningehøjkommissær og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0142. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0355.