Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til, at Libyen har ratificeret Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika den 25. april 1981,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og dets protokol om etablering af en afrikansk menneskerettighedsdomstol, som blev ratificeret af Libyen hhv. den 26. marts 1987 og den 19. november 2003,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, navnlig beslutningen af 15. september 2011(1),

–  der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik om Libyen af 15. maj 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om menneskerettigheder og sikkerhedssituationen i Sahel-regionen(2),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 23. juli 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(3),

–  der henviser til erklæringer fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 19. juli 2012 og 3. november 2012 om Libyen,

–  der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær om FN's støttemission i Libyen, der blev vedtaget den 30. august 2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Libyen afholdt sit første demokratiske og frie valg i juli 2012 på bemærkelsesværdig fredelig og velordnet måde; der henviser til, at landet den 9. august 2012 for første gang i sin historie var vidne til en fredelig magtoverdragelse fra Det Nationale Overgangsråd til Nationalkongressen, der havde til opgave at vedtage en forfatning og andre væsentlige lovgivningsreformer;

B.  der henviser til, at Libyens regering, der er den første, der er dannet som følge af demokratiske valg i over 50 år, blev taget i ed den 14. november 2012;

C.  der henviser til, at Libyen står over for en post-revolutionær periode, fuld af udfordringer, lige fra sikkerhed (afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) af de revolutionære militser og reform af den nationale hær og det nationale politi, grænsestyrker og andre statslige sikkerhedsstyrker), national forsoning, retsopgør og håndhævelse af retsstaten og af respekten for menneskerettighederne, til nødvendigheden af at påbegynde mange andre reformer, der er af afgørende betydning for opbygningen af demokratiske institutioner og en demokratisk stat;

D.  der henviser til, at Libyen historisk set har været afhængig af vandrende arbejdstagere på områder, der omfatter sundhed, uddannelse, landbrug, kost og logi og rengøring; der henviser til, at Libyen stadig er et stort knudepunkt for asylansøgere og flygtninge, der flygter fra konflikter i Afrika, Asien og Mellemøsten;

E.  der henviser til, at myndighedernes kapacitet til at kontrollere de mennesker, der ankommer til det meste af Libyens 4 378 km lange landegrænse, er yderst begrænset;

F.  der henviser til, at mellem 1,5 og 2,5 mio. udlændinge arbejdede i Libyen under oberst Gadaffis regime; der henviser til, at mange indvandrere fra befrielsens begyndelse den 17. februar 2011 blev tvunget ind i grupper af lejesoldater under Gadaffis styre, og at en stor del af dem nu tilbageholdes uden rettergang eller er flygtet ud af landet; der henviser til, at omkring 800 000 indvandrere ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) allerede var flygtet ud af landet til nabolandene i slutningen af november 2011, men at mange er vendt tilbage eller ankommet i mellemtiden;

G.  der henviser til, at der regelmæssigt begås krænkelser og overtrædelser af indvandreres, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder i Libyen, og der henviser til, at papirløse udlændinge fortsat risikerer at blive udsat for udnyttelse, racisme, vilkårlig tilbageholdelse, vold og tortur, også under tilbageholdelse;

H.  der henviser til, at udlændinge i Libyen fortsat er særdeles sårbare over for misbrug på grund af det sikkerhedsmæssige tomrum, spredningen af våben, manglende national lovgivning om asyl og om vandrende arbejdstagere, det utilstrækkelige retssystem og svage styreformer; der henviser til, at udenlandske statsborgere, herunder gravide kvinder, kvinder med små børn og uledsagede børn, der anbringes sammen med voksne, anbringes på en række tilbageholdelsesfaciliteter, der er udformet specielt til illegale indvandrere, eller tilbageholdes direkte af militser;

I.  der henviser til, at de seneste rapporter, der er udarbejdet af Det Internationale Forbund for Menneskerettigheder, Migreurop, Amnesty International og Justice without borders for migrants (JWBM) på grundlag af en række undersøgelser i Libyen i juni 2012, understreger gentagne mishandlinger af indvandrere i otte tilbageholdelsescentre i Kufra, Tripoli, Benghazi og bjergregionen Nafusa;

J.  der henviser til, at Libyen endnu ikke har ratificeret FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling;

K.  der henviser til, at UNHCR, selv om det nu er tilstede i landet, endnu ikke har nogen retlig status i Libyen;

L.  der henviser til, at nogle medlemsstater har genoptaget forhandlingerne med Libyen om migrationskontrol;

M.  der henviser til, at en fuldt fungerende og demokratisk regering i Libyen er en forudsætning for forhandlinger med EU, FN og andre internationale partnere om samarbejdsaftaler med Libyen;

1.  bifalder indsættelsen af den første libyske regering, der har sit hjemmelsgrundlag i demokratiske valg og opfordrer regeringens medlemmer til at handle beslutsomt med henblik på at danne grundlaget for en demokratisk, ansvarlig og velfungerende statsstruktur i Libyen; opfordrer alle internationale aktører, og især EU, til at være klar til at bistå den libyske regering og Nationalkongressen med denne overvældende opgave;

2.  opfordrer Libyen til at vedtage og udarbejde en lovgivning, der er i overensstemmelse med Libyens internationale forpligtelser, navnlig med henblik på at sikre overholdelse af de universelle menneskerettigheder; erkender dog, at en sådan indsats vil kræve tid, idet den nyvalgte regering lige er blevet taget i ed; erkender, at det vil kræve beslutsom handling og korrekt instruktion at overvinde den katastrofale arv efter Gadaffis undertrykkende regime, indtil fuldt ansvarlige rettighedsbaserede retlige og juridiske systemer og sikkerhedssystemer er på plads;

3.  udtrykker sin bekymring over den særligt sårbare situation for så vidt angår sikkerhed og menneskerettigheder for udlændinge i Libyen for øjeblikket, navnlig de, der kommer fra Afrika syd for Sahara og Østafrika for at søge arbejde eller politisk asyl, og de, der stadig er fængslet; er især bekymret over levevilkårene og behandlingen af de indvandrere, der tilbageholdes i tilbageholdelsescentre, navnlig i Kufra, Tripoli, Benghazi and bjergregionen Nafusa;

4.  udtrykker dyb bekymring over de ekstreme forhold for så vidt angår tilbageholdelse, som udenlandske personer, herunder kvinder og bør, udsættes for - mange af dem er ofre for seksuel og kønsbaseret vold - og over deres manglende mulighed for adgang til passende juridiske rammer og beskyttelse, hvilket medfører tilbageholdelse på ubestemt tid og ingen mulig for appel ved udvisning;

5.  opfordrer de libyske myndigheder til at beskytte alle udenlandske statsborgere, uanset deres immigrationsstatus, mod vold, udnyttelse, trusler, intimidering og misbrug;

6.  opfordrer Libyens regering og Nationalkongressen til at vedtage passende lovgivning og retningslinjer for alle nationale og lokale organer for at sikre retfærdig behandling, ikke-forskelsbehandling og nødvendig beskyttelse af alle flygtninge, asylansøgere og indvandrere, med særlig fokus på kvinder og børns sikkerhed og rettigheder;

7.  forventer, at de nye libyske myndigheder straks ratificerer FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen hertil fra 1967, og vedtager en asyllovgivning, som er i overensstemmelse med internationale love og standarder;

8.  opfordrer de nye libyske myndigheder til straks at give UNHCR juridisk anerkendelse og støtte dets arbejde; tilskynder til tættere samarbejde mellem EU, UNHCR og andre FN-organer, som er involveret i postkonfliktsituationen;

9.  opfordrer de nye libyske myndigheder til at fremme det arbejde, som udføres af organisationer, der kan bidrage til at beskytte og støtte asylansøgere, flygtninge og indvandrere;

10.  opfordrer Libyen til at vedtage lovgivning med henblik på at regulere udenlandske statsborgeres indrejse og ophold i landet, herunder et velfungerende asylsystem; opfordrer EU til at yde sin nabo Libyen teknisk og politisk bistand med denne opgave, herunder foranstaltninger med henblik på at forbedre nuværende tilbageholdelsesfaciliteter;

11.  opfordrer Libyen til at vedtage en retlig status for vandrende arbejdstagere i Libyen og tilbyde dem fuld beskyttelse hvad angår overholdelse af deres menneskerettigheder, herunder deres arbejdsrettigheder i overensstemmelse med relevante ILO-standarder;

12.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at handle hensynsfuldt i forbindelse med forhandlingerne om fremtidige samarbejdsaftaler og aftaler om migrationskontrol med de nye libyske myndigheder og sikre, at sådanne aftaler omfatter effektive overvågningsmekanismer til beskyttelse af menneskerettighederne for indvandrere, flygtninge og asylansøgere;

13.  opfordrer udenlandske virksomheder, som opererer i Libyen, navnlig europæiske virksomheder, til at sikre fuld overholdelse af deres sociale ansvar (VSA) som en principiel politik i alle deres aktiviteter og sikre vedtagelse af bestemmelser om virksomheders sociale ansvar, navnlig i forhold til vandrende arbejdstagere;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens regering og Nationalkongressen, FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0386. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0263. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0334.