Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien (10475/2012 - C7-0181/2012 - 2012/0059(NLE))

P7_TA(2012)0337 A7-0268/2012

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10475/2012),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/781/EF af 6. juni 2005 om indgåelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0181/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, samt artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0268/2012),

1.  godkender fornyelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Føderative Republik Brasiliens regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 295 af 11.11.2005, s. 37.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (08283/2012 - C7-0122/2012 - 2011/0175(NLE))

P7_TA(2012)0338 A7-0267/2012

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08283/2012),

–  der henviser til det udkast til aftale, der undertegnedes den 19. marts 2012 (17318/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0122/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, artikel 90, stk. 7, og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0267/2012),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2012 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2012/2069(ACI))

P7_TA(2012)0339 A7-0245/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 10. april 2012 fra formanden,

–  der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til artikel 1, stk. 2, og artikel 2, 6, 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 15 og 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1), særlig artikel 2, stk. 5, og artikel 9,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om årlig rapport om aktindsigt (forretningsordenens artikel 104, stk. 7) for 2009-2010(2), særlig punkt 12,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 12, artikel 127, stk. 1, og bilag VIII,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0245/2012),

A.  der henviser til, at gennemsigtighed og adgang til alle relevante dokumenter og informationer er grundlaget og en uomgængelig forudsætning for demokrati, navnlig for, at Europa-Parlamentet kan udføre sit arbejde for borgerne som fastsat i traktaterne;

B.  der henviser til, at Lissabontraktaten skærper kravene om gennemsigtighed og styrker borgernes ret til at deltage i Unionens beslutningstagning; der henviser til, at begrænsninger for Parlamentets og parlamentsmedlemmernes ret til at dele relevante informationer med offentligheden skal udgøre klart afgrænsede og begrundede undtagelser;

C.  der henviser til, at traktaterne, og mere konkret artikel 13, stk. 2, i TEU, anerkender princippet om loyalt samarbejde mellem EU's institutioner;

D.  der henviser til, at det af artikel 14, stk. 1, i TEU fremgår, at Europa-Parlamentet sammen med Rådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen, og at det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne, og til, at Parlamentet for effektivt at kunne udøve de funktioner, som traktaten tildeler det, skal have adgang til relevante rådsdokumenter;

E.  der henviser til, at Rådet i henhold til traktaterne skal høre Europa-Parlamentet eller indhente dets godkendelse, inden det vedtager visse retsakter;

F.  der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren vedrørende internationale aftaler;

G.  der henviser til, at regler om klassificering og afklassificering af EU-dokumenter bør fastlægges ved hjælp af forordninger vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 15, stk. 3, i TEUF(3);

H.  der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(4) allerede indeholder regler for tilsendelse af fortrolige oplysninger fra Kommissionen til Parlamentet;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 6. juni 2011(5) fastlægger regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger;

J.  der henviser til, at Formandskonferencen nedsatte et forhandlingsteam, der skulle føre drøftelser med Rådet om tre specifikke spørgsmål: medtagelse af sammenligningstabeller i EU-direktiver, regler for Parlamentets deltagelse i internationale konferencer og adgang til Rådets klassificerede dokumenter; der henviser til, at der i mellemtiden er fundet en løsning på spørgsmålene om sammenligningstabeller og Parlamentets deltagelse i internationale konferencer(6);

1.  betragter aftalen om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (»aftalen«), som et uundværligt instrument, der sætter Parlamentet i stand til fuldt ud at udøve sine beføjelser og funktioner; påpeger, at aftalen ikke berører de forordninger om aktindsigt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i TEUF;

2.  understreger, at selv om aftalens anvendelsesområde vedrører klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er internationale aftaler, der er indgået i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF, og som ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (»blandede« aftaler), omfattet af aftalen, herunder de dele af disse internationale aftaler, der måtte vedrøre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; understreger desuden, at Parlamentets adgang til klassificerede informationer, der udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, fortsat vil være underlagt bestemmelserne i en ad hoc-afgørelse fra Rådet eller i den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(7) (»den interinstitutionelle aftale fra 2002«), indtil der vedtages andre ordninger;

3.  henleder i den forbindelse opmærksomheden på den til aftalen vedføjede erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, hvoraf det fremgår, at en revision af den interinstitutionelle aftale fra 2002 bør påbegyndes i løbet af 2012 og bør tage hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af både aftalen og den interinstitutionelle aftale fra 2002;

4.  beklager, at man i den interinstitutionelle aftale fra 2002 ikke har kunnet fastlægge mere præcise kriterier end ad hoc-beslutninger om adgang til klassificerede oplysninger vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; finder det i den forbindelse yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet indleder forhandlinger om ændring af den interinstitutionelle aftale fra 2002 med henblik på at tilpasse den til de reformer, der har fundet sted siden da, samt til den nuværende situation;

5.  glæder sig over den til aftalen vedføjede erklæring om klassificering af dokumenter; beklager imidlertid, at den foreliggende aftale til forskel fra rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet ikke fastlægger en detaljeret procedure, som skal følges i tilfælde af tvivl med hensyn til den fortrolige karakter af en information eller dennes passende klassifikationsgrad;

6.  glæder sig navnlig over følgende aspekter af aftalen:

7.  opfordrer Præsidiet til i overensstemmelse med artikel 23, stk. 12 i Europa-Parlamentets forretningsorden, at tilpasse sin ovennævnte afgørelse af 6. juni 2011 for at tage hensyn til aftalen;

8.  godkender indgåelsen af aftalen, der er vedføjet som bilag, og vedtager at vedføje den som bilag til forretningsordenen;

9.  pålægger sin formand at undertegne aftalen med formanden for Rådet;

10.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med bilag til Rådet og Kommissionen til orientering.

BILAG

INTERINSTITUTIONEL AFTALE mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET HAR –

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 14, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at Europa-Parlamentet sammen med Rådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen, og at det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

(2)  Artikel 13, stk. 2, i TEU fastsætter, at hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Bestemmelsen fastsætter desuden, at institutionerne samarbejder loyalt med hinanden. Artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at bl.a. Europa-Parlamentet og Rådet aftaler formerne for deres samarbejde, og at de med henblik herpå inden for traktaternes rammer kan indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.

(3)  Traktaterne og alt efter omstændighederne andre relevante bestemmelser fastsætter, at Rådet enten i forbindelse med en særlig lovgivningsprocedure eller efter andre beslutningsprocedurer skal høre eller indhente godkendelse fra Europa-Parlamentet, før det vedtager en retsakt. Traktaterne fastsætter også, at Europa-Parlamentet i visse tilfælde informeres om fremskridtene med eller resultaterne af en given procedure eller inddrages i evalueringen af eller kontrollen med visse EU-agenturer.

(4)  TEUF artikel 218, stk. 6, fastsætter navnlig, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af internationale aftaler efter godkendelse fra eller høring af Europa-Parlamentet, medmindre den pågældende aftale udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; alle internationale aftaler af den art, som ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er derfor omfattet af nærværende interinstitutionelle aftale.

(5)  Artikel 218, stk. 10, i TEUF fastsætter, at Europa-Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren; denne bestemmelse gælder også for aftaler, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(6)  I tilfælde hvor gennemførelsen af traktaterne og alt efter omstændighederne andre relevante bestemmelser vil kræve adgang for Europa-Parlamentet til Rådets klassificerede informationer, aftales passende ordninger for denne adgang mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

(7)  Når Rådet beslutter at give Europa-Parlamentet adgang til Rådets klassificerede informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, træffer det alt efter omstændighederne ad hoc-afgørelser herom eller anvender den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(8) (i det følgende »den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002«).

(8)  Ifølge den erklæring om politisk ansvarlighed(9), som den højtstående repræsentant fremsatte i tilknytning til vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(10), vil den højtstående repræsentant gennemgå og om nødvendigt foreslå tilpasning af de eksisterende bestemmelser om adgang for medlemmer af Europa-Parlamentet til klassificerede dokumenter og oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (dvs. den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002).

(9)  Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet inddrages med de principper, standarder og regler til beskyttelse af klassificerede informationer, der er nødvendige for at beskytte Den Europæiske Unions og medlemsstaternes interesser. Derudover vil Europa-Parlamentet kunne videregive klassificerede informationer til Rådet.

(10)  Den 31. marts 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/292/EU om sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer(11) (i det følgende »Rådets sikkerhedsregler«).

(11)  Den 6. juni 2011 vedtog Europa-Parlamentets præsidium en afgørelse om regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger(12) (i det følgende »Europa-Parlamentets sikkerhedsregler«).

(12)  EU-institutioners, -organers, -kontorers eller -agenturers sikkerhedsregler bør tilsammen udgøre en samlet og sammenhængende generel ramme i Den Europæiske Union til beskyttelse af klassificerede informationer og bør sikre, at de grundlæggende principper og minimumsstandarder svarer til hinanden. De grundlæggende principper og minimumsstandarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og i Rådets sikkerhedsregler, bør derfor svare til hinanden.

(13)  Niveauet for beskyttelse af klassificerede informationer i henhold til Europa-Parlamentets sikkerhedsregler bør svare til niveauet for beskyttelse af klassificerede informationer i henhold til Rådets sikkerhedsregler.

(14)  De relevante tjenester i Europa-Parlamentets Sekretariat og Generalsekretariatet for Rådet vil samarbejde tæt for at sikre, at de beskyttelsesniveauer for klassificerede informationer, der gælder i begge institutioner, svarer til hinanden.

(15)  Denne aftale berører ikke eksisterende og fremtidige regler om aktindsigt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i TEUF; regler om beskyttelse af personoplysninger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i TEUF; regler om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i TEUF; og relevante bestemmelser vedrørende Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) –

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Artikel 2

Definition af »klassificerede informationer«

Artikel 3

Beskyttelse af klassificerede informationer

1.  Europa-Parlamentet beskytter i overensstemmelse med sine sikkerhedsregler og med denne aftale alle klassificerede informationer, som det modtager fra Rådet.

2.  Da de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer, som Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger i deres respektive sikkerhedsregler, skal svare til hinanden, sikrer Europa-Parlamentet, at sikkerhedsforanstaltningerne i dets bygninger giver et niveau for beskyttelse af klassificerede informationer, som svarer til niveauet for beskyttelse af sådanne informationer i Rådets bygninger. De relevante tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet arbejder tæt sammen herom.

3.  Europa-Parlamentet træffer passende foranstaltninger til at sikre, at klassificerede informationer, som det modtager fra Rådet, ikke:

4.  Rådet må kun give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informationer, der hidrører fra andre EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer, med forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

Artikel 4

Personalemæssig sikkerhed

1.  Adgang til klassificerede informationer gives til medlemmer af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

2.  Når de pågældende informationer er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, må adgang kun gives til medlemmer af Europa-Parlamentet, som er bemyndiget af Europa-Parlamentets formand, og

Uanset første afsnit kan adgang, når de pågældende informationer er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller tilsvarende, også gives til de medlemmer af Europa-Parlamentet, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, og som har underskrevet en højtidelig erklæring om ikkevideregivelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler. Rådet skal underrettes om navnene på de medlemmer af Europa-Parlamentet, der gives adgang i medfør af dette afsnit.

3.  Inden der gives adgang til klassificerede informationer, skal medlemmerne af Europa-Parlamentet gøres bekendt med og anerkende deres ansvar for beskyttelse af sådanne informationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og gøres bekendt med, hvordan denne beskyttelse skal sikres.

4.  Der gives kun adgang til klassificerede informationer til de af Europa-Parlamentets tjenestemænd og de af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper, som:

Artikel 5

Procedure for at få adgang til klassificerede informationer

1.  Rådet videregiver klassificerede informationer som omhandlet i artikel 1 til Europa-Parlamentet, når det i medfør af traktaterne eller retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, er retligt forpligtet hertil. De parlamentariske organer eller de hvervsindehavere, der er omhandlet i stk. 3, kan også indgive en skriftlig anmodning om sådanne informationer.

2.  I andre tilfælde kan Rådet enten videregive klassificerede informationer som omhandlet i artikel 1 til Europa-Parlamentet på eget initiativ eller efter skriftlig anmodning fra et af de parlamentariske organer eller en af de hvervsindehavere, der er omhandlet i stk. 3.

3.  Følgende parlamentariske organer eller hvervsindehavere kan indgive skriftlige anmodninger til Rådet:

Anmodninger fra andre medlemmer af Europa-Parlamentet skal indgives via et af de parlamentariske organer eller en af de hvervsindehavere, der er omhandlet i første afsnit.

Rådet skal besvare sådanne anmodninger snarest muligt.

4.  Når Rådet er retligt forpligtet til at give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informationer eller har besluttet at gøre det, fastsætter det, inden disse informationer videregives, skriftligt i samråd med det relevante organ eller den relevante hvervsindehaver, jf. stk. 3, følgende:

Artikel 6

Registrering, opbevaring, konsultation og drøftelse af klassificerede informationer i Europa-Parlamentet

1.  Hvis klassificerede informationer, som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende:

2.  Hvis klassificerede informationer, som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende, behandles og opbevares de i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, som sikrer et beskyttelsesniveau for sådanne klassificerede informationer svarende til det, der gælder i Rådet.

Uanset første afsnit behandles og opbevares informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende, i en periode på 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden i overensstemmelse med stk. 1. Adgangen til sådanne klassificerede informationer er reguleret i artikel 4, stk. 4, litra a) og c), og artikel 5, stk. 4.

3.  Klassificerede informationer må kun behandles ved hjælp af kommunikations- og informationssystemer, der er blevet behørigt akkrediteret eller godkendt i overensstemmelse med standarder, der svarer til dem, der er fastsat i Rådets sikkerhedsregler.

4.  Klassificerede informationer, som videregives mundtligt til modtagere i Europa-Parlamentet, er omfattet af det samme beskyttelsesniveau som det, der gælder for skriftlige klassificerede informationer.

5.  Uanset nærværende artikels stk. 1, litra c), kan informationer, som er klassificeret op til CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller tilsvarende, og som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, drøftes på møder for lukkede døre, hvori der kun deltager medlemmer af Europa-Parlamentet samt de af Europa-Parlamentets tjenestemænd og Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper, som har fået adgang til informationerne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4. Følgende betingelser finder anvendelse:

6.  Når møder er nødvendige for at drøfte informationer, som er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, aftales der særlige ordninger mellem Europa-Parlamentet og Rådet fra sag til sag.

Artikel 7

Brud på sikkerheden, tab eller kompromittering af klassificerede informationer

1.  I tilfælde af at der foreligger bevis for eller mistanke om tab eller kompromittering af klassificerede informationer, der er videregivet af Rådet, underretter generalsekretæren for Europa-Parlamentet omgående generalsekretæren for Rådet herom. Generalsekretæren for Europa-Parlamentet foretager en undersøgelse og underretter generalsekretæren for Rådet om resultaterne af undersøgelsen og om foranstaltninger, der træffes for at forhindre en gentagelse. Når et medlem af Europa-Parlamentet er indblandet, handler Europa-Parlamentets formand sammen med generalsekretæren for Europa-Parlamentet.

2.  Ethvert medlem af Europa-Parlamentet, der er ansvarligt for en overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler eller i denne aftale, kan mødes med forholdsregler og pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og i artikel 152-154 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

3.  Enhver af Europa-Parlamentets tjenestemænd eller af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for en politisk gruppe, som er ansvarlig for en overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler eller i denne aftale, kan pålægges sanktioner, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(13).

4.  Enhver, der er ansvarlig for tab eller kompromittering af klassificerede informationer, kan pålægges disciplinære foranstaltninger og/eller retsforfølges i overensstemmelse med gældende love, regler og bestemmelser.

Artikel 8

Afsluttende bestemmelser

1.  Europa-Parlamentet og Rådet træffer hver især de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af denne aftale. De samarbejder herom, navnlig ved at tilrettelægge besøg for at overvåge gennemførelsen af aftalens sikkerhedsaspekter og tekniske aspekter heraf.

2.  Europa-Parlamentets Sekretariats og Rådets Generalsekretariats relevante tjenester hører hinanden, inden en af institutionerne ændrer sine sikkerhedsregler, så det sikres, at de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer fortsat svarer til hinanden.

3.  Klassificerede informationer videregives til Europa-Parlamentet i medfør af denne aftale, når Rådet sammen med Europa-Parlamentet har konstateret, dels at de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer i Europa-Parlamentets og Rådets sikkerhedsregler svarer til hinanden, og dels at det beskyttelsesniveau, der praktiseres for klassificerede informationer i Europa-Parlamentets bygninger, svarer til niveauet i Rådets bygninger.

4.  Denne aftale kan revideres på anmodning af en af de to institutioner på baggrund af de erfaringer, der gøres i forbindelse med dens gennemførelse.

5.  Denne aftale træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i ..., den ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

ERKLÆRINGER

a)  Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om artikel 8, stk. 3

Europa-Parlamentet og Rådet vil samarbejde, således at den konstatering, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, i den interinstitutionelle aftale af …(14) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan foretages inden datoen for ikrafttrædelsen af den aftale.

b)  Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om klassificeringen af dokumenter

Europa-Parlamentet og Rådet erindrer om, at underklassificeringen eller overklassificeringen af dokumenter underminerer troværdigheden af sikkerhedsreglerne.

Rådet vil fortsat sikre, at den korrekte klassifikationsgrad anvendes til informationer, der hidrører fra Rådet i overensstemmelse med dets sikkerhedsregler. Rådet vil vurdere klassifikationsgraden for ethvert dokument, inden det videresender det til Europa-Parlamentet, navnlig for at efterprøve, om en sådan klassifikationsgrad fortsat er passende.

Europa-Parlamentet vil beskytte alle modtagne klassificerede informationer på en måde, der svarer til klassifikationsgraden. Hvis det anmoder om, at et klassificeret dokument fra Rådet nedklassificeres eller afklassificeres, må en sådan nedklassificering eller afklassificering kun ske med forudgående skriftlig tilladelse fra Rådet.

c)  Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om adgang til klassificerede informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Europa-Parlamentet og Rådet erindrer om erklæringen fra den højtstående repræsentant om politisk ansvarlighed(15), og finder, at en revision af den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme informationer på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(16) bør påbegyndes i løbet af 2012.

Denne revision vil blive foretaget med respekt for Europa-Parlamentets specifikke rolle på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og under hensyntagen til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af både den interinstitutionelle aftale af ...(17) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og den ovennævnte interinstitutionelle aftale af 20. november 2002.

Indtil afslutningen af denne revision handler Rådet i de tilfælde, hvor det beslutter at give Europa-Parlamentet adgang til Rådets klassificerede informationer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, i overensstemmelse med betragtning 7 i den interinstitutionelle aftale af ...(18) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i overensstemmelse med punkt 2 i ovennævnte erklæring fra den højtstående repræsentant.

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om, at gennemførelsen af denne erklæring skal tage behørigt hensyn til den specielle karakter og det meget følsomme indhold af informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

d)  Rådets erklæring om ikkeklassificerede rådsdokumenter

Rådet bekræfter, at den interinstitutionelle aftale af ...(19) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke gælder for ikkeklassificerede dokumenter internt i Rådet (dvs. dem, der er mærket LIMITÉ).

e)  Europa-Parlamentets erklæring om Kommissionens klassificerede informationer

Europa-Parlamentet understreger, at klassificerede informationer, som Europa-Kommissionen har udfærdiget, og/eller som Europa-Kommissionen fremsender til Europa-Parlamentet, skal fremsendes og behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(20).

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0378. (3) Se også i denne forbindelse Parlamentets holdning af 15. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning) (P7_TA(2011)0580) og dets ovennævnte beslutning af 14. september 2011 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 104, stk. 7) for 2009-2010. (4) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47. (5) EUT C 190 af 30.6.2011, s. 2. (6) Hvad angår sammenligningstabeller: se den fælles politiske erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter, vedføjet som bilag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (P7_TA(2011)0469); hvad angår Parlamentets deltagelse i internationale konferencer blev spørgsmålet løst ved en brevveksling. (7) EUT C 298 af 30.11.2002, s. 1. (8) EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1. (9) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1. (10) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30. (11) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17. (12) EUT C 190 af 30.6.2011, s. 2. (13) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. (14) * Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse. (15) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1. (16) EUT C 298 af 30.11.2002, s. 1. (17) * Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse. (18) * Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse. (19) * Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse. (20) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010) (2011/2276(INI))

P7_TA(2012)0340 A7-0251/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(2),

–  der henviser til fælles politisk erklæring af 27. oktober 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(3),

–  der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om 27. årsrapport om kontrol med gennemførelsen af EU-retten(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(6),

–  der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (18. rapport om bedre lovgivning, 2010) (COM(2011)0344),

–  der henviser til Kommissionens rapport om mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV - Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov (COM(2011)0803),

–  der henviser til beretning fra Kommissionen om den 28. årsberetning om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010) (COM(2011)0588),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse ’Smart regulering i Den Europæiske Union’ (COM(2010)0543),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 om konsekvensanalyse,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011 om intelligent lovgivning,

–  der henviser til rapporten af 15. november 2011 fra gruppen på højt plan af uafhængige interessenter vedrørende administrative byrder med titlen ’Europe can do better: Report on the best practices in the Member States to implement EU legislation in the least burdensome way’,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0251/2012),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i 2010 modtog over syv gange så mange bidrag i form af begrundede udtalelser fra nationale parlamenter;

B.  der henviser til, at dagsordenen for smart regulering sigter mod at konsolidere indsatsen for at sikre bedre lovgivning, forenkling af EU-lovgivningen og mindskelse af de administrative og reguleringsmæssige byrder samt mod at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende kontrolspiller en vigtig rolle;

C.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 ikke længere er hensigtsmæssig inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, ikke mindst i lyset af EU-institutionernes inkonsekvente fremgangsmåde i forbindelse med vedtagelsen af fælles politiske erklæringer om forklarende dokumenter og praktiske ordninger på sekretariatsplan vedrørende gennemførelsen af artikel 294 TEUF;

D.  der henviser til, hvis der foretages et forkert valg mellem at anvende delegerede retsakter under artikel 290 TEUF eller gennemførelsesretsakter under artikel 291 TEUF i forbindelse med en lovgivningsmæssig retsakt, at den risikerer at blive annulleret af Domstolen;

Generelle bemærkninger

1.  understreger, at det er yderst vigtigt, at lovgivningen er klar, enkel, letforståelig og lettilgængelig;

2.  understreger, at EU-institutionerne skal overholde nærheds- og proportionalitetsprincipperne, når der udformes lovgivning;

3.  udtrykker dyb bekymring over, at Udvalget for Konsekvensanalyse har anført, at Kommissionen ofte ikke tager tilstrækkeligt hensyn til disse principper i sine konsekvensanalyser; mener, at det er yderst vigtigt, at Kommissionen afhjælper alle eventuelle mangler på dette område for at sikre, at disse principper overholdes;

4.  gentager sine mange opfordringer til, at den interinstitutionelle aftale af 2003 om bedre lovgivning genforhandles, så den passer til de nye lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, samt for at konsolidere den nuværende bedste praksis og bringe aftalen på linje med dagsordenen for smart regulering; foreslår i den forbindelse, at der vedtages bestemmelser vedrørende afgrænsningen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; opfordrer sin formand til at tage de nødvendige skridt til at indlede forhandlinger med de andre institutioner;

De nationale parlamenters kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet

5.  glæder sig over de nationale parlamenters større deltagelse i den europæiske lovgivningsproces, især hvad angår overvågningen af lovforslag set i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

6.  bemærker, at der i 2010 blev modtaget 211 begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter, men at kun et begrænset antal af disse, nemlig 34, satte spørgsmålstegn ved overholdelsen af nærhedsprincippet; henviser til, at betingelserne i artikel 2, første punktum, i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i maj 2012 for første gang blev opfyldt med forslaget til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (COM(2012)0130); opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at foretage den nødvendige gennemgang af forslaget med den største respekt for de nationale parlamenters udtrykte vilje, idet den nye kontrolprocedure skal sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt;

7.  opfordrer til, at der på Kommissionens vegne foretages en uafhængig analyse, hvori de regionale og lokale parlamenters rolle i kontrollen af nærhedsprincippet undersøges; henleder i den forbindelse opmærksomheden på internetplatformen IPEX, som er finansieret af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og som især i forbindelse med kontrolprocedurerne er til stor gavn for udvekslingen af oplysninger;

8.  opfordrer til på behørig vis at minde de organer, der deltager i lovgivningsarbejdet, om nødvendigheden af at sikre, at nærheds- og proportionalitetsprincippet anvendes forskriftsmæssigt, jf. protokol nr. 2 til TEUF;

9.  bemærker, at den kritik, som Udvalget for Konsekvensanalyse har fremsat vedrørende hensyntagen til nærhedsprincippet, også er fremsat af en række nationale parlamenter i forbindelse med deres indgivelser vedrørende kontrollen af overholdelsen af nærhedsprincippet, der blev indført med Lissabontraktaten; men bemærker endvidere, at loftet for at aktivere de formelle procedurer i protokol 2, der er knyttet til traktaterne som bilag, ikke blev nået på noget tidspunkt i 2010;

10.  bemærker dog, at de nationale parlamenter den 22. maj 2012 for første gang siden Lissabontraktatens ikrafttræden udløste den såkaldte ’gult kort’-procedure ved at vedtage begrundede udtalelser, der gik imod Kommissionens forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (COM(2012)0130);

11.  bemærker med bekymring, at de nationale parlamenter i nogle udtalelser har understreget, at der er utilstrækkelige eller manglende begrundelser i forbindelse med nærhedsprincippet i en række af Kommissionens forslag;

12.  gør opmærksom på nødvendigheden af, at de europæiske institutioner skaber vilkår, som muliggør, at de nationale parlamenter kan overvåge lovforslag, ved at sikre, at Kommissionen leverer detaljerede og omfattende begrundelser for sine beslutninger vedrørende nærheds- og proportionalitetsprincippet jf. artikel 5 i protokol nr. 2 til TEUF;

13.  opfordrer til at der foretages en vurdering for at fastslå, om der på EU-plan bør fastsættes passende kriterier for at vurdere overholdelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet;

14.  mener, at det bør undersøges, hvorvidt den nuværende tidsplan for de nationale parlamenters kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet, som er fastsat i traktaterne, er tilstrækkelig lang; foreslår, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og repræsentanter fra de nationale parlamenter ser nærmere på, hvordan eventuelle hindringer for de nationale parlamenters deltagelse i proceduren til kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet kan fjernes;

15.  minder om, at EU i henhold til nærhedsprincippet kun handler uden for sit område med enekompetence, hvis og såfremt målene i en planlagt foranstaltning bedre kan gennemføres på unionsplan frem for på nationalt, regionalt eller lokalt plan; påpeger, at nærhedsprincippet følgelig kan føre til en udvidelse af Unionens aktiviteter inden for rammerne af dens beføjelser, når omstændighederne kræver det, ligesom det i modsat fald kan begrænse eller sætte en stopper for den pågældende handling, hvis denne ikke længere er berettiget; understreger, at nærhedsprincippet i denne forbindelse ikke kun gælder for EU's forhold til medlemsstaterne, men også omfatter det regionale og lokale plan;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre og regulere de erklæringer, som retfærdiggør dens lovgivningsmæssige initiativer på grundlag af nærhedsprincippet; minder om, at EU-forvaltningsloven er tilpasset og forenklet for at reducere de administrative og lovgivningsmæssige omkostninger; mener, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i betragtning heraf bør anvendes i overensstemmelse hermed;

17.  beklager, at Kommission ikke behørigt har redegjort for anvendelsen af proportionalitetsprincippet, navnlig med hensyn til anvendelsen af artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; advarer Rådet om ikke at udviske den klare skelnen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre korrekt anvendelse af disse to artikler;

18.  anerkender, at der i rapporteringsperioden kun blev afsagt én dom fra EU-Domstolen om proportionalitets- og nærhedsprincippet (om ’roaming’ i forbindelse med mobiltelefoni), og bemærker, at Domstolen fandt, at der ikke var tale om en krænkelse af nogen af de to principper i den pågældende sag, eftersom begrænsningen af priserne for slutbrugerne var påkrævet af hensyn til beskyttelsen af brugernes interesser, og fordi dette mål bedst kunne nås på unionsplan;

19.  bifalder i den sammenhæng oprettelsen af det ovennævnte reviderede IPEX-websted, som kan bidrage til at fremme yderligere forbedringer af og deltagelse i proceduren til kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet, og understreger nødvendigheden af yderligere at udbrede kendskabet til dette websted;

20.  understreger, at undersøgelsen af nærhedsprincippet nødvendigvis også må omfatte det regionale og lokale plan i medlemsstaterne; bifalder i denne forbindelse de årsrapporter om nærhedsprincippet, som Regionsudvalget har offentliggjort, samt det REGPEX-websted, som dette udvalg har oprettet, og som begge bidrager til udvekslingen af oplysninger og vil sørge for yderligere forbedringer i forbindelse med nærhedskontrollen;

21.  opfordrer de nationale parlamenter til i overensstemmelse med nærhedsprotokollen at høre de regionale parlamenter, der har lovgivningsbeføjelser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med nærhedskontrollen og især i sine årsrapporter om nærhed og proportionalitet at tage hensyn til den rolle, som de regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser spiller;

Udformning af videnbaseret politik

22.  understreger vigtigheden af dagsordenen for smart regulering, samt af at der udvikles nye lovgivningsmæssige tilgange for at sikre, at EU-lovgivningen kan opfylde sit formål og på effektiv vis kan bidrage til at imødekomme de fremtidige udfordringer i forbindelse med konkurrenceevne og vækst;

23.  bemærker, at konsekvensanalyser har afgørende betydning som instrument til hjælp til beslutningsprocessen inden for lovgivningsprocessen, og understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at spørgsmål, der vedrører nærheds- og proportionalitetsprincippet, gøres til genstand for behørig overvejelse;

24.  fremhæver Europa-Parlamentets tilsagn om at opfylde sine forpligtelser i henhold til dagsordenen for smart regulering og opfordrer til, at de udvalg, der deltager i lovgivningsarbejdet, rutinemæssigt benytter sig af Parlamentets Direktorat for Konsekvensanalyser; minder om, at Europa-Parlamentet og Rådet i aftalen ’interinstitutionel fælles indstilling til konsekvensanalyse’ gav tilsagn til at foretage konsekvensanalyser inden vedtagelsen af indholdsmæssige ændringer, og opfordrer udvalgene til at benytte det nye Direktorat for Konsekvensanalyser til at indfri dette tilsagn;

25.  foreslår, at udvalgene som led i en mere systematisk tilgang til Europa-Parlamentets konsekvensanalyser anmoder Direktoratet for Konsekvensanalyser om at udarbejde en kort sammenfatning af hver enkelt konsekvensanalyse, som kan danne baggrund for en indledende drøftelse; foreslår, at denne sammenfatning eventuelt indeholder en kort konklusion om kvaliteten af konsekvensanalysen samt en kort bemærkning om de vigtigste resultater og om eventuelle områder, som Kommissionen har udeladt fra analysen; mener, at dette vil betyde en væsentlig styrkelse af Parlamentets kontrol med lovforslag;

26.  finder det afgørende, at de metoder, som Direktoratet for Konsekvensanalyser anvender, er forenelige og sammenlignelige med den metode, som Kommissionen har vedtaget, og opfordrer Parlamentet og Kommissionen til at samarbejde fuldt ud i denne henseende;

27.  minder om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 og opfordrer Rådet til at afslutte arbejdet om indførelse af dets egen mekanisme til hurtigst muligt at gennemføre konsekvensanalyser, i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til aftalen af 2003;

28.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sin egen tilgang til gennemførelse af konsekvensanalyser og opfordrer til, at Direktoratet for Konsekvensanalyser styrkes, samt ikke mindst til at der kun udfærdiges og forelægges lovforslag, som er blevet bekræftet med en positiv udtalelse fra direktoratet;

Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder

29.  hilser Kommissionens meddelelse om mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV velkommen; finder det vigtigt, at Kommissionen respekterer ’tænk småt først’-princippet, når den planlægger lovgivning, og glæder sig over det engagement, som Kommissionen har udvist, og dens ønske om at tænke ud over de nuværende tilgange og indføre lempeligere ordninger og undtagelser for mindre virksomheder;

30.  minder om Parlamentets holdning til lovgivningsmæssige undtagelser og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at undtage SMV'er fra lovbestemmelser, som vil påvirke dem i uforholdsmæssig høj grad, og hvor der ikke er nogen fornuftig grund til at lade SMV'er være omfattet af lovgivningen; glæder sig over, at der på ny lægges vægt på en solid anvendelse af SMV-testen og betragter mikro-dimensionen som en fast bestanddel af denne test, hvor der foretages en systematisk vurdering af alle foreliggende valgmuligheder; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens holdning til medtagelsen af mikro-enheder, som kun bør indgå i fuldt omfang i anvendelsesområdet for lovgivningsforslag, hvis de opfylder den forbedrede SMV-test;

31.  minder imidlertid Kommissionen om, at princippet om omvendt bevisbyrde ikke automatisk bør føre til en mere kompleks lovgivning, som er udarbejdet uden tanke på SMV'er; opfordrer Kommissionen til at søge at forenkle lovgivningen alle steder, hvor det er muligt, samt til fortsat at udarbejde og fremlægge forslag, som er til lettilgængelige og nemme at gennemføre for SMV'er, og at dette bliver et styrende princip i udarbejdelsen af lovgivning, også selv om der er tale om en undtagelse af SMV'er;

32.  understreger behovet for, at Kommissionen sikrer konsekvent anvendelse af den udvidede SMV-test på tværs af dens direktorater, og opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at medtage lignende overvejelser i deres nationale beslutningsprocesser;

33.  glæder sig over den skræddersyede tilgang til lovgivning, som Kommissionen har foreslået; anmoder om, at der tages højde for, at der i fremtiden kan være et behov for at anvende skræddersyede tilgange, når den eksisterende lovgivning skal revideres;

Opfølgning, efterfølgende kontrol og feedback i alle faser af den politiske beslutningsproces

34.  glæder sig over Kommissionens vedtagelse af Europa-Parlamentets henstilling om offentliggørelse af oplysninger vedrørende gennemførelse, som bidrager til at afhjælpe problemet med ’overregulering’; minder Kommissionen og Rådet om, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder aktivt, hvis nuværende og fremtidige programmer til mindskelse af byrderne skal være succesfulde, samt hvis forskelle i fortolkningen og gennemførelsen af lovgivningen skal undgås; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at nedbringe deres administrative byrder med yderligere 25 % inden 2015;

35.  mener, at forslagene om at ’sortliste’ de EU-institutioner, som ikke bidrager til at forenkle lovgivningen, er velmente; mener dog, at det vil være unødvendigt at offentliggøre navnene på de relevante interessenter og institutioner, hvis de i højere grad inddrages konstruktivt i den lovforberedende fase samt tilslutter sig de generelle forpligtelser til at foretage forenklinger; mener, at dagsordenen for smart regulering også ville bidrage hertil; foreslår ikke desto mindre, at de medlemsstater, som gør sig mest skyldige i ’overregulering’, når direktiver skal gennemføres, skal offentliggøres sammen med de medlemsstater, der foretager den mest forsinkede, upræcise eller ufuldstændige gennemførelse af EU-lovgivningen;

36.  minder om sin tidligere udtalelse vedrørende behovet for en omfattende revidering af Kommissionens høringsproces og ser frem til Kommissionens vedtagelse af Parlamentets henstillinger for dette område inden udgangen af 2012;

Sikre kontinuitet og overvågning

37.  understreger, at disse foranstaltninger er afgørende for at skabe fornyet økonomisk vækst i EU; minder i den forbindelse om sin beslutning om smart regulering og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag vedrørende gennemførelse af lovgivningsmæssig byrdeudligning, hvilket vil betyde, at det, inden der indføres ny lovgivning, som medfører ekstra omkostninger, er nødvendigt at fastlægge tilsvarende kompensation for disse omkostninger; minder endvidere om sin holdning til fordel for en forlængelse af og udvidelse af anvendelsesområdet for programmet til mindskelse af den administrative byrde og opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit arbejdsprogram for 2013 at indføje et program, som tager højde for behovet for at mindske den overordnede reguleringsmæssige byrde;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (2) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14. (3) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 15. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0381. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0377. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0259.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om EU's samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet (2011/2310(INI))

P7_TA(2012)0341 A7-0222/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (COM(2011)0782),

–  der henviser til Rådets konklusioner om EU-strategien for Atlanterhavsområdet vedtaget den 14. juni 2010,

–  der henviser til EU-strategien for Østersøområdet og til EU-strategien for Donauregionen,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU-strategien for Atlanterhavsområdet(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (ECO/306),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om mål 3: fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0222/2012),

A.   der henviser til, at Atlanterhavsområdet har mange kendetegn, der kræver politiske svar på europæisk plan:

B.  der henviser til, at den europæiske krise har forværret situationen, og at mange af de områder, der hører ind under Atlanterhavsområdet, har oplevet en nedgang i deres udviklingsniveau;

C.  der henviser til, at Atlanterhavsområdet består af en række relativt forskelligartede områder, hvoraf mange af dem stadig ikke har opnået det gennemsnitlige lønniveau i EU og dermed fortsat er omfattet af den europæiske samhørighedspolitiks mål om konvergens;

D.  der henviser til, at en makroregional strategi er væsentlig for med en fælles tilgang at revitalisere Atlanterhavsområde med henblik på at

E.  der henviser til, at strategien skal henvende sig til alle EU's Atlanterhavsregioner, herunder kystregionerne ved Den Engelske Kanal og Det Irske Hav, regionerne i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier, og skal tage hensyn til samspillet mellem regionerne i Atlanterhavsområdet og regionerne i Nordsøområdet;

F.  der henviser til, at vi bør sikre en bæredygtig udvikling i de nævnte områder, for så vidt angår miljø, samfund og økonomi;

En fysisk planlægningspolitik for Atlanterhavsområdet

1.  ønsker, at strategien følger en bredere tilgang gennem udarbejdelse af en vedtaget strategisk vision med henblik på den fremtidige udvikling af Atlanterhavsområdet, der inddrager den territoriale dimension, udvikler forbindelser mellem landjord og hav og etablerer en ramme, der giver mulighed for en bedre forvaltning af den fysiske planlægningspolitik for maritime områder og landområder i Atlanterhavsområdet;

2.  anmoder om, at der tages fuldt ud højde for de værdifulde erfaringer fra udviklingen af eksisterende makroregionale og andre transnationale strategier ved udarbejdelsen af Atlanterhavsstrategien, navnlig vedrørende emner som forvaltning, udvikling af politik, kommunikation og ejerskab samt mål og evaluering;

3.  mener, at samhørighedspolitikken er et væsentligt instrument, når det gælder om at løfte udfordringerne med Unionens territoriale politik og bidrage til at fremme den endogene udvikling inden for makroregionens regioner;

4.  opfordrer til, at der i strategien og dens handlingsplan lægges stor vægt på jobs, vækst og investering i regioner både ved havet og inde i landet;

5.  opfordrer til, at der for Atlanterhavsområdet oprettes en permanent maritim fysisk planlægningsstruktur, som består af regionerne, de berørte medlemsstater og Europa-Kommissionen, og hvis mål vil være at koordinere den definerede strategi og overvåge gennemførelsen af handlingsplanen ud fra et tværsektorielt og tværnationalt perspektiv;

6.  mener, at det er nødvendigt med en integreret forvaltning på EU-niveau af havdata og maritime data for at udnytte de maritime muligheder; anmoder Kommissionen om at fortsætte sine tiltag for at forbedre forvaltningen og tilgængeligheden af dataene;

7.  mener, at det er nødvendigt med en kraftig indsats for at beskytte den økologiske ligevægt og biodiversiteten og for at nedbringe CO2-fodaftrykket i Atlanterhavsområdet;

8.  mener, at havfiskeri, navnlig ikke-industrielt fiskeri og kystfiskeri, og akvakulturaktiviteter skal spille en central rolle i den fysiske planlægningspolitik for maritime områder, da de vil kunne bidrage stærkt til en større fremme af økonomisk vækst samt skabe velstand og beskæftigelse; mener, at regionaliseringen af den fælles fiskeripolitik giver mulighed for en økosystembaseret forvaltning, der er tilpasset Atlanterhavsområdet, og foreslår i denne henseende, at Kommissionen foretager en forudgående høring af de regionale rådgivende råd i forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplanerne;

9.  slår til lyd for, at der oprettes lokale, regionale og grænseoverskridende partnerskaber med henblik på en kapacitetsforbedring med hensyn til risikoforebyggelse og -styring i Atlanterhavsområdet i forbindelse med ulykker til havs og på landjorden, naturkatastrofer og kriminelle handlinger (pirateri, menneskehandel, ulovligt fiskeri mm.), samt tilstrækkelige og fleksible klage- og skadeserstatningsmekanismer; opfordrer til, at der oprettes et europæisk kystvagtkorps;

10.  opfordrer til en styrkelse af de eksisterende fartøjsovervågningssystemer, øjeblikkelig anvendelse af EMSA's øgede beføjelser og indgåelse af aftaler om udveksling af data mellem de kompetente myndigheder for at gøre det muligt at identificere og spore skibe og bekæmpe trusler, som f.eks. grænseoverskridende kriminalitet, smugling, ulovligt fiskeri og menneskehandel; understreger vigtigheden af at fremme indsættelsen og gennemførelsen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) med henblik på at understøtte eftersøgnings- og redningssystemer i Atlanterhavet; erindrer om, at det er nødvendigt at sikre en langsigtet EU-finansiering af programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), der navnlig bidrager til at forebygge og forvalte maritime risici;

11.  mener, at strategiens territoriale dimension er af afgørende betydning med henblik på at forbedre tilgængeligheden til Atlanterhavsregionerne, og at strategien bør fokusere på at forbinde Atlanterhavsområdet med det europæiske fastland, sikre forbindelse mellem transport-, energi- og informationsnettene, udvikle land- og byområderne i oplandet og intensivere forbindelserne mellem landjord og hav, herunder regionerne i den yderste periferi og ø-områderne;

12.  mener, at sømotorvejene bidrager til tilgængeligheden til Atlanterhavsregionerne, øger samhandelen, fremme havnenes økonomiske aktivitet, fremmer turismen og nedbringer CO2-emissioner; mener, at det er vigtigt, at der i forbindelse med tiltagene til at nedbringe CO2-emissionerne tages hensyn til søhandelen i Atlanterhavet og de særlige karakteristika for regionerne i EU's yderste periferi, hvor søtransport af varer og personer er af afgørende betydning for at sikre en effektiv territorial, social og økonomisk samhørighed; opfordrer til, at sømotorvejene bliver støtteberettigede i henhold til Connecting Europe-faciliteten;

13.  opfordrer til, at der af hensyn til bæredygtigheden af sømotorvejene og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien udarbejdes særlige anbefalinger med hensyn til skibe med henblik på at fremme indførelsen af fremdriftssystemer med lav eller ingen CO2-emission samt anvendelse af byggekriterier, der indeholder krav for så vidt angår effektivitet, komfort, kapacitet, sikkerhed, lokalisering og telekommunikation; understreger, at sådanne anbefalinger bør fokusere på at øge effektiviteten af den pågældende transportform, sikre beskyttelse af miljøet og fremme af integrationen af denne transportform med de øvrige transportnet og transportformer;

14.  finder det absolut nødvendigt at forbedre forbindelsen mellem Atlanterhavsregionerne og resten af Europa via investeringer i multimodale transportinfrastrukturer;

15.  fremhæver behovet for en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde på tværs af grænserne med hensyn til anlæggelse og anvendelse af veje- og jernbaneinfrastruktur, herunder højhastighedstogstrækninger, lufthavne, søhavne, flod- og kanalhavne, terminaler i oplandet og logistikparker for at udvikle et mere bæredygtigt og multimodalt transportsystem;

16.  understreger havnenes økonomiske og territoriale betydning og mener, at jernbane- og flodtransportforbindelser med deres opland er en grundlæggende forudsætning for deres konkurrenceevne;

17.  beklager, at der ikke indgår en korridor, der dækker det samlede Atlanterhavsområde i Kommissionens forslag om et centralt transeuropæisk transportnetværk, og beklager, at der foreslås for få Atlanterhavshavne i dette centrale net; anser det for nødvendigt at optage andre Atlanterhavshavne blandt havneknudepunkterne og agter at fremsætte forslag i denne forbindelse;

18.  erindrer om de fordele, som etableringen af et fælles europæisk luftrum har skabt med henblik på at styrke den territoriale sammenhæng gennem øget trafik mellem regionale lufthavne i EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der anvendes funktionelle luftrumsblokke inden for de vedtagne frister for at nå dette mål;

En industripolitik for Atlanterhavsområdet

19.  håber, at strategien vil støtte konkurrenceevne hos den dynamiske økonomiske aktivitet i Atlanterhavsregionerne gennem en tilpasset industripolitik; mener i denne forbindelse, at de offentlige myndigheder skal støtte den private sektors investeringer på områderne forskning og udvikling, innovation, udvikling af klynger og støtte til SMV'er;

20.  anmoder om, at der tages særlig hensyn til de regioner, der er i gang med en omstrukturering af deres virksomheder og sektorer, eller som oplever virksomhedslukninger eller -udflytninger, med det formål at fremme deres genindustrialisering ved at skabe synergier mellem havnevirksomhed, logistik og udvikling af relaterede industrier af højere merværdi; anmoder endvidere om, at der etableres en mekanisme til udveksling af bedste praksis i industrien mellem regionerne i Atlantbuen;

21.  mener, at strategien skal fremme havforskning og maritim forskning og lette virksomhedernes adgang til de opnåede forskningsresultater for at forbedre det videnskabelige kendskab til havmiljøet, fremme innovation af de maritime industrier og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havressourcerne;

22.  mener, at strategien skal omfatte en ambitiøs social dimension for at fremme unges uddannelse og adgang til de maritime erhverv ved at konsolidere de beskæftigelsesstrukturer, der i øjeblikket er knyttet til havet, og deres rolle som støtte for befolkningen til at forblive i kystnære områder, og også ved at skabe nye specialiseringer, der kan bidrage til den bæredygtige udvikling af fiskeriområderne og en forbedring af livskvaliteten i disse områder;

23.  understreger, at de vedvarende havenergiformer udgør en industriel aktivitet for fremtiden, der gør det muligt at bekæmpe klimaændringerne og EU's energiafhængighed, øge energibæredygtigheden i Atlanterhavsregionerne og opfylde Europa 2020-strategiens mål; bemærker, at Atlanterhavsområdet er særlig velegnet til at fremme sådanne energikilder, og mener, at offentlig støtte skal ledsage private investeringer i disse teknologier, navnlig havmølleenergi og bølge- og tidevandsenergi;

24.  understreger den strategiske betydning af søtransport langs Atlanterhavskysten og forbindelserne mellem regionerne i den yderste periferi og fastlandsområder; anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger til forenkling af de administrative formaliteter i havnene uden at miste kapaciteten til at kontrollere og efterprøve virksomhed og last;

25.  minder om de maritime industriers økonomiske vægt i Atlanterhavsregionerne, navnlig skibsbygningsindustrien, som i visse Atlanterhavsregioner befinder sig i en yderst vanskelig situation, og som Kommissionen bør hjælpe til at finde løsninger; anmoder Kommissionen om at genlancere initiativet LeaderSHIP 2015 for at styrke denne sektors konkurrenceevne i den internationale konkurrence;

26.  understreger de maritime aktiviteters og fiskeriets samt akvakulturens betydning i Atlanterhavsregionerne og går ind for offentlig støtte til fornyelse og modernisering af fiskerfartøjer og en specifik differentiering for så vidt angår ikke-industrielt kystfiskeris og skaldyrkulturs særlige karakter og potentiale;

27.  understreger betydningen af at fremme en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig turisme, der kan udgøre en væsentlig kilde for merværdi i Atlanterhavsregionerne og samtidig beskytte økosystemet og biodiversiteten; påpeger, at støtte til maritim turisme er en måde at udvikle sportsaktiviteter og fremme krydstogtturisme;

28.  understreger havbundens rigdom i Atlanterhavet og mener, at strategien bør fremme en bæredygtig udforskning og udnyttelse af den;

En handlingsplan for 2014-2020

29.  opfordrer til, at strategien indeholder en ekstern dimension, der giver mulighed for at fremme opfyldelsen af visse målsætninger og tiltrække internationale investeringer, for at udnytte de eksisterende muligheder, og foreslår, at markedsføringen af Atlanterhavsområdet som et godt sted at foretage investeringer, besøge og gøre forretninger skal være et væsentligt element i handlingsplanen;

30.  anmoder Kommissionen om at etablere Atlanterhavsmakroregionen og at foreslå en handlingsplan for gennemførelse af strategien for 2014-2020;

31.  opfordrer til, at der anvendes et forvaltningssystem på flere niveauer ved udarbejdelsen, gennemførelse, evalueringen og revisionen af handlingsplanen med nøje inddragelse af regionale og lokale offentlige myndigheder, medlemsstaterne i Atlanterhavsområdet, aktørerne i den private sektor samt civilsamfundsorganisationerne;

32.  understreger, at handlingsplanen bør udnytte de eksisterende europæiske finansieringsmuligheder og ikke skabe nye budgetinstrumenter;

33.  foreslår, at handlingsplanen knyttes sammen med EU's regionalpolitik, EU's integrerede maritime politik, forsknings- og innovationspolitikken (Horisont 2020) og Connecting Europe-faciliteten; mener, at det ligeledes er af afgørende betydning at skabe synergivirkninger med andre europæiske politikker inden for forskning og innovation, transport, miljø, energi, teknologi, turisme, fiskeri og akvakultur samt internationalt samarbejde;

34.  understreger den vigtige rolle, som Den Europæiske Investeringsbank, obligationslån til finansiering af projekter (’projektobligationer’) og offentlig-private partnerskaber kan spille, for så vidt angår finansiering af investeringer inden for rammerne af strategien;

35.  insisterer på, at den fremtidige Atlanterhavsstrategi baseres på de tematiske søjler i Europa 2020-strategien, eftersom dette vil give mulighed for at integrere de tematiske indhold i sektorpolitikkerne; mener i denne forbindelse, at målene og den tematiske koncentration, der foreslås for de fem fonde, der indgår i den fælles strategiske ramme for den europæiske samhørighedspolitik for den kommende programmeringsperiode, skal udgøre rammen for handlingsplanen; lægger vægt på målene ’styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation’, ’fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne’, ’støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi’ og ’fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer’;

36.  opfordrer til, at partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer tilpasses de tilsvarende prioriteter i de makroregionale strategier, som de deltager i, for at sikre at foranstaltningerne i de operationelle programmer og de makroregionale strategiers prioriteter er nøje afstemt, således strukturfondene anvendes mere effektivt, og der skabes en merværdi på regionalt niveau; præciserer, at denne prioritering ikke kun bør omfatte de operationelle programmer, der henhører under samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde (Interreg), men også de operationelle programmer for hver enkelt region i Atlanterhavsområdet;

37.  støtter anerkendelsen og indarbejdningen af de eksisterende strategier, projekter og erfaringer vedrørende territorialt samarbejde, der kan give retningslinjer for tiltag og politiske og operationelle prioriteter til handlingsplanen; opfordrer til, at der ved udarbejdelsen og gennemførelsen af fremtidige programmer for territorialt samarbejde tages behørigt højde for handlingsplanen; mener endvidere, at den tværnationale del af målsætningen om europæisk territorialt samarbejde bør være en teknisk støtte ved gennemførelsen af handlingsplanen, navnlig med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis og etableringen af netværk;

38.  mener, at de tværregionale operationelle programmer, der finansieres via flere fonde, og de integrerede territoriale investeringer er instrumenter, der er særlig relevante instrumenter med henblik på gennemførelsen af handlingsplanen;

39.  foreslår, at de årlige gennemførelsesrapporter, som udarbejdes for de relevante programmer, bør indeholde en evaluering af, i hvor stort omfang programmerne bidrager til opfyldelsen af målene for Atlanterhavsstrategien og gennemførelsen af handlingsplanen;

40.  påpeger regionerne i den yderste periferi kan fungere som er et naturligt laboratorium for gennemførelsen af forsknings- og udviklingsaktiviteterne inden for vedvarende energi og den maritime økonomi; understreger betydningen af turistsektoren for disse regioner og mulighederne for at skabe logistiske platforme, der kan lette varetransporten mellem Europa og andre af verdens økonomier;

41.  opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at søge synergier mellem deres politikker og prioriteterne i handlingsplanen;

42.  minder om, at deltagelsen i strategien af europæiske fonde med direkte og delt forvaltning nødvendiggør, at der oprettes et passende forvaltnings- og kontrolsystem, og opfordrer derfor til, at der etableres en forvaltnings platform for handlingsplanen, som tilbyder et informations- og kommunikationsmodul for støttemodtagerne og fremmer koordineringen mellem de forskellige myndigheder med ansvar for forvaltning af fondene;

43.  anbefaler, at man inden for rammerne af Atlanterhavsstrategien først når til enighed om en strategisk vision for Atlanterhavsområdet, som vil danne grundlaget for handlingsplanen for 2014-2020; foreslår endvidere, at denne handlingsplan

44.  minder om, at Parlamentet har taget tiltag til at etablere et atlantisk forum for 2012 og 2013 i form af en forberedende foranstaltning med henblik på at inddrage alle de berørte aktører i udarbejdelsen af handlingsplanen; minder om, at Parlamentet, som er initiativtager til dette forum, er den centrale drivkraft herfor;

45.  foreslår, at handlingsplanen vedtages af det atlantiske forum, og opfordrer det kommende irske rådsformandskab til at prioritere Det Europæiske Råds godkendelse af handlingsplanen under den irske formandsperiode med fokus på gennemførelse, en troværdig proces for overvågning og løbende evaluering samt en programsat midtvejsevaluering;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udarbejde tilsvarende makroregionale strategier i andre regioner, hvor det vil give mulighed for langsigtet og bæredygtig vækst;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til Regionsudvalget og til Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 95. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0285.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (COM(2011)0598 – C7-0305/2011 – 2011/0260(COD))

P7_TA(2012)0342 A7-0207/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0598),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0305/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0207/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (’aftalerne’) mellem:

(2)  Afslutningen af forhandlingerne om aftalerne med Antigua og Barbuda, Commonwealth of the Bahamas, Barbados, Belize, Republikken Botswana, Republikken Burundi, Republikken Cameroun, Forbundsrepublikken Comorerne, Republikken Côte d'Ivoire, Commonwealth of Dominica, Den Dominikanske Republik, Republikken Fijiøerne, Republikken Ghana, Grenada, Den Kooperative Republik Guyana, Republikken Haiti, Jamaica, Republikken Kenya, Kongeriget Lesotho, Republikken Madagaskar, Republikken Mauritius, Folkerepublikken Mozambique, Republikken Namibia, Den Uafhængige Stat Papua Ny Guinea, Republikken Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Republikken Seychellerne, Republikken Surinam, Kongeriget Swaziland, Den Forenede Republik Tanzania, Republikken Trinidad og Tobago, Republikken Uganda, Republikken Zambia(2) og Republikken Zimbabwe førte til, at de blev optaget i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler(3).

(3)  Republikken Botswana, Republikken Burundi, Republikken Cameroun, Forbundsrepublikken Comorerne, Republikken Côte d'Ivoire, Republikken Fijiøerne, Republikken Ghana, Republikken Haiti, Republikken Kenya, Kongeriget Lesotho, Folkerepublikken Mozambique, Republikken Namibia, Republikken Rwanda, Kongeriget Swaziland, Den Forenede Republik Tanzania, Republikken Uganda, Republikken Zambia og Republikken Zimbabwe har ikke truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere deres respektive aftaler.

(4)  Følgelig bør bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007 ændres for at fjerne disse lande, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, særlig litra b).

(5)  Med henblik på at sikre, at partnerne hurtigt kan genindsættes i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007, i det øjeblik de har truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere deres respektive aftaler, og indtil deres ikrafttræden, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår en genindsættelse af de lande, der er fjernet fra bilag I ved nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter. Kommissionen bør indkalde Europa-Parlamentets eksperter til at deltage i disse møder - [Ændring 1]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1528/2007 foretages følgende ændringer:

1)  Følgende artikler indsættes:"

Artikel 2a

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 2b for at ændre bilag I ved at genindsætte de regioner eller stater fra gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som blev fjernet fra nævnte bilag ved [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…(4)*], og som siden har truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere deres respektive aftaler, efter at de blev fjernet fra bilag I.

Artikel 2b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. i artikel 2a, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode på fem år fra den …(5)denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport om delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.[Ændring 2]

3.  Den i artikel 2a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 3]

* EUT L … af …, s.

2)  Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 20141. januar 2016. [Ændring 4]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådet vegne

BILAG

’BILAG I

Liste over regioner eller stater, som har afsluttet forhandlingerne i henhold til artikel 2, stk. 2:

ANTIGUA OG BARBUDA

COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS

BARBADOS

BELIZE

COMMONWEALTH OF DOMINICA

DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

GRENADA

DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA

JAMAICA

REPUBLIKKEN MADAGASKAR

REPUBLIKKEN MAURITIUS,

DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA

SAINT KITTS OG NEVIS

SAINT LUCIA

SAINT VINCENT OG GRENADINERNE

REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE

REPUBLIKKEN SURINAM

REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO.’

(1) Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2012. (2) EUT L 330 af 9.12.2008, s.1 (3) EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1. (4) + Nummeret på nærværende forordning. (5) + Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet (COM(2011)0540 – C7-0235/2011 – 2011/0238(COD))

P7_TA(2012)0343 A7-0264/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0540),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0235/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Luxembourgs deputeretkammer, og ifølge hvilken udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2012(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A7-0264/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2012/EU om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 994/2012/EU).

(1) EUT C 68 af 6.3.2012, s. 65.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter (COM(2010)0733 - C7-0423/2010 - 2010/0353(COD))

P7_TA(2012)0344 A7-0266/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0733),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43, stk. 2, og artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0423/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 5. maj 2011(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 12. maj 2011(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0266/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1151/2012).

Bilag til den lovgivningsmæssige beslutning

Rådets erklæring

Rådet har noteret sig, at Europa-Parlamentet lægger stor vægt på, at systemet til styring af mængden af BOB- og BGB-oste udvides til andre BOB- og BGB-produkter.

Rådet forpligter sig til at drøfte spørgsmålet om styring af udbuddet af BOB- og BGB-produkter som led i sine forhandlinger med Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag om fusionsmarkedsordningen, der indgår i reformen af den fælles landbrugspolitik, og som omfatter bestemmelser om instrumenter til regulering af udbuddet på landbrugsmarkederne.

(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 114. (2) EUT C 192 af 1.7.2011, s. 28.

Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske sociale iværksætterfonde (COM(2011)0862 - C7-0489/2011 - 2011/0418(COD))(1)

P7_TA(2012)0345 A7-0194/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 2]

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG*(2)

P7_TA(2012)0345 A7-0194/2012

til Kommissionens forslag

P7_TA(2012)0345 A7-0194/2012

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
FORORDNING (EU) nr. /2012
om europæiske sociale iværksætterfonde
(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Efterhånden som investorer også forfølger sociale mål og ikke kun søger at opnå økonomisk gevinst, er der i Unionen i stigende omfang begyndt at opstå et marked for sociale investeringer, som til dels består af investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder. Sådanne investeringsfonde yder finansiering til sociale virksomheder, som med innovative løsninger på sociale problemer, f.eks. støtte til løsning af de sociale konsekvenser af den finansielle krise, og et værdifuldt bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien er drivkraften i den sociale udvikling.

(1a)  Denne forordning er led i det initiativ for socialt iværksætteri, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 25. oktober 2011 ved navn ’Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation’.

(2)  Det er nødvendigt at fastlægge et fælles regelsæt for anvendelse af betegnelsen ’europæisk social iværksætterfond’ (EuSEF), særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, de investeringsmål, der opfylder betingelserne, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i sådanne fonde i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for det indre marked, eftersom fonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringsforslag, der er forbundet med en ’europæisk social iværksætterfond’ (EuSEF). Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige fondes investeringsforslag. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for EuSEF'ers tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Derfor er det relevante retsgrundlag artikel 114 i TEUF som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis.

(3)  Det er nødvendigt at vedtage en forordning, som foreskriver ensartede bestemmelser for EuSEF'er og i alle medlemsstater indfører tilsvarende forpligtelser for fondsforvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen i egenskab af EuSEF. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i sådanne fonde.

(3a)  Denne forordning finder ikke anvendelse på eksisterende nationale ordninger, der muliggør investering i socialt iværksætteri, og som ikke anvender betegnelsen ’EuSEF’.

(4)  Ved at fastlægge kvalitetskravene for anvendelse af betegnelsen 'EuSEF’ i form af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital under anvendelse af denne betegnelse. Herved skabes der ensartede betingelser for brug af denne betegnelse, fordi det forhindres, at der indføres forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning medfører, at forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender denne betegnelse, skal følge de samme regler i hele Unionen, hvilket øger tilliden blandt investorer, som ønsker at investere i sociale virksomheder. En forordning vil også gøre reglerne mindre komplicerede og reducere forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om sådanne fonde, særligt for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. En forordning bør også bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(4a)  Det bør være muligt for en EuSEF at være enten eksternt eller internt forvaltet. Hvis EuSEF'en forvaltes internt, er EuSEF'en også forvalteren og bør derfor opfylde alle kravene til forvaltere af EuSEF'er i henhold til denne forordning og registreres som sådan. En EuSEF, der forvaltes internt, bør dog ikke have mulighed for at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller investeringsinstitutter.

(5)  For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun bør finde anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter (UCITS), jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(6), som er etableret i Unionen og registreret hos en kompetent myndighed i deres hjemland, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde(7), forudsat at disse forvaltere forvalter porteføljer i EuSEF'er. EuSEF-forvaltere, der er registreret under denne forordning, og som er eksterne forvaltere, bør endvidere have mulighed for at forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt i henhold til direktiv 2009/65/EF.

(5a)  Endvidere finder denne forordning kun ▌anvendelse på forvaltere af de kollektive investeringsvirksomheder, som forvalter porteføljer i EuSEF'er, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Dette betyder, at beregningen af tærskelværdien i denne forordning følger beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. EuSEF-forvaltere, som er registreret under denne forordning, og hvis samlede aktiver vokser og overstiger tærskelværdien, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor underlægges godkendelse fra hjemlandets kompetente myndigheder i henhold til artikel 6 i det pågældende direktiv, kan dog fortsat bruge betegnelsen ’EuSEF’ i forbindelse med markedsføringen af EuSEF'er i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i det pågældende direktiv, og at de fortsat til enhver tid er i overensstemmelse med visse krav til brugen af betegnelsen ’EuSEF’ som beskrevet i denne forordning i forhold til EuSEF'en. Dette finder anvendelse på såvel eksisterende EuSEF'er og EuSEF'er, der er etableret, efter de har oversteget tærskelværdien.

(6)  Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen EuSEF, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og generelle EU-regler fortsat finde anvendelse.

(7)  Ved denne forordning bør der indføres ensartede regler for EuSEF'er navnlig om de porteføljevirksomheder, som EuSEF'er kan investere i, og de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Det er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem en EuSEF og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. buy-outs, som denne forordning ikke har til formål at fremme.

(7a)  I overensstemmelse med målet om præcist at afgrænse de kollektive investeringsvirksomheder, der vil blive omfattet af denne forordning, og for at sikre fokus på at yde kapital til sociale virksomheder bør EuSEF'er anses for at være fonde, der agter at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. EuSEF'en bør have tilladelse til at investere højst 30 procent af dens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at 30 procent til enhver tid bør være den maksimale grænse for ikke-kvalificerede investeringer, mens de 70 procent bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af EuSEF'ens levetid. Ovennævnte grænser bør beregnes på grundsag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænser.

(7b)  For at sikre den nødvendige klarhed og sikkerhed bør denne forordning også indeholde ensartede kriterier for sociale virksomheder, der kan komme i betragtning som porteføljevirksomheder. En social virksomhed er en operatør i den sociale økonomi, hvis primære målsætning er at opnå sociale resultater frem for at generere overskud til sine ejere eller aktionærer. Den opererer ved at levere varer og tjenester til markedet og anvender hovedsageligt sit overskud til at opnå sociale mål. Den ledes på en gennemsigtig og ansvarlig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, forbrugere og interessenter, som berøres af dens forretningsaktiviteter.

(7c)  Eftersom sociale virksomheder har som deres primære målsætning at opfylde et positivt socialt formål frem for at tilstræbe profitmaksimering, bør denne forordning kun fremme støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, der tilstræber målbare og positive resultater. Målbare og positive resultater kan omfatte levering af tjenester til immigranter, der ellers er udelukkede, eller reintegration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet ved at skaffe beskæftigelse, støtte eller uddannelse. Disse virksomheder anvender deres overskud til at opnå deres primære sociale mål og drives på en ansvarlig og gennemsigtig måde. I de almindeligvis ekstraordinære tilfælde, hvor en kvalificeret porteføljevirksomhed ønsker at udlodde overskud til aktionærerne og ejerne, bør den pågældende porteføljevirksomhed have på forhånd fastlagte procedurer og regler for udlodning af overskud til aktionærer og ejere. Disse regler børe foreskrive, at udlodningen af overskud ikke må gå ud over den primære sociale målsætning.

(8)  Sociale virksomheder omfatter en lang række virksomheder, som antager forskellige retlige former, og som leverer sociale tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udelukkede personer. Sådanne tjenester omfatter formidling af bolig, sundhedspleje, hjælp til ældre eller handicappede, børnepasning, adgang til beskæftigelse og uddannelse samt plejetjenester. Sociale virksomheder omfatter også virksomheder, som producerer varer eller tjenester, der er i overensstemmelse med deres sociale målsætning, men hvis aktiviteter ikke nødvendigvis består i at levere sociale goder eller tjenester. Disse aktiviteter omfatter social og erhvervsmæssig integration via adgang til beskæftigelse for mennesker, som er dårligt stillet som følge af utilstrækkelige kvalifikationer eller sociale eller erhvervsmæssige problemer, der fører til udelukkelse og marginalisering. Aktiviteterne kan også vedrøre miljøbeskyttelse med en social indvirkning såsom bekæmpelse af forurening, genanvendelse og vedvarende energi.

(8a)  Denne forordning har til formål at støtte sociale virksomheders vækst i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til EuSEF'er og derigennem gavne sociale virksomheder i Unionen. Investeringer bør dog under ingen omstændigheder foretages i tredjelandes porteføljevirksomheder med hjemsted i skattely eller usamarbejdsvillige jurisdiktioner.

(8b)  En EuSEF bør ikke etableres i skattely eller usamarbejdsville jurisdiktioner såsom tredjelande, der især er karakteriseret ved ingen eller kun nominelle skatter, mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i EuSEF-forvalterens hjemland og tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor den sociale iværksætterfond er etableret, eller manglende effektiv udveksling af informationer i skattespørgsmål. En EuSEF bør heller ikke investere i jurisdiktioner, der opfylder nogen af ovennævnte kriterier.

(8c)  EuSEF-forvaltere bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages hensyn til sådanne yderligere kapitalforpligtelser i EuSEF'ens levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver påtænkes. Der bør gives mulighed for yderligere kapitalbevillinger i henhold til kriterierne og de vilkår, der er fastsat i EuSEF's regler eller vedtægter.

(9)  Da sociale virksomheder har særlige finansieringsbehov, er det nødvendigt at skabe klarhed om de typer instrumenter, en EuSEF bør anvende til finansieringen. Derfor bør denne forordning indeholde ensartede regler for instrumenter, som er egnede til EuSEF's investeringer; herunder kan nævnes egenkapitalinstrumenter og kvasi-egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter såsom veksler og indskudsbeviser, investeringer i andre EuSEF'er, lån med eller uden sikkerhed samt tilskud. For at hindre udvanding af investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder bør EuSEF'er kun have tilladelse til at investere i andre EuSEF'er, hvis disse andre EuSEF'er selv højst har investeret 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede i andre EuSEF'er.

(9a)  EuSEF'ers kerneaktiviteter er at yde finansiering til sociale virksomheder gennem primære investeringer. De europæiske sociale iværksætterfonde bør ikke deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for deres sædvanlige forsigtige lovgivningsmæssige ramme (den såkaldte ’grå banksektor’). De bør heller ikke følge almindelige strategier for privat egenkapital, såsom gearede buy-outs.

(10)  For at sikre den nødvendige fleksibilitet i investeringsporteføljen kan EuSEF'er ▌investere i andre aktiver end kvalificerede investeringer, såfremt investeringerne ikke overskrider grænsen på 30 procent for ikke-kvalificerede investeringer. Beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter bør ikke medregnes ved beregningen af denne grænse, efter som kontanter og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer. EuSEF'er bør foretage investeringer i hele deres portefølje, der er i tråd med deres etiske investeringsstrategi, eksempelvis bør de ikke foretage investeringer i f.eks. våbenindustrien eller investeringer, der indebærer risiko for brud på menneskerettighederne, eller som medfører elektronisk dumpning af affald.

(11)  For at sikre, at betegnelsen ’EuSEF’ er troværdig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør denne forordning foreskrive, at kun EuSEF-forvaltere, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, er berettigede til at anvende denne betegnelse, når de markedsfører EuSEF'er i hele Unionen.

(12)  For at sikre, at EuSEF'er har en særlig, genkendelig profil, som er egnet til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsmetoder, som sådanne fonde kan anvende.

(13)  For at sikre, at EuSEF'er ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og ▌at sådanne fonde koncentrerer deres investeringsaktiviteter om støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelsen af låntagning og gearing på fondsniveau ikke være tilladt. EuSEF-forvaltere bør kun have tilladelse til at optage lån, udstede gældsbeviser eller yde garantier på EuSEF'ernes niveau, forudsat at sådanne lån, gældsbeviser eller garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke øger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Ved brug af denne fremgangsmåde øger kontante forskud fra investorerne i EuSEF'en, der dækkes fuldt af kapitalforpligtelser fra disse investorer, ikke EuSEF'ens eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelsen af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristet låntagning endvidere være tilladt, forudsat at den ikke overstiger ikke-indkaldt forpligtet kapital.

(14)  For at sikre, at EuSEF'ere kun markedsføres til investorer, som har den fornødne ▌erfaring, viden og ekspertise til selv at træffe investeringsbeslutninger og give en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til EuSEF'er, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør EuSEF'er ▌kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (8). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i EuSEF'er, er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til disse fonde, herunder privatpersoner med stor nettoformue. Men der bør træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger for så vidt angår disse andre investorer for at sikre, at EuSEF'er kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse sikkerhedsforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen af en EuSEF-forvalter, bør være mulige, når de investerer i den EuSEF, de forvalter, eftersom sådanne personer er tilstrækkeligt kvalificerede til at deltage i sådanne investeringer.

(15)  For at sikre, at betegnelsen 'EuSEF’ kun anvendes af EuSEF-forvaltere, som opfylder ensartede kvalitetskriterier for deres markedsadfærd, bør nærværende forordning omfatte bestemmelser vedrørende forretningsskik og fondsforvalterens forhold til investorerne. Af samme grund bør denne forordning også omfatte ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(15a)  Hvis en EuSEF-forvalter vil uddelegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for EuSEF'en og dens investorer ikke påvirkes af, at EuSEF-forvalteren har uddelegeret funktioner til en tredjepart. Endvidere bør EuSEF-forvalteren ikke uddelegere funktioner i en sådan grad, at denne i al væsentlighed ikke længere kan anses som EuSEF-forvalter og er blevet et postkasseselskab. EuSEF-forvalteren bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de uddelegerede funktioner i overensstemmelse med denne forordning. Uddelegeringen af funktioner bør ikke underminere effektiviteten af tilsynet med EuSEF-forvalteren og navnlig ikke forhindre EuSEF-forvalteren i at handle eller EuSEF'en i at blive forvaltet i investorernes bedste interesse.

(16)  Opnåelse af positive sociale resultater ud over frembringelse af økonomisk afkast til investorerne er et særkende hos investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder, som adskiller dem fra andre former for investeringsfonde. Denne forordning bør indeholde krav om, at EuSEF-forvaltere indfører procedurer til ▌måling af de positive sociale resultater, som skal opnås gennem investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder.

(16a)  Fonde, der er rettet mod sociale resultater eller indvirkninger, vurderer og kollationerer i øjeblikket typisk informationer om, i hvilket omfang sociale virksomheder opnår de resultater, de går efter. Der er et stort udvalg af forskellige slags sociale resultater eller indvirkninger, som en social virksomhed kan sigte mod. Der er derigennem blevet udviklet forskellige måder at identificere de sociale resultater og måle dem på. F.eks. kan en virksomhed, der tilstræber at hjælpe dårligt stillede personer, indberette antallet af sådanne personer, der har fået hjælp, herunder ansatte, der på anden vis ikke ville være blevet ansat. Eller en virksomhed, der søger at forbedre løsladte fangers rehabilitering i samfundet, kan vurdere sine resultater på grundlag af antallet af nye lovovertrædelser. Fondene støtter virksomhederne i at udarbejde og give oplysninger om deres mål og resultater og samle dem til investorerne. Oplysninger om sociale resultater er meget vigtige for investorer, men det er samtidig svært at sammenligne forskellige sociale virksomheder og forskellige fonde, både på grund af forskellen på de sociale resultater, der tilstræbes, og på grund af de mange forskellige fremgangsmåder, der anvendes i øjeblikket. Med henblik på at fremme størst mulig konsekvens og sammenlignelighed på lang sigt for sådanne oplysninger og mest mulig effektivitet i procedurerne for fremskaffelsen af oplysningerne er det ønskeligt, at der udarbejdes delegerede retsakter på dette område. Sådanne delegerede retsakter bør også sikre større klarhed for tilsynsmyndigheder, EuSEF'er og sociale virksomheder.

(17)  For at sikre, at betegnelsen 'EuSEF’ bevarer sin integritet, bør denne forordning også omfatte kvalitetskriterier for en EuSEF-forvalters organisation. Derfor bør denne forordning omfatte ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer ▌.

(17a)  Med henblik på at sikre en korrekt forvaltning af EuSEF'en, og at forvalteren er i stand til at dække potentielle risici i forbindelse med dens aktiviteter, bør denne forordning fastsætte ensartede, rimelige krav til EuSEF-forvalteren om at bevare tilstrækkelig egenkapital. Denne egenkapitals beløb bør være tilstrækkeligt til at sikre kontinuitet og en korrekt forvaltning af EuSEF'en.

(18)  Af hensyn til beskyttelsen af investorerne er det vigtigt at sikre, at EuSEF-aktiver er vurderet korrekt. Derfor bør EuSEF'ers regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Det bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(19)  For at sikre, at EuSEF-forvaltere, som gør brug af betegnelsen ’EuSEF’, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(20)  For at sikre, at betegnelsen 'EuSEF’ bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af fondsforvaltere, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed i investeringspolitik og investeringsmål. Denne forordning bør derfor indeholde ensartede bestemmelser om en EuSEF-forvalters oplysningspligt i forhold til investorerne. Disse krav omfatter elementer, som er specifikke for investeringer i sociale virksomheder, for at sikre bedre overensstemmelse og sammenlignelighed for sådanne oplysninger. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om de kriterier og procedurer, som anvendes for at udvælge bestemte kvalificerede porteføljevirksomheder som investeringsmål. Herunder hører også oplysninger om, hvilke positive sociale resultater der skal opnås via investeringspolitikken, og hvordan dette bør overvåges og vurderes. For at sikre, at investorerne har den nødvendige tillid og tiltro til sådanne investeringer, er der også behov for oplysninger om de af EuSEF's aktiver, som ikke investeres i kvalificerede porteføljevirksomheder, og om, hvordan disse udvælges.

(21)  For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om EuSEF-forvalteren opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør EuSEF-forvaltere, som ønsker at markedsføre fonde under betegnelsen 'EuSEF’, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om, hvad de har til hensigt at gøre. Den kompetente myndighed bør registrere fondsforvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Registreringen bør være gyldig i hele Unionen.

(21a)  For at lette en effektiv markedsføring af EuSEF på tværs af grænser, bør registreringen af forvalteren foregå så hurtigt som muligt.

(21b)  Denne forordning indeholder sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fondene anvendes korrekt, men tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sørge for, at disse sikkerhedsforanstaltninger bliver overholdt.

(22)  For at sikre effektivt tilsyn med overholdelsen af de ensartede kriterier i denne forordning, bør forordningen omfatte bestemmelser om, i hvilke tilfælde de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(23)  For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør den også indeholde bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som igangsættes ved registrering af EuSEF-forvalteren i hjemlandet.

(24)  For at sikre at betingelserne for markedsføring af EuSEF'er i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(9), have beføjelse til at føre en central database med en fortegnelse over alle EuSEF-forvaltere og de EuSEF'er, de forvalter, som er godkendt i overensstemmelse med denne forordning.

(24a)  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en EuSEF-forvalter overtræder denne forordning på dets område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der bør træffe passende foranstaltninger.

(24b)  Hvis EuSEF-forvalteren på trods af de foranstaltninger, som den kompetente myndighed i hjemlandet har truffet, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke handler inden for en rimelig tidsfrist, vedbliver at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, kan den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger for at beskytte investorerne, herunder muligheden for at hindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine EuSEF'er inden for værtsmedlemsstatens område.

(25)  For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, bør forordningen indeholde en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder råder over.

(26)  For at sikre korrekt håndhævelse bør denne forordning omfatte administrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen 'EuSEF’, der kun må anvendes af registrerede EuSEF-forvaltere. Det bør fastsættes, at overtrædelse af disse centrale bestemmelser medfører forbud mod brug af betegnelsen og forvalterens sletning af registret.

(27)  Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(28)  Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges streng tavshedspligt.

(28a)  EuSEF'ers bidrag til væksten på et europæisk marked for sociale investeringer vil afhænge af fondsforvalteres brug af betegnelsen, investorernes anerkendelse af betegnelsen og udviklingen af et stærkt økosystem for sociale virksomheder i hele Unionen, der hjælper disse virksomheder til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed. Til dette formål bør alle interessenter, herunder markedsoperatører, kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og andre relevante enheder i Unionen bestræbe sig på at sikre et højt niveau af kendskab til de muligheder, som denne forordning giver.

(29)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(30)  (30) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 ▌. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der henvises til i denne forordning.

(31)  For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastlæggelse af de typer varer eller tjenester eller de metoder til produktion af varer eller tjenester, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, og af de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer, præcisering af de typer interessekonflikter, som EuSEF-forvaltere skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse, en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, samt indholdet af og reglerne for oplysningerne til investorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og tager højde for selvregulerende initiativer og adfærdskodekser. De høringer, som Kommissionen gennemfører under sit forberedende arbejde vedrørende delegerede retsakter om en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, bør inddrage relevante interessenter og ESMA. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

▌

(33)  Denne forordning bør senest fire år efter, at den er taget i anvendelse, tages op til revision af hensyn til udviklingen på EuSEF-markedet. Revisionen bør indbefatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og de erfaringer, der er gjort med at anvende dem. Kommissionen forelægger på baggrund af revisionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsforslag.

(33a)  Endvidere bør Kommissionen senest den 22. juli 2017 påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Revisionen bør særlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen EuSEF. Kommissionen forelægger på baggrund af revisionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsændringer.

(33b)  I forbindelse med denne revision bør Kommissionen evaluere eventuelle barrierer, der måtte have hindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer af anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Herudover bør Kommissionen indsamle data for at kunne vurdere EuSEF'ers bidrag til andre EU-programmer såsom Horisont 2020, der også har til formål at støtte innovation i Unionen.

(33c)  I forbindelse med Kommissionens undersøgelse af skattemæssige hindringer for venturekapitalinvesteringer på tværs af grænser, som omhandles i Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen ’En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er’, og i forbindelse med revisionen af denne forordning bør Kommissionen overveje at foretage en tilsvarende undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og vurdere mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen.

(33d)  ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår som følge af overtagelsen af dens beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(34)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

(35)  Den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger, er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(10). ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger(11) i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

(36)  Eftersom målet for denne forordning, som er at udvikle et indre marked for EuSEF'er ved at fastlægge et regelsæt for registrering af EuSEF-forvaltere, der letter markedsføringen af EuSEF'ere i hele Unionen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og derfor på grund af omfanget og virkningerne heraf bedre kan ▌gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav og vilkår til forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som har til hensigt at anvende betegnelsen ’EuSEF’ i forbindelse med markedsføringen af EuSEF i Unionen og dermed bidrage til at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Ved denne forordning fastlægges også ensartede regler for EuSEF's markedsføring over for berettigede investorer i hele Unionen, for EuSEF'ers porteføljesammensætning, for de investeringsinstrumenter og -metoder, som kan komme i betragtning, samt regler vedrørende organisation, gennemsigtighed og adfærd for så vidt angår EuSEF-forvaltere, som markedsfører EuSEF'er i hele Unionen.

Artikel 2

1.  Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, jf. definitionen i artikel 3, stk. 1, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, der er etableret i Unionen og underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, forudsat at de pågældende forvaltere forvalter EuSEF's porteføljer ▌.

1a.  EuSEF-forvaltere, som er registreret under denne forordning i henhold til artikel 14, og hvis samlede aktiver vokser og overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor underlægges godkendelse fra hjemlandets kompetente myndigheder i henhold til artikel 6 i det pågældende direktiv, kan fortsat bruge betegnelsen ’EuSEF’ i forbindelse med markedsføringen af EuSEF'er i Unionen, forudsat at de til enhver tid opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU, og at de fortsat er i overensstemmelse med artikel 3, 5, 9, 12, stk. 2, 13, stk. 1, litra c), d) og e), i denne forordning i forhold til EuSEF'erne.

▌

3a.  EuSEF-forvaltere, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, kan endvidere forvalte investeringsinstitutter efter opnåelse af tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, forudsat at de er eksterne forvaltere.

Artikel 3

1.  I denne forordning forstås ved:

De grænser, som er omhandlet i nr. i) og ii), bør beregnes på grundsag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter eller kontantlignende instrumenter

For så vidt angår stk. 1, litra h), registreres EuSEF'en selv som forvalter, hvis EuSEF'ens retlige form tillader intern forvaltning, og EuSEF'ens ledelsesorgan vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En EuSEF, der registreres som intern EuSEF-forvalter, kan ikke registreres som ekstern EuSEF-forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende de typer tjenester eller varer og de metoder til produktion af tjenester eller varer, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, jf. stk. 1, litra d), nr. i), under hensyntagen til de forskellige former for kvalificerede porteføljevirksomheder og de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN ’EuSEF’

Artikel 4

EuSEF-forvaltere, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen 'EuSEF’ i forbindelse med markedsføring af EuSEF'er i Unionen.

Artikel 5

1.  EuSEF-forvaltere sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 procent af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer; de 30 procent beregnes på grundsag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger; der tages ikke hensyn til ▌beholdninger af kontanter eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontanter og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer.

2.  EuSEF-forvalteren må ikke på fondsniveau anvende metoder, som øger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, indgåelse af derivatpositioner eller på anden måde.

2a.  EuSEF-forvalteren kan kun optage lån, udstede gældsbeviser eller yde garantier på EuSEF'ens niveau, hvis sådanne lån, gældsbeviser eller garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser.

▌

Artikel 6

1.  EuSEF-forvaltere markedsfører kun andele og aktier forvaltet i EuSEF'er til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afsnit I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan betragtes som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, hvor:

1a.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen af en EuSEF-forvalter, når de investerer i de EuSEF'er, de forvalter.

Artikel 7

Artikel 7a

1.  Hvis en EuSEF-forvalter agter at uddelegere funktioner til tredjepart, berøres forvalterens ansvar over for EuSEF'en og dens investorer ikke af det forhold, at forvalteren har uddelegeret funktioner til tredjepart, og forvalteren må ikke uddelegere i en sådan grad, at denne i al væsentlighed ikke længere kan anses som EuSEF-forvalter, eller i en sådan grad, at den bliver et postkasseselskab.

2.  Uddelegeringen må ikke underminere effektiviteten af tilsynet med EuSEF-forvalteren og navnlig ikke forhindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i investorernes bedste interesse.

Artikel 8

1.  EuSEF-forvaltere skal påvise og undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås, styre og overvåge og, jf. stk. 4, omgående oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på EuSEF'ernes og deres investorers interesser, og for at sikre, at de EuSEF'er, de forvalter, behandles retfærdigt.

2.  EuSEF-forvaltere skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

3.  EuSEF-forvaltere skal til enhver tid opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.  Hvis de organisatoriske ordninger, som EuSEF-forvalteren har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. EuSEF-forvaltere skal give investorerne klare oplysninger om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

Artikel 9

1.  EuSEF-forvaltere skal for hver EuSEF, de forvalter, anvende procedurer til at måle ▌, i hvilket omfang de kvalificerede porteføljevirksomheder, de investerer i, opnår de positive resultater, de har som målsætning. Forvalterne sikrer, at disse procedurer er klare og gennemsigtige og indeholder indikatorer, der, afhængig af den sociale målsætning og arten af den kvalificerede porteføljevirksomhed, indeholder et eller flere af de følgende emner:

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende enkelthederne i de procedurer, som er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med de forskellige kvalificerede porteføljevirksomheder.

Artikel 10

Forvaltere af EuSEF'er skal til enhver tid have tilstrækkelig egenkapital og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer for at sikre korrekt forvaltning af EuSEF'er.

Forvaltere af EuSEF'er har til enhver tid pligt til at sikre, at de er i stand til at berettige tilstrækkeligheden af deres egenkapital for at opretholde den operationelle kontinuitet og fremlægge deres begrundelse for, at disse fonde er tilstrækkelige som angivet i artikel 13.

Artikel 11

1.  Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i EuSEF's regler eller vedtægter og skal sikre en forsvarlig og gennemsigtig værdiansættelsesprocedure.

1a.  De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at aktivværdien beregnes mindst én gang om året.

1b.  For at sikre konsekvens i værdiansættelsen af kvalificerede porteføljevirksomheder udvikler ESMA retningslinjer, der fastsætter fælles principper for behandlingen af investeringer i sådanne virksomheder, under hensyntagen til deres primære målsætning om at opnå målbare og positive sociale resultater og deres anvendelse af overskud til først og fremmest at opnå disse resultater.

Artikel 12

1.  EuSEF-forvaltere udarbejder for hver EuSEF, den forvalter, en årsrapport, som forelægges for hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af fondens porteføljesammensætning og af aktiviteterne i det forløbne år. Den skal ligeledes indeholde oplysninger om EuSEF'ens overskud ved slutningen af dens levetid og i givet fald oplysninger om udloddet overskud i løbet af dens levetid. Den skal indeholde det reviderede regnskab for EuSEF'en. Revisionen bekræfter, at pengene og aktiverne opbevares i fondens navn, og at forvalteren af EuSEF'en har oprettet og ført passende regnskaber og kontroller, hvad angår anvendelsen og enhver beføjelse eller kontrol over penge og aktiver i den europæiske sociale iværksætterfond og dens investorer, og foretages mindst én gang om året. Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder og de betingelser, der er aftalt mellem EuSEF-forvalteren og investorerne. EuSEF-forvalterne fremsender årsrapporten til investorerne efter anmodning. EuSEF-forvaltere og investorer kan selv aftale, at der opgives yderligere oplysninger.

2.  Årsrapporten skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.  Hvis EuSEF-forvalteren i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 m harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(12) skal offentliggøre en årsrapport om EuSEF'en, kan de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger enten leveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 13

1.  EuSEF-forvaltere skal i forhold til de EuSEF'er, de forvalter, oplyse investorerne på en klar og forståelig måde om følgende, før de pågældende træffer beslutning om at investere:

2.  Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og må ikke være vildledende. De skal holdes ajour og om nødvendigt regelmæssigt tages op til revision.

3.  Hvis EuSEF-forvalteren skal offentliggøre et prospekt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(13) eller i medfør af national ret om EuSEF'en, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger enten leveres separat eller som en del af prospektet.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

KAPITEL III

TILSYN OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 14

1.  EuSEF-forvaltere, som ønsker at anvende betegnelsen 'EuSEF’, når de markedsfører deres iværksætterfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed herom og indgiver følgende oplysninger:

2.  Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun EuSEF-forvalteren, hvis den finder det godtgjort, at

3.  Registreringen skal være gyldig på hele Unionens område og give EuSEF-forvaltere mulighed for at markedsføre EuSEF'ene under betegnelsen 'EuSEF’ i hele Unionen.

Artikel 15

Artikel 16

1.  Hjemlandets kompetente myndighed underretter umiddelbart efter registrering af en EuSEF-forvalter, tilføjelse af en ny EuSEF, tilføjelse af et nyt hjemsted for etableringen af en EuEF eller tiljøjelse af en ny medlemsstat, hvor EuSEF-forvalteren agter at markedsføre EuSEF'er, de i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne medlemsstater og ESMA herom.

2.  De i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne værtslande pålægger ikke den i overensstemmelse med artikel 14 registrerede EuSEF-forvalter krav eller administrative procedurer i forbindelse med markedsføring af dennes EuSEF'er og kræver ikke forudgående godkendelse af markedsføringen, inden den indledes.

3.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som fastsætter underretningens format.

4.  ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ...(14).

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 17

ESMA fører en central database, som er offentligt tilgængelig via internettet, med en fortegnelse over alle EuSEF-forvaltere, der er registeret i Unionen i overensstemmelse med nærværende forordning, og de EuSEF'er, de markedsfører, samt de lande, de markedsføres i.

Artikel 18

1.  Hjemlandets kompetente myndighed fører tilsyn med overholdelsen af kravene i denne forordning.

1a.  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at EuSEF-forvalteren overtræder denne forordning på dets område, skal den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der træffer passende foranstaltninger.

1b.  Hvis EuSEF-forvalteren på trods af de foranstaltninger, som den kompetente myndighed i hjemlandet har truffet, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke handler inden for en rimelig tidsfrist, vedbliver at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, kan den kompetente myndighed i værtslandet som følge heraf og efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger for at beskytte investorerne, herunder muligheden for at hindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sin EuSEF inden for værtsmedlemsstatens område.

Artikel 19

Artikel 20

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner og foranstaltninger ▌for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne giver senest …(15) Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 21

1.  Hjemlandets kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis en EuSEF-forvalter:

2.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, træffer hjemlandets kompetente myndighed følgende foranstaltninger, hvis det er relevant:

3.  Hjemlandets kompetente myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i de i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om, at EuSEF-forvalteren er slettet af det register, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

4.  Retten til at markedsføre en eller flere EuSEF'er under betegnelsen 'EuSEF’ i Unionen ophører med øjeblikkelig virkning fra datoen for den kompetente myndigheds beslutning, jf. stk. 2, litra a) ▌.

Artikel 22

1.  De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder, når det er nødvendigt for at udføre deres opgaver i henhold til nærværende forordning, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.  De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, der er nødvendig for at udføre deres respektive opgaver i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at påvise og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning.

Artikel 22a

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem medlemsstaters kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller udeladelse fra en kompetent myndigheds side på områder, hvor denne forordning kræver samarbejde eller koordination mellem kompetente myndigheder fra mere end én medlemsstat, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for ESMA, der kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, den tillægges i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, for så vidt som uoverensstemmelsen ikke vedrører artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), eller artikel 3, stk. 1, litra d), nr. -i), i denne forordning.

Artikel 23

1.  Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder eller ESMA, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders og ESMA's vegne, har tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller aggregeret form, således at de enkelte EuSEF-forvaltere og EuSEF'er ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen og procedurer i nærværende forordning.

2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA forhindres ikke i at udveksle oplysninger i henhold til nærværende forordning eller anden EU-lovgivning, som finder anvendelse på EuSEF-forvaltere og EuSEF'er.

3.  Hvis kompetente myndigheder og ESMA modtager fortrolige oplysninger i henhold til stk. 1, må de kun anvende dem som led i varetagelsen af deres opgaver og med henblik på administrative og retslige procedurer.

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel ▌3, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra ...(16). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel ▌3, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 3 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 3 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

1.  Kommissionen tager denne forordning op til revision senest fire år efter, at forordningen er taget i anvendelse. Revisionen skal indbefatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og de erfaringer der er gjort med at anvende dem, herunder:

2.  Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 25a

1.  Kommissionen påbegynder senest den 22. juli 2017 en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision omfatter denne forordnings anvendelsesområde. Den samler oplysninger med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere, der forvalter EuSEF'er, hvis samlede aktiver overstiger den tærskelværdi, der er anført i artikel 2, stk. 1, at blive EuSEF-forvaltere.

2.  Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 26

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013 med undtagelse af artikel 2, stk. 3, artikel 3, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, som anvendes fra datoen for forordningens ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådets vegne

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0194/2012). (2) * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌. (3) EUT C 175 af 19.6.2012, s. 11. (4) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 55. (5) Europa-Parlamentets holdning af ... (6) EUT L 302 af 17.11 2009, s. 32. (7) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1. (8) EUT L 145 af 30.4 2004, s. 1. (9) EUT L 331 af 15.12 2010, s. 84. (10) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (11) EUT L 8 af 12.1 2001, s. 1. (12) EUT L 390 af 31.12 2004, s. 38. (13) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (14) * Ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (15) * 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. (16) * Denne forordnings ikrafttræden.

Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde (COM(2011)0860 - C7-0490/2011 - 2011/0417(COD))(1)

P7_TA(2012)0346 A7-0193/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 2]

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG *(2)

P7_TA(2012)0346 A7-0193/2012

til Kommissionens forslag

P7_TA(2012)0346 A7-0193/2012

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
FORORDNING (EU) nr. /2012
om europæiske venturekapitalfonde
(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3)

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Venturekapital tilvejebringer finansiering til virksomheder, som normalt er meget små, nystartede virksomheder med et stort vækst- og ekspansionspotentiale. Endvidere tilvejebringer venturekapitalfonde ▌virksomheder værdifuld ekspertise og viden, forretningsforbindelser, varemærkeværdier (brand-equity) og strategisk rådgivning. Ved at tilvejebringe finansiering og rådgivning til disse virksomheder fremmer venturekapitalfonde den økonomiske vækst, bidrager til jobskabelsen og mobiliseringen af kapital, stimulerer etableringen og udbygningen af innovative virksomheder, øger deres investeringer i forskning og udvikling og skaber iværksætteri, innovation og konkurrenceevne i overensstemmelse med målene for Europa 2020-strategien og i forbindelse med medlemsstaternes langsigtede udfordringer, som de er angivet i det europæiske strategi- og politikanalysesystems rapport Global Trends 2030.

(2)  Det er nødvendigt at skabe et fælles regelsæt for brug af betegnelsen for europæisk venturekapitalfond, EuVECA, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, deres kvalificerede investeringsmål, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i sådanne fonde i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil få en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for et velfungerende indre marked, eftersom venturekapitalfonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringstilbud, der er forbundet med en EuVECA. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige venturekapitalfondes investeringstilbud. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for venturekapitalfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det mest egnede retsgrundlag er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis.

(3)  Det er nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der indføres ensartede bestemmelser for europæiske venturekapitalfonde og tilsvarende forpligtelser for fondsforvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen EuVECA. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i venturekapitalfonde.

(4)  Ved at definere kvalitetskravene for brug af betegnelsen EuVECA ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital ved brug af denne betegnelse. Det sikrer ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning medfører, at forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender denne betegnelse, skal følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også øger tilliden blandt investorer, som ønsker at investere i venturekapitalfonde. En forordning vil endvidere forenkle reglerne og reducere forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om venturekapitalfonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. En forordning bør også bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(4a)  Som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er afslutter Kommissionen i 2012 sin undersøgelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende venturekapitalinvesteringer med det formål i 2013 at fremlægge løsninger, som sigter mod at fjerne hindringerne og samtidig at forebygge skatteundgåelse og -svig.

(4b)  Det bør være muligt for en kvalificeret venturekapitalfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er den kvalificerede venturekapitalfond internt forvaltet, er den kvalificerede venturekapitalfond også forvalter og bør derfor overholde alle krav til forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde i henhold til denne forordning og registreres som en sådan. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret venturekapitalfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder og investeringsinstitutter.

(5)  For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun bør finde anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(6), som er etableret i Unionen og registreret hos den kompetente myndighed i deres hjemland, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde(7), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer. Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning, og som er eksterne forvaltere, bør imidlertid derudover kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt i henhold til direktiv 2009/65/EF.

(5a)  Endvidere finder denne forordning kun ▌anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Dette betyder, at beregningen af tærskelværdien i henhold til denne forordning følger beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(5b)  Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt autorisationspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU, kan imidlertid fortsat anvende betegnelsen EuVECA med hensyn til markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, under forudsætning af at de fortsat altid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen EuVECA i forbindelse med kvalificerede venturekapitalfonde. Dette gælder både eksisterende kvalificerede venturekapitalfonde og kvalificerede venturekapitalfonde, der etableres, efter tærskelværdien er overskredet.

(6)  Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen EuVECA, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og almindelig EU-lovgivning fortsat finde anvendelse.

(7)  Med denne forordning bør der indføres ensartede regler om kvalificerede venturekapitalfondes karakter, og særlig om de porteføljevirksomheder, som kvalificerede venturekapitalfonde vil kunne investere i, og om de investeringsinstrumenter, der skal anvendes. Det er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede venturekapitalfonde og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb eller spekulative investeringer i fast ejendom, hvilket denne forordning ikke søger at fremme.

(8)  Ligesom det er målet at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og at sikre, at der fokuseres på at tilvejebringe kapital til mindre, nystartede virksomheder, bør kvalificerede venturekapitalfonde anses for at være fonde, som har til hensigt at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital ▌i sådanne virksomheder ▌. Det bør ikke være tilladt for den kvalificerede venturekapitalfond at investere mere end 30 procent af sine samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Det betyder, at 30 procent til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at de 70 procent bør være reserveret til kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede venturekapitalfonds levetid. Ovennævnte grænseværdi bør beregnes på grundlag af det investerbare beløb med fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter. De detaljer, der er nødvendige for beregningen af de nævnte investeringsgrænser, bør fastsættes i forordningen.

(8a)  Denne forordnings formål er at støtte vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede venturekapitalfonde og dermed gavne SMV'er i Unionen. Investeringer i porteføljevirksomheder i tredjelande bør imidlertid under ingen omstændigheder finde sted, hvis disse er placeret i skattely eller usamarbejdsvillige jurisdiktioner.

(8b)  En kvalificeret venturekapitalfond bør ikke etableres i et skattely eller i usamarbejdsvillige jurisdiktioner, såsom tredjelande karakteriseret ved ingen eller nominel skat, uden passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder venturekapitalfondsforvalterens hjemmedlemsstat og tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor den kvalificerede venturekapitalfond er etableret, eller ved manglende effektiv udveksling af oplysninger i skatteanliggender. Kvalificerede venturekapitalfonde bør heller ikke investere i jurisdiktioner, der er kendetegnet ved et eller flere af ovenstående kriterier.

(8c)  Det bør være muligt for forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde at tiltrække supplerende kapitalforpligtelser igennem fondens levetid. Der bør tages højde for sådanne supplerende kapitalforpligtelser i den kvalificerede venturekapitalfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver overvejes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de betingelser, der er fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter.

(8d)  De kvalificerede instrumenter bør have form af egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter. Kvasi-egenkapitalinstrumenter udgør en type af finansieringsinstrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvis afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse. Sådanne instrumenter inkluderer en lang række finansieringsinstrumenter som f.eks. underordnede lån, passive kapitalandele, lån med deltagerrettigheder, rettigheder til profitandele, konvertible obligationer og obligationer med warrant. Som supplement til, men ikke erstatning for egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter bør sikrede og ikke-sikrede lån, som gives af den kvalificerede venturekapitalfond til en kvalificeret porteføljevirksomhed, hvor den kvalificerede venturekapitalfond allerede har kvalificerede investeringer, være tilladt, forudsat at højst 30 procent af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver i den kvalificerede venturekapitalfond anvendes til sådanne lån. Endvidere bør det for at afspejle eksisterende forretningspraksisser være tilladt for en kvalificeret venturekapitalfond at købe eksisterende aktier i en kvalificeret porteføljevirksomhed fra eksisterende aktionærer i denne virksomhed. Desuden bør investeringer i andre kvalificerede venturekapitalfonde være tilladt for at sikre størst mulig mulighed for tilvejebringelse af kapital. For at undgå at investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder udvandes, bør det kun være tilladt for kvalificerede venturekapitalfonde at investere i andre kvalificerede venturekapitalfonde, forudsat at disse kvalificerede venturekapitalfonde ikke selv har investeret mere end 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede venturekapitalfonde.

(8e)  Venturekapitalfondes kerneaktivitet er at stille finansiering til rådighed for SMV'er gennem primære investeringer. Venturekapitalfonde bør ikke deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for den sædvanlige forsigtige lovgivningsmæssige ramme (den såkaldte skyggebanksektor). De bør heller ikke følge typiske strategier for private equity, såsom gearede opkøb.

(8f)  Denne forordning er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien om at sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst rette mod at fremme venturekapitalinvesteringer i innovative SMV'er, der er forankret i realøkonomien. Kreditinstitutter, investeringsvirksomheder, forsikringsvirksomheder, finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber bør derfor ikke være omfattet af definitionen af kvalificerede porteføljevirksomheder i henhold til denne forordning.

(9)  Forudsætningen for at kunne indføre en væsentlig beskyttelsesforanstaltning, hvor der skelnes mellem kvalificerede venturekapitalfonde under denne forordning og den bredere kategori af alternative investeringsfonde, som handler med udstedte værdipapirer på sekundærmarkeder, er at fastsætte regler, således at kvalificerede venturekapitalfonde primært foretager investeringer i direkte udstedte instrumenter.

(10)  For at give forvaltere af venturekapitalfonde en vis fleksibilitet med hensyn til investerings- og likviditetsforvaltningen af deres kvalificerede venturekapitalfonde bør handel, f.eks. i aktier eller andele i ikke-kvalificerede porteføljevirksomheder og erhvervelse af ikke-kvalificerede investeringer, være tilladt op til en maksimal tærskelværdi, som ikke overskrider 30 procent af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte kapital. ▌

(11)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA er pålidelig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør denne forordning fastlægge, at kun forvaltere af venturekapitalfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, er berettigede til at anvende betegnelsen EuVECA, når de markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

(12)  For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde har en særlig, genkendelig profil, som svarer til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsteknikker, der er tilladt for sådanne kvalificerede fonde.

(13)  For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og ▌at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelse af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for venturekapitalfondens forvalter at optage lån, udstede gældsforpligtelser eller yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser eller garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. I den henseende øger kontantforskud fra investorer i den kvalificerede venturekapitalfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, ikke den kvalificerede venturekapitalfonds eksponering og bør derfor være tilladt. ▌For at sætte fonden i stand til at dække kortsigtede likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og det tidspunkt, hvor kapitalen rent faktisk indsættes på de givne konti, bør kortsigtet lånoptagelse også være tilladt, forudsat at den ikke overstiger den ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(14)  For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde markedsføres til investorer, som har den fornødne ▌erfaring, viden og ekspertise til at træffe deres egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede venturekapitalfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfonde ▌kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(8). Men for at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede venturekapitalfonde er det også ønskeligt, at visse andre investorer har adgang til kvalificerede venturekapitalfonde, herunder privatpersoner med en større formue. Men der bør træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger med henblik på disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger udelukker markedsføring gennem periodiske opsparingsordninger. Endvidere bør investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen af en venturekapitalfondsforvalter, være mulig i forbindelse med investering i de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, idet disse personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i venturekapitalinvesteringer.

(15)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA kun anvendes af forvaltere af venturekapitalfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier med hensyn til deres adfærd på markedet, bør denne forordning omfatte bestemmelser vedrørende forretningsskik og fondsforvalterens forhold til investorerne. Af samme grund bør denne forordning omfatte ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser bør også pålægge forvalteren at råde over de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(15a)  Ønsker en forvalter af en venturekapitalfond at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for venturekapitalfonden og dennes investorer ikke påvirkes af venturekapitalfondsforvalterens delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren af kapitalfonden ikke delegere funktioner, i et sådant omfang at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som venturekapitalfondens forvalter, og fonden er blevet et tomt selskab. Forvalteren af venturekapitalfonden bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede opgaver og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af venturekapitalfondsforvalterens tilsyn, og det bør navnlig ikke hindre forvalteren af venturekapitalfonden i at handle eller venturekapitalfonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(16)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA bevarer sin integritet, bør denne forordning også omfatte kvalitetskriterier for fondsforvalteres organisation. Derfor bør denne forordning omfatte ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer ▌.

(16a)  For at sikre, at den kvalificerede venturekapitalfond forvaltes korrekt, og at forvalteren kan dække potentielle risici, der opstår som følge af dens aktiviteter, bør der i denne forordning fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvalteren af venturekapitalfonden bevarer en tilstrækkelig egenkapital. Omfanget af denne egenkapital bør være tilstrækkeligt til at sikre kvalificerede venturekapitalfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(17)  Det er med henblik på investorbeskyttelse nødvendigt at sikre, at kvalificerede venturekapitalfondes aktiver værdiansættes korrekt. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfondes bestemmelser eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Det burde sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(18)  For at sikre, at forvaltere af venturekapitalfonde, som gør brug af betegnelsen EuVECA, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(19)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af venturekapitalfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til investeringspolitik og investeringsmål. Denne forordning bør derfor omfatte ensartede bestemmelser om fondsforvalteres oplysningspligt i forhold til investorerne. Det drejer sig navnlig om pligten til forud for indgåelse af aftaler at oplyse om den kvalificerede fonds investeringsstrategi og investeringsmål, de anvendte investeringsinstrumenter, de tilknyttede omkostninger og gebyrer samt risiko/afkastprofilen for den investering, som fonden tilbyder. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed bør det endvidere oplyses, hvordan fondsforvalterens vederlag beregnes.

(20)  For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om venturekapitalfondens forvalter opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som ønsker at markedsføre kvalificerede fonde under betegnelsen EuVECA, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere venturekapitalfondens forvalter, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Registreringen bør være gyldig i hele Unionen.

(20a)  For at lette effektiv grænseoverskridende markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde bør registreringen af forvalteren foregå så hurtigt som muligt.

(20b)  Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at midlerne anvendes korrekt, men tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sikre, at disse beskyttelsesforanstaltninger overholdes.

(21)  For at sikre effektivt tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør forordningen omfatte bestemmelser om de forhold, hvorunder de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(22)  For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør forordningen også indeholde bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som udløses ved registrering af venturekapitalfondens forvalter i hjemlandet.

(23)  For at sikre, at betingelserne for markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør den europæiske myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(9) have beføjelse til at opretholde en central database med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og de af dem forvaltede kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(23a)  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en venturekapitalfondsforvalter overtræder denne forordning på dets område, bør det omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, som bør træffe passende foranstaltninger.

(23b)  Hvis venturekapitalfondsforvalteren trods de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke agerer inden for en rimelig frist, fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, kan værtslandets kompetente myndighed, efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne, herunder muligheden for at forhindre den pågældende forvalter i at udføre yderligere markedsføring af sine venturekapitalfonde på værtslandets område.

(24)  For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, bør forordningen indeholde en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder råder over.

(25)  For at sikre korrekt håndhævelse bør denne forordning omfatte administrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen EuVECA, der kun må bruges af registrerede forvaltere af venturekapitalfonde. Det bør fastlægges, at i tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser nedlægges der forbud mod brug af betegnelsen, og venturekapitalfondens forvalter slettes af registret.

(26)  Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(27)  Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA i stort omfang pålægges tavshedspligt.

(28)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA råder over højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(29)  Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)(10). ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for det format ▌ for underretning, der henvises til i denne forordning.

(30)  For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ▌de typer interessekonflikter, som forvaltere af venturekapitalfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
▌

(32)  Denne forordning bør senest fire år efter, at forordningen er taget i anvendelse, tages op til revision for at tage hensyn til udviklingen på venturekapitalmarkedet. Revisionen bør omfatte en generel gennemgang af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse. Kommissionen forelægger på baggrund af revisionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag til lovgivningsændringer.

(32a)  Endvidere bør Kommissionen inden den 22. juli 2017 iværksætte en revision af samspillet mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og disses forvaltere, navnlig med dem i direktiv 2011/61/EU. I denne revision bør der navnlig ses på denne forordnings anvendelsesområde og foretages en bedømmelse af, hvorvidt det er nødvendigt at udvide dette for at gøre det muligt for større alternative investeringsfondsforvaltere at anvende betegnelsen EuVECA. På baggrund af denne revision forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som i givet fald ledsages af lovgivningsmæssige forslag.

(32b)  Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle forhindringer, som kan have forhindret investorernes brug af fondene, herunder påvirkningen på institutionelle investorer fra anden lovgivning af forsigtig karakter, som måtte gælde for dem. Kommission bør ydermere indsamle data for at bedømme europæiske venturekapitalfondes bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, som også forsøger at fremme innovation i Unionen.

(32c)  Det er set i lyset af Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er og Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 ’Europa 2020-flagskibsinitiativ - Innovation i EU’ vigtigt at sikre offentlige ordningers effektivitet i hele Unionen for at støtte venturekapitalmarkedet og koordineringen og den gensidige sammenhæng mellem forskellige EU-politiker rettet mod at fremme innovationen, herunder konkurrence- og forskningspolitikker. Et nøgleområde i Unionens politikker om innovation og vækst er grøn teknologi, eftersom det er Unionens mål at blive førende i verden inden for intelligent og bæredygtig vækst og energi- og ressourceeffektivitet, herunder for så vidt angår finansiering af SMV'er. Når denne forordning skal revideres, vil det være vigtigt at vurdere dens konsekvenser for udviklingen frem mod dette mål.

(32d)  ESMA bør vurdere de personale- og ressourcebehov, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(32e)  Den Europæiske Investeringsfond (EIF) investere blandt andet i venturekapitalfonde i hele Unionen. De foranstaltninger, der træffes i denne forordning for at gøre det let at identificere venturekapitalfonde med bestemte fællestræk, burde gøre det lettere for EIF at identificere venturekapitalfonde i henhold til denne forordning som mulige investeringsmål. EIF bør derfor tilskyndes til at investere i europæiske venturekapitalfonde.

(33)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(34)  Den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger, er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(11). ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(12).

(35)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af statsstøtteregler for kvalificerede venturekapitalfonde.

(36)  Målene for denne forordning, nemlig at sikre, at ensartede krav finder anvendelse på markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde, og at indføre et enkelt registreringssystem for forvaltere af venturekapitalfonde for på den måde at tage fuld højde for nødvendigheden af at skabe balance mellem på den ene side sikkerheden og troværdigheden af at bruge betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ og på den anden side effektiviteten af venturekapitalmarkedet samt omkostningerne for de forskellige berørte parter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af sit omfang og sine virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, ▌går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål ‐

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav til og betingelser for forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ønsker at anvende betegnelsen EuVECA i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, og bidrager dermed til at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsfrit. Den indeholder ensartede bestemmelser om markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde til berettigede investorer i hele Unionen, om kvalificerede venturekapitalfondes porteføljesammensætning, om de kvalificerede investeringsinstrumenter og -teknikker, som kvalificerede venturekapitalfonde skal anvende, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed, for så vidt angår forvaltere af venturekapitalfonde, der markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

Artikel 2

1.  Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som defineret i artikel 3, litra b), hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, der er etableret Unionen, og som er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer ▌.

1a.  Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning i overensstemmelse med artikel 13, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt autorisationspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med dette direktivs artikel 6, kan imidlertid fortsat anvende betegnelsen EuVECA med hensyn til markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, under forudsætning af at de fortsat altid opfylder de krav, der er fastsat i dette direktiv, og at de til stadighed overholder denne forordnings artikel 3, artikel 5 og artikel 12, litra b) og ga), i forbindelse med de kvalificerede venturekapitalfonde.

1b.  Forvaltere af venturekapitalfonde, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, kan desuden forvalte investeringsinstitutter efter opnåelse af tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, forudsat at de er eksterne forvaltere.

▌

Artikel 3

For så vidt angår nr. i) i første afsnit registreres selve den kvalificerede venturekapitalfond som forvalter af venturekapitalfonden, såfremt en kvalificeret venturekapitalfonds juridiske form tillader intern forvaltning, og fondens styrende organ vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En kvalificeret venturekapitalfond, som er registreret som intern venturekapitalfondsforvalter, kan ikke registreres som ekstern venturekapitalfondsforvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN EuVECA

Artikel 4

Forvaltere af venturekapitalfonde, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen.

Artikel 5

1.  Venturekapitalfondens forvalter sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 procent af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer; de 30 procent beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres, med fradrag af alle relevante omkostninger; der tages ikke hensyn til kortsigtede kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontantbeholdninger og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer.

2.  Venturekapitalfondens forvalter må ▌på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau ikke anvende metoder, som forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.

2a.  Venturekapitalfondens forvalter må kun optage lån, udstede gældsforpligtelser eller yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser eller garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser.

▌

Artikel 6

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde markedsfører kun kvalificerede venturekapitalfondes andele og aktier til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afdeling I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, hvor:

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en venturekapitalfondsforvalter, hvis de investerer i den kvalificerede venturekapitalfond, som de forvalter.

Artikel 7

Artikel 7a

1.  Ønsker forvalteren af en venturekapitalfond at delegere funktioner til tredjeparter, påvirkes forvalterens ansvar over for venturekapitalfonden og dennes investorer ikke af, at forvalteren har delegeret funktioner til en tredjepart. Forvalteren må desuden ikke delegere, i et sådant omfang at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som venturekapitalfondens forvalter, og i et sådant omfang at fonden bliver et tomt selskab.

2.  Delegationen må ikke undergrave effektiviteten af venturekapitalfondsforvalterens tilsyn, og det må navnlig ikke hindre forvalteren af venturekapitalfonden i at handle eller den kvalificerede venturekapitalfond i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

Artikel 8

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde skal påvise og undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås, styre og overvåge og, i overensstemmelse med stk. 4, straks oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på de kvalificerede venturekapitalfondes og deres investorers interesser, og for at sikre, at de kvalificerede venturekapitalfonde, de forvalter, behandles retfærdigt.

2.  Forvaltere af venturekapitalfonde skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

3.  Forvaltere af venturekapitalfonde skal til enhver tid have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.  Hvis de organisatoriske ordninger, som venturekapitalfondens forvalter har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. Forvaltere af venturekapitalfonde skal klart oplyse investorerne om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

Artikel 9

Forvaltere af venturekapitalfonde skal til enhver tid have tilstrækkelig egenkapital og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer til at sikre korrekt forvaltning af kvalificerede venturekapitalfonde.

Det påhviler forvaltere af venturekapitalfonde altid at sikre, at de er i stand til at bevise, at de har tilstrækkelig egenkapital til at fortsætte deres operationer uden afbrydelser, og at forelægge deres begrundelse for, hvorfor disse midler er tilstrækkelige, jf. artikel 12.

Artikel 10

Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter og sikre en sund og gennemsigtig værdiansættelsesproces.

De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at nettoaktivværdien beregnes mindst én gang om året.

Artikel 11

1.  Venturekapitalfondens forvalter stiller for hver kvalificeret venturekapitalfond, som forvaltes, en årsrapport til rådighed for hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten indeholder en beskrivelse af porteføljesammensætningen i den kvalificerede venturekapitalfond og af aktiviteterne i det forløbne år. Den indeholder endvidere oplysninger om den kvalificerede venturekapitalfonds overskud ved afslutningen af dennes levetid, og i givet fald oplysninger om det overskud, der er blevet udloddet i fondens levetid. Den indeholder den kvalificerede venturekapitalfonds reviderede regnskaber. Revisionen bekræfter, at penge og aktiver opbevares i fondens navn, og at venturekapitalfondsforvalteren har oprettet og fører et passende regnskab og kontrollerer brugen af ethvert mandat eller kontrollen med den kvalificerede venturekapitalfonds og dens investorers penge og aktiver. Denne revision gennemføres mindst én gang om året. Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsmæssige standarder og de betingelser, der er aftalt mellem venturekapitalfondens forvalter og investorerne. Venturekapitalfondens forvalter fremsender rapporten til investorerne efter anmodning. Forvaltere af venturekapitalfonde og investorer kan selv aftale, at der gensidigt udleveres yderligere oplysninger.

2.  Hvis venturekapitalfondens forvalter i henhold til direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(13), skal offentliggøre en årsrapport om den kvalificerede venturekapitalfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger enten udleveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 12

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde stiller i forbindelse med de kvalificerede venturekapitalfonde, de forvalter, på klar og forståelig måde følgende oplysninger til rådighed for investorerne, før de pågældende træffer beslutning om at investere:

1a.  Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle og klare og må ikke være vildledende. De skal holdes ajour og regelmæssigt tages op til revision, hvor det er relevant.

2.  Hvis den kvalificerede venturekapitalfond skal offentliggøre et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(14) eller i henhold til national ret om den kvalificerede venturekapitalfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger enten udleveres separat eller som en del af prospektet.

KAPITEL III

OVERVÅGNING, ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 13

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde, som har til hensigt at anvende betegnelsen EuVECA, når de markedsfører deres kvalificerede venturekapitalfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed om denne hensigt og indgiver følgende oplysninger:

2.  Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun venturekapitalfondens forvalter, hvis den finder det godtgjort, at: