Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til hvidbogen »Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013« (COM(2007)0630),

–  der henviser til hvidbogen om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (COM(2007)0279),

–  der henviser til Kommissionens rapport om kvinders sundhed i EU,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om telemedicin til gavn for patienter, sundhedssystemer og samfundet (COM(2008)0689),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Konsekvenserne af befolkningsaldringen i EU« (COM(2009)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU« (COM(2009)0567),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft« (COM(2009)0291),

–  der henviser til rapporten »Empower Women - Combating Tobacco Industry Marketing in the WHO European Region« (WHO, 2010),

–  der henviser til rapporten »The 2012 Ageing Report: Underlying Assumptions and Projection Methodologies« (European Economy 4/11. Europa-Kommissionen, 2011),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2010 om innovative tilgange til kroniske sygdomme inden for folkesundheden og sundhedssystemerne,

–  der henviser til det belgiske formandskabs rapport af 23. november 2010 om kønsbestemte lønforskelle,

–  der henviser til konklusionerne fra FN's topmøde den 19.-20. september 2011 om ikkeoverførbare kroniske sygdomme,

–  der henviser til »Horisont 2020« - rammeprogram for forskning og innovation (COM(2011)0808),

–  der henviser til Eurostats rapport »Active ageing and solidarity between generations - a statistical portrait of the European Union 2012«,

–  der henviser til Eurobarometers rapport »Aktiv aldring« (2012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse »Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet« (COM(2012)0083),

–  der henviser til hvidbogen »En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner« (COM(2012)0055),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om brystkræft i Den Europæiske Union efter udvidelsen(3),

–  der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om foranstaltninger til bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om mental sundhed(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(7),

–  der henviser til sin beslutning af 12. november 2009 om fælles programmering af forskning til bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2011 om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om Kommissionens meddelelse: Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft»(10),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om kvindernes rolle i et aldrende samfund(11),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union(13),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om situationen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen(14),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om Den Europæiske Unions holdning og engagement forud for FN's møde på højt plan om forebyggelse af og kontrol med ikkeoverførbare sygdomme(15),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2012 om tackling af diabetesepidemien i EU(16),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(17),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd(18),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0340/2012),

Baggrund

A.  der henviser til, at EU fremmer den menneskelige værdighed og anerkender individets ret til at få adgang til sygdomsforebyggelse og lægebehandling, idet det af artikel 168, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tydeligt fremgår, at medlemsstaterne er ansvarlige for at organisere, forvalte og levere sundhedstjenesteydelser samt for behandling på sundhedsområdet, herunder fordelingen af midler, og at det er afgørende, at ældre har ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i samfunds- og kulturlivet;

B.  der henviser til, at befolkningens aldring er en af de største udfordringer, som Europa står overfor; der henviser til, at mere end 87 mio. mennesker i EU er over 65 år (17,4 % af den samlede befolkning), og at antallet ifølge prognoserne vil være mere end 150 mio. i år 2060 (ca. 30 %);

C.  der henviser til, at der trods en væsentlig forhøjelse af den forventede levealder sammen med de stadigt stigende levestandarder i de industrialiserede lande, som sætter nutidens ældre i stand til at være meget mere aktive end i tidligere tider, fortsat findes negative stereotyper og fordomme over for ældre, som i væsentlig grad hindrer deres sociale integration og dermed resulterer i social udstødelse, som direkte påvirker deres livskvalitet og mentale sundhedstilstand;

D.  der henviser til, at ældre kvinder har en højere forventet levealder (82,4 år) end mænd (76,4 år); der henviser til, at afstanden i raske leveår er mindre, nemlig fra 61,7 år for mænd til 62,6 år for kvinder;

E.  der henviser til, at beskæftigelsen for kvinder i alderen 55-64 år i 2010 var på 38,6 %, mens den var på 54,5 % for mænd i samme alder; der henviser til EU's mål om, at 75 % af befolkningen i alderen 20-64 år skulle være beskæftiget inden 2020;

F.  der henviser til, at kvinders lønninger er lavere end mænds (den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene i EU er på 17,5 %); der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel i aldersgruppen 55-64 år er mere end 30 % i visse medlemsstater og op til 48 % for gruppen på 65 år og derover; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel fører til en kønsbestemt pensionsforskel, som ofte resulterer i tilsvarende lavere pensioner og bevirker, at kvinder synker ned under fattigdomsgrænsen;

G.  der henviser til, at kvinder for at forene arbejds- og familieliv vælger fleksible arbejdsformer, hjemme- eller deltidsarbejde eller midlertidigt eller atypisk arbejde, som hindrer dem i at avancere i deres karriere og har betydelige konsekvenser for de pensionsbidrag, de indbetaler, hvilket gør dem særlig udsatte for usikre forhold og fattigdom;

H.  der henviser til, at generationen af kvinder over 50 år, der ofte beskrives som sandwichgenerationen eller arbejdende døtre og arbejdende mødre, som regel har færre muligheder for at passe på deres eget helbred, idet de ofte tager sig af både deres forældre og deres børnebørn;

I.  der henviser til, at 23,9 % af den europæiske befolkning mellem 50 og 64 år (25,9 % af kvinderne og 21,7 % af mændene) er truet af fattigdom; der henviser til, at tallene i EU varierer mellem 39 % og 49 % i de forskellige lande og er helt oppe på 51 % i et enkelt EU-land;

J.  der henviser til, at 75,8 % af kvinderne over 65 år bor alene, hvilket bl.a. skyldes skilsmisse, separation eller ægtefællens død, og at gennemsnitligt tre ud af 10 husholdninger i EU kun består af én person, hvoraf hovedparten er kvinder og især ældre kvinder, og at denne andel er stigende; der henviser til, at en husstand, som består af én enkelt person eller kun har én indtægt, i de fleste medlemsstater behandles ugunstigt, både i absolutte og relative tal, med hensyn til beskatning, socialsikring, bolig, sundhedsydelser, forsikring og pension; der henviser til, at de offentlige politikker ikke bør straffe folk for - frivilligt eller ufrivilligt - at bo alene;

K.  der henviser til, at 7,6 % af kvinderne over 65 år i 2009 led alvorlige materielle afsavn sammenholdt med 5,5 % af mændene i samme aldersgruppe;

L.  der henviser til, at ældre kvinder som ugunstigt stillet gruppe ofte er udsat for multipel forskelsbehandling (f.eks. på grund af alder, køn og etnisk baggrund); der henviser til, at ældre kvinder, der ofte har en lav samfundsøkonomisk status og møder mange vanskeligheder, vil kunne have gavn af sociale beskyttelsesforanstaltninger og adgang til nationale sundhedsordninger;

M.  der henviser til, at det i landdistrikterne er vanskeligere at få adgang til sundhedsydelser end i byerne, navnlig på grund af manglen på sundhedspersonale og på sygehusfaciliteter, herunder akut lægehjælp;

N.  der henviser til, at ældre kvinder, især ældre isolerede kvinder, ofte er dårligt stillet socialt og økonomisk, hvilket påvirker deres livskvalitet og fysiske og mentale sundhedstilstand;

O.  der henviser til, at det er nødvendigt med en bedre forståelse af de sygdomme, der rammer ældre kvinder, hvis deres behov skal imødekommes på en passende måde;

P.  der henviser til, at alle disse faktorer, herunder isolation, påvirker ældre kvinders evne til at skabe og/eller fastholde et socialt netværk og dermed leve et aktivt liv;

Sygdomme forbundet med aldring

Q.  der henviser til, at kvinder som følge af en længere forventet levetid og kønsbestemt sårbarhed over for visse sygdomme rammes af kroniske og invaliderende sygdomme i højere grad end mænd, og at de følgelig udsættes for forringet livskvalitet;

R.  der henviser til, at der er forskel mellem mænd og kvinder med hensyn til påvirkningen, forløbet og konsekvenserne af en lang række sygdomme;

S.  der henviser til, at de former for kræft, der hyppigst rammer kvinder, ifølge de senest tilgængelige oplysninger (IARC) er brystkræft (29,7 %), tyktarms- og endetarmskræft (13,5 %) samt lungekræft (7,4 %);

T.  der henviser til, at hjerte-kar-sygdomme resulterer i mere end 2 mio. dødsfald om året i medlemsstaterne, hvilket udgør 42 % af samtlige dødsfald i EU, og er dødsårsagen for 45 % blandt kvinder og 38 % blandt mænd;

U.  der henviser til, at diabetes, en af de mest udbredte ikkeoverførbare sygdomme, berører mere end 33 mio. borgere i EU, og at dette tal forventes at stige til 38 mio. i 2020; der henviser til, at ca. 9 % af EU's voksne befolkning (20-79 år) i 2010 var diabetikere;

V.  der henviser til, at alder er en risikofaktor for at udvikle neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom (den mest almindelige form er demens); der henviser til, at neurodegenerative sygdomme er mere udbredte blandt personer over 65 år (de rammer ca. én ud af 20 over 65 år, én ud af fem over 80 år og én ud af tre over 90 år); der henviser til, at mere end 7,3 mio. mennesker i Europa lider af demens; der henviser til, at undersøgelser viser, at forekomsten af Alzheimers sygdom blandt kvinder over 90 år er på 81,7 % (sammenholdt med 24 % blandt mænd); der henviser til, at stigmatisering og manglende bevidsthed om neurodegenerative sygdomme som demens fører til sen diagnosticering og et ringe behandlingsresultat;

W.  der henviser til, at neurodegenerative sygdomme er mere udbredte blandt personer over 65 år (de rammer ca. én ud af 20 over 65 år, én ud af fem over 80 år og én ud af tre over 90 år); der henviser til, at forekomsten generelt er højere blandt ældre kvinder end ældre mænd;

X.  der henviser til, at kvinder har større risiko for at udvikle sygdomme i knogler og led (slidgigt, leddegigt, osteoporose og knogleskørhed); der henviser til, at ca. 75 % af hoftefrakturerne som følge af osteoporose forekommer hos kvinder;

Y.  der henviser til, at de vigtigste risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes, fedme og kronisk tilstoppende sygdomme er rygning, fysisk inaktivitet, ukorrekte kostvaner, alkoholmisbrug og miljøforurening;

Z.  der henviser til, at depression og angst udgør alvorlige former for psykisk lidelse, der rammer flere kvinder end mænd; der henviser til, at WHO anslår, at forekomsten blandt kvinder i Europa er på mellem 2 % og 15 % i aldersgruppen over 65 år;

AA.  der henviser til, at hørehæmmede og svagtseende også bidrager vægtigt til byrden af leveår med funktionelle begrænsninger, og at rettidig og tilstrækkelig diagnosticering, god lægebehandling og adgang til medicinske anordninger af god kvalitet kan hindre forværringer eller delvis genoprette funktionsevnen;

AB.  der henviser til, at de fleste af de 600.000 europæere, der lider af multipel sclerose, er kvinder; der henviser til, at det er den mest udbredte neurodegenerative sygdom og en af de vigtigste årsager til ikke-traumatisk handicap hos ældre kvinder;

Adgang til sundhedstjenester

AC.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre lige adgang til sundhedstjenesterne og en sundhedspleje af bedre kvalitet, idet der skal være opmærksomhed omkring den særlige situation, som kvinder i landdistrikter, hvoraf mange lever alene, befinder sig i, under hensyntagen til artikel 168, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

AD.  der henviser til, at ældre kvinders økonomiske kår som følge af kønsbaserede uligheder med hensyn til løn, pension og andre former for indtægter gør dem særlig sårbare over for usikre forhold og fattigdom og medfører, at de har færre finansielle midler til den sundhedspleje og lægebehandling, de har behov for;

AE.  der henviser til, at telemedicin kan forbedre adgangen til sundhedsydelser, som ikke er til rådighed i vanskeligt tilgængelige områder, og kan forbedre kvaliteten og hyppigheden af den specialiserede sundhedshjælp, som nogle ældre har behov for på grund af deres særlige sundhedstilstand;

Forskning og forebyggelse

AF.  der henviser til, at investeringerne i forskning og innovation er fundamentale for at bevare en høj livskvalitet og imødegå den store udfordring, det er at blive gammel;

AG.  der henviser til, at forebyggelse og hurtige diagnoser bidrager til en forbedring af mænds og kvinders fysiske og mentale sundhed, hvilket gør det muligt at forlænge de sunde leveår og at reducere udgifterne til sundhedspleje og dermed sikre bæredygtighed på lang sigt;

AH.  der henviser til, at forebyggende foranstaltninger skal prioriteres i sundvæsenet, især med sigte på ugunstigt stillede grupper;

AI.  der henviser til, at viden om sundhedsforhold er en nødvendig forudsætning for, at borgerne bedre kan orientere sig i komplicerede sundhedssystemer og opnå en bedre forståelse af, hvad de selv kan gøre igennem hele livet for at forebygge sygdomme, der er forbundet med alderen;

AJ.  der henviser til, at kønsbestemt sårbarhed over for sygdomme og lægemidler i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt belyst, idet kliniske forsøg som oftest foretages på yngre mænd;

AK.  der henviser til, at mammografiscreening med en dækning på mere end 70 % ifølge IARC kan reducere dødeligheden som følge af brystkræft blandt kvinder over 50 år med 20 % til 30 %;

AL.  der henviser til, at kvinder gør større brug af botaniske lægemidler og løsninger, hvis virkning kræver mere forskning for at minimere risikoen for indbyrdes reaktioner;

AM.  der henviser til, at kvinder i løbet af deres liv gennemgår mange hormonale forandringer og gør brug af lægemidler, der er specielt forbundet med den fødedygtige alder og med overgangsalderen;

AN.  der henviser til, at 9 % af kvinderne gør hyppig brug af antidepressiv medicin, mens det tilsvarende tal for mænd er 5 %;

AO.  der henviser til, at 4-6 % af de ældre ifølge WHO har oplevet en form for misbrug i deres eget hjem lige fra fysisk, seksuelt eller psykisk misbrug over økonomisk udnyttelse til misrøgt og at blive overladt fuldstændig til sig selv;

Baggrund

1.  erkender, at kvinder, selv om de lever længere end mænd, ikke lever længere i en god helbredsmæssig tilstand, dvs. uden begrænsninger i deres aktivitet eller uden handicap af betydning (62,6 år for kvinder og 61,7 for mænd);

2.  bemærker, at ældre kvinder har behov for tilstrækkelig adgang til sundhedsydelser og hjemmehjælp for at have lige rettigheder og leve et uafhængigt liv;

3.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en ny rapport om kvinders sundhed, hvor der især sættes fokus på aldersgruppen »65+« og på indikatorerne vedrørende aktiv aldring;

4.  mener, at politikkerne med henblik på at forene familieliv og arbejde og deltagelse i samfundet giver kvinder mulighed for bedre at tackle aktiv og sund aldring, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres indsats i denne retning;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til fuld integration, større inddragelse og aktiv deltagelse af ældre kvinder i samfundslivet;

6.  understreger betydningen af kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud målrettet den tredje alder;

7.  opfordrer til konkrete og effektive foranstaltninger såsom vedtagelse af et direktiv om ligebehandling for at afhjælpe multipel forskelsbehandling, som ældre kvinder ofte udsættes for;

8.  støtter initiativer, der forbedrer sygdomsforebyggelse og fremmer sundheden samt bevarer de ældres selvstændighed;

9.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at offentliggøre en rapport om de tiltag, som medlemsstaterne har iværksat for at støtte aktiv aldring, og om virkningen heraf med henblik på at identificere bedste praksis og overveje fremtidige tiltag, som kan iværksættes på europæisk plan;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremelske en mere positiv holdning til aldring og højne EU-borgernes bevidsthed om aldring og de faktiske virkninger heraf, hvilket har været et af de vigtigste budskaber i 2012, det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne;

11.  betragter vedtagelse af en livscyklustilgang, hvor der tages hensyn til sammenhængen mellem aldring og køn, som vejen fremad i aldringspolitikken;

12.  bemærker, at de offentlige udgifter på sundhedsområdet udgør 7,8 % af EU's BNP, og at udgifterne til akut sundhedspleje og langvarig pleje inden 2060 ifølge skøn vil stige med 3 % som følge af befolkningens aldring;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på ældre indvandrerkvinder, der ofte lider under ringe økonomiske og sociale forhold og ofte har vanskeligt ved at udnytte sociale beskyttelsesforanstaltninger og sundhedsydelser; mener, at man bør være særlig opmærksom på enlige kvinder, enker og fraskilte, hvis livskvalitet og sundhed er blevet påvirket af deres situation;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at anerkende kønsaspektet af sundhed som et væsentligt led i EU's og de nationale sundhedspolitikker;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at tilstræbe en balance mellem at indføre drastiske foranstaltninger til at bekæmpe den finansielle og økonomiske krise og stille tilstrækkelige midler til rådighed for sundhedsvæsenet med henblik på at håndtere befolkningsaldringen;

16.  anmoder Kommissionen om at foranstalte og offentliggøre en undersøgelse af den økonomiske og finansielle krises virkninger for ældre kvinder med særlig vægt på adgangen til forebyggende og helbredende sundhedspleje;

17.  bemærker, at omfattende og indgribende strategier i sundhedssektoren kræver samarbejde mellem regeringer, sundhedsfagligt personale, ngo'er, offentlige sundhedsorganisationer, patientforeninger, massemedierne og andre parter, der beskæftiger sig med sund aldring;

18.  gentager, at det er nødvendigt at opbygge og fremme en Europæisk Union, som er mere bevidst om ældre kvinders og mænds behov og interesser, og at medtage kønsaspektet i alle bevidstgørelses- og oplysningsforanstaltninger og -politikker for at sikre en aktiv og sund aldring for alle;

Aldersrelaterede sygdomme

19.  understreger, at mange sygdomme ofte undervurderes i forhold til kvinder, som det er tilfældet med hjertesygdomme, der anses for at være et mandeproblem; beklager, at mange tilfælde af hjertestop hos kvinder ikke diagnosticeres, eftersom de almindeligvis medfører andre symptomer end hos mænd; understreger, at der også ved behandling bør tages højde for kønsspecifikke biologiske forhold;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre offentlige oplysningsprogrammer målrettet kvinder med henblik på at øge bevidstheden omkring risikofaktorerne i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme og til at iværksætte specialiserede programmer til videreuddannelse af sundhedspersonalet;

21.  beklager den manglende opmærksomhed omkring det øgede alkoholforbrug blandt ældre kvinder i Europa og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte undersøgelser med henblik på at tage hånd om problemet og dets indvirkning på ældre kvinders fysiske og mentale sundhed;

22.  noterer sig med bekymring, at øget rygning blandt kvinder medfører forøget risiko for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte programmer til bekæmpelse af rygning med særlig fokus på unge kvinder (WHO skønner, at andelen af kvindelige rygere, der i øjeblikket er på 12 %, vil stige til ca. 20 % inden 2025);

23. opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer, som sigter mod at fremme sundheden gennem øget kontrol med tobaks- og alkoholforbruget og forbedring af kosten og den fysiske aktivitet som et middel til at forhindre overvægt og forhøjet blodtryk og hermed forbundne komplikationer;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte informationskampagner målrettet kvinder, der er ved at komme i eller allerede er i overgangsalderen;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke folkeoplysningen om sygdomme i knogler og led gennem offentlige oplysnings- og uddannelseskampagner om forebyggelse og helbredelse af sådanne sygdomme;

26.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en EU-handlingsplan for ikkeoverførbare sygdomme som opfølgning på resultaterne af FN's topmøde om ikkeoverførbare sygdomme i september 2011 og den offentlige høring, som Kommissionen igangsatte i marts-april 2012;

27.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende revision af direktiv 2001/37/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer at lægge særlig vægt på de unge;

28.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og iværksætte en målrettet EU-strategi for forebyggelse, diagnose og tackling af diabetes såvel som oplysning og forskning desangående med inddragelse af kønsaspektet og hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder under hensyntagen til artikel 168, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en holistisk og kønssensitiv tilgang til Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme for at forbedre patienternes og deres familiers livskvalitet og værdighed;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme oplysningskampagner for den brede offentlighed om Alzheimers sygdom (oplysning om sygdommen samt behandlings- og plejemuligheder) i samarbejde med de nationale og europæiske Alzheimer-foreninger;

31.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at udarbejde nationale planer og strategier for Alzheimers sygdom, hvis de endnu ikke har gjort det;

32.  noterer sig med bekymring, at den højeste selvmordsrate i EU konstateres blandt personer over 65 år, og at forekomsten af selvmordsforsøg blandt kvinder er højere end blandt mænd og er stigende på grund af den økonomiske krises forværrede virkning for ældre kvinder; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en undersøgelse af forbindelsen mellem disse statistikker og den økonomiske krises uforholdsmæssige virkning for ældre kvinder;

33.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen og Eurostat at forbedre indsamlingen af data (opdelt efter køn og alder) og oplysninger vedrørende mental sundhed og forholdet mellem mental sundhed og sunde leveår;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte specifikke uddannelseskurser for både praktiserende læger og personalet i den psykiatriske sektor, heriblandt læger, psykologer og sygeplejersker, hvad angår forebyggelse og behandling af neurodegenerative sygdomme og depressive lidelser, idet der rettes særlig opmærksomhed mod ældre kvinders yderligere udfordringer;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere tiltag inden for hukommelsesinvaliderende sygdomme såsom demens og styrke indsatsen inden for medicinsk og social forskning for at øge livskvaliteten for de demente og deres omsorgspersoner, sikre bæredygtighed i sundhedsvæsenet og plejesektoren og sætte gang i væksten på EU-plan;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at offentligt og privat ansat personale i ældreplejen løbende deltager i uddannelsesprogrammer og er genstand for regelmæssig evaluering;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til medicinske specialer i gerontologi på offentlige universiteter;

Adgang til sundhedstjenester

38.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte initiativer, der er nødvendige for at lette ældre kvinders adgang til sundhedstjenester, herunder kvinder, der bor langt fra større byområder og i vanskeligt tilgængelige områder, uanset deres personlige, økonomiske og sociale situation og med fokus på individualiseret pleje, herunder længst mulige hjemmepleje, særlige former for aflastning og hjælp til omsorgspersoner og telemedicin, for så vidt som det kan forbedre livskvaliteten for patienter, der lider af kroniske sygdomme, og bidrage til at reducere ventelisterne;

39.  opfordrer medlemsstaterne til også at analysere, overvåge og garantere kønsaspektet, når de lægger budget for sundhedsvæsenet;

40. opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle e-sundhedstjenester og kønssensitive løsninger til fremme af en selvstændig tilværelse i hjemmet og til at gøre sundhedsydelser mere virkningsfulde og tilgængelige for ældre kvinder, som oftere udelukkes fra at benytte disse, og til at indføre et netværk af døgnbemandede telefonrådgivninger;

41.  ønsker en rettighedsbaseret tilgang for at gøre det muligt for ældre mennesker at spille en aktiv rolle, når der træffes afgørelse om valg og udformning af deres pleje og sociale tjenester;

42.  henstiller til medlemsstaterne, at deres socialsikringsordninger og især sygesikringen tager højde for arbejdsløshed og sociale vanskeligheder blandt kvinder, således at de ikke står uden beskyttelse;

43.  mener, at det er vigtigt at understøtte og lette adgangen til sundhedstjenester for kvinder, som på trods af personlige helbredsproblemer skal tage sig af plejen af andre pårørende;

44. opfordrer indtrængende til, at offentlige og private institutioner, der leverer sundhedsydelser til ældre og drives som hospitaler, indretter sig på en måde, der passer bedre til de indlagte, og ikke kun leverer medicinsk pleje, men også prioriterer enhver form for uafhængig eller kreativ aktivitet for at hindre, at de indlagte bliver institutionaliserede;

45.  er overbevist om, at ældre beboere i offentlige eller private plejehjem skal høres om driften af disse institutioner;

46.  understreger et stigende behov for mere medicinsk og paramedicinsk personale, der er højtuddannet og velforberedt til en tilgang, som på grund af køns- og aldersaspektet bør tage hensyn til ældre kvinders særlige psykologiske, interpersonelle og oplysningsmæssige behov;

47.  henstiller, at lægepersonalets studier indeholder mere uddannelse i lydhørhed og psykologi, og at socialarbejdere i højere grad inddrages i denne forebyggelsespolitik;

48. tilskynder til oprettelse af foreninger og telefonhjælpelinjer, der kan give pleje, beskyttelse og psykologisk støtte til ældre;

49.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle data og udveksle god praksis, som integrerer kønsaspektet, og som kan føre til identificering af god praksis om adgang til sundhedstjenesterne for bl.a. at undgå bureaukratiske langsommeligheder og til udformning af konkrete foranstaltninger og politikker, der kan forbedre ældre kvinders livskvalitet, og til rådgivning af regeringer om, hvordan de kan skabe et miljø, der kan fremme bevidstheden om aldersrelaterede sygdomme i medlemsstaterne;

50.  tilskynder medlemsstaterne til at styrke det forebyggende sundhedsarbejde for ældre kvinder ved f.eks. at give adgang til jævnlig mammografi og celleprøver for livmoderhalskræft, fjerne aldersgrænser for adgang til sundhedsforebyggelse såsom brystkræftscreening og højne bevidstheden om vigtigheden af screening;

51.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats med henblik på at udbrede en forebyggelseskultur i hele EU og medlemsstaterne til at øge de specifikke oplysnings- og forebyggelseskampagner i skoler og på universiteter, på arbejdspladserne og på ældrecentre i samarbejde med personalet i sektoren, lokale instanser og ngo'er;

Forskning og forebyggelse

52.  bemærker med bekymring, at EU's forskningsresultater offentliggjort i april 2011 viser, at ca. 28 % af kvinderne på 60 år og derover er blevet mishandlet inden for de seneste 12 måneder; mener, at man skal prioritere beskyttelsen af ældre mod misbrug, fejlbehandling, misrøgt og udnyttelse, uanset om det er overlagt eller på grund af forsømmelighed; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at forebygge misbrug af ældre i deres hjem og på institutioner;

53.  mener, at det er vigtigt at garantere en tilgang til lægevidenskabelig forskning, der tager de specifikke forskelle mellem mænd og kvinder i betragtning;

54. understreger, at strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 anerkender, at kvinder og mænd er udsat for kønsspecifikke sygdomme og helbredsrisici, til hvilke der skal tages behørigt hensyn i den lægevidenskabelige forskning og i sundhedstjenesterne;

55.  anmoder om, at der inden for rammerne af Horisont 2020 udvikles en strategisk plan for forskning i kvindesundhed i det næste årti, og at der oprettes en institution for forskning i kvindesundhed med henblik på at garantere opfyldelse af planen;

56.  mener, at det er vigtigt at garantere, at der er kvindelige eksperter i de nationale rådgivende teknisk-videnskabelige kommissioner til bedømmelse af lægemidler;

57.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage misbrug af ældre som et forskningsemne i det fælles program om neurodegenerative sygdomme for at måle forekomsten og virkningen for demente;

58. støtter det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring som et pilotinitiativ, der tager sigte på at opnå en stigning i antallet af sunde leveår for EU-borgerne på to år inden 2020 og sætter sig som opgave at opfylde tre mål for Europa gennem forbedring af ældres sundhed og livskvalitet såvel som af bæredygtigheden og effektiviteten af plejeordninger;

59.  glæder sig over de projekter og initiativer, der er oprettet med henblik på at forbedre kostvaner og livsstil (EATWELL-projektet, EU's platform for kost, fysisk aktivitet og sundhed og rammen for nedbringelse af saltforbruget), såvel som det europæiske partnerskab om en indsats imod kræft;

60.  understreger, at alle målsætninger og foranstaltninger, der er omfattet af det andet EU-handlingsprogram for sundhed, bør bidrage til at fremme en bedre forståelse og en bedre anerkendelse af mænds og kvinders forskellige behov og de dertil svarende tilgange til deres sundhed;

61.  glæder sig over Kommissionens forslag til en pakke foranstaltninger vedrørende samhørighedspolitikken (2014-2020), hvori aktiv og sund aldring og innovation betragtes som prioriteter med hensyn til investeringer;

62.  beklager, at 97 % af sundhedsbudgetterne er afsat til behandling og kun 3 % til investeringer i forebyggelse, alt imens udgifterne til behandling og forvaltning af ikkeoverførbare sygdomme stiger som følge af bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder; opfordrer på denne baggrund medlemsstaterne til at afsætte en større del af deres sundhedsbudget til forebyggelse;

63.  opfordrer Kommissionen til at lægge mere vægt på afhjælpning af årsager til sygdomme og til det formål at fremme forebyggelse på tværs af sektorer og på alle niveauer i samfundet; opfordrer Kommissionen til at fremme sundhed gennem rettidig diagnosticering af sygdomme, opretholdelse af en sund livsstil og tilstrækkelige sundhedsydelser og sikre, at ældre arbejdstagere får egnede arbejdsvilkår;

64.  opfordrer medlemsstaterne til mere fokus på oplysningskampagner om osteoporose og større klarhed i forbindelse med oplysningerne om tidlig diagnose af osteoporose med henblik på at forebygge frakturer som følge af denne sygdom, bl.a. gennem bedre adgang til knogletæthedsundersøgelser;

65.  er enig med WHO med hensyn til de »kønsrelaterede udfordringer«, som indebærer, at der er behov for en bedre vurdering af de risikofaktorer, der påvirker kvinders sundhed; bifalder i denne forbindelse WHO's anbefalinger om at opbygge »aldersvenlige« miljøer og øge ældre kvinders muligheder for at bidrage produktivt til samfundet, herunder ved evt. samarbejde på tværs af sektorer for at identificere og fremme indsatser uden for sundhedssektoren, som kan fremme sundhedsudbyttet for kvinder;

66.  anmoder medlemsstaterne om i forbindelse med uddannelsen af medicinsk og paramedicinsk personale at fremhæve de anderledes kliniske profiler og symptomer for hjerte-kar-sygdomme, når de rammer kvinder, idet der lægges vægt på fordelene ved hurtige indgreb;

67.  opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af initiativet Horisont 2020 at opmuntre til et tættere videnskabeligt samarbejde og til udvikling af komparativ forskning om multipel sclerose inden for Unionen med henblik på lettere at kunne finde frem til behandlinger og forebyggende tiltag til bekæmpelse af denne sygdom, som medfører alvorlige motoriske begrænsninger, især hos ældre kvinder;

68.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at støtte bevidstgørelseskampagner, som er målrettet ældre kvinder mere specifikt, og som fokuserer på køns- og alderssensitive henstillinger vedrørende korrekte kostvaner og vigtigheden af fysisk aktivitet, da disse faktorer kan spille en rolle i faldforebyggelse og reducere forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, osteoporose og visse former for kræft;

69.  anmoder i den forbindelse om, at oplysning om og undervisning i gode kostvaner og sundhedsrisici ved dårlig kost udbredes på skoler og gennem sundhedsmeddelelser;

70.  opfordrer Kommissionen til at indlede en drøftelse med Rådet for at sikre, at henstillingen om kræftscreening fremmes og implementeres effektivt, idet der specielt lægges vægt på de samfundsgrupper, som ud fra et socialt og økonomisk synspunkt er dårligst stillede, for dermed at reducere den sundhedsmæssige ulighed; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at gennemføre førnævnte henstilling i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring;

71. opfordrer Kommissionen og Rådet til i det mindste i de lande, hvor der er konstateret en højere sygdomsforekomst, såvel som for familier med en særlig risikobetonet sygehistorie at tilpasse aldersgrænsen for adgang til screeningprogrammer og til i disse programmer også at medtage ældre kvinder som følge af deres højere forventede levealder;

72.  henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at fremme kvinders rettigheder med henblik på at bekæmpe al vold og forskelsbehandling på grund af alder og køn bl.a. gennem bevidstgørelses- og oplysningskampagner rettet mod hele den europæiske befolkning fra et tidligt alderstrin;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke klinisk forskning vedrørende kvinder og mener, at det nylige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF kunne ændres i denne retning;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle innovative løsninger direkte gennem samarbejde med patienterne for at imødekomme de ældres behov mere effektivt;

o
o   o

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3. (2) EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5. (3) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 273. (4) EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 93. (5) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 561. (6) EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 24. (7) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23. (8) EUT C 271 E af 7.10.2010, s. 7. (9) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 35. (10) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 95. (11) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 49. (12) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19. (13) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77. (14) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0360. (15) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0390. (16) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0082. (17) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0225. (18) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0069.