Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der har sine rødder i EKSF-traktaten,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om stålindustrien og om omstrukturering, flytning og lukning af virksomheder i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. februar 2011 »Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer« (COM(2011)0025),

–  der henviser til Europa 2020-strategien,

–  der henviser til meddelelse af 10. oktober 2012 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomiske genopretning (COM(2012)0582),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om EU's stålindustri (O-000184/2012 – B7-0368/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at kul- og stålsektorerne efter EKSF-traktatens udløb er underlagt EU-traktatens bestemmelser;

B.  der henviser til, at et af Den Europæiske Unions mål er at støtte stålindustrien og gøre den konkurrencedygtig, bæredygtig og egnet til at tilpasse sig europæiske og ikke-europæiske markedsforhold i stadig forandring, idet dette er af afgørende betydning for vækst og velfærd i Europa;

C.  der henviser til, at den europæiske stålindustri lider under et betydeligt fald i efterspørgslen, som forårsager udbredt tab af arbejdspladser og konkurrenceevne;

D.  der henviser til, at stålindustrien er af strategisk betydning for EU's økonomi, og til, det er i hele Den Europæiske Unions interesse at bevare de aktiviteter, som har dannet grundlaget for dens industristruktur, og at sikre forsyningssikkerheden ved hjælp af egenproduktion;

E.  der henviser til, at den europæiske stålindustri udgør rygraden i udvikling og værdiskabelse for mange store erhvervssektorer, som f.eks. inden for bil-, bygnings- og maskinindustrien;

F.  der henviser til, at stålindustrien de seneste år har stået over for betydelige udfordringer, såsom et betydeligt fald i efterspørgslen, stærk konkurrence fra import fra tredjelande med anden lovgivning og andre standarder, vanskelig adgang til råvarer og højere omkostninger, hvilket har ført til omstruktureringer, industrielle fusioner og tab af arbejdspladser;

G.  der henviser til, at beskæftigelsen i stålsektoren er faldet fra 1 million arbejdspladser i 1970 til omkring 369 000 i 2012, og at antallet af arbejdstagere i aftagerindustrierne ligger i millionklassen;

H.  der henviser til, at EU's ståleksport ifølge data offentliggjort af Kommissionen i 2010 nåede op på 33,7 mio. tons (32 mia. EUR), og at de største markeder for EU's ståleksport er Tyrkiet, USA, Algeriet, Schweiz, Rusland og Indien, mens EU's import af stål i 2010 nåede op på 26,8 mio. tons (18 mia. EUR), hvor størstedelen kommer fra Rusland, Ukraine, Kina, Tyrkiet, Sydkorea, Schweiz og Serbien;

I.  der henviser til, at den nuværende krise skaber enorme sociale problemer for de berørte arbejdstagere og regioner, og at de virksomheder, der er involveret i omstruktureringen, bør handle på en socialt ansvarlig måde, idet erfaringen har vist os, at en vellykket omstrukturering ikke nås uden en tilstrækkelig social dialog;

J.  der henviser til, at højteknologiske industrier – som stålsektoren er et eksempel på – betragtes som et forbillede på grund af deres teknologiske knowhow og derfor skal bibeholdes ved omgående at træffe foranstaltninger til at undgå, at de flyttes ud af Den Europæiske Union;

1.  anmoder Kommissionen om på kort sigt at fremlægge et klart billede af situationen med hensyn til de store forandringer i stålindustrien i Europa; understreger, at det er vigtigt, at Kommissionen overvåger den løbende udvikling omhyggeligt for at sikre Europas industrielle arv og de berørte arbejdstagere;

2.  gentager, at Kommissionen efter EKSF-traktatens udløb har ret til at adressere de økonomiske og sociale følger af udviklingen i den europæiske stålindustri, og opfordrer Kommissionen til at tage de positive erfaringer fra EKSF i betragtning og til at nedsætte et trepartsorgan (bestående af fagforeningerne, industrien og Kommissionen), der skal arbejde hen imod en yderligere udvikling af den europæiske stålindustri med henblik på at foregribe udviklingen og sikre høring og information til arbejdstagerne og på at sikre fuld overholdelse med de retlige krav i direktivet om europæiske samarbejdsudvalg(1);

3.  opfordrer Kommissionen til at gøre sig grundige overvejelser om mellem- og langsigtede initiativer til støtte for og bevaring af stålindustrien og dens aftagerindustrier;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge større vægt på industripolitikken for at genoplive konkurrenceevnen i den europæiske stålindustri i forhold til det globale marked med henblik på at garantere lige vilkår og samtidig sikre høje sociale og miljømæssige standarder i EU og arbejde for lignende standarder i tredjelande;

5.  er af den opfattelse, at et europæisk økonomisk opsving også er afhængigt af en stærk fremstillingsindustri; påpeger, at stål spiller en central rolle med hensyn til at sikre strategiske aftagerindustriers konkurrenceevne, som vil lide under en reduceret europæisk stålindustri og blive afhængige af import fra tredjelande, hvilket gør dem sårbare;

6.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at udvikle en europæisk handlingsplan for stålsektoren inden udgangen af 2013, men understreger behovet for at få den forelagt snarest muligt;

7.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin beslutning om ikke efter den 31. december 2012 at videreføre ordningen med forudgående tilsyn for import af stålprodukter og stålrør, som er fastlagt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1241/2009(2) og til at medtage denne ordning i handlingsplanen;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin handlingsplan at mobilisere alle tilgængelige EU-værktøjer, såsom øget FUI, navnlig på områderne energieffektivitet og ressourceeffektivitet, målrettet investering af Den Europæiske Investeringsbank, en aktiv politik for kompetenceudvikling, omskoling og videreuddannelse af arbejdstagere og en eventuel anvendelse af finansielle EU-instrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Globaliseringsfond, hvor det er nødvendigt, samt andre incitamenter til at hjælpe industrien med at investere og modernisere;

9.  mener, at en sådan handlingsplan også bør indeholde forslag til, hvordan det er muligt at afbøde virkningerne af de høje energi- og råvarepriser, som udgør en trussel mod stålindustriens konkurrenceevne; understreger i den forbindelse, at energieffektivitet og ressourceeffektivitet kan generere betydelige besparelser, og glæder sig i denne forbindelse over det europæiske offentligt-private partnerskab SPIRE, men opfordrer ikke desto mindre indtrængende Kommissionen og stålsektoren til selv fortsat at undersøge mulighederne, tilskynde til etableringen af konsortier og fremme lukkede kredsløb-produktionssystemer, der har til formål at genindvinde og genbruge skrot, i betragtning af de nuværende og fremtidige begrænsninger på råvarer;

10.  opfordrer Kommissionen til at tage stålindustrien i betragtning i sin igangværende gennemgang af de eksisterende statsstøtteregler og til at undersøge, hvorvidt det er praktisk muligt at indføre kvalitetscertificering for stålrelaterede produkter;

11.  opfordrer Kommissionen til at overvåge omstruktureringer og udflytning af aktiviteter og fra sag til sag sikre, at de gennemføres i nøje overensstemmelse med EU's konkurrenceregler; er af den opfattelse, at et potentielt misbrug af dominerende stilling på markedet ligeledes bør overvåges;

12.  glæder sig over projekter såsom ULCOS (stålproduktion med ultralavt CO2-udslip), der tjener som et eksempel på et innovativt forsknings- og udviklingsinitiativ til at hjælpe stålindustrien med at reducere sine CO2-udslip, og understreger behovet for løbende investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter, der er af afgørende betydning for genlanceringen og fornyelsen af denne sektor;

13.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge udviklingen i anlæggene i Florange, Liège, Terni, Galați, Schifflange, Piombino, Câmpia Turzii, Rodange, Oțelu Roşu, Trieste, Silesia, Reşiţa, Targoviste, Călăraşi, Hunedoara, Buzău, Braila, Borlänge, Luleå, Oxelösund og andre steder, hvis fuldstændige bevarelse er i fare, for at være sikker på, at den europæiske stålsektors konkurrenceevne og dens betydning som arbejdsplads ikke bliver truet;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. (2) EUT L 332 af 17.12.2009, s. 54.