Europa-Parlamentet,

–  der henviser til formandens skrivelse af 11. november 2010,

–  der henviser til sin temaafdelings undersøgelse om skriftlige erklæringer i Europa-Parlamentet - En gennemgang af proces og virkning (PE 462.424),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0242/2012),

ud fra følgende betragtninger:

A.  Parlamentet har gennem årene udvidet sine beføjelser betragteligt og sikret sig vigtige værktøjer, som har gjort det muligt for Parlamentet at påvirke beslutningsprocessen i Den Europæiske Union på de fleste af Unionens aktivitetsområder;

B.  de institutioner, som en skriftlig erklæring er stilet til, bør sikre, at der sker en passende opfølgning;

C.  skriftlige erklæringer fungerer som et nyttigt middel til at rejse spørgsmål af særlig interesse for unionsborgerne;

D.  skriftlige erklæringer anvendes regelmæssigt, men antallet er ikke stort, eftersom kun en lille procentdel af dem får den nødvendige støtte fra et flertal blandt Parlamentets medlemmer;

E.  størstedelen af de skriftlige erklæringer bortfalder efter den fastsatte frist i forretningsordenen;

F.  størstedelen af de vedtagne skriftlige erklæringer er rettet til Kommissionen, som påviseligt er den eneste institution, der har reageret på de spørgsmål, der er blevet rejst i disse;

G.  disse reaktioner har i de fleste tilfælde været begrænset til at gentage Kommissionens igangværende aktiviteter, og kun i undtagelsestilfælde har de omfattet en specifik aktivitet foranlediget af en skriftlig erklæring;

H.  med Parlamentets udvidede beføjelser og indførelsen af det europæiske borgerinitiativ har betydningen af skriftlige erklæringer ændret sig, selv om de stadig kan være et nyttigt værktøj, som giver medlemmerne mulighed for at gøre opmærksom på spørgsmål af offentlig interesse;

I.  skriftlige erklæringer har en meget begrænset virkning, både i forhold til at sætte dagsordenen og udøve indflydelse på beslutninger truffet af institutionerne, og kan give et misvisende indtryk af deres effektivitet; når de anvendes korrekt, har de dog stadig værdi som et populært kampagneværktøj; i forbindelse med forslag, der opfordrer til en lovgivningsmæssig foranstaltning, bør artikel 42, stk. 2, anvendes, idet den giver de enkelte medlemmer en reel mulighed for at påvirke EU-lovgivningen og for at få et givent forslag indarbejdet i Parlamentets udvalgsarbejde;

J.  der kan af og til sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten og relevansen af visse skriftlige erklæringer og særlig deres overensstemmelse med Unionens kompetencer som fastsat i afsnit I i første del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; i næste valgperiode bør Parlamentet derfor foretage en konsekvensanalyse af forretningsordenens nye bestemmelser om skriftlige erklæringer og undersøge, om de er virkningsfulde;

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.  mener, at de institutioner, som en skriftlig erklæring er stilet til, bør underrette Parlamentet om den påtænkte opfølgning inden for tre måneder efter modtagelsen af en sådan erklæring; agter desuden at nå til enighed med Kommissionen om dette princip som led i den næste forhandlingsrunde om en revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen;

3.  gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

4.  støtter Præsidiets afgørelse om at begrænse omfattende reklame for skriftlige erklæringer og således sikre ubesværet adgang for medlemmerne til Parlamentets mødesal;

5.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring Ændring 6 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 42 – stk. 2 og 3 2.  Ethvert medlem kan fremsætte forslag til en EU-retsakt som led i Parlamentets initiativret, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 2.  Ethvert medlem kan fremsætte forslag til en EU-retsakt som led i Parlamentets initiativret, jf. artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Et sådant forslag kan fremsættes samlet af op til ti medlemmer. Forslaget skal indeholde en angivelse af retsgrundlaget og kan ledsages af en begrundelse på højst 150 ord. 3.  Forslaget indgives til formanden, som henviser det til behandling i det kompetente udvalg. Inden denne henvisning oversættes forslaget til de officielle sprog, som dette udvalgs formand anser for nødvendige til en kortfattet behandling. Inden tre måneder efter henvisningen træffer udvalget afgørelse om den videre behandling efter at have hørt forslagsstilleren. 3.  Forslaget indgives til formanden, som kontrollerer, hvorvidt de retlige betingelser er opfyldt. Formanden kan henvise forslaget til det udvalg, der har kompetence til at gennemføre denne kontrol, for en udtalelse om retsgrundlagets egnethed. Erklærer formanden, at forslaget kan behandles, meddeler formanden dette på plenarmødet, og henviser det til det kompetente udvalg. Inden denne henvisning til det kompetente udvalg, oversættes forslaget til de officielle sprog, som dette udvalgs formand anser for nødvendige til en kortfattet behandling. Udvalget kan anbefale formanden, at forslaget fremlægges til undertegnelse af alle medlemmer, under forudsætning af at retningslinjerne og fristerne i artikel 123, stk. 1a, stk. 2, og stk. 5, overholdes. Vedtager udvalget at forelægge Parlamentet forslaget efter proceduren i artikel 48, anføres forslagsstilleren med navns nævnelse i betænkningens titel. Når et sådant forslag er underskrevet af et flertal af Parlamentets medlemmer, anses Formandskonferencens tilladelse til, at der udarbejdes en betænkning om forslaget, for givet. Udvalget udarbejder en betænkning i overensstemmelse med artikel 48 efter at have hørt forslagsstillerne. Fremlægges forslaget ikke til yderligere undertegnelser, eller underskrives det ikke af et flertal blandt Parlamentets medlemmer, træffer det kompetente udvalg inden tre måneder efter henvisningen og efter at have hørt forslagsstillerne afgørelse om den videre behandling. Forslagsstillerne anføres med navns nævnelse i betænkningens titel. Ændring 1 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 123 – stk. 1 1.   Op til fem medlemmer kan indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions beføjelser, og som ikke vedrører emner, der er genstand for en igangværende lovgivningsproces. Formanden giver tilladelse hertil fra sag til sag. Sådanne erklæringer trykkes på de officielle sprog og omdeles. De indføres med angivelse af underskrivernes navne i et register. Dette register er offentligt og er under mødeperioderne placeret uden for indgangen til mødesalen, medens det mellem mødeperioderne placeres på et passende sted, som Kvæstorkollegiet fastlægger. 1.   Mindst ti medlemmer fra mindst tre politiske grupper kan indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord som udelukkende vedrører et emne, der falder ind under Den Europæiske Unions beføjelser. Erklæringens indhold må ikke bryde rammerne for en erklærings form.Den må navnlig ikke opfordre til nogen form for lovgivningsmæssig foranstaltning, indeholde nogen form for beslutning om spørgsmål, for hvilke specifikke procedurer og kompetencer er fastlagt i forretningsordenen, eller vedrøre emner, der er genstand for igangværende procedurer i Parlamentet. 1a.  Tilladelsen til at gå videre skal i hvert enkelt tilfælde omfatte en begrundet afgørelse fra formanden, jf. stk. 1. Skriftlige erklæringer offentliggøres på de officielle sprog på Parlamentets websted og omdeles elektronisk til alle medlemmer. De indføres med angivelse af underskrivernes navne i et elektronisk register. Dette register er offentligt og er tilgængeligt via Parlamentets websted. Formanden opbevarer ligeledes trykte eksemplarer af skriftlige erklæringer med underskrifter. Ændring 2 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 123 – stk. 2 2.  Ethvert medlem kan skrive under på en erklæring, der er indført i registret. 2.  Ethvert medlem kan skrive under på en erklæring, der er indført i det elektroniske register. Underskriften kan til enhver tid tilbagetages inden udløbet af en periode på tre måneder fra erklæringens optagelse i registeret. I tilfælde af tilbagetagelse kan det pågældende medlem ikke skrive under på erklæringen igen. Ændring 7 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 123 – stk. 3 3.  Når et flertal af Parlamentets medlemmer har skrevet under på en sådan erklæring, underretter formanden Parlamentet herom og offentliggør underskrivernes navne i protokollen og erklæringen som en vedtaget tekst. 3.  Når et flertal af Parlamentets medlemmer har skrevet under på en sådan erklæring ved udløbet af en periode på tre måneder fra indførelsen i registret, underretter formanden Parlamentet herom. Uden at være bindende for Parlamentet offentliggøres erklæringen i protokollen med underskrivernes navne. Ændring 4 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 123 – stk. 4 a (nyt) 4a.  Har de institutioner, som den vedtagne erklæring er stilet til, ikke underrettet Parlamentet om den påtænkte opfølgning senest tre måneder efter modtagelsen, sættes sagen efter anmodning fra en af erklæringens initiativtagere på dagsordenen for et efterfølgende møde i det kompetente udvalg. Ændring 5 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 123 – stk. 5 5.  En skriftlig erklæring, der har stået i registeret i mere end tre måneder uden at være blevet underskrevet af mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer, bortfalder. 5.  En skriftlig erklæring, der har stået i registeret i mere end tre måneder og ikke er underskrevet af mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer, bortfalder, uden mulighed for at denne periode på tre måneder kan forlænges.