Europa-Parlamentet,

–  der henviser til andragende 760/2007 fra en italiensk statsborger om ILVA-stålværket og om en dioxinalarm i Taranto,

–  der henviser til dom afsagt af EU-Domstolen den 31. marts 2011, hvorefter Italien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet),

–  der henviser til artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til direktiv 2004/35/EF om miljøansvar,

–  der henviser til drøftelserne i udvalget med de berørte andragere, senest den 9. oktober 2012, og med den ansvarlige næstformand i Kommissionen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 202, stk. 2,

A.  der henviser til, at andragerne kraftigt har givet udtryk for deres bekymring over de ekstremt høje niveauer af dioxinudledninger fra ILVA-stålværket i Taranto, der har haft og fortsat har en betydelig, skadelig og varig indvirkning på sundheden i den lokale befolkning, hvor 20 000 familier har medlemmer, der har arbejdet i eller i forbindelse med stålindustrien, og hvor forureningsgraden i den lokale befolkning har ført til uacceptable og utålelige sygdomsniveauer og kroniske sygdomme;

B.  der henviser til, at dele af ILVA-stålværket for nyligt blev lukket ned af de italienske myndigheder for at undgå yderligere forurening, og at myndighederne og de nuværende ejere af værket har en presserende retlig forpligtelse til at sikre en yderligere drastisk reduktion i de skadelige udledninger;

C.  der henviser til, at den vanskelige og farlige situation vedrørende ILVA-stålværket også forårsager alvorlige miljøødelæggelser og -skader og alvorlige sociale og økonomiske problemer i den sydlige del af Italien, og der henviser til, at privatiseringen af dette værk ikke har ført til nogen forbedringer af den miljømæssige sikkerhed i sektoren;

D.  der henviser til, at stålindustrien, der beskæftiger ca. 360 000 arbejdstagere, er en yderst vigtig økonomisk sektor i Den Europæiske Union, og at Parlamentet har en pligt til og et ansvar for klart at vise sin solidaritet med arbejderne på ILVA-stålværket og deres familier, der er blevet berørt af denne helt uacceptable situation;

E.  der henviser til, at det er strategisk vigtigt for EU's industripolitik at forhindre yderligere udflytninger af stålværker og stålproduktion til lande uden for EU og garantere arbejdsstyrkens sikker, og der henviser til, at det med hensyn til EU 's miljøpolitik er lige så vigtigt at sikre, at forureneren betaler, og at den økologiske balance forbedres og om nødvendigt genoprettes, som krævet i artikel 191, stk. 2, i TEUF og direktiv 2004/35/EF om miljøansvar;

1.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udforme en ny politik for stålindustrien, som vil sætte skub i væksten og beskæftigelsen under den økonomiske krise, og som er forenelig med sundheden og sikkerheden for alle EU-borgere og bosiddende i EU;

2.  opfordrer Kommissionen og Rådet til også til at arbejde sammen med alle de involverede parter for at sikre, at denne politik på en sammenhængende måde kombinerer økonomiske mål med sociale og miljømæssige prioriteringer, således at der opbygges en moderne, konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk stålindustri, som fuldt ud overholder EU-miljølovgivningen;

3.  opfordrer de italienske myndigheder til særdeles hurtigt at sikre en genoprettelse af miljøet omkring det forurenede stålværk, mens det samtidig sikres, at de omkostninger, der afholdes i forbindelse med iværksatte forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, dækkes i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet, som det kræves i artikel 8 i direktiv 2004/35/EF om miljøansvar;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.