Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen og for fiskeri efter denne bestand (COM(2011)0470 - C7-0220/2011 - 2011/0206(COD))

P7_TA(2012)0446 A7-0239/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0470),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0220/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2012(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0239/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen og for fiskeriet efter denne bestand

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Laksehandlingsplanen, der blev vedtaget af Den Internationale Østersøfiskerikommission i 1997, udløb i 2010. De kontraherende parter i Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (Helcom) har opfordret Unionen til at udarbejde en langsigtet forvaltningsplan for østersølaksen.

(2)  Ifølge den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) er en række af laksebestandene i Østersøområdets floder uden for sikre biologiske grænser, og der bør udarbejdes en flerårig plan på europæisk niveau.

(3)  I henhold til artikel 3, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) henhører havets biologiske ressourcer under den fælles fiskeripolitik under Unionens enekompetence. Selv om laks er en anadrom art, kan bevarelsen af de marine laksebestande i Østersøen ikke sikres, hvis der ikke træffes foranstaltninger med henblik på at beskytte disse bestandes liv i floderne. Sådanne foranstaltninger er derfor også omfattet af Unionens enekompetence for at sikre en effektiv bevarelse af marine arter i hele deres vandringscyklus, og de bør fastlægges i den flerårige plan.

(4)  I Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(4) er laks opført som en art af EU-betydning, og foranstaltninger, der træffes i henhold til nævnte direktiv, bør udformes, så det sikres, at udnyttelsen heraf er forenelig med en gunstig bevaringsstatus. Det er derfor nødvendigt at sikre, at foranstaltninger til beskyttelse af laks, der træffes i henhold til denne forordning, er forenelige med de foranstaltninger, der træffes i henhold til nævnte direktiv. Et forbud mod fiskeri med flydeliner er også et vigtigt middel til forøgelse af laksebestandene, da det vil mindske udsmid af undermålslaks. [Ændring 1]

(5)  Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(5) er at beskytte, bevare og forbedre vandmiljøet dér, hvor laksen tilbringer en del af sin livscyklus. Den flerårige forvaltningsplan for laks i Østersøen bør bidrage til, at målene i direktiv 2000/60/EF bliver nået. Foranstaltninger, der allerede stilles krav om i direktivet, som f.eks. vandområdeplaner, bør ikke gentages i denne forordning. Det er dog nødvendigt at sikre, at foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, koordineres med og hænger sammen med foranstaltninger, der træffes i henhold til ovennævnte direktiv om beskyttelse og forbedring af laksehabitater i indvand.

(6)  Det fastslås i handlingsplanen vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, at alle kommercielle bestande skal genoprettes til et niveau, der giver mulighed for at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte, senest i 2015. ICESDette har siden 1994 været et juridisk bindende krav i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention. HELCOM vurderer, at dette niveau for laksebestandene i Østersøområdets floder svarer til en smoltproduktion på mellem 60 % og 75 %80 % af den potentielle smoltproduktionskapacitet i de forskellige floder med vildlaks. Denne videnskabelige rådgivning bør danne grundlag for fastsættelse af målsætningerne og målene i den flerårige plan. [Ændring 2]

(6a)  Smoltproduktionskapaciteten er en grov indikator for sundhedstilstanden hos laksebestanden i en given flod. Før det er muligt at anvende smoltproduktion som en indikator, skal en række forudsætninger være på plads. Desuden påvirkes smoltproduktionen af en række faktorer, hvilket gør det vanskeligt at isolere sammenhængen mellem smoltproduktion og laksebestandens sundhedstilstand. Derfor bør den mængde hunlaks, der vender tilbage til en flod, anvendes som en brugbar anden indikator for laksebestandens sundhedstilstand. [Ændring 3]

(7)  Ifølge den videnskabelige rådgivning kan den genetiske forurening af laksebestandene i Østersøen føre til øget fiskeridødelighed og en nedgang i bestandene af naturligt hjemmehørende arter og i den genetiske evne til at modstå sygdomme og ændrede lokale miljøforhold. Bevarelsen af østersølaksebestandenes genetiske integritet og mangfoldighed spiller derfor en afgørende rolle i bestandenes bevarelse og bør være et mål i den flerårige plan.

(8)  Fiskeridødeligheden i hav og floder bør resultere i en bestandsstørrelse af vildlaks, som producerer det maksimalt bæredygtige udbytte i overensstemmelse med de fastlagte mål og frister. Fiskeridødeligheden i havet bør fastsættes på baggrund af rådgivning fra STECF.

(9)  For at sikre en mere effektiv gennemførelse af planen, og for at foranstaltningerne i højere grad er målrettet de særlige karakteristika, der gør sig gældende for de enkelte laksebestande i floderne, bør de pågældende medlemsstater have beføjelse til at fastsætte fiskeridødeligheden for laks, den samlede tilladte fangstmængde og visse tekniske bevarelsesforanstaltninger for deres floder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i TEUF.

(10)  I forbindelse med vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning skal medlemsstaterne opfylde deres internationale forpligtelser fuldt ud, navnlig deres forpligtelser i henhold til artikel 66 i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982(6), hvori det bl.a. fastslås, at stater, i hvis floder anadrome bestande har deres oprindelse, og andre berørte stater bør samarbejde om bevarelse og forvaltning af disse bestande.

(11)  Det bør sikres, at Kommissionen regelmæssigt vurderer tilstrækkeligheden og effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger i forhold til målene og målsætningerne i den flerårige plan.

(12)  Ifølge den videnskabelige rådgivning kan udsætningsprocedurerneuhensigtsmæssige udsætningsprocedurer have en alvorlig indvirkning på den genetiske mangfoldighed af laksebestanden i Østersøen. Der er også fare for, at det store antal opdrættede fisk, der udsættes i Østersøen hvert år, indvirkerkunne indvirke på vildlaksensvildlaksebestandenes genetiske integritet, og udsætningen bør således udfases. Betingelserne for udsætning bør derforPå den baggrund bør udsætning underkastes strengere kontrol. Derudover bør betingelserne for indsamling af genetisk materiale til avl og opdræt af lakseudsætningsmateriale såvel som betingelserne for udsætningsprocedurerne fastsættes i denne flerårige plan for at sikre, at udsætning ikke får negative følger for den genetiske mangfoldighed. [Ændring 4]

(13)  Den direkte udsætning i potentielle laksefloder betragtes under særlige forhold som en bevarelsesforanstaltning; da den kan genoprette selvbærende laksebestande, har den en positiv indvirkning på det samlede antal laks og fiskeriet, idet . Det bør udtrykkeligt anføres, at direkte udsætning, der opfylder disse betingelser, er støtteberettiget i henhold til artikel 38, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond(7).

(14)  Da udsætning af laks muligvis er obligatorisk i visse medlemsstater i dag, og for at give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig disse krav, børAndre udsætninger af laks end udsætning og direkte udsætning bør imidlertid fortsatikke vedblive at være tilladt i en overgangsperiodeefter en periode på syv år efter denne forordnings ikrafttrædenti år, hvis produktionen af vildlaksesmolt ved udgangen af den periode er nået op på 80 % af den potentielle smoltproduktionskapacitet i en given flod. Hvis det mål ikke nås, kan andre udsætninger af laks end udsætning og direkte udsætning fortsætte i yderligere ti år, når den pågældende medlemsstat har analyseret og fjernet årsagerne til, at målet ikke blev nået. Udsætning af laks er muligvis obligatorisk i visse medlemsstater i dag, og det er derfor nødvendigt at give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig disse krav. [Ændring 5]

(15)  For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning overholdes, bør der vedtages specifikke kontrolforanstaltninger ud over de foranstaltninger, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik(8).

(15a)  For at nå frem til et bæredygtigt fiskeri bør tilliden og kommunikationsmetoderne mellem aktørerne forbedres. [Ændring 6]

(16)  Et betydeligt antal kystfartøjer, der fisker efter laks, har en længde på under 10 m. Kravet om at føre en fiskerilogbog i artikel 14 og kravet om forhåndsmeddelelse i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 bør derfor udvides til at omfatte alle fartøjererhvervsfiskerfartøjer og servicefartøjer. [Ændring 7]

(17)  For at sikre, at laksefangster ikke fejlrapporteres som havørred og således unddrages en effektiv kontrol, er det nødvendigt at udvide forpligtelsen til at indsende forhåndsmeddelelser i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 til også at omfatte alle fartøjer, der opbevarer havørred om bord.

(17a)  Medlemsstaterne bør styrke kontrol- og forhåndsmeddelelsessystemerne for fritidsfartøjer, der benyttes til sportsfiskeri og andre former for fiskeri, for at sikre et enkelt og effektivt system og fremme bæredygtigt fiskeri. [Ændring 8]

(17b)  Uanset artikel 14 i og bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger(9) bør der fastsættes et mindstelandingsmål for både havørred (Salmo trutta) og laks (Salmo salar) i ICES-underområde 22-32. [Ændring 9]

(18)  For at tilvejebringe bedre og mere videnskabelige data om laksebestanden bør elektrofiskeri tillades.

(19)  De seneste videnskabelige udtalelser viser, at rekreativt havfiskerifiskeri efter laks har en betydelig indvirkning på laksebestandene, selv om de tilgængelige data på dette område ikke er særlig præcise. Rekreativt fiskeri fra fartøjer, der opereres af virksomheder, der udbyder tjenester med henblik på at opnå en fortjeneste, kan potentielt tegne sig for en væsentlig del af fangsterne af østersølaks. For at sikre at den flerårige plan fungerer godt bør der derfor indføres en række særlige forvaltningsforanstaltninger med henblik på at kontrollere disse aktiviteterrekreative fiskeriaktiviteter. [Ændring 10]

(19a)  For at gøre det endnu lettere at indberette data bør der tilskyndes og ydes støtte til etablering af internetbaserede indberetningssystemer i og mellem medlemsstaterne. Oplysningerne om de indberettede fangster bør være offentligt tilgængelige. Dog bør det ikke oplyses, hvilken specifik fiskeplads en fangst kommer fra, for ikke at tilskynde fiskere til at koncentrere deres fangstaktiviteter om denne specifikke fiskeplads. [Ændring 11]

(20)  For at sikre en effektiv opfyldelse af målene i denne forordning og være i stand til at reagere hurtigt på ændringer af betingelserne for bestande bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning, jf. artikel 6, 7, 11 og 25. Disse beføjelser bør omfatte muligheden for at regulere fiskeridødeligheden i havet, at ændre fortegnelsen over floder med vildlaks og visse tekniske oplysninger i bilagene til denne forordning og at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af bestandene i Østersøområdets floder, hvis medlemsstaterne ikke vedtager foranstaltninger i henhold til den beføjelse, der henvises til i betragtning 9, eller hvis de anses for at være ineffektive.

(20a)  Kommissionen bør sikre, at medlemsstaterne træffer de administrative eller strafferetlige foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå problemet med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. [Ændring 12]

(21)  Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(22)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om udsætning af laks i henhold til artikel 12 i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(10) ‐

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges en flerårig plan for bevarelse og forvaltning af laksebestanden i Østersøen (herefter »planen«).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Planen finder anvendelse på erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri i Østersøen og i floder, der munder ud i Østersøen på medlemsstaternes område (herefter »de pågældende medlemsstater«). [Ændring 13]

Artikel 3

Definitioner

1.  Med henblik på denne forordning anvendes definitionerne i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(11), artikel 2 i direktiv 2000/60/EF og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.  Endvidere forstås ved:

KAPITEL II

MÅLSÆTNINGER

Artikel 4

Målsætninger

KAPITEL III

MÅL

Artikel 5

Mål for vildlaksebestande i floder

1.  I floder med vildlaks, hvor den potentielle smoltproduktionskapacitet er nået op på 50 % senest den ...(12), skal produktionen af vildlaksesmolt nå op på 75 %80 % af den potentielle smoltproduktionskapacitet i de enkelte floder senest den fem år ...(13)*. [Ændring 16]

2.  I floder med vildlaks, hvor den potentielle smoltproduktionskapacitet ikke er nået op på 50 % senest den ...(14), skal produktionen af vildlaksesmolt nå op på 50 % af den potentielle smoltproduktionskapacitet i de enkelte floder senest den ...(15)* og nå op på 75 % 10 år80 % senest den ...(16)**. [Ændring 17]

3.  10 årEfter ...*** skal produktionen af vildlaksesmolt opretholdes på mindst 75 %80 % af den potentielle smoltproduktionskapacitet i de enkelte floder med vildlaks. [Ændring 18]

4.  De pågældende medlemsstater kan fastsætte strengere mål for de enkelte floder med vildlaks, f.eks. mål, der er baseret på antallet af tilbagevendende gydefisk. [Ændring 19]

De pågældende medlemsstater forelægger og offentliggør dataopgørelser over det antal hunlaks, der vender tilbage til deres floder. [Ændring 20]

KAPITEL IV

FANGSTREGLER

Artikel 6

Fastsættelse af TAC for flodfiskeri

1.  Den årlige TAC for laksebestande i floder med vildlaks må ikke overstige et niveau, der svarer til den fiskeridødelighed, der er nævnt i stk. 2.

2.  Fiskeridødeligheden for laksebestande i floder med vildlaks fastsættes af de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med målene i artikel 5 og ekspertudtalelser fra STECF og ICES, og den revurderes jævnligt af disse organer, når der foreligger nye oplysninger, eller hvis flodens karakteristika har ændret sig. Medlemsstaterne tager i denne forbindelse højde for den potentielle smoltproduktionskapacitet, som ICES har beregnet for hver enkelt flod på grundlag af relevante flodspecifikke parametre, og den revurderes jævnligt af dette organ, når der foreligger nye oplysninger, eller hvis flodens karakteristika ændrer sig.

3.  De pågældende medlemsstater offentliggør fiskeridødeligheden i floder med vildlaks og den tilsvarende TAC for laks på den offentligt tilgængelige del af deres officielle websted oprettet i overensstemmelse med artikel 114 i forordning (EF) nr. 1224/2009 senest den ...(17) og ajourfører disse oplysninger hvert år.

4.  Kommissionen vurderer hvert tredje år foreneligheden og effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til denne artikel, i forhold til de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 4 og 5. [Ændring 21]

5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at fastsætte fiskeridødeligheden og/eller den tilsvarende TAC i floder med vildlaks og/eller lukke det pågældende fiskeri, hvis de berørte medlemsstater ikke offentliggør sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3 inden udløbet af de fastsatte frister.

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at fastsætte fiskeridødeligheden og/eller den tilsvarende TAC i floder med vildlaks og/eller lukke det pågældende fiskeri, hvis de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger, efter en vurdering foretaget i henhold til stk. 4, skønnes ikke at være forenelige med de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 4 og 5, eller skønnes at væe utilstrækkelige for opfyldelsen af disse målsætninger og mål.

7.  Formålet med de foranstaltninger, som Kommissionen træffer, er at sikre, at målsætningerne og målene fastsat i artikel 4 og 5 opfyldes. Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede retsakt ophører medlemsstaternes foranstaltninger med at gælde.

Artikel 7

Fastsættelse af TAC for havfiskeri

1.  Den årlige TAC for laksebestande i havet må ikke overstige et niveau, der svarer til en fiskeridødelighed på 0,1.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at regulere den i stk. 1 nævnte fiskeridødelighed i havet, når der er klare tegn på, at betingelserne for bestandene har ændret sig, og/eller at den eksisterende fiskeridødelighed ikke er tilstrækkelig til at nå målsætningerne i artikel 4.

3.  I tilfælde af pludselige sygdomsudbrud, kritisk lave overlevelsesrater for unglaks eller en uforudset udvikling træffer Rådet afgørelse om en TAC, der er lavere end den TAC, der svarer til den i stk. 1 nævnte fiskeridødelighed.

Artikel 8

ServicefartøjersRekreativt fiskeris udnyttelse af den nationale kvote [Ændring 22]

Laks fanget i havet fra servicefartøjer tilved rekreativt fiskeri og laks fra rekreativt kyst- og flodfiskeri modregnes i den nationale kvote. [Ændring 23]

KAPITEL IVa

MINDSTEMÅL FOR LANDET LAKS OG HAVØRRED

Artikel 8a

Uanset artikel 14 i forordning (EF) nr. 2187/2005bør mindstemålet for landet laks være 60 cm og mindstemålet for landet havørred være 50 cm i hvert af de i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede ICES-underområder. [Ændring 26]

KAPITEL V

TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 9

Medlemsstaternes foranstaltninger til beskyttelse af svage flodlaksebestande

1.  I floder med vildlaks, hvor den potentielle smoltproduktionskapacitet ikke er nået op på 50 % senest den ...(18), skal de berørte medlemsstater fastsætte, bevare, og om nødvendigt forbedre eksisterende, nationale tekniske bevarelsesforanstaltninger senest to år efter denne forordnings ikrafttrædenden ...(19)* . [Ændring 24]

2.  De tekniske bevarelsesforanstaltninger i stk. 1 baseres på flodspecifikke krav, således at de i tilstrækkelig grad kan bidrage til opfyldelsen af de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 4 og 5. Beslutningen om, hvor disse foranstaltninger skal iværksættes, baseres på de mest pålidelige tilgængelige oplysninger om laksens vandringsruter i havet.

Artikel 10

Foranstaltninger til beskyttelse af andre flodlaksebestande

Medlemsstaterne kan iværksætte nationale tekniske bevarelsesforanstaltninger for deres floder i Østersøområdet for at beskytte laksebestande i floder, der ikke er omfattet af artikel 9. Disse foranstaltninger skal medvirke til at nå målsætningerne og målene i artikel 4 og 5.

Kommissionen reviderer retningslinjerne for statsstøtte med henblik på at gøre det lettere for medlemsstaterne at yde kompensation for skader forvoldt af sæler og skarver. [Ændring 25]

Artikel 11

Kommissionens foranstaltninger

1.  Kommissionen vurderer hvert tredje år foreneligheden og effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til artikel 9 og 10, navnlig når floder med vildlaks løber gennem flere medlemsstater, i forhold til de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 4 og 5. [Ændring 27]

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at fastsætte, hvilke tekniske foranstaltninger der er behov for, hvis de berørte medlemsstater ikke vedtager sådanne foranstaltninger i henhold til artikel 9 inden udløbet af den fastsatte frist, som løber fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at fastsætte, hvilke tekniske foranstaltninger der er behov for, hvis medlemsstaternes foranstaltninger, efter en vurdering foretaget i henhold til stk. 1, skønnes ikke at være forenelige med de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 4 og 5, eller skønnes utilstrækkelige for opfyldelsen af disse målsætninger og mål.

4.  Formålet med de foranstaltninger, som Kommissionen træffer, er at sikre, at målsætningerne og målene fastsat i artikel 4 og 5 opfyldes. Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede retsakt ophører medlemsstaternes foranstaltninger med at gælde.

KAPITEL VI

UDSÆTNINGER

Artikel 12

Udsætning

1.  Udsætning af laks må kun ske i floder med vildlaks. Antallet af udsatte smolt i de enkelte floder må ikke overstige flodens skønnede potentielle smoltproduktionskapacitet, når dette er nødvendigt for at forhindre udryddelse af den lokale bestand. [Ændring 28]

2.  Udsætning skal ske på en måde, der beskytter den genetiske mangfoldighed afog variabilitet hos de forskellige laksebestande i floderne under hensyntagen til de eksisterende fiskesamfund i de pågældende floder og i tilstødende floder, samtidig med at effekten af udsætningen maksimeres. Smolt skal komme fra den nærmest mulige flod med vildlaks. [Ændring 29]

2a.  Smolt til udsætning skal mærkes ved bortklipning af fedtfinnen. [Ændring 30]

3.  Kommissionen kan fastsættevedtager senest den ...(20) gennemførelsesretsakter som fastlægger nærmere bestemmelser for anvendelsen af denne artikel i form af gennemførelsesbestemmelser vedtaget i overensstemmelse med. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2. [Ændring 31]

Artikel 13

Direkte udsætning

Princippet om, at forureneren betaler, skal være det ledende princip ved genopretning af vandveje. Direkte udsætning i henhold til stk. 1 anses også for en bevarelsesforanstaltning i henhold til artikel 38, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1198/2006. [Ændring 36]

Artikel 13a

Kønsmodne fisks og smolts oprindelse

Kønsmodne fisk og smolt skal om muligt stamme fra den samme flod med vildlaks, eller, hvis dette ikke er muligt, fra det nærmest mulige flodbækken med vildlaks. [Ændring 33]

Artikel 14

Overgangsperiode

Udsætninger af laks, der ikke sker i henhold til artikel 12 og 13, kan fortsætte indtil syv år efter denne forordnings ikrafttræden...(21) og skal evalueres omhyggeligt. Den gradvise udfasning skal ske flod for flod. Den skal administreres af medlemsstaternes lokale, regionale og/eller nationale organer, som også skal inddrage lokale aktører og gøre brug af deres kompetencer med hensyn til genoprettelse af levesteder og andre foranstaltninger. Juridisk bindende nationale beslutninger om anvendelsen af de økonomiske ressourcer, der i øjeblikket anvendes til udsætning, skal i stedet rettes mod at støtte fiskere, som risikerer at blive negativt påvirket af en udfasning. [Ændring 37]

KAPITEL VII

KONTROL OG HÅNDHÆVELSE

Artikel 15

Sammenhæng med forordning (EF) nr. 1224/2009

Kontrolforanstaltningerne i dette kapitel supplerer kontrolforanstaltningerne i forordning (EF) nr. 1224/2009, medmindre andet er fastsat i artiklerne i dette kapitel.

Desuden finder artikel 55, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1224/2009 samt artikel 64 og 65 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009(22) tilsvarende anvendelse på alt rekreativt fiskeri efter laks i Østersøen. [Ændring 38]

Artikel 16

Logbøger

Uanset artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal førere af EU-fiskerfartøjer af enhver længde, der er i besiddelse af en fiskeritilladelse for laks, og førere af servicefartøjer til rekreativt fiskeri og andre former for fiskeri føre en logbog over deres aktiviteter i henhold til bestemmelserne i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009. [Ændring 39]

Artikel 17

Forhåndsmeddelelser

Uanset den indledende sætning i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 meddeler førere af EU-fiskerfartøjer af enhver længde og af servicefartøjer, der opbevarer laks og/eller havørred om bord, straks efter afslutningen af fiskeriet flagmedlemsstatens kompetente myndighed de oplysninger, der er angivet i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009. [Ændring 40]

Artikel 18

Tilladelser til særlige aktiviteter

1.  Servicefartøjer til rekreativt fiskeri skal have en særlig tilladelse til at fiske efter laks, der udstedes i henhold til bilag II til denne forordning.

2.  De pågældende medlemsstater opfører tilladelserne til særlige aktiviteter på fortegnelsen over fiskeritilladelser i den elektroniske database oprettet i henhold til artikel 116, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1224/2009. De registrerer desuden dataene om tilladelserne til særlige aktiviteter i det elektroniske valideringssystem, der henvises til i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 19

FangstopgørelseFangstopgørelser for rekreativt fiskeri [Ændring 41]

1.  Føreren af servicefartøjet tilFor alle typer rekreativt fiskeri gælder, at der skal udfyldeudfyldes en fangstopgørelse i henhold til bilag III og fremsende denen fangstrapport til den kompetente myndighed i servicefartøjets flagmedlemsstatflagmedlemsstaten den sidste dag i hver måned. [Ændring 42]

2.  Senest den 15. i hver måned registrerer den pågældende medlemsstat oplysningerne i fangstopgørelserne for den forrige måned i deres elektroniske database oprettet i henhold til artikel 116, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1224/2009 og i det elektroniske valideringssystem, der henvises til i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009. De elektroniske data og fangstopgørelserne opbevares i tre år.

Artikel 20

Inspektion af landinger

Medlemsstaterne verificerer nøjagtigheden af oplysningerne i fangstopgørelserne ved hjælp af inspektion af landinger. Disse inspektioner af landinger skal omfatte mindst 10 %20 % af det samlede antal landinger. EU-Fiskerikontrolagenturet gennemfører effektive kontroller og tilskynder medlemsstaterne til at foretage mere fokuserede og målrettede inspektioner i områder, hvor der er mistanke om eller er blevet rapporteret om IUU-fiskeri. [Ændring 43]

Artikel 20a

Kontrol med rekreativt fiskeri

Kontrollen med det rekreative fiskeri i forbindelse med anvendelsen af denne forordning sker navnlig på grundlag af artikel 55 i forordning (EF) nr. 1224/2009 samt artikel 64 og 65 i forordning (EU) nr. 404/2011. [Ændring 44]

Artikel 21

Nationale kontrolhandlingsprogrammer

KAPITEL VIII

DATAINDSAMLING

Artikel 22

Med henblik på indsamling af data kan den enkelte kohorte af unglaks i alle floder med vildlaks overvåges med elektrofiskeri inden smoltifikation.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter som fastlægger de nærmere betingelser for udøvelse af elektrofiskeri på grundlag af de seneste videnskabelige oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2. [Ændring 46]

Artikel 22a

Kommissionen forelægger senest den …(23) Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af videnskabelige undersøgelser af rovdyrs, navnlig sælers og skarvers, indvirkning på laksebestanden i Østersøen. På grundlag af disse undersøgelsesresultater udarbejder Kommissionens en forvaltningsplan, der skal træde i kraft senest i 2016, for de rovdyrbestande, der indvirker på laksebestanden i Østersøen. [Ændring 47]

Artikel 22b

Senest den ...(24) fremsender Kommissionen resultaterne af videnskabelige undersøgelser af udsmid og bifangster af laks fra al relevant fiskeri i Østersøen til Parlamentet og Rådet. [Ændring 48]

KAPITEL IV

OPFØLGNING

Artikel 23

Medlemsstaternes indberetning

1.  De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen om de tekniske bevarelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til kapitel V, og om deres opfyldelse af målene i artikel 5 i det tredje år efter denne forordnings ikrafttrædenden ...(25)* og herefter hvert tredje år. [Ændring 49]

2.  De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning og om opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 5, i ...(26) og herefter hvert sjette årtredje år. Medlemsstaternes rapport skal navnlig omfatte oplysninger om følgende:

[Ændring 50]

Artikel 24

Evaluering af planen

Kommissionen vurderer på grundlag af medlemsstaternes indberetning, jf. artikel 23 i denne forordning, og videnskabelig rådgivning forvaltningsforanstaltningernes indvirkning på laksebestanden i Østersøen og på fiskeriet efter denne bestand i året efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.

KAPITEL X

ÆNDRINGER AF BILAG

Artikel 25

Ændringer af bilag

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at ændre fortegnelsen over floder med vildlaks i bilag I med henblik på at ajourføre den med de nyeste videnskabelige oplysninger.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at ændre bilag II og III med henblik på at sikre en effektiv kontrol.

KAPITEL XI

PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 6, 7, 11 og 25, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.  Den i artikel 6, 7, 11 og 25 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, 7, 11 og 25, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

Tilbagekaldelse af beføjelser

Har en medlemsstatmedlemsstaterne ikke fastlagt eller offentliggjort foranstaltningerne i artikel 6 eller 11 inden for den fastsatte frist, eller er disse foranstaltninger utilstrækkelige og/eller ineffektive på grundlag af vurderingen i artikel 6, stk. 4, eller artikel 11, stk. 1, tilbagekalder Kommissionen den pågældende medlemsstats beføjelse som omhandlet i artikel 6 eller 11. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer den i den pågældende afgørelse anførte delegerede beføjelse til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på en senere heri fastsat dato. [Ændring 51]

Artikel 28

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, nedsat ved artikel 30 i forordning (EF) nr. 2371/2002. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL XII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra den ...

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådet vegne

BILAG I

FLODER MED VILDLAKS I ØSTERSØEN

Finland

-  Simojoki

Finland/Sverige

-  Tornionjoki/Torneälven

Sverige

-  Kalixälven, Råneälven, Piteälven, Åbyälven, Byskeälven, Rickleån, Sävarån, Ume/Vindelälven, Öreälven, Lögdeälven, Emån, Mörrumsån, Ljungan

Estland

-  Pärnu, Kunda, Keila, Vasalemma

Letland

-  Salaca, Vitrupe, Peterupe, Irbe, Uzava, Saka

Letland/Litauen

-  Barta/Bartuva

Litauen

-  Vandløbsoplandet Nemunas (Zeimena)

BILAG II

MINIMUMSOPLYSNINGER TIL TILLADELSER TIL SÆRLIGE AKTIVITETER

1.  FARTØJSDATA

Fartøjets navn(27)

Flagstat

Registreringshavn (navn og national kode)

Udvendig mærkning

Internationalt radiokaldesignal (IRCS(28))

2.  TILLADELSESINDEHAVER, FARTØJSEJER OG FARTØJSFØRER(29)

Den fysiske eller juridiske persons navn og adresse

3.  FARTØJETS KARAKTERISTIKA

Maskineffekt (kW)(30)

Tonnage (GT)

Længde overalt

4.  FISKERIBETINGELSER

1.  Udstedelsesdato

2.  Gyldighedsperiode

3.  Betingelser for tilladelsen, herunder i givet fald vedrørende arter, områder og fiskeredskaber

BILAG III

FANGSTOPGØRELSER

(1) EUT C 68 af 6.3.2012, s. 47. (2) EUT C 68 af 6.3.2012, s. 47. (3) Europa-Parlamentets holdning af 22.11.2012. (4) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (5) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (6) EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1. (7) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1. (8) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1. (9) EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1. (10) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (11) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. (12) * Dato for denne forordnings ikrafttræden. (13) ** Dato syv år efter denne forordnings ikrafttræden. (14) * Dato for denne forordnings ikrafttræden. (15) ** Dato fem år efter denne forordnings ikrafttræden. (16) *** Dato 12 år efter denne forordnings ikrafttræden. (17) * Dato et år efter denne forordnings ikrafttræden. (18) * Dato for denne forordnings ikrafttræden. (19) ** Dato to år efter denne forordnings ikrafttræden. (20) * Dato tre år efter denne forordnings ikrafttræden. (21) * Dato ti år efter denne forordnings ikrafttræden. (22) EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1. (23) * Dato tre år efter denne forordnings ikrafttræden. (24) * Dato tre år efter denne forordnings ikrafttræden. (25) ** Dato et år efter denne forordnings ikrafttræden. (26) * EUT: Indsæt venligst året tre år efter denne forordnings ikrafttræden. (27) For navngivne fartøjer. (28) For fartøjer, der skal have et IRCS. (29) Angives for hver relevant person. (30) Jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 (EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår tillæggelse af delegerede beføjelser med henblik på vedtagelse af visse foranstaltninger (COM(2011)0349 - C7-0162/2011 - 2011/0153(COD))

P7_TA(2012)0447 A7-0096/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0349),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0162/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0096/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår tillæggelse af delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af visse foranstaltninger [Ændring 1]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  En række grundforordninger vedrørende den fælles handelspolitik foreskriver, at retsakter vedtages på grundlag af de procedurer, som er fastlagt i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2).

(2)  Der er behov for en gennemgang af gældende retsakter, som ikke blev tilpasset forskriftsproceduren med kontrol inden Lissabontraktatens ikrafttræden, med henblik på at sikre sammenhæng med bestemmelserne i traktaten. Det er i visse tilfælde hensigtsmæssigt at ændre sådanne retsakter for at tillægge Kommissionen delegerede beføjelser, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det er i nogle tilfælde også hensigtsmæssigt at anvende bestemte procedurer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3). [Ændring 2]

(3)  Følgende forordninger bør derfor ændres:

(4)  Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt, at procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttrædelse, ikke påvirkes af denne forordning ‐

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordningerne i bilaget tilpasses hermed til artikel 290 i TEUF i henhold til bilaget eller til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 5]

Artikel 2

Henvisninger til bestemmelser i de forordninger, der er omhandlet i bilaget, betragtes som henvisninger til de pågældende bestemmelser som ændret ved denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning påvirker ikke de procedurer for vedtagelse af foranstaltninger, der er fastsat i de forordninger, der er omhandlet i bilaget, og som er blevet indledt, men ikke afsluttet, før denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredivtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

Formand

På Rådet vegne

BILAG

Liste over forordninger under den fælles handelspolitik, som tilpasses til artikel 290 i TEUF eller til de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 182/2011.

1.  Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande(14)

For at sikre, at ordningen til forvaltning af importen af visse tekstilvarer fungerer hensigtsmæssigt, jf. forordning (EØF) nr. 3030/93, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår nødvendige ændringer af bilagene til nævnte forordning. Endvidere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til forordning (EU) nr.182/2011.

I forordning (EØF) nr. 3030/93 foretages følgende ændringer:

-1)  I hele forordning (EØF) nr. 3030/93 erstattes henvisninger til »artikel 17« med henvisninger til »artikel 17, stk. 2«. [Ændring 7]

-1a)  Som betragtning 15a og 15b indsættes:"

for at sikre, at ordningen til forvaltning af importen af visse tekstilvarer fungerer hensigtsmæssigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilagene, indrømmelse af yderligere muligheder for import, indførelse eller tilpasning af kvantitative lofter og indførelse af beskyttelsesforanstaltninger og et tilsynssystem i overensstemmelse med denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter; [Ændring 6]

gennemførelsen af denne forordning kræver ensartede betingelser for vedtagelsen af en række foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*;

* EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.»

[Ændring 8]

1)  Artikel 2, stk. 6, affattes således:

   »6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a for at tilpasse fastlæggelsen af de i bilag V anførte kvantitative lofter og af de varekategorier, på hvilke de finder anvendelse, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at en senere ændring af Den Kombinerede Nomenklatur (KN) eller beslutninger om ændring af tariferingen af sådanne varer ikke medfører en nedsættelse af disse kvantitative lofter.«

2)  Artikel 6, stk. 2, affattes således:"

   »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a for at ændre bilagene med henblik på at afhjælpe den i stk. 1 omhandlede situation, idet der tages behørigt hensyn til betingelserne i de relevante bilaterale aftaler.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 16b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

3)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

4)  I artikel 10 foretages følgende ændringer:

5)  I artikel 10a foretages følgende ændringer:

6)  Artikel 13, stk. 3, andet afsnit, erstattes af følgende:"

Kommissionen træffer afgørelse om at indføre en ordning med forudgående eller efterfølgende tilsyn. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a vedrørende indførelse af en ordning med forudgående tilsyn.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 16b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til andet afsnit.

7)  I artikel 15 foretages følgende ændringer:

7a)  Artikel 16, stk. 1, indledning, affattes således:"

1.  Kommissionen, der handler i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 17, stk. 1a, fører de i denne forordning omhandlede konsultationer efter følgende retningslinjer:»

[Ændring 9]

8)  Følgende artikler indsættes:

»Artikel 16a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 6, artikel 6, stk. 2, artikel 8, artikel 10, stk. 13, artikel 10a, stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 3 og 5, og artikel 19 i denne forordning samt i artikel 4, stk. 3, i bilag IV og artikel 2 og artikel 3, stk. 1 og 3, i bilag VII til denne forordning tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(15). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 10]

3.  Den i artikel 2, stk. 6, artikel 6, stk. 2, artikel 8, artikel 10, stk. 13, artikel 10a, stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 3 og 5, og artikel 19 i denne forordning samt i artikel 4, stk. 3, i bilag IV og artikel 2 og artikel 3, stk. 1 og 3, i bilag VII til denne forordning omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 6, artikel 6, stk. 2, artikel 8, artikel 10, stk. 13, artikel 10a, stk. 3, artikel 13, stk. 3, artikel 15, stk. 3 og 5, og artikel 19 i denne forordning samt artikel 4, stk. 3, i bilag IV og artikel 2 og artikel 3, stk. 1 og 3, i bilag VII til denne forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 11]

Artikel 16b

Hasteprocedure

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 16a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

8a)  Artikel 17, stk. 2, erstattes af følgende: "

   »1a. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsudvalget afgiver sin udtalelse senest en måned efter datoen for forelæggelsen. [Ændring 12]

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Undersøgelsesudvalget afgiver sin udtalelse senest en måned efter datoen for forelæggelsen. [Ændring 13]

2a.  Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.»

[Ændring 14]

8b)  Artikel 17a udgår. [Ændring 15]

9)  Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a for at foretage ændringer af de relevante bilag, som er nødvendige af hensyn til indgåelse, ændring eller udløb af aftaler, protokoller og arrangementer med tredjelande eller på grund af ændringer i EU-reglerne vedrørende statistik, toldordninger eller fælles importordninger.»

9a)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 19a

Beretning

1.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en halvårlig beretning om anvendelsen af denne forordning.

2.  Beretningen skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

3.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra forelæggelsen af Kommissionens beretning indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at forelægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

4.  Senest seks måneder efter forelæggelsen af beretningen for Europa-Parlamentet offentliggøres den af Kommissionen.»

[Ændring 16]

10)  Bilag IV, artikel 4, stk. 3, affattes således:

   »3. Fastslås det, at bestemmelserne i denne forordning er overtrådt, og med det eller de pågældende leverandørlandes indforståelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a i denne forordning vedrørende ændringer af de relevante bilag til denne forordning, der er nødvendige for at hindre en gentagelse af sådanne overtrædelser.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 16b i denne forordning på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

11)  Bilag VII, artikel 2, affattes således:"

»Artikel 2

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a i denne forordning for at undergive genindførsel, der ikke er omfattet af dette bilag, specifikke kvantitative lofter, forudsat at de pågældende varer er undergivet de i artikel 2 i denne forordning omhandlede kvantitative lofter.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 16b i denne forordning på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

12)  I bilag VII, artikel 3, foretages følgende ændringer:

2.  Rådets forordning (EF) nr. 517/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke fællesskabsregler for indførsel(16)

For at sikre, at ordningen til forvaltning af importen af visse tekstilvarer, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke EU-regler for indførsel, fungerer hensigtsmæssigt, jf. forordning (EF) nr. 517/94, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår nødvendige ændringer af bilagene til nævnte forordning. Endvidere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af nævnte forordning i henhold til forordning (EU) nr.182/2011.

I forordning (EF) nr. 517/94 foretages følgende ændringer:

- 1)  Som betragtning 22a, 22b og 22c indsættes:"

»for at sikre, at ordningen til forvaltning af importen af visse tekstilvarer, som ikke er omfattet af bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer eller af andre specifikke EU-regler for indførsel, fungerer hensigtsmæssigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår nødvendige ændringer af bilagene, ændringer af indførselsreglerne og anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger og tilsyn i overensstemmelse med denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter; [Ændring 17]

for at sikre ensartede betingelser for vedtagelsen af en række foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser*; [Ændring 18]

rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger i betragtning af disse foranstaltningers virkninger og den deraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger. [Ændring 19]

* EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.»

1)  Artikel 3, stk. 3, affattes således:"

   »3. Tekstilvarer, der er nævnt i bilag V, og som har oprindelse i de deri nævnte lande, kan indføres i Unionen, forudsat at Kommissionen fastsætter et årligt kvantitativt loft. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre de relevante bilag i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende fastsættelsen af sådanne årlige kvantitative lofter.«

2b)  Artikel 8, stk. 2, affattes således:"

   »2. Finder Kommissionen det ikke nødvendigt at træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger på EU-plan, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende en meddelelse om, at undersøgelsen er afsluttet, hvori den redegør for de væsentligste konklusioner af undersøgelsen.«

[Ændring 23]

2c)  I artikel 11 foretages følgende ændringer:

[Ændring 25]

4)  Artikel 13 affattes således:"

»Artikel 13

Hvis det, i tilfælde af at Kommissionen enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat konstaterer, at de betingelser, der er nævnt i artikel 12, stk. 1 og 2, er opfyldt, og finder, at en given varekategori, som er opført i bilag I og ikke undergivet nogen kvantitative restriktioner, bør være undergivet kvantative lofter eller efterfølgende eller forudgående tilsyn, er påkrævet af særligt hastende årsager, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25b for at indføre de i artikel 12, stk. 1 og 2, omhandlede foranstaltninger.»

4a)  Artikel 15, indledning, affattes således:"

»Er det sandsynligt, at den i artikel 12, stk. 2, omhandlede situation opstår, kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 1a:«

[Ændring 28]

5)  Artikel 16, stk. 3, erstattes af følgende:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende foranstaltningerne i stk. 1.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 25b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 3.»

6)  Artikel 25, stk. 2, 3 og 4 erstattes af følgende:"

   »1a. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsudvalget afgiver sin udtalelse senest en måned efter datoen for forelæggelsen. [Ændring 29]

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Undersøgelsesudvalget afgiver sin udtalelse senest en måned efter datoen for forelæggelsen. [Ændring 30]

3.  Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.»

[Ændring 31]

7)  Følgende artikler indsættes:

»Artikel 25a

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 2, artikel 12, stk. 3, artikel 13, 16 og 28 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(17). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 32]

3.  Den i artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 2, artikel 12, stk. 3, artikel 13, 16 og 28 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 2, artikel 12, stk. 3, artikel 13, 16 og 28 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 33]

Artikel 25b

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 25a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

7a)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 26a

1.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en halvårlig beretning om anvendelsen af denne forordning.

2.  Beretningen skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

3.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra forelæggelsen af Kommissionens beretning indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at forelægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

4.  Senest seks måneder efter forelæggelsen af beretningen for Europa-Parlamentet offentliggøres den af Kommissionen.»

[Ændring 34]

8)  Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a for at foretage ændringer af de relevante bilag, der måtte være nødvendige for at tage hensyn til indgåelse, ændring eller udløb af aftaler eller arrangementer med tredjelande eller ændringer i Unionens regler om statistikker, toldarrangementer eller fælles importordninger.»

3.  Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler(18)

For at tilføje varer til listen over varer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 953/2003, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer af bilaget til nævnte forordning.

I forordning (EF) nr. 953/2003 foretages følgende ændringer:

-1)  Betragtning 12 affattes således:"

   »(12) For at tilføje varer til listen over varer, der er omfattet af denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter.«

[Ændring 35 og 36]

1)  I artikel 4 foretages følgende ændringer:

   »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5 for at tage stilling til, om produktet opfylder forordningens kriterier.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 5a på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.

4.  Hvis kravene i denne forordning er opfyldt, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5 for at tilføje det pågældende produkt på listen i bilag I ved næste ajourføring. Ansøgeren underrettes inden 15 dage om Kommissionens afgørelse.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 5a på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

2)  Artikel 5 affattes således:"

»Artikel 5

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(19). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 37]

3.  Den i artikel 4 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.»

[Ændring 38]

3)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 5a

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 5, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

4)  Artikel 11, stk. 2, erstattes af følgende:"

   »2. Kommissionen aflægger jævnligthalvårligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke mængder der udføres til differentierede priser herunder de mængder, der udføres inden for rammerne af en partnerskabsaftale mellem fabrikanten og regeringen for et bestemmelsesland. I rapporten gennemgås hvilke lande og sygdomme, som er omfattet, og de generelle kriterier for gennemførelsen af artikel 3. [Ændring 39]

3.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra forelæggelsen af Kommissionens rapport indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at forelægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. [Ændring 40]

4.  Senest seks måneder efter forelæggelsen af rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet offentliggøres den af Kommissionen.»

[Ændring 41]

4.  Rådets forordning (EF) nr. 673/2005 af 25. april 2005 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater(20)

For at foretage de fornødne tilpasninger af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 673/2005 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår disse tilpasninger.

I forordning (EF) nr. 673/2005 foretages følgende ændringer:

-1)  Betragtning 7 affattes således:

»(7) For at foretage de fornødne tilpasninger af bestemmelserne i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af satsen for tillægstolden eller listerne i bilag I og II i overensstemmelse med denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter.«

[Ændring 42]

1)  Artikel 3, stk. 3, affattes således:

   »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4 for at foretage tilpasninger og ændringer i henhold til nærværende artikel.

Hvis det i tilfælde af tilpasninger og ændringer af bilagene er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 4a på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

2)  Artikel 4 affattes således:"

»Artikel 4

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(21). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 43]

3.  Den i artikel 3, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk.3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.»

[Ændring 44]

3)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 4a

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 4, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

3a)  Artikel 7 affattes således:"

»Artikel 7

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om ophævelse af denne forordning, så snart Amerikas Forenede Stater til fulde har efterkommet henstillingen fra WTO’s tvistbilæggelsesorgan.»

[Ændring 45]

5.  Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007 af 22. oktober 2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation(22)

For at muliggøre effektiv forvaltning gennem vedtagelse af tilpasninger af restriktionerne for indførslen af visse stålprodukter, jf. forordning (EF) nr. 1342/2007, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer af bilag V til nævnte forordning.

I forordning (EF) nr. 1342/2007 foretages følgende ændringer:

-1)  Følgende betragtning indsættes:

»(10a) For at muliggøre en effektiv forvaltning gennem vedtagelse af tilpasninger af restriktionerne for indførslen af visse stålprodukter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilag V. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter.«

[Ændring 46]

1)  Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Med henblik på anvendelsen af aftalens artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 10, stk. 1, andet afsnit, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a i denne forordning for at foretage de nødvendige tilpasninger af de kvantitative lofter i bilag V.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.»

2)  Artikel 6, stk. 3, affattes således:"

   »3. Er Unionen og Den Russiske Føderation ikke i stand til at nå til en tilfredsstillende løsning, og bemærker Kommissionen, at der foreligger klare beviser for omgåelse, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende tilpasninger af bilag V for at afskrive de mængder, der svarer til mængden af produkter med oprindelse i Den Russiske Føderation, på de kvantitative lofter.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

3)  Artikel 12 affattes således:"

»Hvis en tariferingsafgørelse, der er truffet i henhold til de i artikel 11 omhandlede gældende EU-procedurer, omfatter en produktgruppe, der er undergivet et kvantitativt loft, indleder Kommissionen om nødvendigt omgående konsultationer i henhold til artikel 9 med henblik på at nå til en aftale om de fornødne tilpasninger af de pågældende kvantitative lofter, der er fastsat i bilag V. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende tilpasninger af bilag V i så henseende.«

4)  Artikel 31a og 31b indsættes efter overskriften i kapitel IV:"

»Artikel 31a

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionenpå de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, artikel 6, stk. 3, og artikel 12 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(23). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 47]

3.  Den i artikel 5, artikel 6, stk. 3, og artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, artikel 6, stk. 3, og artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 48]

Artikel 31b

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 31a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

6.  Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 [aof 20. December 2007] om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler(24)

For at foretage tekniske tilpasninger af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), jf. forordning (EF) nr. 1528/2007, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår tekniske ændringer af nævnte forordning.

I forordning (EF) nr. 1528/2007 foretages følgende ændringer:

-1)  Følgende betragtning indsættes:"

   »(16a) For at vedtage de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilag I med henblik på at tilføje eller fjerne regioner eller stater, og for så vidt angår tekniske ændringer af bilag II, der er nødvendige som følge af anvendelsen af dette bilag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter.«

[Ændring 49]

-1a)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

   »2. Kommissionen ændrer ved delegeret retsakt i henhold til artikel 24a bilag I for at tilføje regioner eller stater i gruppen af AVS-stater, der har afsluttet forhandlinger om en aftale mellem Unionen og den pågældende region eller stat, som i det mindste opfylder kravene i artikel XXIV i GATT 1994.«

[Ændring 50]

   »3. En sådan region eller stat forbliver opført i bilag I, medmindre Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i henhold til artikel 24a om ændring af bilag I for at fjerne en region eller stat fra bilaget, hvilket navnlig vil ske når:«

[Ændring 51]

1)  Artikel 4, stk. 3, erstattes af følgende:

»3. Kommissionen fører med bistand fra Toldkodeksudvalget, som er oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks*, tilsyn med gennemførelsen og anvendelsen af bestemmelserne i bilag II.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel [insert the number of the Article(s) laying down the procedure for the adoption of delegated acts, currently Articles 24a to 24c of proposal COM(2011) 82 final]artikel 24a vedrørende tekniske ændringer af bilag II, der er nødvendige som følge af anvendelsen af dette bilag. [Ændring 52]

5.  Der kan vedtages afgørelser om forvaltningen af bilag II efter proceduren i artikel 247 og 247a i forordning (EØF) nr. 2913/92.

* EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.»

2)  Artikel 23 affattes således:"

»Artikel 23

Tilpasning til den tekniske udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel [insert the number of the Article(s) laying down the procedure for the adoption of delegated acts, currently Articles 24a to 24c of proposal COM(2011) 82 final]artikel 24a vedrørende tekniske ændringer af artikel 5 og 8 til 22, som er nødvendige som følge af forskelle mellem denne forordning og aftaler, der finder anvendelse midlertidigt, eller som indgås i henhold til artikel 218 i TEUF med de regioner eller stater, der er opført i bilag I.»

[Ændring 53]

2a)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2 og 3, artikel 4, stk. 4, og artikel 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den …(25). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb.

3.  Den i artikel 2, stk. 2 og 3, artikel 4, stk. 4, og artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2 og 3, artikel 4, stk. 4, og artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med fire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.»

[Ændring 54]

7.  Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 af 21. januar 2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova samt om ændring af forordning (EF) nr. 980/2005 og Kommissionens afgørelse 2005/924/EF(26)

For at muliggøre tilpasning af forordning (EF) nr. 55/2008 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer, som er nødvendige i lyset af ændringer i toldkoder eller indgåelse af aftaler med Moldova.

I forordning (EF) nr. 55/2008 foretages følgende ændringer:

-1)  Følgende betragtning indsættes:"

   »(12a) For at muliggøre tilpasning af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer, som er nødvendige i lyset af ændringer i toldkoder eller indgåelse af aftaler med Moldova. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter.«

[Ændring 55]

1)  Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Tildeling af beføjelser

2)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 8b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(27). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 56]

3.  Den i artikel 7 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.»

[Ændring 57]

2a)  Følgende artikel indsættes:"

»Artikel 12a

Beretning

1.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en halvårlig beretning om anvendelsen af denne forordning.

2.  Beretningen skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af denne forordning.

3.  Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra forelæggelsen af Kommissionens beretning indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at forelægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

4.  Senest seks måneder efter forelæggelsen af beretningen for Europa-Parlamentet offentliggøres den af Kommissionen.»

[Ændring 58]

8.  Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007(28)

For at tilpasse bilagene i forordning (EF) nr. 732/2008 til udviklingen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår visse tilpasninger af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

I forordning (EF) nr. 732/2008 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:

   »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a for efter gennemgangen af anmodningen at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes ansøgerlandet den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, og følgelig ændre bilag I.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 27b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.

2)  Artikel 11, stk. 8, affattes således:"

   »8. Når De Forenede Nationer udelukker et land fra listen over mindst udviklede lande, fjernes det fra listen over begunstigede lande under ordningen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a for at fjerne et land fra ordningen ved at ændre bilag I og fastsætte en overgangsperiode på mindst tre år.«

3)  Artikel 25 affattes således:"

»Artikel 25

4)  Som artikel 27a og 27b indsættes:"

»Artikel 27a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 8, og artikel 25 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.  Den i artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 8, og artikel 25 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 8, og artikel 25 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27b

Hasteprocedure

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 27a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

[Ændring 59]

9.  Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan(29)

For at muliggøre effektiv forvaltning af visse restriktioner, jf. forordning (EF) nr. 1340/2008, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændringer af bilag V til nævnte forordning.

I forordning (EF) nr. 1340/2008 foretages følgende ændringer:

-1)  Følgende betragtning indsættes:"

(9a)  For at muliggøre en effektiv forvaltning af visse restriktioner bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilag V. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør inden for rammerne af sit arbejde med udarbejdelsen og gennemførelsen af delegerede retsakter fremlægge fyldestgørende oplysninger om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Med hensyn hertil bør Kommissionen sørge for behørig inddragelse af Europa-Parlamentet og i den forbindelse støtte sig til bedste praksis fra tidligere erfaringer på andre politikområder for at skabe de bedst mulige betingelser for Europa-Parlamentets fremtidige undersøgelser af delegerede retsakter.»

[Ændring 60]

1)  Artikel 5, stk. 3, affattes således:

   »3. Er Unionen og Republikken Kasakhstan ikke i stand til at nå til en tilfredsstillende løsning, og bemærker Kommissionen, at der foreligger klare beviser for omgåelse, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a for at afskrive de mængder, der svarer til mængden af produkter med oprindelse i Den Russiske Føderation, på de kvantitative lofter og følgelig ændre bilag V.

Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger ville forårsage skader, der kunne være svære at afhjælpe, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 16b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.»

2)  Følgende artikler indsættes:"

»Artikel 16a

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den …(30). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden hver periodes udløb. [Ændring 61]

3.  Den i artikel 5, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk.3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 månederfire måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 62]

Artikel 16b

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 16a, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.»

10.  Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces(31)

For at muliggøre tilpasning af forordning (EF) nr. 1215/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer, som er nødvendige i lyset af ændringer i toldkoder eller indgåelse af aftaler med de lande og territorier, der er omfattet af denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

I forordning (EF) nr. 1215/2009 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 7 affattes således:"

»Artikel 7

Tildeling af beføjelser

2)  Som artikel 8b indsættes:"

»Artikel 8b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel 7 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.  Den i artikel 7 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.»

[Ændring 63]

(1) Europa-Parlamentets holdning af 22.11.2012. (2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (4) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1. (5) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 1. (6) EUT L 135 af 3.6.2003, s. 5. (7) EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1. (8) EUT L 300 af 17.11.2007, s. 1. (9) EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1. (10) EUT L 20 af 24.1.2008, s. 1. (11) EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1. (12) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 1. (13) EUT L 328 af 15.12.2009, s. 1. (14) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1. (15) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (16) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 1. (17) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (18) EUT L 135 af 3.6.2003, s. 5. (19) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (20) EUT L 110 af 30.4.2005, s. 1. (21) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (22) EUT L 300 af 17.11.2007, s. 1. (23) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (24) EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1. (25) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (26) EUT L 20 af 24.1.2008, s. 1. (27) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (28) EUT L 211 af 6.2.2008, s. 1. (29) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 1. (30) + Dato for denne forordnings ikrafttræden. (31) EUT L 328 af 15.12.2009, s. 1.

Europa-Parlamentets ændringer af 22. november 2012 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 (COM(2012)0298 – C7-0156/2012 – 2012/0158(COD))(1)

P7_TA(2012)0448 A7-0342/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 32]

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)

P7_TA(2012)0448 A7-0342/2012

til Kommissionens forslag

P7_TA(2012)0448 A7-0342/2012

------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer og Rådets forordning (EF) nr. 1434/98 om de nærmere betingelser for landing af sild til industrien, bortset fra fødevareindustrien

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 af 27. november 2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011(4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 579/2011 af 8. juni 2011(5) fastsætter, at visse tekniske foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger(6), videreføres i en overgangsperiode indtil den 31. december 2012.

(2)  En ny ramme for tekniske bevarelsesforanstaltninger afventes, indtil reformen af den fælles fiskeripolitik gennemføres. Usandsynligheden for at en sådan ny ramme vil være på plads inden udgangen af 2012, gør det berettiget at forlænge anvendelsen af disse tekniske overgangsforanstaltninger.

(3)  For at sikre en fortsat korrekt bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer bør Rådets forordning (EF) nr. 850/98(7) ajourføres ved at indarbejde de tekniske overgangsforanstaltninger i forordningen.

(3a)  For at sikre, at der opretholdes en korrekt bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer i Sortehavet, bør mindstemål for landing og mindskemaskestørrelser for fiskeri af pighvar, som tidligere fastsat i EU-retten, indarbejdes i forordning (EF) nr. 850/98.

▌

(5)  Forbuddet mod highgrading i alle ICES-områder bør opretholdes for at reducere udsmid af kvoterede arter.

(5a)  Der bør på grundlag af konsultationerne i 2009 mellem Unionen, Norge og Færøerne med henblik på at mindske uønskede fangster indføres et forbud mod at sætte visse arter ud eller lade visse arter slippe ud samt et krav om at flytte fangstpladser, når 10 % af fangsterne indeholder undermålsfisk.

(5b)  På baggrund af rådgivningen fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) bør restriktionerne for at lande eller opbevare sild om bord, der er fanget i ICES-afsnit IIa, opretholdes.

(6)  På baggrund af rådgivningen fra STECF er en områdelukning til beskyttelse af gydende sild i ICES-afsnit VIa ikke længere nødvendig for at sikre en bæredygtig udnyttelse af denne art, hvorfor den pågældende lukning derfor bør ophæves.

(7)  På baggrund af rådgivningen fra STECF, som kæder den lave forekomst af tobis sammen med riders dårlige ynglesucces, bør der opretholdes en områdelukning i ICES-underområde IV, undtagen for et begrænset fiskeri hvert år til at overvåge bestanden.

(8)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør det være muligt at tillade anvendelsen af redskaber, der ikke fanger jomfruhummer, i visse områder, hvor fiskeri efter jomfruhummer er forbudt.

▌

(11)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør en områdelukning for at beskytte ungkuller i ICES-afsnit VIb opretholdes.

(11a)  På baggrund af rådgivningen fra ICES og STECF bør visse tekniske bevarelsesforanstaltninger i farvandene vest for Skotland (ICES-afsnit VIa) med henblik på at beskytte torske-, kuller- og hvillingebestandene opretholdes for at bidrage til bevarelse af fiskebestandene.

(11b)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør det tillades at anvende håndliner og automatiseret jiggingudstyr ved fiskeri efter sej i ICES-afsnit VIa.

(11c)  På baggrund af rådgivningen fra STECF om den geografiske fordeling af torsk i ICES-afsnit VIa, der viser, at langt størstedelen af torskefangsten finder sted nord for 59° N, bør brug af garn syd for denne linje tillades.

(11d)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør brug af garn for småplettet rødhaj i ICES-afsnit VIa tillades.

(11e)  Det bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse, om fiskeredskabernes karakteristika i den undtagelse, der giver mulighed for at fiske med trawl, bundtrawl eller tilsvarende redskaber i ICES-afsnit VIa, er hensigtsmæssige, på baggrund af videnskabelig rådgivning med henblik på deres ændring eller ophævelse.

(11f)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør der indføres en områdelukning for at beskytte ungtorsk i ICES-afsnit VIa.

(11g)  Det bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse, om forbuddet mod at fiske efter torsk, kuller og hvilling i ICES-underområde VI er hensigtsmæssigt, på baggrund af videnskabelig rådgivning med henblik på dets ændring eller ophævelse.

(11h)  På baggrund af rådgivningen fra ICES og STECF bør foranstaltninger til at beskytte torskebestandene i Det Keltiske Hav (ICES-afsnit VIIf, g) opretholdes.

(12)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør foranstaltninger til at beskytte koncentrationer af gydebestande af byrkelange i ICES-afsnit VIa opretholdes.

(13)  De foranstaltninger, der i 2011 blev fastlagt af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) for at beskytte rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde I og II, bør opretholdes.

(14)  De foranstaltninger, der blev fastlagt af NEAFC i 2011 for at beskytte rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande, bør opretholdes.

(15)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør fiskeri med bomtrawl med anvendelse af elektrisk strøm fortsat tillades i ICES-afsnit IVc og IVb syd på visse betingelser.

(16)  På grundlag af konsultationerne i 2009 mellem Unionen, Norge og Færøerne med henblik på at mindske uønskede fangster bør visse foranstaltninger til begrænsning af fangsthåndteringen og lossekapaciteten på pelagiske fartøjer, der fisker efter makrel, sild eller hestemakrel i det nordøstlige Atlanterhav, ▌ gennemføres på et permanent grundlag.

(17)  På baggrund af rådgivningen fra ICES bør tekniske bevarelsesforanstaltninger til at beskytte voksne torskebestande i Det Irske Hav i gydetiden opretholdes.

(17a)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør brugen af sorteringsriste i et afgrænset område i ICES-afsnit VIIa tillades.

(18)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør fiskeri med garn og indfiltringsnet i ICES-afsnit IIIa, VIa, VIb, VIIb, VIIc, VIIj og VIIk og ICES-underområde VIII, IX, X og XII øst for 27°W i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mere end 200 m, men mindre end 600 m, kun være tilladt på visse betingelser, hvorunder der ydes beskyttelse af biologisk følsomme dybhavsarter.

(18a)  Det er vigtigt at præcisere samspillet mellem de forskellige ordninger for fiskeri med garn, navnlig i ICES-underområde VII. Mere specifikt bør det præciseres, at den særlige undtagelse for fiskeri med garn med en maskestørrelse på 100 mm og derover i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, c, j og k samt de specifikke betingelser for den pågældende undtagelse kun finder anvendelse i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mere end 200 m, men mindre end 600 m, og at standardregler om maskestørrelse og fangstsammensætning fastsat i forordning (EF) nr. 850/98 derfor finder anvendelse på ICES-afsnit VIIa, VIId, VIIe, VIIf, VIIg og VIIh og i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mindre end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, c, j og k.

(18b)  På baggrund af rådgivningen fra STECF bør brug af toggegarn i ICES-underområde IX i farvande, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er på mere end 200 m, men mindre end 600 m, være tilladt.

(19)  Anvendelsen af visse selektive redskaber bør fortsat være tilladt i Biscayabugten for at sikre den bæredygtige udnyttelse af kulmule- og jomfruhummerbestanden og reducere udsmidet af disse arter.

(20)  Restriktionerne i fiskeriet i visse områder for at beskytte sårbare dybhavslevesteder i det NEAFC-regulerede område vedtaget af NEAFC i 2004 og i visse områder i ICES-afsnit VII c, j, k og ICES-afsnit VIIIc vedtaget af Unionen i 2008 bør opretholdes.

(21)  I overensstemmelse med rådgivningen fra en fælles arbejdsgruppe mellem Unionen og Norge om tekniske foranstaltninger bidrager weekendforbuddet mod fiskeri efter sild, makrel eller brisling med trawl eller snurpenot i Skagerrak og Kattegat ikke længere til bevarelsen af pelagiske fiskebestande som følge af ændringer i fiskerimønstre. ▌På baggrund af konsultationerne i 2011 mellem Unionen, Norge og Færøerne bør dette forbud derfor udgå.

(22)  Af klarhedshensyn og for at sikre en bedre regulering bør visse forældede bestemmelser udgå.

(22a)  Med henblik på at afspejle ændringer i fiskerimønstre og indførelse af mere selektive redskaber bør maskestørrelser, målarter og krævede fangstprocenter i Skagerrak og Kattegat opretholdes.

(23)  Mindstemålene for japansk tæppemusling bør revideres på baggrund af biologiske data.

(24)  For at støtte bevarelsen af ottearmet blæksprutte og navnlig for at beskytte yngel er der fastsat et mindstemål for ottearmet blæksprutte i fangster, der tages i farvande under tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, og som ligger i det område, der reguleres af Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF).

(24a)  Et tilsvarende mindstemål bør fastsættes for landing af ansjos udtrykt i antal fisk pr. kg, da dette vil forenkle arbejdet om bord på fartøjer, der fisker efter denne art, og lette kontrolforanstaltningerne i land.

(25)  ▌Specifikationer for sorteringsriste ▌til brug for reducering af bifangst i fiskeriet efter jomfruhummer i ICES-afsnit IIIa, ICES-underområde VI og ICES-afsnit VIIa bør opretholdes.

(26)  Specifikationerne for kvadratmaskepaneler, der skal anvendes på visse betingelser for fiskeri med visse trukne redskaber i Biscayabugten, bør opretholdes.

(27)  ▌Det bør tillades fartøjer med en maskineffekt under 112 kW at anvende 2 m kvadratmaskepaneler i et afgrænset område i ICES-afsnit VIa.

(27a)  Betegnelsen »Fællesskabet« i den dispositive del af forordning (EF) nr. 850/98 bør ændres efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

(27b)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af reglerne for brugen af redskaber med samme høje selektivitet, når der fiskes efter jomfruhummer i ICES-afsnit VIa, og af reglerne for udelukkelse af en medlemsstats specifikke fiskerier fra anvendelsen af forbuddet mod at anvende garn, indfiltringsnet eller toggegarn i ICES-underområde VIII, IX, X, hvor niveauet for bifangster af hajer og udsmid er meget lavt, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves uden anvendelse af forordning (EU) nr. 182/2011(8).

▌

(29)  Forordning (EF) nr. 850/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(29a)  Rådets forordning (EF) nr. 1434/98 indeholder særlige betingelser for landing af sild til industrien, bortset fra fødevareindustrien. En særlig undtagelse fra betingelserne for landing af bifangster af sild i fiskeri med små maskestørrelser i ICES-afsnit IIIa, underområde IV, afsnit VIId og EU-farvande i ICES-afsnit IIa, som tidligere er medtaget i andre EU-retsakter, bør indarbejdes i den pågældende forordning. Forordning (EF) nr. 1434/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed ‐

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer i forordning (EF) nr. 850/98

I forordning (EF) nr. 850/98 foretages følgende ændringer:

-1a)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 1a

I artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 46, stk. 1, litra b), og i bilag I, fodnote 5, erstattes ordet »Fællesskabet« og orddelen »fællesskabs-« med henholdsvis »Unionen« og »EU-«, og de nødvendige grammatiske tilpasninger, der måtte følge af denne ændring, foretages.

-1b)  I artikel 2 indsættes følgende litra:"

i)  Region 9

Alle farvande i Sortehavet, der svarer til det geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet)* og i resolution GFCM/33/2009/2.

* EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44.

-1c)  I artikel 11, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"

Denne undtagelse finder anvendelse med forbehold af artikel 34b, stk. 2, litra c).

-1d)  Følgende artikel indsættes:

Artikel 11a

I region 9 er mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn, der anvendes til at fange pighvar, 400 mm.

▌

1d)  Artikel 17 affattes således:"

Marine organismer betragtes som undermålere, hvis de er mindre end de mindstemål, der er anført i bilag XII og bilag XIIa for de pågældende arter og de pågældende geografiske områder.

1e)  I artikel 19 tilføjes følgende stykke:"

4.  Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på region 9.

2)  Følgende afsnit indsættes:"

AFSNIT IIIa

FORANSTALTNINGER TIL AT MINDSKE UDSMID

Artikel 19a

Forbud mod highgrading

1.  Udsmid under fiskeri af arter, der er underlagt kvoter, som lovligt kan landes inden for region 1, 2, 3 og 4, er forbudt.

2.  Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning eller i andre EU-retsakter inden for fiskeri.

Artikel 19b

Bestemmelser om flytning af fangstpladser og forbud mod at lade visse arter slippe ud

1.  Overstiger mængden af makrel, sild eller hestemakrel, der ikke opfylder mindstemålene, 10 % af den samlede mængde i et træk inden for region 1, 2, 3 og 4, flytter fartøjet fangstpladser.

2.  Inden for region 1, 2, 3 og 4 er det forbudt at lade makrel, sild eller hestemakrel slippe ud, før nettet er taget helt om bord på et fiskerfartøj med tab af døde eller døende fisk til følge.

3)  Artikel 20, stk. 1, litra d), udgår.

3a)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 20a

Restriktioner i fiskeriet efter sild i EU-farvande i ICES-afsnit IIa

Det er forbudt at lande eller beholde sild om bord, der er fanget i EU-farvande i ICES-afsnit IIa i perioderne fra den 1. januar til den 28. februar og fra den 16. maj til den 31. december.

4)  Artikel 29a affattes således:"

Artikel 29a

Lukning af et område for tobisfiskeri i ICES-underområde IV

1.  Det er forbudt at lande eller at beholde tobis om bord, hvis fangsten har fundet sted i det geografiske område, der afgrænses af Englands og Skotlands østkyst og geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.  Fiskeri med henblik på videnskabelige undersøgelser er tilladt for at overvåge tobisbestanden i området og virkningerne af lukningen.

5)  Artikel 29b, stk. 3, affattes således:"

3.  Uanset forbuddet i stk. 1 er fiskeri med tejner, der ikke fanger jomfruhummer, tilladt i de geografiske områder og i de perioder, der er angivet i det pågældende stykke.

6)  Følgende artikler indsættes:"

»Artikel 29c

Rockall-kullerkassen i ICES-underområde VI

1.  Alt fiskeri efter Rockall-kuller, bortset fra langlinefiskeri, er forbudt i de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Artikel 29d

Restriktioner i fiskeriet efter torsk, kuller og hvilling i ICES-underområde VI

1.  Alt fiskeri efter torsk, kuller og hvilling er forbudt i den del af ICES-afsnit VIa, som ligger øst eller syd for de geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.  Et fiskerfartøj, som befinder sig i det område, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, sikrer, at fiskeredskaber om bord er fastgjort og stuvet i overensstemmelse med artikel 47 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik*.

3.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, håndliner, mekaniserede jiggingliner, vod og landdragningsvod, kurve og tejner i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

4.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med net med en maskestørrelse på under 55 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

4a.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn med en maskestørrelse på over 120 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

4b.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn med en maskestørrelse på over 90 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

5.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske efter jomfruhummer i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

Kommissionen vedtager på grundlag af en positiv udtalelse fra STECF gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af, hvilke redskaber der skal anses for at have samme høje selektivitet med henblik på litra a).

6.  Stk. 5 gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

7.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med trawl, bundtrawl eller tilsvarende redskaber i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

7a.  Senest den 1. januar 2015 og senest hvert andet år derefter vurderer Kommissionen på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF de fiskeredskabskarakteristika, der er angivet i stk. 7, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og for Rådet et forslag til ændring af stk. 7.

8.  Stk. 7 gælder ikke i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

8a.  Fra den 1. januar til den 31. marts og fra den 1. oktober til den 31. december hvert år er det forbudt at udøve nogen form for fiskeri med de redskaber, der er angivet i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande**, i det område, der er angivet i ICES-område VIa, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Hverken føreren af et fiskerfartøj eller andre personer om bord må foranledige eller tillade, at personer om bord forsøger at fiske efter, lande, omlade eller om bord opbevare fisk, der er fanget inden for det angivne område.

9.  Hver berørt medlemsstat gennemfører et observatørprogram om bord fra den 1. januar til den 31. december hvert år for at udtage prøver af fangster og udsmid fra fartøjer, der er omfattet af undtagelserne i stk. 4a, 4b, 5 og 7. Observatørprogrammerne gennemføres uden at tilsidesætte forpligtelserne i henhold til de respektive regler og skal tage sigte på at evaluere fangster og udsmid af torsk, kuller og hvilling med en nøjagtighed på mindst 20 %.

10.  De berørte medlemsstater udarbejder en ▌rapport om den samlede mængde fangster og udsmid foretaget af de fartøjer, der er omfattet af observatørprogrammet, i løbet af et kalenderår og forelægger den for Kommissionen senest den 1. februar i det følgende kalenderår.

10a.  Senest den 1. januar 2015 og senest hvert andet år derefter vurderer Kommissionen torske-, kuller- og hvillingebestandens tilstand i det område, der er angivet i stk. 1 på grundlag af videnskabelig rådgivning fra STECF, og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af denne artikel.

Artikel 29e

Restriktioner i fiskeriet efter torsk i ICES-underområde VII

1.  I perioden fra den 1. februar til den 31. marts hvert år er det forbudt at udøve nogen form for fiskeri i ICES-underområde VII i det område, som består af statistiske ICES-rektangler: 30E4, 31E4, 32E3. Dette forbud gælder ikke inden for seks sømil fra basislinjen.

2.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med faststående garn fastgjort til pæle, kammuslingeskrabere, muslingeskrabere, vod og landdragningsvod, håndliner, mekaniserede jiggingliner, kurve og tejner i det område og i de perioder, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

3.  Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med net med en maskestørrelse på under 55 mm i det område, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at:

Artikel 29f

Særlige regler med henblik på beskyttelse af byrkelange

1.  Fra den 1. marts til den 31. maj hvert år er det forbudt om bord at opbevare en mængde byrkelange på mere end 6 tons pr. fangstrejse i de områder i ICES-afsnit VIa, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.  Ved indsejling i og udsejling fra de områder, der er omhandlet i stk. 1, registrerer fiskerfartøjets fører dato, klokkeslæt og sted for ind- og udsejling i logbogen.

3.  Hvis et fartøj når op på 6 tons byrkelange i et af de to områder, der er omhandlet i stk. 1:

4.  De observatører, der er omhandlet i artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande***, og som er udpeget til at være om bord på fiskerfartøjer, der befinder sig i et af de områder, der er omhandlet i stk. 1, skal udover de opgaver, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 4, på grundlag af passende prøver af byrkelangefangsten måle fiskene og fastsætte kønsmodenhed af delprøver af fiskene. På grundlag af rådgivning fra STECF skal medlemsstaterne udarbejde detaljerede protokoller for prøvetagning og indsamling af resultater.

5.  Fra den 15. februar til den 15. april hvert år er det forbudt at anvende bundtrawl, langline og hildingsgarn inden for et område, som afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Artikel 29g

Foranstaltninger for fiskeriet efter rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde I og II

1.  Direkte fiskeri efter rødfisk i de internationale farvande i ICES-underområde I og II er kun tilladt i perioden fra den 15. august til den 30. november hvert år for fartøjer, der tidligere har deltaget i fiskeriet efter rødfisk i det NEAFC-regulerede område, jf. artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 af 15. december 2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav****.

2.  Fartøjerne skal begrænse deres bifangster af rødfisk i andre fiskerier til højst 1 % af den samlede fangst, der beholdes om bord.

3.  Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.

4.  Uanset artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal førere af fiskerfartøjer, der deltager i dette fiskeri, indsende daglige fangstopgørelser.

5.  Foruden bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjerne fremsender er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at der indsamles videnskabelige oplysninger af de videnskabelige observatører, der er om bord på fartøjer, som fører deres flag. De indsamlede oplysninger skal mindst omfatte repræsentative data vedrørende køn, alder og længdesammensætning efter dybde. Disse oplysninger indberettes til ICES af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

7.  Kommissionen informerer medlemsstaterne om den dato, hvor NEAFC's sekretariat har underrettet de kontraherende parter i NEAFC om, at den samlede tilladte fangstmængder (TAC) er udnyttet fuldt ud. Medlemsstaterne forbyder direkte fiskeri efter rødfisk for fartøjer, der fører deres flag, fra den dato.

Artikel 29h

Foranstaltninger for fiskeriet efter rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande

1.  Det er forbudt at fange rødfisk ▌i internationale farvande i ICES-underområde V og EU-farvande i ICES-underområde XII og XIV.
Som en undtagelse fra første afsnit er det tilladt at fange rødfisk fra den 11. maj til den 31. december i det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet (»rødfiskbeskyttelsesområdet«):

1a.  Uanset stk. 1 kan fiskeri efter rødfisk tillades ved en EU-retsakt uden for rødfiskbeskyttelsesområdet i Irmingerhavet og tilstødende farvande fra den 11. maj til den 31. december hvert år på grundlag af videnskabelig rådgivning, og forudsat at NEAFC har udarbejdet en genopretningsplan for så vidt angår rødfisk i dette geografiske område. Kun EU-fartøjer, der er behørigt bemyndiget af deres respektive medlemsstater og anmeldt til Kommissionen som krævet i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010, deltager i dette fiskeri.

2.  Det er forbudt at anvende trawl med en maskestørrelse på under 100 mm.

3.  Omregningskoefficienten for rødfisk, der er fanget i dette fiskeri, og som er renset og hovedskåret, herunder præsentationsformen Japan-cut, er 1,70.

4.  Førere af fartøjer, der fisker uden for rødfiskbeskyttelsesområdet, indsender dagligt efter endt fiskeri den pågældende dag en fangstopgørelse, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1236/2010. I fangstopgørelsen angives de ombordværende fangster, der er taget siden sidste fangstmeddelelse.

5.  Foruden bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1236/2010 er en tilladelse til at fiske efter rødfisk kun gyldig, hvis de opgørelser, som fartøjerne fremsender, er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning og registreres i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 3.

6.  De i stk. 5 omhandlede opgørelser udarbejdes i overensstemmelse med de relevante regler.

* EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

** EUT L 348 af 24.12.2008, s. 20.

*** EUT L 351 af 28.12.2002, s. 6.

**** EUT L 348 af 31.12.2010, s. 17.

6a)  I artikel 30 indsættes følgende stykke:"

1a)  Stk. 1 finder ikke anvendelse på region 9.

7)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 31a

Elektrofiskeri i ICES-afsnit IVc og IVb

1.  Uanset artikel 31 er elektrofiskeri med bomtrawl tilladt i ICES-afsnit IVc og IVb syd for en geodætisk linje mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

2.  Elektrofiskeri er kun tilladt, når:

8)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 32a

Restriktioner for fangsthåndtering og losning på pelagiske fartøjer

1.  Den maksimale afstand mellem stængerne i vandudskilleren om bord på fartøjer til pelagisk fiskeri efter makrel, sild eller hestemakrel i NEAFC-konventionens område som defineret i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1236/2010 skal være 10 mm.

Stængerne skal være svejset på plads. Hvis der i vandudskilleren anvendes huller i stedet for stænger, må hullernes maksimumsdiameter ikke være over 10 mm. Hullerne i slisken inden vandudskilleren må ikke have en diameter på over 15 mm.

2.  Det er forbudt for pelagiske fartøjer, der fisker i NEAFC-konventionens område, at losse fisk under deres vandlinje fra reservetanke eller tanke med kølet havvand (RSW).

3.  Fartøjsføreren skal sende de kompetente fiskerimyndigheder i flagmedlemsstaten tegninger, samt alle ændringer heraf, over fangsthåndterings- og lossekapaciteten på pelagiske fartøjer, der fisker efter makrel, sild eller hestemakrel i NEAFC-konventionens område, som er attesteret af de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten. De kompetente myndigheder i fartøjets flagmedlemsstat foretager regelmæssig kontrol af nøjagtigheden af de fremsendte tegninger. Der skal altid forefindes kopier om bord på fartøjet.

9)  Følgende artikler indsættes:"

Artikel 34a

Tekniske bevarelsesforanstaltninger i Det Irske Hav

1.  Fra den 14. februar til den 30. april er det forbudt at anvende bundtrawl, vod eller lignende slæberedskaber, enhver form for garn, toggegarn, indfiltringsnet eller lignende faststående net og enhver form for fiskeredskaber med kroge i den del af ICES-afsnit VIIa, der afgrænses af:

2.  Uanset stk. 1 gælder følgende for det område og den periode, der er omhandlet i nævnte stykke:

Artikel 34b

Brug af garn i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, c, j og k og ICES-underområde VIII, IX, X og XII øst for 27º V

1.  EU-fartøjer må ikke anvende bundsat garn, indfiltringsnet og toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, c, j og k og ICES-underområde XII øst for 27º V, VIII, IX og X.

▌

3.  Uanset stk. 1 er det dog tilladt at anvende følgende redskaber:

4.  Denne undtagelse gælder dog ikke i det NEAFC-regulerede område.

4a.  Alle fartøjer, der anvender bundsatte garn, indfiltringsnet eller toggegarn på positioner, hvor vanddybden ifølge dybdekurverne er større end 200 m i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VIIb, c, j og k og ICES-underområde XII øst for 27º V, VIII, IX og X, skal have en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

5.  Kun én af de redskabstyper, der er beskrevet i stk. 3, litra a),▌ b) eller d), må medføres om bord ad gangen. Fartøjer må medføre garn af en samlet længde, som er 20 % større end den maksimale længde af lænker, der må være sat på noget tidspunkt.

6.  Føreren af et fartøj med fiskeritilladelse, jf. stk. 4a, registrerer i logbogen mængden og længden af fiskeredskaber om bord på det pågældende fartøj, før det forlader havnen, og når det vender tilbage, og redegør for enhver forskel mellem de to optællinger.

▌

8.  De kompetente myndigheder har ret til at fjerne fiskeredskaber til havs, som der ikke er tilsyn med, i ICES-afsnit IIIa, IVa, Vb, VIa, VIb, VII b, c, j og k og ICES-underområde XII øst for 27º V, VIII, IX og X, i følgende situationer:

9.  Føreren af et fartøj med en fiskeritilladelse, jf. stk. 4a, registrerer følgende oplysninger i logbogen under hver fangstrejse:

10.  Fartøjer, som har den i stk. 4a omhandlede fiskeritilladelse, må kun anløbe havne udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 2347/2002.

11.  Mængden af hajer om bord på et fartøj, som anvender det i stk. 3, litra b) og d), beskrevne redskab, må ikke overstige 5 % i levende vægt ud af den samlede mængde ombordværende marine organismer.

11a.  Kommissionen kan efter høring af STECF vedtage gennemførelsesretsakter, der udelukker en medlemsstats specifikke fiskerier i ICES-underområde VIII, IX, X, fra anvendelsen af stk. 1-10, hvis oplysninger fra medlemsstaterne viser, at disse fiskerier resulterer i et meget lavt niveau af bifangster af hajer og udsmid.

Artikel 34c

Betingelser for fiskeri med visse trukne redskaber, som må anvendes i Biscayabugten

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 494/2002 af 19. marts 2002 om supplerende tekniske foranstaltninger for genopbygning af kulmulebestanden i ICES-underområde III, IV, V, VI og VII og ICES-afsnit VIIIa, b, d, e** er det tilladt at fiske med trawl, snurrevod og lignende redskaber, undtagen bomtrawl, med en maskestørrelse på 70-99 mm i det område, der er defineret i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 494/2002, hvis redskabet er forsynet med et kvadratmasket panel i overensstemmelse med bilag XIVb.

2.  Ved fiskeri i ICES-afsnit VIII a og b er det tilladt at anvende en selektiv rist og monteringsanordninger foran fangstposen og/eller et kvadratmaskepanel med en maskestørrelse på mindst 60 mm i den nedre del af forlængelsesstykket foran fangstposen. Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, artikel 6 og artikel 9, stk. 1, i denne forordning og i artikel 3, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 494/2002 finder ikke anvendelse på den del af trawlet, hvor disse selektive anordninger er indsat.

Artikel 34d

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i det NEAFC-regulerede område

1.  Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

▌

2.  Hvis mængden af levende koraller eller levende svampe for en fangst pr. træk under fiskeri i nye og eksisterende bundfiskeriområder i det NEAFC-regulerede område overstiger 60 kg levende koraller og/eller 800 kg levende svampe, underretter fartøjet sin flagstat, indstiller fiskeriet og bevæger sig mindst 2 sømil væk fra den position, som synes tættest på det nøjagtige sted for denne fangst.

Artikel 34e

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i ICES-afsnit VIIc, j og k

1.  Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-koordinatsystemet:

2.  Alle pelagiske fartøjer, der fisker i områderne til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal være opført på en liste over godkendte fartøjer og være udstyret med en ▌fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009▌. Fartøjer, der er opført på listen over godkendte fartøjer, medfører udelukkende pelagiske redskaber.

3.  Pelagiske fartøjer, der agter at fiske i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal fire timer i forvejen give meddelelse om, at de agter at sejle ind i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder til det irske fiskeriovervågningscenter (FOC) som defineret i artikel 4, nr. 15, i forordning (EF) nr. 1224/2009. De skal samtidig give oplysninger om de mængder fisk, der opbevares om bord.

4.  Pelagiske fartøjer, der fisker i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal have et operationelt og fuldt fungerende sikkert fartøjsovervågningssystem (FOS), der er i fuld overensstemmelse med de respektive regler, når de befinder sig i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder.

5.  Pelagiske fartøjer, der fisker i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal afgive FOS-rapporter hver time.

6.  Pelagiske fartøjer, der har afsluttet fiskeriet i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1, skal informere det irske FOC, når de forlader området. De skal samtidig give oplysninger om de mængder fisk, der opbevares om bord.

7.  Ved fiskeri efter pelagiske arter i et område til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder som omhandlet i stk. 1 må der kun medføres eller fiskes med redskaber med en maskestørrelse på 16-31 mm eller 32-54 mm.

Artikel 34f

Foranstaltninger til beskyttelse af sårbare dybhavslevesteder i ICES-afsnit VIIIc

1.  Det er forbudt at fiske med bundtrawl og faststående redskaber, herunder bundsatte garn og bundsatte langliner, inden for det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.  Uanset forbuddet i stk. 1 kan fartøjer, der udøvede fiskeri efter almindelig skælbrosme med bundsatte langliner i 2006, 2007 og 2008, fra deres fiskerimyndigheder få en ▌fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009, der giver dem mulighed for fortsat at udøve dette fiskeri i området syd for 44o 00.00' N. Alle fartøjer, der har fået denne ▌fiskeritilladelse, skal, uanset deres samlede længde, have et operationelt og fuldt fungerende sikkert FOS, der er i overensstemmelse med de respektive regler, når de udøver fiskeri i det i stk. 1 omhandlede område.

* EFT L 41 af 13.2.2002, s. 1.

** EFT L 77 af 20.3.2002, s. 8.

10)  Artikel 38 udgår.

11)  Artikel 47 udgår.

11a)  Bilag I, IV, XII og XIV til forordning (EF) nr. 850/98 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

11b)  Bilag XIIa, XIVa, XIVb, XIVc og XIVd indsættes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

▌

Artikel 2

Ændring af forordning (EF) nr. 1434/98

I artikel 2 i forordning (EF) nr. 1434/98 tilføjes følgende stykke:"

1a.  Stk. 1 gælder ikke for sild fanget i ICES-afsnit IIIa, underområde IV, afsnit VIId og EU-farvande i ICES-afsnit IIa.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

BILAG

3)  I tabellen i bilag XII foretages følgende ændringer:

4)  Følgende bilag indsættes:"

BILAG XIIa:

MINDSTEMÅL FOR REGION 9

5)  I bilag XIV indsættes følgende navne i alfabetisk rækkefølge efter deres tilsvarende danske navne:"

6)  Følgende bilag indsættes:"

BILAG XIVa

SPECIFIKATIONER FOR SORTERINGSRIST

-1.  Den artsselektive rist skal monteres i trawl, hvis fangstpose består af kvadratmasker med en maskestørrelse på mindst 70 mm, men under 90 mm. Fangstposen skal være mindst 8 m lang. Det er forbudt at anvende trawl på over 100 kvadratmasker i fangstposens omkreds, eksklusive sammenføjninger eller sømliner. Den kvadratmaskede fangstpose er kun påkrævet i Skagerrak og Kattegat.

1.  Risten skal være rektangulær. Ristens tremmer skal være parallelle med ristens længdeakse. Afstanden mellem tremmerne må højst være 35 mm. Det er tilladt at anvende et eller flere hængsler, så risten lettere kan placeres oven på nettromlen.

2.  Risten skal monteres diagonalt i trawlet med ristens overkant pegende opad og bagud. Den kan monteres lige foran fangstposen eller længere fremme i forlængelsesstykket. Risten skal være fastgjort til trawlet på alle sider.

3.  I trawlets overpanel skal der i umiddelbar forbindelse med ristens overkant være en ublokeret åbning, hvor fiskene kan slippe ud. Udslipningsåbningen skal bagest være lige så bred som risten og foran ende i en spids, hvor siderne er skåret langs maskestolperne på hver side af risten.

4.  Det er tilladt at fastgøre en tragtformet anordning foran risten for at lede fisken mod trawlets bund og risten. Maskestørrelsen i tragten skal være mindst 70 mm. Tragten skal have en lodret åbning ved risten på mindst 15 cm. Tragtens åbning ved risten skal være lige så bred som risten.

Skematisk tegning af et størrelses- og artsselektivt trawl. Fisken ledes mod trawlets bund og risten via en tragt. Større fisk slipper ud af trawlet via risten, mens mindre fisk og jomfruhummer passerer gennem risten og ind i fangstposen. Fangstposen, der udelukkende består af kvadratmasker, øger muligheden for, at små fisk og undermålsjomfruhummer kan undslippe. Den kvadratmaskede fangstpose, der ses på tegningen, er kun påkrævet i Skagerrak og Kattegat.

BILAG XIVb

BETINGELSER FOR FISKERI MED VISSE TRUKNE REDSKABER, SOM MÅ ANVENDES I BISCAYABUGTEN

1.  Specifikationer for det kvadratmaskede overpanel

Panelet skal bestå af et rektangulært netstykke. Der må kun være ét panel. Panelet må ikke på nogen måde obstrueres af anordninger på nettets inder- eller yderside.

2.  Panelets placering

Panelet skal monteres i midten af overpanelet i trawlets bageste koniske del lige foran den ikkekoniske del bestående af forlængelsesstykket og fangstposen.

Panelet slutter højst 12 masker fra den håndknyttede række masker mellem forlængelsesstykket og den bageste koniske del af trawlet.

3.  Panelets størrelse

Panelet skal være mindst 2 m langt og mindst 1 m bredt.

4.  Panelets net

Maskestørrelsen skal være mindst 100 mm. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i panelet skal være skåret stolperet.

Nettet skal monteres således, at stolperne er parallelle med og vinkelrette på fangstposens længdeakse.

Det skal bestå af enkeltgarn. Enkeltgarnet må højst være 4 mm tykt.

5.  Panelets montering i diamantmasket net

Det er tilladt at fastgøre en sømline langs panelets fire sider. Sømlinens diameter må højst være 12 mm.

Panelets udstrakte længde skal være lig med længden af de diamantmasker, der er fastgjort til panelets langsider.

Antallet af diamantmasker i overpanelet, der er fastgjort til panelets korte side (dvs. den 1 m lange side vinkelret på fangstposens længdeakse), skal være mindst antallet af hele diamantmasker, der er fastgjort til panelets lange side, divideret med 0,7.

6.  Panelets montering i trawlet ses på tegningen nedenfor

BILAG XIVc

KVADRATMASKET PANEL FOR FARTØJER PÅ OVER 15 M

1.  Specifikationer for det kvadratmaskede overpanel

Panelet skal bestå af et rektangulært netstykke. Det skal bestå af enkeltgarn. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i panelet skal være skåret stolperet. Maskestørrelsen skal være lig med eller over 120 mm. Panelet skal være mindst 3 meter langt, undtagen når det er indsat i net, der er trukket af fartøjer på under 112 kW; i så fald skal det være mindst 2 meter langt.

2.  Panelets placering

Panelet skal monteres i fangstposens overpanel. Panelets bagkant må ikke være længere end 12 m fra bindestrikken som defineret i artikel 8 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3440/84 af 6. december 1984 om fastgørelse af anordninger til trawl, snurrevod og lignende redskaber*.

3.  Panelets montering i diamantmasket net

Der må højst være to åbne diamantmasker mellem panelets langside og den tilstødende sømline.

Panelets udstrakte længde skal være lig med længden af de diamantmasker, der er fastgjort til panelets langsider. Sammenføjningsforholdet mellem fangstposens overpanels diamantmasker og panelets korteste side skal være tre diamantmasker til en kvadratmaske for 80 mm fangstposer, eller to diamantmasker til en kvadratmaske for 120 mm fangstposer, bortset fra panelets hjørnestolper fra begge sider.

BILAG XIVd

KVADRATMASKET PANEL FOR FARTØJER PÅ UNDER 15 M

1.  Specifikationer for det kvadratmaskede overpanel

Panelet skal bestå af et rektangulært netstykke. Det skal bestå af enkeltgarn. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. at alle fire sider i panelet skal være skåret stolperet. Maskestørrelsen skal være lig med eller over 110 mm. Panelet skal være mindst 3 meter langt, undtagen når det er indsat i net, der er trukket af fartøjer på under 112 kW; i så fald skal det være mindst 2 meter langt.

2.  Panelets placering

Panelet skal monteres i fangstposens overpanel. Panelets bagkant må ikke være længere end 12 m fra bindestrikken som defineret i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3440/84.

3.  Panelets montering i diamantmasket net

Der må højst være to åbne diamantmasker mellem panelets langside og den tilstødende sømline. Panelets udstrakte længde skal være lig med længden af de diamantmasker, der er fastgjort til panelets langsider. Sammenføjningsforholdet mellem fangstposens overpanels diamantmasker og panelets korteste side skal være to diamantmasker til en kvadratmaske, bortset fra panelets hjørnestolper fra begge sider.

* EFT L 318 af 7.12.1984, s. 23.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0342/2012). (2) * Ændringer: Den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv; udgået tekst markeres med symbolet ▌. (3) EUT C 351 af 15.11.2012, s. 83. (4) EUT L 347 af 24.12.2009, s. 6. (5) EUT L 165 af 24.6.2011, s. 1. (6) EUT L 22 af 26.1.2009, s. 1. (7) EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. (8) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (COM(2011)0798 – C7-0431/2011 – 2011/0364(COD))

P7_TA(2012)0449 A7-0295/2012

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0798),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0431/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 28. marts 2012(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0295/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst,

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 605/2013).

(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 195.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2012 om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af otte tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (2012/2791(RSP))

P7_TA(2012)0450 B7-0497/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, litra j), artikel 81, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til EU-Domstolens praksis, navnlig sag 22/70(1) og C-467/98(2) og udtalelse 1/03(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Gabons(4), Andorras(5), Seychellernes(6), Den Russiske Føderations(7), Albaniens(8), Singapores(9), Marokkos(10) og Armeniens(11) tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,

–  der henviser til, at Rådet endnu ikke har anmodet om Parlamentets godkendelse af disse afgørelser,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af otte tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (O-000159/2012 – B7-0367/2012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser er af stor betydning, da den indfører et system, der gør det muligt for de deltagende stater at samarbejde for at finde en løsning på internationale børnebortførelser, idet det fastlægges, hvilke retter der er kompetente, og hvilken lov der finder anvendelse, når det skal afgøres, hvor barnet skal bo;

B.  der henviser til, at konventionen således giver grundlag for, at ​​bortførte børn hurtigt kan vende tilbage til deres rette bopælsland;

C.  der henviser til, at konventionen kun gælder mellem lande, der har ratificeret eller tiltrådt den;

D.  der henviser til, at ​​nye staters tiltrædelse skal accepteres af de stater, der allerede er medlemmer, for at konventionen kan finde anvendelse mellem dem;

E.  der henviser til, at det derfor er meget vigtigt, at tiltrædelser accepteres;

F.  der henviser til, at EU allerede har udøvet sin interne kompetence med hensyn til internationale børnebortførelser, navnlig gennem Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar(12);

G.  der henviser til, at det følger heraf, at EU har fået ekstern enekompetence med hensyn til internationale børnebortførelser;

H.  der henviser til, at eftersom konventionen ikke tillader, at internationale organisationer bliver medlemmer, bør EU bemyndige medlemsstaterne til at handle i Unionens interesse, når de accepterer de ovennævnte tiltrædelser;

I.  der henviser til, at Rådet derfor hurtigst muligt bør tage skridt til at vedtage de afgørelser, som Kommissionen har foreslået, herunder straks høre Parlamentet;

J.  der henviser til, at Rådet tilsyneladende, på trods af sagens hastende karakter og den klare retlige situation, har besluttet at udsætte høringen af ​​Parlamentet og vedtagelsen af de ovennævnte afgørelser med henblik på at anfægte princippet i afgørelserne af retlige grunde;

1.  henstiller til Rådet:

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til orientering til Kommissionen og Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

(1) Sag 22/70, Kommissionen mod Rådet, (AETR), Sml. 1971, s. 41, præmis 16, org. ref.: Rec. s. 263. (2) Sag C-467/98, Kommissionen mod Danmark, Sml. 2002 I, s. 9519, præmis 77. (3) Udtalelse 1/03 om Fællesskabets kompetence til at indgå den nye Lugano-konvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, Sml. 2006 I, s. 1145, præmis 126. (4) COM(2011)0904. (5) COM(2011)0908. (6) COM(2011)0909. (7) COM(2011)0911. (8) COM(2011)0912. (9) COM(2011)0915. (10) COM(2011)0916. (11) COM(2011)0917. (12) EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2012 om Den Internationale Telekommunikationsunions kommende verdenskonference om international telekommunikation (WCIT-2012) og om en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for det internationale telekommunikationsreglement (2012/2881(RSP))

P7_TA(2012)0451 RC-B7-0498/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009(1) om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009(2) om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002(3) om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester,

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om det åbne internet og netneutraliteten i Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om forvaltning af internettet - de næste skridt(5),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/20/L13,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement under verdenskonferencen om international telekommunikation eller i de forberedende instanser (COM(2012)0430),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Det internationale telekommunikationsreglement (ITR) blev vedtaget af den verdensomspændende administrative telegraf- og telefonkonference i Melbourne i 1988 og ikke er blevet revideret siden;

B.  der henviser til, at alle Den Europæiske Unions 27 medlemsstater har undertegnet ITR;

C.  der henviser til, at Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) har indbudt til et møde i Dubai fra den 3. til den 14. december 2012, kaldet verdenskonferencen om international telekommunikation (World Conference on International Telecommunications – WCIT), for at aftale en ny ITR-tekst;

1.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at enhver ændring af det internationale telekommunikationsreglement er i overensstemmelse med gældende EU-ret og medvirker til Unionens mål om og interesse i at fremme internettet som et reelt offentligt sted, hvor menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og forsamlingsfriheden, respekteres, og der sikres overholdelse af de frie markedsprincipper, netneutralitet og iværksætteri;

2.  beklager den manglende gennemsigtighed omkring og inddragelse i forberedelserne til WCIT–12, da resultaterne af dette møde i betydelig grad kan vedrøre den offentlige interesse;

3.  mener ikke, at ITU eller nogen anden enkelt, centraliseret international institution er det rette organ til at fungere som regulerende myndighed hverken for forvaltningen af internettet eller internettrafikken;

4.  understreger, at nogle af forslagene til en reform af ITR ville have en negativ indvirkning på internettet, dets opbygning, drift, indhold og sikkerhed samt på forretningsforbindelser, forvaltning af internettet og den frie strøm af onlineinformation;

5.  mener, at nogle af de fremlagte forslag ville kunne medføre, at ITU selv blev den herskende magt på dele af internettet, hvilket kunne betyde enden på den nuværende bottom-up-model med mange interessenter; udtrykker bekymring for, at disse forslag, hvis de vedtages, kan påvirke udviklingen af og adgangen til online-tjenester for slutbrugere og den digitale økonomi som helhed ganske alvorligt; mener, at forvaltning af internettet og relaterede lovgivningsmæssige spørgsmål fortsat bør afgøres i et bredt forum på multiinteressentniveau;

6.  er bekymret over, at forslagene til reform af ITU omfatter etablering af nye profitmekanismer, som kan udgøre en alvorlig trussel mod internettets åbne og konkurrenceprægede karakter ved at presse priserne op, hæmme innovationen og begrænse adgangen; minder om, at internettet skal forblive frit tilgængeligt og åbent;

7.  støtter ethvert forslag om at opretholde ITR's nuværende anvendelsesområde og ITU's nuværende mandat; men er modstander af ethvert forslag, der vil udvide anvendelsesområdet til områder som internettet, herunder domænenavne, tildeling af IP-adresser, routing af internetbaseret trafik og indholdsrelaterede spørgsmål;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at forhindre eventuelle ændringer af det internationale telekommunikationsreglement, der ville være skadelige for internettets åbenhed, netneutralitet, end-to-end-princippet, forsyningspligten og den deltagelsesbaserede forvaltning, der er overdraget til flere forskellige aktører såsom regeringer, overnationale institutioner, ikkestatslige organisationer, store og små virksomheder, teknologiske kredse og internetbrugere og forbrugere i almindelighed;

9.  opfordrer Kommissionen til at koordinere forhandlingen af revisionen af ITR på vegne af Den Europæiske Union på grundlag af data, der er indhentet i bredt omfang fra en lang række interessenter gennem en strategi, der primært tager sigte på at sikre og bevare internettets åbenhed og beskytte internetbrugernes rettigheder og friheder online;

10.  minder om vigtigheden af at bevare et robust »best-effort«-internet, fremme innovation og ytringsfrihed, sikre konkurrence og undgå en ny digital kløft;

11.  understreger, at det bør fremgå af ITR, at ITU-anbefalingerne er ikke-bindende dokumenter, der fremmer bedste praksis;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37. (2) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11. (3) EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0511. (5) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 33.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2012 om klimakonferencen i Doha, Qatar (COP 18) (2012/2722(RSP))

P7_TA(2012)0452 B7-0496/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til resultaterne af De Forenede Nationers klimakonference, som afholdtes på Bali i 2007 og til Balihandlingsplanen (afgørelse 1/COP13),

–  der henviser til den 15. partskonference under UNFCCC (COP 15) og 5. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP 5), som afholdtes i København den 7.-18. december 2009, samt til Københavnsaftalen,

–  der henviser til den 16. partskonference under UNFCCC (COP16) og 6. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP6), som afholdtes i Cancún, Mexico, fra 29. november til 10. december 2010, samt til Cancúnaftalerne,

–  der henviser til den 17. partskonference under UNFCCC (COP 17) og den 7. partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP7), og som afholdtes i Durban, Sydafrika, fra den 28. november til den 9. december 2011, og navnlig til de beslutninger, der udgør Durbanplatformen for en styrket indsats,

–  der henviser til den kommende 18. partskonference under UNFCCC (COP 18) og den 8. partskonference, der tjener som møde mellem parterne i Kyotoprotokollen (COP/MOP8), og som skal afholdes i Doha, Qatar, fra den 26. november til den 8. december 2012,

–  der henviser til EU's klima- og energipakke fra december 2008,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om »2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer«(2),

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2009 om EU's strategi for klimakonferencen i København (COP 15)(3), af 10. februar 2010 om resultatet af klimakonferencen i København (COP 15)(4), af 25. november 2010 om klimakonferencen i Cancún (COP 16)(5) og af 16. november 2011 om klimakonferencen i Durban (COP 17)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9. marts 2012 om opfølgning af 17. samling i partskonferencen (COP 17) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og 7. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 7) (den 28. november - 9. december 2011 i Durban, Sydafrika),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. maj 2012 om klimaændringer - hurtig finansiering,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2011 om EU's klimadiplomati,

–  der henviser til den sammenfattende rapport fra november 2011 fra De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) med titlen »Bridging the Emissions Gap«,

–  der henviser til fælleserklæring af 20. december 2005 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik: »Den europæiske konsensus om udvikling«(8), og navnlig punkt 22, 38, 75, 76 og 105 heri,

–  der henviser til De Forenede Nationers årtusinderklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom,

–  der henviser til de tilsagn, der blev givet på G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009, om at udfase subsidier til fossile brændstoffer på mellemlang sigt og yde målrettet støtte med henblik på at give de fattigste lande mulighed for at tilpasse sig til klimaændringerne,

–  der henviser til det 11. møde i partskonferencen (COP 11) om biologisk diversitet, der skal afholdes i Hyderabad, Indien, den 8.-19. oktober 2012,

–  der henviser til forespørgsler til mundtlig besvarelse (O-000160/2012 – B7-0364/2012 og O-000161/2012 – B7-0365/2012) indgivet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 115, og til Rådets og Kommissionens redegørelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at det i de beslutninger, der udgør Durbanplatformen for en styrket indsats (Durbanpakken), erkendes, at klimaændringerne udgør en overhængende og potentielt irreversibel trussel mod de menneskelige samfund og planeten og derfor kræver handling på internationalt plan fra alle parters side;

B.  der henviser til, at Durbanpakken principielt har lagt grunden til en vidtrækkende, ambitiøs og retligt bindende international aftale mellem alle parter, som efter planen skal indgås senest i 2015 og føres ud i livet senest i 2020;

C.  der henviser til, at Dohakonferencen (COP 18) skal bygge videre på det momentum, der skabtes i Durban, for at sikre, at arbejdet med at få en sådan retligt bindende global aftale i stand bliver på det rette spor, således at aftalen vil kunne indgås i 2015;

D.  der henviser til, at en sådan retligt bindende global aftale skal være i overensstemmelse med princippet om »fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter«, men at den skal anerkende behovet for, at alle store emittenter vedtager ambitiøse og fyldestgørende mål og overensstemmende politiske foranstaltninger for reduktionen af drivhusgasemissioner, som afspejler udviklingsmulighederne;

E.  der henviser til, at Durbanpakken ikke i tilstrækkelig grad fokuserede på behovet for en indsats for at mindske klimaændringerne inden 2020, og at eksisterende forpligtelser og løfter ikke er tilstrækkelige til at nå målet om at begrænse den samlede globale årlige stigning i gennemsnitsoverfladetemperaturen til 2ºC sammenlignet med det førindustrielle niveau (»2ºC-målet«), og at disse spørgsmål derfor skal gives allerhøjeste prioritet på Dohakonferencen;

F.  der henviser til, at 2°C-målet ifølge videnskabeligt materiale forelagt af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) kræver, at de globale emissioner topper i 2015, reduceres med mindst 50 % i forhold til 1990 senest i 2050 og fortsætter med at falde i tiden derefter; der henviser til, at EU derfor bør udøve pres for at få for alle store emittenter til at vedtage konkrete foranstaltninger og få dem gennemført effektivt inden 2020;

G.  der henviser til, at nye videnskabelige resultater tyder på, at virkningerne af klimaændringerne er hurtigere og mere udtalte end tidligere formodet, f.eks. i den arktiske region;

H.  der henviser til, at den globale energiefterspørgsel ifølge Det Internationale Energiagentur forventes at stige med en tredjedel mellem 2010 og 2035; der henviser til, at størstedelen af ​​den stigende efterspørgsel og emission vil ske i nye vækstøkonomier; der henviser til, at der ydes tilskud til en værdi af 400 mia. USD til ødsel omgang med fossile brændstoffer;

I.  der henviser til, at dekarbonisering i energisektoren og industrien ved at anvende innovationer vil være en fordel for EU, som er tidligt ude på det voksende globale marked for energi-relaterede varer og tjenesteydelser;

J.  der henviser til, at en verdensomspændende innovation inden for den bæredygtige energisektor (både i produktionen og på brugerniveau) skaber arbejdspladser, stimulerer den økonomiske vækst, øger energiuafhængigheden og bidrager til en renere verden, hvor klimaændringerne mindskes, og der sikres tilstrækkelig energiforsyning;

K.  der henviser til, at investeringer i energisektoren meget ofte har en levetid på 30 år eller mere, og at planlægningen af ​​nye projekter og politikker tager lang tid, hvilket understreger det presserende behov verden over for at tage nye skridt inden for energiområdet;

L.  der henviser til, at det er nødvendigt med mere forskning med henblik på nyttige innovationer inden for energi- og transportsystemer;

M.  der henviser til, at EU i betragtning af dets teknologiske og økonomiske muligheder bør gå i spidsen med hensyn til klimabeskyttelse, for at vise seriøsiteten af ​​dets anstrengelser;

N.  der henviser til, at det ikke vil være muligt at opnå en retligt bindende aftale i 2015, hvis der ikke er enighed om det rimelige i en langsigtet global modvirkningsindsats;

O.  der henviser til, at de udviklede lande på COP 16 i Cancún (2010) forpligtede sig til inden 2020 at yde 100 mia. USD i »ny og supplerende« årlig finansiering for at imødegå udviklingslandenes behov i forbindelse med klimaændringer, men henviser til, at der indtil nu ikke er en internationalt anerkendt definition af, hvad »ny og supplerende« egentlig betyder,

P.  der henviser til, at der efter 2012, der er det sidste år med hurtig startfinansiering (forpligtelse indgået i København på 30 mia. USD over tre år), ikke er nogen sikkerhed for, hvor meget klimafinansiering, der vil blive leveret.

Q.  der henviser til, at omkring 20 % af udledningen af ​​drivhusgasser på verdensplan stammer fra afskovning og andre former for arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, og til, at skovlandbrug øger nedbringelse af CO2-emissioner ved hjælp af længere lagring af kulstof og mindsker fattigdommen ved at sprede indkomsterne i de lokale samfund;

R.  der henviser til, at en forbedring af skovforvaltningen er en nødvendig forudsætning for varigt at nedbringe skovrydningen;

Durbanplatformen for en styrket indsats

1.  bifalder nedsættelsen af Ad hoc-gruppen vedrørende Durbanplatformen for En Styrket Indsats og konstaterer, at beslutning 1/CP 17 som et hasteanliggende kræver, at denne gruppe påbegynder arbejdet med at udarbejde en protokol, et retligt instrument eller et ved fælles overenskomst fastlagt resultat, som har retskraft under konventionen og finder anvendelse på alle parterne, og at den afslutter dette arbejde så tidligt som muligt og senest i 2015; konstaterer endvidere, at gruppen skal basere sit arbejde på IPCC's femte evalueringsrapport, som efter planen skal forelægges senest i 2014; bifalder endvidere processen for parterne til at øge ambitionsniveauet før 2020;

2.  understreger, at ret og rimelighed og fælles, men differentieret ansvar og indsats efter evne, skal være selve kernen af Durbanplatformen for En Styrket Indsats, således at den vil være i stand til at levere et tilfredsstillende resultat for klimaet;

3.  konstaterer, at Durbanpakken parallelt hermed kræver, at Ad hoc-gruppen vedrørende en Langsigtet Samarbejdsindsats opnår de ved fælles overenskomst fastsatte resultater på tidspunktet for Dohakonferencen;

4.  understreger, at det nye retlige instrument skal sikre modvirkningstiltag i overensstemmelse med en global kulstofbalance, der er forenelig med målet om at holde klimaændringerne under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau, og de nødvendige midler til klimaindsatsen i udviklingslandene, samt solide regnskabsregler, overvågning og rapportering samt en effektiv gennemførelses- og efterlevelsesordning;

5.  konstaterer med stor bekymring visse partiers blokerende holdning under Bonn-drøftelserne, som fandt sted i maj 2012, men bifalder de små, ​​men genkendelige, fremskridt mod konvergens, der blev opnået under de uformelle supplerende møder i Bangkok, Thailand, fra 30. august til 5. september 2012;

6.  opfordrer til yderligere klarhed og enighed om sammenligneligheden af indsatsen og fælles opgørelsesregler for industrialiserede parter uden for Kyoto-protokollen inden afslutningen af arbejdet i Ad hoc-gruppen vedrørende en Langsigtet Samarbejdsindsats under Konventionen;

7.  understreger, at EU er nødt til at gå forrest med et godt eksempel ved at opfylde sine forpligtelser og vise ambitioner, hvad angår både modvirkningstiltag og finansiering; mener derfor, at der påhviler alle EU-institutionerne et ansvar for forud for Dohakonferencen at indlede et intensivt klimadiplomati og opbygge internationale alliancer for at sikre, at forpligtelserne i Durbanpakken opfyldes, og at UNFCCC-processen strømlines med henblik på vedtagelsen af en ny multilateral ordning senest i 2015; understreger, at det er vigtigt at præcisere, hvordan konventionens principper vil blive anvendt i en ramme for tiden efter 2020, således at alle parterne påtager sig forpligtelser; er af den opfattelse, at den nye markedsbaserede mekanisme, defineret på COP 17, er af særlig betydning i denne forbindelse, og håber, at det lykkes for Ad hoc-gruppen vedrørende en Langsigtet Samarbejdsindsats under Konventionen at udvikle retningslinjer og procedurer for denne mekanisme;

Kyotoprotokollen - anden forpligtelsesperiode

8.  noterer sig parternes afgørelse, som afspejles i Durban pakke og som samlet dækker ca.15 % af de globale emissioner, hvilket er grunden til, at EU er nødt til intensivere sine bestræbelser på at finde løsninger til fælles foranstaltninger for at få alle de vigtigste aktører ombord til at nå til enighed, som et midlertidigt skridt, om Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, der skal tage sig begyndelse den 1. januar 2013 og fungere som en overgangsperiode forud for en ny, mere effektiv og omfattende retligt bindende international ordning, der binder alle parter, og som skal træde i kraft senest i 2020;

9.  noterer sig fraværet af USA, Rusland, Japan og Canada i den eventuelle anden forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen og usikkerheden om deltagelsen af Australien og New Zealand; noterer sig endvidere den fortsatte mangel på emissionsreduktionsmål for udviklingslande, som f.eks. Kina, Indien, Brasilien og Indonesien;

10.  opfordrer til, at der i Doha vedtages de nødvendige ændringer, således at Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode straks kan påbegyndes på et foreløbigt grundlag;

11.  bemærker tilsagnet i beslutning 1/CMP 7 i Durbanpakken om, at slutdatoen for anden forpligtelsesperiode vil blive fastlagt på Dohakonferencen, og støtter en forpligtelsesperiode på otte år, der udløber den 31. december 2020;

12.  understreger, at der inden for Kyotoprotokollens nuværende operationelle struktur, er behov for, at de kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser, som parterne efter planen skulle have forelagt senest i maj 2012, vedtages som ændringsforslag til Kyotoprotokollen på Dohakonferencen i overensstemmelse med beslutning 1/CMP 7; opfordrer de bilag B-parter, der endnu ikke har gjort det, om at forelægge deres kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser; understreger, at overførslen af tildelte enheder (AAU'er) til anden forpligtelsesperiode vil undergrave Kyotoprotokollens miljøintegritet; påpeger, at hvis medlemsstaterne får lov til at overføre AAU'er, vil Kyoto-protokollen ikke have nogen reel virkning på modvirkning af klimaændringer;

13.  bifalder forslaget fra G-77 og Kina om effektivt at begrænse og minimere brugen af overskuddet; bemærker, at EU hidtil ikke har fremlagt et forslag vedrørende overskydende AAU'er; minder om, at det i Lissabon-traktaten fastsættes, at Rådet for Den Europæiske Union træffer afgørelse med kvalificeret flertal både hvad angår generelle foranstaltninger (artikel 16 TEU) og under hele proceduren ved forhandling og indgåelse af nye internationale aftaler (artikel 218 i TEUF);

14.  gentager sin opfordring til, at mekanismen for bæredygtig udvikling reformeres ved at fastsætte strenge kvalitetskrav, der sikrer, at tilknyttede projekter er af en tilstrækkelig høj standard til at bidrage til at reducere emissionerne på en pålidelig, verificerbare, reel og supplerende måde, der bidrager til en bæredygtig udvikling i udviklingslandene og forhindrer uhensigtsmæssig brug af mekanismen af infrastrukturprojekter med høje kulstofemissioner; mener, at mekanismen for bæredygtig udvikling i fremtiden skal begrænses til de mindst udviklede lande;

Modvirkningskløften

15.  fremhæver det presserende behov for, at alle parter for det første opfylder deres tilsagn, og for det andet hæver deres ambitionsniveau mellem i dag og 2020 for at holde sig inden for 2ºC-målet; gentager navnlig det presserende behov for at gøre fremskridt med lukningen af gigatonkløften mellem videnskabelige konstateringer og parternes nuværende tilsagn og indgå bindende forpligtelser og tage tiltag med henblik på reduktion af emissionerne, som er mere ambitiøse end dem, der er indeholdt i Københavnsaftalen, og som er baseret på princippet om et »fælles, men differentieret ansvar«, hvilket betyder, at fattigere lande – gennem økonomisk og teknologisk bistand samt gennem kapacitetsopbyggende foranstaltninger – bør have mulighed for at foretage den direkte overgang til et avanceret kulstoffattigt økonomisk system; opfordrer navnlig parterne til med virkning senest 2015 at træffe hastende foranstaltninger med henblik på at reducere emissioner fra international luftfart, søtransport og andre relevante sektorer samt HFC'er, sod, methan og andre kortlivede klimapåvirkende stoffer med henblik på at lukke hullet til 2ºC-målet;

16.  opfordrer til en afgørelse i Doha om kvantificering af størrelsen af ​​den globale kløft og til kontinuerligt at overvåge den for at tage de nødvendige skridt for at mindske kløften;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen og det cypriotiske formandskab til at finde allierede med henblik på at mindske af gigatonkløften, dvs. forskellen mellem de nuværende ambitionsniveauer og dem, der kræves for at holde den globale opvarmning under 2ºC;

18.  erkender, at den effektive udfasning af fossile brændstoffer vil bidrage væsentligt til at lukke modvirkningskløften;

19.  minder om, at industrilandene ifølge konstateringerne i IPCC's fjerde evalueringsrapport er nødt til at reducere deres indenlandske emissioner med 25-40 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020, mens udviklingslandene som gruppe betragtet bør indrømmes en væsentlig afvigelse, som bør ligge under den nuværende forventede emissionsvækstrate, dvs. i størrelsesordenen 15-30 % inden 2020; minder om, at de samlede globale emissioner endvidere skal toppe før 2020, og opfordrer til en åben drøftelse om mere effektive politiske strategier med henblik på at lukke modvirkningskløften;

20.  understreger behovet for et pålideligt videnskabeligt grundlag som fastsat af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der har været igennem en grundlæggende reform, hvad angår struktur og procedurer, og understreger i denne forbindelse betydningen af ​​resultaterne i den femte vurderingsrapport (IPCC 5 AR ), der forventes i 2014;

21.  minder om, at det er i EU’s egen interesse at tilstræbe et klimabeskyttelsesmål på 30 % inden 2020, og derved skabe bæredygtig vækst, flere arbejdspladser og mindske afhængigheden af ​​importeret energi;

22.  bifalder den foreslåede integrering i EU-lovgivningen af ​​Cancúnaftalen, ifølge hvilken industrilandsparterne skal udvikle lavkarbonudviklingsstrategier, og understreger betydningen af ​​at yde økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandsparterne, således at de kan vedtage og gennemføre planer for lavemissionsudvikling; bemærker, at disse planer og strategier bør skitsere politikker og foranstaltninger, som omfatter tidlige nationale foranstaltninger for at undgå fastlåsning af kulstofintensive investeringer og infrastrukturer samt mål for energieffektivitet og vedvarende energi på kort og mellemlang sigt;

Klimafinansiering

23.  understreger det presserende behov for at undgå et finansieringshul efter 2012 (hvor perioden med hurtig finansiering slutter) og for at arbejde hen imod at finde frem til, hvorledes klimastøtten kan sikres mellem 2013 og 2020 fra forskellige kilder; mener, at det med henblik på at fremskynde omstillingsprocesserne og undgå fastlåsning til fossile brændstoffer i mange udviklingslande er af vital betydning, at der indgås konkrete finansieringsforpligtelser for perioden 2013-2020; minder om, at flertallet af ​​medlemsstaterne stadig ikke har afgivet tilsagn om klimafinansiering efter 2013;

24.  bemærker med bekymring, at mens de udviklede lande forpligtede sig til inden 2020 at yde 100 mia. USD til klimafinansiering, er der indtil nu ikke en internationalt aftalt definition af, hvad »ny og supplerende« egentlig betyder,

25.  understreger, at måling, kontrol og overvågning af klimafonde og deres additionalitet, er af afgørende betydning og kræver en internationalt aftalt definition; opfordrer EU til at udvikle en fælles strategi for at sikre, at statslig udviklingsbistand (ODA) ikke ledes bort fra eksisterende udviklingsmål, men er et virkeligt supplement.

26.  bifalder aktiviteterne under arbejdsprogrammet om langfristet finansiering vedrørende kilder til langfristet finansiering og finansieringsbehov i udviklingslandene og ser frem til medformændenes rapport, der skal drøftes i Doha;

27.  mener, at finansieringen af klimaindsatsen i udviklingslandene skal afhjælpe de negative virkninger af klimaændringer, der allerede mærkes i dag, og bidrage til at udvikle modstandskraft især i de fattigste og mest sårbare lande, og bidrage til at lukke modvirkningskløften inden 2020 og samtidig bidrage til en bæredygtig udvikling;

28.  påpeger i denne forbindelse, at innovative og yderligere finansieringskilder (internationale finansielle transaktionsskatter og afgifter på international luft- og søtransport) bør udnyttes;

29.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at en sådan finansiering er ny og supplerende, og desuden at fremme innovative finansieringskilder;

30.  understreger den betydelige omkostningsbesparelse og potentialet for reduktion af drivhusgasemissioner, hvis støtten til ​​fossile brændstoffer fjernes; opfordrer til, at der i Doha vedtages planer om at udfase fossile brændstoffer i både udviklede lande og udviklingslande, idet bilag I-landene prioriteres;

31.  bifalder oprettelsen af bestyrelsen for Den Grønne Klimafond og ser frem til en afgørelse i Doha om sædet for fondens sekretariat; bemærker, at der på Dohakonferencen er brug for yderligere afgørelser for at aktivere Den Grønne Klimafond, der vedtoges som led i Cancúnaftalerne, navnlig for så vidt angår fondens startkapital, og understreger behovet for at mobilisere finansiel støtte fra parterne med henblik på at aktivere Den Grønne Klimafond; erkender, at Den Grønne Klimafond er afgørende for de mindst udviklede landes (LDC-lande) evne til at modvirke og tilpasse sig klimaændringerne, og at konkrete finansielle forpligtelser i den forbindelse er af afgørende betydning;

32.  understreger, at Cancúnaftalerne tydeligt angiver, at midlerne til udviklingslandene gennem Den Grønne Klimafond bør være »ny« og »supplerende« til den eksisterende udviklingsbistand;

33.  minder om, at de fattige lande har bidraget mindst til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, men de er de mest sårbare over for virkningerne af klimaændringer og har den mindste tilpasningsevne;

34.  understreger, at sikring af politikkohærens og integration af miljøet i udviklingsprojekter er kernen i en effektiv EU-modvirknings- og tilpasningsstrategi for klimaændringer;

35.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte foranstaltninger til fordel for de fattige i udviklingslande, der vil hæve levestandarden for de fattigste; opfordrer navnlig indtrængende EU til at sikre, at finansielle midler kun vil blive gjort tilgængelige for støtten til klimavenlige udviklingsveje, hvilket indebærer, at direkte eller indirekte EU-støtte til den fossile brændstofindustri gradvist skal afvikles (dvs. gennem EIB's garantilån, eksportkreditagenturerne osv.) i overensstemmelse med de forpligtelser, som EU indgik på G20-topmødet i Pittsburgh i 2009;

36.  understreger, at den nuværende økonomiske krise ikke må bruges som et påskud for inaktivitet eller for at nægte finansiering af tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene; fremhæver, at udviklingen af ​​en økonomi med lav kulstofemission faktisk er et vigtigt skridt hen imod en løsning på krisen;

37.  kræver, at de industrialiserede lande støtter udviklingslandene med tilstrækkelig finansielle og teknologiske foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af bæredygtige og effektive teknologier;

38.  mener, at disse foranstaltninger skal respektere udviklingslandenes interesser og prioriteringer, idet lokal viden inddrages og både syd-syd-samarbejdet og de små og mellemstore landbrugs rolle styrkes, under behørig hensyntagen til naturen og den økologiske balance;

39.  understreger, at finansielle midler til klimabeskyttelsesforanstaltninger bør stilles til rådighed i form af nye og supplerende bidrag ud over ​​den eksisterende udviklingsbistand;

40.  minder EU og dets medlemsstater om, at statslig udviklingsbistand udgør en vital støtte til centrale udviklingsbehov - såsom sundhed og uddannelse – og den bør ikke omdirigeres til klimafinansiering; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre tilstrækkelige midler til at nå årtusindudviklingsmålene, sammen med nye og supplerende midler til bekæmpelsen af klimaændringerne og tilpasningen til dem;

Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

41.  bifalder vedtagelsen af beslutning 2/CMP.7 på Durbankonferencen som et vigtigt skridt hen imod indførelsen af robuste regnskabsregler for LULUCF-sektoren; bemærker, at beslutningen indeholder bestemmelse om et toårigt arbejdsprogram, hvormed målet er at undersøge behovet for mere omfattende regnskabsaflægning for at sikre miljøintegriteten af sektorens bidrag til reduktionen af emissioner;

42.  minder om, at både den ændrede arealanvendelse og landbruget er skyld i en betydelig del af drivhusgasemissionerne i udviklingslandene; opfordrer EU til at fremme agroskovbrug eller økologisk landbrug specielt i de mindst udviklede lande (LDC), eftersom de både bidrager til at mindske klimaændringer og til fattigdomsbekæmpelse ved at muliggøre diversificering i deres indkomster;

43.  gentager, at produktionen af ​​agrobrændstoffer fra fødevareafgrøder (såsom olieholdige frø, palmeolie, sukkerrør, sukkerroer og hvede) potentielt kan føre til enorm efterspørgsel efter jord og bringe mennesker i fattige lande, hvis levebrød afhænger af adgang til jord og naturressourcer, i fare;

44.  finder det beklageligt, at de »bæredygtighedskriterier«, der er opstillet i direktivet om vedvarende energi og direktivet om brændstofkvalitet med hensyn til biobrændstoffer er af begrænset omfang og utilstrækkelige til at indeholde de negative virkninger af en udvidelse af agrobrændstoffer, især gennem indirekte ændringer af arealanvendelse; opfordrer EU til at hæve dets bæredygtigheds- og certificeringskrav for biobrændstoffer med henblik på at sikre overensstemmelse med sit engagement i kampen mod klimaændringer og med sin retlige forpligtelse til sammenhæng i udviklingspolitikken, som nedfældet i artikel 208 i Lissabontraktaten;

45.  minder om, at øget anvendelse af biomasse kan føre til en intensivering af skovbrugspraksis og en reduktion af skovenes kulstoflagre, hvilket kan udgøre en trussel mod EU's målsætning om at begrænse klimatemperaturstigningen til 2°C; anmoder EU og dets medlemsstater om kun at acceptere agrobrændstoffer, som påviseligt reducerer udledningen af ​​drivhusgasser, ikke udgør væsentlige problemer vedrørende arealanvendelse, ikke truer folks fødevaresikkerhed og ikke risikerer at føre til miljøbevarelseskonflikter; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen om at udvikle retligt bindende bæredygtighedskriterier for biomasse, at indarbejde beregninger af ændringer i arealanvendelse i de eksisterende bæredygtighedskriterier for agrobrændstoffer og at indarbejde beregninger af ændringer i arealanvendelse og beregninger af kulstofgæld i bæredygtighedskriterierne for bioenergi;

Reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse (REDD+).

46.  glæder sig over vedtagelsen i Durban af beslutninger vedrørende finansierings-, beskyttelses- og referenceniveauer; mener, at der må gøres yderligere fremskridt i Doha, navnlig med hensyn til den tekniske vurdering af referenceniveauer for skove; konstaterer endvidere, at REDD+ har en vigtig rolle at spille, når det gælder udjævning af modvirkningskløften frem til 2020;

47.  understreger, at REDD+ i henhold til UNFCCC vil blive finansieret med offentlige midler, og opfordrer til, at parterne viser en stærk politisk vilje til at udvikle innovative finansieringsløsninger;

48.  er imod handel med kulstof fra skove og inddragelse af REDD + i CO2-markederne, idet dette ville føre til en overtildeling af kreditter og et yderligere fald i prisen på kulstof;

49.  understreger, at en vellykket gennemførelse af REDD + afhænger af gennemsigtighed og udvikling af robuste overvågningssystemer;

50.  anerkender betydningen af ​​REDD + i bekæmpelsen emissioner fra skovbrug; betoner i særlig grad, at REDD-plus ikke må underminere nogen af de fremskridt, som retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) hidtil har opnået, navnlig hvad angår skovforvaltning, afklaring og anerkendelse af sædvanebaserede ordninger for jordbesiddelse; opfordrer EU til at presse på for at REDD +-projekter skal være underlagt stærkere og mere detaljerede social garantier og garantier for forvaltning og miljøbeskyttelsesforanstaltninger, herunder beskyttelsesmekanismer, der sikrer, at rettighederne for mennesker, der bor i skovene, ikke krænkes;

51.  mener, at ordningen med betaling for beskyttelse af skovene skal være særlig stabil og langsigtet; understreger, at ødelæggelsen af ​​skovene vil genoptages, hvis finansieringen falder under et vist niveau;

International luftfart og søtransport

52.  gentager, at der er behov for internationale instrumenter med globale emissionsreduktionsmål for at begrænse international luftfarts og søtransports miljøpåvirkning; går fortsat ind for, at luftfart inddrages i den europæiske emissionshandelsordning;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende indtægter fra auktionering af luftfartkvoter som bidrag til at styrke klimafinansieringen i udviklingslandene fra 2013;

Klimabeskyttelse – navnlig i økonomiske krisetider

54.  understreger, at den nuværende økonomiske krise tydeligt viser, at kun en bæredygtig økonomi kan give velstand på lang sigt, og at klimabeskyttelse er en af ​​de vigtigste søjler i sådan en bæredygtig økonomi; fremhæver, at det aldrig har været mere vigtigt at klarlægge grundene til politisk handling på klimabeskyttelsesområdet, nemlig at give flere mennesker mulighed for en høj levestandard samtidig med at ressourcer og udviklingsmuligheder også sikres for de kommende generationer;

55.  gentager, at udfordringen fra klimaændringerne ikke kan betragtes isoleret, men at den altid skal løses inden for rammerne af bæredygtig udvikling, industripolitik og ressourcepolitik;

Strukturreform

56.  er af den opfattelse, at en af ​​årsagerne til Durbankonferencens succes var, at den skabte grundlaget for at overvinde de tidligere strenge inddelinger i »parter« og »observatører«, i »udviklede lande« og »udviklingslande« samt i »bilag I-lande« og »ikke-bilag I-lande«, og anmoder derfor alle deltagere om at stræbe hen imod en ny, helhedsorienteret og mere altomfattende struktur for fremtidige forhandlinger;

57.  er af den opfattelse, at det nuværende »pledge and review«-system ikke vil føre til de grundlæggende ændringer, der er nødvendige for at bekæmpe klimaforandringerne i det lange løb, og opfordrer derfor indtrængende alle parterne til også at overveje andre fremgangsmåder;

58.  understreger, at der ikke findes lette løsninger på klimaændringerne, og fremhæver derfor de talrige muligheder for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner, og endnu vigtigere, de nødvendige bevidsthedsforandringer; bifalder i denne forbindelse, at mange lande allerede har foretaget ambitiøse modvirkningstiltag og opfordrer UNFCCC til at skabe en platform for at øge gennemsigtigheden vedrørende konkrete tiltag;

Omstilling til en bæredygtig økonomi og industri

59.  er bekymret over, at globale CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler ifølge IEA’s data er nået op på et rekordhøjt niveau i 2011; minder om, at den forventede samlede stigning i energiforbruget vil blive baseret på vækst af alle energikilder; mener derfor, at EU bestræbelser på at omdanne sin økonomi til en bæredygtig økonomi ikke må vakle, således at det kan udbygge sin konkurrencefordel inden for bæredygtig teknologi og ekspertise; mener, at EU bør fremme den internationale udbredelse af miljøvenlige teknologier, bl.a. inden for vedvarende energi, innovative og effektive teknologier for fossile brændstoffer og navnlig energieffektivitetsteknologier;

60.  opfordrer til en tættere koordinering mellem Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, således at EU taler med én stemme i internationale organisationer som IEA (Det Internationale Energiagentur), Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), det internationale partnerskab for samarbejde om energieffektivitet (IPEEC) og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), og dermed spiller en mere aktiv og indflydelsesrig rolle, især i indsatsen for bæredygtige energipolitikker og energisikkerhedspolitikker;

61.  understreger, at mange lande bevæger sig i retning af en mere miljørigtig økonomi, hvilket har mange forskellige årsager, herunder klimabeskyttelse, ressourceknaphed og -effektivitet, energisikkerhed, innovation og konkurrenceevne; bemærker f.eks. de investeringsprogrammer, der har til formål at fremme omstilling på energiområdet i lande som f.eks. Kina og Sydkorea, og opfordrer Kommissionen til at analysere sådanne programmer og deres konsekvenser for EU 's konkurrenceevne i de pågældende sektorer;

62.  bifalder disse internationale skridt og gentager, at internationalt koordinerede foranstaltninger bidrager til at behandle problemerne vedrørende CO2-lækage og konkurrenceevne, der hersker i de relevante sektorer, navnlig i de energiintensive sektorer; opfordrer til en aftale om sikring af lige vilkår på internationalt plan for CO2-intensiv industri;

63.  er bekymret over en stigende grad af såkaldte importerede emissioner, eftersom emissionerne fra importerede varer øges hurtigere end de produktionsbaserede emissioner formindskes indenlandsk; mener, at hvis EU kunne overvåge og oplyse bedre om udviklingen af importerede emissioner, kunne dette opmuntre industrielle konkurrenter til at tilslutte sig en strammere kulstofemissionsreduktionsordning med henblik på at sikre en højere accept af deres produkter på EU-markedet;

64.  understreger, at den finansielle og budgetmæssige krise i EU ikke bør begrænse ambitionsniveauet for EU og dets industrier, forbrugere og medlemsstater, for så vidt angår de internationale klimaforhandlinger i Doha; mener, at EU's indsats for at omstille sin økonomi ikke må gå i stå, f.eks. for at undgå udflytning af arbejdspladser og navnlig af grønne arbejdspladser, og at EU er nødt til at overbevise sine partnere i hele verden, herunder Kina og USA, om fordelene ved at indgå en international aftale, og om, at det er muligt at foretage emissionsreduktioner uden at miste konkurrenceevne og arbejdspladser, især hvis de foretages kollektivt;

65.  understreger behovet for at udvikle og omgående gennemføre en helhedsorienteret råstof- og ressourcestrategi, bl.a. i forbindelse med ressourceeffektivitet, inden for alle økonomiske sektorer i både udviklede lande og udviklingslande, med henblik på at opnå langsigtede bæredygtige økonomier, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå forrest med et godt eksempel i så henseende; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte udviklingslandene både på nationalt og lokalt plan ved at stille ekspertise til rådighed i forbindelse med bæredygtig minedrift, øget ressourceeffektivitet samt genbrug og genanvendelse;

66.  mener, at sektorbaserede tilgange i kombination med tærskler i hele økonomien i industrialiserede lande kan bidrage til klimatiltag, konkurrenceevne og økonomisk vækst; understreger betydningen af at vedtage en sektorspecifik tilgang til industrielle emissioner især for nye vækstlande i forbindelse med internationale forhandlinger; håber, at en sådan tilgang også kan være del af en international ramme for klimaforanstaltninger efter 2012;

67.  bemærker, at priserne på de forskellige energikilder spiller en vigtig rolle for markedsaktørernes adfærd, herunder industriens og forbrugernes, og bemærker, at den nuværende internationale politiske rammes manglende evne til fuldt ud at internalisere de eksterne omkostninger fastholder ubæredygtige forbrugsmønstre; gentager endvidere, at et globalt CO2-marked ville være et sundt grundlag for at opnå både betydelige emissionsreduktioner og lige vilkår for industrien; opfordrer EU og dets partnere til inden for den nærmeste fremtid at finde frem til den mest effektive måde til at fremme forbindelser mellem EU's emissionshandelsordning og andre handelsordninger med henblik på at skabe et globalt CO2-marked, hvilket vil kunne sikre større mangfoldighed i reduktionsmulighederne, forbedre størrelsen af og likviditeten på markedet, gennemsigtigheden og i sidste ende føre til en mere effektiv ressourcefordeling til energisektoren og industrien;

Forskning og teknologi

68.  finder det beklageligt, at der på Rio +20- topmødet i Rio de Janeiro ikke blev opnået væsentlige fremskridt på fremtidige centrale spørgsmål i forbindelse med bæredygtighed; beklager manglen på konkrete målsætninger, målbare aktiviteter og forpligtelser fra verdens ledere; noterer sig resultatet fra mødet i Durban, herunder fremskridtene af Durban-platformen, fortsættelsen af Kyoto-protokollen og oprettelsen af ​​klimafonden på 100 milliarder USD samt videreudviklingen af teknologieksekutivkomitéen for anvendelse af kulstoffattige teknologier;

69.  understreger, at udvikling og anvendelse af banebrydende teknologier er nøglen til bekæmpelse af klimaændringerne, samtidig med at EU’s partnere i hele verden overbevises om, at emissionsreduktioner er mulige, uden at der mistes konkurrenceevne og arbejdspladser; opfordrer til et internationalt tilsagn om øgede investeringer i forskning og udvikling inden for banebrydende teknologier i de relevante sektorer; finder det af afgørende betydning, at EU går forrest med et godt eksempel ved i betragtelig grad at øge udgifterne til forskning i miljøvenlige og energieffektive erhvervs- og energiteknologier, og at EU udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde på dette område med internationale partnere såsom BRIK-landene og USA;

70.  mener, at innovation er nøglen til at holde den globale opvarmning under 2°C og bemærker, at der findes forskellige måder til at skabe incitamenter til innovation i en markedsbaseret økonomi; opfordrer Kommissionen til at vurdere de forskellige mekanismer til at belønne virksomheder, der går i spidsen og skiller sig ud på grund af deres evne til at igangsætte innovation og til at overføre og iværksætte teknologi globalt; opfordrer til, at man anerkender udviklingslandenes ret til fuldt ud at udnytte den fleksibilitet, der er indeholdt i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen);

71.  fremhæver betydningen af at opbygge et tættere samarbejde mellem EU og de mindst udviklede lande; mener, at EU bør støtte bestræbelser, der gør det muligt for de mindst udviklede lande at finde partnere og finansiering til investeringer i vedvarende energi og grønne teknologier, og opfordrer Kommissionen til at komme med idéer til fælles forskningsprogrammer om alternative energikilder og om, hvordan EU kan tilskynde til samarbejde inden for forskellige industrisektorer mellem udviklede lande og udviklingslande;

Energi samt energi- og ressourceeffektivitet

72.  bemærker, at en nylig analyse fra IEA viser, at en forbedret effektivitet er den bedste vej til en bedre energistyring i de kommende årtier, da investeringer i en klimavenlig kurs frem til 2050 giver et tredobbelt afkast, men kræver stærke politiske tiltag og incitamenter;

73.  finder det beklageligt, at mulighederne for energibesparelser ikke udnyttes tilstrækkeligt hverken på internationalt plan eller i EU; understreger, at energibesparelser fremmer jobskabelse, økonomiske besparelser, energisikkerhed, konkurrenceevne og reduktion af CO2-emissioner; opfordrer EU til at være mere opmærksom på energibesparelser i internationale forhandlinger, når der drøftes teknologioverførsel, udviklingsplaner for udviklingslander eller økonomisk bistand; understreger, at EU og dets medlemsstater skal opfylde deres egne mål for at være troværdige;

74.  påpeger, at der i hele verden er skønsmæssigt to milliarder mennesker, som fortsat ikke har adgang til bæredygtig energi til overkommelige priser; understreger behovet for at tage fat på spørgsmålet om energifattigdom i overensstemmelse med de klimapolitiske målsætninger; bemærker, at der står energiteknologier til rådighed, som tager hensyn til både global miljøbeskyttelse og lokale udviklingsbehov;

75.  finder det beklageligt, at UNFCCC og konventionen om biodiversitet (CBD) ikke er tilstrækkeligt samordnet, hvilket betyder, at der går ressourcer tabt og værdifulde og supplerende politiske muligheder ikke udnyttes; understreger, at af de forskellige undersøgelser, herunder TEEB (de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet) tydeligt fremgår, at det ofte er billigere bevare økosystemtjenester gennem bæredygtige metoder end at skulle erstatte funktioner, der er gået tabt, ved at investere i alternativ tung infrastruktur og teknologiske løsninger; opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til på det kommende COP 11 i Hyderabad at knytte deres klimaændringsmålsætninger tæt til målsætningerne for biodiversitetsbeskyttelse;

76.  understreger, at det er nødvendigt at fremme større adgang til og overførsel af miljømæssigt forsvarlige teknikker overalt, men især i udviklingslandene, med henblik på at forbedre adgangen til teknologisk information, at fremskaffe og stille pålidelige data til rådighed om eksisterende patenter og teknologi, at lette og øge delingen, udvekslingen og sammenlægningen af intellektuelle ejendomsrettigheder gennem gennemsigtige og sikre mekanismer og udvikle nye mekanismer med henblik på at fremme af forskning, som ikke forhindrer adgang til innovation; opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at behandle spørgsmålet om intellektuel ejendomsret med henblik på effektivt og hurtigt at skabe og sprede innovation, der er afgørende for at imødegå og bekæmpe klimaændringer;

Klimadiplomati

77.  understreger, at EU fortsat skal handle konstruktivt i internationale klimaforhandlinger, og at alle EU-institutionerne under EU-Udenrigstjenestens ledelse forud for Doha må udvikle EU's klimadiplomati yderligere med det formål at stille med en klarere EU-klimaprofil, bibringe de internationale klimaforhandlinger en ny dynamik og tilskynde partnere overalt i verden, navnlig de største emittenter, til at indføre bindende, sammenlignelige og effektive emissionsreduktioner og passende foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

78.  finder det beklageligt, at EU’s reduktionsmål ikke er i overensstemmelse med dets vedtagne 2ºC-målsætning og en omkostningseffektiv vej til målet om reduktion af drivhusgasemissioner i 2050;

79.  fremhæver vigtigheden af ​​(subglobale) alliancer med de mest progressive lande som et middel til at sætte yderligere skub i forhandlingsprocessen og sikre, at de største emittenter vedtager ambitiøse og fyldestgørende mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser;

80.  understreger i denne forbindelse betydningen af, at EU som en meget vigtig aktør indtager en fælles forhandlingsposition på Dohakonferencen i forsøget på at gøre fremskridt hen imod en international aftale og på at optræde som en samlet blok i denne henseende;

81.  opfordrer parterne til at anerkende, at lovgivernes engagement i forhandlingerne er afgørende for en vellykket mellemstatslig proces med henblik på en global aftale i 2015, idet fremskridt vedrørende parternes nationale klimalovgivning skaber de politiske betingelser for de multilaterale forhandlinger og kan komme deres overordnede ambitionsniveau til gode;

82.  understreger den afgørende position som begge værtsnationer indtager – Qatars som en af ​​verdens vigtigste producenter af olie og gas, og som nu ser sine ressourcer mindske, men som stadig har de højeste globale kulstofemissioner pr indbygger, og Sydkoreas som en førende nation i »grønne teknologier«, og som det første land i Asien, der har vedtaget lovgivning om klimaændringer, der gennemfører politikker vedrørende emissionslofter og -handel – og opfordrer begge lande (der i øjeblikket ikke er omfattet af bilag I) til at gå forrest med et godt eksempel og hjælpe med at opbygge nye alliancer;

83.  udtrykker sin bekymring over, at den uformelle praksis, hvorefter der ventes på enighed mellem alle Rådets delegationer, forsinker en presserende klimaindsats, og opfordrer derfor indtrængende Rådet til enhver tid at handle på grundlag af kvalificeret flertal i overensstemmelse med traktaterne, både hvad angår generelle foranstaltninger (artikel 16, stk. 3, i TEU) og »under hele proceduren« ved indgåelse af nye internationale aftaler (artikel 218, stk. 8, i TEUF);

84.  bemærker, at Kommissionen har foreslået en køreplan for et kulstoffrit Europa i 2050, hvilket er et meget ambitiøst men realistisk mål; bekræfter i den forbindelse sit tilsagn til reduktion af drivhusgasemissioner selv uden for en international aftale;

85.  bemærker, at den globale opvarmning fremhæver alle landes gensidige afhængighed; anser det derfor for nødvendigt at nå frem til en global aftale for at undgå en katastrofal ændring, der dramatisk vil påvirke hele menneskeheden;

Europa-Parlamentets delegation

86.  mener, at EU's delegation spiller en afgørende rolle i klimaforhandlingerne, og finder det derfor uacceptabelt, at medlemmer af Europa-Parlamentet ikke kunne deltage i EU's koordineringsmøder på de foregående partskonferencer; forventer, at i det mindste formanden for Parlamentets delegation får lov til at deltage i EU's koordineringsmøder i Doha;

87.  påpeger, at Kommissionen i henhold til den rammeaftale, der blev indgået mellem Kommissionen og Parlamentet i november 2010, skal gøre det lettere for medlemmer af Europa-Parlamentet at deltage som observatører i EU-delegationer, der forhandler om indgåelse af multilaterale aftaler; minder om, at Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten (artikel 218 i TEUF) skal godkende aftaler mellem EU og tredjelande eller internationale organisationer;

o
o   o

88.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle kontraherende parter uden for EU.

(1) EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3 (2) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 44. (3) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 1. (4) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 25. (5) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 77. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0504. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0086. (8) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2012 om udvidelse: politikker, kriterier og EU's strategiske interesser (2012/2025(INI))

P7_TA(2012)0453 A7-0274/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 21 og 49,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (COM(2011)0838/4),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i København den 21. og 22. juni 1993, i Madrid den 15. og 16. december 1995, i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 og i Bruxelles den 14. og 15. december 2006,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2011 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til den fornyede konsensus om udvidelse, der blev vedtaget af Rådet i 2006, og til den konsoliderede udvidelsesstrategi, som efterfølgende blev gennemført af Kommissionen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2009 »Fem år i et udvidet EU – Økonomiske resultater og udfordringer« (COM(2009)0079/3),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. december 2006 om Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007(1), af 10. juli 2008 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2007(2) og af 26. november 2009 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2009 vedrørende det vestlige Balkan, Island og Tyrkiet(3) samt Kommissionens meddelelser om udvidelsesstrategien 2009-2010, 2010-2011 og 2011-2012,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om landene på Vestbalkan samt Island og Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0274/2012),

A.  der henviser til, at enhver europæisk stat, der respekterer og forpligter sig til at fremme værdierne menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører minoriteter, i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union; der henviser til, at disse værdier er fundamentet for Den Europæiske Union og styrer dens optræden på den internationale scene, og at de skal respekteres og bevares af alle medlemsstater;

B.  der henviser til, at udvidelse blev en del af EU's dagsorden så tidligt som i 1960'erne; der henviser til, at EU er vokset gradvist siden den første udvidelse i 1973, idet medlemstallet er steget fra de seks stiftende medlemmer til de nuværende 27 (der snart bliver til 28); der henviser til, at en række andre lande ønsker at blive EU-medlemsstater for dermed at opnå en sikker og demokratisk fremtid præget af fremgang;

C.  der henviser til, at integrationspolitikken det seneste årti har vist, at udvidelsen gavner EU som helhed og øger dets muligheder for at imødegå de globale udfordringer;

D.  der henviser til, at udvidelsesprocessen har været en succes for EU og Europa som helhed, idet den har bidraget til at overvinde den kolde krigs splittelser, har fremmet fred, stabilitet og velstand i hele Europa og har øget konfliktforebyggelsen, stimuleret reformer og konsolideret frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet samt udviklingen af markedsøkonomier og en socialt og økologisk bæredygtig udvikling;

E.  der henviser til, at det nu, næsten 20 år efter Det Europæiske Råds møde i København i 1993, hvor man bekræftede udsigterne til medlemskab for landene i Central- og Østeuropa og fastsatte tiltrædelseskriterierne, er på tide, at der sker en reevaluering af de relevante fastlagte procedurer og af udvidelsespolitikken som helhed, uden at dette berører de igangværende forhandlinger;

F.  der henviser til, at Københavnskriterierne stadig er tidssvarende og den dag i dag er omdrejningspunktet for EU's udvidelsespolitik; der henviser til, at den konsoliderede udvidelsesstrategi og det nye fokus på retlige og indre anliggender, retsstaten og respekten for grundlæggende rettigheder forventes at være effektive;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentet med sine årlige beslutninger om kandidatlande og potentielle kandidatlande bidrager til en større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med udvidelsesprocessen ved at formidle EU-borgernes holdninger; der henviser til, at Lissabontraktatens ikrafttræden har øget Europa-Parlamentets rolle takket være anerkendelsen af dets lovgivningsmæssige medindflydelse bl.a. i forbindelse med instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA);

H.  der henviser til, at udsigten til tiltrædelse har en betydelig transformerende indvirkning på det politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle landskab i de lande, der ønsker at blive medlem, og fungerer som et stærkt incitament til at stræbe efter de nødvendige politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige reformer og styrkelsen af fred, stabilitet, forsoning og godt naboskab; der henviser til, at denne transformation gør udvidelse til kernen i EU's bløde magt og et vigtigt element i dets foranstaltninger udadtil;

I.  der henviser til, at forpligtelse, konditionalitet og troværdighed er kernen i tiltrædelsesprocessen;

J.  der henviser til, at det er altafgørende, at medlemsstaterne fuldt ud respekterer og overholder tiltrædelseskriterierne og de grundlæggende rettigheder for at styrke udvidelsesprocessens troværdighed og kohærens og undgå enhver form for forskelsbehandling af potentielle nye medlemmer;

K.  der henviser til, at en forpligtelse til politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige reformer først og fremmest er i kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes og deres borgeres interesse;

L.  der henviser til, at ethvert land, der ønsker EU-medlemskab, skal vurderes ud fra dets egne resultater med opfyldelse, gennemførelse og overholdelse af det samme sæt kriterier; der henviser til, at den fart, hvormed tiltrædelsesprocessen gennemføres, bør være styret af den faktiske efterlevelse af tiltrædelseskriterierne samt opfyldelsen af prioriteringerne i det europæiske partnerskab, tiltrædelsespartnerskabet og forhandlingsrammen; der henviser til, at graden af efterlevelse af kravene til medlemskab skal vurderes på den mest retfærdige og gennemsigtige måde;

M.  der henviser til, at udvidelsesprocessen ligeledes har en betydelig indvirkning på EU og øger muligheden for bedre at definere EU's identitet, mål, værdier og politikker samt videregive disse til borgerne;

N.  der henviser til, at denne proces i overensstemmelse med den fornyede konsensus om udvidelse fra 2006 bør baseres på konsolidering, konditionalitet og kommunikation, kombineret med EU's kapacitet til at integrere nye medlemsstater; der henviser til, at EU's integrationskapacitet er et vigtigt element og en forudsætning for holdbarheden af udvidelsespolitikken og den overordnede integrationsproces; der henviser til, at denne betragtning har været et positivt incitament med hensyn til udbygning af institutionerne, således som det fremgår af de fortløbende traktatrevisioner, der har fulgt de forskellige udvidelsesforløb og udvidet Unionens funktioner og aktiviteter;

O.  der henviser til, at ægte forsoning mellem forskellige nationer og folkeslag, fredelig konfliktløsning og etablering af godt naboskab mellem europæiske lande er afgørende for varig fred og stabilitet og i væsentlig grad bidrager til en ægte europæisk integrationsproces og derfor er af central betydning for udvidelsesprocessen; der henviser til, at en række kandidatlande og potentielle kandidatlande fortsat har uløste problemer med deres naboer, hvorfor alle berørte parter bør bestræbe sig på at afhjælpe de bilaterale spændinger; der henviser til, at disse problemer bør løses inden tiltrædelsen;

Generelle overvejelser

1.  støtter kraftigt udvidelsesprocessen og mener, at udvidelsen fortsat skal være en troværdig politik, der støttes af befolkningen både i EU og i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; understreger derfor vigtigheden af, at EU og kandidatlandene og de potentielle kandidatlande opfylder alle forpligtelser, indfrier alle løfter og skaber de nødvendige forudsætninger for, at fremtidige udvidelser kan blive en succes, bl.a. ved at understøtte de berørte lande i deres bestræbelser på at opfylde kriterierne for EU-medlemskab;

2.  anerkender, at udvidelses- og tiltrædelsesprocessen både er til gavn for borgerne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande og for EU-borgerne;

3.  mener, at Københavnskriterierne fortsat udgør grundlaget og bør være det centrale i udvidelsespolitikken; understreger, at fuldstændig og omhyggelig opfyldelse af disse kriterier er af afgørende betydning, at der bør tages behørigt hensyn til de sociale konsekvenser for kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, og at der i fuld udstrækning bør tages højde for EU's integrationskapacitet;

4.  mener, at begrebet integrationskapacitet omfatter følgende fire faktorer:

5.  understreger imidlertid, at Unionen selv har ansvaret for at forbedre sin integrationskapacitet som led i behandlingen af kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes eller de potentielle ansøgerlandes legitime europæiske ambitioner;

6.  påpeger, at EU fortsat er attraktivt ikke mindst på grund af den unikke kombination af økonomisk dynamik med en social model, og beklager, at denne sociale dimension stort set er blevet overset i udvidelsesprocessen; opfordrer Kommissionen til at tage dette emne op, især inden for rammerne af kapitel 19 (socialpolitik og beskæftigelse), fremme en positiv social transformation i de kommende EU-medlemsstater og lægge behørig vægt på social retfærdighed;

7.  erindrer om, at EU's sociallovgivning omfatter minimumsstandarder på områder som arbejdsmarkedslovgivning, ligebehandling af mænd og kvinder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ikke-forskelsbehandling, og at EU-traktaterne bekræfter forpligtelsen over for den europæiske socialpagt fra 1961 og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989, ligesom EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder en række grundlæggende sociale rettigheder; understreger, at manglende efterlevelse af EU's fælles, grundlæggende sociale standarder udgør en form for social dumping, der er skadelig for europæiske virksomheder og arbejdstagere og effektivt vil forhindre et kandidatland i at deltage i det indre marked; påpeger, at de sociale aktører og i særdeleshed fagforeningerne har brug for målrettet bistand fra EU for at styrke deres kapaciteter;

8.  mener, at sættet af tiltrædelseskriterier på passende vis bør omsættes til klare, specifikke og målbare målsætninger i IPA for tydeligt at vise forbindelsen mellem EU-støttede politikker i udvidelseslandene og fremskridt for så vidt angår opfyldelse af de generelle tiltrædelseskriterier;

9.  anerkender nødvendigheden af, at tiltrædelseslandenes økonomier udvikler sig i samme retning som EU-medlemsstaternes for at lette tilpasningen; opfordrer derfor tiltrædelseslandene til at fastsætte gennemførlige mål på landeniveau for hvert af Europa 2020-målene for en intelligent, bæredygtig og inkluderende økonomi;

10.  gør opmærksom på vigtigheden af Madridkriterierne (som defineret af Det Europæiske Råd i Madrid i 1995), som understregede kandidatlandets evne til at gennemføre EU-regler og -procedurer; mener også, at princippet om konditionalitet i snæver forstand kræver, at et kandidatlands og/eller et potentielt kandidatlands fremskridt med hensyn til at vedtage og gennemføre reformer vurderes effektivt på basis af et klart sæt af kriterier i alle faser af processen, og at lande, der ønsker at blive medlem af EU, først bør kunne gå fra én fase til den næste, når alle betingelser er opfyldt i hver fase; understreger, at Københavnskriterierne også fuldt ud skal respekteres og overholdes af medlemsstaterne for at gøre udvidelsesstrategien mere troværdig og effektiv og for at undgå, at der kræves højere standarder af ansøgerlandene end dem, der anvendes i visse EU-medlemsstater; understreger vigtigheden af at definere de forskellige faser mere klart, fastsætte gennemsigtige og rimelige benchmarks for hele processen, som omsætter de generelle medlemskabskriterier til konkrete skridt frem mod tiltrædelse, og kontrollere, om de stillede krav er blevet opfyldt, samt undgå at fastsætte eller love en tiltrædelsesdato, hvis forhandlingerne endnu ikke er afsluttet; understreger, at der heller ikke bør herske tvivl om, at et benchmark, når det er blevet opfyldt, skal opretholdes, og at et tilbagefald bør resultere i et passende svar fra dem, der fastsætter disse benchmarks;

11.  understreger, at målet med tiltrædelsesprocessen er fuldt EU-medlemskab;

12.  opfordrer Kommissionen til at opretholde og yderligere intensivere sin overvågning af fremskridt i tiltrædelsesprocessen og bistanden til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande for at sikre, at de er virkelig godt forberedte til gavn både for dem selv og for EU;

13.  mener, at der for at opretholde en troværdig udvidelsesproces bør foretages en tidligere vurdering af EU's integrationskapacitet og tages behørigt hensyn til denne i Kommissionens »udtalelse« om hvert potentielt kandidatland med en skitsering af hovedproblemerne i den henseende og muligheder for at afhjælpe dem; mener, at der efterfølgende bør foretages en omfattende konsekvensanalyse; understreger i den forbindelse, at det er en forudsætning for en vellykket udvidelsesproces, at EU bevarer sin evne til at handle, udvikle sig og træffe afgørelser på demokratisk og effektiv vis, og at det råder over finansielle midler til at understøtte den økonomiske og sociale samhørighed og til at nå sine politiske mål;

Udvidelsespolitikker

14.  glæder sig over den nye forhandlingstilgang angående de fremtidige forhandlingsrammer, der prioriterer spørgsmål vedrørende retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt vedrørende retlige og indre anliggender; er enig i, at disse bør behandles tidligt i tiltrædelsesprocessen, og at kapitel 23 og 24 som hovedregel bør åbnes i overensstemmelse hermed på grundlag af handlingsplaner, da de kræver fremlæggelse af overbevisende dokumentation; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om fremskridt på disse områder, og henstiller, at de månedlige førtiltrædelsesrapporter fra EU-delegationerne gøres tilgængelige for medlemmerne af Udenrigsudvalget efter anmodning; bemærker dog, at fokuseringen på de pågældende områder ikke bør ske på bekostning af bestræbelserne og fremskridtene inden for andre områder, der er beskrevet i kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes individuelle udvidelsesdagsordener;

15.  anser det for vigtigt inden for udvidelsespolitikken på passende vis at prioritere opbygningen af et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem og et gennemsigtigt, demokratisk politisk system, der kan styrke retsstatsprincippet; understreger samtidig vigtigheden af alle former for ytringsfrihed og behovet for at sørge for frihed for medierne i såvel lovgivning som praksis og for effektivt at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet;

16.  understreger, at visumliberaliseringen er et godt eksempel på EU' konditionalitet, der kombinerer politiske og tekniske kriterier med et ønskværdigt mål og konkrete fordele; glæder sig over og støtter derfor Kommissionens og de berørte landes indsats på dette område;

17.  opfordrer Kommissionen til at forenkle de administrative procedurer og mindske de administrative byrder i forbindelse med støtte fra IPA med sigte på at gøre den lettere tilgængeligt for og øge deltagelsen af mindre og ikke-centraliserede civile organisationer, fagforeninger og andre støttemodtagere;

18.  opfordrer til større inddragelse af civilsamfundet, ikke-statslige aktører og arbejdsmarkedets parter både fra kandidatlandene og medlemsstaterne i tiltrædelsesprocessen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde en løbende dialog med dem; opfordrer kandidatlandene og de potentielle kandidatlande til at sikre deres inddragelse i alle faser; understreger, at civilsamfundet kan fungere som en vigtig motor for tilnærmelse til EU, skabe et tryk nedefra for gennemførelse af den europæiske dagsorden, gøre processen mere gennemsigtig og styrke den demokratiske opbakning til tiltrædelsen; understreger vigtigheden af passende finansiel støtte, bl.a. via civilsamfundsfaciliteten, især for at øge civilsamfundets kapacitet til at overvåge gennemførelsen af lovgivningen; understreger vigtigheden af samarbejdet mellem de europæiske civilsamfundsorganisationer og deres modstykker i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

19.  understreger kraftigt behovet for at øge de administrative kapaciteter og de menneskelige ressourcer for at sætte dem i stand til at gennemføre, implementere og håndhæve lovgivningen; mener, at processerne i forbindelse med udvidelser ikke bør være rent »tekniske«, og påpeger behovet for at knytte screeningsprocessen mere sammen med de aktuelle forhold på stedet; opfordrer derfor Kommissionen til i behørigt omfang at inddrage ngo'er, fagforeninger og større interessenter i processen;

20.  opfordrer i erkendelse af den vigtige rolle, som den sociale dialog spiller for EU's beslutningsproces, til større fokus på styrkelse af de sociale aktørers kapaciteter og den sociale dialogs rolle i forbindelse med udvidelsesprocessen; anmoder endvidere om større opmærksomhed på udvikling af håndhævelsesmekanismer som f.eks. arbejdstilsynsaktiviteter for at beskytte arbejdstagerne og sikre respekt for deres sociale rettigheder og sundheds- og sikkerhedsstandarder og bekæmpe udnyttelsen af især sort arbejdskraft;

21.  opfordrer til større involvering af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i udvidelsesprocessen; understreger dets rolle i forbindelse med formidling af gode praksisser til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande samt dets opbakning til civilsamfundet af andre årsager end blot europæisk integration i EU; støtter en yderligere styrkelse af dialogen mellem civilsamfundsorganisationerne i EU og udvidelseslandene og opfordrer til større samarbejde mellem EØSU, Kommissionen og Europa-Parlamentet;

22.  minder om, at opnåelse af bæredygtig økonomisk genoprettelse er en stor udfordring for de fleste udvidelseslande, og understreger behovet for at fremme intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst i tråd med Europa 2020-strategien; opfordrer til en forøgelse af støtten til de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i betragtning af deres store betydning for den samfundsøkonomiske fremgang i alle udvidelseslandene og opfordrer Kommissionen til at insistere på prioriterede reformer, som skaber et fordelagtigt lovgivningsmiljø for innovative SMV'er med et stor potentiale; understreger samtidig behovet for fortsat opmærksomhed på problemstillingerne i forbindelse med en voksende uformel sektor, stor arbejdsløshed og integration af de mest sårbare personer i samfundet;

23.  er overbevist om, at der er behov for at fremme et klima af tolerance, gensidig respekt, godt naboskab og regionalt og grænseoverskridende samarbejde som forudsætning for stabilitet og som et middel til fremme af ægte og varig forsoning; mener, at retsforfølgelse af krigsforbrydere, fredelig sameksistens mellem forskellige etniske, kulturelle og religiøse samfundsgrupper, beskyttelse af minoriteter og respekt for menneskerettighederne samt reintegration og tilbagevenden af flygtninge og fordrevne personer skal være grundlæggende elementer i tiltrædelsesprocessen i regioner, der har været plaget af konflikter; opfordrer på baggrund heraf kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, som endnu ikke har ratificeret rammekonventionen for beskyttelse af nationale minoriteter, til at gøre det; foreslår at man i sådanne tilfælde fremmer undervisning i og læring om hinandens historie, sprog og kulturelle arv under og efter tiltrædelsesprocessen for at øge den gensidige forståelse og bidrage til historisk forsoning;

24.  mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling bør prioriteres højere i forbindelse med udvidelsespolitikken; understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, en kerneværdi i EU og et centralt princip i dets optræden udadtil og har et stort potentiale for at medvirke til at nå Europa 2020-målene ved at bidrage til vækst og fuld beskæftigelse; opfordrer derfor til inddragelse af kvinderne i tiltrædelsesprocessen og understreger betydningen af generel hensyntagen til ligestillingspolitikkerne; understreger, at forskelsbehandling af enhver grund er forbudt, og at EU's vurderinger bør omfatte LGBT-gruppens rettigheder og inddragelse af minoriteter i det politiske, sociale og økonomiske liv;

25.  opfordrer Kommissionen til at involvere udvidelseslandene i sine initiativer til fremme af social integration, f.eks. EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration, og i den forbindelse at gøre bedre brug af IPA samt til via stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) at opfordre udvidelseslandene til at opfylde disse mål; opfordrer desuden udvidelseslandene til aktivt at deltage i årtiet for integration af romaer og at sikre romaernes grundlæggende rettigheder, forbedre deres sociale og økonomiske stilling og sikre deres adgang til boliger;

26.  mener, at alle tiltrædende stater bør prøve at løse deres vigtigste bilaterale problemer og alvorligere tvister med deres nabolande, især vedrørende territoriale spørgsmål, inden de kan tiltræde Unionen; anbefaler kraftigt, at disse spørgsmål tages op i en konstruktiv og nabovenlig ånd så tidligt i tiltrædelsesprocessen som muligt og helst før åbningen af tiltrædelsesforhandlingerne, således at disse ikke påvirkes negativt; anser det i den forbindelse for vigtigt, at der tages hensyn til EU's overordnede interesser og værdier og forpligtelsen til fuld efterlevelse af EU-retten og overholdelsen af de principper, EU er grundlagt på;

27.  opfordrer EU til at støtte bestræbelser på at løse udestående tvister, herunder grænsetvister, før tiltrædelse; opfordrer, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's charter og de relevante FN-resolutioner samt slutakten fra Helsinki alle parter i tvister, hvis fortsatte eksistens kan tænkes at forhindre gennemførelsen af EU-retten eller bringe opretholdelsen af international fred og sikkerhed i fare, til konstruktivt at bestræbe sig på en fredelig løsning af disse tvister, og, hvis det viser sig umuligt at nå en bilateral aftale, henvise sagen til Den Internationale Domstol eller forpligte sig til en bindende voldgiftsmekanisme, som de selv vælger, eller arbejde konstruktivt inden for rammerne af en intensiv mæglingsmission; gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om i overensstemmelse med EU-traktaterne at påbegynde udviklingen af en voldgiftsmekanisme til løsning af bilaterale og multilaterale tvister;

28.  glæder sig over initiativer såsom den positive dagsorden for Tyrkiet og tiltrædelsesdialogen på højt niveau med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og den strukturerede dialog om retsstaten med Kosovo(4); glæder sig over målet om at skabe en fornyet dynamik i reformprocessen, men understreger, at disse initiativer ikke på nogen måde må erstatte de formelle forhandlingsprocedurer, men skal være i fuld overensstemmelse med forhandlingsrammen;

29.  understreger, at kandidatlandene og de potentielle kandidatlande skal gøre fremskridt inden for demokrati, menneskerettigheder og forsoningstiltag, idet disse områder altid bør prioriteres i udvidelsesprocessen og afspejles i de finansielle instrumenter; minder i denne sammenhæng om betydningen af finansiel bistand, der tager hensyn til behovet for at bevare steder med kulturarv i konfliktområder, i betragtning af den rolle dette spiller for opbygningen af tillid og samhørighed mellem forskellige etniske og religiøse samfund;

30.  understreger, at EU's udvidelsespolitik er et instrument til modernisering, demokratisering og stabilisering, der også har som mål at styrke EU både internt og som global aktør; opfordrer Kommissionen til at foretage omfattende konsekvensanalyser, hver gang den ser på nye ansøgninger om EU-medlemskab, og også når den anbefaler åbning eller, i tilfælde af fundamentalt ændrede omstændigheder, lukning af tiltrædelsesforhandlinger;

31.  støtter Kommissionens løfte om at forbedre tiltrædelsesprocessens kvalitet ved at gøre den mere kvalifikationsbaseret, benchmarkbestemt og gennemsigtig; er af den opfattelse, at dette vil gøre processen mere retfærdig og mere objektivt målbar og dermed øge dens troværdighed; mener i den sammenhæng, at fremskridtsrapporterne bør være tydeligere i deres vurderinger; understreger, at benchmarkene ikke bør opstille yderligere betingelser for kandidatlande og potentielle kandidatlande, men bør omsætte de generelle kriterier for medlemskab og målene for EU's førtiltrædelsesbistand i konkrete skridt og resultater frem mod tiltrædelse i fuld overensstemmelse med forhandlingsrammen;

32.  understreger, at bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet har afgørende betydning for en vellykket tiltrædelsesproces; opfordrer Kommissionen til at indføre en ny tilgang til dette problem ved at gøre myndighederne i aspirantlande opmærksomme på individuelle tilfælde af systemisk korruption; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og antikorruptionsorganerne i disse lande; understreger, at den nye tilgang vil være til stor gavn for EU's image blandt borgerne i aspirantlandene og potentielt vil kunne fremme bekæmpelsen af korruption;

33.  opfordrer Kommissionen til ikke at planlægge en nedskæring i faste priser af den samlede finansiering til den enkelte modtager; bemærker, at beregningen bør ske under hensyntagen til følgende: a) den samlede programmerede IPA-bistand til hvert enkelt lands BNP bør ikke falde i relative priser, selv om målestokken (BNP) i faste priser for hvert enkelt modtagerland har vist en kumulativ stigning i perioden 2007-2013, b) antallet af lande med adgang til finansiering fra det kommende instrument vil formentlig blive mindre med Kroatiens tiltrædelse, hvilket potentielt kan forandre den komparative fordeling af finansieringspuljen, c) med de foreslåede ændringer af det nye instrument, der skal fjerne differentieringen mellem lande på grundlag af deres kandidatstatus, vil flere lande få mulighed for at få adgang til finansiering – som hidtil ikke har været tilgængelig for ikke-kandidatlande – der er øremærket til politikområder, der fokuserer på samfundsøkonomisk udvikling; henstiller i denne forbindelse, at ingen modtager udelukkes fra en tilstrækkelig og fair adgang til finansiering på grund af begrænsede EU-midler, navnlig hvad angår politikområdet for institutionsopbygning;

34.  minder om behovet for, at EU-udvidelser ledsages af en samordnet og mere effektiv og gennemsigtig kommunikationspolitik, der involverer alle EU-institutioner, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt repræsentanter for civilsamfundet med det formål at igangsætte en åben og ærlig debat om følgerne af udvidelserne i både medlemsstaternes og kandidatlandenes offentlighed; understreger, at en lignende kommunikationspolitik også bør anvendes i kandidatlandene i samarbejde med alle aktører;

35.  mener, at det med henblik på at fremme støtten blandt EU-borgerne til fortsat udvidelse og kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes borgeres vilje til at fortsætte reformer er af afgørende betydning at give tydelige og omfattende oplysninger om de politiske, socioøkonomiske og kulturelle fordele ved udvidelsen; mener, at det er særligt vigtigt at forklare offentligheden, hvordan udvidelsen har skabt nye investerings- og eksportmuligheder, og hvordan dette kan medvirke til at nå EU's mål med hensyn til at fremme konfliktforebyggelse og fredelig konfliktløsning, håndtere den økonomiske krise, skabe nye job, lette arbejdskraftens frie bevægelighed, beskytte miljøet og forbedre sikkerheden, samtidig med, at man fremskynder reformdagsordenen, letter adgangen til finansielle midler og efterfølgende forbedrer levevilkårene i udvidelseslandene til gavn for alle EU-borgere samt reducerer sociale og økonomiske ubalancer; understreger behovet for at rette opmærksomheden mod alle samfundssektorer ved bl.a. at fremme indførelsen på gymnasieniveau eller tilsvarende niveau af et fag vedrørende baggrund, mål og funktion for Den Europæiske Union og dens udvidelsesprocesser; understreger desuden behovet for at fokusere på de vigtigste opinionsdannere, såsom journalister, repræsentanter for civilsamfundet, samfundsøkonomiske aktører og fagforeninger; er af den opfattelse, at lignende indsatser i kandidatlande og potentielle kandidatlande bør tilskyndes og støttes;

Perspektiver og EU's strategiske interesser

36.  er overbevist om, at EU stadig kan drage strategiske fordele af udvidelsespolitikken; understreger, at EU-medlemskab skaber stabilitet i et internationalt miljø i hastig forandring, og at det at høre til Den Europæiske Union fortsat giver fremtidsudsigter med social udvikling og velstand; mener, at udvidelse er en langsigtet strategisk interesse for EU, der ikke nødvendigvis kan måles på den kortsigtede statusopgørelse; mener, at det er vigtigt at tage behørigt hensyn til dens væsentlige og varige værdi som udtryk for EU's bløde, men alligevel væsentlige, magt;

37.  støtter fortsat helt og fuldt udvidelsesperspektivet og opfordrer medlemsstaterne til at fastholde udvidelsesprocessens momentum; understreger sin overbevisning om, at EU med Lissabontraktaten både kan følge sin udvidelsesdagsorden og fastholde dynamikken i en dybere integration;

38.  minder om, at processen ikke afsluttes blot ved at EU-retten omsættes til national ret, og understreger vigtigheden af effektiv gennemførelse og overholdelse på lang sigt både af EU-retten og Københavnskriterierne; mener, at de nuværende EU-medlemsstater for at opretholde tiltrædelsesbetingelsernes troværdighed også bør vurderes med hensyn til deres fortsatte efterlevelse af EU's grundværdier samt opfyldelsen af deres forpligtelser vedrørende deres demokratiske institutioners funktion og retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et detaljeret forslag til en overvågningsmekanisme med udgangspunkt i bestemmelserne i artikel 7 i TEU og artikel 258 i TEUF;

39.  påpeger, at en strømlinet og fremadrettet udvidelsespolitik kan være et værdifuldt strategisk redskab for EU's og hele regionens økonomiske udvikling, og at denne politik bør tage sigte på at skabe budgetmæssig synergi og øget koordinering mellem de forskellige foranstaltninger og typer af bistand, der ydes af EU, medlemsstaterne og internationale finansielle institutioner, samt med eksisterende instrumenter, navnlig IPA, og undgå potentielle overlapninger, gentagelser og huller i finansieringen, navnlig i betragtning af den stramme budgetsituation;

40.  noterer sig, at den globale finanskrise og eurozonens problemer tydeligt har vist, hvor afhængige de nationale økonomier i og uden for EU er af hinanden; fremhæver derfor vigtigheden af yderligere konsolidering af den økonomiske og finansielle stabilitet og fremme af væksten, også i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; understreger under disse vanskelige omstændigheder behovet for at yde passende og mere målrettet førtiltrædelsesbistand til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; noterer sig Kommissionens forslag til et nyt IPA, der omfatter økonomisk støtte til de finansielle overslag for perioden 2014-2020; understreger i den forbindelse behovet for at forenkle og fremskynde procedurerne samt styrke modtagerlandenes administrative kapacitet med henblik på at sikre en høj grad af deltagelse i EU's programmer og forbedre udnyttelseskapaciteten; påpeger, at Europa-Parlamentets samlede holdning til IPA vil blive fremlagt som led i den almindelige lovgivningsprocedure; fremhæver vigtigheden af finanspolitisk stabilitet på nationalt plan og øget fokus på økonomisk styring på EU-plan; anbefaler, at der tages behørigt hensyn til spørgsmålet om sunde offentlige finanser under tiltrædelsesprocessen;

41.  understreger, at Europa 2020-målene er baseret på universelle principper, som har været en stærk drivkraft for økonomisk velstand; anbefaler derfor, at fremskridt med hensyn til flagskibsinitiativerne behandles i førtiltrædelsesdialogen og fremmes ved hjælp af yderligere finansiering; mener at der bør lægges særlig vægt på en vækstmodel med lave CO2-emissioner, som aktivt bør gennemføres under udvidelsesprocessen;

42.  opfordrer til løbende dialog mellem donorer og, hvor det er relevant, til anvendelse af passende strukturer for bistandskoordinering og -forvaltning; opfordrer i denne forbindelse til en nærmere undersøgelse af anvendelsen af innovative finansielle instrumenter, der kræver koordinerende strukturer, som f.eks. investeringsrammen for Vestbalkan, som supplerer de administrative strukturer for IPA, og som har til formål at tiltrække og samle støtte og lede den videre til prioriteringsområder; understreger, at det kan virke som en finansiel og politisk løftestang, når en kombination af midler – fra enten EU, medlemsstaterne eller internationale finansielle institutioner – anvendes på en måde, der sikrer både nøje overensstemmelse med bedste praksis hvad angår økonomisk forvaltning og samordning mellem hovedaktørerne;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt parlamenterne og regeringerne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Kosovo, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

(1) EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 480. (2) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 60. (3) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 47. (4) Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2012 om situationen i Gaza (2012/2883(RSP))

P7_TA(2012)0454 RC-B7-0522/2012

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Udenrigsanliggender af 19. november 2012,

–  der henviser til pressemeddelelserne af 18. og 19. november 2012 fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon,

–  der henviser til Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten af 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 og 8. december 2009,

–  der henviser til erklæringen af 12. november 2012 fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om den seneste eskalering af volden mellem Gaza og Israel, og af 16. november 2012 om den yderligere eskalering af volden i Israel og Gaza,

–  der henviser til våbenhvileaftalen af 21. november 2012;

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995,

–  der henviser til Oslo-aftalen (»Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements«) af 13. september 1993,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at den nylige optrapning af volden har forårsaget tab af menneskeliv og uacceptable lidelser for begge de involverede parters civilbefolkning;

B.  der henviser til, at Ægyptens udenrigsminister, Mohamed Kamel Amr, og USA's udenrigsminister, Hilary Clinton, under en pressekonference i Cairo den 21. november 2012 bekendtgjorde en våbenhvile; der henviser til, at ifølge denne våbenhvile skal Israel standse alle fjendtligheder i Gazastriben ad land-, sø- og luftvejen, herunder indtrængen og målretning mod enkeltpersoner mens alle palæstinensiske fraktioner skal standse alle fjendtligheder fra Gazastriben mod Israel, herunder raketangreb og angreb ved grænsen;

C.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt sin støtte til tostatsløsningen, hvor Staten Israel og en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat ville leve side om side i fred og sikkerhed, og opfordret til at skabe betingelserne for genoptagelse af de direkte fredsforhandlinger mellem parterne;

D.  der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben fortsætter trods talrige opfordringer fra det internationale samfund om åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza, hvilket også blev gentaget i Rådets konklusioner af 14. maj 2012;

E.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sit stærke engagement med henblik på sikkerhed for Staten Israel; der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 også fremhævede EU og medlemsstaternes grundlæggende ønske om sikkerhed for Israel, på det kraftigste fordømte den vold, der bevidst er rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og opfordrede til effektiv forebyggelse af indsmugling af våben til Gaza;

1.  udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til situationen i Gaza og Israel og beklager dybt tabet af civile menneskeliv, herunder kvinder og børn; hilser den aftale om våbenhvile, som blev bekendtgjort i Cairo, velkommen og opfordrer til at den gennemføres fuldt ud; understreger, at alle angreb straks skal bringes til ophør, da de forårsager lidelser, som aldrig kan retfærdiggøres, blandt sagesløse civile, og opfordrer til en hurtig nedtrapning og indstilling af fjendtlighederne; udtrykker sin anerkendelse af Egyptens og andre aktørers bestræbelser på at mægle med henblik på en varig våbenhvile og hilser De Forenede Nationers generalsekretærs rejse til regionen velkommen;

2.  fordømmer på det kraftigste raketangrebene på Israel fra Gazastriben, som Hamas og andre væbnede grupper i Gaza omgående skal bringe til ophør; understreger Israels ret til at beskytte landets befolkning mod disse former for angreb, men påpeger samtidig, at Israel i så fald skal handle forholdsmæssigt og til enhver tid sikre beskyttelsen af civile; understreger, at alle parter fuldt ud skal overholde den humanitære folkeret, og at bevidst efterstræbelse af uskyldige civile aldrig vil kunne retfærdiggøres,