Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker over sikkerhed mod kriminalitet (COM(2011)0335 - C7–0155/2011 - 2011/0146(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0335),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0155/2011),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0365/2012),
1. forkaster Kommissionens forslag;
2. opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.