Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil (02074/2011 - C7-0090/2011 - 2011/0901A(COD))

P7_TA(2012)0294 A7-0185/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (02074/2011),

–  der henviser til artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7-0090/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2011)0596),

–  der henviser til skrivelse fra Domstolen af 8. maj 2012,

–  der henviser til skrivelse fra Kommissionen af 30. maj 2012,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. maj 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0185/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager til efterretning, at det henset til den delvise nybesættelse af dommerembederne ved Domstolen den 7. oktober 2012 og behovet for hurtigt at finde en løsning, der sikrer Personalerettens funktion, er nødvendigt, at de foreslåede ændringer i statutten, som vedrører Domstolens og Rettens organisation og Personaleretten, vedtages straks i overensstemmelse med skrivelse fra præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol af 8. maj 2012;

3.  forbeholder sig ret til at udsætte behandlingen af Domstolens anmodning vedrørende Rettens medlemmer til et senere tidspunkt;

4.  vedtager at afholde en forhandling i nær fremtid om fordelene ved at indføre mulighed for at afgive dissens ved Domstolen;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. .../2012 om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 741/2012).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager (01923/2011 - C7-0091/2011 - 2011/0902(COD))

P7_TA(2012)0295 A7-0184/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (01923/2011),

–  der henviser til artikel 257 og artikel 281 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7-0091/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (KOM(2011)0596),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. maj 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0184/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. .../2012 om stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 979/2012).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (COM(2011)0659 – C7-0372/2011 – 2011/0301(COD))

P7_TA(2012)0296 A7-0150/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0659),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 og 173, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0372/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. februar 2012(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. maj 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A7-0150/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. juli 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 670/2012).

(1) EFT C 143 af 22.5.2012, s. 134.

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2012 for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen (11113/2012 – C7-0147/2012 – 2012/2071(BUD))

P7_TA(2012)0297 A7-0206/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 310 og 314 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 15, 37 og 38,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, endeligt vedtaget den 1. december 2011(2),

–  der henviser til Rådets holdning til anmodningen om overførsel DEC 9/2012, der blev vedtaget den 7. juni 2012,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2012 for regnskabsåret 2012, forelagt af Kommissionen den 16. april 2012 (COM(2012)0181),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2012, som fastlagt af Rådet den 11. juni 2012 (11113/2012 – C7-0147/2012),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. december 2010 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (COM(2010)0815),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 75b,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0206/2012),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2012 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2011 på i alt 1 496 968 014 EUR på 2012-budgettet,

B.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et underforbrug af udgifter på 0,73 mia. EUR, et positivt resultat af indkomsterne på mere end 0,67 mia. EUR og en positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 0,1 mia. EUR,

C.  der henviser til, at størstedelen af indkomstsiden (0,45 mia. EUR ud af 0,67 mia. EUR) skyldes morarenter og bøder,

D.  der henviser til, at underforbruget af udgifter, der vedrører budgetbevillingerne for 2011 på 0,56 mia. EUR og fremførslerne fra 2010 på 0,17 mia. EUR, ikke skyldes absorptionsproblemer eller dårlig forvaltning, men er et resultat af de gældende bestemmelser vedrørende justeringen af betalingsfordelingen i overensstemmelse med behovene, navnlig i løbet af de sidste uger i regnskabsåret,

E.  der henviser til, at alle tilgængelige indikatorer i år tværtimod peger på manglende bevillinger inden for mange af EU's indsatsområder, navnlig fordi budgetmyndigheden i 2011 for andet år i træk reducerede betalingsbevillingsniveauet for 2012 i Unionens budget med mere end 3 mia. EUR, herunder for forsknings- og samhørighedspolitikken, i forhold til Kommissionens oprindelige beregninger,

F.  der henviser til, at Rådet i sin holdning til anmodningen om overførsel DEC 9/2012 drastisk reducerede betalingsbevillingerne til forskningsområdet, hvor der meldes om presserende behov for betalinger til at dække tidligere forpligtelser, men endelig genovervejer sin beslutning på baggrund af anmodningen om overførsel DEC 19/2012,

G.  der henviser til, at det i artikel 15 i finansforordningen er fastsat, at en eventuel difference i forhold til overslagene skal opføres på Unionens budget gennem et ændringsbudget, der udelukkende vedrører denne difference,

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 3/2012, der udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2011 på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, til efterretning; understreger, at sidstnævnte tillader et vist råderum med hensyn til anvendelsen af overskuddet;

2.  bemærker, at hovedelementerne i dette overskud er et underforbrug af udgifter på 0,73 mia. EUR, et positivt resultat af indkomsterne på mere end 0,67 mia. EUR og en positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 0,1 mia. EUR;

3.  understreger, at underforbruget af udgifter (0,73 mia. EUR) ikke skyldes absorptionsproblemer eller dårlig forvaltning, men er et resultat af de gældende bestemmelser vedrørende justeringen af betalingsfordelingen i overensstemmelse med behovene; mener derfor, at det bør behandles anderledes end den del af overskuddet, der stammer fra indtægtsvariationer; understreger desuden, at en stor del af denne underudnyttelse skyldes Rådets beslutning om ikke at vedtage tilpasningen af vederlag og pensioner i vedtægten;

4.  beklager, at Rådet trods bestemmelserne i artikel 310, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om forsvarlig økonomisk forvaltning og den fælles erklæring om betalingsbevillinger, som alle tre institutioner vedtog inden for rammerne af budgetproceduren for 2012, oprindeligt besluttede at nedsætte beløbet på 486 mio. EUR i anmodningen om overførsel DEC 9/2012 med to tredjedele fra energiprojekter med underforbrug til støtte for økonomisk genopretning med henblik på at styrke tre budgetposter under RP7 – Samarbejde;

5.  understreger, at dette på kunstig vis ville have øget underudnyttelsen af betalingerne i 2012 og derfor øget overskuddet i 2012, når alle tilgængelige indikatorer i år allerede peger på manglende bevillinger på forskningsområdet og mange andre af EU's indsatsområder; glæder sig derfor over Rådets genovervejning af sin holdning gennem vedtagelsen af anmodningen om overførsel DEC 19/2012;

6.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2012 uden ændringer;

7.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2012 er endeligt vedtaget, og foranledige, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 56 af 29.2.2012. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om EU's politik for Vestbredden og Østjerusalem (2012/2694(RSP))

P7_TA(2012)0298 RC-B7-0373/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutning af 29. september 2011 om situationen i Palæstina(1), beslutning af 16. februar 2012 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse(2) og beslutning af 9. september 2010 om situationen vedrørende Jordanfloden og særligt flodens nedre løb(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 samt 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til den tale, som blev holdt af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Parlamentets plenarmøde den 12. juni 2012, om den seneste udvikling i Mellemøsten og Syrien,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, navnlig erklæringen af 8. juni 2012 om udvidelse af bosættelser, erklæringen af 25. april 2012 om de israelske myndigheders afgørelse vedrørende status for bosættelserne i Sansana, Rechelim og Bruchin i det besatte palæstinensiske område og erklæringen af 22. februar 2012 om godkendelser af israelske bosættelser,

–  der henviser til EU-missionschefernes rapporter om Østjerusalem fra januar 2012 og om område C og opbygning af en palæstinensisk stat fra juli 2011 samt til EU-missionschefernes rapport om bosættervold fra april 2011 og deres ledsagenotat om bosættervold fra februar 2012,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 181 (1947) og 194 (1948) samt til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 242 (1967), 252 (1968), 338 (1973), 476 (1980), 478 (1980), 1397 (2002), 1515 (2003) og 1850 (2008),

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til Mellemøstkvartettens erklæringer, særlig erklæringen af 11. april 2012 og erklæringen af 23. september 2011,

–  der henviser til den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed (PA),

–  der henviser til Den Internationale Domstols responsum af 9. juli 2004 med titlen »De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område«,

–  der henviser til den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads toårsplan for opbygning af en stat fra august 2009 »Palæstina, afslutning af besættelsen, etablering af staten«,

–  der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995,

–  der henviser til Oslo-aftalen (»Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements«) af 13. september 1993,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed, og erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt, heller ikke hvad angår Jerusalem som hovedstad for to stater; der henviser til, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved palæstinensernes ret til selvbestemmelse og til at få deres egen stat og ej heller ved Israels ret til at eksistere inden for sikre grænser;

B.  der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 understregede, at »de forandringer, der i øjeblikket finder sted overalt i den arabiske verden, gør det endnu vigtigere at opnå fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten« og at »Et vigtigt element for varig fred, stabilitet og velstand i regionen er at lytte til de ønsker, befolkningen i regionen har, herunder palæstinensernes ønske om en stat og israelernes ønske om sikkerhed.«;

C.  der henviser til, at de direkte fredsforhandlinger mellem parterne er gået i stå, og at alle den senere tids bestræbelser på at genoptage forhandlingerne er slået fejl; der henviser til, at EU har opfordret parterne til at fortsætte med aktiviteter, der kan opbygge den atmosfære af tillid, der er nødvendig for at sikre meningsfulde forhandlinger, afholde sig fra handlinger, der undergraver processens troværdighed, og undgå provokationer;

D.  der henviser til, at Israel og Den Palæstinensiske Myndighed den 12. maj 2012 afgav følgende fælles erklæring: »Israel og Den Palæstinensiske Myndighed forpligter sig til at opnå fred, og parterne håber, at brevvekslingen mellem præsident Abbas og premierminister Netanyahu vil fremme dette mål«;

E.  der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention, er fuldt gældende på Vestbredden, herunder i Østjerusalem og i Gazastriben; der henviser til, at Israel bl.a. er forpligtet til i god tro at sikre, at den besatte palæstinensiske befolknings basale behov bliver opfyldt, at administrere sin besættelse på en måde, der tilgodeser den lokale befolkning, at beskytte og bevare civile mål og undlade at overføre sin egen befolkning til det besatte område og befolkningen i det besatte område til sit eget område;

F.  der henviser til, at EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat, om Østjerusalem og om bosættervold på ny bekræftede, at der er en stærkt bekymrende og potentielt irreversibel udvikling i gang i de pågældende områder; der henviser til, at det israelske udenrigsministerium afviser påstandene i EU-dokumenterne og har kritiseret de dokumenter, hvori det anføres, at de ikke bidrager til at fremme fredsprocessen;

G.  der henviser til, at Vestbredden efter Osloaftalerne fra 1995 er blevet administrativt opdelt i tre zoner eller områder; der henviser til, at område C udgør den største del af Vestbredden; der henviser til, at den sociale og økonomiske udvikling i område C er af afgørende betydning for levedygtigheden af ​​en fremtidig palæstinensisk stat;

H.  der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse på Vestbredden, særligt når det gælder område C, og i Østjerusalem er blevet undergravet af den israelske regerings politikker, navnlig gennem opførelsen og udvidelsen af bosættelser; der henviser til, at israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en betydelig hindring for fredsbestræbelserne, men at de understøttes af den israelske regering med betragtelige incitamenter på områderne beskatning, boliger, infrastruktur, veje, adgang til vand, uddannelse, sundhedspleje m.m.;

I.  der henviser til, at Israel i sin grundlov: »Jerusalem, Israels hovedstad« fra 1980, erklærede Jerusalem for at være Israels fuldstændige og forenede hovedstad, hvilket er i strid med FN's Sikkerhedsråds resolution 478 (1980); der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 på ny påpeger, at der gennem forhandling skal findes en løsning på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater; der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem i praksis gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater, stadig mere usandsynlig og uigennemførlig; der henviser til, at Jerusalem i stigende grad afskæres fra Vestbredden, mens det historiske område (»Historic Basin«) i stigende grad afskæres fra resten af Østjerusalem,

J.  der henviser til, at der, skønt antallet af palæstinensere, som bor i Østjerusalem, udgør 37 % af Jerusalems samlede befolkning og tegner sig for 36 % af kommunens skatteindtægter, kun anvendes 10 % af det kommunale budget i Østjerusalem, og at leveringen af tjenesteydelser er yderst mangelfulde; der henviser til, at de fleste palæstinensiske institutioner, herunder »Orient House«, er blevet lukket af de israelske myndigheder i Østjerusalem, hvilket skaber et institutionelt og ledelsesmæssigt tomrum i den lokale palæstinensiske befolkning, hvilket fortsat er en stor kilde til bekymring;

K.  der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem, har fast opholdstilladelse, som kun kan overføres til børn på særlige betingelser og ikke automatisk overføres gennem ægteskab, hvilket forhindrer ægtefæller og børn af mange, der er fast bosiddende i Østjerusalem, i at bo sammen med deres familiemedlemmer; der henviser til, at der derimod bor omkring 200 000 israelske bosættere i og omkring Østjerusalem;

L.  der henviser til, at beskyttelse af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder på Vestbredden, navnlig i område C og i Østjerusalem, er af allerstørste betydning for en levedygtig tostatsløsning; der henviser til, at den igangværende udvidelse af bosættelserne, bosættervolden, planlægningsrestriktionerne og den deraf følgende akutte boligmangel, nedrivningen af huse, udsættelserne og tvangsfordrivelserne, konfiskeringen af jord, den vanskelige adgang til vand og andre naturressourcer, mangelen på basale sociale ydelser og bistand osv. har en betydelig negativ indvirkning på palæstinensernes levevilkår; der henviser til, at den økonomiske situation i disse områder, som forværres af restriktionerne på adgang, bevægelighed og planlægning, stadig er en kilde til stor bekymring; der henviser til, at 53,5 % af de unge kvinder og 32,3 % af de unge mænd i alderen 15 til 24 år på Vestbredden ifølge den årlige ILO-rapport er arbejdsløse;

M.  der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, især i område C, og i Østjerusalem lider under alvorlig vandmangel; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det vand, der er til rådighed, bruges af Israel og af israelske bosættere; der henviser til, at tilgængeligheden af tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig,

N.  der henviser til, at den adskillelsesmur, som blev bygget af Israel, ikke følger »den grønne linje«, afskærer en betragtelig del af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem; der henviser til, at Den Internationale Domstol i sit responsum med titlen »De juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område« erklærede, at bygningen af den mur, som er opført af Israel (...), og den ordning, der er forbundet hermed, strider imod folkeretten;

O.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt sin støtte til præsident Mahmoud Abbas' og premierminister Salam Fayyads bestræbelser på at opbygge en stat og anerkendt og bifaldet det positive udfald af premierminister Fayyads toårsplan for opbygning af en stat; der henviser til, at område C og Østjerusalem fortsat bør prioriteres i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner, i særdeleshed som en reaktion på den følelse af tilsidesættelse, der hersker blandt de palæstinensere, som bor i disse områder;

P.  der henviser til, at over 4 500 palæstinensiske fanger, heriblandt 24 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, omkring 240 børn og mere end 300 administrativt tilbageholdte palæstinensere, i øjeblikket tilbageholdes i israelske fængsler og tilbageholdelsescentre;

Q.  der henviser til, at arabiske beduiner er en indfødt befolkningsgruppe, som fører en fastboende og traditionel tilværelse baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og som søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduinsamfund, som trues af israelske politikker, der underminerer deres eksistensgrundlag, herunder ved tvangsflytninger, er en særlig sårbar befolkningsgruppe i såvel det besatte palæstinensiske område som i Negev;

R.  der henviser til, at israelske styrker siden januar 2011 ifølge rapporten fra arbejdsgruppen om tvangsfordrivelser (Displacement Working Group -DWG), som blev offentliggjort den 14. maj 2012, og »The Monthly Humanitarian Monitor« fra OCHA har ødelagt over 60 forskellige installationer, herunder solpaneler, vandtanke og landbrugsbygninger, som var finansieret af Den Europæiske Union og en række af dens medlemsstater; der henviser til, at mere end 100 lignende projekter er truet af ødelæggelse;

S.  der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne ved mange lejligheder, herunder i Rådets konklusioner af 14. maj 2012, har gentaget deres grundlæggende tilsagn om sikkerhed for Israel, på det kraftigste har fordømt den vold, der forsætligt er rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og har opfordret til, at indsmuglingen af våben til Gaza forhindres effektivt;

T.  der henviser til, at det i artikel 2 i associeringsaftalen EU-Israel anføres, at forbindelserne mellem parterne skal være baseret på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som styrer deres interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i denne aftale;

U.  der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben har varet ved siden 2007 trods talrige opfordringer fra det internationale samfund til øjeblikkelig, varig og betingelsesløs åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza, hvilket også blev gentaget i Rådets konklusioner af 14. maj 2012;

1.  gentager sin stærke støtte til tostatsløsningen baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed;

2.  glæder sig over Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredsprocessen i Mellemøsten – som indeholder konklusioner vedrørende Vestbredden og Østjerusalem – og gentager, at EU ikke vil anerkende nogen ændringer af grænserne fra før 1967 andre end dem, som parterne bliver enige om, heller ikke hvad angår Jerusalem, og glæder sig over Mellemøstkvartettens erklæring af 11. april 2012;

3.  understreger, at en afslutning på konflikten er af afgørende betydning for EU samt for parterne selv og for hele regionen, og at den kan opnås gennem en omfattende fredsaftale, der er baseret på de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, Madridprincipperne, herunder land for fred, køreplanen, de aftaler, parterne hidtil har indgået, og det arabiske fredsinitiativ; insisterer på, at en herved opnået løsning ikke må komme til at gå ud over nogen af parternes værdighed; bemærker, at EU, som Den Palæstinensiske Myndigheds største donor og en af Israels vigtigste handelspartnere, har instrumenter til rådighed til mere aktivt at tilskynde begge parter til at arbejde hen imod en løsning; opfordrer begge parter til at arbejde sammen med EU, som bør fortsætte alle bestræbelser på at løse konflikten; minder om, at den humanitære folkeret finder anvendelse i de besatte palæstinensiske områder, herunder den fjerde Genèvekonvention om beskyttelse af civile personer i krigstid;

4.  understreger, at de direkte forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en tostatsløsning straks bør genoptages under overholdelse af de tidsfrister, som kvartetten har anmodet om, så den nuværende uacceptable tilstand kan ophøre; glæder sig over brevvekslingen mellem parterne, der blev indledt den 17. april 2012, og den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed;

5.  udtrykker sin dybeste bekymring over udviklingen i område C på Vestbredden og i Østjerusalem som beskrevet i EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat (»Area C and Palestinian State Building«) fra juli 2011 og om Østjerusalem fra januar 2012;

6.  understreger vigtigheden af at beskytte den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C og i Østjerusalem, hvilket er afgørende for at holde liv i muligheden for tostatsløsningen;

7.  gentager, at alle bosættelser fortsat er ulovlige i henhold til folkeretten, og opfordrer Israels regering til at stoppe alt nybyggeri og udvidelse af bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem og afvikle alle bosættelser, der er opført siden marts 2001;

8.  fordømmer kraftigt alle ekstremistiske handlinger, voldshandlinger og chikane, der udføres af bosættere mod palæstinensiske civile, og opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at retsforfølge gerningsmændene til disse handlinger og drage dem til ansvar;

9.  opfordrer til fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og bilaterale aftaler mellem EU og Israel med henblik på at sikre, at EU's kontrolmekanisme – »de tekniske ordninger« – ikke giver mulighed for, at varer fra israelske bosættelser importeres på det europæiske marked på de præferencevilkår, der findes i associeringsaftalen mellem EU og Israel;

10.  opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at overholde deres forpligtelser i medfør af den humanitære folkeret, navnlig ved

11.  opfordrer til, at der sættes en stopper for administrative tilbageholdelser af palæstinensere uden formel anklage eller retssager mod dem fra de israelske myndigheders side, at alle palæstinensiske tilbageholdte får adgang til en retfærdig rettergang, og til, at palæstinensiske politiske fanger løslades – med særligt henblik på medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, herunder Marwan Barghouti, og administrativt tilbageholdte; opfordrer endvidere til omgående løsladelse af Nabil Al-Raee, den kunstneriske direktør for Frihedsteatret (The Freedom Theatre) i Jenin-flygtningelejren, der blev arresteret den 6. juni 2012 og har været tilbageholdt siden; glæder sig over den aftale, der blev indgået den 14. maj 2012, og som gjorde det muligt at bringe palæstinensiske fangers sultestrejke til ophør, og opfordrer til, at aftalen straks gennemføres fuldt ud;

12.  opfordrer til beskyttelse af beduinsamfundene på Vestbredden og i Negev og til, at deres rettigheder respekteres fuldt ud af de israelske myndigheder, og fordømmer enhver krænkelse heraf (f.eks. nedrivning af huse, tvangsfordrivelser og begrænsning af offentlig service); opfordrer endvidere i denne forbindelse til, at den israelske regering trækker Prawerplanen tilbage;

13.  tilskynder den palæstinensiske regering og de palæstinensiske myndigheder til i stigende grad at lægge vægt på område C og Østjerusalem i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner og –projekter med henblik på at forbedre situationen og levevilkårene for den palæstinensiske befolkning i disse områder;

14.  understreger endnu engang, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste vej til at skabe en holdbar løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; støtter i denne forbindelse fortsat præsident Abbas' politik med ikke-voldelig modstand og med at tilskynde til intern palæstinensisk forsoning og opbygningen af en palæstinensisk stat, og mener, at præsidentvalg og parlamentariske valg er vigtige elementer i denne proces;

15.  understreger igen sit stærke engagement med henblik på sikkerhed for staten Israel; fordømmer enhver voldshandling, som med overlæg er rettet mod civile, begået af uanset hvilken af parterne, og er forfærdet over raketangrebene fra Gazastriben;

16.  opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte og levere bistand til de palæstinensiske institutioner og udviklingsprojekter i område C og i Østjerusalem med det formål at støtte og styrke den palæstinensiske befolkning; opfordrer til bedre koordination mellem EU og medlemsstaterne på dette område; understreger, at Israel skal bringe praksis med at tilbageholde de told- og skatteindtægter, der tilhører Den Palæstinensiske Myndighed, til ophør;

17.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til ude i marken at kontrollere alle påstandene om israelske styrkers ødelæggelse af og skader på EU-finansierede infrastrukturer og projekter i de besatte områder og forelægge Parlamentet resultatet heraf;

18.  opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at arbejde for en løsning på disse spørgsmål på alle niveauer af EU's bilaterale forbindelser med Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; understreger, at Israels løfte om at respektere sine forpligtelser over for den palæstinensiske befolkning i henhold til de internationale menneskerettighedsbestemmelser og humanitær ret fuldt ud vil blive taget i betragtning i tilknytning til EU's bilaterale forbindelser med landet;

19.  opfordrer atter indtrængende EU og medlemsstaterne til at spille en mere aktiv politisk rolle, bl.a. inden for kvartetten, i bestræbelserne på at nå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; understreger endnu en gang kvartettens centrale rolle og støtter fortsat den højtstående repræsentant i hendes indsats for at skabe et troværdigt perspektiv for genoptagelsen af fredsprocessen;

20.  gentager sin opfordring til omgående, vedvarende og betingelsesløs ophævelse af blokaden af Gazastriben, både for personer, humanitær bistand og varehandel, og til iværksættelse af tiltag, som gør genopbygning af og økonomisk genopretning i området muligt; opfordrer desuden – i behørig anerkendelse af Israels legitime sikkerhedsbehov – til etablering af en effektiv kontrolmekanisme, der kan forhindre indsmuglingen af våben til Gaza; noterer sig Rådets afgørelse om at forlænge mandatet for EU's Rafah-grænsebistandsmission indtil den 30. juni 2013 og forventer, at missionen vil gennemføre sine opgaver fuldt ud og spille en afgørende og effektiv rolle med hensyn til den daglige forvaltning af de grænseoverskridende forbindelser og opbygningen af tillid mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; opfordrer Hamas til at anerkende staten Israel og give sin tilslutning til tostatsløsningen; opfordrer endvidere Hamas til at sætte en stopper for den vold, der begås både internt og eksternt mod staten Israel;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, formanden for FN's Generalforsamling, regeringerne og parlamenterne i de lande, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0429. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0060. (3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 81.

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om vold mod lesbiske kvinder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika (2012/2701(RSP))

P7_TA(2012)0299 RC-B7-0389/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og Beijinghandlingsprogrammet og understreger, at alle kvinder har ret til at have kontrol med og frit og ansvarligt at tage beslutninger i spørgsmål, der vedrører deres seksualitet, uden tvang, stigmatisering og vold,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet og rapporten fra De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksisser og voldshandlinger mod enkeltpersoner som følge af deres seksuelle orientering og kønsidentitet,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds paneldiskussion om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet afholdt den 7. marts 2012,

–  der henviser til FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillays, erklæring til paneldiskussionen om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet ved den 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd den 7. marts 2012,

–  der henviser til Amnesty Internationals årsrapport fra 2012 om menneskerettighedssituationen i verden, hvori det hævdes at intolerancen mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT) er steget i Afrika,

–  der henviser til den anden revision af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonouaftalen), og de menneskerettighedsklausuler, der indgår heri, navnlig i artikel 8 stk. 4, og artikel 9,

–  der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 21i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der forpligter såvel EU som medlemsstaterne til i deres forbindelser med tredjelande at fremme og forsvare de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer,

–  der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet (2010-2015),

–  der henviser til erklæringer fra næstformanden i Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Parlamentets formand på den internationale dag mod homofobi i 2010, 2011 og 2012,

–  der henviser til Rådets værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-værktøjssættet),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 7. december 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (COM(2011)0840) og Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« (COM(2011)0637),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2009 om Uganda: lovforslag om kriminalisering af homoseksualitet(1), af 16. december 2010 om Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer(2), af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på David Kato(3) og af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede Nationer(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder; der henviser til, at alle stater er forpligtede til at forebygge vold og tilskyndelse til had på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk og overholde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd;

B.  der henviser til, at kvinder, der er lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, nyder samme menneskerettigheder som alle kvinder og mænd, og disse rettigheder skal forsvares uanset personens seksuelle orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

C.  der henviser til, at visse afrikanske lande har været banebrydende i forbindelse med forsvaret af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og at Sydafrikas postapartheid forfatning var den første i verden, som forbød forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, samt at Sydafrika var initiativtager til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet;

D.  der henviser til, at der findes politiske bevægelser og ledere, som kan gå forrest i kampen for ændringer og styrkelse af menneskerettighederne, kvinders rettigheder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika;

E.  der henviser til, at der i Afrika foregår stigende stigmatisering af og vold mod kvinder, der er eller opfattes som lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, begået af statslige myndigheder og politiet, af kvindernes familier og medlemmer af lokalsamfundet, hvilket er en fælles bekymring, som det fremgår af den lange række af erklæringer fra FN's generalsekretær Ban Ki Moon og FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillay, samt af FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet;

F.  der henviser til, at ved FN's Menneskerettighedsråds årlige debat om kvindelige menneskerettighedsforkæmpere den 25. og 26. juni 2012 påpegede FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, Margret Sekaggya, at krænkelser mod kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har en kønsspecifik form, som går fra verbale overfald baseret på køn til seksuelt misbrug og voldtægt, til at disse kvinder anses for at udfordre accepterede sociale normer, kultur og traditioner eller for at udfordre religiøse forskrifter og følgelig bliver stigmatiseret, og til at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har behov for særlig opmærksomhed, fordi de lidelser, de udsættes for i deres arbejde, nogle gang er værre end deres mandlige pendanter;

G.  der henviser til, at kvinder, der overskrider sociale og kulturelle normer, kan blive stemplet som lesbiske og risikerer at blive mål for mænds voldelige adfærd og/eller nedværdigende behandling, hvilket medfører, at alle kvinders muligheder for at udtrykke deres seksualitet og frihed til at vælge undertrykkes, også for heteroseksuelle kvinder; der henviser til, at seksuelle rettigheder er forbundet med alle kvinders ret til kropslig selvbestemmelse og valgfrihed;

H.  der henviser til, at kvindelig homoseksualitet i Afrika er lovlig i 27 lande og ulovlig i 27 lande, og at mandlig homoseksualitet er lovlig i 16 lande og ulovlig i 38, samt at homoseksualitet kan straffes med døden i Mauretanien, Sudan, dele af Somalia og Nigeria, og at et lovforslag fremsat på eget initiativ i det ugandiske parlament indeholder bestemmelser om dødsstraf for homoseksualitet;

I.  der henviser til, at kriminaliseringen af forhold mellem personer af samme køn og seksualitet bidrager til at skabe et klima, som tilskynder til vold mod kvinder, som er eller opfattes som lesbiske;

J.  der henviser til, at der overalt i verden rapporteres om drab, tortur, fængsling, vold, stigmatisering og hadefuld tale mod LGBTI-personer, og at lovgivningen nogle gange tillader det; der henviser til, at der har været gentagne voldshandlinger og angreb på lesbiske i flere afrikanske lande;

K.  der henviser til, at kampen for lighed og retfærdighed og for lesbiskes synlighed og rettigheder er tæt forbundet med den overordnede kamp for menneskerettigheder; der henviser til, at lesbiske som mange andre kvinder er ofre for vold, både fordi de er kvinder og på grund af deres seksuelle orientering;

L.  der henviser til, at ti kvinder i Cameroun blev anholdt og tre sigtet for at praktisere homoseksualitet for første gang i februar 2012; der henviser til, at politiet stadig foretager anholdelser og tæver personer, hvilket senest er blevet registreret den 24. juni 2012; der henviser til, at advokat, Alice Nkom, gentagne gange har modtaget døds- og voldstrusler for at forsvare personer, der er anklaget for homoseksualitet; der henviser til, at et LGBTI-møde i Yaoundé blev afbrudt med vold af en bande den 19. maj 2012;

M.  der henviser til, at senatet i Liberia for tiden forhandler om et forslag om yderligere at forlænge forbuddet mod forhold mellem personer af samme køn, som er indeholdt i den nuværende lovgivning; der henviser til, at medierne og den offentlige mening i stigende grad forsøger at intimidere LGBTI-personer; der henviser til, at to lesbiske kvinder for nylig blev overfaldet af bevæbnede mænd i Liberia;

N.  der henviser til, at kvindelig homoseksualitet blev forbudt i Malawi i januar 2011; der henviser til, at præsident Joyce Banda har udtalt, at hun vil anmode parlamentet om at ophæve love, som kriminaliserer homoseksualitet;

O.  der henviser til, at Nigeria forsøger at kriminalisere registrering, drift og opretholdelse af visse organisationer og disses møder og optog, og forbyder aktiviteter, der falder fuldstændig inden for privatlivets rammer;

P.  der henviser til, at de såkaldt opdragende voldtægter af lesbiske og kvindelige transpersoner i Sydafrika fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til igangværende diskussioner om forfatningsmæssig beskyttelse af personer, der bliver ofre på grundlag af deres seksuelle orientering, øger volden mod LGBTI-personer; der henviser til, at bøsseaktivisten Thapelo Makutle for nylig blev tortureret og dræbt, den 22-årige lesbiske Phumeza Nkolonzi skudt i hovedet på grund af sin seksuelle orientering og Neil Daniels stukket ned, mishandlet og brændt levende, fordi han var bøsse;

Q.  der henviser til, at der i Swaziland ydes en positiv indsats for at forebygge og helbrede hiv/aids i udsatte befolkningsgrupper, herunder kvinder samt mænd, som har sex med mænd, til trods for landets kriminalisering af homoseksualitet;

R.  der henviser til, at politistyrker og ministeren for etik og integritet i Uganda i februar og juni 2012 uden dommerkendelser og under tilsidesættelse af borgernes forsamlingsfrihed opløste menneskerettighedsaktivisters private møder; der henviser til, at ministeren har planer om at forbyde 38 organisationer, der anses for at arbejde for LGBTI-personers menneskerettigheder; der henviser til, at den lov imod homoseksualitet, der første gang blev foreslået i 2009, stadig er under drøftelse og kan omfatte uacceptable bestemmelser, herunder dødsstraf; der henviser til, at retssager og undersøgelser i Uganda og i USA har afsløret den rolle, som blandt andre Scott Lively og »the Abiding Truth Ministries«, en fundamentalistisk, USA-baseret evangelisk gruppe, har spillet med hensyn til at sprede had og intolerance på grundlag af seksuel orientering og med hensyn til at få indført loven;

Forskelsbehandling af og vold mod lesbiske kvinder i Afrika

1.  fordømmer kraftigt alle former for vold mod og forskelsbehandling af lesbiske i afrikanske lande, hvor dette finder sted, herunder ekstreme former for vold, såsom såkaldt opdragende voldtægter og andre former for seksuel vold;

2.  giver udtryk for sin stærke støtte til kampagner og initiativer med sigte på afskaffelse af alle love, der diskriminerer kvinder og LGBTI-personer; opfordrer de afrikanske lande, der stadig har diskriminerende love til omgående at afskaffe dem, inklusive love, der forbyder homoseksualitet, og love, der diskriminerer kvinder, hvad angår civilstand, ejendomsret og arveret;

3.  bekræfter, at kampen for lesbiskes grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i Afrika er nært forbundet med beskyttelsen af seksuel og reproduktiv sundhed for alle kvinder; opfordrer derfor Den Europæiske Union til i sit arbejde med partnerlande i Afrika at give et fast tilsagn i form af ressourcer og politik til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed;

4.  opfordrer de relevante myndigheder i Afrika til effektivt at beskytte alle kvinder imod drab, såkaldt opdragende voldtægt og andre former for seksuel vold og bringe gerningsmændene for retten;

5.  bemærker, at stigmatiseringen af og volden mod lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle kvinder ofte er nært forbundet med forskelsbehandling;

6.  udtrykker sin solidaritet med og støtte til alle aktører, der kæmper for en stærkere kvinderettighedsdagsorden;

7.  opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at støtte kvindeorganisationer og LGBTI-organisationer i Afrika i deres kamp for lighed og kropslig selvbestemmelse samt retten til seksuel frihed for alle kvinder og LGBTI-personer; fremhæver samtidig nødvendigheden af at sætte særligt fokus på lesbiske i LGBTI-bevægelsen og i kvindebevægelsen såvel som i andre sociale bevægelser for at tage stærkt afstand fra den dobbelte eller sommetider flerdobbelte forskelsbehandling, som lesbiske udsættes for i afrikanske lande;

8.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sætte fart i gennemførelsen af de mål, der er fastsat i EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet, og være særligt opmærksom på kvinder, der er lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, både i deres forbindelser med tredjelande og når de yder støtte til ikke-statslige organisationer og menneskerettighedsforkæmpere;

LGBTI-rettigheder i Afrika

9.  opfordrer alle de 76 lande i verden, hvor homoseksualitet er ulovlig, heraf 38 lande i Afrika, til at afkriminalisere homoseksualitet;

10.  tager afstand fra tilskyndelser til had og vold på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk; opfordrer førnævnte lande til effektivt at værne om LGBTI-personers ret til liv og værdighed og fordømme alle former for vold, forskelsbehandling, stigmatisering og ydmygelse rettet mod dem;

11.  opfordrer politiske og religiøse ledere til at fordømme forfølgelse og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og indtage en fast holdning imod homofobi og derved tilslutte sig ærkebiskop Desmond Tutus opråb imod uretfærdighed og fordomme og for solidaritet og retfærdighed;

12.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politiske dialog med afrikanske lande at minde dem om deres pligt til at efterleve de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af retligt bindende internationale menneskerettighedsinstrumenter og -konventioner, og navnlig respektere og fremme retten til beskyttelse mod forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet;

13.  glæder sig over, at nogle afrikanske lande, herunder Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Gabon, Guinea-Bissau, Malawi, Mauritius, Rwanda, São Tomé og Principe, Sydafrika og Swaziland, har givet udtryk for deres modstand mod kriminalisering af homoseksualitet, har sikret adgang til sundhedspleje for LGBTI-personer eller har lovet at afkriminalisere homoseksualitet;

14.  opfordrer gruppen af AVS-stater til at indlede en åben, konstruktiv og gensidigt respektfuld dialog;

15.  opfordrer de afrikanske lande til at garantere sikkerheden for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer EU til at hjælpe de lokale civilsamfund i Afrika med kapacitetsopbygningsprogrammer;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af LGBT-værktøjssættet med henblik på at tilskynde tredjelande til at afkriminalisere homoseksualitet, bidrage til at mindske vold og forskelsbehandling og beskytte LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere;

17.  opfordrer Kommissionen, og især Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til at træffe konkrete foranstaltninger ved at mobilisere alle relevante instrumenter, til at udøve pres med henblik på at beskytte mennesker imod forskelsbehandling og forfølgelse på grundlag af deres seksuelle orientering og til at tage disse spørgsmål op i tilknytning til EU's forbindelser og dialoger med tredjelande;

o
o   o

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, generalsekretæren for gruppen af AVS-stater, alle AVS-staternes ambassadører i Den Europæiske Union, det sydafrikanske parlament samt Den Afrikanske Union og dens institutioner.

(1) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 25. (2) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 134. (3) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 62. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0427. (5) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 32.

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om Hviderusland, særligt sagen om Andrzej Poczobut (2012/2702(RSP))

P7_TA(2012)0300 RC-B7-0393/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Hviderusland, navnlig beslutningerne af 29. marts 2012(1), 16. februar 2012(2), 15. september 2011(3), 12. maj 2011(4), 10. marts 2011(5), 20. januar 2011(6), 10. marts 2010(7) og 17. december 2009(8),

–  der henviser til Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashtons erklæring om situationen i Hviderusland af 28. juni 2012,

–  der henviser til pressemeddelelsen af 22. juni 2012 fra OSCE's repræsentant for mediefrihed, Dunja Mijatovic, om arrestationen af den polsk-hviderussiske journalist Andrzej Poczobut,

–  der henviser til Europarådets parlamentariske forsamlings skriftlig erklæring nr. 523 af 26. juni 2012, der opfordrer til løsladelse af den polsk-hviderussiske journalist Andrzej Poczobut, der sidder i hviderussisk fængsel,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 1.-2. marts 2012, hvori det udtrykker dyb bekymring over den yderligere forværring af situationen i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/126/FUSP af 28. februar 2012 om gennemførelse af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner om iværksættelsen af en europæisk dialog om modernisering med det hviderussiske samfund (den 3157. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 23. marts 2012),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 354/2012 af 23. april 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om visse restriktive foranstaltninger over for Belarus(10),

–  der henviser til erklæringen af 28. februar 2012 fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om hendes og den polske regerings beslutning om at hjemkalde henholdsvis EU's delegationschef i Minsk og den polske ambassadør i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2012/36/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af Rådets afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus(11),

–  der henviser til resolution 1857 (2012) af 25. januar 2012 fra Europarådets Parlamentariske forsamling om situationen i Hviderusland, hvori der udtrykkes fordømmelse af den vedvarende forfølgelse af medlemmer af oppositionen og chikanen af civilsamfundsaktivister, ​​uafhængige medier og menneskerettighedsforkæmpere i Hviderusland,

–  der henviser til rapporten fra FN's højkommissær om menneskerettigheder af 10. april 2012 og FN's Menneskerettighedsråds resolution 17/24 af 17. juni 2011 om menneskerettighedssituationen i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringen fra topmødet om østpartnerskabet, vedtaget i Prag den 7.-9. maj 2009, og erklæringen om situationen i Hviderusland vedtaget på østpartnerskabets topmøde i Warszawa den 30. september 2011,

–  der henviser til den fælleserklæring, som udenrigsministrene fra Visegradgruppen samt Estland, Letland og Litauen fremsatte i Prag den 5. marts 2012,

–  der henviser til erklæringen fremsat af den hviderussiske nationale platform i civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab i Minsk den 2. marts 2012,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland, vedtaget på den 3101. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 20. juni 2011,

–  der henviser til erklæringen fremsat af talsmanden for EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton af 10. april 2011 om forfølgelsen af uafhængige medier i Hviderusland,

–  der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

–  der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra december 1988,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Andrzej Poczobut, der er korrespondent for det polske dagblad Gazeta Wyborcza og en fremtrædende aktivist for det polsk-hviderussisk mindretal og formand for rådet for Unionen af polakker i Hviderusland, blev arresteret den 21. juni 2012 i byen Grodno i Hviderusland;

B.  der henviser til, at Poczobuts lejlighed i Grodno blev gennemsøgt af anklagemyndigheden og hans materialer konfiskeret; der henviser til, at medlemmer af ordensmagten efterfølgende foretog en gennemsøgning Unionen af polakkers kontor i Grodno, som Poczobut er officiel lejer af, og konfiskerede computerudstyr;

C.  der henviser til, at Poczobut i medfør af artikel 367 i Republikken Hvideruslands straffelov blev anklaget for såkaldt ærekrænkelse af præsident Aleksandr Lukashenko i sine 12 artikler offentliggjort på webstederne »Charter97« og »Belarusian partisan«, der bl.a. omhandlede sidste års retssag om undergrundsbanebombningen,

D.  der henviser til, at Poczobut allerede tidligere har tilbragt tre måneder i fængsel og er idømt tre års betinget fængsel efter samme anklage om angiveligt at have fornærmet præsidenten i en artikel offentliggjort i Gazeta Wyborcza og på en hviderussisk internetside; der henviser til, at han således risikerer frihedsberøvelse i op til syv år og ni måneder, inklusive den betingede dom;

E.  der henviser til, at Poczobut den 30. juni 2012 blev givet betinget løsladelse med underskrivelse af en erklæring om ikke at forlade sit bopælssted;

F.  henviser til, at Leninski-domstolen i Grodna den 5. juli 2011 afsagde en kendelse, hvori den frifandt Poczobut fra anklage i medfør af del 1, artikel 368, i straffeloven om præsidentfornærmelse, men fandt ham skyldig i overtrædelse af del 1, artikel 367, i samme lov om injurier mod præsidenten;

G.  der henviser til, at den seneste anholdelse af Poczobut den 21. juni 2012 skete samtidig med en fredelig demonstration, som var arrangeret af Unionen af polakker under hans ledelse til protest mod Lukashenkos regimes tvangsrussificering af en polsk skole i Grodno, hvor ca. 20 personer blev tilbageholdt;

H.  der henviser til, at den hviderussiske medielov, der trådte i kraft i 2008, i sit væsen er restriktiv, eftersom journalistisk arbejde kontrolleres gennem forskellige foranstaltninger, såsom tv- og radiocensur, overvågning af uafhængige journalisters aktiviteter og kontrol over udgivelsesvirksomheder;

I.  der henviser til, at i henhold til artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder har enhver ret til meningsfrihed uden indblanding og ret til ytringsfrihed og til, at artikel 34 i den hviderussiske forordning garanterer ytringsfrihed; der henviser til, at uafhængige og internationale presseobservatører og journalister vedholdende har undsagt statens restriktioner på ytrings- og mediefriheden;

J.  der henviser til, at Poczobut efter sin arrestation i april 2011 er blevet anerkendt som en samvittighedsfange af Amnesty International;

K.  der henviser til, at Poczobuts sag indgår i et bredere mønster af vedvarende og langvarig chikane af civilsamfundet, det polske mindretal og menneskerettighedsforkæmpere i kølvandet på præsidentvalget i december 2010, der har medført en drastisk forringelse af menneskerettighederne og de borgerlige og politiske frihedsrettigheder i Hviderusland;

L.  der henviser til, at der vedvarende fremkommer forlydender om systematisk chikane af repræsentanter for civilsamfundet i Hviderusland; der henviser til, at der for nylig har været yderligere tilfælde af arrestationer, herunder af de demokratiske oppositionsaktivister Aleksandr Artsybashaw Paval Vinahradaw og Siarhei Kavalenka, såvel som tilbageholdelse af journalisterne Aleksandr Barazenka, Siarhei Balai, Alina Radachynskaya og Ina Studzinskay og af aktivister fra organisationen »Tell the Truth«: Hanna Kurlovich, Mikhail Pashkevich, Aliaksandr Ulitsionak og Siarhei Vazniak;

M.  der henviser til, at Ales Bialiatski, formand for Viasna og næstformand for Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) der sidder indespærret i en fangelejr i byen Bobruiks, for nylig blev underkastet nye, ulovlige restriktive foranstaltninger og pression af fængselsledelsen i den klare hensigt at tvinge ham til at indrømme sin påståede skyld;

N.  der henviser til, at den tidligere chef for organisationen »Retshjælp til befolkningen«, der ydede retshjælp indtil den blev nedlagt i 2003, Aleh Volchek den 24. maj 2012 blev arresteret af civilklædte politifolk, der beskyldte ham for at have »bandet i offentlighed«; der henviser til, at han samme dag blev idømt ni dages administrativ frihedsberøvelse i medfør af artikel 17, stk. 1, i loven om forvaltningsmæssige overtrædelser (»ukvemsord mod politiet«); der henviser til, at Volchek allerede i januar 2012 blev idømt fire dages administrativ frihedsberøvelse for efter sigende at have bandet på offentlig gade; der henviser til, at hans navn er blevet opført på listen over personer med udrejseforbud fra Hviderusland;

O.  der henviser til, at siden begyndelsen af marts 2012 er 15 oppositionspolitikere, uafhængige journalister og menneskerettighedsforkæmpere blevet nægtet ret til at forlade landet under forskellige påskud, og at de hviderussiske myndigheder angiveligt overvejede at opstille en liste med navnene på 108 menneskerettigheds- og oppositionsaktivister, der skulle forbydes at forlade landet;

P.  der henviser til, at det hviderussiske parlament den 14. juni 2012 vedtog en række ændringer af loven om statssikkerhedsorganerne, som giver vide beføjelser til det hviderussiske KGB, herunder fri anvendelse af tvangsmidler; der henviser til, at KGB i henhold til den nye lovgivning har ret til frit at trænge ind på privat grund og til uden restriktioner at arrestere hviderussiske borgere såvel som diplomater og repræsentanter for internationale institutioner;

Q.  der henviser til, at mindst 95 journalister i løbet af 2011 blev tilbageholdt i forbindelse med aktionerne »tavse protester«, at 22 journalister blev retsforfulgt og 13 idømt administrativ frihedsberøvelse ved domme af forskellig varighed; der henviser til, at myndighederne ved udgangen af 2011 yderligere strammede internetrestriktionerne, bl.a. via yderligere foranstaltninger til internetregulering;

R.  der henviser til bekymringen for, at de hviderussiske myndigheders forsøg på at rejse straffesager mod aktivister er blevet til et påskud for at pålægge dem juridiske forbud mod at forlade landet og træde i forbindelse med FN og andre mekanismer;

1.  fordømmer på det kraftigste arrestationen og anklagerne for nylig mod Andrzej Poczobut, en journalist der arbejder for det polske dagblad Gazeta Wyborcza;

2.  glæder sig over løsladelsen af Poczobut og kræver, at efterforskningen og alle anklager mod ham opgives;

3.  udtrykker dyb bekymring over den forværrede situation for menneskerettighedsforkæmperne i Hviderusland og fordømmer alle trusler mod journalister og personer, der udøver deres ytringsfrihed;

4.  opfordrer det fjerde møde for østpartnerskabets udenrigsministre, der finder sted den 23.-24. juli 2012 i Bruxelles, til at undersøge og drøfte den forværrede menneskerettighedssituation i Hviderusland og sagen om Poczobut;

5.  opfordrer til, at den juridiske forfølgelse af journalister, medlemmer af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere indstilles; opfordrer de hviderussiske myndigheder til at ophøre med deres repressive fremgangsmåder;

6.  mener i denne forbindelse og under indtryk af den uhørt voldsomme fremfærd mod civilsamfundet i Hviderusland efter præsidentvalget i december 2010 og i kølvandet herpå (hvorunder mindst 21 journalister blev tæsket, 27 journalister blev anholdt og 13 dømt til mellem 10 og 15 dages fængsel), at sagen mod Poczobut er politisk motiveret og har til formål at forhindre hans legitime arbejde som journalist og leder for et nationalt mindretal;

7.  udtrykker sin dybe bekymring over den betingede dom over Poczobut på tre års fængsel for lignende påståede »lovovertrædelser«; er bekymret over, at betingelsen af dommen tilbagekaldes, således at han til enhver tid kan blive fængslet igen efter Lukasjenko-regimets forgodtbefindende, hvis myndighederne finder, at han igen har »overtrådt loven« under udførelsen af sit journalistiske arbejde; mener, at dette udgør reelt en form for intimidering og et forsøg på at tvinge Poczobut til at udøve selvcensur;

8.  beklager dybt, at de hviderussiske myndigheder gør journalisters virke umuligt ved at indføre undertrykkende love, der har til formål at bringe civilsamfundets aktiviteter til tavshed, og ved at bruge truslen om strafferetlige sanktioner for at skræmme menneskerettighedsforkæmpere og mindretalsaktivister;

9.  mener, at den hviderussiske lovgivning såvel som de internationale mekanismer forsætligt er blevet misbrugt og udnyttet til andre end deres egentlige formål af de hviderussiske myndigheder;

10.  opfordrer de hviderussiske myndigheder til at sikre, at de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i alle forhold respekteres i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder og med internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, som Hviderusland har ratificeret; understreger, at mediefrihed og ytringsfrihed er blandt de grundlæggende hjørnesten i et demokrati, som de hviderussiske myndigheder har forpligtet sig til at respektere;

11.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at reformere lovgivningen, navnlig hvad angår forenings- og ytringsfrihed, og til at bringe den i overensstemmelse med internationale standarder, at gå bort fra at anvende censur og selvcensur og til at afstå fra yderligere misbrug af loven, herunder at fængsle politiske modstandere og bringe journalister til tavshed, chikanere uafhængige forsvarsadvokater og gøre brug af internet-kontrolforanstaltninger;

12.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at ophæve ændringsforslagene til en række retsakter, vedtaget af parlamentet i oktober 2011, som yderligere begrænser forenings-, forsamlings-, menings- og ytringsfriheden;

13.   opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at indstille de kortvarige, vilkårlige tilbageholdelser og vilkårlige rejseforbud, der synes gennemført med henblik på at skræmme menneskerettighedsforkæmpere, medier, den politiske opposition og civilsamfundsaktivister og forhindre dem i at gøre deres arbejde;

14.  anser isolationsfængslingen af Mikola Statkevitj for et tilfælde af undertrykkelse og for et forsøg på at tvinge ham til at underskrive en anmodning om benådning; opfordrer derfor Europa-Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gå ind i hans sag;

15.  opfordrer de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille alle former for pression over for journalister og mediefolk og til at frafalde alle anklager mod journalister, der er blevet retsforfulgt for deres faglige aktiviteter, samt træffe foranstaltninger til at rehabilitere dem; opfordrer dem endvidere til at sikre ytringsfriheden og skabe et juridisk miljø og en praksis, der kan bidrage til en effektiv mediefrihed og afskaffe praksis med censur og selvcensur samt sikre, at internetkontrolforanstaltningerne er minimale, og at bestemmelserne ikke fører til censur af elektroniske medier og ytringsfrihed;

16.  understreger, at EU's potentielle samarbejde med Hviderusland vil være underlagt streng konditionalitet og vil være betinget af, at Hviderusland forpligter sig til at overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet som fastsat i den fælles erklæring fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 om det østlige partnerskab, der også er undertegnet af den hviderussiske regering;

17.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere engagementet med de hviderussiske civilsamfundsorganisationer og fremme en større mellemfolkelig kontakt;

18.  opfordrer de EU-medlemsstater, der i øjeblikket er medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd, til at gøre, hvad de kan i dette organ for at indføre et mindst toårigt, landespecifikt mandat, såsom en særlig ordfører, for menneskerettighedssituationen i Hviderusland; understreger, at en sådan mekanisme også ville spille en vigtig rolle i selvstændigt at dokumentere overgreb og overvåge gennemførelsen af de henstillinger, der er fremsat af de forskellige FN-mekanismer, især dem der er formuleret i højkommissærens seneste rapport;

19.  gentager, at det er nødvendigt at styrke forbindelserne og den politiske dialog mellem EU og dens østlige nabolande inden for rammerne af østpartnerskabet, herunder dets parlamentariske dimension – Den Parlamentariske Forsamling Euronest – med det fælles mål til at sikre demokratisk forandring i Hviderusland;

20.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til af hensyn til parlamentsvalget i 2012 at fortsætte processen for reform af valgloven og valgprocedure ved at tage hensyn til hele det sæt henstillinger, der er fremsat af OSCE/ODIHR og Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret, samtidig med at der handles i overensstemmelse med alle internationale demokratiske normer og standarder;

21.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at vurdere effektiviteten af de eksisterende restriktive foranstaltninger over for Hviderusland og overveje at udvide de eksisterende sanktioner ved at udvide sin liste over hviderussere, der er omfattet af visumforbud og indefrysning af aktiver;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, OSCE's og Europarådets Parlamentariske Forsamlinger og regeringen og parlamentet i Hviderusland.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0112. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0063. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0392. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0244. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0099. (6) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 57. (7) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 37. (8) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 16. (9) EUT L 55 af 29.2.2012, s. 19. (10) EUT L 113 af 25.4.2012, s. 1. (11) EUT L 19 af 24.1.2012, s. 31.

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2012 om skandalen om tvangsabort i Kina (2012/2712(RSP))

P7_TA(2012)0301 RC-B7-0388/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de beretninger, der er afgivet under FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og den valgfrie protokol dertil, samt konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til FN-konventionen om børns rettigheder,

–  der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der blev afholdt i Cairo i 1994,

–  der henviser til Kinas etbarnspolitik og til den kinesiske abortlovgivning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at en gravid kvinde i syvende måned, Feng Jianmei, den 2. juni 2012 blev bortført og undergik en tvungen abort i Zhenping amt, i Shanxi provinsen, hvilket forårsagede en bølge af forargelse og fordømmelse i Kina og rundt om i hele verden;

B.  der henviser til, at abort efter 6. måned i henhold til kinesisk lov er ulovligt; der henviser til, at Ankangs kommunale myndigheder har gennemført en undersøgelse, som konkluderede, at embedsmænd i Zhenping amt havde anvendt »grove metoder« og havde »overtalt« Feng Jianmei til at afbryde svangerskabet; der henviser til, at hendes rettigheder i denne forbindelse ifølge rapporten var blevet krænket; der henviser til, at Ankangs kommunale myndigheder har meddelt, at de involverede embedsmænd inden for lokalplanlægning vil blive straffet og fyret;

C.  der henviser til, at lokale embedsmænd ifølge undersøgelsen havde afkrævet Feng Jianmeis familie en »garanti« på 40 000 RMB, som ifølge hendes mand var en bøde for at få barn nummer to; der henviser til, at de lokale myndigheder intet juridisk grundlag havde for at opkræve en sådan »garanti«; der henviser til, at Feng Jianmei blev tvunget til at underskrive en samtykkeerklæring om at afbryde graviditeten, fordi hun ikke ville betale bøden, og at hun blev tilbageholdt på hospitalet af vagter;

D.  der henviser til, at ulovlige kønsbestemte aborter er en udbredt praksis på grund af Kinas etbarnspolitik, hvilket skaber en ubalance mellem antallet af mænd og kvinder;

E.  der henviser til, at EU har ydet og stadig yder bistand til organisationer, der er involveret i familieplanlægningspolitikker i Kina;

1.  understreger på det kraftigste, at familieplanlægningsprogrammer - ifølge handlingsplanen fra den internationale konference om befolkning og udvikling - skal have som formål at gøre det muligt for par og enkeltpersoner til at foretage frie, ansvarlige og informerede valg vedrørende det at føde børn og at stille en komplet vifte af sikre, effektive og acceptable metoder til familieplanlægning til rådighed, samt at enhver form for tvang er udelukket;

2.  gentager alle kvinders grundlæggende ret til adgang til offentlige sundhedsydelser, især til primær, gynækologisk og obstetrisk sundhedspleje som fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen;

3.  udtrykker sin dybe medfølelse med familien til ofrene, fordømmer på det kraftigste den chikane, som de bliver udsat for, og kræver, at de bliver sat under offentlig beskyttelse;

4.  fordømmer på det kraftigste beslutningen om at tvinge Feng Jianmei til at få en abort og fordømmer generelt en praksis med tvungne aborter og sterilisationer, især i forbindelse med etbarnspolitikken;

5.  glæder sig over Ankangs kommunale myndigheders beslutning om at tilbyde Feng Jianmeis familie godtgørelse og straffe de lokale embedsmænd, der var involveret i sagen, hårdt;

6.  noterer sig, at Feng Jianmeis sag blev almindeligt kendt takket være internettet og understreger betydningen af ytringsfrihed, herunder online; udtrykker tilfredshed med fremkomsten af en offentlig sfære for debat, til dels takket være microblogging;

7.  finder den igangværende debat blandt intellektuelle og akademikere om, hvorvidt Kina bør eller ikke bør fortsætte sin etbarnspolitik, vigtig;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at dens finansiering af projekter ikke strider mod anmærkningerne i sektion III, afsnit 21, i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012;

9.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sætte tvungen abort på dagsordenen for deres næste bilaterale dialog om menneskerettigheder med Kina;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Unions delegation til De Forenede Nationer og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.

Europa-Parlamentets erklæring af 5. juli 2012 om undervisning i udvikling og aktivt globalt medborgerskab

P7_TA(2012)0302 P7_DCL(2012)0007

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling, hvori det understreges, at »EU [skal] være særlig opmærksom på undervisning i udvikling og øget bevidstgørelse«,

–  der henviser til konklusionerne fra den strukturerede dialog om civilsamfundets og de lokale myndigheders rolle i udviklingsarbejdet, som opfordrer EU's medlemsstater og Europa-Kommissionen til at styrke deres strategier for undervisning i udvikling og øget bevidstgørelse af EU-borgerne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.  der henviser til, at undervisning i udvikling og bevidstgørelse af EU-borgerne udgør centrale elementer i den europæiske udviklingspolitik, som fastslået i den europæiske konsensus om undervisning i udvikling (»The European Consensus on Development: The contribution of development education and awareness raising«),

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union ikke har en særlig strategi på dette område, selv om Unionen er blandt de vigtigste grundlæggere af begrebet undervisning i udvikling i Europa,

C.  der henviser til, at det er særlig vigtigt i en tid præget af besparelser, kriser og en stigning i antallet af nationalistiske og populistiske bevægelser at støtte aktivt globalt medborgerskab,

1.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle en langsigtet og tværsektoriel europæisk strategi for undervisning i udvikling, bevidstgørelse og aktivt globalt medborgerskab,

2.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller styrke deres nationale strategier for undervisning i udvikling,

3.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 5.7.2012 (P7_PV(2012)07-05(ANN1)).

Europa-Parlamentets erklæring af 5. juli 2012 om indførelse af en europæisk dag for hjemmelavet is

P7_TA(2012)0303 P7_DCL(2012)0010

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123;

A.  der henviser til, at EU-lovgivningen i stadig større grad drejer sig om at sikre fødevarernes kvalitet, og at hjemmelavet is af alle friske mejeriprodukter er et ekstraordinært produkt med hensyn til fødevarekvalitet og -sikkerhed, der kan øge landbrugsfødevarers profil i alle medlemsstater,

B.  der henviser til, at forbrugerne i stadig stigende grad vælger sunde, mere nærende fødevarer, der smager af mere, og som er fremstillet ved hjælp af traditionelle metoder, der ikke påvirker miljøet,

C.  der henviser til, at sektoren beskæftiger godt 300 000, hovedsageligt unge, arbejdstagere i omkring 50 000 isbarer i hele Europa, og at is er ved at blive en mindre sæsonbetinget spise, hvilket giver en omsætning på flere hundrede millioner euro fordelt over hele året,

1.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte fremstilling af det kvalitetsprodukt, som hjemmelavet is er, eftersom dette er et område, hvor EU's økonomi kan konkurrere, og eftersom dette er en mulighed, der skal udnyttes, i betragtning af den nuværende krise i bl.a. mejerisektoren;

2.  indfører den europæiske dag for hjemmelavet is, som skal være den 24. marts, for at bidrage til at fremme dette produkt og udvikle denne sektors gastronomiske traditioner;

3.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 2 til mødeprotokollen af 5.7.2012 (P7_PV(2012)07-05(ANN2)).