Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 13. september 2012 - Strasbourg
Forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien ***
 Indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde ***
 Videregivelse til og behandling i Europa-Parlamentet af klassificerede informationer i Rådets besiddelse vedrørende spørgsmål, der ikke hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010)
 EU's samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet
 Udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger ***I
 Mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet ***I
 Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter ***I
 Europæiske sociale iværksætterfonde ***I
 Europæiske venturekapitalfonde ***I
 Gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru***I
 Gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem EU og Mellemamerika ***I
 Godkendte anvendelser af forældreløse værker ***I
 Hastende autonome handelspræferencer for Pakistan ***I
 Situationen i Syrien
 Politisk udnyttelse af retsvæsenet i Rusland
 Forslag om en europæisk bankunion (EBU)
 Sydafrika: massakre på strejkende minearbejdere
 Forfølgelse af rohingya-muslimer i Burma
 Aserbajdsjan: sagen Ramil Safarov
 Bekæmpelse af multipel sklerose i Europa

Forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien ***
PDF 7kWORD 32k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien (10475/2012 - C7-0181/2012 - 2012/0059(NLE))
P7_TA(2012)0337A7-0268/2012

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10475/2012),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/781/EF af 6. juni 2005 om indgåelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0181/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7, samt artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0268/2012),

1.  godkender fornyelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Føderative Republik Brasiliens regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 295 af 11.11.2005, s. 37.


Indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde ***
PDF 7kWORD 31k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (08283/2012 - C7-0122/2012 - 2011/0175(NLE))
P7_TA(2012)0338A7-0267/2012

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08283/2012),

–  der henviser til det udkast til aftale, der undertegnedes den 19. marts 2012 (17318/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0122/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, artikel 90, stk. 7, og artikel 46, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0267/2012),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regeringer og parlamenter.


Videregivelse til og behandling i Europa-Parlamentet af klassificerede informationer i Rådets besiddelse vedrørende spørgsmål, der ikke hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
PDF 176kWORD 94k
Afgørelse
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. september 2012 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2012/2069(ACI))
P7_TA(2012)0339A7-0245/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 10. april 2012 fra formanden,

–  der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til artikel 1, stk. 2, og artikel 2, 6, 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 15 og 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1), særlig artikel 2, stk. 5, og artikel 9,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om årlig rapport om aktindsigt (forretningsordenens artikel 104, stk. 7) for 2009-2010(2), særlig punkt 12,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 12, artikel 127, stk. 1, og bilag VIII,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0245/2012),

A.  der henviser til, at gennemsigtighed og adgang til alle relevante dokumenter og informationer er grundlaget og en uomgængelig forudsætning for demokrati, navnlig for, at Europa-Parlamentet kan udføre sit arbejde for borgerne som fastsat i traktaterne;

B.  der henviser til, at Lissabontraktaten skærper kravene om gennemsigtighed og styrker borgernes ret til at deltage i Unionens beslutningstagning; der henviser til, at begrænsninger for Parlamentets og parlamentsmedlemmernes ret til at dele relevante informationer med offentligheden skal udgøre klart afgrænsede og begrundede undtagelser;

C.  der henviser til, at traktaterne, og mere konkret artikel 13, stk. 2, i TEU, anerkender princippet om loyalt samarbejde mellem EU's institutioner;

D.  der henviser til, at det af artikel 14, stk. 1, i TEU fremgår, at Europa-Parlamentet sammen med Rådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen, og at det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne, og til, at Parlamentet for effektivt at kunne udøve de funktioner, som traktaten tildeler det, skal have adgang til relevante rådsdokumenter;

E.  der henviser til, at Rådet i henhold til traktaterne skal høre Europa-Parlamentet eller indhente dets godkendelse, inden det vedtager visse retsakter;

F.  der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 218, stk. 10, i TEUF straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren vedrørende internationale aftaler;

G.  der henviser til, at regler om klassificering og afklassificering af EU-dokumenter bør fastlægges ved hjælp af forordninger vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 15, stk. 3, i TEUF(3);

H.  der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(4) allerede indeholder regler for tilsendelse af fortrolige oplysninger fra Kommissionen til Parlamentet;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 6. juni 2011(5) fastlægger regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger;

J.  der henviser til, at Formandskonferencen nedsatte et forhandlingsteam, der skulle føre drøftelser med Rådet om tre specifikke spørgsmål: medtagelse af sammenligningstabeller i EU-direktiver, regler for Parlamentets deltagelse i internationale konferencer og adgang til Rådets klassificerede dokumenter; der henviser til, at der i mellemtiden er fundet en løsning på spørgsmålene om sammenligningstabeller og Parlamentets deltagelse i internationale konferencer(6);

1.  betragter aftalen om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (»aftalen«), som et uundværligt instrument, der sætter Parlamentet i stand til fuldt ud at udøve sine beføjelser og funktioner; påpeger, at aftalen ikke berører de forordninger om aktindsigt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i TEUF;

2.  understreger, at selv om aftalens anvendelsesområde vedrører klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er internationale aftaler, der er indgået i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF, og som ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (»blandede« aftaler), omfattet af aftalen, herunder de dele af disse internationale aftaler, der måtte vedrøre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; understreger desuden, at Parlamentets adgang til klassificerede informationer, der udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, fortsat vil være underlagt bestemmelserne i en ad hoc-afgørelse fra Rådet eller i den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(7) (»den interinstitutionelle aftale fra 2002«), indtil der vedtages andre ordninger;

3.  henleder i den forbindelse opmærksomheden på den til aftalen vedføjede erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet, hvoraf det fremgår, at en revision af den interinstitutionelle aftale fra 2002 bør påbegyndes i løbet af 2012 og bør tage hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af både aftalen og den interinstitutionelle aftale fra 2002;

4.  beklager, at man i den interinstitutionelle aftale fra 2002 ikke har kunnet fastlægge mere præcise kriterier end ad hoc-beslutninger om adgang til klassificerede oplysninger vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; finder det i den forbindelse yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet indleder forhandlinger om ændring af den interinstitutionelle aftale fra 2002 med henblik på at tilpasse den til de reformer, der har fundet sted siden da, samt til den nuværende situation;

5.  glæder sig over den til aftalen vedføjede erklæring om klassificering af dokumenter; beklager imidlertid, at den foreliggende aftale til forskel fra rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet ikke fastlægger en detaljeret procedure, som skal følges i tilfælde af tvivl med hensyn til den fortrolige karakter af en information eller dennes passende klassifikationsgrad;

6.  glæder sig navnlig over følgende aspekter af aftalen:

   differentieret behandling og opbevaring af dokumenter alt efter disses klassifikationsgrad
   differentierede procedurer for sikkerhedsgodkendelse af Europa-Parlamentets medlemmer og personale alt efter dokumenters klassifikationsgrad, i hvilken forbindelse det ikke vil være nødvendigt med sikkerhedsgodkendelse af medlemmer for så vidt angår dokumenter med en lavere klassifikationsgrad end »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL« eller tilsvarende, således som det også er tilfældet i ovennævnte rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen
   medtagelse af dokumenter klassificeret »TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET« eller tilsvarende under aftalens anvendelsesområde, således som det også er tilfældet i ovennævnte rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen
   det forhold, at der alt efter omstændighederne kan gives ordførere, skyggeordførere eller alle eller visse medlemmer af det eller de relevante udvalg adgang til dokumenter
   bestemmelser om et nært samarbejde mellem Parlamentet og Rådet for at sikre ensartede niveauer for beskyttelse af klassificerede dokumenter;

7.  opfordrer Præsidiet til i overensstemmelse med artikel 23, stk. 12 i Europa-Parlamentets forretningsorden, at tilpasse sin ovennævnte afgørelse af 6. juni 2011 for at tage hensyn til aftalen;

8.  godkender indgåelsen af aftalen, der er vedføjet som bilag, og vedtager at vedføje den som bilag til forretningsordenen;

9.  pålægger sin formand at undertegne aftalen med formanden for Rådet;

10.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med bilag til Rådet og Kommissionen til orientering.

BILAG

INTERINSTITUTIONEL AFTALE mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET HAR –

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 14, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at Europa-Parlamentet sammen med Rådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen, og at det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

(2)  Artikel 13, stk. 2, i TEU fastsætter, at hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Bestemmelsen fastsætter desuden, at institutionerne samarbejder loyalt med hinanden. Artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at bl.a. Europa-Parlamentet og Rådet aftaler formerne for deres samarbejde, og at de med henblik herpå inden for traktaternes rammer kan indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.

(3)  Traktaterne og alt efter omstændighederne andre relevante bestemmelser fastsætter, at Rådet enten i forbindelse med en særlig lovgivningsprocedure eller efter andre beslutningsprocedurer skal høre eller indhente godkendelse fra Europa-Parlamentet, før det vedtager en retsakt. Traktaterne fastsætter også, at Europa-Parlamentet i visse tilfælde informeres om fremskridtene med eller resultaterne af en given procedure eller inddrages i evalueringen af eller kontrollen med visse EU-agenturer.

(4)  TEUF artikel 218, stk. 6, fastsætter navnlig, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af internationale aftaler efter godkendelse fra eller høring af Europa-Parlamentet, medmindre den pågældende aftale udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; alle internationale aftaler af den art, som ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er derfor omfattet af nærværende interinstitutionelle aftale.

(5)  Artikel 218, stk. 10, i TEUF fastsætter, at Europa-Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren; denne bestemmelse gælder også for aftaler, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(6)  I tilfælde hvor gennemførelsen af traktaterne og alt efter omstændighederne andre relevante bestemmelser vil kræve adgang for Europa-Parlamentet til Rådets klassificerede informationer, aftales passende ordninger for denne adgang mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

(7)  Når Rådet beslutter at give Europa-Parlamentet adgang til Rådets klassificerede informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, træffer det alt efter omstændighederne ad hoc-afgørelser herom eller anvender den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(8) (i det følgende »den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002«).

(8)  Ifølge den erklæring om politisk ansvarlighed(9), som den højtstående repræsentant fremsatte i tilknytning til vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(10), vil den højtstående repræsentant gennemgå og om nødvendigt foreslå tilpasning af de eksisterende bestemmelser om adgang for medlemmer af Europa-Parlamentet til klassificerede dokumenter og oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (dvs. den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002).

(9)  Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet inddrages med de principper, standarder og regler til beskyttelse af klassificerede informationer, der er nødvendige for at beskytte Den Europæiske Unions og medlemsstaternes interesser. Derudover vil Europa-Parlamentet kunne videregive klassificerede informationer til Rådet.

(10)  Den 31. marts 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/292/EU om sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer(11) (i det følgende »Rådets sikkerhedsregler«).

(11)  Den 6. juni 2011 vedtog Europa-Parlamentets præsidium en afgørelse om regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger(12) (i det følgende »Europa-Parlamentets sikkerhedsregler«).

(12)  EU-institutioners, -organers, -kontorers eller -agenturers sikkerhedsregler bør tilsammen udgøre en samlet og sammenhængende generel ramme i Den Europæiske Union til beskyttelse af klassificerede informationer og bør sikre, at de grundlæggende principper og minimumsstandarder svarer til hinanden. De grundlæggende principper og minimumsstandarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og i Rådets sikkerhedsregler, bør derfor svare til hinanden.

(13)  Niveauet for beskyttelse af klassificerede informationer i henhold til Europa-Parlamentets sikkerhedsregler bør svare til niveauet for beskyttelse af klassificerede informationer i henhold til Rådets sikkerhedsregler.

(14)  De relevante tjenester i Europa-Parlamentets Sekretariat og Generalsekretariatet for Rådet vil samarbejde tæt for at sikre, at de beskyttelsesniveauer for klassificerede informationer, der gælder i begge institutioner, svarer til hinanden.

(15)  Denne aftale berører ikke eksisterende og fremtidige regler om aktindsigt, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i TEUF; regler om beskyttelse af personoplysninger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i TEUF; regler om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i TEUF; og relevante bestemmelser vedrørende Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) –

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Denne aftale fastsætter de nærmere ordninger for fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer, på andre områder end dem der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er relevante, for at Europa-Parlamentet kan udøve sine beføjelser og funktioner. Den vedrører alle emner af denne art, nemlig:

   a) forslag, der er underlagt en særlig lovgivningsprocedure eller en anden beslutningsprocedure, som kræver høring af eller godkendelse fra Europa-Parlamentet
   b) internationale aftaler, som kræver høring af eller godkendelse fra Europa-Parlamentet i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF
   c) forhandlingsdirektiver for de internationale aftaler omhandlet i litra b)
   d) aktiviteter, evalueringsrapporter eller andre dokumenter, som kræver underretning af Europa-Parlamentet, og
   e) dokumenter om aktiviteterne i de EU-agenturer, af hvilke Europa-Parlamentet inddrages i evalueringen eller kontrollen.

Artikel 2

Definition af »klassificerede informationer«

Ved klassificerede informationer forstås i denne aftale en eller flere af følgende former:

  a) »EU's klassificerede informationer« (EUCI) som defineret i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og i Rådets sikkerhedsregler og med en af følgende sikkerhedsklassifikationsmærkninger:
   - RESTREINT UE/EU RESTRICTED
   - CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL
   - SECRET UE/EU SECRET
   - TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET
   b) klassificerede informationer, som videregives til Rådet af medlemsstaterne, og som er forsynet med en national sikkerhedsklassifikationsmærkning svarende til en af de sikkerhedsklassifikationsmærkninger, der anvendes til EUCI som anført i litra a).
   c) klassificerede informationer, som videregives til Den Europæiske Union af tredjelande eller internationale organisationer, og som er forsynet med en sikkerhedsklassifikationsmærkning svarende til en af de sikkerhedsklassifikationsmærkninger, der anvendes til EUCI som anført i litra a), som fastsat i de relevante aftaler om informationssikkerhed eller administrative ordninger.

Artikel 3

Beskyttelse af klassificerede informationer

1.  Europa-Parlamentet beskytter i overensstemmelse med sine sikkerhedsregler og med denne aftale alle klassificerede informationer, som det modtager fra Rådet.

2.  Da de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer, som Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger i deres respektive sikkerhedsregler, skal svare til hinanden, sikrer Europa-Parlamentet, at sikkerhedsforanstaltningerne i dets bygninger giver et niveau for beskyttelse af klassificerede informationer, som svarer til niveauet for beskyttelse af sådanne informationer i Rådets bygninger. De relevante tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet arbejder tæt sammen herom.

3.  Europa-Parlamentet træffer passende foranstaltninger til at sikre, at klassificerede informationer, som det modtager fra Rådet, ikke:

   a) anvendes til andre formål end de, hvortil de blev modtaget
   b) videregives til andre personer end dem, der har fået adgang i overensstemmelse med artikel 4 og 5, eller offentliggøres
   c) videregives til andre EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller til medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer uden forudgående skriftligt samtykke fra Rådet.

4.  Rådet må kun give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informationer, der hidrører fra andre EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer, med forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

Artikel 4

Personalemæssig sikkerhed

1.  Adgang til klassificerede informationer gives til medlemmer af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

2.  Når de pågældende informationer er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, må adgang kun gives til medlemmer af Europa-Parlamentet, som er bemyndiget af Europa-Parlamentets formand, og

   a) som er sikkerhedsgodkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, eller
   b) om hvilke en kompetent national myndighed har meddelt, at de er behørigt bemyndiget i kraft af deres funktioner i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

Uanset første afsnit kan adgang, når de pågældende informationer er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller tilsvarende, også gives til de medlemmer af Europa-Parlamentet, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, og som har underskrevet en højtidelig erklæring om ikkevideregivelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler. Rådet skal underrettes om navnene på de medlemmer af Europa-Parlamentet, der gives adgang i medfør af dette afsnit.

3.  Inden der gives adgang til klassificerede informationer, skal medlemmerne af Europa-Parlamentet gøres bekendt med og anerkende deres ansvar for beskyttelse af sådanne informationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og gøres bekendt med, hvordan denne beskyttelse skal sikres.

4.  Der gives kun adgang til klassificerede informationer til de af Europa-Parlamentets tjenestemænd og de af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper, som:

   a) på forhånd er udpeget som personer, der har need-to-know, af det relevante parlamentariske organ eller hvervsindehaveren som fastsat i artikel 5, stk. 4,
   b) er sikkerhedsgodkendt på det nødvendige niveau i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, når informationerne er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, og
   c) er blevet gjort bekendt med og har modtaget skriftlige instrukser om deres ansvar for at beskytte sådanne informationer samt om, hvordan denne beskyttelse skal sikres, og har underskrevet en erklæring som bekræftelse på at have modtaget instrukserne og på at give tilsagn om at overholde dem i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler.

Artikel 5

Procedure for at få adgang til klassificerede informationer

1.  Rådet videregiver klassificerede informationer som omhandlet i artikel 1 til Europa-Parlamentet, når det i medfør af traktaterne eller retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, er retligt forpligtet hertil. De parlamentariske organer eller de hvervsindehavere, der er omhandlet i stk. 3, kan også indgive en skriftlig anmodning om sådanne informationer.

2.  I andre tilfælde kan Rådet enten videregive klassificerede informationer som omhandlet i artikel 1 til Europa-Parlamentet på eget initiativ eller efter skriftlig anmodning fra et af de parlamentariske organer eller en af de hvervsindehavere, der er omhandlet i stk. 3.

3.  Følgende parlamentariske organer eller hvervsindehavere kan indgive skriftlige anmodninger til Rådet:

   a) formanden
   b) Formandskonferencen
   c) Præsidiet
   d) formanden for det eller de relevante udvalg
   e) den eller de relevante ordførere.

Anmodninger fra andre medlemmer af Europa-Parlamentet skal indgives via et af de parlamentariske organer eller en af de hvervsindehavere, der er omhandlet i første afsnit.

Rådet skal besvare sådanne anmodninger snarest muligt.

4.  Når Rådet er retligt forpligtet til at give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informationer eller har besluttet at gøre det, fastsætter det, inden disse informationer videregives, skriftligt i samråd med det relevante organ eller den relevante hvervsindehaver, jf. stk. 3, følgende:

  a) at en sådan adgang kan gives til en eller flere af følgende:
   i) formanden
   ii) Formandskonferencen
   iii) Præsidiet
   iv) formanden eller formændene for det eller de relevante udvalg
   v) den eller de relevante ordførere
   vi) alle eller visse medlemmer af det eller de relevante udvalg, og
   b) eventuelle specifikke behandlingsregler for beskyttelse af sådanne informationer.

Artikel 6

Registrering, opbevaring, konsultation og drøftelse af klassificerede informationer i Europa-Parlamentet

1.  Hvis klassificerede informationer, som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende:

   a) registreres de af sikkerhedshensyn for at bevare oplysning om deres livscyklus og sikre deres sporbarhed til enhver tid
   b) opbevares de på et sikkert område, der opfylder minimumsstandarderne for den fysiske sikkerhed, der er fastsat i Rådets sikkerhedsregler og Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, der skal svare til hinanden, og
  c) kan de af relevante medlemmer af Europa-Parlamentet, af Europa-Parlamentets tjenestemænd og af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper som omhandlet i artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, kun konsulteres i et sikret læseværelse i Europa-Parlamentets bygninger. I dette tilfælde finder følgende betingelser anvendelse:
   i) informationerne må ikke kopieres på nogen måde, for eksempel ved fotokopiering eller fotografering
   ii) der må ikke tages notater, og
   iii) der må ikke medbringes elektronisk kommunikationsudstyr i dette lokale.

2.  Hvis klassificerede informationer, som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende, behandles og opbevares de i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, som sikrer et beskyttelsesniveau for sådanne klassificerede informationer svarende til det, der gælder i Rådet.

Uanset første afsnit behandles og opbevares informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende, i en periode på 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden i overensstemmelse med stk. 1. Adgangen til sådanne klassificerede informationer er reguleret i artikel 4, stk. 4, litra a) og c), og artikel 5, stk. 4.

3.  Klassificerede informationer må kun behandles ved hjælp af kommunikations- og informationssystemer, der er blevet behørigt akkrediteret eller godkendt i overensstemmelse med standarder, der svarer til dem, der er fastsat i Rådets sikkerhedsregler.

4.  Klassificerede informationer, som videregives mundtligt til modtagere i Europa-Parlamentet, er omfattet af det samme beskyttelsesniveau som det, der gælder for skriftlige klassificerede informationer.

5.  Uanset nærværende artikels stk. 1, litra c), kan informationer, som er klassificeret op til CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller tilsvarende, og som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, drøftes på møder for lukkede døre, hvori der kun deltager medlemmer af Europa-Parlamentet samt de af Europa-Parlamentets tjenestemænd og Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper, som har fået adgang til informationerne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4. Følgende betingelser finder anvendelse:

   dokumenterne omdeles ved mødets begyndelse og indsamles igen ved dets afslutning
   dokumenterne må ikke kopieres på nogen måde, for eksempel ved fotokopiering eller fotografering
   der må ikke tages notater
   der må ikke medbringes elektronisk kommunikationsudstyr i dette lokale, og
   protokollen fra mødet må ikke omtale indholdet af drøftelser, der inddrager klassificerede informationer.

6.  Når møder er nødvendige for at drøfte informationer, som er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, aftales der særlige ordninger mellem Europa-Parlamentet og Rådet fra sag til sag.

Artikel 7

Brud på sikkerheden, tab eller kompromittering af klassificerede informationer

1.  I tilfælde af at der foreligger bevis for eller mistanke om tab eller kompromittering af klassificerede informationer, der er videregivet af Rådet, underretter generalsekretæren for Europa-Parlamentet omgående generalsekretæren for Rådet herom. Generalsekretæren for Europa-Parlamentet foretager en undersøgelse og underretter generalsekretæren for Rådet om resultaterne af undersøgelsen og om foranstaltninger, der træffes for at forhindre en gentagelse. Når et medlem af Europa-Parlamentet er indblandet, handler Europa-Parlamentets formand sammen med generalsekretæren for Europa-Parlamentet.

2.  Ethvert medlem af Europa-Parlamentet, der er ansvarligt for en overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler eller i denne aftale, kan mødes med forholdsregler og pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og i artikel 152-154 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

3.  Enhver af Europa-Parlamentets tjenestemænd eller af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for en politisk gruppe, som er ansvarlig for en overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler eller i denne aftale, kan pålægges sanktioner, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(13).

4.  Enhver, der er ansvarlig for tab eller kompromittering af klassificerede informationer, kan pålægges disciplinære foranstaltninger og/eller retsforfølges i overensstemmelse med gældende love, regler og bestemmelser.

Artikel 8

Afsluttende bestemmelser

1.  Europa-Parlamentet og Rådet træffer hver især de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af denne aftale. De samarbejder herom, navnlig ved at tilrettelægge besøg for at overvåge gennemførelsen af aftalens sikkerhedsaspekter og tekniske aspekter heraf.

2.  Europa-Parlamentets Sekretariats og Rådets Generalsekretariats relevante tjenester hører hinanden, inden en af institutionerne ændrer sine sikkerhedsregler, så det sikres, at de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer fortsat svarer til hinanden.

3.  Klassificerede informationer videregives til Europa-Parlamentet i medfør af denne aftale, når Rådet sammen med Europa-Parlamentet har konstateret, dels at de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer i Europa-Parlamentets og Rådets sikkerhedsregler svarer til hinanden, og dels at det beskyttelsesniveau, der praktiseres for klassificerede informationer i Europa-Parlamentets bygninger, svarer til niveauet i Rådets bygninger.

4.  Denne aftale kan revideres på anmodning af en af de to institutioner på baggrund af de erfaringer, der gøres i forbindelse med dens gennemførelse.

5.  Denne aftale træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i ..., den ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

ERKLÆRINGER

a)  Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om artikel 8, stk. 3

Europa-Parlamentet og Rådet vil samarbejde, således at den konstatering, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, i den interinstitutionelle aftale af …(14) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan foretages inden datoen for ikrafttrædelsen af den aftale.

b)  Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om klassificeringen af dokumenter

Europa-Parlamentet og Rådet erindrer om, at underklassificeringen eller overklassificeringen af dokumenter underminerer troværdigheden af sikkerhedsreglerne.

Rådet vil fortsat sikre, at den korrekte klassifikationsgrad anvendes til informationer, der hidrører fra Rådet i overensstemmelse med dets sikkerhedsregler. Rådet vil vurdere klassifikationsgraden for ethvert dokument, inden det videresender det til Europa-Parlamentet, navnlig for at efterprøve, om en sådan klassifikationsgrad fortsat er passende.

Europa-Parlamentet vil beskytte alle modtagne klassificerede informationer på en måde, der svarer til klassifikationsgraden. Hvis det anmoder om, at et klassificeret dokument fra Rådet nedklassificeres eller afklassificeres, må en sådan nedklassificering eller afklassificering kun ske med forudgående skriftlig tilladelse fra Rådet.

c)  Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om adgang til klassificerede informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Europa-Parlamentet og Rådet erindrer om erklæringen fra den højtstående repræsentant om politisk ansvarlighed(15), og finder, at en revision af den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme informationer på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(16) bør påbegyndes i løbet af 2012.

Denne revision vil blive foretaget med respekt for Europa-Parlamentets specifikke rolle på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og under hensyntagen til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af både den interinstitutionelle aftale af ...(17) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og den ovennævnte interinstitutionelle aftale af 20. november 2002.

Indtil afslutningen af denne revision handler Rådet i de tilfælde, hvor det beslutter at give Europa-Parlamentet adgang til Rådets klassificerede informationer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, i overensstemmelse med betragtning 7 i den interinstitutionelle aftale af ...(18) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i overensstemmelse med punkt 2 i ovennævnte erklæring fra den højtstående repræsentant.

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om, at gennemførelsen af denne erklæring skal tage behørigt hensyn til den specielle karakter og det meget følsomme indhold af informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

d)  Rådets erklæring om ikkeklassificerede rådsdokumenter

Rådet bekræfter, at den interinstitutionelle aftale af ...(19) mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke gælder for ikkeklassificerede dokumenter internt i Rådet (dvs. dem, der er mærket LIMITÉ).

e)  Europa-Parlamentets erklæring om Kommissionens klassificerede informationer

Europa-Parlamentet understreger, at klassificerede informationer, som Europa-Kommissionen har udfærdiget, og/eller som Europa-Kommissionen fremsender til Europa-Parlamentet, skal fremsendes og behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(20).

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0378.
(3) Se også i denne forbindelse Parlamentets holdning af 15. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning) (P7_TA(2011)0580) og dets ovennævnte beslutning af 14. september 2011 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 104, stk. 7) for 2009-2010.
(4) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.
(5) EUT C 190 af 30.6.2011, s. 2.
(6) Hvad angår sammenligningstabeller: se den fælles politiske erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter, vedføjet som bilag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (P7_TA(2011)0469); hvad angår Parlamentets deltagelse i internationale konferencer blev spørgsmålet løst ved en brevveksling.
(7) EUT C 298 af 30.11.2002, s. 1.
(8) EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1.
(9) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1.
(10) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.
(11) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.
(12) EUT C 190 af 30.6.2011, s. 2.
(13) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
(14)* Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse.
(15) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1.
(16) EUT C 298 af 30.11.2002, s. 1.
(17)* Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse.
(18)* Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse.
(19)* Datoen for denne interinstitutionelle aftales undertegnelse.
(20) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.


18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010)
PDF 143kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010) (2011/2276(INI))
P7_TA(2012)0340A7-0251/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(2),

–  der henviser til fælles politisk erklæring af 27. oktober 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(3),

–  der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om 27. årsrapport om kontrol med gennemførelsen af EU-retten(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(6),

–  der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (18. rapport om bedre lovgivning, 2010) (COM(2011)0344),

–  der henviser til Kommissionens rapport om mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV - Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov (COM(2011)0803),

–  der henviser til beretning fra Kommissionen om den 28. årsberetning om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010) (COM(2011)0588),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse ’Smart regulering i Den Europæiske Union’ (COM(2010)0543),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 om konsekvensanalyse,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 30. maj 2011 om intelligent lovgivning,

–  der henviser til rapporten af 15. november 2011 fra gruppen på højt plan af uafhængige interessenter vedrørende administrative byrder med titlen ’Europe can do better: Report on the best practices in the Member States to implement EU legislation in the least burdensome way’,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0251/2012),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i 2010 modtog over syv gange så mange bidrag i form af begrundede udtalelser fra nationale parlamenter;

B.  der henviser til, at dagsordenen for smart regulering sigter mod at konsolidere indsatsen for at sikre bedre lovgivning, forenkling af EU-lovgivningen og mindskelse af de administrative og reguleringsmæssige byrder samt mod at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende kontrolspiller en vigtig rolle;

C.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 ikke længere er hensigtsmæssig inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, ikke mindst i lyset af EU-institutionernes inkonsekvente fremgangsmåde i forbindelse med vedtagelsen af fælles politiske erklæringer om forklarende dokumenter og praktiske ordninger på sekretariatsplan vedrørende gennemførelsen af artikel 294 TEUF;

D.  der henviser til, hvis der foretages et forkert valg mellem at anvende delegerede retsakter under artikel 290 TEUF eller gennemførelsesretsakter under artikel 291 TEUF i forbindelse med en lovgivningsmæssig retsakt, at den risikerer at blive annulleret af Domstolen;

Generelle bemærkninger

1.  understreger, at det er yderst vigtigt, at lovgivningen er klar, enkel, letforståelig og lettilgængelig;

2.  understreger, at EU-institutionerne skal overholde nærheds- og proportionalitetsprincipperne, når der udformes lovgivning;

3.  udtrykker dyb bekymring over, at Udvalget for Konsekvensanalyse har anført, at Kommissionen ofte ikke tager tilstrækkeligt hensyn til disse principper i sine konsekvensanalyser; mener, at det er yderst vigtigt, at Kommissionen afhjælper alle eventuelle mangler på dette område for at sikre, at disse principper overholdes;

4.  gentager sine mange opfordringer til, at den interinstitutionelle aftale af 2003 om bedre lovgivning genforhandles, så den passer til de nye lovgivningsmæssige rammer, der er indført med Lissabontraktaten, samt for at konsolidere den nuværende bedste praksis og bringe aftalen på linje med dagsordenen for smart regulering; foreslår i den forbindelse, at der vedtages bestemmelser vedrørende afgrænsningen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; opfordrer sin formand til at tage de nødvendige skridt til at indlede forhandlinger med de andre institutioner;

De nationale parlamenters kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet

5.  glæder sig over de nationale parlamenters større deltagelse i den europæiske lovgivningsproces, især hvad angår overvågningen af lovforslag set i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

6.  bemærker, at der i 2010 blev modtaget 211 begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter, men at kun et begrænset antal af disse, nemlig 34, satte spørgsmålstegn ved overholdelsen af nærhedsprincippet; henviser til, at betingelserne i artikel 2, første punktum, i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i maj 2012 for første gang blev opfyldt med forslaget til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (COM(2012)0130); opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at foretage den nødvendige gennemgang af forslaget med den største respekt for de nationale parlamenters udtrykte vilje, idet den nye kontrolprocedure skal sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt;

7.  opfordrer til, at der på Kommissionens vegne foretages en uafhængig analyse, hvori de regionale og lokale parlamenters rolle i kontrollen af nærhedsprincippet undersøges; henleder i den forbindelse opmærksomheden på internetplatformen IPEX, som er finansieret af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og som især i forbindelse med kontrolprocedurerne er til stor gavn for udvekslingen af oplysninger;

8.  opfordrer til på behørig vis at minde de organer, der deltager i lovgivningsarbejdet, om nødvendigheden af at sikre, at nærheds- og proportionalitetsprincippet anvendes forskriftsmæssigt, jf. protokol nr. 2 til TEUF;

9.  bemærker, at den kritik, som Udvalget for Konsekvensanalyse har fremsat vedrørende hensyntagen til nærhedsprincippet, også er fremsat af en række nationale parlamenter i forbindelse med deres indgivelser vedrørende kontrollen af overholdelsen af nærhedsprincippet, der blev indført med Lissabontraktaten; men bemærker endvidere, at loftet for at aktivere de formelle procedurer i protokol 2, der er knyttet til traktaterne som bilag, ikke blev nået på noget tidspunkt i 2010;

10.  bemærker dog, at de nationale parlamenter den 22. maj 2012 for første gang siden Lissabontraktatens ikrafttræden udløste den såkaldte ’gult kort’-procedure ved at vedtage begrundede udtalelser, der gik imod Kommissionens forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (COM(2012)0130);

11.  bemærker med bekymring, at de nationale parlamenter i nogle udtalelser har understreget, at der er utilstrækkelige eller manglende begrundelser i forbindelse med nærhedsprincippet i en række af Kommissionens forslag;

12.  gør opmærksom på nødvendigheden af, at de europæiske institutioner skaber vilkår, som muliggør, at de nationale parlamenter kan overvåge lovforslag, ved at sikre, at Kommissionen leverer detaljerede og omfattende begrundelser for sine beslutninger vedrørende nærheds- og proportionalitetsprincippet jf. artikel 5 i protokol nr. 2 til TEUF;

13.  opfordrer til at der foretages en vurdering for at fastslå, om der på EU-plan bør fastsættes passende kriterier for at vurdere overholdelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet;

14.  mener, at det bør undersøges, hvorvidt den nuværende tidsplan for de nationale parlamenters kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet, som er fastsat i traktaterne, er tilstrækkelig lang; foreslår, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og repræsentanter fra de nationale parlamenter ser nærmere på, hvordan eventuelle hindringer for de nationale parlamenters deltagelse i proceduren til kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet kan fjernes;

15.  minder om, at EU i henhold til nærhedsprincippet kun handler uden for sit område med enekompetence, hvis og såfremt målene i en planlagt foranstaltning bedre kan gennemføres på unionsplan frem for på nationalt, regionalt eller lokalt plan; påpeger, at nærhedsprincippet følgelig kan føre til en udvidelse af Unionens aktiviteter inden for rammerne af dens beføjelser, når omstændighederne kræver det, ligesom det i modsat fald kan begrænse eller sætte en stopper for den pågældende handling, hvis denne ikke længere er berettiget; understreger, at nærhedsprincippet i denne forbindelse ikke kun gælder for EU's forhold til medlemsstaterne, men også omfatter det regionale og lokale plan;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre og regulere de erklæringer, som retfærdiggør dens lovgivningsmæssige initiativer på grundlag af nærhedsprincippet; minder om, at EU-forvaltningsloven er tilpasset og forenklet for at reducere de administrative og lovgivningsmæssige omkostninger; mener, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i betragtning heraf bør anvendes i overensstemmelse hermed;

17.  beklager, at Kommission ikke behørigt har redegjort for anvendelsen af proportionalitetsprincippet, navnlig med hensyn til anvendelsen af artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; advarer Rådet om ikke at udviske den klare skelnen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre korrekt anvendelse af disse to artikler;

18.  anerkender, at der i rapporteringsperioden kun blev afsagt én dom fra EU-Domstolen om proportionalitets- og nærhedsprincippet (om ’roaming’ i forbindelse med mobiltelefoni), og bemærker, at Domstolen fandt, at der ikke var tale om en krænkelse af nogen af de to principper i den pågældende sag, eftersom begrænsningen af priserne for slutbrugerne var påkrævet af hensyn til beskyttelsen af brugernes interesser, og fordi dette mål bedst kunne nås på unionsplan;

19.  bifalder i den sammenhæng oprettelsen af det ovennævnte reviderede IPEX-websted, som kan bidrage til at fremme yderligere forbedringer af og deltagelse i proceduren til kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet, og understreger nødvendigheden af yderligere at udbrede kendskabet til dette websted;

20.  understreger, at undersøgelsen af nærhedsprincippet nødvendigvis også må omfatte det regionale og lokale plan i medlemsstaterne; bifalder i denne forbindelse de årsrapporter om nærhedsprincippet, som Regionsudvalget har offentliggjort, samt det REGPEX-websted, som dette udvalg har oprettet, og som begge bidrager til udvekslingen af oplysninger og vil sørge for yderligere forbedringer i forbindelse med nærhedskontrollen;

21.  opfordrer de nationale parlamenter til i overensstemmelse med nærhedsprotokollen at høre de regionale parlamenter, der har lovgivningsbeføjelser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med nærhedskontrollen og især i sine årsrapporter om nærhed og proportionalitet at tage hensyn til den rolle, som de regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser spiller;

Udformning af videnbaseret politik

22.  understreger vigtigheden af dagsordenen for smart regulering, samt af at der udvikles nye lovgivningsmæssige tilgange for at sikre, at EU-lovgivningen kan opfylde sit formål og på effektiv vis kan bidrage til at imødekomme de fremtidige udfordringer i forbindelse med konkurrenceevne og vækst;

23.  bemærker, at konsekvensanalyser har afgørende betydning som instrument til hjælp til beslutningsprocessen inden for lovgivningsprocessen, og understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at spørgsmål, der vedrører nærheds- og proportionalitetsprincippet, gøres til genstand for behørig overvejelse;

24.  fremhæver Europa-Parlamentets tilsagn om at opfylde sine forpligtelser i henhold til dagsordenen for smart regulering og opfordrer til, at de udvalg, der deltager i lovgivningsarbejdet, rutinemæssigt benytter sig af Parlamentets Direktorat for Konsekvensanalyser; minder om, at Europa-Parlamentet og Rådet i aftalen ’interinstitutionel fælles indstilling til konsekvensanalyse’ gav tilsagn til at foretage konsekvensanalyser inden vedtagelsen af indholdsmæssige ændringer, og opfordrer udvalgene til at benytte det nye Direktorat for Konsekvensanalyser til at indfri dette tilsagn;

25.  foreslår, at udvalgene som led i en mere systematisk tilgang til Europa-Parlamentets konsekvensanalyser anmoder Direktoratet for Konsekvensanalyser om at udarbejde en kort sammenfatning af hver enkelt konsekvensanalyse, som kan danne baggrund for en indledende drøftelse; foreslår, at denne sammenfatning eventuelt indeholder en kort konklusion om kvaliteten af konsekvensanalysen samt en kort bemærkning om de vigtigste resultater og om eventuelle områder, som Kommissionen har udeladt fra analysen; mener, at dette vil betyde en væsentlig styrkelse af Parlamentets kontrol med lovforslag;

26.  finder det afgørende, at de metoder, som Direktoratet for Konsekvensanalyser anvender, er forenelige og sammenlignelige med den metode, som Kommissionen har vedtaget, og opfordrer Parlamentet og Kommissionen til at samarbejde fuldt ud i denne henseende;

27.  minder om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 og opfordrer Rådet til at afslutte arbejdet om indførelse af dets egen mekanisme til hurtigst muligt at gennemføre konsekvensanalyser, i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til aftalen af 2003;

28.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sin egen tilgang til gennemførelse af konsekvensanalyser og opfordrer til, at Direktoratet for Konsekvensanalyser styrkes, samt ikke mindst til at der kun udfærdiges og forelægges lovforslag, som er blevet bekræftet med en positiv udtalelse fra direktoratet;

Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder

29.  hilser Kommissionens meddelelse om mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV velkommen; finder det vigtigt, at Kommissionen respekterer ’tænk småt først’-princippet, når den planlægger lovgivning, og glæder sig over det engagement, som Kommissionen har udvist, og dens ønske om at tænke ud over de nuværende tilgange og indføre lempeligere ordninger og undtagelser for mindre virksomheder;

30.  minder om Parlamentets holdning til lovgivningsmæssige undtagelser og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at undtage SMV'er fra lovbestemmelser, som vil påvirke dem i uforholdsmæssig høj grad, og hvor der ikke er nogen fornuftig grund til at lade SMV'er være omfattet af lovgivningen; glæder sig over, at der på ny lægges vægt på en solid anvendelse af SMV-testen og betragter mikro-dimensionen som en fast bestanddel af denne test, hvor der foretages en systematisk vurdering af alle foreliggende valgmuligheder; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens holdning til medtagelsen af mikro-enheder, som kun bør indgå i fuldt omfang i anvendelsesområdet for lovgivningsforslag, hvis de opfylder den forbedrede SMV-test;

31.  minder imidlertid Kommissionen om, at princippet om omvendt bevisbyrde ikke automatisk bør føre til en mere kompleks lovgivning, som er udarbejdet uden tanke på SMV'er; opfordrer Kommissionen til at søge at forenkle lovgivningen alle steder, hvor det er muligt, samt til fortsat at udarbejde og fremlægge forslag, som er til lettilgængelige og nemme at gennemføre for SMV'er, og at dette bliver et styrende princip i udarbejdelsen af lovgivning, også selv om der er tale om en undtagelse af SMV'er;

32.  understreger behovet for, at Kommissionen sikrer konsekvent anvendelse af den udvidede SMV-test på tværs af dens direktorater, og opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at medtage lignende overvejelser i deres nationale beslutningsprocesser;

33.  glæder sig over den skræddersyede tilgang til lovgivning, som Kommissionen har foreslået; anmoder om, at der tages højde for, at der i fremtiden kan være et behov for at anvende skræddersyede tilgange, når den eksisterende lovgivning skal revideres;

Opfølgning, efterfølgende kontrol og feedback i alle faser af den politiske beslutningsproces

34.  glæder sig over Kommissionens vedtagelse af Europa-Parlamentets henstilling om offentliggørelse af oplysninger vedrørende gennemførelse, som bidrager til at afhjælpe problemet med ’overregulering’; minder Kommissionen og Rådet om, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder aktivt, hvis nuværende og fremtidige programmer til mindskelse af byrderne skal være succesfulde, samt hvis forskelle i fortolkningen og gennemførelsen af lovgivningen skal undgås; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at nedbringe deres administrative byrder med yderligere 25 % inden 2015;

35.  mener, at forslagene om at ’sortliste’ de EU-institutioner, som ikke bidrager til at forenkle lovgivningen, er velmente; mener dog, at det vil være unødvendigt at offentliggøre navnene på de relevante interessenter og institutioner, hvis de i højere grad inddrages konstruktivt i den lovforberedende fase samt tilslutter sig de generelle forpligtelser til at foretage forenklinger; mener, at dagsordenen for smart regulering også ville bidrage hertil; foreslår ikke desto mindre, at de medlemsstater, som gør sig mest skyldige i ’overregulering’, når direktiver skal gennemføres, skal offentliggøres sammen med de medlemsstater, der foretager den mest forsinkede, upræcise eller ufuldstændige gennemførelse af EU-lovgivningen;

36.  minder om sin tidligere udtalelse vedrørende behovet for en omfattende revidering af Kommissionens høringsproces og ser frem til Kommissionens vedtagelse af Parlamentets henstillinger for dette område inden udgangen af 2012;

Sikre kontinuitet og overvågning

37.  understreger, at disse foranstaltninger er afgørende for at skabe fornyet økonomisk vækst i EU; minder i den forbindelse om sin beslutning om smart regulering og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag vedrørende gennemførelse af lovgivningsmæssig byrdeudligning, hvilket vil betyde, at det, inden der indføres ny lovgivning, som medfører ekstra omkostninger, er nødvendigt at fastlægge tilsvarende kompensation for disse omkostninger; minder endvidere om sin holdning til fordel for en forlængelse af og udvidelse af anvendelsesområdet for programmet til mindskelse af den administrative byrde og opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit arbejdsprogram for 2013 at indføje et program, som tager højde for behovet for at mindske den overordnede reguleringsmæssige byrde;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(2) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(3) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 15.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0381.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0377.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0259.


EU's samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet
PDF 232kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om EU's samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet (2011/2310(INI))
P7_TA(2012)0341A7-0222/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (COM(2011)0782),

–  der henviser til Rådets konklusioner om EU-strategien for Atlanterhavsområdet vedtaget den 14. juni 2010,

–  der henviser til EU-strategien for Østersøområdet og til EU-strategien for Donauregionen,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU-strategien for Atlanterhavsområdet(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet (ECO/306),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om Kommissionens meddelelse om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om mål 3: fremtidig dagsorden for grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0222/2012),

A.   der henviser til, at Atlanterhavsområdet har mange kendetegn, der kræver politiske svar på europæisk plan:

   det er et dynamisk maritimt område
   det er et område, hvis havmiljø er sårbart
   det er et område, som udgør den vestlige adgangsvej til EU
   det er et perifert område i EU;

B.  der henviser til, at den europæiske krise har forværret situationen, og at mange af de områder, der hører ind under Atlanterhavsområdet, har oplevet en nedgang i deres udviklingsniveau;

C.  der henviser til, at Atlanterhavsområdet består af en række relativt forskelligartede områder, hvoraf mange af dem stadig ikke har opnået det gennemsnitlige lønniveau i EU og dermed fortsat er omfattet af den europæiske samhørighedspolitiks mål om konvergens;

D.  der henviser til, at en makroregional strategi er væsentlig for med en fælles tilgang at revitalisere Atlanterhavsområde med henblik på at

   håndtere de fælles udfordringer og løse de problemer, som landene og regionerne i Atlanterhavsområdet står overfor
   fremme synergivirkningerne mellem de forskellige instrumenter og de forskellige handlingsniveauer, der indgår i de fysiske planlægningspolitikker
   inddrage aktørerne på området (den private sektor, de regionale og lokale offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationerne) i udformningen og gennemførelsen af de fysiske planlægningspolitikker;

E.  der henviser til, at strategien skal henvende sig til alle EU's Atlanterhavsregioner, herunder kystregionerne ved Den Engelske Kanal og Det Irske Hav, regionerne i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier, og skal tage hensyn til samspillet mellem regionerne i Atlanterhavsområdet og regionerne i Nordsøområdet;

F.  der henviser til, at vi bør sikre en bæredygtig udvikling i de nævnte områder, for så vidt angår miljø, samfund og økonomi;

En fysisk planlægningspolitik for Atlanterhavsområdet

1.  ønsker, at strategien følger en bredere tilgang gennem udarbejdelse af en vedtaget strategisk vision med henblik på den fremtidige udvikling af Atlanterhavsområdet, der inddrager den territoriale dimension, udvikler forbindelser mellem landjord og hav og etablerer en ramme, der giver mulighed for en bedre forvaltning af den fysiske planlægningspolitik for maritime områder og landområder i Atlanterhavsområdet;

2.  anmoder om, at der tages fuldt ud højde for de værdifulde erfaringer fra udviklingen af eksisterende makroregionale og andre transnationale strategier ved udarbejdelsen af Atlanterhavsstrategien, navnlig vedrørende emner som forvaltning, udvikling af politik, kommunikation og ejerskab samt mål og evaluering;

3.  mener, at samhørighedspolitikken er et væsentligt instrument, når det gælder om at løfte udfordringerne med Unionens territoriale politik og bidrage til at fremme den endogene udvikling inden for makroregionens regioner;

4.  opfordrer til, at der i strategien og dens handlingsplan lægges stor vægt på jobs, vækst og investering i regioner både ved havet og inde i landet;

5.  opfordrer til, at der for Atlanterhavsområdet oprettes en permanent maritim fysisk planlægningsstruktur, som består af regionerne, de berørte medlemsstater og Europa-Kommissionen, og hvis mål vil være at koordinere den definerede strategi og overvåge gennemførelsen af handlingsplanen ud fra et tværsektorielt og tværnationalt perspektiv;

6.  mener, at det er nødvendigt med en integreret forvaltning på EU-niveau af havdata og maritime data for at udnytte de maritime muligheder; anmoder Kommissionen om at fortsætte sine tiltag for at forbedre forvaltningen og tilgængeligheden af dataene;

7.  mener, at det er nødvendigt med en kraftig indsats for at beskytte den økologiske ligevægt og biodiversiteten og for at nedbringe CO2-fodaftrykket i Atlanterhavsområdet;

8.  mener, at havfiskeri, navnlig ikke-industrielt fiskeri og kystfiskeri, og akvakulturaktiviteter skal spille en central rolle i den fysiske planlægningspolitik for maritime områder, da de vil kunne bidrage stærkt til en større fremme af økonomisk vækst samt skabe velstand og beskæftigelse; mener, at regionaliseringen af den fælles fiskeripolitik giver mulighed for en økosystembaseret forvaltning, der er tilpasset Atlanterhavsområdet, og foreslår i denne henseende, at Kommissionen foretager en forudgående høring af de regionale rådgivende råd i forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplanerne;

9.  slår til lyd for, at der oprettes lokale, regionale og grænseoverskridende partnerskaber med henblik på en kapacitetsforbedring med hensyn til risikoforebyggelse og -styring i Atlanterhavsområdet i forbindelse med ulykker til havs og på landjorden, naturkatastrofer og kriminelle handlinger (pirateri, menneskehandel, ulovligt fiskeri mm.), samt tilstrækkelige og fleksible klage- og skadeserstatningsmekanismer; opfordrer til, at der oprettes et europæisk kystvagtkorps;

10.  opfordrer til en styrkelse af de eksisterende fartøjsovervågningssystemer, øjeblikkelig anvendelse af EMSA's øgede beføjelser og indgåelse af aftaler om udveksling af data mellem de kompetente myndigheder for at gøre det muligt at identificere og spore skibe og bekæmpe trusler, som f.eks. grænseoverskridende kriminalitet, smugling, ulovligt fiskeri og menneskehandel; understreger vigtigheden af at fremme indsættelsen og gennemførelsen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) med henblik på at understøtte eftersøgnings- og redningssystemer i Atlanterhavet; erindrer om, at det er nødvendigt at sikre en langsigtet EU-finansiering af programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), der navnlig bidrager til at forebygge og forvalte maritime risici;

11.  mener, at strategiens territoriale dimension er af afgørende betydning med henblik på at forbedre tilgængeligheden til Atlanterhavsregionerne, og at strategien bør fokusere på at forbinde Atlanterhavsområdet med det europæiske fastland, sikre forbindelse mellem transport-, energi- og informationsnettene, udvikle land- og byområderne i oplandet og intensivere forbindelserne mellem landjord og hav, herunder regionerne i den yderste periferi og ø-områderne;

12.  mener, at sømotorvejene bidrager til tilgængeligheden til Atlanterhavsregionerne, øger samhandelen, fremme havnenes økonomiske aktivitet, fremmer turismen og nedbringer CO2-emissioner; mener, at det er vigtigt, at der i forbindelse med tiltagene til at nedbringe CO2-emissionerne tages hensyn til søhandelen i Atlanterhavet og de særlige karakteristika for regionerne i EU's yderste periferi, hvor søtransport af varer og personer er af afgørende betydning for at sikre en effektiv territorial, social og økonomisk samhørighed; opfordrer til, at sømotorvejene bliver støtteberettigede i henhold til Connecting Europe-faciliteten;

13.  opfordrer til, at der af hensyn til bæredygtigheden af sømotorvejene og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien udarbejdes særlige anbefalinger med hensyn til skibe med henblik på at fremme indførelsen af fremdriftssystemer med lav eller ingen CO2-emission samt anvendelse af byggekriterier, der indeholder krav for så vidt angår effektivitet, komfort, kapacitet, sikkerhed, lokalisering og telekommunikation; understreger, at sådanne anbefalinger bør fokusere på at øge effektiviteten af den pågældende transportform, sikre beskyttelse af miljøet og fremme af integrationen af denne transportform med de øvrige transportnet og transportformer;

14.  finder det absolut nødvendigt at forbedre forbindelsen mellem Atlanterhavsregionerne og resten af Europa via investeringer i multimodale transportinfrastrukturer;

15.  fremhæver behovet for en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde på tværs af grænserne med hensyn til anlæggelse og anvendelse af veje- og jernbaneinfrastruktur, herunder højhastighedstogstrækninger, lufthavne, søhavne, flod- og kanalhavne, terminaler i oplandet og logistikparker for at udvikle et mere bæredygtigt og multimodalt transportsystem;

16.  understreger havnenes økonomiske og territoriale betydning og mener, at jernbane- og flodtransportforbindelser med deres opland er en grundlæggende forudsætning for deres konkurrenceevne;

17.  beklager, at der ikke indgår en korridor, der dækker det samlede Atlanterhavsområde i Kommissionens forslag om et centralt transeuropæisk transportnetværk, og beklager, at der foreslås for få Atlanterhavshavne i dette centrale net; anser det for nødvendigt at optage andre Atlanterhavshavne blandt havneknudepunkterne og agter at fremsætte forslag i denne forbindelse;

18.  erindrer om de fordele, som etableringen af et fælles europæisk luftrum har skabt med henblik på at styrke den territoriale sammenhæng gennem øget trafik mellem regionale lufthavne i EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der anvendes funktionelle luftrumsblokke inden for de vedtagne frister for at nå dette mål;

En industripolitik for Atlanterhavsområdet

19.  håber, at strategien vil støtte konkurrenceevne hos den dynamiske økonomiske aktivitet i Atlanterhavsregionerne gennem en tilpasset industripolitik; mener i denne forbindelse, at de offentlige myndigheder skal støtte den private sektors investeringer på områderne forskning og udvikling, innovation, udvikling af klynger og støtte til SMV'er;

20.  anmoder om, at der tages særlig hensyn til de regioner, der er i gang med en omstrukturering af deres virksomheder og sektorer, eller som oplever virksomhedslukninger eller -udflytninger, med det formål at fremme deres genindustrialisering ved at skabe synergier mellem havnevirksomhed, logistik og udvikling af relaterede industrier af højere merværdi; anmoder endvidere om, at der etableres en mekanisme til udveksling af bedste praksis i industrien mellem regionerne i Atlantbuen;

21.  mener, at strategien skal fremme havforskning og maritim forskning og lette virksomhedernes adgang til de opnåede forskningsresultater for at forbedre det videnskabelige kendskab til havmiljøet, fremme innovation af de maritime industrier og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havressourcerne;

22.  mener, at strategien skal omfatte en ambitiøs social dimension for at fremme unges uddannelse og adgang til de maritime erhverv ved at konsolidere de beskæftigelsesstrukturer, der i øjeblikket er knyttet til havet, og deres rolle som støtte for befolkningen til at forblive i kystnære områder, og også ved at skabe nye specialiseringer, der kan bidrage til den bæredygtige udvikling af fiskeriområderne og en forbedring af livskvaliteten i disse områder;

23.  understreger, at de vedvarende havenergiformer udgør en industriel aktivitet for fremtiden, der gør det muligt at bekæmpe klimaændringerne og EU's energiafhængighed, øge energibæredygtigheden i Atlanterhavsregionerne og opfylde Europa 2020-strategiens mål; bemærker, at Atlanterhavsområdet er særlig velegnet til at fremme sådanne energikilder, og mener, at offentlig støtte skal ledsage private investeringer i disse teknologier, navnlig havmølleenergi og bølge- og tidevandsenergi;

24.  understreger den strategiske betydning af søtransport langs Atlanterhavskysten og forbindelserne mellem regionerne i den yderste periferi og fastlandsområder; anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger til forenkling af de administrative formaliteter i havnene uden at miste kapaciteten til at kontrollere og efterprøve virksomhed og last;

25.  minder om de maritime industriers økonomiske vægt i Atlanterhavsregionerne, navnlig skibsbygningsindustrien, som i visse Atlanterhavsregioner befinder sig i en yderst vanskelig situation, og som Kommissionen bør hjælpe til at finde løsninger; anmoder Kommissionen om at genlancere initiativet LeaderSHIP 2015 for at styrke denne sektors konkurrenceevne i den internationale konkurrence;

26.  understreger de maritime aktiviteters og fiskeriets samt akvakulturens betydning i Atlanterhavsregionerne og går ind for offentlig støtte til fornyelse og modernisering af fiskerfartøjer og en specifik differentiering for så vidt angår ikke-industrielt kystfiskeris og skaldyrkulturs særlige karakter og potentiale;

27.  understreger betydningen af at fremme en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig turisme, der kan udgøre en væsentlig kilde for merværdi i Atlanterhavsregionerne og samtidig beskytte økosystemet og biodiversiteten; påpeger, at støtte til maritim turisme er en måde at udvikle sportsaktiviteter og fremme krydstogtturisme;

28.  understreger havbundens rigdom i Atlanterhavet og mener, at strategien bør fremme en bæredygtig udforskning og udnyttelse af den;

En handlingsplan for 2014-2020

29.  opfordrer til, at strategien indeholder en ekstern dimension, der giver mulighed for at fremme opfyldelsen af visse målsætninger og tiltrække internationale investeringer, for at udnytte de eksisterende muligheder, og foreslår, at markedsføringen af Atlanterhavsområdet som et godt sted at foretage investeringer, besøge og gøre forretninger skal være et væsentligt element i handlingsplanen;

30.  anmoder Kommissionen om at etablere Atlanterhavsmakroregionen og at foreslå en handlingsplan for gennemførelse af strategien for 2014-2020;

31.  opfordrer til, at der anvendes et forvaltningssystem på flere niveauer ved udarbejdelsen, gennemførelse, evalueringen og revisionen af handlingsplanen med nøje inddragelse af regionale og lokale offentlige myndigheder, medlemsstaterne i Atlanterhavsområdet, aktørerne i den private sektor samt civilsamfundsorganisationerne;

32.  understreger, at handlingsplanen bør udnytte de eksisterende europæiske finansieringsmuligheder og ikke skabe nye budgetinstrumenter;

33.  foreslår, at handlingsplanen knyttes sammen med EU's regionalpolitik, EU's integrerede maritime politik, forsknings- og innovationspolitikken (Horisont 2020) og Connecting Europe-faciliteten; mener, at det ligeledes er af afgørende betydning at skabe synergivirkninger med andre europæiske politikker inden for forskning og innovation, transport, miljø, energi, teknologi, turisme, fiskeri og akvakultur samt internationalt samarbejde;

34.  understreger den vigtige rolle, som Den Europæiske Investeringsbank, obligationslån til finansiering af projekter (’projektobligationer’) og offentlig-private partnerskaber kan spille, for så vidt angår finansiering af investeringer inden for rammerne af strategien;

35.  insisterer på, at den fremtidige Atlanterhavsstrategi baseres på de tematiske søjler i Europa 2020-strategien, eftersom dette vil give mulighed for at integrere de tematiske indhold i sektorpolitikkerne; mener i denne forbindelse, at målene og den tematiske koncentration, der foreslås for de fem fonde, der indgår i den fælles strategiske ramme for den europæiske samhørighedspolitik for den kommende programmeringsperiode, skal udgøre rammen for handlingsplanen; lægger vægt på målene ’styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation’, ’fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne’, ’støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi’ og ’fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer’;

36.  opfordrer til, at partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer tilpasses de tilsvarende prioriteter i de makroregionale strategier, som de deltager i, for at sikre at foranstaltningerne i de operationelle programmer og de makroregionale strategiers prioriteter er nøje afstemt, således strukturfondene anvendes mere effektivt, og der skabes en merværdi på regionalt niveau; præciserer, at denne prioritering ikke kun bør omfatte de operationelle programmer, der henhører under samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde (Interreg), men også de operationelle programmer for hver enkelt region i Atlanterhavsområdet;

37.  støtter anerkendelsen og indarbejdningen af de eksisterende strategier, projekter og erfaringer vedrørende territorialt samarbejde, der kan give retningslinjer for tiltag og politiske og operationelle prioriteter til handlingsplanen; opfordrer til, at der ved udarbejdelsen og gennemførelsen af fremtidige programmer for territorialt samarbejde tages behørigt højde for handlingsplanen; mener endvidere, at den tværnationale del af målsætningen om europæisk territorialt samarbejde bør være en teknisk støtte ved gennemførelsen af handlingsplanen, navnlig med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis og etableringen af netværk;

38.  mener, at de tværregionale operationelle programmer, der finansieres via flere fonde, og de integrerede territoriale investeringer er instrumenter, der er særlig relevante instrumenter med henblik på gennemførelsen af handlingsplanen;

39.  foreslår, at de årlige gennemførelsesrapporter, som udarbejdes for de relevante programmer, bør indeholde en evaluering af, i hvor stort omfang programmerne bidrager til opfyldelsen af målene for Atlanterhavsstrategien og gennemførelsen af handlingsplanen;

40.  påpeger regionerne i den yderste periferi kan fungere som er et naturligt laboratorium for gennemførelsen af forsknings- og udviklingsaktiviteterne inden for vedvarende energi og den maritime økonomi; understreger betydningen af turistsektoren for disse regioner og mulighederne for at skabe logistiske platforme, der kan lette varetransporten mellem Europa og andre af verdens økonomier;

41.  opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at søge synergier mellem deres politikker og prioriteterne i handlingsplanen;

42.  minder om, at deltagelsen i strategien af europæiske fonde med direkte og delt forvaltning nødvendiggør, at der oprettes et passende forvaltnings- og kontrolsystem, og opfordrer derfor til, at der etableres en forvaltnings platform for handlingsplanen, som tilbyder et informations- og kommunikationsmodul for støttemodtagerne og fremmer koordineringen mellem de forskellige myndigheder med ansvar for forvaltning af fondene;

43.  anbefaler, at man inden for rammerne af Atlanterhavsstrategien først når til enighed om en strategisk vision for Atlanterhavsområdet, som vil danne grundlaget for handlingsplanen for 2014-2020; foreslår endvidere, at denne handlingsplan

   fastsætter de vigtigste prioriteter og foranstaltninger og identificerer flagskibsprojekter
   klart definerer rollerne og ansvaret for alle aktører med tilknytning til politikken og gennemførelsen
   fastsætter hovedmålene og en række indikatorer for at kunne måle resultaterne
   vedtager en evalueringsprocedure og en midtvejsrevision af resultaterne samt
   identificerer de nødvendige ressourcer til at gennemføre handlingsplanen;

44.  minder om, at Parlamentet har taget tiltag til at etablere et atlantisk forum for 2012 og 2013 i form af en forberedende foranstaltning med henblik på at inddrage alle de berørte aktører i udarbejdelsen af handlingsplanen; minder om, at Parlamentet, som er initiativtager til dette forum, er den centrale drivkraft herfor;

45.  foreslår, at handlingsplanen vedtages af det atlantiske forum, og opfordrer det kommende irske rådsformandskab til at prioritere Det Europæiske Råds godkendelse af handlingsplanen under den irske formandsperiode med fokus på gennemførelse, en troværdig proces for overvågning og løbende evaluering samt en programsat midtvejsevaluering;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udarbejde tilsvarende makroregionale strategier i andre regioner, hvor det vil give mulighed for langsigtet og bæredygtig vækst;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til Regionsudvalget og til Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 95.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0285.


Udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger ***I
PDF 312kWORD 50k
Beslutning
Konsolideret tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger (COM(2011)0598 – C7-0305/2011 – 2011/0260(COD))
P7_TA(2012)0342A7-0207/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0598),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0305/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0207/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger

P7_TC1-COD(2011)0260


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (’aftalerne’) mellem:

   Cariforum-landene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev afsluttet den 16. december 2007
   Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side blev afsluttet den 17. december 2007 (Republikken Cameroun)
   Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev afsluttet den 13. december 2007
   Côte d'Ivoire på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev afsluttet den 7. december 2007
   Landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev afsluttet den 28. november 2007 (Republikken Seychellerne og Republikken Zimbabwe), den 4. december 2007 (Republikken Mauritius) eller den 11. december 2007 (Forbundsrepublikken Comorerne og Republikken Madagaskar) og den 30. september 2008 (Republikken Zambia)
   ADC-ØPA-landene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev afsluttet den 23. november 2007 (Republikken Botswana, Kongeriget Lesotho, Kongeriget Swaziland, Republikken Mozambique) og den 3. december 2007 (Republikken Namibia)
   Partnerlandene i Det Østafrikanske Fællesskab på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev afsluttet den 27. november 2007
   Stillehavslandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab på den anden side blev afsluttet den 23. november 2007.

(2)  Afslutningen af forhandlingerne om aftalerne med Antigua og Barbuda, Commonwealth of the Bahamas, Barbados, Belize, Republikken Botswana, Republikken Burundi, Republikken Cameroun, Forbundsrepublikken Comorerne, Republikken Côte d'Ivoire, Commonwealth of Dominica, Den Dominikanske Republik, Republikken Fijiøerne, Republikken Ghana, Grenada, Den Kooperative Republik Guyana, Republikken Haiti, Jamaica, Republikken Kenya, Kongeriget Lesotho, Republikken Madagaskar, Republikken Mauritius, Folkerepublikken Mozambique, Republikken Namibia, Den Uafhængige Stat Papua Ny Guinea, Republikken Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Republikken Seychellerne, Republikken Surinam, Kongeriget Swaziland, Den Forenede Republik Tanzania, Republikken Trinidad og Tobago, Republikken Uganda, Republikken Zambia(2) og Republikken Zimbabwe førte til, at de blev optaget i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler(3).

(3)  Republikken Botswana, Republikken Burundi, Republikken Cameroun, Forbundsrepublikken Comorerne, Republikken Côte d'Ivoire, Republikken Fijiøerne, Republikken Ghana, Republikken Haiti, Republikken Kenya, Kongeriget Lesotho, Folkerepublikken Mozambique, Republikken Namibia, Republikken Rwanda, Kongeriget Swaziland, Den Forenede Republik Tanzania, Republikken Uganda, Republikken Zambia og Republikken Zimbabwe har ikke truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere deres respektive aftaler.

(4)  Følgelig bør bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007 ændres for at fjerne disse lande, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, særlig litra b).

(5)  Med henblik på at sikre, at partnerne hurtigt kan genindsættes i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007, i det øjeblik de har truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere deres respektive aftaler, og indtil deres ikrafttræden, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår en genindsættelse af de lande, der er fjernet fra bilag I ved nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter. Kommissionen bør indkalde Europa-Parlamentets eksperter til at deltage i disse møder - [Ændring 1]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1528/2007 foretages følgende ændringer:

1)  Følgende artikler indsættes:"

Artikel 2a

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 2b for at ændre bilag I ved at genindsætte de regioner eller stater fra gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som blev fjernet fra nævnte bilag ved [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…(4)*], og som siden har truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere deres respektive aftaler, efter at de blev fjernet fra bilag I.

Artikel 2b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. i artikel 2a, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode på fem år fra den (5)denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport om delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.[Ændring 2]

3.  Den i artikel 2a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 3]

* EUT L … af …, s.

"

2)  Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 20141. januar 2016. [Ændring 4]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådet vegne

BILAG

’BILAG I

Liste over regioner eller stater, som har afsluttet forhandlingerne i henhold til artikel 2, stk. 2:

ANTIGUA OG BARBUDA

COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS

BARBADOS

BELIZE

COMMONWEALTH OF DOMINICA

DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

GRENADA

DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA

JAMAICA

REPUBLIKKEN MADAGASKAR

REPUBLIKKEN MAURITIUS,

DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA

SAINT KITTS OG NEVIS

SAINT LUCIA

SAINT VINCENT OG GRENADINERNE

REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE

REPUBLIKKEN SURINAM

REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO.’

(1) Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2012.
(2) EUT L 330 af 9.12.2008, s.1
(3) EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1.
(4)+ Nummeret på nærværende forordning.
(5)+ Datoen for denne forordnings ikrafttræden.


Mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet ***I
PDF 103kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet (COM(2011)0540 – C7-0235/2011 – 2011/0238(COD))
P7_TA(2012)0343A7-0264/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0540),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0235/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Luxembourgs deputeretkammer, og ifølge hvilken udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2012(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A7-0264/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2012/EU om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet

P7_TC1-COD(2011)0238


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 994/2012/EU).

(1) EUT C 68 af 6.3.2012, s. 65.


Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter ***I
PDF 12kWORD 73k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter (COM(2010)0733 - C7-0423/2010 - 2010/0353(COD))
P7_TA(2012)0344A7-0266/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0733),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43, stk. 2, og artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0423/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 5. maj 2011(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 12. maj 2011(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0266/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

P7_TC1-COD(2010)0353


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1151/2012).

Bilag til den lovgivningsmæssige beslutning

Rådets erklæring

Rådet har noteret sig, at Europa-Parlamentet lægger stor vægt på, at systemet til styring af mængden af BOB- og BGB-oste udvides til andre BOB- og BGB-produkter.

Rådet forpligter sig til at drøfte spørgsmålet om styring af udbuddet af BOB- og BGB-produkter som led i sine forhandlinger med Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag om fusionsmarkedsordningen, der indgår i reformen af den fælles landbrugspolitik, og som omfatter bestemmelser om instrumenter til regulering af udbuddet på landbrugsmarkederne.

(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 114.
(2) EUT C 192 af 1.7.2011, s. 28.


Europæiske sociale iværksætterfonde ***I
PDF 350kWORD 169k
Tekst
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske sociale iværksætterfonde (COM(2011)0862 - C7-0489/2011 - 2011/0418(COD))(1)
P7_TA(2012)0345A7-0194/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 2]

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG*(2)
P7_TA(2012)0345A7-0194/2012
til Kommissionens forslag
P7_TA(2012)0345A7-0194/2012

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
FORORDNING (EU) nr. /2012
om europæiske sociale iværksætterfonde
(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Efterhånden som investorer også forfølger sociale mål og ikke kun søger at opnå økonomisk gevinst, er der i Unionen i stigende omfang begyndt at opstå et marked for sociale investeringer, som til dels består af investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder. Sådanne investeringsfonde yder finansiering til sociale virksomheder, som med innovative løsninger på sociale problemer, f.eks. støtte til løsning af de sociale konsekvenser af den finansielle krise, og et værdifuldt bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien er drivkraften i den sociale udvikling.

(1a)  Denne forordning er led i det initiativ for socialt iværksætteri, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 25. oktober 2011 ved navn ’Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation’.

(2)  Det er nødvendigt at fastlægge et fælles regelsæt for anvendelse af betegnelsen ’europæisk social iværksætterfond’ (EuSEF), særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, de investeringsmål, der opfylder betingelserne, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i sådanne fonde i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for det indre marked, eftersom fonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringsforslag, der er forbundet med en ’europæisk social iværksætterfond’ (EuSEF). Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige fondes investeringsforslag. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for EuSEF'ers tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Derfor er det relevante retsgrundlag artikel 114 i TEUF som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis.

(3)  Det er nødvendigt at vedtage en forordning, som foreskriver ensartede bestemmelser for EuSEF'er og i alle medlemsstater indfører tilsvarende forpligtelser for fondsforvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen i egenskab af EuSEF. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i sådanne fonde.

(3a)  Denne forordning finder ikke anvendelse på eksisterende nationale ordninger, der muliggør investering i socialt iværksætteri, og som ikke anvender betegnelsen ’EuSEF’.

(4)  Ved at fastlægge kvalitetskravene for anvendelse af betegnelsen 'EuSEF’ i form af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital under anvendelse af denne betegnelse. Herved skabes der ensartede betingelser for brug af denne betegnelse, fordi det forhindres, at der indføres forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning medfører, at forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender denne betegnelse, skal følge de samme regler i hele Unionen, hvilket øger tilliden blandt investorer, som ønsker at investere i sociale virksomheder. En forordning vil også gøre reglerne mindre komplicerede og reducere forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om sådanne fonde, særligt for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. En forordning bør også bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(4a)  Det bør være muligt for en EuSEF at være enten eksternt eller internt forvaltet. Hvis EuSEF'en forvaltes internt, er EuSEF'en også forvalteren og bør derfor opfylde alle kravene til forvaltere af EuSEF'er i henhold til denne forordning og registreres som sådan. En EuSEF, der forvaltes internt, bør dog ikke have mulighed for at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller investeringsinstitutter.

(5)  For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun bør finde anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter (UCITS), jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(6), som er etableret i Unionen og registreret hos en kompetent myndighed i deres hjemland, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde(7), forudsat at disse forvaltere forvalter porteføljer i EuSEF'er. EuSEF-forvaltere, der er registreret under denne forordning, og som er eksterne forvaltere, bør endvidere have mulighed for at forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt i henhold til direktiv 2009/65/EF.

(5a)  Endvidere finder denne forordning kun ▌anvendelse på forvaltere af de kollektive investeringsvirksomheder, som forvalter porteføljer i EuSEF'er, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Dette betyder, at beregningen af tærskelværdien i denne forordning følger beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. EuSEF-forvaltere, som er registreret under denne forordning, og hvis samlede aktiver vokser og overstiger tærskelværdien, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor underlægges godkendelse fra hjemlandets kompetente myndigheder i henhold til artikel 6 i det pågældende direktiv, kan dog fortsat bruge betegnelsen ’EuSEF’ i forbindelse med markedsføringen af EuSEF'er i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i det pågældende direktiv, og at de fortsat til enhver tid er i overensstemmelse med visse krav til brugen af betegnelsen ’EuSEF’ som beskrevet i denne forordning i forhold til EuSEF'en. Dette finder anvendelse på såvel eksisterende EuSEF'er og EuSEF'er, der er etableret, efter de har oversteget tærskelværdien.

(6)  Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen EuSEF, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og generelle EU-regler fortsat finde anvendelse.

(7)  Ved denne forordning bør der indføres ensartede regler for EuSEF'er navnlig om de porteføljevirksomheder, som EuSEF'er kan investere i, og de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Det er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem en EuSEF og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. buy-outs, som denne forordning ikke har til formål at fremme.

(7a)  I overensstemmelse med målet om præcist at afgrænse de kollektive investeringsvirksomheder, der vil blive omfattet af denne forordning, og for at sikre fokus på at yde kapital til sociale virksomheder bør EuSEF'er anses for at være fonde, der agter at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. EuSEF'en bør have tilladelse til at investere højst 30 procent af dens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at 30 procent til enhver tid bør være den maksimale grænse for ikke-kvalificerede investeringer, mens de 70 procent bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af EuSEF'ens levetid. Ovennævnte grænser bør beregnes på grundsag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænser.

(7b)  For at sikre den nødvendige klarhed og sikkerhed bør denne forordning også indeholde ensartede kriterier for sociale virksomheder, der kan komme i betragtning som porteføljevirksomheder. En social virksomhed er en operatør i den sociale økonomi, hvis primære målsætning er at opnå sociale resultater frem for at generere overskud til sine ejere eller aktionærer. Den opererer ved at levere varer og tjenester til markedet og anvender hovedsageligt sit overskud til at opnå sociale mål. Den ledes på en gennemsigtig og ansvarlig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, forbrugere og interessenter, som berøres af dens forretningsaktiviteter.

(7c)  Eftersom sociale virksomheder har som deres primære målsætning at opfylde et positivt socialt formål frem for at tilstræbe profitmaksimering, bør denne forordning kun fremme støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, der tilstræber målbare og positive resultater. Målbare og positive resultater kan omfatte levering af tjenester til immigranter, der ellers er udelukkede, eller reintegration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet ved at skaffe beskæftigelse, støtte eller uddannelse. Disse virksomheder anvender deres overskud til at opnå deres primære sociale mål og drives på en ansvarlig og gennemsigtig måde. I de almindeligvis ekstraordinære tilfælde, hvor en kvalificeret porteføljevirksomhed ønsker at udlodde overskud til aktionærerne og ejerne, bør den pågældende porteføljevirksomhed have på forhånd fastlagte procedurer og regler for udlodning af overskud til aktionærer og ejere. Disse regler børe foreskrive, at udlodningen af overskud ikke må gå ud over den primære sociale målsætning.

(8)  Sociale virksomheder omfatter en lang række virksomheder, som antager forskellige retlige former, og som leverer sociale tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udelukkede personer. Sådanne tjenester omfatter formidling af bolig, sundhedspleje, hjælp til ældre eller handicappede, børnepasning, adgang til beskæftigelse og uddannelse samt plejetjenester. Sociale virksomheder omfatter også virksomheder, som producerer varer eller tjenester, der er i overensstemmelse med deres sociale målsætning, men hvis aktiviteter ikke nødvendigvis består i at levere sociale goder eller tjenester. Disse aktiviteter omfatter social og erhvervsmæssig integration via adgang til beskæftigelse for mennesker, som er dårligt stillet som følge af utilstrækkelige kvalifikationer eller sociale eller erhvervsmæssige problemer, der fører til udelukkelse og marginalisering. Aktiviteterne kan også vedrøre miljøbeskyttelse med en social indvirkning såsom bekæmpelse af forurening, genanvendelse og vedvarende energi.

(8a)  Denne forordning har til formål at støtte sociale virksomheders vækst i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til EuSEF'er og derigennem gavne sociale virksomheder i Unionen. Investeringer bør dog under ingen omstændigheder foretages i tredjelandes porteføljevirksomheder med hjemsted i skattely eller usamarbejdsvillige jurisdiktioner.

(8b)  En EuSEF bør ikke etableres i skattely eller usamarbejdsville jurisdiktioner såsom tredjelande, der især er karakteriseret ved ingen eller kun nominelle skatter, mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i EuSEF-forvalterens hjemland og tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor den sociale iværksætterfond er etableret, eller manglende effektiv udveksling af informationer i skattespørgsmål. En EuSEF bør heller ikke investere i jurisdiktioner, der opfylder nogen af ovennævnte kriterier.

(8c)  EuSEF-forvaltere bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages hensyn til sådanne yderligere kapitalforpligtelser i EuSEF'ens levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver påtænkes. Der bør gives mulighed for yderligere kapitalbevillinger i henhold til kriterierne og de vilkår, der er fastsat i EuSEF's regler eller vedtægter.

(9)  Da sociale virksomheder har særlige finansieringsbehov, er det nødvendigt at skabe klarhed om de typer instrumenter, en EuSEF bør anvende til finansieringen. Derfor bør denne forordning indeholde ensartede regler for instrumenter, som er egnede til EuSEF's investeringer; herunder kan nævnes egenkapitalinstrumenter og kvasi-egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter såsom veksler og indskudsbeviser, investeringer i andre EuSEF'er, lån med eller uden sikkerhed samt tilskud. For at hindre udvanding af investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder bør EuSEF'er kun have tilladelse til at investere i andre EuSEF'er, hvis disse andre EuSEF'er selv højst har investeret 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede i andre EuSEF'er.

(9a)  EuSEF'ers kerneaktiviteter er at yde finansiering til sociale virksomheder gennem primære investeringer. De europæiske sociale iværksætterfonde bør ikke deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for deres sædvanlige forsigtige lovgivningsmæssige ramme (den såkaldte ’grå banksektor’). De bør heller ikke følge almindelige strategier for privat egenkapital, såsom gearede buy-outs.

(10)  For at sikre den nødvendige fleksibilitet i investeringsporteføljen kan EuSEF'er ▌investere i andre aktiver end kvalificerede investeringer, såfremt investeringerne ikke overskrider grænsen på 30 procent for ikke-kvalificerede investeringer. Beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter bør ikke medregnes ved beregningen af denne grænse, efter som kontanter og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer. EuSEF'er bør foretage investeringer i hele deres portefølje, der er i tråd med deres etiske investeringsstrategi, eksempelvis bør de ikke foretage investeringer i f.eks. våbenindustrien eller investeringer, der indebærer risiko for brud på menneskerettighederne, eller som medfører elektronisk dumpning af affald.

(11)  For at sikre, at betegnelsen ’EuSEF’ er troværdig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør denne forordning foreskrive, at kun EuSEF-forvaltere, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, er berettigede til at anvende denne betegnelse, når de markedsfører EuSEF'er i hele Unionen.

(12)  For at sikre, at EuSEF'er har en særlig, genkendelig profil, som er egnet til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsmetoder, som sådanne fonde kan anvende.

(13)  For at sikre, at EuSEF'er ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og ▌at sådanne fonde koncentrerer deres investeringsaktiviteter om støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelsen af låntagning og gearing på fondsniveau ikke være tilladt. EuSEF-forvaltere bør kun have tilladelse til at optage lån, udstede gældsbeviser eller yde garantier på EuSEF'ernes niveau, forudsat at sådanne lån, gældsbeviser eller garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke øger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Ved brug af denne fremgangsmåde øger kontante forskud fra investorerne i EuSEF'en, der dækkes fuldt af kapitalforpligtelser fra disse investorer, ikke EuSEF'ens eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelsen af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristet låntagning endvidere være tilladt, forudsat at den ikke overstiger ikke-indkaldt forpligtet kapital.

(14)  For at sikre, at EuSEF'ere kun markedsføres til investorer, som har den fornødne ▌erfaring, viden og ekspertise til selv at træffe investeringsbeslutninger og give en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til EuSEF'er, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør EuSEF'er ▌kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (8). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i EuSEF'er, er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til disse fonde, herunder privatpersoner med stor nettoformue. Men der bør træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger for så vidt angår disse andre investorer for at sikre, at EuSEF'er kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse sikkerhedsforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen af en EuSEF-forvalter, bør være mulige, når de investerer i den EuSEF, de forvalter, eftersom sådanne personer er tilstrækkeligt kvalificerede til at deltage i sådanne investeringer.

(15)  For at sikre, at betegnelsen 'EuSEF’ kun anvendes af EuSEF-forvaltere, som opfylder ensartede kvalitetskriterier for deres markedsadfærd, bør nærværende forordning omfatte bestemmelser vedrørende forretningsskik og fondsforvalterens forhold til investorerne. Af samme grund bør denne forordning også omfatte ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(15a)  Hvis en EuSEF-forvalter vil uddelegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for EuSEF'en og dens investorer ikke påvirkes af, at EuSEF-forvalteren har uddelegeret funktioner til en tredjepart. Endvidere bør EuSEF-forvalteren ikke uddelegere funktioner i en sådan grad, at denne i al væsentlighed ikke længere kan anses som EuSEF-forvalter og er blevet et postkasseselskab. EuSEF-forvalteren bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de uddelegerede funktioner i overensstemmelse med denne forordning. Uddelegeringen af funktioner bør ikke underminere effektiviteten af tilsynet med EuSEF-forvalteren og navnlig ikke forhindre EuSEF-forvalteren i at handle eller EuSEF'en i at blive forvaltet i investorernes bedste interesse.

(16)  Opnåelse af positive sociale resultater ud over frembringelse af økonomisk afkast til investorerne er et særkende hos investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder, som adskiller dem fra andre former for investeringsfonde. Denne forordning bør indeholde krav om, at EuSEF-forvaltere indfører procedurer til ▌måling af de positive sociale resultater, som skal opnås gennem investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder.

(16a)  Fonde, der er rettet mod sociale resultater eller indvirkninger, vurderer og kollationerer i øjeblikket typisk informationer om, i hvilket omfang sociale virksomheder opnår de resultater, de går efter. Der er et stort udvalg af forskellige slags sociale resultater eller indvirkninger, som en social virksomhed kan sigte mod. Der er derigennem blevet udviklet forskellige måder at identificere de sociale resultater og måle dem på. F.eks. kan en virksomhed, der tilstræber at hjælpe dårligt stillede personer, indberette antallet af sådanne personer, der har fået hjælp, herunder ansatte, der på anden vis ikke ville være blevet ansat. Eller en virksomhed, der søger at forbedre løsladte fangers rehabilitering i samfundet, kan vurdere sine resultater på grundlag af antallet af nye lovovertrædelser. Fondene støtter virksomhederne i at udarbejde og give oplysninger om deres mål og resultater og samle dem til investorerne. Oplysninger om sociale resultater er meget vigtige for investorer, men det er samtidig svært at sammenligne forskellige sociale virksomheder og forskellige fonde, både på grund af forskellen på de sociale resultater, der tilstræbes, og på grund af de mange forskellige fremgangsmåder, der anvendes i øjeblikket. Med henblik på at fremme størst mulig konsekvens og sammenlignelighed på lang sigt for sådanne oplysninger og mest mulig effektivitet i procedurerne for fremskaffelsen af oplysningerne er det ønskeligt, at der udarbejdes delegerede retsakter på dette område. Sådanne delegerede retsakter bør også sikre større klarhed for tilsynsmyndigheder, EuSEF'er og sociale virksomheder.

(17)  For at sikre, at betegnelsen 'EuSEF’ bevarer sin integritet, bør denne forordning også omfatte kvalitetskriterier for en EuSEF-forvalters organisation. Derfor bør denne forordning omfatte ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer ▌.

(17a)  Med henblik på at sikre en korrekt forvaltning af EuSEF'en, og at forvalteren er i stand til at dække potentielle risici i forbindelse med dens aktiviteter, bør denne forordning fastsætte ensartede, rimelige krav til EuSEF-forvalteren om at bevare tilstrækkelig egenkapital. Denne egenkapitals beløb bør være tilstrækkeligt til at sikre kontinuitet og en korrekt forvaltning af EuSEF'en.

(18)  Af hensyn til beskyttelsen af investorerne er det vigtigt at sikre, at EuSEF-aktiver er vurderet korrekt. Derfor bør EuSEF'ers regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Det bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(19)  For at sikre, at EuSEF-forvaltere, som gør brug af betegnelsen ’EuSEF’, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(20)  For at sikre, at betegnelsen 'EuSEF’ bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af fondsforvaltere, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed i investeringspolitik og investeringsmål. Denne forordning bør derfor indeholde ensartede bestemmelser om en EuSEF-forvalters oplysningspligt i forhold til investorerne. Disse krav omfatter elementer, som er specifikke for investeringer i sociale virksomheder, for at sikre bedre overensstemmelse og sammenlignelighed for sådanne oplysninger. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om de kriterier og procedurer, som anvendes for at udvælge bestemte kvalificerede porteføljevirksomheder som investeringsmål. Herunder hører også oplysninger om, hvilke positive sociale resultater der skal opnås via investeringspolitikken, og hvordan dette bør overvåges og vurderes. For at sikre, at investorerne har den nødvendige tillid og tiltro til sådanne investeringer, er der også behov for oplysninger om de af EuSEF's aktiver, som ikke investeres i kvalificerede porteføljevirksomheder, og om, hvordan disse udvælges.

(21)  For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om EuSEF-forvalteren opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør EuSEF-forvaltere, som ønsker at markedsføre fonde under betegnelsen 'EuSEF’, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om, hvad de har til hensigt at gøre. Den kompetente myndighed bør registrere fondsforvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Registreringen bør være gyldig i hele Unionen.

(21a)  For at lette en effektiv markedsføring af EuSEF på tværs af grænser, bør registreringen af forvalteren foregå så hurtigt som muligt.

(21b)  Denne forordning indeholder sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fondene anvendes korrekt, men tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sørge for, at disse sikkerhedsforanstaltninger bliver overholdt.

(22)  For at sikre effektivt tilsyn med overholdelsen af de ensartede kriterier i denne forordning, bør forordningen omfatte bestemmelser om, i hvilke tilfælde de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(23)  For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør den også indeholde bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som igangsættes ved registrering af EuSEF-forvalteren i hjemlandet.

(24)  For at sikre at betingelserne for markedsføring af EuSEF'er i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(9), have beføjelse til at føre en central database med en fortegnelse over alle EuSEF-forvaltere og de EuSEF'er, de forvalter, som er godkendt i overensstemmelse med denne forordning.

(24a)  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en EuSEF-forvalter overtræder denne forordning på dets område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der bør træffe passende foranstaltninger.

(24b)  Hvis EuSEF-forvalteren på trods af de foranstaltninger, som den kompetente myndighed i hjemlandet har truffet, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke handler inden for en rimelig tidsfrist, vedbliver at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, kan den kompetente myndighed i værtslandet efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger for at beskytte investorerne, herunder muligheden for at hindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine EuSEF'er inden for værtsmedlemsstatens område.

(25)  For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, bør forordningen indeholde en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder råder over.

(26)  For at sikre korrekt håndhævelse bør denne forordning omfatte administrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen 'EuSEF’, der kun må anvendes af registrerede EuSEF-forvaltere. Det bør fastsættes, at overtrædelse af disse centrale bestemmelser medfører forbud mod brug af betegnelsen og forvalterens sletning af registret.

(27)  Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(28)  Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges streng tavshedspligt.

(28a)  EuSEF'ers bidrag til væksten på et europæisk marked for sociale investeringer vil afhænge af fondsforvalteres brug af betegnelsen, investorernes anerkendelse af betegnelsen og udviklingen af et stærkt økosystem for sociale virksomheder i hele Unionen, der hjælper disse virksomheder til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed. Til dette formål bør alle interessenter, herunder markedsoperatører, kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og andre relevante enheder i Unionen bestræbe sig på at sikre et højt niveau af kendskab til de muligheder, som denne forordning giver.

(29)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(30)  (30) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 ▌. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der henvises til i denne forordning.

(31)  For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastlæggelse af de typer varer eller tjenester eller de metoder til produktion af varer eller tjenester, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, og af de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer, præcisering af de typer interessekonflikter, som EuSEF-forvaltere skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse, en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, samt indholdet af og reglerne for oplysningerne til investorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og tager højde for selvregulerende initiativer og adfærdskodekser. De høringer, som Kommissionen gennemfører under sit forberedende arbejde vedrørende delegerede retsakter om en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, bør inddrage relevante interessenter og ESMA. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(33)  Denne forordning bør senest fire år efter, at den er taget i anvendelse, tages op til revision af hensyn til udviklingen på EuSEF-markedet. Revisionen bør indbefatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og de erfaringer, der er gjort med at anvende dem. Kommissionen forelægger på baggrund af revisionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsforslag.

(33a)  Endvidere bør Kommissionen senest den 22. juli 2017 påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Revisionen bør særlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen EuSEF. Kommissionen forelægger på baggrund af revisionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsændringer.

(33b)  I forbindelse med denne revision bør Kommissionen evaluere eventuelle barrierer, der måtte have hindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer af anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Herudover bør Kommissionen indsamle data for at kunne vurdere EuSEF'ers bidrag til andre EU-programmer såsom Horisont 2020, der også har til formål at støtte innovation i Unionen.

(33c)  I forbindelse med Kommissionens undersøgelse af skattemæssige hindringer for venturekapitalinvesteringer på tværs af grænser, som omhandles i Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen ’En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er’, og i forbindelse med revisionen af denne forordning bør Kommissionen overveje at foretage en tilsvarende undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og vurdere mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen.

(33d)  ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår som følge af overtagelsen af dens beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(34)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

(35)  Den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger, er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(10). ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger(11) i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

(36)  Eftersom målet for denne forordning, som er at udvikle et indre marked for EuSEF'er ved at fastlægge et regelsæt for registrering af EuSEF-forvaltere, der letter markedsføringen af EuSEF'ere i hele Unionen, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og derfor på grund af omfanget og virkningerne heraf bedre kan ▌gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav og vilkår til forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som har til hensigt at anvende betegnelsen ’EuSEF’ i forbindelse med markedsføringen af EuSEF i Unionen og dermed bidrage til at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Ved denne forordning fastlægges også ensartede regler for EuSEF's markedsføring over for berettigede investorer i hele Unionen, for EuSEF'ers porteføljesammensætning, for de investeringsinstrumenter og -metoder, som kan komme i betragtning, samt regler vedrørende organisation, gennemsigtighed og adfærd for så vidt angår EuSEF-forvaltere, som markedsfører EuSEF'er i hele Unionen.

Artikel 2

1.  Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, jf. definitionen i artikel 3, stk. 1, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, der er etableret i Unionen og underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, forudsat at de pågældende forvaltere forvalter EuSEF's porteføljer ▌.

1a.  EuSEF-forvaltere, som er registreret under denne forordning i henhold til artikel 14, og hvis samlede aktiver vokser og overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor underlægges godkendelse fra hjemlandets kompetente myndigheder i henhold til artikel 6 i det pågældende direktiv, kan fortsat bruge betegnelsen ’EuSEF’ i forbindelse med markedsføringen af EuSEF'er i Unionen, forudsat at de til enhver tid opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU, og at de fortsat er i overensstemmelse med artikel 3, 5, 9, 12, stk. 2, 13, stk. 1, litra c), d) og e), i denne forordning i forhold til EuSEF'erne.

3a.  EuSEF-forvaltere, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, kan endvidere forvalte investeringsinstitutter efter opnåelse af tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, forudsat at de er eksterne forvaltere.

Artikel 3

1.  I denne forordning forstås ved:

  a) ’europæisk social iværksætterfond’ (EuSEF): en kollektiv investeringsvirksomhed, som:
     i) agter at investere mindst 70 procent af sin samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som er kvalificerede investeringer, inden for en tidsfrist, der er fastlagt i EuSEF'ens regler eller vedtægter
     ii) aldrig bruger mere end 30 procent af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer
    iii) er etableret inden for en medlemsstats område eller i et tredjeland, forudsat at dette tredjeland:
     - ikke har skattemæssige foranstaltninger, der medfører ingen eller kun nominelle skatter, eller hvor der gives fordele selv uden nogen reel økonomisk aktivitet og væsentlig økonomisk tilstedeværelse i det tredjeland, der tilbyder sådanne skattefordele
     - har passende samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i EuSEF-forvalterens hjemland, der indebærer, at der kan sikres en effektiv udveksling af oplysninger i henhold til artikel 21 i denne forordning, hvilket giver de kompetente myndigheder mulighed for at udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning
     - ikke er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af FATF
     - har undertegnet en aftale med EuSEF-forvalterens hjemland og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier i EuSEF'en skal markedsføres, således at det sikres, at tredjelandet er helt i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler.

De grænser, som er omhandlet i nr. i) og ii), bør beregnes på grundsag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter eller kontantlignende instrumenter

     aa) ’relevante omkostninger’: alle gebyrer, omkostninger og udgifter, som afholdes direkte eller indirekte af investorer, og som er aftalt mellem forvalteren af og investorerne i EuSEF'erne
   b) ’kollektiv investeringsvirksomhed’: en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU
  c) ’kvalificerede investeringer’: herved forstås følgende instrumenter:
    i) et egenkapitalinstrument eller et kvasi-egenkapitalinstrument, som er
     - udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som EuSEF'en har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed
     - udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed
     - udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som EuSEF'en har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed
     ii) securitiserede og ikke-securitiserede gældsinstrumenter udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed
     iii) andele i en eller flere andre EuSEF'er, forudsat at disse EuSEF'er selv højst har investeret 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede i EuSEF'er
   iv) ▌lån med eller uden sikkerhed ydet af EuSEF'er til en kvalificeret porteføljevirksomhed
     v) enhver anden form for kapitalinteresse i en kvalificeret porteføljevirksomhed
  d) ’kvalificeret porteføljevirksomhed’: en virksomhed, som på det tidspunkt, hvor EuSEF'en foretager en investering, ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet (MHF), jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14) og 15), i direktiv 2004/39/EF, og som:
    -i) er etableret inden for en medlemsstats område eller i et tredjeland, forudsat at dette tredjeland:
     - ikke har skattemæssige foranstaltninger, der medfører ingen eller kun nominelle skatter, eller hvor der gives fordele selv uden nogen reel økonomisk aktivitet og væsentlig økonomisk tilstedeværelse i det tredjeland, der tilbyder sådanne skattefordele
     - ikke er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af FATF
     - har undertegnet en aftale med EuSEF-forvalterens hjemland og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier i EuSEF'en skal markedsføres, således at det sikres, at tredjelandet er helt i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler
    i) tilstræber målbare og positive sociale resultater som sin primære målsætning i overensstemmelse med dens vedtægter, statutter eller andre regler eller vedtægter, som kræves til dens oprettelse, hvor virksomheden:
   - ▌leverer tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udelukkede personer ▌
   - ▌anvender en metode til produktion af varer eller tjenester, som er i overensstemmelse med dens sociale målsætning. eller
     - yder finansiel støtte udelukkende til sociale virksomheder som defineret i de første to led
     ii) anvender overskud til først og fremmest at opfylde sin primære sociale målsætning i overensstemmelse med dens vedtægter, statutter eller andre regler eller vedtægter, som kræves til dens oprettelse. Disse regler eller vedtægter har ▌på forhånd fastlagte procedurer og regler for de tilfælde, hvor overskud udloddes til aktionærer og ejere, hvilket sikrer, at ingen udlodning af overskud underminerer den primære målsætning, og
     iii) ledes på en ansvarlig og gennemsigtig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, kunder og interessenter, som berøres af dens aktiviteter
   e) ’egenkapital’: ejerskabsinteresse i en virksomhed, dvs. aktier eller andre former for andele i den kvalificerede porteføljevirksomheds kapital, udstedt til dens investorer
     ea) 'kvasi-egenkapital’: alle finansielle instrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvis afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse
   f) ’markedsføring’: en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af EuSEF-forvalteren eller på vegne af forvalteren af andele eller aktier i en EuSEF, som forvaltes, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen
   g) ’forpligtet kapital’: en forpligtelse, hvorefter en investor inden for en tidsfrist, der er fastlagt i EuSEF'ens regler eller vedtægter, er forpligtet til at erhverve en interesse i en EuSEF eller at yde kapitalbidrag til EuSEF'en
   h) ’EuSEF-forvalter’: en juridisk person, hvis normale erhvervsvirksomhed består i at forvalte mindst én EuSEF
   i) ’hjemland’: den medlemsstat, hvor EuSEF-forvalteren er etableret og er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU
   j) ’værtsland’: den medlemsstat, som ikke er hjemlandet, hvor EuSEF-forvalteren markedsfører EuSEF'er i overensstemmelse med denne forordning
   k) den nationale myndighed, som hjemlandet ved lov eller anden forskrift udpeger til at registrere forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, jf. artikel 2, stk. 1 ▌
     ka) 'investeringsinstitut’: et institut for kollektiv investering i værdipapirer, der har erhvervet tilladelse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2009/65/EF.

For så vidt angår stk. 1, litra h), registreres EuSEF'en selv som forvalter, hvis EuSEF'ens retlige form tillader intern forvaltning, og EuSEF'ens ledelsesorgan vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En EuSEF, der registreres som intern EuSEF-forvalter, kan ikke registreres som ekstern EuSEF-forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende de typer tjenester eller varer og de metoder til produktion af tjenester eller varer, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, jf. stk. 1, litra d), nr. i), under hensyntagen til de forskellige former for kvalificerede porteføljevirksomheder og de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN ’EuSEF’

Artikel 4

EuSEF-forvaltere, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen 'EuSEF’ i forbindelse med markedsføring af EuSEF'er i Unionen.

Artikel 5

1.  EuSEF-forvaltere sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 procent af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer; de 30 procent beregnes på grundsag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger; der tages ikke hensyn til ▌beholdninger af kontanter eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontanter og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer.

2.  EuSEF-forvalterenikke på fondsniveau anvende metoder, som øger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, indgåelse af derivatpositioner eller på anden måde.

2a.  EuSEF-forvalteren kan kun optage lån, udstede gældsbeviser eller yde garantier på EuSEF'ens niveau, hvis sådanne lån, gældsbeviser eller garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser.

Artikel 6

1.  EuSEF-forvaltere markedsfører kun andele og aktier forvaltet i EuSEF'er til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afsnit I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan betragtes som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, hvor:

   a) de pågældende andre investorer forpligter sig til at investere mindst 100.000 EUR, og
   b) de pågældende andre investorer skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse.

1a.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen af en EuSEF-forvalter, når de investerer i de EuSEF'er, de forvalter.

Artikel 7

I forhold til den EuSEF, de forvalter, skal EuSEF-forvaltere:

   a) under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt, med passende dygtighed, omhu og hurtighed
   b) anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder
   c) udøve deres forretningsaktiviteter således, at de på bedste måde fremmer de positive sociale resultater af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de har investeret i, interesserne hos de EuSEF'er, de forvalter, hos investorerne i disse EuSEF'er og markedets integritet
   d) udvise stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder og af disse virksomheders positive sociale resultater
   e) have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i ▌
   ea) behandle deres investorer ligeværdigt
   eb) sikre, at ingen investorer gives fortrinsbehandling, medmindre en sådan fortrinsbehandling er oplyst i EuSEF'ens regler eller vedtægter.

Artikel 7a

1.  Hvis en EuSEF-forvalter agter at uddelegere funktioner til tredjepart, berøres forvalterens ansvar over for EuSEF'en og dens investorer ikke af det forhold, at forvalteren har uddelegeret funktioner til tredjepart, og forvalteren må ikke uddelegere i en sådan grad, at denne i al væsentlighed ikke længere kan anses som EuSEF-forvalter, eller i en sådan grad, at den bliver et postkasseselskab.

2.  Uddelegeringen må ikke underminere effektiviteten af tilsynet med EuSEF-forvalteren og navnlig ikke forhindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i investorernes bedste interesse.

Artikel 8

1.  EuSEF-forvaltere skal påvise og undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås, styre og overvåge og, jf. stk. 4, omgående oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på EuSEF'ernes og deres investorers interesser, og for at sikre, at de EuSEF'er, de forvalter, behandles retfærdigt.

2.  EuSEF-forvaltere skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

   a) EuSEF-forvaltere, de personer, som rent faktisk udøver EuSEF-forvalterens erhvervsaktiviteter, ansatte eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af EuSEF-forvalteren, og den EuSEF, som forvaltes af EuSEF-forvalteren, eller investorerne i disse EuSEF'er
   b) en EuSEF eller investorerne i den pågældende EuSEF og en anden EuSEF forvaltet af den pågældende EuSEF-forvalter i den anden EuSEF ▌
   ba) EuSEF'en eller investorerne i denne EuSEF og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et kollektivt investeringsinstitut, der administreres af den samme EuSEF-forvalter eller investorerne i den pågældende kollektive investeringsvirksomhed eller det pågældende investeringsinstitut.

3.  EuSEF-forvaltere skal til enhver tid opretholde og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.  Hvis de organisatoriske ordninger, som EuSEF-forvalteren har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. EuSEF-forvaltere skal give investorerne klare oplysninger om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

   a) de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i stk. 2
   b) de foranstaltninger, som EuSEF-forvaltere træffer i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

Artikel 9

1.  EuSEF-forvaltere skal for hver EuSEF, de forvalter, anvende procedurer til at måle ▌, i hvilket omfang de kvalificerede porteføljevirksomheder, de investerer i, opnår de positive resultater, de har som målsætning. Forvalterne sikrer, at disse procedurer er klare og gennemsigtige og indeholder indikatorer, der, afhængig af den sociale målsætning og arten af den kvalificerede porteføljevirksomhed, indeholder et eller flere af de følgende emner:

     a) beskæftigelse og arbejdsmarkeder
     b) standarder og rettigheder inden for jobkvalitet
     c) social inddragelse og beskyttelse af særlige grupper; lige behandling og lige muligheder, ikke-forskelsbehandling,
     d) folkesundhed og befolkningens sikkerhed,
     e) adgang til og indvirkning på social beskyttelse, sundhedsydelser og uddannelsessystemer.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende enkelthederne i de procedurer, som er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med de forskellige kvalificerede porteføljevirksomheder.

Artikel 10

Forvaltere af EuSEF'er skal til enhver tid have tilstrækkelig egenkapital og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer for at sikre korrekt forvaltning af EuSEF'er.

Forvaltere af EuSEF'er har til enhver tid pligt til at sikre, at de er i stand til at berettige tilstrækkeligheden af deres egenkapital for at opretholde den operationelle kontinuitet og fremlægge deres begrundelse for, at disse fonde er tilstrækkelige som angivet i artikel 13.

Artikel 11

1.  Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i EuSEF's regler eller vedtægter og skal sikre en forsvarlig og gennemsigtig værdiansættelsesprocedure.

1a.  De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at aktivværdien beregnes mindst én gang om året.

1b.  For at sikre konsekvens i værdiansættelsen af kvalificerede porteføljevirksomheder udvikler ESMA retningslinjer, der fastsætter fælles principper for behandlingen af investeringer i sådanne virksomheder, under hensyntagen til deres primære målsætning om at opnå målbare og positive sociale resultater og deres anvendelse af overskud til først og fremmest at opnå disse resultater.

Artikel 12

1.  EuSEF-forvaltere udarbejder for hver EuSEF, den forvalter, en årsrapport, som forelægges for hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af fondens porteføljesammensætning og af aktiviteterne i det forløbne år. Den skal ligeledes indeholde oplysninger om EuSEF'ens overskud ved slutningen af dens levetid og i givet fald oplysninger om udloddet overskud i løbet af dens levetid. Den skal indeholde det reviderede regnskab for EuSEF'en. Revisionen bekræfter, at pengene og aktiverne opbevares i fondens navn, og at forvalteren af EuSEF'en har oprettet og ført passende regnskaber og kontroller, hvad angår anvendelsen og enhver beføjelse eller kontrol over penge og aktiver i den europæiske sociale iværksætterfond og dens investorer, og foretages mindst én gang om året. Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder og de betingelser, der er aftalt mellem EuSEF-forvalteren og investorerne. EuSEF-forvalterne fremsender årsrapporten til investorerne efter anmodning. EuSEF-forvaltere og investorer kan selv aftale, at der opgives yderligere oplysninger.

2.  Årsrapporten skal mindst indeholde følgende oplysninger:

   a) i givet fald nærmere oplysninger om de generelle sociale resultater, der er opnået via investeringspolitikken, og om den metode, der anvendes til at måle disse resultater
   b) en redegørelse for frasalg, som måtte have fundet sted i forbindelse med kvalificerede porteføljevirksomheder
   c) en beskrivelse af, om der er sket frasalg af andre aktiver i EuSEF, som ikke er investeret i kvalificerede porteføljevirksomheder på grundlag af kriterierne i artikel 13, stk. 1, litra e)
   d) et sammendrag af de aktiviteter, som EuSEF-forvalteren har indledt i forbindelse med de kvalificerede porteføljevirksomheder som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra k) ▌
     da) oplysninger om investeringernes art og formål, dog ikke om kvalificerede porteføljeinvesteringer som omhandlet i artikel 4, stk. 1.

3.  Hvis EuSEF-forvalteren i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 m harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(12) skal offentliggøre en årsrapport om EuSEF'en, kan de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger enten leveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 13

1.  EuSEF-forvaltere skal i forhold til de EuSEF'er, de forvalter, oplyse investorerne på en klar og forståelig måde om følgende, før de pågældende træffer beslutning om at investere:

   a) identiteten af EuSEF-forvalteren og enhver anden tjenesteleverandør, som EuSEF-forvalteren har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen, og en beskrivelse af deres opgaver
     aa) beløbet af den egenkapital, der er til rådighed for EuSEF-forvalteren, og en detaljeret redegørelse for, hvorfor EuSEF-forvalteren skønner, at denne egenkapital er tilstrækkelig til at opretholde tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer til at sikre korrekt forvaltning af dens EuSEF'er.
  b) en beskrivelse af EuSEF'ens investeringsstrategi og -målsætninger, herunder:
     i) den type kvalificerede porteføljevirksomheder, den agter at investere i
     ii) andre EuSEF'er, den agter at investere i
     iii) den type af kvalificerede porteføljevirksomheder, som andre EuSEF'er, som omhandlet i nr. ii), agter at investere i
     iv) de ikke-kvalificerede investeringer, den agter at foretage
     v) de metoder, den agter at anvende, samt
     vi) alle gældende investeringsbegrænsninger
   c) de positive resultater, som er målet for EuSEF'ens investeringspolitik, og eventuelle realistiske fremskrivninger af sådanne resultater og oplysninger om tidligere resultater på dette område
   d) de metoder, der anvendes til måling af sociale resultater
   e) en beskrivelse af andre aktiver end kvalificerede porteføljevirksomheder og den fremgangsmåde og de kriterier, der anvendes til at udvælge disse aktiver, medmindre der er tale om kontanter eller kontantlignende instrumenter
   f) en beskrivelse af EuSEF'ens risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsmetoder, der kan anvendes
   g) en beskrivelse af EuSEF'ens værdiansættelsesprocedure og i givet fald af prissætningsmodeller til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder
   h) en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb ▌
   i) en beskrivelse af, hvordan EuSEF-forvalterens vederlag beregnes
   j) EuSEF'ens historiske resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige
   k) den forretningsservice og øvrige hjælpetjenester, som EuSEF-forvalteren selv yder, eller som leveres af tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten og i et vist omfang den løbende drift i de porteføljevirksomheder, som fonden investerer i, eller hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor
   l) en beskrivelse af de procedurer, hvorefter EuSEF'en kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

2.  Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og må ikke være vildledende. De skal holdes ajour og om nødvendigt regelmæssigt tages op til revision.

3.  Hvis EuSEF-forvalteren skal offentliggøre et prospekt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(13) eller i medfør af national ret om EuSEF'en, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger enten leveres separat eller som en del af prospektet.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

   a) indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-e) og k)
   b) hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-e) og k), kan præsenteres på en ensartet måde for at sikre størst mulig sammenlignelighed.

KAPITEL III

TILSYN OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 14

1.  EuSEF-forvaltere, som ønsker at anvende betegnelsen 'EuSEF’, når de markedsfører deres iværksætterfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed herom og indgiver følgende oplysninger:

   a) identiteten af de personer, som rent faktisk forvalter EuSEF'erne
   b) identiteten af de EuSEF'er, hvis andele skal markedsføres, og deres investeringsstrategier
   c) oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapital II
   d) en liste over de medlemsstater, hvor EuSEF-forvalteren ønsker at markedsføre de enkelte EuSEF'er ▌
     da) en liste over medlemsstater og tredjelande, hvor EuSEF-forvalteren har etableret eller agter at etablere EuSEF'er.

2.  Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun EuSEF-forvalteren, hvis den finder det godtgjort, at

     -a) de personer, der faktisk forvalter EuSEF'erne, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring også i forbindelse med de investeringsstrategier, som EuSEF-forvalteren anvender
   a) de i stk. 1 krævede oplysninger er indgivet
   b) de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), kan opfylde kravene i kapitel II ▌
     ba) den liste, der oplyses i henhold til stk. 1, litra da), angiver, at alle EuSEF'er er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), i denne forordning.

3.  Registreringen skal være gyldig på hele Unionens område og give EuSEF-forvaltere mulighed for at markedsføre EuSEF'ene under betegnelsen 'EuSEF’ i hele Unionen.

Artikel 15

EuSEF-forvalteren ajourfører de oplysninger, som er indgivet til den kompetente myndighed i det hjemland, hvor EuSEF-forvalteren har til hensigt:

   a) at markedsføre nye EuSEF'er
   b) at markedsføre en eksisterende EuSEF i en medlemsstat, som ikke er nævnt i listen i artikel 14, stk. 1, litra d).

Artikel 16

1.  Hjemlandets kompetente myndighed underretter umiddelbart efter registrering af en EuSEF-forvalter, tilføjelse af en ny EuSEF, tilføjelse af et nyt hjemsted for etableringen af en EuEF eller tiljøjelse af en ny medlemsstat, hvor EuSEF-forvalteren agter at markedsføre EuSEF'er, de i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne medlemsstater og ESMA herom.

2.  De i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne værtslande pålægger ikke den i overensstemmelse med artikel 14 registrerede EuSEF-forvalter krav eller administrative procedurer i forbindelse med markedsføring af dennes EuSEF'er og kræver ikke forudgående godkendelse af markedsføringen, inden den indledes.

3.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som fastsætter underretningens format.

4.  ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ...(14).

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 17

ESMA fører en central database, som er offentligt tilgængelig via internettet, med en fortegnelse over alle EuSEF-forvaltere, der er registeret i Unionen i overensstemmelse med nærværende forordning, og de EuSEF'er, de markedsfører, samt de lande, de markedsføres i.

Artikel 18

1.  Hjemlandets kompetente myndighed fører tilsyn med overholdelsen af kravene i denne forordning.

1a.  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at EuSEF-forvalteren overtræder denne forordning på dets område, skal den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der træffer passende foranstaltninger.

1b.  Hvis EuSEF-forvalteren på trods af de foranstaltninger, som den kompetente myndighed i hjemlandet har truffet, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke handler inden for en rimelig tidsfrist, vedbliver at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, kan den kompetente myndighed i værtslandet som følge heraf og efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger for at beskytte investorerne, herunder muligheden for at hindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sin EuSEF inden for værtsmedlemsstatens område.

Artikel 19

De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med national ret alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De har særlig beføjelse til at:

   a) anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage en kopi deraf
   b) kræve, at EuSEF-forvalteren omgående afgiver oplysninger
   c) kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af EuSEF-forvalteren eller EuSEF'en
   d) aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg
   e) træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en EuSEF-forvalter fortsat overholder kravene i denne forordning
   f) udstede et påbud for at sikre, at en EuSEF-forvalter opfylder kravene i denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af nærværende forordning.

Artikel 20

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner og foranstaltninger ▌for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne giver senest (15) Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 21

1.  Hjemlandets kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis en EuSEF-forvalter:

   a) ikke opfylder kravene om porteføljesammensætning i strid med artikel 5
   b) markedsfører en EuSEF's andele og aktier til ikke-berettigede investorer i strid med artikel 6
   c) anvender betegnelsen 'EuSEF’ uden at være registreret hos den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med artikel 14 ▌
     ca) anvender betegnelsen ’EuSEF’ til markedsføring af fonde, der ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), i denne forordning
     cb) har opnået en registrering gennem falske angivelser eller andre uregelmæssige midler i strid med artikel 14
     cc) under udøvelsen af sine aktiviteter ikke handler ærligt og redeligt, med passende dygtighed, omhu og hurtighed i strid med artikel 7, litra a)
     cd) ikke anvender passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b
     ce) gentagne gange ikke opfylder kravene i artikel 12 vedrørende årsrapporten
     cf) gentagne gange ikke opfylder forpligtelsen til at informere investorer i overensstemmelse med artikel 13.

2.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, træffer hjemlandets kompetente myndighed følgende foranstaltninger, hvis det er relevant:

     -a) træffe foranstaltninger for at sikre, at en EuSEF-forvalter overholder artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), artikel 5, 6, 7, litra a), 7, litra b), 12, 13 og 14 i denne forordning
   a) forbyder anvendelse af betegnelsen 'EuSEF’ og sletter EuSEF-forvalteren af registret.

3.  Hjemlandets kompetente myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i de i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om, at EuSEF-forvalteren er slettet af det register, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

4.  Retten til at markedsføre en eller flere EuSEF'er under betegnelsen 'EuSEF’ i Unionen ophører med øjeblikkelig virkning fra datoen for den kompetente myndigheds beslutning, jf. stk. 2, litra a) ▌.

Artikel 22

1.  De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder, når det er nødvendigt for at udføre deres opgaver i henhold til nærværende forordning, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.  De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, der er nødvendig for at udføre deres respektive opgaver i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at påvise og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning.

Artikel 22a

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem medlemsstaters kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller udeladelse fra en kompetent myndigheds side på områder, hvor denne forordning kræver samarbejde eller koordination mellem kompetente myndigheder fra mere end én medlemsstat, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for ESMA, der kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, den tillægges i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, for så vidt som uoverensstemmelsen ikke vedrører artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), eller artikel 3, stk. 1, litra d), nr. -i), i denne forordning.

Artikel 23

1.  Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder eller ESMA, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders og ESMA's vegne, har tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller aggregeret form, således at de enkelte EuSEF-forvaltere og EuSEF'er ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen og procedurer i nærværende forordning.

2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA forhindres ikke i at udveksle oplysninger i henhold til nærværende forordning eller anden EU-lovgivning, som finder anvendelse på EuSEF-forvaltere og EuSEF'er.

3.  Hvis kompetente myndigheder og ESMA modtager fortrolige oplysninger i henhold til stk. 1, må de kun anvende dem som led i varetagelsen af deres opgaver og med henblik på administrative og retslige procedurer.

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel ▌3, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra ...(16). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel ▌3, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 3 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 3 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

1.  Kommissionen tager denne forordning op til revision senest fire år efter, at forordningen er taget i anvendelse. Revisionen skal indbefatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og de erfaringer der er gjort med at anvende dem, herunder:

   a) det omfang, hvori betegnelsen 'EuSEF’ er blevet anvendt af EuSEF-forvaltere i forskellige medlemsstater inden for landets grænser eller på tværs af grænser
   aa) EuSEF'ers geografiske beliggenhed, og hvorvidt det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at sikre, at EuSEF'er etableres i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii)
     ab) den geografiske og sektorielle fordeling af investeringer foretaget af EuSEF'er
   b) EuSEF'ers anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer og hvordan dette har haft indflydelse på udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen
     ba) det hensigtsmæssige i at oprette et europæisk mærke for ’sociale virksomheder’
     bb) muligheden for at udvide markedsføringen af EuSEF'er til også at omfatte private investorer
   c) den praktiske anvendelse af kriterierne for afgrænsning af kvalificerede porteføljevirksomheder og virkningerne heraf for udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen og deres positive sociale resultater
     ca) en analyse af de procedurer, som er indført af EuSEF-forvaltere, med henblik på at måle de positive sociale resultater af de kvalificerede porteføljevirksomheder, der er omhandlet i artikel 9, og en vurdering af mulighederne for at indføre harmoniserede standarder for at måle de sociale resultater på EU-plan på en måde, der er i overensstemmelse med EU's socialpolitik
     cb) det hensigtsmæssige i, at forordningen kommer til at omfatte en depositarordning
   cd) det hensigtsmæssige i at medregne EuSEF'er under berettigede aktiver i henhold til direktiv 2009/65/EF
   ce) det hensigtsmæssige i de i artikel 13 anførte krav til information, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning
     cf) en undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og en vurdering af mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen
     cg) en evaluering af eventuelle barrierer, der måtte have hindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

2.  Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 25a

1.  Kommissionen påbegynder senest den 22. juli 2017 en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision omfatter denne forordnings anvendelsesområde. Den samler oplysninger med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere, der forvalter EuSEF'er, hvis samlede aktiver overstiger den tærskelværdi, der er anført i artikel 2, stk. 1, at blive EuSEF-forvaltere.

2.  Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 26

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013 med undtagelse af artikel 2, stk. 3, artikel 3, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 4, som anvendes fra datoen for forordningens ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådets vegne

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0194/2012).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3) EUT C 175 af 19.6.2012, s. 11.
(4) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 55.
(5) Europa-Parlamentets holdning af ...
(6) EUT L 302 af 17.11 2009, s. 32.
(7) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
(8) EUT L 145 af 30.4 2004, s. 1.
(9) EUT L 331 af 15.12 2010, s. 84.
(10) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(11) EUT L 8 af 12.1 2001, s. 1.
(12) EUT L 390 af 31.12 2004, s. 38.
(13) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
(14)* Ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(15)* 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(16)* Denne forordnings ikrafttræden.


Europæiske venturekapitalfonde ***I
PDF 344kWORD 162k
Tekst
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske venturekapitalfonde (COM(2011)0860 - C7-0490/2011 - 2011/0417(COD))(1)
P7_TA(2012)0346A7-0193/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 2]

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG *(2)
P7_TA(2012)0346A7-0193/2012
til Kommissionens forslag
P7_TA(2012)0346A7-0193/2012

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
FORORDNING (EU) nr. /2012
om europæiske venturekapitalfonde
(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3)

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Venturekapital tilvejebringer finansiering til virksomheder, som normalt er meget små, nystartede virksomheder med et stort vækst- og ekspansionspotentiale. Endvidere tilvejebringer venturekapitalfonde ▌virksomheder værdifuld ekspertise og viden, forretningsforbindelser, varemærkeværdier (brand-equity) og strategisk rådgivning. Ved at tilvejebringe finansiering og rådgivning til disse virksomheder fremmer venturekapitalfonde den økonomiske vækst, bidrager til jobskabelsen og mobiliseringen af kapital, stimulerer etableringen og udbygningen af innovative virksomheder, øger deres investeringer i forskning og udvikling og skaber iværksætteri, innovation og konkurrenceevne i overensstemmelse med målene for Europa 2020-strategien og i forbindelse med medlemsstaternes langsigtede udfordringer, som de er angivet i det europæiske strategi- og politikanalysesystems rapport Global Trends 2030.

(2)  Det er nødvendigt at skabe et fælles regelsæt for brug af betegnelsen for europæisk venturekapitalfond, EuVECA, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, deres kvalificerede investeringsmål, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i sådanne fonde i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil få en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for et velfungerende indre marked, eftersom venturekapitalfonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringstilbud, der er forbundet med en EuVECA. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige venturekapitalfondes investeringstilbud. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for venturekapitalfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det mest egnede retsgrundlag er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis.

(3)  Det er nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der indføres ensartede bestemmelser for europæiske venturekapitalfonde og tilsvarende forpligtelser for fondsforvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen EuVECA. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i venturekapitalfonde.

(4)  Ved at definere kvalitetskravene for brug af betegnelsen EuVECA ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital ved brug af denne betegnelse. Det sikrer ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning medfører, at forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender denne betegnelse, skal følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også øger tilliden blandt investorer, som ønsker at investere i venturekapitalfonde. En forordning vil endvidere forenkle reglerne og reducere forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om venturekapitalfonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. En forordning bør også bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(4a)  Som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er afslutter Kommissionen i 2012 sin undersøgelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende venturekapitalinvesteringer med det formål i 2013 at fremlægge løsninger, som sigter mod at fjerne hindringerne og samtidig at forebygge skatteundgåelse og -svig.

(4b)  Det bør være muligt for en kvalificeret venturekapitalfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er den kvalificerede venturekapitalfond internt forvaltet, er den kvalificerede venturekapitalfond også forvalter og bør derfor overholde alle krav til forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde i henhold til denne forordning og registreres som en sådan. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret venturekapitalfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder og investeringsinstitutter.

(5)  For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun bør finde anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)(6), som er etableret i Unionen og registreret hos den kompetente myndighed i deres hjemland, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde(7), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer. Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning, og som er eksterne forvaltere, bør imidlertid derudover kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt i henhold til direktiv 2009/65/EF.

(5a)  Endvidere finder denne forordning kun ▌anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Dette betyder, at beregningen af tærskelværdien i henhold til denne forordning følger beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(5b)  Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt autorisationspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU, kan imidlertid fortsat anvende betegnelsen EuVECA med hensyn til markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, under forudsætning af at de fortsat altid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen EuVECA i forbindelse med kvalificerede venturekapitalfonde. Dette gælder både eksisterende kvalificerede venturekapitalfonde og kvalificerede venturekapitalfonde, der etableres, efter tærskelværdien er overskredet.

(6)  Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen EuVECA, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og almindelig EU-lovgivning fortsat finde anvendelse.

(7)  Med denne forordning bør der indføres ensartede regler om kvalificerede venturekapitalfondes karakter, og særlig om de porteføljevirksomheder, som kvalificerede venturekapitalfonde vil kunne investere i, og om de investeringsinstrumenter, der skal anvendes. Det er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede venturekapitalfonde og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb eller spekulative investeringer i fast ejendom, hvilket denne forordning ikke søger at fremme.

(8)  Ligesom det er målet at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og at sikre, at der fokuseres på at tilvejebringe kapital til mindre, nystartede virksomheder, bør kvalificerede venturekapitalfonde anses for at være fonde, som har til hensigt at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital ▌i sådanne virksomheder ▌. Det bør ikke være tilladt for den kvalificerede venturekapitalfond at investere mere end 30 procent af sine samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Det betyder, at 30 procent til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at de 70 procent bør være reserveret til kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede venturekapitalfonds levetid. Ovennævnte grænseværdi bør beregnes på grundlag af det investerbare beløb med fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter. De detaljer, der er nødvendige for beregningen af de nævnte investeringsgrænser, bør fastsættes i forordningen.

(8a)  Denne forordnings formål er at støtte vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede venturekapitalfonde og dermed gavne SMV'er i Unionen. Investeringer i porteføljevirksomheder i tredjelande bør imidlertid under ingen omstændigheder finde sted, hvis disse er placeret i skattely eller usamarbejdsvillige jurisdiktioner.

(8b)  En kvalificeret venturekapitalfond bør ikke etableres i et skattely eller i usamarbejdsvillige jurisdiktioner, såsom tredjelande karakteriseret ved ingen eller nominel skat, uden passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder venturekapitalfondsforvalterens hjemmedlemsstat og tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor den kvalificerede venturekapitalfond er etableret, eller ved manglende effektiv udveksling af oplysninger i skatteanliggender. Kvalificerede venturekapitalfonde bør heller ikke investere i jurisdiktioner, der er kendetegnet ved et eller flere af ovenstående kriterier.

(8c)  Det bør være muligt for forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde at tiltrække supplerende kapitalforpligtelser igennem fondens levetid. Der bør tages højde for sådanne supplerende kapitalforpligtelser i den kvalificerede venturekapitalfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver overvejes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de betingelser, der er fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter.

(8d)  De kvalificerede instrumenter bør have form af egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter. Kvasi-egenkapitalinstrumenter udgør en type af finansieringsinstrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvis afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse. Sådanne instrumenter inkluderer en lang række finansieringsinstrumenter som f.eks. underordnede lån, passive kapitalandele, lån med deltagerrettigheder, rettigheder til profitandele, konvertible obligationer og obligationer med warrant. Som supplement til, men ikke erstatning for egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter bør sikrede og ikke-sikrede lån, som gives af den kvalificerede venturekapitalfond til en kvalificeret porteføljevirksomhed, hvor den kvalificerede venturekapitalfond allerede har kvalificerede investeringer, være tilladt, forudsat at højst 30 procent af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver i den kvalificerede venturekapitalfond anvendes til sådanne lån. Endvidere bør det for at afspejle eksisterende forretningspraksisser være tilladt for en kvalificeret venturekapitalfond at købe eksisterende aktier i en kvalificeret porteføljevirksomhed fra eksisterende aktionærer i denne virksomhed. Desuden bør investeringer i andre kvalificerede venturekapitalfonde være tilladt for at sikre størst mulig mulighed for tilvejebringelse af kapital. For at undgå at investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder udvandes, bør det kun være tilladt for kvalificerede venturekapitalfonde at investere i andre kvalificerede venturekapitalfonde, forudsat at disse kvalificerede venturekapitalfonde ikke selv har investeret mere end 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede venturekapitalfonde.

(8e)  Venturekapitalfondes kerneaktivitet er at stille finansiering til rådighed for SMV'er gennem primære investeringer. Venturekapitalfonde bør ikke deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for den sædvanlige forsigtige lovgivningsmæssige ramme (den såkaldte skyggebanksektor). De bør heller ikke følge typiske strategier for private equity, såsom gearede opkøb.

(8f)  Denne forordning er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien om at sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst rette mod at fremme venturekapitalinvesteringer i innovative SMV'er, der er forankret i realøkonomien. Kreditinstitutter, investeringsvirksomheder, forsikringsvirksomheder, finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber bør derfor ikke være omfattet af definitionen af kvalificerede porteføljevirksomheder i henhold til denne forordning.

(9)  Forudsætningen for at kunne indføre en væsentlig beskyttelsesforanstaltning, hvor der skelnes mellem kvalificerede venturekapitalfonde under denne forordning og den bredere kategori af alternative investeringsfonde, som handler med udstedte værdipapirer på sekundærmarkeder, er at fastsætte regler, således at kvalificerede venturekapitalfonde primært foretager investeringer i direkte udstedte instrumenter.

(10)  For at give forvaltere af venturekapitalfonde en vis fleksibilitet med hensyn til investerings- og likviditetsforvaltningen af deres kvalificerede venturekapitalfonde bør handel, f.eks. i aktier eller andele i ikke-kvalificerede porteføljevirksomheder og erhvervelse af ikke-kvalificerede investeringer, være tilladt op til en maksimal tærskelværdi, som ikke overskrider 30 procent af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte kapital. ▌

(11)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA er pålidelig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør denne forordning fastlægge, at kun forvaltere af venturekapitalfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, er berettigede til at anvende betegnelsen EuVECA, når de markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

(12)  For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde har en særlig, genkendelig profil, som svarer til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsteknikker, der er tilladt for sådanne kvalificerede fonde.

(13)  For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og ▌at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelse af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for venturekapitalfondens forvalter at optage lån, udstede gældsforpligtelser eller yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser eller garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. I den henseende øger kontantforskud fra investorer i den kvalificerede venturekapitalfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, ikke den kvalificerede venturekapitalfonds eksponering og bør derfor være tilladt. ▌For at sætte fonden i stand til at dække kortsigtede likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og det tidspunkt, hvor kapitalen rent faktisk indsættes på de givne konti, bør kortsigtet lånoptagelse også være tilladt, forudsat at den ikke overstiger den ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(14)  For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde markedsføres til investorer, som har den fornødne ▌erfaring, viden og ekspertise til at træffe deres egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede venturekapitalfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfonde ▌kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(8). Men for at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede venturekapitalfonde er det også ønskeligt, at visse andre investorer har adgang til kvalificerede venturekapitalfonde, herunder privatpersoner med en større formue. Men der bør træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger med henblik på disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger udelukker markedsføring gennem periodiske opsparingsordninger. Endvidere bør investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen af en venturekapitalfondsforvalter, være mulig i forbindelse med investering i de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, idet disse personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i venturekapitalinvesteringer.

(15)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA kun anvendes af forvaltere af venturekapitalfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier med hensyn til deres adfærd på markedet, bør denne forordning omfatte bestemmelser vedrørende forretningsskik og fondsforvalterens forhold til investorerne. Af samme grund bør denne forordning omfatte ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser bør også pålægge forvalteren at råde over de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(15a)  Ønsker en forvalter af en venturekapitalfond at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for venturekapitalfonden og dennes investorer ikke påvirkes af venturekapitalfondsforvalterens delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren af kapitalfonden ikke delegere funktioner, i et sådant omfang at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som venturekapitalfondens forvalter, og fonden er blevet et tomt selskab. Forvalteren af venturekapitalfonden bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede opgaver og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af venturekapitalfondsforvalterens tilsyn, og det bør navnlig ikke hindre forvalteren af venturekapitalfonden i at handle eller venturekapitalfonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(16)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA bevarer sin integritet, bør denne forordning også omfatte kvalitetskriterier for fondsforvalteres organisation. Derfor bør denne forordning omfatte ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer ▌.

(16a)  For at sikre, at den kvalificerede venturekapitalfond forvaltes korrekt, og at forvalteren kan dække potentielle risici, der opstår som følge af dens aktiviteter, bør der i denne forordning fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvalteren af venturekapitalfonden bevarer en tilstrækkelig egenkapital. Omfanget af denne egenkapital bør være tilstrækkeligt til at sikre kvalificerede venturekapitalfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(17)  Det er med henblik på investorbeskyttelse nødvendigt at sikre, at kvalificerede venturekapitalfondes aktiver værdiansættes korrekt. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfondes bestemmelser eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Det burde sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(18)  For at sikre, at forvaltere af venturekapitalfonde, som gør brug af betegnelsen EuVECA, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(19)  For at sikre, at betegnelsen EuVECA bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af venturekapitalfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til investeringspolitik og investeringsmål. Denne forordning bør derfor omfatte ensartede bestemmelser om fondsforvalteres oplysningspligt i forhold til investorerne. Det drejer sig navnlig om pligten til forud for indgåelse af aftaler at oplyse om den kvalificerede fonds investeringsstrategi og investeringsmål, de anvendte investeringsinstrumenter, de tilknyttede omkostninger og gebyrer samt risiko/afkastprofilen for den investering, som fonden tilbyder. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed bør det endvidere oplyses, hvordan fondsforvalterens vederlag beregnes.

(20)  For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om venturekapitalfondens forvalter opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som ønsker at markedsføre kvalificerede fonde under betegnelsen EuVECA, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere venturekapitalfondens forvalter, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Registreringen bør være gyldig i hele Unionen.

(20a)  For at lette effektiv grænseoverskridende markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde bør registreringen af forvalteren foregå så hurtigt som muligt.

(20b)  Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at midlerne anvendes korrekt, men tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sikre, at disse beskyttelsesforanstaltninger overholdes.

(21)  For at sikre effektivt tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør forordningen omfatte bestemmelser om de forhold, hvorunder de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(22)  For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør forordningen også indeholde bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som udløses ved registrering af venturekapitalfondens forvalter i hjemlandet.

(23)  For at sikre, at betingelserne for markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør den europæiske myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(9) have beføjelse til at opretholde en central database med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og de af dem forvaltede kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(23a)  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en venturekapitalfondsforvalter overtræder denne forordning på dets område, bør det omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, som bør træffe passende foranstaltninger.

(23b)  Hvis venturekapitalfondsforvalteren trods de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke agerer inden for en rimelig frist, fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, kan værtslandets kompetente myndighed, efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne, herunder muligheden for at forhindre den pågældende forvalter i at udføre yderligere markedsføring af sine venturekapitalfonde på værtslandets område.

(24)  For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, bør forordningen indeholde en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder råder over.

(25)  For at sikre korrekt håndhævelse bør denne forordning omfatte administrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen EuVECA, der kun må bruges af registrerede forvaltere af venturekapitalfonde. Det bør fastlægges, at i tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser nedlægges der forbud mod brug af betegnelsen, og venturekapitalfondens forvalter slettes af registret.

(26)  Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(27)  Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA i stort omfang pålægges tavshedspligt.

(28)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA råder over højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(29)  Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)(10). ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for det format ▌ for underretning, der henvises til i denne forordning.

(30)  For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ▌de typer interessekonflikter, som forvaltere af venturekapitalfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)  Denne forordning bør senest fire år efter, at forordningen er taget i anvendelse, tages op til revision for at tage hensyn til udviklingen på venturekapitalmarkedet. Revisionen bør omfatte en generel gennemgang af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse. Kommissionen forelægger på baggrund af revisionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag til lovgivningsændringer.

(32a)  Endvidere bør Kommissionen inden den 22. juli 2017 iværksætte en revision af samspillet mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og disses forvaltere, navnlig med dem i direktiv 2011/61/EU. I denne revision bør der navnlig ses på denne forordnings anvendelsesområde og foretages en bedømmelse af, hvorvidt det er nødvendigt at udvide dette for at gøre det muligt for større alternative investeringsfondsforvaltere at anvende betegnelsen EuVECA. På baggrund af denne revision forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som i givet fald ledsages af lovgivningsmæssige forslag.

(32b)  Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle forhindringer, som kan have forhindret investorernes brug af fondene, herunder påvirkningen på institutionelle investorer fra anden lovgivning af forsigtig karakter, som måtte gælde for dem. Kommission bør ydermere indsamle data for at bedømme europæiske venturekapitalfondes bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, som også forsøger at fremme innovation i Unionen.

(32c)  Det er set i lyset af Kommissionens meddelelse om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er og Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 ’Europa 2020-flagskibsinitiativ - Innovation i EU’ vigtigt at sikre offentlige ordningers effektivitet i hele Unionen for at støtte venturekapitalmarkedet og koordineringen og den gensidige sammenhæng mellem forskellige EU-politiker rettet mod at fremme innovationen, herunder konkurrence- og forskningspolitikker. Et nøgleområde i Unionens politikker om innovation og vækst er grøn teknologi, eftersom det er Unionens mål at blive førende i verden inden for intelligent og bæredygtig vækst og energi- og ressourceeffektivitet, herunder for så vidt angår finansiering af SMV'er. Når denne forordning skal revideres, vil det være vigtigt at vurdere dens konsekvenser for udviklingen frem mod dette mål.

(32d)  ESMA bør vurdere de personale- og ressourcebehov, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(32e)  Den Europæiske Investeringsfond (EIF) investere blandt andet i venturekapitalfonde i hele Unionen. De foranstaltninger, der træffes i denne forordning for at gøre det let at identificere venturekapitalfonde med bestemte fællestræk, burde gøre det lettere for EIF at identificere venturekapitalfonde i henhold til denne forordning som mulige investeringsmål. EIF bør derfor tilskyndes til at investere i europæiske venturekapitalfonde.

(33)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(34)  Den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger, er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(11). ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(12).

(35)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af statsstøtteregler for kvalificerede venturekapitalfonde.

(36)  Målene for denne forordning, nemlig at sikre, at ensartede krav finder anvendelse på markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde, og at indføre et enkelt registreringssystem for forvaltere af venturekapitalfonde for på den måde at tage fuld højde for nødvendigheden af at skabe balance mellem på den ene side sikkerheden og troværdigheden af at bruge betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ og på den anden side effektiviteten af venturekapitalmarkedet samt omkostningerne for de forskellige berørte parter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af sit omfang og sine virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, ▌går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål ‐

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav til og betingelser for forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ønsker at anvende betegnelsen EuVECA i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, og bidrager dermed til at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsfrit. Den indeholder ensartede bestemmelser om markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde til berettigede investorer i hele Unionen, om kvalificerede venturekapitalfondes porteføljesammensætning, om de kvalificerede investeringsinstrumenter og -teknikker, som kvalificerede venturekapitalfonde skal anvende, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed, for så vidt angår forvaltere af venturekapitalfonde, der markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

Artikel 2

1.  Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som defineret i artikel 3, litra b), hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, der er etableret Unionen, og som er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer ▌.

1a.  Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning i overensstemmelse med artikel 13, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt autorisationspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med dette direktivs artikel 6, kan imidlertid fortsat anvende betegnelsen EuVECA med hensyn til markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, under forudsætning af at de fortsat altid opfylder de krav, der er fastsat i dette direktiv, og at de til stadighed overholder denne forordnings artikel 3, artikel 5 og artikel 12, litra b) og ga), i forbindelse med de kvalificerede venturekapitalfonde.

1b.  Forvaltere af venturekapitalfonde, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, kan desuden forvalte investeringsinstitutter efter opnåelse af tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, forudsat at de er eksterne forvaltere.

Artikel 3

I denne forordning forstås ved:

  a) ’kvalificeret venturekapitalfond’: en kollektiv investeringsvirksomhed, som:
     i) har til hensigt at investere mindst 70 procent af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital, i aktiver, som er kvalificerede investeringer, inden for en tidsramme, som er fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter
     ii) aldrig anvender mere end 30 procent af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer
    iii) er etableret på en medlemsstats område eller i et tredjeland, forudsat at dette tredjeland:

De grænseværdier, der nævnes i nr. i) og ii) beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres, med fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter
     - ikke stiller skatteforanstaltninger til rådighed, som medfører ingen eller nominel skat, eller indrømmer fordele uden nogen egentlig reel økonomisk aktivitet og egentlig økonomisk tilstedeværelse i det tredjeland, der tilbyder disse skattefordele
     - har passende samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i venturekapitalfondsforvalterens hjemland, som sikrer, at der kan finde en effektiv udveksling af oplysninger sted som defineret i artikel 21 i denne forordning, som giver de kompetente myndigheder mulighed for at varetage deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning
     - ikke er registreret som ikke-samarbejdsvilligt land eller territorium af FATF
     - har undertegnet en aftale med venturekapitalfondsforvalterens hjemland og med enhver anden medlemsstat, og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler
   aa) ’relevante omkostninger’: samtlige gebyrer, afgifter og udgifter, som afholdes direkte eller indirekte af investorerne, og som er aftalt mellem forvalteren af den kvalificerede venturekapitalfond og investorerne
   b) ’kollektiv investeringsvirksomhed’: en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU
  c) ’kvalificerede investeringer’: herved forstås følgende instrumenter:
    i) egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter, som er
     - udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som den kvalificerede venturekapitalfond har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed
     - udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed
     - udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som den kvalificerede venturekapitalfond har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed d)
     ii) sikrede og ikke-sikrede lån, som gives af den kvalificerede venturekapitalfond til en kvalificeret porteføljevirksomhed, hvor den kvalificerede venturekapitalfond allerede har kvalificerede investeringer, forudsat at højst 30 procent af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver i den kvalificerede venturekapitalfond anvendes til sådanne lån
     iii) aktier i en kvalificeret porteføljevirksomhed erhvervet fra eksisterende aktionærer i denne virksomhed.
     iv) andre kvalificerede venturekapitalfondes andele eller aktier, forudsat at disse kvalificerede venturekapitalfonde ikke selv har investeret mere end 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede venturekapitalfonde
  d) ’kvalificeret porteføljevirksomhed’: en virksomhed, som:
    i) på det tidspunkt, hvor den kvalificerede venturekapitalfond foretager en investering:
     - ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet (MHF) som defineret i artikel 4, stk. 1, punkt 14) og 15), i direktiv 2004/39/EF
     - har under 250 ansatte
     - enten har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR
     ii) ikke selv er en kollektiv investeringsvirksomhed
    iii) ikke er et eller flere af følgende:
     - et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF
     - et investeringsselskab som defineret i artikel 4, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF
     - et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF
     - et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 19) i direktiv 2006/48/EF
     - et blandet holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 20), i direktiv 2006/48/EF
    iv) er etableret på en medlemsstats område eller et tredjelands område, forudsat at dette tredjeland:
     - ikke stiller skatteforanstaltninger til rådighed, som medfører ingen eller nominel skat, eller indrømmer fordele uden nogen egentlig reel økonomisk aktivitet og egentlig økonomisk tilstedeværelse i det tredjeland, der tilbyder disse skattefordele
     - ikke er registreret som ikke-samarbejdsvilligt land eller territorium af FATF
     - har undertegnet en aftale med venturekapitalfondsforvalterens hjemland og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler
   e) ’egenkapital’: ejerskabsinteresse i en virksomhed, dvs. aktier eller andre former for andele i den kvalificerede porteføljevirksomheds kapital, udstedt til dennes investorer
   f) ’kvasi-egenkapital’: enhver type af finansieringsinstrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvor afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse
   g) ’markedsføring’: en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af venturekapitalfondens forvalter eller på vegne af venturekapitalfondens forvalter af andele eller aktier i en venturekapitalfond, som forvaltes, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen
   h) ’forpligtet kapital’: en forpligtelse, hvorefter en investor inden for en tidsramme, som er fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter, er forpligtet til at erhverve en interesse i venturekapitalfonden eller at yde kapitalbidrag til venturekapitalfonden
   i) ’forvalter af en venturekapitalfond’: en juridisk person, hvis normale erhvervsvirksomhed består i at forvalte mindst én kvalificeret venturekapitalfond
   j) ’hjemland’: den medlemsstat, hvor venturekapitalfondens forvalter er etableret og underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU
   k) ’værtsland’: den medlemsstat, som ikke er hjemlandet, hvor venturekapitalfondens forvalter markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i overensstemmelse med denne forordning
   l) ’kompetent myndighed’: den nationale myndighed, som hjemlandet ved lov eller anden forskrift udpeger til at registrere forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, jf. artikel 2, stk. 1,
   la) 'investeringsinstitut’: et institut for kollektiv investering i værdipapirer, der har erhvervet tilladelse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2009/65/EF.

For så vidt angår nr. i) i første afsnit registreres selve den kvalificerede venturekapitalfond som forvalter af venturekapitalfonden, såfremt en kvalificeret venturekapitalfonds juridiske form tillader intern forvaltning, og fondens styrende organ vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En kvalificeret venturekapitalfond, som er registreret som intern venturekapitalfondsforvalter, kan ikke registreres som ekstern venturekapitalfondsforvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN EuVECA

Artikel 4

Forvaltere af venturekapitalfonde, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen.

Artikel 5

1.  Venturekapitalfondens forvalter sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 procent af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer; de 30 procent beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres, med fradrag af alle relevante omkostninger; der tages ikke hensyn til kortsigtede kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontantbeholdninger og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer.

2.  Venturekapitalfondens forvalter må ▌på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau ikke anvende metoder, som forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, gearing indeholdt i derivatpositioner eller ved andre midler.

2a.  Venturekapitalfondens forvalter må kun optage lån, udstede gældsforpligtelser eller yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser eller garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser.

Artikel 6

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde markedsfører kun kvalificerede venturekapitalfondes andele og aktier til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afdeling I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, hvor:

   a) de pågældende andre investorer forpligter sig til at investere mindst 100.000 EUR
   b) de pågældende andre investorer skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse eller investering.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en venturekapitalfondsforvalter, hvis de investerer i den kvalificerede venturekapitalfond, som de forvalter.

Artikel 7

Forvaltere af venturekapitalfonde skal i forhold til de kvalificerede venturekapitalfonde, de forvalter:

   a) under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt og med passende dygtighed, omhu og hurtighed
   b) anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder
   c) udøve deres erhvervsaktiviteter således, at de bedst muligt varetager interesserne for de venturekapitalfonde, de forvalter, og for investorerne i de pågældende kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, samt tilgodeser markedets integritet
   d) anvende stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder
   e) have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i
   ea) behandle investorerne redeligt
   eb) sikre at ingen investorer får særbehandling, medmindre særbehandlingen oplyses i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter.

Artikel 7a

1.  Ønsker forvalteren af en venturekapitalfond at delegere funktioner til tredjeparter, påvirkes forvalterens ansvar over for venturekapitalfonden og dennes investorer ikke af, at forvalteren har delegeret funktioner til en tredjepart. Forvalteren må desuden ikke delegere, i et sådant omfang at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som venturekapitalfondens forvalter, og i et sådant omfang at fonden bliver et tomt selskab.

2.  Delegationen må ikke undergrave effektiviteten af venturekapitalfondsforvalterens tilsyn, og det må navnlig ikke hindre forvalteren af venturekapitalfonden i at handle eller den kvalificerede venturekapitalfond i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

Artikel 8

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde skal påvise og undgå interessekonflikter og, når de ikke kan undgås, styre og overvåge og, i overensstemmelse med stk. 4, straks oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på de kvalificerede venturekapitalfondes og deres investorers interesser, og for at sikre, at de kvalificerede venturekapitalfonde, de forvalter, behandles retfærdigt.

2.  Forvaltere af venturekapitalfonde skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

   a) forvaltere af venturekapitalfonde, de personer, som rent faktisk udøver fondsforvalterens erhvervsaktiviteter, ansatte eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af fondsforvalteren, og den kvalificerede venturekapitalfond, som forvaltes af fondsforvalterne, eller investorerne i de pågældende kvalificerede venturekapitalfonde
   b) den kvalificerede venturekapitalfond eller investorerne i den pågældende kvalificerede venturekapitalfond og en anden kvalificeret venturekapitalfond, som forvaltes af den samme fondsforvalter, eller investorerne i den pågældende anden kvalificerede venturekapitalfond
     ba) den kvalificerede venturekapitalfond eller investorerne i den pågældende kvalificerede venturekapitalfond og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et investeringsinstitut, der forvaltes af den samme venturekapitalfondsforvalter eller investorerne i den kollektive investeringsvirksomhed eller investeringsinstitut.

3.  Forvaltere af venturekapitalfonde skal til enhver tid have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.  Hvis de organisatoriske ordninger, som venturekapitalfondens forvalter har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. Forvaltere af venturekapitalfonde skal klart oplyse investorerne om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

   a) de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i stk. 2
   b) de foranstaltninger, som forvaltere af venturekapitalfonde skal træffe i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

Artikel 9

Forvaltere af venturekapitalfonde skal til enhver tid have tilstrækkelig egenkapital og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer til at sikre korrekt forvaltning af kvalificerede venturekapitalfonde.

Det påhviler forvaltere af venturekapitalfonde altid at sikre, at de er i stand til at bevise, at de har tilstrækkelig egenkapital til at fortsætte deres operationer uden afbrydelser, og at forelægge deres begrundelse for, hvorfor disse midler er tilstrækkelige, jf. artikel 12.

Artikel 10

Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter og sikre en sund og gennemsigtig værdiansættelsesproces.

De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at nettoaktivværdien beregnes mindst én gang om året.

Artikel 11

1.  Venturekapitalfondens forvalter stiller for hver kvalificeret venturekapitalfond, som forvaltes, en årsrapport til rådighed for hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten indeholder en beskrivelse af porteføljesammensætningen i den kvalificerede venturekapitalfond og af aktiviteterne i det forløbne år. Den indeholder endvidere oplysninger om den kvalificerede venturekapitalfonds overskud ved afslutningen af dennes levetid, og i givet fald oplysninger om det overskud, der er blevet udloddet i fondens levetid. Den indeholder den kvalificerede venturekapitalfonds reviderede regnskaber. Revisionen bekræfter, at penge og aktiver opbevares i fondens navn, og at venturekapitalfondsforvalteren har oprettet og fører et passende regnskab og kontrollerer brugen af ethvert mandat eller kontrollen med den kvalificerede venturekapitalfonds og dens investorers penge og aktiver. Denne revision gennemføres mindst én gang om året. Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsmæssige standarder og de betingelser, der er aftalt mellem venturekapitalfondens forvalter og investorerne. Venturekapitalfondens forvalter fremsender rapporten til investorerne efter anmodning. Forvaltere af venturekapitalfonde og investorer kan selv aftale, at der gensidigt udleveres yderligere oplysninger.

2.  Hvis venturekapitalfondens forvalter i henhold til direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(13), skal offentliggøre en årsrapport om den kvalificerede venturekapitalfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger enten udleveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 12

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde stiller i forbindelse med de kvalificerede venturekapitalfonde, de forvalter, på klar og forståelig måde følgende oplysninger til rådighed for investorerne, før de pågældende træffer beslutning om at investere:

   a) identiteten af venturekapitalfondens forvalter og alle andre leverandører af tjenesteydelser, som venturekapitalfondens forvalter har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen af de kvalificerede venturekapitalfonde, og en beskrivelse af deres opgaver
     aa) omfanget af den egenkapital, der står til rådighed for forvalteren af venturekapitalfonden, samt en detaljeret erklæring om, hvorfor forvalteren af venturekapitalfonden finder egenkapitalen tilstrækkelig til at opretholde de menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for en korrekt forvaltning af dens kvalificerede venturekapitalfonde
  b) en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds investeringsstrategi og -mål, herunder:
     i) den type kvalificerede porteføljevirksomheder, som den påtænker at investere i
     ii) eventuelle andre ▌kvalificerede venturekapitalfonde, som den påtænker at investere i
     iii) den type kvalificerede porteføljevirksomheder, som eventuelle andre kvalificerede venturekapitalfonde, jf. nr. ii), påtænker at investere i
     iv) de ikke-kvalificerede investeringer, som den påtænker at foretage
     v) de teknikker, den påtænker at anvende
     vi) alle gældende investeringsbegrænsninger
   c) en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsteknikker, der kan anvendes
   d) en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds værdiansættelsesprocedure og prissætningsmetodologi til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder
   e) en beskrivelse af, hvordan fondsforvalterens vederlag beregnes
   f) en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb ▌
   g) den kvalificerede venturekapitalfonds historiske resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige
     ga) den forretningsservice og øvrige hjælpetjenester, som forvalteren af den kvalificerede venturekapitalfond selv yder, eller som leveres af tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten og i et vist omfang den løbende drift i de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede venturekapitalfond investerer i, eller, hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor
   h) en beskrivelse af de procedurer, hvorefter den kvalificerede venturekapitalfond kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

1a.  Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle og klare og må ikke være vildledende. De skal holdes ajour og regelmæssigt tages op til revision, hvor det er relevant.

2.  Hvis den kvalificerede venturekapitalfond skal offentliggøre et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(14) eller i henhold til national ret om den kvalificerede venturekapitalfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger enten udleveres separat eller som en del af prospektet.

KAPITEL III

OVERVÅGNING, ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 13

1.  Forvaltere af venturekapitalfonde, som har til hensigt at anvende betegnelsen EuVECA, når de markedsfører deres kvalificerede venturekapitalfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed om denne hensigt og indgiver følgende oplysninger:

   a) identiteten af de personer, som rent faktisk forvalter de kvalificerede venturekapitalfonde
   b) identiteten af de kvalificerede venturekapitalfonde, hvis andele eller aktier skal markedsføres, og deres investeringsstrategier
   c) oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapital II
   d) en oversigt over de medlemsstater, hvor venturekapitalfondens forvalter har til hensigt at markedsføre de enkelte kvalificerede venturekapitalfonde
     da) en oversigt over de medlemsstater og tredjelande, hvor venturekapitalfondens forvalter enten har eller har til hensigt at etablere kvalificerede venturekapitalfonde.

2.  Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun venturekapitalfondens forvalter, hvis den finder det godtgjort, at:

     -a) de personer, som rent faktisk forvalter den kvalificerede venturekapitalfond har et tilstrækkelig godt omdømme og har passende erfaring, også i forhold til de investeringsstrategier, som forvalteren af den kvalificerede venturekapitalfond følger
   a) de oplysninger, der kræves i stk. 1, er fuldstændige
   b) de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), kan opfylde kravene i kapitel II
     ba) den oversigt, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra e), viser, at alle de kvalificerede venturekapitalfonde er etableret i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3, litra a), nr. iii).

3.  Registreringen er gyldig på hele Unionens område og giver forvaltere af venturekapitalfonde mulighed for at markedsføre kvalificerede venturekapitalfonde under betegnelsen ’europæiske venturekapitalfonde’ i hele Unionen.

Artikel 14

Venturekapitalfondens forvalter skal informere hjemlandets kompetente myndighed om, hvor forvalteren har til hensigt at markedsføre:

   a) en ny kvalificeret venturekapitalfond
   b) en eksisterende kvalificeret venturekapitalfond i en medlemsstat, som ikke er nævnt i oversigten i artikel 13, stk. 1, litra d).

Artikel 15

1.  Værtslandets kompetente myndighed underretter umiddelbart efter registrering af en venturekapitalfonds forvalter, tilføjelsen af en ny kvalificeret venturekapitalfond, tilføjelsen af et nyt hjemsted for etableringen af en kvalificeret venturekapitalfond eller tilføjelsen af en ny medlemsstat, hvor forvalteren af venturekapitalfonden har til hensigt at markedsføre kvalificerede venturekapitalfonde, de i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om dette forhold ▌.

2.  De i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra d), angivne værtslande pålægger ikke den i overensstemmelse med artikel 13 registrerede forvalter af en venturekapitalfond krav eller administrative procedurer i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde, og kræver ikke forudgående godkendelse af markedsføringen, inden den iværksættes.

3.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som fastsætter underretningens form

4.  ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ...(15).

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 16

ESMA fører en central database, som er offentligt tilgængelig via internettet, med en fortegnelse over alle forvaltere af europæiske venturekapitalfonde, der er registeret i Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og alle de kvalificerede venturekapitalfonde, de markedsfører, samt de lande, hvor disse markedsføres.

Artikel 17

1.  Hjemlandets kompetente myndighed overvåger, om denne forordnings krav er opfyldt.

1a.  Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en venturekapitalfondsforvalter overtræder denne forordning på dets område, skal den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, som træffer passende foranstaltninger.

1b.  Hvis venturekapitalfondsforvalteren trods de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke agerer inden for en rimelig frist, fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, kan værtslandets kompetente myndighed som følge af dette og efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne, herunder muligheden for at forhindre den pågældende forvalter i at udføre yderligere markedsføring af sine venturekapitalfonde på værtslandets område.

Artikel 18

De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med national ret alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De har særlig beføjelse til at:

   a) anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage kopier deraf
   b) kræve, at venturekapitalfondens forvalter omgående afgiver oplysninger
   c) kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af venturekapitalfondens forvalter eller den kvalificerede venturekapitalfond
   d) udføre varslede eller uvarslede kontrolbesøg
   da) træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af en venturekapitalfond fortsat overholder kravene i denne forordning
   e) udstede et påbud for at sikre, at en venturekapitalfonds forvalter opfylder kravene i denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af denne forordning.

Artikel 19

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne giver senest ...(16) Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 20

1.  Hjemlandets kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis forvalteren af en venturekapitalfond:

   a) i strid med artikel 5 ikke opfylder kravene vedrørende porteføljesammensætning
   b) i strid med artikel 6 ▌markedsfører andele og aktier i en kvalificeret venturekapitalfond til ikke-berettigede investorer
   c) anvender betegnelsen EuVECA uden at være registreret hos hjemlandets kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 13
     ca) anvender betegnelsen EuVECA til markedsføring af fonde, som ikke er etableret i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3, litra a), nr. iii),
     cb) har opnået en registrering ved hjælp af falske erklæringer eller andre ulovlige midler i strid med artikel 13
     cc) undlader at handle ærligt og redeligt og med passende omhu i forbindelse med sine forretninger i strid med artikel 7, litra a)
     cd) undlader at anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b)
     ce) gentagne gange undlader at overholde betingelserne i artikel 11 om årsrapporten
     cf) gentagne gange undlader at overholde kravet om at investorerne skal modtage oplysninger i overensstemmelse med artikel 12.

2.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, træffer hjemlandets kompetente myndighed følgende foranstaltninger, hvis det er relevant:

     -a) træffer foranstaltninger til at sikre, at en venturekapitalfondsforvalter overholder denne forordnings artikel 3, litra a), nr. iii), artikel 5, artikel 6, artikel 7, litra a) og b), artikel 11, artikel 12 og artikel 13.
   a) forbyder anvendelsen af betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ og sletter venturekapitalfondens forvalter af registret.

3.  Hjemlandets kompetente myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i de i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om, at venturekapitalfondens forvalter er slettet af det register, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

4.  Retten til at markedsføre en eller flere kvalificerede venturekapitalfonde under betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ i Unionen ophører med øjeblikkelig virkning fra datoen for den kompetente myndigheds beslutning, jf. stk. 2, litra a) ▌.

Artikel 21

1.  De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder ▌for at varetage deres respektive opgaver i henhold til denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.  De kompetente myndigheder og ESMA udveksler information og dokumentation, som er nødvendig for at varetage deres respektive opgaver i henhold til denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at påvise og afhjælpe overtrædelser af denne forordning.

Artikel 22

1.  Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder eller ESMA, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forvaltere af venturekapitalfonde og kvalificerede venturekapitalfonde ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen og procedurer i denne forordning.

2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA forhindres ikke i at udveksle oplysninger i henhold til denne forordning eller anden EU-lovgivning, som finder anvendelse på forvaltere af venturekapitalfonde og kvalificerede venturekapitalfonde.

3.  Hvis kompetente myndigheder og ESMA modtager fortrolige oplysninger i overensstemmelse med stk. 2, må de kun anvende dem som led i varetagelsen af deres opgaver og med henblik på administrative og juridiske procedurer.

Artikel 22a

Tvistbilæggelse

I tilfælde af uenighed mellem medlemsstaters kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller undladelse foretaget af en kompetent myndighed på områder, hvor denne forordning kræver samarbejde eller koordinering mellem kompetente myndigheder fra mere end en medlemsstat, kan kompetente myndigheder henvise sagen til ESMA, som kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er blevet tillagt i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010 artikel 19, for så vidt at overensstemmelsen ikke er relateret til denne forordnings artikel 3, litra a), nr. iii), eller artikel 3, litra d), nr. iv).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 23

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i ▌artikel 8, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den ...(17). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i ▌artikel 8, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til ▌artikel 8, stk.5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på tre måneder fra det tidspunkt fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 24

1.  Kommissionen tager denne forordning op til revision senest fire år efter, at forordningen er taget i anvendelse. Revisionen skal omfatte en generel gennemgang af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse, herunder:

   a) det omfang, hvori forvaltere af venturekapitalfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’, inden for landets grænser eller på tværs af grænser
     aa) den geografiske placering af kvalificerede venturekapitalfonde og, hvorvidt det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde er etableret i overensstemmelse med artikel 3, litra a), nr. iii)
   ab) den geografiske og sektorrelevante fordeling af de europæiske venturekapitalfondes investeringer
   ac) venturekapitalfondsforvalteres anvendelse af forskellige kvalificerede investeringer, navnlig hvorvidt der er behov for at justere de kvalificerede investeringer i denne forordning
   b) muligheden for at udvide markedsføringen af europæiske venturekapitalfonde til også at omfatte detailinvestorer
     ba) hensigtsmæssigheden af at supplere denne forordning med en depositarordning
   bb) hensigtsmæssigheden af de i artikel 12 anførte krav til information, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning
     bc) effektiviteten, proportionaliteten og anvendelsen af medlemsstaternes administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med denne forordning
     bd) følgerne af denne forordning for venturekapitalmarkedet
     be) en vurdering af eventuelle forhindringer, som kan have forhindret investorernes brug af fondene, herunder påvirkningen på institutionelle investorer fra anden EU-lovgivning af forsigtig karakter

2.  Kommissionen forelægger efter den i stk. 1 omhandlede revision og efter høring af ESMA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 24a

1.  Kommissionen iværksætter inden den 22. juli 2017 en revision af samspillet mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og disses forvaltere, navnlig med dem i direktiv 2011/61/EU. Denne revision omhandler også denne forordnings anvendelsesområde. I den samles oplysninger for at bedømme, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for at gøre det muligt for forvaltere, som forvalter venturekapitalfonde, hvis samlede aktiver overstiger den grænseværdi, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, at blive forvaltere af venturekapitalfonde i overensstemmelse med denne forordning.

2.  Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 25

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013, bortset fra ▌artikel 8, stk. 5, der anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådets vegne

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0193/2012).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3) EUT C 175 af 19.6.2012, s. 11.
(4) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 72.
(5) Europa-Parlamentets holdning af ...
(6) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.
(7) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
(8) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
(9) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(10) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(11) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(12) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(13) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
(14) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
(15)* Ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(16)* 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(17)* Denne forordnings ikrafttræden.


Gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru***I
PDF 256kWORD 126k
Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru (COM(2011)0600 – C7-0307/2011 – 2011/0262(COD))(1)
P7_TA(2012)0347A7-0249/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Det er nødvendigt at indføre passende sikkerhedsmekanismer for at undgå alvorlig skade for den europæiske banandyrkning, en sektor med stor betydning for den samlede landbrugsproduktion i mange af regionerne i Unionens yderste periferi. Da disse regioner på grund af deres naturs karakteristika har begrænsede muligheder for diversificering, er banansektoren særligt sårbar. Det er derfor afgørende at indføre effektive mekanismer til at imødegå præferenceimporten fra tredjelande for at sikre, at Unionens bananproduktion, som er en beskæftigelsessektor med afgørende betydning, navnlig i regionerne i Unionens yderste periferi, bevares på de bedst mulige vilkår.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Nøje tilsyn med bananimporten vil gøre det nemmere i tide at træffe afgørelse om at aktivere stabiliseringsmekanismen for bananer, indlede en undersøgelse eller indføre beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen bør derfor fra og med datoen for aftalens anvendelse øge den regelmæssige tilsyn med importen i banansektoren.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun komme på tale, hvis det pågældende produkt importeres til Unionen i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til EU-produktionen, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for EU-producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter, jf. artikel 48 i aftalen.
(5)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun komme på tale, hvis det pågældende produkt importeres til Unionen i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til EU-produktionen, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for EU-producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter, jf. artikel 48 i aftalen. I medfør af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør der for produkter og økonomiske sektorer i regioner i Unionens yderste periferi indføres beskyttelsesforanstaltninger, så snart det pågældende produkt, når det importeres til Unionen, forårsager eller kan komme til at forårsage alvorlig skade for producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter i regioner i Unionens yderste periferi.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Alvorlig skade eller risiko for alvorlig skade for producenter i Unionen kan også forårsages af manglende overholdelse af enkelte forpligtelser i aftalens afsnit IX om ’Handel og bæredygtig udvikling’, navnlig for så vidt angår de deri fastlagte sociale standarder og miljøstandarder.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Beskyttelsesforanstaltninger bør antage en af de former, der er omhandlet i aftalens artikel 50.
(6)  Beskyttelsesforanstaltninger bør antage en af de former, der er omhandlet i aftalens artikel 50. Der bør indføres særlige beskyttelsesforanstaltninger, når produkter eller økonomiske sektorer i regioner i Unionens yderste periferi er truet, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Kommissionen bør forelægge en årlig beretning om gennemførelsen af aftalen og anvendelsen af beskyttelses-foranstaltningerne og stabiliseringsmekanismen for bananer, som bør indeholde ajourførte og pålidelige statistikker over import fra Colombia og Peru samt en vurdering af denne imports betydning for markedspriserne, beskæftigelsen og arbejdsvilkårene i Unionen samt for udviklingen i Unionens produktionssektor med særlig vægt på småproducenter og kooperativer. Kommissionen bør gøre sit yderste for i aftalen at indføje en analyse af virkningerne af aftalen og af denne forordning på økologisk produktion og forbrug i Unionen og fair trade-strømmene mellem alle parter.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  De særlige udfordringer i Colombia og Peru hvad angår menneskerettigheder, sociale rettigheder, arbejdstager-rettigheder og miljømæssige rettigheder i forbindelse med produkter fra Colombia og Peru gør en tæt dialog mellem Kommissionen og civilsamfundsorganisationer i Unionen påkrævet.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Der bør fastsættes udførlige bestemmelser om indledningen af procedurerne. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse, herunder foreliggende beviser om tendenser i importen, som vil kunne kræve anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger.
(8)  Der bør fastsættes udførlige bestemmelser om indledningen af procedurerne. Medlemsstaterne og interessehaverne, bør give Kommissionen oplysninger, herunder foreliggende beviser om tendenser i importen og anmodninger fra de berørte sektorer, som vil kunne kræve anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Såfremt Europa-Parlamentet vedtager en henstilling om indledning af undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger, undersøger Kommissionen omhyggeligt, hvorvidt betingelserne i forordningen for indledning på eget initiativ er opfyldt. Såfremt Kommissionen ikke anser betingelserne for opfyldt, forelægger den en rapport for Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg indeholdende en redegørelse for alle de faktorer, der er relevante for indledningen af en sådan undersøgelse.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Opfølgning og evaluering af aftalen og, om nødvendigt, iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger bør ske med størst mulig gennemsigtighed og under inddragelse af civilsamfundet. Med dette for øje er det nødvendigt at inddrage udvalg i Unionen, der beskæftiger sig med arbejdsret og miljø eller bæredygtig udvikling, på alle stadier i processen.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  I nogle tilfælde kan en stigning i importen, som er koncentreret i en eller flere af regionerne i Unionens yderste periferi, forårsage eller true med at forårsage en alvorlig forværring af deres økonomiske situation. I tilfælde af at der sker en stigning i importen, som er koncentreret i én eller flere af regionerne i Unionens yderste periferi, kan Kommissionen indføre forudgående tilsynsforanstaltninger.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun anvendes i det omfang og i så lang tid, som det er nødvendigt for at forebygge en alvorlig skade og lette en tilpasning. Den maksimale periode, i hvilken der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger, bør fastsættes, og der bør fastsættes særlige bestemmelser om forlængelse og fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, jf. artikel 52 i aftalen.
(14)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun anvendes i det omfang og i så lang tid, som det er nødvendigt for at forebygge en alvorlig skade og lette en tilpasning. Den maksimale periode, i hvilken der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger, bør fastsættes, og der bør fastsættes særlige bestemmelser om forlængelse og fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, jf. artikel 52 i aftalen. Der bør gælde særlige regler for beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af landbrugsprodukter og økonomiske sektorer i regioner i Unionens yderste perifer i overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Nøje tilsyn bør gøre det lettere at træffe afgørelser i tide vedrørende eventuel indledning af en undersøgelse eller indførelse af foranstaltninger. Kommissionen bør derfor fra datoen for aftalens anvendelse regelmæssigt føre tilsyn med importen og eksporten inden for følsomme sektorer, såsom bananer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  Betydningen af at overholde de internationale arbejdsstandarder, der er udarbejdet og overvåges af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), bør understreges. Sikringen af et anstændigt arbejde til alle bør have absolut prioritet, og bananer importeret fra Colombia eller Peru bør være produceret under lønmæssigt, socialt og miljømæssigt korrekte vilkår, således at producenterne i Unionen ikke bliver ofre for dumping – en ulempe, som de ikke ville have mulighed for at udligne, og som definitivt ville ødelægge deres konkurrenceevne på verdensmarkedet for bananer.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Kommissionen bør gøre omhyggelig og effektiv brug af stabiliseringsmekanismen for bananer for at undgå risiko for alvorlig forværring eller en faktisk alvorlig forværring for producenter i regionerne i Unionens yderste periferi og fra januar 2020 anvende eksisterende instrumenter, såsom beskyttelsesklausulen, eller om nødvendigt overveje at udvikle nye instrumenter, som i tilfælde af alvorlig markedsforstyrrelse vil gøre det muligt at bevare konkurrenceevnen i Unionens produktionssektorer, og navnlig i regionerne i Unionens yderste periferi.
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – litra e a (nyt)
ea) ’alvorlig forværring’: betydelige forstyrrelser i en sektor eller erhvervsgren; ’risiko for alvorlig forværring’: betydelige forstyrrelser, der tydeligvis er nært forestående.
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a

Tilsyn

1.  Kommissionen fører tilsyn med udviklingen i import- og eksportstatistikkerne for colombianske og peruvianske produkter, navnlig inden for de sårbare sektorer, herunder banansektoren. Med dette for øje samarbejder den og udveksler regelmæssigt oplysninger med medlemsstaterne og EU-erhvervsgrenen samt alle interessehavere.
2.  Kommissionen kan på baggrund af en behørigt begrundet anmodning fra de berørte erhvervsgrene overveje at udvide sit tilsyn til også at omfatte andre sektorer.
3.  Kommissionen forelægger en årlig tilsynsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet med opdaterede statistikker for import fra Colombia og Peru vedrørende produkter inden for de følsomme sektorer og de sektorer, som tilsynet er blevet udvidet til at omfatte.
4.  Kommissionen gør sit yderste for i tilsynsrapporten at medtage beskæftigelsesrater og arbejdsvilkår for bananproducenter i Colombia og Peru for at forhindre enhver form for dumping.
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 2 b (ny)
Artikel 2b

Dialog om aftalens gennemførelse og virkninger

Kommissionen indleder en systematisk dialog med civilsamfundsorganisationer om aftalens gennemførelse og virkninger.

Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  En undersøgelse indledes efter anmodning fra en medlemsstat, en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det er åbenbart for Kommissionen, at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, kan fastslås at foreligge tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige en sådan undersøgelse.
1.  En undersøgelse indledes efter anmodning fra en medlemsstat, en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, fra Europa-Parlamentet eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det er åbenbart for Kommissionen, at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, kan fastslås at foreligge tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige en sådan undersøgelse.
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3
3.  Der kan også indledes en undersøgelse i det tilfælde, at der sker en importstigning, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater, forudsat at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne for indledning er opfyldt.
3.  Der kan også indledes en undersøgelse i det tilfælde, at der sker en importstigning, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater eller regioner i Unionens yderste periferi, forudsat at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne for indledning er opfyldt.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5
5.  I forbindelse med undersøgelsen vurderer Kommissionen alle relevante objektive og kvantificerbare faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, herunder hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af den pågældende vare absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og niveauændringer for salget, produktionen, produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen, fortjeneste og tab og beskæftigelsen. Denne liste er ikke udtømmende, og Kommissionen kan i sin vurdering af, hvorvidt der eksisterer alvorlig skade eller fare for alvorlig skade, tage hensyn til andre relevante faktorer såsom lagerbeholdning, priser, forrentning af den investerede kapital, likviditet og andre faktorer, som forvolder eller kan have forvoldt alvorlig skade, eller som skaber fare for alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.
5.  I forbindelse med undersøgelsen vurderer Kommissionen alle relevante objektive og kvantificerbare faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, herunder hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af den pågældende vare absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og niveauændringer for salget, produktionen, produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen, fortjeneste og tab samt beskæftigelsen og arbejdsvilkårene. Denne liste er ikke udtømmende, og Kommissionen kan i sin vurdering af, hvorvidt der eksisterer alvorlig skade eller fare for alvorlig skade, tage hensyn til andre relevante faktorer såsom lagerbeholdning, priser, forrentning af den investerede kapital, likviditet, indvirkning på beskæftigelsen og andre faktorer, som forvolder eller kan have forvoldt alvorlig skade, eller som skaber fare for alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Endvidere vurderer Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen, om Colombia og Peru overholder de fastsatte sociale standarder og miljøstandarder i aftalens afsnit IX, og de eventuelle konsekvenser for priserne eller urimelige konkurrencefordele, som potentielt kan medføre alvorlig skade eller risiko for alvorlig skade for producenter eller bestemte erhvervssektorer i Unionen.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4
4.  Enhver forlængelse i henhold til stk. 3 skal ske efter en undersøgelse efter anmodning fra en medlemsstat, en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis der på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
4.  Enhver forlængelse i henhold til stk. 3 skal ske efter en undersøgelse efter anmodning fra en medlemsstat, en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, fra Europa-Parlamentet eller på Kommissionens eget initiativ, hvis der på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a

Beretning

1.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet er årlig beretning om anvendelsen og gennemførelsen af aftalen og af denne forordning. Beretningen skal indeholde oplysninger om anvendelse af midlertidige og endelige foranstaltninger, forudgående tilsynsforanstaltninger, regionale tilsyns- og beskyttelsesforanstaltninger, afslutning af undersøgelser uden foranstaltninger og arbejdet i de forskellige organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen og overholdelsen af heraf afledte forpligtelser, inklusive oplysninger modtaget fra interessehavere.
2.  Beretningen skal indeholde ajourførte statistikker over bananimporten fra Colombia og Peru, og denne imports direkte og indirekte betydning for udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsvilkårene i Unionens produktionssektor.
3.  Særlige dele af beretningen skal vurdere overholdelsen af forpligtelserne i aftalens afsnit IX og foranstaltninger truffet af Colombia og Peru i denne henseende under deres interne mekanismer samt resultaterne af dialogen med civilsamfundsorganisationer som omhandlet i aftalens artikel 282.
4.  Beretningen skal desuden indeholde et sammendrag af statistikkerne og udviklingen i handelen med Colombia og Peru.
5.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens forelæggelse af beretningen indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.
6.  Senest tre måneder efter at beretningen er forelagt Europa-Parlamentet, offentliggøres den af Kommissionen.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
KAPITEL IA

Artikel 12a

Den bestemmelse, der finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for anvendelse af reglerne i tillæg 2A i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Colombia og Peru på den anden side ’Angående begrebet ’vare med oprindelsesstatus’ og metoder for administrativt samarbejde’ samt i tillæg 2 til bilag I ’Afskaffelse af tolden’ til aftalen, er artikel 247a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Anvendelse af stabiliseringsmekanismen for bananer forhindrer på ingen måde, at foranstaltninger i den bilaterale beskyttelsesklausul iværksættes.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  En separat årlig udløsende importmængde fastsættes for import af produkter omhandlet i stk. 1 som anført i tredje og fjerde kolonne i tabellen i bilaget til denne forordning. Når den udløsende mængde for enten Colombia eller Peru er nået i det pågældende kalenderår, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 3, midlertidigt suspendere den præferencetold, der finder anvendelse på produkter af den pågældende oprindelse, samme år i en periode på højst tre måneder, som ligger inden for kalenderåret.
2.  En separat årlig udløsende importmængde fastsættes for import af produkter omhandlet i stk. 1 som anført i tredje og fjerde kolonne i tabellen i bilaget til denne forordning. Når den udløsende mængde for enten Colombia eller Peru er nået i det pågældende kalenderår, suspenderer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 3, midlertidigt den præferencetold, der finder anvendelse på produkter af den pågældende oprindelse, samme år i en periode på højst tre måneder, som ligger inden for kalenderåret. Kun i tilfælde af force majeure foretager Kommissionen ikke denne suspension.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Kommissionen fører nøje tilsyn med udviklingen i statistikkerne over bananimporten fra Colombia og Peru. Kommissionen samarbejder og udveksler derfor regelmæssigt oplysninger med medlemsstater og interessehavere.
Efter en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, EU-erhvervsgrenen, Europa-Parlamentet eller en interessehaver eller på eget initiativ er Kommissionen særligt opmærksom på enhver væsentlig stigning i bananimporten fra Colombia og Peru, og hvis det anses for passende i henhold til artikel 5, indfører den forudgående tilsynsforanstaltninger.

Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 b (nyt)
5b.  Forudgående tilsynsforanstaltninger vedtages af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 2, når den udløsende mængde for aktivering af stabiliseringsmekanismen er nået i det pågældende kalenderår.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 c (nyt)
5c.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens offentliggørelse af beretningen, indbyde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg for at fremlægge og redegøre for alle spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af aftalen, som berører banansektoren.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0249/2012).


Gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem EU og Mellemamerika ***I
PDF 265kWORD 135k
Europa-Parlamentets ændringer af 13. september 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (COM(2011)0599 - C7-0306/2011 - 2011/0263(COD))(1)
P7_TA(2012)0348A7-0237/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Det er nødvendigt at fastsætte procedurer for anvendelsen af visse af aftalens bestemmelser, der vedrører den bilaterale beskyttelsesklausul, og for anvendelsen af stabiliseringsmekanismen for bananer, der er aftalt med Mellemamerika.
(3)  Det er nødvendigt at fastsætte de mest hensigtsmæssige procedurer med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af visse af aftalens bestemmelser, der vedrører den bilaterale beskyttelsesklausul, og for anvendelsen af stabiliseringsmekanismen for bananer, der er aftalt med Mellemamerika.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Det er nødvendigt at indføre hensigtsmæssige beskyttelsesmekanismer for at undgå alvorlig skade for Unionens bananproduktion, som repræsenterer en sektor med stor betydning for den samlede landbrugsproduktion i mange af regionerne i Unionens yderste periferi. De begrænsede muligheder for diversificering, som skyldes disse områders naturlige beskaffenhed, gør banansektoren særlig følsom. Det er derfor afgørende at indføre effektive mekanismer til at imødegå præferenceimporten fra tredjelande for at sikre, at Unionens bananproduktion bevares på de bedst mulige vilkår, eftersom dette er en beskæftigelsessektor med afgørende betydning, navnlig i regionerne i Unionens yderste periferi.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Alvorlig skade eller fare for alvorlig skade for producenter i Unionen kan også forårsages af manglende overholdelse af specifikke forpligtelser i afsnit VIII om ’Handel og bæredygtig udvikling’ i aftalens Del IV, navnlig for så vidt angår de deri fastlagte arbejds- og miljøstandarder, hvilket således gør det nødvendigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun komme på tale, hvis det pågældende produkt importeres til Unionen i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til EU-produktionen, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for EU-producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter, jf. artikel 104 i aftalen.
(5)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun komme på tale, hvis det pågældende produkt importeres til Unionen i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til EU-produktionen, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for EU-producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter, jf. artikel 104 i aftalen. For produkter og økonomiske sektorer i regioner i Unionens yderste periferi bør der indføres beskyttelsesforanstaltninger, så snart det pågældende produkt, når det importeres til Unionen, forårsager eller kan komme til at forårsage alvorlig skade for producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter i regioner i Unionens yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Beskyttelsesforanstaltninger bør antage en af de former, der er omhandlet i aftalens artikel 104, stk. 2.
(6)  Beskyttelsesforanstaltninger bør antage en af de former, der er omhandlet i aftalens artikel 104, stk. 2. Der bør indføres specifikke beskyttelsesforanstaltninger, når produkter og økonomiske sektorer i regionerne i Unionens yderste periferi er truet, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Gennemførelse af undersøgelser og om nødvendigt indførelse af beskyttelsesforanstaltninger bør ske med så stor gennemsigtighed som muligt.
(7)  Opfølgning på og revision af aftalen samt gennemførelse af undersøgelser og om nødvendigt indførelse af beskyttelsesforanstaltninger bør ske med så stor gennemsigtighed som muligt.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Der bør fastsættes udførlige bestemmelser om indledningen af procedurerne. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse, herunder foreliggende beviser om tendenser i importen, som vil kunne kræve anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger.
(8)  Der bør fastsættes udførlige bestemmelser om indledningen af procedurerne. Medlemsstaterne og interessehavere bør give Kommissionen meddelelse, herunder foreliggende beviser, om tendenser i importen, som vil kunne kræve anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Såfremt Europa-Parlamentet vedtager en henstilling om indledning af undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger, undersøger Kommissionen omhyggeligt, hvorvidt betingelserne indeholdt i forordningen for indledning på eget initiativ er opfyldt. I tilfælde af at Kommissionen ikke anser betingelserne for opfyldt, fremlægger den en rapport for Europa-Parlamentets kompetente udvalg indeholdende en redegørelse for alle de faktorer, der er relevante for indledningen af en sådan undersøgelse.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  I visse tilfælde kan en stigning i importen, som er koncentreret i en eller flere af regionerne i Unionens yderste periferi eller medlemsstater, forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade eller forværring af deres økonomiske situation. Hvis der sker en stigning i importen, som er koncentreret i én eller flere af regionerne i Unionens yderste periferi eller medlemsstater, kan Kommissionen indføre forudgående tilsynsforanstaltninger.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Det er ligeledes nødvendigt, jf. artikel 112 i aftalen, at fastsætte frister for, hvornår der kan indledes undersøgelser, og hvornår der eventuelt kan træffes foranstaltninger, så det sikres, at afgørelser herom træffes hurtigt med henblik på at øge retssikkerheden for de berørte erhvervsdrivende.
(12)  Det er ligeledes nødvendigt, jf. artikel 112 i aftalen, at fastsætte frister for, hvornår der kan indledes undersøgelser, og hvornår der eventuelt kan træffes foranstaltninger, så det sikres, at afgørelser herom træffes hurtigt med henblik på at øge retssikkerheden for de berørte erhvervsdrivende, og at foranstaltningerne er effektive.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun anvendes i det omfang og i så lang tid, som det er nødvendigt for at forebygge en alvorlig skade og lette en tilpasning. Den maksimale periode, i hvilken der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger, bør fastsættes, og der bør fastsættes særlige bestemmelser om forlængelse og fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, jf. artikel 105 i aftalen.
(14)  Beskyttelsesforanstaltninger bør kun anvendes i det omfang og i så lang tid, som det er nødvendigt for at forebygge en alvorlig skade og lette en tilpasning. Den maksimale periode, i hvilken der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger, bør fastsættes, og der bør fastsættes særlige bestemmelser om forlængelse og fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, jf. artikel 105 i aftalen. Der bør vedtages særlige bestemmelser for beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af produktioner og økonomiske sektorer i regioner i Unionens yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Nøje tilsyn vil gøre det lettere at træffe afgørelser i tide vedrørende eventuel indledning af en undersøgelse eller indførelse af foranstaltninger. Kommissionen bør derfor fra datoen for aftalens anvendelse regelmæssigt føre tilsyn med importen og eksporten inden for følsomme sektorer, herunder banansektoren.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  Det er nødvendigt at understrege betydningen af at overholde de internationale arbejdsstandarder, der er udarbejdet og overvåges af Den Internationale Arbejdsorganisation. Sikring af et anstændigt arbejde for alle bør være en topprioritet, og bananer fra Mellemamerika bør produceres under lønmæssigt, socialt og miljømæssigt acceptable forhold, således at EU-producenterne ikke udsættes for en dumping, hvilket er en ulempe, som de ikke kan kompensere for, og som varigt vil skade deres konkurrenceevne på verdensmarkedet for bananer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Kommissionen bør fremlægge en årlig rapport om gennemførelsen af aftalen samt om anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningerne og stabiliseringsmekanismen for bananer, som bør indeholde ajourførte og pålidelige statistikker om import fra Mellemamerika samt en vurdering af denne imports betydning for markedspriserne, beskæftigelsen, arbejdsvilkårene og udviklingen i Unionens produktionssektor med særlig vægt på småproducenter og kooperativer. Kommissionen bør endvidere gøre sit yderste for at sikre, at rapporten indeholder en analyse af virkningerne af aftalen og af denne forordning på økologisk produktion og forbrug i Unionen og fair trade-strømmene mellem alle parter i aftalen.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 16 b (ny)
(16b)  Kommissionen bør gøre velovervejet og effektivt brug af stabiliseringsmekanismen for bananer med henblik på at undgå fare for alvorlig skade eller alvorlig skade for producenterne i Unionens yderste periferi og efter januar 2020 anvende eksisterende instrumenter, såsom sikkerhedsklausulen, eller om nødvendigt overveje at udvikle nye instrumenter, som i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser vil gøre det muligt at bevare konkurrencedygtigheden inden for produktionssektorerne i Unionen og især i den yderste periferi.
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – litra b
b) ’interessehavere’: parter som er berørt af import af det pågældende produkt
b) ’interessehavere’: parter som er berørt af import af det pågældende produkt, herunder civilsamfundsorganisationer, ngo'er og arbejdstagerorganisationer
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea) ’alvorlig forværring’: betydelige forstyrrelser i en sektor eller erhvervsgren; ’fare for alvorlig forværring’: betydelige forstyrrelser, der tydeligvis er nært forestående
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a

Tilsyn

1.  Kommissionen overvåger udviklingen i import- og eksportstatistikkerne for mellemamerikanske produkter, navnlig inden for de sårbare sektorer, herunder banansektoren. Med dette for øje samarbejder den og udveksler regelmæssigt oplysninger med medlemsstaterne, EU-erhvervsgrenen og alle interessehavere.
2.  Kommissionen kan på baggrund af en behørigt begrundet anmodning fra de berørte erhvervsgrene overveje at udvide sit tilsyn til også at omfatte andre sektorer.
3.  Kommissionen forelægger en årlig tilsynsberetning for Europa-Parlamentet og Rådet om opdaterede statistikker for import fra Mellemamerika vedrørende produkter inden for de følsomme sektorer og de sektorer, som tilsynet er blevet udvidet til at omfatte, herunder bananer.
4.  Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at tilsynsrapporten omfatter beskæftigelsesrater og arbejdsvilkår for bananproducenterne i Mellemamerika med henblik på at undgå enhver form for dumping.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  En undersøgelse indledes efter anmodning fra en medlemsstat, en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det er åbenbart for Kommissionen, at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, kan fastslås at foreligge tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige en sådan undersøgelse.
1.  En undersøgelse indledes efter anmodning fra en medlemsstat, fra en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, fra Europa-Parlamentet eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det er åbenbart for Kommissionen, at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, kan fastslås at foreligge tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige en sådan undersøgelse.
Europa-Parlamentet kan om nødvendigt gennemføre en høring af og indhente kildeanalyser fra uafhængige organer, såsom fagforeninger, ILO, eksperter eller menneskerettighedsorganisationer.

Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.  Anmodningen om at indlede en undersøgelse skal indeholde dokumentation for, at de i artikel 2, stk. 1, fastsatte betingelser for at indføre beskyttelsesforanstaltningen er opfyldt. Anmodningen skal generelt indeholde følgende oplysninger: hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af det pågældende produkt absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og ændringer i salgstallene, produktionen, produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen, fortjeneste og tab og beskæftigelsen.
2.  Anmodningen om at indlede en undersøgelse skal indeholde dokumentation for, at de i artikel 2, stk. 1, fastsatte betingelser for at indføre beskyttelsesforanstaltningen er opfyldt. Anmodningen skal generelt indeholde følgende oplysninger: hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af det pågældende produkt absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og ændringer i salgstallene, produktionen, produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen, fortjeneste og tab og beskæftigelsen og arbejdsvilkårene.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 3
3.  Der kan også indledes en undersøgelse i det tilfælde, at der sker en importstigning, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater, forudsat at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne for indledning er opfyldt.
3.  Der kan også indledes en undersøgelse i det tilfælde, at der sker en importstigning, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater eller regioner i Unionens yderste periferi, forudsat at der som fastsat på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne for indledning er opfyldt.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige for at træffe en afgørelse, for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og bestræber sig på at efterprøve disse oplysninger, hvis den anser dette for påkrævet.
4.  Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige for at træffe en afgørelse, for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og bestræber sig på at efterprøve disse oplysninger.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 5
5.  I forbindelse med undersøgelsen vurderer Kommissionen alle relevante objektive og kvantificerbare faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, herunder hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af den pågældende vare absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og niveauændringer for salget, produktionen, produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen, fortjeneste og tab og beskæftigelsen. Denne liste er ikke udtømmende, og Kommissionen kan i sin vurdering af, hvorvidt der eksisterer alvorlig skade eller fare for alvorlig skade, tage hensyn til andre relevante faktorer såsom lagerbeholdning, priser, forrentning af den investerede kapital, likviditet og andre faktorer, som forvolder eller kan have forvoldt alvorlig skade, eller som skaber fare for alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen.
5.  I forbindelse med undersøgelsen vurderer Kommissionen alle relevante objektive og kvantificerbare faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, herunder hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af den pågældende vare absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og niveauændringer for salget, produktionen, produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen, fortjeneste og tab og beskæftigelsen. Denne liste er ikke udtømmende, og Kommissionen kan i sin vurdering af, hvorvidt der eksisterer alvorlig skade eller fare for alvorlig skade, tage hensyn til andre relevante faktorer såsom lagerbeholdning, priser, forrentning af den investerede kapital, likviditet og andre faktorer, som forvolder eller kan have forvoldt alvorlig skade, eller som skaber fare for alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, såsom hvorvidt man når de mængder, der skal til for at aktivere stabiliseringsmekanismen for bananer, som er omhandlet i kapitel II i denne forordning.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 7
7.  Kommissionen sikrer, at alle de data og statistikker, der anvendes i undersøgelsen, er tilgængelige, forståelige, gennemsigtige og kontrollerbare.
7.  Kommissionen sikrer, at alle de data og statistikker, der anvendes i undersøgelsen, er tilgængelige, forståelige, gennemsigtige, ajourførte, pålidelige og kontrollerbare.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Hvis der sker en stigning i importen af produkter tilhørende følsomme sektorer, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater eller regioner i Unionens yderste periferi, kan Kommissionen indføre forudgående tilsynsforanstaltninger.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4
4.  Enhver forlængelse i henhold til stk. 3 skal ske efter en undersøgelse efter anmodning fra en medlemsstat, en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis der på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
4.  Enhver forlængelse i henhold til stk. 3 skal ske efter en undersøgelse efter anmodning fra en medlemsstat, fra en juridisk person eller en forening, der ikke har status som juridisk person, og som handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, fra interessehavere, fra Europa-Parlamentet eller på Kommissionens eget initiativ, hvis der på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 4, stk. 5, foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a

Rapport

1.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet er årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af aftalen og denne forordning. Rapporten indeholder oplysninger om anvendelse af midlertidige og endelige foranstaltninger, forudgående tilsynsforanstaltninger, regionale tilsyns- og beskyttelsesforanstaltninger, afslutning af undersøgelser uden foranstaltninger og arbejdet i de forskellige organer, der er ansvarlige for at overvåge gennemførelsen af aftalen og overholdelsen af de heri fastsatte forpligtelser, herunder oplysninger modtaget fra interessehavere.
2.  Særlige dele af rapporten vurderer overholdelsen af forpligtelserne i aftalens afsnit VIII ’Handel og bæredygtig udvikling’ i aftalens del IV og foranstaltninger truffet af Mellemamerika i denne henseende under deres interne mekanismer samt af civilsamfundsdialog-forummet.
3.  Rapporten indeholder desuden et sammendrag af statistikkerne og udviklingen inden for handelen med Mellemamerika.
4.  Rapporten indeholder ajourførte og pålidelige statistikker over bananimporten fra Mellemamerika, og denne imports direkte og indirekte betydning for udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsvilkårene i Unionens produktionssektor.
5.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens forelæggelse af rapporten indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af aftalen og denne forordning.
6.  Senest tre måneder efter at rapporten er forelagt Europa-Parlamentet, offentliggøres den af Kommissionen.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
Ændring 29
Forslag til forordning
Kapitel I a (nyt) – artikel 12 a (ny)
KAPITEL Ia

Artikel 12a

Den bestemmelse, der gælder for vedtagelsen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser med henblik på anvendelsen af reglerne i tillæg 2A i bilag II om ’produkter med oprindelsesstatus og metoder for administrativt samarbejde’ og tillæg 2 i bilag I ’Afskaffelse af told’ til aftalen, er artikel 247a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Anvendelse af stabiliseringsmekanismen for bananer forhindrer på ingen måde, at foranstaltningerne i den bilaterale beskyttelsesklausul tages i brug.
Ændring 31 + 32
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  En separat årlig udløsende importmængde fastsættes for import fra et mellemamerikansk land af produkter omhandlet i stk. 1 som anført i tabellen i bilaget til denne forordning. Importen af de i stk. 1 omhandlede produkter til præferencetoldsatsen skal foruden oprindelsesbeviset i bilag III (Definition af begrebet ’produkter med oprindelsesstatus’ og metoder for administrativt samarbejde) til aftalen med Mellemamerika være betinget af, at der fremlægges et eksportcertifikat udstedt af de kompetente myndigheder i den republik i det mellemamerikanske land, hvorfra produktet eksporteres. Når den udløsende mængde er nået i det pågældende kalenderår, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 3, midlertidigt suspendere præferencetolden samme år i en periode på højst tre måneder, som ligger inden for kalenderåret.
2.  En separat årlig udløsende importmængde fastsættes for import fra et mellemamerikansk land af produkter omhandlet i stk. 1 som anført i tabellen i bilaget til denne forordning. Importen af de i stk. 1 omhandlede produkter til præferencetoldsatsen skal foruden oprindelsesbeviset i bilag III (Definition af begrebet ’produkter med oprindelsesstatus’ og metoder for administrativt samarbejde) til aftalen med Mellemamerika være betinget af, at der fremlægges et eksportcertifikat udstedt af de kompetente myndigheder i den republik i det mellemamerikanske land, hvorfra produktet eksporteres. Forpligtelsen til at forelægge et eksportcertifikat bør imidlertid ikke medføre øgede administrative byrder, yderligere omkostninger eller andre reelle handelshindringer for eksportøren. Når den udløsende mængde er nået i det pågældende kalenderår, suspenderer Kommissionen midlertidigt præferencetolden samme år i en periode på højst tre måneder, som ligger inden for kalenderåret. Kun i tilfælde af force majeure foretager Kommissionen ikke denne suspension.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Kommissionen overvåger nøje udviklingen i statistikkerne over bananimporten fra Mellemamerika. Beskæftigelsesrater, arbejdsvilkår, økologisk produktion og forbrug samt fair trade-stømmene udgør en del af overvågningsprocessen. Kommissionen samarbejder og udveksler derfor regelmæssigt oplysninger med medlemsstaterne, EU-erhvervsgrenen og interessehavere.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 b (nyt)
5b.  Efter en behørigt begrundet anmodning fra Europa-Parlamentet, en medlemsstat, EU-erhvervsgrenen, enhver interessehaver eller på eget initiativ er Kommissionen særligt opmærksom på enhver væsentlig stigning i bananimporten fra Mellemamerika og vedtager foranstaltninger vedrørende forudgående tilsyn, såfremt det er i overensstemmelse med artikel 5.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 c (nyt)
5c.  Forudgående tilsynsforanstaltninger vedtages af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 2, når mængden for aktivering af stabiliseringsmekanismen er nået i det pågældende kalenderår.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5 d (nyt)
5d.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens offentliggørelse af opfølgningsrapporten, indbyde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at fremlægge og redegøre for alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af aftalen, som berører banansektoren.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0237/2012).


Godkendte anvendelser af forældreløse værker ***I
PDF 10kWORD 31k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (COM(2011)0289 - C7-0138/2011 - 2011/0136(COD))
P7_TA(2012)0349A7-0055/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0289),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 49, 56 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0138/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. september 2011(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0055/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/.../EU om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker

P7_TC1-COD(2011)0136


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2012/28/EU).

(1) EUT C 376 af 22.12.2011, s. 66.


Hastende autonome handelspræferencer for Pakistan ***I
PDF 10kWORD 35k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af hastende autonome handelspræferencer for Pakistan (COM(2010)0552 - C7-0322/2010 - 2010/0289(COD))
P7_TA(2012)0350A7-0069/2011

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0552),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0322/2010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. juli 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0069/2011),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om indførelse af hastende autonome handelspræferencer for Pakistan

P7_TC1-COD(2010)0289


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1029/2012).

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 10. maj 2011 (Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0205.


Situationen i Syrien
PDF 142kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om Syrien (2012/2788(RSP))
P7_TA(2012)0351RC-B7-0425/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) om Syrien af 23. juli, 25. juni, 14. maj, 23. april og 23. marts 2012; der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien af 29. juni 2012,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Syrien af 15. marts, 14. og 27. april, 27. maj, 3. og 18. juni, 6., 8. og 20. juli, 3., 4., 8. og 18. august samt af 5. september 2012,

–  der henviser til erklæringerne fra kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring af 17. og 31. juli samt 29. august 2012,

–  der henviser til præsidenten for Den Internationale Røde Kors Komités tredagesbesøg i Syrien den 4.-6. september 2012,

–  der henviser til den beslutning, der blev truffet den 17. august 2012 af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, og Den Arabiske Ligas generalsekretær, Nabil El Araby, om at udnævne Lakhdar Brahimi som den nye fælles særlige repræsentant for Syrien,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 509/2012 af 15. juni 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og Rådets efterfølgende afgørelser om håndhævelse af disse foranstaltninger,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 66/253 af 3. august 2012 om situationen i Den Syriske Arabiske Republik,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 19/1 af 1. marts 2012, S-19/1 af 1. juni 2012 og 20/L.22 af 6. juli 2012 om menneskerettighedssituationen i Syrien,

–  der henviser til rapport fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission af 15. august 2012,

–  der henviser til Den Islamiske Samarbejdsorganisations (OIC) beslutning af 13. august 2012 om at ophæve Syriens medlemskab,

–  der henviser til den nationale pagt og den fælles politiske vision for overgangen i Syrien, der blev udsendt efter den syriske oppositions konference, som blev afholdt i Kairo den 2.-3. juli 2012 i Den Arabiske Ligas regi,

–  der henviser til resultatet af aktionsgruppens møde i Genève den 30. juni 2012,

–  der henviser til Annan-planen og FN's Sikkerhedsråds resolution 2042, 2043 og 2059,

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra ’The Day After Project: Supporting a Democratic Transition in Syria’, som blev udgivet i august 2012,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder, den valgfri protokol hertil om inddragelse af børn i væbnede konflikter og konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, som alle er blevet tiltrådt af Syrien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at ifølge FN er næsten 20 000 mennesker, hovedsageligt civile, blevet dræbt, siden de voldelige angreb på fredelige demonstranter begyndte i Syrien i marts 2011; der henviser til, at intens vold, som f.eks. brug af tungt artilleri og bombardementer mod beboelsesområder, og frygtelige drab udført af den syriske hær og sikkerhedsstyrker samt af Shabiha, såvel som af forskellige oppositionsstyrker, hele tiden er taget til; der henviser til, at der har været adskillige massakrer og målrettede massedrab (på nært hold) af mænd, kvinder og børn; der henviser til, at tilfælde af tortur, masseanholdelser og udbredte ødelæggelser af befolkede områder er steget dramatisk i de seneste måneder; der henviser til, at større og mindre byer over hele Syrien bliver belejret og bombarderet, blandt andet ved hjælp af helikoptere og jagerfly, af styrker under regeringens ledelse; der henviser til, at på grund af den øgede militarisering af konflikten er situationen ved at bevæge sig mod en borgerkrig;

B.  der henviser til, at en yderligere militarisering af situationen i Syrien vil få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen, der allerede lider under en hastig forværring af den humanitære situation, og vil fortsat påvirke hele regionen, især Jordan og Libanon, hvad angår sikkerhed og stabilitet, med uforudsigelige følger og virkninger;

C.  der henviser til, at ifølge FN er omkring 5 000 blevet dræbt som følge af de igangværende kampe i august, hvilket betyder, at over 20 000 er døde, siden konflikten begyndte; der henviser til, at nabolandene som følge af den intensiverede vold og de usikre humanitære og sikkerhedsmæssige forhold i Syrien, navnlig i de seneste uger, har været vidne til en betydelig forøgelse af antallet af syriske statsborgere, som søger tilflugt i navnlig Tyrkiet, Jordan og Libanon; der henviser til, at 235 000 flygtninge fra Syrien er blevet registreret eller afventer registrering hos FN's Højkommissariat for Flygtninge; der henviser til, at over 75 % af flygtningene er kvinder og børn; der henviser til, at titusindvis af flygtninge ikke bliver registreret; der henviser til, at mere end 100 000 flygtninge menes at være flygtet fra Syrien over grænserne til Jordan, Libanon, Irak og Tyrkiet, og at tallet har været 500-2 000 flygtninge i gennemsnit hver dag i august; der henviser til, at der ifølge FN er over 1,2 millioner internt fordrevne i Syrien og ca. tre millioner, som har presserende behov for humanitær bistand; der henviser til, at det syriske regime bevidst har afskåret hele samfund fra adgang til fødevarer, vand, elektricitet og lægemidler, såsom i Homs og senest i Aleppo; der henviser til, at Tyrkiet har anmodet FN's Sikkerhedsråd om at overveje at oprette en sikker zone for civile, der overvåges af nabolandene;

D.  der henviser til, at Kofi Annan den 2. august 2012 meddelte, at han trækker sig fra posten som FN's og Den Arabiske Ligas særlige udsending for Syrien som en konsekvens af det syriske regimes kompromisløse holdning, tiltagende væbnede vold og et splittet sikkerhedsråds manglende evne til kraftigt at bakke op om hans indsats for at gennemføre sekspunktsfredsplanen; der henviser til, at den tidligere algeriske udenrigsminister Lakhdar Brahimi for nylig blev udnævnt som FN's og Den Arabiske Ligas fælles særlige repræsentant for Syrien;

E.  der henviser til, at det syriske regime har mistet al troværdighed og legitimitet som repræsentant for den syriske befolkning;

F.  der henviser til, at vetoer fra Rusland og Kina har forhindret FN's Sikkerhedsråd i at vedtage en resolution, der godkender de resultater, man er nået frem til i aktionsgruppen for Syrien, og ligeledes har forhindret indførelse af de påtænkte foranstaltninger til at gennemtvinge efterlevelsen af Annanplanen i henhold til artikel 41 i FN-pagten; der henviser til, at det internationale samfund indtil videre ikke har været i stand til at give fyldestgørende svar på krisen i Syrien;

G.  der henviser til, at præsident Bashar al-Assad og hans autoritære regime ikke har nogen fremtid i Syrien; der henviser til, at præsidenten må træde tilbage for at undgå en yderligere optrapning af krisen og for at give mulighed for en fredelig og demokratisk overgang i landet; der henviser til, at flere af regimets tidligere politiske og militære ledere samt ambassadører er hoppet af til nabolandene og andre lande;

H.  der henviser til, at det er nødvendigt med et troværdigt alternativ til det nuværende regime; der henviser til, at dette alternativ bør være omfattende og repræsentativt for mangfoldigheden i det syriske samfund og fuldt ud bør respektere universelle værdier som demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, især med hensyn til de etniske, kulturelle og religiøse mindretal samt kvinder; der henviser til, at etablering af en inklusiv og repræsentativ provisorisk regering bestående af oppositionsstyrker kan bidrage til dette alternativ;

I.  der henviser til, at EU har indført målrettede sanktioner mod Syrien i flere omgange og yderligere har skærpet sin våbenembargo mod Syrien; der henviser til, at flere rapporterede hændelser, som indbefattede våbenleverancer gennem EU-farvande og lækkede detaljer om handelstransaktioner mellem EU-virksomheder og forskellige syriske virksomheder, grupper og personer omfattet af EU's sanktioner, til trods for den gældende EU-embargo på våben, ammunition og andet militærudstyr og forbuddet mod eksport af overvågningsteknologi, har vist EU's manglende kompetence til at gennemføre sine egne beslutninger og forordninger;

J.  der henviser til, at forskellige eksterne aktører og stater, enten direkte eller via regionale kanaler og nabolande, fortsat yder aktiv støtte til alle parter i konflikten med økonomisk, operationel, logistisk og taktisk støtte og bistand, herunder levering af våben, ammunition og alle andre typer af militært udstyr, levering af logistisk assistance, tilvejebringelse af kommunikationsværktøjer og alle former for bistand, der kan anvendes til militære formål, hvilket fremhæver konfliktens tværregionale karakter; der henviser til, at yderligere militarisering af konflikten kun vil skabe større lidelser for det syriske folk og regionen som helhed;

K.  der henviser til, at Kommissionen den 7. september 2012 meddelte, at der ville blive mobiliseret yderligere 50 millioner EUR i humanitær bistand for at støtte de mennesker, der har behov for en sådan bistand i Syrien, og dem, der krydser grænserne; der henviser til, at ifølge ECHO har EU allerede ydet 142 millioner EUR, og den samlede EU-bistand, herunder støtte fra medlemsstaterne, udgør omkring 224 millioner EUR;

L.  der henviser til, at syriske repræsentanter for oppositionen har holdt adskillige møder i de seneste måneder med henblik på at overvinde de interne forskelle og skabe en fælles front, og har udstedt en såkaldt ’national pagt’ og en ’fælles politisk vision for overgangen i Syrien’ samt konklusioner og henstillinger fra ’The Day After Project: Supporting a Democratic Transition in Syria’; der henviser til, at der trods alle bestræbelser fortsat er interne splittelser og spændinger inden for oppositionen;

M.  der henviser til, at aktionsgruppen for Syrien den 1. juli 2012 i Genève blev enig om principperne og retningslinjerne for en syrisk ledet overgang, som omfatter etableringen af et overgangsregeringsorgan med fuldstændige eksekutivbeføjelser;

1.  gentager sin fordømmelse i de stærkest mulige vendinger af Assad-regimets konstant tiltagende brug af vilkårlig vold mod den syriske civilbefolkning, i særdeleshed de målrettede drab på børn og kvinder og massehenrettelser i landsbyer; giver udtryk for sin dybeste bekymring over den graverende karakter af menneskerettighedskrænkelser og mulige forbrydelser mod menneskeheden, som tillades og/eller udføres af de syriske myndigheder, den syriske hær, sikkerhedsstyrker og tilknyttede militser; fordømmer de summariske udenretslige henrettelser og alle andre typer af menneskerettighedskrænkelser, som er begået af de grupper og styrker, der er imod Assad-regimet;

2.  bifalder den indsats, der gøres af nabolandene for at modtage flygtninge fra Syrien og yde dem humanitær hjælp, og opfordrer i denne forbindelse til øget international støtte og bistand; understreger, at det er altafgørende at finde en holdbar løsning på den humanitære krise både i Syrien og blandt flygtninge fra Syrien i nabolandene; opfordrer indtrængende nabolandene til fortsat at yde beskyttelse til flygtninge og fordrevne fra Syrien og til i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser at afstå fra udvisning og tilbagesendelse af sådanne personer til Syrien; opfordrer EU til at træffe passende, ansvarlige foranstaltninger i forbindelse med en eventuel indstrømning af flygtninge til dets medlemsstater; understreger, at det er nødvendigt at samarbejde med Røde Kors; glæder sig over EU's beredvillighed til at yde yderligere støtte, herunder økonomisk bistand, til at hjælpe nabolande såsom Tyrkiet, Libanon og Jordan med at huse det stigende antal flygtninge fra Syrien, og opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til at intensivere bestræbelserne på at finde alternative måder, hvorpå humanitær bistand kan bringes til befolkningen i Syrien på trods af alle forhindringer og begrænsninger;

3.  opfordrer det syriske regime til at tillade hurtig levering af humanitær bistand og at sikre humanitære organisationer og de ​​internationale medier fuld adgang til Syrien samt at lette gennemførelsen af ​​humanitære pauser, så der kan leveres humanitær bistand under sikre forhold; understreger igen, at den humanitære folkeret skal overholdes fuldt ud af alle, der er involveret i krisen; understreger, at der ikke må nægtes lægehjælp til personer, der er blevet såret og har behov for hjælp, og opfordrer alle involverede parter til at beskytte civile, tillade fuldstændig og uhindret adgang til fødevarer, vand og elektricitet samt at afstå fra brugen af enhver form for trusler og vold mod patienter, læger, sygehjælpere og bistandsarbejdere;

4.  udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; udtrykker på ny sin solidaritet med det syriske folks kamps for frihed, værdighed og demokrati og bifalder deres mod og beslutsomhed, især hvad angår kvinder;

5.  opfordrer alle væbnede aktører til at sætte en øjeblikkelig stopper for volden i Syrien; opfordrer den syriske regering til øjeblikkeligt at trække den syriske hær tilbage fra belejrede byer og straks løslade alle tilbageholdte demonstranter, politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere, bloggere og journalister;

6.  beklager dybt, at FN's Sikkerhedsråd ikke har reageret og ikke er nået til enighed om en resolution med henblik på at iværksætte et kraftigere og mere effektivt pres for at få sat en stopper for volden i Syrien; gentager sin opfordring til FN's Sikkerhedsråds medlemmer, især Rusland og Kina, til at opretholde deres ansvar for at sætte en stopper for volden imod og undertrykkelsen af det syriske folk, herunder ved at støtte tvungen efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolution 2042 og 2043; fortsætter med at støtte EU's og dets medlemsstaters indsats på dette område; opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at gøre sig de ihærdigste anstrengelser for at sikre vedtagelse af en resolution i FN's Sikkerhedsråd ved at lægge et effektivt diplomatisk pres på både Rusland og Kina;

7.  understreger, at EU bør være klar til at træffe yderligere foranstaltninger og fortsat inden for FN's Sikkerhedsråd at undersøge alle muligheder inden for rammerne af ’ansvar for at beskytte’ i tæt samarbejde med USA, Tyrkiet og Den Arabiske Liga med henblik på at bistå det syriske folk og standse blodsudgydelserne;

8.  støtter opfordringerne fra flere oppositionsgrupper og den tyrkiske regering til, at det internationale samfund skal oprette beskyttelseszoner langs den tyrkisk-syriske grænse og eventuelt inde i Syrien samt humanitære korridorer; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at intensivere drøftelserne med Tyrkiet, Den Arabiske Liga og den syriske opposition om oprettelse af disse beskyttelseszoner til at tage imod syriske flygtninge og give personer, som er forfulgt af regimet mulighed for at finde et tilflugtssted og beskyttelse;

9.  gentager sin opfordring til præsident Assad og hans regime om at træde tilbage omgående, således at der åbnes mulighed for, at en fredelig, inklusiv og demokratisk syrisk ledet overgang kan finde sted hurtigst muligt;

10.  opfordrer alle parter til at blive enige om (lokale) våbenstilstande snarest muligt, så der bliver mulighed for en mere bredt forhandlet og meningsfuld våbenstilstand;

11.  udtrykker bekymring over den yderligere militarisering af konflikten og den sekteriske vold; noterer sig den rolle, som forskellige regionale aktører spiller, bl.a. i våbenleverancer, og er bekymret over den syriske krises afsmittende virkninger på nabolandene; opfordrer Rådet til at overveje at træffe yderligere foranstaltninger mod eksterne aktører og grupper, der deltager i operationer med henblik på aktivt at støtte Bashar al-Assads regime;

12.  fordømmer det syriske regimes udtrykte vilje til at anvende kemiske våben mod ’eksterne terrortrusler’, minder præsident Assad om regimets forpligtelser i henhold til Genèveprotokollen til ikke at anvende kemiske våben og opfordrer de syriske myndigheder til strengt at overholde deres internationale forpligtelser;

13.  støtter EU's fortsatte indsats for gennem restriktive foranstaltninger at øge presset mod præsident Assads regime og opfordrer EU til at overveje at udvide rækkevidden af dets restriktive foranstaltninger til eksterne enheder eller grupper, som uomtvisteligt yder eller letter afgørende økonomisk og operationel støtte til de syriske myndigheder;

14.  glæder sig over Den Islamiske Konferences beslutning af 14.-15. august 2012 om at suspendere Den Syriske Arabiske Republiks medlemskab af Den Islamiske Samarbejdsorganisation og alle dens underordnede organer, specialiserede og tilknyttede institutioner;

15.  noterer sig den syriske oppositions bestræbelser på at skabe en fælles front samt den for nylig udstedte ’nationale pagt’ og den ’fælles politiske vision for overgangen i Syrien’ samt konklusioner og henstillinger fra ’The Day After Project: Supporting a Democratic Transition in Syria’; tilskynder den syriske opposition til at fortsætte ad denne vej med det formål at skabe et troværdigt alternativ til regimet og opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og EU's medlemsstater til at gøre sig alle bestræbelser på at samle den syriske opposition; glæder sig over den stærke støtte, som Tyrkiet, Libanon og Jordan har udvist over for den syriske befolkning; opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at gøre sig enhver mulig anstrengelse for at indlede drøftelser med myndighederne i Tyrkiet, Libanon og Jordan, Den Arabiske Liga og den syriske opposition om forberedelse af en fredelig overgang i Syrien efter Assad;

16.  gentager sin stærke støtte til opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til FN's Sikkerhedsråd om at overdrage situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol med henblik på en formel undersøgelse; giver bindende tilsagn om at sikre, at alle, som er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og overtrædelser af folkeretten, udpeges og drages til ansvar; støtter kraftigt den indsats, der gøres af den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien, der sigter mod at undersøge alle overtrædelser af internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret i Syrien med henblik på at sikre, at de ansvarlige drages til ansvar, og opfordrer EU's medlemsstater til på den 21. samling i FN's Menneskerettighedsråd at sikre, at kommissionen kan fortsætte sit arbejde, om nødvendigt med passende forstærkning;

17.  opfordrer til en fredelig og reel syrisk ledet politisk overgang til demokrati, der imødekommer det syriske folks legitime krav og er baseret på en inklusiv dialog med inddragelse af alle demokratiske kræfter og elementer i det syriske samfund med henblik på at iværksætte en proces med vidtgående demokratiske reformer, der også tager hensyn til behovet for at sikre national forsoning og er forpligtet til at sikre respekten for mindretallenes, herunder etniske, religiøse, kulturelle og andre mindretals, rettigheder og friheder;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, Den Tyrkiske Republiks regering og parlament, Staten Qatars regering og rådgivende forsamling, regeringen og Repræsentanternes Hus i Amerikas Forenede Stater, Kongeriget Saudi-Arabiens regering, Det Hashemitiske Kongerige Jordans regering og parlament, Den Libanesiske Republiks regering og parlament, De Forenede Nationers generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær og Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament.


Politisk udnyttelse af retsvæsenet i Rusland
PDF 130kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om den politiske anvendelse af retsvæsenet i Rusland (2012/2789(RSP))
P7_TA(2012)0352RC-B7-0427/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Rusland, navnlig beslutningerne af 15. marts 2012(1) om resultatet af præsidentvalget i Rusland, af 16. februar 2012(2) om det forestående præsidentvalg i Rusland, af 14. december 2011(3) om resultatet af valget til Dumaen og af 7. juli 2011(4) om forberedelserne til valget til den russiske Statsduma i december 2011,

–  der henviser til de igangværende forhandlinger om en ny omfattende rammeaftale for forbindelserne mellem EU og Rusland og til partnerskabet for modernisering, der blev indledt i 2010,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ifølge hvilke alle har ret til en retfærdig og offentlig rettergang for en kompetent, uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov,

–  der henviser til Ruslands forfatning, navnlig artikel 118, ifølge hvilken retsplejen i Den Russiske Føderation alene varetages af domstolene, og artikel 120, der fastslår, at dommerne er uafhængige og kun underlagt forfatningen og de føderale love,

–  der henviser til den højtstående repræsentant Catherine Ashtons erklæring af 17. august 2012 om domsafsigelsen i Rusland over medlemmer af punk-bandet ’Pussy Riot’,

–  der henviser til den russiske anklagemyndigheds anmodning af 12. september 2012 om at stemme om tidlig afskedigelse af Gennadij Gudkov, medlem af Dumaen for partiet Retfærdigt Rusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har forpligtet sig til at overholde de demokratiske principper, retsstatsprincippet og de grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at der på grund af en række alvorlige krænkelser af retsstatsprincipperne og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste måneder er stigende bekymring med hensyn til Ruslands overholdelse af internationale og nationale forpligtelser;

B.  der henviser til, at EU fortsat er engageret i at uddybe og videreudvikle forbindelserne mellem EU og Rusland, hvilket EU har vist ved at forpligte sig til seriøse forhandlinger om en ny rammeaftale med henblik på en videreudvikling af forbindelserne mellem EU og Rusland, og der henviser til, at EU og Rusland har etableret indgående og omfattende forbindelser, især inden for sektorerne energi, økonomi og erhvervsliv, og er blevet gensidigt afhængige inden for rammerne af den globale økonomi;

C.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Rusland er blevet forværret drastisk i de seneste måneder, og at de russiske myndigheder for nylig har vedtaget en række love, som indeholder tvetydige bestemmelser, og som kunne blive brugt til yderligere at pålægge oppositionen og civilsamfundets aktører begrænsninger samt hindre ytrings- og forsamlingsfriheden; der henviser til, at disse emner bør tages op rettidigt som et prioriteret spørgsmål, især i forbindelse med bilaterale møder og forhandlinger mellem EU og Rusland;

D.  der henviser til, at omstændighederne bag Anna Politkovskaja, Natalia Estemirova, Anastasija Barburova, Stanislav Markelov og Sergej Magnitskijs død fortsat er uopklarede;

E.  der henviser til, at Mikhail Khodorkovskij og hans forretningspartner Platon Lebedev den 30. december 2010 blev dømt skyldige i underslæb ved Khamovnitjeskij-distriktsdomstolen i Moskva; der henviser til, at såvel anklagemyndigheden som processen og dommen internationalt blev betegnet som politisk motiverede;

F.  der henviser til, at sagen om Sergej Magnitskij kun er én af flere sager om russiske retshåndhævende myndigheders magtmisbrug, og at dette udgør en voldsom krænkelse af retsstaten, der har som følge, at gerningsmændene bag hans død stadig er ustraffede; der henviser til, at der er en lang række andre retssager, hvor politisk konstruerede grunde anvendes til at fjerne politiske konkurrenter og true civilsamfundet;

G.  der henviser til, at dommen på 2 års fængsel til medlemmerne af den russiske punkgruppe ’Pussy Riot’ for deres protestoptræden mod præsident Vladimir Putin i Moskvas ortodokse domkirke ikke står i forhold til forseelsen;

H.  der henviser til, at Dumaen uden at følge de nødvendige demokratiske procedurer den 12. september 2012 stemmer om at fratage Gennadij Gudkov hans mandat med henvisning til hans forretningsaktiviteter i løbet af mandatperioden; der henviser til, at de parlamentariske bestemmelser af hensyn til retsstatsprincippet bør finde samme uvildige anvendelse for alle medlemmer af Dumaen; der henviser til, at der er rejst tilsvarende anklager mod andre medlemmer af Retfærdigt Rusland såsom Dmitrij Gudkov og Ilja Ponomarev;

I.  der henviser til, at den nye lovgivning om ikke-statslige organisationer og om forsamlingsfriheden vil kunne bruges til at undertrykke civilsamfundet, kvæle afvigende politiske synspunkter og chikanere ikke-statslige organisationer, den demokratiske opposition og medierne; der henviser til, at det russiske parlament i juli 2012 vedtog en lov, som tildeler russiske ikke-statslige organisationer, der er politisk aktive og finansieres fra udlandet, status af ’udenlandske agenter’;

J.  der henviser til, at de russiske borgeres politiske friheder, i modstrid med udtalelser og løfter fra præsident Putin og premierminister Medvedev, er under et stigende pres; der henviser til, at præsident Putin har erkendt det presserende behov for at håndtere den omfattende korruption i Rusland og har givet offentlige tilsagn om at styrke retsstatsprincippet i Rusland samt givet udtryk for sin bekymring for uafhængigheden af Ruslands retsvæsen og retssystem;

1.  understreger, at en meningsfuld og konstruktiv udvikling af forbindelserne mellem EU og Rusland vil afhænge af indsatsen for at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder; understreger, at den politiske og økonomiske stabilitet samt udvikling i Rusland på mellemlang og lang sigt afhænger af, at retsstatsprincippet holdes i hævd, og at der eksisterer et virkeligt demokratisk valg;

2.  er af den opfattelse, at Rusland som medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa bør opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig; påpeger, at den seneste udvikling har bevæget sig i den modsatte retning af de reformer, der er nødvendige for at forbedre de demokratiske normer, retsstaten og retsvæsenets uafhængighed i Rusland;

3.  glæder sig over højesterets afgørelse af 25. juli 2012 om at gennemgå både Khoderkovskij- og Lebedevsagen i overensstemmelse med henstillingen fra præsidentrådet for menneskerettigheder fra december 2011; noterer sig, at Lebedevs dom er blevet afkortet med tre år; opfordrer til fortsættelse af en omfattende gennemgang af disse sager på basis af Ruslands internationale forpligtelser til retfærdige og gennemsigtige retssager og til fuldt ud at respektere og gennemføre de af præsidentrådet for menneskerettigheder opnåede resultater og henstillinger med hensyn til sagen om Khodorkovskij;

4.  opfordrer de russiske myndigheder til at bringe gerningsmændene for mordene på Anna Politkovskaja og Natalja Jestemirova for en domstol og opfordrer dem til at foretage en troværdig og uafhængig undersøgelse af Magnistkij-sagen og andre sager samt at sætte en stopper for den allestedsnærværende straffrihed og omsiggribende korruption i landet;

5.  er stærkt bekymret over andre politisk motiverede retssager, navnlig den strafferetlige forfølgelse af forskere anklaget for spionage og samarbejde med udenlandske videnskabelige institutioner, straffedommen over oppositionsaktivist Taisiya Osipova til otte års koloni i et retssagsforløb, som betegnes som politisk motiveret under anvendelse af tvivlsomme og muligvis opdigtede beviser, og som ikke opfylder standarderne for retfærdig rettergang, tilbageholdelsen af og de politisk motiverede anklager imod mere end et dusin deltagere i protestdemonstrationen i Moskva den 6. maj 2012, der fejlagtigt blev anklaget i forbindelse med de påståede ’masseoptøjer’, samt den strafferetlige efterforskning imod oppositionsaktivister, såsom Aleksej Navalnij, Boris Niemcov og Sergej Udelcov;

6.  udtrykker dyb skuffelse over dommen og den uforholdsmæssigt hårde straf, som Khamovnitjeskij-distriktsdomstolen i Moskva idømte Nadesjda Tolokonnikova, Maria Aljokhina og Ekaterina Samutsevitj, medlemmer af punkbandet ’Pussy Riot’; bemærker med bekymring, at denne sag bidrager til den seneste tids kraftige stigning i politisk motiveret intimidering og forfølgelse af oppositionsaktivister i Den Russiske Føderation, en tendens, som giver Den Europæiske Union anledning til stadig stigende bekymring; bekræfter sin overbevisning om, at denne dom vil blive revideret og omstødt i overensstemmelse med Ruslands internationale forpligtelser;

7.  noterer sig anklagemyndighedens anmodning om en afstemning om førtidig fratagelse af Duma-medlemmet Gennadij Gudkovs mandat på grund af forretningsaktiviteter i løbet af hans parlamentsperiode i strid med artikel 289 i den russiske straffelov; understreger, at indledningen af den parlamentariske politiske procedure til at fratage Gennadij Gudkov, medlem af Dumaen for oppositionspartiet Retfærdigt Rusland, hans mandat i parlamentet i vidt omfang opfattes som en intimidering rettet mod et oppositionspartis legitime politiske aktiviteter til støtte for protestbevægelsens krav; opfordrer Rusland til at afstå fra at bruge love vilkårligt med det formål at slå ned på medlemmer af oppositionen;

8.  udtrykker imidlertid bekymring over det forværrede klima for udviklingen af civilsamfundet i Rusland, navnlig med hensyn til den nylige vedtagelse af en række love om demonstrationer, ngo'er, bagvaskelse og internettet, der indeholder tvetydige bestemmelser og kan føre til vilkårlig håndhævelse; minder de russiske myndigheder om, at et moderne og velstående samfund er nødt til at anerkende og beskytte de individuelle og kollektive rettigheder for alle landets borgere; opfordrer i den forbindelse de kompetente russiske myndigheder til at ændre de nye love om ngo'er med henblik på at beskytte borgersammenslutninger, der modtager finansiel støtte fra velrenommerede udenlandske kilder, mod politisk forfølgelse;

9.  udtrykker også bekymring over loven om ekstremisme med hensyn til det vide skøn i fortolkningen af dens grundlæggende begreber om ’ekstremistiske handlinger’ og ’ekstremistiske organisationer’, som ifølge Europarådets Venedigkommission kunne føre til vilkårlighed og begrænsning af forenings-, ytrings- og trosfriheden; opfordrer de russiske myndigheder til at imødegå disse bekymringer ved at ændre loven;

10.  minder om, at tidligere præsident Medvedev nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på reform af valgsystemet, forbedring af retsstaten og respekt for de grundlæggende rettigheder i Rusland; minder om, at Europa-Parlamentet har opfordret de russiske myndigheder til at forfølge disse reformer og konstant har tilbudt EU-støtte bl.a. inden for rammerne af partnerskabet for modernisering;

11.  fordømmer de nylige beslutninger om at kriminalisere offentlig information om seksuel orientering og kønsidentitet i flere russiske regioner og tilsvarende planer på føderalt niveau; minder de russiske myndigheder om deres forpligtelse til at opretholde ytringsfriheden og lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle personers rettigheder;

12.  opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen og Kommissionen til at yde en væsentlig og dybtgående støtte til civilsamfundsaktivister og repræsentanter for nye sociale græsrodsbevægelser; opfordrer EU til at lægge konstant pres på de russiske myndigheder for at få dem til at leve op til OSCE's standarder for menneskerettigheder, demokratiet, retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed;

13.  understreger betydningen af de løbende drøftelser om menneskerettigheder med Rusland inden for rammerne af menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland som en måde til at konsolidere interoperabiliteten inden for alle samarbejdsområder, og kræver, at disse møders form forbedres med henblik på at øge deres effektivitet, navnlig med hensyn til den fælles indsats mod racisme og fremmedhad, og at denne proces åbnes for et effektivt bidrag fra Europa-Parlamentet, Statsdumaen og ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer samt skiftevis finder sted i Rusland og i en af EU's medlemsstater;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0088.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0054.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0575.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0335.


Forslag om en europæisk bankunion (EBU)
PDF 127kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012:Hen imod en bankunion (2012/2729(RSP))
P7_TA(2012)0353B7-0457/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapport fra formanden for Det Europæiske Råd af 26. juni 2012: Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012,

–  der henviser til erklæringen fra euroområdetopmødet af 29. juni 2012,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2009 om en EU-ramme for grænseoverskridende krisestyring i banksektoren (COM(2009)0561),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2010 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren,(1)

–  der henviser til G20-ledernes erklæring på topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, for så vidt angår grænseoverskridende beslutninger og systemisk vigtige finansielle institutioner,

–  der henviser til sin betænkning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes(2),

–  der henviser til Kommissionens udkast af 6. juni 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF og 82/891/ EØF, direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF og 2011/35/EU og af forordning (EU) nr. 1093/2010 (COM(2012)0280),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter(3),

–  der henviser til anbefaling 13 i rapporten, som blev forelagt for Kommissionens formand, Barroso, den 25. februar 2009 fra gruppen på højt niveau under forsæde af Jacques de Larosière, hvori gruppen opfordrer til, at der i EU etableres en konsekvent og funktionel lovgivningsramme for kriseforvaltning,

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet(4), særligt henstilling 6 heri,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici's funktionsmåde(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(7);

–  der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed (A7-0166/2010),

–  der henviser til skrivelserne fra Økonomi- og Valutaudvalget både til Kommissionen og de Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'er) vedrørende ESA'ernes uafhængighed,

–  der henviser til aftalememorandum af 1. juni 2008 mellem EU's finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet(8),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 20. juli 2011 vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (COM(2011)0452),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 20. juli 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (COM(2011)0453),

–  der henviser til Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskaber samt bevarelsen af og ændringer i deres kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde(9), Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber(10) og Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber(11),

–  der henviser til sin holdning af 16. februar 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger(12),

–  der henviser til sin holdning af 5. juli 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger(13),

–  der henviser til Økonomi- og Valutaudvalgets udtalelse af 31. august 2011 Parlamentets holdning om forslaget til budget 2012 som ændret af Rådet - alle sektioner (2011/2020(BUD)),

–  der henviser til den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om forslag til en europæisk bankunion (O-000151/2012 - B7-0360/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til G20-ledernes erklæring på topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, der opfordrede til grænseoverskridende beslutninger og systemisk vigtige finansielle institutioner inden udgangen af 2012;

B.  der henviser til, at det er afgørende at mobilisere alle bestræbelser på at stabilisere det europæiske finansielle marked og bryde forbindelsen mellem banker og stater, med henblik på at begynde at bevæge sig i retning af en egentlig økonomisk og monetær union;

C.  der henviser til, at Parlamentet tilbage i juli 2010 gennem sin beslutning om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren og sin betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed udpegede løsninger på spørgsmål vedrørende grænseoverskridende krisestyring, nemlig en integreret overvågningsmekanisme, reform af mekanismen for indskudsgarantiordninger og oprettelsen af ​​et europæisk stabilitetsfond;

D.  der henviser til, at hvad angår bankerne i euroområdet kunne ESM efter en regelmæssig afgørelse have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte;

E.  der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet endelig er ved at nå til de samme konklusioner som Parlamentet med hensyn til behovet for et mere integreret overvågningssystem, og at de nu opfordrer til etableringen af ​​en bankunion gennem oprettelsen af ​​en enkelt tilsynsmekanisme i forbindelse med indskudsgarantiordninger og en saneringsordning;

F.  der henviser til, at fuld parlamentarisk deltagelse er afgørende for den demokratiske legitimitet af den proces, der fører til oprettelsen af en sådan bankunion, som det tydeligt fremgår i den fjerde ’byggesten’ udpeget i den ovennævnte betænkning fra Herman Van Rompuy, nemlig styrkelse af den demokratiske legitimitet og ansvarlighed;

G.  der henviser til, at Parlamentet har været fuldt involveret i oprettelsen af ​​Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder oprettelsen af ​​Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, gennem den fælles beslutningsprocedure;

H.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i åbenbar modstrid med netop disse principper, men også med Kommissionens initiativret, har anmodet sidstnævnte om at fremkomme med et forslag om en fælles tilsynsmekanisme med artikel 127, stk.6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som sit eneste retsgrundlag, og fratager dermed Parlamentet dets lovgivende magt i anliggender vedrørende det indre marked, der ellers behandles gennem den fælles beslutningsprocedure;

I.  der henviser til, at hvis udelukkende medlemsstaterne involveres i proceduren, vil dette langt fra at gøre processen hurtigere og mere effektiv i stedet sende et negativt signal til offentligheden på et tidspunkt, hvor behovet for større gennemsigtighed og demokratisk støtte er bredt anerkendt;

1.  gentager, at fællesskabsmetoden i krisetider altid skal have forrang, fordi det er den eneste måde hvorved det sikres, at Unionen er i stand til at komme styrket ud af krisen;

2.  opfordrer indtrængende de politiske ledere til at fremme den demokratiske legitimitet i alle EU-anliggender;

3.  understreger behovet for at styrke den demokratiske legitimitet i forbindelse med den foreslåede bankunion og fælles overvågningsmekanisme ved fuldt ud at inddrage Parlamentet som medlovgiver;

4.  understreger behovet for at tage behørigt hensyn til de mulige gensidige afsmittende virkninger af bankunionen i euroområdet for ikke-medlemmer af euroområdet;

5.  understreger, at det vil overveje forslag om bankunionen som en pakke i tilfælde af, at de ændrer lovgivning, der er vedtaget gennem den fælles beslutningsprocedure;

6.  understreger, at enhver større ændring i tilsynet, herunder omlægninger til andre institutioner, skal ledsages af en tilsvarende stigning i gennemsigtighed og ansvarlighed fra sådanne institutioners side over for Parlamentet, som skal være fuldt berettiget til at rette forespørgsler og have frie hænder i forbindelse med ansættelse og budgetmæssige procedurer;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 61.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0331.
(3) EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15.
(4) EUT C 70 E af 8.3 2012, s. 41.
(5) EUT L 331 af 15.12 2010, s. 1.
(6) EUT L 331 af 15.12 2010, s. 162.
(7) EUT L 331 af 15.12 2010, s. 12.
(8) ECFIN/CEFCPE(2008)REP/53106 REV REV.
(9) EFT L 26 af 31.1 1977, s. 1.
(10) EFT L 295 af 20.10 1978, s. 36.
(11) EFT L 378 af 31.12 1982, s. 47.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0049.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0313.


Sydafrika: massakre på strejkende minearbejdere
PDF 26kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om Sydafrika: massakre på strejkende minearbejdere (2012/2783(RSP))
P7_TA(2012)0354RC-B7-0443/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fælles strategiske handlingsplan Sydafrika-EU, som er det eneste partnerskab af sin art indgået mellem EU og et afrikansk land til dato,

–  der henviser til partnerskabsaftalen AVS-EU (’Cotonouaftalen’),

–  der henviser til ILO-erklæringen om fundamentale principper og rettigheder i arbejdslivet og opfølgningen heraf,

–  der henviser til FN's Global Compact-initiativ og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder,

–  der henviser til Det Internationale Råd for Minedrift og Metals rammer for en bæredygtig udvikling,

–  der henviser til aftalen om handel, udvikling og samarbejde (TDCA) mellem EU og Sydafrika, undertegnet i 1999, afsluttet i 2009, med bestemmelser om politisk og økonomisk samarbejde,

–  der henviser til præsident Jacob Zumas pressemeddelelse af 17. august 2012,

–  der henviser til bemærkningerne fra den højtstående repræsentant Catherine Ashton den 23. og 24. august 2012 efter den 11. politiske ministerdialog EU-Sydafrika med udenrigsminister Nkoana-Mashabane,

–  der henviser til JPA AVS-EU-beslutningen af 30. maj 2012 om de sociale og miljømæssige virkninger af klimaændringer i AVS-landene,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at 34 mennesker blev skudt og dræbt, og mindst 78 såret, den 16. august 2012 i sammenstød mellem politi og strejkende minearbejdere ved platinminen Marikana Lonmin i North West Province, Sydafrika; der henviser til, at denne episode fulgte efter flere dages voldsom strejke, hvor 10 mennesker blev dræbt, herunder to sikkerhedsvagter og to politibetjente;

B.  der henviser til, at 270 minearbejdere blev anholdt ved strejken og sigtet for drabene på deres egne kolleger under en lov fra apartheid-tiden;

C.  der henviser til, at anklagerne efter et offentligt ramaskrig har frafaldet mordanklagerne mod minearbejderne anholdt den 16. august 2012, og at sagen mod dem for offentlige voldshandlinger er blevet udsat indtil undersøgelsernes afslutning;

D.  der henviser til, at skyderiet er den blodigste episode mellem politi og demonstranter siden apartheids afskaffelse i 1994;

E.  der henviser til, at hændelsen skal ses i det bredere perspektiv af de enorme socioøkonomiske ubalancer landet står over for; der henviser til, at det siden apartheidstyrets fald er lykkedes Sydafrika at opbygge en demokratisk stat, men at landet stadig står over for vigtige økonomiske og sociale udfordringer, og at der stadig er stor ulighed samt høj fattigdom og arbejdsløshed;

F.  der henviser til, at præsident Zuma efter disse blodige begivenheder offentligt beklagede denne tragiske situation;

G.  der henviser til, at en retlig undersøgelseskommission oprettet af præsident Zuma skal efterforske drabene, og at Sydafrikas uafhængige politiundersøgelsesdirektorat også har indledt en undersøgelse af drabene; der henviser til, at der er blevet oprettet et tværministerielt udvalg med ansvar for at finde en varig løsning på de problemer, der forårsagede disse drab;

H.  der henviser til, at manglen på en reform af arbejdsmarkederne tvistbilæggelsesordninger har ført til betydelige økonomiske omkostninger for Sydafrika og har virket afskrækkende for udenlandske investeringer;

I.  der henviser til, at de strejkende minearbejdere var i en løntvist med minens ejer, Lonmin, et mineselskab, der er noteret på Londons børs - verdens tredjestørste;

J.  der henviser til, at intens politisk og fagforeningsmæssig rivalisering har bidraget til uenighed, navnlig spændinger mellem National Union of Mineworkers (NUM) og Association of Mineworkers and Construction Union (AMCU);

K.  der henviser til, at den udstødte tidligere formand for African National Congress Youth League (ANCYL), Julius Malema, er blevet set støttende de strejkende minearbejdere og AMCU;

L.  der henviser til, at mineraler og mineprodukter fra Sydafrika eksporteres, herunder til lande i EU; der henviser til, at minesektoren er påvirket af vigende efterspørgsel og øgede driftsomkostninger;

M.  der henviser til, at nogle arbejdere i platinminen Marikana Lonmin stadig er i strejke for bedre løn;

N.  der henviser til, at der var et massivt politiopbud til stede den 5. september 2012, da mere end 3 000 strejkende minearbejdere marcherede gennem gaderne nær Marikana-minen i den største, ikke-voldelige protest siden skyderiet den 16. august 2012;

O.  der henviser til, at uroen har spredt sig til andre miner, og at fire mennesker blev såret den 5. september 2012 i en konfrontation på Gold One Modder East-minen, hvor sikkerhedsvagter affyrede gummikugler mod strejkende minearbejdere;

1.  fordømmer på det kraftigste det brutale drab på strejkende minearbejdere den 16. august 2012 samt den forudgående vold, der kostede 10 mennesker livet, heriblandt to sikkerhedsvagter og to politibetjente;

2.  udtrykker sin dybfølte medfølelse med familierne til alle dem, der har mistet livet siden begyndelsen af krisen omkring Marikana-minen;

3.  glæder sig både over præsident Zumas beslutning om at oprette en undersøgelseskommission og Sydafrikas uafhængige politiundersøgelsesdirektorats initiativ til at undersøge drabene;

4.  opfordrer undersøgelseskommissionen til at opretholde gennemsigtighed, til at handle grundigt uafhængigt og upartisk og sikre, at dets undersøgelser supplerer det uafhængige politiundersøgelsesdirektorats undersøgelser;

5.  opfordrer alle berørte parter til at arbejde sammen med undersøgelseskommissionen for at fastlægge, hvad der rent faktisk skete ved Marikana;

6.  opfordrer undersøgelseskommissionen til at undersøge årsagen til den overdrevne brug af magt fra politiets side, og udtrykker sin dybe bekymring over myndighedernes brug af denne lov fra apartheid-tiden;

7.  er bekymret over, at Sydafrikas etablerede parter på arbejdsmarkedet er ved at miste legitimitet blandt borgerne som følge af fortsat tegn på korruption på alle niveauer;

8.  opfordrer de sydafrikanske myndigheder og Lonmin til at sikre, at ofrene og deres familier har adgang til domstolene og får erstatning og hjælp;

9.  opfordrer til, at alle de anholdte behandles retfærdigt og i overensstemmelse med retslige procedurer, herunder upartiske og gennemsigtige undersøgelser af politiet;

10.  beklager, at det ikke lykkedes Lonmin at behandle denne arbejdskonflikt med den følsomhed, det fortjente, og at det ikke har påtaget sig noget ansvar, men glæder sig over selskabets meddelelse om ikke at afskedige strejkende selv om de ikke genoptager arbejdet, i modsætning til selskabets tidligere udmeldinger;

11.  er dybt bekymret over voldstruslerne fra strejkende minearbejdere, navnlig i betragtning af den rapporterede intimidering af minearbejdere, der er blevet truet med døden, hvis de fortsætter med at arbejde; opfordrer alle involverede parter til at sikre, at protesterne forbliver fredelige;

12.  frygter, at konfrontationen på Gold One Modder East-minen er et tegn på, at den faglige uro kan sprede sig til guldsektoren, hvilket kan føre til en spredning af volden;

13.  minder alle parter om deres pligt til at respektere international ret, herunder ILO's principper og prioriteringer, og den sydafrikanske forfatning, som garanterer retten til foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed;

14.  opfordrer de sydafrikanske myndigheder, fagforeninger og Lonmin til fortsat at gøre deres yderste for at nå frem til en hurtig, omfattende og retfærdig løsning på konflikten og til løntvisten, med henblik på at bringe fred og stabilitet til området;

15.  opfordrer til en løsning af de igangværende tvister og konflikter mellem NUM og AMCU;

16.  insisterer på, at målet om passende lønninger til de ansatte i sydafrikanske miner og problemet med ulighed i lønskalaen tages op;

17.  erkender, at den sydafrikanske regering har taget en række skridt til at forbedre arbejdsvilkårene i mineindustrien, og opfordrer myndighederne til at fortsætte deres bestræbelser;

18.  opfordrer den sydafrikanske regering til at imødekomme behovet for kompetenceudvikling inden for det sydafrikanske politi, især inden for kontrol med voldelige demonstrationer og anvendelse af skarp ammunition; opfordrer til en intensivering af samarbejdet mellem EU og Sydafrika vedrørende politiuddannelsen;

19.  anmoder Kommissionen om at indføre en kontrolmekanisme for at forhindre import til EU af mineprodukter udvundet uden sociale, faglige, sikkerheds- og miljømæssige garantier; opfordrer Kommissionen til at etablere et kvalitetsmærke for mineprodukter udvundet i overensstemmelse med et minimum af sociale, faglige, sikkerheds- og miljømæssige standarder;

20.  opfordrer den sydafrikanske regering til at tackle de grundlæggende årsager til den vold, der fandt sted, herunder den foruroligende kløft mellem rig og fattig, den stigende ungdomsarbejdsløshed og arbejdstagernes arbejds- og levevilkår, og dermed standse den ekstreme økonomiske ulighed;

21.  er klar til at fortsætte sin støtte til Sydafrika, og understreger behovet for et vedvarende og mere fokuseret partnerskab for at hjælpe landet med de socioøkonomiske udfordringer, det står over for;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Sydafrikas regering og parlament, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Det Panafrikanske Parlamentet og Den Afrikanske Union.


Forfølgelse af rohingya-muslimer i Burma
PDF 24kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om forfølgelsen af rohingya-muslimer i Burma/Myanmar (2012/2784(RSP))
P7_TA(2012)0355RC-B7-0426/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, især beslutningen af 20. april 2012(1),

–  der henviser til situationsrapporten af 7. marts 2012 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. april 2012 om Burma/Myanmar,

–  der henviser til udtalelsen af 13. juni 2012 fra talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton om krisen i den nordlige delstat Rakhine i Burma/Myanmar,

–  der henviser til drøftelserne om rohingya-spørgsmålet, der fandt sted i dets parlamentariske udvalg om menneskerettigheder den 11. juli 2012,

–  der henviser til erklæringen af 9. august 2012 fra kommissær Georgieva om humanitær adgang til rohingyaerne og andre berørte lokalsamfund,

–  der henviser til erklæringen af 17. august 2012 af ASEAN-udenrigsministrene om den seneste udvikling i delstaten Rakhine,

–  der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til artikel 18-21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til artikel 25 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til beslutningerne om at tillade Burma/Myanmar at være vært for De Sydøstasiatiske Lege i 2013 og have formandskabet for ASEAN i 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at præsident Thein Seins nye regering tiltrådte i marts 2011 og siden har taget mange skridt til at udvide de politiske rettigheder i landet, at flertallet af de politiske fanger er blevet løsladt, hvoraf nogle er blevet indvalgt til parlamentet ved suppleringsvalg, at foreløbige våbenhviler med de fleste bevæbnede, etniske grupper er trådt i kraft og at mange politiske dissidenter er vendt hjem fra eksil i håb om forsoning;

B.  der dog henviser til, at forskelsbehandlingen af rohingya-mindretallet er intensiveret;

C.  der henviser til, at voldtægten og mordet den 28. maj 2012 på en buddhistisk kvinde satte en kædereaktion i gang af sammenstød mellem befolkningsflertallet af rakhine-buddhister og mindretallet af rohingya-muslimer i delstaten Rakhine;

D.  der henviser til, at volden mellem de to lokalsamfund i de følgende dage bredte sig, og i et uproportionelt forhold involverede rakhine-bander og sikkerhedsstyrker, der målrettet gik efter rohingyaer, med det resultat af 12 personer mistede livet, tusinder af hjem blev ødelagt og over 70 000 mennesker er blevet internt fordrevet; der henviser til, at der den 10. juni 2012 blev erklæret undtagelsestilstand i seks byområder i Rakhine;

E.  der henviser til, at præsident Thein Sein oprindeligt havde udtrykt det synspunkt, at den eneste løsning for rohingyaerne var enten at blive sendt i flygtningelejre med UNHCR-hjælp eller at blive bosat i andre lande;

F.  der henviser til, at rohingyaerne, hvoraf mange har været bosat i Rakhine i århundreder, ikke er anerkendt som en af Burma/Myanmars 135 nationale grupper, og derfor er blevet nægtet statsborgerskab i henhold til statsborgerskabsloven af 1982, og af mange burmesere anses for illegale immigranter fra Bangladesh, og at de er blevet udsat for systematisk og voldsom diskrimination, herunder indskrænkninger af deres bevægelsesfrihed, ægteskabs-, uddannelses-, sundheds- og beskæftigelsesrettigheder, såvel som jordkonfiskation, tvangsarbejde, vilkårlige anholdelser og chikane fra myndighedernes side;

G.  der henviser til, at skønsmæssigt 1 million rohingyaer i løbet af årene er flygtet til nabolandene på grund af vedvarende forfølgelse; der henviser til, at alene 300 000 er flygtet til Bangladesh, hvor deres situation på lang sigt fortsat er uafklaret, samtidig med at Bangladeshs myndigheder for nylig har pålagt de internationale humanitære organisationer, der sørger for basale sundheds- og ernæringsforanstaltninger til de ikke-registrerede flygtninge såvel som den lokale befolkning i Cox's Bazar-distriktet, at indstille deres aktiviteter, og nu angiveligt er i færd med at skubbe rohingya-asylansøgere tilbage;

H.  der henviser til, at Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) har afsat 10 mio. EUR til bistand til rohingya-flygtningene og den lokale befolkning i værtsområdet i Bangladesh i 2012;

I.  der henviser til, at den burmesiske regering den 17. august 2012 nedsatte en uafhængig undersøgelseskommission bestående af 27 repræsentanter for civilsamfundet og politiske og religiøse organisationer, med det opdrag at afdække årsagerne til udbruddet af den sekteriske vold og fremsætte anbefalinger;

1.  er dybt bekymret over den fortsatte etniske vold i det vestlige Burma, som har forårsaget et stort antal døde og sårede, ødelæggelse af ejendom og fordrivelse af de lokale indbyggere, og udtrykker sin bekymring over, at disse sammenstød mellem befolkningsgrupper kan bringe overgangen til demokrati i Burma/Myanmar i fare;

2.  opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed og opfordrer indtrængende de burmesiske myndigheder til at indstille de vilkårlige anholdelser af rohingyaerne, at fremlægge oplysninger om, hvor de hundreder af personer, der er blevet tilbageholdt under sikkerhedsaktionerne i Rakhine siden juni 2012, befinder sig, og til øjeblikkeligt at løslade alle, der er blevet vilkårligt anholdt;

3.  opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til omgående at tillade FN-agenturer og humanitære organisationer, såvel som journalister og diplomater, uhindret adgang til hele Rakhine, sikre alle berørte befolkninger uhindret adgang til humanitær hjælp og til at sikre, at de fordrevne rohingyaer har ret til frit at bevæge sig og lov til at vende tilbage til deres hjem, så snart det er sikkert for dem at gøre det;

4.  glæder sig over nedsættelsen af den uafhængige undersøgelseskommission, men beklager, at den ikke tæller nogen rohingya-repræsentant;

5.  opfordrer regeringen i Burma/Myanmar til at stille gerningsmændene til de voldelige sammenstød og andre relaterede overgreb i Rakhine til ansvar, og til at tøjle de ekstremistiske grupper, der anstifter til had mellem de etniske grupper, fremsætter trusler mod de humanitære og internationale agenturer og slår til lyd for en fordrivelse eller permanent adskillelse af de to befolkningsgrupper;

6.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte den burmesiske regering på alle tænkelige måder i dens bestræbelser på at tæmme situationen, implementere programmer til fremme af forsoning, udarbejde en bredt anlagt socioøkonomisk udviklingsplan for Rakhine og videreføre Burma/Myanmars vej mod demokrati;

7.  udtrykker sin anerkendelse af de burmesiske borgere, der er stået frem til støtte for det muslimske mindretal og et pluralistisk samfund, og opfordrer de politiske kræfter til at indtage et klart standpunkt i denne henseende; er af den opfattelse, at en inklusiv dialog med lokalsamfundene vil kunne være et vigtigt element i at kunne dæmpe de mange etniske problemer i Burma/Myanmar;

8.  fastholder, at rohingya-mindretallet ikke kan udelukkes fra den nyligt udviklede åbenhed for et multikulturelt Burma/Myanmar, og opfordrer regeringen til at ændre statsborgerskabsloven af 1982, så den bringes i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og dens forpligtelse i henhold til artikel 7 i FN-konventionen om barnets rettigheder, i den hensigt at give rohingyaerne og andre statsløse mindretal borgerrettigheder såvel som til at sikre ligebehandling for alle burmesiske borgere og bringe en ende på diskriminerende praksisser;

9.  er bekymret over anholdelsen af 14 internationale hjælpearbejdere under urolighederne og kræver øjeblikkelig løsladelse af de fem, der stadig sidder fængslet;

10.  opfordrer indtrængende den burmesiske regering til at tillade FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i landet at foretage en uafhængig undersøgelse af overgrebene i Rakhine; opfordrer OHCHR til at oprette et kontor i Burma/Myanmar med et mandat til fuld beskyttelse, fremmende foranstaltninger og teknisk bistand, såvel som til at oprette underafdelinger rundt om i landet, herunder i Rakhine;

11.  tilskynder den burmesiske regering til at fortsætte gennemførelsen af demokratiske reformer, at sikre retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, især ytrings- og forsamlingsfriheden (også på internettet);

12.  opfordrer indtrængende alle landene i regionen til at komme flygtningene fra Burma/Myanmar til undsætning og til at støtte den burmesiske regering i dens søgen efter rimelige løsninger på de underliggende årsager;

13.  opfordrer indtrængende især Bangladesh til at fortsat at acceptere den nuværende donorstøtte og alle supplerende støtteforanstaltninger og til at tillade de humanitære hjælpeorganisationer at fortsætte deres arbejde i landet, navnlig i lyset af begivenhederne i Rakhine og de deraf følgende strømme af flygtninge, der har et overhængende behov for basal hjælp;

14.  pålægger sin formand at sende denne forordning til regeringerne og parlamenterne i Burma/Myanmar og Bangladesh, EU's højtstående repræsentant, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for ASEAN, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, FN's særlige repræsentant for menneskerettighederne i Myanmar, FN's flygtningehøjkommissær og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0142.


Aserbajdsjan: sagen Ramil Safarov
PDF 125kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2012 om Aserbajdsjan: sagen Ramil Safarov (2012/2785(RSP))
P7_TA(2012)0356RC-B7-0428/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Aserbajdsjan, især dem vedrørende menneskerettighederne,

–  der henviser til den etablerede praksis i international ret vedrørende overførelse, nemlig konventionen om overførelse af domfældte, ifølge hvilken det er aftalt, at der bør udvikles et samarbejde med henblik på at fremme retlige hensyn og social rehabilitering af domfældte ved at give dem mulighed for at afsone deres dom i deres eget samfund,

–  de henviser til erklæringen fra sin formand, Martin Schulz, den 5. september 2012 om benådningen af Ramil Safarov i Aserbajdsjan,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og kommissær Štefan Füle den 3. september 2012 vedrørende løsladelsen af Ramil Safarov,

–  der henviser til erklæringen fra Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland den 4. september 2012,

–  der henviser til det officielle brev, som Ungarns ministerium for offentlig forvaltning og retlige anliggender modtog den 15. august 2012 fra Republikken Aserbajdsjans vicejustitsminister Vilayat Zahirov,

–  der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan(1),

–  der henviser til erklæringen fra Ungarns premierminister Viktor Orbán den 3. september 2012, hvori han forsikrede om, at Ungarn havde handlet i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan, som trådte i kraft i 1999, og til de igangværende forhandlinger mellem de to parter om en ny associeringsaftale, der skal erstatte den foregående,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at Ramil Safarov havde siddet i et ungarsk fængsel siden 2004 efter på brutal vis at have dræbt en armensk kollega under et kursus sponseret af Natos partnerskab for fred-program i Budapest; der henviser til, at Ramil Safarov havde erkendt sig skyldig og ikke havde givet udtryk for nogen anger, men forsvarede sin handling under henvisning til, at offeret var armensk;

B.  der henviser til den 31. august 2012, at Ramil Safarov, der er løjtnant i Aserbajdsjans væbnede styrker og var blevet dømt for mord og idømt livsvarigt fængsel i Ungarn, blev overført til Aserbajdsjan, efter at de aserbajdsjanske myndigheder længe havde anmodet derom;

C.  der henviser til, at Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev umiddelbart efter Ramil Safarovs overførelse til Aserbajdsjan benådede ham i overensstemmelse med Republikken Aserbajdsjans forfatning og artikel 12 i konventionen om overførelse af domfældte;

D.  der henviser til, at det af artikel 9 i konventionen om overførelse af domfældte, som både Ungarn og Aserbajdsjan har tiltrådt, fremgår, at en person, der er domfældt på en stats territorium, kan overføres til en anden stats territorium med henblik på at afsone den dom, vedkommende er blevet idømt, under forudsætning af, at konventionens betingelser er opfyldt;

E.  der henviser til, at Republikken Aserbajdsjans vicejustitsminister, Vilayat Zahirov, den 15. august 2012 sendte et officielt brev til Ungarns ministerium for offentlig forvaltning og retlige anliggender, hvori han anførte, at afgørelser afsagt af fremmede staters domstole vedrørende overførelse af domfældte med henblik på afsoning af den resterende del af deres fængselsstraf i Republikken Aserbajdsjan ville blive udført i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra a), i konventionen, uden at deres respektive domme ville blive konverteret; der henviser til, at han desuden forsikrede, at straffen for en domfældt, der afsoner en livstidsdom, ifølge Republikken Aserbajdsjans strafferet kun ved en domstolsafgørelse kunne ændres til en fængselsstraf i en nærmere fastsat periode, og at den domfældte kun ville kunne prøveløslades efter at have afsonet mindst 25 år af sin fængselsstraf; der henviser til, at de aserbajdsjanske myndigheder efterfølgende har nægtet at have givet de ungarske myndigheder nogen form for diplomatiske forsikringer;

F.  der henviser til, at løjtnant Ramil Safarov fik en glorværdig velkomst i Aserbajdsjan og kun få timer efter sin tilbagevenden blev benådet af præsidenten, sat på fri fod og forfremmet til major ved en offentlig ceremoni;

G.  der henviser til, at beslutningen om at løslade Ramil Safarov udløste omfattende internationale reaktioner i form af misbilligelse og fordømmelse;

H.  der henviser til, at Armeniens præsident Serzh Sargsyan den 31. august 2012 meddelte, at Armenien ville suspendere sine diplomatiske forbindelser med Ungarn;

I.  der henviser til, at Aserbajdsjan deltager aktivt i den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab, er stiftende medlem af Euronest og har forpligtet sig til at respektere demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne, som er centrale værdier i disse initiativer;

J.  der henviser til, at Aserbajdsjan har indtaget et ikke-permanent sæde i FN's Sikkerhedsråd for perioden 2012-2013 og har forpligtet sig til at værne om værdierne i De Forenede Nationers pagt og verdenserklæringen om menneskerettighederne;

K.  der henviser til, at Aserbajdsjan er medlem af Europarådet og part i den europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR) samt en række andre internationale menneskerettighedstraktater, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

1.  understreger vigtigheden af retsstatsprincippet og af at leve op til indgåede forpligtelser;

2.  tager stærkt afstand fra den aserbajdsjanske præsidents beslutning om at benåde Ramil Safarov, en morder idømt en dom ved en domstol i en medlemsstat i Den Europæiske Union; betragter den beslutning som en gestus, der kan bidrage til yderligere optrapning af spændingerne mellem de to lande, og som forværrer følelsen af uretfærdighed og gør kløften mellem disse lande dybere, og er derudover bekymret over, at denne handling bringer samtlige fredelige forsoningsprocesser i de berørte samfund i fare og kan underminere en mulig kommende udvikling af fredelig mellemfolkelig kontakt i regionen;

3.  er af den opfattelse, at præsidentens benådning af Ramil Safarov ganske vist er i overensstemmelse med konventionens bogstav, men er stik imod ånden i denne internationale aftale om overførelse af domfældte, som man forhandlede sig frem til for at gøre det muligt at overføre en person, der er idømt en dom på en stats territorium, til afsoning af resten af vedkommendes dom på en anden stats territorium;

4.  betragter præsidentens benådning af Ramil Safarov som en misligholdelse af de diplomatiske forsikringer, som blev givet til de ungarske myndigheder i Aserbajdsjans anmodning om overførelse på grundlag om konventionen om overførelse af domfældte;

5.  tager stærkt afstand fra den heltemodtagelse, som Ramil Safarov fik i Aserbajdsjan, og fra beslutningen om at forfremme han til major og betale ham otte års løn med tilbagevirkende kraft efter hans ankomst, og er bekymret over det eksempel, som dette er for kommende generationer, og over den forfremmelse og anerkendelse, som Aserbajdsjan har givet ham;

6.  mener, at frustrationen i Aserbajdsjan og Armenien over manglen på ethvert betydende fremskridt i fredsprocessen i Nagorno-Karabakh hverken berettiger til hævngerninger eller nyttesløse provokationer, som føjer yderligere spændinger til en situation, der allerede er anspændt og skrøbelig;

7.  giver udtryk for sin støtte til de igangværende bestræbelser fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og medlemsstaterne på at løse op for spændingerne og sikre, at der gøres fremskridt hen imod fred i regionen;

8.  støtter formændene for OSCE's Minsk-gruppe i deres bestræbelser på at sikre afgørende fremskridt i fredsprocessen i Nagorno-Karabakh med henblik på at finde en varig, samlet løsning i overensstemmelse med international ret;

9.  insisterer på, at EU bør spille en stærkere rolle i løsningen af konflikten i Nagorno-Karabakh ved at støtte gennemførelsen af tillidsskabende foranstaltninger, der vil bringe armenske og aserbajdsjanske samfund sammen og udbrede ideen om fred, forsoning og tillid blandt alle parter;

10.  gentager sin holdning om, at den associationsaftale, der forhandles om mellem EU og Aserbajdsjan i øjeblikket, bør indeholde klausuler og benchmarks vedrørende beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

11.  fordømmer alle former for terrorisme og brug af trusler om terrorisme;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU-Udenrigstjenesten, Det Europæiske Råd, Kommissionen, Republikken Aserbajdsjans og Republikken Armeniens respektive regeringer og parlamenter, Europarådet, OSCE og FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og terrorbekæmpelse.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0127.


Bekæmpelse af multipel sklerose i Europa
PDF 64kWORD 38k
Europa-Parlamentets erklæring af 13. september 2012 bekæmpelse af multipel sklerose i Europa
P7_TA(2012)0357P7_DCL(2012)0020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.  der henviser til, at ca. 600 000 europæere lider af multipel sklerose (MS), som er den mest almindelige neurodegenerative lidelse, og en væsentlig årsag til ikke-traumatisk invaliditet hos unge;

B.  der henviser til, at de fleste, som lider af MS, får diagnosen i begyndelsen af deres arbejdsliv, og næsten halvdelen forlader arbejdsmarkedet inden for de første tre år efter, at diagnosen er stillet;

C.  der henviser til, at der i Europa er enorm forskel på adgangen til sygdomsmodificerende behandlinger samt på plejens kvalitet, og at det er blevet værre de seneste måneder;

1.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at:

   tilskynde til et tættere videnskabeligt samarbejde samt komparativ forskning i MS inden for rammerne af Horisont 2020
   fremme lige adgang til behandling samt til fleksible arbejdsmarkedspolitikker for personer med kroniske neurologiske lidelser som MS, i forbindelse med deres reflektionsproces om kronisk sygdom;

2.  opfordrer medlemslandene til at:

   fremme lige adgang til plejeydelser af høj kvalitet, eksempelvis ved anvendelsen af certificerede uddannelsesværktøjer, (såsom ’MS Nurse Professional’) med henblik på at udvikle, standardisere og fastsætte normer for uddannelse af plejepersonale
   støtte det europæiske register for multipel sklerose ved at tilskynde til indsamling af patientdata på nationalt niveau;

3.  pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne(1) til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 13.9.2012 (P7_PV(2012)09-13(ANN1)).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik