Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Fælles regler for ordningerne for direkte støtte til landbrugere ***I |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0539), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0294/2010), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til de begrundede udtalelser, der inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer samt af det polske parlament (Diet) og det polske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0158/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen, efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure(3) og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009(4) tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. (2) Som følge af at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). (3) Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakterFor at sikre, at den i denne forordning fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændrei traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 73/2009. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der gælder for delegationen. [Ændring 1] (4) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 73/2009 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage disse gennemførelsesretsakter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om…tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(5). [Ændring 2] (4a) Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende tildelingen af visse former for særlig støtte, beslutte, hvilke medlemsstater, der opfylder visse betingelser vedrørende ammekopræmien, og give nye medlemsstater tilladelse til på visse betingelser at supplere de direkte betalinger. På baggrund af disse retsakters særlige karakter bør Kommissionen tildeles beføjelse til at vedtage dem uden at blive bistået af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. [Ændring 3] (5) Nogle af de bestemmelser om ordninger for direkte støtte, som Kommissionen hidtil har vedtaget på grundlag af de beføjelser, den har fået tildelt i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, anses for så vigtige, at de bør indarbejdes i nævnte forordning. Det drejer sig om nogle af gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1120/2009(6), (EU) nr. 1121/2009(7) og (EU) nr. 1122/2009(8). (6) I lyset af erfaringen med anvendelsen af forordning (EF) nr. 73/2009 bør nogle af nævnte forordnings bestemmelser forenkles, navnlig bestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelseskrav. (7) Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør der fastsættes definitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder«, »permanente græsarealer« og »græsarealer«. (8) Da permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning, bør der indføres foranstaltninger for at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer og undgå en massiv omlægning til agerjord. For at sikre, at medlemsstaterne fastsætter det forhold mellem permanente græsarealer og landbrugsareal, der skal forblive det samme, ensartet, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de data, der kræves for at fastsætte dette forhold. (9) For at den bedriftsrådgivningsordning, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 73/2009, kan blive effektivt gennemført, så ordningen bliver fuldt operationel, kan Kommissionen vedtage bestemmelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter. (10) For at det kan kontrolleres, at krydsoverensstemmelseskravene overholdes, skal landbrugerne anmelde alle landbrugsarealer på deres bedrift. Dette gælder også, når landbrugerne ikke ansøger om arealrelaterede direkte betalinger og kun råder over små arealer. Af forenklingshensyn bør medlemsstaterne i disse tilfælde have mulighed for ikke at kræve disse arealer anmeldt, hvis den pågældende bedrifts samlede areal ikke overstiger en hektar, og der henvises til arealerne i støtteansøgningen. (11) Det er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af krydsoverensstemmelseskravene, at det kontrolleres, om landbrugerne overholder deres forpligtelser. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser for den kontrol, som medlemsstaterne skal føre, for at kontrollen kan blive ensartet og af tilstrækkelig høj kvalitet, især hvad angår udvælgelsen af bedrifter, gennemførelsen af kontrollen og indberetningen. Beslutter en medlemsstat at udnytte muligheden for at betragte en misligholdelse som mindre betydelig eller at undlade at foretage en nedsættelse eller udelukkelse, hvis det pågældende beløb er på under 100 EUR, bør den kompetente kontrolmyndighed det følgende år kontrollere, om landbrugeren har afhjulpet de forhold, der ligger til grund for den konstaterede misligholdelse. For at mindske den administrative byrde bør det dog overvejes at forenkle den opfølgende kontrol. (12) Medlemsstaterne skal iværksætte et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, jf. artikel 14 i forordning (EF) nr. 73/2009. For at sikre, at systemets forskellige bestanddele teknisk set kommer til at fungere ensartet og tilstrækkeligt effektivt, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende grundtræk, definitioner og kvalitetskrav i forbindelse med systemet og dets forskellige bestanddele. (13) For at sikre, at forvaltningen af støtteansøgningerne kan blive sammenhængende og effektiv, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende støtteansøgninger og ansøgninger om betalingsrettigheder. Disse retsakter bør indeholde bestemmelser om, at der skal være tilstrækkelig tid, og udleveres de nødvendige oplysninger til, at støttebetingelserne kan kontrolleres. I behørigt begrundede tilfælde bør landbrugerne have mulighed for en vis fleksibilitet. Endvidere bør reglerne for støtteberettigelse, som f.eks. den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, ikke hindre landbrugerne i at overdrage hele deres bedrift i løbet af denne periode, efter at ansøgningen er indsendt. Betingelserne for overdragelse i sådanne tilfælde bør derfor fastlægges. (14) Der bør føres kontrol med støttebetingelserne for at beskytte EU's midler. For at gøre det muligt at kontrollere, om landbrugerne har opfyldt de forpligtelser, der er knyttet til betalingen, og for at sikre en korrekt fordeling af midlerne mellem de støtteberettigede landbrugere bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende den kontrol, som medlemsstaterne skal føre. Disse retsakter bør, når det er hensigtsmæssigt, også indeholde bestemmelser om de tilfælde, hvor andre tjenester, organer eller organisationer end den ansvarlige myndighed er involveret i forvaltningen af betalingerne. (15) I artikel 28 i forordning (EF) nr. 73/2009 fastsættes det, hvilke minimumskrav landbrugerne skal overholde for at modtage direkte betalinger, men artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra b), bør ikke anvendes på landbrugere, der stadig modtager direkte betalinger i henhold til visse koblede ordninger uden at råde over nogen hektar. Disse landbrugere er i samme situation som landbrugere med særlige rettigheder, og derfor bør de, for at sikre, at de afkoblede ordninger fungerer effektivt, behandles på samme måde ved anvendelsen af artikel 28, stk. 1, i nævnte forordning. Når en medlemsstat har valgt en tærskel i hektar, jf. artikel 28, stk. 1, litra b), bør landbrugere, der modtager særlig støtte som omhandlet i afsnit III, kapitel 5, og som har færre hektar end den tærskel, medlemsstaten har valgt, også omfattes af den tærskel i euro, som medlemsstaten har valgt, jf. artikel 28, stk. 1, litra a). (16) Der bør fastsættes regler for den minimumsstørrelse, en bedrift skal have, for at der kan anmodes om fastsættelse af betalingsrettigheder for den. (17) For at sikre, at ordningen for direkte betalinger kan fortsætte med at fungere under ekstraordinære omstændigheder, bør Kommissionen kunne vedtage nødvendige og berettigede foranstaltninger for at klare disse tilfælde. (18) For at sikre en effektiv forvaltning af enkeltbetalingsordningen, der er omhandlet i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009, bør anvendelsen af landbrugsarealer til andre formål end landbrugsvirksomhed defineres. (19) For at tage hensyn til medlemsstaternes interne organisation bør de kunne forvalte den nationale reserve på regionalt plan. Der bør fastsættes regler for denne forvaltning. (20) Der bør fastsættes særlige regler for medlemsstaternes tilbageførsel af uudnyttede betalingsrettigheder til den nationale reserve. (21) Reglerne vedrørende begrænsning af overdragelsen af betalingsrettigheder bør tilpasses for at tage hensyn til særlige overdragelsessituationer. (22) For at sikre, at betingelserne for særlige rettigheder fortsat overholdes, bør der fastsættes regler for beregningen af storkreaturer. (23) For at sikre lige behandling af erhvervsdrivende bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende den indledende tildeling af betalingsrettigheder i forbindelse med gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen i de nye medlemsstater, jf. artikel 55 i forordning (EF) nr. 73/2009. (24) For at sikre lige behandling af erhvervsdrivende bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende beregningen af storkreaturer i forbindelse med særlige rettigheder, jf. artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009. (25) For at sikre lige behandling af erhvervsdrivende bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de særlige støtteforanstaltninger for særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, og afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier, jf. artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009. I forbindelse med gensidige fonde for dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser bør der især fastsættes bestemmelser om minimums- og maksimumsløbetiden for kommercielle lån, der er berettiget til finansielle bidrag, og om, at medlemsstaterne har pligt til at sende Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af artikel 71 i forordning (EF) nr. 73/2009. (26) For at sikre en effektiv forvaltning af de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit IV i forordning (EF) nr. 73/2009, bør der fastsættes regler for, hvordan disse ordninger præcist skal fungere. (27) Der bør fastsættes regler for begrænsningerne af overdragelsen af præmierettigheder for får og geder. (28) Der bør fastsættes regler for det minimumsantal dyr, der skal anmeldes for at opnå særlig præmie og for at opnå ammekopræmie. (29) Der bør fastsættes regler for begrænsningerne af overdragelsen af ammekopræmierettigheder. (30) For at sikre en sund forvaltning af de valg, medlemsstaterne har truffet med hensyn til de koblede betalinger, bør Kommissionen fastsætte lofter over enkeltbetalingsordningen, de koblede foranstaltninger i forbindelse med særlig støtte, den særskilte sukkerbetaling, den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling, den særskilte bærfrugtbetaling og de midler, medlemsstaterne har anmeldt i henhold til artikel 69, stk. 6, litra a). (31) Ifølge artikel 132 i forordning (EF) nr. 73/2009 har de nye medlemsstater mulighed for at supplere den direkte støtte til landbrugerne, forudsat at Kommissionen giver sin tilladelse. Supplerende nationale direkte betalinger, som Kommissionen ikke har givet tilladelse til, bør betragtes som ulovlig støtte. (32) Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne udveksler oplysninger, for at midlerne kan blive forvaltet korrekt. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede bestemmelser om informationsudvekslingen. Disse bør navnlig omfatte bestemmelser om, at medlemsstaterne skal give meddelelse om beslutninger og sende statistikker og rapporter. (33) Forordning (EF) nr. 73/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed ‐ VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 73/2009 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2 indsættes følgende litra:"
2) Følgende artikel indsættes:" Artikel 2a Ændring af bilag I For at tage hensyn til den nye ny lovgivning, der kan blive nødvendig, ændrer Kommissionen bilag I ved hjælp af en delegeret retsaktdelegerede retsakter for at inkludere passende henvisninger til ny lovgivning. "[Ændring 4] 2a) Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, litra a), udgår. [Ændring 5] 3) I artikel 6 tilføjes følgende stykker:" 3. For at sikre, at der træffes foranstaltninger til, at landbrugerne bevarer jorden som permanente græsarealer, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser om, hvilke individuelle forpligtelser landbrugerneder skal overholdeoverholdes, hvis det viser sig, at den andel af jorden, der er udlagt som permanente græsarealer, falder. [Ændring 6] 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter metoder til fastlæggelse af det forhold mellem permanente græsarealer og landbrugsareal, der skal bevares uændret. "4) Artikel 8, stk. 2, affattes således:" 2. Kommissionen reviderer ved hjælp af gennemførelsesretsakterdelegerede retsakter lofterne i bilag IV for at tage hensyn til: [Ændring 7]
5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
6) Artikel 10, stk. 3, affattes således:" 3. De beløb, der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 1 og 2, tildeler Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter den nye medlemsstat, hvor de pågældende beløb er fremkommet. De skal anvendes i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005. "6a) Artikel 11, stk. 2, affattes således:" 2. Efter et forslag fra Kommissionen, som forelægges senest den 31. marts i det kalenderår, for hvilket de tilpasninger, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.». [Ændring 9] 7) I afsnit II, kapitel 2, indsættes følgende artikel: »Artikel 11a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at sikre en harmoniseret gennemførelse af gradueringen og den finansielle disciplin kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage nærmere bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af gradueringen og den finansielle disciplin, jf. artikel 9, 10 og 11. 2. Med henblik på den i artikel 9, stk. 2, omhandlede tildeling fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter kriterier for tildelingen af beløb, der bliver til rådighed som følge af graduering. "8) I artikel 12 tilføjes følgende stykke:" 5. For at sørge for, at bedriftsrådgivningsordningen kommer til at fungere efter hensigten, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage bestemmelser, som går ud på at gøre ordningen fuldt operationel. Disse bestemmelser kan bl.a. vedrøre bedriftsrådgivningsordningens anvendelsesområde og adgangskriterier for landbrugerne. [Ændring 10] 6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage tekniske bestemmelser om ensartet gennemførelse af bedriftsrådgivningsordningen. "[Ændring 11] 9) I artikel 19, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:" Hver medlemsstat fastlægger den minimumsstørrelse, en landbrugsparcel skal have, for at den kan danne grundlag for en ansøgning. Denne minimumsstørrelse må dog højst være på 0,3 hektar. Uanset første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne beslutte, at en landbruger, der ikke ansøger om arealrelateret direkte betaling, ikke behøver at anmelde alle sine landbrugsparceller, hvis disse parcellers samlede areal ikke er på over en hektar. Landbrugeren skal i sin ansøgning dog angive, at han råder over landbrugsparceller, og skal på myndighedernes begæring oplyse, hvor de påliggende parceller ligger. "10) Artikel 21, stk. 1, affattes således:" 1. Konstateres det, at en landbruger ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til støtte som omhandlet i denne forordning, anvendes der nedsættelser eller udelukkelser i forbindelse med den betaling eller en del af den betaling, der er ydet eller skal ydes, og for hvilken støttebetingelserne er opfyldt, idet dette dog ikke berører de nedsættelser og udelukkelser, der er omhandlet i artikel 23. "11) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:" 3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om kontrollen af, om forpligtelserne i kapitel 1 er overholdt. "12) Artikel 23, stk. 2, affattes således:" 2. Uanset stk. 1 og i overensstemmelse med de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 27a, stk. 5, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en nedsættelse eller udelukkelse, når beløbet er på 100 EUR og derunder pr. landbruger og pr. kalenderår. Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første afsnit, træffer den ansvarlige myndighed det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede overtrædelser og pligten til at træffe afhjælpende foranstaltninger. "[Ændring 12] 13) I artikel 24 foretages følgende ændringer:
14) I afsnit II, kapitel 4, tilføjes følgende artikler:" Artikel 27a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at sikre, at midlerne fordeles korrekt mellem de støtteberettigede landbrugere, og sikre, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er omhandlet i dette kapitel, gennemføres på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, som beskytter EU's finansielle interesser, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage følgende:
2. For at sørge for en korrekt fordeling af midlerne mellem de støtteberettigede landbrugere i forbindelse med de støtteansøgninger, der er omhandlet i artikel 19, og for at gøre det muligt at kontrollere, om landbrugerne har opfyldt de dertil knyttede forpligtelser, fastsætter Kommissionen følgende:
3. For at sikre, at kontrollen af støttebetingelserne i artikel 20 føres på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, som beskytter EU's finansielle interesser, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser, særlig for det tilfælde, at landbrugeren forhindrer en kontrol på stedet. 4. For sikre, at beregningen og anvendelsen af nedsættelser og udelukkelser foretages i overensstemmelse med princippet i artikel 21 og på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, som beskytter EU's finansielle interesser, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
5. For at sikre, at krydsoverensstemmelsesordningen anvendes på en effektiv, sammenhængende og ikke-diskriminerende måde, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler for beregning og anvendelse af nedsættelser i overensstemmelse med principperne i artikel 23 og 24, herunder regler om ikke at anvende nedsættelser i bestemte tilfælde. Artikel 27b Gennemførelsesbestemmelser
15) Artikel 28, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:" Anvendes første afsnit, litra b), gælder den betingelse, der er fastsat i første afsnit, litra a), i dette stykke for landbrugere, der har særlige rettigheder, jf. artikel 44, stk. 1, landbrugere, der modtager fåre- og gedepræmier, jf. afsnit IV, kapitel 1, afdeling 10, landbrugere, der modtager betalinger for oksekød, jf. afsnit IV, kapitel 1, afdeling 11, og landbrugere, der modtager særlig støtte, jf. afsnit III, kapitel 5, og som har færre hektar end den tærskel, som medlemsstaten har valgt. "16) Artikel 29, stk. 4, affattes således:" 4. Uanset stk. 2 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter:
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser om udbetaling af disse forskud. "17) Følgende artikel indsættes:" Artikel 31a GennemførelsesbestemmelserDelegation af beføjelser til Kommissionen Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakterdelegerede retsakter vedtage foranstaltninger, der er nødvendige og behørigt begrundede, for i en nødsituation at løse praktiske og specifikke problemer; foranstaltningerne kan omfatte undtagelser fra visse dele af denne forordning, dog kun i det absolut nødvendige omfang og tidsrum. Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 141ba på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel. "[Ændring 15] 18) I artikel 33 tilføjes følgende stykker:" 4. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte et minimumslandbrugsareal pr. bedrift, som der kan ansøges om fastsættelse af betalingsrettigheder for. Minimumsstørrelsen må dog ikke overstige den størrelse, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra b), sammenholdt med artikel 28, stk. 1, andet afsnit. Til fastsættelsen af særlige rettigheder, jf. artikel 60 og 65, fastsættes der dog ikke nogen minimumsstørrelse. 5. For at tage hensyn til den nyeny lovgivning, der kan blive nødvendig, ændrer Kommissionen bilag IX ved hjælp af delegerede retsakter. [Ændring 16] 6. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om støtteansøgning det år, rettighederne tildeles, hvor rettighederne endnu ikke er endeligt fastsat, og hvor tildelingen er påvirket af særlige omstændigheder, og et loft over enkeltbetalingsordningen som omhandlet i dette afsnit. "19) Artikel 34, stk. 2, andet afsnit, affattes således:" Hvis en bedrifts landbrugsareal også anvendes til andre formål end landbrugsaktiviteter, jf. første afsnit, litra a), anses dette areal for at være anvendt fortrinsvis til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme. Medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af dette afsnit på deres område. "20) Artikel 36, stk. 2, udgår. 21) Artikel 38, stk. 2, affattes således:" Medlemsstaterne kan i tilfælde af udsat indlemmelse beslutte at tillade, at der dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektarområder i en periode på højst tre måneder, der begynder hvert år den 15. august. Denne dato kan dog på anmodning af en medlemsstat ændres ved hjælp af gennemførelsesretsakter for regioner, hvor kornet af klimatiske grunde normalt høstes tidligere. "22) Artikel 39, stk. 2, udgår. 23) Artikel 40, stk. 1, andet afsnit, affattes således:" Tildeles vindyrkere betalingsrettigheder, tilpasser Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakterdelegerede retsakter de nationale lofter, der er fastsat i bilag VIII til denne forordning, under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i henhold til artikel 103o og artikel 188a, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Senest den 1. december året før tilpasningen af de nationale lofter, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om det regionale gennemsnit af værdien af de rettigheder, der er omhandlet i punkt B i bilag IX til nærværende forordning. "[Ændring 17] 24) I artikel 41 foretages følgende ændringer:
25) I artikel 42 tilføjes følgende stykker:" Landbrugere kan frivilligt tilbageføre betalingsrettigheder til den nationale reserve. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende de praktiske betingelser, der skal finde anvendelse for tilbageførsel af uudnyttede betalingsrettigheder til den nationale reserve. "[Ændring 18] 26) I artikel 43 foretages følgende ændringer:
27) I artikel 44 tilføjes følgende stykke:" 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om beregning af storkreaturer med henblik på anvendelsen af særlige rettigheder og aktivering af særlige rettigheder. "28) I afsnit III, kapitel 1, tilføjes følgende artikel:" Artikel 45a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at sikre beskyttelse af modtagernes rettigheder fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
2. For at sikre, at betalingsrettighederne forvaltes korrekt, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder. 3. For at afklare særlige situationer, der kan opstå ved anvendelsen af enkeltbetalingsordningen, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for følgende:
4. For at lette den udsatte indlemmelse af frugt og grøntsager i enkeltbetalingsordningen vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om muligheden for at tillade, at der dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektar i medlemsstater, der har anvendt en af mulighederne i artikel 51, stk. 1, tredje afsnit. 5. For at opstille en liste over hampesorter, der er berettiget til direkte betalinger, og for at beskytte folkesundheden vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler, der fastsætter, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter, og om en procedure for fastlæggelse af hampesorter, jf. artikel 39. "29) Artikel 51, stk. 2, første afsnit, affattes således:" Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et loft over hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54. "30) I afsnit III, kapitel 2, tilføjes følgende artikel:" Artikel 54a Delegation af beføjelser til Kommissionen For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende sektorer, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for fastsættelse og beregning af betalingsrettigheder og de muligheder, der er omhandlet i dette kapitel. "31) Artikel 57, stk. 2, affattes således:" 2. De ny medlemsstater anvender den nationale reserve til efter objektive kriterier og på en måde, hvorved der sikres ligebehandling af landbrugerne, og hvorved markeds- og konkurrenceforvridning undgås, at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der befinder sig i en særlig situation. "32) I artikel 59 tilføjes følgende stykke:" 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår betingelserne for udpegning af de støtteberettigede landbrugere, den foreløbige fastsættelse af antallet af hektar og den indledende kontrol af ansøgningsbetingelserne. "33) I artikel 60 tilføjes følgende stykke:" Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om beregning af landbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer, jf. artikel 44, stk. 2, litra a), og kontrol af minimumslandbrugsaktiviteten i de nye medlemsstater, jf. artikel 44, stk. 2, litra b). "34) I artikel 62, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:" Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for beregning af den procentdel af betalingsrettighederne, som landbrugerne har udnyttet. "35) I afsnit III, kapitel 3, tilføjes følgende artikel:" Artikel 62a Delegation af beføjelser til Kommissionen 1. For at medlemsstaterne kan forvalte rettighederne effektivt, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for den indledende tildeling af betalingsrettigheder i forbindelse med gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen i de nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning. 2. Under hensyntagen til udviklingen inden for landbruget vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for en repræsentativ periode med henblik på anvendelsen af artikel 57, stk. 3, og artikel 59, stk. 3. 3. For at sikre en effektiv forvaltning af betalingsrettighederne vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for fastsættelse og beregning af værdien og antallet af betalingsrettigheder og forhøjelse af værdien af rettigheder, der er modtaget fra den nationale reserve i henhold til dette kapitel og de muligheder, der er fastsat deri. 4. For at beskytte modtagernes rettigheder vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter følgende:
36) Artikel 67, stk. 1, affattes således:" 1. Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2009 beslutte at indlemme den støtte til frø, der er omhandlet i afsnit IV, afdeling 5, og de ordninger, der er omhandlet i bilag XI, punkt 1, bortset fra den særlige kvalitetspræmie for hård hvede, i enkeltbetalingsordningen i 2010 eller 2011. I så fald tilpasser Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nationale lofter, jf. artikel 40, ved at tilføje beløbene fra bilag XII i den pågældende støtteordning. "37) I afsnit III, kapitel 4, tilføjes følgende artikel:" Artikel 67a Delegation af beføjelser til Kommissionen For at de koblede betalinger, der er anført i bilag XI, kan blive indlemmet i enkeltbetalingsordningen, og for at muliggøre overførslen fra støtteprogrammerne for vin, der er omhanldet i bilag IX, til enkeltbetalingsordningen kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler for adgang til betalinger, fastsættelse af beløbet og antallet eller forhøjelsen af værdien af de rettigheder, der skal tildeles. "38) I artikel 68 foretages følgende ændringer:
39) I artikel 69 foretages følgende ændringer:
39a) I artikel 70, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:" Medlemsstaterne vedtager regler for beregningen af producentens gennemsnitlige årlige produktion.». "[Ændring 21] 40) I artikel 71 foretages følgende ændringer:
41) I artikel 76 tilføjes følgende stykke:" 3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om nedsættelseskoefficienter, herunder beregningsmetoden og datoen for fastsættelsen af disse koefficienter. "42) I afsnit IV, kapitel 1, afdeling 1, tilføjes følgende artikel:" Artikel 76a Delegation af beføjelser til Kommissionen For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne og effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler om minimumsarealer og særlige regler for såning og dyrkning af afgrøder som omhandlet i denne afdeling. "43) I artikel 77 tilføjes følgende stykker:" For at gøre det muligt at anvende de afgrødespecifikke støtteordninger kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler om betingelser for at yde støtte til producenter af stivelseskartofler, herunder regler for støtteberettigelse, minimumspris og betaling. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for udbetalingen af støtten. "44) I artikel 80 tilføjes følgende stykke:" Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for beregning af sødlupiners indhold af bitterstof. "45) Artikel 81, stk. 2 og 3, affattes således:" 2. Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om præmie for proteinafgrøder, overstiger det maksimale garantiareal, nedsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om præmie for proteinafgrøder, proportionalt det pågældende år. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger vedrørende nedsættelseskoefficienter, herunder beregningsmetoden og datoen for fastsættelsen af disse koefficienter. 3. Beslutter en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 67 at indlemme den præmie for proteinafgrøder, der er omhandlet i denne afdeling, i enkeltbetalingsordningen, nedsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det maksimale garantiareal, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, i forhold til det beløb for proteinafgrøder, der er fastsat for denne medlemsstat i bilag XII.
46) I artikel 84 tilføjes følgende stykke:" Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger for nedsættelseskoefficienter, herunder beregningsmetoden og datoen for fastsættelsen af disse koefficienter. "47) I artikel 85 tilføjes følgende stykker:" 4. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne og effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om minimumsarealer og særlige regler for såning og dyrkning af afgrøder som omhandlet i denne afdeling. 5. For at sikre effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for, hvornår landbrugsparceller, der er tilplantet med nøddetræer, er støtteberettigede, regler om definition af minimumsarealstørrelse og minimumstrætæthed og regler for berettigelse til national støtte til nødder, jf. artikel 86 og 120. "48) I artikel 87 foretages følgende ændringer:
49) I artikel 89 foretages følgende ændringer:
50) Artikel 90, stk. 5, affattes således:" 5. For at gøre det muligt at anvende de afgrødespecifikke støtteordninger vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om betingelserne for at yde støtte til bomuld, betingelserne for støtteberettigelse og dyrkningspraksis. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte bestemmelser om beregning af nedsættelsen i stk. 4. "51) I artikel 91 foretages følgende ændringer:
52) I artikel 97 tilføjes følgende stykker:" 5. For at beskytte landbrugernes rettigheder kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastlægge særlige definitioner med henblik på anvendelsen af denne afdeling. 6. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne til overgangsbetalinger for frugt og grøntsager kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage følgende:
7. For at sikre effektiv forvaltning af de afgrødespecifikke ordninger kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage regler om minimumsarealer og særlige regler for såning og dyrkning af afgrøder som omhandlet i denne afdeling. 8. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for medlemsstaternes godkendelse og kontrol af første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere og medlemsstaternes offentliggørelse af listen over godkendte første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere, den vejledende støtte, som medlemsstaterne skal fastsætte, og grundlaget for beløbet. "53) I artikel 98 tilføjes følgende stykker:" 7. For at beskytte landbrugernes rettigheder kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastlægge særlige definitioner med henblik på anvendelsen af denne afdeling. 8. For at sikre effektiv og målrettet udnyttelse af EU-midlerne til overgangsbetalinger for bærfrugt kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vedtage følgende:
9. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for medlemsstaternes godkendelse og kontrol af første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere og medlemsstaternes offentliggørelse af listen over godkendte første forarbejdningsvirksomheder og opkøbere, den vejledende støtte, som medlemsstaterne skal fastsætte, og grundlaget for beløbet. "54) Artikel 101, stk. 2, andet afsnit, erstattes af følgende:" Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste over sådanne områder. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om kontrol af og meddelelse om områder, der opfylder de kriterier, der er nævnt i første afsnit. "55) I artikel 103 foretages følgende ændringer:
56) I artikel 104 tilføjes følgende stykke:" 5. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for beregning af individuelle lofter og afrunding af rettigheder. "57) I artikel 105 foretages følgende ændringer:
58) I artikel 110 foretages følgende ændringer:
59) I artikel 111 foretages følgende ændringer:
60) I artikel 112 foretages følgende ændringer:
61) I artikel 113 foretages følgende ændringer:
b) følgende stykker tilføjes: [Ændring 23] »5. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om:
5a. Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser vedrørende overdragelse og/eller midlertidig forpagtning af rettigheder via den nationale reserve.».[Ændring 25] 62) I artikel 115 tilføjes følgende stykker:" 3. For at beskytte modtagernes rettigheder vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler for, at landbrugere, hvis kviebesætning er beregnet til fornyelse af kobesætninger, kan få adgang til den særlige ordning for kvier. 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om:
4a. Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter bestemmelser vedrørende afrunding af antallet af dyr, hvor beregningen af maksimumsantallet af kvier på grundlag af den procentdel, der er fastsat i artikel 111, stk. 2, andet afsnit, ikke resulterer i et helt tal.». "[Ændring 27] 63) I artikel 116 foretages følgende ændringer:
b) stk. 3, første afsnit, affattes således:" Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nationale lofter, der er nævnt i stk. 1. Disse lofter fastsættes for hver medlemsstat og separat for de to grupper dyr i stk. 1, andet afsnit, litra a) og b). Hvert loft skal svare til det antal dyr i de to grupper, der blev slagtet i den pågældende medlemsstat i 1995. Antallet af dyr, der samme år blev eksporteret til tredjelande ifølge oplysninger fra Eurostat eller andre offentliggjorte, officielle statistiske oplysninger, som Kommissionen har accepteret, lægges til hvert loft. "
64) I artikel 117 foretages følgende ændringer:
65) I artikel 119, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:" Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om, hvor længe udelukkelsen skal vare. "66) I artikel 124 tilføjes følgende stykker:" 9. For at gøre det muligt at anvende den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i dette afsnit, fastlægger Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter de landbrugsarealer, der er omfattet af den generelle arealbetalingsordning, jf. stk. 1, og det støtteberettigede minimumsareal pr. bedrift, som der kan ansøges om betalinger for, og som er større end 0,3 ha, jf. stk. 2, tredje afsnit. 10. For at opstille en liste over hampesorter, der er berettiget til direkte betalinger, og for at beskytte folkesundheden vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler om, at ydelsen af betalinger gøres betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter, og at der skal indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter, jf. artikel 39. "67) I artikel 126 tilføjes følgende stykke:" 4. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter det tilsvarende loft over den støtte, der er omhandlet i denne artikel. "68) I artikel 127 tilføjes følgende stykke:" 3. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt det tilsvarende loft over den støtte, der er omhandlet i denne artikel. "69) I artikel 128 foretages følgende ændringer:
70) I artikel 129 tilføjes følgende stykke:" 4. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats valg fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt det tilsvarende loft over den støtte, der er omhandlet i denne artikel. "71) Artikel 131, stk. 4, første afsnit, affattes således:" Kommissionen fastsætter de beløb, der er nævnt i stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. "72) I artikel 132 foretages følgende ændringer:
73) I artikel 139 tilføjes følgende stykke:" Supplerende nationale direkte betalinger, jf. artikel 132, som Kommissionen ikke har givet tilladelse til, betragtes dog som ulovlig statsstøtte, jf. Rådets forordning (EF) nr. 659/1999*. * EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. "74) I artikel 140 tilføjes følgende stykke:" Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sende Kommissionen oplysninger, dokumenter, statistikker og rapporter, og bestemmelser om frister og metoder for denne fremsendelse. "75) Artikel 141 og 142 udgår. 76) I afsnit VII, kapitel 1, tilføjes følgende artikler:" Artikel 141a Kommissionens beføjelser Når Kommissionen tillægges beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 141b, når det drejer sig om delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 141c, når det drejer sig om gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Artikel 141b Delegerede retsakterUdøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandletpå de i denne forordning, for en ubegrænset periodeartikel fastlagte betingelser. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 2. Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i stk. 1, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2a, artikel 6, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 3, artikel 11a, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 5, artikel 27a, stk. 1-5, artikel 31a, artikel 33, stk. 5, artikel 40, stk. 1, artikel 45a, stk. 1-5, artikel 54a, artikel 62a, stk. 1, artikel 62a, stk. 3 og 4, artikel 67a, artikel 68, stk. 7, artikel 76a, artikel 77, artikel 81, stk. 3, artikel 85, stk. 4 og 5, artikel 87, stk. 4-8, artikel 89, stk. 3, artikel 90. stk. 5, artikel 91, stk. 3, artikel 97, stk. 5-7, artikel 98, stk. 7 og 8, artikel 103, stk. 3, artikel 105, stk. 6, artikel 110, stk. 4, artikel 111, stk. 7 og 8, artikel 113, stk. 6), artikel 115, stk. 3), og artikel 115, stk. 5, artikel 116, stk. 5-7, artikel 124, stk. 9 og 10, samt artikel 132, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ...(9). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 3. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 28] Artikel 141ba Hasteprocedure 1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren. 2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 141b, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. [Ændring 29] Artikel 141c Gennemførelsesretsakter - komitéUdvalgsprocedure [Indsættes efter vedtagelsen af forordningen om generelle regler og principper for kontrol, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet.] 1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. Forvaltningskomitéen er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. * EFT L 55 af 28.2.2011, s. 13. "[Ændring 30] Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den … Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i ... På Europa-Parlamentets vegne Formand Formand På Rådet vegne
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0537), – der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0295/2010), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til de begrundede udtalelser, der inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det luxembourgske Deputeretkammer samt det polske parlament (Diet) og det polske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, – der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. februar 2011(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0161/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(4) tillægges Kommissionen beføjelser med henblik på at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. (2) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden er der behov for at tilpasse de beføjelser, som Kommissionen fik tillagt ved forordning (EF) nr. 1698/2005, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). (3) Kommissionen bør have beføjelseFor at sikre, at den i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsatte ordning kan fungere korrekt, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatensdelegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 for at udbygge eller ændre i TEUF for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer nævnte forordning. Elementerne, som denne beføjelse skal gælde for, og betingelserne for uddelegeringen bør defineres Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] (4) For at garantere en ensartet anvendelse sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1698/2005 i alle medlemsstater bør Kommissionen tildeles tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. bør, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage disse gennemførelsesretsakter udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX af …Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(5). [Ændring 2] (5) Nogle af de bestemmelser vedrørende udvikling af landdistrikter, som Kommissionen indtil videre har vedtaget i medfør af de beføjelser, der er tillagt den ved forordning (EF) nr. 1698/2005, anses for at være så væsentlige, at de bør indarbejdes i denne forordning. (6) For at sikre, at medlemsstaternes ajourføring af de nationale strategiplaner præsenteres på en ensartet måde, bør Kommissionen kunne fastsætte ensartede regler ved hjælp af gennemførelsesretsakter. (7) Medlemsstaterne og Kommissionen er forpligtede til at rapportere om tilsynet med den nationale strategi og fællesskabsstrategien. Med henblik på at mindske den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør antallet af strategiske sammenfattende rapporter, som hver medlemsstat indsender, reduceres til to, og deres indhold bør forenkles. (8) For at sikre, at programmerne for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger efter artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1698/2005, kan vurderes på en ensartet og sammenlignelig måde, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede regler for, hvordan landdistriktudviklingsprogrammer præsenteres. (9) Af hensyn til retssikkerheden bør Kommissionen godkende landdistriktudviklingsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. (10) Af hensyn til gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med vedtagelsen af landdistriktudviklingsprogrammer bør Kommissionen kunne fastsætte de relevante procedurer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. (11) Kommissionen bør også ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage afgørelser vedrørende anmodninger om at revidere landdistriktudviklingsprogrammer, efter at en medlemsstat har forelagt sådan anmodning. (12) Af hensyn til gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med revision af landdistriktudviklingsprogrammer bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de relevante procedurer. (13) Rådgivningstjenester bør anvendes til at bistå landbrugerne med at vurdere deres landbrugsbedrifters resultater og udpege nødvendige forbedringer med hensyn til de lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere(6) og fællesskabsstandarderne for sikkerhed på arbejdspladsen. Da støtten til anvendelse af rådgivningstjenester allerede har stået til rådighed i adskillige år, bør en mere målrettet anvendelse fremmes for bedre at afspejle modtagerens individuelle behov. (14) Som opfølgning på Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa og gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet(7) bør de nugældende finansieringsmuligheder til støtte for oprettelse og administration af producentsammenslutninger udvides til at omfatte alle medlemsstater. For at undgå tilfælde, hvor der samtidig kan ydes støtte fra forskellige kilder, bør støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren dog udelukkes. (15) Flerårige forpligtelser vedrørende visse foranstaltninger bør normalt indgås for en periode på som hovedregel mellem fem og syv år. I det omfang dette er nødvendigt og begrundet, bør Kommissionen kunne godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode for bestemte typer forpligtelser, for at tage hensyn til særlige omstændigheder på visse områder. (16) Medlemsstaterne er pålagt at bekræfte afgrænsningen af deres bjergområder og områder, der er præget af specifikke ulemper, og at afgrænse områder, der er præget af betydelige naturbetingede ulemper. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter definere de særlige bestemmelser, der ligger til grund for bekræftelsen eller afgrænsningen, så det sikres, at alle medlemsstater iværksætter dette efter ensartede kriterier. (17) Ifølge artikel 10 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(8) pålægges medlemsstaterne med henblik på at styrke den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet at bestræbe sig på at fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, som ved deres lineære og kontinuerlige struktur eller deres rolle som trædesten er væsentlige for vilde arters migration, spredning og genetiske udveksling. Sådanne områder bør kunne komme i betragtning til Natura 2000-betalinger. For at sikre, at betalingerne fortsat hovedsagelig anvendes til udpegede Natura 2000-områder, er det dog hensigtsmæssigt at begrænse deres andel i forhold til de udpegede Natura 2000-områder. (18) Beslutter en medlemsstat at gøre brug af muligheden for at betragte en misligholdelse som mindre betydelig eller ikke at foretage en nedsættelse eller udelukkelse, hvis det pågældende beløb er på mindre end 100 EUR, bør den kompetente kontrolmyndighed i det efterfølgende år verificere, at landbrugeren afhjælper de konstaterede misligholdelser. For at lette den administrative byrde bør det dog overvejes at forenkle det opfølgende kontrolsystem. (19) Hver medlemsstat er pålagt at oprette et nationalt landdistriktsnetværk. For at sikre, at de forskellige nationale landdistriktsnetværk er oprettet på en sammenhængende og ensartet måde, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere bestemmelser for oprettelsen og driften af disse netværk. (20) For at sikre en objektiv og gennemsigtig fordeling af de forpligtelsesbevillinger, der står til rådighed for medlemsstaterne, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde en årlig fordeling pr. medlemsstat. På baggrund af disse retsakters særlige karakter bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage dem uden bistand fra det udvalg, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 182/2011. (21) En støtteforanstaltning skal for at kunne anses som forenelig med det indre marked indeholde et vist incitament eller kræve en vis modydelse fra støttemodtageren. Støtte, der er ydet med tilbagevirkende kraft, kan ikke anses for at indeholde det nødvendige incitament. For så vidt angår foranstaltninger, der hører under anvendelsesområdet for TEUF artikel 42, bør det derfor fastsættes, at der ikke må ydes støtte til aktiviteter, som allerede er iværksat, inden en støtteansøgning blev forelagt. (22) Medlemsstaterne bør være forpligtede til at foretage kontrol i overensstemmelse med de regler, som Kommissionen fastlægger ved hjælp af delegerede retsakter, bl.a. om kontrollers type og omfang, idet disse tilpasses arten af de forskellige landdistriktsudviklingsforanstaltninger. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at fastsætte ensartede betingelser for medlemsstaternes myndigheders gennemførelse af kontrol for at sikre sammenhæng i udførelsen af kontrol. (23) Der bør udarbejdes et fælles overvågnings- og evalueringsnetværk i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Af hensyn til gennemsigtigheden bør Kommissionen vedtage dette ved hjælp af gennemførelsesretsakter. (24) Medlemsstaterne bør være forpligtede til hvert år at sende Kommissionen en årlig statusrapport om deres landdistriktsudviklingsprogrammers gennemførelse. Nærmere bestemmelser vedrørende de årlige statusrapporter for specifikke programmer inden for de nationale landdistriktsnetværk bør fastsættes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter for at sikre et ensartet og sammenligneligt indhold. (25) Der bør oprettes et informationssystem med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede betingelser for dette systems drift. (26) Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed - VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1698/2005 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 5 foretages følgende ændringer:
2) I artikel 12 tilføjes følgende stykke:" 3. De nationale strategiplaner kan ajourføres i programmeringsperioden. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge regler vedrørende disse ajourføringer. "3) Artikel 13, stk. 1 og 2, affattes således:" 1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen to sammenfattende rapporter om, hvor langt den er nået med gennemførelsen af sin nationale strategiplan og opfyldelsen af sine mål, og hvordan dette har bidraget til gennemførelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer. Den første rapport forelægges i 2010 og den anden i 2015, senest den 1. oktober. 2. Rapporten skal navnlig redegøre for:
4) Artikel 14, stk. 1, første afsnit, affattes således:" Kommissionen forelægger to rapporter, der sammenfatter den vigtigste udvikling og de vigtigste tendenser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af de nationale strategiplaner og Fællesskabets strategiske retningslinjer. Den første rapport forelægges i 2011 og den anden i 2016. "5) I artikel 18 foretages følgende ændringer:
6) Artikel 19, stk. 2, affattes således:" 2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser vedrørende anmodninger om at revidere landdistriktudviklingsprogrammer, efter at en medlemsstat har forelagt sådanne anmodninger. For at sætte Kommissionen i stand til at anvende effektive og forholdsmæssigt afpassede procedurer kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte regler for, hvilke ændringer der ikke kræver Kommissionens godkendelse eller kræver godkendelse uden bistand fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 91c. Kommissionen vedtager bestemmelser vedrørende proceduren for indsendelse, vurdering og godkendelse af ændringer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. "7) Artikel 20, litra d), nr. ii), affattes således:"
8) Følgende artikel indsættes før underafdeling 1:" Artikel 20a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 20. "9) Artikel 24, stk. 1, andet afsnit, affattes således:" Rådgivningstjenesten til landbrugere (inklusive levering af teknisk rådgivning) skal i alle tilfælde omfatte et eller flere end et af de lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i artikel 5 og 6 samt i bilag II og III til forordning (EF) nr. 73/2009, og, hvis dette er relevant, en eller flere standarder for sikkerhed på arbejdspladsen baseret på EU-lovgivningen. "[Ændring 3] 10) Artikel 32, stk. 1, litra b), affattes således:"
11) I artikel 33 tilføjes følgende stykke:" Støtten ydes til producentsammenslutninger bestående af aktører, der aktivt deltager i ordninger for fødevarekvalitet som omhandlet i artikel 32. Erhvervs- og/eller brancheorganisationer, der er repræsentative for en eller flere sektorer, kan ikke få støtte som »producentsammenslutning«. "12) Artikel 35, stk. 3, affattes således:" 3. Støtten ydes til producentsammenslutninger, der officielt er anerkendt af medlemsstatens kompetente myndighed senest den 31. december 2013. Dog ydes der ingen støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren. "13) Følgende artikel indsættes før underafdeling 1:" Artikel 36a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 36. "14) Artikel 38, stk. 2, affattes således:" 2. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag I til denne forordning. For at undgå overlapning mellem støtte, der ydes efter artikel 20, litra c), nr. i), og støtte, der ydes efter artikel 36, litra a), nr. iii), fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter regler vedrørende ulemperne i forbindelse med de særlige krav, som er indført ved direktiv 2000/60/EF, og fastsætter betingelserne for det årlige støttebeløb for betalinger i forbindelse med dette direktiv. "15) Artikel 39, stk. 3, andet afsnit, affattes således:" Forpligtelserne skal som hovedregel efterleves i en periode på mellem fem og syv år. I det omfang det er nødvendigt og begrundet, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode, for bestemte typer forpligtelser. "16) Artikel 40, stk. 2, andet afsnit, affattes således:" Forpligtelserne skal som hovedregel efterleves i en periode på mellem fem og syv år. I det omfang det er nødvendigt og kan begrundes, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode, for bestemte typer forpligtelser. "17) I artikel 41 tilføjes følgende stykke:" For at kunne opnå støtte må de pågældende investeringer ikke føre til nogen væsentlig forhøjelse af landbrugs- eller skovbrugsbedriftens værdi eller lønsomhed. "18) I artikel 43, stk. 1, indsættes følgende afsnit:" I stk. 1, litra c), forstås vedDen i nærværende artikel omhandlede støtte vedrører kun»landbrugere« personer eller sammenslutninger af landbrugere, som bruger en væsentlig del af deres arbejdstid på landbrugsvirksomhed, og hvis indkomst for en betydelig dels vedkommende stammer herfra efter kriterier, der fastlægges nærmere af medlemsstaterne. "[Ændring 4] 19) Artikel 47, stk. 1, andet afsnit, affattes således:" Forpligtelserne skal som hovedregel efterleves i en periode på mellem fem og syv år. I det omfang det er nødvendigt og begrundet, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende landdistriktudviklingsprogrammer, der indebærer en længere periode, for bestemte typer forpligtelser. "20) I artikel 49 tilføjes følgende stykke:" For at kunne opnå støtte må de pågældende investeringer ikke føre til nogen væsentlig forhøjelse af landbrugs- eller skovbrugsbedriftens værdi eller lønsomhed. "21) I artikel 50 foretages følgende ændringer:
22) I artikel 51 foretages følgende ændringer:
23) Følgende artikel indsættes før underafdeling 1:" Artikel 52a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 52. "24) I artikel 53 tilføjes følgende stykke:" I denne artikel forstås ved »medlem af landbrugshusholdningen« en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold til national ret, dog ikke arbejdstagere i landbruget. Hvis et medlem af landbrugshusholdningen er en juridisk person eller en gruppe af juridiske personer, skal medlemmet udøve en landbrugsaktivitet på bedriften på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen. "25) Følgende artikel indsættes:" Artikel 63a Særlige betingelser For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne og sikre, at modtagere behandles på en ensartet måde, vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter særlige betingelser vedrørende foranstaltningerne i artikel 63. "26) I artikel 66 foretages følgende ændringer:
27) Artikel 69, stk. 4, affattes således:" 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden bistand fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 91c, en årlig fordeling pr. medlemsstat af de i stk. 1 omhandlede beløb efter fradrag af det i stk. 2 omhandlede beløb under hensyntagen til:
27a) I artikel 69 indsættes følgende stykke:" 5d. Uanset artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kan beregningen af den automatiske annullering af finansielle midler for medlemsstater, der har valgt regionale programmer, foretages på medlemsstatsniveau.» "[Ændring 6] 28) Artikel 70, stk. 1, affattes således:" »1. I beslutningen om godkendelse af et landdistriktsudviklingsprogram fastsættes det maksimale bidrag fra ELFUL til hver akse. For at give medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet for så vidt angår mindre forskydninger i ELFUL-finansieringen mellem de forskellige akser fastsætter Kommissionen en fleksibilitetstærskel ved hjælp af delegerede retsakter. Hvor det er nødvendigt, angiver afgørelsen klart bevillingerne til de regioner, der er omfattet af konvergensmålet. "29) I artikel 71 foretages følgende ændringer:
30) Artikel 74, stk. 4, affattes således:" 4. Medlemsstaterne påtager sig at foretage kontrol efter regler, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter, vedrørende kontrolprincipper, sanktioner, udelukkelser og tilbagesøgning af uberettiget udbetalte beløb, tilpasset arten af de forskellige foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, så det sikres, at de anvendes effektivt, og at alle modtagere behandles ens. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for medlemsstaternes myndigheders gennemførelse af kontrollen. "31) I artikel 78 tilføjes følgende stykke:" I litra f) forstås ved forslag til »større ændringer«: ændringer, der kræver Kommissionens godkendelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter med undtagelse af ændringer, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, andet afsnit, og ændringer i den finansielle fordeling pr. foranstaltning inden for samme akse, ændringer i form af indførelse af nye foranstaltninger og aktionstyper samt tilbagetrækning af eksisterende foranstaltninger og aktionstyper. "32) Artikel 80 affattes således:" Artikel 80 Fælles overvågnings- og evalueringsramme Den fælles overvågnings- og evalueringsramme opstilles i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Denne ramme skal omfatte et begrænset antal fælles indikatorer for alle programmer. "33) Artikel 82, stk. 4, affattes således:" 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for den årlige statusrapport for specifikke programmer jf. artikel 66, stk. 3. "34) I artikel 86 tilføjes følgende stykke:" 9. For at sikre, at evalueringer udføres inden for den tidsplan, der er fastlagt i denne artikel, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte en passende sanktion for manglende overholdelse af disse tidsplaner. "35) Følgende artikel indsættes i afsnit IX:" Artikel 89a Udveksling af oplysninger og dokumenter Kommissionen opretter et informationssystem i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for dette systems drift. "36) Artikel 90 og 91 udgår. 37) Følgende artikler indsættes:" Artikel 91a Kommissionens beføjelser Når Kommissionen får tillagt beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 91b, for så vidt angår delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 91c, for så vidt angår gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Artikel 91b Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges beføjelserBeføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen, der er omhandlet i denne forordning, for en ubegrænset periodepå de i denne artikel fastlagte betingelser. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 2. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller RådetBeføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2 og 6, artikel 19, stk. 2, andet afsnit, artikel 20a, artikel 32, stk. 1, litra b), artikel 36a, artikel 38, stk. 2, artikel 51, stk. 4, artikel 52a, artikel 63a, artikel 66, stk. 2, artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 5, artikel 74, stk. 4, første punktum, artikel 86, stk. 9 og artikel 92, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ...(9). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. 3. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligtdagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 3. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med [to] måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før udløbet af fristen, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, angiver begrundelsen for sin indsigelse. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 9] Artikel 91c Udvalgsprocedure [Udfyldes efter vedtagelsen af forordningen om fastlæggelse af regler og generelle principper vedrørende kontrolmekanismer, som er omhandlet i EUF-traktatens artikel 291, stk. 2, der pt. foreligger til Europa-Parlamentets og Rådets behandling.] 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. * EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. "[Am. 10] 38) Artikel 92, stk. 1, affattes således:" 1. Skulle særlige foranstaltninger være nødvendige for at lette overgangen fra det nuværende system til det system, der indføres ved denne forordning, vedtager Kommissionen disse foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter. "39) Fodnotehenvisning (***) i bilag I affattes således:" (***) For at tage højde for de særlige omstændigheder i Malta kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte et minimumsstøttebeløb for sektorer, hvor den samlede produktion er meget lille. "Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne Formand Formand På Rådet vegne
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fælles markedsordning for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0799), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0008/2011), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, det polske parlament (Diet) og det polske Senat samt det svenske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, – der henviser til udtalelse af 15. marts 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0322/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)(4) er blevet ændret adskillige gange. Det er nødvendigt at foretage yderligere ændringer som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, så de beføjelser, som Europa-Parlamentet og Rådet har fået tildelt, og især de beføjelser, som Kommissionen har fået tildelt, rettes ind efter artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). På grund af ændringernes omfang bør forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves og erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning. Af hensyn til teknisk forenkling bør Rådets forordning (EØF) nr. 922/72 af 2. maj 1972 om fastlæggelse af de almindelige regler om ydelse af støtte med hensyn til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973(5) indarbejdes i nærværende forordning. Forordning (EØF) nr. 922/72 bør derfor også ophæves. 2. I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når traktatens artikel 43, stk. 3, finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette grundlag. [Ændring 1] (3) Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i fusionsmarkedsordningen. Fastsættelsen af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger er i visse tilfælde uløseligt forbundet med disse basiselementer. (4) Kommissionen bør have beføjelseFor at sikre, at denne forordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændrei traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der skal gælde for delegationen.Det er nanvlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Der bør lægges passende vægt på regionale og lokale myndigheder, øområder, tyndt befolkede områder og bjergområder samt randområder for dermed at hindre en forværring af de begrænsninger, disse områder allerede oplever under den nuværende krise. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 2] (5) Hasteprocedurer bør kun anvendes i exceptionelle tilfælde, hvor dette måtte vise sig at være nødvendigt for at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Ved valg af en hasteprocedure bør valget begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af en sådan hasteprocedure. (6) I henhold til traktatens artikel 291 bør medlemsstaterne være ansvarlige for at gennemføre den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (i det følgende benævnt »den fælles markedsordning«) oprettet ved denne forordning. For at sikre, at den fælles markedsordning gennemføres ensartet i medlemsstaterne, og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesretsakter, jf. traktatens artikel 291, stk. 2. Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser efter den pågældende bestemmelse, især for så vidt angår ensartede betingelser for anvendelse af markedsinterventionsforanstaltninger, ensartede betingelser for gennemførelse af støtteordninger og anvendelse af regler for afsætning og produktion samt regler for handel med tredjelande. Kommissionen bør endvidere fastsætte minimumskrav til medlemsstaternes kontrol. (7) For at ordningerne oprettet i henhold til fusionsmarkedsordningen kan fungere effektivt, bør Kommissionen desuden tildeles de fornødne beføjelser til at træffe markedsforvaltningsforanstaltninger og udføre daglige forvaltningsopgaver. For at fusionsmarkedsordningen kan fungere gnidningsløst, bør Kommissionen tildeles beføjelser til at regulere visse mere tekniske spørgsmål og vedtage regler for meddelelser, information og rapportering samt procedurer og tekniske kriterier for produkter og aktører, der kan komme i betragtning til markedsstøtte. For at den fælles markedsordning kan fungere tilfredsstillende bør Kommissionen desuden også fastsætte især datoer, tidsfrister, udløsende begivenheder for valutakurser, repræsentative perioder og rentesatser, og med hensyn til støtteordninger bør Kommissionen tildeles retsgrundlagsbeføjelser til at fastsætte regler for forvaltning, overvågning og evaluering af programmer, offentliggørelse af resultaterne som følge af den ydede støtte og regler for gennemførelse af socialordningsplaner. Kommissionen bør bemyndiges til at fastsætte procedurer for betaling af støtte og støtteforskud. (8) For at nå målene i fusionsmarkedsordningen og følge dens principper bør Kommissionen endvidere gives beføjelse til at vedtage visse regler, herunder regler for forvaltning af ordninger til begrænsning af produktionen af mælk, sukker og vin samt regler for inspektion og kontrol, ligesom den også bør gives beføjelse til at fastsætte størrelsen af sikkerhedsstillelser, regler og procedurer for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og regler for kontrakter i forbindelse med markedsstøtteforanstaltninger. (9) Endvidere bør Kommissionen også gives beføjelse til i vinsektoren at sikre, at ansøgninger om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser opfylder betingelserne i denne forordning, så reglerne anvendes ensartet i hele EU. Med hensyn til præsentation og mærkning af produkter i vinsektoren bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage alle nødvendige regler for procedurer, meddelelser og tekniske kriterier. (10) For at sikre, at de mål, der er fastsat i rammebestemmelserne i denne forordning, nås, bør Kommissionen have permanente kontrolbeføjelser i forbindelse med visse af de aktiviteter, som producentorganisationer, producentsammenslutninger, brancheorganisationer og aktørorganisationer udøver. For at bevare strukturen som fastlagt i fusionsmarkedsordningen og dens vigtige parametre bør Kommissionen også gives beføjelse til at vedtage alle nødvendige regler i forbindelse med ekstraordinære markedsforanstaltninger og ekstraordinære forvaltningsforanstaltninger til løsning af hastende og uforudsete problemer i én eller flere medlemsstater. (11) Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage sådanne gennemførelsesretsakter efter bestemmelserne iFor at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om [forordningstitel]182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(6). [Ændring 3] (12) Med hensyn til visse foranstaltninger i henhold til denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i, at der blot anvendes almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter uden bistand fra komitéenuden anvendelse af forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 4] (13) Kommissionen bør endvidere gives beføjelse til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. (14) Selv om den nuværende fusionsmarkedsordningsforordning erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning, bør de politikbeslutninger, der gennem årene er truffet i den fælles landbrugspolitik, ikke drages i tvivl. Formålet med denne forordning bør derfor først og fremmest være at tilpasse de beføjelser, som gives Kommissionen, til traktaten. Den bør derfor ikke ophæve eller ændre eksisterende bestemmelser, der stadig har deres berettigelse, medmindre de er blevet forældet, ligesom den heller ikke bør indføre nye regler eller foranstaltninger. De eneste undtagelser fra denne strategi vedrører uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen og støtte, der ydes inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol. Bestemmelserne om handelsnormer afspejler forslag fremsat som led i en gennemgribende revision af kvalitetspolitikken. (15) Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørrer foder, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, frugt og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, der primært er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter. (16) For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede prisstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller, alt efter tilfældet, støtte til privat oplagring af produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød samt fåre- og gedekød. I betragtning af formålet med de senere ændringer af forordning (EF) nr. 1234/2007, især ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 af 19. januar 2009 om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr. 2055/93, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 2596/97, (EF) nr. 1182/2005 og (EF) nr. 315/2007(7), og begrundelsen deri er der således behov for at bibeholde prisstøtteforanstaltningerne, hvis de indgår i de tidligere udviklede instrumenter, uden at der foretages væsentlige ændringer i forhold til den tidligere retstilstand. (17) For at opnå større klarhed og åbenhed bør de bestemmelser, der vedrører sådanne foranstaltninger, struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencepriser og interventionspriser. (18) De fælles markedsordninger for korn, oksekød og mælk og mejeriprodukter indeholdt bestemmelser om, at Rådet kunne ændre priserne efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Da prisordningerne er følsomme, bør det gøres klart, at muligheden i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, for at ændre priserne gælder alle sektorer omfattet af denne forordning. (19) Der bør fastsættes referencepriser for standardkvaliteter for hvidt sukker og råsukker. Sådanne standardkvaliteter bør være gennemsnitskvaliteter, der er repræsentative for sukker produceret i EU, og bør fastlægges ud fra kriterier, der anvendes i sukkerhandelen. Det bør også være muligt at ændre standardkvaliteterne, så der navnlig kan tages hensyn til erhvervslivets krav og udviklingen inden for teknisk analyse. (20) For at sikre pålidelige oplysninger om markedspriserne for sukker i Unionen bør der ved denne forordning indføres et system for indberetning af priser, og markedspriserne for hvidt sukker bør fastsættes på grundlag af de indberettede priser. (21) Som følge af de ændringer, der blev indført ved forordning (EF) nr. 72/2009, gives der adgang til intervention for korn, ris, smør og skummetmælkspulver i visse perioder af året. For oksekødssektoren bør markedspriserne i en bestemt periode være afgørende for, hvornår offentlig intervention skal indledes og ophøre. (22) Den pris, der blev opkøbt til ved offentlig intervention, blev tidligere nedsat i de fælles markedsordninger for korn, ris og oksekød og blev fastsat sammen med indførelsen af direkte støtteordninger i disse sektorer. Støtten i henhold til disse ordninger og interventionspriserne er derfor knyttet tæt sammen. Priserne for mælk og mejeriprodukter blev fastsat for at fremme forbruget af sådanne produkter og gøre sådanne produkter mere konkurrencedygtige. De pågældende politikbeslutninger er fortsat gyldige. (23) Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås, og så alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens. (24) Formålet med den fælles landbrugspolitik er ifølge traktatens artikel 39, stk. 1, bl.a. at stabilisere markederne og sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser. I årenes løb har fødevareuddelingsordningen i høj grad bidraget til at nå begge disse mål. Den bør fortsat garantere den fælles landbrugspolitiks mål og bidrage til, at samhørighedspolitikkens mål nås. De mange reformer af den fælles landbrugspolitik har resulteret i en gradvis nedbringelse af interventionslagrene og indskrænkning af rækken af produkter, der kan omfattes af intervention. Opkøb på markedet bør derfor gøres til en permanent forsyningskilde for ordningen. (25) For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning og for fuldt ud at kunne drage fordel af EU-ordningens samhørighedspolitiske dimension bør der fastsættes et loft over EU-støtten, ligesom det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal medfinansiere programmet for uddeling af fødevarer. Erfaringen har endvidere vist, at der er behov for et mere langsigtet perspektiv for ordningen. Kommissionen bør derfor fastsætte treårsplaner for gennemførelse af ordningen, og medlemsstaterne bør udarbejde nationale programmer for uddeling af fødevarer, hvori der opstilles mål og prioriteringer for ordningen og redegøres for de ernæringsmæssige aspekter. Medlemsstaterne bør desuden foretage administrativ og fysisk kontrol og indføre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af uregelmæssigheder, så det sikres, at treårsplanen gennemføres efter de gældende regler. (26) For at ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede kan fungere på en gennemsigtig, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen fastsætte procedurer for vedtagelse og revision af treårsplaner og vedtage sådanne planer og eventuelle revisioner. Kommissionen bør også fastsætte bestemmelser om yderligere elementer, der skal indgå i treårsplanerne, regler for levering af produkter samt procedurer og frister for tilbagetrækning af interventionsprodukter, herunder overførsler mellem medlemsstaterne, og formatregler for de nationale programmer for uddeling af fødevarer og de årlige gennemførelsesrapporter. Af hensyn til en ensartet gennemførelse af treårsplanerne i medlemsstaterne bør Kommissionen fastsætte procedurer for refusion af omkostninger afholdt af velgørende organisationer, som medlemsstaterne beslutter at betragte som støtteberettigede, herunder tidsfrister og finansielle lofter, licitationsbetingelser, fødevarebetingelser og betingelser for levering af fødevarer. Der bør endvidere fastsættes regler for fastlæggelse af medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til kontrol, procedurer og betalingsfrister, nedsættelser for manglende overholdelse samt regnskabsbestemmelser og de opgaver, som nationale interventionsorganer skal udføre bl.a. i tilfælde af overførsler mellem medlemsstaterne. (27) For at bidrage til at skabe balance på markedet for mælk og mejeriprodukter og for at stabilisere markedspriserne fastsættes det ved denne forordning, at der kan ydes støtte til privat oplagring af visse smørprodukter. Kommissionen bør desuden gives beføjelse til at beslutte, om der skal ydes støtte til privat oplagring af hvidt sukker, visse typer olivenolie, visse oksekødsprodukter, svinekød samt fåre- og gedekød. (28) EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe inden for oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren er vigtige for prisfastsættelsen og for anvendelsen af interventionsordningerne i disse sektorer. Formålet med dem er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt. (29) Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet for visse produkter i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke- eller dyresundhedsrisici. (30) De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til eller ligge i umiddelbar forlængelse af de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på de berørte markeder. (31) Kommissionen bør også have mulighed for at træffe særlige interventionsforanstaltninger, hvis det viser sig påkrævet for at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser i kornsektoren og for at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren i bestemte EU-områder eller for at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturkatastrofer. (32) Der bør fastsættes en minimumspris for kvotesukkerroer af en standardkvalitet, der bør fastlægges, for at sikre Unionens sukkerroe- og sukkerrørsavlere en rimelig levestandard. (33) Der kræves særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for brancheaftaler. (34) Naturbestemte, økonomiske og tekniske forskelle gør det vanskeligt at fastsætte ensartede betingelser for opkøb af sukkerroer i EU. Der findes allerede brancheaftaler mellem foreninger af sukkerroeavlere og sukkervirksomheder. Rammebestemmelserne bør derfor kun omfatte de minimumsgarantier, som både sukkerroeavlerne og sukkerindustrien behøver for at sikre et smidigt sukkermarked, med mulighed for at fravige visse regler som led i en brancheaftale. (35) Produktionsafgiften i sukkersektoren, som er med til at finansiere udgifterne, bør indarbejdes i denne forordning. (36) For at opretholde den strukturelle markedsligevægt i sukkersektoren på et prisniveau tæt på referenceprisen bør det kunne besluttes at trække sukker tilbage fra markedet, indtil der igen er skabt markedsligevægt. (37) Med hensyn til levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør der åbnes mulighed for at træffe visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard. (38) I sukkersektoren har den kvantitative begrænsning af produktionen været et vigtigt markedspolitisk instrument. Årsagerne til, at Fællesskabet i sin tid vedtog produktionskvoteordninger for sukkersektorer, består fortsat. (39) I sukkerkvoteordningen i henhold til denne forordning bør navnlig retsstillingen med hensyn til kvoter opretholdes, da kvoteordningen ifølge EU-domstolens retspraksis er en markedsregulerende mekanisme, der skal sikre, at mål af almen interesse nås. (40) Denne forordning bør åbne mulighed for justering af sukkerkvoterne for at afspejle medlemsstaternes beslutninger om omfordeling af nationale kvoter. (41) Da der er behov for en vis national fleksibilitet med hensyn til at foretage strukturelle tilpasninger af forarbejdningsindustrien og sukkerroe- og sukkerrørsdyrkningen i den periode, kvoterne anvendes, bør medlemsstaterne kunne tillades at ændre virksomheders kvoter inden for visse grænser, når blot omstruktureringsfondens funktion som instrument ikke begrænses. (42) For at undgå, at overskudssukker skaber forstyrrelser på sukkermarkedet, bør Kommissionen bemyndiges til efter visse kriterier at bestemme, at overskudssukker, overskudsisoglukose og overskudsinulinsirup skal overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår. Hvis betingelserne ikke opfyldes for visse mængder, pålægges overskuddet desuden en afgift for at undgå, at disse mængder hober sig op og truer markedssituationen. (43) Mælkekvoteordningen bør opretholdes, indtil den udløber i 2015, herunder også anvendelsen af en afgift på mælkemængder, der er indsamlet eller solgt til direkte forbrug, over en vis garantitærskel. (44) Der bør fortsat skelnes mellem leverancer og direkte salg af mælk, og ordningen bør anvendes på grundlag af det individuelle repræsentative fedtindhold og et nationalt referencefedtindhold. Landbrugerne bør på visse betingelser bemyndiges til midlertidigt at afstå deres individuelle kvote. Derudover bør princippet om, at den kvote, der svarer til en given bedrift, sammen med jorden overgår til køber, lejer eller arving, hvis en bedrift sælges, udlejes eller overdrages ved arv, fortsat gælde, men for at omstruktureringen af mælkeproduktionen kan fortsætte og miljøet forbedres, bør der fastsættes undtagelser fra princippet om, at kvoter er knyttet til bedriften. Alt efter de forskellige former for kvoteoverførsler og ud fra objektive kriterier bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan lade en del af de overførte mængder overgå til den nationale reserve. (45) Overskudsafgiften for mælk og andre mejeriprodukter bør være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning og skal betales af medlemsstaten, så snart den nationale kvote overskrides. Medlemsstaten bør derefter fordele betalingsbyrden på de producenter, der har medvirket til overskridelsen. Sådanne producenter bør være forpligtet til at indbetale deres andel af afgiften til medlemsstaten, fordi de har overskredet deres disponible mængde. Medlemsstaterne bør til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) indbetale en afgift, der svarer til overskridelsen af deres nationale kvote, nedsat med en fast sats på 1 % for at tage hensyn til konkurser eller til, at visse producenter er ude af stand til at betale deres bidrag til afgiften. (46) Mælkekvoteordningen, hvis hovedformål er at mindske ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på det pågældende marked og de deraf følgende strukturelle overskud, så der opnås en bedre markedsligevægt, har vist sig at modarbejde markedsorienteringen, fordi den gør det vanskeligt for landbrugerne at reagere på prissignalerne og forhindrer en effektivisering inden for sektoren ved at bremse omstruktureringen. Det er blevet fastsat, at mælkekvoterne skal afvikles ved årlige forhøjelser på 1 % pr. mejeriår i perioden 2009/10–2013/14. I forbindelse med omstruktureringen af sektoren bør medlemsstaterne indtil den 31. marts 2014 have tilladelse til at yde supplerende statsstøtte inden for visse grænser. De kvoteforhøjelser, der blev indarbejdet i forordning (EF) nr. 1234/2007, ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 248/2008(8), og den årlige forhøjelse på 1 % sammen med de andre ændringer, der mindsker sandsynligheden for, at der skal opkræves overskudsafgift, betyder, at det efter de nuværende produktionsmønstre kun er Italien, der risikerer at skulle betale overskudsafgift, hvis der anvendes nationale forhøjelser på 1 % i perioden 2009/10–2013/14. Under hensyn til de nuværende produktionsmønstre i alle medlemsstater bør kvoteforhøjelsen derfor fremrykkes for Italiens vedkommende for at undgå denne risiko. (47) Ved forordning (EF) nr. 1234/2007 er der fastsat en række forskellige støtteordninger. Ved ordningen for tørret foder og for hør og hamp blev der indført forarbejdningsstøtte som et middel til at regulere det indre marked for de pågældende sektorer. Som følge af ændringerne vedtaget ved forordning (EF) nr. 72/2009 og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003(9) vil der fortsat blive ydet støtte til tørret foder indtil den 1. april 2012, og til lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre indtil produktionsåret 2011/12. Ordningen med kartoffelstivelseskvoter, jf. forordning (EF) nr. 1234/2007 som ændret ved forordning (EF) nr. 72/2009, og den fastsatte minimumspris anvendes kun indtil udløbet af produktionsåret 2011/12. (48) For at bidrage til at skabe ligevægt på markedet og for at stabilisere markedspriserne for mælk og mejeriprodukter er der behov for foranstaltninger, der øger muligheden for at afsætte mejeriprodukter. Det bør i denne forordning fastsættes, at der kan ydes støtte til afsætning af visse mejeriprodukter til bestemte anvendelsesformål. For at fremme de unges forbrug af mælk bør det i denne forordning desuden fastsættes, at Unionen bør afholde en del af udgifterne til støtte til uddeling af mælk til skoleelever. (49) Der bør åbnes mulighed for at yde produktionsrestitution i de tilfælde, hvor der i forbindelse med fremstilling af visse industriprodukter, kemiske produkter og lægemidler opstår behov for at træffe foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe visse sukkerprodukter. (50) Arealbetalingen for humle blev afkoblet pr. 1. januar 2010, jf. forordning (EF) nr. 73/2009. For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der i de berørte medlemsstater kan anvendes et tilsvarende beløb til samme aktiviteter. (51) Det er nødvendigt med EU-finansiering af en størrelse svarende til den procentdel af den direkte støtte, som medlemsstaterne kan tilbageholde i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at opstille arbejdsprogrammer for forbedring af kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de pågældende arbejdsprogrammer. (52) I denne forordning skelnes der mellem på den ene side frugt og grøntsager, der omfatter frugt og grøntsager til afsætning og frugt og grøntsager til forarbejdning, og på den anden side forarbejdede frugter og grøntsager. Reglerne for producentorganisationer, driftsprogrammer og EU-støtte gælder kun for frugt og grøntsager, der udelukkende er bestemt til forarbejdning. (53) Producentorganisationer er basisaktørerne i frugt- og grøntsagsordningen. Da efterspørgslen i stigende grad koncentreres, er det fortsat en økonomisk nødvendighed, at udbuddet koncentreres gennem sådanne organisationer for at styrke producenternes markedsposition. Sammenslutningen i producentorganisationer bør ske på frivilligt grundlag og motiveres af den fordel, der kan opnås på grund af omfanget og effektiviteten af de tjenester, producentorganisationer kan yde deres medlemmer. Da producentorganisationer udelukkende handler i medlemmernes interesse, bør de anses for at handle i medlemmernes navn og på deres vegne i økonomiske anliggender. (54) Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger. For at gøre producentorganisationer mere attraktive bør sådanne foranstaltninger integreres i driftsprogrammerne. (55) Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje. (56) Ønsker producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren i medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004 eller senere, i visse af Unionens fjernområder eller i de mindre øer i Det Ægæiske Hav at opnå status som producentorganisation i henhold til denne forordning, bør der for sådanne være en overgangsperiode, i hvilken der kan ydes finansiel støtte fra medlemsstaterne og EU, mod at producentsammenslutningerne indgår visse forpligtelser. (57) For at give producentorganisationerne større ansvar især for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer opretter, er en passende løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre Unionens udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer, der opretter driftsfonde. (58) I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Unionen kunne refundere sådan støtte. (59) For at forenkle ordningen og reducere udgifterne til den bør procedurerne og reglerne for udgifternes berettigelse til refusion gennem driftsfonde om muligt harmoniseres med procedurerne og reglerne for landdistriktsudviklingsprogrammer ved at kræve, at medlemsstaterne udarbejder en national strategi for driftsprogrammer. (60) Det er ønskeligt at sætte ind over for børns lave forbrug af frugt og grøntsager ved at sikre en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes. Der bør derfor være mulighed for at yde EU-støtte til medfinansiering af ordninger for uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i uddannelsesinstitutioner og til medfinansiering af visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering. For at sikre, at skolefrugtordningen gennemføres på korrekt vis, bør de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af ordningen, først fastlægge en strategi, herunder bl.a. en liste over støtteberettigede produkter udvalgt ud fra objektive kriterier som fx årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. (61) For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af skolefrugtordningen bør der vedtages et fast loft over EU-støtte og EU-medfinansieringssatser. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til skolefrugtordningen med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes ordninger kan blive effektive, bør medlemsstaterne iværksætte ledsageforanstaltninger, som det bør være tilladt at yde statsstøtte til. (62) Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der kan styrke konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør finansieres og fastlægges af EU, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer. (63) Én vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine i tredjelande. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater som sådanne. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil. (64) Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer. (65) Medlemsstaterne vil måske af forskellige årsager foretrække at yde afkoblet støtte til landbrugerne i henhold til enkeltbetalingsordningen. Medlemsstaterne bør derfor have denne mulighed, og på grund af enkeltbetalingsordningens særlige vilkår bør en sådan overførsel være endelig og medføre en tilsvarende reduktion af de budgetmidler, der er til rådighed for de nationale vinstøtteprogrammer i de følgende år. (66) Vinsektoren bør også støttes gennem de strukturforanstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(10). For at øge de finansielle midler under forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der sørges for en gradvis overførsel af midler til det budget, der er afsat til denne forordning, når de relevante beløb er tilstrækkelig store. (67) For at markedet for vine kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen. (68) Overskudsproduktionen af vin i Unionen er blevet forværret, fordi det midlertidige forbud mod nyplantning er blevet overtrådt. Der findes i Unionen et stort antal ulovlige beplantninger, der er en kilde til illoyal konkurrence, og som forværrer vinsektorens problemer, og dette må der findes en løsning på. (69) Det midlertidige forbud mod nyplantning har haft en vis indflydelse på balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet, men har samtidig været en hindring for konkurrencedygtige producenter, der ønsker at imødekomme en øget efterspørgsel på en fleksibel måde. Da der endnu ikke er opnået markedsligevægt, og da det tager tid for ledsageforanstaltningerne som fx rydningsordningen at slå igennem, bør forbuddet mod nyplantning opretholdes indtil den 31. december 2015, hvor det bør ophæves endeligt, så konkurrencedygtige producenter kan indrette sig frit efter markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for på deres område at forlænge forbuddet indtil den 31. december 2018, hvis de finder det nødvendigt. (70) For at forbedre forvaltningen af vinproduktionskapaciteten og fremme en effektiv udnyttelse af plantningsrettigheder og dermed yderligere afbøde virkningen af de midlertidige plantningsrestriktioner bør der opretholdes en vis fleksibilitet i form af fx ordningen med nationale eller regionale reserver. (71) Der er risiko for, at enhedsmarkedet ikke vil fungere efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser for statsstøtte i princippet gælde for de produkter i vinsektoren, der er omfattet af den fælles markedsordning for vin. Bestemmelserne for rydningspræmien og visse foranstaltninger under støtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der ydes statsstøtte til samme formål. (72) For at vinsektoren kan komme ind under enkeltbetalingsordningen, bør alle aktivt dyrkede vinområder kunne opnå støtte under enkeltbetalingsordningen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. (73) Biavl er en landbrugssektor, hvor produktionsbetingelser og udbytter er meget forskellige, og hvor de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og i afsætningsleddet. Eftersom varroasyge i de sidste år har bredt sig i en række medlemsstater og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det endvidere fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter i Unionen bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer, der omfatter faglig bistand, bekæmpelse af varroasyge, rationalisering af stadeflytning, forvaltning af genoprettelsen af bibestandene i Unionens biavl og samarbejde om programmer for forskning inden for biavl og biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af EU. (74) Der bør ydes EU-støtte til silkeormslarver pr. anvendt kasse med silkeormeæg. (75) Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer. (76) Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter(11) og de efterfølgende drøftelser vurderes det, at handelsnormer pr. sektor eller produkt bør opretholdes for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre sådanne produkters kvalitet. (77) For at sikre, at alle produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og uden at tilsidesætte de bestemmelser, der er vedtaget i fødevaresektoren, især den generelle fødevarelovgivning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(12) og principperne og kravene deri, bør en generel basishandelsnorm som beskrevet i ovennævnte meddelelse være den rette løsning for produkter, der ikke er omfattet af handelsnormer pr. sektor eller produkt. Når sådanne produkter er i overensstemmelse med en gældende international standard, bør de anses for at være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm. (78) For visse sektorer og/eller produkter er definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser et vigtigt element til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og/eller produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun skal anvendes i Unionen i forbindelse med afsætning af produkter, som opfylder de relevante krav. (79) I forordning (EF) nr. 1234/2007 opretholdes den sektorspecifikke strategi, som blev indført ved de tidligere fælles markedsordninger med hensyn til handelsnormer. Der bør indføres horisontale bestemmelser. (80) I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 har Kommissionen hidtil været bemyndiget til at vedtage bestemmelser om handelsnormer for visse sektorer. Da de er meget tekniske, og det løbende er nødvendigt at gøre dem mere effektive og tilpasse dem til udviklingen i handelspraksis, bør denne strategi anvendes for alle handelsnormer, samtidig med at der opstilles kriterier, som Kommissionen skal tage hensyn til, når den fastsætter de relevante bestemmelser. (81) Der bør anvendes handelsnormer, så markedet kan forsynes med produkter af standardiseret og tilfredsstillende kvalitet. Handelsnormerne bør navnlig vedrøre definitioner, klasseinddeling, præsentation og mærkning, emballering, produktionsmetode, konservering, transport, oplysninger om producenter, indhold af visse stoffer, relevante administrative dokumenter, oplagring, certificering og frister. (82) Under hensyntagen til forbrugernes interesse i at modtage passende og gennemsigtig produktinformation bør det navnlig være muligt i hvert enkelt tilfælde på det relevante geografiske plan at fastsætte relevante produktionsstedsangivelser, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter. (83) Ved fastsættelsen af handelsnormer pr. sektor eller produkt bør Kommissionen tage hensyn til forbrugernes forventninger, de særlige forhold i de enkelte sektorer og henstillinger fra internationale organer. (84) Endvidere bør det, hvis det skulle vise sig nødvendigt, være muligt at vedtage særlige foranstaltninger, især vedrørende analysemetoder, for at undgå svindel med kvaliteten og ægtheden af de produkter, forbrugerne tilbydes. (85) For at sikre, at handelsnormerne overholdes, bør der indføres kontrol og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af de relevante forpligtelser. Ansvaret for sådan kontrol bør påhvile medlemsstaterne. (86) Der bør i princippet gælde handelsnormer for alle produkter, der afsættes i EU. (87) For æg importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, ifølge hvilke særlige bestemmelser i visse tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, hvis de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen. (88) Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør der åbnes mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer. (89) Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218. (90) Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat skal være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra. (91) Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde de internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, generelt basere sig på de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler. (92) For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke-tilladte ønologiske fremgangsmåder på endnu ikke fastsatte betingelser. (93) Begrebet kvalitetsvine er i Unionen baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med Unionens horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og brændevin, jf. Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer(13). (94) For at sikre, at vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor. (95) For at kunne opnå beskyttelse i Unionen bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan. For at sikre, at de pågældende navne opfylder betingelserne i denne forordning, bør ansøgninger behandles af den berørte medlemsstats nationale myndigheder under overholdelse af fælles minimumsbestemmelser, der bl.a. omfatter en national indsigelsesprocedure. Kommissionen bør derefter gennemgå ansøgningerne for at sikre sig, at der ingen åbenlyse fejl er, og at der er taget hensyn til EU-retten og de interesser, som aktører uden for ansøgningsmedlemsstaten har. (96) Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet. (97) Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse. (98) Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør beskyttes mod anvendelser, der giver uberettigede fordele af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for traktatens bilag I. (99) Nogle benævnelser anvendes traditionelt i Unionen og giver forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i EU. (100) Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmuligheder for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning. (101) Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, bør der ydes støtte til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder. Formålet med reglerne for anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost er at afhjælpe de skadelige virkninger, som den pågældende støtteordning kan have, idet ost er et produkt, der er særligt sårbart ved substitution med kasein og kaseinater, og på den måde at bidrage til at stabilisere markedet. (102) I denne forordning fokuseres der på forskellige former for organisationer med henblik på at nå politikmål, navnlig med henblik på ved en samlet indsats at stabilisere markederne for de pågældende produkter og forbedre og garantere deres kvalitet. De relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 er baseret på organisationer, som er anerkendt af medlemsstaterne eller under visse omstændigheder af Kommissionen. Disse bestemmelser bør bibeholdes. (103) For i sektoren for frugt og grøntsager at styrke producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf yderligere og for at sikre, at markedet har den ønskede stabilitet, bør medlemsstaterne under visse omstændigheder i sådanne producentorganisationers eller sammenslutningers område kunne pålægge alle producenter, der ikke er medlem, at følge de regler, som organisationen eller sammenslutningen i det pågældende område har fastsat for sine medlemmer, især reglerne for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse. (104) Navnlig for frugt- og grøntsagssektoren bør det være muligt specifikt at anerkende organisationer, der godtgør, at de er tilstrækkeligt repræsentative, og som gennemfører foranstaltninger, der bidrager til at nå målene i traktatens artikel 39. Bestemmelserne for udvidet anvendelse af de regler, producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf har fastsat, og for deling af de udgifter, som denne udvidede anvendelse medfører, bør også gælde for brancheorganisationer, da målene er nogenlunde de samme. Der bør anvendes en lignende tilgang i forbindelse med brancheorganisationer i tobakssektoren. (105) For at sikre en rationel produktionsudvikling og sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, så der opnås en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til traktatens artikel 42 og artikel 43, stk. 2, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kan forhandle om aftalevilkår med et mejeri, herunder pris, samlet for produktionen fra en del af eller alle deres medlemmer. For at opretholde faktisk konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed. Sådanne producentorganisationer bør derfor også kunne anerkendes i henhold til den fælles markedsordning. (106) Der er på EU-plan indført regler for brancheorganisationer i visse sektorer. Sådanne organisationer kan spille en nyttig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt. Sådanne regler bør også anvendes i sektoren for mælk og mejeriprodukter sammen med bestemmelser, der tydeliggør sådanne organisationers stilling i henhold til konkurrenceretten, samtidig med at reglerne ikke må fordreje konkurrencen på det indre marked eller bevirke, at den fælles markedsordning ikke kan fungere efter hensigten. (107) Inden for visse sektorer ud over dem, hvor de nuværende regler regulerer anerkendelse af producent- eller brancheorganisationer, kan medlemsstaterne have et ønske om at kunne anerkende sådanne organisationstyper på grundlag af national lovgivning, for så vidt denne er forenelig med EU-lovgivningen. (108) Et indre marked kræver en ordning for Unionens samhandel med tredjelande. En sådan samhandelsordning bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EU-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden. (109) Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for importlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere importen af de pågældende produkter. (110) Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif. For nogle produkter inden for korn- og rissektoren gør indførelsen af yderligere ordninger det dog nødvendigt at åbne mulighed for undtagelser. (111) For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt. (112) Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktaten, eller af andre retsakter. (113) Formålet med importafgifterne på blandinger af korn, ris og brudris er at sikre, at afgiftsordningen fungerer korrekt ved import af sådanne blandinger. (114) Ved denne forordning fastsættes det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering pr. produktionsår. For at sikre forsyninger til raffineringsindustrien i Unionen bør der i de første tre måneder af hvert produktionsår og inden for det fastsatte traditionelle forsyningsbehov kun udstedes importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier. (115) For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer den fælles markedsordning for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier for indholdet af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system for godkendelse af importørerne. (116) Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Unionens ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Unionen have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. (117) Der bør åbnes mulighed for at forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling. Det bør derfor være muligt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling i sådanne situationer. (118) Bestemmelser, ifølge hvilke der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i Unionen og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, Unionen har forpligtet sig til i WTO, bør gøre det muligt at sikre Unionens deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport. (119) Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne, sikres, at værdigrænserne overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination. (120) Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra den pågældende regel for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde. (121) Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne for beskyttelse af dyr under transport, overholdes. (122) Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og Unionen bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i EU. (123) Eksporten af blomsterløg til tredjelande er af stor økonomisk betydning for EU. Denne eksport kan fastholdes og udvikles ved at stabilisere priserne for sådanne produkter. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes mindstepriser for eksporten af sådanne produkter. (124) I henhold til traktatens artikel 42 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2 og 3, i traktaten. Det blev i vid udstrækning anført, at statsstøttebestemmelserne fandt anvendelse. Anvendelsen af traktatens bestemmelser på virksomheder blev yderligere præciseret i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer(14). I tråd med målet om at udarbejde et sammenhængende sæt regler for markedspolitikken bør de pågældende bestemmelser fastsættes ved nærværende forordning. (125) Konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 101, samt misbrug af en dominerende stilling bør finde anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, anvendelsen af sådanne regler ikke hæmmer de nationale markedsordninger for landbrugsprodukter og ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås. (126) Det er berettiget at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugssammenslutninger i det omfang, sådanne landbrugssammenslutninger især har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i traktatens artikel 39 ikke kan nås. (127) Kommissionen bør dels for at undgå at skade udviklingen af en fælles landbrugspolitik, dels for at skabe retssikkerhed for de pågældende virksomheder samt sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling, med forbehold af prøvelse ved Domstolen, have enekompetence til at fastslå, om de former for aftaler, vedtagelser og praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, er forenelige med den fælles landbrugspolitiks mål. (128) Der er risiko for, at det indre marked, som er baseret på fælles priser, ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte generelt gælde for de produkter, der er omfattet af denne forordning. Der bør under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af undtagelser bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger. (129) Finland og Sverige har siden deres tiltrædelse kunnet yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning. Finland kan desuden yde støtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn, der udelukkende er produceret i Finland, som følge af landets særlige klimaforhold, hvis Kommissionen giver sin tilladelse. (130) For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i tilfælde af krise bør medlemsstaterne, også efter at overgangsforanstaltningen i form af krisedestillationsstøtte i henhold til støtteprogrammerne er udløbet i 2012, kunne yde støtte til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for dets nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådan støtte, som bør godkendes i henhold til denne forordning, inden den ydes. (131) I medlemsstater med en markant nedsat sukkerkvote står sukkerroeavlerne over for særdeles alvorlige tilpasningsproblemer. I de tilfælde er EU-overgangsstøtten til sukkerroeavlere, jf. forordning (EF) nr. 73/2009, ikke tilstrækkelig til fuldt ud at opveje sukkerroeavlernes vanskeligheder. Derfor bør medlemsstater, der har nedsat deres kvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker(15), have tilladelse til at yde statsstøtte til sukkerroeavlerne i EU-overgangsstøttens anvendelsesperiode. For at sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte, der overstiger deres sukkerroeavleres behov, bør fastlæggelsen af den samlede statsstøtte fortsat godkendes af Kommissionen, undtagen for Italiens vedkommende, hvor det maksimale behov for de mest produktive sukkerroeavlere, der skal tilpasse sig markedsbetingelserne efter reformen, anslås til 11 EUR pr. ton producerede sukkerroer. På grund af de særlige problemer, der forventes at opstå i Italien bør ordninger, der giver sukkerroeavlerne mulighed for direkte eller indirekte at modtage statsstøtte, opretholdes. (132) I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der sammen med sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på produktionen. Derfor bør den pågældende medlemsstat have permanent tilladelse til at yde sine sukkerroeavlere en passende statsstøtte. (133) De særlige regler for den støtte, som Tyskland yder inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol, skulle egentlig udløbe den 31. december 2010. Monopolets afsætning af faldet siden 2003, og brænderierne og de små og mellemstore landbrugsbedrifter, der leverer råvarerne til brænderierne, har truffet foranstaltninger som forberedelse til at deltage i det frie marked. Der er behov for mere tid for at få denne tilpasning til at forløbe glat, og derfor bør udfasningen af monopolet og støtten til de pågældende støttemodtagere forlænges indtil den 31. december 2013. Visse mindre brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, råvareindehavere og kooperative frugtbrænderier, der ved at anvende lokale materialer bidrager til at bevare de traditionelle landskaber og den biologiske mangfoldighed, bør fortsat kunne tildeles monopolstøtte indtil den 31. december 2017, hvor monopolet afskaffes. Med henblik herpå bør Tyskland fra 2013 fremlægge en årlig udfasningsplan. (134) Ønsker en medlemsstat på sit område at støtte foranstaltninger til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter i EU, bør der åbnes mulighed for at finansiere sådanne foranstaltninger ved hjælp af en særlig afgift, der opkræves af mælkeproducenterne på nationalt plan. (135) I afventning af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne efter deres egne aftaleretlige systemer gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at det ikke er i strid med EU-retten og navnlig ikke resulterer i, at det indre marked og den fælles markedsordning ikke fungerer efter hensigten. På grund af de forskellige situationer i de forskellige EU-områder i denne sammenhæng bør det af hensyn til nærhedsprincippet fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning kan fungere efter hensigten, bør der på EU-plan fastlægges en række basisbetingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør sådanne kooperativer af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at sikre, at der anvendes et sådant system, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder, bør systemet også anvendes i dette tilfælde. (136) Det er nødvendigt at have tilstrækkelige oplysninger om markedssituationen og markedsudsigterne for humle i EU. Derfor bør alle kontrakter om levering af humle produceret i Unionen registreres. (137) Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen. Producenter af druer til vinfremstilling, af most og af vin bør indsende høstanmeldelser, så de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe de relevante politikvalg og administrative valg, er til rådighed. Medlemsstaterne bør kunne kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat. Most- og vinproducenterne samt de handlende, bortset fra detailhandlere, bør være forpligtet til at anmelde størrelsen af deres lagre af most og vin. (138) For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der for alle de produkter, der er omfattet af denne forordning, og som omsættes i EU, udstedes et ledsagedokument. (139) Hvis der opstår eller forventes at opstå forstyrrelser som følge af markante ændringer i priserne på det indre marked eller i noteringerne eller priserne på verdensmarkedet, bør der under visse omstændigheder kunne træffes foranstaltninger for visse produkter. (140) Ansvaret for, at denne forordning overholdes, bør påhvile medlemsstaternes myndigheder, og der bør træffes foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at overvåge og sikre sådan overholdelse i vinsektoren. (141) Der bør fastsættes en række specifikke foranstaltninger for landbrugsethanol, så der kan indsamles økonomiske data og foretages analyse af statistiske oplysninger med henblik på at overvåge markedet. For så vidt landbrugsethanolmarkedet er forbundet med det almindelige ethanolmarked, bør der også tilvejebringes oplysninger om markedet for ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse. (142) Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, bør finansieres af Unionen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(16). (143) For at øge de finansielle midler til vinsektoren i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der gradvis overføres midler til budgettet afsat til denne forordning, når de relevante beløb er tilstrækkelig store. (144) Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige praktiske problemer. (145) Da de fælles markeder for landbrugsprodukter er under konstant udvikling, bør medlemsstaterne og Kommissionen holde hinanden underrettet om relevante udviklingstendenser og vedtage, hvordan de relevante udviklingstendenser og oplysninger skal meddeles. (146) For at undgå misbrug af de fordele, der er omhandlet i denne forordning, bør sådanne fordele alt efter tilfældet enten ikke indrømmes eller trækkes tilbage, hvis det fastslås, at betingelserne for at opnå fordelene er skabt på en kunstig måde og i strid med denne forordnings mål. (147) For at sikre, at forpligtelserne i denne forordning overholdes, bør der føres kontrol og anvendes administrative foranstaltninger og administrative sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes, ligesom der bør fastsættes regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed, der skal garantere, at fusionsmarkedsordningen i den fælles landbrugspolitik forvaltes fornuftigt. Sådanne bestemmelser bør omfatte inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser som følge af denne forordnings anvendelse. (148) I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne for en række sektorer i 2012. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber. (149) Af hensyn til retssikkerheden for så vidt angår anvendelse af afsætningsregler bør Kommissionen fastsætte, fra hvornår visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke længere skal gælde for den pågældende sektor. (150) For at overgangen fra bestemmelserne for sektoren for frugt og grøntsager i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør Kommissionen gives beføjelse til at træffe overgangsforanstaltninger. (151) Denne forordning anvendes fra dens ikrafttræden. Bestemmelsen vedrørende oprettelse af en generel handelsnorm gælder dog først fra [ét år efter forordningens ikrafttræden]. (152) Med hensyn til aftaleforhold og producent- og brancheorganisationer i sektoren for mælk og mejeriprodukter er foranstaltningerne fastsat ved denne forordning berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes længe nok (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Netop fordi de er vidtrækkende, bør de kun være midlertidige og tages op til revision, så det kan vurderes, hvordan de har virket, og om de fortsat bør anvendes. Dette bør behandles i Kommissionens rapporter om markedsudviklingen for mælk, der bl.a. bør indeholde eventuelle tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og som skal indsendes senest den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 ‐ VEDTAGET DENNE FORORDNING: DEL I INDLEDENDE BESTEMMELSER Artikel 1 Anvendelsesområde 1. Ved denne forordning fastsættes der en fælles markedsordning for produkter fra følgende sektorer, jf. bilag I:
2. Ved denne forordning fastsættes der særlige foranstaltninger for følgende sektorer, der er anført og eventuelt yderligere defineret i bilag II:
3. For kartofler, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0701, gælder del IV, kapitel II. Artikel 2 Definitioner 1. Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag III. 2. I denne forordning forstås ved:
Artikel 3 Produktionsår
b) 1. april til 31. marts året efter for:
For at tage hensyn til de specifikke forhold i frugt og grøntsagssektoren og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager fastsætter vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 321 om nødvendigt delegerede retsakter, der fastsætter produktionsåret for sådanne produkter ved delegerede retsakter. [Ændring 5] Artikel 4 Delegerede beføjelser For at tage hensyn til de særlige forhold i de enkelte sektorer og for at kunne håndtere ændringer i markedssituationen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, ajourføre definitionerne i bilag III, del I. Artikel 5 Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a: [Ændring 6]
DEL II DET INDRE MARKED AFSNIT I MARKEDSINTERVENTION KAPITEL I Offentlig intervention og privat oplagring Afdeling I Indledende bestemmelser for offentlig intervention og privat oplagring Artikel 6 Anvendelsesområde 1. I dette kapitel fastsættes der regler for opkøb ved offentlig intervention og støtte til privat oplagring, der kan forekomme inden for følgende sektorer:
2. I dette kapitel forstås ved:
Artikel 7 EU-oprindelse Kun produkter med oprindelse i Unionen er berettiget til opkøb ved offentlig intervention eller til støtte til privat oplagring, jf. dog artikel 6, stk. 2. Artikel 8 Referencepriser 1. For produkter omfattet af de interventionsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, fastsættes følgende referencepriser:
2. Referencepriserne for korn og ris i stk. 1, litra a) og b), gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset. Disse referencepriser gælder for alle EU-interventionscentre omhandlet i artikel 30. 3. Referencepriserne i stk. 1, litra c), nr. i) og ii), gælder for en uemballeret vare, ab fabrik, af standardkvalitet som defineret i bilag IV, punkt B 4. Referencepriserne fastsat i denne artikels stk. 1 kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, på baggrund af produktions- og markedsudviklingen. Artikel 9 Prisindberetning på sukkermarkedet Kommissionen opretter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 321, stk. 1a, et informationssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af priser for sukkermarkedet. Systemet baseres på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre erhvervsdrivende, der er involveret i sukkerhandelen. Sådanne oplysninger behandles fortroligt. Kommissionen sikrer, at de offentliggjorte oplysninger ikke kan bruges til at identificere individuelle virksomheders eller erhvervsdrivendes priser. Afdeling II Offentlig intervention Underafdeling I Almindelige bestemmelser Artikel 10 Produkter, der er berettiget til offentlig intervention
Underafdeling II Indledning af opkøb Artikel 11 Perioder, hvor der kan foretages offentlig intervention
Artikel 12 Indledning af offentlig intervention 1. I de perioder, der er nævnt i artikel 11:
2. Kommissionen lukker ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, den offentlige intervention for oksekød og kalvekød, jf. stk. 1, litra c), hvis betingelserne i nævnte litra ikke længere er opfyldt i en repræsentativ periode. Artikel 13 Maksimale interventionsmængder 1. Der kan ved offentlig intervention højst opkøbes følgende mængder:
2. For de produkter, der er nævnt i stk. 1, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at fortsætte med offentlig intervention ud over de mængder, der er fastsat i nævnte stykke, hvis markedssituationen og især udviklingen i markedspriserne gør det nødvendigt. Underafdeling III Interventionspriser Artikel 14 Interventionspriser 1. Interventionsprisen:
2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, interventionspriser og interventionsmængder for følgende produkter ved licitation:
Under særlige omstændigheder kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, begrænse licitationerne til bestemte medlemsstater eller bestemte områder i en medlemsstat, eller fastsætte interventionspriser og interventionsmængder for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på grundlag af de noterede gennemsnitlige markedspriser. 3. Den maksimumsopkøbspris, der fastsættes i henhold til licitationsprocedurerne i stk. 2, må:
4. Interventionspriserne omhandlet i stk. 1, 2 og 3 gælder for:
Underafdeling IV Afsætning fra intervention Artikel 15 Generelle principper Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde, at enhver forstyrrelse af markedet undgås, og at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, samt i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218. Artikel 16 Afsætning af sukker Interventionsorganerne må kun sælge sukker, der er opkøbt ved offentlig intervention, til en pris, der ligger over den referencepris, som er fastsat for det produktionsår, hvor salget finder sted.
Underafdeling V Gratis uddeling til de socialt dårligst stillede personer i EU Artikel 17 Ordning for gratis uddeling til de socialt dårligst stillede personer i EU 1. Der oprettes en ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen gennem organisationer, som medlemsstaterne udpeger. Med henblik herpå skal der stilles produkter til rådighed for fødevareuddelingsordningen, eller, hvis der ikke findes egnede interventionslagre til uddeling af fødevarer under ordningen, skal der indkøbes fødevarer på markedet. Ved anvendelsen af ordningen omhandlet i første afsnit forstås ved »socialt dårligst stillede personer« fysiske personer, enkeltpersoner eller familier eller grupper af sådanne personer, hvis ringe sociale og finansielle situation er konstateret eller erkendt på grundlag af støttekriterier, som de nationale kompetente myndigheder vedtager, eller anslået ud fra kriterier, som de udpegede organisationer anvender, og som er godkendt af sådanne kompetente myndigheder. 2. Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen omhandlet i stk.1, skal til Kommissionen indsende fødevareuddelingsprogrammer med oplysning om følgende:
Medlemsstaterne skal vælge fødevarerne ud fra objektive kriterier, bl.a. næringsværdi og egnethed til uddeling. I den forbindelse kan medlemsstaterne give forrang til produkter med EU-oprindelse. 3. Kommissionen fastsætter treårsplaner på grundlag af de anmodninger, som medlemsstaterne giver meddelelse om i henhold til stk. 2, første afsnit, og andre relevante oplysninger. I hver treårsplan fastsættes Unionens årlige finansielle tildelinger pr. medlemsstat og medlemsstaternes årlige minimumsbidrag. Tildelingerne for programmets andet og tredje år er vejledende. Medlemsstater, der deltager i ordningen skal hvert år bekræfte de anmodninger, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra c). Når anmodningerne er bekræftet, træffer Kommissionen hvert følgende år afgørelse om de endelige tildelinger inden for de disponible budgetbevillinger. Hvis produkter, der er omfattet af treårsplanen, ikke er tilgængelige på interventionslagrene i de medlemsstater, hvor der er behov for disse produkter, fastsættes det i treårsplanen, at de skal overføres fra medlemsstater, hvor interventionslagrene ligger inde med sådanne produkter. Treårsplaner kan revideres kan revideres på baggrund af ændrede forhold, der påvirker deres gennemførelse. 4. De organisationer, der er udpeget af medlemsstaterne, jf. stk. 1, må ikke være erhvervsvirksomheder. Fødevarerne udleveres gratis til de pågældende organisationer.
5. Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal:
6. EU medfinansierer de udgifter, der er støtteberettigede under ordningen. Medfinansieringen må hverken:
7. Følgende udgifter er støtteberettigede i henhold til ordningen:
8. Medlemsstaterne foretager administrative og fysiske kontroller for at sikre, at planen gennemføres efter de gældende regler, og fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes, hvis der konstateres uregelmæssigheder. 9. De emballager, der anvendes til fødevarer, som uddeles i henhold til planerne, og uddelingsstederne skal være tydeligt mærket med angivelsen »EU-bistand« og Unionens logo. 10. EU-programmet berører ikke eventuelle nationale ordninger, der omfatter uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer, jf. EU-lovgivningen. Artikel 18 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at det budget, der afsættes til ordningen omhandlet i artikel 17, anvendes effektivt, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, hvilken metode der skal anvendes ved beregning af den samlede tildeling af midler til medlemsstaterne, herunder uddelingen af interventionsprodukter og de finansielle midler til indkøb af fødevarer på markedet. Den fastsætter også regnskabsværdien af varer, der frigives fra interventionslagrene, og hvilken metode der skal anvendes ved omfordeling af ressourcer mellem medlemsstaterne som følge af revision af en treårsplan. 2. For at sikre en effektiv anvendelse af de finansielle midler, der afsættes til programmet omhandlet i artikel 17, og for at sikre aktørers rettigheder og forpligtelser vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 bestemmelser, ifølge hvilke anvendelsen af licitationsprocedurer er påkrævet i forbindelse med gennemførelsen af programmerne for uddeling af fødevarer, bestemmelser om den sikkerhed, som deltagere i udbuddet skal stille, og bestemmelser om de sanktioner, nedsættelser og udelukkelser, som medlemsstaterne skal anvende bl.a. i forbindelse med manglende overholdelse af tidsfrister for udtrækning af varer fra interventionslagrene og i tilfælde af alvorlige mangler og uregelmæssigheder i forbindelse med treårsplanens gennemførelse. Artikel 19 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling III Privat oplagring Underafdeling I Obligatorisk støtte Artikel 20 Støtteberettigede produkter
Artikel 21 Betingelser og støtteniveau for smør Foranstaltninger til fastsættelse af støtten til smør træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.Kommissionen fastsætter støtten til privat oplagring af smør ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til oplagringsomkostningerne og den sandsynlige udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør. Opstår der på tidspunktet for udlagring en skadelig ændring på markedet, der ikke kunne forudses på indlagringstidspunktet, kan Kommissionen øge støttebeløbet ved gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. [Ændring 8] Underafdeling II Fakultativ støtte Artikel 22 Støtteberettigede produkter 1. Der kan ydes støtte til privat oplagring for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling og de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 31 og 32, er opfyldt:
For at tage hensyn til de specifikke forhold for kød af voksent kvæg kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, ændre listen over de produkter, der er omhandlet i første afsnit, litra c), hvis markedssituationen kræver det. 2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, den støtte til privat oplagring, der er fastsat i stk. 1, på forhånd eller ved licitation. Artikel 23 Betingelser for støtte til hvidt sukker 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, under hensyntagen til markedssituationen beslutte at yde støtte til oplagring af hvidt sukker til virksomheder, der har en sukkerkvote, hvis den noterede EU-gennemsnitspris for hvidt sukker er lavere end referenceprisen i en repræsentativ periode og forventes at forblive på det niveau. 2. Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til stk. 1, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 45 og 56. Artikel 24 Betingelser for støtte til olivenolie
Artikel 25 Betingelser for støtte til oksekødsprodukter Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at yde oplagringsstøtte, når den gennemsnitlige EU-markedspris, der er noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 34, stk. 1, litra a), er og forventes at forblive under 103 % af referenceprisen. Artikel 26 Betingelser for støtte til svinekød Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at yde støtte til oplagring af svinekroppe, når den gennemsnitlige EU-markedspris bestemt efter priserne noteret i hver medlemsstat på Unionens repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, der afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, er og forventes at forblive under 103 % af referenceprisen. Artikel 27 Betingelser for støtte til fåre- og gedekød
Afdeling IV Fælles bestemmelser for offentlig intervention og privat oplagring Underafdeling I Almindelige bestemmelser Artikel 28 Oplagringsbestemmelser 1. Betalingsorganer må kun oplagre produkter, de har opkøbt, uden for den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, hvis Kommissionen har givet dem forhåndstilladelse hertil ved gennemførelsesretsakter, jf. artikel 32. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes Belgien og Luxembourg som én medlemsstat. 2. Der gives tilladelse, hvis oplagring er nødvendig, og under hensyntagen til følgende faktorer:
3. Der gives kun tilladelse til oplagring i et tredjeland, hvis oplagring i en anden medlemsstat skaber store vanskeligheder på grundlag af kriterierne i stk. 2. 4. De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, litra a), fremskaffes efter høring af alle medlemsstaterne. 5. Told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik, gælder ikke for produkter:
6. Et betalingsorgan, der handler i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, er fortsat ansvarligt for de produkter, der er oplagret uden for den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende. 7. Bringes produkter, som et betalingsorgan har ladet oplagre uden for den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, ikke tilbage til denne medlemsstat, afhændes de til priser og på betingelser, der er fastsat eller skal fastsættes for oplagringsstedet. Artikel 29 Licitationsbestemmelser Ved licitationerne skal alle have lige adgang. Ved udvælgelsen af bud, foretrækkes de bud, der er mest favorable for EU. Under alle omstændigheder gives der ikke nødvendigvis tilslag. Artikel 30 Interventionscentre for korn og ris 1. For at tage hensyn til de meget forskellige lagerfaciliteter i Unionens korn- og rissektor og sikre aktører passende adgang til offentlig intervention fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, hvilke krav interventionscentre og oplagringssteder skal opfylde i forbindelse med produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, herunder fastsættelse af minimumslagerkapacitet for oplagringssteder og tekniske krav med hensyn til opbevaring af produkter, der er overtaget i god stand, og sådanne produkters afsætning ved oplagringsperiodens udløb. 2. Kommissionen udpeger interventionscentre i korn- og rissektoren ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, under hensyntagen til følgende faktorer:
Der kan udpeget interventionscentre for hver kornart. Artikel 31 Delegerede beføjelser 1. For at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte de krav og betingelser, som produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, jf. artikel 10, og oplagres i henhold til ordningen for støtte til privat oplagring, skal opfylde ud over kravene i denne forordning. Formålet med sådanne krav og betingelser er at sikre, at de produkter, der opkøbes og oplagres, er støtteberettigede og har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsgrupper, kvalitetskvalitetsklasser, kategorier, mængder, emballering, herunder mærkning, maksimumsalder, holdbarhed og det produktstadium, som interventionsprisen gælder for. 2. For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte forhøjelser eller nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager, jf. artikel 14, stk. 4, både i forbindelse med opkøb og salg. 3. For at tage hensyn til de særlige forhold i oksekødssektoren kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte bestemmelser for betalingsorganernes forpligtelse til at lade alt det opkøbte oksekød udbene efter overtagelsen og inden oplagringen. 4. For at tage hensyn til de forskellige forhold i Unionen med hensyn til oplagring af produkter opkøbt ved intervention og for at sikre aktører passende adgang til offentlig intervention fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321:
5. For at sikre, at privat oplagring har den ønskede virkning for markedet:
6. For at sikre, at aktørerne opfylder deres forpligtelser, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. bestå i, at de pågældende aktører i tilfælde af svig og uregelmæssigheder udelukkes fra at deltage i offentlig intervention eller i ordningen for støtte til privat oplagring. 7. For at sikre de rettigheder og forpligtelser, som aktører, der deltager i foranstaltninger vedrørende offentlig intervention eller privat oplagring, har, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte de fornødne bestemmelser for:
8. For at tage hensyn til produkters tekniske udvikling kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte standardkvaliteter for sukker, jf. bilag IV, del B. Artikel 32 Gennemførelsesbeføjelser
Artikel 33 Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323
Underafdeling II Særlige bestemmelser for klassificering af slagtekroppe Artikel 34 EU-handelsklasseskemaer og kontrol 1. EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe anvendes efter reglerne i bilag V inden for følgende sektorer:
I fåre- og gedekødssektoren kan medlemsstaterne anvende EU-handelsklasseskemaet for så vidt angår slagtekroppe af får efter reglerne i bilag V, punkt C. 2. Kontrol på stedet i forbindelse med klassificering af slagtekroppe af voksent kvæg og af får foretages på Unionens vegne af en EU-kontrolkomité sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne. Denne komité aflægger rapport til Kommissionen og medlemsstaterne om den udøvede kontrol. EU afholder udgifterne til denne kontrol. Artikel 35 Delegerede beføjelser 1. For at tage hensyn til sektorernes tekniske udvikling og behov kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, tilpasse og ajourføre definitionerne i bilag V og bestemmelserne for klassifikation, identifikation og præsentation af slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får. 2. For at standardisere de forskellige produkters præsentation, så markedet bliver mere gennemsigtigt og prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltninger i form af offentlig intervention og privat oplagring i oksekøds-, svinekøds- og fårekødssektoren forbedres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, :
3. For at tage hensyn til specifikke forhold i Unionen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
4. For at sikre, at klassificeringen af slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får er nøjagtig og pålidelig, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, at klassificeringen skal foretages af tilstrækkeligt kvalificerede klassificører. 5. For at sikre, at handelsklasseskemaet er pålideligt, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte bestemmelser for, hvilken kontrol der skal foretages, og hvilke konsekvenser det skal have i tilfælde af mangelfuld anvendelse. 6. For at sikre, at EU-kontrolkomitéen opfylder målsætningerne, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge komitéens ansvar og sammensætning. Artikel 36 Gennemførelsesbeføjelser
KAPITEL II Særlige interventionsforanstaltninger Afdeling I Ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger Artikel 37 Dyresygdomme 1. For at tage hensyn til de begrænsninger i den frie vareomsætning mellem medlemsstaterne og i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage ekstraordinære støtteforanstaltninger for det marked, som berøres af sådanne begrænsninger.
2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater. De må kun træffes, hvis den eller de berørte medlemsstater hurtigt har truffet sundheds- og veterinærforanstaltninger for at udrydde sygdommen, og kun i det omfang og i den periode, det er strengt nødvendigt for at støtte det pågældende marked. Artikel 38 Manglende forbrugertillid Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage ekstraordinære markeds- og støtteforanstaltninger for fjerkrækød- og ægsektoren for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes manglende forbrugertillid som følge af risici for folke- eller dyresundheden. Sådanne foranstaltninger træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater. Artikel 39 Finansiering 1. EU medfinansierer 50 % af medlemsstaternes udgifter til ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i artikel 37 og 38. For oksekøds-, mejeri-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren medfinansierer Unionen dog 60 % af udgifterne til bekæmpelse af mund- og klovesyge. 2. Bidrager producenterne til dækning af medlemsstaternes udgifter, sørger medlemsstaterne for, at dette ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkårene mellem producenterne i de forskellige medlemsstater. Afdeling II Foranstaltninger for korn- og rissektoren Artikel 40 Særlige markedsforanstaltninger for kornsektoren 1. For at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser kan Kommissionen, hvis markedssituationen kræver det, ved delegerede retsakter og om nødvendigt efter hasteproceduren i artikel 322 vedtage særlige interventionsforanstaltninger for kornsektoren. Sådanne interventionsforanstaltninger kan bl.a. træffes, hvis markedspriserne i ét eller flere områder i Unionen falder i forhold til interventionsprisen, eller der er stor risiko for, at det sker. [Ændring 9] 2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. vedrøre procedurer, meddelelser, tekniske kriterier og den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal foretage. Artikel 41 Særlige markedsforanstaltninger for rissektoren 1. For at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser i rissektoren kan Kommissionen, hvis markedssituationen kræver det, ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, og om nødvendigt efter hasteproceduren i overensstemmelse med artikel 322, vedtage særlige foranstaltninger med henblik på:
2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. vedrøre procedurer, meddelelser, tekniske kriterier og den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal foretage. Afdeling III Foranstaltninger for sukkersektoren Artikel 42 Minimumspris for sukkerroer 1. Minimumsprisen for kvotesukkerroer fastsættes til 26,29 EUR/t fra produktionsåret 2009/10. 2. Den minimumspris, der er nævnt i stk. 1, gælder for sukkerroer af standardkvalitet som defineret i bilag IV, del B. 3. Sukkervirksomheder, der opkøber kvotesukkerroer, som egner sig til fremstilling af sukker og er beregnet til fremstilling af kvotesukker, skal mindst betale minimumsprisen, justeret med forhøjelser eller nedsættelser for at tage hensyn til afvigelser fra standardkvaliteten. For at justere prisen, hvis den faktiske sukkerroekvalitet afviger fra standardkvaliteten, anvendes de forhøjelser og nedsættelser, der er omhandlet i første afsnit, efter de regler, som Kommissionen har fastsat ved delegerede retsakter, jf. artikel 46, litra a). 4. For de mængder sukkerroer, der svarer til de mængder industrisukker eller overskudssukker, som der opkræves en overskudsafgift for, jf. artikel 57, justerer sukkervirksomheden opkøbsprisen, så den mindst er lig med minimumsprisen for kvotesukkerroer. Artikel 43 Brancheaftaler 1. Brancheaftaler og leveringskontrakter skal være i overensstemmelse med stk. 3 og købsbetingelserne, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter, jf. artikel 46, litra b), især med hensyn til betingelserne for opkøb af, levering af, overtagelse af og betaling for sukkerroer. 2. Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør fastlægges ved brancheaftaler mellem EU-avlere af disse råvarer og EU-sukkervirksomheder. 3. I leveringskontrakterne skelnes der mellem, om det sukker, der skal fremstilles af sukkerroer, er:
4. Hver sukkervirksomhed giver den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:
Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger. 5. Sukkervirksomheder, der ikke inden såningen har indgået leveringskontrakter til minimumsprisen for kvotesukkerroer for en mængde sukkerroer, der er lig med deres sukkerkvote, eventuelt justeret med den koefficient for forebyggende tilbagetrækning, som fastsættes i henhold til artikel 45, stk. 2, første afsnit, skal mindst betale minimumsprisen for kvotesukkerroer for alle de sukkerroer, de forarbejder til sukker. 6. Brancheaftaler kan afvige fra stk. 3, 4 og 5, hvis den pågældende medlemsstat samtykker heri. 7. Er der ikke indgået brancheaftaler, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger, der er forenelige med denne forordning, til varetagelse af de berørte parters interesser. Artikel 44 Produktionsafgift 1. Der opkræves en produktionsafgift for sukker-, isoglukose- og inulinsirupproducerende virksomheders respektive sukkerkvote, isoglukosekvote og inulinsirupkvote, jf. artikel 50, stk. 2. 2. Produktionsafgiften fastsættes til 12,00 EUR/t kvotesukker og kvoteinulinsirup. For isoglukose fastsættes produktionsafgiften til 50 % af afgiften for sukker. 3. Medlemsstaten opkræver hos virksomhederne på sit område den samlede produktionsafgift, jf. stk. 1, for kvoten i det pågældende produktionsår. Virksomhederne betaler produktionsafgiften senest ved udgangen af februar i det pågældende produktionsår. 4. Sukker- og inulinsirupvirksomheder i Unionen kan kræve, at sukkerroe- eller sukkerrørsavlere eller cikorieleverandører afholder op til 50 % af produktionsafgiften. Artikel 45 Tilbagetrækning af sukker 1. For at bevare den strukturelle ligevægt på markedet på et prisniveau, der ligger tæt på referenceprisen, kan Kommissionen under hensyntagen til de forpligtelser for EU, der følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218, ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at trække de mængder kvotesukker og kvoteisoglukose, der overskrider en tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2 i denne artikel, tilbage fra markedet i et givet produktionsår. 2. Den tilbagetrækningstærskel, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, beregnes for hver virksomhed, der har en kvote, ved, at dens kvote multipliceres med en koefficient, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætter senest den 16. marts i det foregående produktionsår på grundlag af den forventede markedsudvikling. På grundlag af en opdateret markedsudvikling kan Kommissionen senest den 31. oktober i det pågældende produktionsår ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte enten at tilpasse eller, såfremt der ikke er blevet fastsat nogen koefficient i henhold til første afsnit, at fastsætte en sådan koefficient. 3. Hver virksomhed med en kvote oplagrer for egen regning den producerede mængde kvotesukker, der overskrider den tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2, indtil begyndelsen af det næste produktionsår. De sukker- eller isoglukosemængder, der trækkes tilbage i et produktionsår, anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.
4. Er sukkerforsyningen i Unionen utilstrækkelig, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at en vis mængde tilbagetrukket sukker kan sælges på EU-markedet før udløbet af tilbagetrækningsperioden. 5. Såfremt tilbagetrukket sukker behandles som den første sukkerproduktion i det følgende produktionsår, betales minimumsprisen for dette produktionsår til sukkerroeavlerne. Såfremt tilbagetrukket sukker bliver til industrisukker eller eksporteres i henhold til stk. 3, litra a) og b), i denne artikel, finder kravene i artikel 42 om minimumsprisen ikke anvendelse. Såfremt tilbagetrukket sukker sælges på EU-markedet inden udgangen af tilbagetrækningsperioden, jf. stk. 4, betales minimumsprisen for det igangværende produktionsår til sukkerroeavlerne. Artikel 46 Delegerede beføjelser
Afdeling IV Tilpasning af udbud Artikel 47 Foranstaltninger til fremme af tilpasning af udbuddet til efterspørgslen
Artikel 48 Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage regler for procedurer og tekniske betingelser i forbindelse med gennemførelse af foranstaltningerne omhandlet i artikel 47. KAPITEL III Produktionsregulering Afdeling I Almindelige bestemmelser Artikel 49 Kvoteordninger og produktionskapacitet 1. Der gælder en kvoteordning for følgende produkter:
2. Hvis en producent i forbindelse med kvoteordningerne, jf. denne artikels stk. 1, overskrider den relevante kvote og, for så vidt angår sukker, isoglukose og inulinsirup, ikke anvender overskudsmængderne som fastsat i artikel 54, pålægges de pågældende mængder en overskudsafgift efter betingelserne i afdeling II og III. 3. For vinsektoren finder regler vedrørende produktionskapacitet i henseende til ulovlige beplantninger, midlertidige plantningsrettigheder og en rydningsordning anvendelse efter bestemmelserne i afdeling V. Afdeling II Sukker Underafdeling I Kvotetildeling og -forvaltning Artikel 50 Kvotetildeling 1. De nationale og regionale produktionskvoter for sukker, isoglukose og inulinsirup er fastsat i bilag VI. 2. Medlemsstaterne tildeler en kvote til hver sukker-, isoglukose- eller inulinsirupproducerende virksomhed, der er etableret på deres område, og som er godkendt i henhold til artikel 51. For hver virksomhed er den tildelte kvote lig med den kvote, der i henhold til forordning (EF) nr. 318/2006 blev tildelt virksomheden for produktionsåret 2007/08. 3. Tildeles der en kvote til en sukkervirksomhed, der har mere end én produktionsenhed, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de finder nødvendige for at varetage sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser. Artikel 51 Godkendte virksomheder 1. Medlemsstaterne godkender efter anmodning en virksomhed, der producerer sukker, isoglukose eller inulinsirup, eller en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt, som står på listen omhandlet i artikel 55, stk. 2, forudsat at virksomheden:
2. De godkendte virksomheder giver den medlemsstat, på hvis område sukkerroerne og sukkerrørene høstes, eller raffineringen finder sted, følgende oplysninger:
Artikel 52 Justering af de nationale kvoter Kommissionen kan ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, justere de kvoter, der er fastsat i bilag VI, som følge af beslutninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 53. Artikel 53 National kvoteomfordeling og kvotenedsættelse 1. En medlemsstat kan nedsætte den sukker- eller isoglukosekvote, der er tildelt en virksomhed på dens område, med op til 10 % for produktionsåret 2008/09 og frem. I den forbindelse anvender medlemsstaterne objektive og ikke-diskriminerende kriterier. 2. Medlemsstaterne kan overføre kvoter mellem virksomheder efter reglerne i bilag VII under hensyntagen til de berørte parters interesser, især sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser. 3. Den enkelte medlemsstat tildeler de mængder, som fremkommer ved anvendelsen af stk. 1 og 2, til én eller flere virksomheder på sit område, uanset om de har en kvote eller ej. Underafdeling II Kvoteoverskridelse Artikel 54 Anvendelsesområde
For andre mængder opkræves den overskudsafgift, der er nævnt i artikel 57. Artikel 55 Industrisukker 1. Industrisukker, industriisoglukose og industriinulinsirup forbeholdes produktionen af et af de produkter, der er nævnt i stk. 2, når det/den:
2. For at tage hensyn til den tekniske udvikling kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, opstille en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglukose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.
Artikel 56 Overførsel af overskudssukker 1. Hver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion, der overstiger dens sukkerkvote, isoglukosekvote eller inulinsirupkvote, til det følgende produktionsårs produktion. En sådan beslutning er uigenkaldelig, jf. dog stk. 3. 2. De virksomheder, der træffer en beslutning som omhandlet i stk. 1:
3. Var en virksomheds endelige produktion i det pågældende produktionsår mindre end det overslag, der blev udarbejdet, da beslutningen i henhold til stk. 1 blev taget, kan den overførte mængde justeres med tilbagevirkende kraft senest den 31. oktober i det følgende produktionsår. 4. De overførte mængder anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår. 5. Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til denne artikel, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 23 og 45. Artikel 57 Overskudsafgift 1. Der opkræves overskudsafgift for:
2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, en overskudsafgift, der er så høj, at de mængder, der er omhandlet i stk. 1, ikke ophobes. 3. Medlemsstaten opkræver overskudsafgiften, jf. stk. 1, hos virksomhederne på sit område for de produktionsmængder i stk. 1, som er fastslået for virksomhederne for det pågældende produktionsår. Afdeling III Mælk Underafdeling I Almindelige bestemmelser Artikel 58 Definitioner 1. Ved anvendelsen af denne afdeling forstås ved:
2. Med hensyn til definitionerne i stk. 1, litra e), betragtes enhver sammenslutning af opkøbere fra samme geografiske område, der på sine medlemmers vegne udfører de nødvendige administrative og regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med betalingen af overskudsafgiften, som opkøber. Med henblik herpå betragtes Grækenland som ét geografisk område, hvor et offentligt organ kan sidestilles med en sammenslutning af opkøbere. 3. For bl.a. at sikre, at ingen mængder mælk eller andre mejeriprodukter, som afsættes, udelukkes fra kvoteordningerne, kan Kommissionen, samtidig med at den overholder definitionen af »leverance« i stk. 1, litra f), ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 1, litra i), tilpasse definitionen af »direkte salg«. 4. For at sikre, at alle specifikke situationer er omfattet af mælkekvoteordningen, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 1, litra h), specifikke definitioner for ordningens funktionsmåde. Underafdeling II Kvotetildeling og -forvaltning Artikel 59 Nationale kvoter 1. De nationale kvoter for produktion af mælk og andre mejeriprodukter i syv på hinanden følgende tolvmånedersperioder fra den 1. april 2008 (i det følgende benævnt »tolvmånedersperioder«) er fastsat i bilag VIII. 2. De kvoter, der er nævnt i stk. 1, fordeles mellem producenterne i henhold til artikel 60, idet der sondres mellem leverancer og direkte salg. Enhver overskridelse af de nationale kvoter beregnes nationalt i de enkelte medlemsstater i henhold til denne afdeling, idet der sondres mellem leverancer og direkte salg. 3. De nationale kvoter, der er anført i bilag VIII, fastsættes uden at foregribe en eventuel revision på baggrund af den generelle markedssituation og særlige forhold i visse medlemsstater. 4. For Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet omfatter de nationale kvoter al mælk og alle mælkeækvivalenter, der leveres til en opkøber eller sælges direkte, uanset om produktion eller afsætning sker i medfør af en overgangsordning i disse lande. 5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige regler for ensartet gennemførelse af denne artikel i medlemsstaterne. Sådanne regler kan vedrøre procedurer, meddelelser og tekniske kriterier. Artikel 60 Individuelle kvoter 1. Producenternes individuelle kvote eller kvoter pr. 1. april 2008 skal være lig med deres individuelle kvoter pr. 31. marts 2008, uden at dette i øvrigt berører overdragelser, salg og kvotekonverteringer, der træder i kraft den 1. april 2008. 2. Producenterne kan have én eller to individuelle kvoter, en for leverancer og en anden for direkte salg. En producents mængder kan kun konverteres fra den ene kvote til den anden af medlemsstatens kompetente myndighed efter behørigt begrundet anmodning fra producenten. 3. Har en producent to kvoter, beregnes vedkommendes bidrag til en eventuel overskudsafgift særskilt for hver kvote. 4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, forhøje den del af den finske nationale kvote, der tildeles til leverancer, jf. artikel 59, til højst 200 000 t for at kompensere de finske SLOM-producenter. Denne reserve, der skal tildeles efter EU-bestemmelserne, kan udelukkende tildeles producenter, hvis ret til at genoptage produktionen er blevet påvirket af tiltrædelsen. 5. De individuelle kvoter ændres eventuelt for hver af de pågældende tolvmånedersperioder, således at summen af de individuelle kvoter for leverancer og for direkte salg for hver medlemsstat ikke overskrider den tilsvarende del af den nationale kvote, der er tilpasset i henhold til artikel 62 for at tage hensyn til eventuelle nedsættelser i forbindelse med overførsler til den nationale reserve, jf. artikel 64. Artikel 61 Tildeling af kvoter fra den nationale reserve Medlemsstaterne fastsætter de regler, der er nødvendige, for at producenterne på grundlag af objektive kriterier, som skal meddeles Kommissionen, kan få tildelt alle eller en del af kvoterne fra den nationale reserve, jf. artikel 64. Artikel 62 Kvoteforvaltning 1. Kommissionen tilpasser ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra a), for hver medlemsstat og for hver periode, inden den udløber, fordelingen af de nationale kvoter mellem »leverancer« og »direkte salg« på baggrund af de konverteringer, som producenternes ønsker foretaget mellem de individuelle kvoter for henholdsvis leverancer og direkte salg. 2. Medlemsstaterne sender hvert år inden de datoer og efter de regler, som Kommissionen skal fastsætte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, i henhold til artikel 316, stk. 3, Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for:
3. Regler i forbindelse med denne artikel vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 2, litra b), og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra g). Artikel 63 Fedtindhold 1. For hver producent fastsættes der et referencefedtindhold, der skal gælde for den individuelle kvote for leverancer, der er tildelt denne producent. 2. For de kvoter, som producenterne har fået tildelt pr. 31. marts 2008 i henhold til artikel 60, stk. 1, er referencefedtindholdet omhandlet i stk. 1 lig med referencefedtindholdet for disse kvoter på den dato. 3. Referencefedtindholdet ændres ved den konvertering, der er omhandlet i artikel 60, stk. 2, og ved erhvervelse, overførsel eller midlertidig overførsel af kvoter ifølge regler, der skal fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra b). 4. For nye producenter, der får tildelt en individuel kvote for leverancer udelukkende fra den nationale reserve, fastsættes fedtindholdet efter regler, der skal fastlægges af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra b). 5. Det individuelle referencefedtindhold, der er nævnt i stk. 1, tilpasses eventuelt, når denne forordning træder i kraft, og derefter ved begyndelsen af hver tolvmånedersperiode i det omfang, det er nødvendigt, således at det vejede gennemsnit af det individuelle repræsentative fedtindhold for hver medlemsstat ikke overstiger det referencefedtindhold, som er anført i bilag IX, med mere end 0,1 g/kg. Artikel 64 National reserve 1. Hver medlemsstat opretter en national reserve inden for de nationale kvoter, der er fastsat i bilag VIII, især for at foretage de tildelinger, som er omhandlet i artikel 61. Den nationale reserve suppleres efter behov ved inddragelse af de mængder, der er nævnt i artikel 65, ved tilbageholdelse af en del af overførslerne, jf. artikel 69, eller ved lineær nedskæring af samtlige individuelle kvoter. Disse kvoter fordeles fortsat efter det oprindelige anvendelsesformål, dvs. leverancer eller direkte salg. 2. Eventuelle supplerende kvoter, der tildeles en medlemsstat, tilgår automatisk den nationale reserve og fordeles efter det forventede behov mellem leverancer og direkte salg. 3. Der fastsættes ikke noget referencefedtindhold for kvoter, der er overført til den nationale reserve. Artikel 65 Virksomhedsophør 1. Når en fysisk eller juridisk person, som råder over individuelle kvoter, ikke længere opfylder betingelserne i artikel 58, stk. 1, litra c), i en tolvmånedersperiode, overgår de tilsvarende mængder senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår til den nationale reserve, medmindre den pågældende person igen bliver producent, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), inden denne dato. Hvis den pågældende person igen bliver producent senest ved udløbet af den anden tolvmånedersperiode efter inddragelsen af disse mængder, får den pågældende person hele eller en del af den individuelle kvote, der er blevet inddraget, tilbage senest den 1. april efter ansøgningsdatoen. 2. Hvis en producent i mindst én tolvmånedersperiode ikke afsætter en mængde svarende til mindst 85 % af sin individuelle kvote, kan medlemsstaten beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser hele eller en del af den uudnyttede kvote skal overgå til den nationale reserve. Medlemsstaten fastsætter, på hvilke betingelser den pågældende producent igen får tildelt en kvote, hvis han genoptager afsætningen. 3. Stk. 1 og 2 anvendes ikke i tilfælde af force majeure eller i behørigt begrundede tilfælde, som har midlertidig indflydelse på de pågældende producenters produktionskapacitet og er anerkendt som sådanne af myndighederne. Artikel 66 Midlertidig overførsel 1. Senest ved udløbet af hver tolvmånedersperiode tillader medlemsstaterne for den pågældende periode midlertidig overførsel af en del af de individuelle kvoter, som de dertil berettigede producenter ikke agter at udnytte. Medlemsstaterne kan regulere overførslerne efter producentkategori eller mælkeproduktionens struktur og begrænse dem til opkøberniveau eller inden for regioner give tilladelse til overførsel af hele kvoten i de tilfælde, der er nævnt i artikel 65, stk. 3, og fastsætte, i hvilket omfang producenten igen kan foretage overførsel. 2. Hver medlemsstat kan beslutte ikke at anvende stk. 1 ud fra mindst ét af følgende kriterier:
Artikel 67 Overførsel af kvoter sammen med jord 1. Individuelle kvoter overføres sammen med bedriften til den producent, som overtager bedriften ved salg, bortforpagtning, overdragelse ved arv, forskudsarv eller enhver anden overtagelse, der indebærer lignende retsvirkninger for producenten, efter regler, som medlemsstaterne fastsætter under hensyn til de arealer, der anvendes til mælkeproduktion, eller til andre objektive kriterier og eventuelt til en aftale mellem parterne. Den del af kvoten, som eventuelt ikke overføres sammen med bedriften, overgår til den nationale reserve. 2. Hvis kvoterne er blevet overført eller overføres i overensstemmelse med stk. 1 ved forpagtning eller andre arrangementer med tilsvarende retsvirkning, kan medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, og for at kvoterne udelukkende tildeles producenter, beslutte, at kvoten ikke skal overføres sammen med bedriften. 3. Hvis der overføres jord til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, eller overførslen sker til ikke-landbrugsmæssige formål, beslutter medlemsstaterne, at der skal iværksættes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at beskytte parternes legitime interesser, særlig foranstaltninger, der giver de tidligere producenter mulighed for at fortsætte med mælkeproduktion, hvis de ønsker at gøre det. 4. Såfremt der ikke er indgået en aftale mellem parterne, i tilfælde hvor en forpagtningskontrakt udløber uden at kunne fornyes på tilsvarende betingelser, eller i situationer, der har tilsvarende retsvirkninger, overføres de pågældende individuelle kvoter helt eller delvis til de producenter, der overtager dem, efter bestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat, under hensyntagen til parternes legitime interesser. Artikel 68 Særlige overførselsforanstaltninger 1. For at gennemføre en vellykket omstrukturering af mælkeproduktionen eller for at forbedre miljøet kan medlemsstaterne efter nærmere bestemmelser, som de fastsætter under hensyntagen til parternes legitime interesser:
2. Stk. 1 kan gennemføres nationalt, regionalt eller i specificerede indsamlingsområder. Artikel 69 Tilbageholdelse af kvoter 1. Medlemsstaterne kan i forbindelse med overførsler som omhandlet i artikel 67 og 68 på grundlag af objektive kriterier tilbageholde en del af de individuelle kvoter, som overføres til den nationale reserve. 2. Hvis kvoter er blevet overført eller overføres i overensstemmelse med artikel 67 og 68 med eller uden den tilsvarende jord ved forpagtning eller andre arrangementer med tilsvarende retsvirkning, kan medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier, og for at kvoterne udelukkende tildeles producenter, beslutte, hvorvidt og på hvilke betingelser kvoterne helt eller delvis skal overføres til den nationale reserve. Artikel 70 Støtte til erhvervelse af kvoter En offentlig myndighed må i forbindelse med salg, overførsel eller tildeling af kvoter i henhold til denne afdeling ikke yde nogen form for finansiel støtte, der er direkte knyttet til erhvervelsen af kvoter. Underafdeling III Kvoteoverskridelse Artikel 71 Overskudsafgift 1. Der skal betales en overskudsafgift for mælk og andre mejeriprodukter, der afsættes ud over den nationale kvote som fastsat i henhold til underafdeling II. Afgiften fastsættes til 27,83 EUR/100 kg mælk. For de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, fastsættes overskudsafgiften for leveret mælk, der overstiger 106 % af den nationale kvote for leverancer for den tolvmånedersperiode, der begynder den 1. april 2008, til 150 % af den afgift, der er omhandlet i andet afsnit. 2. Uanset stk. 1, første afsnit, skal der for de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, for leveret mælk betales overskudsafgift for mælk, der afsættes ud over den nationale kvote som fastsat i henhold til underafdeling II, fratrukket de individuelle kvoter, der i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, litra a), pr. 30. november 2009 er frigivet og overført til den nationale reserve, og som forbliver deri indtil den 31. marts i den pågældende tolvmånedersperiode. 3. Medlemsstaterne skal betale Unionen den overskudsafgift, der følger af en overskridelse af den nationale kvote beregnet på nationalt plan og fastsat særskilt for leverancer og direkte salg, og skal indbetale 99 % af den afgift, der skal betales, til EGFL mellem den 16. oktober og den 30. november efter den pågældende tolvmånedersperiode. 4. Medlemsstaterne anvender forskellen mellem det overskudsafgiftsbeløb, der følger af anvendelsen af stk. 2, og det overskudsafgiftsbeløb, der følger af anvendelsen af stk. 1, første afsnit, til at finansiere foranstaltninger til omstrukturering af mejerisektoren. 5. Hvis den overskudsafgift, der er nævnt i stk. 1, ikke er betalt inden den fastsatte dato, fratrækker Kommissionen, ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra d), og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene oprettet ved artikel 41, stk. 1, ived forordning (EF) nr. 1290/2005, et beløb svarende til den ubetalte afgift fra de månedlige betalinger, jf. artikel 14 og artikel 15, stk. 2, i nævnte forordning (EF) nr. 1290/2005.f Inden Kommissionen træffer sin beslutning, underretter den den pågældende medlemsstat, som skal give sit svar inden for en uge. Artikel 17 i forordning (EF) nr. 1290/2005 finder ikke anvendelse. [Ændring 10] Artikel 72 Producenternes bidrag til den overskudsafgift, der skal betales Overskudsafgiften fordeles i henhold til artikel 73 og 76 på de producenter, der har medvirket til overskridelserne af de nationale kvoter, jf. artikel 59, stk. 2. Producenterne har pligt til at betale medlemsstaten deres bidrag til den overskudsafgift, der skal betales, og som beregnes i henhold til artikel 62, 63 og 73, alene fordi de har overskredet deres disponible kvoter, jf. dog artikel 73, stk. 2, og artikel 76, stk. 1. For de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, gælder for leveret mælk, at overskudsafgiften fordeles i overensstemmelse med artikel 73 og 76 udelukkende på de producenter, der har medvirket til overskridelserne af de nationale kvoter, der er beregnet i henhold til artikel 71, stk. 2. Artikel 73 Overskudsafgift på leverancer 1. Med henblik på den endelige beregning af overskudsafgiften forhøjet eller nedsættes de mængder, der er leveret af hver enkelt producent, når det faktiske fedtindhold adskiller sig fra referencefedtindholdet. På nationalt plan beregnes overskudsafgiften på grundlag af summen af leverancer justeret i overensstemmelse med første afsnit. 2. Medlemsstaterne træffer beslutning om de enkelte producenters bidrag til betalingen af overskudsafgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale kvote, der er afsat til leverancer, enten i forhold til hver enkelt producents individuelle kvoter eller på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaterne:
Hvis artikel 71, stk. 1, tredje afsnit, finder anvendelse, sikrer medlemsstaterne ved beregningen af den enkelte producents bidrag til den afgift, der skal betales som følge af anvendelsen af den højere sats, der er omhandlet i dette afsnit, at de producenter, der skal bidrage proportionelt til dette beløb, er producenter, der er ansvarlige i henhold til objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaten. Artikel 74 Opkøbernes rolle 1. Opkøberen har ansvaret for at opkræve den andel af overskudsafgiften, som de berørte producenter skal betale, og indbetaler inden en dato og efter en procedure, som Kommissionen skal fastsætte ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 81, litra d), f) og g), til medlemsstatens ansvarlige organ sådanne bidrag, der fratrækkes den mælkepris, som betales til de producenter, der er ansvarlige for overskridelsen, eller, hvis dette ikke er muligt, opkræves på enhver anden passende måde. 2. Hvis en opkøber helt eller delvis træder i stedet for én eller flere opkøbere, tages der hensyn til producenternes individuelle kvoter for den resterende del af den løbende tolvmånedersperiode efter fradrag af allerede leverede mængder og under hensyn til deres fedtindhold. Dette afsnit gælder også, hvis en producent overgår fra en opkøber til en anden. 3. Hvis de mængder, en producent har leveret, i en referenceperiode overstiger hans disponible kvote, kan medlemsstaten bestemme, at opkøberen efter regler, der fastlægges af medlemsstaten, som forskud på producentens bidrag til afgiften skal tilbageholde en del af mælkeprisen for hver af denne producents leverancer, der overstiger hans kvote. Medlemsstaten kan fastsætte særlige bestemmelser, der giver opkøberne mulighed for at fratrække dette forskud, når producenterne leverer til flere opkøbere. Artikel 75 Godkendelse Status som opkøber skal godkendes af medlemsstaten efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 80, stk. 1, litra f). Artikel 76 Overskudsafgift på direkte salg 1. Ved direkte salg træffer medlemsstaterne beslutning om de enkelte producenters bidrag til betalingen af overskudsafgiften efter eventuel omfordeling af den uudnyttede del af den nationale kvote, der er afsat til direkte salg, på regionalt eller nationalt plan. 2. Medlemsstaterne fastsætter grundlaget for beregningen af producentens bidrag til den overskudsafgift, der skal betales, ud fra den samlede mængde mælk, der er solgt, overført eller anvendt til fremstilling af mejeriprodukter, der er solgt eller overført, efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen. 3. Der foretages ingen justering på grundlag af fedtindhold ved den endelige beregning af overskudsafgiften. Artikel 77 Overskydende eller ikkebetalte beløb 1. Når det i forbindelse med leverancer eller direkte salg konstateres, at der skal betales overskudsafgift, og det bidrag, der er opkrævet hos producenterne, er højere end afgiften, kan medlemsstaten:
2. Hvis det konstateres, at der ikke skal betales overskudsafgift, tilbagebetales de forskud, opkøberne eller medlemsstaten eventuelt har opkrævet, senest ved udløbet af den efterfølgende tolvmånedersperiode. 3. Hvis en opkøber ikke har opfyldt sin forpligtelse til at opkræve producentens bidrag til overskudsafgiften, jf. artikel 74, kan medlemsstaten opkræve det skyldige beløb direkte hos producenten, uden at dette foregriber eventuelle sanktioner, den kan pålægge en opkøber, der ikke har opfyldt sin forpligtelse. 4. Overholder producenten eller opkøberen ikke betalingsfristen, skal der til medlemsstaten betales morarenter, som fastsættes af Kommissionen. Afdeling IV Procedureregler for sukker- og mælkekvoter Underafdeling I procedureregler for sukkerkvoter Artikel 78 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at virksomheder som omhandlet i artikel 51 opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 vedtage regler for udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder, ændring af de datoer, der er fastsat i artikel 56, samt kriterier for administrative sanktioner. [Ændring 11] 2. For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, vedtage yderligere definitioner bl.a. i forbindelse med sukker-, isoglukose- og inulinsirupproduktion, virksomheders produktion og betingelser for salg til Unionens fjernområder. 3. For at sikre, at sukkerroeavlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte regler for overførsel af sukker. Artikel 79 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling II procedureregler for mælkekvoter Artikel 80 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at mælkekvoteordningens mål, som bl.a. er effektiv udnyttelse af individuelle kvoter og korrekt beregning samt opkrævning og anvendelse af afgift, nås, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, regler for:
2. For at sikre, at aktørerne og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
Artikel 81 Gennemførelsesbeføjelser
Afsnit V Produktionskapacitet i vinsektoren Underafdeling I Ulovlige beplantninger Artikel 82 Ulovlige beplantninger fra efter 31. august 1998 1. Producenter, der efter den 31. august 1998 har plantet vinstokke på arealer uden den fornødne plantningsrettighed, rydder disse for egen regning. 2. Indtil rydning i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de arealer, der er omhandlet i nævnte stykke, kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder. 3. Uden at dette berører eventuelle tidligere sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt, pålægger medlemsstaterne producenter, der ikke har overholdt denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er. 4. Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 89, stk. 1, berører ikke de i nærværende artikel fastsatte forpligtelser. Artikel 83 Obligatorisk legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998 1. Producenter, der før den 1. september 1998 har plantet vinstokke på arealer uden den fornødne plantningsrettighed, skal i givet fald legalisere disse mod betaling af et gebyr senest den 31. december 2009. Første afsnit finder ikke anvendelse på arealer, som er legaliseret på grundlag af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999(19), jf. dog eventuelle procedurer i forbindelse med regnskabsafslutning. 2. Gebyret omhandlet i stk. 1 fastsættes af medlemsstaterne. Det skal være på mindst det dobbelte af den gennemsnitlige værdi af den tilsvarende plantningsrettighed i det pågældende område. 3. Indtil legaliseringen i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de arealer, der er omhandlet i nævnte stykke, kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder. 4. Ulovlige arealer som nævnt i stk. 1, der ikke er legaliseret i henhold til nævnte stykke senest den 31. december 2009, ryddes for egen regning af de berørte producenter. Medlemsstaterne pålægger producenter, der ikke overholder denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er. I afventning af rydning som omhandlet i første afsnit finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. 5. Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 89, stk. 1, berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i stk. 3 og 4. Artikel 84 Kontrol med omsætningsforbud eller destillationspligt 1. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 3 og 4, skal medlemsstaterne kræve dokumentation for, at de pågældende produkter ikke er bragt i omsætning, eller, såfremt de pågældende produkter er blevet destilleret, forelæggelse af destillationskontrakter. 2. Medlemsstaterne kontrollerer, at omsætningsforbuddet eller destillationspligten omhandlet i stk. 1 er overholdt. De pålægger sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse. 3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke arealer der er omfattet af destillation, og hvor store mængder alkohol det drejer sig om. Artikel 85 Ledsageforanstaltninger De arealer, der er omhandlet i artikel 83, stk. 1, første afsnit, og som ikke er legaliseret, samt de arealer, der er omhandlet i artikel 82, stk. 1, kan hverken komme i betragtning til nationale støtteforanstaltninger eller til EU-støtteforanstaltninger. Artikel 86 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at producenter opfylder deres forpligtelser i henhold til denne underafdeling, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage bestemmelser for omsætningsforbud for de produkter, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1, og sanktioner, som medlemsstaterne kan idømme i tilfælde af manglende opfyldelse af de nævnte forpligtelser. 2. For at sikre effektiv sporing og fjernelse af ulovlige beplantninger kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage regler, der begrænser EU-bidraget til støtteforanstaltninger, hvis medlemsstat ikke overholder forpligtelsen til at give underretning om ulovlige beplantninger. Artikel 87 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling II Overgangsordning for plantningsrettigheder Artikel 88 Varighed Denne underafdeling finder anvendelse indtil den 31. december 2015. Artikel 89 Midlertidigt forbud mod plantning af vinstokke 1. Det er forbudt at plante vinstokke af druesorter, der kan klassificeres efter artikel 166, stk. 2, jf. dog artikel 166, stk. 4. 2. Det er ligeledes forbudt at dobbeltpode druesorter, der kan klassificeres efter artikel 166, stk. 2, på andre druesorter end dem, der er omhandlet i den pågældende artikel. 3. Uanset stk. 1 og 2 er plantning og dobbeltpodning som omhandlet i nævnte stykker tilladt, hvis der foreligger:
4. De plantningsrettigheder, der er omhandlet i stk. 3, tildeles i hektar. 5. Medlemsstaterne kan beslutte at opretholde det forbud, der er omhandlet i stk. 1, på deres område eller på dele af deres område indtil senest den 31. december 2018. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne for den overgangsordning for plantningsrettigheder, der er omhandlet i denne underafdeling, herunder i denne artikel, således anvendelse i den pågældende medlemsstat. Artikel 90 Nyplantningsrettigheder 1. Medlemsstaterne kan tildele producenterne nyplantningsrettigheder for arealer:
2. Nyplantningsrettigheder skal:
Artikel 91 Genplantningsrettigheder 1. Medlemsstaterne tildeler genplantningsrettigheder til producenter, der har ryddet et vindyrkningsareal. Ryddede arealer, for hvilke der er er ydet rydningspræmie, jf. forordning (EF) nr. 1234/2007, del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, kan dog ikke tildeles genplantningsrettigheder. 2. Medlemsstaterne kan tildele genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal. I sådanne tilfælde ryddes det pågældende areal senest ved udgangen af det tredje år efter, at de nye vinstokke, som genplantningsrettighederne gælder, er blevet plantet. 3. Genplantningsrettigheder tildeles for et areal, der svarer til det ryddede areal i renkultur. 4. Genplantningsrettigheder udøves på den bedrift, som har fået dem tildelt. Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at sådanne genplantningsrettigheder kun må udøves på det areal, der er blevet ryddet. 5. Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat i følgende tilfælde:
Medlemsstaterne sørger for, at anvendelsen af undtagelserne i første afsnit ikke fører til en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på deres område, især i forbindelse med overførsler fra ikkekunstvandede arealer til kunstvandede arealer. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på rettigheder, der kan sidestilles med genplantningsrettigheder, og som er erhvervet i henhold til tidligere EU-bestemmelser eller nationale bestemmelser. 7. Genplantningsrettigheder, der er tildelt i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999, anvendes inden for de i forordningen fastsatte frister. Artikel 92 Nationale og regionale reserver af plantningsrettigheder 1. For at forbedre forvaltningen af produktionskapaciteten opretter medlemsstaterne en national reserve eller regionale reserver af plantningsrettigheder. 2. Medlemsstater, der har oprettet nationale eller regionale reserver af plantningsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan bevare disse reserver, så længe de anvender overgangsordningen for plantningsrettigheder i overensstemmelse med dette underafsnit. 3. Følgende plantningsrettigheder tilføres den nationale eller de regionale reserver, hvis de ikke er anvendt inden for den fastsatte frist:
4. Producenterne kan overføre genplantningsrettigheder til de nationale eller regionale reserver. Betingelserne for en sådan overførsel, om nødvendigt mod en økonomisk godtgørelse fra medlemsstaten, bestemmes af medlemsstaten under hensyntagen til parternes legitime interesser. 5. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en ordning med reserver, hvis de kan godtgøre, at der findes en anden effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder på hele deres område. Den alternative ordning kan om nødvendigt afvige fra de relevante bestemmelser i denne underafdeling. Første afsnit finder også anvendelse på medlemsstater, der ophører med at anvende nationale eller regionale reserver i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999. Artikel 93 Tildeling af plantningsrettigheder fra reserven 1. Medlemsstaterne kan tildele rettigheder fra en reserve:
Medlemsstaterne opstiller kriterier for fastsættelse af den i litra b) nævnte betaling, hvis størrelse kan variere afhængigt af det endelige produkt fra de pågældende vindyrkningsarealer og af den resterende varighed af det midlertidige forbud mod nyplantning, jf. artikel 89, stk. 1 og 2. 2. Når der udnyttes plantningsrettigheder fra en reserve, sikrer medlemsstaterne:
3. Plantningsrettigheder fra en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt, fortabes og føres tilbage til reserven. 4. Plantningsrettigheder i en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det femte produktionsår efter, at de er tilført reserven, går tabt. 5. Hvis der findes regionale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat fastsætte regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem de regionale reserver. Hvis der findes både regionale og nationale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat også tillade overførsler mellem sådanne reserver. Der kan anvendes en reduktionskoefficient på overførsler. Artikel 94 De minimis Denne underafdeling finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor Fællesskabets ordning for plantningsrettigheder fandt anvendelse den 31. december 2007. Artikel 95 Strengere nationale regler Medlemsstaterne kan vedtage strengere nationale regler for tildeling af nyplantningsrettigheder eller genplantningsrettigheder. De kan foreskrive, at ansøgninger herom og de relevante oplysninger, der skal gives i disse, skal suppleres med yderligere angivelser, der måtte være nødvendige for at overvåge udviklingen i produktionskapaciteten. Artikel 96 Delegerede beføjelser 1. For at undgå, at produktionskapaciteten øges, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
2. For at producenter, der foretager rydning, behandles ens, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler, der sikrer, at der rent faktisk foretages rydning i de tilfælde, hvor der tildeles genplantningsrettigheder. 3. For at beskytte Unionens midler og EU-vines identitet, herkomst og kvalitet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
Artikel 97 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling III Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine Artikel 98 Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine 1. For at det fælles marked for vine, inkl. de druer, den most og de vine, som vinene hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, især ved beslutninger truffet af de brancheorganisationer, der er omhandlet i artikel 210, stk. 3, og artikel 227.
2. De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne i deres helhed ved offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat. 3. Den indberetningsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 227, stk. 3, gælder også med hensyn til afgørelser og foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til denne artikel. KAPITEL IV Støtteordninger Afdeling I Produktionsrestitution for sukker Artikel 99 Produktionsrestitution 1. Der kan ydes produktionsrestitution for de produkter fra sukkersektoren, der er anført i bilag I, del III, litra b) - e), hvis der ikke foreligger overskudssukker, importeret sukker, overskudsisoglukose eller overskudsinulinsirup til en pris, der svarer til verdensmarkedsprisen, til fremstilling af de produkter, som er nævnt i artikel 55, stk. 2, litra b) og c). 2. Foranstaltninger til fastsættelse afProduktionsrestitutionen omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den særlig tager hensyn til:
Artikel 100 Betingelser for ydelse af produktionsrestitutioner For at tage hensyn til de specifikke forhold på markedet for sukker uden for kvoten i EU, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte betingelser for ydelse af produktionsrestitutioner som omhandlet i denne afdeling. Afdeling II Støtte til mælk og mejeriprodukter Underafdeling I Støtte til særlige anvendelsesformål Artikel 101 Støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder 1. Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at der skal ydes støtte til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som skal anvendes til foder, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 103. Kærnemælk og kærnemælkspulver sidestilles med skummetmælk og skummetmælkspulver ved anvendelsen af denne artikel. 2. Foranstaltninger til fastsættelse af støtten træffes af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 43, stk. 3.Kommissionen fastsætter den i stk. 1 omhandlede støtte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til referenceprisen for skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii), og udviklingen af markedssituationen hvad angår skummetmælk og skummetmælkspulver. Der tages hensyn til nødvendigheden af støtteforanstaltninger for landbrugsprodukter fra fjernområderne og til de ændringer, denne forordning medfører.[Ændring 15] Artikel 102 Støtte til skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater 1. Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte, at der skal ydes støtte til EU-produceret skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 103 skal fastsætte for denne mælk og kasein og kaseinater, som er fremstillet heraf. 2. Foranstaltninger til fastsættelse af støtten træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.Kommissionen fastsætter den i stk. 1 omhandlede støtte ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til referenceprisen for skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii), og udviklingen af markedssituationen hvad angår skummetmælk og skummetmælkspulver. Kommissionen kan ændre den i stk. 1 omhandlede støtte afhængig af, hvorvidt skummetmælken forarbejdes til kasein eller kaseinater, og af disse produkters kvalitet. [Ændring 16] Artikel 103 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at formålene med støtte som omhandlet i artikel 101 og 102 opfyldes kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke produkter der kan omfattes af sådan støtte, og fastlægge betingelser og standarder for produkternes anvendelse og for godkendelse og inddragelse af godkendelse af virksomheder, der anvender produkterne med henblik på ansøgning om støtte. 2. For at sikre, at skummetmælk og skummetmælkspulver, som der ydes støtte til i henhold til artikel 101 og 102, anvendes efter hensigten, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke registre virksomhederne skal føre. 3. For at sikre, at aktørerne og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
Artikel 104 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling II Betingelser for fremstilling af ost Artikel 105 Anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost 1. Hvis der ydes støtte i henhold til artikel 102, kan anvendelsen af kasein og kaseinater til fremstilling af ost gøres betinget af en forudgående tilladelse, som kun udstedes, hvis denne anvendelse er en nødvendig forudsætning for fremstillingen af sådanne produkter. 2. Med henblik på denne underafdeling forstås ved:
Artikel 106 Delegerede beføjelser
Artikel 107 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling III Støtte til levering af mejeriprodukter til skoleelever Artikel 108 Levering af mejeriprodukter til skoleelever 1. Der ydes EU-støtte til uddeling til skoleelever af visse forarbejdede mejeriprodukter henhørende under KN-kode 0401, 0403, 0404 90 og 0406 eller KN-kode 2202 90. 2. Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten som fastsat i stk. 1 yde national støtte til uddeling af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, til skoleelever. Medlemsstaterne kan finansiere deres nationale støtte ved en afgift, der opkræves i mejerisektoren, eller ved et andet bidrag fra mejerisektoren. 3. Kommissionen vedtager foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten til al mælk træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til behovet for i tilstrækkelig grad at tilskynde til uddeling af mælkeprodukter til uddannelsesinstitutioner. Støtten til støtteberettigede mælkeprodukter undtagen mælk fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til mælkebestanddelen i de pågældende produkter. [Ændring 18] 4. EU-støtten som fastsat i stk. 1 ydes for en mængde på højst 0,25 l mælkeækvivalent pr. elev pr. dag. Artikel 109 Delegerede beføjelser 1. For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter og innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, de produkter, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1. 2. For at sikre, at støttemodtagerne og –ansøgerne er berettiget til den støtte, der er omhandlet i artikel 108, stk. 1, opfyldes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321 fastsætte betingelserne for ydelse af støtte.
3. For at sikre, at støtten afspejles i den pris, som produkterne stilles til rådighed til under ordningen, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte regler for prisovervågning under støtteordningen. 4. For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter kræve, at uddannelsesinstitutioner informerer om, at Unionen yder støtte til ordningen. Artikel 110 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling IV Støtte i humlesektoren Artikel 111 Støtte til producentorganisationer 1. EU finansierer betaling til producentorganisationer i humlesektoren, der er anerkendt i henhold til artikel 209, med henblik på at finansiere de mål, der er omhandlet i den artikel. 2. Unionens årlige finansiering af betalingen til producentorganisationer som omhandlet i stk. 1 udgør 2 277 000 EUR for Tyskland. Artikel 112 Delegerede beføjelser
Artikel 113 Gennemførelsesbeføjelser
Afsnit V Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren Artikel 114 Støtte til erhvervsorganisationer 1. EU finansierer treårige arbejdsprogrammer, der skal udfærdiges af erhvervsorganisationer som fastlagt i artikel 212 på ét eller flere af følgende områder:
2. Unionens årlige finansiering af arbejdsprogrammer udgør:
3. EU-finansieringen af arbejdsprogrammerne omhandlet i stk. 1 svarer højst til den del af støtten, som tilbageholdes af medlemsstaterne. Denne finansiering vedrører de støtteberettigede omkostninger og udgør højst:
Medlemsstaterne sørger for supplerende finansiering op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af EU-finansieringen. 4. Uden at foregribe eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan fastsætte i henhold til artikel 318, kontrollerer medlemsstaten, om betingelserne for EU-finansiering er overholdt. Med henblik herpå foretager de en revision af arbejdsprogrammerne og gennemfører en kontrolplan i form af en stikprøve, der fastlægges på grundlag af en risikoanalyse, og som pr. år mindst omfatter 30 % af producentorganisationerne og alle andre erhvervsorganisationer, der modtager EU-finansiering i henhold til denne artikel. Artikel 115 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at formålene med støtten som omhandlet i artikel 114, som er at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven, opfyldes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
2. For at sikre, at aktørerne og medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, kræve:
Artikel 116 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling VI Støtte til frugt og grøntsager Underafdeling I Producentsammenslutninger Artikel 117 Støtte til producentsammenslutninger 1. I overgangsperioden, jf. artikel 217, kan medlemsstaterne yde frugt- og grøntsagsproducentsammenslutninger, der er blevet oprettet for at blive anerkendt som producentorganisation:
2. Støtten omhandlet i stk. 1 refunderes af Unionen efter regler for finansiering af sådan støtte, herunder tærskler og lofter og omfanget af Unionens medfinansiering, som skal vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 118. 3. Støtten i stk. 1, litra a), fastslås for hver producentsammenslutning på grundlag af den afsatte produktion og beløber sig i det første, andet, tredje, fjerde og femte år til:
Disse procentsatser kan nedsættes i forhold til værdien af den afsatte produktion, som overstiger en tærskel. Der kan fastsættes et loft over den støtte, der i et givet år betales til en producentsammenslutning. Artikel 118 Delegerede beføjelser
Artikel 119 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling II Driftsfonde og driftsprogrammer Artikel 120 Driftsfonde 1. Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres af:
2. Driftsfondene anvendes kun til finansiering af driftsprogrammer, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 125. Artikel 121 Driftsprogrammer 1. Driftsprogrammerne i frugt- og grøntsagssektoren skal have to eller flere af de mål, der er nævnt i artikel 209, litra c), eller to eller flere af følgende mål:
2. Kriseforebyggelse og -styring går ud på at undgå og at håndtere kriser på frugt- og grøntsagsmarkederne og omfatter i denne sammenhæng:
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, jf. tredje afsnit, må højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet. For at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan producentorganisationer optage lån på kommercielle vilkår. I så fald kan tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på disse lån indgå i driftsprogrammet og således være berettiget til finansiel støtte fra Unionen i henhold til artikel 122. Enhver specifik foranstaltning som led i kriseforebyggelse og krisestyring finansieres enten via sådanne lån eller direkte, men ikke på begge måder. 3. Medlemsstaterne sikrer:
Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, som gælder for betalinger for miljøvenligt landbrug, jf. artikel 39, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005. Hvis mindst 80 % af de producenter, som er tilsluttet en producentorganisation, er omfattet af et eller flere identiske tilsagn som led i miljøvenligt landbrug i henhold til denne bestemmelse, regnes hvert af disse tilsagn som en miljøforanstaltning, jf. første afsnit, litra a). Støtten til de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, dækker de ekstraomkostninger og det indkomsttab, der følger af denne foranstaltning. 4. Stk. 3 finder først anvendelse i Bulgarien og Rumænien fra den 1. januar 2011. 5. Investeringer, der øger miljøbelastningen, er kun tilladt, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen. Artikel 122 Finansiel bistand fra EU 1. Den finansielle støtte fra Unionen er lig med de finansielle bidrag, jf. artikel 120, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, idet den dog begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt. 2. Den finansielle støtte fra Unionen kan højst udgøre 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion. Denne procentdel kan dog forhøjes til 4,6 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger. 3. Efter anmodning fra en producentorganisation fastsættes den procentdel, der er omhandlet i stk. 1, til 60 % for et driftsprogram eller en del af et driftsprogram, såfremt det opfylder mindst én af følgende betingelser:
4. Den procentdel, der er omhandlet i stk. 1, er 100 % ved tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke må overstige 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:
Artikel 123 National finansiel støtte 1. I de områder af medlemsstaterne, hvor frugt- og grøntsagsproducenterne i sektoren for frugt og grøntsager kun er organiseret i ringe grad, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, og efter behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaterne give medlemsstaterne tilladelse til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 120, stk. 1, litra a). Denne støtte lægges til driftsfonden. 2. I de områder af medlemsstater, hvor under 15 % af frugt- og grøntsagsproduktionens værdi afsættes gennem producentorganisationer, og hvor frugt- og grøntsagsproduktionen udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den nationale finansielle støtte, der er nævnt i stk. 1, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat refunderes af EU. Kommissionen træffer afgørelse om refusionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. Artikel 124 Nationale regler og national strategi for driftsprogrammer 1. Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3. Ifølge disse regler skal sådanne foranstaltninger opfylde de relevante krav i forordning (EF) nr. 1698/2005, herunder kravene i forordningens artikel 5 om komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse. Medlemsstaterne sender udkastet til disse regler til Kommissionen, som ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, kan kræve det ændret inden for tre måneder, hvis den konstaterer, at udkastet ikke gør det muligt at nå de mål, der er opstillet i traktatens artikel 191 og i Unionens sjette miljøhandlingsprogram. Investeringer på individuelle bedrifter, der støttes af driftsprogrammer, skal også overholde disse mål. 2. Medlemsstaterne udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. En sådan strategi skal omfatte følgende:
Den nationale strategi skal også omfatte de nationale regler, jf. stk. 1. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på medlemsstater, som ikke har nogen anerkendte producentorganisationer. Artikel 125 Godkendelse af driftsprogrammer 1. Udkast til driftsprogrammer forelægges for de kompetente nationale myndigheder, som godkender eller afviser dem eller anmoder om at få dem ændret i henhold til bestemmelserne i denne underafdeling. 2. Producentorganisationerne sender medlemsstaten et overslag over driftsfonden for hvert år og fremlægger passende dokumentation herfor baseret på skøn over driftsprogrammet, udgifterne for det igangværende år og eventuelt udgifter for tidligere år samt, i givet fald, på de anslåede produktionsmængder for det følgende år. 3. Medlemsstaten sender producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer overslag over den finansielle støtte fra Unionen inden for de fastsatte lofter, jf. artikel 122. 4. Udbetalingerne af den finansielle støtte fra Unionen foretages på grundlag af de udgifter, der er afholdt til de foranstaltninger, som er omfattet af driftsprogrammet. Til disse foranstaltninger kan der ydes forskud, forudsat der stilles garanti eller sikkerhed. 5. Producentorganisationen meddeler medlemsstaten de endelige udgifter for det foregående år med behørig dokumentation, for at den kan modtage resten af den finansielle støtte fra EU. 6. Driftsprogrammer, og deres finansiering enten over producenterne og producentorganisationerne eller over EU-midler, har en løbetid på mindst tre år og højst fem år. Artikel 126 Delegerede beføjelser
Artikel 127 Gennemførelsesbeføjelser
Underafdeling III Skolefrugtordning Artikel 128 Støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn 1. På betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 129 og 130, ydes der EU-støtte til:
2. Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først, på nationalt eller regionalt plan, en strategi for dens gennemførelse, som især skal omfatte budgettet for deres ordning, herunder EU-bidrag og nationale bidrag, varighed, målgruppe, støtteberettigede produkter og inddragelse af relevante aktører. De træffer også de nødvendige ledsageforanstaltninger for at gøre ordningen effektiv. 3. I forbindelse med fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger. Listen må dog ikke omfatte produkter, der er udelukket ved en foranstaltning vedtaget af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 129. De udvælger deres produkter efter objektive kriterier, der kan omfatte årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. I den forbindelse kan medlemsstaterne give fortrinsret til produkter med EU-oprindelse. 4. EU-støtten omhandlet i stk. 1 må hverken:
5. EU-støtten omhandlet i stk. 1 tildeles hver medlemsstat efter objektive kriterier baseret på deres andel af børn i aldersgruppen 6-10 år. Medlemsstater, der deltager i ordningen, modtager dog mindst 175 000 EUR i EU-støtte. Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal hvert år ansøge om EU-støtte på grundlag af deres strategi. På baggrund af medlemsstaternes anmodninger træffer Kommissionen afgørelse om de endelige tildelinger inden for de disponible bevillinger på budgettet. 6. EU-støtten omhandlet i stk. 1 må ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori der indgår frugt. Hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, der vil være berettiget til EU-støtte i medfør af denne artikel, og denne medlemsstat har til hensigt at udvide den eller gøre den mere effektiv, bl.a. hvad angår ordningens målgruppe eller varighed eller støtteberettigede produkter, kan der dog ydes EU-støtte, forudsat at de maksimale satser i stk. 4, litra b), overholdes for så vidt angår forholdet mellem EU-støtten og det samlede nationale bidrag. I dette tilfælde anfører medlemsstaten i sin strategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv. 7. Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte til uddeling af produkter og til de dermed forbundne omkostninger omhandlet i stk. 1. Sådanne omkostninger kan også dækkes af bidrag fra den private sektor. Medlemsstaterne kan også yde national støtte til finansiering af de ledsageforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2. 8. Unionens skolefrugtordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen. 9. EU kan i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1290/2005 også finansiere informations-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skolefrugtordningen, herunder foranstaltninger til bevidstgørelse af offentligheden om ordningen og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed. Artikel 129 Delegerede beføjelser 1. For at børn skal få sundere kostvaner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
2. For at sikre, at Unionens midler anvendes effektivt og målrettet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
3. For at sikre, at aktørerne opfylder deres forpligtelser, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, herunder suspension af retten til at deltage i ordningen og tilbagetrækning af godkendelse. 4. For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, kræve, at støttemodtagere skal informere om, at Unionen yder støtte til ordningen. Artikel 130 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling VII Støtteprogrammer for vinsektoren Underafdeling I Indledende bestemmelser Artikel 131 Anvendelsesområde I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af EU-midler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af sådanne midler i forbindelse med nationale støtteprogrammer (i det følgende benævnt »støtteprogrammer«) til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren. Artikel 132 Overensstemmelse og sammenhæng 1. Støtteprogrammer skal være forenelige med EU-retten og konsistente med Unionens aktiviteter, politikker og prioriteter. 2. Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammerne og sikrer, at de er indbyrdes konsistente og udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte og gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger og sanktioner, hvis støtteprogrammerne ikke overholdes. 3. Der ydes ikke støtte til:
Underafdeling II Forelæggelse og indhold af støtteprogrammer Artikel 133 Forelæggelse af støtteprogrammer 1. Alle producentmedlemsstater omhandlet i bilag X forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med denne afdeling. Støtteprogrammer, der er indført ved artikel 5, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008(24), anvendes fortsat i medfør af nærværende forordning. Støtteforanstaltningerne i støtteprogrammerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest relevant. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, skal det til høring hos de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau. Hver medlemsstat forelægger ét udkast til støtteprogram, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold. 2. Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen. Hvis Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323, fastslår, at det forelagte støtteprogram ikke opfylder betingelserne i denne afdeling, underretter Kommissionen medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det er blevet anmeldt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne, i hvilket tilfælde dette afsnit finder anvendelse. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de støtteprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt. 4. Artikel 134 finder ikke anvendelse, når en medlemsstats eneste foranstaltning som led i et støtteprogram er overførslen til enkeltbetalingsordning omhandlet i artikel 137. I så tilfælde finder artikel 308, stk. 5, kun anvendelse for det år, hvor overførslen finder sted, og artikel 308, stk. 6, finder ikke anvendelse. Artikel 134 Støtteprogrammernes indhold
Artikel 135 Støtteberettigede foranstaltninger 1. Støtteprogrammerne skal indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:
2. Støtteprogrammer må ikke indeholde andre foranstaltninger end foranstaltningerne i artikel 137-144 i nærværende forordning og artikel 103w, 103x og 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007. Artikel 136 Generelle regler for støtteprogrammer 1. Fordelingen af de disponible EU-midler og budgetgrænserne er fastsat i bilag X. 2. EU yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante støtteprogram, jf. artikel 133, stk. 1. 3. Medlemsstaterne bidrager ikke til dækning af omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Unionen under støtteprogrammerne. 4. Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne efter de relevante EU-regler yde statsstøtte til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 138, 142 og 143. Den maksimale støttesats, der er fastsat i de relevante EU-regler for statsstøtte, finder anvendelse på den samlede offentlige finansiering, hvori indgår både EU-midler og nationale midler. Underafdeling III Specifikke støtteforanstaltninger Artikel 137 Enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere 1. Medlemsstaterne kan yde støtte til vinavlere ved at bevilge dem betalingsrettigheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 73/2009, afsnit III, kapitel 1, i overensstemmelse med punkt O i bilag VII til samme forordning. 2. Medlemsstater, der agter at gøre brug af den i stk. 1 nævnte mulighed, skal tage højde for en sådan støtte i deres støtteprogrammer, herunder for så vidt angår efterfølgende overførsler af midler til enkeltbetalingsordningen ved ændringer af sådanne programmer i overensstemmelse med artikel 133, stk. 3. 3. Når støtten omhandlet i stk. 1 er gennemført, skal den:
Artikel 138 Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder 1. Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for EU-vine i tredjelande for at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande. 2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort. 3. Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 nævnte foranstaltninger må kun omfatte:
4. EU-tilskuddet til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter. Artikel 139 Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer 1. Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne. 2. Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til denne artikel, hvis medlemsstaterne forelægger en opgørelse over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 304, stk. 3. 3. Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må kun vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter:
Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer, dvs. genplantning af samme vinstoksort på samme parcel i henhold til samme vindyrkningssystem. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav, bl.a. vedrørende de genbeplantede vinmarkers alder.[Ændring 22] 4. Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må kun ydes som:
5. Godtgørelse til producenterne for indkomsttab, jf. stk. 4, litra a), kan dække op til 100 % af det pågældende tab og ydes i form af:
6. EU-tilskuddet til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I regioner, der er klassificeret som konvergensregioner i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %. Artikel 140 Grøn høst 1. I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul. Det forhold, at der efter den normale produktionscyklus (ikke høst) er efterladt salgbare druer på planterne, betragtes ikke som grøn høst. [Ændring 23] 2. Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Unionens vinmarked og dermed forebygge markedskriser. 3. Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat. Der udbetales højst 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse. 4. De berørte medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager en godtgørelse, som overstiger det loft, der er fastsat i stk. 3, andet afsnit. Artikel 141 Gensidige fonde 1. Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger. 2. Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrationsomkostninger. Artikel 142 Høstforsikring 1. Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når disse berøres af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb. Udtrykket »vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer« har samme betydning som »ugunstige vejrforhold, som kan henregnes under en naturkatastrofe« i artikel 2, stk. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter(25). [Ændring 24] 2. Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra EU, som dog højst må svare til:
3. Der kan kun ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger under andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko. 4. Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet. Artikel 143 Investeringer 1. Der kan ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater og vedrører ét eller flere af følgende punkter:
2. Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(26). For så vidt angår Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006, og de franske oversøiske departementer gælder der for maksimumssatsen ingen begrænsninger med hensyn til størrelse. For virksomheder, der ikke er omfattet af afsnit I, artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med under 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støtteintensitet. Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(27). 3. De støtteberettigede udgifter omfatter ikke de poster, der er nævnt i artikel 71, stk. 3, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1698/2005. 4. Der anvendes følgende maksimumssatser for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:
5. Artikel 72 i forordning (EF) nr. 1698/2005 finder tilsvarende anvendelse på den støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel. Artikel 144 Destillation af biprodukter 1. Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i bilag XIII, del II, afdeling D. Støtten fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin. 2. De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 147. 3. Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning. Artikel 145 Krydsoverensstemmelse Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år efter en betaling under støtteprogrammerne for omstrukturering og omstilling eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for ét år efter en betaling under støtteprogrammerne for grøn høst ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6 og artikel 22-24 i forordning (EF) nr. 73/2009, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist, afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i disse bestemmelser. Underafdeling IV Procedurebestemmelser Artikel 146 Delegerede beføjelser
Artikel 147 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling VIII Særlige bestemmelser for biavlssektoren Artikel 148 Anvendelsesområde 1. For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter kan medlemsstaterne vedtage et nationalt program for en periode på tre år, i det følgende benævnt »biavlsprogrammet«. 2. Medlemsstaterne kan betale specifik national støtte til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådan støtte, samtidig med at de sender det biavlsprogram, der er omhandlet i artikel 152. Artikel 149 Biavlsprogram
Foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, er udelukket fra biavlsprogrammet. Artikel 150 Undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren For at opnå ret til den medfinansiering, der er nævnt i artikel 151, stk. 1, gennemfører medlemsstaterne en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder. Artikel 151 Finansiering 1. EU medfinansierer biavlsprogrammerne med 50 % af de udgifter, medlemsstaterne har afholdt. 2. Medlemsstaterne afholder senest den 15. oktober hvert år udgifterne til de foranstaltninger, der gennemføres inden for biavlsprogrammerne. Artikel 152 Høring Biavlsprogrammet udarbejdes i tæt samarbejde med de repræsentative erhvervsorganisationer og kooperativer inden for biavl. Det forelægges Kommissionen til godkendelse. Artikel 153 Delegerede beføjelser
Artikel 154 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling IX Støtte i silkeormesektoren Artikel 155 Støtte til silkeormeavl 1. Der ydes EU-støtte til silkeorme henhørende under KN-kode 0106 90 00 og til silkeormeæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85, som avles i EU. 2. Støtten ydes til silkeormeavlerne for hver anvendt kasse med silkeormeæg på betingelse af, at kasserne indeholder en minimumsmængde æg, som skal fastsættes, og at avlen af silkeormene fuldføres korrekt. 3. Medlemsstaterne bemyndiges til kun at yde støtte til avlere, der har fået stillet deres æsker med silkeormeæg til disposition af et godkendt organ, og som, efter at avlen af larver er lykkedes, afleverer de producerede kokoner til et godkendt organ. 4. Foranstaltninger til fastsættelse af støtten pr. kasse med silkeormeæg træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3Kommissionen fastsætter støtten til silkeormsavlere ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i 323, stk. 1a, idet den tager hensyn til organisationen af silkeormsavlen i visse områder i Unionen og behovet for at fremme tilpasningen af udbuddet til markedssituationen. [Ændring 25] Artikel 156 Delegerede beføjelser
Artikel 157 Gennemførelsesbeføjelser
AFSNIT II REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER KAPITEL I Afsætningsregler Afdeling I Handelsnormer Underafdeling I Indledende bestemmelser Artikel 158 Anvendelsesområde I denne afdeling fastsættes der regler for den generelle handelsnorm og om sektor- og/eller produktspecifikke handelsnormer for produkter, der er opført i bilag I samt for landbrugsethanol, jf. bilag II, del I, uden at det indskrænker gyldigheden af andre bestemmelser for produkter, der er opført i bilag I, og for landbrugsethanol, jf. bilag II, del I, eller af bestemmelser, der er vedtaget på veterinær- og fødevareområdet for at sikre, at produkterne opfylder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre- og folkesundheden. Underafdeling II Generel handelsnorm Artikel 159 Overholdelse af den generelle handelsnorm 1. I denne forordning forstås ved overholdelse af »den generelle handelsnorm«, at produktet er af sund og sædvanlig handelskvalitet. 2. Når der ikke er fastsat handelsnormer som omhandlet i underafdeling III og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF(28) og i Rådets direktiv 2001/110/EF(29), 2001/111/EF(30), 2001/112/EF(31), 2001/113/EF(32), 2001/114/EF(33) må produkter, der er opført i bilag I til denne forordning, og som er klar til salg som fødevarer i detailhandelen, jf. artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 178/2002, kun markedsføres, hvis de opfylder den generelle handelsnorm. 3. Et produkt anses for at opfylde den generelle handelsnorm, når det produkt, der ønskes markedsført, opfylder en gældende, relevant standard, som er vedtaget af en af de internationale organisationer, der opført i bilag XI. Artikel 160 Delegerede beføjelser For at forholde sig til ændringer i markedssituationen kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, under hensyntagen til de særlige forhold i hver sektor vedtage, ændre og indrømme undtagelser dels fra krav vedrørende den generelle handelsnorm, jf. artikel 159, stk. 1, dels fra regler for opfyldelse, jf. stk. 3 i samme artikel. Underafdeling III Sektor- eller produktspecifikke handelsnormer Artikel 161 Generelt princip De produkter, som der er fastsat sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for, må kun afsættes i Unionen i overensstemmelse med disse handelsnormer. Artikel 162 Fastsættelse og indhold 1. For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at bedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter og fremme deres kvalitet kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage sektor- eller produktspecifikke handelsnormer, jf. artikel 158, i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til de stadigt skiftende markedsforhold og til udviklingen i forbrugernes efterspørgsel samt for at tage hensyn til udviklingen i de relevante internationale standarder og for at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen. 2. Handelsnormerne omhandlet i stk. 1 kan alt efter omstændighederne vedrøre krav med hensyn til:
3. De sektor- eller produktspecifikke handelsnormer, der fastsættes som omhandlet i stk. 1, indskrænker ikke gyldigheden af bestemmelserne om fakultative kvalitetsudtryk i Europa-Parlamentets og Rådets forordning [forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter] og fastsættes under hensyntagen til:
Artikel 163 Definition, betegnelse og/eller varebetegnelse for visse sektorer og/eller produkter 1. De definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser, der er fastsat i bilag XII, finder anvendelse på følgende sektorer eller produkter:
2. En definition, betegnelse eller varebetegnelse, der er anført i bilag XII, må i Unionen kun bruges til afsætning af et produkt, der opfylder de tilsvarende relevante krav i bilag XII. 3. Kommissionen kan ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage enhver nødvendig ændring af eller dispensation eller undtagelse fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag XII, med henblik på at foretage en tilpasning til udviklingen i forbrugernes ønsker, at tage hensyn til den tekniske udvikling og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen. Artikel 164 Tolerancer For at tage hensyn til de særlige forhold i hver sektor kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage en tolerance for hver norm, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at opfylde normen. Artikel 165 Ønologiske fremgangsmåder 1. I tilfælde, hvor Den Internationale Vinorganisation (OIV) har anbefalet og offentliggjort metoder til bestemmelse af produktsammensætning og regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder, bør sådanne metoder og regler finde anvendelse. I tilfælde, hvor OIV ikke har anbefalet og offentliggjort metoder og regler, vedtager Kommissionen tilsvarende metoder og regler som omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra g). Indtil sådanne regler er vedtaget, anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader. 2. Kun ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til bilag XIII og omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra g), og i artikel 168, stk. 2 og 3, må bruges under fremstilling og konservering af vinavlsprodukter i EU.
De tilladte ønologiske fremgangsmåder må kun benyttes til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering eller korrekt forarbejdning af produktet. Vinavlsprodukter skal i Unionen fremstilles i overensstemmelse med de relevante restriktioner fastsat i bilag XIII. Vinavlsprodukter, der er anført i bilag XII, del II, og som har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i EU, eller i givet fald for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller som er i strid med restriktionerne i bilag XIII, må ikke markedsføres i EU. 3. Kommissionens giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder som omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra g), idet den:
Artikel 166 Druesorter 1. De produkter, der er opført i bilag XII, del II, skal i Unionen fremstilles af druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres efter stk. 2. 2. Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.
Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået. 3. Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen i stk. 2, første afsnit. I de medlemsstater, der er nævnt i første afsnit, er det imidlertid kun druesorter, der opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion. 4. Uanset stk. 2, første og tredje afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillader medlemsstaterne plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:
5. Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2, 3 og 4, skal ryddes. Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug. 6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere, at producenterne overholder stk. 2-5. Artikel 167 Specifik anvendelsesformål for vin Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i klassificeringer udarbejdet i henhold til artikel 166, stk. 2, første afsnit, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag XII, del II, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation. Artikel 168 Nationale regler for visse produkter og/eller sektorer 1. Uanset artikel 162, stk. 1, må medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale regler om forskellige kvalitetsniveauer for smørbare fedtstoffer. Sådanne forskrifter skal muliggøre en vurdering af de differentierede kvalitetsniveauer ud fra kriterier, der især er baseret på de anvendte råvarer, produkternes organoleptiske egenskaber og deres fysiske og mikrobiologiske stabilitet. Medlemsstater, der benytter den i første afsnit anførte mulighed, skal sikre, at der for andre medlemsstaters produkter, der overholder kriterierne i sådanne nationale regler, på ikkediskriminerende betingelser kan anvendes angivelser, der efter de pågældende regler viser, at kriterierne er opfyldt. 2. Medlemsstaterne kan indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder, som er tilladt i henhold til EU-retten, og indføre strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine. Medlemsstaterne meddeler sådanne indskrænkninger, udelukkelser og begrænsninger til Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom. 3. Medlemsstaterne kan tillade forsøgsvis anvendelse af ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder på vilkår, som Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, der vedtages i medfør af stk. 4. 4. For at sikre korrekt og gennemskuelig anvendelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte betingelserne for anvendelsen af stk. 1, 2, og 3, samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder som omhandlet i stk. 3. Underafdeling IV Handelsnormer i forbindelse med import og eksport Artikel 169 Almindelige bestemmelser For at tage hensyn til særlige forhold i handelen mellem Unionen og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte betingelser for, hvornår importerede produkter anses for ækvivalente med EU-kravene for så vidt angår handelsnormer, og hvornår der kan træffes foranstaltninger til dispensation fra artikel 161, samt fastsætte forskrifter om anvendelse af handelsnormer på produkter, der eksporteres fra EU. Artikel 170 Særlige importbestemmelser for vin 1. Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i medfør af traktatens artikel 218, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin, jf. afdeling II, underafdeling II, i dette kapitel, og definitioner og varebetegnelser, jf. denne forordnings artikel 163, anvendelse på produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, der importeres til EU. 2. Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, fremstilles de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV eller godkendt af Unionen i medfør af denne forordning og foranstaltninger, der er vedtaget i medfør af denne forordning. 3. Ved import af produkterne omhandlet i stk. 1 skal der fremlægges:
Underafdeling V Fælles bestemmelser Artikel 171 National kontrol Medlemsstaterne skal foretage kontrol på grundlag af en risikoanalyse for at undersøge, om produkterne opfylder reglerne i denne afdeling, samt i givet fald anvende administrative sanktioner. Artikel 172 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling II Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren Underafdeling I Indledende bestemmelser Artikel 173 Anvendelsesområde 1. De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der er fastsat i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag XII, del II, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16. 2. Bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal baseres på:
Underafdeling II Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser Artikel 174 Definitioner 1. Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:
Med henblik på litra a), nr. iii), og litra b), nr. iii), forstås ved »produktion« alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocessen undtagen eventuelle processer efter produktionen. Ved anvendelsen af litra b), nr. ii), skal de op til 15 % af druerne, der må have deres oprindelse uden for det afgrænsede geografiske område, have oprindelse i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor det afgrænsede område ligger.
Uanset artikel litra b), nr. iii) og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen i artikel 175, stk. 2, kan produkter med en beskyttet geografisk betegnelse fortsat forarbejdes til vin i et område, der ligger uden for det pågældende afgrænsede område, indtil den 31. december 2012. Uanset litra a), nr. iii), og på betingelse af, at det er fastsat i produktspecifikationen i artikel 175, stk. 2, kan et produkt forarbejdes til mousserende vin eller perlevin med beskyttet oprindelsesbetegnelse i et område, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af det pågældende afgrænsede område, hvis denne fremgangsmåde blev brugt før den 1. marts 1986.[Ændring 26] 2. Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:
3. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne, som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i Unionen efter reglerne i denne underafdeling. Artikel 175 Indholdet af ansøgninger om beskyttelse 1. Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:
2. Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.
Artikel 176 Ansøgning om beskyttelse vedrørende et geografisk område i et tredjeland 1. Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de elementer, der anført i artikel 175, også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet. 2. Ansøgeren sender ansøgningen til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder. 3. Ansøgningen om beskyttelse indgives på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog. Artikel 177 Ansøgere 1. Enhver producentorganisation eller i undtagelsestilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen. 2. Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller. 3. Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller hvis en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning. Artikel 178 Forudgående national procedure 1. Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 174, for vine med oprindelse i Unionen underkastes en forudgående national procedure i henhold til nærværende artikel. 2. Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet. 3. Medlemsstaten undersøger, om ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling. Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten. 4. Hvis medlemsstaten finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de relevante krav eller er uforenelig med EU-retten generelt, afviser den ansøgningen. 5. Hvis medlemsstaten finder, at de relevante krav er opfyldt, skal den:
De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b), indsendes på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog. 6. Medlemsstaterne sætter de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme artikel 118f i forordning (EF) nr. 1234/2007 og nærværende artikel fra den 1. august 2009. 7. Hvis en medlemsstat ikke har nogen national lovgivning om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, kan den, dog kun midlertidigt, indrømme betegnelsen beskyttelse i henhold til denne underafdeling på nationalt plan med virkning fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen. En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering eller afvisning i henhold til denne underafdeling. Artikel 179 Kommissionens gennemgang 1. Kommissionen offentliggør datoen for indgivelse af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse. 2. Kommissionen undersøger, om de ansøgninger om beskyttelse, der er omhandlet i artikel 178, stk. 5, opfylder betingelserne i denne underafdeling. 3. Finder Kommissionen, at betingelserne i dette kapitel er opfyldt, beslutter den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, at offentliggøre enhedsdokumentet, jf. artikel 175, stk. 1, litra d), og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen, jf. artikel 178, stk. 5, i Den Europæiske Unions Tidende. 4. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne i denne underafdeling ikke er opfyldt, beslutter den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, at afvise ansøgningen. Artikel 180 Indsigelsesprocedure Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i henhold til artikel 179, stk. 3, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen. Fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for fristen på to måneder i stk. 1. Artikel 181 Afgørelse om beskyttelse Efter afslutning af indsigelsesproceduren omhandlet i artikel 180 træffer Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den råder over, ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, efter proceduren i artikel 180, stk. 4, afgørelse om enten at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med EU-retten, eller at afvise ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt. Artikel 182 Enslydende betegnelser 1. En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser for vinsektoren, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling. En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor de pågældende produkter har oprindelse. Anvendelsen af en registreret enslydende betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes lovgivning. Medlemsstaterne foretager ikke beskyttelsesregistrering af ikkeidentiske geografiske betegnelser i henhold til deres relevante lovgivning om geografiske betegnelser, hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i Unionen i kraft af EU-retten om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. 3. Hvis navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, må et sådant navn ikke anvendes til mærkning af produkter, der er omfattet af denne forordning, medmindre andet besluttes af Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, for at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis. 4. Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 174, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser i forbindelse med spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008(34) og omvendt. Artikel 183 Grunde til afslag på beskyttelse 1. Navne, der er blevet artsbetegnelser, beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser. I denne underafdeling forstås ved et »navn, der er blevet en artsbetegnelse«, navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i EU.
2. Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet. Artikel 184 Forhold til varemærker 1. Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 185, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag XII, del II, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelse til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse. Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige. 2. Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 185, stk. 2, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Unionens område før datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF(35) eller Rådets forordning (EF) nr. 207/2009(36), jf. dog artikel 183, stk. 2. I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker. Artikel 185 Beskyttelse 1. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation. 2. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og de vine, der anvender de pågældende navne i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:
3. Beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser kan ikke blive artsbetegnelser i Unionen som omhandlet i artikel 183, stk. 1. 4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 2 til ophør. Artikel 186 Register Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt. Artikel 187 Udpegelse af kompetente myndigheder 1. Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlig(e) for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne underafdeling, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004(37). 2. Medlemsstaterne sikrer, at alle aktører, der opfylder bestemmelserne i denne underafdeling, er berettiget til at blive omfattet af en kontrolordning. 3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør deres navne og adresser og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt. Artikel 188 Kontrol af overholdelsen af produktspecifikationer 1. For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i EU, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:
Udgifterne til denne kontrol afholdes af de berørte aktører. 2. For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i et tredjeland, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:
3. De i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), omhandlede certificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og være akkrediteret i overensstemmelse hermed. 4. Når den eller de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede myndigheder kontrollerer overholdelsen af produktspecifikationen, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver. Artikel 189 Ændringer af produktspecifikationer 1. En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 177, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at foretage en ny afgrænsning af det geografiske område, der er nævnt i artikel 175, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer. 2. Medfører den foreslåede ændring én eller flere ændringer af enhedsdokumentet, jf. artikel 175, stk. 1, litra d), finder artikel 178-181 tilsvarende anvendelse på ændringsansøgningen. Er de foreslåede ændringer kun af mindre omfang, beslutter Kommissionen dog ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, om ændringen skal godkendes, uden at følge den procedure, der er fastsat i artikel 179, stk. 2, og artikel 180, og den offentliggør i tilfælde af godkendelse de elementer, der er omhandlet i artikel 179, stk. 3. 3. Medfører den foreslåede ændring ikke ændringer af enhedsdokumentet, gælder følgende regler:
Artikel 190 Annullering 1. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt. Artikel 178-181 finder tilsvarende anvendelse. Artikel 191 Eksisterende beskyttede vinbetegnelser 1. Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51 og 54 i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002(38), beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i denne forordnings artikel 186. 2. For de eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, tilsender medlemsstaterne Kommissionen:
3. For de i stk. 1 omhandlede vinbetegnelser, for hvilke de i stk. 2 nævnte oplysninger ikke er indsendt senest den 31. december 2011, bortfalder beskyttelsen i henhold til denne forordning. Kommissionen træffer den relevante formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne betegnelser fra det register, der er omhandlet i artikel 186, ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323. 4. Artikel 190 finder ikke anvendelse på de eksisterende beskyttede vinbetegnelser, der er nævnt i denne artikels stk. 1. Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, beslutte at annullere beskyttelsen af de eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 174. Artikel 192 Gebyrer Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling. Artikel 193 Delegerede beføjelser 1. For at tage hensyn til særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte:
2. For at sikre produkternes kvalitet, og at de kan spores, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav, jf. artikel 175, stk. 2, litra h). 3. For at beskytte producenternes og de erhvervsdrivendes rettigheder og legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321:
4. For at sikre en passende beskyttelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte restriktioner for den beskyttede betegnelse. 5. For at hindre ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe i den forbindelse. 6. For at den kontrol, der er omhandlet i denne underafdeling kan blive effektiv, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de erhvervsdrivendes tilkendegivelse over for myndighederne. 7. For at de erhvervsdrivende og myndighederne ikke skal blive stillet ufordelagtigt på grund af, at denne underafdeling anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage overgangsbestemmelser for:
Artikel 194 Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår:
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, i det omfang de kan antages, og for så vidt angår proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger, annulleringsanmodninger eller omdannelsesanmodninger, i det omfang de kan antages, og proceduren for fremsendelse af oplysninger om eksisterende beskyttede vinbetegnelser, navnlig vedrørende:
Artikel 195 Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323 Kan en ansøgning eller en anmodning ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, afgørelse om at afvise den. Underafdeling III Traditionelle benævnelser Artikel 196 Definition
Artikel 197 Beskyttelse 1. En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 196. Traditionelle benævnelser beskyttes mod ulovlig anvendelse. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser til ophør. 2. Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i EU. Artikel 198 Delegerede beføjelser 1. For at sikre en passende beskyttelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage bestemmelser om, hvilke sprog benævnelsen, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves. 2. For at beskytte producenternes og de erhvervsdrivendes rettigheder og legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge følgende:
3. For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem Unionen og bestemte tredjelande kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og fastsætte undtagelser fra artikel 196 4. For at hindre ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe i den forbindelse. Artikel 199 Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne underafdeling for så vidt angår proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse, i det omfang de kan antages, og for så vidt angår proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger eller annulleringsanmodninger, i det omfang de kan antages, navnlig vedrørende:
2. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse eller en anmodning om ændring af en beskyttet traditionel benævnelse eller annullering af beskyttelsen af en traditionel benævnelse. 3. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, bestemmelser om beskyttelse af traditionelle benævnelser, som der er godkendt en beskyttelsesansøgning for, navnlig ved at de inddeles i overensstemmelse med artikel 196, litra a) eller og b), og ved at der offentliggøres en definition og/eller anvendelsesbetingelser. Artikel 200 Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323 Kan en ansøgning eller en anmodning ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, afgørelse om at afvise den. Afdeling III Mærkning og præsentation i vinsektoren Artikel 201 Definition
Artikel 202 Horisontale bestemmelsers anvendelse 1. Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder direktiv 2008/95/EF, Rådets direktiv 89/396/EØF(39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF(40) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF(41) anvendelse på mærkningen og præsentationen af de produkter, der falder ind under deres anvendelsesområde. Mærkningen af de produkter, der er nævnt i bilag XII, del II, punkt 1 til 11 og punkt 13, 15 og 16, må ikke suppleres med andre angivelser end dem, der er fastsat i denne forordning, medmindre de opfylder kravene i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13/EF. 2. Forekommer en eller flere af de ingredienser, der er anført i bilag IIIa til direktiv 2000/13/EF, i et af de produkter, der henvises til i bilag XII, del II, i denne forordning, skal de angives i mærkningen efter ordet »indeholder«. For sulfitter kan anvendes følgende benævnelser: »sulfitter« eller »svovldioxid«. 3. Ud over den obligatoriske mærkning, der er nævnt i stk. 2, kan der anvendes et piktogram, som defineres ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321.[Ændring 27] Artikel 203 Obligatoriske angivelser 1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag XII, og som afsættes i Unionen eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:
2. Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og for mousserende kvalitetsvin, hvor der på etiketten står »Sekt«. [Ændring 28] 3. Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« udelades i følgende tilfælde:
Artikel 204 Fakultative angivelser 1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er nævnt i artikel 203, stk. 1, kan bl.a. omfatte følgende fakultative angivelser:
2. I forbindelse med brugen af de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), for vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse gælder følgende, jf. dog artikel 182, stk. 3:
Artikel 205 Sprog 1. Obligatoriske og fakultative angivelser som nævnt i artikel 203 og 204 anføres på et eller flere af Unionens officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk. 2. Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse, jf. artikel 196, litra a), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen gælder for. I tilfælde af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser eller særlige nationale betegnelser, der bruger et ikke-latinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af Unionens officielle sprog. Artikel 206 Håndhævelse Medlemsstaternes myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre, at et produkt som nævnt i artikel 203, stk. 1, der ikke er mærket i overensstemmelse med denne afdeling, ikke bringes i omsætning, eller at det trækkes tilbage fra markedet. Artikel 207 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at de horisontale bestemmelser om mærkning og præsentation overholdes, og for at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge definitioner, regler og restriktioner for:
2. For at sikre, at de certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer, der er omhandlet i denne afdeling, bliver effektive, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, træffe de nødvendige foranstaltninger i den forbindelse. 3. For at sikre de erhvervsdrivendes legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte regler for midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis deres oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse opfylder kravene i artikel 178, stk. 5. 4. For at de erhvervsdrivende ikke skal lide skade, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket før den 1. august 2009. 5. For at forhindre, at produkter, der ikke er mærket i overensstemmelse med denne afdeling, afsættes i Unionen eller eksporteres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe i den forbindelse. 6. For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem Unionen og bestemte tredjelande kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte undtagelser fra denne afdeling. Artikel 208 Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne afdeling vedrørende procedurer, meddelelser og tekniske kriterier. KAPITEL II Producentorganisationer, producentsammenslutninger, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer Afdeling I Generelle principper Artikel 209 Producentorganisationer
Medlemsstaterne kan også anerkende producentorganisationer, der er oprettet af producenter inden for de sektorer, som er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i stk. 1, litra a), på de betingelser, som er fastsat i stk. 1, litra b) og c).s
Artikel 210 Brancheorganisationer 1. Medlemsstaterne anerkender brancheorganisationer,
2. Brancheorganisationer som nævnt i stk. 1, der udøver deres aktiviteter i flere medlemsstater, anerkendes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323. 3. I tilslutning til stk. 1 anerkender medlemsstaterne, hvad angår frugt- og grøntsagssektoren, og eventuelt hvad angår vinsektoren, også brancheorganisationer, der:
4. Medlemsstaterne kan også anerkende brancheorganisationer,
Artikel 211 Fælles bestemmelser for producent- og brancheorganisationer 1. Artikel 209 og artikel 210, stk. 1, gælder i alle de sektorer, der er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i artikel 209, stk. 1, litra a), og artikel 210, stk. 1, uden at dette berører anerkendelsen af producent- eller brancheorganisationer, der er besluttet af medlemsstaterne i henhold til national ret og i overensstemmelse med EU-retten. 2. Producentorganisationer, der er anerkendt eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 707/76(42), (EF) nr. 865/2004(43) og (EF) nr. 1952/2005(44) betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 209 i nærværende forordning. Brancheorganisationer, der er anerkendt eller godkendt i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2077/92(45) og (EF) nr. 865/2004, betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 210 i nærværende forordning. Artikel 212 Erhvervsorganisationer I denne forordning forstås ved »erhvervsorganisationer« anerkendte producentorganisationer, anerkendte brancheorganisationer eller anerkendte organisationer for andre erhvervsdrivende i olivenolie- og spiseolivensektoren eller sammenslutninger heraf. Afdeling II Regler for producent- og brancheorganisationer og producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren Underafdeling I Vedtægter for og anerkendelse af producentorganisationer Artikel 213 Producentorganisationers vedtægter 1. Frugt- og grøntsagsproducentorganisationens vedtægter forpligter bl.a. de tilsluttede producenter til:
2. Uanset stk. 1, litra c), kan tilsluttede producenter, såfremt producentorganisationen tillader det, og på vilkår, som producentorganisationen fastsætter:
3. Producentorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om:
4. Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer anses for at handle i deres medlemmers navn og på deres vegne i økonomiske anliggender. Artikel 214 Anerkendelse 1. Medlemsstaterne anerkender alle juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer, der anmoder om anerkendelse, som frugt- og grøntsagsproducentorganisationer, forudsat at:
2. Medlemsstaterne:
Underafdeling II Sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger Artikel 215 Sammenslutninger af frugt- og grøntsagsproducentorganisationer
Artikel 213, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Artikel 216 Udlicitering Medlemsstaterne kan tillade en anerkendt frugt- og grøntsagsproducentorganisation eller en anerkendt sammenslutning af frugt- og grøntsagsproducentorganisationer at udlicitere alle dens aktiviteter, herunder til datterselskaber, forudsat at den over for medlemsstaten på fyldestgørende vis dokumenterer, at dette er en hensigtsmæssig måde at nå den pågældende producentorganisations eller sammenslutnings mål på. Artikel 217 Frugt- og grøntsagsproducentsammenslutninger 1. I de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, og i Unionens fjernområder, jf. traktatens artikel 349, stk. 2, og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006, kan der på initiativ af landbrugere, der dyrker en eller flere former for frugt og grøntsager og/eller sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, oprettes producentsammenslutninger som en juridisk person eller som en klart defineret del af en juridisk person med henblik på at få dem anerkendt som producentorganisation. Producentsammenslutningerne kan indrømmes en overgangsperiode til at opfylde betingelserne for anerkendelse som producentorganisation i artikel 209. Med henblik herpå forelægger disse producentsammenslutninger medlemsstaten en anerkendelsesplan med en tidsplan, hvis godkendelse bevirker, at den overgangsperiode, som er nævnt i andet afsnit, begynder, idet godkendelsen gælder som en foreløbig anerkendelse. Overgangsperioden kan ikke være længere end fem år. 2. Inden anerkendelsesplanen godkendes, underretter medlemsstaterne Kommissionen om deres hensigt og de finansielle følger heraf. Underafdeling III Udvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område Artikel 218 Udvidet anvendelse af regler 1. Såfremt en frugt- og grøntsagsproducentorganisation, der udøver sin virksomhed i et bestemt økonomisk område, anses for at være repræsentativ for produktionen og producenterne af et givet produkt i dette område, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra producentorganisationen forpligte de producenter, der er etableret i området, og som ikke er medlem af producentorganisationen, til at følge:
Den betingelse, der er nævnt i andet afsnit, litra a), finder dog ikke anvendelse, hvis de pågældende regler er dem, der er nævnt i bilag XIV, nr. 1, 3 og 5. I så fald finder den udvidede anvendelse af regler kun anvendelse i ét produktionsår. 2. I denne underafdeling forstås ved »økonomisk område« et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over økonomiske områder. Senest en måned efter meddelelsen godkender Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323, listen eller træffer efter samråd med den pågældende medlemsstat afgørelse om de ændringer, medlemsstaten skal foretage heri. Kommissionen gør den godkendte liste offentligt tilgængelig på en måde, den finder passende. 3. En producentorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, hvis den omfatter mindst 50 % af producenterne i det økonomiske område, hvor den udøver sin virksomhed, og mindst 60 % af produktionsmængden i dette område. Ved beregningen af disse procenter tages der ikke hensyn til producenter eller produktion af økologiske produkter, som indtil den 31. december 2008 er omfattet af forordning (EØF) nr. 2092/91(46) og fra den 1. januar 2009 af forordning (EF) nr. 834/2007(47), jf. dog stk. 5. 4. Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område:
5. Reglerne må ikke gøres bindende for producenter af økologiske produkter, som indtil den 31. december 2008 er omfattet af forordning (EØF) nr. 2092/91 og fra den 1. januar 2009 af forordning (EF) nr. 834/2007, medmindre foranstaltningen er blevet godkendt af mindst 50 % af disse producenter i det økonomiske område, hvor producentorganisationen udøver sin virksomhed, og organisationen tegner sig for mindst 60 % af denne produktion i området. Artikel 219 Meddelelse Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område, jf. artikel 218, stk. 1. Kommissionen gør disse regler offentligt tilgængelige på en måde, den finder passende. Artikel 220 Ophævelse af den udvidede anvendelse af reglerne
Artikel 221 Finansielle bidrag for producenter, der ikke er medlemmer
Artikel 222 Udvidet anvendelse af reglerne over for sammenslutninger af producentorganisationer I denne underafdeling opfattes enhver henvisning til producentorganisationer også som en henvisning til anerkendte sammenslutninger af producentorganisationer. Underafdeling IV Brancheorganisationer for frugt og grøntsager Artikel 223 Anerkendelse og tilbagekaldelse af anerkendelse 1. Hvis strukturerne i en medlemsstat berettiger dertil, kan den anerkende alle juridiske personer, der anmoder herom, og som er etableret i medlemsstaten, som brancheorganisationer for frugt og grøntsager, såfremt:
2. Inden medlemsstaterne udsteder anerkendelse, meddeler de Kommissionen, hvilke brancheorganisationer der har ansøgt om anerkendelse, og giver Kommissionen alle relevante oplysninger om, hvor repræsentative de pågældende organisationer er, og hvilke aktiviteter de udøver, samt alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for en vurdering. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, gøre indsigelse mod anerkendelsen inden for en frist på to måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den får meddelelsen. 3. Medlemsstaterne:
4. Anerkendelse indebærer tilladelse til at gennemføre aktiviteter som omhandlet i artikel 210, stk. 3, litra c), i henhold til denne forordnings bestemmelser. 5. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, regler for, hvordan og hvor hyppigt medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om brancheorganisationernes aktiviteter. 6. Kommissionen kan på grundlag af kontrol ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323, anmode en medlemsstat om at tilbagekalde udstedte anerkendelser. 7. Kommissionen gør en liste over de anerkendte brancheorganisationer offentligt tilgængelig på en måde, den finder passende, med angivelse af det økonomiske område eller området for deres virksomhed samt deres aktiviteter, jf. artikel 224. Tilbagekaldelser af anerkendelser bekendtgøres også. Artikel 224 Udvidet anvendelse af regler 1. Hvis en brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra brancheorganisationen i en begrænset periode gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for organisationen, bindende for andre erhvervsdrivende, der er etableret i det eller de pågældende områder, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger, som ikke er medlemmer af organisationen. 2. En brancheorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, når den tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter i det eller de pågældende områder i en medlemsstat. Gælder en ansøgning om at udvide reglernes anvendelsesområde for flere områder, skal brancheorganisationen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, den repræsenterer, i hvert af de pågældende områder. 3. De regler, hvis anvendelsesområde der kan ansøges om udvidelse af:
Den betingelse, der er nævnt i første afsnit, litra b), finder dog ikke anvendelse, hvis de pågældende regler er dem, der er nævnt i bilag XIV, nr. 1, 3 og 5. I så fald finder den udvidede anvendelse af regler kun anvendelse i ét produktionsår. 4. De regler, der er nævnt i stk. 3, første afsnit, litra a), nr. ii), iv) og v), må ikke afvige fra reglerne i bilag XIV. De regler, der er nævnt i stk. 3, første afsnit, litra a), nr. ii), gælder ikke for produkter, som er produceret uden for det eller de områder, som er nævnt i stk. 1. Artikel 225 Meddelelse om og ophævelse af udvidet anvendelse af regler 1. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle erhvervsdrivende i et eller flere områder i henhold til artikel 224, stk. 1. Kommissionen gør disse regler offentligt tilgængelige på en måde, den finder passende. 2. Før reglerne gøres offentligt tilgængelige, informerer Kommissionen den komité, der er omhandlet i artikel 323, stk. 1, om enhver meddelelse om udvidelse af brancheaftalerne. 3. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, afgørelse om, at medlemsstaten skal ophæve den udvidelse af reglernes anvendelsesområde, den har vedtaget, i de tilfælde, som er nævnt i artikel 220. Artikel 226 Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer Udvides reglerne til at omfatte et eller flere produkter, og er en eller flere af de i artikel 224, stk. 3, litra a), nævnte aktiviteter, der varetages af en anerkendt brancheorganisation, af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med et eller flere af de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlemmer af brancheorganisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal udrede de finansielle bidrag, medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter. Afdeling III Regler for producent- og brancheorganisationer i vinsektoren Artikel 227 Anerkendelse 1. Medlemsstater kan anerkende producent- eller brancheorganisationer, der har indgivet en ansøgning om anerkendelse, og hvis ansøgning indeholder belæg for, at organisationen:
2. Producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til denne artikel. Organisationer, som opfylder kriterierne i artikel 210, stk. 3, og nærværende artikels stk. 1, litra b), og som medlemsstaterne har anerkendt, betragtes som brancheorganisationer i henhold til disse bestemmelser. 3. Artikel 214, stk. 2, og artikel 223, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på henholdsvis producent- og brancheorganisationer i vinsektoren. Dog skal
Afdeling IV Regler for brancheorganisationer i tobakssektoren Artikel 228 Ikke-medlemmers betaling af bidrag 1. Hvis en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, varetages af en anerkendt brancheorganisation i tobakssektoren, og er af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med det eller de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, eller Kommissionen, hvis den har udstedt anerkendelsen, uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 323, stk. 1ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, stk. 1a, beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, der ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen skal udrede hele eller en del af det bidrag, medlemmerne betaler, for så vidt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af de pågældende aktiviteters varetagelse, dog med undtagelse af enhver form for administrationsomkostninger. [Ændring 29] 2. De aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, skal vedrøre et af følgende emner:
3. De berørte medlemsstater meddeler Kommissionen, hvilke beslutninger de agter at træffe i medfør af stk. 1. Disse beslutninger må først anvendes, når der er gået tre måneder fra datoen for meddelelsen til Kommissionen. Kommissionen kan inden for dette tidsrum på tre måneder ved en gennemførelsesretsakt vedtaget uden anvendelse af artikel 323, kræve, at hele beslutningsudkastet eller en del af det forkastes, hvis den anførte generelle økonomiske interesse ikke synes at være velbegrundet. 4. Er de aktiviteter, der iværksættes af en brancheorganisation, som Kommissionen har anerkendt i medfør af dette kapitel, af generel økonomisk interesse, meddeler Kommissionen de berørte medlemsstater sit udkast til afgørelse, og disse har to måneder til at sende deres bemærkninger. Afdeling V Producentorganisationer for mælk og mejeriprodukter Artikel 229 Kontraktforhandlinger i mejerisektoren 1. Kontrakter om levering af rå mælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, eller til en virksomhed, der indsamler rå mælk, jf. artikel 311, stk. 1, andet afsnit, kan forhandles af en producentorganisation for mælk og mejeriprodukter, som er anerkendt i henhold til artikel 209, på vegne af de tilsluttede landbrugere for hele eller en del af deres fælles produktion. 2. Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:
3. I denne artikel omfatter henvisninger til producentorganisationer også sammenslutninger af sådanne producentorganisationer. For at sikre, at disse sammenslutninger kan overvåges på behørig vis, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for betingelserne for anerkendelse af sådanne sammenslutninger. 4. Ved anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen ved hjælp af de metoder, som den finder hensigtsmæssige, hvor stor produktionen af rå mælk er i Unionen og i medlemsstaterne, under anvendelse af de senest tilgængelige oplysninger. 5. Uanset stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklen på 33 % ikke overskrides, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen ikke må føre forhandlinger, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrencen begrænses, eller for at undgå alvorligt at skade SMV'er, der forarbejder rå mælk på dens område. Den afgørelse, der henvises til i første afsnit, træffes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, i forbindelse med forhandlinger om produktionen i mere end én medlemsstat. I andre tilfælde træffes den af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, hvis produktion er omfattet af forhandlingerne. De afgørelser, der er omhandlet i første og andet afsnit, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder. 6. I denne artikel forstås ved
Afdeling VI Procedureregler Artikel 230 Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen kan for at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar frugt- og grøntsagsproducentorganisationer og –sammenslutninger og erhvervsorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og brancheorganisationer har, for at disse organisationer og sammenslutninger kommer til at fungere så effektivt som muligt, ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastlægge regler for følgende:
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med dette kapitel, særlig vedrørende:
DEL III SAMHANDELEN MED TREDJELANDE KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 231 Generelle principper
Artikel 232 Den kombinerede nomenklatur De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif(49) (i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur«) og de særlige regler for nomenklaturens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af nærværende forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af nærværende forordning, herunder eventuelt definitionerne i bilag III og bilag XII, del II, indarbejdes i den fælles toldtarif. KAPITEL II Import Afdeling I Importlicenser Artikel 233 Importlicenser
Artikel 234 Udstedelse af licenser Medlemsstaterne udsteder importlicenser til enhver ansøger, uanset hvor i Unionen denne er etableret, medmindre andet er fastsat i en retsakt, der er vedtaget i medfør af traktatens artikel 43, stk. 2, og uden at dette tilsidesætter foranstaltninger, som er truffet med henblik på anvendelsen af dette kapitel. Artikel 235 Gyldighed Importlicenserne er gyldige i hele EU. Artikel 236 Sikkerhedsstillelse 1. Medmindre Kommissionen fastsætter andet ved delegerede retsakter i medfør af artikel 238, er licensudstedelsen betinget af, at der stilles sikkerhed for, at forpligtelsen til at gennemføre importen inden for licensens gyldighedsperiode, opfyldes. 2. Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerhedsstillelsen helt eller delvis, hvis importen ikke gennemføres eller kun gennemføres delvis inden for licensens gyldighedsperiode. Artikel 237 Særlig sikkerhedsstillelse i vinsektoren 1. For druesaft og druemost henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204 30, for hvilke anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif afhænger af produktets importpris, efterprøves det, om denne pris er korrekt, enten på grundlag af en kontrol af de enkelte partier eller ved anvendelse af en fast importværdi, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, beregner på grundlag af prisnoteringerne for de pågældende produkter i oprindelseslandene.s Er den oplyste indgangspris for det pågældende parti højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, og som ikke må overstige den faste importværdi med mere end 10 %, skal der stilles sikkerhed svarende til importtolden beregnet på grundlag af den faste importværdi. Oplyses indgangsprisen for det pågældende parti ikke, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, der skal fastlægges af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. 2. Vedtages der i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, undtagelser, jf. bilag XIII, del II, afdeling B, nr. 5, eller afdeling C, for importerede produkter, skal importørerne stille sikkerhed for disse produkter hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning. Sikkerhedsstillelsen frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor produktet er overgået til fri omsætning, behørigt bevis for, at druemosten er blevet omdannet til druesaft, er anvendt i andre produkter uden for vinsektoren eller, hvis den er anvendt til vinfremstilling, er blevet behørigt mærket. Artikel 238 Delegerede beføjelser 1. For at tage hensyn til udviklingen i handelen og på markederne og de pågældende markeders behov og om nødvendigt behovet for at overvåge importen af de pågældende produkter kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte følgende:
2. For at fastlægge de vigtigste elementer i importlicensordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
Artikel 239 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling II Importtold og importafgifter Artikel 240 Importtold Medmindre andet er fastsat i henhold til denne forordning, anvendes importtoldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er nævnt i artikel 1. Artikel 241 Beregning af importtolden for korn 1. Uanset artikel 240 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90, undtagen hybridmajs til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told må dog ikke overstige den bundne toldsats, som er fastsat på grundlag af den kombinerede nomenklatur. 2. Den importtold, der er nævnt i stk. 1, beregner Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, på grundlag af repræsentative cif-importpriser, der regelmæssigt fastsættes for de produkter, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Artikel 242 Beregning af importtolden for afskallet ris 1. Uanset artikel 240 fastsættes importtolden for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, senest 10 dage efter udgangen af den pågældende referenceperiode i henhold til nr. 1 i bilag XV. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, en ny importtold, hvis beregningerne i henhold til nævnte bilag medfører, at den skal ændres. Så længe der ikke er fastsat en ny importtold, gælder den tidligere fastsatte told. 2. Ved beregningen af den import, der er omhandlet i nr. 1 i bilag XV, tages der hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 i den tilsvarende referenceperiode, med undtagelse af de importlicenser for Basmati-ris, der er omhandlet i artikel 243. 3. Den årlige referencemængde fastsættes til 449 678 t. Den delvise referencemængde svarer for hvert produktionsår til halvdelen af den årlige referencemængde. Artikel 243 Beregning af importtolden for afskallet Basmati-ris Uanset artikel 240 kan der for sorter af afskallet Basmati-ris henhørende under KN-kode 1006 20 17 og 1006 20 98 og anført i bilag XVI anvendes en nulimporttold på de betingelser, som Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 249 og 250. Artikel 244 Beregning af importtolden for sleben ris 1. Uanset artikel 240 fastsættes importtolden for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, senest 10 dage efter udgangen af den pågældende referenceperiode i henhold til nr. 2 i bilag XV. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, en ny importtold, hvis beregningerne i henhold til nævnte bilag medfører, at den skal ændres. Så længe der ikke er fastsat en ny importtold, gælder den tidligere fastsatte told. 2. Ved beregningen af den import, der er omhandlet i nr. 2 i bilag XV, tages der hensyn til de mængder, for hvilke der er udstedt importlicenser for delvis sleben og sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 i den tilsvarende referenceperiode. Artikel 245 Beregning af importtolden for brudris Uanset artikel 240 er importtolden for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00 på 65 EUR/t. Artikel 246 Indgangsprisordning for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager 1. Afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af indgangsprisen for det importerede parti, kontrolleres det, at prisen er korrekt, ved hjælp af en fast importværdi, som Kommissionen beregner ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, for hvert enkelt oprindelsesland og hvert enkelt produkt på grundlag af et vejet gennemsnit af priserne på de pågældende produkter på medlemsstaternes repræsentative importmarkeder eller på andre markeder, hvis det er relevant. Kommissionen kan dog ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte særlige bestemmelser for kontrol af indgangsprisen for produkter, som importeres hovedsagelig til forarbejdning. 2. Hvis den oplyste indgangspris for det pågældende parti er højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, og som højst må være 10 % over den faste importværdi, skal der stilles en sikkerhed, der svarer til importtolden, og som fastsættes på grundlag af den faste importværdi. 3. Hvis indgangsprisen for det pågældende parti ikke oplyses i forbindelse med toldbehandlingen, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, som Kommissionen skal fastlægge ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 249 og 250. Artikel 247 Tillægsimporttold 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastlægge, hvilke produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost der skal pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 240 til 246 for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EU-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage:
Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der om muligt defineres som importen som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år. 2. Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending. Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet. 4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, fastsætte de repræsentative priser og udløsningsmængderne med henblik på at anvende tillægsimporttold inden for rammerne af de regler, som vedtages i henhold til artikel 250, litra d). Artikel 248 Suspension af importtolden for sukker
Artikel 249 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte krav om, at der skal stilles sikkerhed for import af bestemte typer korn af høj kvalitet og Basmati-ris. 2. For at Basmati-risordningen kommer til at fungere korrekt, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte yderligere krav, som de erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens i henhold til artikel 243. 3. For at tage hensyn til de særlige forhold i kornsektoren fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, de minimumskvalitetskrav, der skal opfyldes, for at importtolden kan nedsættes. Artikel 250 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling III Importkontingentforvaltning Artikel 251 Toldkontingenter 1. De toldkontingenter for import af de i artikel 1 anførte produkter, der følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218, eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, åbnes og forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 253, 254 og 255. 2. Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende ikke forskelsbehandles, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination heraf eller en anden passende metode:
3. Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til EU-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked. Artikel 252 Særlige regler 1. For så vidt angår importkontingentet på 54 703 t frosset oksekød henhørende under KN-kode 0202 20 30, 0202 30 og 0206 29 91 og bestemt til forarbejdning kan Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, bestemme, at dette kontingent helt eller delvis vedrører tilsvarende mængder kvalitetskød, og anvende en omregningssats på 4,375. 2. For så vidt angår Spaniens importkontingent på 2 000 000 t majs og 300 000 t sorghum og Portugals importkontingent på 500 000 t majs, fastsættes der i de bestemmelser, der er nævnt i artikel 253, endvidere regler for gennemførelse af importkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters betalingsorganer, og for disse mængders afsætning på disse medlemsstaters marked. Artikel 253 Delegerede beføjelser 1. For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af de erhvervsdrivende inden for rammerne af importkontingentet træffer Kommissionen følgende foranstaltninger ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
2. For at sørge for, at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, og at Unionens aftaler og forpligtelser gennemføres, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
Artikel 254 Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte følgende:
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte, der vedtages efter undersøgelsesprocedure i artikel 323, stk. 1a:
Artikel 255 Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323 1. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323, forvaltningsbestemmelser, der skal forhindre, at de mængder, der er til rådighed inden for rammerne af importkontingentet, overskrides, især ved at der fastsættes en tildelingskoefficient for hver ansøgning, når grænsen for de disponible mængder er nået, ved at ansøgninger, der er til behandling, afvises, og eventuelt ved at adgangen til at indgive ansøgninger suspenderes. 2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323, fastsætte bestemmelser om omfordeling af de uudnyttede mængder. Afdeling IV Særlige bestemmelser for visse produkter Underafdeling I Særlige bestemmelser for import af korn og ris Artikel 256 Import af blandinger af forskellige kornarter
Såfremt kun én kornart udgør mere end 10 % af blandingens vægt, anvendes den importtold, der gælder for denne kornart.
Artikel 257 Import af blandinger af korn og ris For blandinger, der består dels af en eller flere af de kornarter, som henhører under del I, litra a) og b), i bilag I, dels af et eller flere af de produkter, der henhører under del II, litra a) og b), i bilag I, anvendes den importtold, der gælder for bestanddelen med den højeste importtold. Artikel 258 Import af blandinger af ris
Artikel 259 Anvendelse af tariferingen Kan den metode til fastsættelse af tolden, der er omhandlet i artikel 256, 257 og 258, ikke anvendes, er den told, der skal anvendes på de blandinger, som er nævnt i de pågældende artikler, den, der følger af disse blandingers tarifering. Underafdeling II Importordninger for sukker Artikel 260 Raffineringsindustriens traditionelle forsyningsbehov 1. Det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering i Unionen fastsættes til 2 489 735 tons pr. produktionsår udtrykt i hvidt sukker. 2. Den eneste sukkerroeforarbejdningsvirksomhed, der var i funktion i 2005 i Portugal, betragtes som heltidsraffinaderi. 3. Der udstedes kun importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier, hvis de berørte mængder ikke overstiger de mængder, der kan importeres inden for rammerne af det traditionelle forsyningsbehov, jf. stk. 1. Licenserne må kun overdrages mellem heltidsraffinaderier, og deres gyldighed udløber ved udgangen af det produktionsår, de er udstedt for. Dette stykke gælder for de første tre måneder af hvert produktionsår. Artikel 261 Delegerede beføjelser
Artikel 262 Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte de nødvendige regler for, hvilke beviser og dokumenter der skal fremlægges i forbindelse med de importkrav og forpligtelser, som gælder for erhvervsdrivende, særlig heltidsraffinaderier. Underafdeling III Særlige importbestemmelser for hamp Artikel 263 Import af hamp 1. Følgende produkter må kun importeres til EU, når følgende betingelser er opfyldt:
2. Når de produkter, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b), importeres til EU, kontrolleres de for at fastslå, om betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er overholdt, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter kan fastsætte i henhold til artikel 318. 3. Nærværende artikel anvendes, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser i overensstemmelse med traktaten og de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug. Underafdeling IV Særlige importbestemmelser for humle Artikel 264 Import af humle 1. Humleprodukter må kun importeres fra tredjelande, hvis deres kvalitetskendetegn mindst svarer til dem, som er fastsat for de samme produkter, der er høstet i Unionen eller fremstillet af sådanne produkter. 2. Produkter, der ledsages af en attest udstedt af oprindelseslandets myndigheder og anerkendt som ligestillet med det certifikat, der er nævnt i artikel 117 i forordning (EF) nr. 1234/2007, anses for at udvise de kendetegn, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel. For humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan attesten kun anerkendes som ligestillet med certifikatet, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af. 3. For at mindske den administrative byrde kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte, på hvilke betingelser forpligtelserne i forbindelse med en ligestillingsattest og mærkning af emballagen ikke finder anvendelse. 4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, bestemmelser til denne artikel, herunder bestemmelser om anerkendelse af ligestillingsattester og om kontrol af humleimporten. Afdeling V Beskyttelse og aktiv forædling Artikel 265 Beskyttelsesforanstaltninger 1. Kommissionen træffer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 260/2009(50) og (EF) nr. 625/2009(51) beskyttelsesforanstaltninger over for import til EU, jf. denne artikels stk. 3. 2. Medmindre andet er fastsat i henhold til andre retsakter udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet eller andre retsakter udstedt af Rådet, træffer Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 beskyttelsesforanstaltninger over for import til EU, der sker i henhold til internationale aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218. 3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2. De foranstaltninger, der træffes, meddeles straks medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning. 4. EU-sikkerhedsforanstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 3, ophæves eller ændres af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2. Artikel 266 Suspension af proceduren for forarbejdning under toldkontrol og proceduren for aktiv forædling 1. Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for forarbejdning under toldkontrol eller proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for forarbejdning under toldkontrol eller proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2. De foranstaltninger, der træffes, meddeles straks medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning. 2. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Europa-Parlamentet og Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1. KAPITEL III Eksport Afdeling I Eksportlicenser Artikel 267 Eksportlicenser 1. Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves eksportlicenser, kan der ved eksport fra Unionen af et eller flere produkter fra følgende sektorer kræves fremlagt eksportlicens, idet der tages hensyn til, om der er behov for eksportlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere eksporten af de pågældende produkter:
2. Artikel 234, 235 og 236 finder tilsvarende anvendelse. Artikel 268 Delegerede beføjelser 1. For at tage hensyn til udviklingen i handelen og på markederne og de pågældende markeders behov og om nødvendigt behovet for at overvåge eksporten af de pågældende produkter kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte følgende:
2. For at fastlægge de vigtigste elementer i eksportlicensordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
Artikel 269 Gennemførelsesbeføjelser
Artikel 270 Gennemførelsesretsakter, der skal vedtages uden anvendelse af artikel 323 Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, begrænse de mængder, som der kan udstedes licenser for, afvise mængder, der ansøges om og suspendere muligheden for at indgive ansøgninger for at regulere markedet, hvis der ansøges om store mængder. Afdeling II Eksportrestitutioner Artikel 271 Eksportrestitutionernes anvendelsesområde 1. I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Unionen udlignes ved eksportrestitutioner for:
For så vidt angår mælk og mejeriprodukter, der eksporteres i form af produkter anført i del IV i bilag XVII, må der kun ydes eksportrestitutioner for produkter, der er anført i del XVI, litra a) til e), og litra g), i bilag I. 2. Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer som anført i bilag XVII og XVIII, må ikke være større end dem, der gælder for de samme produkter, når de eksporteres i uforarbejdet stand. 3. For at tage hensyn til de særlige fremstillingsprocesser for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn, herunder deres lange lagringstid, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte bestemmelser om produkternes og de erhvervsdrivendes berettigelse til eksportrestitutioner, særligvedrørende definitionen af produkterne og deres egenskaber, og fastsætte koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne under hensyntagen til de pågældende produkters lagringstid. 4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel, herunder de tekniske og proceduremæssige bestemmelser om national kontrol af de produkter, som er nævnt i stk. 3. 5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, fastsætte koefficienter til tilpasning af eksportrestitutionen for de produkter, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1. Artikel 272 Tildeling af eksportrestitutioner
Artikel 273 Fastsættelse af eksportrestitutioner 1. Eksportrestitutionerne skal være ens for hele EU. De kan differentieres efter destination, især når verdensmarkedssituationen, specifikke krav på visse markeder eller forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, gør dette nødvendigt. 2. Foranstaltninger til fastsættelse af restitutioner træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.Kommissionen fastsætter restitutioner ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a. De kan fastsættes
Bortset fra licitationer fastsætter Kommissionen listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, og eksportrestitutionsbeløbet mindst hver tredje måned. Restitutionerne kan dog fastholdes på samme niveau i mere end tre måneder og om fornødent ændres af Kommissionen inden for tidsintervallet uden anvendelse af artikel 323, efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ. 3. Når restitution for et givet produkt fastsættes, tages der hensyn til et eller flere af følgende aspekter:
Artikel 273a Særlige foranstaltninger for eksportrestitutioner for korn og ris 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte et korrektionsbeløb, der gælder for eksportrestitutioner, der er fastsat for korn- og rissektoren. Kommissionen kan om nødvendigt ændre korrektionsbeløbene ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323. Første afsnit kan anvendes på produkter inden for korn- og rissektoren, der eksporteres i form af produkter anført i bilag XVII. 2. For de første tre måneder af produktionsåret er restitutionen for eksport af malt, der enten var oplagret ved udgangen af det foregående produktionsår eller fremstilles af byg, som var oplagret på nævnte tidspunkt, lig med den restitution, der ville have været gældende for den pågældende eksportlicens for eksport i løbet af den sidste måned af det foregående produktionsår. 3. Kommissionen kan justere den restitution, der er fastsat i henhold til artikel 274, stk. 2, for de produkter, som er opført i bilag I, del I, litra a) og b), efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, på linje med enhver ændring af interventionsprisen. Stk. 1 kan helt eller delvis anvendes på de produkter, der er nævnt i del I, litra c) og d), i bilag I, og på de produkter, der er nævnt i del I i bilag I, og som eksporteres i form af produkter, som er anført i del I i bilag XVII. I så fald korrigerer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk.1a, den i første afsnit omhandlede justering ved at anvende en koefficient, der repræsenterer forholdet mellem mængden af basisprodukt og mængden af basisprodukt i det eksporterede forarbejdede produkt eller anvendt i de eksporterede produkter.[Ændring 32] Artikel 274 Ydelse af eksportrestitutioner 1. For produkter i artikel 271, stk. 1, litra a), der eksporteres i uforarbejdet stand, ydes der kun restitutioner efter ansøgning om og mod fremlæggelse af eksportlicens. 2. For produkter i stk. 1 anvendes den restitution, der gælder på dagen for licensansøgningen, eller som er fastlagt ved den pågældende licitation, og i tilfælde af differentieret restitution den restitution, som gælder samme dag:
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, træffe passende foranstaltninger for at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke. Disse foranstaltninger kan især vedrøre ansøgningsproceduren og de meddelelser, eksportørerne skal give. 3. For at tage hensyn til de særlige handels- og transportforhold, der gør sig gældende for rugeæg og daggamle kyllinger, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, beslutte, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende. 4. For at eksportørerne af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og produkter forarbejdet på basis heraf har lige adgang til eksportrestitutioner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, beslutte at anvende stk. 1 og 2 på de varer, der er nævnt i denne forordnings artikel 271, stk. 1, litra b). Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med dette stykke. 5. For at mindske den administrative byrde for humanitære hjælpeorganisationer kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, give dispensation fra stk. 1 og 2, når det drejer sig om produkter, som der ydes eksportrestitutioner for i forbindelse med fødevarehjælp. 6. Restitutionen ydes, når det godtgøres:
7. Kommissionen kan ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte yderligere betingelser for at yde eksportrestitutioner for at forhindre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster, især den betingelse:
Artikel 275 Eksportrestitutioner for levende kvæg 1. Ydelsen af eksportrestitutioner for levende kvæg er betinget af, at dyrevelfærdsbestemmelserne i EU-retsforskrifterne, navnlig om beskyttelse af dyr under transport, overholdes. 2. For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give myndighederne mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, hvis dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, fastsætter Kommissionen følgende ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel. Artikel 276 Eksportbegrænsninger På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de referenceperioder, som gælder for de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, overholdes. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af WTO-aftalen om landbrug, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af, at en referenceperiode udløber. Artikel 277 Delegerede beføjelser 1. For at sikre, at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, når de deltager i licitationer, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, hvad der er det primære krav, for at sikkerhed, der er stillet for licenser for at opnå eksportrestitution, der fastsættes ved licitation, kan frigives. 2. For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende og myndighederne kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte en tærskel, under hvilken der ikke kræves fremlagt eksportlicens, og for hvilke destinationer det er berettiget at fritage for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens. 3. For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe de erhvervsdrivende med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling af den kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte foranstaltninger vedrørende:
4. For at sikre, at produkter, som der udbetales eksportrestitutioner for, eksporteres fra Unionens toldområde, og for at undgå, at de vender tilbage til dette område, og for at mindske de erhvervsdrivendes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge bevis for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte foranstaltninger vedrørende:
5. For at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte særlige krav og betingelser for de erhvervsdrivende og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution. 6. For at give forarbejdningsindustrien mulighed for at tilpasse sig udviklingen kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, ændre bilag XVII under hensyntagen til kriterierne i artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009(52). 7. For at sikre, at der gælder samme betingelser for adgang til eksportrestitutioner for alle eksportører af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og produkter forarbejdet på basis heraf, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage gennemførelsesbestemmelser til artikel 274, stk. 5, 6 og 7, for de produkter, der er nævnt i artikel 271, stk. 1, litra b), under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1216/2009.s Artikel 278 Gennemførelsesbeføjelser
Afdeling III Eksportkontingentforvaltning i mejerisektoren Artikel 279 Forvaltning af toldkontingenter, der åbnes af tredjelande 1. Hvis der i en aftale, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218, er fastsat fuld eller delvis forvaltning af et toldkontingent, som er åbnet af et tredjeland for mælk og mejeriprodukter, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte særlige foranstaltninger for at sørge for, at det kontingent, der ansøges om, udnyttes i overensstemmelse med målene i den pågældende internationale aftale. 2. De toldkontingenter, der er nævnt i stk. 1, forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende ikke forskelsbehandles, og at der sikres fuld udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination af dem eller en anden passende metode:
3. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, de nødvendige bestemmelser for forvaltning af kontingenter, der er åbnet i henhold til denne afdeling. 4. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323, forvaltningsbestemmelser, der går ud på:
Afdeling IV Særlig behandling ved import til tredjelande Artikel 280 Attester for produkter, der er omfattet af en særlig ordning ved import til tredjelande 1. Ved eksport af landbrugsprodukter, der i henhold til aftaler, som Unionen har indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, udsteder medlemsstaternes myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt. 2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med stk. 1. Afdeling V Særlige bestemmelser for levende planter Artikel 281 Mindstepriser for eksport 1. For at tage hensyn til udviklingen på markedet for hvert af produkterne fra sektoren for levende planter henhørende under KN-kode 0601 10 kan der Kommissionen hvert år i god tid før markedsføringsperiodens begyndelse fastsættes fastsætte en eller flere mindstepriser for eksporten til tredjelande. Foranstaltninger til fastsættelse af mindstepriserne træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3. Disse produkter kan eksporteres, hvis det sker til en pris, der mindst er lige så høj som den mindstepris, der er fastsat for det pågældende produkt. 2. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige administrative foranstaltninger i forbindelse med stk. 1, første afsnit, ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, idet den særlig tager hensyn til priserne på internationale markeder, og under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218. [Ændring 33] Afdeling VI Passiv forædling Artikel 282 Suspension af proceduren for passiv forædling 1. Hvis Unionens marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for passiv forædling, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for passiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. I hastetilfælde træffer Kommissionen afgørelse i henhold til artikel 323, stk. 2. De foranstaltninger, der træffes, meddeles straks medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning. 2. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Europa-Parlamentet og Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for passiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1. DEL IV KONKURRENCEREGLER KAPITEL I Regler for virksomhederne Artikel 283 Anvendelse af traktatens artikel 101 til 106 Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 101 til 106 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. dog artikel 284, 285, 286 [og 287] i denne forordning, anvendelse på alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, stk. 1, og artikel 102, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der omfattet af denne forordning. Artikel 284 Undtagelser 1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på de aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 283 i denne forordning, og som udgør en integrerende del af en national markedsordning eller er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 39. Traktatens artikel 101, stk. 1, gælder især ikke for aftaler, vedtagelser og former for praksis mellem landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af landbrugssammenslutninger, der henhører under en enkelt medlemsstat, i det omfang de ‐ uden at medføre forpligtelse til at holde en bestemt pris ‐ angår produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre Kommissionen fastslår, at konkurrence således er udelukket, eller at målene i traktatens artikel 39 er bragt i fare. 2. Efter at have indhentet udtalelse fra medlemsstaterne og hørt de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og enhver anden fysisk eller juridisk person, som Kommissionen skønner det nødvendigt at høre, har Kommissionen med forbehold af EU-Domstolens kontrol som den eneste kompetence til at afgøre, for hvilke aftaler, vedtagelser og former for praksis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Med henblik herpå træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter uden anvendelse af artikel 323, en afgørelse, der offentliggøres. Kommissionen fastslår dette på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats myndighed eller en virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har interesse heri. 3. Ved offentliggørelsen af den afgørelse, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, anføres de interesserede parter og afgørelsens væsentligste indhold. Der skal tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes. Artikel 285 Aftaler og samordnet praksis i frugt- og grøntsagssektoren 1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 210, stk. 3, litra c), i denne forordning. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse på betingelse af:
b) at Kommissionen ikke inden for en frist på to måneder regnet fra modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, har erklæret aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis for uforenelige med EU-reglerne. 3. Aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b). 4. Følgende aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne:
5. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på to måneder, der er nævnt i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis. Kommissionens afgørelse anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1. 6. For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse. Artikel 286 Aftaler og samordnet praksis i tobakssektoren 1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer i tobakssektoren med henblik på gennemførelse af de mål, der er nævnt i artikel 210, stk. 1, litra c), i denne forordning, forudsat:
Aftalerne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af denne frist på tre måneder. 2. Aftaler og samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-konkurrencereglerne, hvis de:
3. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på tre måneder, der er nævnt i stk. 1, litra b), at betingelserne for at anvende dette kapitel ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale eller samordnede praksis. Afgørelsen anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1. Artikel 287 Aftaler og samordnet praksis i mejerisektoren 1. Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 210, stk. 4, litra c), i denne forordning. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse på betingelse af:
3. Aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b). 4. Følgende aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne:
5. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis. Kommissionens afgørelse anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1. 6. For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse. Artikel 288 Aftaler og samordnet praksis, der er bindende for ikke-medlemmer i tobakssektoren 1. Brancheorganisationerne i tobakssektoren kan anmode om, at deres aftaler eller samordnede praksis for en dels vedkommende gøres bindende for individuelle erhvervsdrivende og sammenslutninger i den pågældende økonomiske sektor, der ikke er medlem af de fagorganisationer, som er samlet i brancheorganisationerne, for en begrænset periode og for det område, hvor de pågældende udøver deres aktiviteter. En udvidet anvendelse af reglerne er betinget af, at brancheorganisationerne repræsenterer mindst to tredjedele af den pågældende produktion og/eller handel. Hvis den foreslåede udvidede anvendelse af reglerne vedrører et tværregionalt anvendelsesområde, skal brancheorganisationerne godtgøre en minimumsrepræsentativitet for hver omfattet erhvervsgren i hver af de omfattede regioner. 2. De regler, for hvilke der anmodes om udvidet anvendelse, skal have været i anvendelse i mindst et år og vedrøre et eller flere af følgende emner:
3. En udvidet anvendelse af reglerne skal godkendes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323. Artikel 289 Gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med aftaler og samordnet praksis Kommissionen kan for at garantere ensartet anvendelse af artikel 285, 286, [287] og 288 ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte alle nødvendige foranstaltninger, herunder regler vedrørende meddelelser og offentliggørelse. KAPITEL II Statsstøtteregler Artikel 290 Anvendelse af traktatens artikel 107, 108 og 109 Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder anvendelse på produktionen af og handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1. Traktatens artikel 107, 108 og 109 gælder dog ikke for betalinger, der foretages af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, og som er fastsat i del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og i artikel 37-41, artikel 108, artikel 111, artikel 114, artikel 117, artikel 120, artikel 123, artikel 128, artikel 148, artikel 291, stk. 2, og artikel 292-297, og del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VII, i nærværende forordning. I forbindelse med artikel 136, stk. 4, er det dog kun traktatens artikel 108, der ikke finder anvendelse. Artikel 291 Særlige bestemmelser for mælk og mejeriprodukter 1. Støtte, hvis størrelse fastsættes i forhold til prisen for eller mængden af produkter, jf. del XVI i bilag I til denne forordning, er forbudt, jf. dog traktatens artikel 107, stk. 2. Nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning mellem priserne for produkter, jf. del XVI i bilag I til denne forordning, er ligeledes forbudt. 2. Medlemsstaterne kan indtil den 31. marts 2014 yde statsstøtte på et samlet beløb pr. år svarende til 55 % af loftet fastsat i artikel 69, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 73/2009 til landbrugere i mejerisektoren ud over EU-støtte, der ydes i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i nævnte forordning. Dog må den samlede EU-støtte ydet i henhold til artikel 69, stk. 4, i den pågældende forordning og statsstøtten i intet tilfælde overstige loftet omhandlet i artikel 69, stk. 4 og 5. Artikel 292 Særlige bestemmelser for Finland og Sverige Finland og Sverige kan, hvis Kommissionen giver sin tilladelse ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter (KN-kode ex 0208 og ex 0210), for så vidt dette ikke fører til nogen forøgelse af de traditionelle produktionsmængder. Artikel 293 Særlige bestemmelser for sukkersektoren Medlemsstater, der nedsætter deres sukkerkvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, kan yde midlertidig statsstøtte i den periode, hvor der ydes overgangsstøtte til sukkerroeavlerne i henhold til artikel 93 i forordning (EF) nr. 73/2009. På grundlag af ansøgninger fra de enkelte medlemsstater fastsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, den samlede statsstøtte, der kan ydes til denne foranstaltning. For Italien må den midlertidige støtte, jf. stk. 1, til sukkerroeavlerne og til transport af sukkerroer højst udgøre i alt 11 EUR pr. produktionsår pr. ton sukkerroer. Finland kan yde en støtte til sukkerroeavlere på op til 350 EUR/ha pr. produktionsår. De berørte medlemsstater underretter senest 30 dage efter hvert produktionsårs udløb Kommissionen om, hvilket beløb de faktisk har ydet i statsstøtte i det pågældende produktionsår. Artikel 294 Særlige bestemmelser for Tysklands alkoholmonopol
Artikel 295 Særlige bestemmelser for kartofler Medlemsstaterne kan fortsat yde statsstøtte efter eksisterende ordninger for produktion af og handel med kartofler, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0701, indtil den 31. december 2011. Artikel 296 [Udgår pr. 31/12/2010] Særlige bestemmelser for frugt og grøntsager
Artikel 297 National støtte til krisedestillation af vin 1. Fra den 1. august 2012 kan medlemsstaterne yde national støtte til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin i begrundede krisetilfælde. 2. Den støtte, der er nævnt i stk. 1, skal være afpasset efter forholdene og gøre det muligt at løse krisen. 3. Den samlede støtte i en medlemsstat må for et givet år ikke overstige 15 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, og som er fastlagt i bilag X for det pågældende år. 4. De medlemsstater, der ønsker at anvende den støtte, der er nævnt i stk. 1, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, afgøre, om foranstaltningen godkendes, og støtten må tildeles. 5. Den alkohol, der fremkommer ved destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning. 6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med denne artikel. DEL V SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER KAPITEL I Særlige bestemmelser for en række sektorer Afdeling I Markedsforstyrrelser Artikel 298 Prisforstyrrelser på det indre marked
Artikel 299 Forstyrrelser forårsaget af noteringer og priser på verdensmarkedet For at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser kan Kommissionen, hvis noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for ét eller flere af produkterne fra korn-, ris-, sukker- og mejerisektoren når op på et sådant niveau, at forsyningen af Unionens marked afbrydes eller er i fare for at blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret, ved delegerede retsakter vedtaget efter hasteproceduren i overensstemmelse med artikel 322, og uden at artikel 300 tilsidesættes, træffe de fornødne foranstaltninger for den pågældende sektor. Den kan især suspendere importtolden helt eller delvis for visse mængder. Artikel 300 Betingelser for vedtagelse af delegerede retsakter i tilfælde af forstyrrelser
Artikel 301 Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige regler i forbindelse med artikel 298 og 299. Sådanne regler kan bl.a. vedrøre procedurer, meddelelser og tekniske kriterier samt administrativ og fysisk kontrol, som medlemsstaterne skal foretage. Afdeling II Rapportering Artikel 302 Rapportering for visse sektorer
KAPITEL II SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER Afdeling I Humle Artikel 303 Registrering af kontrakter i humlesektoren 1. Enhver kontrakt om levering af humle produceret i EU, der indgås mellem en producent eller en producentorganisation på den ene side og en køber på den anden side, registreres af de organer, som hver producentmedlemsstat har udpeget hertil. 2. Kontrakter, der vedrører levering af bestemte mængder til aftalte priser i et tidsrum på ét eller flere produktionsår, og som indgås inden den 1. august i det første produktionsår, benævnes »forudindgåede kontrakter«. De registreres separat. 3. De oplysninger, der registreres, må kun anvendes til de formål, som er nødvendige for at gennemføre denne forordning. 4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, fastsætte regler for registreringen af kontrakter om levering af humle. Afdeling II Vin Artikel 304 Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse 1. Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten. 2. Medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der kan klassificeres efter artikel 166, stk. 2, er mindre end 500 ha, er ikke underlagt forpligtelsen i stk. 1. 3. Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor foranstaltningen »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer« indgår i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 139, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer. 4. Efter den 1. januar 2016 kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 beslutte, at stk. 1, 2 og 3 ikke længere finder anvendelse. [Ændring 35] 5. For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for vindyrkningsarealfortegnelsens omfang og indhold samt undtagelser. 6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage bestemmelser for kontrol af oplysninger. Artikel 305 Obligatoriske anmeldelser i vinsektoren 1. Producenterne af druer til fremstilling af vin samt producenterne af most og vin anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder, hvor store mængder der er produceret af den seneste høst. 2. Medlemsstaterne kan kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat. 3. Most- og vinproducenterne samt de handlende bortset fra detailhandlere anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder størrelsen af deres lagre af most og vin, uanset om de stammer fra indeværende eller tidligere års høst. Most og vin, der er importeret fra tredjelande, anføres separat. 4. For at sikre, at de producenter og handlende, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, opfylder deres forpligtelser, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for:
5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a:
Artikel 306 Ledsagedokumenter og registre i vinsektoren 1. Vinavlsprodukter bringes kun i omsætning i EU, når de ledsages af et dokument, der er godkendt af myndighederne. 2. Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere og forarbejdningsvirksomheder samt vinhandlere, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter. 3. For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a:
Artikel 307 Udpegning af ansvarlige nationale myndigheder i vinsektoren 1. Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser for udpegning af ansvarlige nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at EU-bestemmelserne for vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger bl.a. de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de myndigheder og laboratorier, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger og ajourfører dem regelmæssigt. Artikel 308 Meddelelse og evaluering i vinsektoren 1. Hvad angår ulovlige beplantninger fra efter den 31. august 1998, jf. artikel 82, giver medlemsstaterne hvert år senest den 1. marts Kommissionen meddelelse om de arealer, hvor der uden den fornødne plantningsrettighed er plantet vinstokke efter den 31. august 1998, samt om de arealer, der er ryddet i overensstemmelse med stk. 1 i den pågældende artikel. 2. Hvad angår legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998, jf. artikel 83, giver medlemsstaterne senest den 1. marts for hvert af de relevante år Kommissionen meddelelse om:
Medlemsstaterne giver, første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen meddelelse om de arealer, der er ryddet i overensstemmelse med artikel 83, stk. 4, første afsnit. Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 89, stk. 1, berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i nærværende stykke. 3. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. marts hvert år, og første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående regnskabsår af de foranstaltninger i deres støtteprogrammer, der er omhandlet i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling VII. I disse rapporter opregnes og gøres der rede for de foranstaltninger, til hvilke der er ydet EU-støtte som led i støtteprogrammerne, og der gives navnlig oplysninger om gennemførelsen af de salgsfremmende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 138. 4. Medlemsstaterne forelægger senest den 1. marts 2011 og igen senest den 1. marts 2014 Kommissionen en evaluering af omkostninger og gevinster ved støtteprogrammerne og angiver, hvordan støtteprogrammerne kan gøres mere effektive. 5. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage regler for meddelelser og evaluering for at sikre, at denne artikel anvendes ensartet. Afdeling III Mælk og mejeriprodukter Artikel 309 Afgift til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter En medlemsstat kan pålægge mælkeproducenterne en forbrugsfremmeafgift, der betales for de afsatte mængder mælk eller mælkeækvivalenter for at finansiere foranstaltninger til fremme af forbruget i EU, udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter og forbedring af kvaliteten, idet traktatens artikel 107, 108 og 109 dog finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i artikel 290, stk. 1, i denne forordning. Artikel 310 Obligatoriske anmeldelser i mejerisektoren 1. Virksomheder, der forarbejder rå mælk, skal til den kompetente nationale myndighed anmelde, hvor stor en mængde rå mælk, de har fået leveret hver måned. 2. For at sikre anvendeligheden og betimeligheden af sådanne anmeldelser med henblik på markedsforvaltning kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage regler for omfanget, indholdet og formatet af samt tidsfrister for sådanne anmeldelser. Artikel 311 Kontraktforhold i mejerisektoren 1. Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af rå mælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal en sådan kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2. I det tilfælde, der er beskrevet i første afsnit, bestemmer den pågældende medlemsstat også, om hvert leveringstrin skal være omfattet af en sådan kontrakt mellem parterne, hvis den rå mælk leveres af én eller flere virksomheder, der indsamler mælk. I denne forbindelse forstås ved »virksomhed, der indsamler mælk«, en virksomhed, der transporterer rå mælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor ejendomsretten til den rå mælk i hvert tilfælde overdrages. 2. Kontrakten skal:
3. Uanset stk. 1 er en kontrakt ikke nødvendig, hvis den rå mælk leveres af en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, når virksomheden, der forarbejder rå mælk, er et kooperativ, hvor landbrugeren er medlem, hvis kooperativets vedtægter indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c). 4. Alle oplysninger i de kontrakter om levering af rå mælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler rå mælk, eller virksomheder, der forarbejder rå mælk, har indgået, herunder de oplysninger, der omhandles i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne. 5. For at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage alle nødvendige foranstaltninger.] Afdeling IV Ethanol Artikel 312 Meddelelser i ethanolsektoren 1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger om produkter fra ethanolsektoren:
Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, reglerne for meddelelse af disse oplysninger, bl.a. hvor ofte de skal meddeles, og for definition af anvendelsesformål. 2. På grundlag af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, og andre disponible oplysninger udarbejder Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget uden anvendelse af artikel 323, en EU-opgørelse over markedet for landbrugsethanol for det foregående år og et skøn over markedet for det indeværende år. EU-opgørelsen indeholder ligeledes oplysninger om ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse. Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, hvad disse oplysninger præcis skal omfatte, og hvilke vilkår der gælder for indsamlingen af dem. I dette stykke forstås ved »ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse« produkter henhørende under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, der ikke er fremstillet af et bestemt landbrugsprodukt, som er nævnt i traktatens bilag I. 3. Kommissionen meddeler medlemsstaterne de opgørelser, der er nævnt i stk. 2. DEL VI GENERELLE BESTEMMELSER Artikel 313 Finansielle bestemmelser Forordning (EF) nr. 1290/2005 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for de udgifter, som medlemsstaterne har haft for at opfylde forpligtelserne i henhold til nærværende forordning. Artikel 314 Overførsel af disponible beløb i vinsektoren til udvikling af landdistrikter 1. De beløb, der er fastsat i stk. 2, og som er baseret på de historiske udgifter under forordning (EF) nr. 1493/1999 til interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1290/2005, skal være til rådighed som supplerende EU-midler til foranstaltninger i vinproducerende områder som led i den programmering af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres over forordning (EF) nr. 1698/2005. 2. Følgende beløb skal være til rådighed i de nævnte kalenderår:
3. Beløbene fastsat i stk. 2, fordeles på medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag XIX. 4. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, alle nødvendige regler i forbindelse med denne artikel. Artikel 315 Foranstaltninger til løsning af specifikke praktiske problemer 1. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321 de foranstaltninger, der er nødvendige og begrundede for at løse specifikke praktiske problemer i akutte situationer. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum. 2. Hvis det er nødvendigt for at løse et specifikt problem, handler Kommissionen i overensstemmelse med artikel 323, stk. 2behørigt begrundede særligt hastende tilfælde nødvendiggør dette, gælder hasteproceduren i artikel 322 for delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel. [Ændring 37] Artikel 316 Informationsudveksling 1. Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning eller for at overvåge og analysere markedet og opfylde de internationale forpligtelser i forbindelse med produkterne omhandlet i artikel 1. De pågældende oplysninger kan i givet fald sendes til eller stilles til rådighed for tredjelandes kompetente myndigheder og kan offentliggøres. 2. For at gøre de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, hurtige, effektive, nøjagtige og omkostningseffektive fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321:
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, vedtage:
Artikel 317 Omgåelsesklausul Medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, indrømmes der ingen fordele i henhold til denne forordning til fysiske eller juridiske personer, om hvem det kan fastslås, at betingelserne for at opnå sådanne fordele blev skabt på en kunstig måde og i strid med målene i denne forordning. Artikel 318 Kontrol, administrative foranstaltninger og administrative sanktioner og rapportering heraf 1. For at skabe ligevægt mellem den afskrækkende virkning af afgifter, sanktioner og bøder for manglende opfyldelse af enhver forpligtelse, der følger af anvendelsen af denne forordning, og en smidig anvendelse af ordningen vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, regler og betingelser for:
De afgifter og administrative sanktioner og bøder, der er nævnt i første afsnit, differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og langvarig misligholdelsen er, og hvor hyppigt den har fundet sted. 2. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a:
3. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, også fastlægge bestemmelser for opmåling af arealer i vinsektoren for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning anvendes ensartet. Sådanne bestemmelser kan bl.a. omhandle kontrol og bestemmelser for specifikke finansielle procedurer til forbedring af kontrol. Artikel 319 Forenelighed med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem
Procedurerne skal kunne fungere sammen med eller tillade udveksling af data med IACS uden problemer eller konflikter. DEL VII DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER KAPITEL I Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser Artikel 320 Kommissionens beføjelser
Artikel 321 Delegerede retsakter 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, for en ubegrænset periodepå de i denne artikel anførte betingelser. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 2. Delegerede beføjelser, jf. stk. 1, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den …(54). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegerede beføjelser, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer de delegerede beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkelig eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 3. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den delegerede retsakt i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de delegerede beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Afgørelsen berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 38] Artikel 322 Hasteprocedure 1. En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den i henhold til stk. 2. I underretningen af Europa-Parlamentet og Rådet om en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, gives der en begrundelse for, at hasteproceduren er anvendt. 2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 321, stk. 5 gøre indsigelse mod en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, efter proceduren i artikel 321, stk. 3. I så fald ophørerskal Kommissionen ophæve retsakten med at gældestraks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre. Den institution, der gør indsigelse mod en sådan delegeret retsakt, giver sin begrundelse herfor. [Ændring 39] Artikel 323 Gennemførelsesretsakter – komité 1. [Når der vedtages gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning Kommissionen bistås Kommissionen af et udvalg, der benævnes Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, og proceduren i artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] anvendes (to be completed following the adoption of the regulation on control mechanisms, as referred to in Article 291(2) of the TFEU, currently the subject of discussion by the European Parliament and the Council).].Denne komite er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 1a. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. I de hastetilfælde, der er omhandlet i artikel 265, 266 og 282 og artikel 315, stk. 2, i denne forordning anvendes proceduren i artikel [6] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy]Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.[Ændring 40] Artikel 324 Tilrettelæggelse af komitéens arbejde Ved tilrettelæggelsen af møderne i den komité, der er nævnt i artikel 323, stk. 1, tages der navnlig hensyn til komitéens ansvarsområder, den særlige karakter af det emne, der skal behandles, samt behovet for at inddrage passende ekspertise. KAPITEL II Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser Artikel 325 Ophævelse 1. Forordning (EØF) nr. 922/72 ophæves. 2. Forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves. Artikel 113a, 113b, 114, 115 og 116 og artikel 117, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag XIa.II, andet afsnit, bilag XIa.IV-IX, bilag XII.IV.2, bilag XIII.VI, andet afsnit, bilag XIV.A, XIV.B.I.2, XIV.B.I.3, XIV.B.III og XIV.C, og bilag XV.II, XV.III, XV.IV og XV.VI finder dog fortsat anvendelse indtil den dato, der skal fastsættes i medfør af artikel 326 i nærværende forordning.
– finder artikel 84a, artikel 86-95a, artikel 188a, stk. 3, og artikel 188a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag Xa og XI fortsat anvendelse indtil udgangen af produktionsåret 2011/12 for de pågældende produkter – finder artikel 103w, 103x og 103y, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, samme forordnings bilag XVa fortsat anvendelse indtil den 31. juli 2012. 3. Henvisninger til forordning (EF) nr. 1234/2007 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XX. Artikel 326 Anvendelsesdato for afsætningsregler Af hensyn til retssikkerheden for så vidt angår anvendelse af afsætningsregler fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter, fra hvilken dato de bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007, der er henvist til i artikel 325, stk. 2, andet afsnit, i nærværende forordning, eller dele af dem ikke længere skal gælde for den pågældende sektor. Denne dato skal falde sammen med anvendelsesdatoen for de tilsvarende afsætningsregler, der skal fastsættes i medfør af de delegerede retsakter som omhandlet i denne del II, afsnit II, kapitel I, afdeling I, i denne forordning. Artikel 327 Overgangsregler for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager 1. Denne forordning berører ikke de producentsammenslutninger, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der allerede er anerkendt inden denne forordnings ikrafttræden, ligesom den ikke har nogen indvirkning på endnu ikke godkendte anerkendelsesplaner og driftsprogrammer. 2. For at sikre, at alle ordninger i forordning (EF) nr. 1234/2007 opretholdes, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, fastsætte overgangsbestemmelser. Artikel 328 Overgangsbestemmelser for vinsektoren For at de erhvervsdrivende ikke skal blive stillet ufordelagtigt på grund af denne forordnings ikrafttræden, kan Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 321, vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i forordning (EF) nr. 1493/1999 og forordning (EF) nr. 479/2008 til ordningerne i nærværende forordning. Artikel 329 Ikrafttræden 1. Denne forordning træder i kraft på [syvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. [Artikel 159 anvendes dog fra […/ét år efter dens ikrafttræden].] 2. For sukkersektoren anvendes del II, afsnit I, indtil udgangen af sukkerproduktionsåret 2014/15. Mælkeproduktionsreguleringsordningen i del II, afsnit I, kapitel III, anvendes i henhold til artikel 59 indtil den 31. marts 2015. For mejerisektoren anvendes artikel 209, stk. 1, nr. iv), artikel 210, stk. 4, og artikel 229, 287, 310 og 311 indtil den 30. juni 2020. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne Formand Formand På Rådet vegne BILAG I LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 1 Del I: Korn For korn omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del II: Ris For ris omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del III: Sukker For sukker omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del IV: Tørret foder For tørret foder omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del V: Frø For frø omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del VI: Humle 1. For humle omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
2. Denne forordnings regler for afsætning og samhandel med tredjelande gælder også for følgende produkter:
Del VII: olivenolie- og spiseoliven For olivenolie og spiseoliven omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del VIII: Hør og hamp til fiberproduktion For hør og hamp til fiberproduktion omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del IX: Frugt og grøntsager For frugt og grøntsager omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del X: Forarbejdede frugter og grøntsager For forarbejdede frugter og grøntsager omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XI: Bananer For bananer omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XII: Vin For vin omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XIII: Levende planter og blomsterdyrkningens produkter For levende planter og blomsterdyrkningens produkter omfatter denne forordning alle produkter henhørende under kapitel 6 i den kombinerede nomenklatur. Del XIV: Råtobak For råtobak omfatter denne forordning tobak, rå eller ufabrikeret, samt tobaksaffald, henhørende under KN-kode 2401. Del XV: Oksekød For oksekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XVI: Mælk og mejeriprodukter For mælk og mejeriprodukter omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XVII: Svinekød For svinekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XVIII: Fåre- og gedekød For fåre- og gedekød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XIX: Æg For æg omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XX: Fjerkrækød For fjerkrækød omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del XXI: Andre produkter
BILAG II LISTE OVER PRODUKTER, SOM DER ER FASTSAT SÆRLIGE ORANSTALTNINGER FOR, JF. ARTIKEL 1, STK. 2 Del I: Landbrugsethanol 1. For ethanol omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
2. Del III, kapitel II, afdeling I, om importlicenser og del III, kapitel III, afdeling I, gælder også for produkter på basis af landbrugsethanol henhørende under KN-kode 2208, som frembydes i beholdere med indhold på over 2 liter og har alle kendetegn for ethanol som omhandlet i nr. 1. Del II: Biavlsprodukter For biavlsprodukter omfatter denne forordning produkterne i følgende tabel:
Del III: Silkeorme For silkeorme omfatter denne forordning silkeorme henhørende under KN-kode ex 0106 90 00 og silkeormsæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85. BILAG III DEFINITIONER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1 Del I: Definitioner vedrørende rissektoren I. I denne forordning defineres »uafskallet ris«, »afskallet ris«, »delvis sleben ris«, »sleben ris«, »rundkornet ris«, »middelkornet ris«, »langkornet ris« af kategori A eller B og »brudris« således: 1. a) »Uafskallet ris«: ris med skaller, tærsket.
2. a) »Rundkornet ris«, ris hvis korn har en længde på højst 5,2 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er under 2.
II. Korn og brudris, der ikke er af fejlfri kvalitet, defineres således: A. »Hele korn«: korn, hvoraf højst en del af tanden er fjernet, uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige kendetegn. B.s »Studsede korn«: korn, hvoraf hele tanden er fjernet.
D. »Grønne korn«: korn, som ikke er modnet helt.
Del II: Definitioner vedrørende sukkersektoren 1. »Hvidt sukker«: sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på mindst 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation 2. »Råsukker«: sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på under 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation 3. »Isoglukose«: et produkt fremstillet på basis af glukose eller polymerer heraf, med et fruktoseindhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent 4. »Inulinsirup«: et produkt, der opnås umiddelbart efter hydrolyse af inulin eller oligofruktose, med et indhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent fruktose i fri form eller i form af sakkarose, og som udtrykkes i sukker/isoglukoseækvivalenter. For at undgå restriktioner på markedet for produkter med lav sødeevne, som produceres af virksomheder, der forarbejder inulinfibre uden inulinsirupkvote, kan denne definition ændres af Kommissionen. 5. »Kvotesukker«, »kvoteisoglukose« og »kvoteinulinsirup«: enhver mængde sukker, isoglukose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles inden for den pågældende virksomheds kvote 6. »Industrisukker«: enhver mængde sukker, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over den i nr. 5 omhandlede sukkermængde, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de produkter, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2 7. »Industriisoglukose« og »industriinulinsirup«: enhver mængde isoglukose eller inulinsirup, der fremstilles i løbet af et bestemt produktionsår, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de produkter, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2 8. »Overskudssukker«, »overskudsisoglukose« og »overskudsinulinsirup«: enhver mængde sukker, isoglukose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over de sukkermængder, der er omhandlet i nr. 5, 6 og 7 9. »Kvotesukkerroer«: alle sukkerroer, der forarbejdes til kvotesukker 10. »Leveringskontrakt«: en kontrakt mellem en sælger og en virksomhed om levering af sukkerroer til fremstilling af sukker 11. »Brancheaftale«: et af følgende:
12. »Heltidsraffinaderi«: en produktionsenhed:
Del III: Definitioner vedrørende humlesektoren 1. »Humle«: de tørrede blomsterstande, også kaldet humleknopper, af den (hunlige) humleplante (humulus lupulus); disse grøngule, ægformede blomsterstande har en stilk; deres største dimension varierer i almindelighed mellem 2 og 5 cm 2. »Humlepulver«: det ved formaling af humle udvundne produkt, der indeholder alle de naturlige bestanddele af humle 3. »Lupulinberiget humlepulver«: det produkt, der udvindes ved formaling af humle efter mekanisk udskillelse af en del af bladene, stænglerne, dækbladene og humlespindlerne 4. »Humleekstrakt«: de ved opløsningsmidlers indvirkning på humle eller humlepulver udvundne koncentrerede produkter 5. »Blandingsprodukter af humle«: blanding af to eller flere af de produkter, der er omhandlet i nr. 1–4. Del IV: Definitioner vedrørende vinsektoren Vinrelateret
Produktrelateret
| 6. |
»Druesaft«: det flydende produkt, der er ugæret, men som kan gære, og som |
Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druesaft på højst 1 % vol.
Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druesaft på højst 1 % vol.
Alkoholindhold
Del V: Definitioner vedrørende oksekødssektoren 1. »Kvæg«: levende tamkvæg henhørende under KN-kode ex 0102 10 og 0102 90 05 - 0102 90 79 2. »Voksent kvæg«: kvæg med en levende vægt på over 300 kg. Del VI: Definitioner vedrørende mejerisektoren Med henblik på anvendelsen af toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand udelukker udtrykket »fremstillet direkte af mælk eller fløde« ikke smør, der uden brug af oplagrede ingredienser fremstilles af mælk eller fløde ved én selvstændig, uafbrudt proces, der kan indebære, at fløden gennemgår en etape i form af koncentreret mælkefedt og/eller fraktionering af sådant mælkefedt. Del VII: Definitioner vedrørende ægsektoren 1. »Æg med skal«: æg fra fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte, undtagen rugeæg som anført i nr. 2 2. »Rugeæg«: rugeæg fra fjerkræ 3. »Hele produkter«: fugleæg, uden skal, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde 4. »Delprodukter«: æggeblommer fra fugleæg, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde. Del VIII: Definitioner vedrørende fjerkræsektoren 1. »Levende fjerkræ«: levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på over 185 g 2. »Kyllinger«: levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på højst 185 g 3. »Slagtet fjerkræ«: døde høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, hele, også med slagtebiprodukter 4. »Afledte produkter«:
Del IX: Definitioner vedrørende biavlssektoren 1. Ved »honning« forstås det naturlige søde stof, der frembringes af Apis mellifera-bier på grundlag af plantenektar eller udsvedning fra planters levende dele eller ekskrementer fra plantesugende insekter på planters levende dele, som bierne opsuger, omdanner ved at blande dem med deres egne særlige stoffer, oplagrer, tørrer, deponerer og lader modne i honningtavler.
2. »Biavlsprodukter«: honning, bivoks, »gelée royale«, propolis eller pollen. BILAG IV STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER, JF. ARTIKEL 8, STK. 1 OG 3 Standardkvalitet for uafskallet ris
Standardkvalitet for sukker: I. Standardkvalitet for sukkerroer
II. Standardkvalitet for hvidt sukker 1. Hvidt sukker af standardkvalitet er karakteriseret ved følgende:
2. Ét point svarer til:
3. Metoderne til bestemmelse af de elementer, der er omhandlet i nr. 1, er de samme som dem, der anvendes til bestemmelse heraf i forbindelse med interventionsforanstaltningerne. III. Standardkvalitet for råsukker 1. Råsukker af standardkvalitet er sukker med et udbytte i hvidt sukker på 92 %. 2. Udbyttet af roeråsukker beregnes ved fra tallet for dette sukkers polarisationsgrad at fratrække:
3. Udbyttet af rørråsukker beregnes ved fra dette sukkers polarisationsgrad multipliceret med to at fratrække 100. BILAG V EU-HANDELSKLASSESKEMAER FOR SLAGTEKROPPE, JF. ARTIKEL 34 EU-handelsklasseskema for slagtekroppe af voksent kvæg I. Definitioner
II. Kategorier Slagtekroppene inddeles i følgende kategorier: A: Slagtekroppe af unge ikke-kastrerede handyr på under to år B: Slagtekroppe af andre ikke-kastrerede handyr C: Slagtekroppe af kastrerede handyr D: Slagtekroppe af hundyr, der allerede har kælvet E: Slagtekroppe af andre hundyr. III. Klassificering
Tykkelsen af slagtekroppens ydre talgdække og talgdækket i brysthulen
Medlemsstaterne kan opdele hver af klasserne i skemaerne i punkt 1 og 2 i højst tre undergrupper.[Ændring 41] IV. Præsentation
V. Klassificering og identificering Slagterier, der er autoriseret i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004(55), træffer foranstaltninger til at sikre, at alle hele eller halve slagtekroppe af voksent kvæg, der er slagtet på sådanne slagterier og sundhedsmærket, jf. artikel 5, stk. 2, i og afsnit I, kapitel III, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004(56), klassificeres og identificeres i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet.s Inden identificering ved mærkning kan medlemsstaterne give tilladelse til, at de hele eller halve slagtekroppe afpudses for fedt, såfremt fedningsgraden berettiger hertil. EU-handelsklasseskema for svinekroppe I. Definition »Slagtekroppe«: hele eller midtflækkede kroppe af slagtede svin efter afblødning og udtagelse af indvolde. II. Klassificering Slagtekroppe inddeles i klasser på grundlag af deres indhold af magert kød og klassificeres i overensstemmelse hermed:
III. Præsentation Slagtekroppe præsenteres uden tunge, børster, klove, kønsorganer, flomme, nyrer og mellemgulv. IV. Indhold af magert kød 1. Indholdet af magert kød bestemmes ved hjælp af klassificeringsmetoder, der er godkendt af Kommissionen. Kun statistisk afprøvede metoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere anatomiske dele af svinekroppen, kan godkendes. Godkendelsen af klassificeringsmetoderne er betinget af overholdelsen af en maksimumstolerance for statistiske fejl ved bestemmelsen. 2. Den handelsmæssige værdi af slagtekroppene må dog ikke bestemmes alene ud fra deres anslåede indhold af magert kød. V. Identificering af slagtekroppe Medmindre Kommissionen har fastsat andet, skal klassificerede slagtekroppe identificeres ved mærkning i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet. EU-handelsklasseskema for fårekroppe I. Definition »Slagtekroppe« og »halve slagtekroppe« defineres som angivet i punkt A.I. II. Kategorier Slagtekroppene inddeles i følgende kategorier: A: slagtekroppe af får på under tolv måneder B: slagtekroppe af andre får. III. Klassificering 1. Slagtekroppene klassificeres ved anvendelse af bestemmelserne i punkt A.III. med de fornødne ændringer. Ordet »lår« i punkt A.III.1 og i 3. og 4. række i skemaet under punkt A.III.2. erstattes dog med ordet »bagfjerding«. 2. Uanset punkt 1. kan Kommissionen for lam på under 13 kg slagtet vægt uden anvendelse af artikel 323 ved gennemførelsesretsakt give medlemsstaterne tilladelse til at anvende følgende klassificeringskriterier:
IV. Præsentation Slagtekroppe og halve slagtekroppe præsenteres uden hoved (afskåret i nakkeleddet), underben (afskåret mellem carpus og metacarpus eller mellem tarsus og metatarsus), hale (afskåret mellem sjette og syvende halehvirvel), yver, kønsorganer, lever og plucks. Nyrer og nyretalg indgår i slagtekroppene. V. Identificering af slagtekroppe Klassificerede slagtekroppe og halve slagtekroppe skal identificeres ved mærkning i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet. BILAG VI NATIONALE OG REGIONALE KVOTER FOR PRODUKTION AF SUKKER, ISOGLUKOSE OG INULINSIRUP, JF. ARTIKEL 50 fra og med produktionsåret 2010/11 (tons)
BILAG VII NÆRMERE BESTEMMELSER FOR OVERFØRSEL AF SUKKER- OG ISOGLUKOSEKVOTER, JF. ARTIKEL 53 I
II 1. Ved sammenlægning eller overdragelse af sukkerproducerende virksomheder og ved overdragelse af sukkerfabrikker justeres kvoten således, jf. dog nr. 2:
2. Hvis en del af de sukkerroe- eller sukkerrørsavlere, som direkte berøres af de transaktioner, der er omhandlet i nr. 1, udtrykkeligt tilkendegiver, at de ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til en sukkerproducerende virksomhed, der ikke er part i sådanne transaktioner, kan medlemsstaten foretage tildelingen på basis af den produktion, der overtages af den virksomhed, som de pågældende ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til. 3. Ved lukning under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i nr. 1, af:
I det tilfælde, der er omhandlet i litra b) i første afsnit, kan medlemsstaten, hvis nogle af de berørte producenter udtrykkeligt tilkendegiver, at de ønsker at levere deres sukkerroer eller sukkerrør til en given sukkerproduktionsvirksomhed, tildele den del af kvoterne, der svarer til de pågældende mængder sukkerroer eller sukkerrør, til den virksomhed, som de pågældende ønsker at levere til. 4. Hvis undtagelsesbestemmelsen i forordningens artikel 43, stk. 6, anvendes, kan den pågældende medlemsstat kræve, at de sukkerroeavlere og sukkervirksomheder, der berøres af nævnte undtagelse, i deres brancheaftaler indsætter særlige klausuler, der giver medlemsstaten mulighed for at anvende nr. 2 og 3 i denne afdeling. 5. I tilfælde af leje af en fabrik, der tilhører en sukkerproducerende virksomhed, kan medlemsstaten nedsætte kvoten for den virksomhed, der udlejer fabrikken, og tildele den virksomhed, der lejer fabrikken med henblik på sukkerproduktion, den kvotedel, som svarer til nedsættelsen. Hvis lejemålet ophæves inden for den periode på tre produktionsår, der er omhandlet i punkt I, litra d), annullerer medlemsstaten kvotejusteringen i henhold til første afsnit med tilbagevirkende kraft fra den dato, som lejemålet gjaldt fra. Ophæves lejemålet på grund af force majeure, er medlemsstaten dog ikke forpligtet til at annullere justeringen. 6. Hvis en sukkerproducerende virksomhed ikke længere kan opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen over for de pågældende sukkerroe- eller sukkerrørsavlere, og den pågældende medlemsstats myndigheder har fastslået dette, kan medlemsstaten for ét eller flere produktionsår overføre den del af de kvoter, det drejer sig om, til én eller flere sukkerproducerende virksomheder i forhold til den overtagne produktion. 7. Hvis en medlemsstat giver en sukkerproducerende virksomhed pris- og afsætningsgarantier med henblik på fremstilling af ethylalkohol af sukkerroer, kan den efter aftale med virksomheden og de berørte sukkerroeavlere overføre alle eller en del af sukkerkvoterne til én eller flere andre virksomheder for ét eller flere produktionsår. III I tilfælde af sammenlægning eller overdragelse af isoglukoseproducerende virksomheder eller overdragelse af en isoglukoseproducerende fabrik kan medlemsstaten tildele de pågældende produktionskvoter for isoglukose til én eller flere andre virksomheder, uanset om de har en kvote. IV
V Hvis sammenlægningen eller overdragelsen finder sted mellem den 1. oktober og den 30. april det følgende år, gælder de foranstaltninger, der er omhandlet i afdeling II og III, fra det igangværende produktionsår. Hvis sammenlægningen eller overdragelsen finder sted mellem den 1. maj og den 30. september samme år, gælder de foranstaltninger, der er omhandlet i afdeling II og III, fra det følgende produktionsår. VI Hvis afdeling II og III anvendes, giver medlemsstaterne senest 15 dage efter udløbet af de perioder, der er omhandlet i afdeling V, Kommissionen meddelelse om de justerede kvoter. BILAG VIII NATIONALE KVOTER FOR PRODUKTION AF MÆLK OG ANDRE MEJERIPRODUKTER, JF. ARTKEL 59 (Mængder (t) pr. tolvmånedersperiode pr. medlemsstat):
BILAG IX REFERENCEFEDTINDHOLD, JF. ARTIKEL 63
BILAG X BUDGET FOR STØTTEPROGRAMMER, JF. ARTIKEL 136, STK. 1
(*) De nationale lofter i bilag VIII til forordning (EF) 73/2009 for Italien svarende til 2008, 2009 og 2010 reduceres med 20 mio. EUR, og disse beløb er medtaget i budgettets beløb for Italien for 2009, 2010 og 2011, som fastsat i denne tabel. BILAG XI INTERNATIONALE ORGANISATIONER, JF. ARTIKEL 159, STK. 3 - Codex Alimentarius - De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa BILAG XII DEFINITIONER, BETEGNELSER OG VAREBETEGNELER FOR PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 163 I dette bilag er varebetegnelsen det navn, som en fødevare sælges under, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF. Del I.Kød fra kvæg, som højst er tolv måneder gammelt I. Definition I denne del af dette bilag forstås ved »kød«: slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, som er bestemt til konsum, fra kvæg på højst tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret. Ved slagtningen opdeler de erhvervsdrivende under myndighedernes tilsyn alle kreaturer på højst tolv måneder i følgende to kategorier: A) Kategori V: kreaturer på højst otte måneder Identifikationsbogstav for denne kategori: V B) Kategori Z: kreaturer på over otte måneder, men højst tolv måneder Identifikationsbogstav for denne kategori: Z. II. Varebetegnelser 1. Kød fra kvæg på højst tolv måneder afsættes kun i medlemsstaterne under følgende varebetegnelse(r) fastsat for hver enkelt medlemsstat: A) For kød fra kreaturer på højst otte måneder [(identifikationsbogstav V)]:
B) For kød fra kreaturer på over otte måneder, men højst tolv måneder [(identifikationsbogstav Z)]:
2. De varebetegnelser, der er omhandlet i nr. 1, kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter. 3. De varebetegnelser for kategori V, der er angivet i tabellen i nr. 1, punkt A), og ethvert nyt navn, der er afledt af disse varebetegnelser, må kun anvendes, hvis kravene i dette bilag er opfyldt. Navnlig udtrykkene »veau«, »telecí«, »Kalb«, »μοσχάρι«, »ternera«, »kalv«, »veal«, »vitello«, »vitella«, »kalf«, »vitela« og »teletina« må ikke anvendes i en varebetegnelse for kød fra kvæg på over tolv måneder eller i mærkningen heraf. 4. Betingelserne i nr. 1 gælder ikke for kød fra kvæg, for hvilket der inden den 29. juni 2007 er registreret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006. Del II.Vinavlsprodukter 1) Vin Vin er det produkt, som fremstilles udelukkende ved alkoholisk fuldstændig eller delvis gæring af friske druer, knuste eller ikke knuste, eller af druemost.
2) Ung ikke-færdiggæret vin Ung ikke-færdiggæret vin er det produkt, hvis alkoholiske gæring endnu ikke er færdig, og hvis bærme endnu ikke er udskilt. 3) Hedvin
4) Mousserende vin
5) Mousserende kvalitetsvin
6) Aromatisk mousserende kvalitetsvin
7) Mousserende vin tilsat kulsyre
8) Perlevin
9) Perlevin tilsat kulsyre
10) Druemost Druemost er det flydende produkt, der fremstilles af friske druer på naturlig måde eller ved fysiske processer. Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druemost på højst 1 % vol. 11) Delvis gæret druemost Delvis gæret druemost er det ved gæring af druemost fremkomne produkt, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1 % vol., men under tre femtedele af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen. 12) Delvis gæret druemost af let tørrede druer Delvis gæret druemost af let tørrede druer er det ved delvis gæring af druemost af let tørrede druer fremkomne produkt, hvis totale sukkerindhold inden gæring er mindst 272 g/l, og hvis naturlige og virkelige alkoholindhold skal være på mindst 8 % vol. Visse vine, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, og som opfylder disse krav, betragtes dog ikke som delvis gæret druemost af let tørrede druer. 13) Koncentreret druemost Koncentreret druemost er ikke-karamelliseret druemost, som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 165, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 172, litra d), ved 20 °C ikke viser under 50,9 %. Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druemost på højst 1 % vol. 14) Rektificeret koncentreret druemost
15) Vin af delvis tørrede druer
16) Vin af overmodne druer
Medlemsstaterne kan fastsætte en lagringsperiode for dette produkt. 17) Vineddike
Del III.Mælk og mejeriprodukter 1. Betegnelsen »mælk« må udelukkende anvendes for et produkt, der stammer fra normal yversekretion og er opnået ved en eller flere malkninger, uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele.
2. I denne del forstås ved »mejeriprodukter« produkter, der udelukkende hidrører fra mælk, idet der dog kan tilsættes stoffer, som er nødvendige for fremstillingen, under forudsætning af at disse stoffer ikke anvendes med henblik på helt eller delvis at erstatte en mælkebestanddel.
3. Betegnelsen »mælk« og de betegnelser, der anvendes for mejeriprodukter, kan ligeledes benyttes i sammensætninger med ét eller flere andre ord til angivelse af sammensatte produkter, hvor ingen bestanddel erstatter eller kan tænkes at erstatte en mælkebestanddel, og hvoraf mælk eller et mejeriprodukt udgør et væsentligt element, det være sig mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver produktet. 4. Oprindelsen af mælk og mejeriprodukter, der skal defineres af Kommissionen, skal anføres, hvis mælken/mejeriprodukterne ikke stammer fra køer. 5. De betegnelser, der er nævnt i nr. 1, 2 og 3, i denne del, må kun anvendes for de produkter, der er omhandlet i det pågældende nummer. Denne bestemmelse gælder dog ikke for betegnelsen af produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet. 6. For så vidt angår andre produkter end dem, der er beskrevet i nr. 1, 2 og 3 i denne del, må der ikke anvendes etiketter, handelsdokumenter, reklamemateriale eller nogen form for reklame, som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2006/114/EF(57) eller nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at det pågældende produkt er et mejeriprodukt. For så vidt angår et produkt, der indeholder mælk eller mejeriprodukter, må betegnelsen »mælk« eller de betegnelser, der er omhandlet i nr. 2, andet afsnit, i denne del, kun anvendes til at beskrive basisråvarerne og til at angive ingredienserne i overensstemmelse med direktiv 2000/13/EF. Del IV.Mælk til konsum henhørende under KN-kode 0401 I. Definitioner
II. Levering eller salg til den endelige forbruger 1) Kun mælk, der opfylder kravene til konsummælk, må leveres eller sælges uden forarbejdning til den endelige forbruger, enten direkte eller via restauranter, hospitaler, kantiner eller andre tilsvarende storkøkkener. 2) Varebetegnelserne for disse produkter er som anført i punkt III i denne del. Disse betegnelser er forbeholdt de produkter, der er omhandlet i nævnte punkt, idet de dog kan anvendes i sammensatte betegnelser. 3) De enkelte medlemsstater fastsætter foranstaltninger til informering af forbrugerne om produkternes art eller sammensætning i alle de tilfælde, hvor udeladelse af denne information vil kunne vildlede forbrugerne. III. Konsummælk 1. Følgende produkter betragtes som konsummælk:
2. Kun følgende ændringer er tilladt, jf. dog nr. 1, litra b), nr. ii):
3. Konsummælk skal:
b) have en masse på mindst 1 028 g pr. liter mælk med 3,5 % (m/m) fedtstof ved en temperatur på 20 °C eller en tilsvarende masse pr. liter mælk med et andet fedtindhold
Del V.Produkter fra fjerkræsektoren
II Definitioner
Del VI.Smørbare fedtstoffer De produkter, der er omhandlet i artikel 163, må i uforarbejdet stand ikke leveres eller overdrages til den endelige forbruger, hverken direkte eller indirekte gennem restauranter, hospitaler, kantiner eller lignende, medmindre produkterne opfylder kravene i bilaget. Varebetegnelserne for disse produkter er anført i denne del.
Indholdet af fedt uden tilsat salt skal være mindst to tredjedele af tørstoffet. Disse varebetegnelser gælder dog kun for produkter, der har en fast konsistens ved en temperatur på 20 °C, og som er smørbare.
Bemærk: Mælkefedtbestanddelen i produkterne i denne del må alene ændres ved fysiske processer. Del VII.Betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresseresters Det er obligatorisk at anvende de betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester, der er fastsat i denne del, ved afsætning af disse produkter i Unionen og i samhandelen med tredjelande, så længe de er forenelige med internationale obligatoriske regler. Kun den olie, der er nævnt i nr. 1, litra a) og b), og nr. 3 og 6 i denne del, må afsættes i detailleddet. 1) Jomfruolie Olie, der er udvundet af oliven udelukkende ved mekaniske processer eller andre fysiske processer på en sådan måde, at der ikke sker forandringer i olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, dekantering, centrifugering og filtrering, men ikke olie, som er udvundet ved hjælp af et opløsningsmiddel eller et hjælpestof med kemisk eller biokemisk virkning eller reesterificering, eller blandinger med olier af anden art.
c) Bomolie Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på over 2 g pr. 100 g og/eller de øvrige kendetegn for denne kategori. 2) Raffineret olivenolie Olivenolie, der er udvundet ved raffinering af jomfruolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori. 3) Olivenolie ‐ sammensat af raffineret olivenolie og jomfruolie Olie, der er fremkommet ved sammenstikning af raffineret olivenolie og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori. 4) Rå olie af olivenpresserester Olie, der er udvundet af olivenpresserester ved behandling med opløsningsmidler eller ved fysiske processer, eller olie, der med undtagelse af bestemte kendetegn, svarer til bomolie, bortset fra olie udvundet ved reesterificering og blandinger med olier af anden art, og som har de øvrige kendetegn for denne kategori. 5) Raffineret olie af olivenpresserester Olie, der er udvundet ved raffinering af rå olie af olivenpresserester, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori. 6) Olie af olivenpresserester Olie, der er udvundet ved sammenstikning af raffineret olie af olivenpresserester og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori. Tillæg til bilag XII (jf. del II) Vindyrkningszoner
- Lugo, Orense og Pontevedra - Ávila (bortset fra de kommuner, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde (comarca) Cebreros), Burgos, León, Palencia, Salamanca, Segovia, Soria, Valladolid og Zamora - La Rioja, - Álava - Navarra - Huesca - Barcelona, Girona og Lleida
Afgrænsningen af de områder, der hører ind under de administrative enheder, som er nævnt i dette bilag, fremgår af de nationale bestemmelser, der var gældende den 15. december 1981, og, for så vidt angår Spanien, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1986, samt, for så vidt angår Portugal, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1998. BILAG XIII Del I Tilsætning, syring og afsyring i visse vindyrkningszoner A. Tilsætningsgrænser 1. Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i EU, jf. tillægget til bilag XII, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af druesorter, der kan klassificeres i henhold til artikel 166. 2. Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:
3. I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan medlemsstaterne anmode om, at grænsen/grænserne i nr. 2 forhøjes med 0,5 %. Som svar på en sådan anmodning vedtager Kommissionen hurtigst muligt gennemførelsesretsakten i henhold til de beføjelser, der er omhandlet i artikel 172. Kommissionen bestræber sig på at træffe afgørelse inden for fire uger efter indgivelsen af anmodningen. B. Tilsætning 1. Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:
2. Der må kun anvendes én af de i nr. 1 omhandlede behandlinger, hvis vin eller druemost tilsættes koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, og der betales støtte i henhold til artikel 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007. 3. Tilsætning af sakkarose som omhandlet i nr. 1, litra a), og b), må udelukkende foretages ved tørsukring og kun i følgende områder:
- Aix-en-Provence - Nîmes - Montpellier - Toulouse - Agen - Pau - Bordeaux - Bastia. De nationale myndigheder kan dog give tilladelse til tilsætning ved tørsukring som en undtagelse i ovennævnte franske departementer. Frankrig underretter straks Kommissionen og de andre medlemsstater, hvis der gives sådanne tilladelser. 4. Tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost må ikke medføre, at det oprindelige volumen, når det drejer sig om friske knuste druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin, forøges med mere end 11 % i vindyrkningszone A, med mere end 8 % i vindyrkningszone B og med mere end 6,5 % i vindyrkningszone C, jf. tillægget til bilag XII. 5. Koncentrering af druemost eller vin, der undergår de i nr. 1 omhandlede behandlinger:
6. De i nr. 1 og 5 omhandlede behandlinger må ikke forøge det totale alkoholindhold i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin eller vin:
7. Uanset nr. 6 kan medlemsstaterne:
C. Syring og afsyring 1. For friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin kan der:
2. De i nr. 1 omhandlede produkter undtagen vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 1,50 g/l udtrykt i vinsyre eller 20 milliækvivalenter/l. 3. Vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 2,5 g/l udtrykt i vinsyre eller 33,3 milliækvivalenter/l. 4. Vin må kun afsyres med højst 1 g/l udtrykt i vinsyre eller 13,3 milliækvivalenter/l. 5. Druemost til koncentrering må delvis afsyres. 6. Uanset nr. 1 kan medlemsstaterne i år med usædvanlige vejrforhold give tilladelse til, at de i nr. 1 omhandlede produkter syres i vindyrkningszone A og B, jf. tillægget til bilag XII, på de i nr. 2 og 3 i dette afsnit omhandlede betingelser. 7. Der må ikke ske både syring af og tilsætning til ét og samme produkt, medmindre Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, indrømmer undtagelser, og der må heller ikke ske både syring og afsyring af ét og samme produkt. D. Behandlinger 1. De i afsnit B og C omhandlede behandlinger, bortset fra syring og afsyring af vin, er kun tilladt, hvis de på betingelser, Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, gennemføres under forarbejdningen af friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin til vin eller til en anden drikkevare til direkte konsum, jf. artikel 1, stk. 1, litra l), bortset fra mousserende vin eller mousserende vin tilsat kulsyre, i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet. 2. Koncentrering af vin skal finde sted i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet. 3. Syring og afsyring af vin må kun foretages på vinfremstillingsvirksomheden og i den vindyrkningszone, hvor de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet. 4. Hver af de i nr. 1, 2 og 3 nævnte behandlinger skal anmeldes til myndighederne. Det samme gælder for de mængder koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost eller sakkarose, som fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, herunder producenter, aftapningsvirksomheder, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere, der skal defineres af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv ligger inde med på samme tid og på samme sted som friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller vin på fad. I stedet for anmeldelse af disse mængder kan der foretages bogføring af indgangen og forbrug. 5. Hver af de i afsnit B og C omhandlede behandlinger skal indføres i det ledsagedokument, jf. artikel 306, på grundlag af hvilket de behandlede produkter er bragt i omsætning. 6. Medmindre der vedtages undtagelser på grund af usædvanlige vejrforhold, må disse behandlinger ikke anvendes:
7. Uanset nr. 6 kan koncentrering ved frysning samt syring og afsyring af vin foretages hele året. Del II Restriktioner A. Generelt 1. Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af vand, medmindre dette er nødvendigt af en særlig teknisk grund. 2. Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af alkohol, undtagen ved fremstilling af frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, hedvin, mousserende vin, vin tilsat alkohol bestemt til destillation og perlevin. 3. Vin tilsat alkohol bestemt til destillation må kun anvendes til destillation. B. Friske druer, druemost og druesaft 1. Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, må kun anvendes til fremstilling af produkter, der ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. Dette er dog ikke til hinder for anvendelsen af mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for fremstilling på deres område af produkter, som ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. 2. Druesaft og koncentreret druesaft må ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin. Igangsætning af alkoholgæring af disse produkter er forbudt på Unionens område. 3. Nr. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der i Det Forenede Kongerige, Irland og Polen er bestemt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 2206 00, for hvilke medlemsstaterne kan tillade anvendelse af en sammensat betegnelse, hvori salgsbetegnelsen »vin« forekommer. 4. Delvis gæret druemost af let tørrede druer må kun bringes i omsætning med henblik på fremstilling af hedvin og kun i de vindyrkningsområder, hvor dette var almindelig praksis den 1. januar 1985, og af vin fremstillet af overmodne druer. 5. Medmindre der i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, træffes anden afgørelse i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, må friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft, koncentreret druesaft og vin eller blandinger af disse produkter med oprindelse i tredjelande ikke anvendes til fremstilling af produkter omhandlet i dette bilag eller som tilsætning til sådanne produkter på Unionens område. C. Blanding af vine Medmindre der i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, træffes anden afgørelse i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, er forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en EU-vin og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande forbudt i EU. D. Biprodukter 1. Udpresning af druer er forbudt. Medlemsstaterne fastsætter under hensyn til lokale og tekniske forhold det minimumsalkoholindhold, der skal være i presserester fra vindruer og vinbærme efter presning af druer. Medlemsstaterne fastsætter alkoholindholdet i disse biprodukter til mindst 5 % af alkoholindholdet i den producerede vin. 2. Af vinbærme og presserester fra vindruer må der hverken fremstilles vin eller andre drikkevarer, som er bestemt til direkte konsum, bortset fra alkohol, brændevin eller piquettevin. Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset aszú er tilladt på betingelser, som skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, hvor denne praksis anvendes traditionelt til fremstilling af »Tokaji fordítás« og »Tokaji máslás« i Ungarn og »Tokajský forditáš« og »Tokajský mášláš« i Slovakiet. 3. Presning af vinbærme og fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation eller fremstilling af piquettevin er forbudt. Filtrering og centrifugering af vinbærme betragtes ikke som presning, hvis de fremstillede produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet. 4. Piquettevin må, såfremt det er tilladt at fremstille den i den pågældende medlemsstat, kun anvendes til destillation eller til vinavlerens privatforbrug. 5. Fysiske og juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som ligger inde med biprodukter, skal afsætte dem på vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 162, stk. 1, idet medlemsstaterne dog har mulighed for at beslutte, at biprodukterne skal bortskaffes ved destillation. BILAG XIV UDTØMMENDE LISTE OVER REGLER, DER KAN UDVIDES TIL AT OMFATTE PRODUCENTER, DER IKKE ER MEDLEMMER, JF. ARTIKEL 218 OG 224 1. Regler for produktionsdata
2. Produktionsregler
3. Afsætningsregler
4. Regler for miljøbeskyttelse
5. Bestemmelser om salgsfremme og kommunikation i forbindelse med kriseforebyggelse og -styring, jf. artikel 121, stk. 2, litra c). BILAG XV IMPORTTOLD FOR RIS, JF. ARTIKEL 242 OG 244 1. Importtold for afskallet ris (hinderis)
2. Importtold for sleben ris
BILAG XVI BASMATI-RIS, JF. ARTIKEL 243 Basmati 217 Basmati 370 Basmati 386 Kernel (Basmati) Pusa Basmati Ranbir Basmati Super Basmati Taraori Basmati (HBC-19) Type-3 (Dehradun) BILAG XVII LISTE OVER PRODUKTER FRA KORN-, RIS-, SUKKER-, MÆLKE- OG ÆGSEKTOREN MED HENBLIK PÅ ARTIKEL 16, STK. 2, LITRA a), NR. ii), OG MED HENBLIK PÅ YDELSE AF EKSPORTRESTITUTIONER SOM OMHANDLET I DEL III, KAPITEL III, AFDELING II Del I: Korn
Del II: Ris
Del III: Sukker
Del IV: Mælk
Del V: Æg
BILAG XVIII LISTE OVER VISSE PRODUKTER, DER INDEHOLDER SUKKER, MED HENBLIK PÅ YDELSE AF EKSPORTRESTITUTIONER SOM OMHANDLET I DEL III, KAPITEL III, AFDELING II De produkter, der er anført i bilag I, del X, litra b). BILAG XIX BUDGETBEVILLING TIL LANDDISTRIKTSUDVIKLING I VINPRODUCERENDE OMRÅDER, JF. ARTIKEL 314, STK. 3
BILAG XX SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 325, STK. 3
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Finansiering af den fælles landbrugspolitik ***I |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0745), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0429/2010), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det polske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, – der henviser til de øvrige bidrag forelagt af det italienske Senat, det portugisiske parlament og det rumænske Deputeretkammer om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4.maj 2011(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0209/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005(4) tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til nævnte forordning. (2) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden bør de beføjelser, som Kommissionen er tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005, tilpasses artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). (3) Kommissionen bør have beføjelseFor at sikre, at den i forordning (EF) nr. 1290/2005 fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i henhold til traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 1290/2005. Det bør fastlægges, hvilke elementer denne beføjelse kan udøves for, og hvilke betingelser der gælder for delegationen delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering og ændring af visse af forordningens ikke-væsentlige bestemmelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] (4) For at sikre, atensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1290/2005 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. xxx/xxx om (5)tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(6). [Ændring 2] (5) Nogle af de bestemmelser om finansiering af den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen tidligere har vedtaget inden for rammerne af beføjelser tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005, bør inkluderes i nævnte forordning. Disse bestemmelser omhandler regler for anvendelse af midler og beløb, der udgør Unionens egne indtægter, og som er bogført i de regnskaber, som føres i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL(7). (6) På baggrund af erfaringen med at anvende reglerne om udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (»EGFL«) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (»ELFUL«), bør en del af bestemmelserne om finansiering af de foranstaltninger, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 165/94 af 24. januar 1994 om Fællesskabets medfinansiering af kontrol ved telemåling(8) og i Rådets forordning (EF) nr. 78/2008 af 21. januar 2008 om de foranstaltninger, Kommissionen skal gennemføre i perioden 2008-2013 ved anvendelse af telemåling inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik(9), integreres i forordning (EF) nr. 1290/2005. Derfor bør forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008 ophæves. Artiklen om den rapport, som Kommissionen skal forelægge, bør dog fortsat gælde. (7) Formålet med Kommissionens foranstaltninger for at anvende telemåling og Kommissionens erhvervelse og bearbejdning af satellitbilleder er at skaffe midler til at forvalte og overvåge landbrugsmarkederne. For at dette mål kan nås, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der omhandler betingelserne og procedurerne for erhvervelse og videregivelse af telemålingsresultaterne til medlemsstaterne. (8) For at sikre, at medlemsstaternes koordineringsorganer fungerer ensartet, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 1290/2005, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om, hvordan disse organer skal drives, særlig hvordan der skal sendes oplysninger til Kommissionen. (9) For at give Kommissionen mulighed for at godkende finansieringsplanen for hvert enkelt landdistriktsprogram og foretage eventuelle tilpasninger af den bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om betingelserne for finansieringsplanens indhold og tilpasningen af den. (10) Kommissionen bør direkte og så effektivt som muligt kunne anvende de oplysninger, som medlemsstaterne sender den, til forvaltning af EGFL's og ELFUL's regnskaber og de dertil knyttede betalinger og til gennemførelse af regnskabsafslutningen og den efterprøvende regnskabsafslutning. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende udgiftsanmeldelsen, årsregnskaberne, revisionserklæringen, anmeldelsen af offentlig oplagring, informationssystemerne til udveksling af oplysninger og dokumenter og reglerne for opbevaring af dem. (11) Betalingsorganernes pligt til at føre regnskab vedrører detaljerede data, som kræves til forvaltning og kontrol af midlerne. For at medlemsstaterne og betalingsorganerne kan overholde denne forpligtelse og samtidig følge harmoniserede regler, bør Kommissionen have beføjelse til vedtage gennemførelsesretsakter om bogføring af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring(10), samt andre udgifter, der finansieres af EGFL og ELFUL, jf. forordning (EF) nr. 883/2006. (12) For at sikre god forvaltning af pengestrømmene, navnlig fordi medlemsstaterne selv tilvejebringer de finansielle midler til dækning af de nødvendige udgifter, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de finansielle midler, der stilles til rådighed for medlemsstaterne, idet der tages hensyn til, at EGFL og ELFUL forvaltes på hver deres måde. (13) I forbindelse med denne ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, der har til formål at bringe forordningen i overensstemmelse med procedurerne i Lissabontraktaten, bør nogle bestemmelser i nogle sprogudgaver ajourføres og tilpasses traktatens terminologi. (14) Forordning (EF) nr. 1290/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed ‐ VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1290/2005 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
2) I artikel 5 indsættes følgende litra:"
3) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
4) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
5) I artikel 9 indsættes følgende stykke:" 4. Kommissionen kan for at sikre, at kontrolbestemmelserne i denne artikel anvendes korrekt og effektivt, ved delegeret retsakt fastsætte særlige forpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde. "6) I artikel 15 foretages følgende ændringer:
7) I artikel 16 foretages følgende ændringer:
8) Artikel 17, stk. 3, affattes således: 9) Artikel 17a, stk. 1, 2 og 3, affattes således: 10) Artikel 18, stk. 4, affattes således:" 4. Hvis Rådet ikke senest den 30. juni i et givet år har fastlagt de tilpasninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009*, ikke er fastlagt senest den 30. juni i et givet år, fastlægger Kommissionen disse tilpasninger ved gennemførelsesretsakt og underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter procedurenrådgivningsproceduren i nærværende forordnings artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) og underretter straks Rådet herom. [Ændring 3] * EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16. "11) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
12) I artikel 21 foretages følgende ændringer:
13) I afsnit II indsættes følgende artikel:" Artikel 21a Foranstaltninger i forbindelse med telemåling 1. Formålet med de foranstaltninger, der finansieres i henhold til artikel 3, stk. 2, litra ea), er at sørge for agroøkonomisk overvågning af landbrugsjorderne og afgrødernes tilstand, for at der kan opstilles prognoser, særlig over udbyttet og landbrugsproduktionen, og for at lette adgangen til disse prognoser og sørge for den teknologiske opfølgning af det agrometeorologiske system. Disse foranstaltninger går især ud på at indsamle eller købe de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik, herunder sattelitdata og meteorologiske data, at oprette en infrastruktur for rumlige data og et websted, at gennemføre specifikke undersøgelser i forbindelse med klimatiske forhold og at opdatere agrometeorologiske og økonometriske modeller. 2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i artikel 42d, stk. 2, (undersøgelsesprocedure) fastsætte regler for den finansiering, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra ea), og i artikel 5, litra aa), betingelser for gennemførelse af telemålingsforanstaltninger med henblik på at nå de opstillede mål, betingelser for erhvervelse, bearbejdning og anvendelse af satellitbilleder og meteorologiske data og de gældende frister. "14) I afsnit III, kapitel 1, indsættes følgende artikel:" Artikel 23a Gennemførelsesbeføjelser Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i nærværende forordnings artikel 42d, stk. 2, (undersøgelsesprocedure) betingelserne for, hvad den finansieringsplan, der er omhandlet i artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005*, skal indeholde, og hvordan den skal præsenteres og tilpasses. * EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. "15) Artikel 26, stk. 5, affattes således: 16) Artikel 27, stk. 4, affattes således: 16a) I artikel 29 følgende stk.: »1a. For så vidt angår medlemsstater, der har valgt at tilrettelægge deres landdistriktsprogrammer på regionalt plan, kan beregningen af det beløb, der automatisk skal frigøres, foretages på nationalt plan.» [Ændring 6] 17) Artikel 30 affattes således:" Artikel 30 Regnskabsafslutning 1. Inden den 30. april året efter det pågældende regnskabsår vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) en afgørelse om afslutning af regnskaberne for de godkendte betalingsorganer på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), nr. iii). 2. I afgørelsen om regnskabsafslutning, jf. stk. 1, tages der hensyn til, om de forelagte årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. Afgørelsen foregriber ikke vedtagelsen af senere afgørelser i henhold til artikel 31. "18) I artikel 31 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:" 1. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) en gennemførelsesafgørelse om, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-finansiering, hvis den konstaterer, at udgifter som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4 ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne. "b) Stk. 3 affattes således:" 3. Forud for enhver afgørelse om afvisning af finansiering skal de resultater, som Kommissionen er nået frem til ved sin efterprøvning, samt den pågældende medlemsstats svar foreligge i form af skriftlige meddelelser, hvorefter de to parter forsøger at blive enige om, hvilke konsekvenser der skal drages. "19) I afsnit IV, kapitel 1, indsættes følgende artikel:" Artikel 31a Delegerede beføjelser For at regnskabsafslutningen og den efterprøvende regnskabsafslutning kan forløbe korrekt, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler for, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik på at vedtage og gennemføre de afgørelser, som er omhandlet i artikel 30 og 31, og regler for den forligsprocedure, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3, andet afsnit, herunder bestemmelser om oprettelse af et forligsorgan, dets opgaver, sammensætning og arbejdsvilkår. "20) I artikel 32 foretages følgende ændringer:
21) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
22) I artikel 34 foretages følgende ændringer:
23) I afsnit IV, kapitel 2, indsættes følgende artikel:" Artikel 35a Delegerede beføjelser 1. For at inddrivelsesbestemmelserne i artikel 32 og 33 kan blive anvendt korrekt, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a, hvilke særlige forpligtelser medlemsstaterne skal overholde. 2. For at tage hensyn til de indtægter, som betalingsorganerne oppebærer på vegne af Unionens budget i forbindelse med betalinger på grundlag af udgiftsanmeldelser, som medlemsstaterne har fremsendt, fastsætter Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler for modregning af udgifter og indtægter, der er afholdt eller oppebåret inden for rammerne af EGFL og ELFUL. "24) I afsnit IV, kapitel 3, indsættes følgende artikel:" Artikel 37a Delegerede beføjelser For at de opgaver, Kommissionen har fået tildelt, jf. artikel 36 og 37, kan blive gennemført effektivt, kan Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a fastsætte regler for de samarbejdsforpligtelser, som medlemsstaterne skal overholde. "25) Følgende artikler indsættes:" Artikel 40a Delegerede beføjelser 1. For at sikre god forvaltning af de bevillinger, der er opført på Unionens budget til EGFL og ELFUL, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 42a ved delegeret retsakt fastsætte:
2. For at garantere EGFL's finansiering af udgifterne til intervention i form af offentlig oplagring kan Kommissionen efter proceduren i artikel 42a ved delegeret retsakt fastsætte:
3. For at kontrollere, om der er sammenhæng mellem de data, medlemsstaterne har sendt om udgifter eller andre oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, og for at sikre, at meddelelsespligten, jf. artikel 8, overholdes, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a betingelser for nedsættelser og suspenderinger af betalinger til medlemsstaterne, både for så vidt angår EGFL-udgifter og ELFUL-udgifter. 4. Hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, eller hvis de samlede forudgående forpligtelser overstiger den tærskel, der er fastsat i artikel 150, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, fastsætter Kommissionen for at fordele de disponible bevillinger ligeligt mellem medlemsstaterne ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler for betaling af udgifterne. 5. For at undgå, at medlemsstater, der ikke hører til eurozonen, anvender forskellige vekselkurser ved bogføringen i en anden valuta end euro af indtægter, som er oppebåret, eller støtte, som er udbetalt, og ved betalingsorganernes udarbejdelse af udgiftsanmeldelser, kan Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a fastsætte regler om, hvilken vekselkurs der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af udgiftsanmeldelser og registrering af offentlige oplagringsforanstaltninger i betalingsorganets regnskaber. 6. For at sikre gennemsigtighed om udnyttelsen af EGFL og ELFUL, og sikre, at medlemsstaterne offentliggør oplysningerne herom ensartet, jf. artikel 44a, vedtager Kommissionen ved delegeret retsakt efter proceduren i artikel 42a regler om:
Artikel 40b Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i artikel 42d, stk. 2, (undersøgelsesproceduren) fastsætte regler for:
2. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakt efter proceduren i artikel 42d, stk. 3, (rådgivningsprocedure) fastsætte betingelser og nærmere regler for de bevillinger, der er overført i overensstemmelse med artikel 149, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 med henblik på at finansiere de udgifter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i nærværende forordning. "26) Artikel 41 og 42 udgår. 27) Følgende artikel 42a, 42b, 42c og 42d indsættes:" Artikel 42a Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet tillægges Kommissionen på de i denne forordning, for en ubegrænset periodeartikel fastlagte betingelser. 2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 16, stk. 2, artikel 31, stk. 1, første afsnit, artikel 35a, stk. 1-2, artikel 37a samt artikel 40a, stk. 1-6, tillægges Kommissionen i henhold til artikel 42b og 42c for en periode på fem år fra den ...(11). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3a. Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 3b. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 3c. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 7] Artikel 42b Tilbagekaldelse af delegation 1. Den delegation af beføjelser, der er omhandlet i artikel 42a, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. 2. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at underrette den anden institution og Kommissionen herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og samtidig oplyse, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt give en eventuel begrundelse herfor. 3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 8] Artikel 42c Indsigelser mod delegerede retsakter 1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra meddelelsen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. 2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved fristens udløb har gjort indsigelse mod en delegeret retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført i den. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. 3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver grundene til at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt. [Ændring 9] Artikel 42d Gennemførelsesretsakter - komitéUdvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsfondene. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*. 2. Vedtages der gennemførelsesretsakter i henholdNår der henvises til dette stykke, gælderanvendes artikel [5] i forordning (EU) nr.[xxxx/yyyy] (indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 3, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet). (undersøgelsesprocedure)182/2011. 3. Vedtages der gennemførelsesretsakter i henholdNår der henvises til dette stykke, gælderanvendes artikel [4] i forordning (EU) nr.[xxxx/yyyy] (indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 3, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet). (undersøgelsesprocedure)182/2011. "* EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [Ændring 10] Artikel 2 Forordning (EF) nr. 165/94 og (EF) nr. 78/2008 ophæves. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 78/2008 anvendes dog indtil den 31. december 2013. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne Formand Formand På Rådet vegne
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter ***I |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0759), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0001/2011), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4.maj 2011(1) – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0215/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007(4) tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser. (2) Som følge af, at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). (3) KommissionenFor at sikre, at den i forordning (EF) nr. 834/2007 fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør have beføjelse beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre for så vidt angår udbygning og ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning (EF) nr. 834/2007. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der gælder for delegationen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] (4) For at sikre at ensartede betingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 834/2007 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsaktertillægges gennemførelsesbeføjelser, navnlig vedrørende tildelingen af kodenumre under kontrolordningen, oprindelsesangivelsen for produkterne og ensartede bestemmelser om udvekslingen af oplysninger, der skal fremsendes af medlemsstater, tredjelande, kontrolmyndigheder og -organer eller stilles til rådighed af Kommissionen, eller offentliggørelsen af disse oplysninger samt med hensyn til godkendelsen af tredjelande og kontrolmyndigheder og -organer med henblik på ækvivalens og overholdelse. (4a) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når særligt hastende omstændigheder kræver det i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med tilbagetrækningen af godkendelsen af kontrolmyndighederne og -organerne i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 834/2007 eller i forbindelse med tilbagekaldelse af godkendelsen af de tredjelande, hvis produktionssystem ikke længere overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i nævnte forordning, og hvis kontrolforanstaltninger ikke længere er lige så effektive som dem, der er fastsat i nævnte forordning. [Ændring 3] (4b) Tilpasningen til Lissabontraktaten bør søge at nå målet om at forenkle al EU-lovgivning, som er vedtaget for sektoren, med henblik på at fritage økologiske landmænd for byrden fra unødvendigt bureaukrati. [Ændring 4] (5) Af hensyn til klarheden bør ordlyden af henvisningerne til europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65 harmoniseres med andre relevante EU-retsakter. (6) Forordning (EF) nr. 834/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed ‐ VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 834/2007 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 8 affattes således:" Artikel 8 Generelle krav De erhvervsdrivende skal overholde produktionsreglerne i dette afsnit samt de særlige produktionsregler og de foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen heraf, og som vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38a og 38b. "2) Artikel 9, stk. 4, affattes således:" 4. Kommissionen træffer ved bemyndiges, med henblik på det i stk. 1 omhandlede forbud, til at vedtage delegerede retsakter i henhold tiloverensstemmelse med artikel 38a, stk. 1, afgørelse om foranstaltninger til gennemførelse af forbuddet mod anvendelse af gmo'er og om indførelse af en model for sælgers erklæringer, der bekræfter, at de leverede produkter ikke er fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er. "[Ændring 5] 3) Artikel 11, stk. 2, affattes således:" I overensstemmelse med de særlige vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, kan en bedrift imidlertid opdeles i tydeligt adskilte enheder eller akvakulturproduktionssteder, der ikke alle forvaltes efter økologiske produktionsregler. Med hensyn til dyr skal der være tale om forskellige arter. Med hensyn til akvakultur kan der være tale om de samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem produktionsstederne. Med hensyn til planter skal der være tale om forskellige sorter, der let kan skelnes fra hinanden. "4) Artikel 12, stk. 3, udgår. 5) Artikel 13, stk. 3, udgår. 6) Artikel 14, stk. 2, udgår. 7) Artikel 15, stk. 2, udgår. 8) I artikel 16 foretages følgende ændringer:
9) Artikel 17, stk. 2, udgår. 10) Artikel 18, stk. 5, udgår. 11) Artikel 19, stk. 3, andet afsnit, udgår. 12) Artikel 20, stk. 3, udgår. 13) Artikel 21, stk. 2, affattes således:" 2. Kommissionen træffer ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii), afgørelse om tilladelse af de produkter og stoffer og deres tilføjelse på den begrænsede liste, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, og om nødvendigt om fjernelse af produkter fra denne liste og fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2), litra a), de begrænsninger, der anvendes med hensyn til brugen heraf. Når en medlemsstat mener, at et produkt eller stof bør tilføjes på eller fjernes fra den liste, der er omhandlet i stk. 1, eller at de anvendelsesspecifikationer, der er omhandlet i dette stykke, bør ændres, sørger medlemsstaten for, at et dossier med begrundelsen for tilføjelsen, fjernelsen eller ændringen sendes officielt til Kommissionen og medlemsstaterne. Anmodninger om ændring eller fjernelse samt afgørelser herom skal offentliggøres. Produkter og stoffer, der inden vedtagelsen af denne forordning har været anvendt til formål, som er omfattet af artikel 19, stk. 2, litra b) og c), kan fortsat anvendes efter vedtagelsen. Kommissionen kan under alle omstændigheder trække sådanne produkter tilbage ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii), i overensstemmelse med de betingelser, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra a). "14) I artikel 22 foretages følgende ændringer:
15) Artikel 23, stk. 6, affattes således:" 6. Kommissionen kan ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra e), tilpasse listen over betegnelser i bilaget. "16) I artikel 24 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit, litra b) og c), affattes således:"
ii) Femte afsnit affattes således:" Brugen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. artikel 25, stk. 1, og angivelsen i dette stykkes første afsnit er valgfri for produkter importeret fra tredjelande. Når Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. artikel 25, stk. 1, anvendes i mærkningen, skal angivelsen i dette stykkes første afsnit dog også anvendes i mærkningen. "b) Stk. 3 udgår. 17) I artikel 25 foretages følgende ændringer:
18) Artikel 26, indledningen, affattes således:" Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra b), særlige bestemmelser om mærkning og sammensætning for: "19) I artikel 27 foretages følgende ændringer:
20) Artikel 28, stk. 6, udgår. 21) Artikel 29, stk. 3, udgår. 22) Artikel 30, stk. 2, tredje afsnit, udgår. 23) I artikel 32, stk. 2, foretages følgende ændringer:
24) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:" Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f), efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra c), nr. v), godkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius-retningslinje CAC/GL 32. "
b) I stk. 3 foretages følgende ændringer:
25) Som artikel 36a indsættes:" Artikel 36a Offentliggørelse og meddelelse Kommissionen udarbejder, offentliggør, tilvejebringer eller formidler efter de regler, der vedtages ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra b), de oplysninger, der fastsættes nærmere ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra a), samt listerne over tredjelande og kontrolmyndigheder og -organer, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 32 og 33. "26) Artikel 37 og 38 udgår. 27) Følgende artikler indsættes:" Artikel 38a Delegerede beføjelser 1. For bedre at tage hensyn til forbrugernes forventninger hvad angår kvaliteten af økologiske produkter og sikre, at de pågældende myndigheder, organer og erhvervsdrivende anvender reglerne hensigtsmæssigt, og at det indre marked og samhandelen fungerer på tilfredsstillende vis, fastsætter tillægges Kommissionen vedbeføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38d vedrørende vedtagelse af særlige bestemmelser, foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, herunder de særlige definitioner vedrørende dens anvendelsesområde, under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, med hensyn til følgende: [Ændring 9]
2. For at tage hensyn til den tekniske udvikling og de særlige forhold, der gør sig gældende i sektoren, kan Kommissionen ved delegerede retsakter samt under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, med hensyn til følgende:
3. For at sikre gennemsigtighed gennem en hurtig, effektiv, præcis og omkostningseffektiv udveksling af oplysninger fastlægger Kommissionen ved delegerede retsakter:
Artikel 38b Gennemførelsesbeføjelser 1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 38g, stk. 2, de nødvendige bestemmelser med henblik på en ensartet anvendelse af denne forordning i Unionen, navnlig med hensyn til følgende: [Ændring 10]
1a. I behørigt begrundede hastende tilfælde i forbindelse med kontrolmyndighedernes og kontrolorganernes tilbagetrækning af godkendelsen i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning eller i forbindelse med tilbagekaldelse af godkendelsen fra de tredjelande, hvis produktionssystem ikke længere overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, eller hvis kontrolforanstaltninger ikke længere er lige så effektive som dem, der er fastsat i afsnit V, vedtager Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 38g, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks. [Ændring 11] Artikel 38c Kommissionens beføjelser Når Kommissionen tillægges beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 38d, når det drejer sig om delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 38g, når det drejer sig om gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Artikel 38d Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. De beføjelserBeføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet heromBeføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 4, artikel 11, artikel 16, stk. 1, artikel 16, stk. 3, litra a) og c), artikel 21, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 6, artikel 26, artikel 27, stk. 7, litra b), artikel 32, stk. 2, samt artikel 33, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ...(6). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 38e og 38f anførte betingelserDelegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 3a. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. 3b. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 12] Artikel 38e Tilbagekaldelse af delegationen 1. Delegationen af beføjelser, der er omhandlet i artikel 38a og 38d, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. 2. Den institution, der indleder en intern procedure for at afgøre, om den skal tilbagekalde delegationen af beføjelser, bestræber sig på at underrette den anden institution og Kommissionen herom i rimelig tid, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kan blive tilbagekaldt samt de eventuelle årsager dertil. 3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nærmere angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning omgående eller på et senere tidspunkt, der er fastsat i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 13] Artikel 38f Indsigelser mod delegerede retsakter 1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra det tidspunkt, hvor de underrettes herom. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets foranledning. 2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved fristens udløb har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det deri fastsatte tidspunkt. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse. 3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver årsagerne til, at den gør indsigelse mod den delegerede retsakt. [Ændring 14] Artikel 38g Gennemførelsesretsakter - udvalg for økologisk produktion 1. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning, bistås den af Udvalget for Økologisk Produktion, og proceduren i artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] (indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet) finder anvendelse. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*. 2. I de hastende tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, og artikel 33, stk. 2 og 3, i denne forordning, finder proceduren i artikel [6] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] anvendelseNår der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5. * EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. "[Ændring 15] 28) I artikel 41 foretages følgende ændringer: a) Overskriften affattes således:" Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet "b) Stk. 1 affattes således:" 1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2011 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. "Artikel 1a Kommissionen evaluerer virkningerne af denne forordnings ændringer af forordning (EF) nr. 834/2007, navnlig hvad angår gennemsigtighed og dens indvirkning på civilsamfundet senest tre år efter ...(7). Vigtige interessenter og repræsentanter for civilsamfundet skal inddrages i denne evalueringsproces. [Ændring 16] Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne Formand Formand På Rådet vegne
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0761), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0002/2011), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. maj 2011(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0204/2011), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets forordning (EF) nr. 485/2008(4) tildeler Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af bestemmelserne i nævnte forordning. (2) Som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse skal de beføjelser, der er tildelt Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 485/2008, tilpasses til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »traktaten«). (3) KommissionenFor at sikre, at den i forordning (EF) nr. 485/2008 fastsatte ordning kan fungere efter hensigten, bør have beføjelsebeføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at kunne udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 485/2008. De bestemmelser, som beføjelsen vil kunne gælde for, bør fastlægges nærmere, og det samme bør de betingelser, som delegationen gives på i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udarbejdelse af en liste over foranstaltninger, som ud fra deres karakter er uegnede til efterfølgende kontrol i form af kontrol af forretningspapirer, og for hvilke denne forordning ikke skal gælde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 1] (4) For at sikre en ensartet anvendelse ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 485/2008 i alle medlemsstater bør Kommissionen tildeles beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse medtraktatens artikel 291. Kommissionen bør navnlig tildeles beføjelse til at vedtage ensartede bestemmelser om udveksling af oplysninger. Kommissionen bør vedtage sådanne gennemførelsesretsakter med bistand fra [den komité for landbrugsfondene, der er oprettet ved artikel 41d, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(5) i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om … [udfyldes efter vedtagelsen af den forordning om kontrolordninger, jf. artikel 291, stk. 3, i TEUF, som for tiden er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet] 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(6). [Ændring 2] (5) Forordning (EF) nr. 485/2008 bør derfor ændres - VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 485/2008 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 1, stk. 2, andet punktum, affattes således:" 2. Denne forordning gælder ikke for foranstaltninger, der er omfattet af det integrerede system for forvaltning og kontrol, der henhører under Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere*. For at udelukke, at denne forordning gælder for foranstaltninger, som ud fra deres karakter er uegnet til efterfølgende kontrol i form af kontrol af forretningspapirer, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter på betingelserne i artikel 13a, 13b og 13c i denne forordning opstille en liste over andre foranstaltninger, som denne forordning ikke gælder for. * EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16. "[Ændring 3] 2) Artikel 7 ændres som følger:
3) Artikel 13 udgår. 4) Følgende artikler indsættes:" Artikel 13a 1. De i denne forordning omhandlede beføjelserBeføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tildelestillægges Kommissionen på ubestemt tid de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den …(7). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 1, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom. 5. En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til artikel 1, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 4] Artikel 13b Europa-Parlamentet eller Rådet kan tilbagekalde den delegation af beføjelser, der er omhandlet i artikel 13a. Den institution, der indleder en intern procedure for at træffe beslutning om, hvorvidt delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at underrette den anden institution og Kommissionen i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, idet den henviser til de delegerede beføjelser, som vil kunne tilbagekaldes, og giver en begrundelse for en mulig tilbagekaldelse. Afgørelsen om tilbagekaldelse indstiller den i afgørelsen fastsatte delegation af beføjelser. Den får virkning straks eller senere på et i beslutningen fastsat tidspunkt. Den påvirker ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 5] Artikel 13c Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse med den delegerede retsakt inden for en periode på to måneder efter datoen for offentliggørelse. På Europa-Parlamentets og Rådets initiativ forlænges perioden med én måned. Den delegerede retsakt offentliggøres, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, inden nævnte periode udløber, i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den i retsakten fastsatte dato. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft, inden nævnte periode udløber, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke vil gøre indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, skal begrunde sin indsigelse mod den delegerede retsakt. [Ændring 6] Artikel 13d
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13e, stk. 2. [Ændring 7] Artikel 13e 1. Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsfondene, der er nedsat ved artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik*. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. * EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. "[Ændring 8] Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i På Europa-Parlamentets vegne Formand Formand På Rådet vegne
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Aftale EU-Rusland om bevarelsen af de tilsagn om handel med tjenesteydelser *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16815/2011), – der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om bevarelsen af de tilsagn om handel med tjenesteydelser, der er indeholdt i den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland (16816/2011), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0522/2011), – der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0176/2012), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter. | |||||||
| Aftale EU-Rusland om handel med dele og komponenter til motorkøretøjer *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16806/2011), – der henviser til udkastet aftale mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om handel med dele og komponenter til motorkøretøjer mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation (16807/2011), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0517/2011), – der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0175/2012), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderation regeringer og parlamenter. | |||||||
| Aftale EU-Rusland om Den Russiske Føderations indførelse eller forøgelse af eksportafgifter på råvarer *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (16827/2011), – der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation vedrørende Den Russiske Føderations indførelse eller forøgelse af eksportafgifter på råvarer (16828/2011), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0520/2011), – der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0178/2012), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter. | |||||||
| Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning mellem EU og dens medlemsstater, Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Marokko, Mexico, New Zealand, Schweiz, Singapore og USA *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til forslag til Rådets afgørelse (12195/2011), – der henviser til udkastet til handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Kongeriget Marokko, De Forenede Mexicanske Stater, New Zealand, Det Schweiziske Forbund, Republikken Singapore og Amerikas Forenede Stater (12196/2011), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nummer v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0027/2012), – der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0204/2012), 1. nægter at godkende indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at meddele Rådet, at aftalen ikke kan indgås; 3. pålægger sin formand om at meddele dets holdning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og Australien, Canada, Japan, Republikken Korea, Kongeriget Marokko, De Forenede Mexicanske Stater, New Zealand, Det Schweiziske Forbund, Republikken Singapore og Amerikas Forenede Stater. | |||||||
| Direkte betalinger til landbrugere for 2013 ***I |
| ||||||||||||
| |||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0630), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0337/2011), – der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, – der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012(1), – der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012(2), – der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og til udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0163/2012), 1. vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 671/2012).
| |||||||||||||
| Budgettet for 2013 - mandat for trepartsmødet |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, vedtaget af Kommissionen den 25. april 2012 (COM(2012)0300), – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA af 17. maj 2006), – der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til sin beslutning af 14. marts 2012 om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2013(2), – der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2012 om budgetretningslinjerne for 2013, – der henviser til konklusionerne fra det interinstitutionelle møde om betalinger den 30. maj 2012, – der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 7, – der henviser til skrivelse fra Fiskeriudvalget, – der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0215/2012), Budgetforslag for 2013 - overordnet vurdering 1. minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 14. marts 2012 satte fremme af vækst og beskæftigelse i centrum for sine prioriteringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien med det argument, at midlerne skal koncentreres omkring politikker og programmer, som har vist sig at bidrage til at nå disse mål, især til fordel for SMV'er og unge; glæder sig over, at Kommissionens budgetforslag for 2013 bevæger sig i samme retning med hensyn til de prioriteringer, der skal styrkes; 2. erkender de fortsatte økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan såvel som behovet for finanspolitisk konsolidering; understreger imidlertid sin overbevisning om, at EU-budgettet udgør et fælles og effektivt instrument for investeringer og solidaritet, som er nødvendigt specielt på nuværende tidspunkt for at fremme økonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i de 27 medlemsstater; understreger, at EU-budgettet på trods af sin begrænsede størrelse, som ikke overstiger 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU, har haft en reel økonomisk betydning og således hidtil med succes har suppleret medlemsstaternes genoprettelsespolitikker; 3. agter derfor kraftigt at forsvare et passende niveau af midler til næste års budget som fastsat i budgetforslaget og modsætte ethvert forsøg på at skære ned på midlerne, især til politikkerne for opnåelse af vækst og beskæftigelse; mener, at EU-budgettet, som ikke kan være i underskud, ikke bør være offer for mislykkede økonomiske politikker på nationalt plan; bemærker, at flere medlemsstater i 2012 øger størrelsen af deres nationale budgetter; 4. er overbevist om, især i en periode med krise, at det finanspolitiske ansvar er af allerstørste betydning; mener derfor, at midlerne skal koncentreres om de områder, hvor EU-budgettet kan levere en merværdi, mens de kunne skæres ned i sektorer, der oplever ubegrundede forsinkelser og lav absorption, med henblik på at opnå besparelser på budgetposter, hvor der er opstået problemer i forbindelse med gennemførelsen; mener, at der kan opnås reelle besparelser ved at identificere overlapninger og ineffektivitet på tværs af budgetposterne; agter på dette grundlag sammen med sine fagudvalg at finde frem til både positive og negative prioriteringer for 2013; anmoder med henblik herpå Kommissionen om at give begge budgetmyndighedens parter hurtig, regelmæssig og fuldstændig information om gennemførelsen af de forskellige programmer og initiativer, og - på baggrund af præstationsmålsindikatorer - afveje dem mod EU's politiske forpligtelser; 5. mener, at EU, ikke mindst set i lyset af de besparingspolitikker, der gennemføres i medlemsstaterne, bør udvise ansvarlighed og straks træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at etablere et enkelt hjemsted for Parlamentet; 6. bemærker, at forslaget til EU-budgettet for 2013, som Kommissionen har foreslået, indeholder 150 931,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (FB) (dvs. en stigning på 2 % i forhold til budgettet for 2012) og 137 924,4 mio. EUR i betalingsbevillinger (BB) (dvs. en stigning på 6,8 % i forhold til budgettet for 2012); bemærker, at disse samlede beløb udgør henholdsvis 1,13 % og 1,03 % af EU's forventede BNI for 2013; bemærker, at lofterne i henhold til den flerårige finansielle ramme (FFR) er på 152 502 mio. EUR for FB og 143 911 mio. EUR for BB i løbende priser; bemærker den aktuelle uoverensstemmelse mellem niveauet af forpligtelses- og betalingsbevillingerne, der vil resultere i en yderligere stigning af uindfriede forpligtelser (RAL); 7. har forståelse for, at Kommissionen ved slutningen af programmeringsperioden lægger vægt på betalingerne, da den også har til hensigt at give en løsning på det stadigt stigende niveau af uindfriede forpligtelser; er navnlig, samtidig med at det deler denne opfattelse, bekymret over den foreslåede indefrysning af forpligtelsesbevillinger på niveauet for den forventede inflation for næste år; understreger betydningen af forpligtelser til fastsættelse af politiske prioriteringer og dermed sikre, at de nødvendige investeringer i sidste ende vil blive foretaget for at øge vækst og beskæftigelse; vil omhyggeligt analysere, om et sådant niveau af forpligtelser tillader en korrekt gennemførelse af EU's nøglepolitikker; er af den opfattelse, at det, selv hvis Kommissionen og medlemsstaterne kan gennemføre indefrysning af forpligtelsesbevillinger som en delvis løsning på problemet med uindfriede forpligtelser, ikke kan betragtes som en acceptabel strategi for at holde niveauet af uindfriede forpligtelser under kontrol; 8. anser den foreslåede forhøjelse på 6,8 % i BB i forhold til 2012 som et første svar på Parlamentets krav om en ansvarlig og realistisk budgettering; konstaterer, at forhøjelserne i betalingerne er koncentreret inden for områderne konkurrenceevne og samhørighed som følge af, at der forventes større krav i forbindelse med igangværende projekter på disse områder; tilslutter sig fuldt ud denne forhøjelse, som ikke kun skyldes tidligere forpligtelser, der skal opfyldes, men også den faktiske gennemførelse af programmer, der forventes at nå op på en normal hastighed i det sidste år af den nuværende FFR; opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om medlemsstaternes estimerede anmodninger om betalingsforhøjelser er præcise og realistiske; 9. er dog stadig skeptisk med hensyn til, om det foreslåede niveau for betalingsbevillinger i 2013 er tilstrækkeligt til at dække de faktiske behov for det næste år, især i udgiftsområde 1b og 2; vil omhyggeligt overvåge betalingssituationen i løbet af 2012 og rette særlig opmærksomhed mod alle foreslåede overførsler og omfordelinger; advarer også mod, at det utilstrækkelige niveau for betalinger for 2012 kombineret med det niveau, som Kommissionen har foreslået for 2013, måske ikke vil være tilstrækkeligt til at dække de krav, som stilles til Kommissionen, og således vil kunne resultere i milliarder af frigørelser i forbindelse med samhørighedspolitikken alene; understreger, at det nuværende forslag vil bringe det samlede niveau for betalinger for perioden 2007-2013 op på 859,4 mia. EUR, dvs. ca. 66 mia. EUR lavere end de vedtagne FFR-lofter; anmoder Kommissionen om, i lyset af den seneste anmodning om en overførsel (DEC 9/2012), i forbindelse med ændringsbudgettet for 2012 at fremlægge præcise oplysninger om resultaterne af den igangværende gennemførelse af de europæiske økonomiske genopretningsplanprogrammer; 10. erindrer om, at allerede i 2011 kunne en betydelig del af de legitime krav, især inden for samhørighedspolitikken, ikke udbetales af Kommissionen; bemærker, at disse krav også skal dækkes af budgettet for 2012, som allerede lider under mangel på midler som følge af den begrænsede stigning i betalingsbevillinger på grund af Rådets holdning gennem hele sidste års budgetprocedure; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget så tidligt som muligt med henblik på at rette op på denne situation og undgå at flytte 2012-betalinger til det følgende år, eftersom dette ville skabe et uholdbart niveau for betalinger i 2013; opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at arbejde konstruktivt sammen i fællesskab med Parlamentet for at undgå at gentage denne situation i fremtidige budgetcyklusser ved at forbedre prognosenøjagtigheden og blive enige om realistiske budgetoverslag; 11. beklager Rådets formandskabs modvilje mod at deltage i det interinstitutionelle politiske møde om betalinger, som Parlamentet havde foreslået som en opfølgning på sidste års budgetforlig; anser denne opførsel som et uansvarligt forsøg på at ignorere problemet med manglende betalinger og spørgsmålet om uindfriede forpligtelser; mener, at et sådant møde er den ideelle platform for budgetmyndighedens begge parter til at nå frem til en fælles forståelse - forud for deres respektive holdninger til budgetforslaget - vedrørende de tilgængelige data om gennemførelsen og absorptionskapaciteten og til korrekt at anslå betalingsbehovene for 2012 og 2013; erindrer om, at betalingsbevillingerne, som Kommissionen har fremsat i sit budgetforslag, er baseret på de overslag, som medlemsstaterne selv har udarbejdet; er derfor overbevist om, at enhver tvivl, som visse af Rådets delegationer har givet udtryk for, om Kommissionens tal og beregninger skal formidles, undersøges og afklares hurtigst muligt, for at den ikke bliver til en hindring for at nå til enighed i dette års forlig; 12. understreger, at enhver nedskæring af niveauet for betalingsbevillinger, der ligger under det af Kommissionen foreslåede beløb, ifølge de seneste data, som Kommissionen har fremlagt på det interinstitutionelle møde om betalinger, som fandt sted den 30. maj 2012, også vil resultere i en yderligere forhøjelse af de uindfriede forpligtelser (UF), som ved udgangen af 2011 allerede nåede et hidtil uset niveau på 207 mia. EUR; gentager derfor sin opfordring til Rådet om at handle ansvarligt og afstå fra at foretage kunstige nedskæringer ved på forhånd at træffe afgørelse om det samlede niveau for betalinger uden at tage hensyn til vurderingen af faktiske behov for opfyldelse af EU's mål og forpligtelser; anmoder i tilfælde af, at dette sker, Rådet om klart og offentligt at identificere og begrunde hvilke af EU's programmer eller projekter, der bør udskydes eller helt opgives; 13. bemærker, at der ifølge Kommissionens skøn afsættes samlet 43,7 % af budgetforslaget for 2013 (dvs. 64,5 mia. EUR) til målsætningerne i Europa 2020-strategien, svarende til en stigning på 0,2 % i forhold til det vedtagne budget for 2012; glæder sig over, at de budgetposter og programmer, som bidrager til disse målsætninger, for første gang klart kan identificeres i budgetforslaget; 14. noterer sig den samlede margen på 2,4 mia. EUR i FB i budgetforslaget for 2013 og er fast besluttet på at gøre fuld brug af den - samt af de øvrige fleksibilitetsmekanismer i den interinstitutionelle aftale - når det viser sig at være nødvendigt for at finansiere mål og prioriteringer, der følger af fælles politiske forpligtelser og beslutninger, nemlig dem om Europa 2020-strategien; 15. noterer sig, at, bortset fra administrative udgifter, er der ikke opført bevillinger i budgetforslaget til Kroatiens tiltrædelse i juli 2013; forventer, at revisionen af FFR fastsat i punkt 29 i IIA af 17. maj 2006 vil blive vedtaget hurtigt, og opfordrer Kommissionen til at forelægge sit forslag gennem et ændringsbudget for de tilsvarende supplerende bevillinger, så snart tiltrædelsesakten er blevet ratificeret af alle medlemsstater; minder om, at alle nye finansieringskrav skal finansieres med nye penge frem for gennem omfordelinger til anden halvdel af 2013; 16. minder om, at det årlige budget for 2013 vil være det sidste budget i den nuværende flerårige finansielle ramme, men gentager, at FFR-lofterne for 2013 som aftalt i den interinstitutionelle aftale, IIA af 17. maj 2006 stadig vil være reference for lofterne i den finansielle ramme for mindst 2014, hvis der ikke nås til enighed, i henhold til bestemmelserne i punkt 30 i IIA af 17. maj 2006; Udgiftsområde 1a 17. noterer sig Kommissionens forslag om øgede forpligtelser under dette udgiftsområde med 4,1 % (til 16 032 mio. EUR) i forhold til 2012-budgettet; konstaterer, at forslaget til FB, som ligger under de finansielle programmeringsmuligheder (dvs. TEN-T, EIT, Progress), giver en øget margen på 90,9 mio. EUR i forhold til de 47,7 mio. EUR, der er forudset i den finansielle programmering; glæder sig over, at de største stigninger i FB er koncentreret i udgiftsområde 1a, hvor de fleste af de politikker og programmer, der fremmer vækst, konkurrenceevne og arbejdspladser, findes, og at de afspejler de prioriteringer, som Parlamentet har fremhævet for 2013; 18. glæder sig navnlig over forhøjelserne for RP7-EF (+6,1 %), programmerne CIP (+7,3 %) og TEN-T (+6,4 %), der er blandt de vigtigste bidragydere til Europa 2020-strategiens målsætninger; beklager dog, at der med de beløb, som Kommissionen har foreslået, i de to flagskibsprogrammer RP7 og TEN-T faktisk vil blive afsat færre forpligtelsesbevillinger end forudset i deres retsgrundlag (RP: -258,8 mio. EUR og TEN-T: EUR: -122,5 mio. EUR) i det sidste år i den nuværende FFR; beklager også, at Kommissionens forslag ikke giver mulighed for en fuldstændig gennemførelse af programmet »Intelligent Energi - Europa«; 19. mener, at den betydelige forhøjelse i betalinger med 17,8 % (til 13 552 mio. EUR) i forhold til budgettet for 2012 gør det nødvendigt med en realistisk vurdering af behovet for betalinger i dette udgiftsområde, navnlig for at dække næste års behov for forskningsprojekter, der skyldes EU's kontraktlige forpligtelser; mener, at det niveau for betalinger, som foreslås af Kommissionen, er det minimumsbehov, som kræves for udgiftsområde 1a; 20. noterer sig den begrundelse, som er vedtaget af Kommissionen, når den foreslår nedskæringer i forhold til den finansielle programmering, hvilket efter dens opfattelse har ført til, at der kan identificeres mulige besparelser inden for underudnyttelsen af budgetposter blandt andet for RP7, TEN-T, Marco Polo, Progress, det statistiske program samt Told- og Fiscalis-programmet; er fast besluttet på nøje at analysere resultaterne under hvert af disse programmer med henblik på at kontrollere hensigtsmæssigheden af de foreslåede nedskæringer og forhindre negative virkninger for de pågældende programmer; 21. minder om den fælles erklæring af 1. december 2011 om finansiering af ekstra omkostninger i forbindelse med ITER-programmet for 2012-2013, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen også blev enige om at stille 360 mio. EUR i FB til rådighed i forbindelse med 2013-budgetproceduren »ved at gøre fuld brug af bestemmelserne i finansforordningen og IIA af 17. maj 2006 bortset fra eventuelle yderligere ITER-relaterede revisioner af FFR«; er bekymret over, at Kommissionen foreslår at finansiere dette yderligere beløb kun ved omfordeling fra budgetposter i FP7 programmet i modsætning til Parlamentets mangeårige holdning til dette; tager fuldt hensyn til Kommissionens påstand om, at dette beløb stammer fra resultatmæssige besparelser på FP7, og at disse nedskæringer på administrative budgetposter ikke vil skade programmets drift; agter at undersøge denne påstand yderligere såvel som andre muligheder under IIA af 17. maj 2006 og finansforordningen med henblik på dette; 22. understreger behovet for et passende personaleniveau for Energi fra Fusion (F4E), Det Europæiske Fællesforetagende for ITER, for at sikre en omhyggelig forvaltning og sund gennemførelse af EU’s bidrag til ITER-projektet; er bekymret over det nuværende personaleniveau, som Kommissionen har foreslået; 23. anerkender den grundlæggende rolle, som spilles af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som drivkraft for økonomien i EU og som skabere af 85 % af arbejdspladserne i de seneste ti år; erindrer om de traditionelle vanskeligheder, som SMV'er har med at få adgang til kapitalmarkederne for forsknings- og innovationsprojekter, som nu forværres af den nuværende finansielle krise; er fast overbevist om, at EU-budgettet skal bidrage til at overvinde dette markedssvigt ved at lette adgangen til lån og egenkapitalfinansiering til innovative SMV'er og glæder sig over Kommissionens nylige forslag om at oprette et særligt vindue for SMV'er under den eksisterende RSFF; støtter også den foreslåede forhøjelse af de finansielle instrumenter under CIP-EIP-programmet (med 14,7 mio. EUR) i overensstemmelse med deres hidtidige positive resultater og den øgede efterspørgsel fra SMV'er; 24. beklager dybt, at bevillingerne til Progress-programmet i en tid med økonomisk krise og især med høj ungdomsarbejdsløshed er blevet nedskåret med 5,3 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering og dermed praktisk talt er blevet bragt tilbage til 2012-niveauet på trods af de hidtidige gode resultater med dette program, herunder indsatsen på ligestillingsområdet og på området for bekæmpelse af forskelsbehandling; gentager sin overbevisning om, at EU’s sociale programmer spiller en vigtig rolle for opnåelsen af Europa 2020-strategiens sociale mål og beskæftigelsesmål; beklager, at Kommissionen ikke en gang i det sidste år af den nuværende FFR har gjort brug af muligheden for at genopføre 60 mio. EUR til dette program, der var omfordelt til mikrofinansieringsfaciliteten Progress, hvilket Kommissionen gav tilsagn om i 2010; 25. glæder sig over Kommissionens beslutning om for tredje år i træk at afsætte midler under BB (50 mio. EUR) til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; understreger, at dette ikke blot skaber større synlighed for fonden, men at der dermed også undgås overførsler fra andre budgetposter, der har andre formål og dækker andre behov; understreger endvidere behovet for yderligere forenkling af de praktiske retningslinjer for proceduren for anvendelsen af denne fond, især i forbindelse med de igangværende forhandlinger om den nye gennemførelsesforordning for Globaliseringsfonden; 26. beklager, at bidraget til flagskibsinitiativet Unge på Vej er blevet nedskåret en smule i forhold til sidste år; understreger i denne forbindelse merværdien af programmet for livslang læring, Erasmus og Erasmus Mundus-programmerne, som mod en beskeden økonomisk indsats giver et stort afkast i form af effektiv gennemførelse og positivt billede af EU over for dets borgere; erindrer om, at unge i mange medlemsstater er ramt i særlig grad af den økonomiske og finansielle krise, og at det i denne sammenhæng er nødvendigt med tilstrækkelig finansiering og målretning af uddannelses- og mobilitetsordninger og programmer for livslang læring i forbindelse med modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet, forbedring af unges færdigheder, mobilitet og tilpasningsevne og dermed overordnet bidrager til et innovativt, videnbaseret, intelligent og inklusivt Europa; går med henblik herpå stærkt ind for at fremme lige muligheder for at give alle unge mulighed for at deltage i EU's forskellige ungdomsprogrammer og -politikker uanset deres uddannelsesmæssige baggrund; modsætter sig derfor til den foreslåede nedskæring på 10,2 mio. EUR i forhold til budgettet for 2012 for programmet for livslang læring og agter i overensstemmelse med sin holdning i de sidste budgetprocedurer og dette programs fremragende resultatniveauer at øge forpligtelsesbevillingerne til den tilsvarende budgetpost; 27. understreger, at TEN-T-programmet, via investering i europæiske infrastrukturer med høj merværdi, spiller en central rolle for opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien; mener, at dette program er væsentligt for som helhed at styrke EU's konkurrenceevne ved at skabe den manglende infrastruktur og fjerne flaskehalse på det indre marked; understreger, at infrastrukturprojekter også bidrager direkte til vækst ved at stimulere beskæftigelse i opbygningsfasen; understreger TEN-T-programmets rolle for at opfylde målene for tilpasning til klimaforandringer ved at sikre den fremtidige bæredygtighed af EU's transportnet; glæder sig over Kommissionens foreslåede forhøjelse af bevillingerne med ca. 85 mio. EUR i forhold til budgettet for 2012, men opfordrer til yderligere præciseringer af den foreslåede nedskæring på 118 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering; minder om, at TEN-T-hovedprogrammet blev fuldstændigt gennemført i 2011, og påpeger, at en endelig dom over, hvordan forpligtelser er blevet gennemført og udbetalt for projekter i den finansielle ramme for 2007-2013, kun kan foretages i 2017; 28. mener, at programmet, der skal støtte den fortsatte udvikling af en integreret havpolitik, har brug for tilstrækkelig finansiering for 2013; understreger sin skuffelse over manglen på en budgetpost for turisme og beklager den konstante reduktion af budgettildelingen til vejsikkerhed; 29. understreger, at der er et presserende behov for innovative løsninger med henblik på i højere grad at skaffe private eller offentlige midler og udvide antallet af finansielle instrumenter til infrastrukturprojekter; støtter fuldt ud projektobligationsinitiativets pilotfase som en måde til at øge investeringskapaciteten på området for EU’s transport, energi og informations- og kommunikationsnetværk; glæder sig over, at budgetforslaget indeholder bevillinger til pilotfasen, selvom disse bevillinger faktisk bliver genanvendt inden for de relevante budgetposter (CIP - TEN-T - TEN-E) som aftalt af den lovgivende myndighed; 30. beklager dybt Kommissionens forslåede nedskæringer for så vidt angår de europæiske tilsynsmyndigheder i forhold til det, der oprindeligt var planlagt i den finansielle programmering, og som står i modsætning til Parlamentets gentagne appel om at give dem tilstrækkelig finansiering; mener, at det nuværende bevillingsniveau ikke er tilstrækkeligt til, at de disse agenturer effektivt kan udføre deres opgaver og navnlig rekrutteringen af højt kvalificerede eksperter; mener, at ESA'erne yderligere opgaver bør suppleres af en omkostningsvurdering; agter derfor med vedholdenhed at øge bevillingerne til mindst 2012-niveauet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) samt til yderligere at styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) som følge af de nye opgaver, som den har fået pålagt; Udgiftsområde 1b 31. bemærker, at budgetforslaget for 2013 indeholder en forhøjelse af FB på 3,3 % (til 54 498 mio. EUR) sammenlignet med budgettet for 2012, hvoraf 42 144 mio. EUR er til strukturfondene (EFRU og ESF) og 12 354 mio. EUR til Samhørighedsfonden; fremhæver, at nedskæringen i niveauet af forpligtelserne i BF til teknisk bistand i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt i den finansielle programmering, har ført til en stigning i margenen til 25 mio. EUR i forhold til den første prognose på 0,4 mio. EUR; 32. beklager de foreslåede nedskæringer af den tekniske bistand til makroregionale strategier; gentager behovet for løbende teknisk og administrativ støtte til gennemførelsen af strategierne samt for startkapital til nye projekter, hvilket indikeres af den høje gennemførelsesprocent i 2011; 33. understreger, at samhørighedspolitik igennem lang tid har bevist sin merværdi som et nødvendigt investeringsværktøj til på effektiv vis at skabe vækst og beskæftigelse ved nøje at tage højde for regionernes investeringsbehov og derved ikke alene bidrage til en reduktion af ulighederne mellem dem, men også til den økonomiske genopretning og til udviklingen af Unionen som helhed; mener desuden, at strukturfondene er et afgørende instrument – i betragtning af såvel deres økonomiske størrelse som de opstillede mål – til at fremskynde EU's økonomiske genopretning og realisere målsætningerne for bæredygtig vækst og beskæftigelse, der er fastsat i Europa 2020-strategien; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til reprogrammering, hvor det er muligt, af 82 mia. EUR i ikke-anvendte strukturmidler i nogle medlemsstater til fordel for SMV'er og ungdomsbeskæftigelse i overensstemmelse med Parlamentets prioriteringer for 2013; bemærker, at en EU-finansiering på 7,3 mia. EUR ifølge Kommissionen i denne sammenhæng er blevet målrettet til fremskyndet omdeling eller omfordeling; anmoder om at blive holdt behørigt underrettet om gennemførelsen af dette initiativ på nationalt plan, dets forventede indvirkning på vækst og beskæftigelse og dets mulige indvirkning på 2013-budgettet; 34. er alvorligt bekymret over betalingssituationen vedrørende samhørighedsprojekter under dette udgiftsområde, og bemærker, at to tredjedele af det samlede niveau af UF ved udgangen af 2011 (dvs. 135,8 mia. EUR) afspejler ubetalte projekter under samhørighedspolitikken; minder om, at Kommissionen ved udgangen af 2011 ikke kunne betale godtgørelser for ca. 11 mia. EUR i legitime betalingsanmodninger, som projekternes støttemodtagere havde indsendt som følge af, at der ikke var afsat tilstrækkelige betalingsbevillinger i budgettet, noterer sig, at denne situation har ført til et betydeligt efterslæb i betalingerne, hvilket skal tackles ved at stille tilstrækkelige betalingsbevillinger til rådighed i 2012; påpeger kraftigt, at det ikke vil acceptere, at denne situation gentager sig i 2013; 35. minder i denne forbindelse om, at 2013 er det sidste år i den nuværende FFR, hvor gennemførelsen af samfinansierede projekter er i fuld gang og forventes at accelerere yderligere, samt at hovedparten af betalingsanmodningerne forventes at nå Kommissionen i anden halvdel af året; opfordrer Rådet og Kommissionen til omgående sammen med Parlamentet at analysere og vurdere de pågældende tal og krav for at undgå, at gennemførelsen for 2013 sættes over styr; påpeger, at manglende betalingsbevillinger kan bringe programmer, der p.t. er velfungerende, i fare; fremhæver desuden, at 2013 vil være et år, hvor betalingsanmodninger fra 12 medlemsstater som følge af udløbet af N+3-reglen skal forelægges for to årlige forpligtelsestrancher (2010 og 2011 i henhold til henholdsvis N+3- og N+2-reglen); anser derfor den foreslåede forhøjelse af betalingsbevillingerne med 11,7 % (til 48 975 mio. EUR) i forhold til sidste år for et minimum, idet den, som det påpeges af Kommissionen, udelukkende vedrører 2013, og forventer, at betalingsbehov fra tidligere år vil blive dækket; 36. anser denne forhøjelse i betalingerne for blot at være et første skridt til at dække de faktiske behov for igangværende projekter og gentager sin bekymring med hensyn til en eventuel mangel på midler inden for samhørighedspolitikken; opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at evaluere de reelle behov med hensyn til betalinger for 2013 under udgiftsområde 1b, og til ikke at foretage nedskæringer, der er urealistiske, eller træffe beslutninger, der er i strid med de prognoser, som medlemsstaterne selv har udarbejdet, og som er anvendt som grundlag for Kommissionens budgetforslag; vil derfor modsætte sig en eventuel nedskæring i niveauet for betalingerne i forhold til forslaget, der indgår i BF 2013; 37. opfordrer desuden Kommissionen og Rådet, hvis betalingsbevillingerne viser sig at være utilstrækkelige til at dække reelle behov i løbet af dette år, til rettidigt at forelægge og vedtage et ændringsbudget, og dermed opfylde det gensidige tilsagn, der blev givet i den interinstitutionelle erklæring fra december 2011; Udgiftsområde 2 38. bemærker, at budgetforslaget for 2013 indeholder forslag om at forhøje FB med 0,6 % (til 60 307 mio. EUR) og BB med 1,6 % (til 57 964 mio. EUR) i forhold til 2012-budgettet; understreger, at disse niveauer fortsat ligger under den forhøjelse, som Kommissionen har foreslået for budgettet som helhed; konstaterer, at disse stigninger delvis skyldes den løbende indfasning af direkte betalinger til nye medlemsstater og yderligere behov for projekter til udvikling af landdistrikter; understreger, at de foreslåede midler til markedsinterventioner for 2013 er 419 mio. EUR lavere end i 2012-budgettet; 39. bemærker, at den planlagte margen på 809 mio. EUR til underloftet for markedsrelaterede udgifter og direkte støtte under udgiftsområde 2 udgør en betydelig forhøjelse sammenlignet med 2012, hvilket ifølge Kommissionen hovedsagelig er resultatet af en engangsvirkning efter sukkeromstruktureringsfondens afvikling; udtrykker tilfredshed med, at denne margen betyder, at mekanismen for finansiel disciplin ikke vil blive anvendt i 2013; understreger, at det er nødvendigt med en tilstrækkelig margen under dette udgiftsområde for at afhjælpe eventuelle kriser inden for landbrugssektoren, såsom f.eks. de senere års EHEC-krise; 40. understreger, at 2013 er det sidste år i den nuværende programperiode, og at der følgelig bør sikres et passende niveau for betalingsbevillinger under udgiftsområde 2 med henblik på at dække særlige behov i forbindelse med de igangværende projekter til fordel for udvikling af landdistrikter og Life +; 41. påpeger, at udgiftsområde 2 medvirker til at virkeliggøre EU 2020-strategiens mål om bæredygtig vækst og beskæftigelse, navnlig gennem sine programmer for landdistriktsudvikling; understreger behovet for at støtte SMV’er i landområderne som den vigtigste kilde til beskæftigelse med særlig fokus på de unge; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede forhøjelse af FB med 1,3 % (til 14 808 mio. EUR) til udvikling af landdistrikter; 42. bemærker, at bevillingerne til udgiftsområde 2 er lavere end de anslåede behov, fordi de formålsbestemte indtægter til EGFL skønnes at være højere i 2013 (1 332,8 mio. EUR) end i 2012 (1 010 mio. EUR); konstaterer, at denne forskel skyldes restsaldoen i den midlertidige sukkeromstruktureringsfond (647,8 mio. EUR), mens formålsbestemte indtægter fra beslutninger om regnskabsafslutning forventes at blive lavere end i 2012 (400 mio. EUR i 2013-budgetforslaget mod 600 mio. EUR i 2012-budgettet); minder om, at en justering af de nuværende overslag på grundlag af de faktiske behov vil ske i efteråret gennem en ændringsskrivelse vedrørende landbruget; 43. minder om, at prisudsvingene i denne sektor er et stort problem og støtter foranstaltninger til bekæmpelse af spekulation i landbrugsråvarer; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til nøje at overvåge udviklingen på landbrugsmarkederne; minder i den forbindelse Kommissionen om Parlamentets opfordring - som til dato ikke er blevet fulgt op - til at oprette et observatorium for priser og avancer for at opnå bedre prissammenlignelighed og større gennemsigtighed i fastsættelsen af fødevarepriser; 44. bemærker, at den foreslåede stigning i direkte støtte hovedsagelig skyldes den igangværende indfasning af direkte betalinger i EU-12, der medfører et yderligere budgetbehov på 860 mio. EUR i 2013, samtidig med at udgifterne til markedsinterventioner forventes at falde som følge af højere formålsbestemte indtægter og den fordelagtige markedssituation for de fleste sektorer; 45. bemærker, at de beløb, der er afsat til visse budgetposter, herunder skolemælksprogrammet, er blevet skåret betydeligt ned, og anmoder Kommissionen om at give Parlamentet en begrundelse for dette; 46. understreger, at europæiske politikker og EU-budgettet er nøgleelementer i opnåelsen af Europa 2020-målene; mener i denne forbindelse, at klimaindsats og miljømål har en tværgående karakter og skal omsættes i konkrete foranstaltninger, der skal gennemføres under de forskellige EU-programmer og politikker for at kunne yde et væsentligt bidrag til bæredygtig vækst og effektivt håndtere de største udfordringer, såsom ressourcemangel og klimaændringer; 47. bemærker den foreslåede mindre forhøjelse af FB - med 3,3 % til 366,6 mio. EUR - til Life +, men beklager, at bevillingen er 10,55 mio. EUR under den finansielle programmering fra januar 2012; vil i denne forbindelse undersøge alle bestemmelser som fastsat i stk. 37 i IIA af 17. maj 2006; 48. glæder sig over de beløb, der er foreslået af Kommissionen til programmet for gratis uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede; opfordrer Rådet til at overholde den fælles beslutning, der blev taget i slutningen af 2011, om at fastholde finansieringen af programmet i 2012 og 2013; 49. beklager den fortsatte støtte til tobaksproduktionen i EU, der er i modstrid med målsætningerne for Unionens politik på sundhedsområdet; 50. finder det vigtigt at opretholde den finansielle støtte til den fælles fiskeripolitik (FFP) i lyset af den kommende reform heraf; understreger især behovet for at støtte små og mellemstore virksomheder inden for fiskerisektoren og fremme de unges jobmuligheder inden for denne sektor, samtidig med at den bæredygtige karakter af fiskeripolitikken sikres, ligesom behovet for at fremme foranstaltninger, der sikrer sektorens sociale, økonomiske og miljømæssige levedygtighed; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede forhøjelse af Den Europæiske Fiskerifond med henholdsvis 2,2 % (til 687,2 mio. EUR) i FB og 7,3 % (til 523,5 mio. EUR) i BB sammenlignet med 2012-budgettet; beklager imidlertid den foreslåede nedskæring inden for styring af FFP, bevaring, forvaltning og udnyttelse af fiskeressourcer samt overvågning og håndhævelse af FFP; Udgiftsområde 3a 51. bemærker, at den samlede stigning i midlerne, der foreslås i budgetforslaget for 2013 - 1 392,2 og 928,3 mio. EUR i henholdsvis forpligtelser og betalinger - i forhold til 2012-budgettet til aktioner under dette udgiftsområde er på 1,8 % (24,42 mio. EUR) i FB og 11,1 % i BB; mener, at dette er i overensstemmelse med EU's voksende ambitioner på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed; 52. understreger behovet for at styrke bevillingerne til internetsikkerhed i it-sektoren, på grund af de enorme skader, øget kriminel aktivitet på dette område forårsager for medlemsstaternes økonomier; fastholder, at det kræver tilstrækkelig finansiering at sætte gang i bekæmpelsen af internetkriminalitet på EU-plan gennem det kommende europæiske center for bekæmpelse af internetkriminalitet, og beklager derfor de nedskæringer, Kommissionen foreslår for Europols vedkommende, da de opgaver, som Kommissionen har pålagt centret, ikke kan udføres med Europols nuværende menneskelige og finansielle ressourcer; bemærker, at der i strid med den finansielle programmering foreslås en reduktion på 64,4 mio. EUR i bevillingerne til programmet for forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet i forhold til 2012-budgettet, selv om programmet blev udtænkt til også at skulle omfatte it-kriminalitet og ulovlig brug af internettet; 53. opfordrer til fortsat støtte til Frontex, såvel som til de forskellige nyligt oprettede agenturer under dette udgiftsområde (især Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer); noterer sig en nedskæring på 8,9 % (-7,3 mio. EUR) i bidraget til Den Europæiske Politienhed (Europol) i forhold til 2012-budgettet og forventer, at Kommissionen fremlægger yderligere oplysninger om denne foreslåede nedskæring; 54. bemærker, at reduktionen på 30 mio. EUR til VIS-programmet og afslutningen af Eurodac (-0,5 mio. EUR) vil blive kompenseret ved overdragelse af disse opgaver og de tilsvarende budgetbevillinger til det nye Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer; 55. noterer sig den betydelige forhøjelse af forpligtelser og det forholdsvist lave niveau af betalinger til SIS II; påpeger, at SIS II ifølge den overordnede tidsplan skal være færdigudviklet og overflytningen afsluttet i 2013, hvorefter it-agenturet overtager forvaltningen af systemet; gør derfor indsigelse mod den betydelige budgetstigning, der ligger langt over den oprindelige budgetplanlægning, på et så sent tidspunkt, og lige før SIS II skal tages i drift; anbefaler, at en betydelig andel af budgettet til SIS II fastholdes i reserven, indtil der foreligger dokumentation for operationelle fremskridt og overholdelse af den finansielle planlægning; 56. glæder sig over den forhøjelse med 9,8 mio. EUR i forhold til 2012-budgettet, som Kommissionen har foreslået for Den Europæiske Flygtningefond, og som er i overensstemmelse med linjen fra tidligere år og den igangværende gennemførelse af et fælles europæisk asylsystem; noterer sig stigningen på 19 % i budgettildeling til Fonden for de Ydre Grænser til 415,5 mio. EUR, hvilket kun udgør halvdelen af beløbet i den finansielle programmering; minder om, at det har fremsat en kraftig opfordring til en hensigtsmæssig og afbalanceret håndtering af disse udfordringer med henblik på at styre den lovlige indvandring og bremse den ulovlige indvandring; 57. understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af kønsrelateret vold skal finansieres i tilstrækkeligt omfang; fremhæver den vigtige rolle, som programmet til forebyggelse og bekæmpelse af enhver form for vold (Daphne) har spillet for udryddelsen af vold mod kvinder og piger inden for EU, og understreger betydningen af at øge midlerne til finansiering af programmet i 2013; Udgiftsområde 3b 58. minder om, at udgiftsområde 3b, selv om det er det mindste udgiftsområde under FFR, for så vidt angår bevillinger, dækker spørgsmål af afgørende betydning for EU's borgere såsom ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, civilbeskyttelsesinstrumentet og kommunikationspolitik; beklager derfor, at de samlede bevillinger under dette udgiftsområde igen i 2013 nedskæres med 1,2 % i FB (26,08 mio. EUR) og med 0,4 % i BB i forhold til 2012-budgettet, eksklusive Solidaritetsfonden; 59. glæder sig på baggrund af den solide gennemførelse i de foregående år over forhøjelse af bevillingerne for 2013 til programmet Aktive unge (til 140,45 mio. EUR), hvilket udgør en stigning på 0,8 mio. EUR i forhold til 2012-budgettet og 16,5 mio. EUR i forhold til den finansielle programmering; 60. påskønner stigningen i forpligtelser i forhold til 2012-budgettet til Kulturprogrammet (+1,4 %), Media 2007 (+1,1 %) og Unionens indsats på sundhedsområdet (+3,1 %), men beklager nedskæringerne i bevillingerne i forhold til 2012-budgettet for programmet Europa for borgerne - navnlig i borgernes Europaår - samt for Unionens indsats på området for forbrugerpolitik og Media Mundus; 61. beklager det formindskede omfang af forpligtelser til kommunikationsaktiviteter i forhold til 2012-budgettet på et tidspunkt, hvor kløften mellem EU og borgerne fremstår klarere end nogensinde før, hvilket fremgår af den stadigt faldende deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet; er overbevist om behovet for en styrket kommunikationsindsats og rimelige bevillinger til at sikre EU-institutionernes synlighed og demonstrere deres bidrag til at overvinde den økonomiske og finansielle krise; 62. understreger, at der igen i år er en meget begrænset disponibel margen (25,6 mio. EUR) i dette udgiftsområde, hvilket ikke giver meget råderum i tilfælde at, at der bliver behov for nye tiltag eller afgørelser om finansieringsprioriteter af direkte relevans for borgerne; Udgiftsområde 4 63. bemærker, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne i budgetforslaget for 2013 er steget med 0,7 % og 5,1 % i forhold til 2012-budgettet til henholdsvis 9 467,2 mio. EUR og 7 311,6 mio. EUR; påpeger, at disse forøgelser fortsat ligger under det, Kommissionen foreslog for budgettet som helhed; 64. erindrer om behovet for en nærmere koordineret og sammenhængende indsats i forbindelse med finansieringen af EU's og medlemsstaterne indsats udadtil med henblik på at undgå overlapninger af knappe ressourcer; understreger behovet for at fremme samarbejdet om og synkroniseringen af aktioner med andre internationale, lokale og regionale donorer for at optimere midlernes anvendelse og skabe synergi; mener at det i tider med økonomisk modgang også er vigtigt at øge fleksibiliteten i forbindelse med instrumenternes programmering og gennemførelse og supplere de knappe ressourcer med instrumenter, der har en løftestangseffekt, som kan muliggøre brug og genbrug af investerede og fremskaffede midler; 65. bemærker den betydelige stigning på 272,3 mio. EUR i den foreslåede margen for udgiftsområde 4 i forhold til den finansielle programmering for 2013 (fra 119,6 mio. EUR til 391,9 mio. EUR), hvilket afspejler nettoeffekten af stigningen i forpligtelser til ENPI (forstærket med 51,7 mio. EUR), ICI og ICI + (overstiger den finansielle programmering med 0,3 mio. EUR) og den aftagende vækst i forpligtelserne til garantifonden (-104,5 mio. EUR), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (-99,3 mio. EUR), makrofinansiel bistand (-37,4 mio. EUR), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (-28,6 mio. EUR) og stabilitetsinstrumentet (-41,4 mio. EUR), opfordrer Kommissionen til at give en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor det har været nødvendigt med en så betydelig nedtrapning af nogle programmer i forhold til den finansielle programmering; understreger, at princippet om nedtrapning af programmer, hvor bevillingerne ikke udnyttes fuldt ud, vil være velkomment, hvis det giver rationaliseringsgevinster, men at bevillingerne ikke bør nedskæres over en bred kam; advarer om, at brugen af en kunstigt høj margen som forhandlingsredskab i budgetproceduren ikke kan betragtes som en forsvarlig budgetpraksis; 66. beklager navnlig den igangværende nedskæring af bevillinger inden for udviklingssamarbejde; spekulerer på, hvordan dette er foreneligt med EU's internationale forpligtelser til at allokere 0,7 % af BNP til årtusindudviklingsmålene i 2015; beklager den omstændighed, at det samlede antal forpligtelser under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), som foreslået i budgetforslaget for 2013 udgør en stigning på mindre end den anslåede inflationsrate, og at det foreslåede samlede betalingsniveau for instrumentet er lavere end for 2012; opfordrer Kommissionen til at sikre en mere sammenhængende, realistisk og bedre planlagt tilgang til finansieringen af DCI; 67. noterer sig forslaget om at forøge tildelingerne under det europæiske naboskabsinstrument til dækning af behovene i lande, der står over for større politiske og økonomiske forandringer; udtrykker tilfredshed med fokuseringen på det østlige partnerskab og bekræfter sin støtte til de lande, der udgør den sydlige del heraf, idet de står over for udfordringer af historiske proportioner i kølvandet på det arabiske forår; mener, at Kommissionens rapportering om anvendelsen af »mere for mere-princippet« er utilstrækkelig, og opfordrer den til at udvikle klare kriterier for, hvordan det skal gennemføres; 68. mener, at det stadig er nødvendigt at yde en tilstrækkelig finansiel bistand fra EU til Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA for at sikre en hensigtsmæssig og omfattende reaktion på den politiske og humanitære situation i Mellemøsten og fredsprocessen; fremhæver den særlig svære situation, som UNRWA's står over for i øjeblikket, navnlig efter hændelserne i Syrien; bemærker, at nettoeffekten af stigningen i forpligtelserne til ENPI hovedsageligt skyldes, at støtten til det besatte palæstinensiske område opretholdes på niveau med budgetforslaget for 2012; 69. understreger, at EU's årlige bidrag til den Palæstinensiske Myndighed, UNRWA og fredsprocessen i Mellemøsten takket være Parlamentets stærke engagement i løbet af de seneste år har udgjort 300 mio. EUR; minder om, at budgetmyndigheden i løbet af budgetforliget enedes om en tildeling på 200 mio. EUR for 2012, betinget af en yderligere forhøjelse på 100 mio. EUR for regnskabsåret 2011 fra de uudnyttede bevillinger; opfordrer til en finansieringsforpligtelse, der afspejler de reelle behov fra regnskabsårets start, så man sikrer, at EU effektivt kan støtte bæredygtig fredsopbygning; kræver, at der indføres en streng finansiel kontrol, og at Parlamentet modtager en detaljeret oversigt over og vurdering af udgifterne; 70. erkender, at IPA-tildelingerne med Kroatiens tiltrædelse af EU bliver reduceret med 67,6 mio. EUR; er imidlertid bekymret over, at Kommissionen foreslår en større reduktion i støtten til institutionel kapacitetsopbygning i kandidatlandene end forventet med en nedskæring af IPA-bevillingerne til Kroatien (-29,14 mio. EUR i alt i forhold til 2012), mens den tilsvarende post for potentielle kandidatlande forstærkes (+10,5 mio. EUR i forhold til 2012); minder om, at institutionel kapacitet er af allerstørste betydning for en fornuftig anvendelse af EU-midlerne og er lige vigtig for kandidatlande og potentielle kandidatlande; glæder sig over den foreslåede stigning i FB til IPA til udvikling af landdistrikterne på 10,2 % i forhold til 2012-budgettet; 71. gentager, at forpligtelsesbevillinger især i tider med økonomiske stramninger bør planlægges omhyggeligt for hver enkelt FUSP-budgetpost for at sikre, at EU-midlerne kanaliseres direkte til de foranstaltninger, hvor der er størst behov for dem, under størst mulig hensyntagen til den fleksibilitet og uforudsigelighed, der er forbundet med FUSP-operationer; glæder sig i denne forbindelse over kravene om større synergier, bl.a. gennem samling, deling og integration af kapaciteter samt gennem forbedret udarbejdelse, planlægning og udførelse af missioner og operationer; glæder sig over indsatsen for at skabe en gennemsigtig og fuldstændig oversigt over alle FUSP-missioner; vil omhyggeligt analysere forhøjelsen på 9,2 % i FB til FUSP i 2013; 72. erkender behovet for at reagere på de tværregionale udfordringer, der udgøres af organiseret kriminalitet, menneskehandel, behovet for beskyttelse af kritiske infrastrukturer og trusler mod folkesundheden samt bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer dog Kommissionen til at dokumentere, hvorfor det er nødvendigt med en stigning på 50 % til disse foranstaltninger i 2013; Udgiftsområde 5 73. bemærker, at de samlede administrative udgifter til alle institutioner anslås til 8 544,4 mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 3,2 % i forhold til 2012 og efterlader en margen på 636,6 mio. EUR, herunder til yderligere udgifter i forbindelse med Kroatiens tiltrædelse; 74. anerkender, at de fleste institutioner, herunder Europa-Parlamentet, har gjort en indsats for at begrænse deres administrative budgetter til en stigning under den forventede inflationsrate med undtagelse af udgifterne til udvidelsen med Kroatien; understreger i den forbindelse behovet for langsigtet rationalisering af de administrative ressourcer og insisterer på behovet for at styrke det interinstitutionelle samarbejde på områder som menneskelige ressourcer, oversættelse, tolkning, bygninger og informationsteknologi; 75. understreger, at stigningen på 3,2 % i forhold til 2012 primært skyldes lovbestemte eller kontraktlige forpligtelser såsom pensioner eller tilpasninger af vederlag; bemærker imidlertid, at Kommissionen har overholdt og endda er gået videre end sit tilsagn om at holde den nominelle stigning i sine administrative bevillinger i udgiftsområde 5 under inflationsprognosen på 1,9 % i forhold til 2012, som fremgår af skrivelse af 23. januar 2012 fra kommissæren for finansiel programmering og budget; 76. forstår, at dette er blevet opnået gennem en reduktion i antallet af stillinger i Kommissionens stillingsfortegnelser med mere end 1 % allerede i 2013, navnlig inden for administrativ støtte, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig, samt gennem yderligere nedskæringer i andre poster til administrative udgifter; kræver en nærmere redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt at foretage en sådan reduktion af medarbejderstaben og dermed fastholde de administrative udgifter i faste priser, når Kommissionen formåede at fastholde sine administrative udgifter i nominelle termer i 2012 uden at ty til nedskæringer i antallet af ansatte; 77. glæder sig over denne indsats i retning af en budgetmæssig konsolidering af de administrative udgifter i en tid med økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan; anerkender behovet for, at alle EU-institutioner tager del i indsatsen i forbindelse med denne konsolidering; er imidlertid bekymret over de negative konsekvenser, sådanne foranstaltninger kan have for den hurtige, fortløbende og effektive gennemførelse af EU's aktioner og programmer ved hjælp af moderne administration, der navnlig er baseret på behovet for at belønne resultater og kvaliteten af den ydede service, under hensyntagen til den geografiske balance, navnlig på et tidspunkt, hvor EU's kompetencer fortsat udvides og nye medlemsstater tilslutter sig Unionen; glæder sig over de oplysninger, der gives om områder, hvor der er ansat yderligere personale, såsom europæiske økonomiske styring, det indre marked og sikkerhed og retfærdighed, men anmoder om tilsvarende oplysninger for de politikområder og stillingstyper, hvor der er sket personalenedskæringer i forhold til 2012; 78. gentager på denne baggrund, at enhver personalenedskæring bør være baseret på en forudgående konsekvensanalyse og blandt andet tage fuldt hensyn til EU's juridiske forpligtelser, EU's prioriteter og institutionernes nye beføjelser og udvidede opgaver, som følger af traktaterne; understreger, at en sådan analyse også nøje bør kortlægge indvirkningerne på de forskellige generaldirektorater og tjenester under hensyntagen til bl.a. deres størrelse og arbejdsbyrde samt på de forskellige berørte stillingstyper i Kommissionens årlige screening af de menneskelige ressourcer (politisk beslutningsproces, programforvaltning, administrativ bistand, budgetforvaltning og bekæmpelse af svig, sprogtjenester osv.); 79. understreger, at mange af EU's indsatsområder bør sikres tilstrækkeligt personale af hensyn til programmernes gennemførelse, nye prioriteter og andre udviklinger; vil derfor nøje kontrollere den generelle udvikling i personaleniveauet i de forskellige generaldirektorater og tjenester bl.a. i lyset af de prioriteter, der redegøres for i denne betænkning; anmoder Kommissionen om at forelægge mere detaljerede oplysninger i denne henseende og desuden fortsætte med en lignende detaljeret vurdering af virkningerne af den foreslåede generelle personalenedskæring, der også tager hensyn til eventuelle yderligere reduktioner af Kommissionens personale på længere sigt, og rapportere tilbage til Parlamentet; understreger, at dette må være en forudsætning for, at budgetmyndigheden på baggrund af resultatet vil overveje at acceptere en personalereduktion på 1 % for 2013; 80. er af den holdning, at der fortsat er uafklarede spørgsmål vedrørende det høje antal højtlønnede ledelsesstillinger på øverste niveau blandt personalet i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; anmoder derfor EU-Udenrigstjenesten om yderligere information, navnlig vedrørende den betydelige stigning (+9,2 %) i stillinger i lønklasse AD 14, der er foreslået i budgetforslaget; anmoder ligeledes om yderligere information vedrørende den store stigning i forslåede bevillinger til sikkerhed og overvågning af bygninger (+57,2 %); 81. er overbevist om, at forebyggelse og mægling er nogle af de mest omkostningseffektive måder at håndtere konflikter på, da de dermed forhindres i at eskalere til vold; bifalder derfor forslaget om at indføre en budgetpost på et beløb af 500 000 EUR til konfliktforebyggelses- og mæglingstjenesten i EU-Udenrigstjenestens budget efter den vellykkede gennemførelse ved årets slutning af en forberedende erstatning foreslået af Europa-Parlamentet; 82. er af den opfattelse, at Europaskolerne bør have tilstrækkelige midler, således at de kan tage hensyn til de specifikke forhold og behov, der gøre sig gældende for børn af ansatte ved EU-institutionerne; bemærker, at den samlede foreslåede tildeling på 180,7 mio. EUR svarer til en stigning på 6,8 % i forhold til 2012 og overstiger beløbene i den finansielle programmering; har ikke desto mindre til hensigt nøje at gennemgå alle Europaskolernes budgetposter og under budgetbehandlingen foretage alle de ændringer, det måtte finde passende i denne forbindelse; Pilotprojekter - forberedende foranstaltninger 83. understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som centrale redskaber til formulering af politiske prioriteringer og til at bane vej for nye langsigtede initiativer på både regionalt plan og EU-plan, der kan udvikle sig til EU-aktiviteter og -programmer, der forbedrer livet for EU-borgerne; har til hensigt at fortsætte med at udpege en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på baggrund af Kommissionens vurdering og anbefalinger samt en grundig afvejning af, hvorvidt resultaterne er bæredygtige og holdbare; 84. ønsker i henhold til bilag II, del D, i IIA af 17. maj 2006 at forelægge Kommissionen en første foreløbig liste over potentielle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med henblik på 2013-budgettet; forventer, at Kommissionen gennemfører en velbegrundet analyse af Parlamentets vejledende forslag; understreger, at denne første foreløbige liste ikke erstatter den formelle indgivelse og vedtagelse af ændringer vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger under Parlamentets behandling af budgettet; 85. minder om, at der i forbindelse med 2012-budgettet blev vedtaget i alt 70 pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der beløber sig til 105,45 mio. EUR i FB inden for alle udgiftsområder; påpeger, at hvis budgetmyndigheden vedtager pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for 2013 på et tilsvarende niveau og med en lignende fordeling mellem udgiftsområderne, vil 54 % af margenen under udgiftsområde 1a, 27 % af margenen under udgiftsområde 3a og 37 % under udgiftsområde 3b allerede være opbrugt; 86. noterer sig Kommissionens forslag til fire forberedende foranstaltninger og to pilotprojekter til et samlet beløb på EUR 15,5 mio. EUR i FB; har til hensigt nøje at analysere disse forslags målsætninger og indhold og kontrollere de anførte beløb; Agenturer 87. noterer sig, at der i alt er afsat 748 mio. EUR (dvs. 0,5 % af det samlede EU-budget) til decentrale EU-agenturer i budgetforslaget for 2013, hvilket giver en stigning i det samlede EU-bidrag (herunder formålsbestemte indtægter) i forhold til 2012-budgettet på 24 mio. EUR eller +3,2 %; er opmærksom på, at denne stigning hovedsagelig skyldes de otte agenturer, der er under indfasning, og behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til dem, samt de syv agenturer, hvis arbejdsområder er blevet udvidet, og som ikke må hindres i at varetage deres opgaver; bemærker, at EU's bidrag til agenturer er stærkt faldende nominelt set, dog med en stigning i bemandingen på 1,2 %; bemærker, at agenturerne nu har i alt 5 115 normerede stillinger, dvs. en stigning på 257 stillinger, primært i agenturer med nye opgaver eller i opstartsfasen; 88. bemærker, at Kommissionen for første gang har reduceret budgetanmodningerne for næsten alle agenturer, som var på linje med den finansielle programmering generelt, herunder for de agenturer, hvis opgaver hører under Parlamentets prioriteringer, med et samlet beløb på ca. 44 mio. EUR; minder om, at der er behov for en omhyggelig analyse af metodologien og rationalet bag og de mulige konsekvenser af sådanne nedskæringer med hensyn til flere resolutioner, hvoraf den seneste er dechargen for 2010, hvori det understreges, at arbejdsgruppens nuværende gennemgang af agenturerne skal føre til en strukturmæssige forbedringer, for så vidt angår deres indvirkning og omkostningseffektivitet, herunder ved at identificere områder med dobbeltarbejde og overlapning blandt de eksisterende agenturer; fremhæver endnu en gang, at bevillingerne til EU's agenturer langtfra blot dækker administrative udgifter, men snarere bidrager til at gennemførelsen af Europa 2020-målene og EU's generelle mål og samtidig har til formål at medvirke til at opnå besparelser på nationalt plan, som besluttet af lovgivningsmyndigheden; o 89. anser følgende punkter for at være af særlig interesse med henblik på trepartsmødet den 9. juli 2012:
90. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012–2015) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. januar 2012 om EU's strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 (COM(2012)0006), – der henviser til artikel 7 og 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010(1), – der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union 2007-2013(2), – der henviser til sin holdning af 6. maj 2009 om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet(3), – der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010(4), – der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens(5), – der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's landbrug og den internationale handel(6), – der henviser til sin erklæring af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union(7), – der henviser til sin erklæring af 13. oktober 2011 om styring af hundebestanden i Den Europæiske Union(8), – der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 29. november 2010 om hundes og kattes velfærd, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 om en handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (COM(2011)0748), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2011 om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (COM(2011)0700), – der henviser til videnskabelig udtalelse af 2. december 2010 fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om dyrevelfærd under transport(9), – der henviser til videnskabelig udtalelse af 13. december 2011 fra EFSA om vejledning til risikovurdering af dyrevelfærd(10), – der henviser til definitionen af dyrevelfærd(11) fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), – der henviser til de 12 yderligere principper og kriterier for god praksis for dyrevelfærd udviklet af Welfare Quality-projektet(12), – der henviser til Rådets afgørelse 78/923/EØF af 19. juni 1978 om indgåelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under opdræt(13), – der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr(14), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes(15), – der henviser til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver(16). – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål(17), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2009 om integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling (COM(2009)0400), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (COM(2009)0584), – der henviser til forretningsordenens artikel 48, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget for Andragender (A7-0216/2012), A. der henviser til, at det er nødvendigt at have et højt dyrevelfærdsniveau, som er en del af den bæredygtige udvikling, for at beskytte dyresundheden og sikre produktivitet i EU, selv om det indebærer ekstra driftsomkostninger, der ikke kan fordeles forholdsmæssigt på alle led i fødekæden; B. der henviser til, at den forringede sundhedstilstand i de voksende bestande af vilde dyr i de fleste medlemsstater kan forstærke overførslen af smitsomme sygdomme til husdyr, men også bringe folkesundheden i fare; C. der henviser til, at EU's og de nationale regler om dyrevelfærd på grund af deres kompleksitet og forskellige fortolkninger skaber retlig usikkerhed og kan give producenter i visse medlemsstater en alvorlig konkurrencemæssig ulempe; der med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen henviser til, at manglende opfyldelse af krav, ikke-harmoniserede standarder og manglende lovgivningsmæssige milepæle virker konkurrenceforvridende og resulterer i ulige vilkår; D. der henviser til, at nationale regler om dyrevelfærd ikke må være i modstrid med principperne for EU's indre marked; E. der henviser til, at strategien for dyrevelfærd skal være baseret på solide forskningsresultater og bedste videnskabelige viden under hensyntagen til behovet for forenkling, omkostningseffektivitet, anvendelsesområde og sammenhæng med bl.a. miljø- og folkesundhedspolitikker; F. der henviser til, at moderne forbrugere med rimelighed forventer, at husdyr er berettiget til de samme fornødenheder som mennesker: gode fødevarer, gode levevilkår og passende lægebehandling; G. der henviser til, at dyrevelfærdsstandarder er af afgørende betydning for husdyropdræt i Europa, hvilket har en stigende konsekvenser for landbrugsbedrifternes konkurrenceevne; 1. bifalder den brede dyrevelfærdsstrategi for EU i 2012-2015; 2. minder om, at artikel 13 i traktaten er almengyldig og som sådan derfor ligeså vigtig som miljø- eller forbrugerbeskyttelse og på det juridiske område har forrang for alle politikker for det indre marked; 3. understreger, at dyrevelfærd er et komplekst og mangefacetteret problem, der påvirker internationale og nationale politikker og indeholder vigtige etiske, videnskabelige, økonomiske, kulturelle og politiske aspekter; 4. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at prioritere behandlingen af spøgsmålet om overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen; 5. glæder sig over, at strategidokumentet tegner en politik, hvor forbrugernes valgfrihed stimulerer forbrugermarkedet for dyrevelfærdsprodukter og udnytter fællesmarkedets styrke til gavn for dyrevelfærd i landbruget; 6. beklager dybt, at nogle af aktionerne fra handlingsplanen for 2006-2010 ikke kunne gennemføres, og opfordrer Kommissionen til at tilpasse måldatoerne for de nye aktioner til de lovbestemte frister; 7. beklager dybt, at strategien ikke har fået den økonomiske opbakning, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 5. maj 2010; opfordrer Kommissionen til at øge den økonomiske opbakning ved at genprioritere og ved at sikre en mere sammenhængende og bedre integration af dyrevelfærd på andre politiske områder i EU, f.eks. forbrugerpolitik, forskningsprogrammer og den fælles landbrugspolitik, alt efter hvad der er relevant; 8. glæder sig over Kommissionens reformforslag og dens engagement i dyrevelfærd; understreger betydningen af at bakke op om landmænd, der respekterer standarder og god praksis for husdyrhold og investerer i bedre landbrugsanlæg; understreger betydningen af en tilstrækkelig finansiering til den fremtidige fælles landbrugspolitik, eftersom der er behov for et budget, der er foreneligt med det ønskede ambitionsniveau; 9. understreger, at landmænd i dag står over for forskellige udfordringer, som f.eks. klimaforandringer, og skal opfylde utallige krav, hvoraf god dyrevelfærd blot er et; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre behørig politisk sammenhæng i overensstemmelse med artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 10. opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af mulighederne for støtte gennem EU's fonde til udvikling af landdistrikterne og GD Forsknings syvende rammeprogram (2007-2013) til at fremme anvendt forskning og til at investere i innovative og moderne dyrevelfærdsløsninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge investeringerne i forskning og udvikling af nye dyrevelfærdsteknikker og -teknologier; 11. beklager, at strategien ikke udnytter mulighederne i politikkerne om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, grønne offentlige indkøb og virksomhedernes sociale ansvar til at tilskynde til dyrevelfærdsstandarder af højt niveau; 12. opfordrer indtrængende Kommissionen til at være mere ambitiøs, hvad angår at inkludere og prioritere gensidighed med hensyn til dyrevelfærdsstandarder som et ikke-handelsmæssigt hensyn i sin handelspolitik og i forhandlinger om internationale, multilaterale og bilaterale handelsaftaler samt at fremme dyrevelfærd i tredjelande gennem anmodning om opfyldelse af tilsvarende dyrevelfærdsstandarder for importerede dyr og produkter, ledsaget af streng kontrol; 13. opfordrer Kommissionen til at evaluere og rapportere om dyrevelfærdsstandarder, der gælder i tredjelande, før der indledes forhandlinger om handelsaftaler; anmoder Kommissionen om også snarest muligt at gøre dette i forbindelse med lande, hvor handelsforhandlinger i øjeblikket er i gang; 14. opfordrer Kommissionen til fremover at afholde sig fra at fremsende frihandelsaftaler til Europa-Parlamentet, der ikke sikrer, at tilsvarende dyrevelfærdsbestemmelser gælder for importprodukter som for europæiske produkter; 15. bifalder også Kommissionens hensigt om at undersøge, hvordan dyrevelfærd kan integreres bedre inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; 16. opfordrer Kommissionen til at kræve af WTO, at ikkekommercielle interesser snarest indarbejdes i verdenshandelsstrategien for at undgå konkurrenceforvridninger mellem EU-lande, som skal overholde verdens strengeste standarder for dyrevelfærd, og tredjelande; 17. mener, at det bør være obligatorisk at oplyse over for forbrugerne, om et importprodukt eller et produkt, der indeholder et importprodukt, er fremstillet af dyr, som er opdrættet under forhold, der adskiller sig fra de forhold, der kræves i europæiske dyrevelfærdsbestemmelser; 18. beklager, at strategien ikke afspejler dyresundhedens betydning for dyrevelfærden og forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om »One Health« i forbindelse med denne strategi og sikre en effektiv koordinering med dyresundhedsstrategien, idet bl.a. god husdyrbrugspraksis medvirker til at forhindre spredning af sygdomme og undgå antimikrobiel resistens; 19. minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens understregede behovet for at få et fuldstændigt billede af hvornår, hvor, hvordan og på hvilke dyr antibiotika faktisk anvendes i dag, og mener, at sådanne data hurtigst muligt bør indsamles, analyseres og offentliggøres af Kommissionen; 20. bemærker, at nødvaccination, og til tider forebyggende vaccination, er tilladt i EU, men at bestemmelser fortsat begrænser internationalt salg af produkter fra vaccinerede dyr; bemærker, at disse begrænsninger ikke tilstrækkeligt tager højde for den vaccinationsteknologi og de diagnosemuligheder, der er i fremmarch; anmoder Europa-Kommissionen om, hvor det er muligt, at ophæve handelsbegrænsende foranstaltninger, som unødvendigt begrænser brugen af vaccination; 21. opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkeligt opmærksom på de sundhedsrisici, som vilde dyr udgør; mener, at en række nye smitsomme sygdomme er zoonotiske (og overføres mellem vilde dyr, husdyr og mennesker); anerkender, at handel med vilde dyr samt ændret arealanvendelse og forvaltning kan føre til nye eller ændrede forbindelser mellem mennesker, husdyr og vilde dyr, hvilket kan øge spredningen af sygdomme; understreger behovet for sammenhæng mellem dyresundhed, dyrevelfærd og handelspolitikker; 22. anmoder om, at Kommissionen inden 2015 udarbejder en rapport om vilde dyrs sundhedstilstand og risikoen for gensidig smitte af husdyr og mennesker; 23. opfordrer Kommissionen til aktivt og kontinuerligt at forbedre dyrevelfærdsbestemmelser inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 338/97(18) om beskyttelse af vilde dyr og planter (med senere ændringer) 24. påpeger, at EU's hunde- og kattebestand vurderes til at være på ca. 100 mio. dyr, og at der ikke eksisterer nogen EU-lovgivning om kæledyrs velfærd; 25. anmoder om at få udarbejdet en rapport om omstrejfende dyr med konkrete, etiske og bæredygtige løsninger for medlemsstaterne og at få en vurdering af et koordineret system til registrering og elektronisk identifikation af kæledyr tilføjet på listen over aktioner; 26. understreger, at tvungen identifikation af katte og hunde, sammenholdt med et effektivt og pålideligt registreringssystem, skaber sporbarhed og er afgørende for en vellykket styring af dyresundhed og dyrevelfærd, hvilket bidrager til at fremme ansvarligt ejerskab og bevare folkesundheden; 27. anmoder EU og medlemsstaterne om at ratificere den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr og at gennemføre bestemmelserne heri i national lovgivning; 28. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage omfattende strategier til styring af hundebestanden, der omfatter foranstaltninger som f.eks. kontrol med hunde og lovgivning til bekæmpelse af grusomhed mod dyr, støtte til de veterinære foranstaltninger – herunder rabiesvaccination og sterilisation – der er nødvendige for at kontrollere antallet af uønskede hunde, og fremme af ansvarligt ejerskab af selskabsdyr, som der anmodes om i sin erklæring af 13. oktober 2011; 29. opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin undersøgelse i 2014 vedrørende hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel, at anbefale konkrete løsninger for at forhindre, at hunde og katte bliver avlet og handlet på en måde, som sandsynligvis vil forårsage velfærdsproblemer; Håndhævelse først og fremmest 30. deler Kommissionen synspunkt om, at der i dag fortsat er mangler med hensyn til opfyldelse af dyrevelfærdsregler til trods for de fremskridt, der er opnået på flere områder; minder Kommissionen om, at selvom den nugældende lovgivning om dyrevelfærd allerede i stor udstrækning er tilstrækkelig, har lovgivningen ikke været anvendt i den ønskede udstrækning i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at lovgivning om dyrevelfærd overholdes i alle medlemsstater; 31. beklager, at Rådets direktiv 1999/22/EF om hold af vilde dyr i zoologiske haver syv år efter sin fulde gennemførelse stadig ikke er blevet fuldt ud gennemført i alle medlemsstater; gentager, at forholdene og velfærden for dyr, der holdes i zoologiske haver, specifikt er fastlagt i dette direktiv og bør håndhæves; 32. bifalder Kommissionens »Foretrukne adfærdskodeks for zoologiske haver« og anmoder om, at Kommissionen i denne kodeks medtager vejledning om bedste praksis vedrørende den bedste måde at holde vilde dyrearter i fangenskab på; 33. mener, at et område, hvor der er behov for bedre håndhævelse, er dyretransport, som, selvom den svarer til blot et meget begrænset tidsrum af et dyrs liv, skal forbedres i lyset af de videnskabelige data, der er indsamlet af EFSA som krævet i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005(19); 34. understreger, at hele den eksisterende dyrevelfærdslovgivning bør gennemføres og overholdes i alle EU-medlemsstater; mener imidlertid, at manglende overholdelse ikke bør hindre ny lovgivning på områder, hvor lovgivningen har brug for ajourføring i lyset af ny forskning eller i tilfælde, hvor der er huller; 35. minder om, at der er ubalance i fødekæden, som stiller den primære producent ufordelagtigt, og at denne situation virker begrænsende for investeringer i dyrevelfærd på bedriftsplan; 36. understreger de udgifter, der er afholdt af producenter, og muligheden for tab af konkurrenceevne som følge af vedtagelse af nye og ændrede dyrevelfærdsstandarder; bemærker, at det ofte er tilfældet, at disse udgifter ikke afspejles i den pris, som landmændene modtager; 37. glæder sig over forslaget om at oplyse forbrugerne bedre om de eksisterende EU-regler for dyrebeskyttelse; opfordrer Kommissionen til i højere grad at inddrage landmændene i forskningsprojekter og kampagner; understreger nødvendigheden af at gøre forbrugerne bevidste om meromkostningerne ved en bedre dyrebeskyttelse og fordele disse omkostninger mere ligeligt over fødevarekæden; 38. opfordrer Kommissionen til, hvor der er tydelige videnskabelige beviser for dyrevelfærds- og dyretransportproblemer, at vedtage eller indføre nye politikinstrumenter til løsning af disse problemer, under hensyntagen til en bedre fordeling af dyrebeskyttelsesomkostningerne i hele fødevarekæden; mener, at disse instrumenter kunne omfatte artsspecifik lovgivning, resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer og kriterier forbundet med et risikovurderingssystem ligesom på fødevaresikkerhedsområdet; 39. understreger nødvendigheden af at implementere berettigede lovgivningsmæssige milepæle i partnerskab med alle interessenter i en overgangsperiode i forbindelse med en fremtidig dyrevelfærdslovgivning; 40. opfordrer til skabelse af et nyt system af omfattende tidlig indgriben for at sikre overholdelse; understreger, at der tidligt bør findes frem til medlemsstater, som kæmper for at overholde tidsfristen, gennem en ny procedure, som kræver tæt samarbejde med Kommissionen; foreslår, at der oprettes fora for bedste praksis for at gøre det muligt for Kommissionen, medlemsstaterne og relevante interessenter at udveksle oplysninger om den bedste måde, hvorpå disse tidsfrister kan overholdes, at medlemsstaterne udarbejder en gennemførelsesplan med milepæle og mål, der fører frem til tidsfristen i faser, og at en undersøgelse iværksættes for at identificere de muligheder, som de europæiske myndigheder har for at sikre fuld overholdelse af lovgivningen om dyrevelfærd; 41. understreger, at Kommissionen og navnlig Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret skal have tildelt flere midler, i overensstemmelse med EU's budgetanbefalinger og budgetbeføjelser, for at føre tilstrækkelig tilsyn med de dyrevelfærdsinspektioner, der udføres af medlemsstaterne, hvoraf en del bør være uanmeldte kontroller, og tackle eventuelle overtrædelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal dyrevelfærdsinspektører med relevante kvalifikationer, med harmoniserede præstationsforanstaltninger på plads for at sikre ensartede kontroller i alle medlemsstaterne, samt at overveje at give producentorganisationerne større kompetence og flere beføjelser; 42. opfordrer EU's medlemsstater til at sikre, at brud på EU's dyrevelfærdsregler straffes effektivt og forholdsmæssigt, og at hver enkelt sanktion ledsages af omfattende information og vejledning fra de kompetente myndigheder, samt passende korrigerende foranstaltninger; 43. minder om Europa-Parlamentets modstand mod brug af privatansatte inspektionsassistenter (PIA) på slagterier for sektoren for rødt kød; mener, at hygiejneinspektionen i denne sektor skal udføres af uafhængige kødkontrollører; 44. bemærker den endelige frist, marts 2013, efter hvilken salg af ny kosmetik, der er afprøvet på dyr, ikke vil være tilladt; støtter denne tidsfrist og opfordrer Kommissionen til ikke at forlænge den; 45. minder om Kommissionens forpligtelse til, når der er rimelig grund til bekymring, at gennemføre kontrol af de nationale inspektioner vedrørende overholdelse af direktiv 2010/63/EU om dyreforsøg, 46. opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at opmuntre til forskning i forsøgsmetoder, hvor der er behov for færre forsøgsdyr, og at fremme anvendelse af sådanne metoder, hvor det er muligt; opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at anerkende og gøre brug af det udvidede et-generationsforsøg under REACH; 47. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Horisont 2020-forskningsprogrammet indeholder relevante muligheder for forskning inden for bevarelse af biodiversitet, handel med vilde dyr, udvikling og godkendelse af ikke-animalske alternativer og konsekvensen af fremspirende teknologier; 48. opfordrer Kommissionen til at integrere dyrevelfærd som et mål i det kommende syvende miljøhandlingsprogram, så der navnlig sikres inkludering af strategier og aktioner, der sigter mod at begrænse antallet af dyr til forskning; 49. henleder opmærksomheden på den bekymring blandt de europæiske borgere, som er kommet til udtryk i deres andragender til Parlamentet, om misbruget af dispensationer fra slagtning uden bedøvelse i EU; finder det især bekymrende, at der er omfattende misbrug af den nuværende dispensation i forhold til slagtning med brug af bedøvelsesgevær i nogle af medlemsstaterne til skade for dyrevelfærd, landmænd og forbrugere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin vurdering af mærkning af kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse og til at fremlægge sin rapport før 2013, efter sit tilsagn om at foretage denne vurdering i 2011; understreger, at spørgsmålet om, at forbrugere ikke bliver informeret om, hvorvidt det kød, de køber, er fra dyr, der er slagtet uden bedøvelse, er et spørgsmål af stor offentlig interesse som følge af både gennemsigtighed og dyrs lidelser; understreger imidlertid, at mærkning ikke er et alternativ til tilstrækkelig håndhævelse, da mærkning kun kan tjene som vejledning for forbrugerne, hvis oplysningerne er verificerede og korrekte; 50. understreger behovet for at etablere mere effektive beskyttelsesforanstaltninger for dyr, der eksporteres fra EU til tredjelande med henblik på slagtning; 51. vurderer, at EU's lovgivning om dyrevelfærd skal ledsages af praktisk anvendelige og harmoniserede retningslinjer med henblik på at sikre ensartet anvendelse og gennemførelse af lovgivningen, som dækker f.eks. spørgsmål såsom egnethed til transport og tilvejebringelse af vand før og under transport, under hvile og på bestemmelsesstedet; 52. konstaterer, at eventuelle mangler i gennemførelsen hyppigt begrundes med, at lovgivningens krav ikke kan gennemføres i praksis; 53. understreger, at europæiske borgere regelmæssigt indgiver andragender til Parlamentet om medlemsstaternes manglende håndhævelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004; 54. minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelse som fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 til at fremlægge sammenlignelige oplysninger om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene; 55. opfordrer alle større europæiske detailhandlere til gennem vedtagelse af en fælles offentlig erklæring at forpligte sig til kun at sælge produkter, som respekterer eller går længere end EU's dyrevelfærdslovgivning; Kommunikation og uddannelse 56. fremhæver betydningen af, at oplysninger og uddannelse tilpasses og stilles til rådighed på regionalt og lokalt plan, ved f.eks. regionale workshopper og anvendelse af moderne teknologi, og at oplysninger om ny lovgivning og videnskabelige fremskridt når ud til alle personer, der håndterer dyr; minder om den rolle, som et EU-koordineret netværk af dyrevelfærdscentre skal spille i denne sammenhæng; 57. mener, at det europæiske netværk af referencecentre skal yde relevant, professionel og konsekvent støtte af høj kvalitet til medlemsstaterne og andre interessenter vedrørende bedste praksis i relation til dyrevelfærd; 58. opfordrer Kommissionen til at fremme eksisterende dyrevelfærdsretningslinjer og andre frivillige initiativer gennem udvikling af en webbaseret portal, hvorigennem sådanne dokumenter, når de er valideret, kunne indsamles og offentliggøres; 59. opfordrer medlemsstaterne til bedre udnyttelse af bestemmelserne for grænseoverskridende udveksling af viden om dyrevelfærd, opdrætssystemer og sygdomskontrol inden for rammerne af de EU-finansierede programmer for udvikling af landdistrikter og regional udvikling, 60. mener, at dyrevelfærdskrav bør gøres obligatoriske i de fremtidige programmer for udvikling af landdistrikterne; mener endvidere, at den europæiske merværdi af høj dyrevelfærd bør afspejles i samfinansieringssatserne; Lovgivningsmæssig ramme 61. bifalder inddragelsen af en lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd i strategien som foreslået af Parlamentet og opfordrer Kommissionen til at fremlægge sit forslag sammen med revisionen af direktiv Rådets 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål(20), planlagt til 2013; mener, at en lovgivningsmæssig EU-ramme skal være tydeligt formuleret efter forudgående høring af alle interessenter, skal fokusere på både input og udbytte samt resultere i bedre dyrevelfærd; 62. påpeger, at en sådan rammelov bør være et redskab til forenkling og strømlining af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; bemærker, at hovedformålet med rammeloven bør være at opnå bedre og mere fuldstændige niveauer for overholdelse af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; 63. påpeger, at producenterne er overbebyrdet med administrative forpligtelser, og at denne EU-rammelovgivning ikke må gøre byrden endnu tungere i betragtning af bestræbelserne på administrativ forenkling; 64. minder om, at Parlamentet mener, at en sådan lovgivningsmæssig ramme skal være baseret på valideret forskning og erfaring og dække alle husdyrhold og forladte dyr, herunder omstrejfende husdyr; minder om, at Parlamentet for de arter af dyr, der er opdrættet til fødevareproduktion, har anmodet om yderligere udvikling af et Animal Welfare Quality-projektet med henblik på forenkling og praktisk anvendelse; 65. mener, at en lovgivningsmæssig ramme, der lægger sig tæt op af OIE's definitioner og henstillinger, vil styrke konkurrenceevnen for EU's opdrættere, dyreejere og kvægproducenter på det internationale marked, da det endvidere vil medvirke til at sikre retfærdig konkurrence på det indre marked; 66. mener, at den lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd bør etablere et fælles grundniveau for dyrevelfærd i hele Den Europæiske Union som en væsentlig forudsætning for, at der kan være fri og retfærdig konkurrence i det indre marked, både for indenlandske varer og for varer importeret fra tredjelande; mener dog, at medlemsstaterne og regionerne bør være i stand til at tillade individuelle producenter eller grupper af producenter at etablere frivillige systemer med mere dybtgående virkninger, samtidig med at konkurrenceforvridninger undgås og EU's konkurrenceevne på internationale markeder beskyttes; 67. minder om, at Parlamentet vurderer, at en sådan lovgivningsmæssig ramme ikke skal forhindre producenterne i at indføre frivillige ordninger, der er mere vidtrækkende end EU-reglerne, og mener, at disse ordninger også skal være baseret på forskning og kunne fremmes ved hjælp af certificerede og sammenhængende mærker; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på sin meddelelse COM(2009)0584 ved at foretage en undersøgelse, om nødvendigt ledsaget af lovforslag, vedrørende mærkningsordninger i hele EU for kød og mejeriprodukter for at oplyse forbrugerne om den anvendte landbrugsmetode og deres indvirkning på dyrs velfærd for at opnå den maksimale effektive og konsekvente gennemsigtighed og kommunikation til forbrugerne; 68. mener, at den lovgivningsmæssige EU-ramme for dyrevelfærd skal omfatte:
69. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Etablering af en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og omstrejfende dyr |
| |||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til det store antal andragender fra EU-borgere, der anmoder om skabelse af en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr (1613/2010, 1274/2011, 1321/2011, 1377/2011, 1412/2011 m.fl.). – der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr – der henviser til forretningsordenens artikel 202, stk. 2, A. der henviser til, at det i artikel 13 i TEUF fastslås, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener; B. der henviser til, at der ikke findes EU-retsforskrifter om beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr, selv om antallet af kæledyr i EU anslås til at andrage over et hundrede millioner; C. der henviser til, at Europarådets konvention om beskyttelse af kæledyr endnu ikke er undertegnet af alle medlemsstater; D. der henviser til, at kæledyr og strejfende dyr i mange medlemsstater mishandles og udsættes for grusomheder og til, at andragerne navnlig henviser til medlemsstater i Syd- og Østeuropa; 1. anmoder EU og medlemsstaterne om at ratificere den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr og at gennemføre bestemmelserne heri i national lovgivning; 2. opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en EU-retsramme for beskyttelse af kæledyr og strejfende dyr, der omfatter:
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. | ||||||||||||||||||||||||||||
| Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012 |
| ||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Det Europæiske Råds uformelle møde den 23. maj 2012, – der henviser til Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012, – der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, 1. glæder sig over de konkrete foranstaltninger, som Det Europæiske Råd har truffet, for at afhjælpe krisen i euroområdet og dets anerkendelse af behovet for en reaktion, der tackler både den finanspolitiske konsolidering og vækst; mener, at topmødet afspejler Det Europæiske Råds holdning til de udfordringer, som Europa står over for, med henblik på en mere afbalanceret, økonomisk effektiv og socialt rimelig krisedagsorden; 2. understreger betydningen af euroområdets aftale om væsentlige og betydelige foranstaltninger for at bryde den onde cirkel mellem banker og statsgæld samt for at indsnævre rentespredningen i euroområdets forrentning af statsgælden; glæder sig i denne forbindelse over, at eksisterende EFSF- og ESM-instrumenter kan benyttes på en fleksibel og effektiv måde for de medlemsstater, der overholder deres landespecifikke henstillinger og deres andre forpligtelser, herunder det europæiske semester og stabilitets- og vækstpagten; 3. mener, at denne aftale er et væsentligt skridt i retning af en fuldt udbygget bankunion for hele EU, men peger på det kritiske faktum, at denne mulighed ikke kan iværksættes med det samme, da den er betinget af en aftale om en fælles tilsynsmekanisme; 4. glæder sig over vækst- og beskæftigelsespagten, navnlig aftalen om at mobilisere 120 mia. EUR til stimulering af investeringer, vækst og beskæftigelse, og opfordrer til en differentieret vækstvenlig budgetkonsolidering, der tager behørigt højde for betydningen af investeringer; mener, at dette er et vigtigt skridt hen mod den nødvendige genoplivning af bæredygtige, vækstorienterede offentlige og private investeringer i Europa, der navnlig er rettet mod at nå Europa 2020-målene, og navnlig mod ressourceeffektivitet og bæredygtighed samt mod fuldendelsen af det indre marked; 5. glæder sig endvidere over tilsagnet om at gøre EU-budgettet til et vækstredskab; bemærker i denne forbindelse, at der ikke skete nogen håndgribelige fremskridt ved Det Europæiske Råd i juni i retning af at nå til enighed om den næste flerårige finansielle ramme (FFR), dvs. for 2014-2020; opfordrer det cypriotiske formandskab til at øge sine bestræbelser på dette område med fuld inddragelse af Parlamentet i FFR-forhandlingerne, herunder fuld respekt for dets ret til fælles beslutningstagning; insisterer imidlertid på, at reformen vedrørende egne indtægter er en vigtig del af dette, og uden en sådan vil det ikke være muligt at nå frem til en aftale om FFR; gentager sin overbevisning om, at det er nødvendigt at indgå en aftale både om indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR, som bør svare til Unionens virkelige behov og ambitioner for den næste periode, inden udgangen af dette år; 6. glæder sig over stats- og regeringschefernes erklæring om at forstærke styringen af det indre marked; støtter kraftigt Kommissionen i dennes vurdering af det indre markeds tilstand og opfordrer til, at der gøres en indsats for så vidt angår den fulde gennemførelse af det indre marked; 7. glæder sig over de udkast til forslag, der er indeholdt i rapporten »Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union«, som den blev forelagt af formand Van Rompuy, formand Juncker, formand Barroso og formand Draghi, og mener, det er et godt udgangspunkt for en sund og egentlig Økonomisk og Monetær Union (ØMU); mener navnlig, at forslagene vedrørende oprettelsen af en integreret finansiel ramme og et europæisk banktilsyn også udgør vigtige skridt i retning af en mere stabil langsigtet fremtid for de europæiske banker; ser frem til, at forslaget også kommer til at omfatte et større socialt ansvar for EU og en styrkelse af gennemsigtigheden og ansvarligheden i de nye europæiske bestemmelser på dette område; 8. mener, at der er behov for hurtig handling inden for hver af de fire byggeblokke, der angives i denne rapport:
9. glæder sig over beslutningen om at opfordre til, at der arbejdes videre med udviklingen af en køreplan for en egentlig Økonomisk og Monetær Union; insisterer på, at Europa-Parlamentet skal inddrages fuldt ud som en ligeværdig partner i denne opgave, ud over dets rolle som medlovgiver; opfordrer desuden til, at reformprocessen for EU-institutionerne og beslutningsprocedurerne ikke blot at inddrager EU-institutionerne og de nationale parlamenter, men også arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre aktører i en bred offentlig debat om en dybere politisk, økonomisk, social og finanspolitisk integration i Den Europæiske Union; understreger, at det vil være af central betydning, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bliver involveret under fuld hensyntagen til fællesskabsmetoden; mener, at protokol nr. 1 til TEUF om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union opstiller en passende ramme for interparlamentarisk samarbejde; 10. mener imidlertid, at der stadig er meget lovgivningsarbejde tilbage, hvis der skal øves en global, strukturel og omfattende indsats over for krisen; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en pakke af lovgivningsforslag senest i september 2012 i overensstemmelse med fællesskabsmetoden og på grundlag af disse fire byggeblokke; 11. opfordrer Rådet til at godkende et koordineret program med målrettede investeringer på nationalt niveau for at stimulere den europæiske økonomi; 12. forpligter sig, når det har modtaget ovennævnte lovgivningspakke inden for den nævnte frist, og efter det har behandlet den, til at sikre effektiv og hurtig beslutningstagning; 13. bemærker imidlertid, at det vil drage sine egne konklusioner, hvis det ikke modtager ovennævnte lovgivningspakke, inden for den nævnte frist; 14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter. | |||||||||||||||||||
| Adgang til basale bankydelser |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 »Kommissionens arbejdsprogram for 2011« (COM(2010)0623), navnlig henvisningen til den planlagte lovgivning om adgang til basale bankydelser, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen »Akten for det indre marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid« »Sammen om fornyet vækst« (COM(2011)0206), – der henviser til Kommissionens meddelelse: »EUROPA 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet)(1), og navnlig oprettelsen af et fælles eurobetalingsområde, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(2), – der henviser til Kommissionens konsultationer om finansiel inklusion: sikring af adgang til en basiskonto fra 2009 og om adgang til en basal betalingskonto fra 2010, – der henviser til Kommissionens henstilling 2011/442/EU af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto(3) og til den konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens henstilling (SEC(2011)0906), – der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Single Market through the lens of people: A snapshot of citizens’ and businesses’ views and concerns« (SEC(2011)1003), navnlig bekymring nr. syv om de vanskeligheder, som borgerne møder, når de vil oprette en bankkonto i andre medlemsstater end deres bopælsstat, – der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0197/2012), A. der henviser til, at et velfungerende indre marked og udvikling af en moderne og socialt inkluderende økonomi er betinget af et universelt udbud af billige og let tilgængelige basale bankydelser og af en socialt ansvarlig banksektor; B. der henviser til, at adgang til basale bankydelser er en af forudsætningerne for, at borgerne kan udnytte fordelene ved det indre marked, navnlig ved den fri bevægelighed, pengeoverførsler og køb af varer og tjenesteydelser på ikke-diskriminerende omkostningsbetingelser; der henviser til, at basale bankydelser er en forudsætning for, at borgerne kan nyde godt af fordelene ved e-handel; der henviser til, at de årlige alternativomkostninger for ikke at have adgang til en betalingskonto vurderes til mellem 185 EUR og 365 EUR pr. forbruger; der henviser til, at adgang til basale bankydelser i stadig større grad er en forudsætning for social inklusion gennem adgang til beskæftigelse, sygesikring og bolig; C. der henviser til, at Kommissionen skønner, at 7 % af den voksne befolkning i Unionen, dvs. omkring 30 millioner mennesker, i øjeblikket ikke har en bankkonto, og at skønsmæssigt 6,4 millioner af dem er blevet frataget eller ikke tør bede om en bankkonto; der henviser til, at økonomisk udstødelse varierer medlemsstaterne imellem; der henviser til, at nogle medlemsstater har en meget lav dækningsgrad af bankkonti med den laveste procent på omkring 50 % af den voksne befolkning i Rumænien og Bulgarien. D. der henviser til, at alle forbrugere har ret til at vælge ikke at have en betalingskonto eller en basiskonto; der henviser til, at alle forbrugere derfor ikke skal have pligt til at have en betalingskonto eller en basiskonto; der i denne forbindelse henviser til betydningen af undervisning i økonomiske anliggender og fremhævelse af fordelene ved økonomisk integration; E. der henviser til, at banker kan nægte en person muligheden for at åbne en bankkonto, hvis personen det drejer sig om, ikke bor i medlemsstaten; der henviser til, at ikkefastboendes problemer med at åbne bankkonti obstruerer virkningen af det frie marked; F. der henviser til, at den generelle økonomiske udvikling og sociale samhørighed bidrager til en stor udbredelse af bankkonti; der henviser til, at 33 % af variationerne i den procentdel af befolkningen, der anvender en anfordringskonto, i de forskellige medlemsstater kan forklares ud fra det økonomiske udviklingsniveau, og 67 % skyldes dermed andre faktorer som f.eks. lovgivning eller selvregulerende instrumenter; G. der henviser til udbydere af betalingstjenester, der handler i overensstemmelse med markedslogik, har tendens til at fokusere på kommercielt attraktive forbrugere, og efterlader i visse tilfælde kommercielle mindre attraktive forbrugere uden det samme valg af produkter; der henviser til, at branchekodekser, som er blevet indført i Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien, Irland, Slovenien og Luxembourg, blandt andet har været resultatet af et offentligt pres for og krav om lovgivningsinitiativer; der henviser til, at selvregulerende instrumenter har haft positive eller blandede resultater og har, indtil videre, ikke sikret adgang til grundlæggende betalingstjenester i alle medlemsstater; H. der henviser til, at lovgivningsmæssige tiltag, for at sikre grundlæggende banktjenester, har haft tilfredsstillende resultater; der henviser til, at for eksempel tæt på 100 % af husstande i Danmark og Finland er dækket af betalingstjenester, og antallet af borgere uden en bankkonto er faldet drastisk i Belgien og Frankrig, som et resultat af gennemførelsen af lovgivningsmæssige initiativer; I. der henviser til, at ikke alle medlemsstater har foretaget det fornødne i henhold til Kommissionens henstilling 2011/442/EU af 18. juli 2011 om adgang til en basal betalingskonto(4), og alt for mange medlemsstater har endnu ikke nogle lovbestemte eller frivillige krav til udbydere om at tilbyde en grundlæggende betalingstjeneste; J. der henviser til, at en basal betalingskonto - for at være effektiv - skal være let og overskuelig at oprette, og at den skal omfatte en specificeret række kerneydelser, ligesom det er nødvendigt, at der er iværksat effektive tilsyns- og tvistbilæggelsesforanstaltninger, samt at forbrugere uden nogen fast adresse får adgang til disse konti; der henviser til, at lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør anvendes på en forholdsmæssig måde og aldrig bør anvendes som et grundløst påskud for at afvise kommercielt mindre attraktive forbrugere; der henviser til, at Kommissionen bør undersøge om det er nødvendigt for forbrugere at have forbindelse til medlemsstaten for at være berettiget til en basiskonto; K. der henviser til, at udbydere af betalingstjenester bør give adgang til en gratis basiskonto eller til en rimelig pris; L. der henviser til at udbydere af betalingstjenester bør lægge særligt vægt på økonomisk sårbare forbrugere, når de tilbyder overtræk og yderligere kreditprodukter med henblik på at undgå overdreven gældsættelse; der henviser til, at medlemsstaterne bør forhindre eventuelle gebyrer for basale betalingstjenester i at blive en barriere, som forhindrer forbrugere, der er økonomisk udelukket, i at få adgang til basale betalingstjenester; M. der henviser til, dels som et resultat af den sociale og økonomiske krise, at overdreven gældssætning er blevet den største nye sociale risiko i Unionen, og beskyttelse mod udlæg, som bør forvaltes og udvikles udelukkende på nationalt plan, er et vigtigt aspekt i denne forbindelse. N. der henviser til, at konkurrenceforvridning skal undgås, at der skal tages hensyn til forbrugernes behov i regioner med et utilstrækkeligt banksystem, og at initiativets anvendelsesområde følgelig bør favne så bredt som muligt; der henviser til nye udviklinger på markedet for betalingstjenester, såsom forudbetalte løsninger eller mobilbanking, bør tages i betragtning ved yderligere udvikling og vurdering af initiativer på dette område; O. der henviser til, at for ethvert initiativ for adgang til grundlæggende betalingstjenester er tilgængeligheden af forståeligt information til forbrugerne et centralt element; der henviser til, at Kommissionen derfor bør opfordre medlemsstaterne til at udvikle målrettede kommunikationskampagner, der tager fat på de særlige behov og bekymringer vedrørende sårbare og mobile forbrugere uden en bankkonto; der henviser til, at for at forbrugere, der har en basiskonto, bliver serviceret på en hensigtsmæssig måde, bør udbyderne sikre, at relevante medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet; der henviser til, at udbydere også bør sikre, at potentielle interessekonflikter ikke påvirker disse kunder på en negativ måde; P. der henviser til, at studerende, arbejdere og serviceudbydere skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænser og let drage fordel af mobiliteten inden for Unionen; Q. der henviser til, at åbning af en bankkonto i en medlemsstat ikke bør kræve, at forbrugeren lukker en eksisterende konto i en anden medlemsstat; R. der henviser til, at de gældende krav fra udbyderen af betalingstjenester om at åbne en basiskonto er restriktive og kan forhindre grænseoverskridende mobilitet inden for Unionen. 1. anmoder Kommissionen om at fastlægge en detaljeret vurdering af situationen i alle medlemsstater senest i september 2012; anmoder, på baggrund af artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde, Kommissionen om senest i januar 2013 at fremsætte et forslag til et direktiv, som sikrer adgang til basale betalingstjenester for alle forbrugere, der opholder sig lovligt i Unionen, medmindre den detaljerede vurdering viser, at der ikke er behov for et sådant forslag, efter de detaljerede henstillinger i bilaget hertil; 2. bekræfter, at disse henstillinger respekterer borgernes grundlæggende rettigheder samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; 3. finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger for Unionens budget; 4. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. BILAG TIL BESLUTNINGEN: DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende: Henstilling 1 (vedrørende anvendelsesområde) 1. En »basiskonto« bør defineres som en betalingskonto, der tilbydes i henhold til bestemmelserne i det foreliggende forslag til retsakt. Betalingskonti af en grundlæggende art, som ikke fuldt ud opfylder disse bestemmelser, bør ikke anses for at være dækket af denne betegnelse. 2. Direktivet bør sikre, at medlemsstaterne sikrer adgang til grundlæggende betalingstjenester ved i princippet at pålægge alle udbydere af betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv 2007/64/EF, der tilbyder betalingskonti til forbrugere som en integreret del af deres normale forretning, at tilbyde basiskonti. 3. Ethvert lovgivningsinitiativ bør respektere subsidiaritetsprincippet og bør tage hensyn til gældende juridiske eller frivillige ordninger i medlemsstater, hvor retten til adgang til og anvendelse af en basiskonto allerede er sikret på en velfungerende måde. 4. Med henblik på at undgå at pålægge udbydere af betalingstjenester, som ikke tilbyder betalingskonti til forbrugere, unødige byrder, bør følgende fritages fra kravet om at udbyde en basiskonto:
5. Medlemsstater bør have tilladelse til at fritage andre udbydere af betalingstjenester fra forpligtelsen til at tilbyde en basiskonto. Alle undtagelser bør baseres på objektive og meget restriktive kriterier, og bør kun omfatte udbydere af betalingstjenester, såsom dem, der er baseret på en ikke-kommerciel model, eller dem, der ikke opererer i generelle detailbetalingstjenester. Eventuelle undtagelser bør ikke undergrave retten til adgang for forbrugerne og bør være så få som muligt for at minimere de negative virkninger på konkurrencen. Henstilling 2 (vedrørende adgang og legitimationskrav) 6. Den lovgivning, der skal vedtages bør sikre, at alle forbrugere, det vil sige, enhver person, der handler med andet mål for øje end sin handels-, forretnings-, håndværks- eller erhvervsvirksomhed og har lovlig bopæl i Unionen, har ret til at åbne og bruge en basiskonto hos en udbyder af betalingstjenester, der opererer i en medlemsstat, forudsat at forbrugeren ikke allerede har en betalingskonto i den medlemsstat. Medlemsstater bør sikre, at der findes brugbare mekanismer til rådighed for forbrugerne til at lukke en almindelig betalingskonto med henblik på at konvertere elle flytte en basiskonto. Bevis for identitet bør kræves, når der åbnes en basiskonto. 7. Den lovgivning, der skal vedtages, bør sikre, at det ikke er urimeligt byrdefuldt for forbrugerne at påvise, at de allerede har en betalingskonto. Dette kan opnås bl.a. ved at kræve en erklæring fra forbrugeren på tro og love. 8. Kriterier som indkomstniveau eller indkomstens regelmæssighed, beskæftigelse, kredithistorie, gældsætningsniveau samt den personlige situation med hensyn til konkurs og forventet omsætning på kontoen bør ikke have indflydelse på oprettelsen af en basiskonto. Adgangen til en basiskonto bør under ingen omstændigheder være betinget af køb af andre produkter eller tjenester som f.eks. en forsikring eller en yderligere bankkonto. 9. Forslaget bør sikre, at en grundlæggende basiskonto kun kan afvises eller annulleres i objektivt begrundede tilfælde i henhold til relevant EU- eller national lovgivning, der ikke vedrører kriterierne i punkt 8 som i tilfælde af:
10. Medlemsstaterne bør om nødvendigt indføre ikke-diskriminerende og fleksible foranstaltninger for at hjælpe forbrugerne med at opfylde kravene om påpasselighed, under overholdelse af lovgivningen om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Sådanne foranstaltninger bør navnlig tage hensyn til de forbrugeres behov, som ikke har en fast adresse. 11. For at lette dette, bør medlemsstaterne have tilladelse til at klassificere basiskonti, som lav-risikoprodukter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Kommissionens direktiv 2006/70/EF om gennemførelse af direktiv 2005/60/EF. Dermed kan udbydere forpligtes til at anvende forenklede påpasselighedskrav over for kunderne. Kommissionen bør tilstræbe yderligere at præcisere fortolkninger af regler til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og regler til bekæmpelse af finansiering af terror for at sikre, at de anvendes på en afbalanceret og proportional måde i forbindelse med basale banktjenester. Ingen bør nægtes adgang til eller blive diskvalificeret fra en basiskonto på disse præmisser, medmindre der er velbegrundede og objektive grunde til at gøre det. Sådanne regler bør aldrig anvendes som et ubegrundet påskud for at afvise kommercielt mindre attraktive forbrugere. 12. Den lovgivning, der skal vedtages, bør forpligte udbydere af betalingstjenester til at handle på en gennemsigtig måde, når de træffer beslutning om at nægte at oprette eller om at lukke en betalingskonto, idet de samtidig overholder lovgivningen om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt om forebyggelse og efterforskning af forbrydelser. Udbydere af betalingstjenester bør - for at give forbrugerne mulighed for at stille spørgsmålstegn ved udbydernes beslutning - skriftligt underrette forbrugerne om årsagen til afslaget på oprettelse eller beslutningen om lukning af en basal betalingskonto. Udbyderne bør tillige forpligtes til at underrette forbrugerne om muligheder for alternative klage- og tvistbilæggelsesmekanismer. 13. Den lovgivning, der skal vedtages, bør kræve, at udbyderne handler hurtigt, når de undersøger, om forbrugerne har ret til adgang til en basiskonto, og udbyderne skal skriftligt underrette forbrugerne om årsagen til alle forsinkelser på mere end to uger. Årsager, som ligger inden for udbyderens ansvarsområde - f.eks. stor arbejdsbyrde - bør ikke kunne retfærdiggøre forsinkelsen. Udbyderne kan kræve, at forbrugerne er fysisk til stede i den nærmest beliggende filial ved oprettelse af en konto. Alternative løsninger bør findes, hvor det er umuligt eller urimeligt byrdefuldt for forbrugerne at være fysisk til stede. Henstilling 3 (vedrørende anvendelsesmuligheder og omkostninger) 14. Lovgivningen bør sætte basiskontobrugeren i stand til at foretage alle væsentlige betalingstransaktioner som f.eks. modtagelse af indkomst eller ydelser, betaling af regninger eller afgifter og køb af varer og tjenesteydelser via fysiske eller fjerne kanaler ved anvendelse af konventionelle nationale systemer. 15. Medlemsstaterne bør i givet fald give bankerne mulighed for at tilbyde små mellemfinansieringslån til at dække midlertidige negative balancer. Udbydere bør også have mulighed for at tilbyde kreditprodukter, som separate tjenester, til en kunde med basiskonto, hvor det er relevant. Adgang til eller anvendelse af en basiskonto bør på ingen måde være begrænset eller gøres betinget af køb af sådanne tjenester eller produkter. De gebyrer, der opkræves af sådanne overtræk og for separate kredit-produkter bør være gennemsigtige og mindst lige så fordelagtige som udbyderens almindelige prispolitik. 16. Adgang til en basal betalingskonto bør enten være gratis eller være rimeligt prissat. Hvis der opkræves gebyrer, bør disse være gennemsigtige. Hver medlemsstat bør fastsætte en øvre grænse for de samlede årlige gebyrer forbundet med at åbne og anvende en basiskonto. Kommissionen bør vurdere muligheden for fastsættelse af en EU-dækkende øvre grænse for de samlede årlige gebyrer forbundet med at åbne og bruge en basal betalingskonto. Kommissionen bør også undersøge måder at tilpasse EU-grænsen til nationale forhold såsom generelle forbrugerprisniveauer, indkomstniveauer og gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med regelmæssige betalingskonti. Udbydere af betalingstjenester skal forpligtes til at sikre, at den basale betalingskonto altid - uanset hvordan sammenligningen foretages - er den billigste konto til gennemførelse af grundlæggende betalingstransaktioner blandt de produkter, de tilbyder. 17. Alle renter på overtræk bør være rimelige og mindst lige så fordelagtige som udbyderens almindelige prispolitik. Strafrenter bør ikke medregnes ved beregningen af de samlede årlige gebyer. 18. Udbydere bør kun forpligtes til at tilbyde de anvendelsesmuligheder, som er en del af deres almindelige tilbud. Når dette er tilfældet, bør en basal betalingskonto omfatte følgende tjenester: A. Basale kontoadministrationstjenester
B. Standardbetalingstjenester
Der bør ikke være nogen begrænsning i antallet af effektuerede operationer i henhold til afsnit A eller afsnit B. Forbrugeren bør med henblik på gennemførelsen af tjenesterne under A og B have ret til adgang uden forskelsbehandling til de forskellige metoder, som udbyderen tilbyder, som f.eks. manuelle transaktioner, transaktioner i filialer, transaktioner via en pengeautomat, herunder andre udbyderes pengeautomater, når dette er teknisk muligt, og bankydelser via internettet eller telefonen. C. Yderligere tjenesteydelser Medlemsstater kan kræve, at basiskontoen skal omfatte yderligere anvendelsesmuligheder. Udbydere af betalingstjenester bør have lov til på eget initiativ at udvide rækken af anvendelsesmuligheder med f.eks. en facilitet til opsparing eller til internationale pengeoverførsler til konti uden for Unionen. Henstilling 4 (vedrørende anvendelsesområde) 19. Medlemsstaterne bør give forbrugerne nødvendige og forståelige oplysninger om tilgængeligheden af basale betalingskonti, rettet mod de særlige behov og bekymringer, der gør sig gældende for sårbare og mobile forbrugere uden en bankkonto. Kommissionen og medlemsstater bør bidrage til en høj grad af bevidsthed blandt forbrugere og interessenter. Udbydere bør bruge forskellige tilgængelige kanaler såsom deres hjemmesider, og i givet fald deres filialer, hvor oplysninger bør være synlige for forbrugerne. 20. Medlemsstaterne bør opfordre pengeinstitutterne til at sørge for bistand til deres mest sårbare kunder for at ansvarliggøre dem og hjælpe dem med at forvalte deres budget. 21. Med henblik på at forbrugere af en basal betalingskonto bliver serviceret på en hensigtsmæssig måde bør den lovgivning, der skal vedtages, sikre, at udbyderne sørger for, at relevante medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet, og at potentielle interessekonflikter ikke påvirker disse kunder på en negativ måde; 22. Oplysningskravene i henhold til den lovgivning, der skal vedtages, bør ikke berøre de krav om levering af oplysninger til forbrugerne, der er fastsat i direktiv 2007/64/EF. Henstilling 5 (vedrørende tilsyn, tvistbilæggelse og kompensation) 23. Den lovgivning, der skal vedtages, bør forpligte medlemsstaterne til at udpege de myndigheder, der har kompetence til at sikre og føre tilsyn med, at lovkravene efterkommes på effektiv vis. De udpegede kompetente myndigheder bør være uafhængige af udbyderne af betalingstjenester. 24. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at angive principper for sanktioner, der pålægges udbydere for manglende overholdelse af den basale betalingskontos rammer, herunder for overtrædelser af statistiske krav, som beskrevet i punkt 25. 25. Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at udbyderne løbende giver de kompetente nationale myndigheder pålidelige oplysninger om basale betalingskonti, der er oprettet og lukket, samt om ansøgninger om basale betalingskonti, der afvises og årsagerne hertil. Udbyderne bør også stille detaljerede oplysninger til rådighed for de kompetente nationale myndigheder om omkostninger i forbindelse med basale betalingskonti. 26. Medlemsstaterne bør hvert år samlet angive oplysningerne som beskrevet i punkt 25 til Kommissionens og til den europæiske tilsynsmyndighed (den europæiske bankmyndighed). Disse data bør offentliggøres i sammenfattet og forståelig form. 27. Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvistbilæggelse mellem udbydere af betalingstjenester og forbrugere vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til de principper, der fastsættes i den lovgivning, der skal vedtages, og hvor det er relevant anvendes de eksisterende organer. Alternative tvistbilæggelsesorganer skal være uafhængige og lettilgængelige, og deres tjenesteydelser skal være gratis. For at sikre at disse organer er upartiske, er det nødvendigt at sikre en lige repræsentation af udbydere, forbrugere og andre brugere. Medlemsstaterne bør sikre, at alle udbydere af basiskonti tilslutter sig et eller flere af de organer, som gennemfører sådanne klage- og ankeprocedurer. 28. Medlemsstaterne bør forpligtes til at sikre, at de alternative tvistbilæggelsesorganer samarbejder aktivt i bilæggelsen af tværnationale tvister. Såfremt tvister involverer parter i flere medlemsstater, bør klagenetværket for finansielle tjenesteydelser (Fin-Net) anvendes til at finde frem til en løsning på forbrugerklager. Henstilling 6 (vedrørende gennemførelse og revision) 29. Medlemsstaterne bør gennemføre den lovgivning, der skal vedtages, senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. 30. Kommissionen bør - i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de berørte parter - senest tre år efter direktivets ikrafttræden og derefter hvert femte år offentliggøre en rapport om anvendelsen heraf. I denne rapport skal følgende vurderes:
Hvor det er relevant, bør rapporten ledsages af et forslag til ændringer af lovgivningen og af henstillinger til bedre gennemførelse i medlemsstaterne. Rapporten bør fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. 31. Kommissionen bør supplere direktivforslaget om basale betalingskonti med yderligere initiativer med henblik på yderligere integration og harmonisering af banktjenester og forebyggelse af økonomisk udstødelse. En sådan pakke bør, navnlig:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |